Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 203
Offentligt
2747704_0001.png
Bevar Hus Forbi
Foreningen Hus Forbi er ved at gå i knæ - så hvis Danmark fortsat skal have en forening for hjemløse, der sikrer
beskæftigelse, fællesskab og social støtte til nogle af samfundets mest udsatte, har Hus Forbi brug for støtte fra staten
via Finansloven eller SSA-reserven.
På næste side ses vores forventede budget for 2023-24 med et underskud på
- 1.104.390 kr.
At underskuddet ikke er
større, skyldes en begrænsning af vores medicinkortordning, samt en endnu ikke vedtaget prisstigning på vores
kalender. Uden prisstigning vil underskuddet blive - 3.104.390 kr. Vi har ikke budgetteret med private donationer, da
det er for uforudsigeligt.
Hvis vi fik 1 million om året via Finansloven eller SSA-reserven, ville vi være i stand til at overleve, med en skrabet
version af foreningens tilbud. Hvis vi fik 2 millioner om året ville vi kunne overleve, med tilbud om en
medicinkortordning der kan rumme mere, samt fremtidssikring af foreningen så vi på sigt ikke vil behøve tilskud.
Avisen Hus Forbi udkom første gang i august 1996 og foreningen blev officielt oprettet i 1997. I skrivende stund har vi
ca. 4000 socialt udsatte og hjemløse medlemmer i Danmark og Grønland – hvoraf ca. 500 er aktive sælgere.
Hus Forbi udgiver avisen og sørger for udstyr til vores avissælgere, som er specialproduceret til at klare sig på
gaden; den velkendte Hus Forbi uniform og den ikoniske gule taske. Derudover tilbyder vi lovpligtig hundeforsikring og
en medicinordning, som dækker udgifter til receptpligtig medicin.
Hus Forbi har også en beskæftigelsesindsats kaldet Pant-for-Pant, hvor vores socialt udsatte chauffører henter
doneret pant. Chaufførerne, der har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, får en fod indenfor arbejdsmarkedet
igen og aflønnes via det sociale frikort. Projektet skaber livsglæde og ca. 10 % kommer videre i regulært arbejde. For
nyligt har vi desuden etableret et arbejdsfællesskab, Vestergården, i Ishøj, for socialt udsatte, hvor de med støtte fra en
værkstedsleder kan arbejde med diverse små og større projekter af praktisk karakter, ligeledes via socialt frikort.
Udover produktion af avisen og drift af vores forskellige tilbud, løfter Hus Forbi også et stort politisk lobbyarbejde,
samt stiller vores viden til rådighed til diverse politiske udvalg og netværk. Blandt andet er vi på Folkemødet hvert år, vi
samarbejder på tværs med andre sociale organisationer som fx SAND og Gadejuristen, samt indgår i netværk som
FEANTSA, Alliancen mod Ulighed i Sundhed, ISOBRO m.fl. Hus Forbi er således med til at fastholde samfundets
opmærksomhed på socialt udsatte og hjemløses levevilkår.
Men vores økonomi er presset og avissalget er dalende, som grafen nedenfor viser, hvorfor vi har været nødsaget
til at hæve prisen på avisen til 50 kr. pr. februar 2023. Uden prisstigningen havde vi måtte lukke foreningen ned til
november. Vores prognose er, at salget fortsat vil dale og vi kan se nu, at det falder i et tempo vi hidtil ikke havde
forudset. Dermed er vi nødsaget til at finde nye veje, både gennem private fonde, offentlige midler og samarbejde
med forskellige virksomheder. Vi håber I vil være med til at bevare Hus Forbi og sikre at vi fremadrettet kan fortsætte
vores arbejde for landets mest udsatte.
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 203: Henvendelse af 25/8-23 fra Hus Forbi om anmodning om foretræde om Danmarks mest udsatte og om SSA-reserven
2747704_0002.png
Minimumbudget baseret på det forventede budget for 2023/2024:
Indtægter
Indtægter avissalg
Øvrige indtægter
Offentlige tilskud/puljer/midler
Projektindtægter (Pant for Pant, Et måltid om dagen)
Indtægter i alt
Udgifter
Administrationsomkostninger
Avisproduktion
Støtte til Socialt udsatte
Projekter med offentlig støtte
Driftsudgifter
Projektudgifter (Pant for Pant)
Statslig lønsumsafgift
Vestergården
Udgifter i alt
Forventet underskud
Forventet underskud uden prisstigning på kalender
2023/2024 budgetteret
11.443.200 kr.
4.916.000 kr.
2.332.939 kr.
1.740.000 kr.
20.432.139 kr.
7.738.400 kr.
3.114.000 kr.
3.187.000 kr.
1.868.746 kr.
1.595.000 kr.
1.214.460 kr.
620.000 kr.
1.800.000 kr.
21.083.159 kr.
- 1.104.390 kr.
- 3.104.390 kr.