SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Enhed

Jura og International

Sagsbehandler

Louise Skovgaard

Petersen

Koordineret med

Sagsnr.

2023 - 195

Doknr.

653393

Dato

16-01-2023

Oversigt over væsentlig lovgivning på det sociale og

familieretlige område

1. Lovgivning på socialområdet

...................................................................... 2

1.1 Lov om social service – ”serviceloven” ......................................................... 2

Formål og hovedindhold .............................................................................. 2

Lovens målgruppe(r) ................................................................................... 2

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser ........................................................ 2

1.2 Lov om socialtilsyn – ”socialtilsynsloven” ..................................................... 5

Formål og hovedindhold .............................................................................. 5

Lovens målgruppe(r) ................................................................................... 5

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser ........................................................ 5

1.3 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område –

”retssikkerhedsloven” .......................................................................................... 6

Formål og hovedindhold .............................................................................. 6

Lovens målgruppe ....................................................................................... 6

Beskrivelse af bestemmelser ...................................................................... 6

1.4 Lov om psykologer m.v. – ”psykologloven” .................................................. 7

Formål og hovedindhold .............................................................................. 7

Lovens målgruppe ....................................................................................... 7

Beskrivelse af bestemmelser ...................................................................... 7

1.5 Lov om forsøg med et socialt frikort ............................................................. 8

Formål og hovedindhold .............................................................................. 8

Lovens målgruppe ....................................................................................... 8

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser ........................................................ 8

1.6 Tolkeloven - lov om tolkning til personer med hørehandicap ....................... 9

Formål og hovedindhold .............................................................................. 9

Lovens målgruppe ....................................................................................... 9

Beskrivelse af bestemmelser ...................................................................... 9

2. Lovgivning på det familieretlige område..................................................

2.1 Kort om det familieretlige område ............................................................... 10

Formål og hovedindhold ............................................................................ 10

Hovedområder ........................................................................................... 10

Udvalgte bestemmelser ............................................................................. 11

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1. Lovgivning på socialområdet

1.1 Lov om social service – ”serviceloven”

Formål og hovedindhold

Hjælp og støtte efter serviceloven har til formål at fremme den enkeltes

muligheder for at udvikle sig og for at klare sig selv, eller at lette den daglige

tilværelse og forbedre livskvaliteten. Kommunerne skal derfor efter

serviceloven tilbyde rådgivning, indsatser og handicapkompenserende støtte,

herunder støtte og rådgivning, der kan forebygge sociale problemer, på

baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og i

samarbejde med borgeren.

Det er et krav for at modtage hjælp og støtte efter loven, at borgeren opholder

sig i Danmark. Social- og boligministeren er dog bemyndiget til at fastsætte

regler om, hvilke ydelser efter serviceloven, der kan medtages under

midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor.

Det er kommunerne, der efter serviceloven har ansvaret for



at træffe afgørelse om hjælp og støtte til borgerne (med undtagelse af

afgørelser om optagelse i tilbud efter §§ 109 og 110 (kvindekrisecentre

og forsorgshjem m.v.), hvor afgørelsen træffes af tilbudslederen)



at der er de nødvendige tilbud efter loven (forsyningsforpligtelsen)



at finansiere ydelser og tilbud efter serviceloven (for visse udgifter er

der dog adgang til statsrefusion)

Kommunerne kan indgå aftale med andre kommuner, regioner eller private

leverandører og tilbud om levering af ydelser til borgerne.

Lovens målgruppe(r)

Målgrupperne for serviceloven er:



Udsatte børn og unge.



Børn, unge og voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.



Socialt udsatte voksne som hjemløse eller voksne med

misbrugsproblemer og psykiske lidelser.



Ældre.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 1.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i serviceloven

Bestemmelse(r)

§§ 11-12 –

Rådgivning og

forebyggende indsatser

Målgruppe

Udsatte børn og unge og

deres familier, vordende

forældre, samt forældre

til børn og unge med en

funktionsnedsættelse (§

11), Voksne (§ 12)

Indhold

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning og vejledning til:

- voksne

- børn, unge og forældre, herunder også vordende forældre,

til løsning af vanskeligheder i familien,

- børn og unge med nedsat funktionsevne eller

adfærdsvanskeligheder og deres forældre.

Kommunalbestyrelsen skal desuden tilbyde tidlige,

forebyggende indsatser til børn, unge og deres familier samt

undersøgelse og behandling af børn og unge med

adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne.

§§ 32, 32a, 36, 41-45 –

Handicapkompenserend

e ydelser for børn og

unge

§ 50 –

Børnefaglig

undersøgelse

Børn og unge med varigt

og betydeligt nedsat

funktionsevne/indgribend

e kroniske eller

langvarige lidelser

Børn og unge, der kan

have brug for særlig

støtte

Bestemmelserne omfatter bl.a. hjælp til dækning af

nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i hjemmet,

tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af barnet i hjemmet,

ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, særlige dag- og

klubtilbud og hjemmetræning.

Efter bestemmelsen har kommunalbestyrelsen pligt til at

igangsætte en børnefaglig undersøgelse, hvis det må

antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,

herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Undersøgelsen skal belyse ressourcer og

problemer og kommunalbestyrelsen skal som led i

undersøgelsen inddrage de fagfolk, der har viden om

barnets/den unges eller familiens forhold.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt,

og så vidt muligt i samarbejde med

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15

år. Som led i undersøgelsen skal der gennemføres en

børnesamtale. Undersøgelsen skal som udgangspunkt være

afsluttet inden for 4 måneder.

Undersøgelsen skal resultere i en begrundet stillingtagen til,

om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i så

fald hvilke. Forældremyndighedsindehavers og barnet/den

unges holdning til de påtænkte foranstaltninger skal være

oplyst.

§ 52 –

Foranstaltninger for børn

og unge

Udsatte børn og unge

(samt børn og unge med

funktionsnedsættelse)

Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de

foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov,

som er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse.

Som udgangspunkt træffes afgørelsen med samtykke fra

forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15

år. Der kan kun iværksættes foreløbig eller akut støtte uden

forudgående børnefaglig undersøgelse, hvis særlige forhold

taler for det.

Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp ud fra ni typer af

tilbud:

1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem, uddannelsessted, m.v.

2) Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet.

3) Familiebehandling eller behandling af barnets eller den

unges problemer.

4) Døgnophold for familien, f.eks. i en plejefamilier eller på en

døgninstitution.

5) Aflastningsordning, f.eks. i en plejefamilier eller på en

døgninstitution.

6) Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den

unge, eller for hele familien.

7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet.

8) Formidling af praktiktilbud til den unge.

9) Anden hjælp.

Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er reguleret i

servicelovens §§ 58 og 59.

§§ 68 d-f Adoption

Udsatte børn og unge

I forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn eller

en ung uden for hjemmet, hvor det må antages, at barnet eller

den unge vil være anbragt i en længere årrække, skal

kommunalbestyrelsen, jf. § 68 d, overveje, om hensynet til

kontinuitet og stabilitet i barnets eller den unges opvækst taler

for, at barnet eller den unge i stedet bliver adopteret.

Det følger af § 68 e, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at

adoption af et barn eller en ung ikke kan gennemføres med

samtykke fra barnets eller den unges forældre, jf. § 7 i

adoptionsloven, og kommunalbestyrelsen vurderer, at

adoption vil kunne gennemføres uden samtykke fra

forældrene efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven, forelægger

kommunalbestyrelsen sagen for børn og unge-udvalget.

En forelæggelse for børn og unge-udvalget om adoption uden

samtykke skal indeholde en indstilling, som bl.a. omfatter den

børnefaglige undersøgelse, barnets eller den unges

handleplan, og en redegørelse for, at betingelserne for

adoption uden samtykke efter § 9, stk. 2-4, i adoptionsloven

er opfyldt. På baggrund af indstillingen kan børn og unge-

udvalget på et møde indstille til Ankestyrelsen, at styrelsen

træffer afgørelse om, at barnet eller den unge adopteres efter

§ 9, stk. 2-4, i adoptionsloven (§ 68 f).

§ 76 – Efterværn

Udsatte unge

Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsen tilbyde hjælp

til unge fra 18 til 22 år, der har haft en kontaktperson eller

været anbragt uden for hjemmet op til det 18. år. Efterværn

skal tilbydes, når det må anses for at være af væsentlig

betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis

den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en

god overgang til en selvstændig tilværelse.

For unge der har en kontaktperson, kan kontaktpersonen

opretholdes. Unge, der er anbragt umiddelbart inden de fylder

18 år, kan få efterværn i form af døgnophold på et

anbringelsessted, en kontaktperson, udslusningsordning i det

hidtidige anbringelsessted eller andre former for støtte.

§§ 83-84 – praktisk og

personlig hjælp og

aflastning

§ 85 – Socialpædagogisk

bistand

Ældre, voksne med

nedsat funktionsevne og

udsatte voksne

Voksne med betydelig

funktionsnedsættelse/vok

sne med særlige sociale

problemer

Voksne med varig og

betydelig

funktionsnedsættelse

Bestemmelserne omfatter hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb

og afløsning/aflastning til familiemedlemmer, der passer den

pågældende borger i hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte

samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til

personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale

problemer.

Ordningen med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere i §

95 omfatter hjælp i form af et kontant tilskud til ansættelse af

hjælpere til at udføre personlig og praktisk hjælp i hjemmet.

Ordningen kan gives til borgere med behov for mere end 20

timers personlig og praktisk hjælp om ugen. BPA-ordningen i

§§ 95 og 96 -

hjælperordninger

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

§ 96 omfatter hjælp i form af et kontant tilskud til ansættelse

af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Ordningen

kan gives til borgere med omfattende og sammensatte

hjælpebehov, hvor denne særlige støtte er nødvendig. For

begge ordninger er det et krav, at borgeren kan fungere som

arbejdsleder for sine hjælpere (dog kan dette overlades til en

nærtstående i ordningen efter § 95, stk. 3). Endvidere skal

borgeren kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne,

medmindre borgeren indgår aftale med en nærtstående eller

en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed

om, at arbejdsgiveransvaret overdrages til denne.

§ 100 – Merudgifter ved

den daglige livsførelse

Voksne under

folkepensionsalderen

med nedsat

funktionsevne

Udsatte voksne

Bestemmelsen omfatter hjælp til dækning af nødvendige

merudgifter, som er en konsekvens af funktionsnedsættelsen,

og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre

regler i serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af personer

med stofmisbrug. Behandlingen skal iværksættes senest 14

dage efter henvendelse til kommunen.

Efter § 101 a skal kommunalbestyrelsen tilbyde anonym,

ambulant stofmisbrugsbehandling til personer, der ikke har

andre sociale problemer.

Bestemmelserne giver kommunalbestyrelsen mulighed for –

og i visse tilfælde pligt til – at tilbyde borgere med betydelig

funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer ophold i

midlertidige (§ 107) eller længerevarende (§ 108) botilbud. §

108 a giver yderligere mulighed for at tilbyde længerevarende

ophold i en boform efter § 108 til unge mhp. at understøtte, at

personerne kan leve et ungdomsliv.

Kommunerne skal desuden tilbyde midlertidigt ophold i

boformer til kvinder, der har været udsat for vold eller trusler

om vold eller tilsvarende krise relateret til familieforhold (§

109). Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale

problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig (§ 110). I begge tilfælde kan boformens leder indskrive

borgeren ved dennes egen henvendelse uden forudgående

kommunal visitation.

§§ 112-116 –

Hjælpemidler,

forbrugsgoder, støtte til

bil og boligindretning

Personer med nedsat

funktionsevne

Bestemmelserne omfatter hjælpemidler, forbrugsgoder,

handicapbil og boligindretning. Fælles for bestemmelserne er,

at hjælpen skal være væsentlig i forhold til at afhjælpe

følgerne af funktionsnedsættelsen.

§ 101 –

Stofmisbrugsbehandling

§§ 107, 108, 108 a, 109-

110 – Botilbud,

krisecentre og herberg

Udsatte voksne og

voksne med nedsat

funktionsevne

§§ 124 c-129 a, 136 a, 136

Voksne med betydelig og Bestemmelserne indeholder hjemmel til, at

b, 136 d og 136 f –

varigt nedsat psykisk

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at

funktionsevne

plejepersonale kan anvende magt og andre indgreb i

Magtanvendelse

borgerens selvbestemmelsesret, når en række betingelser er

opfyldt. Der er bl.a. tale om anvendelse af tryghedsskabende

velfærdsteknologi, låsning og sikring af yderdøre og vinduer

og flytning uden samtykke. Yderligere indeholder

bestemmelserne hjemmel til at plejepersonalet kan anvende

magt og andre indgreb i borgerens selvbestemmelsesret, når

en række betingelser er opfyldt. Der er bl. a. tale om fysisk

fastholdelse og afværgehjælp.

§§ 137 e-137 j –

Indgreb over for

anbragte domfældte

Personer med nedsat

psykisk funktionsevne,

som i henhold til en

strafferetlig afgørelse

afsagt ved dom eller

kendelse er anbragt i en

§ 108-boform.

Bestemmelserne indeholder hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anvendelse af

særlige indgreb over for personer, som er anbragt i § 108-

tilbud i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom.

Dog kan lederen af en boform, eller dennes stedfortræder,

træffe foreløbige afgørelse, når indgrebet findes uopsætteligt.

Der er bl.a. tale om låsning af den anbragtes bolig for natten,

indskrænkning i den anbragtes adgang til internet og telefon

samt person-undersøgelse (sidstnævnte indgreb kun ift.

personer, som er anbragt på sikret afdeling på

Kofoedsminde).

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan for støtte

til børn og unge, der modtager støtte efter §§ 52 eller 76 eller

76 a. Handleplanen skal angive formål og konkrete mål med

indsatsen ud fra de problemer, der er afdækket i den

børnefaglige undersøgelse, samt indsatsens forventede

varighed. For unge over 16 år skal handleplanen desuden

omfatte mål i forhold til den unges overgang til voksenlivet,

herunder i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

For voksne under folkepensionsalderen skal kommunen

tilbyde en handleplan til personer med betydelig nedsat

funktionsevne eller alvorlige sociale problemer, der betyder, at

de kun med betydelig støtte kan bo i egen bolig.

Handleplanen skal bl.a. angive formål med indsatsen og

hvilken indsats, der er nødvendig. Kommunen kan tilbyde

handleplaner til andre personer, hvor det vurderes

hensigtsmæssigt. Handleplaner udarbejdes i samarbejde med

borgeren.

Anm.: Det bemærkes, at det er besluttet, at der skal udarbejdes en

Barnets lov,

som skal udgøre en ny

hovedlov for særlig støtte til børn og unge begrundet i enten social udsathed eller en fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse hos barnet, den unge og/eller i familien. Barnets lov har baggrund i den politiske aftale

om Børnene Først, der blev indgået i maj 2021 mellem den tidligere regering og et bredt flertal i Folketinget.

Barnets lov vil komme til at bestå af dels flytning af eksisterende bestemmelser (primært fra serviceloven) og

af nye bestemmelser på baggrund af den politiske aftale.

§§ 140-141 –

Handleplaner

Udsatte børn og unge (§

140) Udsatte Voksne og

herunder personer med

betydelig nedsat

funktionsevne (§ 141)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1.2 Lov om socialtilsyn – ”socialtilsynsloven”

Formål og hovedindhold

Formålet med socialtilsynsloven er ifølge lovens § 1 at bidrage til at sikre, at

borgerne ydes en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med

offentlige og private tilbud efter lov om social service og kapitel 40 i

sundhedsloven. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig

og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre

driftsorienteret tilsyn med de tilbud m.v., der er omfattet af socialtilsynsloven.

Loven indeholder regler for, hvordan de fem kommunalt forankrede socialtilsyn

skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbud og plejefamiliers

generelle kvalitet samt økonomi, herunder hvornår socialtilsynet kan anvende

sanktioner over for tilbud og plejefamilier.

Loven indeholder bl.a. også regler om registrering af tilbud og plejefamilier på

Tilbudsportalen, godkendelse af og tilsyn med foreninger og private

virksomheder, der varetager arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og

96 i lov om social service, socialtilsynets whistleblowerordning, klageadgang til

Ankestyrelsen samt Social- og Boligstyrelsens opgaver med at understøtte og

følge socialtilsynet.

Socialtilsynsloven skal ses i sammenhæng med bekendtgørelse om

socialtilsyn, hvor bl.a. specialistfunktionerne og kvalitetsmodellen samt koncept

for godkendelse af plejefamilier er fastlagt.

Lovens målgruppe(r)

Målgrupperne for socialtilsynsloven er:



De fem socialtilsyn dvs. Frederiksberg Kommune, Holbæk Kommune,

Faaborg-Midtfyn Kommune, Silkeborg Kommune og Hjørring

Kommune, som varetager funktionen som socialtilsyn.



Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede

plejefamilier.



Døgntilbud.



Stofmisbrugsbehandlingstilbud.



Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i

serviceloven, som leveres som et samlet tilbud i andre typer af boliger

end botilbud efter serviceloven (”Botilbudslignende tilbud”).



Alkoholbehandlingssteder efter sundhedsloven.



Foreninger og private virksomheder, der varetager

arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social

service

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 2.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser i socialtilsynsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1

(§§ 1-3)

Kapitel 2

(§§ 4-11c)

Kapitel 3

(§§ 12-18)

Kapitel 3 a

(§§ 18a-18h)

Kapitel 4

§§ 19-23)

Kapitel 5 (§ 24 )

Indhold

Lovens formål og socialtilsynenes ansvarsfordeling

Godkendelse af og tilsyn med visse sociale og sundhedsmæssige tilbud,

herunder plejefamilier

Tilbuddenes oplysningspligt, indhentelse af straffeattester, krav til

virksomhedsform, krav til vedtægter, krav til bestyrelser og krav til budgetter og

regnskaber

Godkendelse af og tilsyn med foreninger og private virksomheder, der varetager

arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter §§ 95 og 96 i lov om social service

Klageadgang, videregivelse af oplysninger, Tilbudsportalen og finansiering af

socialtilsynet

Socialstyrelsens opgaver vedrørende socialtilsynene

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1.3 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område –

”retssikkerhedsloven”

Formål og hovedindhold

Formålet med retssikkerhedsloven er ifølge lovens § 1 at sikre borgernes

rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, at

fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse

på det sociale område, at fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at

tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, at forebygge at personer, der har

eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til

forsørgelse, og at fastlægge struktur og grundlæggende principper for

administration af sociale sager.

Loven indeholder regler for, hvordan kommunen og statslige myndigheder på

det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager

efter lovgivningen.

Loven indeholder bl.a. reglerne om opholdskommune (handlekommune) og

mellemkommunal refusion, reglerne om Ankestyrelsens organisering og

klagereglerne på det sociale og det beskæftigelsesmæssige område.

Lovens målgruppe

Lovens målgruppe er særligt kommunerne og Ankestyrelsen.

Beskrivelse af bestemmelser

Tabel 3.

Beskrivelse af bestemmelser i retssikkerhedsloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1

(§§ 1 og 2)

Kapitel 2

(§§ 2-8)

Kapitel 3

(§§ 9-9 d)

Kapitel 3 a

(§§ 10-14)

Kapitel 4

§§ 15-33)

§ 43

Kapitel 9 og 9 a (§§ 50-59 e)

Kapitel 10 (§§ 60-74)

Indhold

Lovens formål og anvendelsesområde

Regler om, hvordan de sociale myndigheder skal behandle sagerne i forhold til

borgerne

Regler om opholdskommune og mellemkommunal refusion

Regler om oplysning af sociale sager, herunder borgerens medvirken og pligt til

at oplyse om ændringer og myndigheders og andres pligt til at give oplysninger

Regler om kommunalbestyrelsens ansvar, tilsyn og opgaver samt regler om

nedsættelse af børn og unge-udvalg samt ældreråd og handicapråd

Bestemmelse om samarbejde mellem kommuner og private

Regler om Ankestyrelsen og Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Regler om behandling af klager over afgørelser truffet af kommunerne, herunder

jobcentrene, og Udbetaling Danmark.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1.4 Lov om psykologer m.v. – ”psykologloven”

Formål og hovedindhold

Loven regulerer en frivillig autorisationsordning for psykologer. En autorisation

medfører, at psykologen kommer under tilsyn af Psykolognævnet. Autorisation

medfører tillige, at psykologen får pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed og til i den

forbindelse at føre ordnede optegnelser (klientjournaler).

Loven indeholder samtidig en beskyttelse af titlen som psykolog og autoriseret

psykolog. Titlen som psykolog må alene anvendes, hvis den pågældende ved

et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået

kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen. Betegnelsen

autoriseret psykolog må alene anvendes, hvis den pågældende har en

autorisation fra Psykolognævnet. Overtrædelse kan straffes med bøde.

Lovens målgruppe

Målgruppen for psykologloven er uddannede psykologer.

Beskrivelse af bestemmelser

Tabel 4.

Beskrivelse af bestemmelser i psykologloven

Bestemmelse(r)

Kapitel 1 og 1 a

(§§ 1 og 2)

Kapitel 1 b

(§§ 2 a-10)

Kapitel 1 c

(§§ 11-11 b)

Kapitel 2

(§§ 12, 14 og 16)

Kapitel 3

§§ 17-17 c)

Kapitel 4 og 5

(§§ 19 og 21-23)

Indhold

Titelbeskyttelse og autorisation.

Tilsyn og tilsynsforanstaltninger.

Offentliggørelse af meddelte autorisationer, autorisationsændringer og andre

tilsynsforanstaltninger.

Pligter for autoriserede psykologer.

Psykolognævnet.

Anerkendelse af udenlandske psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer,

psykologers tavshedspligt og straffebestemmelser.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1.5 Lov om forsøg med et socialt frikort

Formål og hovedindhold

Lov om forsøg med et socialt frikort understøtter forsøgsordningen med et

socialt frikort.

Det sociale frikort giver udsatte personer med særlige sociale udfordringer

mulighed for at tjene op til 20.000 kroner om året skattefrit, uden at

lønindtægterne bliver fradraget i deres offentlige forsørgelsesydelser.

Ordningen med det sociale frikort er først og fremmest en social indsats, der

giver socialt udsatte borgere mulighed for at arbejde på egne præmisser under

fleksible vilkår i ordinære ansættelser – og på den måde være en del af

arbejdsfællesskabet uden at betale skat eller få fradrag i indkomstafhængige

offentlige ydelser. Ordningen bidrager til øget livskvalitet for borgerne, og kan

for nogle være en trædesten til større eller mere permanent tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Siden forsøgsperiodens start i 2019 er mere end 7.700 personer blevet

visiteret til ordningen, og knap 3.500 har haft en eller flere ansættelser med

brug af frikortet.

Lov om forsøg med et socialt frikort trådte i kraft 1. januar 2019, og er

forlænget af flere omgange. Den seneste forlængelse ophører 1. juli 2023.

Lovens målgruppe

Målgruppen for det sociale frikort er socialt udsatte voksne, nærmere bestemt

personer med særlige sociale problemer, herunder psykiske vanskeligheder,

der er i målgruppen for afsnit V (voksen-kapitlet) i lov om social service.

Personer med fysisk eller kognitivt handicap er ikke i målgruppen for det

sociale frikort, medmindre de samtidig har særlige sociale problemer.

Det er en forudsætning, at personerne i målgruppen er langt fra beskæftigelse

og uddannelse, således at de hverken har været under uddannelse eller har

haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. inden for det seneste år. Derudover er det

en forudsætning, at de opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller

kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Beskrivelse af udvalgte bestemmelser

Tabel 5.

Beskrivelse af bestemmelser i lov om forsøg med et socialt frikort

Bestemmelse(r)

§1

§2

§3

§4

§§ 5-8

Indhold

Formålet med loven

Definitionen af et socialt frikort, målgruppen m.v.

Optjening af ferie

Indberetning af indtægt via socialt frikort til socialtfrikort.dk

Ikrafttræden m.v., ændring i anden lovgivning og territorial gyldighed

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

1.6 Tolkeloven - lov om tolkning til personer med hørehandicap

Formål og hovedindhold

Formålet med loven er at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer

for at give mennesker med hørehandicap en enkel og smidig adgang til

tolkning. Loven finder ikke anvendelse på tolkning, der er reguleret af anden

lovgivning. Dvs. sektoransvarlighedsprincippet gælder på tolkeområdet. I loven

defineres tolkning som assistance fra en uddannet tolk til personer med

hørehandicap, for at disse kan kommunikere med andre.

Loven fastsætter den såkaldte fælles tolkeløsning og målgruppen for denne,

som er døve, døvblevne, døvblinde samt svært hørehæmmede, der har et

hørehandicap i en grad, der medfører, at de har behov for en tolk for at kunne

kommunikere med andre.

Loven indeholder desuden hjemmel til Den Nationale Tolkemyndighed (som er

en del af Socialstyrelsen), som bevilger tolkning til hørehandicappede til

aktiviteter, der er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan deltage i

samfundslivet på lige fod med andre borgere (tidubegrænset) samt visse andre

aktiviteter (bevillingsbegrænset). Aktiviteterne er nærmere reguleret på

bekendtgørelsesniveau. Loven indeholder bemyndigelse til fastsættelse af de

kvalitetsmæssige krav, der stilles til tolkeleverandører.

Endelig indeholder loven bestemmelser om Tolkerådet, som er et råd, der er

nedsat til at bistå bistår tolkemyndigheden i faglige spørgsmål, herunder særlig

i forhold til udviklingen af tolkeområdet.

Lovens målgruppe

Målgruppen for tolkeloven er tolke, leverandører, tolkebrugere og

Tolkemyndigheden

Beskrivelse af bestemmelser

Tabel 6.

Beskrivelse af bestemmelser i tolkeloven

Bestemmelse(r)

§§ 1-6

§7

§§ 8-14

§ 15

§§ 16-20 17-17 c)

Indhold

Formål, målgruppe, definitioner mv.

Statslig tolkemyndighed

Tolkeløsning, timebank, afgørelser, leverandører

Tolkerådet

Klageadgang mv.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

2. Lovgivning på det familieretlige område

2.1 Kort om det familieretlige område

Formål og hovedindhold

Familieretten regulerer rammerne for familier i bred forstand. Alle borgere

kommer i kontakt med familieretten i et livsforløb, og målgruppen for de

familieretlige regler er bred og forskelligartet. Allerede ved et barns fødsel skal

der ske en registrering af det juridiske forældreskab til barnet (moderskab,

fader- og medmoderskab) med de deraf afledte rettigheder og pligter, og

barnet skal have et navn. Familiedannelse kan også ske gennem adoption,

hvilket ligeledes hører ind under familieretten, der regulerer både nationale og

internationale adoptioner, herunder også adoption uden samtykke. Endelig

sker der familiedannelse gennem både altruistiske og kommercielle

surrogataftaler (anvendelse af en rugemor).

Senere i livet kan der også opstå behov for en aktiv myndighedsinvolvering i

forhold til familieretlige spørgsmål. Det er bl.a. tilfældet, når et par ønsker at

indgå ægteskab, eller hvis et par med børn ønsker at gå fra hinanden/blive skilt

og f.eks. får behov for en afgørelse om forældremyndighed eller samvær.

Kontakten til børnene reguleres gennem reglerne i forældreansvarsloven om

forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.

Familieretten er kendetegnet ved at omfatte privatretlige forhold, herunder

tvister mellem private parter og fastlæggelse af civilretlig status. Der er tale om

et område, der favner mange forskellige familier med forskellige

problemstillinger og forskellige grader af udsathed. Systemet skal således

tilpasse sig familiernes behov og give mulighed for samlede løsninger af

familiens uenigheder og udfordringer, hvor det er relevant. Myndighederne

agerer primært på anmodning fra borgerne. På forældreansvarsområdet er der

dog et særligt fokus på at kunne hjælpe de mest udsatte familier i samarbejde

med det sociale system.

Flere forskellige myndigheder er involveret på det familieretlige område – som

de væsentligste kan nævnes Familieretshuset, familieretten, kommunerne,

folkekirken, personregisterførerne i sognene, Ankestyrelsen og departementet i

Social-, Bolig og Ældreministeriet.

Hovedområder

Familieret kan grupperes i fem hovedområder, som dækker over et bredt

spænd af sagstyper og projekter:

1) Ægteskab og skilsmisse er et bredt område, der vedrører indgåelse af

ægteskab, herunder betingelser for og retsvirkninger af dette, og opløsning

af ægteskab.

2) Underholdsbidrag omfatter sagsområderne børne- og ægtefællebidrag

samt inddrivelse af disse bidrag.

3) Fader- og medmoderskab reguleres i børneloven og omhandler primært at

registrere eller fastslå (ved dom eller anerkendelse) barnets retlige forældre

i forbindelse med fødslen.

4) Forældreansvar vedrører spørgsmål om forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær. Som seneste initiativ på området kan nævnes det nye

familieretlige system, som sætter barnets behov og trivsel i centrum og skal

sikre enkle og gennemskuelige forløb. Sager om international

børnebortførelse har også en sammenhæng med forældreansvarsområdet.

5) Adoption, der både vedrører national og international adoption.

Det familieretlige områder indeholder et større antal love, bekendtgørelser

m.v., og det er vanskeligt at fremhæve en enkelt lov, som værende mere

væsentlig end andre. Nedenfor er gengivet fem centrale love på området, som

har forskellige målgrupper.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 22: Orientering om relevante materiale om det sociale og familieretlige område på udvalgets sagsomårde, fra Social- og Boligministeren

Der er således lovgivning, der har personer, der ønsker at indgå ægteskab

eller at ophæve dette, som målgruppe

(ægteskabsloven).

Der er også regler,

der har barnet og dets forældre som målgruppe særligt i situationer, hvor

forældrene ikke bor sammen

(forældreansvarsloven og børnebidragsloven)

og i forhold til fastlæggelse af forældreskab

(børneloven).

Endvidere er der

regler, som har barnet som målgruppe i situationer, hvor en forælder bortfører

det fra den anden forælder til udlandet

(børnebortførelsesloven).

Og endelig

skal nævnes loven, som fastlægger Familieretshusets opgavevaretagelse

(familieretshusloven),

da Familieretshuset er indgangen for alle familieretlige

sager. Målgruppen for denne lov er således Familieretshuset og brugerne.

Udvalgte bestemmelser

Udvalgte bestemmelser på det familieretlige område

Bestemmelse(r)

§ 1, stk. 1, i familieretshusloven

Indhold/formål

Familieretshuset har til opgave at yde støtte til børn, der er berørt af

familieretlige problemstillinger, med henblik på at sikre barnets trivsel.

Familieretshuset skal sætte barnets bedste og barnets ret til trivsel og

beskyttelse i første række.

Familieretshusets Børneenhed yder støtte og rådgivning til børn, der er

berørt af familieretlige problemstillinger. Formålet med Børneenhedens

tilbud er at hjælpe barnet og understøtte barnets trivsel. Støtten ydes med

udgangspunkt i det enkelte barn og dets behov for støtte, herunder ved de

muligheder der er nævnt i stk. 2.

§ 15, stk. 1, i familieretshusloven

§ 1 i forældreansvarsloven

I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste

og barnets ret til trivsel og beskyttelse komme i første række.

Afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

Familieretshuset og familieretten skal have fokus på, at afgørelser skal

medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold eller anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder at være

vidne til vold.

Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl

eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til

udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige

undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.

Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må

antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for

unødvendigt efter sagens omstændigheder.

Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode Familieretshuset om at indkalde

forældrene til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller

samvær.

Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan

antages at være bedst for den, som ønskes adopteret, og denne enten

ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller

der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Regel om at adgangen til at bortadoptere et barn uden forældrenes

samtykke i særlige tilfælde kan meddeles, hvor væsentlige hensyn til, hvad

der er bedst for barnet, taler for det. Det kan være tilfældet, når

betingelserne for en anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er

opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand

til at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til

kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Det kan også være tilfældet, hvis et barn er anbragt uden for hjemmet i en

plejefamilie, og barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan

karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning,

navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og

til barnets relation til sine forældre.

Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal

forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og

barnets bedste. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for

barnet, kan det pålægges den pågældende forælder at udrede bidrag til

barnets underhold.

Børn, som ulovligt er ført her til landet eller ulovligt tilbageholdes her, skal

efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis

barnet umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en

stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.

Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om

formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af ægteskabet, dog med de

begrænsninger, som følger af stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.

Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige,

medmindre de har indgået en aftale om delingen efter § 32 eller andet

følger af § 26. Ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles

ægtefællernes formue lige mellem den længstlevende ægtefælle eller

dennes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmindre andet

følger af § 51.

§ 4 i forældreansvarsloven

§ 34 i forældreansvarsloven

§ 35 i forældreansvarsloven

§ 2 i adoptionsloven

§ 9 i adoptionsloven

§ 13 i børnebidragsloven

§ 10, stk.1, i

børnebortførelsesloven

§ 1, stk. 1, i ægtefælleloven

§ 5, stk. 1, i ægtefælleloven