Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 202
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område og forskellige andre love (Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, bemyndigelse til at
fastsætte regler vedr. grønlandske og færøske borgere, der er dømt til anbringelse på institution i
Danmark, forenkling af reglerne vedrørende børne- og ungeudvalgene m.v.)
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2021 som senest ændret ved § 2 i lov nr.
754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Loven finder uanset stk. 1 anvendelse for personer uden lovligt ophold i Danmark, hvis personen
er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og retten har truffet afgørelse efter straffelovens § 68.«
2.
Efter § 12 b indsættes i
kapitel 3:
»Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold
§ 12 c.
Sikkerhedskonsulenter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning kan bistå kommunalbestyrelsen
og borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol, herunder rådgivning om risici og udarbejdelse af risikovurderinger. Efter anmodning fra
kommunalbestyrelsen eller den berørte borger koordinerer sikkerhedskonsulenten endvidere rådgivningen på
tværs af kommunalbestyrelse, andre relevante myndigheder og aktører, der er i kontakt med borgeren.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren
nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og vidensindsamling.
§ 12 d.
Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordning er ansat i en
ansættelseskommune. Sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes
rådgivning, jf. §§ 12 c og 12 e, til rådighed for andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren
nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
§ 12 e.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå
kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager
om ufrivillige udlandsophold, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1.
pkt. kan også finde anvendelse i sager, hvor en borger, der har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark,
opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne
1
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
sager vil den kommune, som senest har været handlekommune for borgeren i sager efter serviceloven, jf. § 9
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, være handlekommune. Koordinationsenheden
består af repræsentanter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 12 c, stk. 1, Udlændingestyrelsen
og Udenrigsministeriet.
Stk. 2.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold koordinerer
rådgivningen i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold mellem medlemmerne af koordinationsenheden
samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Internt i koordinationsenheden koordinerer
sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.«
3.
I
§ 176, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»I
udgifterne efter 1-3. pkt. indgår kommunens udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov.«
4.
I
§ 181, stk. 3,
indsættes efter »døgnophold«: »i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller § 43,
stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform,
som kan sidestilles hermed«.
5.
I
§ 196, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »sociale myndigheder«: », eller som led i gennemførelsen af en
varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret«.
§2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 22. februar
2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 912 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov nr. 753 af
13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen,«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
2.
Efter § 11 f indsættes før overskriften før § 12:
»Videregivelse
af oplysninger til sikkerhedskonsulenter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning
§ 11 g.
Hvis en kommunalbestyrelse som led i behandling af en sag om negativ social kontrol, en æresrelateret
konflikt eller en genopdragelsesrejse indhenter rådgivning fra en sikkerhedskonsulent fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a, stk. 1 og 2, eller § 172 c, stk. 1 og 2, i barnets lov, kan
kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive de nødvendige oplysninger, herunder om barnets eller den
unges rent private forhold til sikkerhedskonsulenten.
Stk. 2.
Sikkerhedskonsulenterne kan uden samtykke behandle nødvendige oplysninger om et barns eller en
ungs rent private forhold, jf. §§ 172 a og 172 c i barnets lov.
Stk. 3.
Sikkerhedskonsulenten kan i forbindelse med rådgivning i en konkret sag om negativ social kontrol, en
æresrelateret konflikt eller en genopdragelsesrejse, jf. § 172 a, stk. 1 og 2, eller § 172 c, stk. 1 og 2, i barnets
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
lov, videregive de oplysninger om barnet eller den unge, som sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde
behandler efter stk. 2, til den kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til.
§ 11 h.
Hvis en kommunalbestyrelse som led i behandlingen af en sag om negativ social kontrol, en
æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt udlandsophold indhenter rådgivning fra en sikkerhedskonsulent fra den
nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 12 c, stk. 1, eller § 12 e, stk. 1, i serviceloven, kræves samtykke
fra den berørte borger til videregivelse af borgerens oplysninger til sikkerhedskonsulenten. Hvis den berørte
borger opholder sig i udlandet, og det ikke er fysisk muligt at indhente et samtykke fra den pågældende, og
der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, kan kommunalbestyrelsen uden borgerens samtykke
videregive oplysningerne som nævnt i 1. pkt. til sikkerhedskonsulenten.
Stk. 2.
Sikkerhedskonsulenterne kan på baggrund af et samtykke fra den berørte borger behandle nødvendige
oplysninger om borgerens rent private forhold, jf. §§ 12 c og 12 e i serviceloven. Hvis den berørte borger
opholder sig i udlandet, og det ikke er fysisk muligt at indhente et samtykke fra den pågældende, og der er
grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, kan sikkerhedskonsulenten uden borgerens samtykke behandle
oplysningerne som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
Sikkerhedskonsulenterne kan i forbindelse med rådgivning i en konkret sag om negativ social kontrol,
en æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt udlandsophold, jf. § 12 c, stk. 1, og § 12 e, stk. 1, i serviceloven, på
baggrund af den berørte borgers samtykke videregive de oplysninger om borgerens rent private forhold, som
sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde behandler efter stk. 2, til den kommune, som
sikkerhedskonsulenten er udlånt til.«
3.
I
§ 19, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen i kommuner med 55.000 indbyggere og derover kan beslutte, at der udpeges 2
stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget. Borgerrepræsentationen i Københavns
Kommune kan beslutte, at der udpeges 3 stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget.«
4.
I
§ 19
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Såfremt et medlem efter stk. 1, nr. 1, eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er
forhindret i at deltage i et møde, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at stedfortræderen for det andet
kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes til at deltage i mødet.
Stk. 4.
Såfremt et sagkyndigt medlem efter stk. 1, nr. 3 eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er
forhindret i at deltage i et møde, kan kommunalbestyrelsen indkalde stedfortræderen for det andet
sagkyndige medlem til at deltage i mødet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
5.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter »næstformand«: »jf. dog 2. og 3. pkt.,«, og som
2. og 3. pkt.
indsættes:
»Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan beslutte, at i alt 3 personer udnævnes til
næstformænd for børne- og ungeudvalget i kommunen. Næstformændene efter 2. pkt. vælges blandt de
valgte medlemmer af borgerrepræsentationen, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.«
6.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »børne- og ungeudvalget«: », herunder regler om valg af formand og
næstformand ved stemmelighed, om udpegning af nye medlemmer eller midlertidige stedfortrædere ved
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
længerevarende fravær eller et medlems udtræden af børne- og ungeudvalget og om virtuel deltagelse i
møder i helt særlige tilfælde«.
7.
§ 69, stk. 1,
affattes således:
»Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål, jf. dog stk. 2.«
8.
I
§ 74
ændres »Social- og ældreministeren« til »Social- og boligministeren«, og efter
»beskæftigelsesministeren« indsættes »og ældreministeren«.
9.
Overskriften
til kapitel 12 affattes således:
»Kapitel 12
Indsamling af oplysninger til brug for statistik m.v.«
10.
I
kapitel 12
indsættes som overskrift til § 82:
»Social- og boligministerens indsamling af oplysninger, herunder krav til indberetning af oplysninger og
udarbejdelse af handlingsplaner«.
11.
§ 82 affattes
således:
Ȥ 82.
Offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov,
kommunalbestyrelser og regionsråd har pligt til inden for en af social- og boligministeren fastsat frist at
tilvejebringe og indberette oplysninger, herunder personoplysninger om borgere m.v., som ministeren
anmoder om.
Stk. 2.
Oplysninger efter stk. 1 anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af statistik, som kan danne
grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde,
analyser, forskning m.v.
Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger efter stk. 1 og om,
hvordan oplysningerne skal registreres og indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og
leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan forlange, at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud
efter lov om social service og barnets lov, kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke har
overholdt forpligtelsen efter stk. 1, inden for en af ministeren fastsat frist skal udarbejde en handlingsplan og
iværksætte arbejdet, der er beskrevet heri, for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Ministeren
kan tillige fastsætte retningslinjer for handlingsplanen.«
12.
Efter § 82 indsættes:
Ȯldreministerens indsamling af oplysninger, herunder krav til indberetning af oplysninger og udarbejdelse
af handlingsplaner
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
§ 82 a.
Offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 3, kommunalbestyrelser
og regionsråd har pligt til inden for en af ældreministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette
oplysninger, herunder personoplysninger om borgere m.v., som ministeren anmoder om.
Stk. 2.
Oplysninger efter stk. 1 anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af statistik, som kan danne
grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde,
analyser, forskning m.v.
Stk. 3.
Forpligtelsen til at tilvejebringe og indberette oplysninger efter stk. 1 angår hjælp og støtte efter
§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om
social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Stk. 4.
Ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger efter stk. 1 og om, hvordan
oplysningerne skal registreres og indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist,
og hvem der er datamodtager.
Stk. 5.
Ældreministeren kan forlange, at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud som nævnt
i stk. 3, kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke har overholdt forpligtelsen efter stk. 1,
inden for en af ministeren fastsat frist skal udarbejde en handlingsplan og iværksætte arbejdet, der er
beskrevet heri, for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Ministeren kan tillige fastsætte
retningslinjer for handlingsplanen.«
13.
Efter § 82 a indsættes som overskrift til § 83:
»Oplysninger om kommunalbestyrelsers beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på social- og
ældreområdet m.v.«.
14.
Efter § 83 indsættes som overskrift til § 84:
»Øvrig indsamling af oplysninger«.
15.
§ 84
affattes således:
Ȥ 84.
Ældreministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om
indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med ældreministeren fastsætte regler om
indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om
social service.«
16.
Efter § 84 indsættes som overskrift til § 84 a:
»Danmarkskort med omgørelsesprocenter«.
17.
I
§ 90
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter ophør af
en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem en dansk
kommune og en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196 i lov om
social service eller § 214 i barnets lov.«
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
§3
I barnets lov, jf. lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3,
udgår »og«, og efter »herfor« indsættes: », og om hvem der kan ansøge og indgive klage«.
2.
I
§ 95, stk. 2, nr. 1,
og i
stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »20«: », 25«.
3.
I
§ 108, stk. 2,
indsættes efter »47«: », hvor den unge er fyldt 16 år«.
4.
I
§ 108
indsættes som
stk. 5:
Stk. 5.
Der kan udarbejdes én samlet ungeplan for flere unge i familien. Den samlede ungeplan skal i så fald
tage højde for de unges individuelle forhold.«
5.
Efter § 172 indsættes før overskriften før § 173:
»Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold
§ 172 a.
Sikkerhedskonsulenter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning kan bistå kommunalbestyrelsen,
andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager, hvor
der er bekymring for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne kan i
konkrete sager rådgive om risici og kan på kommunalbestyrelsens anmodning udarbejde en risikovurdering.
På anmodning fra kommunalbestyrelsen, det berørte barn eller den berørte unge koordinerer
sikkerhedskonsulenten endvidere rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, andre relevante myndigheder
og aktører. 1.-3. pkt. kan også finde anvendelse i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der
har eller har haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse, som følge af en
æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, der senest var
handlekommune for barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, være handlekommune for den pågældende.
Stk. 2.
Som led i sikkerhedskonsulentens rådgivning eller oplysning af sagen kan sikkerhedskonsulenten
afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets eller den unges sikkerhed eller bedste taler for
det.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren
nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og vidensindsamling.
§ 172 b.
Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordning er ansat i en
ansættelseskommune. Sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes
rådgivning, jf. § 172 a, stk. 1 og 2, og § 172 c, stk. 1 og 2, til rådighed for andre kommuner i konkrete sager
om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren
nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
§ 172 c.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan bistå
kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager,
hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung er i risiko for at blive eller er sendt på genopdragelsesrejse,
herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1. pkt. kan også finde anvendelse
i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der har eller har haft gyldig opholdstilladelse i
Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse, som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I
sådanne sager vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for
udlandsopholdet, jf. § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, være
handlekommune for den pågældende. Koordinationsenheden består af repræsentanter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Stk. 2.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold koordinerer
rådgivningen i konkrete sager om genopdragelsesrejser for børn og unge mellem medlemmerne af
koordinationsenheden samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Internt i koordinationsenheden
koordinerer sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.
Stk. 3.
Som led i koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsopholds rådgivning
eller oplysning af sagen kan der afholdes samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste taler for
det.«
6.
I
§ 203, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »døgnophold«: »i et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6«.
7.
I
§ 213
indsættes som
stk. 7:
»Stk. 7.
Udgifter til indsatser og støtte afgørelser vedrørende kommende forældre, børn, unge og deres
forældre, som følger af afgørelser, der er truffet efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. xx. xxx
2023, før den 1. januar 2023, men hvor udgifter afholdes fra den 1. januar 2024, og hvor bestemmelsen, som
indsatsen eller støtten ydes efter er ophævet i lov om social service med virkning fra 1. januar 2024, kan
medtages i refusionsopgørelser efter §§ 198, 199, 202 og 203.«
8.
I
§ 214, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter »myndigheder«: », eller som led i gennemførelsen af en
varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret «.
§4
I lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det
specialiserede socialområde) som ændret ved § 3 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes som
4. pkt.:
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
»For valgperioden, hvis første år er 2022, vil en afgørelse efter 3. pkt. dog have virkning fra den 1. januar
2025.«
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse
§5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, og § 3, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2024.
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 9
2. Lovforslagets indhold .................................................................................................................................. 10
2.1. Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold i barnets lov ........................................................................................................ 10
2.2. Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold i serviceloven ..................................................................................................... 20
2.3. Videregivelse af personoplysninger til sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold samt behandling heraf ................................................. 26
2.4. Ændringer vedrørende børne- og ungeudvalgene................................................................................. 35
2.5. Grønlandske og færøske borgere i tilbud i Danmark............................................................................ 38
2.6. Tydeliggørelse af eksisterende hjemmel til indsamling og anvendelse af data på social- og
ældreområdet ............................................................................................................................................... 41
2.7. Etablering af hjemmel til indsamling af oplysninger fra offentlige og private leverandører af ydelser
og tilbud på social- og ældreområdet .......................................................................................................... 45
2.8. Etablering af hjemmel vedr. krav om handlingsplan for rettidige og retvisende dataindberetninger ... 49
2.9. Etablering af hjemmel til indenrigs- og sundhedsministerens indsamling af oplysninger på social- og
ældreområdet ............................................................................................................................................... 50
2.10. Etablering af hjemmel til ældreministerens indsamling af oplysninger på sundhedsområdet ............ 51
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne ......................................................................................................... 52
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ....................................... 55
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet .................................................................. 57
6. Administrative konsekvenser for borgerne.................................................................................................. 57
7. Klimamæssige konsekvenser....................................................................................................................... 57
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ........................................................................................................ 57
9. Forholdet til EU-retten ................................................................................................................................ 57
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v. ............................................................................................... 57
11. Sammenfattende skema ............................................................................................................................. 57
1. Indledning
Lovforslaget indeholder for det første forslag vedr. sikkerhedskonsulenter. Af regeringsgrundlaget ”Ansvar
for Danmark” fremgår, at regeringen ikke vil acceptere, at kvinder udsættes for vold og negativ social
9
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
kontrol, og at regeringen ønsker at styrke den forebyggende indsats, så vi bliver bedre til at hjælpe, oplyse og
beskytte de, som udsættes for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter. Det foreslås derfor at
indføre en klar lovhjemmel til det arbejde, som udføres af den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, således at det tydeligt
fremgår, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser
og ufrivillige udlandsophold kan bistå i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Lovforslaget indeholder for det andet forslag om en tydeliggørelse af omfanget af Ankestyrelsens prøvelse i
sager, hvor kommunens afgørelse er påklaget til Ankestyrelsen.
Lovforslaget indeholder for det tredje forslag om forenklinger i de største kommuners adgang til at udpege
flere stedfortrædere for børne- og ungeudvalget og særlig adgang for Københavns Kommune til at have flere
medlemmer, der kan tiltræde som næstformand for udvalget. Desuden indeholder lovforslaget forslag om
adgang for social- og boligministeren til at fastsætte regler i forretningsordenen for børne- og ungeudvalget
om valg af formand og næstformand for udvalget ved stemmelighed m.v.
Lovforslaget indeholder for det fjerde forslag om udbedring af mangler i reglerne vedrørende grønlandske og
færøske borgere, der anbringes i sociale tilbud i Danmark.
Lovforslaget indeholder for det femte forslag om udvidelse af bemyndigelsen til at fastsætter regler knyttet
til at medtage ydelser efter barnets lov under midlertidige ophold i udlandet.
Lovforslaget indeholder for det sjette forslag om at styrke rammerne for arbejdet med at sikre bedre og mere
dækkende og valide data på social- og ældreområdet. Dette er væsentligt, idet et godt datagrundlag kan
medvirke til tilrettelæggelsen af en bedre social indsats til gavn for borgerne.
Lovforslaget indeholder for det syvende forslag om udbedring af mangler i reglerne vedrørende opfølgning i
barnets eller den unges sag, i reglerne om ungeplaner samt i overgangsbestemmelserne i barnets lov.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold i barnets lov
2.1.1. Gældende ret
Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 som led i den satspuljefinansierede nationale
handlingsplan fra 2016 om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det fremgår af handlingsplanen, at der skal ”udvikles og afprøves en model for en styrket og koordineret
rådgivning målrettet børn, unge og voksne udsat for alvorlig æresrelaterede konflikter. Koordineringen skal
sikre en kontinuerlig indsats centreret omkring den enkelte fra start til slut i den enkeltes forløb. Indsatsen skal
modvirke sikkerhedsbrister, støtte den pågældende og sikre koordinering mellem kommunerne, opholdssted,
uddannelsessted m.v.” (National Handlingsplan om Forebyggelse af Æresrelaterede Konflikter og Negativ
Social Kontrol fra oktober 2016, s. 17).
10
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Med aftale om udmøntning af finanslovsramme til styrket indsats mod negativ social kontrol af 25. januar
2021 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten og Alternativet blev det aftalt at udvide sikkerhedskonsulentordningen fra fem årsværk til ti
årsværk med henblik på at imødekomme den store og stigende efterspørgsel på rådgivning fra kommunerne
og borgere.
Nationalt består korpset af sikkerhedskonsulenter på nuværende tidspunkt af 12 sikkerhedskonsulenter, der er
ansat i Odense, Aarhus, Aalborg og Københavns Kommuner. Sikkerhedskonsulenterne bistår med rådgivning
både i ansættelseskommunen og i de kommuner, der tilhører samme region som ansættelseskommunen.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) understøtter sikkerhedskonsulentordningen med
blandt andet løbende opkvalificering, ligesom SIRI sekretariatsbetjener sikkerhedskonsulenterne.
Formålet med sikkerhedskonsulentordningen er dels at rådgive fagpersoner og borgere i sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og dels at sikre en styrket koordineret sagshåndtering i
sagerne ved at understøtte en bedre koordinering af myndighedernes håndtering af de pågældende sager,
således at barnet eller den unge får tilbudt den hjælp eller de foranstaltninger, der bedst kan afhjælpe den
specifikke situation, som barnet eller den unge befinder sig i.
Konkret yder sikkerhedskonsulenterne således generel, faglig rådgivning af fagpersoner og borgere om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt konkret rådgivning i enkeltsager. Derudover kan
sikkerhedskonsulenterne forestå koordineringen af en sag på tværs af myndigheder og andre relevante aktører.
Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et
familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet
enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Negativ social
kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter omfatter handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i
væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan
eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten
til at bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af eksempelvis manglende
frihed, herunder manglende deltagelse i uddannelse og for børn og unge i skole- og fritidsaktiviteter. I nogle
sager ses endvidere, at konflikten eskalerer på en måde, så den enkelte er i fare for at blive udsat for overgreb,
herunder alvorlige overgreb. Både piger og drenge kan være udsat for negativ social kontrol eller være i en
æresrelateret konflikt.
Som led i den konkrete rådgivning i enkeltsager kan sikkerhedskonsulenterne på kommunalbestyrelsens
anmodning koordinere rådgivningen på tværs af myndigheder og relevante aktører. Det kan eksempelvis være
på tværs af handlekommunen, barnet eller den unges skole eller uddannelsessted, opholdssted samt andre
relevante aktører, som er i kontakt med det berørte barn eller den unge.
11
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Formålet med den koordinerende indsats er at sikre en kontinuerlig indsats centreret omkring barnet eller den
unge fra start til slut i den enkeltes forløb, således at væsentlig viden ikke går tabt i overgangen mellem
forskellige myndigheder og aktører, samt at minimere risikoen for sikkerhedsbrister.
For barnet eller den unge er der mange vanskeligheder forbundet med at forlade det miljø, der udsætter barnet
eller den unge for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, og der er endvidere tale om et område,
hvor viden og erfaring varierer betydeligt i kommunerne. Derfor kan det uden den rette rådgivning være
vanskeligt for sagsbehandlere at opretholde den nødvendige sikkerhed i et sagsforløb omkring et barn eller en
ung, som er udsat for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Dette kompliceres yderligere af, at
børn og unge, der er udsat for alvorlig negativ social kontrol eller alvorlige æresrelaterede konflikter, ofte må
bevæge sig på tværs af kommunegrænser på grund af hensynet til deres sikkerhed og eksempelvis tage ophold
eller bosætte sig i andre kommuner end deres hjemkommune. I disse overgange og skift mellem kommuner
og/eller bosteder, hvor der er flere sagsbehandlere inde over et sagsforløb, er der en særlig risiko for
sikkerhedsbrister i barnets eller den unges forløb. For nogle er et brud med familien og miljøet eksempelvis
forbundet med en særlig risiko for at blive opsøgt, udsat for systematisk chikane og trusler af blandt andet
familie og netværk – selv efter barnet eller den unge er anbragt eller har taget ophold på et sikkert botilbud.
Når sikkerhedskonsulenterne koordinerer rådgivningen på tværs af myndigheder og relevante aktører,
minimeres risikoen for disse sikkerhedsbrister, som eksempelvis kan opstå ved, at myndigheder utilsigtet
udleverer oplysninger om skoleskift, bankskift, adresse m.v. til familien, som udsætter det pågældende barn
eller unge for negativ social kontrol eller som barnet eller den unge er i en æresrelateret konflikt med.
Såfremt sikkerhedskonsulenten ikke selv koordinerer rådgivningen på kommunalbestyrelsens anmodning, kan
sikkerhedskonsulenten rådgive relevante myndigheder, herunder handlekommunen, om koordinering på tværs
af myndigheder.
Som led i den konkrete rådgivning af kommunalbestyrelsen i enkeltsager kan sikkerhedskonsulenten endvidere
i samarbejde med kommunen udarbejde en risikovurdering af barnets eller den unges situation. Formålet med
at udarbejde en risikovurdering er at belyse trussels- og risikoniveauet for barnet eller den unge med henblik
på at understøtte de kommunale fagpersoner i at vurdere den pågældendes situation, herunder hvilke
foranstaltninger der bør træffes i den konkrete sag for at sikre, at barnet eller den unge ikke udsættes for fare
fra de personer, der udøver negativ social kontrol mod den pågældende, eller som den pågældende er i en
æresrelateret konflikt med.
Endelig forestår sikkerhedskonsulenterne generel rådgivning af aktører om æresrelaterede konflikter og
negativ social kontrol, ligesom de bidrager til at skabe viden om omfanget og karakteren af æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol på nationalt plan.
Sikkerhedskonsulenterne inddrages i konkrete sager ved henvendelse fra enten kommunalbestyrelsen eller
andre myndigheder samt borgere, herunder barnet eller den unge selv.
Sikkerhedskonsulenterne er endvidere en del af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold (herefter koordinationsenheden), hvor sikkerhedskonsulenten har den koordinerende rolle.
Koordinationsenheden blev etableret i 2020 som en del af et udspil fra den daværende regering med titlen ”Ét
12
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”. Koordinationsenheden har til formål at sikre et tæt
samarbejde mellem aktører og myndigheder, som er relevante i konkrete sager om genopdragelsesrejser eller
ufrivillige udlandsophold. Koordinationsenheden skal bidrage til, at færre sendes på genopdragelsesrejse eller
ufrivillige udlandsophold som led i en æresrelateret konflikt, og skal i videst muligt omfang hjælpe personer
hjem fra sådanne udlandsophold, såfremt borgeren har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark og har
ret til indrejse i Danmark. Koordinationsenheden består af repræsentanter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen. Politiet er ikke fast medlem af
koordinationsenheden, men deltager, når det er relevant.
Ved en genopdragelsesrejse forstås den situation, hvor et barn eller en ung under 18 år sendes til udlandet til
forhold, der bringer barnet eller den unges sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Der kan godt være tale om
en genopdragelsesrejse, selvom barnet er indforstået med at skulle rejse eller er taget frivilligt afsted. Det
afgørende for, om der kan være tale om en genopdragelsesrejse, er således, om barnets eller den unges sundhed
eller udvikling bringes i alvorlig fare på grund af rejsen.
Barnets ”sundhed og udvikling” skal forstås i overensstemmelse med § 47, stk. 1, i barnets lov, jf. lov nr. 721
af 13. juni 2023. Forholdene kan eksempelvis handle om mishandling, svigtende omsorg eller utilstrækkelig
opfyldelse af barnets basale behov for f.eks. mad, lægelig behandling eller undervisning.
Ved et ufrivilligt udlandsophold forstås den situation, hvor en borger, der er fyldt 18 år, som har eller har haft
gyldig opholdstilladelse i Danmark, opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af en genopdragelsesrejse,
tvangsægteskab, tvungen forlovelse, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende
forhold, eller som følge af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Hvis en person over 18 år
opholder sig i udlandet mod sin vilje som led i en æresrelateret konflikt, og personen ikke selv kan rejse tilbage
til Danmark, kan der være tale om et ufrivilligt udlandsophold.
Koordinationsenheden samarbejder i forhold til børn og unge under 18 år om de situationer, hvor der kan være
tale om en genopdragelsesrejse. Det er som udgangspunkt socialforvaltningen i den pågældende kommune,
der foretager vurderingen af, om der er tale om en genopdragelsesrejse, ofte i samarbejde med en
sikkerhedskonsulent.
En sag kan drøftes i koordinationsenheden, når en myndighed eller borger henvender sig til en
sikkerhedskonsulent i den region, hvor den berørte borger har eller senest har haft folkeregisteradresse, til
Udlændingestyrelsen eller til Udenrigsministeriet. For at koordinationsenheden kan drøfte den pågældende
sag, skal der være tale om en dansk statsborger eller en borger, som har eller har haft gyldig opholdstilladelse
i Danmark. I nogle sager er opholdstilladelsen bortfaldet grundet udrejsens varighed. Såfremt der er tale om
en genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt udlandsophold, kan Udlændingestyrelsen give dispensation til
genindrejse, såfremt opholdstilladelsen grundet det ufrivillige udlandsopholds varighed er bortfaldet.
Sikkerhedskonsulenterne er ikke en selvstændig myndighed, og har således ikke myndighedsansvar ved
rådgivning i konkrete enkeltsager, heller ikke i forbindelse med deres arbejde i koordinationsenheden. Den
handlekommune, som sikkerhedskonsulenten bistår med rådgivning, vedbliver at være handlekommune under
hele rådgivningsforløbet.
13
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold har ikke direkte hjemmel i lov, men fremgår af finansloven. Sikkerhedskonsulenternes og
koordinationsenhedens arbejde er ikke nærmere lovreguleret.
Det følger af § 1, stk. 1, i værgemålsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021 som ændret ved § 4
i lov nr. 569 af 10., maj 2022, at børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og
dermed umyndige.
Forældremyndighedsindehaveren kan i almindelighed give samtykke til behandling af barnets eller den unges
personoplysninger. For så vidt angår kravene til et gyldigt samtykke i persondataretlig forstand gælder dog
blandt andet, at samtykket skal være afgivet frivilligt, jf. artikel 4, nr. 11, i Europaparlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF
(databeskyttelsesforordningen).
Det følger af præambelbetragtning nr. 43 i databeskyttelsesforordningen, at samtykke ikke bør udgøre et
gyldigt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i et specifik tilfælde, hvis der er en klar skævhed
mellem den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og
det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensynstagen til alle de omstændigheder, der
kendetegner den specifikke situation.
Det må lægges til grund, at der er en skævhed mellem en kommunal myndighed og en borger i den situation,
hvor den kommunale myndighed undersøger et barns eller den unges familiære situation med henblik på at
vurdere, om der skal iværksættes socialretlige tiltag. Deraf følger således også, at samtykke fra en
forældremyndighedsindehaver til behandling af et barns eller den unges personoplysninger i en konkret sag
om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol som klart udgangspunkt ikke kan antages at udgøre et
gyldigt hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysningerne om barnet eller den unge.
Databeskyttelsesforordningen opstiller ikke et alderskriterium ift. anvendelse af samtykke som
hjemmelsgrundlag efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Hvorvidt et barn eller en ung selv kan afgive et
gyldigt samtykke til behandling af egne personoplysninger i en konkret sag om en æresrelateret konflikt eller
negativ social kontrol afhænger af en konkret modenhedsvurdering. Børn skal efter
databeskyttelsesforordningen have en særlig beskyttelse, fordi de er mindre bevidste om de risici og
konsekvenser, der kan være forbundet med behandling af deres personoplysninger. Den relevante
handlekommune skal derfor konkret vurdere, om barnet eller den unge har tilstrækkelig modenhed og
forståelse til selv at kunne give samtykke. Det følger af Datatilsynets vejledning om samtykke af maj 2021, at
et barn på 15 år normalt vil være tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på egne vegne.
Hvis handlekommunen i sager, hvor sikkerhedskonsulenterne yder rådgivning, eller koordinationsenheden i
sager der behandles i regi heraf, vurderer, at barnet eller den unge ikke selv er tilstrækkeligt moden til at kunne
give
et
samtykke,
må
handlekommunen
eller
koordinationsenheden
vurdere,
om
14
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
databeskyttelsesforordningens øvrige behandlingsgrundlag kan give hjemmel til at behandle de relevante og
nødvendige oplysninger i regi af koordinationsenheden.
I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d, i databeskyttelsesforordningen er behandling af personoplysninger blandt
andet lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til at beskytte den registreredes eller en anden fysisk
persons vitale interesser. En tilsvarende bestemmelse finder til dels anvendelse for behandling af følsomme
oplysninger i medfør af artikel 9, stk. 2, litra c. For så vidt angår behandling af følsomme oplysninger stilles
endvidere som betingelse, at den registrerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at afgive samtykke.
Udtrykket "vitale interesser" begrænser anvendelsen af bestemmelsen til livsvigtige spørgsmål eller i det
mindste trusler, der kan medføre en risiko for personskade eller andre skader for den registrerede. Ved
vurderingen af, om bestemmelsen kan anvendes som hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger,
skal der formentligt anlægges en restriktiv fortolkning af, om der er vitale interesser på spil, som retfærdiggør
en anvendelse af bestemmelsen som behandlingsgrundlag.
Såfremt barnet eller den unge ikke vurderes moden til selv at kunne afgive samtykke, og betingelserne for at
anvende artikel 6, stk. 1, litra d, eller artikel 9, stk. 2, litra c, ikke findes at være opfyldt, kan både
sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
alene rådgive relevante myndigheder på et generelt og overordnet plan. Det betyder, at
sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden ikke vil have hjemmel til at behandle personoplysninger
om et barn eller en ung, herunder blive gjort bekendt med oplysninger som kan identificere barnet eller den
unge.
I den situation hvor et barn eller ung selv henvender sig til en sikkerhedskonsulent med henblik på at modtage
rådgivning fra denne vedrørende spørgsmål om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, fremgår
det af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 38, at barnet eller den unge selv kan give
samtykke, når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjenester, der tilbydes direkte til et barn. Det
bemærkes, at dette alene gælder, når sikkerhedskonsulenten yder rådgivning til barnet eller den unge på barnets
eller den unges egen foranledning ved direkte henvendelse til sikkerhedskonsulenten. Det vil således ikke være
gældende, når sikkerhedskonsulenten er blevet rekvireret af kommunalbestyrelsen til at rådgive i en konkret
sag. Her vil det ovenfor beskrevne om en konkret modenhedsvurdering m.v. finde anvendelse.
Efter § 133, stk. 1, i barnets lov har personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, pligt til at
underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund
til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for støtte efter barnets lov, jf. § 133, stk. 1, nr.
1, eller at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb, jf. § 133, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at
sikkerhedskonsulenten har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt sikkerhedskonsulenten i
konkrete tilfælde yder rådgivning til et barn eller en ung, eksempelvis hvis barnet eller den unge retter
telefonisk henvendelse til sikkerhedskonsulenten, og sikkerhedskonsulenten i den forbindelse bliver bekendt
med ovenstående forhold.
Efter § 135 i barnets lov har den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældrenes eller
andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der
bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i fare, pligt til at underrette kommunen. Det betyder,
15
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
at sikkerhedskonsulenten ligeledes har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt
sikkerhedskonsulenten i konkrete tilfælde yder rådgivning til et barn eller en ung, eksempelvis hvis barnet eller
den unge retter telefonisk henvendelse til sikkerhedskonsulenten, og sikkerhedskonsulenten i den forbindelse
bliver bekendt med ovenstående forhold.
I henhold til § 27 i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 som ændret ved § 2 i lov
nr. 503 af 23. maj 2018, har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf. §§ 152 og
152 c-152 f i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1760 af 28. september 2022 som senest ændret ved § 32 i
lov nr. 753 af 13. juni 2023, med hensyn til oplysninger om bl.a. enkeltpersoners private, herunder økonomiske,
forhold. Sikkerhedskonsulenterne har således tavshedspligt, både når de behandler en sag for deres
ansættelseskommune, men også når de rådgiver i en sag for en anden kommune.
2.1.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter har i flere år været et politisk højt prioriteret
emne, og der er således igangsat en række indsatser, der skal være med til at forebygge negativ social kontrol
og æresrelaterede konflikter. Med National Handlingsplan om Forebyggelse af Æresrelaterede Konflikter og
Negativ Social Kontrol fra oktober 2016 blev der igangsat en række nye initiativer, som skulle forbedre
hjælpen og støtten til de mennesker, som udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Et
af initiativerne var etableringen af den nationale sikkerhedskonsulentordning, som sidenhen er blevet udvidet
med Aftale om udmøntning af finanslovsramme til styrket indsats mod negativ social kontrol af 25. januar
2021. Siden lanceringen af sikkerhedskonsulentordningen i 2018 har der været en stigning i antallet af
henvendelser fra år til år. I 2022 modtog sikkerhedskonsulenterne i alt 522 henvendelser.
Sikkerhedskonsulentordningen er en vigtig del af arbejdet mod negativ social kontrol og æresrelaterede
konflikter. Sikkerhedskonsulenterne bistår kommunalbestyrelserne med faglig rådgivning, der kan være med
til at forebygge eller forhindre, at et barn eller en ung bliver udsat for overgreb relateret til negativ social
kontrol og æresrelaterede konflikter.
Det er derfor vigtigt, at sikkerhedskonsulenternes arbejde og deres beføjelser til at yde faglig rådgivning bliver
forankret i lovgivningen, så det tydeligt fremgår, hvilke konkrete rådgivningstilbud fagpersoner, herunder
kommunale myndigheder, og borgere kan benytte sig af i konkrete sager om negativ social kontrol,
æresrelaterede konflikter, genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold.
Samtidig er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, i hvilke tilfælde sikkerhedskonsulenterne kan
bistå, herunder hvornår sikkerhedskonsulenterne kan bistå i konkrete sager.
Den nuværende sikkerhedskonsulentordning er ulovhjelmet, hvilket vanskeliggør det daglige arbejde for
sikkerhedskonsulenterne og kommunerne, idet der i hver enkelt sag skal foretages en konkret vurdering af, om
barnet eller den unge selv er moden nok til at afgive et gyldigt samtykke som dataretligt behandlingsgrundlag
for sikkerhedskonsulenternes behandling af barnets eller den unges personoplysninger, og hvis ikke om
databeskyttelsesforordningens betingelser i artikel 6, stk. 1, litra d, og evt. artikel 9, stk. 2, litra c, er opfyldt,
og dermed hvor omfattende sikkerhedskonsulentens rådgivning kan være.
16
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er sager, hvor konfliktniveauet kan ændre sig
hurtigt, ligesom det kan få meget alvorlige konsekvenser for et barn eller en ung, hvis barnet eller den unge
bliver sendt på genopdragelsesrejse. Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det dels kan
være vanskeligt at foretage en konkret vurdering af et barn eller en den unges modenhed, ligesom det derudover
kan være vanskeligt og tidskrævende for handlekommunen i en konkret situation at vurdere, om de restriktive
betingelser i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra d, og artikel 9, stk. 2, litra c, er opfyldt, således
at kommunalbestyrelsen kan indhente konkret rådgivning fra en sikkerhedskonsulent. Uklarheden hindrer en
smidig proces i sagerne og kan få konsekvenser for kommunens indsats over for barnet eller den unge i sager,
hvor der ofte kan være behov for at kunne handle hurtigt. Det er derfor vigtigt, at hjemmelsgrundlaget til at
gøre brug af sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold er klart, således at kommunerne har adgang til den fornødne specialiserede rådgivning i disse
sager og kan iværksætte de rette tiltag for at hjælpe det enkelte barn eller unge bedst og hurtigst muligt.
Det er endvidere Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at et klart hjemmelsgrundlag vil
understøtte en enklere og mere ensartet forvaltning i disse sager.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Sikkerhedskonsulentordningen
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 172 a i barnets lov, hvorefter den eksisterende
sikkerhedskonsulentordning indskrives i barnets lov. Det foreslås således, at det hjemles i barnets lov, at
sikkerhedskonsulenterne skal kunne bistå kommunalbestyrelsen, andre relevante myndigheder og aktører samt
borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager, hvor der er bekymring for æresrelaterede konflikter
og negativ social kontrol. Det foreslås endvidere, at sikkerhedskonsulenterne i konkrete sager skal kunne
rådgive om risici og på kommunalbestyrelsens anmodning udarbejde risikovurderinger. Det foreslås som led i
dette, at sikkerhedskonsulenterne får hjemmel til på anmodning fra kommunalbestyrelsen at kunne koordinere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, relevante myndigheder og aktører. Da barnets lov som
udgangspunkt kun gælder for børn og unge, der opholder sig i Danmark, foreslås det, at
sikkerhedskonsulenterne også skal kunne rådgive i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung,
der har eller har haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse uden for Danmark
som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, der senest
var handlekommune for barnet eller den unge forud for den pågældendes ophold i udlandet, jf. § 9 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022 som
senest ændret ved § 1 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 (retssikkerhedsloven) være handlekommune for barnet eller
den unge.
Endelig foreslås det, at sikkerhedskonsulenterne som led i rådgivningen eller oplysningen af sagen skal kunne
afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste taler for det.
Forslaget i § 172 a i barnets lov vil betyde, at sikkerhedskonsulentordningen vil blive forankret i barnets lov,
og at sikkerhedskonsulenternes beføjelser vil fremgå tydeligt af loven, ligesom det tydeligt vil fremgå, hvordan
og hvornår sikkerhedskonsulenten vil kunne bistå kommunalbestyrelsen, andre relevante myndigheder og
aktører samt borgere i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
17
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at kommunalbestyrelsen vil få en klar hjemmel til at benytte
sikkerhedskonsulenterne til at koordinere rådgivningen på tværs af relevante myndigheder og aktører.
Forslaget ventes at ville understøtte, at der vil blive sikret en kontinuerlig indsats centreret omkring barnet
eller den unge fra start til slut i den enkeltes forløb. Forslaget vil endvidere betyde, at risikoen for
sikkerhedsbrister i overgangen mellem forskellige myndigheder og eventuelle andre relevante aktører vil blive
minimeret, fordi sikkerhedskonsulenten som koordinator på sagen vil skulle sikre sig, at alle relevante
myndigheder og aktører, som behandler sagen på tværs, er bekendte med bl.a. hvilke oplysninger, som skal
holdes fortrolige af hensyn til at opretholde sikkerheden omkring det berørte barn eller den unge under hele
sagsforløbet.
Den foreslåede ordning vil endvidere betyde, at det vil fremgå af loven, at sikkerhedskonsulenterne som led i
rådgivningen som hidtil på kommunalbestyrelsens anmodning vil kunne udarbejde risikovurderinger i
konkrete sager. Med den foreslåede ordning vil sikkerhedskonsulenterne endvidere få hjemmel til at afholde
en eller flere samtaler med et barn eller en ung, såfremt dette vil være påkrævet for, at sikkerhedskonsulenten
kan yde rådgivning eller udarbejde en risikovurdering i den konkrete sag.
Med den specialiserede faglige sparring vil kommunalbestyrelsen blive understøttet i at vurdere barnets eller
den unges risiko for overgreb og vil derved også blive understøttet i at vurdere, hvilke foranstaltninger der
eventuelt vil skulle iværksættes i den konkrete sag for at give barnet eller den unge den nødvendige hjælp og
sikre barnets eller den unges tarv.
Det bemærkes, at sikkerhedskonsulenterne som hidtil ikke vil have myndighedsansvar, og det således fortsat
vil være handlekommunen, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, der vil have ansvar for behandlingen af barnets eller
den unges sag.
Det bemærkes endvidere, at der med den foreslåede § 172 a i barnets lov ikke foreslås en ændring af
sikkerhedskonsulenternes arbejdsområde. Sikkerhedskonsulenterne vil således som hidtil skulle bistå
kommunalbestyrelser og borgere med rådgivning, faglig sparring og koordinering i sager om negativ social
kontrol og æresrelaterede konflikter. Formålet med den foreslåede bestemmelse er således alene at indføre en
lovhjemmel i barnets lov til sikkerhedskonsulenternes arbejde, således at det vil fremgå klart heraf, hvornår og
hvordan sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå med rådgivning og koordinering af konkrete sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og
vidensindsamling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social-
og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og
vidensindsamling. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om
18
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
sikkerhedskonsulenternes opgaver, finansiering samt regler om vidensindsamling til brug for blandt andet
statistik og vidensudvikling.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse som § 172 b i barnets lov, hvorefter
sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning til rådighed
for andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det foreslås derudover, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, som giver udlændinge- og
integrationsministeren bemyndigelse til efter forhandling med social- og boligministeren at fastsætte nærmere
regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 b vil betyde, at det vil fremgå klart af loven, at sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune vil skulle stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning til rådighed for andre kommuner i
konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Forslaget vil således sikre klarhed om,
at alle kommuner vil kunne benytte sig af sikkerhedskonsulenternes rådgivning, og at sikkerhedskonsulerne
således er et landsdækkende tilbud, selvom sikkerhedskonsulenterne ligesom i dag vil være ansat i en konkret
ansættelseskommune.
Forslaget vil endvidere betyde, at udlændinge- og integrationsministeren vil få bemyndigelse til efter
forhandling med social- og boligministeren at fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes
organisering. Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at formalisere den organisering af
sikkerhedskonsulentordningen, som i dag sikrer, at sikkerhedskonsulenterne kan rådgive alle landets
kommuner efter behov.
2.1.3.2. Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillig udlandsophold
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse som § 172 c i barnets lov, hvorefter den eksisterende
koordinationsenhed mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold (koordinationsenheden)
indskrives i barnets lov. Det foreslås, at det skal fremgå af barnets lov, at koordinationsenheden vil kunne bistå
kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager,
hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung er i risiko for at blive eller er sendt på genopdragelsesrejse,
herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. Da barnets lov som udgangspunkt
kun gælder for børn og unge, der opholder sig i Danmark, foreslås det, at koordinationsenheden også skal
kunne rådgive i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er
opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge
forud for barnets eller den unges ophold i udlandet, være handlekommune, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven. Det
foreslås endvidere, at koordinationsenheden som hidtil skal bestå af repræsentanter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Det foreslås videre, at koordinationsenheden vil kunne forestå koordineringen af rådgivningen i en konkret sag
om genopdragelsesrejser blandt øvrige relevante myndigheder og aktører og internt mellem
koordinationsenhedens medlemmer.
19
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Som led i koordinationsenhedens rådgivning eller oplysning af sagen foreslås det, at der vil kunne afholdes en
eller flere samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne vil kunne finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste taler for det.
Den foreslåede ordning vil indebære, at koordinationsenhedens beføjelser tydeligt vil fremgå af barnets lov.
Det vil således fremgå af barnets lov, at koordinationsenheden vil kunne bistå kommunalbestyrelser, andre
relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrejser,
herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger, samt at koordinationsenheden vil
kunne koordinere rådgivningen i konkrete sager om genopdragelsesrejser blandt øvrige relevante myndigheder
og aktører og internt mellem medlemmerne af koordinationsenheden.
Forslaget vil endvidere medføre, at sikkerhedskonsulenten eller de andre myndigheder i koordinationsenheden
som led i oplysning af sagen vil kunne afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne
vil med forslaget kunne finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til
barnets sikkerhed eller bedste vil tale for det.
Børn og unge vil selv kunne give samtykke til at modtage rådgivning fra koordinationsenhedens medlemmer,
såfremt de vurderes modne nok til at kunne give det påkrævede samtykke, uden at dette vil kræve inddragelse
af forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller en ung, der selv henvender sig til koordinationsenheden med
henblik på at modtage rådgivning i sin egen konkrete sag, vil selv kunne give samtykke til, at
koordinationsenhedens medlemmer behandler barnets eller den unges personoplysninger.
Efterfølgende orientering af forældremyndighedsindehaveren om afholdelse af samtaler med barnet vil med
forslaget kunne undlades, så længe hensynet til barnets eller den unges sikkerhed eller bedste taler for det.
Det bemærkes, at der med den foreslåede § 172 c ikke foreslås en ændring af koordinationsenhedens
arbejdsområde. Koordinationsenheden vil således som hidtil skulle bistå kommunalbestyrelser og andre
relevante myndigheder og aktører med blandt andet koordinering, rådgivning og faglig sparring i sager om
genopdragelsesrejser. Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at indføre en lovhjemmel i barnets
lov til koordinationsenhedens arbejde, således at det vil fremgå klart heraf, hvornår og hvordan
koordinationsenheden vil kunne bistå med rådgivning og koordinering.
2.2. Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold i serviceloven
2.2.1. Gældende ret
Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 som led i den satspuljefinansierede nationale
handlingsplan fra 2016 om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Formålet med sikkerhedskonsulentordningen er dels at rådgive fagpersoner og borgere i sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og dels at sikre en styrket koordineret sagshåndtering i sager
om negativ social kontrol eller æresrelatererede konflikter ved at sikkerhedskonsulenterne kan forestå
koordineringen af rådgivningen på tværs af myndigheder og relevante aktører.
20
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Som led i den konkrete rådgivning af en kommunalbestyrelse i enkeltsager kan sikkerhedskonsulenten
endvidere i samarbejde med kommunen udarbejde en risikovurdering af borgerens situation.
Endelig forestår sikkerhedskonsulenterne generel rådgivning af myndigheder og relevante aktører om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, ligesom sikkerhedskonsulenterne bidrager til at skabe
viden om omfanget af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol på nationalt plan.
Sikkerhedskonsulenterne inddrages i konkrete sager ved henvendelse fra enten en kommunalbestyrelse, andre
relevante myndigheder eller aktører samt borgere.
For en nærmere beskrivelse af sikkerhedskonsulentordningen henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger til den tilsvarende foreslåede ordning i barnets lov, afsnit 2.1.1.
Sikkerhedskonsulenterne er endvidere en del af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold, hvor sikkerhedskonsulenten har den koordinerende rolle. Koordinationsenheden blev etableret
i 2020 som en del af udspillet fra den daværende regering med titlen ”Ét Danmark uden parallelsamfund –
ingen ghettoer i 2030”.
Koordinationsenheden skal understøtte samarbejdet mellem relevante myndigheder og aktører i konkrete sager
om genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Koordinationsenheden skal endvidere bidrage til, at
færre sendes på genopdragelsesrejse og ufrivillige udlandsophold, ligesom enheden i videst muligt omfang
skal hjælpe personer, der er sendt på genopdragelsesrejser eller ufrivilligt udlandsophold, retur til Danmark,
hvis den pågældende borger er dansk statsborger eller har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Ud over repræsentanter fra sikkerhedskonsulentordningen består koordinationsenheden af repræsentanter fra
Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet. Politiet er ikke fast medlem af koordinationsenheden, men
deltager, når det er relevant.
Ved et ufrivilligt udlandsophold forstås den situation, hvor en borger, der er fyldt 18 år, som har eller har haft
gyldig opholdstilladelse i Danmark, opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af en genopdragelsesrejse,
tvangsægteskab, tvungen forlovelse, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller anden ægteskabslignende
forhold, eller som følge af en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol.
En sag kan drøftes i koordinationsenheden, når en myndighed, borger eller anden relevant aktør henvender sig
til en sikkerhedskonsulent i den region, hvor borgeren har eller senest har haft folkeregisteradresse,
Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet. For at koordinationsenheden kan drøfte den pågældende sag,
skal der endvidere være tale om en dansk statsborger eller en borger, som har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark. I nogle sager er opholdstilladelsen bortfaldet grundet udrejsens varighed. Såfremt
der er tale om en genopdragelsesrejse eller et ufrivilligt udlandsophold, kan Udlændingestyrelsen give
dispensation til genindrejse, såfremt opholdstilladelsen grundet det ufrivillige udlandsopholds varighed er
bortfaldet.
21
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Sikkerhedskonsulenterne har ikke myndighedsansvar ved rådgivning i konkrete enkeltsager, heller ikke i
forbindelse med deres arbejde i koordinationsenheden. Den kommune, som sikkerhedskonsulenten bistår med
rådgivning, eller som er handlekommune for borgeren, bevarer således sit myndighedsansvar under hele
forløbet.
Sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden har ikke direkte hjemmel i lov, men fremgår alene af
finansloven. Sikkerhedskonsulenternes arbejde er ikke nærmere lovreguleret.
Databeskyttelsesforordningen regulerer bl.a., i hvilke konkrete situationer behandling af personoplysninger er
lovlig. I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, er behandling af personoplysninger kun
lovlig, hvis bl.a. efter artikel 6, stk. 1, litra a, den registrerede har givet samtykke til behandling af sine
personoplysninger til et eller flere specifikke formål, eller efter artikel 6, stk. 1, litra d, behandling er nødvendig
for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser.
Kommunalbestyrelsen har efter § 12 a, stk. 1, i serviceloven pligt til at tilbyde personer over 18 år rådgivning,
såfremt den pågældende henvender sig på grund af en æresrelateret konflikt. I medfør af § 12, a, stk. 2, skal
personer over 18 år, der risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt, tilbydes en
handleplan, såfremt kommunalbestyrelsen skønner, at der er behov herfor.
Såfremt kommunalbestyrelsen vil gøre brug af sikkerhedskonsulents rådgivning i en konkret sag om
æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol for en borger over 18 år, vil kommunalbestyrelsen skulle
indhente et samtykke til videregivelse og behandling af den pågældendes personoplysninger hos den
pågældende borger. Et udtrykkeligt samtykke vil give mulighed for også at behandle følsomme oplysninger i
medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.
Udgangspunktet for medlemmerne af koordinationsenhedens behandling af en sag vil altid være et samtykke
fra den borger, der vil være tale om. I nogle sager om ufrivillige udlandsophold vil det i sagens natur dog ikke
være muligt at indhente det påkrævede samtykke, idet borgeren eksempelvis vil befinde sig et ukendt sted i
udlandet og eventuelt uden mulighed for kontakt til omverdenen.
Hvis det i en konkret sag ikke er muligt at indhente samtykke, kan koordinationsenheden vurdere, om
databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra d, og artikel 9, stk. 2, litra c, (følsomme oplysninger) kan
finde anvendelse og give den fornødne dataretlige hjemmel til at behandle den pågældende borgers
personoplysninger i regi af koordinationsenheden. I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d, i
databeskyttelsesforordningen er behandling af personoplysninger bl.a. lovlig, hvis behandlingen er nødvendig
af hensyn til at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser. En tilsvarende
bestemmelse finder anvendelse for behandling af følsomme oplysninger i medfør af artikel 9, stk. 2, litra c.
For så vidt angår behandling af følsomme oplysninger stilles endvidere som betingelse, at den registrerede
ikke er fysisk eller juridisk i stand til at afgive samtykke.
Udtrykket "vitale interesser" begrænser anvendelsen af bestemmelsen til livsvigtige spørgsmål eller i det
mindste trusler, der kan medføre en risiko for personskade eller andre skader for den registrerede. Ved
vurderingen af, om bestemmelsen kan anvendes som hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger,
22
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
skal der formentligt anlægges en restriktiv fortolkning af, om der er vitale interesser på spil, som retfærdiggør
en anvendelse af bestemmelsen som behandlingsgrundlag. Såfremt betingelserne for at anvende
bestemmelserne er opfyldt, kan databeskyttelsesforordningen efter gældende regler udgøre det direkte
hjemmelsgrundlag i disse sager.
Såfremt det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, og betingelserne i
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra d, og artikel 9, stk. 2, litra c, ikke vurderes at være opfyldt,
kan koordinationsenheden alene rådgive kommunalbestyrelsen og andre relevante myndigheder på et
overordnet og generelt plan.
I henhold til forvaltningsloven har den, der virker inden for den offentlige forvaltning, tavshedspligt, jf.
straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f, med hensyn til oplysninger om bl.a. enkeltpersoners private, herunder
økonomiske, forhold. Sikkerhedskonsulenterne har således tavshedspligt, både når de behandler en sag for
deres ansættelseskommune, men også når de behandler en sag for en anden kommune i regionen, herunder når
de behandler sager i regi af koordinationsenheden.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden under afsnit
2.1.1.
2.2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Forebyggelse af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter har i flere år været et politisk højt prioriteret
emne, og der er igangsat en række indsatser, der skal være med til at forebygge negativ social kontrol og
æresrelaterede konflikter. Med National Handlingsplan om Forebyggelse af Æresrelaterede Konflikter og
Negativ Social Kontrol fra oktober 2016 blev der gennemført en række nye initiativer, som skulle forbedre
hjælpen og støtten til de mennesker, som udsættes for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Et
af initiativerne var etableringen af den nationale sikkerhedskonsulentordning. Siden lanceringen af
sikkerhedskonsulentordningen i 2018 har der været en stigning i antallet af henvendelser fra år til år. I 2022
modtog sikkerhedskonsulenterne i alt 522 henvendelser.
Sikkerhedskonsulentordningen er en vigtig del af arbejdet mod negativ social kontrol.
Sikkerhedskonsulenterne bistår kommunalbestyrelserne med faglig rådgivning, der kan være med til at
understøtte borgeren i at komme ud af en situation, hvor den pågældende udsættes for overgreb relateret til
negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt, der kan få alvorlige konsekvenser for borgerens videre
liv.
Det er derfor vigtigt, at sikkerhedskonsulenternes arbejde og deres beføjelser til at yde faglig rådgivning bliver
forankret i lovgivningen, så det tydeligt fremgår, hvilke konkrete rådgivningstilbud, man som fagperson eller
borger kan benytte sig af i konkrete sager om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter,
genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold.
Samtidig er det vigtigt, at det tydeligt fremgår af lovgivningen, i hvilke tilfælde sikkerhedskonsulenterne kan
bistå, herunder hvornår sikkerhedskonsulenterne kan bistå i konkrete sager vedrørende voksne, der udsættes
for negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter.
23
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den nuværende sikkerhedskonsulentordning er ulovhjelmet. Det er vigtigt, at kommunerne er klar over, hvor
de kan få adgang til den fornødne faglige rådgivning om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,
så kommunerne kan tilbyde borgeren de rette tiltag for at hjælpe den borger, der bliver udsat for negativ social
kontrol eller en æresrelateret konflikt. Det er også vigtigt at sikre en styrket koordineret sagshåndtering i sager
om negativ social kontrol eller æresrelatererede konflikter, blandt andet af hensyn til at sikre, at der ikke sker
sikkerhedsbrister, eller at familiemedlemmer eller andre, som er involveret i en konkret konflikt, fejlagtigt får
oplysninger af myndigheder eller øvrige aktører om den berørte borger, som de af hensyn til borgerens
sikkerhed ikke skulle have haft.
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.2.3.1. Sikkerhedskonsulentordningen
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 12 c i serviceloven, hvorefter den eksisterende
sikkerhedskonsulentordning lovfæstes i serviceloven. Det foreslås således, at det indføres i serviceloven, at
sikkerhedskonsulenterne skal kunne bistå kommunalbestyrelsen og borgere med gratis vejledende rådgivning
i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, herunder rådgivning om risici til brug
for udarbejdelse af risikovurderinger. Det foreslås som led i dette, at det skal fremgå af loven, at
sikkerhedskonsulenterne som hidtil på anmodning fra kommunalbestyrelsen skal kunne koordinere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse og relevante myndigheder og aktører.
Den foreslåede § 12 c i serviceloven vil betyde, at sikkerhedskonsulenternes beføjelser vil fremgå tydeligt af
loven, ligesom det tydeligt vil fremgå, hvordan og hvornår sikkerhedskonsulenten kan bistå
kommunalbestyrelsen i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Den foreslåede ordning vil endvidere medføre, at sikkerhedskonsulenterne som hidtil vil kunne koordinere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, relevante myndigheder og øvrige relevante aktører. Dette vil
betyde, at der vil blive sikret en kontinuerlig indsats centreret omkring borgerens forløb fra start til slut.
Forslaget vil endvidere betyde, at risikoen for sikkerhedsbrister i overgangen mellem forskellige myndigheder
og eventuelle andre relevante aktører vil blive minimeret, fordi sikkerhedskonsulenten som koordinator på
sagen vil skulle sikre sig, at alle relevante myndigheder og aktører, som behandler sagen på tværs, er bekendte
med bl.a., hvilke oplysninger som skal holdes fortrolige af hensyn til at opretholde sikkerheden omkring den
berørte borger under hele sagsforløbet.
Den foreslåede ordning vil endvidere betyde, at det vil fremgå af loven, at sikkerhedskonsulenterne vil kunne
bistå kommunalbestyrelsen med at udarbejde risikovurderinger i konkrete sager. Den foreslåede ordning vil
således indebære, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at modtage faglig, specialiseret sparring fra en
sikkerhedskonsulent i konkrete enkeltsager om æresrelatererede konflikter eller negativ social kontrol. Den
specialiserede faglige sparring vil kunne understøtte kommunalbestyrelsen i at vurdere borgerens risiko for
overgreb og vil derved kunne understøtte kommunalbestyrelsen i at vurdere, om kommunalbestyrelsen vil
skulle give et tilbud om rådgivning eller et tilbud om udarbejdelse af en handleplan i medfør af § 12 a i
serviceloven.
24
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det bemærkes, at sikkerhedskonsulenterne som hidtil ikke vil have myndighedsansvar, og det således fortsat
altid vil være borgerens handlekommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, der vil have ansvaret for borgerens sag.
Det bemærkes endvidere, at der med den foreslåede § 12 c ikke foreslås en ændring af
sikkerhedskonsulenternes arbejdsområde. Sikkerhedskonsulenterne vil således som hidtil skulle bistå
kommunalbestyrelser, borgere og andre relevante aktører med rådgivning, faglig sparring og koordinering i
sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Formålet med den foreslåede bestemmelse er
alene at indføre en hjemmel i serviceloven til sikkerhedskonsulenternes arbejde, således at det klart fremgår
heraf, hvornår og hvordan sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå med rådgivning og koordinering af
konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det foreslås endvidere, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og
vidensindsamling.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med
social- og boligministeren vil fastsætte nærmere regler om, hvilke opgaver sikkerhedskonsulenterne vil skulle
være ansvarlig for, finansiering samt regler om vidensindsamling til brug for blandt andet statistisk og
vidensudvikling.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse som § 12 d i serviceloven, hvorefter
sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning til rådighed
for andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Det foreslås derudover, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse, som giver udlændinge- og
integrationsministeren bemyndigelse til efter forhandling med social- og boligministeren at fastsætte nærmere
regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil fremgå klart af loven, at sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune vil skulle stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning til rådighed for andre kommuner i
konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Forslaget vil således sikre klarhed om,
at alle kommuner vil kunne benytte sig af sikkerhedskonsulenternes rådgivning, selvom
sikkerhedskonsulenterne ligesom i dag vil være ansat i en konkret ansættelseskommune.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere betyde, at udlændinge- og integrationsministeren vil få
bemyndigelse til efter forhandling med social- og boligministeren at fastsætte nærmere regler om
sikkerhedskonsulenternes organisering. Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at formalisere den organisering
af sikkerhedskonsulentordningen, som i dag sikrer, at sikkerhedskonsulenterne kan rådgive alle landets
kommuner efter behov.
2.2.3.2. Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillig udlandsophold
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse som § 12 e i serviceloven, hvorefter den eksisterende
koordinationsenhed mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold (koordinationsenheden) lovfæstes
25
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
i serviceloven. Det foreslås, at det skal fremgå af serviceloven, at koordinationsenheden som hidtil vil kunne
bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete
sager om ufrivillige udlandsophold, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af
risikovurderinger. Da serviceloven som udgangspunkt kun gælder for borgere, der opholder sig i Danmark,
foreslås det, at koordinationsenheden også vil kunne rådgive i sager, hvor en borger, der har eller har haft
gyldig opholdstilladelse i Danmark, opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af en æresrelateret konflikt,
der er opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, som senest har været handlekommune for
borgeren, være handlekommune, jf. § 9 i retssikkerhedsloven. Det foreslås, at koordinationsenheden som hidtil
vil skulle bestå af repræsentanter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, Udlændingestyrelsen og
Udenrigsministeriet.
Det foreslås videre, at koordinationsenheden vil kunne forestå koordineringen af rådgivningen i en konkret sag
om ufrivillige udlandsophold mellem medlemmerne af koordinationsenheden samt øvrige relevante
myndigheder og aktører. Internt i koordinationsenheden vil sikkerhedskonsulenten koordinere den rådgivende
indsats på tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.
Den foreslåede ordning vil indebære, at koordinationsenhedens beføjelser tydeligt vil fremgå af serviceloven.
Det vil således fremgå af serviceloven, at koordinationsenheden vil kunne bistå kommunalbestyrelser, andre
relevante myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold,
herunder rådgive om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger, samt at koordinationsenheden vil
kunne koordinere rådgivningen i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold blandt relevante myndigheder
og aktører og internt mellem medlemmerne af koordinationsenheden.
Udgangspunktet for koordinationsenhedens behandling af en sag vil altid være et samtykke fra den berørte
borger. I nogle sager om ufrivillige udlandsophold vil det i sagens natur ikke være muligt at indhente det
påkrævede samtykke, idet borgeren eksempelvis vil befinde sig et ukendt sted i udlandet og eventuelt uden
mulighed for kontakt til omverdenen.
Der henvises til de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 11 h, stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven
og bemærkningerne hertil vedrørende videregivelse og behandling af personoplysninger i sager, hvor en borger
grundet et ufrivilligt udlandsophold ikke selv er i stand til at meddele samtykke.
Det bemærkes, at der med den foreslåede § 12 e ikke foreslås en ændring af koordinationsenhedens
arbejdsområde. Koordinationsenheden vil således som hidtil skulle bistå kommunalbestyrelser og andre
relevante myndigheder og aktører med koordinering, rådgivning og faglig sparring i sager om ufrivillige
udlandsophold. Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at indføre en lovhjemmel i serviceloven til
koordinationsenhedens arbejde, således at det klart vil fremgå, hvornår og hvordan koordinationsenheden vil
kunne bistå med rådgivning og koordinering i en konkret sag.
2.3. Videregivelse af personoplysninger til sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold samt behandling heraf
2.3.1. Gældende ret
26
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Retssikkerhedsloven indeholder ikke i dag regler om videregivelse og behandling af personoplysninger, når
en kommunalbestyrelse anmoder en sikkerhedskonsulent fra den nationale sikkerhedskonsulentordning om
rådgivning i en konkret sag om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol. Barnets lov og
serviceloven indeholder endvidere ikke regler om videregivelse og behandling af personoplysninger i
forbindelse med, at kommunalbestyrelsen anmoder en sikkerhedskonsulent om rådgivning i en konkret sag.
Formålet med den nationale sikkerhedskonsulentordningen er dels at rådgive fagpersoner, borgere og andre
relevante aktører i sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol og dels at sikre en styrket
koordineret sagshåndtering i disse sager ved at understøtte en bedre koordinering af myndighedernes
håndtering af de pågældende sager, således at borgeren får tilbudt den hjælp eller de foranstaltninger, der bedst
kan afhjælpe den specifikke situation, som borgeren befinder sig i. Konkret yder sikkerhedskonsulenterne
således generel, faglig rådgivning af fagpersoner, borgere og andre relevante aktører om æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol samt konkret rådgivning i enkeltsager. Som led i den konkrete rådgivning
af kommunalbestyrelsen i enkeltsager kan sikkerhedskonsulenten endvidere i samarbejde med kommunen
udarbejde en risikovurdering af borgerens situation. Formålet med at udarbejde en risikovurdering er at belyse
trussels- og risikoniveauet for borgeren med henblik på at understøtte, at den rådgivning,
sikkerhedskonsulenterne yder, bedst muligt tager højde for borgerens situation. Formålet er endvidere at
understøtte handlekommunen i at vurdere borgerens forhold, herunder hvilke foranstaltninger der bør
iværksættes i den konkrete sag. Det kan eksempelvis være foranstaltninger til at sikre, at et barn eller en ung
ikke udsættes for fare fra de personer, der udøver negativ social kontrol mod den pågældende, eller som den
pågældende er i en æresrelateret konflikt med.
I sager omfattet af barnets lov vedrørende børn og unge under 18 år er adgangen til, at barnet eller den unge
selv kan give samtykke til, at kommunalbestyrelsen kan videregive barnets eller den unges personoplysninger
til en sikkerhedskonsulent, og til at sikkerhedskonsulenten kan behandle oplysningerne, ikke reguleret i
hverken retssikkerhedsloven, barnets lov eller serviceloven.
Det følger af § 1, stk. 1, i værgemålsloven, at børn og unge under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er
mindreårige og dermed umyndige.
Forældremyndighedsindehaveren kan i almindelighed give samtykke til behandling af barnets eller den unges
personoplysninger. For så vidt angår kravene til et gyldigt samtykke i persondataretlig forstand gælder dog
blandt andet, at samtykket skal være afgivet frivilligt, jf. artikel 4, nr. 11, i databeskyttelsesforordningen.
Det følger af præambelbetragtning nr. 43 i databeskyttelsesforordningen, at samtykke ikke bør udgøre et
gyldigt retsgrundlag for behandling af personoplysninger i et specifik tilfælde, hvis der er en klar skævhed
mellem den registrerede og den dataansvarlige, navnlig hvis den dataansvarlige er en offentlig myndighed, og
det derfor er usandsynligt, at samtykket er givet frivilligt under hensyntagen til alle de omstændigheder, der
kendetegner den specifikke situation.
Det må lægges til grund, at der er en skævhed mellem en kommunal myndighed og en borger i den situation,
hvor den kommunale myndighed undersøger et barns eller en ungs familiære situation med henblik på at
vurdere, om der skal iværksættes socialretlige tiltag. Deraf følger således også, at samtykke fra en
27
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
forældremyndighedsindehaver til behandling af et barns eller den unges personoplysninger i en konkret sag
om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, som klart udgangspunkt ikke kan antages at udgøre
et gyldigt hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysningerne på barnet eller den unge.
Databeskyttelsesforordningen opstiller ikke et alderskriterium ift. anvendelse af samtykke som
hjemmelsgrundlag efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Hvorvidt et barn eller en ung selv kan afgive et
gyldigt samtykke til behandling af egne personoplysninger i en konkret sag om en æresrelateret konflikt eller
negativ social kontrol afhænger af en konkret modenhedsvurdering. Børn skal efter
databeskyttelsesforordningen have en særlig beskyttelse, fordi de er mindre bevidste om de risici og
konsekvenser, der kan være forbundet med behandling af deres personoplysninger. Den relevante
handlekommune skal derfor konkret vurdere, om barnet eller den unge har tilstrækkelig modenhed og
forståelse til selv at kunne give samtykke. Det følger af Datatilsynets vejledning om samtykke af maj 2021, at
et barn på 15 år normalt vil være tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på egne vegne.
I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d, i databeskyttelsesforordningen er behandling af personoplysninger bl.a.
lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons
vitale interesser. En tilsvarende bestemmelse finder til dels anvendelse for behandling af følsomme oplysninger
i medfør af artikel 9, stk. 2, litra c. For så vidt angår behandling af følsomme oplysninger stilles endvidere som
betingelse, at den registrerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at afgive samtykke. Udtrykket "vitale
interesser" begrænser anvendelsen af bestemmelsen til livsvigtige spørgsmål eller i det mindste trusler, der kan
medføre en risiko for personskade eller andre skader for den registrerede. Ved vurderingen af, om
bestemmelsen kan anvendes som hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger, skal der formentligt
anlægges en restriktiv fortolkning af, om der er vitale interesser på spil, som retfærdiggør en anvendelse af
bestemmelsen som behandlingsgrundlag.
Såfremt barnet eller den unge ikke vurderes moden til selv at kunne afgive samtykke, og betingelserne for at
anvende artikel 6, stk. 1, litra d, eller artikel 9, stk. 2, litra c, ikke findes at være opfyldt, kan
sikkerhedskonsulenterne eller koordinationsenheden alene rådgive relevante myndigheder på et generelt og
overordnet plan. Det betyder, at sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden ikke vil have hjemmel til
at behandle personoplysninger om et barn eller en ung, herunder blive gjort bekendt med oplysninger, som kan
identificere barnet eller den unge.
På nuværende tidspunkt kan sikkerhedskonsulenterne på børne- og ungeområdet i mange sager derfor som
udgangspunkt alene bistå kommunalbestyrelserne med rådgivning på et mere generelt plan, medmindre der er
tale om konkrete tilfælde, hvor databeskyttelsesforordningen finder anvendelse. En generel rådgivning vil
typisk være mangelfuld, da den ikke kan inddrage viden fra eksempelvis en børnefaglig undersøgelse, ligesom
den ikke kan danne grundlag for en tilstrækkeligt dybdegående risikovurdering.
I den situation, hvor et barn eller en ung selv henvender sig til en sikkerhedskonsulent med henblik på at
modtage rådgivning fra denne vedrørende spørgsmål om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter,
fremgår det af databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 38, at barnet eller den unge selv kan
give samtykke, når det drejer sig om forebyggende eller rådgivende tjenester, der tilbydes direkte til et barn.
Det bemærkes, at dette alene gælder, når sikkerhedskonsulenten yder rådgivning til barnet eller den unge på
28
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
barnets eller den unges egen foranledning og ved direkte henvendelse til sikkerhedskonsulenten. Det vil således
ikke være gældende, når sikkerhedskonsulenten er blevet rekvireret af kommunalbestyrelsen til at bistå med
rådgivning i en konkret sag. Her vil det ovenfor beskrevne om en konkret modenhedsvurdering m.v. finde
anvendelse.
Ovenstående gør sig ligeledes gældende, for så vidt angår kommunalbestyrelsens eller andre relevante
myndigheders anvendelse af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold i
sager vedrørende børn og unge under 18 år.
I medfør af artikel 24, stk. 1, i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder har børn ret
til den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for deres trivsel. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår videre, at
børn frit kan udtrykke deres synspunkter, og at der skal tages hensyn hertil i forhold, der vedrører dem, dog i
overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Det fremgår videre af stk. 2, at i alle handlinger vedrørende
børn, uanset om de udføres af offentlige myndigheder eller private institutioner, skal barnets tarv komme i
første række.
Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i FN’s konvention af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen), som Danmark har ratificeret, at i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse
udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller
lovgivende organer, skal barnets tarv komme i første række.
I sager omfattet af serviceloven vedrørende voksne gælder, at kommunalbestyrelsen skal indhente samtykke
fra den berørte borger til at videregive og behandle den berørte borgers personoplysninger til en
sikkerhedskonsulent. Såfremt der er tale om behandling af følsomme personoplysninger gælder, at samtykket
skal være udtrykkeligt, jf. artikel 9, stk. 2, litra a.
Voksne borgere vil selv kunne afgive samtykke til behandling og videregivelse af deres oplysninger til
sikkerhedskonsulenten i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a, da
kommunalbestyrelsen alene har en forpligtelse til at tilbyde rådgivning og eventuelt en handleplan i medfør af
servicelovens § 12 a til en voksen borger, som udsættes for negativ social kontrol eller er i en æresrelateret
konflikt, og alene såfremt borgeren selv retter henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.
Det er dog ligeledes undtagelsesvist muligt for en sikkerhedskonsulent at behandle personoplysninger om en
voksen borger, såfremt det ikke er muligt at indhente et samtykke. I henhold til artikel 6, stk. 1, litra d, i
databeskyttelsesforordningen er behandling af personoplysninger lovlig, hvis behandlingen er nødvendig af
hensyn til at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser. En tilsvarende
bestemmelse finder til dels anvendelse for behandling af følsomme oplysninger i medfør af artikel 9, stk. 2,
litra c. For så vidt angår behandling af følsomme oplysninger stilles endvidere som betingelse, at den
registrerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at afgive samtykke.
Det bemærkes dog, at udtrykket "vitale interesser" ligeledes i sager, der vedrører voksne, begrænser
anvendelsen af bestemmelsen til livsvigtige spørgsmål eller i det mindste trusler, der kan medføre en risiko for
personskade eller andre skader for den registrerede. Ved vurderingen af, om bestemmelsen kan anvendes som
29
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
hjemmelsgrundlag til behandling af personoplysninger, skal der formentligt anlægges en restriktiv fortolkning
af, om der er vitale interesser på spil, som retfærdiggør en anvendelse af bestemmelsens som
behandlingsgrundlag.
For videregivelse af oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed
finder forvaltningslovens almindelige regler herom anvendelse.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, at den dataansvarlige har pligt til at oplyse
den registrerede om en række oplysninger, såfremt den dataansvarlige har oplysninger om den registrerede,
som ikke er indsamlet hos den registrerede selv. Det drejer sig blandt andet om, at den dataansvarlige skal
oplyse den registrerede om identiteten og kontaktoplysninger på den dataansvarlige, formålene med
behandlingen og retsgrundlaget for behandlingen, de berørte kategorier af oplysninger samt eventuelle
modtagere af personoplysningerne, jf. artikel 14, stk. 1. Den dataansvarlige skal endvidere oplyse den
registrerede om en række oplysninger, som er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling,
for så vidt angår den registrerede, herunder blandt andet det tidsrum, oplysningerne vil blive opbevaret, jf.
artikel 14, stk. 2. Bestemmelsen regulerer endvidere, hvornår den dataansvarlige skal informere den
registrerede om ovenstående, jf. artikel 14, stk. 3, og hvordan den dataansvarlige skal forholde sig, hvis
oplysningerne skal viderebehandles til andet formål, end det de er indsamlet til, jf. artikel 14, stk. 4.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 15 har den registrerede ret til at få indsigt i, om den dataansvarlige
behandler oplysninger om den pågældende, og i givet fald adgang til indsigt i oplysningerne, samt adgang til
indsigt i bl.a. formålet med behandlingen, de berørte kategorier af personoplysninger, hvem der er modtagere
af oplysningerne, og tidsrummet oplysningerne vil blive opbevaret i m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 34 beskriver den dataansvarliges forpligtelser i forhold til underretning
af den registrerede i tilfælde af brud på persondatasikkerheden.
Efter databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, gælder bestemmelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 13,
stk. 1-3 (oplysningspligt ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede), artikel 14, stk. 1-4,
(oplysningspligt hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede), artikel 15 (indsigtsret) og
artikel 34 (underretning ved brud på datasikkerhed) ikke, hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes
at burde vige for afgørende hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.
Bestemmelsen medfører, at en myndighed kan undlade at opfylde de ovenstående rettigheder over for en
registreret, såfremt afgørende hensyn til private interesser findes at skulle vægte tungere end hensynet til den
registreredes interesse i at få kenskab til de oplysninger, som er omfattet af de nævnte bestemmelser.
Af forarbejderne til databeskyttelsesloven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 68 som fremsat, side 191,
fremgår, at en privat interesse, der vil kunne begrunde hemmeligholdelse, kan være afgørende hensyn til andre
involverede personer end den registrerede selv, f.eks. et mindreårigt barn af den registrerede.
Efter § 8 i lov om offentlighed i forvaltningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020
(offentlighedsloven), kan adgangen til at blive gjort bekendt med ens personlige forhold, som er omtalt i et
30
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
dokument, undlades, i det omfang de hensyn, der er nævnt i bl.a. § 33, eller hensynet til den pågældende selv
eller andre med afgørende vægt taler imod.
Efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, kan retten til aktindsigt begrænses i det omfang, det er nødvendigt til
beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a. private interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Ovenstående betyder, at såfremt der indgår konkrete personoplysninger om en biperson relateret til sagen,
eksempelvis en forælder til et berørt barn eller en ung, kan kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret
vurdering med hjemmel i databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, undlade at efterleve de omfattede rettigheder
over for den registrerede biperson. Det samme gør sig gældende i forhold til offentlighedsloven, som ligeledes
muliggør en undladelse af at opfylde de almindelige rettigheder over for en registreret i særlige tilfælde eller
undlade at give aktindsigt. Bestemmelserne kan have en særlig relevans i sager vedrørende negativ social
kontrol eller æresrelaterede konflikter, hvor bipersoners kendskab til sagen ved opfyldelse af de ovenstående
rettigheder potentielt kan eskalere en pågående konflikt mellem bipersonen og den berørte borger, som
udsættes for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
2.3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser
Den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold er en vigtig del af arbejdet mod negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold. Den nuværende sikkerhedskonsulentordning er
ulovhjelmet.
Det er derfor vigtigt, at sikkerhedskonsulenternes og koordinationsenhedens arbejde og beføjelser til at yde
faglig rådgivning bliver forankret i lovgivningen, så det tydeligt fremgår, hvilke konkrete rådgivningstilbud
man som fagperson eller borger kan benytte sig af i konkrete sager om negativ social kontrol, æresrelaterede
konflikter, genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold.
Sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol er sager, hvor konfliktniveauet kan ændre sig
hurtigt, ligesom det kan få meget alvorlige konsekvenser for en borger, som sendes på genopdragelsesrejse
eller et ufrivilligt udlandsophold.
I sager vedrørende børn og unge under 18 år, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at det
kan være vanskeligt i praksis at foretage en konkret vurdering af et barn eller en ungs modenhed til brug for
vurderingen af, om barnet eller den unge selv kan give et gyldigt samtykke til videregivelse og behandling af
dennes personoplysninger, og at det også kan være vanskeligt at foretage en konkret afvejning af, om
databeskyttelsesforordningens restriktive betingelser vurderes at være opfyldt, således at forordningen kan
udgøre det direkte behandlingsgrundlag for videregivelse og behandling af barnets eller den unges oplysninger.
Denne uklarhed hindrer en smidig proces i sagerne og kan få konsekvenser for kommunens indsats over for
barnet eller den unge.
De samme betragtninger gør sig gældende i forhold til anvendelse af koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
31
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
I sager omfattet af serviceloven vedrørende voksne gælder, at den voksne som klart udgangspunkt selv skal
afgive samtykke til videregivelse og behandling af deres personoplysninger til en sikkerhedskonsulent, såfremt
kommunalbestyrelsen måtte ønske at indhente rådgivning fra en sikkerhedskonsulenten i en konkret sag om
negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt. Dette gælder også, når sikkerhedskonsulenten drøfter
konkrete sager om ufrivillige udlandsophold som medlem af koordinationsenheden. I særlige tilfælde kan det
dog være umuligt at indhente et samtykke fra den pågældende borger, eksempelvis hvis borgeren befinder sig
ufrivilligt i udlandet. I disse situationer vil kommunalbestyrelsen i dag alene kunne videregive borgerens
personoplysninger til sikkerhedskonsulenten, og sikkerhedskonsulenten vil alene kunne behandle disse,
såfremt databeskyttelsesforordningens restriktive betingelser i artikel 6, stk. 1, litra d, og evt. artikel 9, stk. 2,
litra c, vurderes at være opfyldt.
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriet vurdering, at der er behov for at indføre et
klart dataretligt hjemmelsgrundlag til, at kommunalbestyrelsen kan videregive nødvendige personoplysninger
af rent privat karakter til sikkerhedskonsulenterne, og til at sikkerhedskonsulenterne kan behandle disse
oplysninger, herunder når sikkerhedskonsulenterne behandler en sag i regi af koordinationsenheden, således
at den relevante handlekommune og andre relevante myndigheder har adgang til den fornødne specialiserede
rådgivning fra sikkerhedskonsulenterne i disse sager.
For så vidt angår børn og unge under 18 år er det endvidere ministeriets vurdering, at sådanne tiltag vil være
i overensstemmelse med artikel 24 i den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret)
om børns ret til beskyttelse og omsorg, som er nødvendig for deres trivsel, hvorefter reglerne i
databeskyttelsesforordningen i videst muligt omfang skal fortolkes på en sådan måde, som giver børn den
højeste grad af beskyttelse mod overgreb, herunder beskyttelse imod æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol eller genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse som § 11 g i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen
som led i behandlingen af en sag om negativ social kontrol, en æresrelateret konflikt eller en
genopdragelsesrejse uden samtykke fra det berørte barn eller den unge kan videregive nødvendige oplysninger,
herunder om barnets eller den unges rent private forhold til den sikkerhedskonsulent, som bistår barnets
handlekommune med rådgivning i den konkrete sag. Det foreslås endvidere, at sikkerhedskonsulenterne får
hjemmel til uden samtykke fra det berørte barn eller den unge under 18 år samt uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren at behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets eller den unges
rent private forhold, som kommunalbestyrelsen måtte videregive til sikkerhedskonsulenten i forbindelse med
dennes rådgivning i en konkret sag.
Derudover foreslås det at indføre hjemmel til, at sikkerhedskonsulenterne kan videregive de oplysninger om
barnet eller den unge, som sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde får kendskab til og behandler om den
pågældende til den kommune, sikkerhedskonsulenten er indlånt til.
32
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Forslaget vil betyde, at kommunerne vil få et klart hjemmelsgrundlag til at videregive nødvendige oplysninger
til en sikkerhedskonsulent, herunder oplysninger om et barns eller den unges rent private forhold, i sager om
negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, uden at det vil kræve samtykke fra det berørte barn, den
berørte unge eller fra forældremyndighedsindehaveren. Hjemlen vil også dække kommunalbestyrelsens
videregivelse af oplysninger til sikkerhedskonsulenten, når sikkerhedskonsulenten rådgiver
kommunalbestyrelsen om en genopdragelsesrejse i regi af koordinationsenheden.
Internt i koordinationsenheden vil koordinationsenhedens medlemmer fra Udlændingestyrelsen,
Udenrigsministeriet, sikkerhedskonsulenten som repræsentant for en kommune samt øvrige relevante
myndigheder kunne udveksle relevante oplysninger med hinanden om en konkret sag med hjemmel i de
bestemmelser, der almindeligvis regulerer de enkelte myndigheders adgang til videregivelse og behandling af
oplysninger.
Sikkerhedskonsulenterne vil ikke være en selvstændig myndighed, men vil alene kunne agere på vegne af en
kommune i en konkret sag i kraft af deres ansættelse eller indlån, jf. de i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 2,
foreslåede bestemmelser i § 172 b, stk. 1, i barnets lov og § 12 d, stk. 1, i serviceloven.
Sikkerhedskonsulenterne vil således ikke kunne agere i myndighedssammenhænge uden bemyndigelse fra en
borgers handlekommune i en konkret sag. Det vil eksempelvis ikke være muligt for en sikkerhedskonsulent at
kunne deltage i rådgivningen eller koordineringen af en konkret sag i regi af koordinationsenheden, medmindre
dette sker på bemyndigelse af borgerens handlekommune. Sikkerhedskonsulenten vil dog i alle tilfælde kunne
bistå med generel rådgivning og anonymiseret rådgivning uden bemyndigelse fra en kommune, herunder i
koordinationsenheden eller over for øvrige relevante myndigheder.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen i en konkret sag kunne indhente rådgivning fra en sikkerhedskonsulent
på baggrund af en konkret vurdering af behovet for specialiseret rådgivning, uden at dette vil kræve, at det
berørte barn, den berørte unge eller forældremyndighedsindehaveren vil skulle inddrages i handlekommunens
beslutning om at rådføre sig med sikkerhedskonsulenterne. Forslaget vil medføre en administrativ lettelse for
kommunalbestyrelsen, som alene vil skulle basere indhentelse af rådgivning fra sikkerhedskonsulenten på en
konkret vurdering af behovet herfor og relevansen heraf i den konkrete sag.
Det vil alene være indhentelse af specialiseret rådgivning til brug for sagsoplysningen, som
kommunalbestyrelserne med forslaget vil få hjemmel til at benytte sig af uden samtykke. Forslaget omfatter
således ikke iværksættelse af foranstaltninger eller tiltag rettet mod barnet, den unge eller familien.
Forslaget vil endvidere betyde, at sikkerhedskonsulenten vil få en klar hjemmel til at behandle nødvendige
personoplysninger om det berørte barns eller den berørte unges rent private forhold, som kommunalbestyrelsen
måtte videregive til sikkerhedskonsulenten. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om børnefaglige
undersøgelser eller anden relevant sagshistorik, som kommunalbestyrelsen måtte være i besiddelse af.
Forslaget vil endvidere betyde, at sikkerhedskonsulenten vil få hjemmel til at behandle oplysninger om barnets
eller den unges rent private forhold, som barnet eller den unge selv måtte videregive til sikkerhedskonsulenten.
Forslaget vil derudover betyde, at sikkerhedskonsulenterne vil få en klar hjemmel til at videregive oplysninger
om barnet eller den unge til den kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til (indlånskommune) og,
33
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
som sikkerhedskonsulenten rådgiver i en konkret sag. Bestemmelsen vil omhandle den situation, hvor en
indlånskommune gør brug af sikkerhedskonsulenternes rådgivning, og sikkerhedskonsulenten som led i sit
arbejde bliver bekendt med relevante oplysninger om barnets eller den unges situation, som indlånskommunen
ikke er bekendt med, men som vil være af en sådan relevans for sagen, at indlånskommunen som
handlekommune bør have kendskab hertil.
For et barn eller en ung der har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, og som er sendt på
genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark, vil handlekommunen
være den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for barnets eller den unges
ophold i udlandet, jf. den i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede § 172 c, stk. 1, i barnets lov.
Derudover foreslås det at indsætte en ny bestemmelse som § 11 h i retssikkerhedsloven, hvorefter der i sager
vedrørende voksne borgere omfattet af serviceloven kræves samtykke fra den berørte borger til, at
kommunalbestyrelsen kan videregive den pågældendes oplysninger til en sikkerhedskonsulent, herunder også
hvis sikkerhedskonsulenten rådgiver kommunalbestyrelsen som led i sin funktion i koordinationsenheden.
Som led i forslaget indgår, at kommunalbestyrelsen uden samtykke kan videregive de nødvendige oplysninger,
herunder om borgerens rent private forhold, til sikkerhedskonsulenten, såfremt den berørte borger befinder sig
på et udlandsophold som medfører, at det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, og der
er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt.
Det foreslås endvidere, at der i sager vedrørende voksne borgere omfattet af serviceloven skal kræves samtykke
fra den berørte borger til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle den pågældendes oplysninger og yde
handlekommunen rådgivning i den konkrete sag, herunder også når sikkerhedskonsulenten rådgiver som led i
sin funktion i koordinationsenheden. Det foreslås ligeledes, at sikkerhedskonsulenten skal kunne behandle
oplysningerne uden samtykke, herunder om borgerens rent private forhold, såfremt den berørte borger befinder
sig på et udlandsophold, som medfører, at det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, og
der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt.
Forslaget vil betyde, at der for voksne borgere som udgangspunkt vil gælde et krav om, at den berørte borger
selv vil skulle give sit samtykke til, at borgerens handlekommune kan videregive den pågældendes
personoplysninger til sikkerhedskonsulenten, og til at sikkerhedskonsulenten kan behandle disse. I sager, hvor
det ikke er fysisk muligt at indhente samtykke fra den berørte borger grundet et udlandsophold, og der er grund
til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget betyde, at borgerens handlekommune uden samtykke
kan videregive de nødvendige oplysninger, herunder om borgerens rent private forhold, til
sikkerhedskonsulenten. Med forslaget vil der blive indført en undtagelse til udgangspunktet om, at der skal
indhentes samtykke fra den berørte borger til videregivelse og behandling af den pågældendes
personoplysninger. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i de situationer, hvor en borger grundet et
ufrivilligt udlandsophold er ude af stand til at give sit samtykke til videregivelse og behandling af den
pågældendes oplysninger, og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt. Der vil eksempelvis være
grund til at tro, at et udlandsophold er ufrivilligt, hvis den pågældende borger forud for et udlandsophold har
betroet sig til en sagsbehandler eller en sikkerhedskonsulent om sin situation, og at der på den baggrund er
opstået mistanke om, at der pågår en æresrelateret konflikt, eller at den pågældende er udsat for negativ social
kontrol, og der derfor kan være en risiko for, at den pågældende borger befinder sig ufrivilligt i udlandet.
34
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Med forslaget vil borgerens samtykke til, at sikkerhedskonsulenten vil kunne behandle den pågældendes
personoplysninger i regi af koordinationsenheden endvidere som udgangspunkt være påkrævet. I sager, hvor
det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger grundet et udlandsophold, og der er grund til at
tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget betyde, at sikkerhedskonsulenten uden samtykke vil kunne
behandle de nødvendige oplysninger, som kommunalbestyrelsen videregiver til sikkerhedskonsulenten,
herunder om borgerens rent private forhold.
Det vil være handlekommunen, som vil være ansvarlig for at vurdere og afsøge, om det er muligt at indhente
et samtykke til videregivelse af personoplysningerne, og til om der er grund til at tro, at udlandsopholdet er
ufrivilligt.
Internt i koordinationsenheden vil koordinationsenhedens medlemmer fra Udlændingestyrelsen,
Udenrigsministeriet, sikkerhedskonsulenten som repræsentant for en kommune samt øvrige relevante
myndigheder kunne videregive relevante oplysninger til hinanden og behandle disse med hjemmel i de
bestemmelser, der almindeligvis regulerer de enkelte myndigheders videregivelse og behandling af
oplysninger.
2.4. Ændringer vedrørende børne- og ungeudvalgene
2.4.1. Gældende ret
Retssikkerhedslovens §§ 18-21 indeholder regler om nedsættelse af et børne- og ungeudvalg i kommunerne,
herunder om udpegning og valg af medlemmer af udvalget og forretningsorden for udvalgets arbejde mv.
Efter § 18 i retssikkerhedsloven skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børne- og ungeudvalg i kommunen.
Udvalget afgiver indstillinger om adoption uden samtykke, jf. § 72 i barnets lov, og træffer afgørelse i sager
vedrørende børn og unge, jf. § 142 i barnets lov. § 142 i barnets lov omfatter bl.a. afgørelse om anbringelse
uden samtykke, opretholdelse af en anbringelse, anbringelse på sikrede og særligt sikrede døgninstitutioner
eller afdelinger, afbrydelse af forbindelsen til familie og netværk m.fl. samt visse afgørelser efter lov om
voksenansvar for børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019 som ændret ved § 10 i lov nr.
821 af 9. juni 2020, § 5 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 og § 7 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 (herefter
voksenansvarsloven).
Børne- og ungeudvalget består efter § 19 i retssikkerhedsloven af to medlemmer valgt af
kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, én byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i
retskredsen, og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som
svarer til den kommunale valgperiode. Der udpeges og vælges desuden en stedfortræder for hvert medlem.
Stedfortræderen indkaldes til møde, når medlemmet er forhindret i at deltage. De pædagogisk-psykologisk
sagkyndige medlemmer kan ikke deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller familie
inden for den offentlige forvaltning, herunder behandling af sager i Familieretshuset og klagesager.
Efter § 142, stk. 4, i barnets lov skal mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer stemme for
vedtagelse af afgørelser efter § 142, stk. 1. Dog træffes afgørelser om flytning af et barn eller en ung fra et
privat familieplejeforhold efter § 42, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.
35
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Efter § 143 i barnets lov kan formanden og i dennes fravær næstformanden for børne- og ungeudvalget
træffe foreløbige afgørelser, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente,
at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Adgangen til at træffe sådanne foreløbige afgørelser omfatter
en række nærmere angivne bestemmelser i barnets lov og voksenansvarsloven, herunder afgørelser om
anbringelse uden samtykke, anbringelse på sikrede afdelinger og institutioner og afgørelser om brev og
telefonkontrol under en anbringelse. Det fremgår videre af bestemmelsen, at en sådan foreløbig afgørelse
snarest muligt og inden syv dage efter iværksættelsen af afgørelsen skal forelægges børne- og ungeudvalget
til godkendelse. En sådan forelæggelse skal ske, uanset om den pågældende foranstaltning er ophørt. En
foreløbig afgørelse, der er godkendt af børne- og ungeudvalget har som udgangspunkt gyldighed i en måned,
hvorefter der vil skulle træffes en ny afgørelse efter indstilling til børne- og ungeudvalget, såfremt
anbringelsen eller foranstaltningen skal opretholdes.
Efter § 20 i retssikkerhedsloven vælger børne- og ungeudvalget selv sin formand og næstformand blandt de
medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen. Der er videre fastsat nærmere regler for dommerens
opgaver i udvalget og om dommerens adgang til at forlange at der optages et retsligt forhør efter § 1018 i
retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022 som ændret ved § 344 i lov nr. 718 af 13.
juni 2023, § 2 i lov nr. 741 af 13. juni 2023 og § 31 i lov nr. 753 af 13. juni 2023.
Efter § 21 i retssikkerhedsloven fastsætter social- og boligministeren en forretningsorden for børne- og
ungeudvalget, og social- og boligministeren kan i forretningsordenen dispensere fra kravet i § 19 i
retssikkerhedsloven om, at der for hvert medlem udpeges én stedfortræder. Det er videre fastsat, at indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter regler om vederlag til formanden og de øvrige medlemmer, der er valgt af
kommunalbestyrelsen.
Det er i § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 727 af 10 juli 2019 om forretningsorden for børn og unge-udvalgene
fastsat, at social- og boligministeren efter ansøgning kan godkende, at der udpeges mere end en stedfortræder
for hvert medlem af udvalget. Adgangen til at udpege stedfortrædere blev indført med lov nr. 466 af 31. maj
2000. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 6758, at
muligheden for at godkende udpegning af mere end én stedfortræder er indført for at sikre, at der kan
indkaldes et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg, og at bestemmelsen sigter på at give enkelte af de
største kommuner adgang til at udpege to eller flere stedfortrædere. Det fremgår videre, at det er meget
afgørende, at der er kontinuitet i og koordinering af børne- og ungeudvalgenes arbejde, samt at der kan
oparbejdes erfaring hos medlemmerne og stedfortræderne i udvalget.
2.4.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Siden gennemførelsen af adgangen til at dispensere fra reglerne om én stedfortræder for hvert medlem trådte
i kraft i 2001 er antallet af sager, kommunerne forelægger børne- og ungeudvalget til afgørelse generelt
steget. Det skyldes dels, at en større andel af afgørelser om anbringelse af børn og unge træffes uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, end tidligere, dels at der
gennem årene er sket ændringer i beslutningskompetencen for de mest indgribende sager for børn, unge og
deres forældre. Københavns Kommune oplyste i 2021 til det daværende Social- og Indenrigsministerium, at
kommunen har to hele ugentlige mødedage i udvalget, og at antallet af sager, der behandles i børne- og
36
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
ungeudvalget i kommunen, er steget med 63 pct. fra 2013 til 2021. Social-, Bolig- og Ældreministeriet er
bekendt med, at også andre kommuner har oplevet en stigning i antallet af sager, der skal forelægges børne-
og ungeudvalget til afgørelse.
Det er samtidig Social-, Bolig- og Ældreministeriets oplevelse, at flere kommuner end tidligere henvender
sig til ministeriet og anmoder om dispensation, så der kan udpeges mere end én stedfortræder for konkrete
medlemmer eller hele udvalget, med henvisning til udfordringer i forhold til at stille et beslutningsdygtigt
udvalg. Udfordringerne for kommunerne skyldes bl.a. det stigende antal sager, der forelægges udvalget og
deraf følgende stigning i antallet af mødedage, dels at kommunerne på grund af eksempelvis barselsorlov,
langvarig sygdom, eller for de særligt sagkyndige medlemmer og deres stedfortrædere at medlemmet eller
stedfortræderne er optaget af møder i andre kommuners børne- og ungeudvalg.
Ansøgninger om dispensation til at udpege flere medlemmer behandles restriktivt på baggrund af
forarbejderne, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A, side 6758. Der lægges vægt på, at
dispensationsbestemmelsen er rettet mod enkelte af de største kommuner, og at det er meget afgørende, at
der er kontinuitet i og koordinering af børne- og ungeudvalgenes arbejde, og at medlemmerne og deres
stedfortrædere kan oparbejde erfaring i udvalgets arbejde. Der lægges samtidig vægt på, at
bemyndigelsesbestemmelsen er indført for at sikre, at der kan indkaldes et beslutningsdygtigt børne- og
ungeudvalg, som er afgørende for, at der kan træffes afgørelse i de mest indgribende sager på børneområdet.
Ansøgning om dispensation er forbundet med betydelige administrative ressourcer særligt i kommunerne til
at opgøre sagstal og antallet af mødedage til brug for ministeriets behandling af ansøgningerne.
Det er ministeriets opfattelse, at det i lyset af det stigende antal sager, der behandles i de kommunale børne-
og ungeudvalg og udfordringerne med at sikre beslutningsdygtige børne- og ungeudvalg, er nødvendigt at
forenkle reglerne om adgang til at udpege flere stedfortrædere for børne- og ungeudvalget, herunder også at
sikre udtrykkelig adgang til at udpege midlertidige stedfortrædere ved længerevarende fravær. Det er
samtidig ministeriets opfattelse at der er særlige udfordringer ved de generelle regler i forhold til antallet af
mødedage og sager, der behandles i børne- og ungeudvalget i Københavns Kommune, som medfører behov
for særlige regler for kommunen på dette område.
Endelig er det ministeriets erfaring, at enkelte kommuner har oplevet vanskeligheder i forbindelse med
nedsættelsen af udvalget i forbindelse med valg af formand og næstformand, hvor forretningsordenen i dag
alene angiver, at formand og næstformand vælges af udvalget blandt kommunalbestyrelsesmedlemmerne og
ikke angiver, hvordan udvalget nedsættes, hvis medlemmerne udpeget af kommunalbestyrelsen hver især
peger på sig selv, og de øvrige medlemmer stemmer blankt eller afstår fra at stemme.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med et nyt 2. og 3. pkt. i § 19, stk. 2, i retssikkerhedsloven fastsættes en generel adgang
for de største kommuner til at udpege to stedfortrædere for medlemmerne af børne- og ungeudvalget uden
forudgående ansøgning om dispensation. Konkret foreslås ordningen fastsat sådan, at kommuner med 55.000
indbyggere eller derover, svarende til ca. 33 pct. af kommunerne, får adgang til at udpege to stedfortrædere
for hvert medlem for at sikre et beslutningsdygtigt udvalg i kommuner med et betydeligt antal sager, der skal
behandles i børne- og ungeudvalget.
37
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det foreslås videre, at Københavns Kommune på grund af befolkningstallet og antallet af sager, der
behandles i børne- og ungeudvalget i kommunen, får adgang til at udpege tre stedfortrædere for hvert
medlem, ligesom Københavns Kommune af samme årsager og for at sikre et rimeligt honorar for et
omfattende arbejde får adgang til at beslutte, at der kan udpeges i alt tre næstformand blandt de udpegede
medlemmer og stedfortrædere, der er valgt blandt medlemmerne af borgerrepræsentationen efter § 19, stk. 1,
nr. 1, og stk. 2 i retssikkerhedsloven.
For at sikre, at børne- og ungeudvalgene også generelt bliver mere robuste med hensyn til ferie, barsel,
sygdom eller andet længerevarende fravær, foreslås indført en bemyndigelsesbestemmelse, som giver social-
og boligministeren adgang til at fastsætte nærmere regler for at udpege midlertidige eller nye stedfortrædere.
Det forudsættes, at der ved udmøntningen af reglerne tages afsæt i de generelle regler, der er fastsat for de
øvrige stående udvalg i kommunerne på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område.
Af samme årsag og ud fra samme hensyn til at sikre robuste og beslutningsdygtige børne- og ungeudvalg
foreslås, at kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner får adgang til at beslutte, om der lokalt skal gives
mulighed for, at stedfortrædere for de medlemmer af udvalget, der er udpeget af kommunalbestyrelsen, kan
’krydses’, hvis dette er nødvendigt af hensyn til at kunne stille et beslutningsdygtigt udvalg. Herved vil en
stedfortræder kunne træde i stedet for det andet medlem af udvalget.
Der foreslås videre en lignende ordning, der dog ikke forudsætter kommunalbestyrelsens godkendelse, i
forhold til at kunne ’krydse’ stedfortrædere for de pædagogisk-psykologisk sagkyndige, så en sagkyndig
stedfortræder vil kunne deltage i et børne- og ungeudvalgsmøde i stedet for det andet sagkyndige medlem,
end den pågældende sagkyndige er udpeget som stedfortræder for.
Endelig foreslås, at social- og boligministeren bemyndiges til i forretningsordenen for børne- og
ungeudvalgene at kunne fastsætte nærmere regler om valg af formand og næstformand eller -formænd, og
om adgang til at et eller flere udvalgsmedlemmer i helt særlige tilfælde kan deltage i møder virtuelt.
2.5. Grønlandske og færøske borgere i tilbud i Danmark
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
serviceloven. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark. Det
fremgår af § 196, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland. Tilsvarende fremgår det
af § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
barnets lov. Barnets lov finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark.
Det fremgår af § 214, stk. 1, i barnets lov, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov givet
bemyndigelse til efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler
vedrørende grønlandske og færøske borgere. Ministeren kan således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven
og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov fastsætte regler om visitation, betaling og refusion, handleplaner,
handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af færøske
38
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter serviceloven hhv.
barnets lov.
Bemyndigelserne er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 471 af 8. maj 2023 om døgnophold i
tilbud i Danmark og Grønland (Grønlandsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 715 af 31. maj 2017 om
døgnophold i tilbud i Danmark og på Færøerne (Færøbekendtgørelsen). Disse to bekendtgørelser indeholder
bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om en borgers
døgnophold i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af
indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.
Bemyndigelserne i § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov finder alene anvendelse for
borgere, der placeres i tilbud i Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelserne
finder således ikke anvendelse for borgere, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller
fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i
Danmark.
Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle,
som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20
år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge
fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den
sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til
den sociale lovgivning.
Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle,
som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en
tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at
retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe
bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.
Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte
midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem
eller institution i en række angivne situationer. Efter stk. 2 kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en
institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse
uden for anstalt. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter
regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med hjemmel i denne
bemyndigelsesbestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 1152 af 7. december 2009 om anbringelse og
overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelse- og
overførselsbekendtgørelsen).
Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en
forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i
39
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder,
helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den
dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse
uden for arresthus eller fængsel.
Efter § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en
institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre det skønnes bedst for den unge at udstå straffen på Færøerne,
og der ikke kan findes en egnet institution mv. på Færøerne, eller afgørende hensyn til retshåndhævelsen
taler imod anbringelse uden for arresthus eller fængsel. Justitsministeren kan efter § 78, stk. 5, fastsætte
nærmere regler om anbringelse af dømte i institutioner m.v. uden for arresthus eller fængsel.
Bemyndigelserne i § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov indeholder ikke hjemmel til, at
der kan fastsættes regler om handlekommuneforholdet i Danmark efter, at en grønlandsk eller færøsk borgers
ophold i et tilbud i Danmark omfattet af reglerne udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214,
stk. 3, i barnets lov er ophørt. Ophøret kan f.eks. skyldes, at borgeren af en dansk ret dømmes til anbringelse
på en institution, eller at borgeren ikke længere ønsker at have ophold på tilbuddet og samtidigt ikke ønsker
eller kan hjemrejse til Grønland eller Færøerne og derfor forbliver i Danmark. I sådanne tilfælde finder de
almindelige regler om handlekommune i §§ 9 og 9 a i retssikkerhedsloven derfor anvendelse. For voksne vil
handlekommunen herefter være den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9,
stk. 1, i retssikkerhedsloven. For borgere dømt til anbringelse på en institution vil det således være
beliggenhedskommunen for den pågældende institution, der er handlekommune. Dette gælder uanset, at
denne kommune ikke har indgået eller været involveret i aftalen med den grønlandske eller færøske sociale
myndighed om borgerens ophold. For børn vil det efter § 9 a, stk. 1, gælde, at barnets handlekommune vil
være den kommune, der er handlekommune for forældremyndighedsindehaveren i sager efter serviceloven.
Såfremt barnets forældremyndighedsindehaver ikke opholder sig i Danmark, vil barnets handlekommune
være den kommune, hvor barnet bor eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9 a, stk. 3. I begge tilfælde vil det
ligesom for voksne kunne være tilfældet, at barnets handlekommune ikke er den kommune, der har indgået
aftalen med den grønlandske eller færøske myndighed.
2.5.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Det er ministeriets opfattelse, at den uklare retstilstand, mht. hvilke bestemmelser der finder anvendelse for
grønlandske og færøske borgere, der er anbragt i tilbud i Danmark, men hvor afgørelsen ikke er truffet af en
grønlandsk eller færøsk social myndighed, og som dermed ikke er omfattet af regler udstedt i medfør af §
196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov, er uhensigtsmæssig. Dette gælder særligt uklarhed
mht. retstilstanden for indgreb over for borgeren, såsom reglerne om magtanvendelse og besøgsrejser.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at den kommune, der har indgået aftale med en grønlandsk eller
færøsk myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov
om en borgers ophold, fortsat er nærmest til at være borgerens handlekommune, efter at opholdet omfattet af
aftalen er ophørt, hvis borgeren forbliver i Danmark.
2.5.3. Den foreslåede ordning
40
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
For så vidt angår grønlandske og færøske borgere, der anbringes i tilbud i Danmark, men hvor det ikke sker
på baggrund af en afgørelse fra en grønlandsk eller færøsk social myndighed, men som led i gennemførelsen
af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelse af en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret,
foreslås det, at social- og boligministeren gives en bemyndigelse til at udstede regler, der svarer til den
bemyndigelse, der gælder, når opholder sker på baggrund af en afgørelse fra en grønlandsk eller færøsk
social myndighed.
Der foreslås således med lovforslagets § 1, nr. 5, og § 3, nr. 4, ændringer af § 196, stk. 2, 1. pkt., i
serviceloven og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov, således at social- og boligministeren efter aftale med
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse fastsætter regler om visitation,
betaling og refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., hvor en
varetægtsfængsling gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret
fuldbyrdes i Danmark ved ophold i et tilbud efter serviceloven hhv. barnets lov.
For så vidt angår handlekommuneforholdet, når en grønlandsk eller færøsk borgers ophold omfattet af regler
udstedt i medfør af § 196, stk. 2, i serviceloven eller § 214, stk. 3, i barnets lov, ophører, foreslås med
lovforslagets § 2, nr. 17, indført en ny bemyndigelse som § 90, stk. 3, i retssikkerhedsloven. Efter den
foreslåede bestemmelse vil social- og boligministeren kunne fastsætte særlige regler om
handlekommuneforholdet efter ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på
baggrund af en aftale mellem en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter
regler udstedt i medfør af § 196 i serviceloven eller § 214 i barnets lov.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 17, og § 3, nr. 4, og bemærkningerne hertil.
2.6. Tydeliggørelse af eksisterende hjemmel til indsamling og anvendelse af data på social- og ældreområdet
2.6.1. Gældende ret
Bestemmelser om statistik, analyse, information m.v. på det sociale område findes i kapitel 12 i
retssikkerhedsloven.
Det fremgår af § 82, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette statistiske oplysninger m.v., som social-
og boligministeren anmoder om.
Det fremgår af § 82, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan forlange, at
kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke overholder forpligtelsen efter stk. 1, inden for
en af ministeren fastsat frist iværksætter en handlingsplan for at sikre rettidige og retvisende
dataindberetninger. Det fremgår af bemærkningerne til § 82, stk. 2 i retssikkerhedsloven, jf.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 150 som fremsat, side 53, at bestemmelsen først anvendes efter
forudgående dialog og samarbejde med kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er kun i de tilfælde,
hvor dialog og samarbejde med kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke fører til bedre
dataindberetninger, at ministeren vil kræve, at der iværksættes en handlingsplan.
41
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det følger af § 82, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette statistiske oplysninger m.v., som
ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122,
151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Efter § 82, stk. 4, i retssikkerhedsloven kan social- og boligministeren fastsætte retningslinjer for
udarbejdelsen af den handlingsplan, der er nævnt i lovens § 82, stk. 2.
Det følger af bemærkningerne til § 82 i retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, L 228
som fremsat, side 4900, at bestemmelsen med mindre ændringer svarer til § 23 i den sociale styrelseslov.
Ifølge bemærkningerne til § 23 i forslaget til lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige
anliggender, jf. Folketingstidende 1969-70, tillæg A, spalte 1981-1982, gav bestemmelsen socialministeren
og indenrigsministeren adgang til at fordre alle fornødne oplysninger fra vedkommende myndigheder og
institutioner, som måtte betragtes som et naturligt led i deres tilsynsfunktioner. Herudover ville
bestemmelsen kunne anvendes som grundlag for tilvejebringelse af nødvendige statistiske oplysninger eller
oplysninger om forsøgsvirksomhed eller erfaringer, som burde kunne formidles på landsomfattende basis.
Det følger af databeskyttelsesloven, databeskyttelsesforordningen og i øvrigt af almindelige
forvaltningsretlige principper, at de oplysninger, som ministeren kan indsamle, skal være nødvendige til
opfyldelse af saglige formål inden for ressortområdet.
Det fremgår af § 83, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af
social- og boligministeren fastsat frist at give Social-, Bolig og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger
og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for
udviklingen, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af
ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og
forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151
c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service, og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov,
herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.
Det fremgår af § 83, stk. 3, at kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i
kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af social- og boligministeren, at skaffe uddybende
oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Det fremgår af § 83, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til
temaplanlægning, i kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af ældreministeren, at skaffe
uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Det fremgår af § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om
omfanget af oplysninger, jf. lovens § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 3, og om, hvordan de skal ajourføres og
indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
42
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Der er i medfør af § 82, stk. 4, og § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, fastsat regler om kommunernes
indberetning af data på det sociale område i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2022 om
dataindberetninger på socialområdet (herefter databekendtgørelsen). Reglerne omfatter blandt andet
kommunernes pligt til at indberette personoplysninger om børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, og
om udsatte voksne, der modtager stofmisbrugsbehandling, herunder oplysninger om deres sagsforløb. Der
fremgår ligeledes regler af bekendtgørelsen om, hvem der er databehandler for de indberettede oplysninger,
hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat, samt frist for indberetning af oplysningerne.
Det fremgår af bemærkningerne til § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg
A, L 150 som fremsat, side 55, at kravene til dataindberetning så vidt skal muligt fastsættes under hensyn til
at sikre mindst mulig indberetningsbyrde for kommunalbestyrelserne og regionsrådene samt så vidt muligt
sikre smidige overførsler af data mellem kommunerne, regionerne og staten. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 150 som fremsat, side 22, at der ikke vil blive
stillet krav om udskiftning af it-systemer.
Konstateres væsentlige og vedvarende fejl eller mangler i kommunernes og regionernes indberetninger vil
det være muligt for Social-, Bolig- og Ældreministeriet med henvisning til retssikkerhedsloven at kræve, at
kommunerne og regionerne retter op på praksis.
Det fremgår af § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af de
indberettede oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161,
stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk. 3, og § 83,
stk. 2 og 4, i retssikkerhedsloven og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og indberettes, herunder om
leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Der er i medfør af § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, fastsat regler om kommunernes indberetning af data på
ældreområdet i bekendtgørelse nr. 298 af 17. marts 2023 om dataindberetninger af visse ydelser på
ældreområdet. Bekendtgørelsen finder, jf. § 1, stk. 1, anvendelse i forbindelse med, at kommunalbestyrelsens
kan indberette oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter
§§ 83-84 og 86 i serviceloven.
Det fremgår desuden af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren hvert år inden den 1. juli
på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i
Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
2.6.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmel til at indsamle og anvende oplysninger, herunder
personoplysninger m.v., fra kommuner og regioner fremstår upræcis i det nuværende kapitel 12 i
retssikkerhedsloven.
Det er først og fremmest uklart, hvilke oplysninger ministeriet har hjemmel til at indsamle efter §§ 82 og 84.
I dag fremgår det således hverken af overskriften til kapitel 12 eller af ordlyden af de konkrete bestemmelser,
43
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
at der er tale om indsamling af oplysninger på personniveau, dvs. mikrodata, og ikke alene indsamling af
statistiske oplysninger, forstået som allerede bearbejdet data.
Det fremgår dog af forarbejderne til loven, at det har været hensigten at udveksle oplysninger også på
personniveau. I medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i retssikkerhedslovens § 82, stk. 4, og § 84, stk. 1,
udsteder Social-, Bolig- og Ældreministeriet databekendtgørelsen, som blandt andet regulerer, hvilke
oplysninger der skal indberettes til ministeriet samt formatet herfor. Det fremgår af bemærkningerne til
loven, at databekendtgørelsen så vidt muligt skal samle regler og informationer om dataindberetninger på det
sociale område, herunder regler tidligere fastsat i bekendtgørelse nr. 1338 af 18. november 2016 om
retssikkerhed og administration på det sociale område (herefter retssikkerhedsbekendtgørelsen), hvor der
bl.a. var fastsat nærmere regler for indberetning af oplysninger om brugere af herberger, forsorgshjem m.v.
efter § 110 i serviceloven, oplysninger vedr. borgere i behandling for stofmisbrug, anbringelser m.v.
Ligeså udsteder Social-, Bolig- og Ældreministeriet, i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i
retssikkerhedslovens § 84, stk. 2, bekendtgørelse om dataindberetninger af visse ydelser på ældreområdet,
som regulerer kommunernes indberetning af oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen om indsatser for borgere i
alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i lov om social service. Bekendtgørelserne foreskriver således
indberetning af oplysninger på personniveau.
Dernæst er det uklart, hvad formålet med indsamlingen af oplysningerne er, herunder hvad de indsamlede
oplysninger må anvendes til.
Ministeriet har været i dialog med Datatilsynet i forbindelse med afdækning af anvendelsesmulighederne for
så vidt angår data, der er indsamlet med hjemmel i § 82, stk. 1, og § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Det
følger heraf, at behandlingen af de indsamlede oplysninger, her forstået som mikrodata, kun må ske med
henblik på udarbejdelsen af statistik. Oplysningerne kan derfor f.eks. ikke alene behandles i journalistisk
øjemed, til brug for administrativ sagsbehandling eller i forbindelse med patientbehandling over for fysiske
enkeltpersoner. Denne begrænsning gælder under hele behandlingen og kan ikke senere fraviges ved at
indhente samtykke fra de borgere, som oplysningerne omhandler.
Det følger heraf, at statistiske opgørelser, udarbejdet på baggrund af de indsamlede oplysninger, kan danne
grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde,
analyser, forskning m.v., såfremt det af resultaterne ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.
Opgørelserne kan ligeledes foretages på tilbuds- eller kommuneniveau med nævnelse af tilbuddets eller
kommunens fulde navn, såfremt de generelle regler om persondiskretionering overholdes. Det er ministeriets
vurdering, at der er behov for at præcisere dette i retssikkerhedslovens kapitel 12.
Ud over at hjemmelen til at indsamle og anvende oplysninger fremstår uklar i det nuværende kapitel 12,
fremstår kapitlet ustruktureret, idet det bærer præg af at være stykket sammen ved flere forskellige
ændringslovforslag. Det er på baggrund heraf Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov
for at nyaffatte §§ 82 og 84 og i den forbindelse omstrukturere kapitel 12.
2.6.3. Den foreslåede ordning
44
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det foreslås, at retssikkerhedslovens kapitel 12 omstruktureres, herunder at der indsættes yderligere
relevante paragrafoverskrifter, at §§ 82 og 84 nyaffattes, samt at der tilføjes en ny § 82 a. Forslaget har til
formål at gøre indholdet i kapitlet mere letforståeligt ved at tydeliggøre hvilke krav om indberetning af data
på social- og ældreområdet, der stilles til kommunerne, regionerne og leverandører af ydelser og tilbud på
social- og ældreområdet.
Som beskrevet i afsnit 2.6.2. er det i dag ikke præciseret, hvorvidt der kan indsamles oplysninger på
personniveau. Med den foreslåede nye § 82, stk. 1, foreslås det tydeliggjort, at pligten til at tilvejebringe og
indberette oplysninger, som social- og boligministeren anmoder om, også omfatter oplysninger på
personniveau.
Tilsvarende foreslås det med den foreslåede nye § 82 a, stk. 1, tydeliggjort, at pligten til at tilvejebringe og
indberette oplysninger, som ældreministeren anmoder om, også omfatter oplysninger på personniveau.
Som beskrevet i afsnit 2.6.2. er det i dag ligeledes ikke tydeligt, hvad de indsamlede oplysninger må
anvendes til. Med de foreslåede nye § 82, stk. 2, og § 82 a, stk. 2, foreslås det tydeliggjort, at oplysningerne,
der er indsamlet til brug for udarbejdelsen af statistik, må danne grundlag for blandt andet politikudvikling,
tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde, analyser, forskning m.v. Statistik, udarbejdet på
baggrund af de indsamlede oplysninger, må således godt anvendes i forbindelse med eksempelvis
administration over for enkelte tilbud eller kommuner. Indsamlede oplysninger må derimod fortsat ikke
anvendes til administrativ sagsbehandling eller patientbehandling over for en enkelt borger.
Forslaget vil ikke i sig selv indebære et øget krav om dataindberetning, da kravene hertil fortsat vil blive
fastsat i relevante bekendtgørelser. Forslaget vil alene indebære, at gældende ret skrives tydeligere frem, og
at indholdet af kapitel 12 i retssikkerhedsloven og de enkelte bestemmelser deri generelt formidles på en
mere læsevenlig måde, end i dag. Der skabes ligeledes et bedre overblik over, hvilke bemyndigelser social-
og boligministeren har, og hvilke bemyndigelser ældreministeren har gennem tilføjelsen af overskrifter til
bestemmelserne i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 9-16.
2.7. Etablering af hjemmel til indsamling af oplysninger fra offentlige og private leverandører af ydelser og
tilbud på social- og ældreområdet
2.7.1. Gældende ret
Det fremgår af § 82, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette statistiske oplysninger m.v., som social-
og boligministeren anmoder om.
Det fremgår desuden af § 82, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har
pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette statistiske oplysninger m.v., som
ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122,
151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
45
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Ifølge bemærkningerne til § 82 i retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, L 228 som
fremsat, side 4900, svarer § 82, stk. 1, med mindre ændringer til § 23 i den sociale styrelseslov.
Ifølge bemærkningerne til § 23 i forslaget til lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige
anliggender, jf. Folketingstidende 1969-70, tillæg A, spalte 1981-1982, gav bestemmelsen socialministeren
og indenrigsministeren adgang til at fordre alle fornødne oplysninger fra vedkommende myndigheder og
institutioner, som måtte betragtes som et naturligt led i deres tilsynsfunktioner. Herudover fremgår det af
bemærkningerne, at bestemmelsen kunne anvendes som grundlag for tilvejebringelse af nødvendige
statistiske oplysninger eller oplysninger om forsøgsvirksomhed eller erfaringer, som burde kunne formidles
på landsomfattende basis.
Ifølge bemærkningerne til § 82, stk. 2, senere ændret til stk. 3, i retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende
2015-16, L 129 som fremsat, side 17, er bestemmelsen indført som en konsekvens af, at det ved kongelig
resolution af 28. juni 2015 blev bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overførtes fra
det ved den kongelige resolution oprettede Social- og Indenrigsministerie til Sundheds- og Ældreministeriet.
Dermed blev ressortansvaret for serviceloven, som retssikkerhedsloven gælder for, opdelt mellem Social- og
Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.
Som konsekvens heraf blev §§ 82-84 i retssikkerhedsloven delt mellem social- og indenrigsministeren og
sundheds- og ældreministeren, hvorfor § 82, stk. 2, senere ændret til stk. 3, blev indført.
§ 82, stk. 1, i retssikkerhedsloven, vedrører således kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes pligt til at
tilvejebringe og indberette oplysninger, som social- og boligministeren anmoder om, mens § 82, stk. 3, i
retssikkerhedsloven, vedrører kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes en pligt til at tilvejebringe og
indberette oplysninger, som ældreministeren anmoder om.
Det fremgår i forlængelse heraf af § 84, stk. 1, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om omfanget
af oplysninger, jf. § 82, stk. 1, og om, hvordan de skal ajourføres og indberettes, herunder om leveranceform,
leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Endvidere fremgår det af § 84, stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger for
hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk. 3, og om, hvordan oplysningerne skal
ajourføres og indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er
datamodtager.
2.7.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Det nationale datagrundlag om borgere, der modtager eller ønsker at modtage indsatser på social- og
ældreområdet er i dag begrænset til oplysninger, som enten kommunerne eller regionerne besidder, idet
henholdsvis social- og boligministeren og ældreministeren alene kan stille krav til kommunalbestyrelsernes
og regionsrådenes indberetning af oplysninger.
46
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud er i dag forpligtigede til at indberette oplysninger til
brug for Tilbudsportalen, jf. § 14 i serviceloven, og Plejehjemsoversigten, jf. § 14 a i serviceloven. Reglerne
giver imidlertid ikke mulighed for at stille krav direkte til de offentlige og private leverandører, om
indberetning af oplysninger på personniveau om de borgere, som modtager eller ønsker at modtage hjælp og
støtte fra leverandørerne.
Gældende lov giver således hverken social- og boligministeren eller ældreministeren mulighed for over for
offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud på social- og ældreområdet, at stille krav om
indberetning af oplysninger om de borgere, som modtager eller ønsker at modtage hjælp og støtte fra
leverandørerne. Det skal ses i sammenhæng med, at en lang række ydelser og tilbud efter serviceloven og
barnets lov – bliver leveret af private leverandører. Eksempelvis drives knap to ud af tre herberger og
forsorgshjem m.v. i 2023 af en privat leverandør, herunder en fond, en selvejende institution eller lignende.
Leverandører af ydelser og tilbud besidder central viden om borgerne og den indsats, borgerne modtager,
samt viden om de borgere, der retter henvendelse til leverandøren, men som af forskellige årsager bliver
afvist.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan i dag ikke pålægge leverandørerne at indberette oplysninger herom.
Statistikkerne om udsatte borgere, der henvender sig til henholdsvis kvindekrisecentre efter § 109 og
herberger, forsorgshjem m.v. efter § 110 i serviceloven beror således eksempelvis alene på oplysninger, som
leverandørerne heraf frivilligt har valgt at indberette til Danmarks Statistik.
Det betyder, at der i dag er begrænset viden om antallet af borgere, der bliver afvist af herberger,
forsorgshjem, kvindekrisecentre m.v., hvilket medfører, at viden om kapacitet- og kapacitetsudfordringer
også er begrænset.
Ydermere bliver oplysninger om udsatte borgere, der opholder sig på herberger, forsorgshjem,
kvindekrisecentre m.v., på grund af den manglende hjemmel til at indsamle oplysninger direkte fra
leverandørerne, i dag ikke er reguleret i databekendtgørelsen, men indsamlet af Danmarks Statistik med
hjemmel i lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. maj 2018.
Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til retssikkerhedsloven, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L
150 som fremsat, side 23, at det var intentionen, at databekendtgørelsen skulle være det regelsæt, som
kommuner og regioner kunne tilgå for nemt at få overblik over, hvilke data på det sociale område de skal
indberette til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det strider således imod intentionen med databekendtgørelsen, at den ikke omfatter samtlige statistikker på
det sociale område.
At retssikkerhedsloven ikke giver mulighed for at stille indberetningskrav til leverandører af ydelser og
tilbud på social- på ældreområdet, begrænser således viden om borgere og indsatser på social- og
ældreområdet.
Offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud er allerede i dag forpligtigede til at indberette
oplysninger til brug for Tilbudsportalen, jf. § 14 i serviceloven. Det er imidlertid ikke muligt i den
47
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
forbindelse at stille krav om indberetning af oplysninger på personniveau om de borgere, som modtager
hjælp og støtte fra leverandørerne.
Det er som følge heraf Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for at tilvejebringe den
fornødne hjemmel i retssikkerhedsloven til at stille krav til, at offentlige og private leverandører af ydelser og
tilbud efter lov om social service og barnets lov skal indberette oplysninger til Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, ud over de oplysninger, som indhentes via bekendtgørelsen om plejehjemsoversigten og
bekendtgørelsen om Tilbudsportalen.
En sådan hjemmel vil i øvrigt bidrage til at skabe større gennemsigtighed om, hvilke krav der er til
dataindberetninger på social- og ældreområdet generelt, da det giver mulighed for at samle indberetningskrav
til socialstatistikkerne i databekendtgørelsen og indberetningskrav til statistikken om sociale ydelser til ældre
i bekendtgørelse om dataindberetninger af visse ydelser på ældreområdet.
Kravene til dataindberetning vil så vidt muligt skulle fastsættes under hensyn til at sikre mindst mulig
indberetningsbyrde for leverandørerne samt så vidt muligt at sikre smidige overførsler af data mellem
leverandørerne og staten.
Med etableringen af den beskrevne hjemmel vil det være muligt at styrke rammerne for arbejdet med at sikre
bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet. Dette er væsentligt, idet et godt
datagrundlag, hvorigennem det er muligt at identificere de socialpolitiske indsatser, der har de bedste
effekter, og som er mest omkostningseffektive, kan medvirke til tilrettelæggelsen af en bedre social indsats
til gavn for borgerne.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med de foreslåede § 82, stk. 1 og § 82 a, stk. 1, at henholdsvis social- og boligministeren og
ældreministeren gives mulighed for at stille krav til offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud på
social- og ældreområdet om indberetning af oplysninger om de borgere, som modtager eller ønsker at
modtage hjælp og støtte fra leverandørerne.
Det følger af den foreslåede nye § 82, stk. 1, at forpligtelsen til at indberette oplysninger vil omfatte de
offentlige og private leverandører, der leverer ydelser og tilbud efter lov om social service og barnets lov.
Det følger ligeledes af den foreslåede nye § 82 a, stk. 1, at forpligtelsen til at indberette oplysninger vil
omfatte offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 3, hvilket omfatter hjælp og
støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Forslaget vil ikke i sig selv indebære et øget krav om dataindberetning for de af bestemmelsen omfattede
offentlige og private leverandører, da kravene hertil vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Forslaget vil
alene indebære, at henholdsvis social- og boligministeren og ældreministeren vil få bemyndigelse til at
regulere kravene til leverandørenes indberetning af oplysninger til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
48
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og 12.
2.8. Etablering af hjemmel vedr. krav om handlingsplan for rettidige og retvisende dataindberetninger
2.8.1. Gældende ret
Det fremgår af § 82, stk. 2, at social- og boligministeren kan forlange, at kommunalbestyrelser og regionsråd,
der gentagne gange ikke overholder forpligtelsen efter stk. 1, inden for en af ministeren fastsat frist
iværksætter en handlingsplan for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger.
Det fremgår endvidere af § 82, stk. 4, at social- og boligministeren kan fastsætte retningslinjer for
udarbejdelsen af den handlingsplan, der er nævnt i stk. 2.
Der er ikke i retssikkerhedsloven hjemmel til, at ældreministeren på samme måde som social- og
boligministeren kan forlange af kommunalbestyrelser og regionsråd, at de skal iværksætte en handlingsplan
for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger.
Der er desuden ikke i retssikkerhedsloven hjemmel til, at hverken social- og boligministeren eller
ældreministeren kan forlange, at leverandører af ydelser og tilbud, der gentagne gange ikke har overholdt
forpligtelsen til at indberette oplysninger, inden for en af ministeren fastsat frist iværksætter en handlingsplan
for at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Der er desuden ikke hjemmel til, at ministeren kan
fastsætte retningslinjer for handlingsplanen.
2.8.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Et godt datagrundlag på social- og ældreområdet er vigtigt i den nationale og lokale styring og
tilrettelæggelse af området, ligesom det kan danne grundlag for statistiske sammenligninger af indsatser for
borgerne på tværs af kommuner.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer på den baggrund, at det er væsentligt, at det sikres, at social- og
boligministeren og ældreministeren får bedre muligheder for at følge op på efterlevelsen af kravene til
dataindberetninger på social- og ældreområdet.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med den foreslåede nye § 82, stk. 4, at social- og boligministeren får bemyndigelse til at
forlange, at offentlige og private leverandører af ydelser efter serviceloven og barnets lov skal udarbejde og
iværksætte en handlingsplan, der skal sikre, at de oplysninger, som er indberettet af leverandøren, er
retvisende og indberettet rettidigt. Det foreslås ligeledes, at ministeren skal kunne fastsætte retningslinjer for
indholdet af handlingsplanen samt kunne fastsætte tidsfristen for udarbejdelsen heraf.
Det foreslås med den foreslåede nye § 82 a, stk. 5, at ældreministeren får bemyndigelse til at forlange, at
offentlige og private leverandører af ydelser og hjælp efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-
151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, samt
49
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde og iværksætte en handlingsplan, der skal sikre, at de
oplysninger, som er indberettet af myndigheden eller leverandøren, er retvisende og indberettet rettidigt. Det
foreslås ligeledes, at ministeren skal kunne fastsætte retningslinjer for indholdet af handlingsplanen samt
kunne fastsætte tidsfristen for udarbejdelsen heraf.
Bestemmelserne vil først skulle anvendes efter forudgående dialog og samarbejde med leverandøren,
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Det er således kun i de tilfælde, hvor dialog og samarbejde med
leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke fører til bedre dataindberetninger, at den
pågældende minister vil kunne kræve, at der iværksættes en handlingsplan.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og 12.
2.9. Etablering af hjemmel til indenrigs- og sundhedsministerens indsamling af oplysninger på social- og
ældreområdet
2.9.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 298 af 17. marts 2023 om dataindberetning af visse ydelser på
ældreområdet, som er udstedt i medfør af § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at bekendtgørelsen finder
anvendelse i forbindelse med kommunalbestyrelsens indberetning af oplysninger til Sundhedsdatastyrelsen
om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven, vedrørende personlig
hjælp, omsorg og pleje.
Det fremgår endvidere af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om dataindberetning af visse ydelser på ældreområdet,
at Sundhedsdatastyrelsen er datamodtager af de indberettede oplysninger, og at Sundhedsdatastyrelsen har
dataansvaret for disse oplysninger.
Bekendtgørelse om dataindberetninger af visse ydelser på ældreområdet regulerer således kommunernes
indberetning af oplysninger på ældreområdet til Sundhedsdatastyrelsen.
2.9.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Indsatser efter §§ 83-84 og 86 gives til borgere over 18 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer. Oftest gives indsatserne til ældre borgere, og ressortansvaret for bestemmelserne i
serviceloven er derfor ældreministerens.
Da der i januar 2021 ved kongelig resolution blev gennemført en ressortændring, hvormed Sundheds- og
Ældreministeriet blev til Sundhedsministeriet, og Social- og Indenrigsministeriet blev til Social- og
Ældreministeriet, blev det imidlertid aftalt, at dataansvaret for data på ældreområdet efter serviceloven blev
fastholdt hos sundhedsministeren (Sundhedsdatastyrelsen). I forlængelse heraf blev det aftalt, at der skulle
gennemføres en ændring af §§ 82-84 i retssikkerhedsloven, hvormed bemyndigelsesbestemmelserne for pligt
til indberetning af data efter lov om social service på ældreområdet skulle affattes således, at
sundhedsministeren ville få bemyndigelse til at fastsætte regler for indsamling af data på ældreområdet efter
forhandling med ældreministeren.
50
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer derfor, at der er behov for at etablere en hjemmel i
retssikkerhedsloven, der giver indenrigs- og sundhedsministeren mulighed for at fastsætte regler for
indsamling af oplysninger om personlig hjælp, omsorg og pleje efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven efter
forhandling med ældreministeren.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med den foreslåede nye § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at indenrigs- og sundhedsministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte regler for indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18
år og derover efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven efter forhandling med ældreministeren.
Forslaget vil ikke i sig selv indebære et øget krav om dataindberetning for leverandører, kommuner og
regioner, da kravene hertil fortsat vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Forslaget vil alene indebære,
at indenrigs- og sundhedsministeren vil få bemyndigelse til at regulere indberetningskravene vedr.
oplysninger om de nævnte indsatser efter forhandling med ældreministeren. Ved udmøntningen af
bemyndigelsen vil kravene til dataindberetning skulle fastsættes under hensyn til at sikre mindst mulig
indberetningsbyrde for leverandører, kommuner og regioner.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 15.
2.10. Etablering af hjemmel til ældreministerens indsamling af oplysninger på sundhedsområdet
2.10.1. Gældende ret
Ældreministeren har i dag alene mulighed for at indsamle oplysninger fra kommunalbestyrelser, regionsråd
m.v. for visse ydelser givet efter lov om social service og barnets lov. Det følger således af § 82, stk. 3, at
kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe
og indsende statistiske oplysninger m.v., som ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter
§§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om
social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Visse indsatser til borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller særlige sociale problemer,
herunder ældre borgere, bliver imidlertid leveret efter sundhedsloven. Det drejer sig bl.a. om
hjemmesygepleje efter § 138 i sundhedsloven.
Oplysninger om indsatser efter § 138 i sundhedsloven bliver i dag indberettet af kommunerne til
Sundhedsdatastyrelsen, idet oplysningerne indgår i statistikken om sociale ydelser til ældre. Det er indenrigs-
og sundhedsministeren, der regulerer kommunernes indberetninger heraf.
2.10.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
Hjemmesygepleje efter § 138 i sundhedsloven leveres ofte til ældre borgere, hvorfor oplysninger herom er
relevante for ældreministeren.
51
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
For at styrke ældreministerens muligheder for netop at indsamle viden om hjemmesygepleje efter § 138 i
sundhedsloven til brug for statistik, der kan danne grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse,
kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde, analyser, forskning m.v., vurderer Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at der er behov for at etablere en hjemmel i retssikkerhedsloven, der giver ældreministeren
mulighed for at fastsætte regler for indsamling af oplysninger om hjemmesygepleje efter § 138 i
sundhedsloven efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med den foreslåede nye § 84, stk. 1, at ældreministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler
for indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven
efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.
Forslaget vil ikke i sig selv indebære et øget krav om dataindberetning for leverandører, kommuner og
regioner, da kravene hertil vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Forslaget vil alene indebære, at
ældreministeren vil få bemyndigelse til at regulere indberetningskravene vedr. oplysninger om de nævnte
indsatser efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 15.
3. Forholdet til databeskyttelsesreglerne
3.1. Lovforslagets dele vedr. sikkerhedskonsulentordningen
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
og
koordinationsenheden
mod
Med den i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 5, foreslåedes bestemmelse i § 172 b g, stk. 1, i barnets lov og §
12 d, stk. 1 i serviceloven, er sikkerhedskonsulenterne ligesom i dag kommunalt forankret. Som noget nyt
foreslås det at indskrive i loven, at sikkerhedskonsulenternes ansættelseskommune får en myndighedsopgave
ved at stille sikkerhedskonsulenterne rådgivning til rådighed for andre kommuner i konkrete sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Den foreslåede ordning, hvorefter ansættelseskommunen skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning til
rådighed for andre kommuner, betyder, at sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune derved pålægges en
opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel
6, stk. 1, litra e. Ansættelseskommunen bliver derved dataansvarlig for de konkrete oplysninger,
sikkerhedskonsulenterne behandler som led i deres arbejde, når sikkerhedskonsulenten yder rådgivning til
andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Det betyder, at
ansættelseskommunen, når denne udlåner sikkerhedskonsulenten til en anden kommune og derved er
udlånskommune, jf. den i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 5, foreslåedes bestemmelse i § 172 b, stk. 1, i
barnets lov og § 12 d, stk. 1 i serviceloven, vil skulle overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser
over for den registrerede i henhold til de konkrete oplysninger, som sikkerhedskonsulenten måtte behandle for
indlånskommunen i den konkrete sag. Det vil blandt andet omfatte pligt til at behandle personoplysningerne i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens principper for behandling af personoplysninger, jf.
artikel 5, opfyldelse af den registreredes rettigheder i medfør af forordningens kapitel 3 (oplysningspligt,
52
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
indsigtsret, berigtigelse og sletning, ret til indsigelse m.v.) samt overholdelse af forordningens generelle
forpligtigelser for den dataansvarlige i medfør af blandt andet artikel 24 (den dataansvarliges ansvar), artikel
30 (fortegnelser over behandlingsaktiviteter), artikel 32 (behandlingssikkerhed), artikel 33 (anmeldelse til
tilsynsmyndigheden ved brud på persondatasikkerheden) m.v. Den foreslåede ordning vil ikke medføre
dataretlige forpligtelser for ansættelseskommunen ud over de forpligtelser, som ansættelseskommunen
allerede har som dataansvarlig ved behandling af personoplysninger på kommunens egne borgere. Det
bemærkes hertil, at det vil være op til den enkelte ansættelseskommune, inden for gældende regler herom, at
vurdere, hvor længe ansættelseskommunen ønsker at opbevare de pågældende oplysninger, efter at
sikkerhedskonsulenten har afsluttet sin rådgivning i den konkrete sag i den kommune, sikkerhedskonsulenten
har været indlånt til. Såfremt sikkerhedskonsulenten senere vil få brug for de pågældende oplysninger,
eksempelvis ved en ny henvendelse fra den samme borger, vil sikkerhedskonsulenten kunne få videregivet de
relevante oplysninger fra indlånskommunen efter de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i §§ 11
g og 11 h i retssikkerhedsloven.
Forslaget vil ikke medføre øvrige forpligtelser for ansættelseskommunen i forhold til indlånskommunen.
Indlånskommunen vedbliver således med under hele forløbet at være handlekommune over for barnet eller
den unge i medfør af retssikkerhedslovens § 9 a, samt over for en voksen borger i medfør af § 9, i
retssikkerhedsloven, når indlånskommunen modtager rådgivning fra en sikkerhedskonsulent med hjemmel i
de i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 5, foreslåedes bestemmelser i § 172 b, stk. 1, i barnets lov og § 12 d,
stk. 1, i serviceloven.
Indlånskommunen vil ligeledes være selvstændig dataansvarlig for de oplysninger, der indgår i borgerens sag,
herunder også for de oplysninger, som indlånskommunen modtager af sikkerhedskonsulenten som led i
rådgivningen af kommunen med hjemmel i de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 11 g, stk.
3, og § 11 h, stk. 3, i retssikkerhedsloven.
Med de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 11 g, stk. 1-3, og § 11 h, stk. 1-3, i
retssikkerhedsloven vedrørende indlånskommunens adgang til at videregive nødvendige oplysninger om
barnet, den unge eller borgerens rent private forhold, og sikkerhedskonsulenternes adgang til at behandle disse,
etableres hjemmel til, at indlånskommunen kan videregive nødvendige oplysninger til en sikkerhedskonsulent,
som er forankret i en anden kommune, og til at sikkerhedskonsulenten kan behandle disse oplysninger. Det vil
betyde, at sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune i kraft af disse hjemler vil kunne behandle og
opbevare personoplysninger om de kommuners borgere, som ansættelseskommunen udlåner
sikkerhedskonsulenten til. Sikkerhedskonsulenten vil, når den pågældende bistår med rådgivning i en konkret
sag i en indlånskommune, kunne arbejde med den konkrete sag i ansættelseskommunens systemer, som
sikkerhedskonsulenten sædvanligvis benytter sig af ved behandlingen af en sag i sin ansættelseskommune.
Efter forordningens artikel 9, stk. 1, er det som udgangspunkt forbudt at behandle personoplysninger om blandt
andet race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, helbredsoplysninger eller
oplysninger om en persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering, medmindre et af forholdene som
oplistet i artikel 9, stk. 2 finder anvendelse. Afhængigt af sagens karakter, vil der i nogle af de sager, som vil
være omfattet af de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede §§ 11 g og 11 h i retssikkerhedsloven, kunne indgå
53
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
følsomme personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, om barnet, den unge
eller andre relatereret til sagen.
Med den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 11 g i retssikkerhedsloven om, at
kommunalbestyrelsen kan videregive nødvendige oplysninger til en sikkerhedskonsulent som led i
behandlingen af en sag om negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt uden at indhente samtykke fra
barnet, den unge eller forældremyndighedsindehaveren, og at sikkerhedskonsulenterne kan behandle de
nødvendige
oplysninger
uden
at
indhente
samtykke
fra
barnet,
den
unge
eller
forældremyndighedsindehaveren, vil kommunalbestyrelsen og dermed også sikkerhedskonsulenterne kunne
behandle de omfattede almindelige oplysninger med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, hvorefter kommunalbestyrelsen kan behandle oplysninger, som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Kommunalbestyrelsen og
sikkerhedskonsulenten vil med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra b, kunne
behandle de følsomme oplysninger, hvorefter behandling af følsomme oplysninger kan ske, hvis behandlingen
er nødvendig for blandt andet at kunne overholde den dataansvarliges socialretlige forpligtelser, så vidt
behandlingen har hjemmel i EU-retten eller i medelmsstaternes nationale ret, som giver fornødne garantier for
den registreredes grundlæggende rettigheder, samt med hjemmel i artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter behandling
er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller i medlemsstaternes
nationale ret og står i rimeligt forhold til de mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten
til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser. Bestemmelserne vil også give sikkerhedskonsulenten hjemmel til at
kunne deltage i og koordinere en konkret sag i regi af koordinationsenheden, når dette sker på bemyndigelse
fra en kommune, jf. de i lovforslagets § 1, nr. 2, og § 3, nr. 5, foreslåedes bestemmelser i § 172 b, stk. 1, i
barnets lov og § 12 d, stk. 1, i servicelove, hvorefter det fremgår, at sikkerhedskonsulenterne er ansat i en
ansættelseskommune og således er kommunalt forankret.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at det er i samfundets interesse, at kommunale og andre
relevante myndigheder, som behandler sager om æresrelaterede konflikter, negativ social kontrol,
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold, har adgang til at indhente specialiseret rådgivning i sager
om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter. Sager om negativ social kontrol, æresrelaterede
konflikter, genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold kan være kendetegnet ved en høj grad af
kompleksitet, som kan indebære alvorlige risici for de involverede parter, herunder blandt andet hvis bestemte
oplysninger kommer til uvedkommendes kendskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer
endvidere, at der henset til sagernes særlige karakter, herunder risikoen for at sagerne hurtigt eskalerer til skade
for barnets eller den unges udvikling og sundhed eller den enkeltes sikkerhed, er en væsentlig
samfundsinteresse i at tilvejebringe et mere ensartet retsgrundlag, som kan medvirke til at skabe klarhed over,
hvornår de kommunale og andre relevante myndigheder kan benytte sig af sikkerhedskonsulenternes og
koordinationsenhedens specialiserede rådgivning i disse konkrete sager, idet den specialiserede rådgivning kan
danne grundlag for og understøtte en korrekt håndtering af sagerne hos handlekommunen og andre relevante
myndigheder. Udlændinge- og Integrationsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at specialiseret viden
om, hvordan man bedst muligt håndterer sager om negativ social kontrol, æresrelaterede konflikter,
genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold med henblik på at undgå at udsætte den enkelte, herunder
børn og unge, for yderligere belastning eller risiko, ikke er lige udbredt i alle kommuner. Siden
54
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
sikkerhedskonsulentordningens etablering i 2018 har der været et øget antal af henvendelser til
sikkerhedskonsulenterne. Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at det må anses som en indikation
for, at der eksisterer et behov for specialiseret rådgivning, som ikke alene retter sig mod det berørte barn eller
den unge, men også mod de myndigheder, som skal hjælpe barnet eller den unge, og at adgangen til den
specialiserede rådgivning vil være i samfundets interesse.
De myndigheder, som behandler sagerne vil være omfattet af de almindelige regler om tavshedspligt, som i
henhold til forvaltningslovens § 27 gælder for den, der virker inden for den offentlige forvaltning.
Behandlingen af personoplysningerne vil endvidere i øvrigt skulle behandles i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens principper. Dermed vurderes forslaget at give den registrerede de fornødne
garantier for dennes grundlæggende rettigheder, samt at passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse
af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser er sikret, jf. artikel 9, stk. 2, litra b og litra g.
3.2 Lovforslagets dele vedr. bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet
Behandling af personoplysninger er reguleret i databeskyttelsesforordningen og i databeskyttelsesloven.
Regler om leverandørernes, kommunernes og regionernes indberetning af data på social- og ældreområdet,
samt behandlingen af disse data, fastsættes i hhv. databekendtgørelsen og bekendtgørelsen om
dataindberetninger af visse ydelser på ældreområdet.
Af databekendtgørelsens § 2, stk. 2, samt af bekendtgørelse om dataindberetninger af visse ydelser på
ældreområdets § 2, stk. 2, fremgår det, at de indberettede oplysninger alene kan behandles med henblik på at
udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning, samt at
behandlingen af oplysningerne skal være nødvendig for udførelsen af undersøgelserne.
Bestemmelserne flugter således med databeskyttelseslovens § 10, hvoraf det fremgår, at oplysninger som
nævnt i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10 må behandles, hvis dette alene sker med
henblik på at udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning,
og hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af undersøgelserne.
Af databekendtgørelsens § 2, stk. 3 og 4, fremgår det endvidere, at Danmarks Statistik er databehandler for
Social-, Bolig- og Ældreministeriet, samt at Danmarks Statistik er ansvarlig for at overholde Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelsesloven.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer således, at de foreslåede §§ 82, 82 a og 84 overholder
databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser for kommunerne under ét. Forslagets økonomiske
konsekvenser skal forhandles med kommunerne.
55
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
De i lovforslagets § 3, nr. 5, foreslåede bestemmelser i §§ 172 a og 172 b i barnets lov og de i lovforslagets §
1, nr. 2, foreslåede bestemmelser i §§ 12 c og 12 d i serviceloven, der omhandler arbejdsopgaverne for
sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordning og koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold medfører alene en lovfæstelse af rammerne for arbejdet.
Der ændres således ikke i aktivitetsniveauet for sikkerhedskonsulenterne og koordinationsenheden.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der har til formål at sikre bedre og mere dækkende og valide data på
social- og ældreområdet, medfører denne ikke i sig selv et øget krav om dataindberetning til regionerne, da
kravene hertil vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Eventuelle økonomiske konsekvenser heraf vil
skulle forhandles med regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser.
Det er Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at lovforslaget overholder de syv principper om
digitaliseringsklar lovgivning.
Lovforslagets § 2, nr. 2, om hjemmel til videregivelse og behandling af personoplysninger i forbindelse med
kommunale myndigheders brug af sikkerhedskonsulentordningen og sikkerhedskonsulenternes behandling af
en konkret sag vurderes at overholde Digitaliseringsstyrelsens princip 5 om tryg og sikker datahåndtering.
Med forslaget vil sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune blive dataansvarlig for de personoplysninger,
som sikkerhedskonsulenten behandler for den kommune, sikkerhedskonsulenten er udlånt til (herefter
indlånskommunen). Indlånskommunen vil endvidere ligeledes være dataansvarlig for de oplysninger, som
sikkerhedskonsulenten behandler som led i sin rådgivning af denne. Det betyder, at både
sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune og indlånskommunen skal overholde
databeskyttelsesforordningens regler om behandling af personoplysninger, herunder bl.a. regler i medfør at
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, om, at personoplysninger skal behandles på en sådan
måde, at der sikres tilstrækkelig sikkerhed for de pågældendes oplysninger.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3 vedrørende forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Det vurderes endvidere, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget mht. lovforslagets dele vedrørende
bedre og mere dækkende og valide data på social- og ældreområdet i lyset af et af de primære formål, der
forfølges med denne del af lovforslaget, er at tydeliggøre den eksisterende hjemmel til indsamling af data på
social- og ældreområdet, så indholdet af loven bliver lettere at forstå, og så loven bliver lettere at efterleve.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet har løbende fokus på, at det kun er de mest nødvendige data, der
indsamles centralt, samt at der ikke etableres indberetningskrav for oplysninger, som allerede findes i et
andet nationalt register eller lign. Derudover anvendes der i de dele af lovforslaget, der vedrører
dataindsamling på social- og ældreområdet, begreber fra serviceloven og anden relevant lovgivning, når dette
er muligt, for at sikre ensartet sprog- og begrebsbrug på tværs. Disse dele af lovforslaget er således også
overensstemmende med princip 4. For så vidt angår princip 5 om tryg og sikker databehandling henvises for
disse dele af lovforslaget til § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1542 af 19. december 2022 om
56
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0057.png
dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen), hvoraf fremgår, at Danmarks Statistik, som er
databehandler på vegne af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, er ansvarlig for at overholde
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. lov nr. 502 af 23. maj 2018. Derudover er de dele
af lovforslaget, der vedrører dataindsamling på social- og ældreområdet, i overensstemmelse med princip 6
om anvendelse af offentlig datainfrastruktur, da oplysninger, som indsamles via databekendtgørelsen med
hjemmel i nærværende lovforslag, i udgangspunktet vil skulle indberettes via system-til-system-overførsler
til Danmarks Statistik eller via Danmarks Statistiks indberetningsløsning på Virk.dk, hvortil der skal
anvendes NemID eller MitID. Både offentlige og private leverandører, kommunalbestyrelser og regionsråd
vil således skulle anvende allerede eksisterende offentlig datainfrastruktur til at indberette oplysninger til
Danmarks Statistik, medmindre andet aftales med Danmarks Statistik, jf. § 6, stk. 1, i databekendtgørelsen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
For så vidt angår den del af lovforslaget, der har til formål at sikre bedre og mere dækkende og valide data på
social- og ældreområdet, medfører denne ikke i sig selv et øget krav om dataindberetning for private
leverandører, da krav om dataindberetning vil blive fastsat i relevante bekendtgørelser. Forslaget vil alene
medføre, at henholdsvis social- og boligministeren og ældreministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte
regler om indberetning for private leverandør til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil ikke medføre administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. For så vidt angår forholdet til databeskyttelsesretten
henvises der til afsnit 3.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx til den xx været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
57
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0058.png
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Natur- og miljømæssige
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper
for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Ja
Nej x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
serviceloven. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der opholder sig ulovligt i Danmark.
Efter § 68 i straffeloven kan retten, hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, træffe bestemmelse om
anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde,
afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den
pågældende skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående psykiske
handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til
særlig pleje eller forsorg. Det følger af § 16, stk. 2, i straffeloven, at personer, der på gerningstiden var
58
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
mentalt retarderede i lettere grad, og personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med
mental retardering, ikke straffes, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf. Der skelnes
mht. § 68 i straffeloven ikke mellem personer med og uden lovligt ophold i Danmark. Det er
kommunalbestyrelsen, der fuldbyrder en dom til anbringelse på institution for personer med vidtgående
psykiske handicap. Da serviceloven ikke finder anvendelse for personer uden lovligt ophold, sker
anbringelsen efter gældende ret med hjemmel i Danmarks internationale forpligtelser, nødretsbetragtninger
og principperne i serviceloven.
Det foreslås, at det som et nyt
stk. 4
i § 2 i serviceloven indsættes: ”Loven finder uanset stk. 1 anvendelse for
personer uden lovligt ophold i Danmark, hvis personen er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2,
og retten har truffet afgørelse efter straffelovens § 68.”
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at serviceloven vil finde anvendelse for personer uden lovligt
ophold i Danmark, hvis personen er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og retten har truffet
afgørelse efter § 68 i straffeloven. Kravet i § 2, stk. 1, i serviceloven om lovligt ophold vil således ikke finde
anvendelse, når personen er frifundet for straf efter straffelovens § 16, stk. 2, og retten efter § 68 i
straffeloven har truffet afgørelse om foranstaltninger for en person med lettere mental retardering eller en
tilstand som ganske må ligestilles med mental retardering. En sådan person uden lovligt ophold vil således
kunne modtage hjælp og støtte efter serviceloven, herunder ophold i et tilbud efter § 108 i serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse i den periode, hvor foranstaltningen efter § 68 i
straffeloven finder anvendelse for personen uden lovligt ophold. Når foranstaltningen ophører, vil personen
ikke længere være omfattet af serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at personen uden lovligt ophold i den periode, hvor
foranstaltningen løber, vil være omfattet af serviceloven i sin helhed. Kommunen vil således i denne periode
også kunne træffe afgørelse om yde hjælp og støtte udover f.eks. anbringelsen på et tilbud efter §§ 107 eller
108 i serviceloven. Der vil f.eks. kunne være tale om socialpædagogisk støtte efter § 85 eller hjælpemidler
efter § 112.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at foranstaltninger efter § 68 i straffeloven kan pålægges
personer uden lovligt ophold. Det er kommunen, som er forpligtet til at fuldbyrde foranstaltninger efter § 68 i
straffeloven i form af anbringelse på en institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller
under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje
eller forsorg. Hjælp og støtte efter serviceloven, herunder ophold på et tilbud efter §§ 107 eller 108 i
serviceloven for personer med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, er dog efter § 2, stk. 1, i
serviceloven betinget af lovligt ophold. Fuldbyrdelsen af foranstaltninger efter § 68 i straffeloven for
personer uden lovligt ophold sker således efter gældende ret på baggrund af Danmarks internationale
forpligtelser, nødret og principperne i serviceloven. Dette findes ikke hensigtsmæssigt, hvorfor der med den
foreslåede bestemmelse foreslås en lovfæstelse af kommunens mulighed for at fuldbyrde foranstaltninger
efter § 68 i straffeloven.
Til nr. 2
59
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 som led i den satspuljefinansierede nationale
handlingsplan fra 2016 om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. For yderligere
beskrivelse af ordningen henvises til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Sikkerhedskonsulentordningen er ikke reguleret i serviceloven.
Sikkerhedskonsulenterne er kommunalt forankrede i en ansættelseskommune, hvorfra de yder rådgivning til
både ansættelseskommunen samt øvrige kommuner, som måtte rette henvendelse til sikkerhedskonsulenten.
Sikkerhedskonsulenterne bistår kommunalbestyrelsen og borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete
sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne kan koordinere
rådgivningen på tværs af blandt andre kommunalbestyrelse, uddannelsessted, opholdssted eller andre relevante
myndigheder og aktører og kan endvidere på anmodning fra kommunalbestyrelsen udarbejde risikovurderinger
af borgerens situation til brug for rådgivning af borgeren og kommunalbestyrelsen.
Efter § 12 a i serviceloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en borger gratis rådgivning, såfremt
borgeren henvender sig på baggrund af en æresrelateret konflikt, eller give borgeren et tilbud om en
handleplan, såfremt borgeren enten risikerer at blive eller er udsat for en alvorlig æresrelateret konflikt.
Når sikkerhedskonsulenterne skal bistå kommunalbestyrelser og borgere med konkret rådgivning i en sag,
kræves som udgangspunkt et samtykke fra den eller de berørte personer, hvis personoplysninger indgår i sagen.
Som en undtagelse hertil kan sikkerhedskonsulenterne behandle en konkret sag i medfør af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra d, eller artikel 9, stk. 2, litra c, såfremt det vil være
nødvendigt af hensyn til at beskytte borgerens eller en anden fysisk persons vitale interesser.
Det foreslås, at der i serviceloven under overskriften ”Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold” indsættes tre nye bestemmelser
som §§ 12 c–12 e.
Det foreslås med § 12 c,
stk. 1,
at sikkerhedskonsulenter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning kan
bistå kommunalbestyrelsen og borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager om æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol, herunder rådgivning om risici og udarbejdelse af risikovurderinger. Efter
anmodning fra kommunalbestyrelsen eller den berørte borger koordinerer sikkerhedskonsulenten endvidere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, andre relevante myndigheder og aktører, der er i kontakt med
borgeren.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 c, stk. 1, vil medføre, at det vil fremgå tydeligt af lovgivningen, hvornår
og hvordan sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå kommunalbestyrelsen og borgere med rådgivning i sager
om negativ social kontrol eller æresrelaterede konflikter, samt at sikkerhedskonsulenterne vil kunne koordinere
rådgivningen på tværs af relevante myndigheder og aktører.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at det vil fremgå tydeligt af lovgivningen, at
sikkerhedskonsulenterne som hidtil vil kunne bistå kommunalbestyrelsen med udarbejdelse af en
60
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
risikovurdering. Sikkerhedskonsulenten vil kunne udarbejde risikovurderingen på kommunalbestyrelsens
anmodning i en konkret sag om negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
Formålet med risikovurderingen vil være det samme som efter den i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede § 172
a, stk. 1, i barnets lov. Risikovurdering vil således kunne belyse trussels- og risikoniveauet for borgeren i en
konkret sag. Risikovurderingen vil på den baggrund kunne danne grundlag for den rådgivning, som
sikkerhedskonsulenten vil kunne tilbyde kommunalbestyrelsen i forhold til, om kommunalbestyrelsen vil
skulle tilbyde borgeren rådgivning eller en handleplan i medfør af servicelovens § 12 a. Risikovurderingen vil
endvidere kunne danne grundlag for den rådgivning, som sikkerhedskonsulenten vil kunne tilbyde den
pågældende borger i den konkrete sag i forhold til, hvordan den pågældende vil kunne forholde sig til sin egen
situation i lyset af risikovurderingen.
Det foreslås i § 12 c,
stk. 2,
at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og vidensindsamling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social-
og boligministeren vil fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og
vidensindsamling, herunder regler om hvilke opgaver sikkerhedskonsulenterne vil skulle være ansvarlig for.
Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes
finansiering samt regler om vidensindsamling til brug for blandt andet statistik og vidensudvikling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.
Det foreslås med § 12 d,
stk. 1,
at indføre en ny bestemmelse, hvorefter sikkerhedskonsulenterne fra den
nationale sikkerhedskonsulentordningen er ansat i en ansættelseskommune. Sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning, jf. og §§ 12 c og 12 e i serviceloven, til
rådighed for andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil fremgå klart af serviceloven, at sikkerhedskonsulenterne har
en ansættelseskommune, og at sikkerhedskonsulentordningen således er en kommunalt forankret ordning. Det
vil med forslaget ligeledes fremgå klart af loven, hvilket ansvar ansættelseskommunerne har i forhold til at
understøtte, at sikkerhedskonsulenterne har en national rækkevidde og kan understøtte alle landets kommuner
med rådgivning i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Den kommune, som sikkerhedskonsulenten udlånes til, vil være indlånskommunen, og ansættelseskommunen,
der udlåner sikkerhedskonsulenten, vil være udlånskommunen.
Den foreslåede ordning vil formalisere den ordning, som eksisterer i dag, hvorefter sikkerhedskonsulenterne
har en ansættelseskommune, hvorfra de rådgiver alle landets kommuner ved behov.
Sikkerhedskonsulenterne vil ikke være en selvstændig myndighed, men vil alene kunne agere på anmodning
fra en kommune i en konkret sag i kraft af deres ansættelse i deres ansættelseskommune eller indlån i en anden
kommune. Sikkerhedskonsulenterne vil således ikke kunne agere i myndighedssammenhænge uden
61
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
bemyndigelse hertil fra den berørte borgers handlekommune i en konkret sag. Det vil eksempelvis ikke være
muligt for en sikkerhedskonsulent at deltage i rådgivningen eller koordineringen af en konkret sag i regi af
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillig udlandsophold, medmindre dette sker på
bemyndigelse af den berørte borgers handlekommune. Sikkerhedskonsulenten vil dog i alle tilfælde kunne
bistå med generel rådgivning og anonymiseret rådgivning uden bemyndigelse fra en handlekommune,
herunder i koordinationsenheden, eller over for øvrige relevante myndigheder.
Med forslaget vil indlånskommunen vedblive at være handlekommune over for borgeren under hele
rådgivningsforløbet i medfør af retssikkerhedslovens § 9, når indlånskommunen modtager rådgivning fra en
sikkerhedskonsulent.
For en beskrivelse af de den dataretlige betydning af forslaget henvises til lovforslagets afsnit 3 om forholdet
til databeskyttelsesreglerne.
Indlånskommunen vil være handlekommune for borgeren, jf. § 9 i retssikkerhedsloven, når indlånskommunen
modtager rådgivning fra sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag. Indlånskommunen vil endvidere være
dataansvarlig for de oplysninger, der indgår i borgerens sag, herunder oplysninger som sikkerhedskonsulenten
i kraft af sit arbejde måtte blive bekendt med.
Fordi indlånskommunen er handlekommune for den berørte borger, vil indlånskommunen have
instruktionsbeføjelse over for sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag. Indlånskommunen vil endvidere som
den ansvarlige myndighed for borgerens sag have pligt til at føre tilsyn med det arbejde, som
sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om
sikkerhedskonsulentens koordinering af sagen, herunder hvem sikkerhedskonsulenten er i dialog med som led
i sagsoplysningen. Sikkerhedskonsulenten vil således under indlånsperioden fungere som en ansat i
indlånskommunen.
Sikkerhedskonsulenten vil under udlånet til indlånskommunen bevare sin ansættelse hos
ansættelseskommunen, og udlånet vil ikke medføre ændringer i sikkerhedskonsulentens løn- og
ansættelsesvilkår hos ansættelseskommunen. I den periode, sikkerhedskonsulenten vil skulle bistå
indlånskommunen med rådgivning, vil ansættelseskommunen endvidere fortsat skulle udbetale løn til
sikkerhedskonsulenten.
Det foreslås med § 12 d,
stk. 2,
at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at formalisere den organisering af sikkerhedskonsulentordningen, som
i dag sikrer, at der er en ansættelseskommune, og at sikkerhedskonsulenterne kan rådgive alle landets
kommuner, når de enkelte kommuner har behov herfor.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold blev etableret i 2020 som en
del af et udspil fra den daværende regering med titlen ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i
62
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2030”. For yderligere beskrivelse af koordinationsenheden henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1.
Koordinationsenheden er ikke reguleret i serviceloven.
Koordinationsenheden kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere
med rådgivning i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold, herunder yde rådgivning om risici ved
udarbejdelse af risikovurderinger. Koordinationsenheden understøtter endvidere samarbejdet mellem relevante
aktører og myndigheder i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold.
Koordinationsenheden skal endvidere bidrage til, at færre sendes på ufrivillige udlandsophold, ligesom
enheden i videst muligt omfang skal hjælpe personer, der er sendt på et ufrivilligt udlandsophold, retur til
Danmark, hvis den pågældende borger er dansk statsborger eller har eller har haft lovligt ophold i Danmark.
Ud over repræsentanter fra sikkerhedskonsulentordningen, består koordinationsenheden som hidtil af
repræsentanter fra Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet. Politiet er ikke fast medlem af
koordinationsenheden, men deltager når det er relevant.
En sag kan drøftes i koordinationsenheden, når en myndighed eller borger henvender sig til en
sikkerhedskonsulent i den region, hvor borgeren har eller senest har haft handlekommune,
Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet. For at koordinationsenheden kan drøfte den pågældende sag,
skal der endvidere være tale om en dansk statsborger eller en borger, som har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark.
Det kræver som udgangspunkt samtykke fra den berørte borger, såfremt koordinationsenheden skal behandle
en konkret sag. I nogle sager er det ikke muligt at indhente det nødvendige samtykke, eksempelvis fordi
borgeren befinder sig et ukendt sted i udlandet. I disse sager kan databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra d, eller artikel 9, stk. 2, litra c, finde anvendelse, såfremt bestemmelsernes betingelser om, at behandling
af personoplysningerne er nødvendig af hensyn til at beskytte borgerens eller en anden fysisk persons vitale
interesser. For så vidt angår behandling af følsomme oplysninger, stilles endvidere som betingelse, at den
registrerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at afgive samtykke.
Efter § 2, stk. 1, i serviceloven finder serviceloven anvendelse for borgere, der opholder sig lovligt i Danmark.
Det foreslås med § 12 e,
stk. 1,
at koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
kan bistå kommunalbestyrelser, andre myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning i konkrete sager
om ufrivillige udlandsophold, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1.
pkt. kan også finde anvendelse i sager, hvor en borger, der har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark,
opholder sig ufrivilligt i udlandet som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne
sager vil den kommune, som senest har været handlekommune for borgeren, være handlekommune, jf. § 9 i
retssikkerhedsloven.
Koordinationsenheden
består
af
repræsentanter
fra
den
nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. § 12 c, stk. 1, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 e, stk. 1, vil medføre, at det vil fremgå af serviceloven, at
koordinationsenheden som hidtil vil kunne bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og
aktører og borgere med rådgivning, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af
63
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
risikovurderinger, i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold. Med den foreslåede bestemmelse vil det
ligeledes fremgå, at koordinationsenheden som hidtil vil bestå af repræsentanter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Formålet med at udarbejde en risikovurdering vil være det samme som efter den i lovforslagets § 1, nr. 2,
foreslåede § 12 c, stk. 1, i serviceloven. Risikovurderingen vil således kunne belyse trussels- og risikoniveauet
for borgeren i en konkret sag. Risikovurderingen vil på den baggrund kunne danne grundlag for den
rådgivning, som koordinationsenheden vil kunne tilbyde relevante myndigheder eller den pågældende borger
i en konkret sag i forhold til, hvordan den pågældende vil kunne forholde sig til sin egen situation i lyset af
risikovurderingen. Risikovurderingen vil eksempelvis kunne udarbejdes på anmodning fra
kommunalbestyrelsen i den kommune, borgeren har bopæl eller senest har haft bopæl, eller på anmodning fra
politiet.
Udgangspunktet for koordinationsenhedens behandling af en sag vil altid være et samtykke fra den berørte
borger. I nogle sager om ufrivillige udlandsophold vil det i sagens natur ikke være muligt at indhente det
påkrævede samtykke, idet borgeren eksempelvis vil befinde sig et ukendt sted i udlandet og eventuelt uden
mulighed for kontakt til omverdenen.
Der henvises til de i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 11 h, stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven
og bemærkningerne hertil vedrørende videregivelse og behandling af personoplysninger i sager, hvor en borger
grundet et ufrivilligt udlandsophold ikke selv er i stand til at meddele samtykke.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at koordinationsenheden også vil kunne rådgive i sager, hvor en
borger, der har eller har haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark, opholder sig i udlandet som følge af en
æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. Handlekommunen vil i sådanne sager blive den kommune,
som senest har været handlekommune for borgeren, jf. § 9 i retssikkerhedsloven. Hvis koordinationsenheden
bistår kommunalbestyrelsen med rådgivning i en konkret sag, hvor den berørte borger bliver sendt på et
ufrivilligt udlandsophold som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark, vil
koordinationsenheden fortsat kunne bistå kommunalbestyrelsen med rådgivning i den konkrete sag, så længe
den berørte borger fortsat har en gyldig opholdstilladelse i Danmark.
Det foreslås med § 12 e,
stk. 2,
at koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
koordinerer rådgivningen i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold mellem medlemmerne af
koordinationsenheden samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Internt i koordinationsenheden
koordinerer sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.
Den foreslåede bestemmelse i § 12 e, stk. 2, vil medføre, at det vil fremgå af loven, at koordinationsenheden
som hidtil vil kunne forestå koordineringen af rådgivningen i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold
mellem medlemmerne af koordinationsenheden samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Den foreslåede
bestemmelse vil endvidere betyde, at det vil fremgå af loven, at det vil være den sikkerhedskonsulent, som
måtte indgå i koordinationsenhedens arbejde med en konkret sag, som vil have den koordinerende rolle blandt
koordinationsenhedens øvrige medlemmer og eventuelle andre relevante myndigheder og aktører.
64
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Koordinationsenheden vil med forslaget fortsat overordnet varetage de tre kerneopgaver for at understøtte
sagsbehandlingen i konkrete sager vedrørende genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold bestående i
1) at rådgive kommuner, politi, andre relevante myndigheder og aktører og borgere om handlemuligheder og
begrænsninger i konkrete sager, 2) at bidrage med at foretage risikovurderinger af den enkelte borgers situation
i sager vedrørende ufrivillige udlandsophold eller ved en borgers tilbagekomst til Danmark efter et sådan
udlandsophold og 3) at koordinere mellem medlemmerne af koordinationsenheden og øvrige relevante
myndigheder og aktører på området.
Koordinationsenhedens rådgivning vil fortsat alene være et tilbud. Der vil således fortsat ikke være krav om,
at kommuner eller andre myndigheder inddrager koordinationsenheden i konkrete sager om ufrivillige
udlandsophold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.
Til nr. 3.
§ 176 i serviceloven vedrører kommunernes ret til statsrefusion for udgifter til hjælp og støtte efter
serviceloven. Det fremgår af § 176, stk. 1, at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte efter loven for
en person under 67 år i en konkret sag overstiger 880.000 kr. årligt (2022-niveau), refunderer staten 25 pct.
af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb, mens refusionen for den del af udgifterne, der
overstiger 1.730.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør 50 pct. Endeligt fremgår det, at for den del af udgifterne,
der overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen 75 pct.
Efter § 75 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældremyndighedsindehaveren en støtteperson i
forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47 i barnets lov eller
efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1705 af 27. december 2018
som senest ændret ved § 23 i lov nr. 754 af 13. juni 2023. Afgørelsen om støtteperson træffes af forældrenes
handlekommune, der også afholder udgifterne hertil.
Efter § 76 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om støtte til
forældremyndighedsindehaveren under anbringelsen. Er afgørelsen primært målrettet
forældremyndighedsindehaveren, skal en sådan afgørelse træffes af forælderens handlekommune. Er
afgørelsen primært målrettet det anbragte barn eller den anbragte unge, skal afgørelsen træffes af barnets
eller den unges handlekommune.
Efter § 87 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til
personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Denne bestemmelse fremgår i dag af
servicelovens § 42. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne,
at barnet passes i hjemmet, og det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.
Der er videre fastsat nærmere regler om fastsættelse af ydelsen, samt bemyndigelse for social- og
boligministeren til at fastsætte nærmere regler om bl.a. beregning og regulering af ydelsen, bidrag til
pensionsordning mv.
65
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Efter § 88 i barnets lov skal kommunalbestyrelsen i tilfælde af ledighed give en særlig supplerende ydelse til
personer, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87, i op til tre måneder efter
udgangen af den måned, hvor ledigheden indtræffer. Der er endvidere fastsat regler om betingelserne for
ydelsen, om udbetalingens længde samt om fastsættelse af ydelsen.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i
§ 176, stk. 1,
hvori fastsættes, at i udgifterne efter § 176, stk.
1.-3. pkt., i serviceloven indgår også kommunens udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov.
Den foreslåede ændring har til formål at give kommunerne adgang til, at refusion efter reglerne om særligt
dyre enkeltsager efter serviceloven også kan omfatte nærmere bestemte udgifter, der ydes efter barnets lov,
men vedrører barnets forældre.
Forslaget indebærer, at kommunerne vil kunne medtage de samlede udgifter til en person efter både
serviceloven og §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov i opgørelsen af udgifter, som kan omfattes af reglerne om
statsrefusion, i lighed med de regler om refusion for særligt dyre enkeltsager, der var gældende frem til og
med 31. december 2023.
Der er således tale om udbedring af en mangel, der er opstået i forbindelse med gennemførelsen af barnets
lov.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk. 3, om lovforslagets ikrafttrædelse.
Til nr. 4
§ 181 i serviceloven vedrører kommunernes ret til statsrefusion for visse udgifter til udlændinge, som er
meddelt en opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, nævnte hjemmelsgrundlag. Efter § 181, stk. 3, afholder
staten fuldt ud en kommunes udgifter til udlændinge, som er meddelt en opholdstilladelse omfattet af § 181,
stk. 1, og som inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold. Bestemmelsen finder dog kun anvendelse, indtil
borgeren i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.
Af bestemmelsen i § 181, stk. 3, fremgår ikke nærmere om, hvad der forstås ved døgnophold. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen omfatter døgnophold i institution, bofællesskab
eller familiepleje, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1778. Det fremgår endvidere af
bemærkningerne, at der f.eks. er tale om døgnophold efter §§ 66, 68, 96 og 112 i den dagældende
bistandslov, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1785. § 66 i bistandsloven svarede i sit indhold
mere eller mindre til den gældende § 43 i barnets lov. Bistandsloven indeholdt dog ikke mulighed for
anbringelse af børn og unge på eget værelse, efterskoler m.v. Af § 68 i bistandsloven fremgik, at personer
med vidtgående fysisk eller psykisk handicap kunne anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et
bofællesskab. § 96 i bistandsloven omfattede anbringelsessteder for børn med handicap. Heller ikke efter
denne bestemmelse kunne der ske anbringelse på eget værelse, efterskole m.v., men alene anbringelse på
institutioner. § 112 svarede nogenlunde til gældende § 108 i serviceloven. Det fremgår videre af
forarbejderne, at det ikke er ethvert handicap hos en flygtning, som medfører, at kommunerne kan få refusion
fra staten - det gælder kun, når vedkommende får ophold på institution, i bofællesskab eller familiepleje.
66
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Udenfor falder tilfælde, hvor den pågældende midlertidigt visiteres til institution eller familiepleje af kortere
varighed, som f.eks. aflastningsophold, botræningskurser/bovurderingskurser, behandling m.v., jf.
Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1785.
Det foreslås, at det i
§ 181, stk. 3,
i serviceloven efter ”døgnophold” indsættes ” i et tilbud efter §§ 107, 108
eller 192 i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om
friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed.”
Den foreslåede præcisering vil medføre, at kommunerne vil have ret til fuld statsrefusion efter § 181, stk. 3, i
serviceloven for udgifter efter serviceloven til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse omfattet af §
181, stk. 1, når udlændingen inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i
serviceloven eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller
i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende
periode på to år har klaret sig selv.
Med den foreslåede ændring vil der således ske en præcisering af, hvad der forstås ved døgnophold i § 181,
stk. 3, i serviceloven. Præciseringen skal ses i lyset af, at der skal være tale om et døgnophold, at opholdet
skal være begrundet i betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at borgeren ikke
klarer sig selv under opholdet. Med præciseringen vil det fremgå udtrykkeligt, at der vil skulle være tale om
et døgntilbud til midlertidigt eller længerevarende ophold efter §§ 107 eller 108 i serviceloven, et plejehjem
efter § 192 i serviceloven, en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller en bolig eller boform, som kan
sidestilles med et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i serviceloven eller med en friplejebolig efter lov om
friplejeboliger. Ved sidstnævnte forstås i udgangspunktet botilbudslignende tilbud omfattet af § 4 i
socialtilsynsloven samt plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27.
september 2021 (almenboligloven). Endvidere vil der kunne være tale om, at udlændingen som under 18-årig
og inden to år efter datoen for opholdstilladelsen har fået ophold i et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i
barnets lov og efterfølgende efter at være fyldt 18 år har fået ophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i
serviceloven, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles
hermed.
Den foreslåede præcisering er begrundet i, at det ikke bør give anledning til tvivl, hvornår en borger har
døgnophold som omhandlet i § 181, stk. 3, i serviceloven og kommunen således har ret til fuld statsrefusion.
Til nr. 5
Det fremgår af § 2, stk. 1, i serviceloven, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter
serviceloven. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i Danmark. Det
fremgår af § 196, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, givet bemyndigelse til efter aftale med Færøernes
landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske
borgere. Ministeren kan således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., fastsætte regler om visitation, betaling og
refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på
67
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud
efter serviceloven.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 471 af 8. maj 2023 om døgnophold i
tilbud i Danmark og Grønland (Grønlandsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 715 af 31. maj 2017 om
døgnophold i tilbud i Danmark og på Færøerne (Færøbekendtgørelsen). Disse to bekendtgørelser indeholder
bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale myndigheder om en borgers
døgnophold i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af
indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.
Bemyndigelsen i § 196, stk. 2, i serviceloven finder alene anvendelse for borgere, der placeres i tilbud i
Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelsen finder således ikke anvendelse for
borgere, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af
Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i Danmark.
Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle,
som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20
år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge
fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den
sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til
den sociale lovgivning.
Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle,
som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en
tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at
retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe
bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.
Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte
midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem
eller institution i en række angivne situationer. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af
Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med
hjemmel i denne bemyndigelsesbestemmelse udstedt en bekendtgørelse nr. 1152 af 7. december 2009 om
anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelse- og
overførselsbekendtgørelsen).
Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en
forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder,
helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den
68
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse
uden for arresthus eller fængsel.
Det foreslås, at bemyndigelsen i
§ 196, stk. 2, 1. pkt.,
udvides, således at der efter ”sociale myndigheder”
indsættes ”, eller som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af
Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret.”
Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og
Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om visitation, betaling og refusion,
handleplaner, handle og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når en varetægtsfængsling
gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret fuldbyrdes i Danmark ved
ophold i et tilbud efter serviceloven. Der vil således være samme muligheder for at fastsætte regler for de
situationer, hvor en varetægtsfængsling gennemføres, eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en
grønlandsk ret fuldbyrdes ved ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark, som når borgeren får ophold i
tilbuddet på baggrund af afgørelse truffet af de sociale myndigheder i Grønland eller på Færøerne.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, der tilsvarer de regler, der er
fastsat i Grønlandsbekendtgørelsen hhv. Færøbekendtgørelsen for personer, der på foranledning af
grønlandske hhv. færøske sociale myndigheder har fået ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark. Dog
forventes der i modsætning til disse regler ikke fastsat bestemmelser om, at borgerens ophold i tilbuddet er
betinget af en aftale mellem den danske kommune og den grønlandske hhv. færøske myndighed, idet
borgerens ophold er en følge af gennemførelsen af varetægtsfængslingen eller fuldbyrdelsen af en dom. Som
følge heraf forventes der bl.a. fastsat regler om, at de grønlandske hhv. færøske myndigheder vil skulle
afholde udgifterne ved den danske kommunes tilsyn og administration m.v.
Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i hensynet til at sikre en klar retstilstand mht. bl.a.
finansieringsansvar, visitationskompetence og magtanvendelse for personer, der som følge af en
varetægtsfængsling eller en dom har fået ophold i et tilbud efter serviceloven i Danmark.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 4, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.
Til § 2
Til nr. 1
§ 9 i retssikkerhedsloven vedrører handlekommunereglerne for voksne borgere. En borgers handlekommune
skal yde hjælp og støtte til en borger og har som udgangspunkt finansieringsansvaret herfor. Efter § 9, stk. 1,
2. pkt., er handlekommunen den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig. § 9, stk. 3,
indeholder dog undtagelser hertil, således at en kommune vedbliver at være handlekommune for en borger
i sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, når denne
kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold i boformer efter
§§ 107-110 og 192 i serviceloven, boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, institutioner
69
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
under sygehusvæsenet, institutioner under Kriminalforsorgen eller boliger, boformer m.v., der træder i stedet
for og kan sidestilles med de forannævnte boformer m.v.
Serviceloven finder efter § 2, stk. 1, alene anvendelse for personer, der har lovligt ophold i Danmark. Dette
betyder, at en person kun kan modtage hjælp og støtte efter serviceloven, hvis personen opholder sig lovligt i
Danmark.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nummer efter nr. 3 i
§ 9, stk. 3,
i retssikkerhedsloven, hvoraf fremgår
”indkvarteringssteder under Udlændingestyrelsen”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at en kommune også vedbliver at være handlekommune efter § 9, stk. 3,
for en borger i sager efter serviceloven og efter § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, når
denne kommune eller en anden offentlig myndighed har medvirket til, at borgeren har fået ophold på et
indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen.
Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at den kommune, der er beliggenhedskommune for et
indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen ikke bliver handlekommune for en person, der har lovligt
ophold i Danmark, men som grundet tvivl om personens opholdsgrundlag får ophold på et sådant
indkvarteringssted i en begrænset periode, hvorefter personen får behov for hjælp og støtte efter serviceloven
og/eller § 115, stk. 2 og 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven.
Til nr. 2
Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 som led i den satspuljefinansierede nationale
handlingsplan fra 2016 om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. For yderligere
beskrivelse af ordningen se afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Sikkerhedskonsulenterne er kommunalt forankrede i en ansættelseskommune, hvorfra de yder rådgivning til
både ansættelseskommunen samt øvrige kommuner, som måtte rette henvendelse til sikkerhedskonsulenten.
Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordning yder generel, faglig rådgivning af
fagpersoner og borgere om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol samt konkret rådgivning i
enkeltsager. Som led i den konkrete rådgivning i enkeltsager kan sikkerhedskonsulenterne på
handlekommunens anmodning koordinere rådgivningen på tværs af myndigheder og relevante aktører,
eksempelvis på tværs af handlekommunen, barnet eller den unges skole eller uddannelsessted, opholdssted
samt andre relevante aktører, som er i kontakt med det berørte barn eller den unge.
Sikkerhedskonsulenterne indgår endvidere i koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold, som har til formål at sikre et tæt samarbejde mellem aktører og myndigheder, som er relevante
i konkrete sager om genopdragelsesrejser eller ufrivillige udlandsophold. Koordinationsenheden består af
repræsentanter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen.
Koordinationsenheden kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere
med rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrejser vedrørende børn og unge under 18 år og ufrivillige
udlandsophold vedrørende borgere, der er fyldt 18 år, herunder yde rådgivning om risici ved udarbejdelse af
70
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
risikovurderinger. En sag kan drøftes i koordinationsenheden, når en myndighed eller borger henvender sig til
en sikkerhedskonsulent i den region, hvor borgeren har eller senest har haft folkeregisteradresse,
Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet. For at koordinationsenheden kan drøfte den pågældende sag,
skal der endvidere være tale om en dansk statsborger eller en borger, som har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af et barns, en ungs eller en voksens personoplysninger til en
sikkerhedskonsulent og sikkerhedskonsulents behandling af disse er ikke reguleret i national lov, herunder
heller ikke i retssikkerhedsloven. Videregivelse og behandling af oplysningerne beror derfor på anvendelse af
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens generelle regler.
Samtykke fra en forældremyndighedsindehaver til videregivelse og behandling af et barns eller den unges
personoplysninger til en sikkerhedskonsulent kan som klart udgangspunkt ikke antages at udgøre et gyldigt
hjemmelsgrundlag til behandling af et barns eller en ungs personoplysninger, idet der må antages at foreligge
et ulige forhold mellem kommunalbestyrelsen og forældremyndighedsindehaveren, som indebærer, at et
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren ikke normalt kan anses for at være afgivet frivilligt.
Hvorvidt et barn eller en ung selv kan afgive et gyldigt samtykke til videregivelse og behandling af egne
personoplysninger afhænger af en konkret modenhedsvurdering. Persondataforordningen opstiller ikke et
alderskriterium ift. anvendelse af samtykke som hjemmelsgrundlag efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra a.
Det følger af Datatilsynets vejledning om samtykke af maj 2021, at et barn på 15 år normalt vil være
tilstrækkelig moden til at kunne give samtykke på egne vegne.
Hvis barnet eller den unge ikke vurderes at være moden nok til selv at give samtykke, kan
kommunalbestyrelsen eller andre relevante myndigheder vurdere, om artikel 6, stk. 1, litra d, og artikel 9, stk.
2, litra c i databeskyttelsesforordningen finder anvendelse, fordi behandlingen er nødvendig af hensyn til at
beskytte barnets eller den unges vitale interesser. Bestemmelserne kan ligeledes på baggrund af en konkret
vurdering finde anvendelse for voksne, hvis det ikke er muligt at indhente samtykke fra den pågældende, der
er udsat en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol.
Såfremt betingelserne for at anvende artikel 6, stk. 1, litra d, eller artikel 9, stk. 2, litra c, ikke findes at være
opfyldt, kan sikkerhedskonsulenterne alene bistå med generel og anonymiseret rådgivning.
Det foreslås med § 11 g,
stk. 1,
at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om en
æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol indhenter rådgivning fra en sikkerhedskonsulent fra den
nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a, stk. 1-2, og § 172 b, stk. 1-2, i barnets lov, kan
kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive de nødvendige oplysninger, herunder om barnets eller den
unges rent private forhold til sikkerhedskonsulenten.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at den kommune, som sikkerhedskonsulenten er indlånt til
(indlånskommunen) vil få et klart hjemmelsgrundlag til at videregive nødvendige oplysninger, herunder
oplysninger af rent privat karakter, som vil være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, til
en sikkerhedskonsulent, såfremt kommunalbestyrelsen måtte vurdere, at der vil være behov for at indhente
71
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
specialiseret rådgivning fra en sikkerhedskonsulent i en konkret sag om negativ social kontrol eller en
æresrelateret konflikt.
Nødvendige oplysninger vil omfatte oplysninger, der vil være relevante for den konkrete sag, og som vil være
nødvendige for, at sikkerhedskonsulenten vil kunne yde fyldestgørende rådgivning eller udarbejde en
fyldestgørende risikovurdering. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om børnefaglige undersøgelser eller anden
relevant historik på en eventuelt eksisterende sag i barnets eller den unges handlekommune. Nødvendige
oplysninger vil også kunne omfatte oplysninger, som et barn eller en ung selv måtte oplyse om under en
samtale.
Adgangen for sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune til at videregive nødvendige personoplysninger
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, til sikkerhedskonsulenten følger af
ansættelsesforholdet.
Bestemmelsen henviser til rådgivning efter de i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede bestemmelser i §§ 172 a og
172 c i barnets lov, som omfatter en beskrivelse af sikkerhedskonsulentordningen og sikkerhedskonsulenternes
beføjelser samt en beskrivelse af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold.
Forslaget vil betyde, at barnets eller den unges handlekommune vil kunne videregive barnets eller den unges
personoplysninger til en sikkerhedskonsulent, uden at dette vil kræve samtykke fra barnet, den unge eller
forældremyndighedsindehaveren.
Det bemærkes, at § 18 i barnets lov vil finde anvendelse. Det vil betyde, at såfremt kommunalbestyrelsen ved
en screening efter § 18, stk. 1, i barnets lov måtte være blevet bekendt med, at der vil kunne være tale om en
æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, vil kommunalbestyrelsen have pligt til at foretage en
risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen. Det vil medføre, at
kommunalbestyrelsen ikke vil skulle inddrage eller informere forældremyndighedsindehaveren om, at
kommunalbestyrelsen i samarbejde med sikkerhedskonsulenten behandler sagen, såfremt der er tale om
negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.
Det bemærkes endvidere, at databeskyttelseslovens § 22 ligeledes vil finde anvendelse. Det betyder, at den
dataansvarlige, herunder både ansættelseskommunen og den kommune, som sikkerhedskonsulenten er indlånt
til, vil kunne undlade at efterleve databeskyttelsesforordningens krav i artikel 13, stk. 1-3 (oplysningspligt ved
indsamling af personoplysninger hos den registrerede), artikel 14, stk. 1-4 (oplysningspligt hvis
personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede), artikel 15 (indsigtsret) og artikel 34 (underretning
ved brud på datasikkerhed), hvis den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende
hensyn til private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv.
Det vil betyde, at en myndighed vil kunne undlade at opfylde de ovenstående forpligtelser over for en
registreret, såfremt afgørende hensyn til private interesser findes at skulle vægte tungere end hensynet til den
registreredes interesse i at få kenskab til oplysningerne. Et familiemedlem eller andre vil i
databeskyttelsesretlig forstand kan være en ’’registreret’’, hvis dennes oplysninger indgår i sagen. Der vil
72
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
eksempelvis kunne være et afgørende hensyn at tage til et barn eller en ung, som er udsat for negativ social
kontrol eller en æresrelateret konflikt, i forhold til at undgå at eskalere kontrollen eller konflikten ved
eksempelvis, at et familiemedlem får kendskab til sagen.
Når den berørte unge er fyldt 18 år vil det være nødvendigt at indhente et samtykke fra den berørte unge, før
kommunalbestyrelsen vil kunne videregive den pågældendes oplysninger til sikkerhedskonsulenten, og før
sikkerhedskonsulenten vil kunne behandle disse oplysninger.
Det foreslås med § 11 g,
stk. 2,
at sikkerhedskonsulenterne uden samtykke kan behandle nødvendige
oplysninger om et barns eller den unges rent private forhold, jf. de i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede
bestemmelser i § 172 a, stk. 1 og 2, og § 172 c, stk. 1 og 2, i barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sikkerhedskonsulenten vil få et klart hjemmelsgrundlag til at kunne
behandle de nødvendige oplysninger om barnet eller den unge, herunder også oplysninger som vil være
omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, (følsomme oplysninger) som kommunalbestyrelsen
måtte videregive til sikkerhedskonsulenten som led i kommunalbestyrelsens indhentning af rådgivning fra
sikkerhedskonsulenten. Med forslaget vil sikkerhedskonsulenten således på kommunalbestyrelsens
anmodning kunne behandle de nødvendige personoplysninger om et barn eller den unge, som måtte have
relevans for sikkerhedskonsulentens rådgivningen, herunder oplysninger af relevans for udarbejdelse af en
eventuel risikovurdering i en konkret sag.
Det bemærkes, at sikkerhedskonsulentens ansættelseskommune i kraft af at være dataansvarlig for de
oplysninger, som sikkerhedskonsulenten behandler om en indlånskommunes borgere, vil skulle sikre sig, at
ansættelseskommunen selv samt sikkerhedskonsulenten efterlever databeskyttelsesforordningen regler ved
behandling af indlånskommunens borgeres personoplysninger. Indlånskommunen, som også selv er
dataansvarlig for egne borgeres personoplysninger, vil ligeledes skulle sikre sig, at sikkerhedskonsulenten
efterlever databeskyttelsesforordningens regler ved behandling af indlånskommunens borgeres
personoplysninger. Det betyder bl.a., at databeskyttelsesforordningens principper for behandling af
personoplysninger i medfør af artikel 5 vil finde anvendelse på sikkerhedskonsulentens behandling af barnets
eller den unges personoplysninger. Det vil blandt andet betyde, at sikkerhedskonsulenten ikke vil kunne
opbevare identificerbare personoplysninger længere tid end nødvendigt til de formål, hvortil oplysningerne vil
blive behandlet, samt at sikkerhedskonsulenten vil skulle opbevare personoplysningerne sikkert.
For en nærmere beskrivelse af den dataretlige betydning af forslaget henvises til lovforslagets afsnit 3 om
forholdet til databeskyttelsesreglerne.
Det foreslås med
§ 11 g, stk. 3,
at sikkerhedskonsulenten i forbindelse med rådgivning i en konkret sag om
negativ social kontrol, en æresrelateret konflikt eller en genopdragelsesrejse, jf. de i lovforslagets § 3, nr. 2,
foreslåede bestemmelser i § 172 a, stk. 1 og 2, og § 172 c, stk. 1 og 2, i barnets lov, kan videregive de
oplysninger om barnet eller den unge, som sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde behandler efter stk. 2,
til den kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til.
73
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at sikkerhedskonsulenten vil få hjemmel til at videregive de
oplysninger om barnet eller den unge, som sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde behandler, til den
indlånskommune, som sikkerhedskonsulenten rådgiver i medfør af den i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede
bestemmelse i § 172 b, stk. 1, i barnets lov.
Bestemmelsen henviser til rådgivning efter de i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede bestemmelser i §§ 172 a og
172 c i barnets lov, som regulerer sikkerhedskonsulentordningen og sikkerhedskonsulenternes beføjelser samt
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold.
Når den berørte unge er fyldt 18 år, vil det være nødvendigt at indhente et samtykke fra den pågældende, før
sikkerhedskonsulenten kan videregive den pågældendes oplysninger til indlånskommunen.
Det foreslås med § 11 h,
stk. 1,
at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om negativ
social kontrol, en æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt udlandsophold indhenter rådgivning fra en
sikkerhedskonsulent fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. de i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede
bestemmelser i § 12 c, stk. 1, og § 12 e, stk. 1, i serviceloven, kræves samtykke fra den berørte borger til
videregivelse af borgerens oplysninger til sikkerhedskonsulenten. Hvis den berørte borger opholder sig i
udlandet, og det ikke er fysisk muligt at indhente et samtykke fra den pågældende, og der er grund til at tro, at
udlandsopholdet er ufrivilligt, kan kommunalbestyrelsen uden borgerens samtykke videregive oplysningerne
som nævnt i 1. pkt. til sikkerhedskonsulenten.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt vil skulle indhente
samtykke fra den berørte borger til videregivelse af borgerens oplysninger til sikkerhedskonsulenten, såfremt
kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om negativ social kontrol, en æresrelateret konflikt
eller et ufrivilligt udlandsophold ønsker at indhente rådgivning fra en sikkerhedskonsulent fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. de i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 12 c, stk. 1, og § 12
e, stk. 1, i serviceloven.
I sager, hvor det ikke er fysisk muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, fordi den pågældende
opholder sig i udlandet, og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget betyde, at
borgerens handlekommune, jf. § 9 i retssikkerhedsloven, uden samtykke kan videregive de nødvendige
oplysninger, herunder om borgerens rent private forhold, til sikkerhedskonsulenten. Med forslaget vil der blive
indført en undtagelse til udgangspunktet om, at der skal indhentes samtykke fra den berørte borger til
videregivelse af den pågældendes personoplysninger. Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i de situationer,
hvor en borger grundet et ufrivilligt udlandsophold er ude af stand til at give sit samtykke til videregivelse og
behandling af den pågældendes oplysninger. Der vil eksempelvis være grund til at tro, at et udlandsophold er
ufrivilligt, hvis den pågældende borger forud for udlandsopholdet har betroet sig til en sagsbehandler eller en
sikkerhedskonsulent om sin situation, og at det, den pågældende har fortalt, kan give anledning til at mistænke,
at der pågår en æresrelateret konflikt, eller at den pågældende er udsat for negativ social kontrol, og der derfor
kan være en risiko for, at den pågældende borger befinder sig ufrivilligt i udlandet. Undtagelsen vil alene kunne
finde anvendelse i de sager, hvor den berørte borger er dansk statsborger eller har eller haft en gyldig
opholdstilladelse i Danmark.
74
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Med forslaget vil borgerens samtykke til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle den pågældendes
personoplysninger i regi af koordinationsenheden endvidere som udgangspunkt være påkrævet. I sager, hvor
det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, fordi den pågældende opholder sig i udlandet,
og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget betyde, at sikkerhedskonsulenten
ligeledes her uden samtykke vil kunne behandle de nødvendige oplysninger, som kommunalbestyrelsen
videregiver til sikkerhedskonsulenten, herunder om borgerens rent private forhold.
Det vil være handlekommunen i medfør af § 9 i retssikkerhedsloven, som vil være ansvarlig for at vurdere og
afsøge, om det er muligt at indhente et samtykke til videregivelse af personoplysningerne og vurdere, om der
er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt.
Bestemmelsen vil alene have relevans for de kommuner, der vil være at betragte som indlånskommuner, det
vil sige alle andre kommuner end ansættelseskommunerne. For disse kommuner vil forslaget betyde, at de vil
skulle tage kontakt til den berørte borger med henblik på at afklare, om den berørte borger vil give sit samtykke
til, at kommunalbestyrelsen kan videregive den pågældende borgeres personoplysninger til den pågældende
sikkerhedskonsulent, som er udlånt til kommunen med henblik på at bistå med rådgivning i en sag om
æresrelateret konflikter og negativ social kontrol, og dermed til at sikkerhedskonsulenten inddrages i sagen.
En sikkerhedskonsulent, som virker i sin ansættelseskommune, vil i kraft af sit ansættelsesforhold kunne
modtage de oplysninger, som ansættelseskommunen som myndighed har hjemmel til at behandle. Dog vil
sikkerhedskonsulenten skulle indhente samtykke fra den berørte borger til, at sikkerhedskonsulenten kan
behandle den pågældendes oplysninger i en konkret sag. Dette vil følge af den foreslåede bestemmelse i § 11
h, stk. 2.
Det foreslås med § 11 h,
stk. 2,
at sikkerhedskonsulenterne på baggrund af et samtykke fra den berørte borger
kan behandle nødvendige oplysninger om borgerens rent private forhold, jf. § 12 c, stk. 1, og § 12 e, stk. 1, i
serviceloven. Hvis den berørte borger opholder sig i udlandet, og det ikke er fysisk muligt at indhente et
samtykke fra den pågældende, og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, kan
sikkerhedskonsulenten uden borgerens samtykke behandle oplysningerne som nævnt i 1. pkt.
Forslaget vil betyde, at der for voksne borgere som udgangspunkt vil gælde et krav om, at den berørte borger
selv skal give sit samtykke til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle borgerens personoplysninger. I sager,
hvor det ikke er fysisk muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, fordi den pågældende opholder sig
i udlandet, og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget ligesom efter den foreslåede
bestemmelse i stk. 1, betyde, at sikkerhedskonsulenten uden samtykke kan behandle de nødvendige
oplysninger, herunder om borgerens rent private forhold.
Med forslaget vil borgerens samtykke til, at sikkerhedskonsulenten kan behandle den pågældendes
personoplysninger i regi af koordinationsenheden endvidere som udgangspunkt være påkrævet. I sager, hvor
det ikke er muligt at indhente samtykke fra den berørte borger, fordi den pågældende opholder sig i udlandet,
og der er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, vil forslaget betyde, at sikkerhedskonsulenten
ligeledes her uden samtykke vil kunne behandle de nødvendige oplysninger, som kommunalbestyrelsen
videregiver til sikkerhedskonsulenten, herunder om borgerens rent private forhold.
75
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det vil være handlekommunen i medfør af § 9 i retssikkerhedsloven, som vil være ansvarlig for at vurdere og
afsøge, om det er muligt at indhente et samtykke til videregivelse af personoplysningerne, og vurdere, om der
er grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt.
Det foreslås med § 11 h,
stk. 3,
at sikkerhedskonsulenterne i forbindelse med rådgivning i en konkret sag om
negativ social kontrol, en æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt udlandsophold, jf. § 12 c, stk. 1, og § 12 e,
stk. 1, i serviceloven, på baggrund af den berørte borgers samtykke kan videregive de oplysninger om
borgerens rent private forhold, som sikkerhedskonsulenten som led i sit arbejde behandler efter stk. 2, til den
kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil kræve samtykke fra den berørte borger, hvis
sikkerhedskonsulenten skal kunne videregive de oplysninger om borgeren, som sikkerhedskonsulenten som
led i sit arbejde behandler, til den kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til (indlånskommunen), og
som sikkerhedskonsulenten rådgiver.
Bestemmelsen henviser til rådgivning efter de i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 12 c, stk.
1, og § 12 e, stk. 1, i serviceloven, som omfatter en beskrivelse af sikkerhedskonsulentordningen og
sikkerhedskonsulenternes beføjelser samt en beskrivelse af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser
og ufrivillige udlandsophold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1 og 2.2.
Til nr. 3
Det fremgår af § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at børne- og ungeudvalget i en kommune består af to
medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af
retspræsidenten i retskredsen og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for
en periode, som svarer til den kommunal valgperioden. Det fremgår af stk. 2, at der desuden vælges og
udpeges en stedfortræder for hvert medlem, og at stedfortræderen indkaldes til møde, når medlemmet er
forhindret i at deltage.
Det fremgår af stk. 3, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlemmer ikke kan deltage i behandling af
andre sager vedrørende samme person eller familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandling
af sager i Familieretshuset og klagesager.
Det fremgår af § 142, stk. stk. 4, i barnets lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer
skal stemme for vedtagelse af afgørelser efter § 142, stk. 1. Dog træffes afgørelser om flytning af et barn
eller en ung fra et privat familieplejeforhold efter § 142, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.
Det foreslås , at det i
§ 19, stk. 2,
i retssikkerhedsloven indsættes som
2.
og
3. pkt.,
at kommunalbestyrelsen i
kommuner med 55.000 indbyggere og derover kan beslutte, at der udpeges to stedfortrædere for hvert
medlem af børne- og ungeudvalget, og at borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan beslutte, at
der udpeges tre stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget.
76
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de befolkningsmæssigt største kommuner, som må
antages at have flere sager, der skal behandles i børne- og ungeudvalget end de mindre kommuner, kan stille
beslutningsdygtige børne- og ungeudvalg, der kan træffe afgørelse i de mest indgribende sager på
børneområdet, jf. § 142 i barnets lov.
Den enkelte kommunalbestyrelse i kommuner med mere end 55.000 indbyggere, der omtrent udgør en
tredjedel af landets kommuner, vil med forslaget skulle tage stilling til, om der i kommunen vurderes at være
behov for at have to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget for at sikre et robust og
beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg. Tilsvarende vil borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
skulle tage stilling til, om der vil skulle udpeges tre stedfortrædere for medlemmerne af børne- og
ungeudvalget, idet Københavns Kommune på grund af et omfattende antal sager, der behandles i udvalget i
kommunen, efter ansøgning har tilladelse hertil i dag.
I det omfang den enkelte kommune, der er omfattet af forslaget, beslutter, at der skal udpeges flere
stedfortrædere for medlemmerne af udvalget, vil kommunen være forpligtet til orientere henholdsvis
retspræsidenten for byretten og Familieretshuset om beslutningen, med henblik på at der udpeges yderligere
stedfortrædere i kommunen.
Både de kommuner, der foreslås omfattet af forslaget, og de øvrige kommuner vil fortsat have mulighed for
at søge social- og boligministeren om dispensation fra reglerne om stedfortrædere, hvis den enkelte
kommune har et betydeligt antal sager, der skal behandles i børne- og ungeudvalget, og oplever
vanskeligheder i forhold til at kunne stille et beslutningsdygtigt udvalg. Forslaget forventes dog at kunne
nedbringe behovet for dispensationer og vil dermed kunne lette kommunernes sekretariatsarbejde i forhold til
børne- og ungeudvalget samt Social-, Bolig- og Ældreministeriets arbejde med at behandle spørgsmål og
ansøgninger om dispensation.
Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med forslagene i § 2, nr. 4 og 6, som ligeledes vil kunne bidrage til at
sikre, at der kan stilles et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg i de enkelte kommuner, herunder mindske
behovet for at skulle omberamme møder for at sikre et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2 og 2.4.3.
Til nr. 4
Det fremgår af § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at børne- og ungeudvalget i en kommune består af to
medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af
retspræsidenten i retskredsen og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for
en periode, som svarer til den kommunal valgperioden. Det fremgår af stk. 2, at der desuden vælges og
udpeges en stedfortræder for hvert medlem, og at stedfortræderen indkaldes til møde, når medlemmet er
forhindret i at deltage. Det fremgår af stk. 3, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlemmer ikke kan
deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller familie inden for den offentlige
forvaltning, herunder behandling af sager i Familieretshuset og klagesager.
77
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det fremgår af § 142, stk. stk. 4, i barnets lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer
skal stemme for vedtagelse af afgørelser efter § 142, stk. 1. Dog træffes afgørelser om flytning af et barn
eller en ung fra et privat familieplejeforhold jf. § 142, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.
Det foreslås, at det i
§ 19
som
stk.
3 indsættes, at såfremt et medlem efter stk. 1, nr. 1, der er valgt af
kommunalbestyrelsen, eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er forhindret i at deltage i et møde,
kan kommunalbestyrelsen beslutte, at stedfortræderen for det andet kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes
til at deltage i mødet.
Det foreslås videre, at det i
§ 19
som
stk. 4
indsættes, at såfremt et sagkyndigt medlem efter stk. 1, nr. 3, eller
et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er forhindret i at deltage i et møde, kan kommunalbestyrelsen
indkalde stedfortræderen for det andet sagkyndige medlem til at deltage i mødet.
Forslaget har til formål generelt at bidrag til at sikre, at kommunerne kan stille et beslutningsdygtigt børne-
og ungeudvalg ved at skabe mulighed for fleksibilitet i forhold til brug af stedfortrædere i udvalget.
Forslaget om et nyt § 19, stk. 3, vil indebære, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune vil skulle tage
stilling til, om man lokalt ønsker at kunne gøre brug af muligheden for at ’krydse’ stedfortrædere for de to
medlemmer, der er udpeget blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med et møde i
børne- og ungeudvalget.
Forslaget om et nyt § 19, stk. 4, vil indebære at kommunen kan beslutte, at stedfortræderen eller
stedfortræderne for de særligt sagkyndige medlemmer af børne- og ungeudvalget vil kunne ’krydses’,
såfremt det er nødvendigt for at kunne stille et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg, herunder for at
undgå habilitetsproblemer for det enkelte medlem eller en anden stedfortræder. En sådan beslutning vil
kunne træffes generelt, men det vil som udgangspunkt være den udpegede stedfortræder for det enkelte
pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem, der indkaldes til møder i udvalget, hvor medlemmet ikke kan
deltage. Det vil kun være i de tilfælde, hvor stedfortræderen eller stedfortræderne ikke kan deltage i et
konkret møde, at det andet pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlems stedfortræder indkaldes.
Forslaget vurderes i lighed med den foreslåede ændring i § 2, nr. 3, at indebære øget fleksibilitet og bedre
muligheder for kommunerne i forhold til at kunne stille et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg i de
enkelte kommuner og herved mindske ressourceforbruget for kommunerne til sekretariatsarbejdet med
børne- og ungeudvalgene herunder til at omberamme møder i udvalget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2 og 2.4.3.
Til nr. 5
Det fremgår af § 20 i retssikkerhedsloven, at børne- og ungeudvalget i kommunen selv vælger sin formand
og næstformand blandt de medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen. I bestemmelsens stk. 2 er der
fastsat nærmere regler for dommerens opgaver i udvalget, herunder om dommerens adgang til at forlange at
der optages et retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018.
78
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det fremgår af § 143 i barnets lov, at formanden og i dennes fravær næstformanden for børne- og
ungeudvalget kan træffe foreløbige afgørelser, som af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov
ikke kan afvente, at sagen behandles i børne- og ungeudvalget. Adgangen til at træffe sådanne foreløbige
afgørelser omfatter en række nærmere angivne bestemmelser i barnets lov og voksenansvarsloven, herunder
afgørelser om anbringelse uden samtykke, anbringelse på sikrede afdelinger og institutioner og afgørelser om
brev- og telefonkontrol under en anbringelse.
Det foreslås, at der i
§ 20, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes en henvisning til 2. og 3. pkt. og at det som nyt
2. pkt.
indsættes, at borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan beslutte, at op til i alt tre personer
udnævnes til næstformænd for børne- og ungeudvalget i kommunen. Det foreslås videre, at det som nyt. 3.
pkt. indsættes, at næstformændene efter 2. pkt. vælges blandt de valgte medlemmer af
borgerrepræsentationen, jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at opgavebyrden og honoreringen for det arbejde, der er forbundet
hermed, kan udbredes til en kreds på op til tre næstformænd, der herved vil kunne dele ansvaret for de
opgaver, der er forbundet med at være næstformand for børne- og ungeudvalget. Bestemmelsen har samtidig
til formål at sikre, at det også i Københavns Kommune er muligt at sikre, at enten formanden eller en
næstformand i kommunen er tilgængelig og dermed kan træffe foreløbige afgørelser, som ikke kan afvente,
at sagen behandles i børne- og ungeudvalget på grund af barnets eller den unges øjeblikkelige behov for
støtte.
Bestemmelsen vil indebære, at i de tilfælde, hvor kommunen beslutter at anvende muligheden for flere
næstformænd i børne- og ungeudvalget i Københavns Kommune, vil udvalget ud over valg af formand skulle
tage stilling til, hvilke personer der skal vælges til næstformænd for udvalget. Valget vil skulle ske blandt de
personer, som er valgt blandt medlemmerne af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, jf. reglerne
i retssikkerhedslovens § 19, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Det vil sige, at op til to af de udpegede stedfortrædere for
udvalget i Københavns Kommune vil få titel og funktion som næstformænd for udvalget og vil kunne indgå i
en fast rotationsordning i planlægningen af faste møder i udvalget.
Det vil være op til borgerrepræsentationen at beslutte, om kommunen ønsker at benytte sig af adgangen til at
udpege tre næstformænd. Bestemmelsen vil endeligt indebære, at kommunen vil skulle tage stilling til
fordelingen af honoraret til næstformændene inden for kommunens samlede økonomiske ramme herfor.
Bestemmelsen vil videre indebære, at der i Københavns Kommune vil kunne være op til fire personer, dvs.
formanden for udvalget og de op til tre næstformænd, der vil kunne træffe foreløbige afgørelser efter
reglerne i § 143 i barnets lov. Bestemmelsen vil ikke indebære, at mere end fem udvalgsmedlemmer vil
kunne deltage i et konkret møde. Der vil således alene kunne deltage én næstformand eller en stedfortræder
for denne på et møde i børne- og ungeudvalget.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2 og 2.4.3.
Til nr. 6
79
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det fremgår af § 21 i retssikkerhedsloven, at social og boligministeren fastsætter en forretningsorden for
børne- og ungeudvalgets arbejde. Det fremgår også, at social- og boligministeren i forretningsordenen er
bemyndiget til at dispensere for kravet i retssikkerhedslovens § 19 om, at der for hvert medlem udpeges én
stedfortræder. Det er videre fastsat, at indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om vederlag til
formanden og de øvrige medlemmer, der er valgt af kommunalbestyrelsen.
Det fremgår af § 1, stk. 5, i bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene, at social- og
boligministeren efter ansøgning kan godkende, at der udpeges mere end en stedfortræder for hvert medlem af
udvalget. Adgangen til at udpege stedfortrædere blev indført med lov nr. 466 af 31. maj 2000.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.1.
Det foreslås, at det i § 21, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven om social- og boligministerens adgang til at
fastsætte en forretningsorden indsættes, at forretningsordenen kan omfatte regler om valg af formand og
næstformand ved stemmelighed, om udpegning af nye medlemmer eller midlertidige stedfortrædere ved
længerevarende fravær eller et medlems udtræden af børne- og ungeudvalget samt om virtuel deltagelse i
møder i helt særlige tilfælde.
Formålet med den foreslåede ændring er at sikre klare regler for valg af formand og næstformand for
udvalget. Formålet er desuden dels at styrke kommunernes generelle muligheder for at stille et
beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg, herunder også når et eller flere medlemmer eller deres udpegede
stedfortræder eller stedfortrædere må melde forfald til et møde i udvalget på grund af længerevarende
sygdom, barsel eller anden form for orlov, eller når et medlem eller en udpeget stedfortræder eksempelvis på
grund af egen eller nære pårørendes alvorlige eller langvarige sygdom ønsker at udtræde af udvalget.
Forslaget vil indebære, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, hvad der vil
skulle forstås ved længerevarende fravær, som vil kunne medføre adgang for kommunen til at udpege en
midlertidig stedfortræder for et medlem eller en stedfortræder for udvalget. Bestemmelsen foreslås udmøntet
således, at der vil skulle være tale om et forventet fravær på mere end 12 sammenhængende uger, idet det
fortsat vil være intentionen at sikre, at de enkelte medlemmer og stedfortrædere opnår den fornødne viden og
erfaring med behandling af de sager, der forelægges børne- og ungeudvalget til indstilling eller afgørelse.
Forslaget vil videre indebære, at social- og boligministeren vil kunne fastsætte nærmere regler i
forretningsordenen for børne- og ungeudvalget om valg af formand og næstformand ved stemmelighed.
Bestemmelsen forventes udmøntet således, at hvis det efter to afstemninger i børne- og ungeudvalget ikke
har været muligt at vælge en formand og næstformand for udvalget blandt de medlemmer, der er valgt blandt
medlemmerne af kommunalbestyrelsen, vil valg af formand og næstformand skulle ske ved lodtrækning.
Endelig vil forslaget indebære en adgang for social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om, at
et medlem af udvalget eller dennes stedfortræder i helt særlige tilfælde vil kunne deltage virtuelt i et møde.
Adgangen forventes udmøntet således, at det f.eks. i forbindelse børne- og ungeudvalgsmøder, der indkaldes
med kort varsel på grund af kravet om, at en foreløbig afgørelse skal forelægges udvalget til godkendelse
hurtigst muligt og senest inden syv dage, vil kunne være nødvendigt at et medlem eller en stedfortræder for
80
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
medlemmet deltager virtuelt på mødet, for at kunne stille et beslutningsdygtigt udvalg. Dette vil eksempelvis
kunne ske i forbindelse med ferie eller helligdage, eller hvor et medlems øvrige forpligtelser undtagelsesvist
umuliggør fysisk deltagelse på mødet.
Til nr. 7
Det fremgår af § 69, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål.
Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at det, at Ankestyrelsen kan efterprøve retlige spørgsmål,
betyder, at Ankestyrelsen kan efterprøve, om der er truffet en lovlig afgørelse. Det fremgår videre, at den
retlige prøvelse indeholder en række elementer, herunder almene juridiske spørgsmål, fortolkning af
gældende regler, overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, sagsbehandlingen og vurderingen af
de faktiske omstændigheder, og at den retlige prøvelse af skønsmæssige afgørelser tillige omfatter en
prøvelse af, om skønnet ligger inden for lovgivningens rammer for udøvelsen af skønnet, og om skønnet er
foretaget lovligt, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 158 som fremsat, side 15.
Ankestyrelsens praksis er, at styrelsen i sager, som er omfattet af § 69 i retssikkerhedsloven, foretages en
retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Styrelsen foretager således ikke en prøvelse af selve skønnet.
Dette gælder dog ikke i sagstyper, der er omfattet af § 69, stk. 2, da der i disse foretages en fuld prøvelse,
dvs. også en prøvelse af skønnet.
Det foreslås, at
§ 69, stk. 1,
i retssikkerhedsloven affattes således: ”Ankestyrelsen kan efterprøve retlige
spørgsmål, jf. dog stk. 2.”
Formålet med den foreslåede ændring er at tydeliggøre Ankestyrelsens prøvelse i sager, hvor § 69 finder
anvendelse. Den foreslåede tydeliggørelse er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis efter gældende
ret. Med den foreslåede ændring vil det fremgå klart, at udgangspunktet efter § 69, stk. 1, vil være, at
Ankestyrelsen i de sager, der indbringes for styrelsen, og som er omfattede af § 69, vil foretage en retlig
prøvelse af sagen, samt at undtagelsen hertil fremgår af § 69, stk. 2, hvorefter Ankestyrelsen foretager en
fuld prøvelse af sagen, dvs. også prøver førsteinstansens skøn i en række sagstyper. Den foreslåede ændring
vil ikke medføre ændringer i forhold til Ankestyrelsens prøvelse efter gældende ret, men vil tydeliggøre
rækkevidden af Ankestyrelsens prøvelse, herunder at udgangspunktet er, at Ankestyrelsen foretager en retlig
prøvelse.
I Ankestyrelsens retlige prøvelse vil kunne indgå en række forskellige forhold.
Det drejer sig for det første om almene juridiske spørgsmål, herunder spørgsmål om ikrafttræden og
forældelse.
For det andet drejer det sig om fortolkningsspørgsmål. Dette vil f.eks. kunne være, hvis loven kan give
anledning til tvivl om forståelsen af et ord eller begreb. I sådanne tilfælde vil Ankestyrelsen skulle prøve, om
ordet eller begrebet er blevet fortolket korrekt. Ankestyrelsen vil i sin prøvelse skulle lægge afgørende vægt
på forarbejder og lovgivers intention. Herudover vil Ankestyrelsen i relevant omfang skulle inddrage
Danmarks konventionsretlige forpligtelser i overensstemmelse med fortolkningsreglen og
81
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
formodningsreglen. Ankestyrelsen vil i tilfælde, hvor lovgivningen er klar og ikke giver anledning til tvivl,
ikke kunne fortolke lovgivningen i strid med eller ud over lovgivningens ordlyd. Dette gælder uanset, at
Ankestyrelsen vurderer, at lovgivningen fører til et åbenbart urimeligt resultat. Eksempelvis i tilfælde, hvor
lovgiver har bestemt, at kommunerne gives en mulighed, men ikke en forpligtelse til at yde borgerne hjælp,
ved at anvende begrebet ”kan”, vil Ankestyrelsen således ikke kunne fortolke dette således, at kommunen
skal
yde denne hjælp til en borger, uanset at Ankestyrelsen finder, at anvendelsen af begrebet ”kan” fører til
et åbenbart urimeligt resultat.
For det tredje drejer det sig om overensstemmelsen med forvaltningsretlige principper. Ankestyrelsen vil
således skulle efterprøve, om førsteinstansen har fulgt de almindelige forvaltningsretlige principper. Dette
indebærer bl.a. en prøvelse af, om førsteinstansen har forfulgt et ulovligt formål (magtfordrejning), har
tilsidesat lighedsgrundsætningen eller har sat skøn under regel.
For det fjerde vil Ankestyrelsen skulle prøve, om de forvaltningsretlige love og grundsætninger samt
retssikkerhedslovens bestemmelser om sagsbehandlingen er fulgt, f.eks. om der er blevet foretaget
partshøring, og om afgørelsen er tilstrækkeligt begrundet.
For det femte vil Ankestyrelsen skulle prøve sagens faktum. Heri ligger, at Ankestyrelsen vil skulle prøve,
om sagen er tilstrækkeligt oplyst, og om de faktiske omstændigheder, som en afgørelse bygger på, er
korrekte. Ankestyrelsen vil have mulighed for at forholde sig selvstændigt til de faktiske omstændigheder i
sagen, herunder sagkyndige vurderinger, der indgår i bedømmelsen af de faktiske omstændigheder.
I tilfælde, hvor førsteinstansen er givet rum til at foretage et skøn i afgørelsen, vil førsteinstansens skøn
typisk være et skøn, der er undergivet en række retlige begrænsninger, dvs. et retligt bundet skøn. Ved et
retligt bundet skøn forstås, at loven angiver en vis ramme for førsteinstansens administration af
bestemmelsen. Når der i loven er angivet en vis ramme for bestemmelsens anvendelse, er der dermed angivet
en vis binding i administrationen af bestemmelsen med hensyn til, hvilke momenter der skal inddrages i
vurderingen. Hvor langt denne binding rækker, afgøres ved en fortolkning af de enkelte lovbestemmelser.
Hvis en bestemmelse indeholder mulighed for at foretage et skøn, vil Ankestyrelsen som led i den retlige
prøvelse kunne prøve, om der er blevet foretaget et individuelt skøn, dvs. at førsteinstansen ikke har sat skøn
under regel, om de kriterier, der er blevet anvendt, er lovlige, om der er taget uvedkommende hensyn, om
alle relevante kriterier er inddraget, om prioriteringen mellem de valgte kriterier er i overensstemmelse med
almindelige retsprincipper, f.eks. lighedsgrundsætningen, og om afvejningen er i overensstemmelse med
prioriteringsregler, der eventuelt måtte være forudsat i lovgivningen.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke finde anvendelse for sager omfattet af § 69, stk. 2, i
retssikkerhedsloven, hvorefter Ankestyrelsen foretager en fuld prøvelse af sagen. Efter § 69, stk. 2, foretager
Ankestyrelsen en fuld prøvelse, når det følger af anden lovgivning, og når Ankestyrelsen træffer afgørelse i
klager over børne- og ungeudvalgets afgørelser efter barnets lov, over afgørelser om magtanvendelse truffet
efter §§ 125, 128, 128 b, 128 c, 131 og 131 a, § 136 a, stk. 3, § 137 b, § 137 c, stk. 2, § 137 g, stk. 1 og 2, §
137 h, stk. 1, 3-5 og 7, § 137 i, stk. 1, og § 137 j, stk. 1 eller 2, i serviceloven, over afgørelser truffet af
Ungdomskriminalitetsnævnet, over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som er omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1-4, eller stk. 2, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf.
82
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
lovbekendtgørelse nr. 980 af 9. september 2019, og over afgørelser truffet af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring efter lov nr. 1528 af 21. december 2010 om arbejdsskadesikring i Grønland.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre ændringer i forhold til Ankestyrelsens praksis efter gældende
ret. Den foreslåede bestemmelse er således begrundet i ønsket om tydeliggøre udgangspunktet om, at
Ankestyrelsen foretager en retlig prøvelse, og at kun i de § 69, stk. 2, anførte sagstyper foretager
Ankestyrelsen en fuld prøvelse, hvor førsteinstansens skøn prøves.
Til nr. 8
Det fremgår af § 74 i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætter regler for behandling af klagesager, herunder også regler om tidsfrister
for indsendelse og videresendelse af klager m.v.
Det fremgår af kongelig resolution af 15. december 2022 om udnævnelse af et nyt ministerium, at det
bestemmes, at betegnelsen for socialministeren fremover skal være social- og boligminister, og at der
samtidig udnævnes en ældreminister. Det fremgår endvidere, at følgende områder henlægges til
ældreministeren: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og
praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for sager vedrørende
plejehjem og beskyttede boliger. Den kongelige resolution af 15. december 2022 medfører således, at
ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overdrages fra den hidtidige social- og ældreminister til
ældreministeren.
Henvisningen til social- og ældreministeren i § 74 vedrører både ressortansvaret for socialområdet og
ældreområdet, jf. lov nr. 380 af 27. april 2016, således at bestemmelsen indebærer, at regler for behandling af
klagesager, herunder også regler om tidsfrister for indsendelse og videresendelse af klager m.v., skal
fastsættes af ministeren med ansvar for socialområdet efter forhandling med ministeren med ansvar for
beskæftigelsesområdet samt ministeren med ansvar for ældreområdet.
Det foreslås, at § 74 i retssikkerhedsloven konsekvensændres sådan, at kravet om forhandling i relation til
ældreområdet atter indskrives i bestemmelsen som følge af kongelig resolution af 15. december 2022. Den
foreslåede ændring er alene af teknisk karakter og vil ikke medføre materielle ændringer i
bemyndigelsesbestemmelsen.
Til nr. 9
Det fremgår af kapitel 12 i retssikkerhedsloven, at kapitlets overskrift er ”Statistik, analyse, information
m.v.”
Med lovforslagets § 2, nr. 9-16, foreslås det, at der foretages en række ændringer i kapitel 12, som blandt
andet har til formål at tydeliggøre den eksisterende hjemmel til indsamling og anvendelse af oplysninger.
Der henvises til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger for uddybning heraf.
I forlængelse af dette foreslås det, at
overskriften
til kapitel 12 nyaffattes og i stedet skal være ”Indsamling af
oplysninger til brug for statistik m.v.”
83
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften i højere grad afspejler bestemmelserne i kapitlet, som
vedrører indsamling af oplysninger, der anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af statistik m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til nr. 10
Det fremgår af § 82, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social-
og boligministeren anmoder om.
Det fremgår af § 82, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan forlange, at
kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke overholder forpligtelsen efter stk. 1, inden for
en af ministeren fastsat frist iværksætter en handlingsplan for at sikre rettidige og retvisende
dataindberetninger.
Det følger af § 82, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som
ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122,
151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Det fremgår af § 82, stk. 4, at social- og boligministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af den
handlingsplan, der er nævnt i stk. 2.
§ 82 i retssikkerhedsloven har ikke en overskrift, der kort beskriver indholdet i bestemmelsen. Med
lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås det, at § 82 nyaffattes. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets
almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 11, for uddybning heraf.
For at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede nye § 82 omfatter, foreslås det, at der indsættes følgende
overskrift
til § 82 ”Social- og boligministerens indsamling af oplysninger, herunder krav til indberetning af
oplysninger og udarbejdelse af handlingsplaner.”
Overskriften skal tydeliggøre, hvad bestemmelsen vedrører, og skal derigennem bidrage til at skabe en bedre
struktur og større læsevenlighed i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til nr. 11
Det fremgår af § 82, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til at
tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social- og boligministeren anmoder om.
Det fremgår af § 82, stk. 2, at social- og boligministeren kan forlange, at kommunalbestyrelser og regionsråd,
der gentagne gange ikke overholder forpligtelsen efter stk. 1, iværksætter en handlingsplan for at sikre
rettidige og retvisende dataindberetninger.
84
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det fremgår af § 82, stk. 4, at social- og boligministeren kan fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af
handlingsplanen.
Det følger af § 84, stk. 1, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger og
om, hvordan de skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist,
og hvem der er datamodtager.
Bestemmelserne der regulerer social- og boligministerens indsamling af oplysninger fra kommuner og
regioner er således fastsat i flere bestemmelser henholdsvis § 82, stk. 1, 2 og 4, samt § 84, stk. 1.
Med den foreslåede nyaffattelse af
§ 82
foreslås det, at bestemmelser vedrørende social- og boligministerens
indsamling af oplysninger samles i én paragraf.
Det følger af det foreslåede nye § 82,
stk. 1,
at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter
serviceloven og barnets lov, samt kommunalbestyrelserne og regionsrådene vil have pligt til inden for en af
ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indberette oplysninger, herunder personoplysninger om borgere
m.v., som social- og boligministeren anmoder om.
Med den foreslåede bestemmelse vil det fremover være muligt for social- og boligministeren at stille krav
om indberetning af oplysninger til offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter serviceloven
og barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres desuden gældende ret for så vidt angår social- og
boligministerens mulighed for at stille krav til kommunerne og regionerne om indberetning af oplysninger.
Kravene til dataindberetning vil så vidt muligt skulle fastsættes under hensyn til at sikre mindst mulig
indberetningsbyrde for leverandørne samt så vidt muligt at sikre smidige overførsler af data mellem
leverandørerne og staten.
Med den forslåede bestemmelse bliver det desuden tydeliggjort, at de indsamlede oplysninger, i
overensstemmelse med gældende ret, også omfatter oplysninger på personniveau.
Det følger af den foreslåede nye § 82,
stk. 2,
at oplysninger efter det foreslåede stk. 1, vil kunne anvendes i
forbindelse med udarbejdelsen af statistik, som vil kunne danne grundlag for blandt andet politikudvikling,
tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde, analyser, forskning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, som imidlertid skrives tydeligere frem. Det
tydeliggøres således, at oplysningerne, der er indsamlet til brug for udarbejdelsen af statistik, må danne
grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde,
analyser, forskning m.v.
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at statistik, udarbejdet på baggrund af de indsamlede oplysninger,
godt må anvendes i forbindelse med eksempelvis administration over for enkelte tilbud eller kommuner.
85
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Behandlingen af de indsamlede oplysninger, her forstået som mikrodata, må imidlertid kun ske med henblik
på forskning og statistik, og de generelle regler om persondiskretionering skal overholdes. Oplysningerne
kan derfor f.eks. ikke alene indsamles og behandles i journalistisk øjemed, til brug for administrativ
sagsbehandling eller patientbehandling over for en enkelt borger. Denne begrænsning gælder under hele
behandlingen og kan ikke senere fraviges ved at indhente samtykke fra de registrerede.
Det følger af databeskyttelsesloven og i øvrigt af almindelige forvaltningsretlige principper, at de
oplysninger, som ministeren kan indsamle, skal være nødvendige til opfyldelse af saglige formål inden for
ressortområdet.
Det følger af den foreslåede nye § 82,
stk. 3,
at social- og boligministeren vil kunne fastsætte regler om
omfanget af oplysninger efter det foreslåede stk. 1, og om, hvordan oplysningerne vil skulle registreres og
indberettes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret for så vidt angår social- og boligministerens
mulighed for at stille krav til omfanget af de indberettede oplysninger, samt hvordan oplysningerne skal
registreres og indberettes.
Social- og boligministeren kan herunder stille krav til, hvordan og i hvilket format oplysningerne skal
leveres. Social- og boligministeren kan desuden fastsætte tidsfrister for, hvornår oplysningerne skal leveres.
Kravene skal stilles under hensyntagen til så vidt muligt at sikre mindst mulig indberetningsbyrde for de
offentlige og private leverandører, kommunalbestyrelserne og regionsrådene, og under hensyntagen til så
vidt muligt at sikre smidige overførsler af data mellem leverandørerne, kommunerne, regionerne og staten.
Der gives ikke bemyndigelse til, at social- og boligministeren kan stille krav om udskiftning af it-systemer.
Det følger af den foreslåede nye § 82,
stk. 4,
at social- og boligministeren vil kunne forlange, at offentlige og
private leverandører af ydelser og tilbud efter serviceloven og barnets lov, kommunalbestyrelser og
regionsråd, der gentagne gange ikke har overholdt forpligtelsen efter det foreslåede stk. 1, inden for en af
ministeren fastsat frist vil skulle udarbejde en handlingsplan og iværksætte arbejdet, der er beskrevet heri, for
at sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Ministeren vil tillige kunne fastsætte retningslinjer for
handlingsplanen.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret for så vidt angår social- og boligministerens
mulighed for at stille krav til kommuner og regioner, som gentagne gange ikke har indberettet data i
overensstemmelse med reglerne, om udarbejdelse af en handlingsplan, der skal sikre rettidige og retvisende
dataindberetninger, samt ministerens mulighed for at fastsætte retningslinjer for denne handlingsplan.
Ud over at videreføre gældende ret giver den foreslåede bestemmelse social- og boligministeren mulighed
for at stille krav til offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud efter serviceloven og barnets lov,
som gentagne gange ikke har indberettet data i overensstemmelse med reglerne, om udarbejdelse af en
handlingsplan, der skal sikre rettidige og retvisende dataindberetninger. Ligeså giver den foreslåede
bestemmelse ministeren mulighed for at fastsætte retningslinjer for denne handlingsplan.
86
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det forudsættes, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet forinden udstedelse af pålæg om handlingsplanen går
i dialog med leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om de udfordringer, som denne måtte
have med hensyn til at sikre rettidig og retvisende dataindberetning til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det er fastsat i bestemmelsen, at leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal fastsætte
handlingsplanen inden for en af social- og boligministeren fastsat frist.
For så vidt angår fristen for udarbejdelsen og iværksættelsen af handlingsplanen, vil den afhænge af de
konkrete udfordringer, som den pågældende leverandør, kommunen eller regionen oplever. Fristen må dog
aldrig være så kort, at den reelt ikke giver den fornødne tid til at udarbejde og iværksætte handlingsplanen.
Det forudsættes således, at fristen fastsættes i samarbejde med leverandøren, kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet, ligesom den foreslåede bestemmelse først vil kunne anvendes efter forudgående dialog og
samarbejde med leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
For så vidt angår indholdet af handlingsplanen, vil social- og boligministeren kunne stille krav om, at
leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal arbejde målrettet med at fastlægge
foranstaltninger for tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, som ministeriet forlanger.
Der vil således blandt andet kunne stilles krav om, at der skal ske vejledning af de medarbejdere, der har til
opgave at sikre, at data på det sociale område registreres og indberettes korrekt til Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at leverandøren, kommunen eller regionen skal gå i dialog med sine it-leverandører med
henblik på eksempelvis at udbedre mangler i it-understøttelsen eller udbedre tekniske fejl, eller at
leverandøren, kommunen eller regionen skal ændre sine procedurer i forbindelse med registrering og
indberetning af de fornødne oplysninger.
Det endelige indhold af handlingsplanen vil afhænge konkret af baggrunden for, at dataindberetningerne ikke
er retvisende, eller baggrunden for, at leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke har eller
ikke i rette tid har indberettet de af social- og boligministeren forlangte data.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til nr. 12
Det fremgår af § 82, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ministeren fastsat frist at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som social-
og ældreministeren anmoder om, med hensyn til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122,
151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Det fremgår endvidere af § 84, stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger for
hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om,
hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og
leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
87
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Bestemmelserne der regulerer ældreministerens indsamling af oplysninger fra kommuner og regioner, er
således fastsat i flere bestemmelser henholdsvis § 82, stk. 3 og § 84, stk. 2.
Det foreslås, at bestemmelser vedrørende ældreministerens indsamling af oplysninger samles i en ny
§ 82 a,
samt at ældreministeren gives bemyndigelse til at kræve, at der i tilfælde af manglende dataindberetning
udarbejdes og iværksættes en handlingsplan for at sikre rettidig og retvisende data.
For at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede nye § 82 a omfatter, foreslås det, at der indsættes følgende
overskrift
til § 82 a ”Ældreministerens indsamling af oplysninger, herunder krav til indberetning af
oplysninger og udarbejdelse af handlingsplaner.”
Overskriften skal tydeliggøre, hvad bestemmelsen vedrører, og skal derigennem bidrage til at skabe en bedre
struktur og større læsevenlighed i kapitlet.
Det følger af det foreslåede nye § 82 a,
stk. 1,
at offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud nævnt
i det foreslåede stk. 3, kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til inden for en af ministeren fastsat
frist at tilvejebringe og indberette personoplysninger m.v., som ældreministeren anmoder om.
Med den foreslåede bestemmelse vil det fremover være muligt for ældreministeren at stille krav om
indberetning af oplysninger til offentlige og private leverandører af ydelser og tilbud, som har til formål at
yde hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§
192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres desuden gældende ret for så vidt angår ældreministerens
mulighed for at stille krav til kommunerne og regionerne om indberetning af oplysninger.
Kravene til dataindberetning vil så vidt muligt skulle fastsættes under hensyn til at sikre mindst mulig
indberetningsbyrde for leverandørerne samt så vidt muligt at sikre smidige overførsler af data mellem
leverandørerne og staten.
Med den forslåede bestemmelse bliver det desuden tydeliggjort, at de indsamlede oplysninger, i
overensstemmelse med gældende ret, også omfatter oplysninger på personniveau.
Det følger af det foreslåede nye § 82 a,
stk. 2,
at oplysninger efter det foreslåede stk. 1 anvendes i forbindelse
med udarbejdelsen af statistik, som kan danne grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse,
kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde, analyser, forskning m.v.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, som imidlertid skrives tydeligere frem. Det
tydeliggøres således, at oplysningerne, der er indsamlet til brug for udarbejdelsen af statistik, må danne
grundlag for blandt andet politikudvikling, tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende arbejde,
analyser, forskning m.v.
88
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det følger af den foreslåede bestemmelse, at statistik, udarbejdet på baggrund af de indsamlede oplysninger,
godt må anvendes i forbindelse med eksempelvis administration over for enkelte tilbud eller kommuner.
Behandlingen af de indsamlede oplysninger, her forstået som mikrodata, må imidlertid kun ske med henblik
på forskning og statistik, og de generelle regler om persondiskretionering skal overholdes. Oplysningerne
kan derfor f.eks. ikke alene indsamles og behandles i journalistisk øjemed, til brug for administrativ
sagsbehandling eller patientbehandling over for en enkelt borger. Denne begrænsning gælder under hele
behandlingen og kan ikke senere fraviges ved at indhente samtykke fra de borgere, som oplysningerne
omhandler.
Det følger af databeskyttelsesloven og i øvrigt af almindelige forvaltningsretlige principper, at de
oplysninger, som ministeren indsamler, skal være nødvendige til opfyldelse af saglige formål inden for
ressortområdet.
Det følger af det foreslåede nye § 82 a,
stk. 3,
at forpligtelsen til at tilvejebringe og indberette
personoplysninger om borgere m.v. efter stk. 1, omfatter hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-
94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og
11, i barnets lov.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, og det vil således også fremover være muligt for
ældreministeren at stille krav om indberetning af oplysninger om hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86,
88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-
3 og 11, i barnets lov.
Det følger af det foreslåede nye § 82 a,
stk. 4,
at ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af
oplysninger efter det foreslåede stk. 1, og om, hvordan oplysningerne skal registreres og indberettes,
herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Med den foreslåede bestemmelse videreføres gældende ret, og det vil således også fremover være muligt for
ældreministeren at stille krav til omfanget af de indberettede oplysninger, samt hvordan oplysningerne skal
registreres og indberettes.
Ældreministeren kan herunder stille krav til, hvordan og i hvilket format oplysningerne skal leveres.
Ældreministeren kan desuden fastsætte tidsfrister for, hvornår oplysningerne skal leveres. Kravene skal
stilles under hensyntagen til så vidt muligt at sikre mindst mulig indberetningsbyrde for offentlige og private
leverandører, kommunalbestyrelserne og regionsrådene, og under hensyntagen til så vidt muligt at sikre
smidige overførsler af data mellem leverandørerne, kommunerne, regionerne og staten.
Der gives ikke bemyndigelse til, at ældreministeren kan stille krav om udskiftning af it-systemer.
Det følger af den foreslåede nye
§ 82 a, stk. 5,
at ældreministeren kan forlange, at offentlige og private
leverandører af ydelser og tilbud nævnt i stk. 3, kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne gange ikke
har overholdt forpligtelsen efter det foreslåede stk. 1, inden for en af ministeren fastsat frist udarbejder en
89
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
handlingsplan og iværksætter arbejdet, der er beskrevet heri, for at sikre rettidige og retvisende
dataindberetninger. Ministeren kan tillige fastsætte retningslinjer for handlingsplanen.
Med den foreslåede bestemmelse gives ældreministeren bemyndigelse til at stille krav til offentlige og
private leverandører af ydelser og tilbud nævnt i stk. 3, kommuner og regioner, som gentagne gange ikke har
indberettet data i overensstemmelse med reglerne, om udarbejdelse af en handlingsplan, der skal sikre
rettidige og retvisende dataindberetninger. Ligeså giver den foreslåede bestemmelse ministeren mulighed for
at fastsætte retningslinjer for denne handlingsplan.
Det forudsættes, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet forinden udstedelse af pålæg om handlingsplanen går
i dialog med leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet om de udfordringer, som denne måtte
have med hensyn til at sikre rettidige og retvisende dataindberetning til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Det er fastsat i bestemmelsen, at leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal fastsætte
handlingsplanen inden for en af ældreministeren fastsat frist.
For så vidt angår fristen for udarbejdelsen og iværksættelsen af handlingsplanen, vil den afhænge af de
konkrete udfordringer, som leverandøren, kommunen eller regionen oplever. Fristen må dog aldrig være så
kort, at den reelt ikke giver den fornødne tid til at udarbejde og iværksætte handlingsplanen. Det forudsættes
således, at fristen fastsættes i samarbejde med leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet,
ligesom den foreslåede bestemmelse først vil kunne anvendes efter forudgående dialog og samarbejde med
leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet.
For så vidt angår indholdet af handlingsplanen, vil ældreministeren kunne stille krav om, at leverandøren,
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet skal arbejde målrettet med at fastlægge foranstaltninger for
tilvejebringelse og indberetning af de oplysninger, som ministeriet forlanger.
Der vil således blandt andet kunne stilles krav om, at der skal ske vejledning af de medarbejdere, der har til
opgave at sikre, at data på ældreområdet registreres og indberettes korrekt til Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, at leverandøren, kommunen eller regionen skal gå i dialog med sine it-leverandører med
henblik på eksempelvis at udbedre mangler i it-understøttelsen eller udbedre tekniske fejl, eller at
leverandøren, kommunen eller regionen skal ændre sine procedurer i forbindelse med registrering og
indberetning af de fornødne oplysninger.
Det endelige indhold af handlingsplanen afhænger konkret af baggrunden for, at dataindberetningerne ikke
er retvisende, eller baggrunden for, at leverandøren, kommunalbestyrelsen eller regionsrådet ikke har eller
ikke i rette tid har indberettet de af ældreministeren forlangte data.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6. og 2.10.
Til nr. 13
Det fremgår af § 83, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af
social- og boligministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om
90
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de
har sat for udviklingen, jf. dog
stk. 2.
Det fremgår af § 83, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til inden for en af
ældreministeren fastsat frist at give Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplysninger om beslutninger og
forventninger vedrørende udviklingen i hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151
c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, herunder om de
mål, som de har sat for udviklingen.
Det fremgår af § 83, stk. 3, at kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til temaplanlægning, i
kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af social- og boligministeren, at skaffe uddybende
oplysninger om udviklingen på særlige områder.
Det fremgår af § 83, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelserne har pligt til at medvirke til
temaplanlægning, i kommunepaneler samt til inden for en frist, der fastsættes af ældreministeren, at skaffe
uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.
§ 83 i retssikkerhedsloven har ikke nogen overskrift i dag.
For at gøre det tydeligt, hvad § 83 omfatter, foreslås det, at der indsættes følgende
overskrift
til § 83:
”Oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på social- og ældreområdet m.v.”
Overskriften skal tydeliggøre, hvad bestemmelsen vedrører, og skal derigennem bidrage til at skabe en bedre
struktur og større læsevenlighed i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til nr. 14
Det fremgår af § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om
omfanget af oplysninger, jf. § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 3, og om, hvordan de skal ajourføres og
indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Det fremgår endvidere af § 84, stk. 2, at ældreministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger for
hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192 og 192 a i
lov om social service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2 og 4, og om,
hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og
leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
§ 84 i retssikkerhedsloven har ikke en overskrift i dag.
Med lovforslagets § 2, nr. 15, foreslås det, at § 84 nyaffattes. Der henvises til afsnit 2.8. og 2.9. i
lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2, nr. 15, for uddybning heraf.
91
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
For at gøre det tydeligt, hvad den foreslåede nye § 84 omfatter, foreslås det, at der indsættes følgende
overskrift
til § 84: ”Øvrig indsamling af oplysninger”.
Det følger af den foreslåede nye overskrift, at bestemmelsen vedrører indsamling af oplysninger, der ikke er
omfattet af de resterende bestemmelser i kapitlet.
Med den foreslåede nye overskrift vil det således blive tydeliggjort, hvad bestemmelsen vedrører, hvilket
skal bidrage til at skabe en bedre struktur og større læsevenlighed i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6., 2.8. og 2.9.
Til nr. 15
Det fremgår af § 84, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren kan fastsætte regler om
omfanget af oplysninger, jf. § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 3, og om, hvordan de skal ajourføres og
indsendes, herunder om leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Det fremgår endvidere af § 84, stk. 2, i retssikkerhedsloven, at ældreministeren kan fastsætte regler om
omfanget af oplysninger for hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk.
2 og 3, og §§ 192 og 192 a i serviceloven og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk. 3, og § 83, stk. 2
og 4, i retssikkerhedsloven, og om, hvordan oplysningerne skal ajourføres og indsendes, herunder om
leveranceform, leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Med den foreslåede nye
§ 84
foreslås det, at der etableres hjemmel til, at ældreministeren vil kunne indsamle
oplysninger på sundhedsområdet, samt at indenrigs- og sundhedsministeren vil kunne indsamle oplysninger
på ældreområdet, herunder at disse bestemmelser samles under én ny bestemmelse.
Det følger af det foreslåede nye § 84,
stk. 1,
at ældreministeren kan fastsætte regler for indsamling af
oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven efter forhandling
med indenrigs- og sundhedsministeren.
Med den foreslåede nye bestemmelse vil det fremover være muligt for ældreministeren at indsamle
oplysninger om indsatser efter § 138 i sundhedsloven. Nærmere bestemt får ældreministeren mulighed for at
indsamle oplysninger om personer, der modtager sygepleje i eget hjem, samt oplysninger om deres sags- og
behandlingsforløb, herunder afgørelsesdato, iværksættelsesdato, ophørsdato m.v.
Indsamlingen af oplysningerne må først ske efter forhandlinger med indenrigs- og sundhedsministeren.
Det følger endvidere af det foreslåede nye § 84,
stk. 2,
at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler for indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter §§ 83-84 og 86
i lov om social service efter forhandling med ældreministeren.
Med den foreslåede nye bestemmelse vil det fremover være muligt for indenrigs- og sundhedsministeren at
indsamle oplysninger om indsatser efter §§ 83-84 og 86 i serviceloven. Indenrigs- og sundhedsministeren får
92
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
således mulighed for at indsamle oplysninger om personer, der modtager hjælp, omsorg og pleje, samt
oplysninger om deres sags- og behandlingsforløb, herunder afgørelsesdato, iværksættelsesdato, ophørsdato
m.v.
Indsamlingen af oplysningerne må først ske efter forhandlinger med ældreministeren.
Ved udmøntningen af bemyndigelserne vil kravene til dataindberetningerne skulle fastsættes under hensyn til
at sikre mindst mulig indberetningsbyrde for leverandører, kommuner og regioner.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.8. og 2.9.
Til nr. 16
Det fremgår af § 84 a, i retssikkerhedsloven, at social- og boligministeren offentliggør hvert år inden den 1.
juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i
Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.
§ 84 a i retssikkerhedsloven har ikke nogen overskrift i dag.
For at gøre det tydeligt, hvad § 84 a omfatter, foreslås det, at der indsættes følgende
overskrift
til § 84 a:
”Danmarkskort med omgørelsesprocenter”.
Overskriften skal tydeliggøre, hvad bestemmelsen vedrører, og skal derigennem bidrage til at skabe en bedre
struktur og større læsevenlighed i kapitlet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.6.
Til nr. 17
Det fremgår af § 90, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Tilsvarende fremgår af § 196, stk. 1, i serviceloven og § 214, stk. 1, i barnets lov, at disse love heller ikke
finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Social- og boligministeren er dog ved § 196, stk. 2, i serviceloven og § 214, stk. 3, i barnets lov givet
bemyndigelse til at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske borgere efter aftale med
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut. Ministeren kan således efter § 196, stk. 2, 1. pkt., i
serviceloven og § 214, stk. 3, 1. pkt., i barnets lov fastsætte regler om visitation, betaling og refusion,
handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning
af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter
serviceloven hhv. barnets lov.
Bemyndigelserne i serviceloven og barnets lov er anvendt til at fastsætte regler i Grønlandsbekendtgørelsen
og Færøbekendtgørelsen. Disse to bekendtgørelser indeholder bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv.
grønlandske og færøske sociale myndigheder om en borgers døgnophold i sociale tilbud, lovvalg,
93
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer i indsatsen, ophør af indsatsen, betalingsansvar og
besøgsrejser.
Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen ophører med at finde anvendelse, når borgerens ophold
på baggrund af myndighedernes aftale efter hhv. Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen
ophører. Ophør kan f.eks. skyldes, at borgeren forlader tilbuddet, eller at borgeren af en dansk ret dømmes til
anbringelse på en institution. I sådanne tilfælde vil de almindelige regler om handlekommuneforholdet i §§ 9
og 9 a i retssikkerhedsloven finde anvendelse i bestemmelsen af, hvilken dansk kommune der er
handlekommune for borgeren og dermed skal yde hjælp og støtte og har finansieringsansvaret herfor.
Det foreslås, at det indsættes som en ny bestemmelse i
§ 90, stk. 3,
i retssikkerhedsloven, at social- og
boligministeren kan fastsætte særlige regler om handlekommuneforholdet efter ophør af en grønlandsk eller
færøsk borgers ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem en dansk kommune og en
grønlandsk eller færøsk social myndighed efter regler udstedt i medfør af § 196 i serviceloven eller § 214 i
barnets lov.
Med den foreslåede bemyndigelse vil social- og boligministeren kunne fastsætte generelle regler om
handlekommuneforholdet for en borger, når borgeren har haft ophold i et tilbud i Danmark på baggrund af en
dansk kommunes aftale med en grønlandsk eller færøsk social myndighed efter Grønlandsbekendtgørelsen
eller Færøbekendtgørelsen, dette ophold er ophørt, og borgeren fortsat opholder sig i Danmark. I sådanne
tilfælde vil handlekommuneforholdet efter gældende ret blive fastlagt efter reglerne i §§ 9 eller 9 a i
retssikkerhedsloven. Der vil således med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 90, stk. 3, kunne
fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i §§ 9 og 9 a.
Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte særlige regler om, at den kommune, der har
indgået aftale med en grønlandsk eller færøsk myndighed efter Grønlandsbekendtgørelsen eller
Færøbekendtgørelsen om en borgers ophold i et tilbud i Danmark, vedbliver at være handlekommune for
borgeren, når opholdet ophører, såfremt borgeren fortsat opholder sig i Danmark. Dette er relevant, idet
borgeren kan have haft ophold i et tilbud beliggende i en anden kommune end den kommune, der indgik
aftalen med de grønlandske eller færøske myndighed. Der forventes således fastsat regler om, at uanset i
hvilken kommune borgeren har haft bopæl, vil det være den kommune, der har indgået aftalen med den
grønlandske eller færøske myndighed, der er handlekommune for borgeren, hvis borgeren f.eks. dømmes af
en dansk ret til anbringelse på en institution. Der forventes fastsat regler om, at handlekommuneforpligtelsen
vedbliver at være pålagt den kommune, der har indgået aftalen, så længe borgeren har ophold i et botilbud
m.v. omfattet af § 9, stk. 3, i retssikkerhedsloven, eller hvis der er tale om et barn, så længe barnet har ophold
på et tilbud efter barnets lov.
Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i, at der bør være klarhed om borgernes handlekommuneforhold,
dvs. hvilken kommune der skal yde hjælp og støtte til en borger og afholde udgifterne hertil, og at den
kommune, der har indgået aftale med en grønlandsk eller færøsk myndighed, findes nærmest til at bære
handlekommuneansvaret, uanset at borgeren har haft ophold i et tilbud, der er beliggende i en anden
kommune.
94
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 4, stk. 1, i barnets lov, at enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af
§ 1 i barnets lov, har ret til hjælp efter barnets lov. Det er således en betingelse for at få hjælp efter loven, at
barnet eller den unge opholder sig fysisk i Danmark.
Det fremgår dog af § 4, stk. 3, at social- og boligministeren fastsætter regler om, hvilke ydelser efter barnets
lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, og om betingelserne herfor. Denne bemyndigelse
er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 785 af 13. juni 2023 om ydelser efter lov om social service og
barnets lov under midlertidige ophold i udlandet (udlandsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder ikke
regler om, hvem der kan indgive ansøgning eller om klageadgang.
Det foreslås, at ”og” i § 4, stk. 3, i barnets lov udgår, og at der efter ”herfor” indsættes ”og om hvem der kan
ansøge og indgive klage”.
Med den foreslåede ændring vil social- og boligministeren være bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke
ydelser efter barnets lov der kan medtages under midlertidige ophold i udlandet, om betingelserne herfor og
om hvem der kan ansøge og indgive klage.
Den foreslåede bemyndigelse forventes anvendt til at fastsætte bestemmelser om, hvem der vil kunne indgive
ansøgning, og hvem der vil være klageberettiget i sager efter udlandsbekendtgørelsen om medtagelse af
ydelser efter barnets lov under midlertidige ophold i udlandet.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at der bør være klare regler for, hvem der kan indgive ansøgning og
er klageberettiget i sager efter udlandsbekendtgørelsen.
Til nr. 2
Det fremgår af § 95, stk. 1, i barnets lov, at kommunen løbende skal følge op på barnets eller den unges
trivsel og udvikling eller de kommende forældres forhold, når der er iværksat en indsats eller anbringelse
efter §§ 32, 46, 47, 114-116 eller 120 i barnets lov eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Det fremgår af § 95, stk. 2, i barnets lov, at opfølgningen første gang skal finde sted på det tidligste af
følgende tidspunkter: 1) Når afdækningen eller undersøgelsen af barnets eller den unges behov, som er
foretaget sideløbende med en støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en anbringelse efter §§ 46 eller 143,
efter §§ 19, 20 eller 26 er afsluttet, eller 2) tre måneder efter iværksættelse af indsatsen.
95
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det fremgår af § 95, stk. 3, at kommunen i forbindelse med den første opfølgning skal beslutte, hvordan
opfølgningen fremadrettet skal ske. Beslutningen skal afspejle forholdene i sagen og barnets eller den unges
ønsker og behov skal inddrages og skal begrundes over for barnet, den unge og forældrene.
Det fremgår af § 95, stk. 4, at kommunen i forbindelse med den løbende opfølgning skal vurdere, om
indsatsen skal justeres, eller om der er behov for yderligere afdækning eller undersøgelse, jf. §§ 19, 20 eller
26. Kommunen skal desuden løbende tage stilling til tilrettelæggelsen af opfølgningen og vurdere, om der er
behov for at revidere planen efter barnets lov eller et forbedringsforløb efter lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Det foreslås, at der i oplistningen af bestemmelser efter ”20” indsættes en henvisning til ”25” i
§ 95, stk. 2,
nr. 1,
og i
stk. 4,
i barnets lov.
Med de foreslåede ændringer vil det fremgå udtrykkeligt, at reglerne om tidspunktet for, hvornår
opfølgningen skal foregå, og reglerne om behov for yderligere afdækning eller undersøgelse vil gælde,
uanset om der er tale om, at der er iværksat indsatser eller anbringelse på baggrund af en afdækning eller
børnefaglig undersøgelse efter §§ 19 eller 20 om børn og unge, eller afdækning og undersøgelse af
kommende forældres forhold efter §§ 25 og 26.
Formålet med de foreslåede ændringer er at udbedre en mangel i barnets lov.
Til nr. 3.
Efter § 108, stk. 1, i barnets lov, skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan i
følgende tilfælde: 1) Når en ung, der har en barnets plan, fylder 16 år. 2) Når en ung, der modtager en
støttende indsats efter § 32, hvor kommunen har vurderet, at der ikke skulle udarbejdes en barnets plan,
fylder 16 år. 3) Når der iværksættes støtte efter §§ 32, 114, 115 og 120 til en ung, der er fyldt 16 år, som ikke
tidligere har modtaget støtte efter § 32. 4) Når der iværksættes støtte efter § 115, jf. § 114. Efter § 108, stk. 2,
skal kommunen i sager om anbringelse uden for hjemmet, jf. §§ 46 og 47, og ved genetablering af
døgnophold, jf. § 116, udarbejde en ungeplan.
Hvor det efter § 108, stk. 1, fremgår udtrykkeligt, at bestemmelsen omhandler ungeplaner til unge, der er
fyldt 16 år, fremgår dette ikke udtrykkeligt af § 108, stk. 2, i forhold til anbringelser efter §§ 46 og 47.
Det foreslås, at der i
§ 108, stk. 2,
efter ”47” indsættes ”hvor den unge er fyldt 16 år”.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremgår udtrykkeligt, at ungeplaner i sager om anbringelse uden
for hjemmet vil omfatte unge, der er fyldt 16 år. Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med de gældende
regler om en barnets plan, som omhandler børn og unge frem til, den unge fylder 16 år.
Den foreslåede ændring har til formål at udbedre en mangel i barnets lov.
Til nr. 4.
96
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Efter § 91 i barnets lov skal kommunen i en række tilfælde overveje, om der er behov for en barnets plan.
Det fremgår af stk. 2 i bestemmelsen, at er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, skal der udarbejdes
en barnets plan, som skal foreligge senest tre måneder efter at der er truffet afgørelse om en anbringelse. Dog
skal planen foreligge, inden der træffes afgørelse om anbringelse uden samtykke. Det fremgår videre af § 95,
stk. 3, at der kan udarbejdes én samlet barnets plan for flere børn i familien. Udarbejdes en samlet plan, skal
denne i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold.
Efter § 108, stk. 1, i barnets lov skal kommunen i en række tilfælde overveje, om der er behov for en
ungeplan. Det fremgår af stk. 2 i bestemmelsen, at er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, eller en
genetablering af et døgnophold efter § 116, skal der udarbejdes en ungeplan. Det fremgår af § 108, stk. 3, at
ungeplanen skal foreligge senest tre måneder efter, at der er truffet afgørelse om en anbringelse. Endelig
fremgår det af § 108, stk. 4, at ungeplanen foreligge, inden der træffes afgørelse om anbringelse uden
samtykke.
Det foreslås, at der som nyt
stk. 5
i § 108 indsættes: ”Der kan udarbejdes én samlet ungeplan for flere unge i
familien. Den samlede ungeplan skal i så fald tage højde for de unges individuelle forhold.”
Det foreslåede stykke vil indebære, at der i lighed med reglerne om barnets plan i § 91 vil kunne udarbejdes
én samlet ungeplan for flere unge i familien, i de tilfælde, hvor det ud fra en konkret vurdering af de unges
og familiens forhold og behov vil være relevant. Det vil være en betingelse, at den samlede plan tager højde
for de omfattede unges individuelle forhold, f.eks. den enkelte unges ønsker, behov og mål.
Den foreslåede ændring har til formål at udbedre en mangel i barnets lov og derved sikre ensartethed i
reglerne om barnets plan og ungeplanen i forhold til adgangen til at udarbejde én samlet plan for flere unge i
familien.
Til nr. 5
Den nationale sikkerhedskonsulentordning blev etableret i 2018 som led i den satspuljefinansierede nationale
handlingsplan fra 2016 om forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. For yderligere
beskrivelse af ordningen se afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Sikkerhedskonsulenterne er kommunalt forankrede i en ansættelseskommune, hvorfra de yder rådgivning til
både ansættelseskommunen samt øvrige kommuner, som måtte rette henvendelse til sikkerhedskonsulenten.
Det arbejde, sikkerhedskonsulenterne fra den nationale sikkerhedskonsulentordningens udfører, er ikke
reguleret i barnets lov.
Efter § 4, stk. 1, i barnets lov har enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, og som er omfattet af lovens § 1,
ret til hjælp og støtte efter denne lov. Børn og unge, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter
denne lov, uanset om barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver ikke har lovligt ophold.
Efter § 18, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen, hvis denne har viden om eller grund til at antage, at
et barn eller en ung har behov for hjælp og støtte efter denne lov, screene for, om der er tale om 1) en
97
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
problemstilling, der ikke kræver yderligere afdækning af barnets eller den unges støttebehov, 2) en
problemstilling, der kræver yderligere afdækning af et eller flere forhold af betydning for barnets eller den
unges støttebehov, jf. § 19, eller 3) en problemstilling, der kræver en børnefaglig undersøgelse af barnets eller
den unges støttebehov, jf. §§ 20-22. Efter § 18, stk. 3, har kommunalbestyrelsen pligt til at foretage en
risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre og netværk inddrages i sagen, hvis vurderingen efter
stk. 1 viser, at der kan være tale om æresrelaterede konflikter eller negativ social kontrol.
Efter § 19, stk. 1, i barnets lov skal kommunalbestyrelsen foretage den nødvendige afdækning med inddragelse
af de fagfolk, som allerede har viden om barnets eller den unges og familiens forhold, hvis
kommunalbestyrelsen på baggrund af en screening efter § 18 vurderer, at der er behov for at afdække et eller
flere forhold af betydning for et barns eller den unges støttebehov. Efter § 19, stk. 2, gennemføres afdækningen
efter stk. 1 så vidt muligt i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren.
Sikkerhedskonsulenterne bistår kommunalbestyrelsen og borgere med gratis vejledende rådgivning i sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Ved en æresrelateret konflikt forstås en konflikt, som knytter sig til opfattelsen i en familie af, at et
familiemedlem har krænket familiens ære. Familiens ære er knyttet til en opfattelse af familien som en samlet
enhed, hvor den enkeltes handlinger kan påvirke hele familiens ære positivt eller negativt. Negativ social
kontrol i forhold til æresrelaterede konflikter omfatter handlinger, styring, kontrol eller sanktioner, der i
væsentlig grad hæmmer eller begrænser den enkeltes livsudfoldelse, adfærd, valg og rettigheder. Det kan
eksempelvis være kontrol eller restriktioner i forhold til livsstil, fritidsaktiviteter, valg af ægtefælle eller retten
til at bestemme over egen krop. Det kan få konsekvenser for den enkelte i form af eksempelvis manglende
frihed, herunder manglende deltagelse i uddannelse og for børn og unge i skole- og fritidsaktiviteter. I nogle
sager ses endvidere, at konflikten eskalerer på en måde, så den enkelte er i fare for at blive udsat for overgreb,
herunder alvorlige overgreb.
Sikkerhedskonsulenterne kan koordinere rådgivningen på tværs af bl.a. kommunalbestyrelse, skole,
uddannelsessted, opholdssted eller andre relevante aktører og kan endvidere på anmodning fra
kommunalbestyrelsen udarbejde risikovurderinger af barnets eller den unges situation til brug for vurderingen
af barnets eller den unges sikkerhed samt til brug for kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke relevante
tiltag der bør iværksættes i den enkelte sag.
Det bemærkes, at både piger og drenge kan være udsat for negativ social kontrol eller være i en æresrelateret
konflikt.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af et barns eller en ungs personoplysninger til en sikkerhedskonsulent
og sikkerhedskonsulents behandling af disse, er ikke reguleret i national lovgivning, herunder heller ikke i
barnets lov eller retssikkerhedsloven. Videregivelse og behandling af oplysningerne beror derfor på
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens generelle regler.
98
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det foreslås, at der i barnets lov under overskriften ”Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold” indsættes tre nye bestemmelser
som §§ 172 a–172 c.
Det foreslås med § 172 a,
stk. 1,
at indsætte en ny bestemmelse i barnets lov, hvorefter sikkerhedskonsulenter
fra den nationale sikkerhedskonsulentordning kan bistå kommunalbestyrelsen, andre relevante myndigheder
og aktører samt borgere med gratis vejledende rådgivning i konkrete sager, hvor der er bekymring for
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Sikkerhedskonsulenterne kan i konkrete sager rådgive om
risici og kan på kommunalbestyrelsens anmodning udarbejde en risikovurdering. På anmodning fra
kommunalbestyrelsen, det berørte barn eller den berørte unge, koordinerer sikkerhedskonsulenten endvidere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, andre relevante myndigheder og aktører. 1.–3. pkt. vil også
kunne finde anvendelse i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der har eller haft en gyldig
opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er
opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge
forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, være handlekommune for den pågældende.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 a, stk. 1, vil medføre, at det tydeligt vil fremgå af lovgivningen, hvornår
og hvordan sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå kommunalbestyrelsen og borgere med rådgivning i sager
om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter, herunder i sager hvor der alene er en bekymring for,
om der er tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol, samt at sikkerhedskonsulenterne vil
kunne koordinere rådgivningen på tværs af relevante myndigheder og aktører.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at det vil fremgå tydeligt af lovgivningen, at
sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå kommunalbestyrelsen med udarbejdelse af en risikovurdering,
herunder udarbejdelse af en risikovurdering efter § 18, stk. 3, i barnets lov. Sikkerhedskonsulenten vil skulle
udarbejde risikovurderingen på kommunalbestyrelsens anmodning i en konkret sag om negativ social kontrol
eller en æresrelateret konflikt. For at kunne udarbejde en risikovurdering vil sikkerhedskonsulenten i
samarbejde med barnets handlekommune skulle have adgang til at behandle relevante oplysninger om barnet
eller andre i barnets familie. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om en børnefaglig undersøgelse eller anden
relevant historik, som kommunalbestyrelsen måtte være i besiddelse af. Dette vil kunne ske med hjemmel i de
i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede bestemmelser i § 11 g, stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven.
Risikovurderingen vil skulle belyse trussels- og risikoniveauet for barnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen
vil på baggrund af risikovurderingen kunne vurdere barnets eller den unges risiko for at blive udsat for
overgreb, herunder hvilke foranstaltninger der vil skulle træffes i den konkrete sag for at sikre, at barnet eller
den unge ikke vil blive udsat for fare fra de personer, der udøver negativ social kontrol mod den pågældende,
eller som den pågældende er i en æresrelateret konflikt med.
Forslaget vil medføre, at sikkerhedskonsulenterne vil kunne rådgive i de sager, hvor der er en bekymring for,
at et barn eller en ung, der har eller haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse
som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. Handlekommunen vil i sådanne sager være
den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i
retssikkerhedsloven. Hvis sikkerhedskonsulenten således bistår kommunalbestyrelsen med rådgivning i en
99
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
konkret sag, hvor der er en bekymring for, at det berørte barn eller den unge er blevet sendt på
genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark, vil sikkerhedskonsulenten
fortsat kunne bistå kommunalbestyrelsen med rådgivning i den konkrete sag, så længe det berørte barn eller
den unge har haft eller har en gyldig opholdstilladelse i Danmark. I sådanne tilfælde vil kommunalbestyrelsen
også kunne søge rådgivning hos koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillig udlandsophold,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 172 c.
Det foreslås med § 172 a,
stk. 2,
at som led i sikkerhedskonsulentens rådgivning eller oplysning af sagen kan
sikkerhedskonsulenten afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan finde sted
uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets eller den unges sikkerhed
eller bedste taler for det.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 a, stk. 2, vil give hjemmel til, at sikkerhedskonsulenten som led i sin
rådgivning eller oplysning af sagen vil kunne afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge, uden
at det vil kræve forudgående indhentelse af samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet
til barnets sikkerhed eller bedste vil tale for det.
Den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse i de sager, hvor kommunalbestyrelsen har anmodet
sikkerhedskonsulenten om rådgivning.
I vurderingen af, om kommunalbestyrelsen vil skulle undlade at indhente et samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren til brug for afholdelse af en eller flere samtaler med barnet, vil hensynet til
barnets trivsel, tarv og sikkerhed skulle afvejes over for forældremyndighedsindehaverens ret til at give
samtykke til, at samtalerne afholdes. I vurderingen vil kommunalbestyrelsen konkret skulle lægge vægt på
sikkerhedskonsulentens vurdering af risikoen for, at barnet vil blive udsat for yderlige overgreb eller i øvrigt
vil være i fare, såfremt forældremyndighedsindehaveren inddrages i sagen. Vurderingen vil skulle ses i lyset
af, at visse sager om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter vil kunne være af ganske alvorlig
karakter med en overhængende fare for barnets trivsel, tarv og i yderste fald fysiske sikkerhed. Der vil i
vurderingen kunne lægges vægt på sagens historik, herunder om familien eksempelvis tidligere har udsat
barnet, en søskende eller et andet familiemedlem for overgreb i form af eksempelvis vold, forfølgelse,
indespærring eller lignende. Hvis der vil være tale om en sag, hvor familien har gjort brug af vold eller ekstrem
kontrol for at få barnet til at opføre sig i overensstemmelse med familiens ønsker, vil det være et tungtvejende
hensyn, som vil tale for at undlade at indhente et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
I sager, hvor familien ikke vil have grebet til fysisk eller psykisk vold eller lignende overgreb tidligere, vil det
være væsentligt, at kommunalbestyrelsen lader risikoen for, om volden og/eller kontrollen vil kunne eskalere
indgå i vurderingen af, om der vil skulle indhentes et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
Kommunalbestyrelsens behandling af sagen vil efter en konkret vurdering i sig selv kunne medføre en
eskalering af volden og/eller kontrollen, da der vil være risiko for, at familien vil anse det som værende
skadende for familiens omdømme eller ære, at udefrakommende vil blive inddraget i familiens forhold. Der
vil derfor som led i vurderingen af, om der vil skulle indhentes samtykke hos forældremyndighedsindehaveren,
skulle anlægges et vist forsigtighedsprincip til fordel for barnets sikkerhed og bedste, herunder tarv og trivsel.
100
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
§ 18 i barnets lov vil endvidere finde anvendelse, såfremt der vil være tale om en sag, hvor
kommunalbestyrelsen vil have pligt til at foretage en screening i medfør af denne. Det vil betyde, at såfremt
der vil være tale om en sag, hvor kommunalbestyrelsen ved en screening efter § 18, stk. 1, i barnets lov måtte
være blevet bekendt med, at der vil kunne være tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol,
vil kommunalbestyrelsen have pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre
og netværk inddrages i sagen. Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle inddrage eller informere
forældremyndighedsindehaveren om, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med koordinationsenheden
behandler sagen, hverken før eller efter samtalen har fundet sted, medmindre risikovurderingen måtte vise, at
dette vil være sikkert.
Børn og unge vil som hidtil selv kunne give samtykke til at modtage rådgivning fra en sikkerhedskonsulent,
og dermed afholde samtaler med denne, såfremt barnet eller den unge selv henvender sig til
sikkerhedskonsulenten for at modtage rådgivning. Det bemærkes, at sikkerhedskonsulenten vil have pligt til
at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt sikkerhedskonsulenten i konkrete tilfælde yder rådgivning til et
barn eller en ung, eksempelvis hvis barnet eller den unge retter telefonisk henvendelse til
sikkerhedskonsulenten, og sikkerhedskonsulenten i den forbindelse bliver bekendt med forhold omfattet af §
133, stk. 1, og § 135 i barnets lov.
Formålet med de foreslåede bestemmelser er at understøtte den mest hensigtsmæssige oplysning af sagen samt
iværksættelse af relevante foranstaltninger på et oplyst grundlag, idet barnet eller den unge vil kunne være
betrygget i, at rådgivningen af barnet eller den unge selv ikke vil kræve inddragelse af
forældremyndighedsindehaveren, ligesom kommunalbestyrelsen med den i lovforslagets § 2, nr. 2, foreslåede
§ 11 g i retssikkerhedsloven vil kunne indhente rådgivning fra sikkerhedskonsulenten, uden at dette vil kræve,
at forældremyndighedsindehaveren vil skulle inddrages.
Sikkerhedskonsulenten vil i medfør at forvaltningslovens § 27, stk. 1, have tavshedspligt både i de sager,
sikkerhedskonsulenten behandler for sin ansættelseskommune, og i de sager sikkerhedskonsulenten behandler
for øvrige kommuner.
Det vil med forslaget fortsat være barnets eller den unges handlekommune efter retssikkerhedslovens § 9 a,
som vil være ansvarlig for sagen, og som vil have myndighedsansvaret i den konkrete sag.
Det foreslås med § 172 a,
stk. 3,
at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og vidensindsamling.
Den foreslåede ordning vil medføre, at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social-
og boligministeren vil fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes virksomhed og
vidensindsamling, herunder regler om hvilke opgaver sikkerhedskonsulenterne vil skulle være ansvarlig for.
Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes opgaver,
finansiering samt regler om vidensindsamling til brug for blandt andet statistiske formål og vidensudvikling.
101
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Sikkerhedskonsulenterne vil fortsat skulle være kommunalt ansat og vil kunne rådgive alle landets kommuner.
Ansættelseskommunen vil have det daglige ansvar for driften af sikkerhedskonsulenterne i den region, hvor
kommunen er hjemmehørende
Det bemærkes, at der med den foreslåede § 172 a i barnets lov ikke foreslås en ændring af
sikkerhedskonsulenternes arbejdsområde. Sikkerhedskonsulenterne vil således som hidtil skulle bistå
kommunalbestyrelser og borgere med rådgivning, faglig sparring og koordinering i sager om æresrelaterede
konflikter og negativ social kontrol. Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene at indføre en hjemmel
i barnets lov til sikkerhedskonsulenternes arbejde, således at det vil fremgå klart, hvornår og hvordan
sikkerhedskonsulenterne vil kunne bistå med rådgivning og koordinering.
Det foreslås med § 172 b,
stk. 1,
at indføre en ny bestemmelse, hvorefter sikkerhedskonsulenterne fra den
nationale sikkerhedskonsulentordningen er ansat i en ansættelseskommune. Sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune skal stille sikkerhedskonsulenternes rådgivning, jf. § 172 a, stk. 1 og 2, og § 172 c, stk.
1 og 2, i barnets lov, til rådighed for andre kommuner i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ
social kontrol.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at det vil fremgå klart af barnets lov, at sikkerhedskonsulenterne har
en ansættelseskommune, og at sikkerhedskonsulentordningen således er en kommunalt forankret ordning. Det
vil med forslaget ligeledes fremgå klart af loven, hvilket ansvar ansættelseskommunerne har i forhold til at
understøtte, at sikkerhedskonsulenterne har en national rækkevidde og kan understøtte alle landets kommuner
med rådgivning i konkrete sager om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Den kommune, som sikkerhedskonsulenten udlånes til vil være indlånskommunen, og ansættelseskommunen,
der udlåner sikkerhedskonsulenten, vil være udlånskommunen.
Den foreslåede ordning vil formalisere den ordning, som eksisterer i dag, hvorefter sikkerhedskonsulenterne
har en ansættelseskommune, hvorfra de kan rådgive alle landets kommuner ved behov.
Sikkerhedskonsulenterne vil ikke være en selvstændig myndighed, men vil alene kunne agere på anmodning
fra en kommune i en konkret sag i kraft af deres ansættelse i deres ansættelseskommune eller indlån i en anden
kommune. Sikkerhedskonsulenterne vil således ikke kunne agere i myndighedssammenhænge uden
bemyndigelse hertil fra den berørte borgers handlekommune i en konkret sag. Det vil eksempelvis ikke være
muligt for en sikkerhedskonsulent at kunne deltage i rådgivningen eller koordineringen af en konkret sag i regi
af koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser eller ufrivillig udlandsophold, medmindre dette sker på
bemyndigelse af den berørte borgers handlekommune. Sikkerhedskonsulenten vil dog i alle tilfælde kunne
bistå med generel rådgivning og anonymiseret rådgivning uden bemyndigelse fra borgerens handlekommune,
herunder i koordinationsenheden eller over for øvrige relevante myndigheder.
Med forslaget vil indlånskommunen vedblive at være handlekommune over for barnet eller den unge i medfør
af retssikkerhedslovens § 9 a under hele rådgivningsforløbet, når indlånskommunen modtager rådgivning fra
en sikkerhedskonsulent.
102
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
For en beskrivelse af den dataretlige betydning af forslaget henvises til lovforslagets afsnit 3 om forholdet til
databeskyttelsesreglerne.
Indlånskommunen vil være handlekommune over for barnet eller den unge, når indlånskommunen modtager
rådgivning fra sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven. Indlånskommunen vil
endvidere være dataansvarlig for de oplysninger, der indgår i borgerens sag, herunder oplysninger som
sikkerhedskonsulenten i kraft af sit arbejde måtte blive bekendt med.
Fordi indlånskommunen er handlekommune for det berørte barn eller den unge, vil indlånskommunen have
instruktionsbeføjelse over for sikkerhedskonsulenten i den konkrete sag. Indlånskommunen vil endvidere som
den ansvarlige myndighed for barnets eller den unges sag have pligt til at føre tilsyn med det arbejde, som
sikkerhedskonsulenten udfører på vegne af indlånskommunen. Det vil eksempelvis kunne dreje sig om
sikkerhedskonsulentens koordinering af sagen, herunder hvem sikkerhedskonsulenten er i dialog med som led
i sagsoplysningen. Sikkerhedskonsulenten vil således under indlånsperioden fungere som en ansat i
indlånskommunen.
Sikkerhedskonsulenten vil under udlånet til indlånskommunen bevare sin ansættelse hos
ansættelseskommunen, og udlånet vil ikke medføre øvrige ændringer i sikkerhedskonsulentens løn- og
ansættelsesvilkår hos ansættelseskommunen. I den periode sikkerhedskonsulenten vil skulle bistå
indlånskommunen med rådgivning, vil ansættelseskommunen endvidere fortsat skulle udbetale løn til
sikkerhedskonsulenten.
Det foreslås med § 172 b,
stk. 2,
at udlændinge- og integrationsministeren efter forhandling med social- og
boligministeren fastsætter nærmere regler om sikkerhedskonsulenternes organisering.
Bemyndigelsen vil skulle anvendes til at formalisere den organisering af sikkerhedskonsulentordningen, som
i dag sikrer, at der er en ansættelseskommune, og at sikkerhedskonsulenterne kan rådgive alle landets
kommuner, når de enkelte kommuner har behov herfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold blev etableret i 2020 som en
del af et udspil fra den daværende regering med titlen ”Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i
2030”. For yderligere beskrivelse af koordinationsenheden henvises til lovforslagets afsnit 2.2.1.
Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold er ikke reguleret i barnets lov.
Koordinationsenheden kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere
med rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrejser for børn og unge under 18 år, herunder yde
rådgivning om risici ved udarbejdelse af risikovurderinger. Koordinationsenheden understøtter endvidere
samarbejdet mellem relevante aktører og myndigheder i konkrete sager om genopdragelsesrejser.
103
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
En sag kan drøftes i koordinationsenheden, når en myndighed eller borger henvender sig til en
sikkerhedskonsulent i den kommune, hvor borgeren har eller senest har haft folkeregisteradresse,
Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet. For at koordinationsenheden kan drøfte den pågældende sag,
skal der endvidere være tale om en dansk statsborger eller en borger, som har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af et barns eller den unges personoplysninger til en sikkerhedskonsulent
og sikkerhedskonsulents behandling af disse er ikke reguleret i national lov, herunder heller ikke i barnets lov
eller retssikkerhedsloven. Videregivelse og behandling af oplysningerne beror derfor på
databeskyttelsesforordningens og databeskyttelseslovens generelle regler.
Ved en genopdragelsesrejse forstås den situation, hvor et barn eller en ung under 18 år sendes til udlandet til
forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed eller udvikling i alvorlig fare. Der kan godt være tale om
en genopdragelsesrejse, selvom barnet er indforstået med at skulle rejse eller er taget frivilligt afsted. Det
afgørende for, om der kan være tale om en genopdragelsesrejse, er således, om barnets eller den unges sundhed
eller udvikling bringes i alvorlig fare på grund af rejsen. Barnets ”sundhed og udvikling” skal forstås i
overensstemmelse med § 47, stk. 1, i barnets lov. Forholdene kan eksempelvis handle om mishandling,
svigtende omsorg, utilstrækkelig opfyldelse af barnets basale behov for eksempelvis mad, lægelig behandling
eller undervisning.
Både piger og drenge kan være i risiko for at blive sendt på en genopdragelsesrejse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Det foreslås med § 172 c,
stk. 1,
at koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med
rådgivning i konkrete sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung er i risiko for at blive eller er
sendt på genopdragelsesrejse, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1.
pkt. kan også finde anvendelse i sager, hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der har eller har haft
gyldig opholdstilladelse i Danmark, er sendt på genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der
er opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den
unge forud for udlandsopholdet, jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, være handlekommune for den pågældende,.
Koordinationsenheden består af repræsentanter fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a i
barnets lov, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 c, stk. 1, vil medføre, at det vil fremgå af loven, at koordinationsenheden
som hidtil vil kunne bistå kommunalbestyrelser, andre relevante myndigheder og aktører samt borgere med
rådgivning i konkrete sager om genopdragelsesrejser, herunder udarbejdelse af risikovurderinger. Med den
foreslåede bestemmelse vil det ligeledes fremgå, at koordinationsenheden som hidtil vil bestå af repræsentanter
fra den nationale sikkerhedskonsulentordning, Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Koordinationsenheden vil som hidtil kunne bistå relevante myndigheder med rådgivning om risici og
udarbejde en vejledende risikovurdering i en konkret sag, når relevante myndigheder eller
104
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
koordinationsenheden selv vil finde dette relevant. Det vil konkret være sikkerhedskonsulenten, som vil forestå
udarbejdelsen af den vejledende risikovurdering.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 c, stk. 1, vil medføre, at koordinationsenheden vil kunne rådgive i sager,
hvor der er bekymring for, at et barn eller en ung, der har eller har haft gyldig opholdstilladelse i Danmark, er
sendt på genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne sager
vil det være den kommune, der senest var handlekommune for barnet eller den unge forud for udlandsopholdet,
jf. § 9 a i retssikkerhedsloven, der vil være handlekommune. Hvis koordinationsenheden således bistår
kommunalbestyrelsen med rådgivning i en konkret sag, hvor det berørte barn eller den unge bliver sendt på
genopdragelsesrejse som følge af en æresrelateret konflikt, der er opstået i Danmark, vil koordinationsenheden
fortsat kunne bistå kommunalbestyrelsen med rådgivning i den konkrete sag, så længe det berørte barn eller
den unge fortsat har eller har haft en gyldig opholdstilladelse i Danmark på tidspunktet for udrejsen.
Det vil være den sikkerhedskonsulent, der bistår barnets eller den unges handlekommune med rådgivning i
den konkrete sag, som vil skulle deltage i koordinationsenhedens behandling af sagen.
Koordinationsenheden vil som hidtil overordnet varetage tre kerneopgaver for at understøtte sagsbehandlingen
i konkrete sager før, under og efter genopdragelsesrejser bestående i 1) at rådgive kommuner, politi, andre
relevante myndigheder og aktører og borgere om handlemuligheder og begrænsninger i konkrete sager, 2) at
bidrage til at foretage risikovurderinger af det enkelte barns situation i sager med risiko for
genopdragelsesrejser eller ved barnets eller den unges tilbagekomst til Danmark efter et sådan udlandsophold
og 3) at koordinere mellem medlemmerne af enheden og øvrige relevante myndigheder og aktører på området,
herunder handlekommune, politiet, anbringelsessteder, opholdssteder m.fl.
Det vil fortsat være frivilligt for kommunalbestyrelsen at benytte sig af koordinationsenhedens rådgivning i
konkrete sager, og der vil således fortsat ikke være krav om, at kommunerne skal benytte
koordinationsenhedens rådgivning i konkrete sager. Etableringen af enheden i loven vil heller ikke ændre på
ledelses- eller myndighedsansvaret i sagerne. Det vil sige, at barnets eller den unges handlekommune fortsat
vil være ansvarlig for den pågældendes sag, ligesom myndighedsansvaret hos Udenrigsministeriet,
Udlændingestyrelsen, politiet eller øvrige aktører ikke vil ændre sig som følge af, at koordinationsenheden vil
yde rådgivning i en konkret sag.
En sag vil fortsat kunne behandles i koordinationsenheden, hvis sagen vedrører en person, der er dansk
statsborger, eller som har eller har haft opholdstilladelse i Danmark, og i kraft heraf kan have ret til ophold og
indrejse i Danmark. En bekymring om eller kendskab til en genopdragelsesrejse vil endvidere skulle være den
primære årsag til henvendelse hos koordinationsenheden. Henvendelsen vil kunne bringes ind i
koordinationsenheden ved henvendelse til en sikkerhedskonsulent, Udenrigsministeriets Borgerservice eller
Udlændingestyrelsen. Den relevante sikkerhedskonsulent vil som udgangspunkt være den, som betjener den
region, hvori det berørte barn eller den unge vil have adresse eller senest vil have haft adresse. Hvis den
umiddelbare risikovurdering vil indikere et behov for handling, vil koordinationsenheden kunne behandle
sagen, eksempelvis med henblik på at oplyse sagen yderligere, eller fordi der vil være behov for en fælles,
koordineret indsats mellem myndighederne.
105
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det bemærkes, at hvis et barn eller en ung under 18 år sendes til udlandet til forhold, der bringer barnets eller
den unges sundhed eller udvikling i alvorlig fare, vil der kunne være tale om en genopdragelsesrejse, og at
dette efter omstændighederne vil kunne være strafbart efter straffelovens § 215 a.
”Barnets sundhed og udvikling” vil skulle forstås i overensstemmelse med § 47, stk. 1, i barnets lov. Det vil
eksempelvis kunne handle om mishandling, svigtende omsorg og utilstrækkelig opfyldelse af barnets basale
behov for eksempelvis mad, lægelig behandling eller undervisning.
En ung, som er fyldt 18 år, vil selv skulle give samtykke til videregivelse og behandling af dennes
personoplysningerne til koordinationsenheden.
Det foreslås med § 172 c,
stk. 2,
at koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsophold koordinerer rådgivningen i konkrete sager om genopdragelsesrejser for børn og unge mellem
medlemmerne af koordinationsenheden samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Internt i
koordinationsenheden koordinerer sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på tværs af medlemmerne af
koordinationsenheden.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 c, stk. 2, vil medføre, at det vil fremgå af loven, at koordinationsenheden
ligesom i dag vil kunne forestå koordineringen af rådgivningen i konkrete sager om genopdragelsesrejser
mellem medlemmerne af koordinationsenheden samt øvrige relevante myndigheder og aktører. Den foreslåede
bestemmelse vil endvidere betyde, at det vil være sikkerhedskonsulenten, som vil have den koordinerende
rolle blandt koordinationsenhedens øvrige medlemmer og eventuelle andre relevante myndigheder og aktører,
som måtte indgå i koordinationsenhedens arbejde med en konkret sag.
Det foreslås med § 172 c,
stk. 3,
at som led i koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillige
udlandsopholds rådgivning eller oplysning af sagen kan der afholdes samtaler med barnet eller den unge.
Samtalerne kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets
sikkerhed eller bedste taler for det.
Den foreslåede bestemmelse i § 172 c, stk. 3, vil medføre, at det vil fremgå af loven, at koordinationsenheden
vil kunne afholde en eller flere samtaler med barnet eller den unge, og at samtalerne vil kunne finde sted uden
samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til barnets sikkerhed eller bedste vil tale for
det.
Koordinationsenheden vil ved vurderingen af, hvorvidt en samtale kan afholdes uden
forældremyndighedshaverens samtykke skulle foretage den samme vurdering, som kommunalbestyrelsen vil
skulle foretage i medfør af den foreslåede § 172 a, stk. 3. Der henvises således til de specielle bemærkninger
til den i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslåede § 172 a, stk. 3, i barnets lov for en nærmere beskrivelse af
vurderingen.
§ 18 i barnets lov vil endvidere finde anvendelse, såfremt der vil være tale om en sag, hvor
kommunalbestyrelsen vil have pligt til at foretage en screening i medfør af denne. Det vil betyde, at såfremt
der vil være tale om en sag, hvor kommunalbestyrelsen ved en screening efter § 18, stk. 1, i barnets lov måtte
106
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
være blevet bekendt med, at der vil kunne være tale om en æresrelateret konflikt eller negativ social kontrol,
vil kommunalbestyrelsen have pligt til at foretage en risikovurdering, inden barnets eller den unges forældre
og netværk inddrages i sagen. Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen ikke vil skulle inddrage eller informere
forældremyndighedsindehaveren om, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med koordinationsenheden
behandler sagen, hverken før eller efter samtalen har fundet sted, medmindre risikovurderingen måtte vise, at
dette vil være sikkert.
Det bemærkes, at der med den foreslåede § 172 c ikke foreslås en ændring af koordinationsenhedens
arbejdsområde. Koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og ufrivillig udlandsophold vil således som
hidtil skulle bistå kommunalbestyrelser og andre relevante aktører med blandt andet rådgivning, faglig sparring
og koordinering i sager om genopdragelsesrejser, herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse af
risikovurderinger. Formålet med den foreslåede bestemmelse er alene, at indføre en lovhjemmel i barnets lov
til koordinationsenhedens arbejde.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.
Til nr. 6
§ 203 i barnets lov vedrører kommunernes ret til statsrefusion for visse udgifter til udlændinge, som er
meddelt en opholdstilladelse efter de i § 203, stk. 1, nævnte hjemmelsgrundlag. Efter § 203, stk. 3, nr. 1,
afholder staten fuldt ud en kommunes udgifter til et udenlandsk barn eller en udenlandsk ung under 18 år,
som er meddelt en opholdstilladelse omfattet af § 203, stk. 1, og som inden to år efter datoen for
opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i
døgnophold. Bestemmelsen finder dog kun anvendelse, indtil borgeren i en sammenhængende periode på to
år har klaret sig selv.
Af ordlyden af § 203, stk. 3, nr. 1, fremgår ikke nærmere om, hvad der forstås ved døgnophold. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen omfatter anbringelse på et anbringelsessted, jf.
Folketingstidende 2022-23, 2. samling, A, L 93 som fremsat, side 476. Af forarbejderne fremgår endvidere,
at der f.eks. er tale om døgnophold efter § 66 og 96 i den dagældende bistandslov, jf. Folketingstidende
1991-92, tillæg A, spalte 1785. Indholdet af § 66 i den dagældende bistandslov svarer mere eller mindre til
den gældende bestemmelse i § 43 i barnets lov. Bistandsloven indeholdt dog ikke mulighed for anbringelse
af børn og unge på eget værelse, efterskoler m.v. § 96 i bistandsloven omfattede anbringelsessteder for børn
med handicap. Heller ikke efter denne bestemmelse kunne der ske anbringelse på eget værelse, efterskole
m.v., men alene anbringelse på institutioner. Det fremgår videre af forarbejderne, at det ikke er ethvert
handicap hos en flygtning, som medfører, at kommunerne kan få refusion fra staten - det gælder kun, når
vedkommende får ophold på institution, i bofællesskab eller familiepleje. Udenfor falder tilfælde, hvor den
pågældende midlertidigt visiteres til institution eller familiepleje af kortere varighed, som f.eks.
aflastningsophold, botræningskurser/bovurderingskurser, behandling m.v., jf. Folketingstidende 1991-92,
tillæg A, spalte 1785.
Det foreslås, at det i § 203, stk. 3, nr. 1, i barnets lov efter ”døgnophold” indsættes ”i et tilbud efter § 43, stk.
1, nr. 1-4 eller 6.”
107
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Den foreslåede præcisering vil medføre, at kommunerne vil have ret til fuld statsrefusion efter § 203, stk. 3,
nr. 1, i barnets lov for udgifter efter barnets lov til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse omfattet
af § 203, stk. 1, når udlændingen inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4
eller 6, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Efter § 43,
stk. 1, nr. 1-4 og 6, kan der ske anbringelse i plejefamilier, herunder netværksplejefamilier, og børne- og
ungehjem.
Med den foreslåede ændring vil der således ske en præcisering af, hvad der forstås ved døgnophold i § 203,
stk. 3, nr. 1. Præciseringen skal ses i lyset af, at der skal være tale om et døgnophold, at opholdet skal være
begrundet i betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at barnet eller den unge ikke
klarer sig selv under opholdet. Med præciseringen vil det fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, at der vil
skulle være tale om døgnophold i en plejefamilie eller på et børne- og ungehjem.
Den foreslåede præcisering er begrundet i, at det ikke bør give anledning til tvivl, hvornår et barn eller en
ung har døgnophold som omhandlet i § 203, stk. 3, nr. 1, og kommunen således har ret til fuld statsrefusion.
Til nr. 7
§ 213 i barnets lov vedrører overgangsbestemmelser i forbindelse med ikrafttræden af barnets lov, hvor
bestemmelserne om støtte og indsatser til børn og unge er flyttet fra serviceloven til barnets lov. Det fremgår
af bestemmelsen, at indstillinger og henvendelser m.v., som er modtaget eller påbegyndt før 1. januar 2024,
men ikke færdigbehandlet senest den 31. december 2023, færdigbehandles efter reglerne i barnets lov. Det
fremgår videre, at afgørelser, der vedrører støtte og indsatser m.v. til børn, unge, forældre og vordende
forældre, der er truffet efter reglerne i serviceloven før 1. januar 2024, videreføres. Bestemmelsen indebærer,
at kommunalbestyrelsen eller børne- og ungeudvalget i sager om anbringelse uden samtykke ikke skulle
træffe fornyet afgørelse om støttende indsatser, anbringelse eller handicapkompenserende foranstaltninger
efter barnets lov, når der allerede var iværksat en indsats før 1. januar 2024, men at disse kunne fortsætte
uændret, indtil der i øvrigt er behov for ændringer på baggrund af opfølgning i sagen eller ændringer i
barnets, den unges, familiens eller de vordende forældres behov, indsatsen ophører, eller der træffes
afgørelse om hjemgivelse.
§ 198 i barnets lov vedrører kommunernes adgang til statsrefusion i særligt dyre enkeltsager, herunder regler
om adgang til refusion når der er tale om flere børn og unge, der tilhører samme husstand, og adgang for
social- og boligministeren til at fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter § 198.
§ 199 i barnets lov vedrører statsrefusion for 50 pct. af kommunernes udgifter til merudgiftsydelse efter § 86,
tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 og gratis advokatbistand efter § 140.
§ 202 i barnets lov vedrører statsrefusion for kommunernes udgifter til ydelser, når ydelsen er omfattet af
EU-rettens regler om mellemstatslig refusion.
§ 203 i barnets lov vedrører statsrefusion for kommunernes udgifter til børn og unge, der efter nærmere
angivne bestemmelser i udlændingeloven har fået opholdstilladelse i Danmark. Adgangen til statsrefusion
108
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
omfatter visse former for hjælp og støtte efter barnets lov, herunder støttende indsatser efter § 32,
merudgiftsydelse efter § 86 og tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i de første tre år efter meddelelse af
opholdstilladelsen. Der er desuden fastsat regler om statsrefusion til anbringelse i døgnophold for uledsagede
børn og unge under 18 år samt for børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne i visse tilfælde.
Der er ikke fastsat overgangsbestemmelser, der sikrer, at udgifter vedrørende børn, unge og deres familier,
der efter den 31. december 2023 afholdes på baggrund af afgørelser truffet efter serviceloven, kan indgå i
opgørelse af statsrefusion efter reglerne i barnets lov.
Det foreslås, at det som et nyt
stk. 7
i § 213 indsættes, at udgifter til indsatser og støtte vedrørende børn, unge
og deres familier samt kommende forældre, som følger af afgørelser, der er truffet efter serviceloven før den
1. januar 2024, men hvor udgiften afholdes fra den 1. januar 2024, og hvor bestemmelsen, som indsatsen
eller støtten ydes efter, med § 1 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 er ophævet i serviceloven med virkning fra den
1. januar 2024, kan medtages i refusionsopgørelser efter §§ 198, 199, 202 og 203.
Bestemmelsen har til formål at sikre kommunerne samme adgang til refusion som før ikrafttrædelsen af
barnets lov.
Bestemmelsen indebærer, at uanset om støtte til et barn eller en ung er bevilliget efter serviceloven eller
barnets lov, vil udgiften hertil kunne indgå i en opgørelse af refusionsudgifter efter §§ 198, 199, 202 og 203 i
barnets lov efter de konkrete regler herfor, også når udgiften afholdes efter den 1. januar 2024.
Til nr. 8
Det fremgår af § 4, stk. 1, 1. pkt., i barnets lov, at enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til
hjælp efter barnets lov. Loven finder således ikke anvendelse for personer, der ikke opholder sig fysisk i
Danmark. Det fremgår af § 214, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland.
Social- og boligministeren er dog ved § 214, stk. 3, givet bemyndigelse til efter aftale med Færøernes
landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut at fastsætte visse regler vedrørende grønlandske og færøske
borgere. Ministeren kan således efter § 214, stk. 3, 1. pkt., fastsætte regler om visitation, betaling og
refusion, handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når personer på
foranledning af færøske eller grønlandske myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud efter
serviceloven.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i Grønlandsbekendtgørelsen og Færøbekendtgørelsen. Disse
to bekendtgørelser indeholder bl.a. regler om aftaler mellem danske hhv. grønlandske og færøske sociale
myndigheder om et barns anbringelse i sociale tilbud, lovvalg, handleplan, tilsyn, magtanvendelse, ændringer
i indsatsen, ophør af indsatsen, betalingsansvar og besøgsrejser.
Bemyndigelsen i § 214, stk. 3, i barnets lov finder alene anvendelse for børn, der anbringes i tilbud i
Danmark af en grønlandsk hhv. færøsk social myndighed. Bemyndigelsen finder således ikke anvendelse for
109
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
børn, der som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten
på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud i Danmark.
Kriminallov for Grønland indeholder i kapitel 32 regler om særlige foranstaltninger over for unge kriminelle,
som kan anvendes, hvis gerningsmanden på domstidspunktet er under 18 år eller i særlige tilfælde under 20
år. Det følger bl.a. af §§ 152 og 153, at retten ved dom til særlige hjælpeforanstaltninger over for unge
fastsætter, at den unge undergives tilsyn af de sociale myndigheder med hjælpeforanstaltninger efter den
sociale lovgivning, og at de sociale myndigheder fastsætter de nærmere hjælpeforanstaltninger i henhold til
den sociale lovgivning.
Kriminallovens kapitel 33 indeholder regler om særlige foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle,
som bl.a. kan anvendes, hvis gerningsmanden på tidspunktet for lovovertrædelsen var sindssyg eller i en
tilstand, der ganske må ligestilles hermed, eller var mentalt retarderet. Det følger bl.a. af § 157 stk. 1, at
retten kan bestemme, at den dømte skal anbringes på hospital eller anden institution i Danmark, eller træffe
bestemmelse om behandling på hospital eller anden institution i Danmark.
Efter kriminallovens § 234, stk. 1, kan ledelsen af Kriminalforsorgen i Danmark beslutte, at den dømte
midlertidigt eller for hele eller resten af anbringelsestiden anbringes på hospital, i familiepleje, i egnet hjem
eller institution i en række angivne situationer. Efter stk. 2 kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en
institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre afgørende hensyn til retshåndhævelsen taler imod anbringelse
uden for anstalt. Det følger videre af § 234, stk. 5, at ledelsen af Kriminalforsorgen i Grønland fastsætter
regler om anbringelse i institution m.v. uden for anstalt. Der er med hjemmel i denne
bemyndigelsesbestemmelse udstedt en bekendtgørelse nr. 1152 af 7. december 2009 om anbringelse og
overførsel af personer, som skal udstå dom til anbringelse i anstalt (anbringelse- og
overførselsbekendtgørelsen).
Det fremgår af § 78, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, at justitsministeren eller den, der
bemyndiges dertil, kan bestemme, at den dømte midlertidigt eller for hele eller resten af straffetiden
anbringes på hospital, i familiepleje, i eget hjem eller institution på Færøerne eller i Danmark. Det er en
forudsætning for en sådan anbringelse, at 1) den dømte har behov for særlig behandling eller pleje, som i
væsentlig grad kan tilgodeses i den pågældende institution m.v., 2) der på grund af den dømtes alder,
helbredstilstand eller andre særlige omstændigheder er særlige grunde til ikke at anbringe eller beholde den
dømte i arresthus eller fængsel, og 3) afgørende hensyn til retshåndhævelsen ikke taler imod anbringelse
uden for arresthus eller fængsel.
Efter § 78, stk. 2, i straffuldbyrdelsesloven for Færøerne, kan dømte, der er under 18 år, anbringes i en
institution mv. som nævnt i stk. 1, medmindre det skønnes bedst for den unge at udstå straffen på Færøerne,
og der ikke kan findes en egnet institution mv. på Færøerne, eller afgørende hensyn til retshåndhævelsen
taler imod anbringelse uden for arresthus eller fængsel. Justitsministeren kan efter § 78, stk. 5 fastsætte
nærmere regler om anbringelse af dømte i institutioner mv. uden for arresthus eller fængsel.
110
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det foreslås, at bemyndigelsen i
§ 214, stk. 3, 1. pkt.,
udvides, således at det efter ”myndigheder” indsættes ”,
eller som led i gennemførelsen af en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom afsagt af Retten på
Færøerne eller en grønlandsk ret.”
Den foreslåede ændring vil medføre, at social- og boligministeren efter aftale med Færøernes landsstyre og
Grønlands Naalakkersuisut i en bekendtgørelse vil fastsætte regler om visitation, betaling og refusion,
handleplaner, handle og betalingskompetence, lovvalg samt besøgsrejser m.v., når en varetægtsfængsling
gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret fuldbyrdes i Danmark ved
anbringelse i et tilbud efter barnets lov. Der vil således være samme muligheder for at fastsætte regler for de
situationer, hvor varetægtsfængslingen af et barn gennemføres eller en dom afsagt af Retten på Færøerne
eller af en grønlandsk ret fuldbyrdes ved, at et barn anbringes i et tilbud efter barnets lov i Danmark, som når
barnet anbringes i tilbuddet på baggrund af afgørelse truffet af de sociale myndigheder i Grønland eller på
Færøerne.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, der tilsvarer de regler, der er
fastsat i Grønlandsbekendtgørelsen hhv. Færøbekendtgørelsen for børn, der af grønlandske hhv. færøske
sociale myndigheder anbringes i et tilbud efter barnets lov i Danmark. Dog forventes der i modsætning til
disse regler ikke fastsat bestemmelser om, at barnets anbringelse i tilbuddet er betinget af en aftale mellem
den danske kommune og den grønlandske hhv. færøske myndighed, idet barnets anbringelse er en følge af
varetægtsfængslingen eller dommen. Som følge heraf forventes der fastsat regler om, at den grønlandske
hhv. færøske myndighed vil skulle afholde udgifterne ved den danske kommunes tilsyn og administration
m.v.
Den foreslåede bemyndigelse er begrundet i hensynet til at sikre en klar retstilstand mht. bl.a.
finansieringsansvar, visitationskompetence og magtanvendelse for børn, der som følge af varetægtsfængsling
eller dom afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret er anbragt i et tilbud efter barnets lov i
Danmark.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2 og 2.5.3.
Til § 4
Med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af retssikkerhedsloven og serviceloven (Sammenhæng mellem
visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde) blev der gennemført en
samling af visitationskompetence og betalingsansvar på det sociale område som helhed, dvs. at
handlekommuneansvaret for en borger blev samlet hos én kommune.
Loven indeholder i § 3 en række overgangsbestemmelser. Af § 3, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at en
kommunalbestyrelse inden den 1. oktober 2010 under hensyntagen til den pågældendes forhold og af
administrative hensyn kan træffe afgørelse om ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter serviceloven til
de personer, der er nævnt i § 3, stk. 3. Personer omfattet af § 3, stk. 3, var personer, der ved lovens
ikrafttræden den 1. august 2010 havde ophold i en boform m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk. 7, i
retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 2 og 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010, og den 1. januar 2011
111
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
stadig opholder sig i en sådan boform. Boformer m.v. omfattet af § 9, stk. 7-9, og § 9 a, stk. 7, i
retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 2 og 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 var boformer efter §§ 107-
110 og 192 i serviceloven, boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i almenboligloven, institutioner under
sygehusvæsenet, institutioner under Kriminalforsorgen og boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og
kan sidestilles med de forannævnte boformer m.v. Det følger videre af § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 550 af 26.
maj 2010, at en afgørelse efter lovens § 3, stk. 4, 1. pkt., om ikke at overtage pligten til at yde hjælp af den
person, afgørelsen vedrører, kan indbringes for det sociale nævn efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
§ 3, stk. 4, i lov nr. 550 af 26. maj 2010 gav således mulighed for, at en kommunalbestyrelse inden den 1.
oktober 2010 kunne beslutte, at kommunalbestyrelsen ikke ønskede at overtage visitationskompetencen og
pligten til at yde hjælp til en borger. Såfremt kommunalbestyrelsen traf en sådan afgørelse, ville
handlekommuneansvaret ikke blive samlet hos én kommune, og den pågældende kommune ville fortsat
alene have betalingsansvaret for hjælp efter serviceloven til borgeren.
Med § 3, nr. 1, i lov nr. 754 af 13. juni 2023 blev indsat et nyt punktum som § 3, stk. 4, 3. pkt., i lov nr. 550
af 26. maj 2010. Efter denne bestemmelse kan kommunalbestyrelsen, såfremt kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse efter § 3, stk. 4, 1. pkt., om ikke at overtage pligten til at yde hjælp til personer, der er nævnt
i § 3, stk. 3, under hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn og med den
pågældendes samtykke på et senere tidspunkt med tre måneders varsling og med virkning fra 1. januar i en
valgperiodes tredje år træffe afgørelse om at overtage pligten til at yde hjælp. Under folketingsbehandlingen
blev ikrafttrædelsen for lov nr. 754 af 13. juni 2023 udskudt fra den 1. oktober 2023 til den 1. januar 2024.
Derved vil det ikke i indeværende kommunale valgperiode være muligt at anvende muligheden i § 3, stk. 4,
3. pkt.
Det foreslås, at det som
§ 3, stk. 4, 4. pkt.,
i lov nr. 550 af 26. maj 2010 indsættes, at for valgperioden, hvis
første år er 2022, vil en afgørelse efter 3. pkt. dog have virkning fra den 1. januar 2025.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bestemmelsen i § 3, stk. 4, 3. pkt., for så vidt angår
virkningstidspunktet fraviges, for så vidt angår den indeværende kommunale valgperiode, som startede den
1. januar 2022. Det vil således i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter § 3, stk. 4, 1.
pkt., om ikke at overtage pligten til at yde hjælp til personer, der er nævnt i § 3, stk. 3, være muligt under
hensyntagen til den pågældendes forhold og af administrative hensyn og med den pågældendes samtykke på
et senere tidspunkt med tre måneders varsling og med virkning fra 1. januar 2025 at træffe afgørelse om at
overtage pligten til at yde hjælp. Varslet vil således skulle være givet senest den 1. oktober 2024.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 754 af 13. juni 2023
under folketingsbehandlingen blev udskudt til den 1. januar 2024, hvilket medfører, at muligheden i § 3, stk.
4, 3. pkt., i lov nr. 550 af 26. maj 2010 for at hjemtage handlekommuneansvaret ikke er mulig at anvende i
indeværende kommunale valgperiode, hvilket findes uhensigtsmæssigt. Der foreslås derfor indført en særlig
ordning for indeværende kommunale valgperiode, som påbegyndtes den 1. januar 2022.
Til § 5
112
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
Det foreslås med
§ 5, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1.marts 2024, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i § 5, stk. 1, vil betyde, at de foreslåede regler vil træde i kraft
den 1. marts 2024.
Det bemærkes særligt vedrørende den i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslåede ændring af § 181, stk. 3, i
serviceloven og den i lovforslagets § 3, nr. 6, foreslåede ændring af § 203, stk. 3, nr. 1, i barnets lov, at
ændringerne vil finde anvendelse for udgifter, som kommunen har afholdt efter lovforslagets ikrafttræden.
Der vil således alene kunne anmodes om statsrefusion efter § 181, stk. 3, i serviceloven hhv. § 203, stk. 3, nr.
1, i barnets lov, for udgifter, der er afholdt efter den 1. marts 2024, såfremt kravene i § 181, stk. 3, i
serviceloven som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 4, hhv. § 203, stk. 3, nr. 1, i barnets lov som ændret
ved dette lovforslagets § 3, nr. 6, er opfyldte.
Særligt vedrørende den i lovforslagets § 2, nr. 1, foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 3, nr. 4, i
retssikkerhedsloven bemærkes, at den foreslåede bestemmelse vil finde anvendelse for ophold afsluttet efter
lovens ikrafttræden. Såfremt personens ophold på et indkvarteringssted under Udlændingestyrelsen er
afsluttet inden den 1. marts 2024, vil den foreslåede bestemmelse således ikke være relevant.
Det foreslås med
§ 5, stk. 2,
at de foreslåede bestemmelser i lovens § 1, nr. 3, og § 3, nr. 7, om statsrefusion
vil have virkning fra den 1. januar 2024.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at kommunerne har samme adgang til statsrefusion efter
ikrafttrædelsen af barnets lov, som efter de indtil 1. januar 2024 gældende regler i serviceloven.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne finde anvendelse, når der er tale om udgifter efter barnets lov, der
vedrører forældre, og når der er tale om udgifter, der afholdes fra den 1. januar 2024 til indsatser, der er
truffet afgørelse om efter reglerne i serviceloven før den 1. januar 2024, og som videreføres efter den 31.
december 2023.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Dette er begrundet i, at retssikkerhedsloven, serviceloven,
barnets lov og lov nr. 550 af 26. maj 2010 ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft
for disse dele af riget.
113
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0114.png
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170
af 24. januar 2021 som senest ændret ved § 2 i lov
nr. 754 af 13. juni 2023, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
---
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 2
indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Loven finder uanset stk. 1 anvendelse for
personer uden lovligt ophold i Danmark, hvis
personen er frifundet for straf efter straffelovens §
16, stk. 2, og retten har truffet afgørelse efter
straffelovens § 68.«
2.
Efter § 12 b indsættes i
kapitel 3:
»Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold
§ 12 c.
Sikkerhedskonsulenter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning
kan
bistå
kommunalbestyrelsen og borgere med gratis
vejledende rådgivning i konkrete sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol,
herunder rådgivning om risici og udarbejdelse af
risikovurderinger.
Efter
anmodning
fra
kommunalbestyrelsen eller den berørte borger
koordinerer
sikkerhedskonsulenten
endvidere
rådgivningen på tværs af kommunalbestyrelse, andre
relevante myndigheder og aktører, der er i kontakt
med borgeren.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter efter forhandling med social- og
boligministeren
nærmere
regler
om
sikkerhedskonsulenternes
virksomhed
og
vidensindsamling.
114
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0115.png
§ 12 d.
Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning
er
ansat
i
en
ansættelseskommune.
Sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune
skal
stille
sikkerhedskonsulenternes rådgivning, jf. §§ 12 c og
12 e til rådighed for andre kommuner i konkrete sager
om æresrelaterede konflikter og negativ social
kontrol.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter efter forhandling med social- og
boligministeren
nærmere
regler
om
sikkerhedskonsulenternes organisering.
§
12
e.
Koordinationsenheden
mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante
myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning
i konkrete sager om ufrivillige udlandsophold,
herunder rådgivning om risici til brug for udarbejdelse
af risikovurderinger. 1. pkt. kan også finde anvendelse
i sager, hvor en borger, der har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark, opholder sig ufrivilligt i
udlandet som følge af en æresrelateret konflikt, der er
opstået i Danmark. I sådanne sager vil den kommune,
som senest har været handlekommune for borgeren i
sager efter serviceloven, være handlekommune, jf. §
9 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område. Koordinationsenheden består af
repræsentanter
fra
den
nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. § 12 c, stk. 1,
Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Stk.
2.
Koordinationsenheden
mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
koordinerer rådgivningen i konkrete sager om
ufrivillige udlandsophold mellem medlemmerne af
koordinationsenheden
samt
øvrige
relevante
myndigheder
og
aktører.
Internt
i
koordinationsenheden
koordinerer
sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på
tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.«
§ 176.
I de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp
og støtte efter loven for en person under 67
år i en konkret sag overstiger 860.000 kr.
årligt (2022-niveau), refunderer staten 25
pct. af den del af kommunens udgifter, som
ligger over dette beløb. For den del af
3.
I
§ 176, stk. 1,
indsættes som
4. pkt.:
»I
udgifterne efter 1- 3. pkt. indgår kommunens
udgifter efter §§ 75, 76, 87 og 88 i barnets lov.«
115
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0116.png
udgifterne, der overstiger 1.680.000 kr.
årligt (2022-niveau), udgør statsrefusionen
50 pct. For den del af udgifterne, der
overstiger 2.120.000 kr. årligt (2022-
niveau), udgør statsrefusionen 75 pct..
Stk. 2 -4. ---
§ 181.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 2
afholder staten en kommunes udgifter til
udlændinge, som inden 2 år efter datoen for
opholdstilladelsen på grund af betydelig og
varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne anbringes
i døgnophold, dog kun indtil den
pågældende i en sammenhængende periode
på 2 år har klaret sig selv.
4.
I
§ 181, stk. 3,
indsættes efter »døgnophold«: »i et
tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller §
43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en
friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en
bolig eller boform, som kan sidestilles hermed«.
§ 196.
---
Stk. 2.
Social- og boligministeren fastsætter
efter aftale med Færøernes landsstyre og
Grønlands Naalakkersuisut i en
bekendtgørelse regler om visitation, betaling
og refusion, handleplaner, handle- og
betalingskompetence, lovvalg samt
besøgsrejser m.v., når personer på
foranledning af færøske eller grønlandske
sociale myndigheder får ophold i Danmark
og modtager tilbud efter denne lov.
Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes
regler i en bekendtgørelse for personer, der
fra Danmark får ophold på Færøerne eller i
Grønland på foranledning af danske sociale
myndigheder. Tilsvarende kan der efter
aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse
om underretningspligt mellem sociale
myndigheder i Danmark og Grønland og
mellem sociale myndigheder i Danmark og
på Færøerne.
Stk. 3.
---
5.
I
§ 196, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »sociale
myndigheder«: », eller som led i gennemførelsen af
en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom
afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk
ret«.
§2
116
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0117.png
I lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 22.
februar 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 912 af 21.
juni 2022, § 2 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 2 i lov
nr. 753 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 754 af 13.
juni 2023, foretages følgende ændringer:
§ 9.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
En kommune vedbliver at være
handlekommune for en borger i sager efter
lov om social service og efter § 115, stk. 2
og 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene
boliger m.v., når denne kommune eller en
anden offentlig myndighed har medvirket
til, at borgeren i en anden kommune har fået
ophold i
1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov
om social service,
2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2,
i lov om almene boliger m.v.,
3) institutioner under sygehusvæsenet,
4) institutioner under Kriminalforsorgen
eller
5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet
for og kan sidestilles med boformer m.v.
under nr. 1-4.
Stk. 4-12.
---
1.
I
§ 9, stk. 3,
indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) indkvarteringssteder under
Udlændingestyrelsen,«
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 5 og 6.
2.
Efter § 11 f indsættes før overskriften før § 12:
»Videregivelse
af oplysninger til
sikkerhedskonsulenter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning
§ 11. g.
Hvis en kommunalbestyrelse som led i
behandling af en sag om negativ social kontrol, en
æresrelateret konflikt eller en genopdragelsesrejse
indhenter rådgivning fra en sikkerhedskonsulent fra
den nationale sikkerhedskonsulentordning, jf. § 172 a,
stk. 1og 2 eller § 172 c, stk. 1 og2, i barnets lov, kan
kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive de
nødvendige oplysninger, herunder om barnets eller
den
unges
rent
private
forhold
til
sikkerhedskonsulenten.
117
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0118.png
Stk. 2.
Sikkerhedskonsulenterne kan uden samtykke
behandle nødvendige oplysninger om et barns eller en
ungs rent private forhold, jf. §§ 172 a og 172 c i
barnets lov.
Stk. 3.
Sikkerhedskonsulenten kan i forbindelse med
rådgivning i en konkret sag om negativ social kontrol,
en æresrelateret konflikt eller en genopdragelsesrejse,
jf. § 172 a, stk. 1 og 2, eller § 172 c, stk. 1 og2, i
barnets lov, videregive de oplysninger om barnet eller
den unge, som sikkerhedskonsulenten som led i sit
arbejde behandler efter stk. 2, til den kommune, som
sikkerhedskonsulenten er udlånt til.
§ 11. h.
Hvis en kommunalbestyrelse
som led i behandlingen af en sag om negativ social
kontrol, en æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt
udlandsophold indhenter rådgivning fra en
sikkerhedskonsulent
fra
den
nationale
sikkerhedskonsulentordning, jf. § 12 c, stk. 1, eller §
12 e, stk. 1, i serviceloven, kræves samtykke fra den
berørte borger til videregivelse af borgerens
oplysninger til sikkerhedskonsulenten. Hvis den
berørte borger opholder sig i udlandet, og det ikke er
fysisk muligt at indhente et samtykke fra den
pågældende, og der er grund til at tro, at
udlandsopholdet
er
ufrivilligt,
kan
kommunalbestyrelsen uden borgerens samtykke
videregive oplysningerne som nævnt i 1. pkt. til
sikkerhedskonsulenten.
Stk. 2.
Sikkerhedskonsulenterne kan på baggrund af et
samtykke fra den berørte borger behandle nødvendige
oplysninger om borgerens rent private forhold, jf. §§
12 c og 12 e i serviceloven. Hvis den berørte borger
opholder sig i udlandet, og det ikke er fysisk muligt at
indhente et samtykke fra den pågældende, og der er
grund til at tro, at udlandsopholdet er ufrivilligt, kan
sikkerhedskonsulenten uden borgerens samtykke
behandle oplysningerne som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
Sikkerhedskonsulenterne kan i forbindelse
med rådgivning i en konkret sag om negativ social
kontrol, en æresrelateret konflikt eller et ufrivilligt
udlandsophold, jf. § 12 c, stk. 1, og § 12 e, stk. 1 i
serviceloven, på baggrund af den berørte borgers
samtykke videregive de oplysninger om borgerens
rent private forhold, som sikkerhedskonsulenten som
led i sit arbejde behandler efter stk. 2, til den
kommune, som sikkerhedskonsulenten er udlånt til.«
118
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0119.png
§ 19.
Børne og ungeudvalget består af
1) 2 medlemmer, der vælges af
kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer,
2) 1 byretsdommer, der udpeges af
retspræsidenten i retskredsen, og
3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige,
der udpeges af Familieretshuset for en
periode, som svarer til den kommunale
valgperiode.
Stk. 2.
Efter samme regler vælges og
udpeges tillige for hvert medlem en
stedfortræder, der indkaldes til at møde, når
medlemmet er forhindret i at deltage.
Stk. 3.
De pædagogisk-psykologisk
sagkyndige, som udpeges efter stk. 1, nr. 3,
kan ikke deltage i behandling af andre sager
vedrørende samme person eller samme
familie inden for den offentlige forvaltning,
herunder behandlingen af sager i
Familieretshuset og klagesager.
3.
I
§ 19, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen i kommuner med 55.000
indbyggere og derover kan beslutte, at der udpeges 2
stedfortrædere for hvert medlem af børne- og
ungeudvalget. Borgerrepræsentationen i Københavns
Kommune kan beslutte, at der udpeges 3
stedfortrædere for hvert medlem af børne- og
ungeudvalget.«
4.
I
§ 19
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Såfremt et medlem efter stk. 1, nr. 1, eller
et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er
forhindret i at deltage i et møde, kan
kommunalbestyrelsen beslutte, at stedfortræderen for
det andet kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes til
at deltage i mødet.
Stk. 4.
Såfremt et sagkyndigt medlem efter stk. 1, nr.
3, eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 er
forhindret i at deltage i et møde, kan
kommunalbestyrelsen indkalde stedfortræderen for
det andet sagkyndige medlem til at deltage i mødet.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
5.
I
§ 20, stk. 1,
indsættes efter »næstformand«: »jf.
dog 2. og 3. pkt.« og der indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
kan beslutte, at i alt 3 personer udnævnes til
næstformænd for børne- og ungeudvalget i
kommunen. Næstformændene efter 2. pkt. vælges
blandt de valgte medlemmer , jf. § 19, stk. 1, nr. 1, og
stk. 2.«
6.
I
§ 21, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »børne- og
ungeudvalget«: », herunder regler om valg af formand
og næstformand ved stemmelighed, om udpegning af
nye medlemmer eller midlertidige stedfortrædere ved
længerevarende fravær eller et medlems udtræden af
børne- og ungeudvalget samt om virtuel deltagelse i
møder i helt særlige tilfælde.«
7.
§ 69, stk. 1,
affattes således:
»Ankestyrelsen kan efterprøve skønnet i de sager,
der indbringes for Ankestyrelsen. Skønnet kan dog
kun tilsidesættes, hvis det er ulovligt eller åbenbart
urimeligt.«
119
§ 20.
Børne og ungeudvalget vælger selv sin
formand og næstformand blandt de
medlemmer, der er valgt af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
---
§ 21.
Social- og ældreministeren fastsætter
forretningsordenen for børne og
ungeudvalget. Social- og ældreministeren
kan i forretningsordenen bemyndiges til at
dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at
der for hvert medlem udpeges en
stedfortræder.
Stk. 2. ---
§ 69.
Ankestyrelsen kan efterprøve retlige
spørgsmål.
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0120.png
Stk. 2.
---
§ 90.
---
Stk. 2.
---
8.
I
§ 90
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte
særlige regler om handlekommuneforholdet efter
ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i
et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem
en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk
social myndighed efter regler udstedt i medfør af §
196 i lov om social service eller § 214 i barnets lov.«
9.
Overskriften
til kapitel 12 affattes således:
Kapitel 12
Statistik, analyse, information m.v.
»Kapitel 12
Indsamling af oplysninger til brug for statistik
m.v.«
10.
I
kapitel 12
indsættes som overskrift til § 82:
»Social- og boligministerens indsamling af
oplysninger, herunder krav til indsendelse af
oplysninger og udarbejdelse af handlingsplaner«.
11.
§ 82
affattes således:
§ 82.
Kommunalbestyrelserne og
regionsrådene har pligt til inden for en af
ministeren fastsat frist at tilvejebringe og
indsende statistiske oplysninger m.v., som
social- og boligministeren anmoder om.
Stk. 2.
Social- og boligministeren kan
forlange, at kommunalbestyrelser og
regionsråd, der gentagne gange ikke
overholder forpligtelsen efter stk. 1, inden
for en af ministeren fastsat frist iværksætter
en handlingsplan for at sikre rettidige og
retvisende dataindberetninger.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne og
regionsrådene har pligt til inden for en af
ministeren fastsat frist at tilvejebringe og
indsende statistiske oplysninger m.v., som
ældreministeren anmoder om, med hensyn
til hjælpen efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88,
90-94 a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2
og 3, og §§ 192 og 192 a i lov om social
service og § 90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov.
Ȥ 82.
Offentlige og private leverandører af ydelser
og tilbud efter lov om social service og barnets lov,
kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af social- og boligministeren fastsat frist
at tilvejebringe og indberette oplysninger, herunder
personoplysninger om borgere m.v., som ministeren
anmoder om.
Stk. 2.
Oplysninger efter stk. 1 anvendes i forbindelse
med udarbejdelsen af statistik, som kan danne
grundlag for blandt andet politikudvikling,
tilsynsførelse, kapacitetsstyring, lovforberedende
arbejde, analyser, forskning m.v.
Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte regler
om omfanget af oplysninger efter stk. 1 og om,
hvordan oplysningerne skal registreres og
indberettes, herunder om leveranceform,
leveranceformat og leverancefrist, og hvem der er
datamodtager.
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan forlange, at
leverandører af ydelser og tilbud efter lov om social
service og barnets lov, kommunalbestyrelser og
120
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0121.png
Stk. 4.
Social- og boligministeren kan
fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af
den handlingsplan, der er nævnt i stk. 2.
-
regionsråd, der gentagne gange ikke har overholdt
forpligtelsen efter stk. 1, inden for en af ministeren
fastsat frist skal udarbejde en handlingsplan og
iværksætte arbejdet, der er beskrevet heri, for at sikre
rettidige og retvisende dataindberetninger.
Ministeren kan tillige fastsætte retningslinjer for
handlingsplanen«.
12.
Efter § 82 indsættes:
Ȯldreministerens indsamling af oplysninger,
herunder krav til indberetning af oplysninger og
udarbejdelse af handlingsplaner
§ 82 a.
Offentlige og private leverandører af
ydelser og tilbud som nævnt i stk. 3,
kommunalbestyrelserne og regionsrådene har pligt til
inden for en af ældreministeren fastsat frist at
tilvejebringe og indberette oplysninger, herunder
personoplysninger om borgere m.v., som ministeren
anmoder om.
Stk. 2.
Oplysninger efter stk. 1 anvendes i forbindelse
med udarbejdelsen af statistik, som kan danne
grundlag for blandt andet politikudvikling,
tilsynsførelse, lovforberedende arbejde, analyser,
forskning m.v.
Stk. 3.
Forpligtelsen til at tilvejebringe og indberette
personoplysninger om borgere m.v. efter stk. 1 angår
hjælp og støtte efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94
a, 119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og §§ 192
og 192 a i lov om social service og § 90, nr. 1-3 og
11, i barnets lov.
Stk. 4.
Ældreministeren kan fastsætte regler om
omfanget af oplysninger efter stk. 1 og om, hvordan
oplysningerne skal registreres og indberettes,
herunder om leveranceform, leveranceformat og
leverancefrist, og hvem der er datamodtager.
Stk. 5.
Ældreministeren kan forlange, at leverandører
af ydelser og tilbud som nævnt i stk. 3,
kommunalbestyrelser og regionsråd, der gentagne
gange ikke har overholdt forpligtelsen efter stk. 1,
inden for en af ministeren fastsat frist skal udarbejde
en handlingsplan og iværksætte arbejdet, der er
beskrevet heri, for at sikre rettidige og retvisende
dataindberetninger. Ministeren kan tillige fastsætte
retningslinjer for handlingsplanen«.
13.
Efter § 82 a indsættes som overskrift til § 83:
121
-
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0122.png
»Oplysninger om kommunalbestyrelsers beslutninger
og forventninger vedrørende udviklingen på social-
og ældreområdet m.v.«
-
14.
Efter § 83 indsættes som overskrift til § 84:
»Øvrig indsamling af oplysninger«.
15.
§ 84
affattes således:
§ 84.
Social- og boligministeren kan
fastsætte regler om omfanget af oplysninger,
jf. § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 3, og om,
hvordan de skal ajourføres og indsendes,
herunder om leveranceform,
leveranceformat og leverancefrist, og hvem
der er datamodtager.
Stk. 2.
Ældreministeren kan fastsætte regler
om omfanget af oplysninger for hjælpen
efter §§ 79, 79 a, 83-84, 86, 88, 90-94 a,
119-122, 151-151 c, § 161, stk. 2 og 3, og
§§ 192 og 192 a i lov om social service og §
90, nr. 1-3 og 11, i barnets lov, jf. § 82, stk.
3, og § 83, stk. 2 og 4, og om, hvordan
oplysningerne skal ajourføres og indsendes,
herunder om leveranceform,
leveranceformat og leverancefrist, og hvem
der er datamodtager.
Ȥ 84.
Ældreministeren kan fastsætte regler for
indsamling af oplysninger om indsatser for borgere i
alderen 18 år og derover efter § 138 i sundhedsloven
efter forhandling med indenrigs- og
sundhedsministeren.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan
fastsætte regler for indsamling af oplysninger om
indsatser for borgere i alderen 18 år og derover efter
§§ 83-84 og 86 i lov om social service efter
forhandling med ældreministeren«.
-
§ 90.
---
Stk. 2.---
16.
Efter § 84 indsættes som overskrift til § 84 a:
»Danmarkskort med omgørelsesprocenter«.
17.
I
§ 90
indsættes som
stk. 3:
»Stk. 3.
Social- og boligministeren kan fastsætte
særlige regler om handlekommuneforholdet efter
ophør af en grønlandsk eller færøsk borgers ophold i
et tilbud i Danmark på baggrund af en aftale mellem
en dansk kommune og en grønlandsk eller færøsk
social myndighed efter regler udstedt i medfør af §
196 i lov om social service eller § 214 i barnets lov.«
§3
I barnets lov, lov nr. 721 af 13. juni 2023, foretages
følgende ændringer:
122
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0123.png
1.
I
§ 4, stk. 3,
udgår »og«, og efter »herfor«
indsættes: », og om hvem der kan ansøge og indgive
klage«.
§ 95.
Kommunalbestyrelsen skal løbende
følge op på barnets eller den unges trivsel og
udvikling eller de kommende forældres
forhold, når der er iværksat en indsats efter
§§ 32, 46, 47, 114-116 og 120 i denne lov
eller et forbedringsforløb efter §§ 13 og 14 i
lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Stk. 2.
Opfølgningen efter stk. 1 skal første
gang finde sted på det tidligste af følgende
tidspunkter:
1) Når afdækningen eller undersøgelsen,
som er foretaget sideløbende med en
støttende indsats efter § 32, stk. 4, eller en
anbringelse efter §§ 46 eller 143, af barnets
eller den unges behov efter §§ 19, 20 eller
26 er afsluttet.
2) 3 måneder efter iværksættelse af
indsatsen.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal i
forbindelse med den løbende opfølgning
vurdere, om indsatsen skal justeres, eller om
der er behov for yderligere afdækning eller
undersøgelse af barnets eller den unges
behov, jf. §§ 19, 20 eller 26.
Kommunalbestyrelsen skal desuden løbende
tage stilling til tilrettelæggelsen af
opfølgningen og vurdere, om der er behov
for at udarbejde eller revidere barnets plan,
jf. § 91 i denne lov, eller ungeplanen, jf. §
108 i denne lov, eller revidere relevante dele
af den helhedsorienterede plan, jf. § 110 i
denne lov, eller et forbedringsforløb, jf. §§
13 og 14 i lov om bekæmpelse af
ungdomskriminalitet.
Stk. 5-6.
---
§ 108.
---
Stk. 2.
I sager om anbringelse uden for
hjemmet, jf. §§ 46 og 47, og ved
2.
I
§ 95, stk. 2, nr. 1,
og i
stk. 4
indsættes efter »20«:
», 25«.
3.
I
§ 108, stk. 2,
indsættes efter »47«: », hvor den
unge er fyldt 16 år«
123
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0124.png
genetablering af døgnophold, jf. § 116, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en
ungeplan.
Stk. 3-4.
---
4.
I
§ 108
indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5.
Der kan udarbejdes én samlet ungeplan for
flere unge i familien. Den samlede ungeplan skal i så
fald tage højde for de unges individuelle forhold.«
5.
Efter § 172 indsættes før overskriften før § 173:
»Den nationale sikkerhedskonsulentordning og
koordinationsenheden mod genopdragelsesrejser og
ufrivillige udlandsophold
§ 172 a.
Sikkerhedskonsulenter fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning
kan
bistå
kommunalbestyrelsen, andre relevante myndigheder
og aktører samt borgere med gratis vejledende
rådgivning i konkrete sager, hvor der er bekymring for
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Sikkerhedskonsulenterne kan i konkrete sager rådgive
om risici og kan på kommunalbestyrelsens
anmodning udarbejde en risikovurdering. På
anmodning fra kommunalbestyrelsen, det berørte barn
eller
den
berørte
unge
koordinerer
sikkerhedskonsulenten endvidere rådgivningen på
tværs af kommunalbestyrelse, andre relevante
myndigheder og aktører. 1. - 3. pkt. kan også finde
anvendelse i sager, hvor der er bekymring for, at et
barn eller en ung, der har eller har haft en gyldig
opholdstilladelse i Danmark, er sendt på
genopdragelsesrejse, som følge af en æresrelateret
konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne sager vil
den kommune, der senest var handlekommune for
barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, være
handlekommune for den pågældende, jf. § 9 a, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Stk. 2.
Som led i sikkerhedskonsulentens rådgivning
eller oplysning af sagen kan sikkerhedskonsulenten
afholde en eller flere samtaler med barnet eller den
unge. Samtalerne kan finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet til
barnets eller den unges sikkerhed eller bedste taler for
det.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter efter forhandling med social- og
boligministeren
nærmere
regler
om
sikkerhedskonsulenternes
virksomhed
og
vidensindsamling.
124
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0125.png
§ 172 b.
Sikkerhedskonsulenterne fra den nationale
sikkerhedskonsulentordning
er
ansat
i
en
ansættelseskommune.
Sikkerhedskonsulenternes
ansættelseskommune
skal
stille
sikkerhedskonsulenternes rådgivning, jf. § 172 a, stk.
1 og 2, og § 172 c, stk. 1 og 2, i barnets lov, til
rådighed for andre kommuner i konkrete sager om
æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren
fastsætter efter forhandling med social- og
boligministeren
nærmere
regler
om
sikkerhedskonsulenternes organisering.
§
172
c.
Koordinationsenheden
mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
kan bistå kommunalbestyrelser, andre relevante
myndigheder og aktører samt borgere med rådgivning
i konkrete sager, hvor der er bekymring for, at et barn
eller en ung er i risiko for at blive eller er sendt på
genopdragelsesrejse, herunder rådgivning om risici til
brug for udarbejdelse af risikovurderinger. 1. pkt. kan
også finde anvendelse i sager, hvor der er bekymring
for, at et barn eller en ung, der har eller har haft gyldig
opholdstilladelse i Danmark, er sendt på
genopdragelsesrejse, som følge af en æresrelateret
konflikt, der er opstået i Danmark. I sådanne sager vil
den kommune, der senest var handlekommune for
barnet eller den unge forud for udlandsopholdet, være
handlekommune for den pågældende, jf. § 9 a, i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
Koordinationsenheden
består
af
repræsentanter
fra
den
nationale
sikkerhedskonsulentordning,
jf.
§
172
a,
Udlændingestyrelsen og Udenrigsministeriet.
Stk.
2.
Koordinationsenheden
mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold
koordinerer rådgivningen i konkrete sager om
genopdragelsesrejser for børn og unge mellem
medlemmerne af koordinationsenheden samt øvrige
relevante myndigheder og aktører. Internt i
koordinationsenheden
koordinerer
sikkerhedskonsulenten den rådgivende indsats på
tværs af medlemmerne af koordinationsenheden.
Stk. 3.
Som led i koordinationsenheden mod
genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsopholds
rådgivning eller oplysning af sagen kan der afholdes
samtaler med barnet eller den unge. Samtalerne kan
125
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0126.png
finde sted uden samtykke fra
forældremyndighedsindehaveren, såfremt hensynet
til barnets sikkerhed eller bedste taler for det.«
§ 203.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3. Uanset bestemmelserne nævnt i stk. 2
afholder staten en kommunes udgifter til
hjælp til følgende:
1) Et udenlandsk barn eller en udenlandsk
ung under 18 år, som inden 24 måneder
regnet fra meddelelsen af opholdstilladelsen
på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne anbringes i
døgnophold, dog kun indtil den pågældende
i en sammenhængende periode på 2 år har
klaret sig selv.
2) Et udenlandsk barn eller en udenlandsk
ung under 18 år, når opholdstilladelsen er
meddelt en mindreårig, dog kun indtil
barnets eller den unges forældre får lovligt
ophold her i landet.
§ 213. ---
Stk. 2.
Afgørelser vedrørende børn og unge
truffet efter lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar
2022, som ændret ved § 41 i lov nr. 324 af
16. marts 2022 og § 2 i lov nr. 892 af 21.
juni 2022, og planer efter §§ 54, 140 og 140
a i samme lov er fortsat gældende.
Stk. 3-6. ---
6.
I
§ 203, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter
»døgnophold«: »i et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4
eller 6«.
7.
I
§ 213
indsættes som nyt
stk. 7:
»Stk. 7.
Udgifter til indsatser og støtte afgørelser
vedrørende kommende forældre, børn, unge og deres
forældre, som følger af afgørelser, der er truffet efter
lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. xx.
xxx 2023, før den 1. januar 2023, men hvor udgifter
afholdes fra den 1. januar 2024, og hvor
bestemmelsen, som indsatsen eller støtten ydes efter
er ophævet i lov om social service med virkning fra
1. januar 2024, kan medtages i refusionsopgørelser
efter §§ 198, 199, 202 og 203.«
§ 214.
---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Social- og boligministeren fastsætter
efter aftale med Færøernes landsstyre og
Grønlands Naalakkersuisut regler om
visitation, betaling, refusion, handleplaner,
handle- og betalingskompetence, lovvalg
samt besøgsrejser m.v., når personer på
foranledning af færøske eller grønlandske
myndigheder får ophold i Danmark og
modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende
kan der efter aftale fastsættes regler for
personer, der fra Danmark får ophold på
126
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 202: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love, fra social- og boligministeren
2747688_0127.png
Færøerne eller i Grønland på foranledning af
danske sociale myndigheder. Tilsvarende
kan der efter aftale fastsættes regler om
underretningspligt mellem sociale
myndigheder i Danmark og Grønland og
mellem sociale myndigheder i Danmark og
på Færøerne.
8.
I
§ 214, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter
»myndigheder«: », eller som led i gennemførelsen af
en varetægtsfængsling eller fuldbyrdelsen af en dom
afsagt af Retten på Færøerne eller en grønlandsk ret
«.
§4
I lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale
område og lov om social service (Sammenhæng
mellem visitationskompetence og
finansieringsansvar på det specialiserede
socialområde) som ændret ved § 3 i lov nr. 754 af 13.
juni 2023 foretages følgende ændring:
§ 3.
---
Stk. 2-3.
---
Stk. 4.
En kommunalbestyrelse kan dog
inden den 1. oktober 2010 under
hensyntagen til den pågældendes forhold og
af administrative hensyn træffe afgørelse om
ikke at overtage pligten til at yde hjælp efter
lov om social service til de personer, der er
nævnt i stk. 3. Afgørelsen efter 1. pkt. om
ikke at overtage pligten til at yde hjælp kan
af den person, afgørelsen vedrører,
indbringes for det sociale nævn efter kapitel
10 i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område. Såfremt
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse
efter 1. pkt. om ikke at overtage pligten til at
yde hjælp til personer, der er nævnt i stk. 3,
kan kommunalbestyrelsen under
hensyntagen til den pågældendes forhold og
af administrative hensyn og med den
pågældendes samtykke på et senere
tidspunkt med 3 måneders varsling og med
virkning fra den 1. januar i en valgperiodes
tredje år træffe afgørelse om at overtage
pligten til at yde hjælp.
Stk. 5-6.
---
1.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes som
4. pkt.:
»For valgperioden, hvis første år er 2022, vil en
afgørelse efter 3. pkt. dog have virkning fra den 1.
januar 2025.«
127