SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 205
Offentligt

September 2023

Kommunernes

brug af

forældrepålæg

og børne- og

ungepålæg

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Formål med undersøgelsen

Hovedresultater

DEL 1 PRAKSISUNDERSØGELSE

KAPITEL 2 KOMMUNERNES PRAKSIS FOR

MEDDELELSE AF PÅLÆG

Kommunens vurdering af personkredsen

Hvilke oplysninger ligger til grund for meddelelsen af

pålæggene?

Hvad består handlepligterne af?

Pålæggenes proportionalitet

Er pålæggene tidsmæssigt afgrænsede?

Tydelighed om konsekvenser

KAPITEL 3 KOMMUNERNES PRAKSIS FOR AT

TRÆFFE AFGØRELSE OM MANGLENDE

EFTERLEVELSE

Manglende efterlevelse af handlepligter

Undskyldelige omstændigheder

Kommunerne skal være opmærksomme på at træffe

afgørelse for de Korrekte tidsperioder

DEL 2 INTERVIEWUNDERSØGELSE

KAPITEL 4 ÅRSAGER TIL KOMMUNERNES

ANVENDELSE AF FORÆLDREPÅLÆG OG

BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

Problemer i samarbejdet er typisk årsag til, at

kommunerne udsteder et pålæg

Skolefravær, kriminalitet og adfærds- og

tilpasningsproblemer

KAPITEL 5 KOMMUNERNES PRÆVENTIVE

ANVENDELSE AF FORÆLDREPÅLÆG OG

BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 6 KOMMUNERNES VURDERING AF

MÅLGRUPPEN FOR FORÆLDREPÅLÆG OG

BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

Forhold der påvirker kommunernes vurdering af

målgruppen

Familiens kulturelle baggrund kan have betydning for

kommunernes brug af pålæg

KAPITEL 7 EFFEKT AF FORÆLDREPÅLÆG OG

BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

Effekt af forældrepålæg

Effekt af børne- og ungepålæg

KAPITEL 8 ORGANISERING OG

SOCIALFAGLIGHED

Socialfaglighed

Erfaring og kultur er afgørende for, om pålæg bliver

brugt

Kommunernes brug af ressourcer ved anvendelse af

forældrepålæg og børne- og ungepålæg

BILAG 1

METODE- OG DATAGRUNDLAG

100

Juridisk sagsgennemgang

Gruppeinterview med kommuner

Generalisering og repræsentativitet

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-490-7

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Social-, Bolig- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Ældre-

ministeriet) har bedt Ankestyrelsen om at undersøge, om kom-

munerne anvender reglerne om forældrepålæg og børne- og

ungepålæg efter hensigten.

Undersøgelsen er bestilt i forbindelse med justeringen af ser-

vicelovens §§ 57 a og 57 b om forældrepålæg og børne- og

ungepålæg, som indgik i

Aftale om en reform af indsatsen mod

ungdomskriminalitet – Alle handlinger har konsekvenser

fra

2018, jf. pkt. 22 i aftaleteksten. Justeringen betød, at kravet

om at foretage en børnefaglig undersøgelse forud for udstedel-

sen af et pålæg blev fjernet, og at målgruppen for børne- og

ungepålægget (det tidligere ungepålæg) blev udvidet til at om-

fatte børn på 10 og 11 år. Derudover betød justeringen, at

kommunerne i højere grad end før skal pålægge unge ned til

13 år at udføre samfundsnyttigt arbejde som en del af børne-

og ungepålægget.

FORÆLDREPÅLÆG OG BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

Det fremgår af servicelovens § 57 a, at kommunalbesty-

relsen

skal

træffe afgørelse om at meddele forældremyn-

dighedsindehaveren et forældrepålæg, når der er risiko

for, at et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det

vurderes at bero på, at forældremyndighedsindehaveren

ikke lever op til sit forældreansvar. Dette kalder vi en

meddelelsesafgørelse

i denne rapport.

forældrepålæg

angiver en eller flere konkrete hand-

lepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal

være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller

den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til

formålet. Det kan for eksempel være at sikre, at barnet

eller den unge møder i skolen ved personligt at følge

vedkommende i skole, at deltage i forældremøder og

konsultationer vedrørende barnets eller den unges skole-

gang, eller at sikre, at barnet eller den unge er hjemme

på et nærmere fastsat tidspunkt. Hvis forældrene ikke

overholder handlepligterne for forældrepålægget, skal

kommunen træffe afgørelse om manglende efterlevelse,

en såkaldt

efterlevelsesafgørelse.

Manglende efterlevelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

af et forældrepålæg medfører et økonomisk fratræk i for-

ældrenes børne- og ungeydelse og boligstøtte, medmin-

dre der foreligger undskyldelige omstændigheder

Det fremgår af servicelovens § 57 b, at kommunalbesty-

relsen

skal

træffe afgørelse om at meddele et barn eller

en ung i alderen 10-17 år et

børne- og ungepålæg,

når

barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser

negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for,

at barnets eller den unges udvikling er i fare, og når det

vurderes, at et frivilligt samarbejde med barnet eller den

unge og forældremyndighedsindehaveren om støtte efter

§ 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til at afhjælpe barnets

eller den unges problemer.

Der er ingen økonomiske sanktioner knyttet til børne- og

ungepålægget. Kommunen kan dog anmode om politiets

bistand til at gennemføre et børne- og ungepålæg. Et

børne- og ungepålæg kan gives sammen med et foræl-

drepålæg.

For at kommunen kan meddele et forældrepålæg eller et

børne- og ungepålæg forudsætter det, at der foreligger

oplysninger om, at barnet eller den unge har ulovligt sko-

lefravær, er mistænkt eller sigtet for kriminalitet, at bar-

net eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpas-

ningsproblemer, eller at forældremyndighedsindehaveren

og/eller barnet eller den unge nægter at samarbejde med

de relevante myndigheder om løsningen af barnets eller

den unges problemer.

FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen har et todelt formål.

I undersøgelsens

del 1

belyser vi, om udvalgte kommuner an-

vender reglerne efter servicelovens §§ 57 a og 57 b om hen-

holdsvis forældrepålæg og børne- og ungepålæg efter hensig-

ten og i overensstemmelse med regler og praksis.

I undersøgelsens

del 2

belyser vi, hvilke forhold der har be-

tydning for kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og

En undskyldelig omstændighed kan for eksempel være, at en forældremyndighedsin-

dehaver ikke kan deltage i et familieprogram en given dag, men kan fremvise en læ-

geerklæring, som viser, at udeblivelsen var undskyldelig. Det er kommunen, der vur-

derer, om der foreligger undskyldelige omstændigheder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

FORÆLDREPÅLÆG

OG BØRNE- OG

UNGEPÅLÆG

BRUGES

MINIMALT

ungepålæg, og hvordan kommunerne anvender pålæggene,

herunder om de anvender bestemmelserne præventivt

På

trods af den føromtalte justering, hvis formål var at styrke og

effektvisere anvendelsen og håndhævelsen af pålæggene, vi-

ser nedenstående tabel, at kommunernes brug af de to be-

stemmelser var faldende i perioden 2019 til 2021. Formålet

med undersøgelsens anden del er derfor blandt andet at af-

dække, hvad der er årsagen til dette fald, og den i det hele ta-

get minimale brug, der er af forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg.

TABEL 1: KOMMUNERNES ANVENDELSE AF FORÆLDREPÅLÆG

OG BØRNE- OG UNGEPÅLÆG I PERIODEN 2019-2021

Type

Forældrepålæg

Børne- og ungepålæg

I alt

2019

100

2020

2021

I alt

221

242

Note: Én person kan have modtaget flere afgørelser inden for det samme år. Statistikken

viser altså det samlede antal af meddelelses- og efterlevelsesafgørelser om foræl-

drepålæg og børne- og ungepålæg truffet i perioden 2019-2021. Statistikken tæller

kun personer, der har været at finde i befolkningsregistret ved udgangen af det på-

gældende år.

Kilde: Danmarks Statistiks registerdata

Arbejdsspørgsmål

Undersøgelsen belyser følgende arbejdsspørgsmål:

1. Anvender kommunerne reglerne om forældrepålæg og

børne- og ungepålæg i overensstemmelse med regler og

praksis?

2. Hvordan bruger kommunerne forældrepålæg og børne- og

ungepålæg, og bruges muligheden for at udstede et pålæg

præventivt?

3. Hvilke forhold har ifølge kommunerne betydning for deres

brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg?

Præventiv

anvendelse af bestemmelserne betyder, at kommunen gør forældrene,

barnet eller den unge opmærksomme på muligheden for, at de kan få udstedt et for-

ældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

METODE- OG DATAGRUNDLAG

Del 1 er baseret på:

En juridisk gennemgang af 18 sager om forældrepålæg

og to sager om børne- og ungepålæg.

Del 2 er baseret på:

Fire gruppeinterview med teamledere, én fagspecialist og

én konsulent fra i alt 10 kommuner.

Udvælgelse af kommuner

Da brugen af forældrepålæg og børne- og ungepålæg er

relativt begrænset på tværs af alle landets kommuner (se

tabel 1), har vi til sagsgennemgangen indkaldt sager fra

ni kommuner, som i perioden 2020 til første halvår af

2022 traf relativt mange afgørelser om forældrepålæg og

børne- og ungepålæg i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover har vi udvalgt kommunerne på baggrund af

overvejelser om geografisk og størrelsesmæssig varia-

tion.

Til den juridiske sagsgennemgang har vi indkaldt sager

ud fra følgende kriterier:

•

Der skal være truffet afgørelse om servicelovens §§

57 a eller 57 b om forældrepålæg eller børne- og un-

gepålæg.

Afgørelsen skal være truffet i perioden 1. januar 2020

til 1. juli 2022.

Kommunen må ikke sende flere sager ind om den

samme familie. Hvis der er afgørelser om flere sø-

skende i en familie, skal kommunen kun sende sag og

sagsakter om det ældste barn.

For alle sager gælder det, at sagen ikke må have været

anket til og/eller afgjort af Ankestyrelsen. Sagerne må

heller ikke være behandlet af Ankestyrelsen på baggrund

af en underretning eller som en egen drift-sag.

Afgrænsning

Undersøgelsens resultater er baseret på et begrænset

antal sager og interview med et mindre antal kommuner,

og er derfor ikke repræsentativ for alle landets kommu-

ner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Yderligere er forældrepålæg og børne- og ungepålæg be-

stemmelser, der sjældent finder anvendelse i kommu-

nerne, hvilket fremgår af tabel 1. Derfor vil vi under-

strege, at kommunernes udsagn baserer sig på begræn-

set erfaring med at bruge bestemmelserne om forældre-

pålæg og børne- og ungepålæg.

Begrebsafklaring

Kommunernes begrænsede erfaring med at anvende for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg betyder, at de som-

metider udtaler sig om bestemmelserne på et mere ge-

nerelt plan. Derfor bruger vi i rapporten ”pålæg” som en

samlebetegnelse i de tilfælde, hvor kommunerne ikke dif-

ferentierer mellem forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg.

I den del af rapporten, som bygger på interview, benyt-

ter vi betegnelsen ”forældrene/forælderen” om forældre-

myndighedsindehaveren.

Bemærkning:

Denne type bemærkningsboks bliver lø-

bende brugt i tilfælde, hvor Ankestyrelsen forholder sig til

kommunernes udsagn.

HOVEDRESULTATER

Inden vi præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsens to

dele, beskriver vi, hvad undersøgelsen overordnet set viser:

OVERORDNEDE RESULTATER

I undersøgelsens del 1, som er en praksisundersøgelse,

viser den juridiske gennemgang af sager, at kommu-

nerne på flere parametre anvender reglerne om foræl-

drepålæg og børne- og ungepålæg i overensstemmelse

med regler og praksis. Det gør de blandt andet i forhold

til handlepligternes egnethed, pålæggenes proportionali-

tet, og i forhold til at tydeliggøre, hvilke handlepligter der

ikke er efterlevet, når kommunerne træffer afgørelse om

manglende efterlevelse af et forældrepålæg. I praksisun-

dersøgelsen ser vi dog også områder, hvor kommunerne

har udfordringer med at efterleve regler og praksis. I den

juridiske sagsgennemgang ser vi eksempler på, at kom-

munerne har truffet en forkert personkredsvurdering.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Derudover ser vi også eksempler på, at kommunen ikke

har været opmærksom på at træffe afgørelse inden for

den korrekte tidsperiode, når de træffer afgørelse om

manglende efterlevelse af pålæg.

I undersøgelsens del 2, som er en interviewundersøgelse,

fortæller kommunerne, at samarbejdsvanskeligheder er

den primære årsag til, at de udsteder et forældrepålæg

eller et børne- og ungepålæg. Flere kommuner oplever

dog, at et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg i

nogle tilfælde kan forværre samarbejdet med forældrene,

barnet eller den unge. Desuden ser vi, at det varierer på

tværs af kommunerne, hvorvidt de anvender pålæggene

præventivt.

I interviewundersøgelsen ser vi også, at der er mange

forskellige forhold, der kan have betydning for kommu-

nernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

Dette kan for eksempel være socialfaglige principper og

erfaring med at benytte forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg i det enkelte team. Derudover ser vi også, at

kommunernes vurdering af, om et forældrepålæg eller et

børne- og ungepålæg vil bidrage til at løse forældrene,

barnets eller den unges udfordringer, er afgørende for,

om de vælger at benytte et af pålæggene.

I det følgende præsenterer vi undersøgelsens hovedresultater.

Først præsenterer vi hovedresultaterne af undersøgelsens del

1, praksisundersøgelsen. Herefter præsenterer vi hovedresul-

taterne af undersøgelsens del 2, interviewundersøgelsen.

Hovedresultater fra praksisundersøgelsen

I det følgende præsenterer vi hovedresultaterne fra vores juri-

diske gennemgang af de 20 sager om forældrepålæg og børne-

og ungepålæg. Denne del af undersøgelsen belyser, om kom-

munerne anvender reglerne om forældrepålæg og børne- og

ungepålæg i overensstemmelse med regler og praksis.

Der er flere eksempler på sager med forkert personkredsvur-

dering

Blandt de 20 sager, vi har gennemgået om forældrepålæg og

børne- og ungepålæg, er der flere eksempler på sager, hvor

kommunen har foretaget en forkert personkredsvurdering. I

flere sager om forældrepålæg ser vi for eksempel, at forældre-

myndighedsindehaveren har psykiske problemer eller på anden

måde mangler tilstrækkelige ressourcer til at kunne påtage sig

deres forældreansvar, hvilket ikke er i overensstemmelse med

JURIDISK

GENNEMGANG

AF SAGER

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

den målgruppe, der er beskrevet i vejledningen til servicelo-

ven.

Vejledningen til serviceloven beskriver blandt andet, at foræl-

dre med individuelle vanskeligheder, for eksempel fordi de er

udviklingshæmmede eller psykisk syge, som udgangspunkt

ikke vil være omfattet af målgruppen, idet de på grund af de-

res særlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde

deres forældreforpligtelser.

I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede foræl-

dre, som er både fysisk og psykisk raske, men som ikke har de

nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre

for eksempel på grund af manglende forståelse for børneop-

dragelse og eventuelt manglende forståelse af danske normer

og adfærd. Et forældrepålæg vil ikke kunne stå alene over for

disse forældre, idet det ikke alene vil kunne bidrage til løsning

af problemerne i familien. Disse forældre og børn vil ofte også

have brug for rådgivning og vejledning omkring forældrerollen,

hvorfor de bør støttes på anden vis, for eksempel ved at kom-

munen tilbyder familien at deltage i et nærmere tilrettelagt fa-

milieprogram.

De typiske årsager til forældrepålæg er skolefravær og samar-

bejdsvanskeligheder, mens årsagerne til børne- og ungepålæg

er mange

De typiske årsager til at kommunerne udsteder et forældrepå-

læg er, at forældremyndighedsindehaveren ikke sørger for, at

barnet eller den unge kommer i skole, eller som en følge af, at

forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder med kom-

munen om at løse barnets eller den unges problemer. I de to

sager om børne- og ungepålæg ser vi, at kommunen har truf-

fet afgørelse på baggrund af en række forskellige problemstil-

linger, heriblandt ulovligt skolefravær, kriminel adfærd og mis-

brugsproblemer.

Handlepligterne er egnede til at bidrage til løsningen af proble-

merne i familien eller i forhold til barnet eller den unge

Et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg angiver én eller

flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsindehave-

ren, barnet eller den unge. Pålægget skal være egnet til at bi-

drage til en løsning af barnets eller den unges problemer, og

skal stå i rimeligt forhold til formålet.

I alle 20 sager vurderer vi, at handlepligterne er egnede til at

bidrage til løsningen af problemerne i familien eller i forhold til

barnet eller den unge, og at de generelt er tilstrækkeligt præ-

cist beskrevet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Handlepligterne for forældrepålæg består for eksempel af, at

forældremyndighedsindehaveren skal følge barnet eller den

unge i skole, eller at forældremyndighedsindehaveren skal del-

tage i møder med forvaltningen. Handlepligterne for de to

børne- og ungepålæg består i at modtage foranstaltninger ef-

ter § 52, stk. 3, og at være hjemme på et nærmere fastsat

tidspunkt.

Pålæggene er proportionelle, tidsmæssigt afgrænsede og tyde-

lige om konsekvenserne ved manglende efterlevelse

Vi vurderer, at pålægget proportionalt i alle de 20 sager. Det

vil sige, at pålæggets indhold står i et rimeligt forhold til for-

målet med pålægget, og de problemer, der søges løst. Derud-

over er pålæggene tidsmæssigt afgrænsede. Endelig fremgår

konsekvenser ved manglende efterlevelse generelt tydeligt af

afgørelserne om forældrepålæg.

Det fremgår tydeligt, hvilke handlepligter forældremyndigheds-

indehaveren ikke har efterlevet

I de gennemgåede sager, hvor kommunen har truffet afgørelse

om manglende efterlevelse af forældrepålæg, fremgår det ty-

deligt, hvilke handlepligter forældremyndighedsindehaveren

ikke har efterlevet. Den hyppigste årsag, til at kommunen har

truffet afgørelse om manglende efterlevelse, er, at forældre-

myndighedsindehaveren ikke har overholdt et meddelt pålæg

om at sikre, at barnet eller den unge kommer i skole eller in-

stitution. Herudover ser vi også eksempler på sager, hvor for-

ældremyndighedsindehaveren ikke har overholdt et meddelt

pålæg om at deltage i møder med forvaltningen.

I enkelte sager har kommunen ikke været opmærksom på at

træffe afgørelse om manglende efterlevelse inden for den kor-

rekte tidsperiode

I de gennemgåede sager om manglende efterlevelse af foræl-

drepålæg er der enkelte eksempler på sager, hvor kommunen

ikke har været opmærksom på at træffe afgørelsen inden for

den korrekte tidsperiode.

Hovedresultater fra interviewundersøgelsen

I det følgende præsenterer vi hovedresultaterne af interview-

undersøgelsen. I denne del belyser vi, hvordan kommunerne

anvender forældrepålæg og børne- og ungepålæg, og hvilke

forhold der gør sig gældende for deres brug af de to bestem-

melser.

Samarbejdsvanskeligheder er den primære årsag til, at kom-

munerne udsteder et forældrepålæg eller et børne- og ungepå-

læg

De kommuner, vi har interviewet, beskriver alle, at det oftest

er samarbejdsvanskeligheder, der udløser et pålæg. Samar-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

bejdsvanskeligheder er et af de fire kriterier for, hvornår kom-

munerne kan udstede et forældrepålæg eller et børne- og un-

gepålæg. Samarbejdsvanskelighederne handler ofte om, at

forældrene ikke samarbejder om eksisterende indsatser, der

skal modvirke ulovligt skolefravær eller kriminel adfærd.

Derudover beskriver nogle kommuner, at ikrafttrædelsen af

servicelovens § 155 c kan gøre et pålæg overflødigt i sager,

hvor barnet eller den unge har meget ulovligt skolefravær. Be-

stemmelsen siger, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgø-

relse om standsning af børne- og ungeydelsen, når en elev har

ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et

kvartal. Derfor oplever nogle kommuner, at § 155 c er lettere

at bruge end et pålæg i sager om ulovligt skolefravær, da der i

denne bestemmelse er fastsat en procentuel grænse for, hvor

meget ulovligt fravær et barn eller en ung må have, før foræl-

dremyndighedsindehaveren sanktioneres.

Flere kommuner beskriver desuden, at ulovligt skolefravær er

en kompleks udfordring, der ikke nødvendigvis kan løses med

et pålæg. For eksempel kan skolefraværet skyldes bagvedlig-

gende årsager såsom psykologiske problemstillinger. Derfor

oplever kommunerne, at der ofte er en god grund til, at barnet

eller den unge ikke møder i skole.

Endelig beskriver flere kommuner, at oprettelsen af Ungdoms-

kriminalitetsnævnet betyder, at de er mindre tilbøjelige til at

benytte et pålæg i sager, hvor et barn eller en ung er sigtet el-

ler straffet for at have begået kriminalitet. Dette skyldes, at

sager om ungdomskriminalitet ofte overgår til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, og at dennes behandling af sagen blandt andet

involverer en række handlepligter, som minder om dem, der er

beskrevet i servicelovens §§ 57 a og 57 b.

Kommunerne har fokus på mentale, sociale og økonomiske

ressourcer, når de vurderer, hvem der er i målgruppen for et

pålæg

Når kommunerne skal vurdere, om forældrene, barnet eller

den unge er i målgruppen for et forældrepålæg eller et børne-

og ungepålæg, har de fokus på forældrene, barnet eller den

unges ressourcer. Dette kan både være mentale, sociale og

økonomiske ressourcer. Kommunerne lægger også vægt på,

om forældrene mangler intentioner eller ressourcer i forhold til

at kunne opfylde deres forældreansvar.

Når kommunerne vurderer, om forældrene, barnet eller den

unge er inden for målgruppen af et pålæg, lægger de også

vægt på den forventede effekt af et pålæg

I kommunernes vurdering af om forældrene, barnet eller den

unge er i målgruppen for et forældrepålæg eller et børne- og

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

ungepålæg, tager de stilling til, om et pålæg vil have den øn-

skede effekt i forhold til at skabe en adfærdsændring. Denne

vurdering er afgørende for, om kommunen vurderer, at foræl-

drene, barnet eller den unge er i målgruppen for et pålæg.

Flere kommuner oplever, at forældrenes kulturelle baggrund

kan have indflydelse på, om et forældrepålæg har en effekt.

Dette aspekt er derfor med i deres vurdering af, om foræl-

drene er i målgruppen for et forældrepålæg.

Bemærkning:

Forventet effekt er ikke et kriterie, der skal

indgå i vurderingen af, om der skal udstedes et forældrepå-

læg eller børne- eller ungepålæg. Derimod skal det vurde-

res, om handlepligterne i et pålæg kan anses for egnede til

at løse barnet eller den unges problemer.

Nogle kommuner bruger forældrepålæg som en indgang til fa-

milien

Flere kommuner fortæller, at de bruger forældrepålæg som en

indgang til familier, de ikke kan komme i kontakt med. I disse

tilfælde har kommunen ikke grundlag for at vurdere, om foræl-

drene er i målgruppen for et pålæg.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg, skal

kommunen vurdere, om forældrene er i stand til at udføre

de konkrete opgaver og pligter jf.

Vejledning om indsatser

og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 340.

Hvis kommunen ikke har kendskab til familien og forældre-

myndighedsindehaverens forhold, vil de ikke have haft mu-

lighed for at lave en vurdering af, om forældremyndigheds-

indehaveren er i målgruppen, og de kan derfor ikke ud-

stede et forældrepålæg.

Nogle kommuner anvender pålæg præventivt

Nogle kommuner anvender pålæg præventivt til at markere

omfanget af deres bekymring og alvoren af barnets eller den

unges problemer over for forældre, der ikke har været villige

til at samarbejde. Det vil sige, at kommunen varsler foræl-

drene, barnet eller den unge om, at den overvejer at træffe af-

gørelse om et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg,

hvis den problematiserede adfærd ikke ændres.

Ifølge disse kommuner reagerer forældrene, barnet eller den

unge i nogle tilfælde på varslingen i sig selv, og ændrer adfærd

derefter. I disse tilfælde er formålet opnået, hvorfor det ikke

længere er nødvendigt at træffe afgørelse om et pålæg. I an-

dre tilfælde reagerer forældrene, barnet eller den unge ikke på

varslingen, hvorved dette ikke har nogen præventiv virkning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Nogle kommuner oplever, at et pålæg ikke vil have en effekt i

de tilfælde, hvor den præventive virkning udebliver, og undla-

der af samme årsag at træffe afgørelse om et pålæg i disse sa-

ger.

Forældrenes forståelse af de udfordringer, der ligger til grund

for pålægget, er afgørende for den længerevarende effekt af et

pålæg

Nogle kommuner beskriver, at forældrenes forståelse af de ud-

fordringer, der ligger til grund for forældrepålægget, er afgø-

rende for, om pålægget vil have den ønskede effekt. Nogle for-

ældre vil efterleve pålæggets handlepligter på grund af truslen

om en sanktion, men efterfølgende fortsætte den uhensigts-

mæssige adfærd, hvis ikke de har en forståelse for de proble-

mer, der lå til grund for pålægget.

Truslen om en sanktion kan ifølge nogle kommuner få foræl-

drene til at følge handlepligterne, hvilket i nogle tilfælde kan

have den effekt, at forældrene får øjnene op for indsatsernes

virkning. Andre kommuner beskriver dog, at forældrene oftest

ikke vil ændre holdning til de indsatser, som kommunen øn-

sker, at de skal deltage i, hvis forældrene grundlæggende er

uenige i behovet for dem.

Forældrenes mentale ressourcer er afgørende for effekten af et

pålæg

Nogle kommuner nævner, at forældrenes, barnets eller den

unges evne til at konsekvensberegne er afgørende for, om et

pålæg har en effekt. Derfor er vurderingen af denne evne hos

forældrene, barnet eller den unge afgørende for, om disse

kommuner udsteder et pålæg.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg, skal

kommunen vurdere, om forældrene er i stand til at udføre

de konkrete opgaver og handlepligter, jf. Vejledning om

indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

pkt. 340. Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke er i

stand til at konsekvensberegne, vil de som udgangspunkt

ikke være omfattet af målgruppen.

Et forældrepålæg kan forværre kommunens samarbejde med

forældrene

Flere kommuner oplever, at anvendelsen af forældrepålæg kan

forværre eller helt afbryde kommunens samarbejde med for-

ældrene, så målet om en adfærdsændring hos forældrene, bar-

net eller den unge ikke opnås.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Bemærkning:

Jf. servicelovens § 57 a, stk. 1,

skal

kom-

munalbestyrelsen træffe afgørelse om at meddele forældre-

myndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. stk. 3, når

der er risiko for, at et barns eller en ungs udvikling er i

fare, og det vurderes at bero på, at forældremyndighedsin-

dehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.

En økonomisk sanktion kan gøre familien mere udsat og få

konsekvenser for børnene

Flere kommuner udtrykker bekymring for, at det kan øge fami-

liens udsathed, hvis de tager børne- og ungeydelsen og noget

af boligstøtten fra forældre, der i forvejen er pressede økono-

misk. Flere kommuner beskriver, at de frygter, at en økono-

misk sanktion kan have konsekvenser for børnene, hvis foræl-

drene ikke har råd til at opfylde deres basale behov, såsom at

give børnene mad eller betale deres husleje.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg, skal

kommunen vurdere, om forældrene er i stand til at udføre

de konkrete opgaver og pligter, jf.

Vejledning om indsatser

og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 340.

Kommunen skal derfor vurdere, om forældremyndighedsin-

dehaveren er i stand til at udføre handlepligterne, og ikke

hvilke økonomiske konsekvenser det vil have, hvis det ikke

sker.

Manglende effekt af børne- og ungepålæg kan skyldes, at der

ikke er nogen sanktionsmulighed, eller at barnet eller den un-

ges udfordringer er for omfattende

Nogle kommuner oplever, at børne- og ungepålægget ikke har

en effekt, da de ikke har mulighed for at sanktionere barnet el-

ler den unge i tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke over-

holder handlepligterne. Således vil barnet eller den unge ikke

opleve en forskel, når de frivillige indsatser overgår til at blive

et børne- og ungepålæg.

Nogle af kommunerne påpeger derudover, at effekten af et

børne- og ungepålæg afhænger af, hvor omfattende barnets

udfordringer er. Hvis barnets udfordringer er for komplekse,

mener disse kommuner ikke, at et børne- og ungepålæg vil

have en effekt.

Kommunerne oplever sanktionerne ved pålæg som kontrast til

frivillighed og samarbejde

Flere kommuner oplever, at forældrepålæg indebærer en trus-

sel om sanktioner, der står i modsætning til deres idealer om

samarbejde og frivillighed i det sociale arbejde.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Manglende viden, erfaring og kultur i teamet har betydning for,

hvor ofte kommunerne anvender pålæggene

Flere kommuner beskriver, at den begrænsede brug af pålæg-

gene kan skyldes, at der mangler viden om og erfaring med,

hvordan og hvornår de skal anvende forældrepålæg og børne-

og ungepålæg. På grund af den manglende erfaring er pålæg-

gene ikke blevet en fast del af den socialfaglige værktøjskasse

i disse kommuner.

Nogle kommuner mangler en klar definition af de forskellige

myndigheders ansvarsområder ved anvendelse af pålæg

Nogle kommuner oplever, at det kan være besværligt at an-

vende pålæggene, da der ikke er en klar ansvarsfordeling i for-

hold til, hvilken myndighed der skal følge op på, om de kon-

krete handlepligter bliver overholdt. Kommunerne beskriver

særligt dette i forhold til samfundsnyttigt arbejde, som i prak-

sis er svært at udføre inden for de nuværende rammer.

LÆSEVEJLEDNING

Undersøgelsen består af to dele:

Del 1

er en praksisundersøgelse, som belyser kommu-

nernes brug af reglerne om forældrepålæg og børne- og

ungepålæg, og om denne er i overensstemmelse med

gældende regler og praksis. Denne del af undersøgelsen

er baseret på en juridisk gennemgang af 18 sager om

forældrepålæg og to sager om børne- og ungepålæg.

Del 2

er en interviewundersøgelse som belyser, hvordan

kommunerne anvender forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg, deriblandt deres præventive brug af bestem-

melserne. I denne del afdækker vi også, hvilke forhold

der har betydning for kommunernes brug af forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg. Denne del af undersøgel-

sen tager udgangspunkt i gruppeinterview med repræ-

sentanter fra ni kommuner, som suppleres af resulta-

terne fra vores juridiske gennemgang af sager.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Del 1

Praksisundersøgelse

I denne del af undersøgelsen belyser vi kommunernes anven-

delse af reglerne om forældrepålæg og børne- og ungepålæg

baseret på en juridisk gennemgang af 20 sager, hvori der er

truffet afgørelse efter servicelovens §§ 57 a og 57 b.

De 20 sager fordeler sig således:

TABEL 2: FORDELING AF SAGER

Type

Børne- og ungepålæg (§ 57 b)

Forældrepålæg – meddelelsesafgørelse (§ 57 a, stk. 1)

Forældrepålæg – efterlevelsesafgørelse (§ 57 a, stk. 8)

I alt

Antal

10 (18)

20 (28)

I de otte sager, vi har gennemgået om forældrepålæg efter §

57 a, stk. 8 (efterlevelsesafgørelsen), har vi også gennemgået

den del af sagen, der relaterer sig til den foregående afgørelse

efter § 57 a, stk. 1 (meddelelsesafgørelsen). På den måde har

vi i praksis gennemgået 18 sager, hvori der er blevet truffet

afgørelse om at meddele et forældrepålæg, og otte sager,

hvori der er blevet truffet afgørelse om manglende efterlevelse

af forældrepålæg. På den måde har vi gennemgået i alt 28 af-

gørelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, hvilket

fremgår af ovenstående tabel.

I kapitel 2 belyser vi kommunernes praksis for at træffe afgø-

relse om at meddele forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

I kapitel 3 belyser vi kommunernes praksis for at træffe afgø-

relse om manglende efterlevelse af forældrepålæg. Eftersom

der ikke er økonomiske sanktioner knyttet til børne- og unge-

pålæg, kan kommunerne ikke træffe afgørelse om manglende

efterlevelse i disse sager.

Da vores juridiske gennemgang baserer sig på et begrænset

antal sager, vil vi i de følgende to kapitler ikke udtale os i

kvantitative termer, men i højere grad beskrive eksempler på,

hvad vi ser i sagerne.

I løbet af kapitel 2 og 3 vil vi beskrive henholdsvis gode og

dårlige eksempler på kommunernes praksis for at anvende for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg. Derudover vil vi under-

vejs beskrive, hvilke retlige mangler vi ser i sagerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 2

Kommunernes praksis for

meddelelse af pålæg

I dette kapitel belyser vi, på baggrund af vores gennemgang af

20 sager om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, om

kommunerne anvender bestemmelserne i overensstemmelse

med regler og praksis, når de har truffet afgørelse om at med-

dele en forældremyndighedsindehaver, et barn eller en ung et

forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.

I det følgende afdækker vi således:

•

Om kommunernes vurdering af personkreds er korrekt

Hvilke oplysninger der ligger til grund for meddelelsen af

pålæggene

Hvad handlepligterne består af, og om de er beskrevet til-

strækkeligt præcist

Om pålæggene er tidsmæssigt afgrænsede

Om der er tydelighed om konsekvenserne ved ikke at efter-

leve pålægget i afgørelserne.

I boksen nedenfor kan du læse udvalgte hovedpointer fra ka-

pitlet:

HOVEDPOINTER

•

Årsagerne til, at kommunerne har anvendt forældrepå-

læg i de gennemgåede sager, er primært, at forældre-

myndighedsindehaveren ikke sørger for, at barnet eller

den unge kommer i skole, eller at forældremyndigheds-

indehaveren ikke samarbejder med kommunen om at

løse barnets eller den unges problemer.

I de to sager, hvor der er blevet anvendt et børne- og

ungepålæg, er årsagerne massivt skolefravær, krimina-

litet, mistanke om stofmisbrug og adfærds- og tilpas-

ningsproblemer hos barnet eller den unge.

Blandt de 20 gennemgåede sager er der eksempler på

både korrekte og forkerte vurderinger af personkred-

sen. I flere sager har kommunen truffet en forkert per-

sonkredsvurdering. Dette skyldes at, forældremyndig-

hedsindehaveren har psykiske problemer eller på anden

vis ikke har tilstrækkelige ressourcer til at kunne på-

tage sig deres forældreansvar. I en sag om børne- og

ungepålæg vurderer vi, at den unges problematikker er

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

for massive og tunge til, at den unge kan anses for at

være i stand til at tage ansvar for sin egen udvikling.

•

Handlepligterne i de gennemgåede sager er generelt

beskrevet tilstrækkeligt præcist. Handlepligterne består

typisk i at sikre, at barnet eller den unge kommer i

skole, deltager i møder med forvaltningen eller rele-

vante fagpersoner om barnets eller den unges proble-

mer, eller deltager i indsatser, der har til formål at løse

af barnets eller den unges problemer.

I alle de 20 gennemgåede sager vurderer vi, at handle-

pligterne er egnede til at bidrage til at løse de proble-

mer, der ligger til grund for, at kommunen har udstedt

et pålæg.

I alle de 20 gennemgåede sager er pålægget proportio-

nalt. Det vil sige, at vi vurderer, at der er et rimeligt

forhold mellem, hvor indgribende pålægget er, og om-

fanget af de problemer, der har ført til, at kommunen

har udstedt et pålæg.

Pålæggene er generelt tidsmæssigt afgrænsede. Det vil

sige, at det generelt fremgår af afgørelserne, hvilken

periode pålægget gælder for.

Det fremgår generelt tydeligt af afgørelserne om foræl-

drepålæg, hvilke konsekvenser der er ved ikke at efter-

leve pålægget.

•

KOMMUNENS VURDERING AF PERSONKREDSEN

PERSONKREDS

Personkredsen er

en fastsat mål-

grupperamme for

en given bestem-

melse. Person-

kredsen definerer,

hvilke borgere be-

stemmelsen om-

fatter.

Når kommunerne vurderer, om de skal meddele forældremyn-

dighedsindehaveren et forældrepålæg eller et barn eller en ung

et børne- og ungepålæg, er de forpligtede til at vurdere, om

henholdsvis forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den

unge er omfattet af personkredsen

for det pågældende pålæg.

I dette afsnit beskriver vi indledningsvist, hvem der er omfat-

tet af personkredsen for de to pålæg. Dernæst beskriver vi den

målgruppe, vi ser i de gennemgåede sager. Endelig vurderer

vi, om kommunerne har foretaget en korrekt vurdering af, om

borgeren er omfattet af personkredsen i de 20 sager, vi har

gennemgået om forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

Personkredsen for forældrepålæg er nærmere beskrevet i

Vejledning om indsatser og

særlig støtte til børn og unge og deres familier

(vejledning nr. 9142 af 26. februar

2019).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Personkredsen for forældrepålæg

Inden kommunen meddeler et forældrepålæg, skal de foretage

en personkredsvurdering. Det betyder mere præcist, at kom-

munen skal vurdere, om det vil hjælpe barnet eller den unge

til at ændre adfærd, hvis forældrene udfører nogle konkrete

handlepligter. Dertil skal kommunen vurdere, om forældrene

er i stand til at udføre de konkrete pligter, og om de vil blive

styrket i deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.

Personkredsen for forældrepålæg fremgår af servicelovens §

57 a, stk. 1:

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at med-

dele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg,

jf. stk. 3, når der er risiko for, at et barns eller en ungs

udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at foræl-

dremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældre-

ansvar.

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier pkt. 340

fremgår det, at personkredsen for for-

ældrepålæg er de forældre, der faktisk er i stand til at påtage

sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager

ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre det.

Desuden fremgår det, at forældre med individuelle vanske-

ligheder, som for eksempel udviklingshæmning eller psykisk

sygdom, som udgangspunkt ikke vil være omfattet af person-

kredsen, idet de på grund af deres særlige forhold ikke kan

forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.

I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede foræl-

dre, som er både fysisk og psykisk raske, men som ikke har de

nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre

for eksempel på grund af manglende forståelse for børneop-

dragelse og eventuelt manglende forståelse af danske normer

og adfærd. Et forældrepålæg vil ikke kunne stå alene over for

disse forældre, idet det ikke alene vil kunne bidrage til løsning

af problemerne i familien. Disse forældre og børn vil ofte også

have brug for rådgivning og vejledning omkring forældrerollen,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

hvorfor de bør støttes på anden vis, for eksempel ved at kom-

munen tilbyder familien at deltage i et nærmere tilrettelagt fa-

milieprogram.

Kommunerne har en varierende praksis for at lave korrekte

personkredsvurderinger i forbindelse med, at de træffer afgø-

relse om forældrepålæg

Blandt de 18 sager om forældrepålæg, vi har gennemgået, er

der flere sager, hvor vi er enige i kommunens vurdering af, at

forældremyndighedsindehaveren er i personkredsen for foræl-

drepålæg.

I disse sager vurderer vi, at forældremyndighedsindehaveren

er i stand til at kunne varetage deres forældreansvar, idet der

er oplysninger i sagen om, at der alene er tale om manglende

vilje eller intentioner om at påtage sig deres forældreansvar.

Dette er sammenholdt med, at der i sagerne ikke er oplysnin-

ger om, at forældremyndighedsindehaveren mangler evnerne

til at kunne påtage sig deres forældreansvar. I nogle af disse

sager er der direkte oplysninger om, at forældremyndighedsin-

dehaveren ikke vil eller ikke har intentioner om at leve op til

deres forældreansvar.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR FORÆLDREMYNDIG-

HEDSINDEHAVEREN TIDLIGERE HAR VIST, AT DE

KAN LEVE OP TIL DERES FORÆLDREANSVAR

Sagen handler om et barn med meget højt skolefravær.

Forud for udstedelsen af forældrepålægget har kommu-

nen en dialog med forældremyndighedsindehaveren om

barnets høje skolefravær. Kommunen taler også med for-

ældremyndighedsindehaveren om, hvilken betydning det

har for barnets faglige og sociale udvikling. Til trods for,

at forældremyndighedsindehaveren giver udtryk for at

have forstået vigtigheden af, at barnet kommer i skole,

for ikke at komme bagud rent fagligt og for fortsat at

kunne være en del af det sociale fællesskab i klassen,

sørger forældremyndighedsindehaveren ikke for, at bar-

net kommer i skole. På baggrund af dette udsteder kom-

munen et forældrepålæg. Forældrepålægget har den ef-

fekt, at barnet i løbet af de næste seks måneder ikke har

noget skolefravær. Som følge heraf træffer kommunen

afgørelse om, at forældrepålægget er efterlevet og derfor

ophører.

Efter ophør af forældrepålægget begynder barnet igen at

have meget højt skolefravær i en længere periode. I

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

denne periode har kommunen en dialog med forældre-

myndighedsindehaveren, men det forbedrer ikke barnets

fremmøde i skolen. Kommunen træffer derfor på ny en

afgørelse om et forældrepålæg, hvilket igen har den ef-

fekt, at barnet passer sin skole uden skolefravær.

Personkredsvurderingen i denne sag baserer sig primært

på oplysninger, der fremkommer under kommunens dia-

log med forældremyndighedsindehaveren forud for ud-

stedelsen af forældrepålægget.

I nogle af de gennemgåede sager vurderer Ankestyrelsen i

modsætning til kommunen, at forældremyndighedsindehave-

ren ikke er i stand til at påtage sig deres forældreansvar, og

derfor ikke tilhører personkredsen for forældrepålæg. Det er

for eksempel forældremyndighedsindehavere, som har psyki-

ske problemer af en grad, der betyder, at de ikke kan leve op

til deres forældreansvar. Vi ser også eksempler på sager, hvor

forældremyndighedsindehaveren ikke har de nødvendige res-

sourcer til at kunne leve op til deres forældreansvar. Dette

skyldes typisk at forældremyndighedsindehaveren har egne

udfordringer, og/eller at de mangler forståelse for barnets eller

den unges behov for omsorg.

I de sager, vi har beskrevet ovenfor, lider kommunens afgø-

relse af en retlig mangel, da forældrene ikke er omfattet af

personkredsen for forældrepålæg. Ankestyrelsen ville ophæve

kommunens afgørelse i de pågældende sager, hvis de havde

været behandlet i Ankestyrelsen.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR FORÆLDREMYNDIG-

HEDSINDEHAVEREN IKKE ER I PERSONKREDSEN

FOR FORÆLDREPÅLÆG GRUNDET PSYKISKE VAN-

SKELIGHEDER

I denne sag er forældremyndighedsindehaveren under

udredning i psykiatrien. Der er mistanke om betydelige

psykiske problemer, der kan have betydning for foræl-

dremyndighedsindehaverens evne til at kunne varetage

sit forældreansvar. Der er oplysninger i sagen om, at for-

ældremyndighedsindehaveren undgår kontakt med kom-

munen, samt at barnet beskrives som havende dårlig hy-

giejne og ofte kommer i skole uden madpakke.

Forældremyndighedsindehaveren er på den baggrund

ikke i målgruppen for et forældrepålæg. Der er således

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

tale om en forkert vurdering. Hvis sagen havde været

behandlet i Ankestyrelsen, ville kommunens afgørelse

derfor være blevet ophævet.

Personkredsen for børne- og ungepålæg

Personkredsen for børne- og ungepålæg fremgår af servicelo-

vens § 57 b, stk. 1.

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 1

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om at med-

dele et barn eller en ung i alderen 10-17 år et børne- og

ungepålæg, når barnet eller den unge har adfærdsproble-

mer eller udviser negativ adfærd af en sådan karakter, at

der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i

fare, og når det vurderes, at et frivilligt samarbejde med

barnet eller den unge og forældremyndighedsindehave-

ren om støtte efter § 52, stk. 3, ikke er tilstrækkeligt til

at afhjælpe barnets eller den unges problemer, jf. dog §§

12 og 13 i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Vejledning om indsatser og særlige støtte til børn og unge og

deres familier pkt. 362

fremgår det, at det er en forudsætning

for at træffe afgørelse om børne- og ungepålæg, at barnet el-

ler den unge grundlæggende vurderes at være i stand til at bi-

drage til og tage ansvar for sin egen udvikling.

Det fremgår desuden, at børn eller unge, der eksempelvis lider

af udviklingshæmning eller psykisk sygdom, som udgangs-

punkt ikke vil være omfattet af personkredsen, idet de netop

på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes at kunne

tage ansvar for deres egen udvikling.

Kommunen har ikke foretaget en korrekt personkredsvurdering

i den ene sag om børne- og ungepålæg

I de to sager om børne- og ungepålæg er der tale om unge,

der har udfordringer såsom massivt skolefravær, mistanke om

eller sigtelse for kriminel adfærd og mistanke om stofmisbrug.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at kommunen i den ene sag

har foretaget en korrekt personkredsvurdering, da vi vurderer,

at den unge er i stand til at kunne tage ansvar for sin egen ud-

vikling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR LA-

VET EN KORREKT VURDERING I FORHOLD TIL PER-

SONKREDS FOR BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

I denne sag har den unge været kendt af kommunen

gennem mange år, da den unge tidligere har udvist kri-

minel adfærd. Hun er tidligere dømt for vold, og i den

forbindelse træffer Ungdomskriminalitetsnævnet afgø-

relse om et forbedringsforløb. Kommunen modtager se-

nere flere underretninger med bekymrende oplysninger

om uhensigtsmæssig adfærd, såsom at den unge er

kommet i dårligt selskab, episoder med politi, højt skole-

fravær og mistanke om hashmisbrug.

Den unge er ikke beskrevet som så dårlig, at hun ikke er

i stand til at tage ansvar for sin egen udvikling. Hun vur-

deres derfor at være i personkredsen for et børne- og

ungepålæg, som omhandler deltagelse i misbrugsbe-

handling og faste hjemkomsttider.

I denne sag har kommunen korrekt vurderet, at den

unge er i personkredsen for et børne- og ungepålæg.

Hvis sagen havde været behandlet i Ankestyrelsen, ville

kommunens afgørelse være blevet stadfæstet, da den

heller ikke i øvrigt lider af retlige mangler, der ville kunne

medføre et andet resultat.

I den anden sag har kommunen truffet afgørelse om at med-

dele et børne- og ungepålæg, selvom barnet eller den unge

ifølge vores vurdering er uden for personkredsen for et børne-

og ungepålæg. Grunden til det er blandt andet at der er mis-

tanke om psykiske problemer hos den unge og bekymringer

om forholdene i hjemmet.

I den sag, vi har beskrevet ovenfor, har kommunen truffet en

forkert vurdering, der ville have medført, at Ankestyrelsen ville

have ophævet afgørelsen, hvis den var blevet påklaget.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR KOMMUNEN HAR LA-

VET EN FORKERT VURDERING I FORHOLD TIL PER-

SONKREDS FOR BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

I denne sag har den unge været kendt af kommunen i en

længere periode, hvor kommunen også har modtaget un-

derretninger med bekymringer for forholdene i hjemmet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Der beskrives i øvrigt mistrivsel hos den unge. Der er ud-

arbejdet en børnefaglig undersøgelse, og der har været

iværksat forskellige støtteforanstaltninger, herunder

praktisk pædagogisk støtte, kontaktperson og flere akut-

anbringelser på opholdssted. Forud for afgørelsen om

børne- og ungepålæg har kommunen igennem en lang

periode modtaget underretninger om, at den unge udvi-

ser tegn på psykiske vanskeligheder. Desuden peger un-

derretningerne på, at den unge har massivt skolefravær,

kriminel adfærd, og at den unge har været udsat for vold

i hjemmet. Der er oplysninger i sagen om, at den unge

skal udredes i psykiatrien, da der er mistanke om psyki-

ske problemer.

Den unges problematikker er alt for massive til, at den

unge kan forventes at kunne påtage sig et ansvar for sin

egen udvikling. Den unge er derfor ikke omfattet af per-

sonkredsen for et børne- og ungepålæg.

Kommunen har derfor foretaget en forkert vurdering af,

at den unge er omfattet af personkredsen for et børne-

og ungepålæg. Hvis sagen havde været behandlet i An-

kestyrelsen, ville kommunens afgørelse være blevet op-

hævet.

På baggrund af de ovenstående eksempler anbefaler vi i ne-

denstående boks, at kommunerne laver en grundig undersø-

gelse af, om forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den

unge er i personkredsen for et pålæg.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: GRUNDIG UNDERSØ-

GELSE AF FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERENS

OG BARNETS ELLER DEN UNGES FORHOLD I FOR-

HOLD TIL PERSONKREDSVURDERINGEN

Oplysningerne, der kan indgå i denne vurdering, er for

eksempel:

•

Hvilke udfordringer der er i hjemmet og hos barnet el-

ler den unge.

Oplysninger, der belyser forældremyndighedsindehave-

rens forældreevne.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Hvilke oplysninger forældremyndighedsindehaveren,

barnet eller den unge selv oplyser om årsagen til pro-

blemerne, og hvordan de ser på løsningen af proble-

merne.

Oplysninger fra fagprofessionelle og andre omkring fa-

milien, der kan bidrage til at afdække, om forældre-

myndighedsindehaveren, barnet eller den unge er om-

fattet af personkredsen for et pålæg. Det kan for ek-

sempel være oplysninger, der stammer fra udtalelser

fra læge, skole, daginstitution eller underretninger.

•

HVILKE OPLYSNINGER LIGGER TIL GRUND FOR

MEDDELELSEN AF PÅLÆGGENE?

I dette afsnit beskriver vi, hvilke oplysninger der ligger til

grund for, at kommunen har truffet afgørelse om at meddele

et pålæg i de 20 sager om forældrepålæg og børne- og unge-

pålæg, som vi har gennemgået. Med andre ord beskriver vi,

hvilke problemer hos barnet, den unge og/eller forældremyn-

dighedsindehaveren, der ligger til grund for, at de pågældende

kommuner udsteder et pålæg.

Samarbejdsvanskeligheder og ulovligt skolefravær er ty-

piske årsager til, at kommunerne meddeler et forældre-

pålæg

Kommunernes brug af forældrepålæg forudsætter, at der fore-

ligger oplysninger om en række problemstillinger, der relaterer

sig til forældremyndighedsindehaverens og/eller barnets eller

den unges adfærd. Forhold, der kan begrunde forældrepålæg

fremgår af servicelovens § 57 a, stk. 2.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 2

Meddelelse af et forældrepålæg forudsætter, at der fore-

ligger oplysninger om,

1) at barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller

at undervisningspligten i øvrigt ikke opfyldes,

2) at barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en

overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stof-

fer, våbenloven eller knivloven eller er mistænkt eller

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

sigtet for anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis

grovhed,

3) at barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller

tilpasningsproblemer, eller

4) at forældremyndighedsindehaveren nægter at samar-

bejde med de relevante myndigheder om løsningen af

barnets eller den unges problemer.

Af gennemgangen af de 18 sager om forældrepålæg fremgår

det, at meddelelsen af pålægget i mange af sagerne baserer

sig på en eller begge af følgende oplysninger:

•

Barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller under-

visningspligten opfyldes ikke.

Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejde

med de relevante myndigheder om løsningen af barnet eller

den unges problemer.

Vi ser også eksempler på, at kommunen meddeler forældre-

myndighedsindehaveren et forældrepålæg, fordi barnet ikke

kommer i dagsinstitution.

I sagerne, hvor der er tale om ulovligt skolefravær, er der ty-

pisk tale om skolefravær på over 25 procent over en periode

på minimum et halvt år.

I de sager, hvor forældremyndighedsindehaveren nægter at

samarbejde med de relevante myndigheder om løsningen af

barnets eller den unges problemer, er der typisk tale om, at

forældremyndighedsindehaveren ikke deltager i møder med

forvaltningen, skolen eller familiebehandlere, og/eller at foræl-

dremyndighedsindehaveren ikke i øvrigt samarbejder om de

støtteforanstaltninger, kommunen har iværksat.

Eksempler på sager, hvor kommunen har beskrevet grunden til

pålægget henholdsvis tilstrækkeligt og utilstrækkeligt

Når de problemer hos forældremyndighedsindehaveren, barnet

eller den unge, der ligger til grund for, at kommunen udsteder

et pålæg, ikke er beskrevet i afgørelsen, er denne ikke begrun-

det tilstrækkeligt.

Herunder fremlægger vi to eksempler på sager, hvor årsagen

til forældrepålægget er beskrevet tilstrækkeligt i kommunens

afgørelse. Derefter beskriver vi et eksempel på en sag, hvor

kommunen ikke har beskrevet årsagen til pålægget tilstrække-

ligt i begrundelsen for afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ TO SAGER, HVOR GRUNDEN TIL PÅ-

LÆGGET ER TILSTRÆKKELIGT BESKREVET

Eksempel på en sag, hvor forældremyndighedsin-

dehaveren er uenige om barnets undervisningstil-

bud

I denne sag begrunder kommunen sin afgørelse om med-

delelse af forældrepålæg med, at barnet ikke kommer i

skole, da den ene forældremyndighedsindehaver, som

også er bopælsforælder, hjemmeunderviser barnet. For-

ældremyndighedsindehaveren kan imidlertid ikke ud-

melde barnet af skolen, da den anden forældremyndig-

hedsindehaver ikke er indforstået med, at barnet udmel-

des af dets nuværende skoletilbud. I begrundelsen rede-

gør kommunen for, at forældrene skal være enige om

barnets undervisnings-/skoletilbud, når de har fælles for-

ældremyndighed. Derfor konkluderer kommunen i be-

grundelsen, at der er tale om ulovligt skolefravær, når

den ene forældremyndighedsindehaver holder barnet

hjemme fra skolen.

Begrundelsen for afgørelsen indeholder en tydelig beskri-

velse af de forhold, der begrunder meddelelsen af foræl-

drepålægget. Hvis sagen blev behandlet i Ankestyrelsen,

ville kommunens afgørelse blive stadfæstet, da afgørel-

sen ikke i øvrigt lider af nogen retlige mangler.

Eksempel på en sag, hvor forældremyndighedsin-

dehaveren ikke samarbejder med de relevante

myndigheder om løsning af barnets problemer

I denne sag deltager forældremyndighedsindehaveren

ikke i møder med relevante myndigheder om løsning af

barnets problemer. Forældremyndighedsindehaveren

samarbejder heller ikke med kommunen om flere forskel-

lige iværksatte støtteforanstaltninger.

Begrundelsen for meddelelsen af pålægget fremgår tyde-

ligt af sagen. Hvis sagen blev behandlet i Ankestyrelsen,

ville kommunens afgørelse være blevet stadfæstet, da

den heller ikke i øvrigt lider af retlige mangler.

Nedenfor præsenterer vi et eksempel på en sag, hvor begrun-

delsen for afgørelsen ikke fremgår af sagen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

BESKREVET GRUNDEN TIL PÅLÆGGET

I denne sag meddeler kommunen et forældrepålæg om,

at forældremyndighedsindehaveren skal samarbejde med

familierådgivningen, skolen og hjemmestøtten om at

sikre barnets sundhed, trivsel og udvikling. Det fremgår

dog ikke af begrundelsen for kommunens afgørelse,

hvilke konkrete forhold der begrunder, at de har meddelt

et pålæg.

Afgørelsen lever dermed ikke op til begrundelseskravet i

forvaltningsloven. Kommunens afgørelse ville derfor

være blevet ophævet, hvis sagen var blevet behandlet i

Ankestyrelsen.

På baggrund af de ovenstående eksempler anbefaler vi i ne-

denstående boks, at kommunerne tydeliggør årsagerne i afgø-

relsen, når de udsteder et pålæg.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: ÅRSAGERNE TIL PÅ-

LÆGGET SKAL VÆRE TYDELIGE I AFGØRELSEN

•

Det er vigtigt, at det fremgår tydeligt af begrundelsen

for afgørelsen, hvad der er årsagen til, at kommunen

har meddelt pålægget, jf. servicelovens § 57 a, stk. 2

og § 57 b, stk. 2.

Det er ikke tilstrækkeligt, at det fremgår af sagens øv-

rige bilag, hvad der er baggrunden for, at kommunen

har meddelt et pålæg, da begrundelsen for en afgørelse

skal fremstå som en forklaring på resultatet af afgørel-

sen. Resultatet er her selve pålægget.

•

Der foreligger oplysninger om skolefravær, kriminel ad-

færd og adfærds- eller tilpasningsproblemer i de to sa-

ger om børne- og ungepålæg

Kommunernes brug af børne- og ungepålæg forudsætter, at

der foreligger oplysninger om tilstedeværelsen af en eller flere

af de problemstillinger, som fremgår af servicelovens § 57 b,

stk. 2.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 2

Meddelelse af et børne- og ungepålæg forudsætter, at

der foreligger oplysninger om, at barnet eller den unge

1) har ulovligt skolefravær, eller at undervisningspligten i

øvrigt ikke opfyldes,

2) er mistænkt eller sigtet for en overtrædelse af straffe-

loven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller

knivloven eller er mistænkt eller sigtet for anden krimi-

nalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,

3) har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller

4) nægter at samarbejde med de relevante myndigheder

om løsningen af barnets eller den unges problemer.

I de to sager om børne- og ungepålæg begrunder kommunen

meddelelsen af pålægget med følgende problemstillinger:

Barnet eller den unge har ulovligt skolefravær, eller opfyl-

der ikke undervisningspligten

Barnet eller den unge er mistænkt eller sigtet for en over-

trædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, vå-

benloven eller knivloven eller er mistænkt eller sigtet for

anden kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed

Barnet eller den unge har alvorlige adfærds- eller tilpas-

ningsproblemer

I den ene af de to sager skyldes det desuden, at barnet eller

den unge nægter at samarbejde med de relevante myndighe-

der om at løse egne problemer.

I de to sager om børne- og ungepålæg ligger der væsentligt

flere årsager til grund for kommunens afgørelse, end vi ser i

de sager om forældrepålæg, vi har gennemgået.

HVAD BESTÅR HANDLEPLIGTERNE AF?

I dette afsnit beskriver vi ud fra gennemgangen af de 20 sager

om forældrepålæg og børne- og ungepålæg, hvilke handleplig-

ter de deltagende kommuner har bedt forældremyndighedsin-

dehaveren, barnet eller den unge om at følge i forbindelse med

meddelelsesafgørelsen. Derudover vurderer vi, om handleplig-

ternes indhold er tilstrækkeligt konkret, og om de er egnede til

at løse barnets eller den unges problemer.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Handlepligter ved forældrepålæg

Af servicelovens § 57 a, stk. 3, fremgår det, at kommunen i

forbindelse med meddelelsen af et forældrepålæg skal angive

en eller flere konkrete handlepligter for forældremyndighedsin-

dehaveren, som skal være egnede til at bidrage til en løsning

af barnets eller den unges problemer, og som står i rimeligt

forhold til formålet.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 3

Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handle-

pligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal

være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller

den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til

formålet. Det kan herunder fastsættes, at forældremyn-

dighedsindehaveren skal

1) sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved

personligt at følge barnet eller den unge i skole,

2) deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende

barnets eller den unges skolegang,

3) sikre barnets eller den unges deltagelse i konkrete fri-

tidsaktiviteter ved at følge barnet eller den unge til det

pågældende sted,

4) sikre, at barnet eller den unge er hjemme på et nær-

mere fastsat tidspunkt,

5) deltage i et af kommunen tilbudt forældreprogram el-

ler

6) deltage i møder med relevante myndigheder om løs-

ningen af barnets eller den unges problemer.

Angivelsen af handlepligter er uddybet i

Vejledning om indsat-

ser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

punkt

349. I vejledningen fremgår det, at det er en konkret vurde-

ring, hvilke handlepligter der er egnede til at løse problemerne

i den konkrete sag. Det er også en konkret vurdering, om det

er tilstrækkeligt at lade forældrepålægget indeholde én handle-

pligt, eller om det skal være en sammensætning af flere hand-

lepligter. Kommunen har således mulighed for at fastlægge de

konkrete pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af:

•

At pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning

af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

være en direkte sammenhæng mellem pålæggenes indhold

og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos

barnet eller den unge.

At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk for foræl-

drene. Det betyder, at der ved fastlæggelsen af pålægget

for eksempel skal tages højde for barnets eller den unges

alder i forhold til, om forældrene har reel mulighed for at

efterleve pålægget.

At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet

med pålægget og de problemer, der søges løst. Det vil sige,

at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvor indgri-

bende pålægget er, og hvor omfattende problemet er.

At forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger el-

ler lignende, som ligger inden for rammerne af ansvarlig

forældremyndighedsudøvelse. Det vil eksempelvis sige, at

forældrene naturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn

inde.

At forældrepålæggene skal være sagligt velbegrundede og i

øvrigt ligge inden for formålet i lov om social service. Det

vil sige, at forældrepålægget skal være egnet til at løse

problemet, således at barnet gives samme udviklingsmulig-

heder som andre børn.

At pålæggets indhold i den konkrete sag skal fastlægges,

så forældrene har mulighed for at opfylde deres øvrige for-

pligtelser for eksempel i forhold til familiens øvrige børn og

i forhold til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Handlepligterne ved forældrepålæg handler om at sikre bar-

nets fremmøde i skoletilbud, samt deltagelse i myndighedsmø-

der og forældreprogram

I de 18 sager om forældrepålæg er der i mange af dem, be-

skrevet en eller flere af følgende handlepligter eller en kombi-

nation af følgende handlepligter, der består i at:

•

Sikre barnets eller den unges fremmøde i skolen ved per-

sonligt at følge barnet eller den unge i skole

Deltage i møder med relevante myndigheder om løsningen

af barnets eller den unges problemer

Deltage i et forældreprogram tilbudt af kommunen.

Vi ser også eksempler på, at handlepligterne handler om at:

•

Sikre barnets fremmøde i daginstitution

Sikre at barnet kommer i seng i rimelig tid

Samarbejde med og om familierådgivning, familiebehand-

ling, hjemmestøtte, praktisk pædagogisk støtte eller for-

valtningen

Sikre, at barnet får morgenmad inden skole og en mad-

pakke med i skole.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Handlepligter ved børne- og ungepålæg

Af servicelovens § 57 b, stk. 3, fremgår det, at kommunen i

forbindelse med meddelelsen af et børne- og ungepålæg skal

angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den

unge, som skal være egnede til at bidrage til en løsning af bar-

nets eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold

til formålet.

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 3

Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere kon-

krete handlepligter for barnet eller den unge, som vurde-

res at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets

eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold

til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller

den unge skal:

1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52,

stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,

2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

3) bidrage til at genoprette forrettet skade eller

4) deltage i andre aktiviteter med genoprettende for-

mål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Angivelsen af handlepligter er uddybet i

Vejledning om ind-

satser og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt.

367-369.

I vejledningens pkt. 367 har kommunen mulighed for

at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, som

afgrænses af:

•

at pålæggene skal være klart formulerede, så det er tyde-

ligt for barnet eller den unge, hvad pågældende skal gøre

for at efterleve pålægget,

at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning

af problemerne i den konkrete sag. Det vil sige, at der skal

være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem på-

læggets indhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som

man ønsker hos barnet eller den unge. Handlepligterne skal

i forlængelse heraf hjælpe barnet eller den unge til at

handle anderledes,

at de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålæg-

ges, er realistiske at efterleve,

at pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet

med pålægget og de problemer, der søges løst og

at pålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt

ligge inden for formålet i serviceloven.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Af vejledningens pkt. 368 fremgår det, at barnet eller den

unge efter servicelovens § 57 b for eksempel kan pålægges at:

•

tage i mod en foranstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6,

8 eller 9, for eksempel:

tage imod et klubtilbud,

deltage i et kursus i vredeshåndtering, hvis barnet eller den

unge udviser udadreagerende adfærd og ikke kan udtrykke

eller håndtere sine følelser på anden vis,

deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud,

for eksempel i tilfælde hvor der er behov for en samlet ind-

sats i familien for at undgå anbringelse, men hvor barnet

eller den unge ikke gider deltage, selvom forældrene er

indstillede på det,

tage imod en kontaktperson, hvis barnet eller den unge har

behov for stabil og vedvarende voksenkontakt at støtte sig

til for at holde fokus på de rette ting, for eksempel uddan-

nelse og beskæftigelse, men ikke umiddelbart ønsker at

samarbejde med en kontaktperson,

tage imod et praktiktilbud, hvis barnet eller den unge vur-

deres i øvrigt at være klar til arbejdsmarkedet, men ikke

umiddelbart er motiveret til at arbejde,

være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis barnet

eller den unge flere gange har begået småkriminalitet eller

udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, for eksempel fre-

dag og lørdag aften, eller

bidrage til at genoprette forrettet skade, for eksempel ved

at deltage i oprydning i lokalområdet efter hærværk eller

lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges

handlinger har negative konsekvenser for lokalområdet.

Handlepligterne ved børne- og ungepålæg handler om at mod-

tage foranstaltninger og hjemkomsttidspunkter

I de to gennemgåede sager om børne- og ungepålæg fremgår

det, at handlepligterne drejer sig om en kombination af, at den

unge skal:

•

Modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk. 3

Være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt.

ER HANDLEPLIGTERNE PRÆCIST BESKREVET?

De 20 sager, vi har gennemgået om forældrepålæg og børne-

og ungepålæg, indeholder beskrivelser af de handlepligter, for-

ældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge skal følge

for at overholde pålægget. I alle sager på nær én er handle-

pligterne tydelige og mulige for forældremyndighedsindehave-

ren, barnet eller den unge at følge.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Hvis en handlepligt ikke er tilstrækkeligt konkret beskrevet i

kommunens afgørelse, vil det kunne føre til hel eller delvis op-

hævelse af afgørelsen, da denne del af afgørelsen ikke er til-

strækkeligt begrundet og derfor lider af en begrundelsesman-

gel.

I det nedenstående fremlægger vi et eksempel på en sag, hvor

handlepligterne er beskrevet tilstrækkeligt præcist.

EKSEMPEL PÅ HANDLEPLIGTER I EN SAG, HVOR

BAGGRUNDEN FOR FORÆLDREPÅLÆGGET ER

MANGLENDE SAMARBEJDE OM EN LØSNING AF

BARNETS PROBLEMER

I denne sag meddeler kommunen et forældrepålæg, da

forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder om

den iværksatte støtte, melder afbud til møder med for-

valtningen, og at barnet har et højt fravær fra daginsti-

tution. Det er vurderet nødvendigt, at barnet kommer i

dagpleje af hensyn til barnets udvikling og trivsel.

Handlepligterne er:

•

Forældremyndighedsindehaveren skal sikre stabilt

fremmøde i daginstitution

Forældremyndighedsindehaveren skal tage imod

kommunens iværksatte støtte

Forældremyndighedsindehaveren skal deltage i mø-

der med forvaltningen.

Handlepligterne er tilstrækkeligt konkret beskrevet.

Nedenfor præsenterer vi et eksempel på en sag, hvor handle-

pligterne ikke er beskrevet tilstrækkeligt præcist.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR HANDLEPLIGTERNE

IKKE ER BESKREVET TILSTRÆKKELIGT PRÆCIST

I denne sag har barnet gennem en længere periode haft

et højt skolefravær og er kommet bagud fagligt. Kommu-

nen træffer derfor afgørelse om et forældrepålæg.

Handlepligterne er:

•

Forældremyndighedsindehaveren skal sørge for, at

barnet kommer i skole.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Ved lovligt fravær skal forældremyndighedsindehave-

ren kontakte skolen.

Barnet skal deltage i alle timer i skolen.

De to første handlepligter er tilstrækkeligt konkrete,

hvorimod den sidstnævnte handlepligt er mere ukonkret.

Dette skyldes, at det ikke er klart beskrevet, hvad det vil

sige, at ”barnet skal deltage i alle timer i skolen”. I denne

handlepligt er det således ikke defineret, om formulerin-

gen alene betyder, at barnet skal være til stede i skolen,

hvilket allerede er indeholdt i den første handlepligt, eller

om det betyder, at barnet skal være aktivt deltagende i

timerne. Af den grund, er denne handlepligt ikke til-

strækkelig konkret.

Hvis sagen var blevet behandlet i Ankestyrelsen, ville

kommunens afgørelse delvist være blevet ophævet for så

vidt angår den del af afgørelsen, der fastsætter den for

ukonkrete handlepligt. Denne del af afgørelsen er ikke til-

strækkeligt begrundet og lider derfor af en begrundelses-

mangel.

Handlepligternes egnethed

Vi vurderer, at pålægget og handlepligterne er egnede til at bi-

drage til løsningerne af problemerne i familien/i forhold til bar-

net eller den unge i alle 20 sager. Det vil sige, at der er en di-

rekte sammenhæng mellem pålæggenes handlepligter og den

adfærd, kommunen ønsker, at barnet eller den unge skal æn-

dre.

Før kommunen udsteder et pålæg, skal den sikre sig, at det er

realistisk for forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den

unge at efterleve pålægget. Det betyder, at kommunen skal

tage stilling til, om forældremyndighedsindehaveren, barnet el-

ler den unge reelt har mulighed for at efterleve pålægget.

Nedenfor præsenterer vi to eksempler på sager, hvor kommu-

nen har angivet handlepligter, der er egnede til at bidrage til

løsningen af problemet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPLER PÅ TO SAGER, HVOR KOMMUNEN HAR

ANGIVET EGNEDE HANDLEPLIGTER FOR FORÆL-

DREMYNDIGHEDSINDEHAVERNE, BARNET ELLER

DEN UNGE

Eksempel på en sag hvor barnet har højt skolefra-

vær

I denne sag har barnet meget højt skolefravær, og der

træffes derfor afgørelse om et forældrepålæg. Handle-

pligten handler om, at forældremyndighedsindehaveren

skal sikre, at barnet kommer i skole.

Der er her en direkte sammenhæng mellem den ændring

i adfærd hos barnet, der ønskes, og selve handlepligten,

og der er tale om en handlepligt, som forældremyndig-

hedsindehaveren i den konkrete sag har mulighed for at

efterleve. Vi vurderer derfor, at handlepligterne er eg-

nede.

Eksempel på en sag, hvor den unge har en uhen-

sigtsmæssig adfærd

I denne sag har den unge gennem en længere periode

haft en uhensigtsmæssig adfærd med dårligt selskab,

episoder med politi, stoffer og højt skolefravær. Den

unge vil ikke deltage i misbrugsbehandling.

Der træffes afgørelse om et børne- og ungepålæg, hvor

handlepligterne er, at den unge skal deltage i misbrugs-

behandling og være hjemme på bestemte tidspunkter om

aftenen.

Vi vurderer, at handlepligterne er egnede, da der er en

direkte sammenhæng mellem den ændring i adfærd, der

ønskes hos den unge, og selve handlepligterne. Der er

desuden tale om handlepligter, som den unge har mulig-

hed for at efterleve.

På baggrund af de gennemgåede sager kommer vi i nedenstå-

ende boks med anbefalinger til, hvad kommunen skal være op-

mærksom på i forhold til at udforme handlepligter, der er eg-

nede.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: PÅLÆGGET OG

HANDLEPLIGTERNE SKAL VÆRE REALISTISKE

•

Handlepligten skal være konkret formuleret, så foræl-

dremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge ved

præcis, hvad det er, de skal gøre.

Handlepligten skal være egnet til at bidrage til den øn-

skede ændring i adfærd hos barnet eller den unge.

Efterlevelse af pålægget skal være realistisk for foræl-

dremyndighedsindehaverne, barnet eller den unge. Det

vil sige, at det skal være muligt for forældremyndig-

hedsindehaveren, barnet eller den unge reelt at efter-

leve pålægget.

•

PÅLÆGGENES PROPORTIONALITET

Indholdet af et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg

skal stå i et rimeligt forhold til formålet med pålægget og de

problemer, der skal løses. Det vil sige, at der skal være et ri-

meligt forhold mellem, hvor indgribende pålægget er, og hvor

omfattende problemerne med barnet eller den unges adfærd

er. Et forældrepålæg skal i øvrigt levne forældremyndighedsin-

dehaveren mulighed for at opfylde deres øvrige forpligtelser,

for eksempel i forhold til andre børn, arbejde og uddannelse.

At et pålæg skal være proportionelt fremgår af servicelovens §

57 a, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår forældrepålæg, og ser-

vicelovens § 57 b, stk. 3, 1. pkt., for så vidt angår børne- og

ungepålæg.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 3, 1. PKT.

Et forældrepålæg angiver en eller flere konkrete handle-

pligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal

være egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller

den unges problemer, og som står i rimeligt forhold til

formålet.

Kravet om proportionalitet er uddybet i

Vejledning om indsat-

ser og særlig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 349

og pkt. 367.

I vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier pkt. 349 fremgår det, at det også er en konkret

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

vurdering, om det er tilstrækkeligt at lade forældrepålægget

indeholde én handlepligt, eller om det skal være en sammen-

sætning af flere handlepligter. Forældrepålægget skal dog stå i

rimeligt forhold til formålet, og det er samtidig vigtigt at holde

sig for øje, at forældrepålæg kan være en indgribende

foranstaltning for den enkelte forælder.

Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete

pålæg inden for visse rammer, som afgrænses af:

•

At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet

med pålægget og de problemer, der søges løst. Det vil sige,

at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvor indgri-

bende pålægget er, og hvor omfattende problemet er.

At pålæggets indhold i den konkrete sag skal fastlægges,

så forældrene har mulighed for at opfylde deres øvrige for-

pligtelser for eksempel i forhold til familiens øvrige børn og

i forhold til arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 3, 1. PKT.

Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere kon-

krete handlepligter for barnet eller den unge, som vurde-

res at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets

eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold

til formålet.

I vejledningen om indsatser og særlig støtte til børn og unge

og deres familier pkt. 367 fremgår det, at kommunen har mu-

lighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse ram-

mer, som afgrænses af at pålæggets indhold skal stå i rimeligt

forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges

løst.

Pålæggene er proportionelle i alle 20 sager

I alle de 20 gennemgåede sager om forældrepålæg og børne-

og ungepålæg er pålægget proportionalt. Det vil sige, at på-

læggets indhold står i et rimeligt forhold til formålet med på-

lægget og de problemer, der søges løst. Der er således udeluk-

kende set eksempler på, at pålægget ikke er mere indgri-

bende, end hvad formålet med pålægget tilsiger sammenholdt

med, hvor omfattende problemet er.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPLER PÅ TO SAGER, HVOR PÅLÆGGENE ER

PROPORTIONALE

Eksempel på sag, hvor pålægget om hjælp til at

mindske skolefravær, stemmer overens med pro-

blemet

I denne sag har barnet været kendt af forvaltningen i en

længere periode. Der er udarbejdet en børnefaglig under-

søgelse, som peger på, at barnet har behov for særlig

støtte, og desuden har barnet et højt skolefravær. Barnet

får tildelt en støtte-kontaktperson, der blandt andet skal

hjælpe barnet med at komme i skole. På trods af dette,

fortsætter barnet med at have højt skolefravær. Der

træffes derfor afgørelse om et forældrepålæg, hvor hand-

lepligterne for forældremyndighedsindehaveren er, at de

skal sørge for, at barnet kommer i skole, og ved lovligt

fravær skal de kontakte skolen og støtte-kontaktperso-

nen.

Forældrepålæggets indhold står her i et rimeligt forhold

til formålet med pålægget og de problemer, der søges

løst med pålægget.

Eksempel på en sag, hvor handlepligterne om mis-

brugsbehandling og faste hjemmetider stemmer

overens med problematikkerne

I denne sag har den unge gennem en længere periode

haft en uhensigtsmæssig adfærd med dårligt selskab, og

den unge har i øvrigt medvirket til hærværk, haft højt

skolefravær og der er mistanke om misbrug

Der træffes afgørelse om et ungepålæg, hvor handleplig-

terne er, at den unge skal deltage i misbrugsbehandling

og være hjemme om aftenen på bestemte tidspunkter.

Handlepligterne i ungepålægget er ikke mere indgri-

bende, end hvad formålet med pålægget tilsiger, sam-

menholdt med hvor omfattende problemet, der søges

løst, er.

ER PÅLÆGGENE TIDSMÆSSIGT AFGRÆNSEDE?

Et forældrepålæg og et børne- og ungepålæg skal være tids-

mæssigt afgrænset. Det vil sige, at det skal fremgå af afgørel-

sen, hvilken periode pålægget gælder. Uanset den fastsatte

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

periode, skal kommunen dog træffe afgørelse om bortfald af

pålægget, hvis forholdene, der begrundede pålægget, ikke

længere eksisterer, eller pålægget ikke længere er egnet til at

løse barnets eller den unges problemer. Servicelovens § 57 a,

stk. 6, og servicelovens § 57 b, stk. 6, fastlægger rammerne

for den tidsmæssige afgrænsning af pålægget.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 6 OG 9

Stk. 6

Afgørelsen om forældrepålæg træffes for en afgrænset

periode af højst 12 måneders varighed. Forældrepålæg-

get kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.

Stk. 9

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald

af pålægget, hvis kommunalbestyrelsen vurderer,

1) at forholdet, der lå bag pålægget, ikke længere eksi-

sterer, eller

2) at forældrepålægget ikke længere er egnet til at løse

barnets eller den unges problemer.

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 6

§ 57 a, stk. 6 og 9, finder tilsvarende anvendelse på

børne- og ungepålægget efter stk. 1.

I vores gennemgang af de 18 sager om forældrepålæg vurde-

rer vi, at næsten alle sagerne er tidsmæssigt afgrænsede. Dog

er der enkelte eksempler på sager om forældrepålæg, hvor

den tidsperiode, som forældrepålægget er gældende i, ikke er

nærmere angivet og begrundet. Kommunens afgørelse ville

derfor være blevet ophævet, hvis sagen var blevet behandlet i

Ankestyrelsen.

I begge sager om børne- og ungepålæg er pålæggene tids-

mæssigt afgrænsede.

Perioden er i de fleste tilfælde afgrænset til 3-6 måneder. I én

enkelt sag er der fastsat en periode på 12 måneder.

TYDELIGHED OM KONSEKVENSER

Kommunen skal i afgørelsen tydeligt angive, hvad konsekven-

serne er ved ikke at efterleve forældrepålægget. Det skal såle-

des være tydeligt, at overholdelse af pålægget er en betingelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

for at modtage børne- og ungeydelsen og for, at det pågæl-

dende barn eller den unge medregnes ved beregningen af bo-

ligstøtten.

I forhold til børne- og ungepålægget fremgår det ikke direkte

af bestemmelsen i servicelovens § 57 b, stk. 8, at kommunen

skal oplyse barnet eller den unge om de mulige konsekvenser

der er, hvis pålægget ikke bliver overholdt. Det er dog en del

af kravet om begrundelse af afgørelsen, jf. forvaltningslovens

§§ 22 og 24.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 7 OG 8

Stk. 7

Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældremyndighedsin-

dehaveren om, at overholdelse af pålægget er en betin-

gelse for at modtage børne- og ungeydelsen, jf. lov om

en børne- og ungeydelse, og for, at det pågældende barn

eller den pågældende unge medregnes ved beregningen

af boligstøtten, jf. lov om individuel boligstøtte.

Stk. 8

Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et for-

ældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at

den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige

omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-

relse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

SERVICELOVENS § 57 B, STK. 8

Overholder barnet eller den unge ikke et børne- og unge-

pålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes rele-

vant, straks underrette politiet og anmode om bistand til

kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64, stk. 2.

I alle de 18 gennemgåede sager om forældrepålæg er der op-

lyst om konsekvenserne ved ikke at efterleve pålægget.

I de to sager om børne- og ungepålæg har kommunen ikke op-

lyst, hvilke konsekvenser det har for barnet eller den unge,

hvis vedkommende ikke overholder pålæggets handlepligter. I

begge sager indeholder afgørelserne ikke oplysninger om, at

kommunen, når det er relevant, straks skal underrette politiet

og anmode om bistand til kommunens udøvelse af beføjelser

efter § 64, stk. 2.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

SERVICELOVENS § 64, STK. 2 OG 5

Stk. 2

Kommunen har mod behørig legitimation og uden rets-

kendelse adgang til forældremyndighedens indehavers

bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et

barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørel-

ser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og

bringe barnet eller den unge til stedet, hvor børne- og

ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde

afgørelser efter § 57 b eller stedet, hvor en straksreak-

tion, jf. § 12 i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i Lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemfø-

res.

Stk. 5

Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af befø-

jelser efter stk. 2-4. Social- og ældreministeren fastsæt-

ter efter aftale med justitsministeren nærmere regler i en

bekendtgørelse om politiets bistand til kommunen.

I de to sager er begrundelsen derfor mangelfuld. Kommunens

afgørelser i de to sager ville dog ikke af denne grund være ble-

vet ophævet, hvis sagerne var blevet behandlet i Ankestyrel-

sen. Det skyldes, at manglen ikke kan anses for så væsentlig,

at afgørelsen af denne grund vil være ugyldig.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 3

Kommunernes praksis for at

træffe afgørelse om mang-

lende efterlevelse

I dette kapitel belyser vi, om kommunerne anvender reglerne

om forældrepålæg i overensstemmelse med regler og praksis,

bedømt på deres efterlevelsesafgørelser.

I kapitlet kommer vi ind på:

•

Om det fremgår tydeligt, hvilke handlepligter der ikke er

overholdt, når der træffes afgørelse om manglende efterle-

velse af et forældrepålæg.

Om kravet om dokumentation overholdes, når der træffes

afgørelse om manglende efterlevelse, og om dokumentatio-

nen er tilstrækkelig.

Om der foreligger undskyldelige omstændigheder i de sa-

ger, hvor der træffes afgørelse om manglende efterlevelse.

Om afgørelserne om manglende efterlevelse træffes inden

for de korrekte tidsperioder.

I boksen nedenfor kan du læse udvalgte hovedpointer fra ka-

pitlet:

HOVEDPOINTER

•

I alle de gennemgåede sager om efterlevelsespålæg

fremgår det klart, hvilke handlepligter der ikke er efter-

levet.

I de gennemgåede sager er den primære årsag til ef-

terlevelsesafgørelsen, at forældrene ikke har overholdt

et meddelt pålæg om at sikre, at barnet eller den unge

kommer i skole eller institution. Herudover ser vi også

en del eksempler på, at forældrene ikke har overholdt

det meddelte pålæg om at deltage i møder med forvalt-

ningen.

I gennemgangen af de otte sager vurderer vi, at der i

syv af sagerne ikke er oplysninger om undskyldelige

omstændigheder. I den sidste sag fremgår der oplys-

ninger om mulige undskyldelige omstændigheder. I

denne sag har kommunen vurderet, at forholdet ikke

kan anses for at være undskyldelige omstændigheder.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Generelt lever efterlevelsesafgørelserne i de gennem-

gåede sager op til lovgivningens krav om at være præ-

cise omkring, hvilke handlepligter der ikke er overholdt,

og hvorfor. Der er generelt også dokumentation for den

manglende overholdelse af pålægget. Kommunerne har

også været opmærksomme på at forholde sig til oplys-

ninger om eventuelle undskyldelige forhold. I en enkelt

sag er officialprincippet dog ikke overholdt, da der ikke

i sagen foreligger dokumentation for den manglende

overholdelse af handlepligten.

I et par af sagerne har kommunerne ikke været op-

mærksomme på at træffe afgørelsen for den korrekte

tidsperiode. Der er i disse sager tale om en hjemmels-

mangel.

•

MANGLENDE EFTERLEVELSE AF HANDLEPLIG-

TER

Hvis kommunen vurderer, at forældremyndighedsindehaveren

ikke efterlever en handlepligt, som er meddelt i et forældrepå-

læg, og den manglende efterlevelse ikke beror på undskylde-

lige omstændigheder, skal kommunen træffe afgørelse herom.

Dette fremgår af servicelovens § 57 a, stk. 8.

SERVICELOVENS § 57 A, STK. 8

Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et for-

ældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at

den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige

omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-

relse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

Handlepligter

I alle de otte sager, vi har gennemgået om efterlevelse af på-

læg, fremgår det klart, hvilke handlepligter der ikke er efterle-

vet.

I de otte sager, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke har

efterlevet det udstedte forældrepålæg, drejer handlepligterne

sig om at sikre barnets eller den unges fremmøde i skole eller

institution og om at deltage i møder med relevante myndig-

hedspersoner. Der er også et eksempel på en sag, hvor en

handlepligt om at samarbejde om praktisk støtte i hjemmet

ikke er blevet efterlevet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Hvis det ikke fremgår klart af efterlevelsesafgørelsen, hvilken

handlepligt, der ikke er overholdt, så er der tale om en be-

grundelsesmangel, hvilket er en retlig mangel.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR FORÆLDREMYNDIG-

HEDSINDEHAVEREN UDEBLIVER FRA MØDER

Sagen handler om en familie, hvor der gennem en læn-

gere periode har været bekymring for parrets tre børn og

for forholdene i hjemmet, ligesom børnene har været

ustabile i deres fremmøde i skolen. Det har været meget

vanskeligt for kommunen at få etableret et samarbejde

med forældremyndighedsindehaveren. De er derfor ble-

vet meddelt et forældrepålæg, der indeholder tre forskel-

lige handlepligter:

•

De skal fremmøde til alle indkaldte samtaler med for-

valtningen

Børnene skal møde i skole hver dag

De skal give samtykke til at deltage i intensiv familie-

behandling.

Børnenes fremmøde i skolen bliver mere stabilt, men for-

ældremyndighedsindehaveren er stadig modvillige i for-

hold til at samarbejde. De udebliver stadig fra møder

med forvaltningen uden at melde afbud, og de vil ikke

deltage i familiebehandling. Kommunen træffer derfor af-

gørelse om, at det meddelte pålæg ikke er efterlevet. Det

fremgår udtrykkeligt af efterlevelsesafgørelsen, at de

handlepligter, som ikke er overholdt, er:

•

De er udeblevet fra konkrete møder.

De har ikke villet deltage i familiebehandling.

Det fremgår således helt klart af kommunens efterlevel-

sesafgørelse, hvilke handlepligter, der ikke er overholdt.

Dokumentation for manglende efterlevelse af handle-

pligter

Kravet om dokumentation ved manglende efterlevelse betyder,

at det skal være tydeligt, hvilke oplysninger der har ført til

vurderingen af, at det meddelte pålæg ikke er efterlevet. Hvis

handlepligten er, at forældremyndighedsindehaveren skal

møde op til en række specifikke møder, skal det altså fremgå

af sagens oplysninger, hvilke af disse møder forældremyndig-

hedsindehaveren er udeblevet fra. Hvis handlepligten er, at

forældremyndighedsindehaveren skal sørge for, at barnet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

kommer i skole hver dag, skal det fremgå af sagens oplysnin-

ger, hvornår og i hvilket omfang barnet har haft skolefravær.

Hvis den manglende efterlevelse ikke er dokumenteret i en sag

om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, er officialprin-

cippet ikke overholdt. Det er en retlig mangel, der kan føre til

afgørelsens ugyldighed.

I syv af de otte gennemgåede sager, er der tilstrækkelig doku-

mentation for den manglende efterlevelse af handlepligterne. I

de sager, hvor kravet om dokumentation er opfyldt, ser vi

blandt andet eksempler på, at kommunen har indhentet udta-

lelser eller en fraværsoversigt fra barnets skole. Der er også

eksempler på, at kommunen har lagt vægt på kommunens

journalnotater. Der er andre eksempler på, at det i afgørelsen

udtrykkeligt fremgår, hvilke faktuelle oplysninger der ligger til

grund for vurderingen af, at pålægget ikke er efterlevet. Det

kan eksempelvis være, hvilke konkrete møder forældremyn-

dighedsindehaveren er udeblevet fra, eller hvilken foranstalt-

ning forældremyndighedsindehaveren ikke har deltaget i.

EKSEMPEL PÅ EN SAG, HVOR DEN MANGLENDE EF-

TERLEVELSE ER DOKUMENTERET

Denne sag omhandler en familie, hvor der gennem en

periode har været en bekymring for situationen i hjem-

met. Kommunen vil gerne have et samarbejde med for-

ældremyndighedsindehaveren i gang og udarbejde en

børnefaglig undersøgelse. Forældremyndighedsindehave-

ren giver udtryk for, at ville deltage, men samarbejder

reelt ikke. Forældremyndighedsindehaveren er derfor

blevet meddelt et forældrepålæg i form af at deltage i

konkrete møder i forbindelse med udarbejdelse af børne-

faglig undersøgelse. Det fremgår udtrykkeligt af kommu-

nens afgørelse, hvilke konkrete møder forældremyndig-

hedsindehaveren er udeblevet fra.

I den ene sag, hvor kommunen ikke har dokumenteret, at for-

ældremyndighedsindehaveren ikke har efterlevet deres handle-

pligter, kan vi ikke se nogen oplysninger i sagen om skolefra-

værets størrelse. Denne sag uddyber vi i følgende eksempel:

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN IKKE HAR

DOKUMENTERET DEN MANGLENDE EFTERLEVELSE

I denne sag er forældremyndighedsindehaveren blevet

pålagt at sørge for, at deres børn kommer i skole. På

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

trods af det fortsætter deres børn med at have et højt

skolefravær. Kommunen træffer derfor en afgørelse om

manglende efterlevelse af pålægget.

Kommunen angiver i sin afgørelse, hvornår børnene har

været fraværende, og hvor meget fravær de har haft,

men det fremgår ikke tydeligt af sagen, hvilke oplysnin-

ger om fravær, skolen har givet til kommunen.

Der er her tale om en retlig mangel i form af manglende

overholdelse af officialprincippet. Hvis sagen var blevet

behandlet i Ankestyrelsen, ville afgørelsen være blevet

ophævet. Dette begrundes i, at der ikke foreligger doku-

mentation i sagen for fraværet. Oplysningerne herom er

alene noteret i selve afgørelsen. Kommunen ses således

ikke at have modtaget noget på skrift fra skolen ligesom

der ikke er journalført notat om mundtligt modtagne op-

lysninger herom. Den underliggende dokumentation for

det, kommunen skriver i afgørelsen, mangler således.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: TYDELIG DOKUMEN-

TATION FOR MANGLENDE OVERHOLDELSE AF

HANDLEPLIGTER

Ankestyrelsen bemærker, at det er vigtigt, at forældre-

myndighedsindehaveren kan se præcist, hvilke handle-

pligter de ikke har overholdt, og at der er dokumentation

for dette i sagen. Det kan man blandt andet sikre ved at

gøre følgende:

•

Vi anbefaler, at kommunen i forbindelse med partshø-

ringen og i afgørelsen formulerer sig tydeligt om, hvilke

handlepligter der ikke er overholdt, og hvorfor man

ikke anser dem for overholdt. Det er en god ide at være

helt specifik, eksempelvis ved at nævne hvilke konkrete

møder, forældremyndighedsindehaveren er udeblevet

fra, hvor meget ulovligt skolefravær, der er, og hvornår

det har været.

Vi anbefaler, at kommunen i forbindelse med ulovligt

skolefravær sørger for, at der er dokumentation herfor,

eksempelvis gennem fraværsoversigter eller mails fra

skolen.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

UNDSKYLDELIGE OMSTÆNDIGHEDER

I dette afsnit beskriver vi, om der har været undskyldelige om-

stændigheder i de otte gennemgåede sager, hvor der er blevet

truffet en efterlevelsesafgørelse. Det er en forudsætning for at

træffe afgørelse om manglende efterlevelse, at der ikke fore-

ligger undskyldelige omstændigheder. Det kan for eksempel

være, at en forældremyndighedsindehaver ikke kan deltage i

et familieprogram en given dag, men kan fremvise en lægeer-

klæring, som viser, at udeblivelsen var undskyldelig. Det er

kommunen, der vurderer, om der foreligger undskyldelige om-

stændigheder. Dette fremgår af vejledningen til serviceloven

pkt. 358.

Hvis kommunen ikke har forholdt sig til oplysninger om mulige

undskyldelige forhold, så er der tale om en begrundelsesman-

gel, hvilket er en retlig mangel.

SERVICELOVENS § 57A, STK. 8

Hvis kommunen vurderer, at den, der er meddelt et for-

ældrepålæg efter stk. 1, ikke efterlever pålægget, og at

den manglende efterlevelse ikke beror på undskyldelige

omstændigheder, skal kommunalbestyrelsen træffe afgø-

relse om dette. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.

I flere af de gennemgåede sager, er der ikke oplysninger om

undskyldelige omstændigheder. I den sidste sag fremgår der

oplysninger om undskyldelige omstændigheder. I denne sag

har kommunen forholdt sig til disse omstændigheder. Det

fremgår af deres afgørelse, at de er opmærksomme på de på-

gældende forhold, men at kommunen vurderer, at det ikke kan

anses for at være undskyldelige omstændigheder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

EKSEMPEL PÅ SAG, HVOR KOMMUNEN HAR FOR-

HOLDT SIG TIL UNDSKYLDELIGE OMSTÆNDIGHE-

DER

I denne sag er børnene ikke kommet i skole dagligt og til

tiden, hvorfor der er meddelt forældrepålæg om, at for-

ældremyndighedsindehaveren skal sørge for dette.

Børnene kommer fortsat ikke i skole, og der gives ikke

besked om hvorfor. Den ene forældremyndighedsindeha-

ver oplyser i forbindelse med afgørelsen om manglende

efterlevelse af forældrepålægget, at børnenes fravær

skyldes, at vedkommende er nervøs på grund af høje

smittetal med coronavirus, og at der har været meget

sygdom i familien. Kommunen forholder sig i afgørelsen

til de anførte grunde, og vurderer, at der ikke er tale om

undskyldelige omstændigheder.

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: GOD PRAKSIS VED

VURDERING AF UNDSKYLDELIGE OMSTÆNDIGHE-

DER

Kommunen skal i forbindelse med en afgørelse om

manglende efterlevelse af et meddelt forældrepålæg

være opmærksom på, om der foreligger undskyldelige

omstændigheder. Hvis der er oplysninger om, hvorfor et

meddelt forældrepålæg ikke er efterlevet, skal kommu-

nen forholde sig til, om oplysningerne kan anses for at

være undskyldelige forhold. Kommunen kan blandt andet

sikre en god praksis ved at:

•

Være opmærksom på, om der foreligger undskyldelige

omstændigheder. Typisk vil det i forvejen fremgå af sa-

gens oplysninger eller være oplysninger, der kommer

frem i forbindelse med partshøring

Forholde sig udtrykkeligt til eventuelt oplyste grunde til,

at pålægget ikke er efterlevet

Forklare hvorfor de anførte forhold ikke kan begrunde

et andet resultat.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KOMMUNERNE SKAL VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ

AT TRÆFFE AFGØRELSE FOR DE KORREKTE

TIDSPERIODER

I dette afsnit beskriver vi, om kommunerne har været op-

mærksomme på at træffe afgørelse for de korrekte tidsperio-

der for afgørelserne.

Manglende efterlevelse af et forældrepålæg træffes med virk-

ning for det førstkommende kvartal og for et kvartal ad gan-

gen.

Af vejledningen til serviceloven punkt 358 fremgår det, at efter

servicelovens § 57 a, stk. 8, skal en afgørelse om manglende

efterlevelse af et pålæg træffes med virkning for det førstkom-

mende kvartal og for ét kvartal ad gangen. Når der er gået et

kvartal, hvor der har været stoppet for udbetaling af børne- og

ungeydelsen og reduktion af boligstøtte, og hvis forældremyn-

dighedsindehaveren stadig ikke efterlever pålægget, skal kom-

munen vurdere, om betingelserne for at opretholde pålægget

stadig er gældende. Hvis kommunen vurderer, at betingel-

serne for at opretholde pålægget stadig er gældende, skal de

træffe en ny afgørelse med efterfølgende stop for udbetaling af

børne- og ungeydelsen og reduktion af boligstøtten for det næ-

ste kvartal også.

Gennemgangen af de otte sager viser, at der er to sager, hvor

kommunen ikke har været opmærksom på at træffe afgørelsen

for de korrekte tidsperioder. Hvis kommunen ikke træffer afgø-

relsen for den korrekte tidsperiode, så er der tale om en hjem-

melsmangel. Det er en retlig mangel, der typisk vil medføre, at

afgørelsen er ugyldig.

I seks af sagerne har kommunen imidlertid været opmærksom

på at træffe afgørelse for de korrekte tidsperioder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN ANBEFALER: FOKUS PÅ TIDSPE-

RIODEN VED AFGØRELSE OM MANGLENDE EFTER-

LEVELSE

Afgørelsen om manglende efterlevelse af et meddelt for-

ældrepålæg skal træffes med virkning fra førstkommende

kvartal og for ét kvartal ad gangen.

•

Forud for hvert kvartal bør kommunen forholde sig til,

om det meddelte forældrepålæg er efterlevet. Kommu-

nen bør foretage denne vurdering i tilstrækkelig god tid

til, at kommunen kan nå at træffe afgørelse om mang-

lende efterlevelse.

I forbindelse med ovenstående skal kommunen være

opmærksom på den tid, det tager at indhente oplysnin-

ger og foretage partshøring over oplysninger i sagen.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Del 2

Interviewundersøgelse

I denne del af undersøgelsen, som bygger på gruppeinterview

med ni kommuner, afdækker vi, hvordan kommunerne anven-

der forældrepålæg og børne- og ungepålæg, herunder deres

præventive brug af bestemmelserne. I kapitlet belyser vi også,

hvilke forhold der har betydning for kommunernes brug af for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg, herunder anden lovgiv-

ning, kommunernes organisering og deres vurdering af effekt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 4

Årsager til kommunernes an-

vendelse af forældrepålæg og

børne- og ungepålæg

I dette kapitel beskriver vi, hvilke problemstillinger der oftest

ligger til grund for, at kommunerne anvender forældrepålæg

eller børne- og ungepålæg. Derudover beskriver vi, hvornår i

et sagsforløb kommunerne typisk tager pålæggene i brug,

samt hvordan pålæggene fungerer sammen med andre foran-

staltninger.

DELKONKLUSIONER

•

Forældrepålæg og børne- og ungepålæg indgår typisk

som et led i andre indsatser, og typisk som sidste ud-

vej, når kommunen har forsøgt sig med andre indsat-

ser.

Alle de kommuner, vi har interviewet, beskriver, at det

oftest er samarbejdsproblemer, der leder til, at kom-

munen anvender et pålæg.

Samarbejdsproblemerne baseres oftest på, at foræl-

drene ikke samarbejder i forhold til frivillige foranstalt-

ninger, som kommunen allerede har iværksat. Disse fri-

villige indsatser bruges typisk ved udfordringer som ad-

færdsvanskeligheder, ulovligt skolefravær eller kriminel

adfærd.

Kommunerne beskriver, at det kan være svært at defi-

nere, hvor alvorlige samarbejdsvanskelighederne skal

være, før der er grundlag for at udstede et pålæg.

I forhold til ulovligt skolefravær og kriminalitet beskri-

ver nogle kommuner, at de ikke så hyppigt anvender

pålæg ved disse udfordringer. Kommunerne beskriver,

at servicelovens § 155 c er mere anvendelig i forhold til

at håndtere ulovligt skolefravær. Derudover gør Lov om

bekæmpelse af ungdomskriminalitet kommunernes

brug af pålæg overflødig i de fleste sager, hvor barnet

eller den unge har udvist kriminel adfærd. Kommu-

nerne oplever derudover, at ulovligt skolefravær ofte er

en kompleks problematik, der ikke nødvendigvis kan lø-

ses med et pålæg.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Ved kriminalitetssager kan et børne- og ungepålæg be-

nyttes som tiltag, inden en kriminalitetssag kommer i

Ungdomskriminalitetsnævnet.

PROBLEMER I SAMARBEJDET ER TYPISK ÅRSAG

TIL, AT KOMMUNERNE UDSTEDER ET PÅLÆG

På tværs af de fire gruppeinterview ser vi, at kommunerne

grundlæggende baserer deres praksis på frivillighed og samar-

bejde. Dette er i overensstemmelse med de principper om fri-

villighed før tvang, som vejledningen til serviceloven foreskri-

ver. Kommunerne vil derfor altid forsøge at motivere foræl-

drene, barnet eller den unge til at indgå i et samarbejde om de

frivillige foranstaltninger, kommunen har forsøgt at iværksætte

for at løse barnet eller den unges problemer, inden de træffer

afgørelse om et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER, PKT. 337

Det generelle udgangspunkt er, at frivillighed går forud

for tvang. Det følger af det almindelige proportionalitets-

princip. Det skal således først vurderes, om en frivillig

løsning er mulig, inden der træffes afgørelse om foræl-

drepålæg eller børne- og ungepålæg.

Som følge af den praksis, vi beskriver ovenfor, vil problemer i

samarbejdet mellem kommunen og forældrene, barnet eller

den unge typisk være det, der udløser et pålæg i sidste ende.

Dette uddyber Assens Kommune i nedenstående citat:

”Vi prøver at gøre alt muligt andet, inden vi overhovedet vil

bruge et pålæg. Det er kun til sidst, hvor vi tænker, at vi

simpelthen har gjort alt, at vi bruger det.”

(Teamleder, Assens Kommune)

Samarbejdsvanskeligheder kan for eksempel indebære, at for-

ældrene, barnet eller den unge ikke møder op til de aftalte mø-

der med forvaltningen eller familiebehandleren, eller på anden

måde afviser at deltage i de indsatser, kommunen har sat i

værk for at løse det pågældende problem.

I den juridiske gennemgang af de 18 sager om forældrepålæg

fremgår det også, at vanskelighederne i samarbejdet mellem

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

forældre og kommune handler om, at forældremyndighedsin-

dehaveren ikke deltager i møder med forvaltningen, skolen el-

ler familiebehandleren, og/eller at forældremyndighedsindeha-

veren i øvrigt ikke samarbejder om de støtteforanstaltninger,

kommunen har sat i værk.

I den ene af sagerne om børne- og ungepålæg skyldes pålæg-

get desuden, at barnet eller den unge nægter at samarbejde

med de relevante myndigheder om løsningen af sine proble-

mer.

Samarbejdsvanskeligheder kan være vanskelige at defi-

nere

Aalborg og Faaborg-Midtfyn Kommune oplever, at det kan

være svært at vurdere, hvornår det pågældende problem er så

massivt, at kommunen skal anvende et pålæg. Det kan særligt

være svært at vurdere, hvornår et samarbejde er så vanske-

ligt, at det er nødvendigt at udstede et pålæg. Dette beskriver

Faaborg-Midtfyn Kommune:

”Det vanskelige forældresamarbejde, det kan der være

mange nuancer af. Og det kan være svært at måle på, hvad

et svært forældresamarbejde er.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Aalborg Kommune beskriver samme problemstilling i forhold til

at vurdere forældresamarbejdet:

”Hvis vi to sad og vurderede den samme sag, ville vi sand-

synligvis ikke komme til den samme konklusion. (…) Måske

kunne man få nogle retningslinjer for, hvornår man vurde-

rer, at et forældresamarbejde ikke kan lade sig gøre.”

(Konsulent, Aalborg Kommune)

Aalborg Kommune oplever altså, at deres nuværende praksis

for brug af pålæg i forbindelse med eksempelvis samarbejds-

vanskeligheder i høj grad er baseret på rådgiverens skøn. Der-

for efterspørger kommunen nogle klarere retningslinjer for,

hvornår samarbejdsvanskeligheder er på et niveau, hvor det er

passende at bruge et pålæg.

I forlængelse af ovenstående påpeger Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, at de blandt andet vurderer graden af samarbejdsvan-

skeligheder ved at kigge på antallet af gange, den pågældende

borger er udeblevet fra møder. På den måde kan de nemmere

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

kvalificere, hvornår der er tale om et samarbejde, der er så

dårligt, at der er grundlag for at udstede et pålæg.

Bemærkning:

Vurderingen af, om der skal udstedes et

forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg, beror på en

konkret vurdering af forholdene i den enkelte sag. I denne

vurdering skal indgå, om forældrene henholdsvis barnet el-

ler den unge er i personkredsen for et pålæg, om der fore-

ligger en eller flere af de i servicelovens § 57 a, stk. 2, hen-

holdsvis § 57 b, stk. 2, nævnte grunde for at udstede et

pålæg, samt at en eller flere pålagte handlepligter vurderes

egnede til at bidrage til en løsning af barnet eller den unges

problemer.

SKOLEFRAVÆR, KRIMINALITET OG ADFÆRDS-

OG TILPASNINGSPROBLEMER

Det er altså typisk vanskeligheder i samarbejdet, der udløser

et pålæg. Samarbejdsvanskeligheder opstår i de fleste sager,

fordi forældrene, barnet eller den unge har problemer, som

kommunen har forsøgt at samarbejde med dem om at løse.

I det følgende afsnit beskriver vi, hvordan kommunerne an-

vender forældrepålæg og børne- og ungepålæg i relation til de

problemstillinger, serviceloven beskriver som årsager til at ud-

stede et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg, foruden

samarbejdsvanskeligheder. Disse problemstillinger er:

•

Ulovligt skolefravær

Adfærds- og tilpasningsproblemer

Kriminel adfærd

I interviewene fortæller kommunerne både om ulovligt skole-

fravær og kriminel adfærd som årsager til at anvende et foræl-

drepålæg eller et børne- og ungepålæg. Kommunerne beskri-

ver dog ikke, at de har anvendt forældrepålæg eller børne- og

ungepålæg for at komme generelle adfærds- eller tilpasnings-

problemer til livs. Dette billede stemmer overens med, hvad vi

ser i den juridiske gennemgang af de 20 sager om forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg.

I den juridiske gennemgang af de 18 sager om forældrepålæg

fremgår det, at meddelelsen af pålægget i mange af sagerne

baserer sig på enten samarbejdsvanskeligheder, ulovligt skole-

fravær eller en kombination af disse.

I de to sager om børne- og ungepålæg begrunder kommunen

meddelelsen af pålægget med ulovligt skolefravær, at barnet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

eller den unge er mistænkt eller sigtet for at have begået kri-

minalitet eller at barnet eller den unge har alvorlige adfærds-

eller tilpasningsproblemer. I en af sagerne er dette i kombina-

tion med samarbejdsvanskeligheder.

Ulovligt skolefravær er sjældent årsag til at kommu-

nerne overvejer at udstede et pålæg

Flere kommuner beskriver, at de sjældent overvejer at benytte

sig af et pålæg i sager om ulovligt skolefravær. Nogle kommu-

ner beskriver, at dette blandt andet skyldes servicelovens §

155 c, som i nogen grad gør de to pålæg overflødige i forhold

til at nedbringe barnet eller den unges ulovlige skolefravær.

Andre kommuner beskriver, at ulovligt fravær ofte er en kom-

pleks problematik, de ikke nødvendigvis kan løse ved at ud-

stede et pålæg.

Ulovligt fravær kan være et for komplekst problem til, at det er

relevant at anvende et pålæg

Flere kommuner beskriver, at ulovligt fravær er et komplekst

problem, der af forskellige årsager kan være svært for foræl-

drene, barnet eller den unge at løse. Forældre kan være inve-

sterede i at hjælpe deres børn med at passe deres skole, men

forældrenes engagement hjælper ikke nødvendigvis, så længe

barnet eller den unge ikke er motiveret for at komme i skole.

Det er årsagen til, at kun nogle af kommunerne har brugt eller

overvejer at bruge et af pålæggene i sager om ulovligt skole-

fravær.

SKOLEFRAVÆR

KAN SKYLDES

SKOLEVÆGRING

Flere kommuner beskriver, at skolefraværet kan skyldes bag-

vedliggende årsager, såsom mobning eller angst. Dette er for-

hold, som gør det svært for forældrene, barnet eller den unge

at sørge for barnets fremmøde. Ifølge flere kommuner er der

på den måde ofte en god grund til, at barnet eller den unge

ikke møder i skole. I de tilfælde, hvor det forholder sig sådan,

oplever kommunerne derfor ikke, at det hjælper at anvende et

pålæg. Dette beskriver Holstebro Kommune blandt andet:

”Det handler jo også om at se på, hvilke udfordringer der

gør, at barnet ikke møder i skole. I langt de fleste tilfælde

er der en god grund til, at de ikke gør det. Det er i hvert

fald vores erfaring.”

(Teamleder, Holstebro Kommune)

Glostrup Kommune nævner også, at det i mange sager om

ulovligt skolefravær handler om skolevægring, hvor barnet el-

ler den unge føler et psykologisk betinget ubehag ved at være

i skole. Derfor vurderer kommunen, at et pålæg om at barnet

eller den unge eksempelvis skal møde i skole eller deltage i

samfundsnyttigt arbejde, ikke nødvendigvis er den rette ind-

sats ved denne type udfordring.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Bemærkning:

Meddelelse af et forældrepålæg skal, jf. §

57 a, bero på, at forældremyndighedsindehaveren ikke le-

ver op til sit forældreansvar. I de tilfælde, hvor forældre-

myndighedsindehaveren forsøger at motivere barnet til at

gå i skole og gør alt for at leve op til sit forældreansvar,

men det ulovlige skolefravær bunder i andre bagvedlig-

gende problematikker for barnet, som for eksempel skole-

vægring, skal kommunen ikke anvende et forældrepålæg.

Servicelovens § 155 c mindsker kommunernes brug af pålæg

ved ulovligt skolefravær

Nogle af kommunerne beskriver, at den nylige ikrafttrædelse

af servicelovens § 155 c, i nogle situationer gør forældrepålæg

og børne- og ungepålæg overflødige i forhold til løse problemer

med ulovligt skolefravær.

SERVICELOVENS § 155 C

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om,

at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller der-

over inden for et kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommu-

nalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne-

og ungeydelsen.

Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver for eksempel, at det kan

være nemmere at anvende § 155 c ved skolefravær end foræl-

drepålæg og børne- og ungepålæg:

”Det er lidt nemmere, fordi der er lavet en lovgivning, som

er fuldstændig klar og tydelig. Når der er x-antal procent

fravær, så har vi ret til at gøre det her, hvor pålægget hele

tiden er en vurdering. Vi kan godt komme til at vakle lidt i:

’Arh, måske skal vi træffe afgørelse om det her, eller måske

skal vi ikke’.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Faaborg-Midtfyn Kommune og to andre kommuner beskriver

altså, at § 155 c er nemmere for kommunerne at anvende i sa-

ger med ulovligt skolefravær, da der i denne bestemmelse er

fastsat en procentuel grænse for, hvor meget ulovligt fravær

et barn eller en ung må have, før der kommer en sanktion.

Glostrup Kommune fortæller også, hvordan der kan opstå tvivl

om, hvor alvorlig fraværsproblematikken er, da et højt ulovligt

fravær både kan dække over, at barnet eller den unge ofte

kommer for sent i skole, og at barnet ofte er fraværende.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Mistanke eller viden om kriminalitet er sjældent årsag

til, at kommunerne udsteder et pålæg

I interviewene fortæller flere kommuner, at deres brug af for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg i sager, hvor et barn eller

en ung er mistænkt eller sigtet for at have begået kriminalitet,

er forholdsvist begrænset. Samme billede gør sig gældende i

de 18 sager om forældrepålæg, der indgår i den juridiske sags-

gennemgang, hvor kriminel adfærd hos barnet eller den unge

ikke ligger til grund for en eneste af de udstedte pålæg. Krimi-

nel adfærd er dog en af flere årsager til, at kommunen har

truffet afgørelse i de to sager om børne- og ungepålæg, som vi

har gennemgået.

Blandt de kommuner vi har interviewet, er der imidlertid tre

kommuner; Esbjerg, Faaborg-Midtfyn og Aalborg Kommune,

der har udstedt et pålæg i sager, hvor et barn eller en ung er

mistænkt eller sigtet for at have begået kriminalitet. For ek-

sempel udtaler Faaborg-Midtfyn Kommune, at begyndende kri-

minel adfærd hos barnet eller den unge er den mest hyppige

årsag til, at de anvender et pålæg.

Ungdomskriminalitetsnævnet mindsker kommunernes brug af

forældrepålæg og børne- og ungepålæg

Flere kommuner beskriver, at oprettelsen af Ungdomskrimina-

litetsnævnet er med til at mindske deres brug af forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg i sager om ungdomskriminalitet.

UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET

Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om

børn og unge i alderen 10 til 17 år, der er særligt udsatte

for at havne i den hårde kerne af unge kriminelle. Det

kan for eksempel være, hvis de har deres kriminelle de-

but meget tidligt, eller fordi de er kendetegnet ved en

række risikofaktorer i forhold til at begå yderligere krimi-

nalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal behandle sager om

børn og unge, der er dømt eller mistænkt for at have be-

gået personfarlig kriminalitet. Det kan for eksempel være

vold, røverier, trusler eller ildspåsættelse.

Kommunerne skal fortsat yde særlig støtte til børn og

unge – der ikke er i Ungdomskriminalitetsnævnets mål-

gruppe – efter lov om social service. Børn og unge, der

begår kriminalitet, der ikke er omfattet af reformen, vil

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

således fortsat uændret skulle tilbydes støtte efter lov

om social service.

UKN KAN

MINDSKE BRUGEN

AF PÅLÆG

Ifølge flere kommuner betyder oprettelsen af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet (UKN), at sager, hvor et barn eller en ung er

mistænkt eller sigtet for at have begået kriminalitet, ofte ender

hos Ungdomskriminalitetsnævnet. Ungdomskriminalitetsnæv-

net kan blandt andet træffe afgørelse om, at barnet eller den

unge skal følge en handleplan, hvis indhold i nogen udstræk-

ning minder om de handlepligter, der hører til de to pålæg.

Dette beskriver Glostrup Kommune i følgende citat:

”Hvis de er i Ungdomskriminalitetsnævnet, og de har et for-

bedringsforløb, så tror jeg ikke, at man træffer afgørelse om

et børne- og ungepålæg taget i betragtning af, at man me-

get sjældent gør det i forvejen. (…) Den ramme, der ligger i

Ungdomskriminalitetsnævnets beslutninger om forbedrings-

forløb, gør jo grundlæggende det, man tidligere forvaltede

med et børne- og ungepålæg eller med andre former for

retningslinjer. Så der tænker jeg ikke, at man ville supplere

med et børne- og ungepålæg.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Glostrup Kommune udtrykker altså, at Ungdomskriminalitets-

nævnet har gjort børne- og ungepålægget overflødigt som red-

skab til at bekæmpe ungdomskriminalitet. Desuden udtrykker

Ishøj Kommune, at de sanktioner, der hører til

Lov om be-

kæmpelse af ungdomskriminalitet,

er så alvorlige, at det ikke

giver mening også at udstede et pålæg. Som det fremgår af

nedenstående lovboks, er der dog ikke noget i Lov om bekæm-

pelse af ungdomskriminalitet, der forhindrer kommunerne i

dette.

LOV OM BEKÆMPELSE AF UNGDOMSKRIMINALITET

§ 13, STK 5

Ungdomskriminalitetsnævnet kan i afgørelsen henstille til

den ansvarlige kommune at vurdere, om der er grundlag

for at meddele et forældrepålæg som opfølgning på næv-

nets afgørelse efter reglerne i § 57 a i lov om social ser-

vice.

Ud af kriminalitet og tilbage i trivsel – Håndbog til behandling af sager omfattet af

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet.dk 21-03-

2023

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Det kan være relevant at anvende pålæg i mindre alvorlige sa-

ger om kriminalitet, eller inden en sag kommer i Ungdomskri-

minalitetsnævnet

Lolland Kommune beskriver, at der kan være sager med min-

dre alvorlig ungdomskriminalitet, hvor det kan være relevant

at anvende et børne- og ungepålæg:

”Vi bruger dem selvfølgelig også over for unge, som ikke er

voldsomt kriminalitetstruede, (…) hvor de måske har stjålet

for 5,75 kr. i Fakta, til at sige: ’Hvis I ikke overholder nogle

af de ting som vi siger, I skal, såsom at passe skole, fritids-

aktiviteter eller andet, så kan vi komme ud i et børne- og

ungepålæg’.”

(Teamleder, Lolland Kommune)

På den måde bruger Lolland Kommune altså børne- og unge-

pålæg præventivt, for at minde unge med begyndende krimi-

nel adfærd om alvoren af deres handlinger. Det har dog aldrig

ført til, at kommunen har truffet en afgørelse om at udstede et

børne- og ungepålæg som følge af kriminel adfærd. I tråd med

det fortæller Aalborg Kommune, at et pålæg kan få den unge

til at indse alvoren af sin adfærd og ændre den fremadrettet.

Modsat Lolland Kommune har de dog valgt at udstede selve

pålægget ved at træffe en afgørelse herom.

ET BØRNE- OG

UNGEPÅLÆG KAN

BRUGES INDEN EN

SAG KOMMER I UKN

Endelig beskriver Esbjerg Kommune, at de har benyttet sig af

et børne- og ungepålæg i en situation, hvor de ventede på, at

en sag kom i Ungdomskriminalitetsnævnet:

”Vi har brugt det i nogle af vores kriminalitetssager. (…) Det

var før, den kom i Ungdomskriminalitetsnævnet. Men der

kørte en strafferetssag, og den skal selvfølgelig behandles i

retten først. Og så er det retten, der træffer afgørelse om,

hvorvidt den skal køre videre i Ungdomskriminalitetsnæv-

net. Der brugte vi et børne- og ungepålæg ind imellem.”

(Teamleder, Esbjerg Kommune)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 5

Kommunernes præventive

anvendelse af forældrepålæg

og børne- og ungepålæg

I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommunerne anvender

forældrepålæg og børne- og ungepålæg præventivt.

FRIVILLIGHED

FØR TVANG

Som vi tidligere har beskrevet, bygger serviceloven på et prin-

cip om frivillighed før tvang

. I sager, hvor forældrene, barnet

eller den unge gentagende gange har vist tegn på modvillighed

over for at samarbejde med kommunen, kan kommunen frem-

lægge muligheden for at meddele et pålæg over for foræl-

drene, barnet eller den unge. Denne brug af forældrepålæg og

børne- og ungepålæg, hvor kommunen blot fortæller foræl-

drene, at den potentielt vil træffe afgørelse om et pålæg, hvis

forældrene, barnet eller den unge ikke ændrer deres adfærd,

kalder vi for

præventiv

anvendelse.

DELKONKLUSIONER

•

Kommunerne fortæller i interviewene, at de altid orien-

terer forældrene, barnet eller den unge om et muligt

forestående pålæg, inden de træffer afgørelse om et

forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg.

Nogle af de interviewede kommuner anvender, i nogle

tilfælde, forældrepålægget præventivt med henblik på

at præsentere en alternativ forståelsesramme for foræl-

dre, der ikke er villige til at samarbejde om at løse de-

res egne, barnets eller den unges problemer. Den præ-

ventive brug er således et redskab, disse kommuner

bruger til at markere alvoren af deres bekymring for

barnet eller den unge.

Nogle kommuner beskriver, at de ved at varsle et for-

ældrepålæg eller børne- og ungepålæg får indblik i, om

forældrene er modtagelige over for den nye forståelses-

ramme, de er blevet præsenteret for. Forældrene, bar-

net eller den unges reaktion på varslingen om et pålæg

•

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

kan være med til at indikere, om en afgørelse om et

pålæg vil have en effekt på deres adfærd.

•

I de tilfælde, hvor forældrene, barnet eller den unge re-

agerer på en varsling om forældrepålæg og børne- og

ungepålæg, og ændrer deres adfærd, kan selve afgørel-

sen om et pålæg være overflødigt.

Andre kommuner beskriver dog, at de kun varsler et

forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg i de til-

fælde, hvor de har besluttet at benytte sig af det.

•

KOMMUNERNE

ORIENTERER

ALTID INDEN EN

AFGØRELSE OM

PÅLÆG

Blandt de kommuner, vi har interviewet, er der enighed om, at

de aldrig træffer en afgørelse om et forældrepålæg eller et

børne- og ungepålæg uden forinden at have orienteret foræl-

drene, barnet eller den unge om, at det er et redskab, de

overvejer at anvende, hvis forældrene, barnet eller den unge

ikke ændrer den adfærd, som kommunen finder bekymrende.

Assens Kommune beskriver det på følgende måde:

”Man tager selvfølgelig en snak med dem [forældrene, bar-

net eller den unge] om det, når man tænker, at det er her

vi er, inden vi bare sender en afgørelse afsted.”

(Teamleder, Assens Kommune)

Blandt kommunerne er der dog forskel på, hvilket formål den

præventive brug af bestemmelserne har. Glostrup, Ishøj og

Holstebro Kommune udtaler, at de anvender forældrepålægget

præventivt med henblik på at præsentere en alternativ forstå-

elsesramme for forældre, der ikke er villige til at samarbejde

om at løse deres egne, barnets eller den unges problemer. Det

kan for eksempel være i situationer, hvor forældrene ikke for-

står alvoren af deres barns adfærd eller ikke formår at forstå

sammenhængen mellem deres egen adfærd og barnets eller

den unges adfærd. Om denne praksis siger Glostrup Kom-

mune:

”Jeg prøver at appellere til en anden forståelsesramme (…).

På en eller anden måde at snakke alvor og sige: ’Vores be-

kymringer ser sådan her ud, og når vi presser på, så pres-

ser vi på med et formål’. Så det med at sige: ’Jo, vi mener

det faktisk så alvorligt, at vi overvejer at udstede et på-

læg’.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

De kommuner, der bruger forældrepålægget som et redskab til

at markere alvoren af deres bekymring for barnet eller den

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

unge, fortæller samtidig, at de sjældent når til at træffe en af-

gørelse om et forældrepålæg. Dette skyldes, at de oplever, at

de ved den præventive anvendelse af bestemmelsen får indblik

i, om forældrene er modtagelige over for den nye forståelses-

ramme, de er blevet præsenteret for. I sager, hvor forældrene

reagerer som ønsket, efter kommunen har præsenteret dem

for muligheden for at udstede et forældrepålæg, behøver kom-

munen ikke efterfølgende at træffe en afgørelse om et foræl-

drepålæg. På den måde har bestemmelsen tjent sit formål,

uden at kommunen har været nødt til at træffe en afgørelse.

Denne tendens beskriver Ishøj Kommune i det nedenstående

eksempel:

”Effekten kommer i fase ét [præventiv brug], og hvis den

ikke kommer der, så tror jeg heller ikke, den kommer. (…)

Hvis ikke det virker ved snakken om, at det er en mulighed,

så har vi ikke super gode erfaringer med, at det kommer til

at virke efterfølgende.”

(Teamleder, Ishøj Kommune)

PRÆVENTIV BRUG

KAN SYNLIGGØRE

FORÆLDRENES

GRUNDE TIL IKKE

AT SAMARBEJDE

Det ovenstående citat illustrerer altså, at Ishøj Kommune und-

lader at træffe afgørelse om forældrepålæg, hvis forældrene

ikke reagerer som ønsket på at blive præsenteret for kommu-

nens overvejelser om at bruge bestemmelsen. Dette er en

brug af forældrepålæg, som Glostrup Kommune og Holstebro

Kommune tilslutter sig. I forlængelse af den betragtning be-

skriver Faaborg-Midtfyn Kommune, at den præventive brug af

forældrepålægget oftest vil synliggøre forældrenes grunde til

ikke at samarbejde med kommunen.

Modsat den praksis, vi beskriver ovenfor, udtaler Assens Kom-

mune, at de ikke nævner muligheden for at udstede et pålæg,

medmindre de har tænkt sig at træffe afgørelse om et pålæg. I

tråd med dette, nævner Faaborg-Midtfyn og Esbjerg Kom-

mune, at de ikke bruger bestemmelserne præventivt, før de

har undersøgt til bunds, om sagen opfylder kriterierne for at

træffe en afgørelse om et forældrepålæg eller et børne- og un-

gepålæg. Denne undersøgelse ser de som nødvendig for ikke

at efterlade borgeren med et indtryk af, at deres trusler er

tomme, og at deres praksis er useriøs. I forlængelse af denne

pointe understreger de samme kommuner, at de ikke bruger

forældrepålæg og børne- og ungepålæg præventivt som et

værktøj, der kan gøre borgere modtagelige over for at mod-

tage de foranstaltninger, som de er blevet tilbudt. Faaborg-

Midtfyn Kommune beskriver det således:

”Det er ikke sådan, at vi bruger det som værktøj til at gøre

dem modtagelige for støtte. (…) Det er slet ikke sådan. Jeg

tænker virkelig, at vi skal langt ud, før vi begynder at varsle

det.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

DET GIVER IKKE

MENING AT

BRUGE BØRNE-

OG UNGEPÅLÆG

PRÆVENTIVT

Hvad angår børne- og ungepålæg udtrykker flere kommuner,

at bestemmelsen i sig selv lider under dens mangel på mulig-

heder for at sanktionere barnet eller den unge økonomisk, og

at der derfor ikke er nogen konsekvens ved ikke at efterleve

handlepligterne. Derfor giver det, ifølge kommunerne, generelt

ikke mening at anvende børne- og ungepålæg præventivt. Aal-

borg Kommune beskriver dog et eksempel, hvor de har benyt-

tet et børne- og ungepålæg præventivt, hvilket betød at barnet

eller den unge ændrede adfærd.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 6

Kommunernes vurdering af

målgruppen for forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg

Når kommunerne overvejer at anvende et forældrepålæg eller

et børne- og ungepålæg, skal de forholde sig til, om foræl-

drene, barnet eller den unge er i målgruppen for at modtage et

af de to pålæg. I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommu-

nerne vurderer dette.

DELKONKLUSIONER

•

Når kommunerne vurderer målgruppen for forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg, har de fokus på forældre-

nes, barnets eller den unges ressourcer, og på om de

forventer, at et pålæg vil have en effekt hos foræl-

drene, barnet eller den unge.

Kommunerne inddrager både forældrenes, barnets og

den unges mentale, sociale og økonomiske ressourcer, i

deres vurdering af, om de er i målgruppen i forhold til

at anvende et pålæg.

Forældre med psykiske vanskeligheder er ikke en del af

målgruppen, men kommunerne udsteder alligevel i

nogle tilfælde et pålæg til denne målgruppe.

Kommunerne skelner mellem, om forældrene mangler

intentioner eller ressourcer, når de vurderer, om foræl-

drene er i målgruppen for et forældrepålæg. Dette gør

de for at vurdere, om forældrene har evnerne til at på-

tage sig forældreansvar og herved er i målgruppen for

et pålæg.

Flere kommuner fortæller, at de bruger pålæg som en

indgang til familier, de ikke har formået at skabe kon-

takt til på anden vis. I disse tilfælde har kommunen

ikke viden til at vurdere, om forældrene eller barnet el-

ler den unge er inden for målgruppen af et forældrepå-

læg eller et børne- og ungepålæg.

Kommunerne oplever, at familiens kulturelle baggrund

kan have indflydelse på, om et pålæg har en effekt.

Dette aspekt er derfor med i kommunernes vurdering

af, om forældrene, barnet eller den unge er inden for

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

målgruppen af et forældrepålæg eller et børne- og un-

gepålæg.

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier pkt. 340

beskrives målgruppen for forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg på følgende måde:

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER, PKT. 340

Målgruppen for forældrepålæg er de forældre, der faktisk

er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre,

men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har in-

tentioner om at gøre det.

Før der meddeles et forældrepålæg, skal kommunen for

det første vurdere, at det vil hjælpe det konkrete barn el-

ler ung i forhold til eksempelvis at få en god skolegang

eller at stoppe en kriminel udvikling, hvis forældrene ud-

fører nogle konkrete pligter eller opgaver. For det andet

skal det vurderes, at forældrene er i stand til at udføre de

konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket i

deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.

Forældre med individuelle vanskeligheder, for eksempel

fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil

som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen,

idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan

forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforplig-

telser.

I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede

forældre, som er både fysisk og psykisk raske, men som

ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage opga-

ven som forældre for eksempel på grund af manglende

forståelse for børneopdragelse og eventuelt manglende

forståelse af danske normer og adfærd. Et forældrepålæg

vil ikke kunne stå alene over for disse forældre, idet det

ikke alene vil kunne bidrage til løsning af problemerne i

familien.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

FORHOLD DER PÅVIRKER KOMMUNERNES VUR-

DERING AF MÅLGRUPPEN

I de følgende afsnit beskriver vi, hvilke forhold kommunerne

ser på, når de vurderer om forældre, børn eller unge er omfat-

tet af målgruppen for et pålæg.

Kommunerne har fokus på ressourcer og forventet ef-

fekt i deres vurdering af målgruppen

De kommuner, vi har interviewet, beskriver, at de vurderer

forældrenes, barnets eller den unges ressourcer og mulighed

for at efterleve handepligterne i et pålæg, når de vurderer, om

forældrene, barnet eller den unge er inden for målgruppen af

et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg. Dertil beskri-

ver alle kommunerne, hvordan deres målgruppevurdering også

baserer sig på, om de vurderer, at pålægget vil have en ad-

færdsændrende effekt på forældrene og/eller barnet eller den

unge.

I vejledningen til serviceloven står der skrevet følgende om

reglerne for kommunernes målgruppevurdering:

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER, PKT. 340

Før der meddeles et forældrepålæg, skal kommunen for

det første vurdere, at det vil hjælpe det konkrete barn el-

ler ung i forhold til eksempelvis at få en god skolegang

eller at stoppe en kriminel udvikling, hvis forældrene ud-

fører nogle konkrete pligter eller opgaver. For det andet

skal det vurderes, at forældrene er i stand til at udføre de

konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket i

deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.

I interviewene fortæller kommunerne, at de både inddrager

forældrenes, barnets eller den unges mentale, sociale og øko-

nomiske ressourcer i deres vurdering af, om det giver mening

at udstede et forældrepålæg eller et børne- og ungepålæg i

den specifikke sag.

I de følgende afsnit beskriver vi kommunernes overvejelser om

disse forskellige faktorers betydning for, om kommunerne vur-

derer, at forældrene, barnet eller den unge er inden for mål-

gruppen af et pålæg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Kommunerne har fokus på forældrenes mentale ressour-

cer, når de vurderer, om de er omfattet af målgruppen

Af vejledningen til serviceloven fremgår det, at forældre med

individuelle vanskeligheder, eksempelvis psykisk sygdom, som

udgangspunkt ikke er omfattet af målgruppen for et forældre-

pålæg eller et børne- og ungepålæg.

VEJLEDNING OM INDSATSER OG STØTTE TIL BØRN

OG UNGE OG DERES PAMILIER PKT 340

Forældre med individuelle vanskeligheder, for eksempel

fordi de er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil

som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen,

idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan

forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforplig-

telser.

Flere kommuner inddrager forældrenes mentale ressourcer,

når de overvejer at udstede et pålæg, ligesom vejledningen fo-

reskriver. Der er dog også en kommune, der har praksis for at

udstede pålæg til forældre med psykiske udfordringer:

”Det var egentlig bare for at sige, at vi også tænker på de-

res psykiske udfordringer og deres ressourcer og mulighe-

der for overhovedet at kunne gennemføre det ønskede for

barnet. Selvom de måske har en psykisk sygdom eller et

misbrug af en eller anden karakter, så er det faktisk det sid-

ste vi gør, før vi er der, hvor vi tænker, at de ikke kan vare-

tage barnets tarv, så vi er nødt til at anbringe. Så laver vi

det her forældrepålæg inden, for at se om det kan have en

effekt, hvor de tænker: ’Nu er jeg nødt til at lave om på

nogle ting på mig selv, for at jeg kan tage vare på mit barn,

og barnet skal blive hos mig’.”

(Teamleder, Assens Kommune)

På den måde anvender Assens Kommune forældrepålæg som

et sidste redskab for at afprøve, om det er nødvendigt at an-

bringe det pågældende barn. Dertil beskriver kommunen,

hvordan denne praksis særligt er noget, de gør brug af i fami-

lier, hvor der er psykisk sygdom eller misbrug hos forældrene,

og at det primært er den målgruppe, de udsteder forældrepå-

læg til.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg, skal

kommunen vurdere, om forældrene er i stand til at udføre

de konkrete handlepligter. Forældre med individuelle van-

skeligheder som for eksempel psykisk sygdom vil som ud-

gangspunkt ikke være omfattet af målgruppen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

I sagsgennemgangen ser vi også nogle eksempler på, at foræl-

dremyndighedsindehaveren har psykiske problemer i en grad,

der betyder, at de ikke kan leve op til deres forældreansvar og

dermed ikke er omfattet af målgruppen.

Kommunerne skelner mellem evne og vilje

Vejledning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og

deres familier pkt. 340

fremgår det, at målgruppen for foræl-

drepålæg er de forældre, som er i stand til at påtage sig deres

forældreansvar, men ikke har intentionen om at gøre det.

KOMMUNERNE

SKELNER MELLEM

EVNE OG VILJE

HOS FORÆLDRENE

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER, PKT. 340

Det skal vurderes, at forældrene er i stand til at udføre

konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket i

deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.

Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de foræl-

dre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar

som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil el-

ler ikke har intentioner om at gøre det.

Således beskriver nogle af kommunerne også, at en del af vur-

deringen af, om de skal anvende et pålæg i en given sag,

handler om at vurdere, om forældrene er i stand til at påtage

sig deres forældreansvar. På den måde vurderer de, om der er

tale om manglende intentioner hos forældrene eller mangel på

ressourcer i en sådan grad, at det ikke giver mening at give et

pålæg. Denne praksis beskriver Lolland Kommune på følgende

måde:

”Hos os går vi ind og vurderer målgruppen og ser på, om de

faktisk har evnen til at kunne omsætte noget af det her.”

(Teamleder, Lolland Kommune)

Denne vurdering omtaler Lolland Kommune også som en skel-

nen mellem forældrenes

”evne og vilje”,

hvilket Aalborg Kom-

mune ligeledes beskriver som en afgørende faktor for, om de

vurderer, at det er relevant at give et pålæg eller ej.

I forlængelse af det beskriver Lolland og Faaborg-Midtfyn

Kommune, hvordan et pålæg i sager, hvor forældrene har ev-

nerne og ressourcerne til at varetage deres forældreansvar,

kan bruges til at sætte skub i samarbejdet med kommunen.

Denne praksis uddyber Faaborg-Midtfyn Kommune i det ne-

denstående citat:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

”De [forældrene] formår bedre at ringe og sige: ’Vi vil

gerne, nu hvor I siger det her, så kommer vi næste gang’.

Vi kan have de meget dårlige familier, som ikke engang læ-

ser vores breve, og så er det nok derfor, at vi ikke har

kunne komme i kontakt med dem.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Således beskriver Faaborg-Midtfyn Kommune forskellen på for-

ældre, der har ressourcerne til at efterleve et pålæg, og hvor

pålægget kan fungere som et skub i samarbejdet med kommu-

nen, og forældre, der ikke har evnerne eller ressourcerne til at

ændre deres egen eller barnets adfærd.

I den juridiske gennemgang af de 18 sager om forældrepålæg,

ser vi også eksempler på, at der er forældre, der ikke har de

nødvendige ressourcer til at kunne leve op til deres forældre-

ansvar, og derfor ikke er en del af målgruppen for et forældre-

pålæg.

I vurderingen af forældrenes ressourcer, og dermed evne til at

varetage deres forældreansvar, lægger flere af kommunerne

også vægt på forældrenes, barnets eller den unges evne til at

konsekvensberegne som afgørende for, om et pålæg vil have

en effekt. For eksempel vil truslen om en økonomisk sanktion

ikke have en adfærdsændrende effekt på borgere, der ikke er i

stand til at koble deres egen adfærd til den økonomiske sank-

tion, der er ved ikke at efterleve pålæggets handlepligter.

Blandt andet nævner Assens og Haderslev Kommune, at det er

essentielt for pålæggets virkning, at forældrene har overblik

over deres økonomi og således forstår, hvilken indvirkning det

ville have for dem at miste deres børne- og ungeydelse og no-

get af deres boligstøtte.

Når et forældrepålæg anvendes som indgang til fami-

lien, kan kommunerne ikke vurdere, om forældrene er

omfattet af målgruppen

Flere kommuner beskriver, at de bruger pålæg som en indgang

til familien i de sager, hvor kommunen ikke har kunne opnå

kontakt til forældrene på anden vis. Da kommunen på dette

tidspunkt ikke har været i dialog med forældrene, er de ikke i

stand til at vurdere, om forældrene er omfattet af målgruppen

for et forældrepålæg. Kommunerne kan for eksempel ikke

vide, om forældrene har individuelle udfordringer såsom psy-

kisk sygdom eller på anden måde ikke har ressourcerne til at

varetage deres forældreansvar. Denne problemstilling i forhold

til målgruppevurdering beskriver Faaborg Midtfyn Kommune:

”Der, hvor jeg oplever, at det giver mening at bruge foræl-

drepålægget, det er i nye sager, hvor vi ikke kan komme i

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

kontakt med familien. Der (…) ved vi jo ikke noget om deres

økonomiske situation og psykiske ressourcer. I disse sager

er det lidt svært at gå ind og lave en vurdering, hvis vi ikke

har været i kontakt med familien. (…) Der bruger vi det lidt

til at sige: ’Vi har prøvet at komme i kontakt med jer rigtig

mange gange, og nu er det alvor’, uden egentlig at vide,

hvor stor bekymringsgraden er, fordi vi ikke har mødt dem

endnu.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

I citatet beskriver Faaborg-Midtfyn Kommune, hvordan de ikke

kan vurdere målgruppen, inden de benytter pålægget, når på-

lægget bruges som en indgang til familien. Faaborg-Midtfyn

Kommune beskriver også, hvordan de sommetider i denne

proces bliver klogere på, hvorfor forældrene ikke formår at

samarbejde, og at en grund til dette kan være, ”at

de simpelt-

hen har det for dårligt til at kunne mødes med familiebehand-

leren”.

Holstebro Kommune beskriver samme problemstilling:

”Hvis

det er en helt ny familie, som vi over tid har forsøgt at

indkalde og ikke ved så meget om, andet end hvad vi får af

viden gennem en underretning, så kan det være svært at

vurdere, hvorvidt de er i stand til at leve op til en sanktion

eller en indsats lige nu.”

(Teamleder, Holstebro Kommune)

På den måde beskriver Holstebro Kommune - ligesom Faaborg

Midtfyn Kommune - hvordan det ikke altid er muligt at vurdere

målgruppen på forhånd, når kommunen benytter et pålæg som

indgang til familien.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg, skal

kommunen vurdere, om pålægget vil hjælpe det konkrete

barn eller ung, hvis forældrene udfører nogle konkrete plig-

ter eller opgaver. Desuden skal kommunen vurdere, om

forældrene er i stand til at udføre de konkrete opgaver og

pligter, og at de vil blive styrket i deres forældrerolle, hvis

de efterlever pålægget, jf. Vejledning om indsatser og sær-

lig støtte til børn og unge og deres familier pkt. 340.

Hvis kommunen ikke har kendskab til familien og forældre-

myndighedsindehavernes forhold, vil de ikke have haft mu-

lighed for at lave en vurdering af, om forældremyndigheds-

indehaverener i målgruppen, og de kan derfor ikke udstede

et forældrepålæg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

FAMILIENS KULTURELLE BAGGRUND KAN HAVE

BETYDNING FOR KOMMUNERNES BRUG AF PÅ-

LÆG

Nogle kommuner beskriver, at familiens kulturelle baggrund

kan spille ind i kommunens brug af forældrepålæg. Disse kom-

muner fortæller, at et forældrepålæg kan have en effekt i for-

hold til at ændre adfærd hos forældre, som har en anden et-

nisk baggrund end dansk.

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER PKT. 340

I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede

forældre, som er både fysisk og psykisk raske, men som

ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage opga-

ven som forældre for eksempel på grund af manglende

forståelse for børneopdragelse og eventuelt manglende

forståelse af danske normer og adfærd. Et forældrepålæg

vil ikke kunne stå alene over for disse forældre, idet det

ikke alene vil kunne bidrage til løsning af problemerne i

familien. Disse forældre og børn vil ofte også have brug

for rådgivning og vejledning omkring forældrerollen,

hvorfor de bør støttes på anden vis, for eksempel ved at

kommunen tilbyder familien at deltage i et nærmere til-

rettelagt familieprogram.

Assens Kommune beskriver, at der kan være nogle kulturelle

aspekter der gør, at familier med anden etnisk baggrund end

dansk, ikke har en adfærd der stemmer overens med det som

vejledningen til serviceloven beskriver som danske normer. I

disse tilfælde, beskriver Assens Kommune, at det har været ef-

fektfuldt, at anvende et forældrepålæg over for disse familier,

da økonomien opleves at have en stor betydning i deres hver-

dag, som de ifølge Assens Kommune, bedre forstår end forkla-

ringen af de danske normer og regler:

”Som jeg sagde før, har vi oplevet bedre effekt ved de for-

ældre og familier, som har en anden kulturel baggrund end

dansk. Jeg oplever, at kulturen er meget bærende, fordi de

måske ikke har forståelsen af vigtigheden af at komme i

skole hver dag eller at have en madpakke med hver dag.

(…) Når man så prøver flere gange at fortælle og give hjælp

og støtte, siger de: ’Ja, ja, det er fint nok, det gør vi’. Det er

lige indtil vi træffer afgørelse om forældrepålæg, hvor de ri-

sikerer at miste deres ydelser - så får de en anden forstå-

else.”

(Teamleder, Assens Kommune)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Assens Kommune mener altså, at det, der har en indvirkning i

forhold til disse familier, er varslingen om den potentielle øko-

nomiske sanktion. Varslingen er med til at give familierne en

anden forståelse af problemets omfang. Assens Kommune på-

peger dog også, at den ændrede adfærd også kan handle om,

at de er så økonomisk afhængige af børne- og ungeydelsen, at

de ikke har andet valg end at efterleve pålæggets handleplig-

ter.

I tråd med det, Assens Kommune beskriver, har Haderslev

Kommune en oplevelse af, at det oftest er meningsfuldt at ud-

stede forældrepålæg i sager, hvor forældrenes adfærd snarere

handler om kulturelle forskelle og viljen til at følge danske nor-

mer i forhold til eksempelvis barnet eller den unges skolegang,

end det har rod i mere komplekse sociale problemstillinger.

Således ser Haderslev Kommune, hvordan denne specifikke

målgruppe typisk ikke vil have besvær ved at forstå årsags-

sammenhænge – i det her tilfælde sammenhængen mellem

adfærd og pålæg – og hvad en eventuel sanktion vil betyde for

deres økonomi.

I relation til det ovenstående beskriver Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, at det i sager, hvor der hersker forskellige forståelser af

børneopdragelse mellem kommune og forældre, handler om at

være konkret og tydelig i forhold til de krav, man stiller til for-

ældrene. Det handler ikke nødvendigvis om den økonomiske

sanktion, men mere om, at formen på et pålæg er med til at

understrege alvoren af situationen. Assens Kommune beskriver

også dette aspekt, og lægger vægt på, at det er vigtigt at få

kommunikeret budskabet tydeligt til forældrene for eksempel

ved at bruge en tolk, hvis der også er tale om sproglige barrie-

rer i kommunikationen med forældrene.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 7

Effekt af forældrepålæg og

børne- og ungepålæg

I dette kapitel beskriver vi, hvordan kommunernes oplevelse af

og antagelse om effekten af forældrepålæg og børne- og unge-

pålæg er et forhold, som har betydning for, om de vælger at

anvende dem.

DELKONKLUSIONER

•

Nogle kommuner beskriver, at forældrenes forståelse af

de problemer, der ligger til grund for forældrepålægget,

er afgørende for, om pålægget har en effekt.

Truslen om en sanktion kan i nogle tilfælde, få foræl-

drene til at efterleve handlepligterne. I nogle tilfælde

resulterer det også i, at forældrene får øjnene op for

indsatsernes virkning.

Nogle kommuner oplever, at forældre, som er uenige i

kommunens vurdering af barnets problemer, sjældent

ændrer deres holdning til dette ved at få udstedt et på-

læg.

Nogle kommuner nævner, at forældrenes evne til at

konsekvensberegne er afgørende for, om et forældre-

pålæg har en effekt.

Flere kommuner oplever, at anvendelsen af forældrepå-

læg kan forværre eller helt afbryde kommunens samar-

bejde med familien, så målet om en adfærdsændring

hos barnet eller den unge ikke opnås.

Flere kommuner er bekymrede for, at fratagelsen af

børne- og ungeydelsen blandt familier, der i forvejen er

økonomisk pressede, kan øge familiens udsathed.

Nogle kommuner oplever, at forældrepålæg ikke har en

effekt på økonomisk ressourcestærke forældre, da de

ikke er afhængige af børne- og ungeydelsen.

At der ikke er en sanktionsmulighed ved børne- og un-

gepålægget, kan føre til manglende motivation i forhold

til at efterleve pålægget. Kommuner oplever, at således

ikke vil have en effekt at anvende børne- og ungepå-

lægget.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Nogle af kommunerne påpeger, at effekten af et børne-

og ungepålæg afhænger af, hvor omfattende barnets

udfordringer er. Hvis barnets udfordringer er for kom-

plekse, oplever disse kommuner, at et børne- og unge-

pålæg ikke har en effekt.

EFFEKT AF FORÆLDREPÅLÆG

I dette afsnit beskriver vi, hvilke positive og negative effekter

kommunerne oplever og antager, at der er ved at anvende for-

ældrepålæg.

Forældrenes forståelse af problemerne er afgørende for

effekten af et forældrepålæg

Nogle kommuner beskriver, at forældrenes forståelse af de

problemstillinger, der ligger til grund for forældrepålægget, har

betydning for pålæggets effekt på længere sigt. Nogle forældre

vil efterleve pålægget på grund af truslen om en sanktion, men

det vil ikke nødvendigvis skabe en forståelse for de problem-

stillinger, der ligger til grund for pålægget. Hvis de frivillige

indsatser ikke har skabt en forståelse hos forældrene, i forhold

til de problemstillinger kommunen er bekymret for, oplever

kommunerne, at et forældrepålæg i de fleste tilfælde heller

ikke vil gøre det. Forældrene kan på den måde blive motiveret

af truslen om en sanktion, men det ændrer ikke på deres for-

ståelse af situationen. Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver

det som sådan:

”Jeg synes problemet er, at de som regel ikke forstår bag-

grunden for pålægget. Det bliver meget den der med, at

kommunen siger, at: ’I skal gøre det her, ellers tager vi

pengene’. Og ikke så meget, at kommunen siger, at: ’I skal

gøre det her, fordi der er stor bekymring for jeres barns

trivsel’. Det har man jo snakket med dem om inden, og det

har tydeligvis ikke ændret noget. Det er også derfor, at vi

tænker, at et forældrepålæg ikke gavner, for vores bekym-

ring er, at det virker ikke på deres forståelse af situatio-

nen.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Holstebro Kommune deler denne opfattelse og beskriver, at

nogle forældre oplever, at udfordringerne ligger hos barnet, og

at det dermed er barnets adfærd, man skal forsøge at ændre.

Kommunen beskriver, at før der kan ske en ændring i adfær-

den, må forældrene have en erkendelse af deres eget ansvar i

forhold til barnets udvikling. Hvis dette ikke er tilfældet, vil et

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

forældrepålæg ikke skabe den forståelse, og vil dermed heller

ikke have den ønskede effekt:

”Ofte møder vi forældre, der tænker, at det er barnet, der

er problemet. Så kan vi fikse barnet, så er alt løst. Hvor-

imod det faktisk handler mere om deres forældreevner. Så

hvis de ikke selv anskuer det på samme måde, så kommer

vi simpelthen ikke til at lykkes, heller ikke med denne her

sanktion.”

(Teamleder, Holstebro Kommune)

PÅLÆG FÅR IKKE

NØDVENDIGVIS

FORÆLDRENE TIL

AT FORSTÅ

KOMMUNENS

BEKYMRING

Ishøj Kommune italesætter i forlængelse af dette, at pålægget

er et værktøj, hvis virkning ikke realiserer dets formål om at

skabe en forståelse for kommunens bekymring og herigennem

opnå en positiv udvikling hos barnet. Således oplever kommu-

nen, at fokus på kommunens bekymringer bliver fjernet, når

der bliver blandet økonomi ind i billedet. På den måde bliver

chancerne for at forældrene erkender deres egne og barnets

udfordringer mindre:

”Det bliver sådan en sammenblanding af, at vi står og taler

om alvorlige sociale bekymringer, og så pludselig blander vi

økonomi ind i det. Det er sådan lidt pærer og bananer.

Nogle gange kan det måske have en fin effekt, men i bund

og grund så handler det om, at vi gerne vil have dem til at

forstå den bekymring, vi har for deres børn og unge, og så

begynder vi at tale om deres penge i stedet.”

(Teamleder, Ishøj Kommune)

Kommunerne oplever, at forældrepålægget i visse tilfælde kan

få forældrene til at indgå et samarbejde, men at det sjældent

skaber en forståelse for den problemstilling, der i første om-

gang gjorde kommunen bekymret og som senere fik dem til at

udstede et pålæg.

I nogle tilfælde kan et forældrepålæg skabe en forståelse for

indsatsernes virkning

Der er dog visse tilfælde, hvor pålægget har vist sig at være

en øjenåbner for forældrene, som ender med at værdsætte de

indsatser de er blevet pålagt.

Nogle kommuner beskriver, at muligheden for at blive sanktio-

neret i første omgang kan få forældrene til at efterleve de på-

lagte handlepligter. Hvis familierne tidligere har været tøvende

og udvist modstand over for kommunens tilbud om foranstalt-

ninger, får de – gennem deres pålagte deltagelse – en forstå-

else af, at indsatserne er gavnlige. I sådanne tilfælde kan et

pålæg være med til at skabe en adfærdsændring på længere

sigt. Faaborg-Midtfyn kommune beskriver, at et forældrepålæg

for eksempel kan medføre, at forældrene opdager det positive

ved samarbejdet med en familiebehandler:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

”Der hvor jeg tænker, at det måske kan have en effekt er,

når familierne ikke overholder aftalerne med en familiebe-

handler. Måske fordi de ikke selv kan se, hvad det skal til

for. (…) Men hvis vi så udsteder et forældrepålæg om, at de

skal overholde de næste fem aftaler, og de gør det, og de

pludselig får en forståelse for, at det faktisk har en effekt,

og at det faktisk hjælper, at hende her [familiebehandleren]

kommer på besøg – det er der, jeg tænker, at det faktisk

kan være gavnligt.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver altså, at et pålæg i nogle

tilfælde kan fungere som en øjenåbner for forældrene, der kan

få dem til at samarbejde med en familiebehandler.

Forældre ændrer ikke nødvendigvis deres holdning til kommu-

nens indsatser ved at få et pålæg

Nogle kommuner beskriver, at de forældre, som har udtrykt

uenighed i forhold til kommunens bekymringer eller løsnings-

strategier, ikke vil ændre holdning, blot fordi indsatserne over-

går fra at være frivillige til at blive et pålæg. Forældrene vil

fortsat have den opfattelse, at det ikke er det bedste for bar-

net, og derfor oplever kommunerne, at forældrepålæg i de til-

fælde ikke har den ønskede effekt. Glostrup kommune beskri-

ver det som følger:

”Typisk er det jo også familier, hvor det der gør, at de ikke

samarbejder, handler om, at vi ser meget forskelligt på løs-

ningsstrategierne i forhold til de konkrete problemer. (…)

Sidste gang der var en der truede med et forældrepålæg,

sagde forælderen: ’Det kan du da bare gøre’. Fordi han

grundlæggende havde det sådan, at: ’Det kan ikke få mig til

at ændre holdning – det handler om mine børn’.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Således ser vi, at en forælder holder fast i, ikke at ville samar-

bejde med kommunen, selvom han bliver meddelt et forældre-

pålæg, da han fortsat er uenig i kommunens forslag til, hvor-

dan barnets problemer skal løses.

Bemærkning:

Forælderens holdning er ikke et moment,

der skal indgå i vurderingen af, om der skal udstedes et på-

læg. Afgørende er alene de momenter, der fremgår af ser-

vicelovens § 57 a.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Evnen til at konsekvensberegne er afgørende for, om

pålægget virker

Nogle kommuner nævner også, at det er væsentligt, at foræl-

drene er i stand til at konsekvensberegne, hvis et forældrepå-

læg skal have en effekt. Haderslev Kommune beskriver det så-

ledes:

”Der skal være en forståelse af årsag og sammenhæng. De

skal forstå, hvorfor vi gør det her. De skal kunne regne kon-

sekvenspædagogikken ud, for at vi kan opnå formålet med

paragraffen.”

(Teamleder, Haderslev Kommune)

Haderslev Kommune beskriver altså, at effekten af et foræl-

drepålæg er afhængig af, at forældrene forstår og går med på

præmissen om kommunens konsekvenspædagogik.

Faaborg-Midtfyn Kommune deler denne opfattelse af, at foræl-

drene skal kunne konsekvensberegne. Kommunen beskriver,

at evnen til at konsekvensberegne også er et spørgsmål om

ressourcer og overskud. Kommunen påpeger, at evnen til at

konsekvensberegne hænger sammen med at have ressour-

cerne til at skabe en ændring. Hvis forældrene allerede er i en

uoverskuelig livssituation, vil de ikke nødvendigvis have over-

skuddet til at overskue konsekvenser langt ude i fremtiden.

De kommuner, der finder forældrenes evne til at konsekvens-

beregne central for virkningen af et forældrepålæg, finder at

det samme gør sig gældende, når det kommer til brugen af

børne- og ungepålæg.

Et forældrepålæg kan skabe yderligere samarbejdsvan-

skeligheder

Alle de kommuner, vi har interviewet, oplever, at det kan for-

værre samarbejdet med forældrene at anvende forældrepå-

lægget. I forlængelse af det, italesætter flere kommuner, at

brugen af pålæggene strider mod den måde, kommunerne el-

lers forsøger at samarbejde med familierne og motivere til et

samarbejde, hvilket er et tema, vi vil behandle nærmere i ka-

pitel 8.

Flere kommuner beskriver, at den måde, pålægget virker i for-

hold til at motivere forældrene, barnet eller den unge til at

samarbejde, øger afstanden mellem kommune og borger. Det

kommer til udtryk i nedenstående citat:

”Det forstyrrer jo grundlæggende, hvordan vi egentlig gerne

vil samarbejde med familien. (…) Det er sjældent, at det

medfører, at vi pludselig derefter siger: ’Nu kan jeg selvføl-

gelig se, hvad du mener, og hvor er det godt, at du tog den

beslutning’. Det taler typisk ind i, at det er med til at skabe

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

en afstand i forhold til, at der er borgere og der er myndig-

hed.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

ET PÅLÆG KAN

FORVÆRRE

SAMARBEJDET

MED FAMILIEN

Samme kommune beskriver også, at det kan forstyrre samar-

bejdet i en sådan grad, at kommunen i mange tilfælde vælger

ikke at benytte pålæggene. Ishøj Kommune oplever lige sådan,

at anvendelsen af forældrepålæg i nogle tilfælde har en nega-

tiv effekt på samarbejdet med forældrene. Kommunen beskri-

ver derfor, at det er vigtigt kun at benytte pålægget i sager,

hvor de er sikre på, at samarbejdet kan bære det, og at på-

lægget har en effekt:

”Det er lidt at trække fronterne op, tænker jeg. Hvis vi først

begynder at sige, at det er den vej, vi går, så bliver vi jo

modstanderen. Uanset hvad, er det en mere konfrontatorisk

tilgang, end at arbejde med samarbejdet. Derfor skal man

jo også være sikker på, at relationen kan holde til det, for at

man kan opnå en effekt.”

(Teamleder, Ishøj Kommune)

Glostrup og Ishøj Kommune fortæller, at de vurderer, om bru-

gen af forældrepålægget potentielt vil have en negativ indfly-

delse på samarbejdet med familien, inden de benytter sig af

det. Det gør de på grund af risikoen for, at brugen af pålæg-

gene forværrer samarbejdet i en sådan grad, at forældrene

dropper samarbejdet med kommunen. Assens Kommune be-

skriver, at de har oplevet et brud i samarbejdet, hvor en fami-

lie valgte at flytte kommune. Kommunen antager, at flytningen

skyldes afgørelsen om et forældrepålæg.

Bemærkning:

At kommunen oplever modstand fra foræl-

drene i forbindelse med udstedelsen af et pålæg, og at

dette eventuelt kan forværre samarbejdet med forældrene,

giver ikke efter loven mulighed for at undlade at anvende

et forældrepålæg.

Kommunerne inddrager betragtninger om de økonomi-

ske effekter af et forældrepålæg

I dette afsnit beskriver vi de betragtninger kommunen har, i

forhold til hvad en økonomisk sanktion kan have af betydning

for forældrenes økonomi og situation, samt effekten af et for-

ældrepålæg.

Et forældrepålæg kan øge familiens udsathed

Flere kommuner italesætter, at den økonomiske sanktion for-

ældrene risikerer, hvis de ikke efterlever handlepligterne, har

konsekvenser for forældrenes samlede ressourcemængde, hvis

de i forvejen er pressede økonomisk. Kommunerne frygter, at

en økonomisk sanktion forværrer forældrenes og barnets situ-

ation, hvilket i sidste ende er kontraproduktivt i forhold til

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

kommunens mål om at forbedre familiens livssituation. Assens

Kommune beskriver denne overvejelse:

”Vi har nogle forældre, som er på overførselsindkomst, og

de har ikke mange midler i forvejen. Derfor er der nogle di-

aloger om, hvorvidt det vil gavne noget [med et forældrepå-

læg], inden vi træffer de her afgørelser. Hvis vi gør det,

kommer det også til at gå ud over børnene, fordi der så

også er færre midler til at give børnene det, de skal bruge.”

(Teamleder, Assens Kommune)

ØKONOMISKE

SANKTIONER KAN FÅ

KONSEKVENSER FOR

BØRNENE

Assens Kommune beskriver altså en bekymring for, at en øko-

nomisk sanktion vil få negative konsekvenser for børnene. Lol-

land Kommune beskriver også, at forældrenes økonomiske si-

tuation er med i deres overvejelser om, hvorvidt det er rele-

vant med et pålæg:

”Vi går ind og vurderer, om det giver mening, at vi trækker

nogle ydelser, så det går ind og påvirker ungerne. Meget

konkret, alt efter hvilken overførselsindkomst de er på.”

(Teamleder, Lolland Kommune)

I tråd med det, Lolland Kommune udtrykker, beskriver nogle

kommuner, at de frygter, at en økonomisk sanktion hos de

mest økonomisk pressede forældre resulterer i, at forældrene

ikke har råd til at sørge for barnets basale behov, som for ek-

sempel at give dem madpakker med i skole eller betale hus-

leje, så de har tag over hovedet. Dette beskriver Faaborg-

Midtfyn Kommune blandt andet:

”Jeg tror også for os, at det er bekymringen om, at det gør

det værre, at vi tager pengene. Hvis vi så tager pengene, så

har de ikke råd til at give børnene madpakke med i skole.

Så er vi lidt med til at skabe problemer og gøre dem endnu

værre. Det giver jo ikke så meget mening.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Faaborg-Midtfyn Kommune beskriver altså, at hvis de giver

økonomiske sanktioner til forældre, der er så pressede økono-

misk, at det ender med at gå ud over børnene, risikerer de at

stå i en situation, hvor de som kommune har været med til at

skabe problemer for familien, frem for at løse dem. Denne pro-

blemstilling sætter Haderslev Kommune også ord på:

”Hvis det er for komplekse eller for fattige familier, man gi-

ver forældrepålægget. Hvis forældrene begge er på kon-

tanthjælp, så vil de være pressede, hvis de ikke også mod-

tager børne- og ungeydelsen. Det er jo bare almindelig ma-

tematik. Og der vil vi være utroligt varsomme med at

spænde ben for dem, vi samarbejder med, og som vi prøver

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

at skabe en forandring hos.”

(Teamleder, Haderslev Kommune)

Således er Haderslev Kommune også bekymret for, at en øko-

nomisk sanktion vil spænde ben for den forandring, de forsø-

ger at skabe hos familien.

KOMMUNERNE

FRYGTER, AT

ØKONOMISKE

SANKTIONER GÅR

UD OVER

BØRNENES

SUNDHED OG

TRIVSEL

Lolland Kommune beskriver samme risiko for, at en økonomisk

sanktion hos meget fattige forældre, potentielt kan have så

store konsekvenser for deres økonomi, at det kan gå ud over

børnenes sundhed og trivsel. Glostrup Kommune beskriver i for-

længelse af det, at de økonomiske sanktioner, ud over at skabe

et økonomisk pres, også kan skabe et mentalt pres hos foræl-

drene. Således kan økonomisk underskud generere et mentalt

underskud hos forældrene, så de får endnu dårligere muligheder

for at præge barnets udvikling i en positiv retning. Ved at ud-

stede et forældrepålæg til økonomisk udsatte forældre, kan de

blive mere udsatte og på den måde vil pålægget have den mod-

satte effekt, end hvad det oprindeligt har til formål:

”Man træder på folk, der ligger ned, hvis vi har at gøre med

mennesker, der har svært ved at få tingene til at hænge

sammen. Det viser sig både i deres økonomi, i deres over-

skud og i alt muligt andet. Vi ved allesammen godt, at hvis

du bekymrer dig om penge og tag over hovedet, så ryger

dine kompetencer til at tage vare på nogle af alle de her an-

dre ting, som vi jo i virkeligheden sidder og håber på, at du

skal løfte dig i, i forhold til dine børn. Så det er en smule

selvmodsigende at sige: ’at hvis jeg giver dig større økono-

miske problemer, så bliver du bedre til at passe dine børn’.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Vi ser altså, at forældrenes økonomi er et forhold flere kom-

muner inddrager i deres overvejelser om, hvorvidt de skal ud-

stede et forældrepålæg.

Bemærkning:

Før der meddeles et forældrepålæg skal

kommunen vurdere, at forældrene er i stand til at udføre

de konkrete opgaver og pligter, og at de vil blive styrket i

deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget, jf. Vejled-

ning om indsatser og særlig støtte til børn og unge og de-

res familier pkt. 340.

Kommunerne skal derfor vurdere, om forældremyndigheds-

indehaveren er i stand til at udføre handlepligterne, og om

der er proportionalitet mellem pålægget og det, der ønskes

opnået med pålægget, og ikke hvilke konsekvenser det vil

have, hvis de ikke gør dette.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Varierende effekt af forældrepålæg i økonomisk ressource-

stærke familier

Nogle af de interviewede kommuner har også overvejelser om,

hvilken effekt et pålæg kan have i familier, de beskriver som

økonomisk ressourcestærke. Blandt andet udtaler Ishøj Kom-

mune følgende:

”Og så er der dem, der måske har rigeligt med penge, og

som bare siger: ’Tag pengene, det kommer ikke til at ændre

noget’. Og så har vi sådan en lille smal midtergruppe til-

bage, hvor det måske kunne have en effekt.”

(Teamleder, Ishøj Kommune)

Ishøj Kommune pointerer altså, at familier, der ikke baserer

deres økonomi på børne- og ungeydelsen, i de fleste tilfælde

ikke vil være tilbøjelige til at ændre deres adfærd, hvis kom-

munen udsteder et forældrepålæg. Uden at specificere det

nævner kommunen dog, at der kan være en relativt smal mål-

gruppe, for hvem et pålæg kunne have den ønskede effekt.

Modsat oplever Faaborg-Midtfyn Kommune, at ressource-

stærke forældre kan være tilbøjelige til at ændre deres adfærd

efter at have modtaget et pålæg. Dette handler ikke om øko-

nomien i det, men om skammen over at have en aktiv sag i

kommunen. Dette på trods af, at de er uenige i kommunens

bekymringer om deres egen, barnets eller den unges adfærd.

Bemærkning:

Kommunen

skal

træffe afgørelse om et for-

ældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs

udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-

myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar,

jf. servicelovens § 57 a. Kommunen skal derfor ikke ind-

drage familien økonomiske baggrund i vurderingen af, om

et pålæg vil være relevant at anvende, men alene i stedet

vurdere om forældremyndighedsindehaveren lever op til sit

ansvar.

EFFEKT AF BØRNE- OG UNGEPÅLÆG

I dette afsnit beskriver vi, hvilke effekter kommunerne oplever

og antager, at der er ved at anvende børne- og ungepålæg.

Manglende sanktionsmulighed kan føre til manglende

motivation hos barnet eller den unge

En afgørende forskel mellem forældrepålæg og børne- og un-

gepålæg er, at man ved børne- og ungepålæg ikke kan sankti-

onere barnet eller den unge, hvis de ikke efterlever de pålagte

handlepligter. Flere af kommunerne oplever, at den manglende

sanktionsmulighed gør, at barnet eller den unge ikke har noget

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

incitament til at udføre handlepligterne. Kommunerne beskri-

ver derfor, at de ikke oplever at børne- og ungepålægget har

en effekt. Ishøj Kommune beskriver det på følgende måde:

”Pålæggene er jo en trussel – en sanktion – og der er bare

ikke nogen konsekvens ved børne- og ungepålægget. Så

det bliver lidt tomme trusler, og det tænker jeg egentlig

ikke nødvendigvis har den ønskede effekt. I forhold til børn

og unge appellerer vi jo til samarbejde, og hvis den unge

stejler helt og totalt, (…) så bliver det ikke bedre af, at vi si-

ger: ’Fordi jeg siger det’.”

(Teamleder, Ishøj Kommune)

Nogle af de interviewede kommuner italesætter, at børne- og

ungepålægget på grund af den manglende sanktionsmulighed

ikke adskiller sig væsentligt fra eksempelvis handleplanen eller

andre frivillige initiativer. Således vil barnet eller den unge ikke

opleve en forskel, når de frivillige indsatser overgår til at blive

et børne- og ungepålæg, da de ikke vil opleve en sanktion ved

ikke at engagere sig i dem:

”Jeg ville måske prøve at sammenligne det lidt med, når vi

laver en handleplan for eksempel. (…) Hellere få det i hand-

leplanen, så vi ikke kommer ud i sådan et børne- og unge-

pålæg, for det er jo lidt det samme, man gør med at sige:

’Det er det her, du skal, og det er det her, du gerne vil - nu

laver vi bare et pålæg om, at du skal gøre det’. Så hellere

beholde det i handleplanen, hvor de kan være motiverede

for det.”

(Teamleder, Assens Kommune)

I tråd med det, Assens Kommune bekriver, har Faaborg-Midt-

fyn Kommune en antagelse om, at andre metoder som for ek-

sempel at italesætte, at barnet eller den unge ikke længere

kan bo hjemme, hvis pågældende ikke ændrer sin problemati-

ske adfærd, har større effekt, da der her netop er en konse-

kvens:

”Jeg tænker bare, at vi har så mange andre måder at gøre

det på, hvor man kan sige, at konsekvensen er større. Det

kan være i sager, hvor vi siger: ’Hvis du ikke overholder de

og de ting, så kan det være, at du ikke kan bo hjemme’.

Det er en større konsekvens for dem, end at vi laver et eller

andet pålæg, hvor de ikke engang kommer til at kunne

mærke det.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Effekt afhænger af barnets eller den unges udfordringer

Nogle af de interviewede kommuner udtrykker, at effekten af

et børne- og ungepålæg afhænger af, hvor omfattende barnets

udfordringer er. For eksempel vurderer Aalborg Kommune, at

chancerne for, at barnet eller den unge kommer til at efterleve

et børne- og ungepålæg vil være små, hvis vedkommende har

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

en større misbrugsproblematik eller befinder sig i en kriminel

løbebane, der er mere omfattende end, hvad der kan betegnes

som småkriminalitet.

”Jamen det vil jo være unge, hvor det ikke er så komplekst,

kan man sige. (…) De unge kan have så udfordrende en til-

værelse herunder massiv kriminalitet og/eller misbrug, og

derfor være lige glade med, hvad vi som kommune gør for

at forsøge at nå og hjælpe dem. (…) De unge, som vi ender

med at anbringe på sikrede institutioner for eksempel - dem

vil det ikke have en effekt på.”

(Konsulent, Aalborg Kommune)

Imidlertid udtrykker Aalborg Kommune erfaring med, at et

børne- og ungepålæg kan have god effekt i sager, hvor barnet

eller den unges problematikker med kriminalitet eller misbrug

er i et tidligt stadie, og hvor vedkommende stadig er i stand til

at indgå i dialog med kommunen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

KAPITEL 8

Organisering og socialfaglig-

hed

I dette afsnit beskriver vi, hvordan kommunernes organisering

og socialfaglige principper har indflydelse på brugen af foræl-

drepålæg og børne- og ungepålæg.

DELKONKLUSIONER

•

Flere kommuner beskriver, at deres socialfaglighed

bygger på frivillighed og samarbejde, hvilket altid går

forud for anvendelsen af pålæg.

Kommunerne oplever det som modstridende at an-

vende forældrepålæg, da disse indebærer truslen om

sanktioner.

Nogle kommuner oplever, at de ved at benytte et

børne- og ungepålæg lægger ansvaret over på barnet

frem for forældrene. Kommunernes holdning er, at det

er forældrene, der bør have ansvaret for barnet eller

den unge, hvorfor børne- og ungepålægget er overflø-

digt.

Manglende viden, erfaring og kultur i teamet har betyd-

ning for, om pålæggene anvendes. Den lave brug kan

skyldes, at kommunerne mangler viden om, hvordan

forældrepålæg og børne- og ungepålæg bedst anven-

des, og at det ikke er blevet en integreret del af den

måde, rådgiverne tænker på i deres daglige arbejde.

Arbejdsgangsbeskrivelser gør det lettere at anvende

pålæggene i en specifik sag, men gør det ikke nødven-

digvis lettere at vide i hvilke sager, det er relevant at

anvende pålæggene.

Klar definition af de forskellige myndigheders ansvar i

forhold til opfølgning ved brug af pålæg gør det nem-

mere at anvende pålæggene.

Hvis samfundsnyttigt arbejde skal fungere i praksis,

kræver det, at der skabes et system med flere ressour-

cer, samt et øget samarbejde på tværs af forskellige

myndigheder.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

SOCIALFAGLIGHED

I dette afsnit beskriver vi, hvordan kommunerne beskriver de-

res socialfaglighed som værende bygget på principper om fri-

villighed og inddragelse, og at dette står i kontrast til at an-

vende forældrepålæg.

Kommunernes praksis bygger på, at frivillighed går

forud for tvang

Flere kommuner beskriver, at deres socialfaglighed bygger på

pædagogiske redskaber og frivillighed. Kommunerne vil derfor

altid anvende andre indsatser, før de anvender et eventuelt

pålæg. Denne generelle praksis, stemmer overens med vejled-

ningen på området.

VEJLEDNING OM INDSATSER OG SÆRLIG STØTTE

TIL BØRN OG UNGE OG DERES FAMILIER PUNKT

337

Det generelle udgangspunkt er, at frivillighed går forud

for tvang. Det følger af det almindelige proportionalitets-

princip. Det skal således først vurderes, om en frivillig

løsning er muligt, inden der træffes afgørelse om foræl-

drepålæg.

Holstebro Kommune beskriver blandt andet, at de klare social-

faglige idealer for samarbejdet med familien kan opleves som

modstridende med det at give et forældrepålæg. Kommunen

beskriver, at udgangspunktet for kommunikationen ikke bør

være en trussel, men i stedet samarbejde. Derfor italesætter

kommunen, at man ikke bør benytte forældrepålæg, før alle

andre muligheder er udtømt.

Kommunerne beskriver sanktioner som i kontrast til socialfag-

lige principper

I interviewene bliver det desuden tydeligt, at der blandt flere

kommuner eksisterer en generel skepsis i forhold til at benytte

krav og økonomiske sanktioner på socialområdet:

”Man kan sige, at vi alle sammen [socialrådgivere] er op-

draget til, i det her fag, at arbejde ud fra et princip om, at

folk sjældent motiveres til forandring med krav og trusler.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Glostrup Kommune oplever altså, at et pålæg kan virke mod-

stridende i forhold til nogle socialfaglige principper om inddra-

gelse og frivillighed. Lolland Kommune deler dette syn og be-

skriver i forlængelse heraf, at socialrådgivernes skepsis er rod-

fæstet helt tilbage fra socialrådgiveruddannelsen:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

”Hele vores grunduddannelse er jo baseret på, at vi prøver

at samarbejde og vi godt ved, at trusler ikke hjælper noget

som helst. Børnene får det i hvert fald ikke bedre af, at vi

truer dem.”

(Teamleder, Lolland Kommune)

Ishøj Kommune deler ligeledes dette syn på trusler. Kommu-

nen beskriver, at den socialfaglige baggrund netop kan være

en af grundene til, at pålæggene ikke bliver anvendt i særlig

høj grad.

Dertil påpeger nogle kommuner, at sanktioner er et atypisk

værktøj på socialområdet. Aalborg Kommune beskriver blandt

andet, at rådgivere på socialområdet har sværere ved at ac-

ceptere sanktioner som redskab. Kommunen oplever, at dette

handler om deres socialfaglige viden om, at der kan være store

menneskelige omkostninger ved at sanktionere mennesker i en

sårbar eller udsat livssituation. Aalborg Kommune tilføjer desu-

den, at den lave brug af forældrepålæg derudover skyldes, at

de mangler viden om, og mere retningsgivende anvisninger

for, hvornår et forældrepålæg skal anvendes.

Esbjerg kommune beskriver, at de oplever det som modstrid-

ende i forhold til det fokus, der er på inddragelse af barnet i

forbindelse med udviklingen af Barnets Lov.

Bemærkning:

Kommunen

skal

træffe afgørelse om et for-

ældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs

udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-

myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar,

jf. servicelovens § 57 a. Det er derfor ikke op til den en-

kelte rådgiver at vurdere, om det er det bedste værktøj at

benytte, men noget kommunen

skal

benytte, når betingel-

serne er opfyldt.

Børne- og ungepålæg giver ansvaret til barnet frem for

forældrene

I forlængelse af ovenstående principper for socialfaglighed be-

skriver nogle kommuner, hvordan børne- og ungepålægget

flytter ansvaret væk fra forældrene og over på barnet eller den

unge selv. Aalborg Kommune beskriver, hvordan de anskuer

dette som et børnesyn, hvor barnet eller den unge får tillagt

mere ansvar og kompetence for eget liv. Faaborg-Midtfyn

Kommune beskriver hvordan dette, i deres optik, er med til at

gøre børne- og ungepålægget overflødigt:

”Jeg tænker også, at det er sådan, at hvis vi skal ind og

lave et pålæg over for den unge, så er det fordi, at vi har

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

vurderet, at det ikke er forældrenes ansvar, eller at foræl-

drene ikke kan tage det ansvar, og så er vi jo tit ude i nogle

anbringelsessager alligevel. For hvorfor skulle det ikke være

forældrene, der skulle have det pålæg om at sikre, at den

unge kom i misbrugsbehandling, selvom de kan være 16-17

år?”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommune er det som udgangspunkt

forældrene, der har ansvaret for den unge. Hvis forældrene

ikke formår at tage dette ansvar, mener Faaborg-Midtfyn Kom-

mune ikke, at man skal overdrage ansvaret til den unge, men

derimod overveje andre foranstaltninger. Dette perspektiv på

forældrenes ansvar kommer også til udtryk i Assens Kom-

mune:

”Vi anvender ikke børne- og ungepålæg, da vi har en gene-

rel holdning om, at det er forældrene til de unge der har an-

svaret for, at de trives, kommer i skole og kan fungere i

hverdagen.”

(Teamleder, Assens Kommune)

Assens Kommune udtrykker altså også, at de anser proble-

merne hos barnet eller den unge som forældrenes ansvar,

hvorfor et børne- og ungepålæg ikke er en fast del af de ind-

satser, de benytter sig af. Holstebro Kommune påpeger ligele-

des, at hvis man giver den unge ansvaret ved et børne- og un-

gepålæg, fratager man samtidig ansvar fra forældrene. Holste-

bro Kommune beskriver, at de anser det for forældrenes an-

svar eksempelvis at sikre, at den unge er hjemme på et be-

stemt tidspunkt, og man derfor lige så vel kan benytte et for-

ældrepålæg i stedet for et børne- og ungepålæg.

Bemærkning:

Et børne- og ungepålæg skal ikke nødven-

digvis stå alene, men kan udstedes i kombination med et

forældrepålæg. Børne- og ungepålæg kan derfor betragtes

som et redskab til at gøre barnet eller den unge medan-

svarlig for løsning af egne problematikker. Udstedelse af et

børne- og ungepålæg fratager dermed ikke forældrene de-

res forældreansvar.

ERFARING OG KULTUR ER AFGØRENDE FOR, OM

PÅLÆG BLIVER BRUGT

Flere kommuner udtrykker, at en af årsagerne til, at de sjæl-

dent gør brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, er,

at kommunerne mangler erfaring med at benytte pålæggene

og at der ikke er skabt en kultur for at benytte sig af det:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

”Jeg tror, det skal mere ind i den generelle sagsbehandling

og tænkning, hvis man skal begynde at bruge det mere.”

(Fagspecialist, Faaborg-Midtfyn Kommune)

I citatet beskriver Faaborg-Midtfyn Kommune, hvordan foræl-

drepålæg og børne- og ungepålæg ikke er kommet ind i den

generelle sagsbehandling. Det er hermed ikke blevet en inte-

greret del af den måde, rådgiverne tænker på i deres daglige

arbejde. Flere af de interviewede kommuner fortæller også, at

de mangler erfaring med at bruge pålæggene. Når pålæggene i

forvejen ikke bliver benyttet i særlig høj grad, og der i de til-

fælde, hvor det kunne være relevant at benytte, ikke er en er-

faring at trække på i afdelingen, opstår der således ikke en

kultur, hvor pålæggene bliver benyttet. Holstebro Kommune

beskriver, at i deres tilfælde skyldes den manglende viden og

erfaring med at benytte forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg blandt andet en stor udskiftning af medarbejdere og

mange nye rådgivere. Aalborg Kommune påpeger også, at an-

vendelsen af forældrepålæg og børne- og ungepålæg er meget

personbåret, i forhold til hvilke medarbejdere der benytter be-

stemmelserne. Det vil sige, at det typisk er de samme medar-

bejdere, hvor bestemmelserne er en fast del af deres praksis,

og der samtidig eksisterer en gruppe af medarbejdere, som

ikke på samme måde har integreret bestemmelserne i deres

arbejde.

Arbejdsgangsbeskrivelser og faglig sparring kan gøre

det lettere at bruge pålæg

To kommuner beskriver, at de har gode erfaringer med at

bruge skabeloner, faste sagsgange, procedurebeskrivelser eller

eksempler på tidligere afgørelser i arbejdet med forældrepålæg

og børne- og ungepålæg.

Faaborg-Midtfyn fortæller imidlertid, at det ikke er nok, at

kommunen har en nedskrevet sagsgang, da det blot er én

sagsgang ud af mange. For at pålæggene skal blive en del af

kommunens praksis, kræver det, at der er en person, som er

tovholder på det, og når der drøftes en sag husker at spørge

de andre: ”Har du overvejet forældrepålæg?". Faaborg-Midtfyn

Kommune oplever altså, at sagsgangen er anvendelig, når

man har besluttet sig for at bruge pålægget, men den hjælper

ikke til at huske rådgiverne på, at indsatsen findes.

Samarbejde mellem myndigheder kan være relevant for

at sikre, at den unge eller forældrene efterlever handle-

pligterne

Flere kommuner beskriver, at de samarbejder med skole eller

dagtilbud i forhold til efterlevelse af pålæg. Det varierer fra

kommune til kommune, hvor organiseret samarbejdet er, og

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

DET KAN VÆRE

UKLART, HVEM DER

SKAL SIKRE AT ET

PÅLÆG BLIVER

EFTERLEVET

hvor meget ansvar de kan lægge over på skolen eller dagtil-

buddet i forhold til at holde øje med, at pålægget opfyldes.

SERVICELOVEN §§ 57 B, STK. 8 OG 64, STK. 2

§ 57 b, stk. 8

Overholder barnet eller den unge ikke et børne- og unge-

pålæg, skal kommunalbestyrelsen, når det vurderes rele-

vant, straks underrette politiet og anmode om bistand til

kommunens udøvelse af beføjelser efter § 64, stk. 2

§ 64, stk. 2

Kommunen har mod behørig legitimation og uden rets-

kendelse adgang til forældremyndighedens indehavers

bolig, rum eller gemmer for at eftersøge og medtage et

barn eller en ung med henblik på at fuldbyrde de afgørel-

ser, der er nævnt i stk. 1. Kommunen kan hente og

bringe barnet eller den unge til stedet, hvor børne- og

ungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde

afgørelser efter § 57 b eller stedet, hvor en straksreak-

tion, jf. § 12 i Lov om bekæmpelse af ungdomskriminali-

tet, eller et forbedringsforløb, jf. § 13, stk. 3 eller 4, i lov

om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal gennemfø-

res.

To kommuner beskriver, at det kan være svært at holde øje

med, om den unge efterlever pålægget i praksis ved et børne-

og ungepålæg. Esbjerg Kommune beskriver, at de ikke fast-

sætter handlepligter som hjemkomsttidspunkter, når de udste-

der børne- og ungepålæg, da der ikke er et system til rådig-

hed, der kan føre tilsyn med, om barnet eller den unge er

hjemme på det pålagte tidspunkt. Glostrup Kommune beskri-

ver også, hvordan der kan være uklare forventninger i forhold

til, hvem der sikrer, at den unge efterlever pålægget:

”Jeg kan ikke have en sanktion, der er, at du skal i institu-

tion, og så have en forventning om, at institutionen sikrer,

at du kommer der. Det kan jeg ikke bede institutionen om,

medmindre de prøver at bakke op om det. Det er jo hard-

core at have et pålæg liggende på dig, hvor de parter, der

skal få det pålæg til at finde sted, ikke rigtig er der. Så de

ting skal jo spille sammen.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Nogle kommuner oplever altså, at der er uklarheder i forhold

til, hvordan man sikrer, at et pålæg efterleves. Nogle kommu-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

ner udtrykker derudover også tvivl om, hvilke andre myndig-

heder man kan forvente tager ansvar i forhold til at sikre at et

pålæg bliver efterlevet.

KOMMUNERNES BRUG AF RESSOURCER VED

ANVENDELSE AF FORÆLDREPÅLÆG OG BØRNE-

OG UNGEPÅLÆG

I dette afsnit beskriver vi, hvordan kommunerne oplever, at

der kan være visse ressourcemæssige barrierer forbundet med

at anvende forældrepålæg og børne- og ungepålæg.

Det kræver ressourcer og samarbejde på tværs af myn-

digheder at sætte samfundsnyttigt arbejde i værk

I justeringen af loven om forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg i 2018 blev det indskrevet, at handlepligterne i børne- og

ungepålægget kan bestå af at udføre samfundsnyttigt arbejde,

eksempelvis at vaske brandbiler eller udføre arbejde i den bo-

ligforening, den unge bor i.

SERVICELOVEN § 57 B, STK. 3

Et børne- og ungepålæg skal angive en eller flere kon-

krete handlepligter for barnet eller den unge, som vurde-

res at være egnede til at bidrage til en løsning af barnets

eller den unges problemer, og som står i rimeligt forhold

til formålet. Det kan herunder fastsættes, at barnet eller

den unge skal

1) modtage en eller flere foranstaltninger efter § 52, stk.

3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,

2) være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt,

3) bidrage til at genoprette forrettet skade eller

4) deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål,

herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

I de to sager om børne- og ungepålæg, der indgår i den juridi-

ske sagsgennemgang, er der ingen eksempler på samfunds-

nyttigt arbejde som handlepligt. De interviewede kommuner

beskriver også, at de ikke har erfaring med at bruge sam-

fundsnyttigt arbejde som handlepligt. Nogle kommuner beskri-

ver i interviewene, at dette dels skyldes den generelt lave brug

af børne- og ungepålæg, men også skyldes, at der mangler

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

ressourcer og organisering omkring det samfundsnyttige ar-

bejde for, at det kan lade sig gøre i praksis.

Assens Kommune beskriver, at samfundsnyttigt arbejde sær-

ligt kan give mening i tilfælde, hvor den unge har begået kri-

minalitet og ødelagt ting. I de tilfælde kan den unge blive bedt

om at komme ud og udbedre det ødelagte. Faaborg-Midtfyn

Kommune påpeger, at dette ofte sker allerede, fordi politiet el-

ler SSP beder den unge om det. Glostrup Kommune beskriver

dog, at de specifikke problemstillinger har indflydelse på, om

det giver mening at bruge samfundsnyttigt arbejde eller ej.

Flere kommuner beskriver, at hvis de skal bruge samfundsnyt-

tigt arbejde i praksis, kræver det, at der bliver sat et system

op, så det bliver muligt at gennemføre i praksis:

”Jeg vil jo aldrig træffe en afgørelse, hvor det indgik, at et

barn skulle nogle konkrete ting, uden at jeg havde et net-

værk eller et lokalmiljø, der bakkede op om den mulighed.”

(Teamleder, Glostrup Kommune)

Kommunerne beskriver også, at hvis samfundsnyttigt arbejde

skal kunne lade sig gøre i praksis, er der et afgørende aspekt i

forhold til arbejdsmiljøregler, forsikringer og sikkerhedsforan-

staltninger til den unge. Kommunerne beskriver altså, at før

man kan pålægge de unge at udføre samfundsnyttigt arbejde,

skal der først tilføres nogle ressourcer til organiserede tilbud,

da det ikke er anvendeligt i sin nuværende form. Haderslev

Kommune pointerer, at hvis det skal lade sig gøre med sam-

fundsnyttigt arbejde, skal det være tydeligere, hvem der er

ansvarlig for, at handlepligten om samfundsnyttigt arbejde kan

udføres i praksis.

To kommuner pointerer dog, at det samfundsnyttige arbejde

kan have samme effekt for den unge som eksempelvis et prak-

tikforløb. Forskellen er her, at ved et praktikforløb, som ud-

gangspunkt har et mere positivt fortegn og man kan motivere

den unge til at deltage i det. Et børne- og ungepålæg hvor den

unge pålægges samfundsnyttigt arbejde kan derimod opleves

som en straf eller en konsekvens for den unge.

Der kan være betydelige administrative omkostninger

ved at træffe en efterlevelsesafgørelse

Nogle kommuner oplever, at der er en stor administrativ byrde

forbundet med at træffe en efterlevelsesafgørelse, hvilket

ifølge Lolland Kommune antageligt kan få nogle rådgivere til at

undgå at anvende muligheden for at sanktionere forældrene

økonomisk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

Aalborg Kommune forklarer, at denne administrative byrde

bunder i, at det er besværligt at anvende efterlevelsesafgørel-

sen. Dette skyldes, at kommunen skal holde øje med eller re-

gistrere, om forældrene overholder handlepligterne i de måne-

der meddelelsesafgørelsen står ved magt. Dertil skal de ved

afgørelse om manglede efterlevelse af pålægget henvende sig

til Udbetaling Danmark, der skal stoppe udbetalingen af børne-

og ungeydelsen, og nedjustere boligstøtten for at efterlevel-

sesafgørelsen kan effektueres. Endelig skal de følge op på, om

forældrene følger handlepligterne i de tre måneder, forældrene

sanktioneres, og hvis de ikke gør det, skal de træffe en ny af-

gørelse, mens de endnu engang skal henvende sig til Udbeta-

ling Danmark. Dette aspekt giver kommunen anledning til at

overveje, om den administrative indsats står mål med effekten

af at pålæg.

Endelig oplever Esbjerg Kommune, at det er svært at sætte et

system op for at tjekke, om handlepligterne bliver overholdt,

når det for eksempel gælder faste hjemkomsttidspunkter, fri-

tidsaktiviteter eller lektier den unge skal lave.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

BILAG 1

Metode- og datagrundlag

I dette kapitel beskriver vi undersøgelsens metode og data-

grundlag.

Undersøgelsen er baseret på følgende datakilder:

•

En juridisk gennemgang af 20 sager, hvor der er truffet af-

gørelse om forældrepålæg eller børne- og ungepålæg

(praksisundersøgelse).

Fire gruppeinterview med ansatte i ni kommuner (inter-

viewundersøgelse).

JURIDISK SAGSGENNEMGANG

I forbindelse med første del af undersøgelsen, har vi gennem-

ført en juridisk gennemgang af 20 sager om forældrepålæg og

børne- og ungepålæg.

Sagsgennemgangen består blandt andet af en juridisk vurde-

ring af, om oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt, om de ma-

terielle regler er fulgt, og om afgørelsen er i overensstemmelse

med regler og praksis. I rapporten beskriver vi eksempler på

korrekt og mangelfuld sagsbehandling i kommunerne.

Formålet med den juridiske gennemgang af sager er at få vi-

den om, hvorvidt kommunerne anvender reglerne i servicelo-

vens §§ 57 a og 57 b om forældrepålæg og børne- og ungepå-

læg efter hensigten og i overensstemmelse med regler og

praksis.

Udvælgelse af kommuner

Da brugen af forældrepålæg og børne- og ungepålæg er rela-

tivt begrænset på tværs af alle landets kommuner, har vi til

sagsgennemgangen indkaldt sager fra ni kommuner, som i pe-

rioden 2020 til første halvår af 2022 har truffet relativt mange

afgørelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg i forhold

til landsgennemsnittet.

Derudover har vi udvalgt kommunerne på baggrund af overve-

jelser om, at der skal være variation i kommunernes størrelse

og geografiske placering.

Indkaldelse af sager

Til den juridiske sagsgennemgang har vi indkaldt sager ud fra

følgende kriterier:

•

Der skal være truffet afgørelse om servicelovens §§ 57 a

eller 57 b om forældrepålæg eller børne- og ungepålæg.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

Afgørelsen skal være truffet i perioden 1. januar 2020 til 1.

juli 2022.

Kommunen må ikke sende flere sager ind om den samme

familie. Hvis der er afgørelser om flere søskende i en fami-

lie, skal kommunen kun sende sag og sagsakter om det

ældste barn.

For alle sager gælder det, at sagen ikke må have været anket

til og/eller afgjort af Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke

være behandlet af Ankestyrelsen på baggrund af en underret-

ning eller som en egen drift-sag.

Relevante sagsakter

Ved indkaldelsen af sager, har vi bedt kommunerne om at

sende alle relevante akter i den enkelte sag.

I sagsgennemgangen vurderer vi alene sagerne på baggrund

af de indsendte sagsakter, og vi indhenter ikke yderligere ak-

ter. Det vil sige, at hvis der mangler oplysninger i de sagsak-

ter, der er blevet sendt ind, kan det have indflydelse på vores

vurdering af sagen.

Fordeling af de indkaldte sager

Tal fra Danmarks Statistik

viser, at forældrepålæg bliver brugt

væsentligt mere end børne- og ungepålæg, hvorfor vi indkal-

der 18 sager om forældrepålæg og to sager om børne- og un-

gepålæg. En gennemgang af to sager om børne- og ungepå-

læg vil give et indblik i kommunernes brug af reglerne over for

denne målgruppe, som blev udvidet med justeringen af reg-

lerne.

I indkaldelsen har vi desuden sørget for, at der også indgår sa-

ger, hvor der er truffet afgørelse efter § 57 a, stk. 8 om, at

forældrepålægget ikke er efterlevet – en såkaldt efterlevelses-

afgørelse.

Tabel 1 viser, hvordan de sager der indgår i sagsgennemgan-

gen fordeler sig på henholdsvis meddelelsesafgørelser om for-

ældrepålæg, efterlevelsesafgørelser om forældrepålæg samt

meddelelse om børne- og ungepålæg. I parentes tilføjes desu-

den tallet for antallet af afgørelser, da der i nogle sager indgik

flere afgørelser:

Antal forældrepålæg og børne- og ungepålæg, der er iværksat i årene 2019-2021.

Der kan være truffet flere afgørelser om pålæg for en person samme år. Kilde: Dan-

marks Statistiks registerdata.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

TABEL 3: FORDELING AF SAGER

Type

Børne- og ungepålæg (§ 57 b)

Forældrepålæg – meddelelsesafgørelse (§ 57 a, stk. 1)

Forældrepålæg – efterlevelsesafgørelse (§ 57 a, stk. 8)

I alt

Antal

10 (18)

20 (28)

I de otte sager, vi har gennemgået om forældrepålæg efter §

57 a, stk. 8 (efterlevelsesafgørelsen), har vi også gennemgået

den del af sagen, der relaterer sig til den foregående afgørelse

efter § 57 a, stk. 1 (meddelelsesafgørelsen). På den måde har

vi i praksis gennemgået 18 sager, hvori der er blevet truffet

afgørelse om at meddele et forældrepålæg.

Analyseskema og vurderingsgrundlag

Den juridiske gennemgang af sager er blevet foretaget gen-

nem et analyseskema, som vi har udfyldt for hver sag. Analy-

seskemaet er blevet udarbejdet specifikt til denne undersø-

gelse, og tager udgangspunkt i reglerne for forældrepålæg og

børne- og ungepålæg, som de står beskrevet i serviceloven og

vejledningen dertil. Dertil er analyseskemaet udformet til at

påpege retlige mangler i sagsbehandlingen.

Analyseskemaet fremgår af bilagsrapporten.

GRUPPEINTERVIEW MED KOMMUNER

Til undersøgelsen har vi gennemført fire gruppeinterview med

repræsentanter fra 10 forskellige kommuner. De fire gruppein-

terview foregik online i november 2022.

Vi har foretaget de fire gruppeinterview med henblik på at få

indblik i, hvordan kommunerne bruger forældrepålæg og

børne- og ungepålæg, herunder om de bruger muligheden for

at udstede et pålæg præventivt. Derudover kan vi gennem

kvalitative gruppeinterview belyse, hvilke forhold der, ifølge

kommunerne, har betydning for deres brug af forældrepålæg

og børne- og ungepålæg.

Udvælgelse af kommuner

De kommuner der deltager i interviewundersøgelsen er udvalgt

ud fra følgende udvælgelseskriterier:

•

Geografisk spredning, således at der er kommuner med fra

forskellige dele af landet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

•

At der er variation i kommunernes størrelse, således at der

både er mindre og større kommuner repræsenteret.

At der er variation blandt kommunerne, i forhold til antallet

af afgørelser om forældrepålæg og børne- og ungepålæg i

perioden 2019 til 2021.

Hvis en kommune har truffet mindre end fem afgørelser om

forældrepålæg eller børne- og ungepålæg, fremgår de ikke

af statistikken over kommuner der har anvendt forældrepå-

læg eller børne- og ungepålæg. Disse kommuner har vi,

foruden de andre kriterier, også udvalgt på baggrund af fo-

rekomsten af ungdomskriminalitet og ulovligt skolefravær.

Ved udvælgelsen har vi prioriteret kommuner med en rela-

tivt høj forekomst af ungdomskriminalitet og ulovligt skole-

fravær, da begge disse aspekter kan være årsag til udste-

delse af forældrepålæg eller børne- og ungepålæg.

På baggrund af de ovenstående kriterier, har vi udvalgt føl-

gende kommuner til de fire gruppeinterview:

•

Esbjerg Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune

Lolland Kommune

Assens Kommune

Holstebro Kommune

Glostrup Kommune

Ishøj Kommune

Aalborg Kommune

Haderslev Kommune

Sorø Kommune

De udvalgte kommuner blev inddelt i tre interviewgrupper; én

gruppe med kommuner, der i perioden 2019-2021 traf over

fem afgørelser om forældrepålæg og to grupper med kommu-

ner, der i samme periode traf under fem afgørelser om foræl-

drepålæg. Vi inddelte deltagerne i de forskellige grupper ud fra

antallet af afgørelser kommunen havde truffet om forældrepå-

læg og børne- og ungepålæg. Da vi i interviewprocessen ople-

vede tekniske problemer undervejs i et interview og havde et

afbud fra en enkelt kommune til et andet interview, lavede vi

et opsamlingsinterview.

I analysen af interviewmaterialet har vi frasorteret Sorø Kom-

mune, da kommunen stillede med en repræsentant, som ikke

havde erfaring med forældrepålæg eller børne- og ungepålæg,

da dette ikke lå inden for vedkommendes arbejdsområde.

Databehandling

Alle interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet

og kodet i databehandlingsprogrammet NVivo med henblik på

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 205: Orientering om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes brug af forældrepålæg og børne- og ungepålæg, fra social- og boligministeren

100

at identificere hovedpointer og mønstre på tværs af inter-

viewene.

De citater og udsagn der indgår i rapporten har været i høring

hos den relevante interviewdeltager, som har haft mulighed for

at komme med rettelser og input til deres udsagn og citater.

GENERALISERING OG REPRÆSENTATIVITET

Den juridiske sagsgennemgang baserer sig på et begrænset

antal sager. Undersøgelsen er derfor ikke repræsentativ for

alle landets kommuner, og resultaterne kan ikke bruges til at

generalisere om brugen af bestemmelserne er korrekt blandt

andre af landets kommuner.

I forbindelse med interviewundersøgelsen har vi ligeledes in-

terviewet et mindre antal af landets kommuner, hvorfor det

heller ikke her er muligt at generalisere på baggrund af resul-

taterne. Dertil er der generelt en begrænset brug af forældre-

pålæg og børne- og ungepålæg blandt de kommuner, vi har in-

terviewet, herunder dem som bruger det mest. Det er derfor

vigtigt at være opmærksom på, at kommunerne udtaler sig på

baggrund af begrænset praktisk erfaring med at anvende for-

ældrepålæg og børne- og ungepålæg.