Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 219
Offentligt
2752599_0001.png
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
29. august 2023
Resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af
kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet 2022
1. Indledning
Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 indgået i november
2021, er der afsat midler til at styrke borgernes retssikkerhed.
Aftalen indeholder konkret en retssikkerhedspakke med en lang række
initiativer, som Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har igangsat.
Ankestyrelsen gennemfører som del heraf en fokuseret indsats på
handicapområdet i perioden 2022-2025. Styrelsen undersøger blandt
andet, om kommunerne overholder lovgivningen om Social-, Bolig- og
Ældreministeriets danmarkskort over omgørelsesprocenter på
socialområdet (herefter danmarkskortet).
Ankestyrelsen har nu gennemgået samtlige kommuners behandling af og
opfølgning på danmarkskortet 2022 (med omgørelsesprocenter fra 2021).
2. Sammenfatning
Resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af samtlige 98 kommuners
behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2022 er følgende:
I 85 kommuner har danmarkskortet for 2022 været på dagsorden
på et kommunalbestyrelsesmøde inden udgangen af 2022, og
kommunalbestyrelsen har forholdt sig til behovet for en
handlingsplan. Disse kommuner har fået besked om, at
J.nr. 22-23792
Ankestyrelsen-
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
EAN-nr.:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
Ankestyrelsen ikke foretager sig yderligere i anledning af
gennemgangen af kommunernes behandling af og opfølgning på
danmarkskortet 2022, men vejledes i forhold til en række vigtige
opmærksomhedspunkter til brug for den kommende behandling af
danmarkskortet 2023 på det sociale område (omgørelsesprocenter
fra 2022).
Seks kommuner ses ikke på grundlag af de indsendte referater og
øvrigt materiale at have taget stilling til spørgsmålet om
udarbejdelse af en handlingsplan. Disse seks kommuner er blevet
pålagt at tage stilling til spørgsmålet om udarbejdelse af
handlingsplan på det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde og
meddele Ankestyrelsen resultatet heraf. Ankestyrelsen følger op på,
at behandlingen finder sted.
Fem kommuner har behandlet danmarkskortet for sent. De har fået
et særskilt brev fra Ankestyrelsen, hvori fristen for behandlingen af
danmarkskortet er indskærpet.
To af de kommuner, der har vurderet, at der ikke er behov for at
udarbejde en handlingsplan, har Ankestyrelsen pålagt at udarbejde
en handlingsplan inden tre måneder.
Nedenfor under punkt 4 redegøres nærmere for Ankestyrelsens
vurdering af kommunernes behandling af danmarkskortet efter reglerne i
retssikkerhedslovens § 79 b.
3. Baggrund
Kommunerne har siden 2018 været forpligtet til at behandle resultatet af
årets version af Social-, Bolig- og Ældreministeriets danmarkskort på et
kommunalbestyrelsesmøde. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b,
stk. 1.
Ved lov nr. 912 af 21. juni 2022, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev
bl.a. kravene til kommunernes behandling af danmarkskortet skærpet,
idet kommunalbestyrelserne fremadrettet nu også skal tage stilling til,
hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af
den juridiske kvalitet i kommunernes sagsbehandling.
I forbindelse med lovændringen fik Ankestyrelsen hjemmel til at pålægge
kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den
juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke
2
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
selv har truffet beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på
socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i
kommunen tilsiger det. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk.
2, og 3.
Den 13. september 2022 sendte Ankestyrelsen et brev til alle 98
kommuner. I brevet vejledte Ankestyrelsen kommunerne om de nye
skærpede regler for behandlingen af danmarkskortet og bad
kommunerne om at indsende referatet fra det
kommunalbestyrelsesmøde, hvor danmarkskortet 2022 var blevet
behandlet. Samtidig bad Ankestyrelsen kommunalbestyrelserne oplyse,
om de havde besluttet at udarbejde en handlingsplan.
På bagrund af de indkomne svar fra kommunerne, har Ankestyrelsen nu
færdiggjort gennemgangen af kommunernes behandling af og opfølgning
på danmarkskortet 2022 i forhold til, om behandlingen er foregået i
overensstemmelse med lovgivningen, herunder om behandlingen har
fundet sted på et møde i kommunalbestyrelsen, og om den enkelte
kommune
når det måtte være relevant
har udarbejdet en
handlingsplan på baggrund af danmarkskortet.
Nedenfor følger en gennemgang af de enkelte krav og forudsætninger, der
følger af retssikkerhedslovens § 79 b samt de observationer, som
Ankestyrelsen har gjort sig i forbindelse med gennemgangen af svarene fra
kommunerne. Derudover er der en beskrivelse af Ankestyrelsens
opfølgning herpå og det videre forløb:
4. Kravene til behandling af og opfølgning på danmarkskortet
samt Ankestyrelsens vurderinger og opfølgning
-
Kravet om at kommunalbestyrelsen skal behandle
danmarkskortet på et møde
Kommunalbestyrelsen skal behandle
danmarkskortet
på et møde. Det
fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 1.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at formålet med
bestemmelsen samlet er at sikre politisk fokus på og ansvar for
kvaliteten i sagsbehandlingen i kommunerne. Det fremgår endvidere, at
der foreslås et delegationsforbud i forhold til kommunalbestyrelsens
behandling af danmarkskortet, dvs. at kommunalbestyrelsen ikke kan
overlade behandlingen til et udvalg.
3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
Ankestyrelsen har ved sin gennemgang konstateret, at stort set alle
kommuner har haft danmarkskortet på dagsordenen til et
kommunalbestyrelsesmøde i 2022. Ankestyrelsen har fulgt særskilt op
over for de kommuner, der ikke har haft det.
-
Forudsætningen om en aktiv politisk drøftelse
Det fremgår af forarbejderne til § 79 b, stk. 1, at i og med, at
danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil
der skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens
omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes
tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen. Herudover
fremgår det, at forslaget bygger på den forventning, at
kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større
opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet, og derfor vil
træffe foranstaltninger til at forbedre denne.
Som ovenfor anført, kan Ankestyrelsen overordnet konstatere, at stort
set alle kommuner i 2022 har haft danmarkskortet på dagsordenen til et
kommunalbestyrelsesmøde.
På baggrund af kommunernes referater og øvrigt materiale fra de
kommunalbestyrelsesmøder, hvor danmarkskortet har været på
dagsordenen, kan Ankestyrelsen imidlertid konstatere, at referaterne er
udformet meget forskelligt og i en række tilfælde uklart i forhold til
forudsætningen om, at der på kommunalbestyrelsesniveau skal ske en
aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet.
Hvis danmarkskortet alene er sat på dagsordenen som fx et
orienteringspunkt, er det ikke tydeligt, at der har fundet en aktiv politisk
drøftelse af danmarkskortet sted, medmindre dette fremgår af referatet
fra det pågældende kommunalbestyrelsesmøde.
Ankestyrelsen har derfor i forbindelse med tilbagemeldingen til
kommunerne vejledt om, at det er en forudsætning, at der sker en aktiv
politisk drøftelse af danmarkskortet på et kommunalbestyrelsesmøde, og
at det er ikke tilstrækkeligt, at der sker en aktiv politisk drøftelse af
danmarkskortet i et af de stående udvalg, fx et socialudvalg.
Ankestyrelsen har i forlængelse heraf vejledt om, at det bør fremgå klart
af referatet fra kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, at
der har været (mulighed for) en aktiv drøftelse af danmarkskortet, og
ikke alene af spørgsmålet om behovet for udarbejdelse af handlingsplan.
4
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
-
Danmarkskortets tre dele
Danmarkskortet over omgørelsesprocenter består af et overordnet kort
med omgørelsesprocenter på hele socialområdet, og to underliggende
kort med delmængder af det overordnede kort (omgørelsesprocenter på
hhv. børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet).
Henset til formålet med § 79 b, stk. 1, må det lægges til grund, at en
behandling af danmarkskortet bør omfatte både det overordnede kort,
og de underliggende børne- og voksenhandicapkort.
Ankestyrelsen kan i forbindelse med gennemgangen konstatere, at nogle
kommunalbestyrelser har behandlet alle tre dele af danmarkskortet,
mens andre kommuner alene har behandlet det overordnede kort eller et
eller begge underliggende kort.
Ankestyrelsen har derfor i forbindelse med tilbagemeldingen til
kommunerne vejledt om, at det er alle tre dele af danmarkskortet, der
skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen.
-
Forudsætningen om sammenligning med de andre kommuner
Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet består af
sammenstillinger af kommuners tal og data på socialområdet, herunder
landsgennemsnittet for omgørelsesprocenter på socialområdet.
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen ved stillingtagen til, om der er behov for en
handlingsplan, vil skulle tage udgangspunkt i danmarkskortet, dvs. i
Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser truffet af kommunen
på socialområdet set i forhold til andre kommuner.
På grundlag af flere kommuners referater og øvrigt materiale fra det
kommunalbestyrelsesmøde, hvor danmarkskortet har været på
dagsordenen, kan Ankestyrelsen konstatere, at det i en række tilfælde
ikke fremgår klart af referatet, om man på kommunalbestyrelsesniveau
har forholdt sig til kommunens omgørelsesprocenter set i forhold til
andre kommuner.
Nogle forvaltninger ses i mødematerialet at have opsat tabeller til
sammenligninger, mens andre forvaltninger i materialet linker direkte til
danmarkskortet. Endelig ses nogle kommuner ikke at have holdt
kommunens omgørelsesprocenter op mod landsgennemsnittet, men
alene mod nabokommunernes omgørelsesprocenter.
Ankestyrelsen har derfor i forbindelse med tilbagemeldingen til
kommunerne vejledt om, at kommunalbestyrelsens drøftelse af
5
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
danmarkskortet skal omfatte omgørelsesprocenter for afgørelser truffet
af kommunen på socialområdet set i forhold til andre kommuner.
-
Kravet om behandling inden for det år, hvor danmarkskortet
offentliggøres
Kommunalbestyrelsen skal behandle danmarkskortet inden udgangen af
det år, hvor danmarkskortet offentliggøres, jf. retssikkerhedslovens § 79
b, stk. 1.
Ankestyrelsen kan konstatere, at langt de fleste kommuner har
behandlet danmarkskortet inden for denne frist. Der er imidlertid fem
kommuner, der ikke har behandlet kortet på et møde i
kommunalbestyrelsen inden for fristen. Ankestyrelsen har i breve til de
pågældende kommuner indskærpet fristen for behandlingen af
danmarkskortet.
-
Kravet om stillingtagen til handlingsplan (opfølgning)
Kommunalbestyrelsen skal
altid
tage stilling til, om der som følge af
kommunens omgørelsesprocenter i danmarkskortet skal udarbejdes en
handlingsplan. Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 2. Dette
krav gælder, uanset om kommunens omgørelsesprocenter ligger højere
eller lavere end andre kommuner.
Langt størstedelen af kommunalbestyrelserne har taget stilling til
spørgsmålet om handlingsplan.
Der er imidlertid seks kommuner, hvor det hverken på baggrund af
referatet eller øvrigt materiale kan udledes, at kommunalbestyrelsen har
taget stilling til behovet for at udarbejde en handlingsplan, som loven
foreskriver.
Ankestyrelsen har fulgt særskilt op over for disse seks kommuner og
bedt dem om at sørge for, at kommunalbestyrelsen tager stilling til, om
der skal udarbejdes en handlingsplan og meddele resultatet af
kommunalbestyrelsens behandling til Ankestyrelsen.
-
Ankestyrelsens mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan
Det fremgår af retssikkerhedslovens § 79 b, stk. 3, at Ankestyrelsen kan
pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til
6
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis
kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og
kommunens omgørelsesprocenter på socialområdet og Ankestyrelsens
øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det.
Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.
Ankestyrelsen har pålagt kommunalbestyrelserne i to af de kommuner,
der har vurderet, at der ikke er behov for at udarbejde en handlingsplan,
at udarbejde en handlingsplan. Ankestyrelsen har i forhold til de to
kommuner blandt andet konstateret, at omgørelsesprocenterne er højere
end landsgennemsnittet, at der er tale om en vis klagesagsvolumen, og
at der ikke ses at foreligge oplysninger om relevante, konkrete
initiativer, der allerede er iværksat, og som gør det overflødigt at
udarbejde en handlingsplan.
Ankestyrelsen har på denne baggrund vurderet, at der i de to kommuner
er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske
kvalitet i sagsbehandlingen. Styrelsen har bedt de to kommuner
udarbejde en handlingsplan inden for en frist på tre måneder.
5. Kommende behandlinger af danmarkskortet 2023 på
socialområdet (omgørelsesprocenter fra 2022)
Ankestyrelsen har sendt brev ud til samtlige kommuner om
kommunalbestyrelsens behandling af og opfølgning på danmarkskortet
2023.
I brevet har Ankestyrelsen - med baggrund i styrelsens gennemgang af
kommunernes behandling af og opfølgning på danmarkskortet 2022
(omgørelsesprocenter fra 2021)
angivet de krav og forudsætninger for
kommunalbestyrelsernes behandling af og opfølgning på danmarkskortet,
som kommunerne skal være opmærksomme på, når danmarkskortet 2023
behandles (omgørelsesprocenter 2022).
Ankestyrelsen har samtidig meddelt, at styrelsen i 2024 vil foretage en ny
gennemgang af samtlige kommunalbestyrelsers behandling af og
opfølgning på danmarkskortet 2023. Ankestyrelsen har i den forbindelse
bedt kommunerne om at indsende referater af kommunalbestyrelsens
behandling af danmarkskortet for 2023 senest den 31. januar 2024.
Ankestyrelsen vil afholde to webinarer i efteråret 2023 for kommunerne.
Webinarerne har til formål at klæde kommunerne på til at behandle
7
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 219: Orientering om resultatet af Ankestyrelsens gennemgang af kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet for 2022, fra social- og boligministeren
danmarkskortet korrekt med udgangspunkt i resultaterne fra indeværende
års gennemgang.
Venlig hilsen
Cathrine Due Billing
8