Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2647743_0001.png
Aftale om revision af reglerne om magtanvendelse på
handicapområdet (servicelovens kapitel 24)
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti er enige om, at servicelovens regler om magtanvendelse over for
voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne først og fremmest skal
sikre respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, herunder retten til privatliv
og til personlig integritet. Over for disse grundlæggende rettigheder står kommunernes
lovgivningsmæssige forpligtelse til at sikre omsorg, værdighed og tryghed for denne
gruppe af borgere, som ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne
af deres egne handlinger, og som ofte ikke vil være i stand til at give et informeret
samtykke til pleje- og omsorgsindsatserne.
Aftalepartierne er enige om, at omsorgspligten over for disse borgere også indebærer,
at personalet om nødvendigt skal kunne gribe ind i den enkeltes selvbestemmelsesret,
hvis det ikke er muligt at sikre omsorg, værdighed og tryghed for borgeren ved hjælp af
socialpædagogiske indsatser. Indgreb skal dog altid ske med respekt for det
grundlæggende princip om proportionalitet, så der altid er en rimelig balance mellem
det formål, der ønskes opnået, og midlet der anvendes for at opnå dette. Personalet
skal altså altid have afprøvet alle muligheder for at gennemføre en indsats med
borgerens velvillige medvirken, før der må gribes ind i selvbestemmelsesretten.
Desuden skal alle indgreb i selvbestemmelsesretten give anledning til refleksion og
læring, med henblik på at gentagne indgreb i selvbestemmelsesretten kan forebygges
i videst muligt omfang.
Et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne, som er gennemført i 2017, har dog vist,
at de gældende regler i praksis kan være en barriere for, at personalet kan yde den
nødvendige omsorg og beskyttelse over for borgerne i de situationer, hvor gængse
socialpædagogiske indsatser ikke slår til.
Det er således uklart for personalet, hvad de må gøre som led i varetagelsen af den
almindelige omsorg, og hvornår der er tale om et indgreb i selvbestemmelsesretten. Det
er eksempelvis uklart, om personalet som led i omsorgen med en let berøring på en
beboers arm eller skulder må guide denne væk fra en uhensigtsmæssig situation. En
sådan fysisk guidning kan være med til at sikre borgerens egen tryghed og værdighed
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
eller
forebygge
eller
undgå
en
situation,
hvor
borgerens
adfærd
er
grænseoverskridende eller konfliktskabende i forhold til andre.
Samtidig fungerer dele af de gældende regler som en barriere for, at personalet kan
sikre den enkeltes omsorg, værdighed og tryghed i akutte situationer, hvor en borger
udsætter sig selv eller andre for fare. Reglerne i dag forudsætter, at der ligger en
forudgående afgørelse fra de kommunale myndigheder, før personalet kan gribe ind.
Det stiller personalet i et svært dilemma, at de ikke kan gribe ind akut – fx for med magt
at føre en borger tilbage til hjemmet, hvis han/hun har forvildet sig ud uden sko og
overtøj i vinterkulden – uden at komme på kant med reglerne. Der er derfor behov for
at skabe en klar hjemmel og dermed bedre overensstemmelse mellem loven og
vejledningen.
Serviceeftersynet viser desuden, at de gældende regler sætter uhensigtsmæssige
begrænsninger på muligheden for at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi
som led i omsorgsvaretagelsen. De gældende regler tager ikke højde for de nye
teknologiske muligheder. Fx er der i dag ikke uden samtykke hjemmel til brug af
sensorgulve, som kan give borgeren øget sikkerhed og personalet mere ro i sindet, fordi
de hurtigere kan hjælpe, hvis en borger er faldet på gulvet i egen bolig og har brug for
hjælp.
Aftalepartierne er derfor enige om, at der er brug for at få reglerne ændret, så personalet
har de bedst mulige rammer for at iværksætte de indsatser, som er nødvendige for at
sikre omsorgen over for de borgere, som de har ansvaret for at passe på. Det skal
samtidig fremhæves, at indgreb i selvbestemmelsesretten aldrig må erstatte omsorg og
pædagogisk støtte, at de pædagogiske indsatser løbende skal justeres og tilpasses
med henblik på at forebygge magtanvendelse, og at formålet med indgrebene ikke må
være at erstatte personaleressourcer.
Aftalepartierne er således enige om, at klare regler er en forudsætning for, at personalet
kan minimere risikoen for omsorgssvigt af de meget sårbare borgere, som er afhængige
af en god og professionel indsats for at få en værdig og tryg hverdag. Samtidig er klare
regler
en forudsætning for at beskytte borgerne mod unødige indgreb i
selvbestemmelsesretten og sikre, at alle indgreb registreres og indberettes, så de kan
give anledning til refleksion hos både personale og ledelse.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har med afsæt i ovenstående overvejelser den 31. august 2018
indgået aftale om revision af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse på
handicapområdet. Det er forudsat, at lovforslaget om revisionen er udgiftsneutralt for
kommunerne. Den endelige afklaring af forslagets økonomiske konsekvenser vil dog
først ske i forbindelse med DUT-forhandlingerne med KL om lovforslaget. Lovforslaget
vil kunne medføre mindre statslige merudgifter i forbindelse med oprettelse og drift af
2
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
det særlige råd, som beskrives under pkt. 13 nedenfor. Dette afklares forud for
forhandlingerne om satspuljen for 2019, hvor finansieringen af de eventuelle
merudgifter vil skulle indgå. Partierne bag aftalen får lovforslaget i skriftlig høring inden
udsendelse i ekstern høring.
Parterne er enige om, at revisionen af reglerne skal indeholde følgende elementer, som
skal medvirke til at forbedre og tydeliggøre reglerne:
1. Der tilføjes en sætning i formålsbestemmelsen, således at det tydeliggøres, at
anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske
for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet
til fællesskabet eller andre beboere på botilbuddet m.v. Alle de øvrige
formuleringer i formålsbestemmelsen videreføres uændret. Det vil således
fortsat fremgå, at formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødvendige.
Proportionalitetsprincippet vil også fortsat fremgå af formålsbestemmelsen, lige
som det stadig vil stå klart, at anvendelse af magt aldrig må erstatte
socialpædagogiske indsatser, men alene må ske, når sådanne indsatser ikke
er tilstrækkelige til at sikre omsorgen over for borgeren, herunder dennes
værdighed og tryghed.
2. Der skabes en klar hjemmel til at fastsætte vejledende husordener for
beboernes adfærd på fællesarealer, som kan være med til at sikre en god og
hensynsfuld adfærd og forebygge konflikter. Beboerne og/eller deres
pårørende skal inddrages i udarbejdelsen af husordenen. Husordenen vil alene
være vejledende og kan ikke danne selvstændigt grundlag for magtanvendelse
eller andre sanktioner over for borgerne.
3. Der skabes en ny, klar hjemmel til, at personalet kan anvende fysisk guidning
af borgere som led i varetagelsen af den daglige omsorg, herunder for at sikre
tryghed og trivsel på botilbud og plejehjem. Fysisk guidning kan ske af hensyn
til borgeren selv for at sikre hans eller hendes tryghed og værdighed. Fysisk
guidning kan også ske af hensyn til en anden borger eller af hensyn til
fællesskabet på botilbuddet m.v. i situationer, hvor borgerens adfærd er
grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer
er gået ind i en anden beboers egen bolig. Fysisk guidning har ikke karakter af
magtanvendelse, men er en del af omsorgen og skal derfor ikke registreres og
indberettes. Der må ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.
4. Der foretages en ændring af reglerne, som vil gøre det muligt for personalet at
anvende kortvarig fastholdelse uden forudgående afgørelse første gang, der
opstår en personlig hygiejnesituation, hvor dette er nødvendigt for at sikre
borgerens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Når episoden er overstået, skal
personalet registrere og indberette dette til personalelederen, som skal sende
indberetningen videre til kommunalbestyrelsen og socialtilsynet. I forbindelse
hermed vil personalelederen skulle vurdere, om det er sandsynligt, at der vil
blive behov for kortvarigt at fastholde borgeren igen, og der derfor er behov for,
at der træffes en myndighedsafgørelse herom. I givet fald skal lederen i
forbindelse med indberetningen anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en
3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
afgørelse om, at der de næste 12 måneder kan anvendes kortvarig fastholdelse
i personlige hygiejnesituationer over for den pågældende borger. Såfremt
personalelederen vurderer, at der ikke er behov for at anmode
kommunalbestyrelsen om at træffe en sådan afgørelse, og behovet for kortvarig
fastholdelse i en personlig hygiejnesituation - mod personalelederens
forventning - alligevel opstår igen, vil personalelederen efter dette andet
indgreb, der foretages uden forudgående afgørelse, være forpligtet til at
anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en afgørelse. Der foretages
endvidere en udvidelse af den eksisterende liste over hygiejnesituationer, hvor
kortvarig fastholdelse undtagelsesvist vil kunne gennemføres, så listen
afspejler
det
behov
i
praksis,
som
serviceeftersynet
af
magtanvendelsesreglerne har synliggjort.
5. Der skabes en ny hjemmel til, at personalet kan gribe akut ind, hvis det er
nødvendigt for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier.
Det vil i vejledningen til loven blive præciseret, hvordan begrebet ”væsentlig
ødelæggelse” skal forstås og i den forbindelse tydeliggjort, at indgrebet - i lighed
med andre indgreb i selvbestemmelsesretten - skal være proportionalt.
Sådanne indgreb skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og
socialtilsynet.
6. Der skabes hjemmel til, at personalet akut kan fastholde/tilbageholde en borger
eller føre ham eller hende tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis
borgeren gennem sin adfærd er til fare for sig selv eller andre. I dag kan disse
indgreb kun bruges efter forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og
kun, hvis der er risiko for væsentlig personskade. Sådanne indgreb skal også
fremover registreres og indberettes direkte til kommunalbestyrelsen og
socialtilsynet.
7. Der ændres således ikke på, at både tilsynet og kommunalbestyrelsen får
direkte besked, hver gang personalet har foretaget indgreb i
selvbestemmelsesretten, eller på tilsynets rolle i at følge op på disse
indberetninger. Tilsynet vil således også fremover blandt andet skulle føre tilsyn
med, at botilbuddene har en pædagogisk indsats, der forebygger
magtanvendelser, så magtanvendelse så vidt mulig undgås. Tilsynet ser også
på, om botilbuddene dokumenterer og følger op på evt. magtanvendelser med
henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen.
Kommunalbestyrelsen i borgerens handlekommune har allerede i dag en
forpligtigelse til at følge op på indberetningerne om magtanvendelse i forhold til
den enkelte borger, herunder tage stilling til om, der er grundlag for at træffe
eller ændre afgørelser om magtanvendelse i forhold til den enkelte borger.
Dette gælder også i forhold til deres pligt til at udarbejde handleplaner for de
borgere, der er modtaget indberetninger om. Aftalepartierne finder det
afgørende, at kommunalbestyrelsen også fremadrettet har fokus på deres
forpligtelse til at følge op på indberetningerne.
8. Desuden vil den whistleblower-ordning, som blev oprettet i forbindelse med
socialtilsynsloven, kunne anvendes i forbindelse med magtanvendelse over for
borgeren. Ordningen giver mulighed for, at beboere, pårørende og ansatte kan
4
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
rette anonym henvendelse til socialtilsynet om bekymrende forhold i et tilbud,
fx hvis der er en oplevelse af, at socialpædagogiske indsatser nedprioriteres
eller tilsidesættes til fordel for indgreb i selvbestemmelsesretten, og at dette har
negativ betydning for kvaliteten af tilbuddet og af indsatsen over for borgeren.
9. Den foreslåede ændring ændrer heller ikke på det forhold, at personalet,
såfremt det handler ud over rammerne for magtanvendelse i serviceloven, kan
findes skyldig i en straffelovsovertrædelse. Den pågældende handling vil efter
omstændighederne kunne være straffri som følge af straffelovens regler om
nødværge og nødret. Det er domstolene, der vurderer, om en handling er
omfattet af reglerne om nødværge og nødret. Det bemærkes, at der med
nødværge og nødret er tale om ekstraordinær hjemmel til brug i ekstraordinære
situationer. Bestemmelserne om nødret og nødværge kan derfor ikke anvendes
som hjemmelsgrundlag for at foretage jævnligt forekommende tvangsmæssige
indgreb.
10. Der skabes en ny hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om
at låse eller på anden vis sikre yderdøre eller vinduer. Det kan fx være
altandøren til et enkelt beboerværelse, når der er risiko for, at beboeren vil
forlade sin bolig og udsætte sig selv for fare. Døre til fællesarealer må dog aldrig
aflåses, og der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig.
11. Der ændres på reglerne om alarm- og pejlesystemer, så terminologien ændres
til ”tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger”. Den nye formulering
gør begrebet bredere og mere tidsløst og vil gøre det muligt at bruge nye typer
af tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, som kan registrere
borgerens bevægelser, fx faldmåtter, sensorgulve og GPS. Der kan dog aldrig
gives tilladelse til videoovervågning af borgerne. Hjemlen udvides desuden, så
det også bliver muligt at bruge sådanne personlige tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger til at registrere bevægelser/fald i borgerens
egen bolig. I dag er det kun lovligt at anvende teknologi som fx GPS for at
registrere og forebygge risiko for, at borgeren forlader botilbuddet m.v.
12. Brug af tryghedsskabende velfærdsteknologier bør altid ske med udgangspunkt
i den enkelte borgers livsværdier, holdninger og livshistorie og skal samlet set
bidrage til at understøtte den enkeltes livskvalitet. Anvendelse af
tryghedsskabende
velfærdsteknologier
over
for
målgruppen
for
magtanvendelsesreglerne skal således baseres på grundlæggende principper,
som skal sikre, at brug af disse teknologier alene sker for at understøtte
borgerens behov for tryghed, omsorg, værdighed, sikkerhed, bevægelsesfrihed
samt selvbestemmelse/frihed til selv at vælge, og formålet med anvendelsen af
tryghedsskabende velfærdsteknologier må derfor ikke være at erstatte
socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.
13. Der nedsættes et særligt råd, som med afsæt i en række overordnede
principper, som fastsættes i magtanvendelsesreglerne, skal vurdere, hvilke
former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter
servicelovens magtanvendelsesregler. Efter en høring hos de centrale
interessenter sender rådet løbende, men mindst én gang årligt et forslag til en
liste over de nye tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger til Børne-
5
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
og Socialministeriet, som der er enighed i rådet om bør kunne anvendes
fremover. På baggrund af forslaget fra rådet offentliggør Børne- og
Socialministeriet mindst én gang årligt en officiel liste med de pågældende
løsninger. Partierne bag lovrevisionen orienteres om listens indhold inden
offentliggørelsen. Indhentelse og brug af data i forbindelse med
tryghedsskabende velfærdsteknologi skal altid ske i overensstemmelse med
gældende regler om datasikkerhed, beskyttelse af persondata m.v.
14. Alle indgreb i selvbestemmelsesretten skal registreres af det personale, som
har foretaget indgrebet, og indberettes til personalets leder, som har ansvaret
for, at personalet reflekterer over brugen af magtanvendelse, svarende til i dag.
Registreringen og indberetningen skal bruges i dialogen mellem leder og
medarbejder som et vigtigt element i læring og refleksion, bl.a. i forhold til
hvordan indgreb i fremtiden vil kunne undgås ved brug af socialpædagogiske
metoder. Lederen skal sørge for, at alle indberetninger bliver sendt videre til
kommunalbestyrelsen og socialtilsynet.
15. Som en styrkelse af retssikkerheden foreslås det som noget nyt, at ledelsen
jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtigen, værge eller
anden repræsentant om hvilke indgreb, der er foretaget. Dette gælder alle
indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder kortvarig fastholdelse i personlige
hygiejnesituationer, brug af stofseler og brug af tryghedsskabende
velfærdsteknologiske løsninger. Personalets anvendelse af reglerne om
anvendelse af magt vil af borgeren, dennes pårørende, værge,
fremtidsfuldmægtigen eller anden repræsentant kunne påklages til kommunal-
bestyrelsen. Kommunalbestyrelsens afgørelse om brug af stofseler, dørlåsning
og tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger vil kunne påklages til
Ankestyrelsen af samme personkreds.
16. For at sikre at socialtilsynene er bekendt med de nye regler og deres betydning
for tilsynenes arbejde, vil børne- og socialministeren i forbindelse med en
kommende lovændring skrive til tilsynene og orientere dem om de ændrede
regler.
Derudover er parterne enige om vigtigheden af, at ledere og medarbejdere har et godt
kendskab til reglerne og er opmærksomme på vigtigheden af altid at afprøve
socialpædagogiske og andre mindre indgribende indsatser, før de griber til anvendelse
af magt eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Derfor iværksættes i forlængelse
af revisionen af reglerne en række tiltag, som skal understøtte uddannelse og
kompetenceudvikling, for at sikre et godt og bredt kendskab til de nye regler blandt
ledere og personale. Det konkrete indhold i disse tiltag samt finansieringen heraf vil
blive aftalt under forhandlingerne om satspuljen for 2019.
Parterne er desuden enige om, at de nye regler skal evalueres tre år efter
ikrafttrædelsen. Ved en evaluering vil der blandt andet blive set på udviklingen af
indberetningerne og læring heraf. En sådan evaluering vil forudsætte, at der findes
midler hertil. Parterne vil søge satspuljekredsens opbakning til finansiering af
evalueringen i forbindelse med forhandlingerne om satspuljen for 2019.
6
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
I perioden fra de nye reglers ikrafttræden frem til evalueringen mødes aftaleparterne en
gang årligt eller oftere, hvis ministeren finder det nødvendigt, til en politisk
statusdrøftelse.
Endeligt er parterne enige om, at der er behov for at forenkle procedurerne for
registrering og indberetning til myndighederne. Børne- og Socialministeriet vil derfor
udforme et nemt anvendeligt, centralt udformet indberetningsskema, som skal kunne
anvendes i alle de situationer, hvor der skal ske registrering og indberetning. I den
forbindelse vil tidsfristerne for registrering og indberetning blive ensrettet.
7
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren
2647743_0008.png
Aftale om målretning af botilbud til unge samt om
kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i
almene boliger
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti har den 31. august 2018 indgået aftale om målretning af
botilbud til unge samt om kommunal dækning af skader forvoldt af lejere i almene
boliger. Det er forudsat, at ændringerne er udgiftsneutrale for kommunerne. Den
endelige afklaring af forslagets økonomiske konsekvenser vil dog først ske i
forbindelse med DUT-forhandlingerne med KL om lovforslaget.
Parterne er enige om følgende:
Som ung skal man have mulighed for at leve et ungdomsliv, også når man har
behov for at bo på et botilbud pga. nedsat psykisk eller fysisk
funktionsnedsættelse.
Derfor vil parterne forbedre kommunernes mulighed for at målrette botilbud til
unge. Det gælder både længerevarende botilbud efter serviceloven og
botilbudslignende plejeboliger efter almenboligloven.
Parterne er på den baggrund enige om at indføre mulighed for at betinge ophold
på et længerevarende botilbud eller plejebolig målrettet unge af, at borgeren
fraflytter, når borgeren fylder 35 år.
Samtidig skal kommunerne ikke kunne visitere eller anvise borgere over 35 år
til botilbud eller plejeboliger, der er målrettet unge.
Parterne er desuden enige om, at:
Det ikke er hensigtsmæssigt, at kommunerne i dag ikke har mulighed for at
dække udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader er
forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
særlige sociale problemer.
Parterne er derfor enige om at indføre en bestemmelse om, at kommunerne
skal afholde udgifter til istandsættelsesarbejde i almene plejeboliger, når skader
er forvoldt af en lejer med en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller
særlige sociale problemer, som hindrer den pågældende i at leve op til pligten
til at behandle det lejede forsvarligt.
Forslaget omfatter almene plejeboliger, som anvendes til samme målgrupper som
botilbud efter servicelovens § 108. Hermed er det ønsket at skabe en højere grad af
ligestilling af beboere i almene plejeboliger med beboere i botilbud efter serviceloven.
8