SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 201
Offentligt

Forældres oplevelse af de

familieretlige myndigheder

2022

Tredje opfølgning efter reform af området i 2019

Karen Margrethe Dahl

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

– Tredje opfølgning efter reform af området i 2019

e-ISBN: 978-87-7582-234-8

Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 302407

Finansiering: Familieretshuset

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forord

Denne rapport giver en karakteristik af forældre, der er i kontakt med det fa-

milieretlige system og viser udviklingen i den familieretlige sagsbehandling,

forældres tilfredshed med det familieretlige system samt udviklingen i foræl-

dresamarbejde og børns og forældres trivsel fra 2019 til 2022. Rapporten skal

bidrage til at vise, om den reform, som det familieretlige område har gennem-

gået siden april 2019, har medført forbedringer i ikke-samboende forældres

oplevelse af at kunne få hjælp til deres forældresamarbejde og hverdagsliv

med børnene. Et andet formål er at undersøge, om der er sket forbedringer af

trivslen hos børn og forældre, der er i kontakt med de familieretlige myndighe-

der. Endelig skal denne rapport give en karakteristik af de familier, der møder

det familieretlige system – sammenlignet med andre børnefamilier, der ikke er

i kontakt med det familieretlige system.

Undersøgelsen bygger på spørgeskemadata, der er indsamlet i perioden

2019-2022, sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset samt registerdata fra

Danmarks Statistik.

VIVE har tidligere udgivet tre rapporter om forældres oplevelse af det familie-

retlige system: ”

Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder –

Baselineundersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af

området april 2019”

, ”

Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder

– 1. opfølgning efter reform af området i april 2019”

og ”

Forældres oplevelse af

de familieretlige myndigheder – 2. opfølgning af udvikling efter reform af om-

rådet i april 2019”

I starten af 2024 gennemfører VIVE endnu en dataindsamling om forældres

oplevelse af de familieretlige myndigheder, hvorefter VIVE laver den endelige

evaluering af reformen af det familieretlige system, der forventes at udkomme

ultimo 2024.

Rapporten er udarbejdet af chefanalytiker Karen Margrethe Dahl med assi-

stance fra studentermedhjælper Sylvester Grünberger Tønnesen.

VIVE takker alle forældre, der har besvaret skemaet. Tak også til de to anonyme

reviewere for konstruktive kommentarer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Indholdsfortegnelse

DEL 1 Afrapportering

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

Indledning

Formål

Baggrund for rapporten

Rapportens opbygning

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

Forældre og børn, der møder Familieretshuset

Andelen af familier, der er i kontakt med Familieretshuset

Børn og forældres alder

Tidligere og nuværende familiesituation

Forældres uddannelse, beskæftigelse og økonomi

Risikofaktorer i familien

Opsamling

3.1

3.2

Sagernes behandling

Familieretshusets sagstyper

Sager om samvær, bopæl og forældremyndighed

3.3 Børneinddragelse i de familieretlige sager

3.4 Familieretshusets øvrige tilbud og indsatser

3.5

3.6

3.7

Afgørelser og aftaler i Familieretshuset

Kontakt med kommunerne

Opsamling

4.1

4.2

Forældres oplevelse af det familieretlige system

Udvikling i oplevelsen af sagsbehandlingen i Familieretshuset og

familieretterne

Udbytte af sagsbehandlingen i Familieretshuset og familieretterne

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

4.3 Afslutningen af sagen

4.4 Bopæls- og samværsforældres oplevelse

4.5

4.6

Forældre, der har mødt forskellige myndigheder

Opsamling

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Samarbejde og trivsel efter mødet med det familieretlige system

Fordeling og ændringer af samvær, bopæl og forældremyndighed

Forældresamarbejde og konflikt

Børnenes trivsel

Forældrenes trivsel

Opsamling

DEL 2 Dokumentation

6.1

6.2

6.3

101

Undersøgelsens datagrundlag og analysemetoder

Familieretshusets sagsbehandlingsdata

Danmarks Statistiks registerdata

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

6.4 Analyser af data

Litteratur

102

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

DEL 1

Afrapportering

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Hovedresultater

Baggrund og formål

Baggrund for rapporten

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres

børn, kan de henvende sig til det familieretlige system. Her kan de fx modtage

rådgivning om børns reaktioner og behov i ikke-samboende familier, få hjælp

til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, sam-

vær eller om hvem, der skal have forældremyndighed over børnene.

Det familieretlige system består af Familieretshuset, der er statsligt, og fami-

lieretten, der er en afdeling under domstolene.

I april 2019 blev området reformeret, hvilket bl.a. betød oprettelse af Familie-

retshuset og nedlæggelse af Statsforvaltningen. Desuden blev familieretten

etableret. Reformen, der var fuldt implementeret i september 2022, har til

hensigt at sikre et stærkere fokus på børnenes trivsel og behov for beskyt-

telse samt sikre en tryg og støttende inddragelse af børnene. Derudover er

der større fokus på at klæde forældrene på til at forstå deres børns reaktioner

og behov ved at give forældrene mulighed for at deltage i forskellige rådgiv-

ningstilbud og kurser. Endelig skal reformen sikre, at familierne i det familie-

retlige system i højere grad møder enkle, gennemskuelige og forudsigelige

forløb, der er tilpasset familiernes behov.

For at sikre, at hensynet til barnet er i centrum, er der i Familieretshuset opret-

tet en særlig børneenhed, der yder støtte til børn, der er berørt af familieret-

lige problemstillinger. Børneenheden sørger for, at barnets perspektiv inddra-

ges i familieretlige sager. Børneenheden tilbyder også støtte i form af bl.a.

kontaktperson til barnet, støtte til, at barnet får en bisidder, børnesagkyndig

rådgivning, telefonisk rådgivning og børnegrupper. Børneenhedens medarbej-

dere kan endvidere følge barnet i familieretten, fx hvis barnet skal til samtale

der. Hensigten er, at barnet i hele forløbet tilknyttes en fast medarbejder, der

benævnes som barnets kontaktperson.

Ikke-samboende familier med samarbejdsvanskeligheder kan henvende sig til

Familieretshuset, hvor familien dels har mulighed for råd og vejledning uden at

få oprettet en egentlig sag, dels kan få behandlet en sag om fx samvær, bo-

pæl eller forældremyndighed. Hvis der oprettes en sag, screenes familien og

visiteres på baggrund heraf til forskellige behandlingsspor i Familieretshuset:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

◼

§ 5-sporet til sager, der udelukkende kræver skriftlig behandling, som fx

godkendelse af en aftale om forældremyndighed, som forældrene selv

har indgået.

◼

§ 6-sporet til mere konfliktfyldte sager om samvær, bopæl eller forældre-

myndighed, hvor der ikke er risikofaktorer som fx vold, misbrug og psy-

kisk sygdom, og som behandles i Familieretshusets familiemæglingsspor.

◼

§ 7-sporet, hvor der optræder en eller flere aktuelle risikofaktorer, og som

behandles i Familieretshusets familieudredningsspor.

I tillæg til disse sagsbehandlingsspor har ikke-samboende familier også mulig-

hed for at modtage skriftlig vejledning eller benytte Familieretshusets åbne til-

bud, som fx konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning, uden at have en

egentlig sag. Når en sag er afsluttet i Familieretshusets § 6-mæglingsspor el-

ler § 7-familieudredningsspor, kan den overføres til familieretten, hvis foræl-

drene ikke er nået til enighed om en aftale i Familieretshuset. I § 7-sagerne

skal alle afgørelser om samvær, bopæl eller forældremyndighed træffes i fami-

lieretterne, mens Familieretshuset kan træffe ikke-indgribende afgørelser om

samvær i § 6-sagerne.

Formål med rapporten

Denne rapport beskriver for det første familier, der deltog i et møde i Familie-

retshuset i 2022, ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik samt sags-

behandlingsdata fra Familieretshuset, der gør det muligt at sammenligne fami-

lier, der møder Familieretshuset, med ikke-samboende og samboende familier

uden kontakt til Familieretshuset. For det andet viser rapporten udviklingen i

Familieretshusets sagstyper og sagsbehandlingstilbud i 2019-2022. For det

tredje viser rapporten resultaterne af VIVEs spørgeskemaundersøgelse foreta-

get i perioden 2019-2022 blandt forældre, der i perioden 2018-2022 fik be-

handlet en sag i Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og eventuelt i

familieretten (tidligere byretten). Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er

at vise udviklingen i forældrenes oplevelse af det familieretlige system, efter

at området blev reformeret i 2019, samt udviklingen i forældrenes samarbejde

og udviklingen i børns og forældres trivsel efter mødet med det familieretlige

system.

Der er tale om en statusbeskrivelse frem for en vurdering af, om det familie-

retlige system lever op til de hensigter, der var med reformen i 2019. Fraværet

af vurderinger skyldes, at reformen af det familieretlige system først i slut-

ningen af 2022 er blevet fuldt implementeret, og at de data, der indgår i rap-

porten, derfor afspejler en midlertidig tilstand frem for den endeligt implemen-

terede reform. Fraværet af vurderinger afspejler sig også i, at resultaterne kun

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

i begrænset omfang er holdt op imod de politiske forventninger, der var til re-

formen, ligesom resultaterne ikke her diskuteres i forhold til den forsknings-

litteratur, der foreligger på området.

VIVE gennemfører i perioden 2023-2024 en egentlig evaluering af reformen

på baggrund af både de kvantitative data, der indgår i rapporten, samt nye

kvalitative og kvantitative data indsamlet blandt medarbejdere, forældre og

børn. Denne evaluering udgives i slutningen af 2024 og vil indeholde vurderin-

ger af, om reformen har levet op til hensigterne, samt en diskussion af resulta-

terne i forhold til eksisterende viden på området.

Denne rapport har derfor følgende hovedfokusområder:

◼

Karakteristik af familier, der mødte det familieretlige system i 2022, sam-

menlignet med ikke-samboende og samboende børnefamilier uden fami-

lieretlige sager (kapitel 2).

◼

Udviklingen i de konkrete tilbud og sagstyper i Familieretshuset (kapitel 3).

Udviklingen i forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen i Familieretshu-

set og familieretterne (kapitel 4).

◼

Udviklingen i forældrenes samarbejde samt børns og forældres trivsel

(kapitel 5). Da der kun ses få ændringer over tid på dette felt, er der pri-

mært tale om en beskrivelse af status i 2022.

Rapporten fokuserer primært på forældre, der er til møder i § 6-familiemæg-

lings- eller § 7-familieudredningssporet frem for forældre, der udelukkende

har modtaget åbne tilbud eller skriftlig behandling i en forældreansvarssag. I

kapitel 2 beskriver vi dog også den samlede andel af familier, der har været i

kontakt med Familieretshuset i perioden 2019-2022. I kapitel 3 viser vi indled-

ningsvis, hvor stor en andel af de familier, der årligt henvender sig til Familie-

retshuset med en forældreansvarssag, der ender med et mødeforløb i de to

spor, og hvor mange der udelukkende modtager skriftlig behandling eller åbne

tilbud.

I rapporten omtaler vi forældre, der ikke bor sammen, som ikke-samboende

forældre. Denne betegnelse dækker både over forældre, der har været gift, og

forældre, der ikke har været gift.

Resten af kapitlet ”Hovedresultater” beskriver de vigtigste resultater i rappor-

ten. Vil man som læser vide mere om de øvrige resultater, kan man med fordel

læse delopsamlingerne i kapitel 2-5 og opsamlingskapitlet i slutningen af rap-

portens Del 1.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forældre og børn, der henvender sig til

Familieretshuset

4 ud af 10 ikke-samboende familier er i kontakt med Familieretshuset

Rapporten viser på baggrund af analyser af registerdata, at relativt mange

ikke-samboende familier på et tidspunkt er i kontakt med Familieretshuset.

Blandt forældrepar, der flyttede fra hinanden i 2019 – dvs. samme år, som Fa-

milieretshuset blev oprettet – har 41 % været i kontakt med Familieretshuset

frem til 2022, mens 22 % har haft et egentligt mødeforløb i § 6-familiemæg-

lings- eller § 7-familieudredningssporet. Blandt forældre, der gik fra hinanden i

2022, var 20 % i kontakt med Familieretshuset samme år, mens 9 % havde et

mødeforløb i § 6- eller §-7-sporet i løbet af 2022.

Mere end halvdelen af de familier, som havde kontakt med Familieretshuset i

2022, var gået fra hinanden mindst 4 år før den aktuelle kontakt. Og halvdelen

havde allerede før deres aktuelle sag i 2022 været i kontakt med Familierets-

huset.

Familier, der har møder i Familieretshuset, har det sværere end andre ikke-

samboende familier

Forældre, der i 2022 var til § 6- og § 7-møder i Familieretshuset, har færre so-

cioøkonomiske ressourcer end andre ikke-samboende forældre og har i højere

grad haft psykiske helbredsproblemer før den nuværende sag i Familieretshu-

set. Derudover har de i højere grad modtaget afgørelser for kriminalitet.

I 2021, året før den aktuelle kontakt med Familieretshuset, er der kommunale

underretninger på 22 % af børnene i de familieretlige sager mod 10 % af børn i

andre ikke-samboende familier. En del af underretningerne fører til iværksæt-

telse af forebyggende foranstaltninger, og derfor ser vi også en større andel af

børnene i de familieretlige sager, der har modtaget forebyggende foranstaltnin-

ger eller har været anbragt i plejefamilie eller på institution før den aktuelle sag –

sammenlignet med børn i ikke-samboende familier uden familieretlige sager.

Forældrenes egne besvarelser af VIVEs spørgeskemaundersøgelse bekræfter,

at relativt mange har parallelle forløb i det sociale og det familieretlige system,

idet halvdelen af forældrene angiver, at de har været i kontakt med deres

kommune angående deres børn, mens sagen er blevet behandlet hos de fami-

lieretlige myndigheder. I spørgeskemaundersøgelsen drejer kontakten sig især

om vejledning og konfliktmægling (dvs. typisk lettere forebyggende indsatser

under § 11 i serviceloven). Der er dog også en del forældre, der angiver, at der

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

er iværksat § 50-undersøgelser af børnene, der kan føre til iværksættelse af

forebyggende indsatser efter § 52 i serviceloven.

Udvikling i sagsbehandling og forældrenes

tilfredshed

Flere børn inddrages og stigende tilfredshed med børneinddragelse

I de år Familieretshuset har eksisteret, er der sket en stor stigning i andelen af

børn, der inddrages i deres forældres sagsforløb i Familieretshuset via fx en

børnesamtale. I 2019 blev 24 % af de 6-17-årige børn således inddraget direkte

i deres sagsforløb, mens det samme gjorde sig gældende for 50 % i 2022.

Parallelt med den øgede brug af børneinddragelse ser vi også en stigende til-

fredshed med børneinddragelsen blandt forældrene. Blandt forældre, hvis sag

blev behandlet i Statsforvaltningen i 2018, var 18 % således enige i, at deres

barn var blevet passende inddraget – i 2022 gjaldt det for 32 %. Til trods for

denne stigende tilfredshed er 4 ud af 10 forældre dog fortsat uenige i, at de-

res børn er blevet passende inddraget, og den positive udvikling er således

primært sket ved, at en del har flyttet sig fra ”hverken eller” til ”enig”.

Forældre, der har fået deres sag behandlet ved familieretten, er lige tilfredse

med den børneinddragelse, deres børn har mødt i Familieretshuset, og den

inddragelse, deres børn har mødt i familieretterne.

Tilfredshed med medarbejdere, men relativt få oplever forbedringer i foræl-

dresamarbejde og børnenes hverdagsliv

Forældre, der er i kontakt med de familieretlige myndigheder, befinder sig som

oftest i en stor livskrise af længere eller kortere varighed. De har et højt kon-

fliktniveau, mange samarbejdsproblemer og svært ved at få en hverdag til at

fungere, der er tålelig for dem selv og deres børn.

Når vi i undersøgelsen spørger til forældrenes oplevelse af Familieretshusets

og familieretternes medarbejdere, oplever flertallet af forældrene i hele under-

søgelsesperioden, at forløbet i Familieretshuset er relevant, mens knap halv-

delen af forældrene (4 ud af 10) oplever, at medarbejderne forstod begge for-

ældres perspektiv på sagen. Flertallet af forældrene oplever hverken, at forlø-

bet i Familieretshuset og evt. familieretten har medført et bedre forældresam-

arbejde, mere forståelse for børnene eller et bedre hverdagsliv for børnene. I

løbet af undersøgelsesperioden ses ligeledes et mindre fald i andelen, der er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

enige i, at forløbet i Familieretshuset har bidraget til forbedringer af børnenes

hverdagsliv.

Derudover ser vi også, at færre hen over undersøgelsesperioden angiver, at

de har fået løst det problem, de henvendte sig til Familieretshuset med. Lige-

som at flertallet af forældrene i hele undersøgelsesperioden oplever mang-

lende sammenhæng mellem sagsbehandling og indsatser hos de forskellige

myndigheder, der er involveret i sagen.

Som beskrevet afholder vi os i denne rapport fra at vurdere, om reformen af

det familieretlige system har levet op til de hensigter, der var med reformen,

da vi først i næste runde af spørgeskemaundersøgelsen har mulighed for at

spørge forældre, der har oplevet det fuldt implementerede system. Analyserne

i denne og de foregående rapporter tyder dog på, at det nok er lykkedes at

forbedre den måde, børnene inddrages på i sagerne, men at størstedelen af

familierne har så store vanskeligheder, at der skal relativt meget hjælp til for at

forbedre deres hverdag.

Forældres tilfredshed afhænger af position og

situation

Samværsforældre fortsat mindre tilfredse end bopælsforældre

Analyserne viser, at samværsforældre er langt mindre tilfredse med sagsbe-

handlingen og udbyttet af denne end bopælsforældre. Forskellen på sam-

værsforældre og bopælsforældre træder frem i næsten alle analyser. Det viser

formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem forældrene i systemet,

dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen sammen med barnet

meget forskelligt.

Forskellen i tilfredshed kan for det første handle om, at spørgsmålet om, hvem

der skal være hhv. bopæls- og samværsforælder, kan være sagens omdrej-

ningspunkt. Rollen som samværsforælder kan således være opnået, fordi man

ikke har fået medhold i sit ønske om at blive eller fastholde rollen som bo-

pælsforælder. For det andet vil bopælsforælderen, selvom der ofte lægges op

til et ligeværdigt forældreskab, have flere rettigheder til at tilrettelægge bar-

nets hverdag i tilfælde af konflikt, mens samværsforælderen ofte vil opleve at

miste rettigheder og deltagelse i barnets hverdag for at mindske konfliktens

indvirkning på barnet.

Positionen som hhv. bopæls- og samværsforælder er ikke ligeligt fordelt mel-

lem kønnene. Mænd er som oftest samværsforældre, og dermed er mænd

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

også markant mindre tilfredse med sagsbehandlingen end kvinder, der som

oftest er bopælsforældre. Når vi kontrollerer for krydssammenhænge mellem

køn og forældrestatus, er der dog ikke forskel på mænds og kvinders ople-

velse af sagsbehandlingen – kun mellem bopæls- og samværsforældre.

Forældre, der møder flere myndigheder, er mindst tilfredse

I lighed med både 2019 og 2020 ser vi i 2021, at forældrenes tilfredshed er

størst i relativt enkle sager, der kan færdigbehandles i Familieretshuset og

omvendt mindst i sager, hvor familien er i kontakt med både Familieretshuset,

familieretten og kommunen. I sager, hvor familien kun har mødt Familieretshu-

set, er 23 % således enige i, at forløbet i Familieretshuset har forbedret foræl-

dresamarbejdet – mod 7 % af dem, der har mødt både Familieretshuset, fami-

lieretten og kommunen.

Når familien møder flere myndigheder, hænger det sammen med en større

problemtyngde i sagerne. Den lavere tilfredshed med sagsbehandlingen kan

derfor hænge sammen med, at familierne med megen myndighedskontakt har

større problemer, der er vanskeligere at finde løsninger på.

Begrænset udvikling i konflikt, samarbejde og

trivsel

Undersøgelsen viser begrænset udvikling i forældrenes konfliktniveau og

samarbejde samt i børns og forældres trivsel i løbet af undersøgelses-

perioden. Fra 2019 til 2021 så vi en lille forbedring i børnenes trivsel på

undersøgelsestidspunktet, som dog i 2022 er reduceret en smule igen. I for-

hold til forældrenes trivsel ser vi omvendt en mindre forværring over hele

perioden. Hverken udviklingen i børns eller forældres trivsel hænger nødven-

digvis sammen med den behandling, de har oplevet i det familieretlige system,

men kan i lige så høj grad handle om familiernes situation, inden de mødte de

familieretlige myndigheder.

Der er hen over undersøgelsesperioden ikke sket nogen udvikling i forældre-

nes konfliktniveau og forældresamarbejde, og vi ser således vedvarende et

højt konfliktniveau, hvor 6 ud af 10 forældre fortsat angiver, at deres konflikt-

niveau er højt, meget højt eller ekstremt højt efter sagsbehandlingen i det fa-

milieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsens resultater bygger på tre kvantitative datakilder:

Sagsbehandlingsdata i forældreansvarssager fra Familieretshuset

Registerdata fra Danmarks Statistik

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har været til

møde i en forældreansvarssag i Statsforvaltningen i 2018 eller i

Familieretshuset i 2019-2022.

I kapitel 2 sammenlignes 8.692 forældrepar med 0-17-årige børn, der i 2022

har været til møde i § 6-familiemæglingssporet eller § 7-familieudrednings-

sporet med 121.481 ikke-samboende og 461.030 samboende forældrepar

uden kontakt med det familieretlige system ved hjælp af Danmarks Statistiks

registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Kapitel 3 tager udgangspunkt i Familieretshusets sagsbehandlingsdata, der

her inkluderer 48.483 unikke familier/forældrepar, hvis forældreansvarssag

er behandlet i et eller flere af årene 2019-2022. I de analyser, hvor vi ser på

de aktuelle sager i de enkelte år, indgår derfor et større antal sager, end der

er familier – i alt 80.565 sagsforløb. I de fleste analyser anvendes kun data

for familier, der har været til møde i § 6- eller § 7-sporet – i alt 49.877 sags-

forløb.

I kapitel 4 og 5 vises udviklingen i forældres oplevelse af det familieretlige

system og forældres oplevelse af samarbejde og trivsel på baggrund af

spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har været til møde i Fami-

lieretshuset/Statsforvaltningen i perioden 2018-2022. Spørgeskemaet er ud-

sendt til i alt 18.131 forældre i forskellige sager og besvaret af 6.137.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

1.1

Indledning

Formål

Denne rapport viser resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse foretaget

blandt forældre, der i 2018-2022 havde en forældreansvarssag i Familierets-

huset og eventuelt i familieretten. Undersøgelsen er blevet foretaget årligt si-

den 2019 med henblik på at vise udviklingen i forældrenes oplevelse af det fa-

milieretlige system, efter at området blev reformeret i 2019, samt udviklingen i

forældrenes samarbejde og udviklingen i børns og forældres trivsel efter mø-

det med det familieretlige system (Se Dahl, 2019; Dahl, 2020; samt Dahl og Ol-

sen, 2021).

Rapporten har følgende hovedfokusområder:

◼

Beskrivelse af familier i det familieretlige system sammenlignet med ikke-

samboende familier uden familieretlige sager og børnefamilier, hvor for-

ældrene bor sammen (kapitel 2).

◼

Udviklingen i de konkrete tilbud og sagstyper i Familieretshuset (kapitel 3).

Udviklingen i forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen i Familieretshu-

set og familieretterne (kapitel 4).

◼

Udviklingen i forældrenes samarbejde samt børns og forældres trivsel

(kapitel 5). Da der kun ses få ændringer over tid på dette felt, er der pri-

mært tale om en statusbeskrivelse i 2022.

1.2

1.2.1

Baggrund for rapporten

Det familieretlige system

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres

børn, kan de henvende sig til det familieretlige system. Her kan de fx modtage

rådgivning om børns reaktioner og behov i ikke-samboende familier, få hjælp

til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, sam-

vær eller om hvem, der skal have forældremyndighed over børnene.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Familieretlige sager starter i Familieretshuset, hvor familiernes situation af-

dækkes, og hvor familierne kan modtage rådgivning og mægling med henblik

på selv at indgå aftaler. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed omkring en af-

tale, overføres sagen til familieretterne, hvor sagen kan afsluttes med en juri-

disk afgørelse eller et forlig. I de senere år har omkring 8-10.000 familier årligt

været til møde i § 6- eller § 7-sporet i Familieretshuset angående en sag om

børnenes bopæl, samvær eller forældremyndighed.

Når forældre – eller i særlige tilfælde børn – henvender sig til de familieretlige

myndigheder, står forældre og børn ofte i en svær situation med svær kom-

munikation, et højt konfliktniveau og bekymringer for børnenes trivsel. Derud-

over oplever en relativt høj andel forskellige sociale problemer ud over samar-

bejdsproblemerne – fx problemer med rusmidler, psykisk sygdom samt fysisk

og psykisk vold. Mange har prøvet at løse problemerne længe, inden de hen-

vender sig til Familieretshuset, og en del vender tilbage til de familieretlige

myndigheder flere gange med samme eller nye problemer, der opstår, i takt

med at børnene bliver ældre. Derudover er en del af familierne i kontakt med

kommunen på grund af bekymringer for børnenes trivsel. Det er således en

gruppe familier, hvor både børn og forældre oplever mange belastninger, der

ofte står på igennem flere år.

På grund af de belastninger, som både børn og forældre i de familieretlige sa-

ger oplever, har der i en årrække været et stærkt politisk fokus på de familie-

retlige myndigheders sagsbehandling og mulighederne for at forbedre hjælpen

til familierne.

1.2.2

Reform af det familieretlige system i 2019

I 2019 blev området reformeret, hvilket blandt andet medførte nedlæggelsen

af Statsforvaltningen og oprettelsen af Familieretshuset – samt oprettelsen af

familieretterne som en særlig afdeling under domstolene. Samtidig blev det

besluttet at følge både forældres og børns oplevelse af sagsbehandlingen –

samt forældrenes samarbejde og børns og forældres trivsel gennem årlige

spørgeskemaundersøgelser.

Reformen af det familieretlige system i 2019 havde tre overordnede fokusområ-

der: For det første skal det familieretlige system i højere grad sikre en tryg og

støttende inddragelse af barnet i den familieretlige proces samt sørge for, at der

i hele forløbet tages hensyn til barnets behov for beskyttelse. For det andet var

hensigten at møde familierne med enkle, gennemskuelige og forudsigelige for-

løb, der hænger sammen på tværs af myndigheder og i højere grad er målrettet

familiernes individuelle behov. Og for det tredje er der med reformen større fo-

kus på at klæde forældrene på til et bedre samarbejde og til at forstå deres

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

børns behov og reaktioner efter samlivsbruddet ved at tilbyde forældrene støtte

i form af rådgivning og konflikthåndtering (Retsinformation, 2019).

1.2.3

Familieretshusets børneenhed

Det væsentligste udtryk for det øgede fokus på børnenes behov er oprettel-

sen af en særlig børneenhed under Familieretshuset. Denne enhed skal sikre,

at børnenes trivsel og behov for beskyttelse varetages gennem hele proces-

sen og skal derudover sikre, at barnets perspektiv på sagen bliver oplyst,

samt at barnet inddrages i sagsforløbet på en passende måde. I børneenhe-

den tilbydes børn fra 6-årsalderen og opefter en kontaktperson, som de kan

gøre brug af, hvis de har brug for støtte og rådgivning. Derudover står børne-

enheden for at gennemføre børnesamtaler med henblik på at inddrage barnets

perspektiv i sagens behandling. Ud over muligheden for at benytte sig af Fa-

milieretshusets kontaktpersoner har børn med reformen fået ret til en bisidder.

Som i det hidtidige system er det også muligt for de berørte børn at få rådgiv-

ning via Børnenes Skilsmissetelefon, se film på hjemmesiden ”Mig i Midten” om

andre børn i samme situation som dem selv samt deltage i børnegrupper med

andre i samme situation (Børnenes Skilsmissetelefon - BørneTelefonen (bor-

netelefonen.dk); Mig i midten; Retsinformation, 2019: § 15-18).

1.2.4

Opdeling i tre spor skal sikre sammenhæng og målrettethed

En større grad af sammenhæng og målrettethed i sagsbehandlingen skal sik-

res ved, at sagerne ved sagens start screenes og derefter visiteres til tre for-

skellige sagsbehandlingsspor. Forældre, der udelukkende har brug for regi-

strering eller godkendelse af allerede indgåede aftaler, kategoriseres som en §

5-sag. Da disse familier ikke kommer til møder i Familieretshuset, indgår de

kun i begrænset omfang i rapportens analyser.

Forældre, der har vanskeligt ved at samarbejde, men som ikke oplever risiko-

faktorer hos sig selv eller den anden forælder, kategoriseres som § 6-sager og

henvises til et § 6-familiemæglingsforløb (omtales også her som § 6-sporet).

Formålet med sagsbehandlingen i dette spor er, at forældrene sammen med

en børnesagkyndig forældrerådgiver når frem til en fælles løsning på deres

uenigheder og eventuelt indgår en frivillig aftale om samvær, bopæl eller for-

ældremyndighed. I § 6-sporet vil forældrene komme til møder med en børne-

sagkyndig forældrerådgiver og eventuelt en jurist, der vil hjælpe forældrene til

selv at indgå aftaler om samvær, bopæl og/eller forældremyndighed. Derud-

over kan familierne i § 6-sporet modtage åbne tilbud såsom børnesagkyndig

rådgivning, konfliktmægling eller et samarbejdskursus, hvor forældrene får vi-

den og redskaber til at understøtte deres samarbejde (Familiemægling (fami-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

lieretshuset.dk); Børnesagkyndig rådgivning (familieretshuset.dk); Konflikt-

mægling (familieretshuset.dk); Samarbejdskursus (familieretshuset.dk)). Hvis

forældrene ikke får løst deres uenigheder på det første møde med den børne-

sagkyndige rådgiver, vurderes det, om børnene skal indkaldes til samtale i

børneenheden, hvor børn fra ca. 6 år og op også tildeles en fast kontaktper-

son, der kan støtte dem i sagsforløbet.

Hvis forældrene i § 6-sporet efter at

have deltaget i familiemægling har brug for at få truffet en juridisk afgørelse,

afgøres samværssager i Familieretshuset, hvis afgørelsen vil få indgribende

betydning for barnet. I bopæls- og forældremyndighedssager samt i sam-

værssager, der er juridisk komplicerede, eller hvor afgørelsen vil få indgri-

bende betydning for barnet, overføres afgørelsessagerne til familieretterne

ved domstolene (Adolphsen & Naur, 2020).

Den tredje kategori af sager betegnes som § 7-sager. Dette er sager, hvor der

som oftest er en række risikofaktorer, der kan medføre dårlig trivsel hos bar-

net, fx misbrug, psykisk sygdom eller psykisk/fysisk vold. Disse sager henvi-

ses til familieretlig udredning i Familieretshuset i § 7-familieudredningssporet

(omtales også som § 7-sporet) og behandles af et tværfagligt team bestående

af børnesagkyndige forældrerådgivere samt jurister. Ofte vil disse sager også

indebære et samarbejde mellem det familieretlige og det sociale system. Sa-

gerne vil blive oplyst, fx gennem indhentning af oplysninger fra barnets skole

eller institution. I § 7-sporet bliver der derudover på systemniveau etableret et

tættere samarbejde mellem Familieretshuset og familieretten. Det sker ved, at

sagen oplyses og forberedes i Familieretshuset, før den oversendes til familie-

retten. Ligeledes foreskriver loven et styrket samarbejde mellem det familie-

retlige system og de kommunale sociale myndigheder i de sager, hvor det er

relevant og nødvendigt. Der kan fx samarbejdes i forbindelse med oplysningen

af sagen, idet der med reformen er kommet øgede lovgivningsmæssige mulig-

heder for at udveksle oplysninger mellem myndigheder, hvis udvekslingen bi-

drager til en bedre løsning for det involverede barn. Derudover giver reformen

mulighed for, at Familieretshuset og kommunen i § 7-sagerne kan etablere et

samarbejde omkring tilrettelæggelsen af tilbud til forældrene og støtte til børn,

der indeholder både familieretlige og socialretlige elementer (Adolphsen &

Naur, 2020).

Undervejs i sagsforløbet kan der ske omvisitering mellem § 6- og § 7-sporet,

hvis der enten fremkommer ny viden om risikofaktorer eller konflikter i sagen –

eller hvis det viser sig, at forældrene kan nå til enighed, eller at de oplyste risi-

kofaktorer ikke (længere) har betydning for barnets aktuelle situation (Adolph-

sen & Naur, 2020).

Yderligere beskrivelse af reformens delelementer kan findes her:

Tilbuddet om kontaktperson sendes til forældrene ved sagens start og fremlægges igen for forældrene

ved deres første møde med forældrerådgiveren.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

◼

Bekendtgørelse af lov om Familieretshuset: https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2019/766 (Retsinformation, 2019)

◼

Vejledning om Familieretshuset: https://www.retsinformation.dk/eli/rets-

info/2020/9404 (Retsinformation, 2020a).

1.2.5

Implementeringen af reformen har været udfordret

Implementeringen af reformen af det familieretlige system har været udfordret

af lange ventetider. Det førte til, at der i flere omgange blev tilført ekstrabevil-

linger til at håndtere den løbende sagsmængde på forældreansvarsområdet

(Familieretshuset, 2019). Oven i den ventetid, der var i forvejen, medførte co-

ronanedlukningen i 2020 og 2021 yderligere forsinkelser. Samlet set har der

derfor været en længere periode, hvor de tilbud og forløb, som blev indført

med reformen, ikke har været tilgængelige for forældre og børn i den form, de

var tiltænkt, eller hvor der har været lang ventetid på at få sagen behandlet.

1.2.6

Evaluering af reformen

Rapporten viser udviklingen i forældres oplevelse af sagsbehandlingen, for-

ældrenes konfliktniveau samt børn og forældres trivsel hen over fire måle-

tidspunkter i foråret 2019, foråret 2020, efteråret 2021 og efteråret 2022. I

december 2023-januar 2024 vil målingen blive gentaget en sidste gang med

henblik på at kunne gennemføre den endelige evaluering af, hvorvidt reformen

har levet op til hensigterne. Tabel 1.1 giver en oversigt over målingen af for-

ældrenes oplevelse af det familieretlige system i evalueringsperioden.

Tabel 1.1

Oversigt over måling af forældres oplevelse af det familieretlige

system 2019-2023

2019

Baselinemåling

Gennemført

januar-marts 2019

Analyse af status

før reformen i

april 2019

Baseret på

familieretlige sager

fra 2018

2020

1. opfølgning

Gennemført

januar-marts 2020

Analyse af

udvikling fra

2019-2020

Baseret på

familieretlige sager

fra 2018-2019

2021

2. opfølgning

Gennemført

september-

november 2021

Analyse af

udvikling fra

2019-2021

Baseret på

familieretlige sager

fra 2018-2020

2022

3. opfølgning

Gennemført

september-

november 2022

Analyse af

udvikling fra

2019-2022

Baseret på

familieretlige sager

fra 2018-2022

2023

4. opfølgning

Gennemføres

december 2023-

januar 2024

Analyse af

udvikling fra

2019-2023

Baseret på

familieretlige sager

fra 2018-2023

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I den endelige evaluering indgår derudover analyser af spørgeskemadata ind-

samlet blandt børn i familieretlige sager, analyser af registerdata fra Danmarks

Statistik og Familieretshuset samt af kvalitative data, der indsamles blandt an-

satte, forældre og børn i 2023 og 2024.

I tillæg til de øvrige analyser af den familieretlige reforms betydning har VIVE i

2019-2021 undersøgt, hvordan de såkaldte fuldbyrdelsessager, dvs. sager,

hvor den ene forælder nægter at udlevere barnet til den anden forælder i

overensstemmelse med deres aftaler eller afgørelser om samvær, bopæl og

forældremyndighed, har udviklet sig hen over reformperioden (Ottosen & Dahl,

2022).

1.3

Rapportens opbygning

Resten af rapportens Del 1 består af fire analysekapitler, der hver især afsluttes

med en opsamling.

Kapitel 2

beskriver familier i det familieretlige system sam-

menlignet med andre ikke-samboende og samboende børnefamilier.

Kapitel 3

beskriver udviklingen i sagstyper og sagsbehandling i Familieretshuset og fami-

lieretterne.

Kapitel 4

beskriver udviklingen i forældrenes tilfredshed med sags-

behandlingen i Familieretshuset og familieretten.

Kapitel 5

beskriver børnenes

familiesituation efter sagen, forældrenes samarbejde og konfliktniveau efter sa-

gen samt børns og forældres trivsel efter sagsbehandlingen. Da vi kun ser be-

grænset udvikling i disse forhold, har kapitlet primært fokus på status i 2022

samt på forskel mellem familier, der møder forskellige myndigheder.

Del 2 beskriver i

kapitel 6

de data, der indgår i analyserne, samt de metoder,

der anvendes.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forældre og børn, der møder

Familieretshuset

Forældre og børn, der kommer til møde i en § 6- eller en § 7-sag i Familierets-

huset er gennemsnitligt vanskeligere stillet end andre forældre og børn, der

ikke bor sammen – både socioøkonomisk, helbredsmæssigt, i forhold til krimi-

nalitet og i forhold til andelen af børn, der har sager i det kommunale system.

Det viser dette kapitel, der ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik og

Familieretshusets sagsbehandlingsdata sammenligner forældrepar og børn,

der møder Familieretshuset i et § 6-familiemæglings- eller et § 7-familieudred-

ningsforløb i 2022, med ikke-samboende forældrepar og børn, der ikke har

mødt Familieretshuset i 2019-2022, og med samboende forældrepar og børn

uden familieretlige sager.

I analyserne tager vi udgangspunkt i alle forældrepar i Danmark, hvor begge

forældre lever, og som i 2022 havde mindst et fælles 0-17-årigt barn – i alt

630.314 forældrepar

. Blandt disse fokuserer vi i størstedelen af analyserne på

de 8.694 forældrepar med børn, der var til møde i Familieretshuset i § 6- eller

§ 7-sporet i 2022, og sammenligner disse med 121.480 ikke-samboende for-

ældrepar, der ikke har haft kontakt til Familieretshuset i 2019-2022, samt

461.025 samboende forældrepar uden kontakt til Familieretshuset

. I analy-

serne omtales de forældrepar med børn, der indgår i analyserne, dels som for-

ældrepar med børn og dels som familier.

Forældrepar, der har haft kontakt til Familieretshuset uden at være til et møde

i 2019-2022 (23.278), samt forældrepar, der har været til møder i 2019-2021 –

men ikke i 2022 (15.714) indgår i Figur 2.1 og Figur 2.2, men er derudover ikke

en del af analysen. Den statistiske karakteristik af disse grupper er dog lavet

og kan fås ved henvendelse til forfatteren.

Sidst i kapitlet inddrages data fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor foræl-

drene selv har svaret på, om de oplever, at der er risikofaktorer i sagen.

Vi anvender forældrepar som analyseenhed. Et forældrepar er et par med mindst ét fælles barn. Med

udgangspunkt i barnet inddeler vi forældreparrene i, om de har haft kontakt til Familieretshuset

ifølge Familieretshusets sagsbehandlingsdata, om de bor på forskellige adresser ifølge Danmarks

Statistiks registerdata (ikke-samboende) eller på samme adresse (samboende). Da forældrene kan

have børn med forskellige partnere, kan de indgå i flere af sammenligningsgrupperne på samme tid.

Opdelingen i samboende og ikke-samboende forældrepar er baseret på Danmarks Statistiks adresse-

oplysninger, da Danmarks Statistik ikke indsamler data om relationer. Der kan derfor være forældre,

der bor sammen uden at være i et parforhold, og ligeledes forældre, der har et parforhold uden at

bo sammen. Af denne grund omtales gruppen af forældre, der ikke bor sammen, som ikke-sambo-

ende frem for fx brudte familier.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Det er første gang, det er muligt at koble Familieretshusets sagsbehandlings-

data og Danmarks Statistiks registerdata og kapitlet giver derfor helt ny viden

og en langt mere præcis indsigt i sammensætningen af de forældre og børn,

der møder det familieretlige system. I VIVEs igangværende evaluering af det

familieretlige system samt analyse af komplekse sager i § 7-familieudred-

ningssporet vil der komme yderligere analyser af familierne i det familieretlige

system.

2.1

Andelen af familier, der er i kontakt med

Familieretshuset

Blandt samtlige familier, der ikke levede sammen i 2022, havde 10 % alt i alt

været i kontakt med Familieretshuset i 2022, mens 24 % havde været i kontakt

med Familieretshuset i hele perioden, hvor Familieretshuset har eksisteret

(2019-2022). Det ses i Figur 2.1, der også viser, at halvdelen af dem, der totalt

set havde kontakt med Familieretshuset, har haft et egentligt mødeforløb i §

6-familiemæglings- eller § 7-familieudredningsporet. Den anden halvdel af

dem, der har haft kontakt med Familieretshuset, har udelukkende fået skriftlig

eller telefonisk rådgivning/sagsbehandling eller har modtaget åbne tilbud.

Samlet set viser analyserne således, at 5 % af alle forældrepar, der ikke var

samboende i 2022, var til § 6- eller § 7-møde i Familieretshuset i 2022, mens

13 % af alle, der ikke var samboende i 2022, har været til et sådant møde i

hele perioden, hvor Familieretshuset har eksisteret.

På baggrund af Danmarks Statistiks registerdata kan vi inddele forældrepar-

rene efter, hvornår de er holdt op med at have fælles adresse. Det år, hvor

dette er sket, betegner vi her som ”samlivsbruds-året”.

Når vi undersøger sammenhængen mellem tidspunktet for samlivsbruddet og

kontakten til Familieretshuset, finder vi, at 20 % af dem, der gik fra hinanden i

2022, var i kontakt med Familieretshuset samme år. Fokuserer vi på de fami-

lier, der har egentlige møder i § 6- eller § 7-sporet, viser analyserne, at 9 % af

dem, der gik fra hinanden i 2022, havde et eller flere § 6- eller § 7-møder i Fa-

milieretshuset samme år. Jo længere tid, der er gået, siden bruddet har fundet

sted, jo mindre er andelen, der i 2022 har aktuelle sager i Familieretshuset. Til

gengæld øges andelen, der på et tidspunkt har haft kontakt med Familierets-

huset, og andelen, der på et tidspunkt har haft et egentligt mødeforløb i § 6-

eller § 7-sporet. Omtrent 4 ud af 10 forældrepar, der gik fra hinanden i 2019,

har således alt i alt været i kontakt med Familieretshuset mindst en gang i pe-

rioden 2019-2022, mens hvert femte ikke-samboende forældrepar har været

til mindst et § 6- eller § 7-møde i perioden.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Da vi kun har sagsbehandlingsdata fra Familieretshuset og ikke fra den davæ-

rende Statsforvaltning, kender vi ikke det samlede omfang af kontakt til det

familieretlige system blandt ikke-samboende forældre med samlivsbrud før

2019. Det reelle niveau af kontakt til det familieretlige system blandt forældre,

der gik fra hinanden før 2018, forventes derfor at være væsentlig højere end

det, vi ser i figuren.

Figur 2.1

Ikke-samboende forældrepar i kontakt med Familieretshuset

2019-2022

Særskilt for tidspunkt for samlivsbrud. Procent.

Alle ikke-samboende forældrepar

Tidspunkt for samlivsbrud

2022

2021

2020

2019

2018 eller før

Kontakt med FRH 2022

Møde i FRH 2022

Kontakt med FRH 2019-2022

Møde i FRH 2019-2022

N.:

Note:

Kilde:

160.392 ikke-samboende forældrepar med 0-17-årige børn.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Kontakt dækker over alle former for henvendelser om samvær, bopæl eller forældremyndighed.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 2.2 viser, at størstedelen af de forældrepar, der møder Familieretshuset,

har samlivsbrud, der ligger et stykke tilbage i tiden. Mere end halvdelen af de

forældrepar, der var til møde i Familieretshuset i 2022, var gået fra hinanden

mindst 4 år før, mens 9 % var gået fra hinanden i 2019. Derudover viser figu-

ren, at 11 % af familierne i de aktuelle sager står i relativt nye brud, idet 7 % af

dem, der var til møde i § 6- eller § 7-sporet, fortsat boede sammen i 2022,

mens 4 % var gået fra hinanden i 2022.

Figur 2.2

Tid fra samlivsbrud til kontakt med Familieretshuset

Forældre, der har været til møde i § 6- eller § 7-sporet i Familieretshuset i 2022. Procent.

Samboende i 2022

Brud 2020

Brud 2022

Brud 2019

Brud 2021

Brud 2018 eller tidligere

N.:

Note:

Kilde:

8065 forældrepar med 0-17-årige børn, der har været til møde i Familieretshuset i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

For mange af de forældre, hvor bruddet ligger længere tilbage i tid, er det ikke

første gang, de har haft en familieretlig sag. I spørgeskemaet spørger vi foræl-

drene, om de tidligere har været i kontakt med de familieretlige myndigheder.

Dette svarer 50 % af alle, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen i

2022, ja til. Blandt dem, hvor bruddet ligger mindst 4 år tilbage i tid, gælder

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

det 74 %, mens det blandt de nyeste brud, der er sket samme år, som de har

været i kontakt med Familieretshuset, gælder 14 %

For mange er konflikten altså ikke noget, der (kun) optræder i forbindelse med

selve samlivsbruddet, men noget, der både kan strække sig over længere tid

eller opstå flere år efter, at samlivsbruddet er sket.

De følgende analyser viser, hvad der karakteriserer familier, der har været til

møde i § 6- eller § 7-sporet, ved at sammenligne disse med familier, der ikke

har haft kontakt med Familieretshuset.

2.2

Børn og forældres alder

56 % af de forældrepar, der havde et § 6- eller et § 7-møde i Familieretshuset,

havde ét fælles barn, 34 % havde to, 9 % havde tre fælles børn, mens 2 % har

fire eller flere. Her ligner de i nogen grad andre ikke-samboende forældrepar,

hvor 49 % har et enkelt fælles barn, mens dette gælder væsentlig færre sam-

boende par med 0-17-årige børn (29 %).

Ser vi på det yngste barns alder i Figur 2.3, finder vi, at børnene i de familier,

der aktuelt har møder i Familieretshuset, er yngre end børnene i andre ikke-

samboende familier. 27 % af forældreparrene med møder i Familieretshuset

har således et barn på 0-3 år mod 9 % af andre ikke-samboende forældrepar.

Der kan været tale om sager med andre ekspartnere.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 2.3

Yngste barns alder

Særskilt for forældrepar med møder i Familieretshuset i 2022, ikke-samboende forældre uden

kontakt til FRH og samboende forældre. Målt i 2022. Procent.

100

Møde i FRH 2022

Ikke-samboende

Samboende

0-3 år

4-5 år

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Note:

Kilde:

590.647 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Da forældrenes børn er yngre end andre børn i ikke-samboende familier, er

det ikke overraskende, at forældrene selv er yngre end andre ikke-samboende

forældrepar. Figur 2.4 viser således, at 17 % af mødrene og 10 % af fædrene,

der møder Familieretshuset i et § 6- eller et § 7-forløb, er under 30 år mod 5 %

af mødrene og 3 % af fædrene i andre ikke-samboende forældrepar og hhv. 8

og 4 % af mødre og fædre i samboende forældrepar med 0-17-årige børn.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 2.4

Andelen af forældre, der er yngre end 30 år

Særskilt for forældrepar med møder i Familieretshuset i 2022, ikke-samboende forældre uden

kontakt til FRH og samboende forældre. Målt i 2022. Procent.

Møde i FRH 2022

Ikke-samboende

Far yngre end 30 år

Samboende

Mor yngre end 30 år

Note:

Kilde:

590.647 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

2.3

Tidligere og nuværende familiesituation

Forældre, der i 2022 har møder i Familieretshuset, har, som Figur 2.5 viser,

et lidt kortere samliv bag sig end andre ikke-samboende par. 48 % af dem,

der var til møde i Familieretshuset i 2022, havde højst levet sammen i 4 år

mod 38 % af andre ikke-samboende forældre. I den anden ende af skalaen

viser figuren, at 22 % af forældre med møder i Familieretshuset har levet

sammen i mindst 10 år – mod 33 % af ikke-samboende forældre, der ikke

har haft kontakt med Familieretshuset.

Derudover viser analyserne, at 40 % af forældre med møder i Familierets-

huset har været gift med hinanden mod 48 % af andre ikke-samboende

forældre og 75 % af samboende par med 0-17-årige børn (ikke vist i figur).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 2.5

Længden af forældrenes samliv

Særskilt for forældrepar med møder i Familieretshuset i 2022, ikke-samboende forældre uden

kontakt til FRH og samboende forældre. Procent.

100

Møde i FRH 2022

Ikke-samboende

Samboende 1

Aldrig boet sammen

5-9 års samliv

1-2 års samliv

Mindst 10 års samliv

3-4 års samliv

Note:

Kilde:

590.647 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

I forhold til den nuværende familiesituation viser Figur 2.6, at 7 % af børn af

forældrepar med møder i Familieretshuset, ifølge Danmarks Statistiks adres-

seoplysninger, fortsat bor sammen med begge deres forældre i 2022, hvor fa-

milien har møder i Familieretshuset. Det kan skyldes, at adresseændringen

endnu ikke er registreret, selvom den har fundet sted i praksis. Eller det kan

handle om, at forældrene venter med at flytte adresse, til spørgsmålet om fx

bopæl og samvær er blevet afklaret i det familieretlige system.

Desuden viser figuren, at 77 % af børnene i de familieretlige sager har adresse

hos deres mor, og at 15 % har adresse hos deres far. Og derudover ser vi, at

72 % af mødrene og 65 % af fædrene ikke bor sammen med en ny partner,

mens hhv. 21 og 28 % bor sammen med en ny partner. Tager man højde for de

forældrepar og børn, der fortsat bor sammen ifølge Danmarks Statistiks regi-

sterdata, er der ikke væsentlig forskel på familiestrukturen i familier, der har

møder i Familieretshuset og andre ikke-samboende familier.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 2.6

Børns og forældres familiesituation

Særskilt for forældrepar med møder i Familieretshuset i 2022 og ikke-samboende forældre

uden kontakt til FRH. Målt i 2022. Procent.

Barn bor med begge forældre

Barn bor hos mor

Barn bor hos far

Barn bor ikke med forældre

Mor enlig

Mor bor med ny partner

Far enlig

Far bor med ny partner

Møde i FRH 2022

Ikke-samboende

Note:

Kilde:

130.181 ikke-samboende forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

2.4

Forældres uddannelse, beskæftigelse og

økonomi

Forældre, der har møder i § 6- eller § 7-sporet i Familieretshuset, har, som Tabel

2.1 viser, gennemsnitligt færre uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige

og økonomiske ressourcer end andre ikke-samboende og samboende forældre.

29 % af de mødre, der i 2022 var til et § 6- eller et § 7-møde i Familieretshu-

set, havde således højst gennemført uddannelse på grundskoleniveau i 2021

(svarer til folkeskolens 10. klasse eller mindre) mod 19 % af andre mødre i

ikke-samboende forældrepar og 9 % af mødrene i samboende forældrepar.

Blandt fædrene er de uddannelsesmæssige forskelle mindre tydelige, idet 31

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

% af fædrene i de familieretlige sager højst har gennemført en grunduddan-

nelse mod 24 % af fædrene i andre ikke-samboende forældrepar og 12 % af

fædre i samboende forældrepar.

Tabel 2.1

Uddannelsesniveau i 2021 blandt forældre, der var til møde i

Familieretshuset i 2022, sammenlignet med ikke-samboende og

samboende forældre uden kontakt med Familieretshuset. Procent.

Forældre, der har

været til møde i

FRH 2022

Forældres højeste uddannelsesniveau i 2021

Mor

Grunduddannelse

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Far

Grunduddannelse

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

N.:

Note:

Kilde:

589.861 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

Ikke-samboende

Samboende

8.149

121.371

460.341

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Beskæftigelsesmæssigt halter mødrene, der har møder i Familieretshuset,

også bagud i forhold til andre ikke-samboende mødre. Tabel 2.2 viser således,

at 35 % af mødrene i Familieretshuset ikke var i beskæftigelse året før sagen

mod 25 % af andre mødre i ikke-samboende forældrepar og 15 % af mødre i

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

samboende forældrepar. Blandt fædre, der havde § 6- eller § 7-møder i Fami-

lieretshuset i 2022, var 24 % ikke i beskæftigelse mod 19 % af andre ikke-

samboende forældrepar og 7 % af fædre i samboende forældrepar.

Endelig viser tabellen, at væsentlig flere af de mødre og fædre, der har møder

i Familieretshuset, har en lav husstandsindkomst (mindre end 50 % af median-

husstandsindkomsten blandt alle personer over 18 år i Danmark). Blandt

mødre med møder i Familieretshuset lever 59 % således i husstande med lav

husstandsindkomst mod 45 % af andre mødre i ikke-samboende forældrepar

og 16 % af mødrene i samboende forældrepar. Blandt fædrene i de familieret-

lige sager har 40 % en lav husstandsindkomst mod 28 % af andre fædre i ikke-

samboende forældrepar og 16 % af fædrene i samboende forældrepar.

Tabel 2.2

Beskæftigelse og økonomi i 2021 blandt forældre, der var til møde i

Familieretshuset i 2022, sammenlignet med ikke-samboende og

samboende forældre uden kontakt med Familieretshuset. Procent.

Forældre, der har

været til møde i

FRH 2022

Forældres beskæftigelse i 2021

Mor ikke i beskæftigelse

Far ikke i beskæftigelse

Forældres husstandsindkomst i 2021

Mor under 50 % af median

Mor over 50 % af median

Far under 50 % af median

Far over 50 % af median

N.:

Note:

Kilde:

589.861 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

Ikke-samboende

Samboende

8.149

121.371

460.341

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

2.5

Risikofaktorer i familien

Også når vi ser på risikofaktorer i familien – her psykisk sygdom og kriminalitet

– står familier, der har møder i Familieretshuset, i en vanskeligere situation end

andre ikke-samboende og samboende forældrepar.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Tabel 2.3 viser således, at 18 % af mødrene og 11 % af fædrene, der møder Fa-

milieretshuset, har haft en psykisk sygdom i perioden 2014-2018

mod hhv. 11

og 8 % af mødrene og fædre i andre ikke-samboende forældrepar og hhv. 5

og 2 % af samboende forældre.

Tabellen viser endvidere, at forældre, der har haft et møde i Familieretshuset,

oftere har modtaget en betinget eller ubetinget dom for kriminalitet. 16 % af

mødrene og 39 % af fædrene i de forældrepar, der møder Familieretshuset,

har således mindst en gang i deres liv modtaget en afgørelse for kriminalitet

mod 10 % af mødrene og 28 % af fædrene i andre ikke-samboende forældre-

par og hhv. 3 og 12 % af samboende forældre. For 16 % af fædrene med mø-

der i Familieretshuset og 5 % af mødrene er afgørelsen faldet inden for de se-

neste fem år før mødet med Familieretshuset.

Zoomer vi ind på de afgørelser, der omhandler vold, viser tabellen, at 16 % af

fædrene, der har haft et møde i Familieretshuset, på et tidspunkt har modta-

get en afgørelse for vold mod 10 % af fædrene i andre ikke-samboende foræl-

drepar og 3 % af fædrene i samboende forældrepar.

Tabel 2.3

Psykisk sygdom og kriminalitet blandt forældre , der var til møde i

Familieretshuset i 2022, sammenlignet med ikke-samboende og

samboende forældre uden kontakt med Familieretshuset. Procent.

Forældre,

der har væ-

ret til møde i

FRH 2022

Psykisk sygdom 2014-18

Mor

Far

Forældres domme for kriminalitet indtil 2021

Mødre

Seneste 5 år

Seneste 10 år

Hele livet

Voldsdom – hele livet

Fædre

Ikke-samboende

Samboende

Da landspatientregisteret, hvor oplysningerne om psykisk sygdom er hentet fra, opdateres sjældnere

end de øvrige registerdata på Danmarks Statistik, er oplysningerne om psykisk sygdom kun tilgæn-

gelige indtil 2018.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forældre,

der har væ-

ret til møde i

FRH 2022

Seneste 5 år

Seneste 10 år

Hele livet

Voldsdom – hele livet

N.:

Note:

589.861 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

Ikke-samboende

Samboende

8.694

121.480

460.500

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet. Da

landspatientregisteret kun er opdateret frem til 2018, har vi ikke mulighed for at inddrage nyere data om psykisk syg-

dom.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Kilde:

Hvis et barn mistrives, eller hvis der er bekymring for et barns trivsel eller om-

sorgsmiljø, kan det føre til, at personer omkring barnet underretter kommu-

nens socialforvaltning om bekymringen. Hvis kommunen vurderer, at barnet

har behov for en indsats, vil underretningen medføre, at barnet eller familien

modtager en forebyggende indsats som fx familiebehandling eller en kontakt-

person. I yderste konsekvens kan barnets mistrivsel eller alvorlige problemer i

omsorgsmiljøet føre til, at barnet må anbringes uden for hjemmet i en plejefa-

milie eller på en døgninstitution.

Figur 2.7 viser, at kommunerne i 2021 modtog underretninger på mindst ét

barn i 22 % af de familier, der i 2022 var til møde i Familieretshuset. Blandt an-

dre ikke-samboende familier var der i 2021 underretninger på mindst ét barn i

10 % af familierne mod 2 % af de samboende familier. Ser vi på hele den peri-

ode, hvor vi har data om underretninger (2015-2021), ligger der mindst én un-

derretning på mindst ét barn i 44 % af de familier, der har haft et § 6- eller et §

7-møde i Familieretshuset mod 28 % i andre ikke-samboende familier og 7 % i

samboende familier.

I 15 % af de familier, der mødte Familieretshuset i 2022, var der i 2020

mindst

ét barn, der modtog en forebyggende foranstaltning. Det samme gjorde sig

gældende for 9 % af andre ikke-samboende familier og 2 % af samboende fa-

milier. I alt var der iværksat forebyggende foranstaltninger på mindst ét barn i

24 % af de familier, der havde møder i Familieretshuset i 2022. Disse forebyg-

gende foranstaltninger var fortrinsvis rettet mod familien som helhed frem for

mod barnet som individ.

Danmarks Statistiks registerdata om forebyggende foranstaltninger og anbringelser er kun opdateret

indtil 2020.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Børnene i de familieretlige sager er som beskrevet gennemsnitligt yngre end

børnene i andre ikke-samboende familier. Når vi ser på anbringelser uden for

hjemmet, der er stærkt sammenhængende med alder, er det derfor nødven-

digt at tage højde for denne aldersforskel i de statistiske analyser. Hvis vi så-

ledes zoomer ind på familier med 13-17-årige børn (nederst i Figur 2.7), ser vi,

at 7,3 % af familier med de 13-17-årige børn med mødeforløb i § 6- eller § 7-

sporet i Familieretshuset har mindst ét barn, der har været anbragt uden for

hjemmet frem til 2020 mod 4,2 % af børn af ikke-samboende familier og 0,5 %

i samboende familier.

Figur 2.7

Kommunale underretninger, forebyggende foranstaltninger

og anbringelser

Særskilt for forældrepar med møder i Familieretshuset i 2022, ikke-samboende forældre uden

kontakt til FRH og samboende forældre. Procent.

Underretning i 2021

Underretning i 2015-2021 i alt

Forebyggende foranstaltning i 2020

Forebyggende foranstaltning før 2021 i alt

Anbringelser før 2021 i alt

Anbringelser før 2021 - kun 13-17-årige

Møde i FRH 2022

2,7

3,5

0,3

0,5

4,2

7,3

Ikke-samboende

Samboende

Note:

Kilde:

589.861 forældrepar med 0-17-årige børn i 2022.

FRH: Familieretshuset. Møder dækker over møder i § 6-familiemæglingssporet eller i § 7-familieudredningssporet.

Danmarks Statistiks registerdata og Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Kapitlets analyser af registerdata har vist, at forældre og børn, der møder Fa-

milieretshuset, gennemsnitligt står i en vanskeligere situation end andre foræl-

dre og børn, der ikke bor sammen, og især vanskeligere end forældre og børn,

der er samboende.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Spørger vi i Figur 2.8 forældre, der har haft et møde i Familieretshuset

, om de

selv oplever forskellige risikofaktorer i deres fælles situation, bekræftes dette

billede, idet relativt mange angiver, at enten rusmidler, psykisk sygdom, util-

strækkelig omsorg, fysisk vold og især psykisk vold skaber problemer i deres

relation og gør det vanskeligt at løse deres uenighed. 18 % af forældrene angi-

ver således, at rusmidler udgør et problem. 31 % angiver, at psykisk sygdom er

et problem. 41 % finder, at utilstrækkelig omsorg for børnene er et problem. 15

% angiver, at der er fysisk vold i familien. 48 % oplever psykisk vold. Og 10 %

angiver, at kriminalitet er et problem i sagen/i relationen mellem forældrene.

Figur 2.8

Forældres egen angivelse af risikofaktorer i sagerne

Andelen af forældre, der har svaret, at de nævnte risikofaktorer er et problem i sagen. Procent.

Rusmidler

Psykisk sygdom

Utilstrækkelig omsorg

Fysisk vold

Psykisk vold

Kriminalitet

N.:

Kilde:

1101 forældre, der har været til møde i Familieretshuset i 2022.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system, 2022.

I spørgeskemaet er det forældrenes egen vurdering, vi er ude efter, og der

stilles ikke krav om, at forældrenes påstande kan bevises retsligt eller efter-

prøves af fagprofessionelle læger og psykologer. Tallene vidner dog om, at

ganske mange oplever store problemer, der er med til at skabe barrierer for, at

de kan nå frem til gode aftaler omkring deres børn og håndtere deres indbyr-

des konflikter.

Spørgeskemaet er udsendt til forældre, der har været til mindst ét møde og som optræder i Familie-

retshusets afgørelsesdata. Forældrene har besvaret skemaet, 1-6 mdr. efter at sagen optræder i

afgørelsesdataene. For nogle er sagen afsluttet, mens andre fortsat er under behandling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

2.6

Opsamling

Kapitlet har ved hjælp af registerdata fra Danmarks Statistik og sagsbehand-

lingsdata fra Familieretshuset vist, hvordan familier, der møder Familieretshu-

set, adskiller sig fra andre ikke-samboende og samboende familier.

Analyserne viser, at ganske mange ikke-samboende forældrepar på et tids-

punkt møder det familieretlige system, idet 41 % af alle, der flyttede fra hinan-

den i 2019, har været i kontakt med Familieretshuset, mens 22 % har haft et

egentligt mødeforløb i § 6-familiemæglingssporet eller § 7-familieudrednings-

sporet i hele den tid, Familieretshuset har eksisteret (siden 2019).

I forhold til den demografiske sammensætning af familierne viser kapitlet, at

børnene i de familieretlige sager er yngre end børnene i andre ikke-sambo-

ende familier. Dette hænger formodentlig sammen med, at de forældrepar, der

møder Familieretshuset, som beskrevet i kapitlet, har en række vanskelig-

heder, der generelt hænger sammen med større sandsynlighed for, at for-

ældre går fra hinanden tidligt i deres barns liv. Ottosen & Dahl (2018) viser

således, at forældre, der går fra hinanden, før børnene fylder tre år, har færre

socioøkonomiske ressourcer, mere kriminalitet og flere psykiatriske diagnoser

end forældre, der går fra hinanden senere. Derudover vil det ofte kræve et

noget tættere forældresamarbejde at sikre tryghed og omsorg for et lille barn,

og derfor vil der være flere muligheder for, at forældrenes samarbejde kører

skævt, så de får brug for hjælp.

Socioøkonomisk har familier, der møder Familieretshuset, færre ressourcer

end andre ikke-samboende og samboende forældre. Især mødrene har et la-

vere uddannelsesniveau og er i mindre grad i beskæftigelse sammenlignet

med mødre i andre ikke-samboende forældrepar. Derudover lever både mødre

og fædre i noget højere grad end andre forældre i ikke-samboende familier i

familier med lav husstandsindkomst.

Når vi ser på risikofaktorer i familien, finder vi, at forældrene, der har været til

møde i Familieresthuset, i højere grad har registrerede psykiske sygdomme og

oftere er dømt for kriminalitet. Derudover ser vi væsentlige flere underretnin-

ger i disse familier forud for den aktuelle kontakt med Familieretshuset.

Forældre og børn i de familieretlige sager befinder sig således i en svær situa-

tion i årene før den aktuelle kontakt til Familieretshuset. Dette bekræftes i VI-

VEs spørgeskemaundersøgelse indsamlet blandt forældrene i 2022, hvor en

høj andel af forældrene angiver, at psykisk vold, utilstrækkelig omsorg for bør-

nene eller psykisk sygdom udgør et problem i deres relation og dermed udgør

en barriere for at løse deres konflikter.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Sagernes behandling

Dette kapitel beskriver udviklingen i sagstyper og sagsbehandling i sager, der

er blevet behandlet i Familieretshuset i 2019-2022. Dette er et skridt på vejen

til at vise, hvordan reformen af det familieretlige system er blevet implemente-

ret i praksis. Der kan dog også være andre udefrakommende årsager til, at

praksis har ændret sig – fx ændringer i familiernes behov. I den endelige eva-

luering vil VIVE også inddrage data fra Statsforvaltningen – dvs. data om de

familieretlige sager før reformen. Disse data har dog ikke været tilgængelige,

da denne rapports analyser blev udarbejdet.

Kapitlet bygger overordnet på data om 80.565 familieretlige forløb, der optræ-

der i Familieretshusets sagsbehandlingsdata i perioden 2019-2022. Et familie-

retligt forløb defineres her som en henvendelse til Familieretshuset om foræl-

dreansvar, der enten behandles skriftligt, i åbent tilbud eller som en egentlig

sag på et § 6- eller § 7-møde i et af de fire år, vi har data fra. I størstedelen af

analyserne er der dog primært fokus på de 52.538 sager, der er blevet be-

handlet i § 6- eller § 7-sporet i perioden, mens henvendelser, der er behandlet

skriftligt i § 5-sporet, og henvendelser, der ikke har ført til oprettelsen af en

sag, er sorteret fra.

I enkelte analyser inddrager vi også data fra VIVEs spørgeskemaundersøgelse,

der er besvaret af 1163-1554 forældre i årene 2019-2022. På grund af frafald i

spørgeskemaundersøgelsen er disse tal dog ikke fuldt sammenlignelige med

de analyser, der bygger på registerdata.

For overskuelighedens skyld vises kun udvalgte år, hvis dette er tilstrækkeligt

til at vise udviklingen.

3.1

Familieretshusets sagstyper

Når forældre (og nogle gange børn

) henvender sig til Familieretshuset, tager

Familieretshusets visitation stilling til, om det er en henvendelse, der falder in-

den for forældreansvarsloven, eller om familien skal henvises til skriftlig/tele-

fonisk vejledning eller åbne tilbud. For at få oprettet en sag kræver det en

egentlig ansøgning, som visitationen screener til behandling i et af de tre spor:

§ 5-sporet til sager, der kan behandles på skriftligt grundlag, § 6-sporet til sa-

ger, der kan behandles på møder i § 6-familiemæglingsforløbet og § 7-sporet

til sager, der kan behandles på møder i § 7-familieudredningsforløbet.

Jf. barnets initiativret (Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, 2020).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Over tid kan den samme familie modtage forskellige former for sagsbehand-

ling i Familieretshuset. En forælder henvender sig måske først med et spørgs-

mål om de gældende regler for feriesamvær og modtager et skriftligt svar på

sit spørgsmål. Et par måneder senere er konfliktniveauet i familien eskaleret,

og en af forældrene ansøger om at få behandlet en sag om fastsættelse af

samvær, hvorefter sagen screenes og kategoriseres som en § 6-sag, da der

ikke er risikofaktorer i sagen. Familien deltager i et par møder, indgår en aftale

om samvær, og sagen lukkes. Et halvt år senere kommer der en ny ansøgning,

og i denne screening kommer det frem, at kommunen nu er inde over sagen

på grund af barnets mistrivsel. Kommunen har indledt en § 50-undersøgelse af

barnet, hvorfor den familieretlige sag nu sendes til behandling i § 7-sporet,

hvor sagen udredes for derefter at blive overført til familieretten. Her afsluttes

sagen med en afgørelse, men kort tid efter kommer der en ny ansøgning, der

afvises på skriftligt grundlag, fordi der ikke er sket ændringer i sagen.

I denne rapport er vi især interesseret i de familier, der på et tidspunkt kom-

mer til møde i Familieretshusets § 6- og § 7-spor, og derfor kategoriserer vi

familien efter den mest indgribende sagsbehandling, familien har modtaget i

det enkelte sagsbehandlingsår og i hele den periode, familien har kontakt med

Familieretshuset. Familien vil således fx kategoriseres som ”Skriftlig eller tele-

fonisk behandling”, hvis familien udelukkende har modtaget denne form for

sagsbehandling. Hvis familien har været til åbne tilbud uden at have et møde-

forløb i § 6- eller § 7-forløbet, kategoriseres familien som ”Åbent tilbud”. Hvis

der har været et § 6-møde, men ikke et § 7-møde, kategoriseres familien som

”§ 6-familiemægling”. Og hvis der én gang er blevet afholdt et møde i § 7-spo-

ret i familiens sag, kategoriseres familien som ”§ 7-familieudredning”. I teksten

omtales alle former for kontakt med Familieretshuset dels som ”henvendelser”,

dels som ”sagsforløb”, vel vidende at en del af disse sagsforløb ikke ender

med en egentlig sag i § 5-, § 6- eller § 7-sporet.

Figur 3.1 viser dels fordelingen af Familieretshusets sagsforløb efter det år, de

er behandlet i i Familieretshuset (År, hvor sagen behandles), og dels fordelin-

gen af familieretlige sagsforløb efter det år, sagen første gang optræder i Fa-

milieretshusets data (År, hvor sagen er oprettet). Når vi ser på alle familier

med familieretlige forløb fordelt efter det år, sagerne er behandlet i Familie-

retshuset, finder vi, at halvdelen af de familier, der henvendte sig til Familie-

retshuset i 2022, udelukkende fik behandlet deres henvendelse på skriftligt

grundlag. 4 % af familierne modtog (højst) åbne tilbud som fx konfliktmægling

eller børnesagkyndig rådgivning. 15 % fik (højst) behandlet sager på møder i §

6-familiemæglingsforløbet. Mens 31 % mindst en gang fik behandlet sager på

møder i § 7-familieudredningsforløbet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I de år, Familieretshuset har eksisteret, er andelen af sagsforløb, der i løbet af

året behandles på rent skriftligt grundlag, ifølge denne opgørelsesmetode fal-

det, mens andelen af sagsforløb, der i løbet af året behandles på møder i § 7-

familieudredningssporet, er steget.

Retter vi nu blikket mod, hvilken type behandling familierne har fået, siden de

første gang er registreret i Familieretshusets system, ser vi, at halvdelen af de

familier, der henvendte sig til Familieretshuset første gang i 2019, har været til

mindst et møde i § 7-familieudredningssporet frem til 2022. 19 % af familierne,

der henvendte sig første gang i 2019, har (højst) været til et møde i § 6-sporet.

4 % af familierne, der henvendte sig første gang i 2019, har højst modtaget åbne

tilbud (og evt. skriftlig behandling), mens 28 % af de familier, der henvendte sig

første gang i 2019, udelukkende har modtaget skriftlig behandling.

52 % af de nyeste sagsforløb fra 2022 er (indtil nu) udelukkende behandlet på

skriftligt grundlag. Det er næsten dobbelt så stor en andel som blandt sagsfor-

løb, der første gang optræder i 2019, hvor 28 % udelukkende er behandlet

skriftligt. Dette vil dog formodentlig ændre sig, hvis vi kunne se fremad i tid.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 3.1

Familieretshusets sagsbehandlingsforløb

Familieretshusets sagsforløb fordelt efter den mest indgribende sagsbehandling og særskilt

for det år, sagen er behandlet i, og det år, sagsnummeret er oprettet i. Procent.

År, hvor sagen behandles

2019

2020

2021

2022

100

År, hvor sagen er oprettet

2019

2020

2021

2022

Åbent tilbud

§ 7-familieudredning

Skriftlig eller telefonisk behandling

§ 6-familiemægling

N.:

Kilde:

83.916 sagsforløb

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Når sager, der har været behandlet i § 6- eller § 7-sporet, er færdigbehand-

lede i Familieretshuset, kan de overføres til familieretterne, hvis forældrene

ikke er blevet enige om en aftale i Familieretshuset. Det sker i alle ”uenigheds-

sager”, der vedrører, hvor barnet skal bo (bopælssager), og alle sager om for-

ældremyndighed over børnene. Derudover sker det i alle samværssager i § 7-

sporet, hvor forældrene ikke er enige, samt i samværssager i § 6-sporet, hvor

forældrene ikke er enige, og hvor en afgørelse vil blive ”indgribende for bar-

net”

. I familieretterne kan der træffes en afgørelse i sagen, eller der kan ind-

gås et forlig mellem forældrene.

Figur 3.2 viser, at andelen af sager i § 6- og § 7-sporet, der overføres til/ har

været overført til familieretterne, har været stabil, siden Familieretshuset blev

oprettet. Derudover ser vi som forventet stor forskel på andelen af sager i § 6-

VIVEs foreløbige undersøgelser i forbindelse med evalueringen af reformen af det familieretlige system

viser, at der ikke er fuld klarhed over, hvad det i praksis betyder, at en afgørelse er ”indgribende for

barnet”.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

sporet og § 7-sporet, der overføres til retterne. Det gælder for 20-23 % af de

sager, der har været til § 6-møde, og for 57-63 % af de sager, der har været til

et § 7-møde.

Figur 3.2

Sager i § 6- og § 7-sporet, der overføres til familieretterne

Andel af sager i Familieretshusets § 6- og § 7-spor, der er overført til familieretterne. Særskilt

for, om sagen har været til § 6-familiemægling eller § 7-familieudredningsmøde, samt det år,

sagen behandles i Familieretshuset. Procent.

§ 6-sporet

2019

§ 7-sporet

2020

2021

2022

I alt i § 6- og § 7-sporet

N.:

Kilde:

52.538 § 6- og § 7-sager.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

3.2

Sager om samvær, bopæl og

forældremyndighed

De fleste af de henvendelser, der fører til, at der oprettes en sag i § 6- eller §

7-sporet i Familieretshuset, omhandler barnets samvær med forældre, barnets

bopæl eller forældremyndigheden over barnet. Det er derfor disse sagstyper,

vi i denne rapport har fokus på. Inden for gruppen af henvendelser/sager om

samvær skelner vi derudover mellem almindelig eller langsigtet fastsættelse/

ændring af samvær og sager om midlertidig fastsættelse/ændring af samvær.

Sidstnævnte er sager, hvor der ofte skal træffes en hurtig afgørelse i Familie-

retshuset, inden sagen endelig afgøres i retten, for fx at sikre, at et barn beva-

rer kontakten til en forælder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I analyserne ser vi på sagsindholdet i hele den tid, sagen optræder i Familie-

retshusets data, vel vidende om at familien kan henvende sig med forskellige

problematikker på forskellige tidspunkter.

Samværssager udgør den største gruppe af sager i både Familieretshusets

mødeforløb og i de sager, der overføres til familieretterne. I de år, Familierets-

huset har eksisteret, har andelen af samværssager, som Tabel 3.1 viser, ligget

konstant på 55 % af de sager, der er behandlet i § 6- og § 7-sporet og i 73 %

af de sager, der oversendes til familieretterne.

Andelen af sager, der omhandler midlertidig fastsættelse af samvær, er steget

en smule fra 20 til 24 % af sagerne i § 6- og § 7-sporet. Blandt de sager, der

oversendes til familieretterne, har andelen af midlertidige samværssager i hele

perioden derimod ligget konstant på 27 %.

Ligeledes ser vi en stigning i andelen af sager, der omhandler barnets bopæl

og forældremyndighed over barnet. Her er stigningen dog størst blandt de sa-

ger, der oversendes til retten, hvor andelen af bopælssager er steget fra 27 til

35 %, mens andelen af sager om forældremyndighed er steget fra 46 til 57 %.

Tabel 3.1

Sagernes indhold. Særskilt for sager, der behandles i § 6- eller § 7-

sporet, og sager, der oversendes til familieretten

Behandles i § 6- eller § 7-

sporet

Samvær (ikke midlertidig)

2019

2022

Midlertidigt samvær

2019

2022

Bopæl

2019

2022

Forældremyndighed

2019

2022

Antal sager 2019

Antal sager 2022

Kilde:

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Behandles i familieretten

5.546

8.638

1.677

3.466

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I VIVEs spørgeskemaundersøgelse er forældre, der selv har angivet, at de har

været i kontakt med familieretterne, blevet bedt om at svare på, hvad sagen

har handlet om

i familieretten

. Her angiver 65 %, at sagen har handlet om fast-

sættelse af samvær. 43 % angiver, at sagen har handlet om barnets bopæl. 35

% angiver, at sagen har handlet om forældremyndighed, mens 25 % angiver, at

sagen har handlet om manglende udlevering af barnet til samvær (fuldbyr-

delse af samværsaftale) (analyse ikke vist i figur).

Ser vi i Figur 3.3 på sagstyperne i de to mødespor i 2022, finder vi, at andelen

af sager, der handler om langsigtet samvær, kun i mindre grad afviger mellem

sporene (hhv. 57 % i § 6-familiemæglingssporet og 54 % i § 7-familieudred-

ningssporet). De andre tre sagstyper, midlertidigt samvær, bopæl og foræl-

dremyndighed, fylder derimod mere i § 7-sporet end i §-6-sporet.

I § 7-sporet omhandler 28 % af sagerne således midlertidig fastsættelse af

samvær mod 16 % i § 6-sporet. 22 % af sagerne i § 7-sporet omhandler bar-

nets bopæl mod 14 % af sagerne i § 6-sporet. Og 35 % af sagerne i § 7-sporet

omhandler forældremyndighed mod 14 % af sagerne i § 6-sporet.

Figur 3.3

Sammenhæng mellem mødespor og sagstype

Andelen af sager i § 6-sporet og § 7-sporet, der omhandler langsigtet og midlertidigt samvær

samt bopæl og forældremyndighed. 2022. Procent.

§ 6-sporet

§ 7-sporet

Langsigtet samvær

Midlertidigt samvær

Bopæl

Forældremyndighed

Kilde:

8.638 § 6- og § 7-sager.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

3.3

Børneinddragelse i de familieretlige sager

Andelen af sager med 6-17-årige børn, hvor børnene inddrages direkte, fx

gennem en børnesamtale i Familieretshuset, er steget markant i løbet af de år,

hvor Familieretshuset har eksisteret.

I 2019 skete der, jf. Figur 3.4, således ifølge Familieretshusets sagsbehand-

lingsdata børneinddragelse i 24 % af § 6- og § 7-sager, hvor mindst et barn

var ældre end 5 år. I 2022 gjorde dette sig gældende i 50 % af de sager, der

var til et mødeforløb, og hvor børnene var over 5 år.

Udviklingen handler især om en stigning i andelen af børn, der kommer til bør-

nesamtale i Familieretshuset med henblik på at inddrage barnets perspektiv i

bestræbelserne på at få forældrene til at indgå en aftale eller afgøre sagen ju-

ridisk. I 2019 kom 23 % af de 6-17-årige børn i § 6- og § 7-mødeforløbene så-

ledes til en børnesamtale, mens det samme var tilfældet for 47 % af alders-

gruppen i 2022. Derudover er der også sket en stigning i andelen af børn, der

har haft samtaler med en kontaktperson i Familieretshuset, fra 0,4 % i 2019 til

8 % i 2022. Og endelig ser vi fra 2021 til 2022 en stigning i andelen af 6-17-

årige børn, der er i kontakt med Familieretshusets telefonrådgivning, fra 5 til 9

% af børnene i § 6- og § 7-mødeforløbene.

Børn, der er involveret i en sag, der overføres til retterne, inddrages i højere

grad end andre børn i familieretlige sager direkte gennem Familieretshusets

børneenhed. Og stigningen i børneinddragelse har også i disse sager været

markant. I 2019 kom 38 % af de 6-17-årige børn, hvor sagen blev overført til

retten, således til en børnesamtale i Familieretshuset i løbet af året mod 53 % i

2022.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 3.4

Børneinddragelse i Familieretshuset

Andelen af 6-17-årige børn, der har deltaget i forskellige typer af børneinddragelse i Familie-

retshuset. Særskilt for alle sager, der er behandlet i § 6- og § 7-sporet, og for sager, der over-

føres til familieretterne. 2019, 2021 og 2022. Procent.

Barn inddraget

2019

2022

Børnesamtale

2019

2022

Kontaktperson

2019

2022

Telefonrådgivning

2021

2022

0,4

0,5

Behandles i § 6- eller § 7-sporet

Overført til familieretten

Kilde:

15226 § 6- og § 7-sager med 6-17-årige børn.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Analyser af spørgeskemadataene viser desuden, at ca. 30 % af de børn, der er

involveret i en sag, der behandles ved familieretten, (også) kommer til børne-

samtale i retterne. Dette kan skyldes den ventetid, der kan være mellem sa-

gens afslutning i Familieretshuset og sagens behandling i familieretterne, og at

barnets situation har nået at ændre sig i mellemtiden. Det kan dog også

handle om forskellige tilgange til børnesamtaler i Familieretshuset og retterne,

der gør, at retterne også selv ønsker at gennemføre børnesamtale. Dette

emne vil blive analyseret mere indgående i VIVEs samlede evaluering af refor-

men af det familieretlige område, der udkommer i 2024.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

3.4

Familieretshusets øvrige tilbud og indsatser

Som allerede beskrevet har familier, der henvender sig til Familieretshuset,

mulighed for at benytte åbne tilbud som fx konfliktmægling og børnesagkyn-

dig rådgivning uden at få oprettet en egentlig sag. Disse specifikke tilbud kan

også bruges af familier i § 6- og § 7-sporet, hvis Familieretshusets forældre-

rådgivere vurderer, at det vil kunne hjælpe familien. Som det ses i Figur 3.5, er

der i Familieretshusets eksistensperiode sket en stigning i andelen af familier,

der modtager de to tilbud. Det er dog fortsat en relativt begrænset andel af

familierne, der modtager disse tilbud.

Figur 3.5

Åbne tilbud i Familieretshuset

Andelen af sager, hvor forældrene deltager i børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling.

Særskilt for alle Familieretshusets sagsforløb; sager, der er behandlet i § 6- og § 7-sporet; og

sager, der overføres til familieretterne. 2019 og 2022. Procent.

Børnesagkyndig rådgivning

2019

2022

Konfliktmægling

2019

2022

Alle sager

Behandles i § 6- eller § 7-sporet

Overført til familieretten

Kilde:

35.696 sagsforløb.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

Derudover har Familieretshuset mulighed for at gennemføre overvåget sam-

vær for fx at observere forældrenes samspil med deres børn eller for at op-

bygge tillid mellem forældre og børn i de tilfælde, hvor samværet har været

afbrudt. Også her ser vi en stigning i andelen af familier, hvor denne indsats er

blevet brugt – mest tydelig i de sager, der har været oversendt til familieret-

ten, hvor andelen af sager, hvor der gennemføres overvåget samvær, er ste-

get fra 4 til 9 %.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

3.5

Afgørelser og aftaler i Familieretshuset

Når en sag i § 6- eller § 7-sporet er blevet behandlet

i Familieretshuset, kan

Familieretshuset hjælpe forældrene til at indgå en aftale. Hvis dette ikke er

muligt, kan Familieretshuset træffe ikke-indgribende afgørelser om samvær i

sager i § 6-sporet samt midlertidige afgørelser i fx samværs- eller bopæls-

sager i både § 6- og § 7-sporet, der gælder, indtil sagen kan behandles i

familieretterne. Sagerne kan også afsluttes, uden at der indgås aftaler eller

afgørelser i Familieretshuset – fx fordi sagen overføres til familieretterne, eller

fordi sagen henlægges – fx fordi forældrene trækker sagen tilbage.

I denne analyse opgør vi sagerne efter, om forældrene har indgået aftale eller

modtaget en afgørelse ved hjælp af sagsbehandlingsdata, hvor sagerne ind-

deles efter, om der: 1) ”ikke er indgået aftaler eller truffet en afgørelse i Fami-

lieretshuset”, 2) ”er indgået aftale, men ikke truffet en afgørelse”, eller om der

3) ”er truffet mindst en afgørelse i Familieretshuset i sagen”. Da der godt kan

indgås aftaler i dele af sagen, udelukker en aftale ikke, at sagen overføres til

familieretterne med henblik på at træffe afgørelser der.

Figur 3.6 viser, at ca. halvdelen af sagerne i § 6- og § 7-sporet afsluttes i Fa-

milieretshuset, uden at der bliver indgået en aftale eller truffet en afgørelse i

Familieretshuset. 35 % af sagerne endte i 2022 med en aftale, mens 15 % af

sagerne modtog en afgørelse i Familieretshuset. Blandt sager, der overføres til

familieretterne, blev der indgået aftale i 7 % af sagerne og truffet midlertidige

afgørelser i Familieretshuset i 23 % af sagerne i 2022. Dette billede har været

nogenlunde konstant i de år, Familieretshuset har eksisteret.

Ikke nødvendigvis dermed afsluttet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 3.6

Afgørelser og aftaler i Familieretshuset

Særskilt for alle sager, der er behandlet i § 6- og § 7-sporet, og for sager, der overføres til fa-

milieretterne. 2019 og 2022. Procent.

Behandles i § 6- eller § 7-sporet

2019

2022

Overført til familieretten

2019

2022

100

Ingen forlig eller afgørelser i FRH

Aftale i FRH

Afgørelse i FRH

Note:

Kilde:

14.184 sager behandlet i § 6- eller § 7-sporet i 2019 og 2022.

FRH: Familieretshuset.

Familieretshusets sagsbehandlingsdata.

3.6

Kontakt med kommunerne

Ifølge forældrenes egne besvarelser af VIVEs spørgeskemaundersøgelse har

halvdelen været i kontakt med deres kommune angående deres børn, mens

sagen er behandlet hos de familieretlige myndigheder. Det viser Figur 3.7, der

også viser, at familier, hvis sag overføres til familieretterne, i højere grad har

været i kontakt med kommunen sammenlignet med familier, hvis sag afsluttes

i Familieretshuset (hhv. 64 og 51 %).

I 2022 har vi spurgt forældrene, der har været i kontakt med kommunen,

hvilke tilbud de og deres børn har modtaget/deltaget i der. Her viser tallene i

Figur 3.7, at hver femte familie har modtaget vejledning eller konfliktmægling i

kommunen, og at en lige så stor andel af familierne har mindst et barn, der har

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

været til en børnesamtale i kommunen. Desuden viser tallene, at der er gen-

nemført en § 50-undersøgelse på mindst et barn i 16 % af sagerne, og at 10 %

af familierne har fået familiebehandling i kommunen.

Som beskrevet i kapitel 2 ser vi ifølge Danmarks Statistik underretninger på 22

% af børnene i de familieretlige sager året før den aktuelle henvendelse til Fa-

milieretshuset. Dette tal stemmer relativt godt overens med forældrenes egne

angivelser, idet børnesamtaler og § 50-undersøgelser typisk gennemføres for

at afklare karakteren af den bekymring, der ligger bag underretningen.

Da forældrene, der har besvaret spørgeskemaet, er lidt bedre stillede socio-

økonomisk end den samlede forældregruppe i Familieretshuset, vil den reelle

andel af familier med kontakt til kommunen formodentlig reelt være højere.

Figur 3.7

Familier, der er i kontakt med kommunen

Andel af familier med møder i Familieretshuset, der er i kontakt med deres kommune

sideløbende med den familieretlige sag. Kontakt i alt og typer af kontakt med kommunen.

2022. Procent.

Kontakt med kommunen i alt

Type af kontakt med kommunen

Vejledning/konfliktmægling

Kursus for skilte forældre

Børnegruppe

§ 50-undersøgelse

Børnesamtale

Familiebehandling

Alle

Afsluttes i FRH

Overført til familieretten

Note:

Kilde:

1299 forældre.

FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

3.7

Opsamling

Dette kapitel har på baggrund af Familieretshusets sagsbehandlingsdata vist,

hvad der karakteriserer Familieretshusets sagsforløb i forhold til sagstyper og

sagsbehandlingsforløb i det familieretlige system. Til sidst viser kapitlet ved

hjælp af spørgeskemadata, hvor mange familier der er i kontakt med kommu-

nerne, mens den familieretlige sag står på – og hvad der kendetegner denne

kontakt.

Kapitlet viser, at fordelingen af sagstyper varierer, alt efter om man kigger på

sagerne inden for et afgrænset kalenderår, eller om man ser på fordelingen af

sagstyper i hele den tidsperiode, familien optræder i Familieretshusets data.

Blandt de familier, som alt i alt havde kontakt med Familieretshuset i 2022, fik

50 % udelukkende behandlet deres henvendelse på skriftligt grundlag, 4 %

modtog åbne tilbud, 15 % fik behandlet en sag i § 6-sporet, mens 31 % fik be-

handlet en sag i § 7-sporet. Hvis vi derimod ser på et længere sagsforløb

blandt de familier, der første gang havde kontakt med Familieretshuset i 2019,

er det kun 28 %, der udelukkende har fået behandlet deres sag på skriftligt

grundlag, mens ca. halvdelen af familierne på et tidspunkt har fået deres sag

blevet behandlet i et § 7-familieudredningsforløb.

Halvdelen af de sager, der behandles i et § 6- eller et § 7-mødeforløb, overfø-

res til familieretterne. Det gælder ca. en femtedel af § 6-sagerne og omtrent 6

ud af 10 § 7-sager.

Sager om fastsættelse og ændring af det langsigtede samvær udgør den stør-

ste andel af sagerne i Familieretshuset og har, mens Familieretshuset har eksi-

steret, konstant udgjort godt halvdelen af sagerne i § 6- og § 7-sporene og

næsten tre fjerdedele af sagerne, der overføres til familieretterne. Derudover

omhandler omtrent en fjerdedel af sagerne midlertidigt samvær. Henholdsvis

20 og 28 % af sagerne omhandler barnets bopæl eller forældremyndighed.

Her ser vi blandt de sager, der overføres til retterne, en tydelig stigning, så sa-

ger med dette indhold i 2022 udgør 35 % (bopæl) og 57 % (forældremyndig-

hed) af de sager, der overføres til retterne – mod hhv. 27 og 46 % i 2019.

Der er, mens Familieretshuset har eksisteret, sket en markant forøgelse af sa-

ger, hvor 6-17-årige inddrages direkte i sagsforløbet, fra 24 % af børnene i §

6- og § 7-sagerne i 2019 til 50 % i 2022. Børneinddragelsen sker hyppigst

gennem en børnesamtale i Familieretshuset, men også i stigende grad gennem

fortrolige kontaktpersonssamtaler og senest telefonrådgivning. 30 % af de 6-

17-årige børn, hvis forældre er i kontakt med familieretterne, deltager desuden

i børnesamtaler der.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Derudover ses også en lille stigning i andelen af familier, der deltager i Fami-

lieretshusets åbne tilbud – fx børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling,

samt en stigning i andelen af familier, hvor barnet har overvåget samvær med

den ene forælder.

50 % af sagerne i § 6- og § 7-sporet afsluttes i Familieretshuset, uden at der

bliver indgået en aftale eller truffet en afgørelse i Familieretshuset. 35 % af sa-

gerne ender med en aftale, mens 15 % af sagerne modtager en afgørelse i Fa-

milieretshuset. I sager, der overføres til familieretterne, er der forinden indgået

en aftale i dele af sagen i 12 % af sagerne og truffet en midlertidig eller lang-

sigtet afgørelse i dele af sagen i 23 % sagerne.

Omtrent halvdelen af familierne er i kontakt med deres kommune, mens sagen

behandles af de familieretlige myndigheder. Her er de mest udbredte form for

kontakt vejledning og konfliktmægling, § 50-undersøgelser af børnene samt

børnesamtaler med børnene.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Forældres oplevelse af det

familieretlige system

Dette kapitel beskriver forældrenes oplevelse af det familieretlige system på

baggrund af spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har været til

møder i Familieretshuset 2019, 2021 eller 2022 samt i 2018 i Statsforvaltnin-

gen. I modsætning til de foregående to kapitler har vi derfor her mulighed for

at vise forskelle på forældre, der mødte systemet, før det blev reformeret, og

forældre, der har mødt systemet efter.

Spørgeskemaerne er udsendt op til et halvt år efter, at forældrene har været i

kontakt med Familieretshuset. På tidspunktet, hvor forældrene besvarer spør-

geskemaet, er enkelte stadig i gang med et sagsforløb i Familieretshuset. An-

dre venter på at få en sag behandlet i familieretten. Mens den sidste del har

fået afsluttet deres familieretlige sag i enten Familieretshuset eller familieret-

terne.

Kapitlet har for det første fokus på den generelle udvikling i forældrenes ople-

velse af den familieretlige sagsproces, dvs. de medarbejdere, de selv har

mødt i Familieretshuset og familieretterne, de tilbud, deres børn har deltaget i,

forløbets længde, og hvorvidt der har været sammenhæng i sagsbehandlingen

på tværs af de aktører, de har mødt i forbindelse med deres familieretlige sag.

For det andet viser vi udviklingen i forældrenes oplevelse af, om sagsforløbet i

Familieretshuset og familieretterne har medført forbedringer i deres håndte-

ring af samarbejde og konflikter samt børnenes hverdagsliv. Og for det tredje

viser vi forældrenes oplevelse af sagens afslutning, og hvorvidt forældrene

ønsker at genoptage sagen.

De sidste to afsnit i kapitlet viser forskellene på bopæls- og samværsforæl-

dres oplevelse af sagsforløbet samt forskellene på oplevelsen af sagsforløbet

blandt forældre, der møder forskellige myndigheder i deres sagsforløb.

I hvert af årene har 1301-1754 forældre besvaret skemaet (svarprocent: 29-39

%). Da dette kapitel bygger på spørgeskemadata, der indeholder en mere be-

grænset population, og på grund af frafald i spørgeskemabesvarelserne, an-

vendes statistiske chi

-test for at sikre, at de viste sammenhænge er signifi-

kante. Vi angiver, at der er statistisk forskel, hvis chi

-testen viser, at der er

mindre end 5 % sandsynlighed for, at forskellene er tilfældige.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

4.1

Udvikling i oplevelsen af sagsbehandlingen i

Familieretshuset og familieretterne

4.1.1

Forældrenes møde med Familieretshuset

I de fire år, vi har spurgt forældrene om deres oplevelse af Familieretshusets

og familieretternes medarbejdere, er der ikke sket væsentlige ændringer i

dette. Figur 4.1 viser derfor kun resultaterne for 2022.

De fleste forældre (62 %) er enige eller helt enige i, at forløbet i det familieret-

lige system har været relevant, mens færre (ca. 4 ud af 10) oplever at blive

forstået af medarbejderne i Familieretshuset samt at have overblik over sags-

forløbet.

Forældre, hvis sag udelukkende er behandlet i Familieretshuset, oplever sig i

lidt højere grad forstået og oplever et lidt større overblik over sagsforløbet i

Familieretshuset sammenlignet med forældre, hvis sag også behandles af fa-

milieretten. Forældre, der har været i kontakt med familieretterne, oplever dog

i næsten lige så høj grad at blive forstået af Familieretshuset og familieretter-

nes medarbejdere (37-40 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.1

Forældres oplevelse af sagsbehandlingens relevans og

medarbejdernes forståelse

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for sager, der ude-

lukkende er behandlet i Familieretshuset, og sager, der overføres til familieretterne. 2022.

Procent.

Forløbet i FRH var relevant

Medarbejdere i FRH forstod begge forældre

Jeg havde overblik over FRH-forløbet

Medarbejdere i retten forstod begge forældre

Alle

Udelukkende FRH

Overført til familieretten

Note:

Kilde:

1187

FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

4.1.2

Oplevelse af børneinddragelse

I forhold til forældrenes generelle oplevelse af inddragelsen af deres børn ser

vi i Figur 4.2 en tydelig positiv udvikling, idet næsten dobbelt så mange var

enige eller helt enige i, at deres børn blev passende inddraget i Familieretshu-

set i 2022 (32 %), sammenlignet med dem, der fik deres sag behandlet i Stats-

forvaltningen i 2018 (18 %).

Udviklingen er kommet gradvist og ser ud til at følge den generelle stigning i

andelen af børn, der inddrages i sagerne, som vi så i afsnit 3.3. Til trods for

stigningen i andelen, der oplever en passende inddragelse, ser vi i hele perio-

den en relativt stor andel af forældrene, der er uenige eller helt uenige i, at de-

res børn er blevet passende inddraget (42 % – ikke vist i figur). Ændringen er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

derfor sket, ved at en signifikant andel har flyttet sig fra at svare ’hverken enig

eller uenig’ til at svare ’enig’ eller ’helt enig’.

På tværs af undersøgelsesårene svarer 51 %, at de møder, de selv har delta-

get i, har taget udgangspunkt i deres børns hverdag og trivsel, mens 45 % af

de forældre, hvis børn har haft en kontaktperson, oplever, at denne har støttet

deres barn.

Forældre, hvis sag behandles ved familieretten, er lige tilfredse med den bør-

neinddragelse, de har mødt i Familieretshuset, og den, de har mødt i familie-

retten (hhv. 31 og 34 % er enige eller helt enige i, at barnet er blevet passende

inddraget i hhv. Familieretshuset og familieretterne).

Figur 4.2

Forældres oplevelse af inddragelsen af børnenes perspektiv i

det familieretlige system

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for sager, der udeluk-

kende er behandlet i Familieretshuset, og sager, der overføres til familieretterne. 2018, 2019

og 2022. Procent.

Barnet passende inddraget i FRH

2018

2019

2022

FRH-møder tog udgangspunkt i barn

FRH-kontaktpersonen støttede barnet

Retten tog udgangspunkt i barn

Barn passende inddraget i retten

Alle

Udelukkende FRH

Overført til familieretten

Note:

Kilde:

Alle år: 3989. 2022: 1187.

FRH= Familieretshuset. Sammenhængene over tid er signifikante (chi

, p<0,05).

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Spørger vi børnene selv i VIVEs parallelle spørgeskemaundersøgelse blandt

børn, der møder Familieretshuset, svarer langt de fleste børn, at de i Familie-

retshuset oplever at blive mødt med forståelse og blive lyttet til. Nogle børn

kan dog have svært ved at forstå, hvordan det, de fortæller, bliver brugt i det

videre sagsforløb, og dermed hvordan deres perspektiv i sidste ende inddra-

ges i sagerne (Dahl & Eiberg, 2023).

4.1.3

Sagens længde

Et familieretligt sagsforløb kan strække sig over lang tid – både i forhold til den

tid, hvor forældrene er i kontakt med myndighederne (sagsbehandlingstiden),

samt den ventetid nogle oplever fra sagen oprettes til de kommer til møde –

eller mellem sagsbehandlingen i Familieretshuset og familieretterne.

Figur 4.3 viser, at andelen af forældre, der oplever, at sagsforløbet har været

for langt, steg med oprettelsen af Familieretshuset i 2019 fra 51 til 63 %, og at

det i 2022 fortsat var 61 %, der fandt, at forløbet var for langt. Ikke overra-

skende oplever en større andel af de forældre, hvis sag overføres til retterne,

at forløbet er for langt (77 %), sammenlignet med de sager, der udelukkende

er behandlet i Familieretshuset (52 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.3

Forældres oplevelse af det familieretlige sagsforløbs længde

Særskilt for sager, der udelukkende er behandlet i Familieretshuset, og sager, der overføres til

familieretterne. 2018, 2019 og 2022. Procent.

Alle

2018

2019

2022

Udelukkende FRH

2018

2019

2022

Overført til familieretten

2018

2019

2022

100

For langt

For kort

Passende

Note:

Kilde:

4196

Sammenhængene over tid er signifikante (chi

, p<0,05) – dog ikke blandt sager, der er overført til familieretten.

FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

4.1.4

Sammenhæng i sagsbehandlingen

Den sidste figur i dette afsnit om forældrenes oplevelse af sagsbehandlingen

vedrører oplevelsen af sammenhæng og koordination mellem de medarbej-

dere og de myndigheder, som forældrene er i kontakt med i løbet af sagsforlø-

bet. Et af formålene med oprettelsen af den familieretlige reform i 2019 var

netop, at familierne skulle møde mere målrettede og sammenhængende for-

løb, og derfor er netop dette spørgsmål centralt i undersøgelsen.

I løbet af undersøgelsesperioden ser vi ikke nogle systematiske signifikante

ændringer i forældrenes oplevelse af sammenhæng i deres sagsforløb eller i

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

oplevelsen af udveksling mellem aktørerne, og derfor viser Figur 4.4 kun sta-

tus i 2022.

Figuren viser forskellene på oplevelsen af sammenhæng og udveksling af op-

lysninger blandt 1) forældre, der har mødt forskellige medarbejdere i Familie-

retshuset, men ikke har været i kontakt med andre myndigheder angående sa-

gen, 2) forældre, der har været i kontakt med Familieretshuset og familieret-

terne, 3) forældre, der har været i kontakt med Familieretshuset og kommunen

og 4) forældre, der har været i kontakt med både Familieretshuset, familieret-

terne og deres kommune.

Her ser vi, at en lige stor andel af de forældre, der udelukkende har fået deres

sag behandlet i Familieretshuset, og de forældre, der har fået deres sag be-

handlet i familieretterne, oplever, at sagsforløbet har været sammenhæn-

gende, og at relevante oplysninger er blevet udvekslet mellem de familieret-

lige medarbejdere/myndigheder. 26-28 % af disse to grupper oplever således i

2022, at sagsforløbet har været sammenhængende, mens 30-33 % oplever, at

relevante oplysninger er blevet udvekslet. Ser vi dernæst på familier, der også

er i kontakt med kommunerne, er billedet anderledes, idet en væsentlig mindre

andel (11-13 %) oplever, at deres forløb hænger sammen, henholdsvis at rele-

vante oplysninger udveksles (14-17 %).

Til trods for hensigterne i reformen om mere sammenhængende og målrettede

forløb i det familieretlige system har vi altså endnu ikke set ændringer i foræl-

drenes opfattelse af sammenhængen mellem de myndigheder, de er i kontakt

med. Det gælder særligt i de sager, der behandles samtidigt i det familieretlige

og det kommunale system, hvor en stor andel af forældrene ikke oplever en

sammenhæng. Dette billede af, set med forældrenes øjne, relativt lille sam-

menhæng mellem det familieretlige og det kommunale system, genfindes i Ox-

ford Research’s brugerrejseanalyse fra 2021, hvor Familieretshuset i samar-

bejde med Oxford Research testede en fuldt implementeret reform på en min-

dre gruppe familier (Oxford Research, 2021).

I VIVEs igangværende evaluering diskuteres årsagerne til dette og de mulig-

heder og barrierer, der er for at ændre på sammenhængen mellem de to sy-

stemer.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.4

Forældres oplevelse af sammenhæng i sagsbehandlingen

Særskilt for sager, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Var forløbet sammenhængende og

velkoordineret?

Kun FRH

FRH og retten

FRH og kommune

FRH, ret og kommune

Blev relevante oplysninger udvekslet?

Kun FRH

FRH og retten

FRH og kommune

FRH, ret og kommune

I høj eller meget høj grad

100

Slet ikke

I nogen eller mindre grad

Note:

Kilde:

952

Sammenhængene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

4.2

Udbytte af sagsbehandlingen i

Familieretshuset og familieretterne

En relativt begrænset andel af forældrene oplever, at forløbet i det familieret-

lige forløb bidrager til et bedre forældresamarbejde, bedre forståelse af bør-

nene eller et bedre hverdagsliv for børnene. Det viser Figur 4.5, der samtidig

viser, at der kun i begrænset omfang er sket ændringer over tid i andelen af

forældre, der er enige i, at de har oplevet denne type forbedringer som følge

af deres familieretlige forløb.

Figuren viser således, at 17 % af forældrene, der i 2018 mødte Statsforvalt-

ningen, var enige eller helt enige i, at forløbet i Statsforvaltningen har bidraget

til et bedre forældresamarbejde mod 15 % af dem, der mødte Familieretshuset

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

i 2022. I forhold til om forløbet har bidraget til en bedre forståelse af børnene,

var 21 % enige eller helt enige i, at dette havde været et udbytte af deres for-

løb i Statsforvaltningen, mens 17 % i 2022 svarede, at de har opnået større

forståelse for børnene gennem deres forløb i Familieretshuset. Og på samme

måde ser vi en let faldende andel, der er enige i, at Familieretshuset har bi-

draget til et bedre hverdagsliv for børnene – nemlig 28 % blandt dem, der fik

behandlet deres sag i 2018, og 25 % af dem, der fik deres sag behandlet i Fa-

milieretshuset i 2022.

Derudover viser figuren, at 13 % af de forældre, der havde fået sagen behand-

let i familieretten i 2022, oplevede, at forløbet i retten har bidraget til et bedre

forældresamarbejde som følge af behandlingen, men samtidig, at en væsentlig

højere andel, 33 %, oplevede, at deres børns hverdag er forbedret som følge

af den afgørelse, der blev truffet i familieretten i deres sag.

For overskuelighedens skyld medtager vi her, som i de øvrige figurer i dette

kapitel, kun dem, der har svaret, at de var enige eller helt enige i udsagnet.

Ser vi på den anden ende af spektret, har der dog været en stigende andel,

der erklærer sig uenige, idet der blandt dem, der mødte Statsforvaltningen i

2018, var 61 %, der var uenige i, at de havde fået et bedre forældresamar-

bejde som følge af deres forløb mod 69 % blandt dem, der i 2022 mødte Fami-

lieretshuset. Og på samme måde ser vi en stigende andel, der er uenige i, at

de har fået større forståelse for deres børn (fra 46 til 53 %) samt en stigende

andel, der er uenige i, at børnenes hverdag er blevet bedre som følge af forlø-

bet i Familieretshuset/Statsforvaltningen (fra 46 til 55 %).

Faldet i tilfredsheden med Familieretshuset gælder dog kun de forældre, der

udelukkende har mødt Familieretshuset, mens tilfredsheden med Familierets-

huset omvendt har været nogenlunde konstant blandt de forældre, der også

har fået deres sag behandlet ved familieretten.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.5

Forældres oplevelse af forældresamarbejde og børns

hverdagsliv efter sagsbehandling i Familieretshuset og

familieretterne

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for sager, der udeluk-

kende er behandlet i Familieretshuset, og sager, der overføres til familieretterne. 2018 og

2022. Procent.

FRH forbedrede forældresamarbejde

2018

2022

FRH forbedrede forståelse for børn

2018

2022

FRH forbedrede hverdagsliv

2018

2022

Retten forbedrede forældresamarbejde

Rettens afgørelse forbedrede hverdagsliv

Alle

Udelukkende FRH

Overført til familieretten

Note:

Kilde:

2697

Alle forskelle over tid er signifikante (chi

, p<0,05), bortset fra om FRH har medført bedre forståelse og børne-

hverdagsliv i sager behandlet ved retterne. FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

4.3

Afslutningen af sagen

De sidste spørgsmål i spørgeskemaet om forældrenes oplevelse af det familie-

retlige system omhandler afslutningen af sagen i Familieretshuset eller fami-

lieretterne. Her er forældrene for det første blevet spurgt, 1) om sagen set fra

deres perspektiv er afsluttet, 2) om de har fået løst det problem, der var årsag

til, at de oprindelig henvendte sig til Familieretshuset, 3) om de ønsker at gen-

optage sagen ved Familieretshuset, 4) om de selv er tilfredse med den aftale,

der er indgået/den afgørelse, der er truffet i sagen, og 5) om de tror deres

barn vil trives med aftalen/afgørelsen. Figur 4.6 viser den samlede andel, der

svarer ja til, at sagen er afsluttet, og viser derefter svarene på de øvrige

spørgsmål for dem, hvor dette er tilfældet.

Analyserne i Figur 4.6 viser for det første, at færre af forældrene i 2022 angav,

at sagen var afsluttet, sammenlignet med dem, der fik deres sag behandlet i

2018 (fra 54 % i 2018 til 48 % i 2022).

Blandt de forældre, hvis sag er afsluttet, ser vi derudover en faldende andel,

der angiver, at det problem, der var årsag til, at sagen blev oprettet, er blevet

løst (fra 45 % i 2018 til 34 % i 2022). Oplevelsen af i mindre grad at få proble-

met løst har dog ikke ført til, at flere ønsker at genoptage sagen, idet vi her

ser et fald fra 35 % i 2018 til 28 % i 2022. Til gengæld hænger faldet i andelen,

der oplever at få løst deres problemer, logisk sammen med det fald, figuren vi-

ser i andelen, der vil anbefale andre i samme situation at opsøge Familierets-

huset (fra 55 % blandt dem, der fik sagen behandlet i 2018, til 46 % af dem,

der fik sagen behandlet i 2022).

I forhold til tilfredsheden med de aftaler og afgørelser, der er indgået/truffet i

sagerne, ser vi ingen udvikling. 52 % af de forældre, der havde indgået en af-

tale eller modtaget en afgørelse i 2022 var tilfredse med denne, mens 57 %

forventede, at deres børn ville trives med aftalen/afgørelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.6

Forældres oplevelse af sagens afslutning

Særskilt for sager, der udelukkende er behandlet i Familieretshuset, og sager, der overføres til

familieretterne. Bortset fra spørgsmålet om, hvorvidt sagen er afsluttet, er analyserne kun la-

vet for forældre, hvis sag er afsluttet. 2018 og 2022. Procent.

Sagen er afsluttet

2018

2022

Problemet blev løst

2018

2022

Overvejer at genoptage sag

2018

2022

Vil anbefale FRH til andre

2018

2022

Forælder i høj grad tilfreds med afgørelse

Barn vil i høj grad trives med afgørelse

Alle

Udelukkende FRH

Overført til familieretten

Note:

Kilde:

2656

FRH: Familieretshuset. Alle forskelle over tid er signifikante (chi

, p<0,05), bortset fra sager behandlet ved

familieretterne.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

4.4

Bopæls- og samværsforældres oplevelse

Ligesom vi har set i de foregående tre spørgeskemaundersøgelser af foræl-

dres oplevelse af det familieretlige system, ser vi også i 2022 markante for-

skelle på oplevelsen af det familieretlige system blandt bopælsforældre og

samværsforældre. Der er dermed også umiddelbart tydelig forskel på kvinders

og mænds oplevelse af det familieretlige system, idet 88 % af de bopælsfor-

ældre, der har deltaget i undersøgelsen, er kvinder, mens 78 % af de sam-

værsforældre, der har besvaret skemaet, er mænd. Kønsforskellene er dog

isoleret set ikke statistisk signifikante, når vi samtidig inddrager betydningen

af forældrenes position (om de er bopæls- eller samværsforældre), og derfor

er det vigtigt at påpege, at uligheden i oplevelsen af det familieretlige system

især knytter sig til forældrepositionen – frem for kønnet.

Dette samspil mellem køn og forældreposition i mødet med det familieretlige

system er også analyseret af Bisgaard, Nielsen og Pedersen (2021). Deres

studie bekræfter, at forældreposition frem for kønnet i sin rene form har be-

tydning for mødet med det familieretlige system.

Ser vi først på forældrenes oplevelse af at blive forstået af medarbejderne i

Familieretshuset og familieretten i Figur 4.7, viser analyserne, at 49 % af bo-

pælsforældrene oplever, at både Familieretshusets og rettens medarbejdere

var gode til at forstå begge forældres perspektiv på sagen – mod 30 % af

samværsforældrene. Og samme store difference tegner sig, når vi ser på ople-

velsen af, at der er blevet taget udgangspunkt i barnets trivsel og hverdag,

hvor 57 % af bopælsforældrene oplever, at dette skete både i Familieretshuset

og i retten – mod hhv. 42 og 38 % af samværsforældrene.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.7

Forældres oplevelse af medarbejdernes forståelse, og

hvorvidt sagerne tog udgangspunkt i deres barn

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for bopæls og sam-

værsforældre. 2022. Procent.

FRH forstod begge forældre

Retten forstod begge forældre

FRH tog udgangspunkt i barn

Retten tog udgangspunkt i barn

Bopælsforældre

Samværsforældre

Note:

Kilde:

982

Alle forskelle er signifikante (chi

), p<0,05. FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

I forhold til om forløbet i Familieretshuset og eventuelt familieretterne har bi-

draget til forbedringer i forældresamarbejdet, er der, som Figur 4.8 viser, ikke

signifikant forskel på bopæls- og samværsforældre. I begge grupper er det

således 14-17 %, der er enige i, at det familieretlige forløb har bidraget til et

bedre forældresamarbejde.

Når det kommer til oplevelsen af, om forløbet i Familieretshuset har bidraget til

større forståelse for børnenes reaktioner og behov, og om forløbet har bidra-

get til forbedringer i børnenes hverdagsliv, ser vi dog ligesom i Figur 4.7 tyde-

lige forskelle: 21 % af bopælsforældrene oplever således, at de selv har fået

en større forståelse for deres børns behov, mens det samme gælder for 13 %

af samværsforældrene. Og 33 % af bopælsforældrene oplever, at der er sket

forbedringer i børnenes hverdagsliv som følge af forløbet mod 17 % af sam-

værsforældrene. Og endelig ser vi, at 45 % af bopælsforældrene oplever, at

rettens afgørelse har medført forbedringer i deres barns hverdagsliv – mod 22

% af samværsforældrene.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.8

Forældres oplevelse af udbytte af sagsbehandlingen

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for bopæls og sam-

værsforældre. 2022. Procent.

FRH forbedrede forældresamarbejde

FRH forbedrede forståelse for børn

FRH forbedrede hverdagsliv

Retten forbedrede forældresamarbejde

Rettens afgørelse forbedrede hverdagsliv

Bopælsforældre

Samværsforældre

Note:

Kilde:

982

FRH: Familieretshuset. Forskellene er signifikante, bortset fra om FRH hhv. retten har bidraget til bedre forældre-

samarbejde (chi

), p<0,05.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Den sidste figur vedrørende forskellene på bopæls- og samværsforældre, Fi-

gur 4.9, viser 1) forældrenes tilfredshed med de aftaler og afgørelser, der er

indgået/truffet i sagen, 2) forældrenes oplevelse af, om problemerne er blevet

løst, og 3) forældrenes angivelse af, om de vil genoptage sagen.

Her gentager billedet fra de to foregående figurer sig. 40 % af bopælsfor-

ældrene med afsluttede sager oplever, at problemet er blevet løst, mod 27 %

af samværsforældrene. Samværsforældrene ønsker derudover i højere grad

end bopælsforældrene at genoptage sagen, mens bopælsforældrene i højere

grad vil anbefale Familieretshuset til andre i samme situation. Derudover ser

vi, at bopælsforældrene med afsluttede sager er langt mere tilfredse med de

aftaler og afgørelser, der er indgået og truffet i sagerne, end samværsfor-

ældrene – både på egne vegne og på deres børns vegne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 4.9

Forældres oplevelse af sagens afslutning

Særskilt for bopæls og samværsforældre. Bortset fra spørgsmålet om hvorvidt sagen er afslut-

tet, er analyserne kun lavet for forældre, hvis sag er afsluttet. 2022. Procent.

Problemet blev løst

Overvejer at genoptage sagen

Vil anbefale FRH til andre

Forælder i høj grad tilfreds med afgørelse

Barn vil i høj grad trives med afgørelse

Bopælsforældre

Samværsforældre

Note:

Kilde:

982

FRH: Familieretshuset. Alle forskelle er signifikante (chi

), p<0,05.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

4.5

Forældre, der har mødt forskellige

myndigheder

Det sidste afsnit i dette kapitel beskriver forskelle i oplevelsen af det familie-

retlige system blandt forældre, der har mødt forskellige kombinationer af myn-

digheder: De, der kun har haft et forløb i Familieretshuset. De, der har fået de-

res sag behandlet af Familieretshuset og familieretterne. De, der har været i

kontakt med deres kommune, samtidig med at sagen blev behandlet i Familie-

retshuset. Og de, der har mødt alle tre myndigheder: Familieretshuset, familie-

retten og kommunen.

De foregående tre undersøgelser af forældres oplevelse af de familieretlige

myndigheder viste, at forældrene, der er i kontakt med forskellige myndig-

heder, opfatter sagsbehandlingen og udbyttet forskelligt – formodentlig fordi

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

deres problemer er mere komplekse og dermed sværere at løse. Disse for-

skelle viser sig også i 2022-undersøgelsen.

Vi ser for det første i Figur 4.10, at 52 % af forældre, der kun har fået deres

sag behandlet i Familieretshuset, oplever, at Familieretshusets medarbejdere

var i stand til at forstå begge forældres perspektiv, mens det samme gør sig

gældende for 40 % af forældre, der har mødt både Familieretshuset og retten,

og 34-35 % af de forældre, der både har mødt det familieretlige og kommu-

nale system.

Tilsvarende viser figuren, at oplevelsen af, om Familieretshusets medarbej-

dere tog udgangspunkt i barnet, hænger sammen med graden af myndigheds-

involvering, idet 60 % af forældre, der kun har mødt Familieretshuset, oplever

dette mod 51 % af dem, der har mødt både Familieretshuset og familieretten,

46 % af dem, der har mødt Familieretshuset og kommunen, og 43 % af dem,

der har mødt alle tre myndigheder.

Figur 4.10

Forældres oplevelse af sagsbehandlingen

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for forældre, der har

mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

FRH forstod begge forældre

FRH tog udgangspunkt i barn

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Note:

Kilde:

1184

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I forhold til udbyttet af sagsbehandlingen viser Figur 4.11, at 23 % af forældre,

der kun har været i kontakt med Familieretshuset, oplever, at forløbet i Fami-

lieretshuset har bidraget til et bedre forældresamarbejde – mod 18 % af dem,

der mødte både Familieretshuset og retten, 11 % af dem, der var i kontakt med

Familieretshuset og kommunen, og 7 % af dem, der mødte alle tre myndighe-

der.

Et andet eksempel ses i forhold til, om barnets hverdag er blevet forbedret

som følge af det familieretlige system, hvor Figur 4.11 viser en markant forskel

på forældre, der har mødt kommunen, og forældre, der ikke har. 30-31 % af

forældre, der kun har mødt det familieretlige system, oplever således, at forlø-

bet i Familieretshuset har bidraget til en bedre hverdag for deres børn mod

18-21 % af forældre, der også har været i kontakt med kommunen.

Figur 4.11

Forældres oplevelse af udbytte af sagsbehandlingen

Forældre, der har svaret ’enig’ eller ’helt enig’ til spørgsmålene. Særskilt for forældre, der har

mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

FRH forbedrede forældresamarbejde

Retten forbedrede forældresamarbejde

FRH forbedrede forståelse for børn

FRH forbedrede hverdagsliv

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Note:

Kilde:

1163

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Endelig ser vi i Figur 4.12, at forældre, der kun har mødt det familieretlige sy-

stem, i højere grad end dem, der har mødt både det familieretlige og det kom-

munale system, oplever, at deres problem er blevet løst. Vi ser også, at for-

ældre, der kun har været i kontakt med Familieretshuset, er mere tilbøjelige til

at anbefale Familieretshuset til andre end dem, der har mødt flere forskellige

myndigheder. Og vi ser, at forældre, der kun har mødt Familieretshuset, er

mere tilfredse med de aftaler og afgørelser, der er indgået/ truffet, end dem,

der har mødt flere forskellige myndigheder.

Figur 4.12

Forældres oplevelse af sagens afslutning

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. Bortset fra spørgsmålet om hvor-

vidt sagen er afsluttet, er analyserne kun lavet for forældre, hvis sag er afsluttet. 2022. Pro-

cent.

Problemet blev løst

Vil anbefale FRH til andre

Forælder tilfreds med aftale/afgørelse

Barnet vil trives med aftale/afgørelse

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Note:

Kilde:

1143

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

4.6

Opsamling

Dette kapitel bygger på spørgeskemadata indsamlet i 2019, 2020, 2021 og

2022 blandt forældre, hvis sag er behandlet af de familieretlige myndigheder i

2018, 2019, 2021 og 2022. Kapitlet viser 1) udviklingen i forældrenes oplevelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

af den sagsbehandling, der er sket i deres familieretlige sag, 2) forældrenes

oplevelse af deres eget og deres børns udbytte af sagsbehandlingen og de

aftaler og afgørelser, der er indgået/ truffet i sagerne, samt 3) forældrenes

oplevelse af, om deres problemer er blevet løst, og om sagerne er afsluttet.

Kapitlet har særligt fokus på forskelle mellem bopæls- og samværsforældre

samt forskelle på forældre, der har været i kontakt med forskellige myndig-

heder.

Kapitlet viser, at flertallet af forældrene finder forløbet i Familieretshuset rele-

vant, samt at omkring 4 ud af 10 oplever, at begge forældre er blevet mødt

med forståelse i Familieretshuset, og at de havde overblik over deres forløb i

Familieretshuset. Blandt forældre, der har fået deres sag behandlet i familie-

retten, oplever 4 ud af 10 ligeledes, at begge forældre er blevet mødt med for-

ståelse.

I forhold til børneinddragelsen i sagerne ser vi, at forældrene i stigende grad

oplever, at deres børn inddrages passende i Familieretshuset, så det i 2022

gælder hver tredje forælder mod godt hver sjette i 2018. Samme andel ople-

vede, at deres barn var blevet passende inddraget i familieretterne.

De fleste forældre oplever, at deres sagsforløb har været for langt, hvilket

især gør sig gældende blandt forældre, der har fået deres sag behandlet i fa-

milieretten.

Analyserne viser, at et mindretal oplever, at deres forløb er sammenhængende

og velkoordineret, samt at forældre, der udelukkende har mødt det familieret-

lige system, oplever mere sammenhæng i deres forløb end forældre, der også

har mødt kommunen undervejs i forløbet.

Der er henover undersøgelsesperioden kun i begrænset omfang sket ændrin-

ger i forældrenes oplevelse af, om sagsforløbet i Familieretshuset og ved fa-

milieretterne har bidraget til forbedringer i deres forældresamarbejde, deres

forståelse for deres børns situation og deres barns hverdagsliv. 15-17 % ople-

vede således i 2022, at Familieretshuset havde bidraget til et bedre forældre-

samarbejde og bedre forståelse for børnene, mens 25 % oplevede, at deres

børns hverdag var blevet forbedret.

I 2022 oplevede færre forældre, at de havde fået løst deres problem, sam-

menlignet med dem, der fik deres sag behandlet i Statsforvaltningen i 2018.

Færre vil anbefale andre forældre at opsøge det familieretlige system, men

samtidig vil færre end tidligere genoptage deres sag i Familieretshuset. Knap

halvdelen af forældrene er tilfredse med de aftaler og afgørelser, der er ind-

gået og truffet i sagerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Bopæls- og samværsforældre adskiller sig markant i deres oplevelse af det fa-

milieretlige system. Samværsforældrene oplever i mindre grad, at medarbej-

derne forstår forældrenes perspektiv. De oplever i mindre grad, at de familie-

retlige myndigheder tager udgangspunkt i deres barns hverdag og trivsel, eller

at sagsforløbet medfører forbedringer i børnenes hverdagsliv. Og de er langt

mindre tilfredse med de aftaler og afgørelser, der er indgået og truffet i sa-

gerne.

Derudover ser vi tydelige forskelle på forældre, der udelukkende har mødt det

familieretlige system, og dem, der har mødt både det familieretlige og det

kommunale system, idet de, der har mødt det kommunale system, har en mere

negativ opfattelse af sagsbehandlingen, udbyttet og afslutningen af sagerne

end dem, der kun har mødt Familieretshuset og retterne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Samarbejde og trivsel efter

mødet med det familieretlige

system

Dette kapitel beskriver forældrenes oplevelse af det familieretlige system på

baggrund af spørgeskemadata indsamlet blandt forældre, der har været til

møder i Familieretshuset 2019, 2021 eller 2022 samt i 2018 i Statsforvalt-

ningen.

Da der i dette kapitel kun er sket begrænset udvikling over tid, bygger stør-

stedelen af analyserne på data fra 2022, hvor vi viser forskellene på familier,

der møder forskellige myndigheder.

Kapitlet viser først, hvilken forælder barnet har bopæl hos (bopælsforælde-

ren), hvor meget barnet ser den forælder, barnet ikke bor hos (samværsforæl-

deren), og hvem der har forældremyndighed over barnet. Det næste afsnit be-

skriver forældrenes samarbejde og konfliktniveau. Og i de sidste to afsnit be-

skrives først børnenes og dernæst forældrenes trivsel og fravær fra skole hhv.

arbejde og uddannelse.

Spørgeskemaerne er udsendt op til et halvt år efter, at forældrene har været i

kontakt med Familieretshuset. På tidspunktet, hvor forældrene besvarer spør-

geskemaet, er enkelte stadig i gang med et sagsforløb i Familieretshuset. Andre

venter på at få en sag behandlet i familieretten. Mens den sidste del har fået af-

sluttet deres familieretlige sag i enten Familieretshuset eller familieretten.

I hvert af årene har 1301-1754 forældre besvaret skemaet (svarprocent: 29-35

%). Da dette kapitel bygger på spørgeskemadata, der indeholder en mere be-

grænset population – og som følge af frafald i spørgeskemabesvarelserne –

anvendes statistiske chi

-test for at sikre, at de viste sammenhænge er signi-

fikante. Vi angiver, at der er statistisk forskel, hvis chi

-testen viser, at der er

mindre end 5 % sandsynlighed for, at forskellene er tilfældige.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

5.1

Fordeling og ændringer af samvær, bopæl og

forældremyndighed

Siden 2019 er der, som Figur 5.1 viser, sket et fald i andelen af familier, hvor

moren ifølge forældrenes besvarelser efter sagens afslutning er bopælsfor-

ælder, fra 80 til 72 %. Dette fald følges dog ikke af en stigning i andelen af

fædre, der er bopælsforældre, men skyldes i stedet, at flere svarer, at for-

ældrene har delt bopæl, eller at forældrene hver især er bopælsforældre til

forskellige børn.

Knap hver tiende familie i Familieretshuset har i 2022 enten delt bopæl, hvor

der ikke er angivet, hvem der er bopæls- og samværsforælder, eller – i de til-

fælde, hvor der er flere børn – har valgt, at forældrene er bopælsforældre til

forskellige børn.

Figur 5.1

Udviklingen i, hvem der er bopæls- og samværsforældre

efter mødet med det familieretlige system

Procent.

2019

100

2020

2021

2022

Mor bopælsforælder

Delt bopæl eller børn har forskellig bopæl

Far bopælsforælder

Andet

Note:

Kilde:

5374

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05).

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Efter reformen af det familieretlige system i 2019 er der sket en stigning i an-

delen af børn, der ikke har samvær med den ene forælder, fra 18 til 25 %. Det

viser Figur 5.2, der også viser et mindre fald hen over hele perioden i andelen

af børn, der har hhv. deleordninger, 9/5-ordninger og 10/4-ordninger – dvs.

samværsordninger, hvor barnet typisk er hos samværsforælderen i både

weekender og hverdage. I 2019 havde 39 % af de børn, hvis forældre deltog i

spørgeskemaundersøgelsen, således mindst en 10/4-ordning. I 2022 gjaldt det

for 31 % af børnene.

Andelen af forældre med sager i Familieretshuset, der praktiserer deleordnin-

ger (6/8- eller 7/7-ordninger), er væsentlig lavere, end vi ser blandt andre

ikke-samboende forældre, hvor 41 % i 2021 angav, at de praktiserer en dele-

ordning (Dahl, 2022).

Figur 5.2

Udviklingen i samværsordninger efter mødet med det

familieretlige system

Procent.

2019

100

2020

2021

2022

Ikke samvær

Weekend-samvær

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

Note:

Kilde:

5168

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05).

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Langt de fleste forældre, der møder Familieretshuset, har ligesom andre ikke-

samboende forældre fælles forældremyndighed over børnene. Dette har, som

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.3 viser, ikke ændret sig væsentligt hen over undersøgelsesperioden,

men vi ser dog en lille statistisk signifikant stigning i andelen af familier, hvor

mor har eneforældremyndighed (fra 8 til 10 %) samt en lille stigning i andelen

af familier, hvor det på undersøgelsestidspunktet er uafklaret, hvem der skal

have forældremyndighed over børnene (fra 3 til 5 %).

Figur 5.3

Udviklingen i, hvem der har forældremyndighed over

børnene efter mødet med det familieretlige system

Procent.

100

2019

2020

2021

2022

Fælles FM

Mor ene-FM

Far ene-FM

FM ikke besluttet

Note:

Kilde:

5125

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FM: Forældremyndighed.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Fordelingen af barnets bopæl hænger sammen med, hvor mange myndigheder

familien er i kontakt med – dvs. graden af kompleksitet i sagen. Det ses i Figur

5.4, hvor andelen af familier, hvor mor er bopælsforælder, er højest i familier,

der møder Familieretshuset og familieretten (81 %), og mindst i familier, der

møder Familieretshuset, familieretten og kommunen (66 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.4

Barnets bopælsforhold efter mødet med det familieretlige

system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Mor bopælsforælder

Delt bopæl eller børn har forskellig bopæl

Far bopælsforælder

Andet

Note:

Kilde:

1118

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Graden af myndighedsinvolvering hænger derudover, som Figur 5.5 viser,

også sammen med samværsordningerne. 43 % af de familier, der udelukkende

får deres sag behandlet i Familieretshuset, har således mindst en 10/4-ord-

ning mod 21 % af de familier, hvis sag behandles i både Familieretshuset, fa-

milieretten og kommunen. I den anden ende af spektret viser figuren, at der

ikke har været samvær mellem barn og samværsforælder måneden før under-

søgelsen i 37 % af de familier, der møder alle tre myndigheder, mod 14 % af de

familier, der udelukkende møder Familieretshuset.

Ud over sammenhængen mellem myndighedsinvolvering og samvær viser Fi-

gur 5.5 også sammenhængen mellem samvær og den måde, forældrene har

fordelt barnets/ børnenes bopæl på. Her er det særligt familier, der praktiserer

”Delt bopæl”, og familier, hvor begge forældre er bopælsforældre til forskellige

børn, der træder frem, idet godt halvdelen af disse praktiserer en deleordning

mod hhv. 9 og 12 % i de familier, hvor henholdsvis mor og far er bopælsforæl-

der.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.5

Fordeling af samvær efter mødet med det familieretlige

system

Særskilt for om mor eller far er bopælsforælder, eller om der er delt bopæl, og særskilt for for-

ældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Mor er bopælsforælder

Far er bopælsforælder

Delt bopæl el. børn forsk. bopæl

Kontakt med myndigheder

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Ikke samvær

Weekend-samvær

Dagssamvær

9/5 eller 10/4-ordning

Ikke regelmæssigt samvær

7/7 eller 6/8-ordning

Note:

Kilde:

1091

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

I forhold til fordelingen af forældremyndighed viser Figur 5.6, at familier, der

har været i familieretten, i mindre grad end familier, der ikke har været i fami-

lieretten, har fælles forældremyndighed over børnene (77-79 % mod 85-89 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.6

Forældremyndighed over barnet efter mødet med det

familieretlige system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Fælles FM

Eneforældermyndighed

Ikke besluttet

Note:

Kilde:

1074

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

I 2022 har vi spurgt forældrene, om der som følge af sagsbehandlingen i det

familieretlige system er sket ændringer i barnets samvær, bopæl og forældre-

myndighed. 58 % angiver, jf. Figur 5.7, at der er sket ændringer. Ændringerne

handler hyppigst om øget samvær med samværsforælder (29 % af dem, der

har oplevet ændringer), mindsket samvær med samværsforælderen (18 % af

dem, der har oplevet ændringer), eller at barnets bopæl er flyttet fra den ene

til den anden forælder (15 % af dem, der har oplevet ændringer).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.7

Ændringer i samvær, bopæl og forældremyndighed efter

mødet med det familieretlige system

2022. Procent.

Ændringer som følge af sagen

Hvilke ændringer

Mere samvær med samværsforælder

Mindre samvær med samværsforælder

Ændring af bopæl

Fælles forældremyndighed

Eneforældremyndighed

Kilde:

1131

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

5.2

Forældresamarbejde og konflikt

Undersøgelsesperioden viser ingen udvikling i forældrenes oplevelse af deres

indbyrdes samarbejde eller konfliktniveau efter sagsbehandlingen i det fami-

lieretlige system. Dette afsnit viser derfor kun status i 2022 og forskelle i sam-

arbejde og konflikt blandt forældre, der møder forskellige myndigheder.

Forældrenes samarbejde måles i VIVEs spørgeskemaundersøgelse ved hjælp

af en skala, der er baseret på seks spørgsmål, der indgår i Familieretshusets

screeningsinstrument (se afsnit 6.3.3). I analyserne inddeles familierne i tre

grupper: 1) Familier med et relativt godt forældresamarbejde (0-12 på ska-

laen), 2) Familier med et moderat forældresamarbejde (13-18 på skalaen) og

3) Forældre med et dårligt forældresamarbejde (19-26 på skalaen).

Figur 5.8 viser, at graden af myndighedsinvolvering følger mængden af samar-

bejdsproblemer, og at det især er familier, der møder det kommunale system,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

som oplever et højt niveau af samarbejdsproblemer. 42 % af familier, der kun

møder Familieretshuset, oplever således deres samarbejde som godt efter

mødet med det familieretlige system, mens 17 % ud fra samarbejdsskalaen kan

betegnes som havende et dårligt samarbejde. Blandt familier, der møder både

Familieretshuset, retterne og kommunerne, har 16 % et relativt godt samar-

bejde efter sagsbehandlingen, mens 50 % har et dårligt samarbejde.

Figur 5.8

Forældres samarbejde efter mødet med det familieretlige

system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Godt samarbejde

Moderat samarbejde

Dårligt samarbejde

Note:

Kilde:

1103

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Forældrenes konfliktniveau vurderes ved hjælp af spørgsmålet: ’Hvordan op-

fatter du selv graden af konflikt med barnets anden forælder i løbet af de sid-

ste 6 måneder?’ Til det spørgsmål har forældrene kunnet svare 1) ’ingen kon-

flikt’, 2) ’meget lav grad af konflikt’, 3) ’lav grad af konflikt’, 4) ’moderat grad af

konflikt’, 5) ’høj grad af konflikt’, 6) ’meget høj grad af konflikt’ og 7) ’ekstrem

høj grad af konflikt’.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Efterfølgende er forældrene inddelt i tre grupper: 1) Forældre med et lavt kon-

fliktniveau (1-3 på skalaen). 2) Forældre med et moderat konfliktniveau (4 på

skalaen). Og 3) Forældre med et højt konfliktniveau (5-7 på skalaen).

Figur 5.9 viser, at 62 % af forældrene betegner deres konfliktniveau som højt

på undersøgelsestidspunktet, 18 % angiver, at det er moderat, mens 20 % an-

giver, at konfliktniveauet er lavt. Konfliktniveauet følger ligesom samarbejdet

graden af myndighedsinvolvering, og igen er det familier, der møder kommu-

nen, der oplever det højeste konfliktniveau. I familier, der kun har mødt Fami-

lieretshuset, har 27 % et lavt konfliktniveau, mens 47 % har et højt konfliktni-

veau. Blandt familier, der møder alle tre myndigheder, har 11 % et lavt konflikt-

niveau, mens 76 % har et højt.

Figur 5.9

Forældres konfliktniveau efter mødet med det familieretlige

system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Lavt konfliktniveau

Moderat konfliktniveau

Højt konfliktniveau

Note:

Kilde:

1118

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

5.3

Børnenes trivsel

I undersøgelsen spørger vi forældrene om deres barns trivsel ved hjælp af

SDQ-instrumentet, der er et valideret spørgeskema, der bruges til at måle

børns indadvendte og udadvendte trivselsproblemer (http://www.sdqinfo.org).

Derudover anvendes et spørgsmål om forældrenes bekymring for det udvalgte

barn samt et spørgsmål om skolesøgende børns fravær fra skole. Hvis der er

flere børn i familien, spørger vi til det ældste barn, der er involveret i sagen.

Kun forældre, der har set deres barn i løbet af den seneste måned, er i under-

søgelsen blevet spurgt om deres børns trivsel og skolegang. SDQ-spørgsmå-

lene er ikke tilpasset børn under 2 år, hvilket betyder, at analysen af trivsels-

og adfærdsproblemer kun gælder de 2-17-årige børn i undersøgelsen.

Den del af SDQ-spørgeskemaet, der anvendes her, indeholder 20 spørgsmål,

der måler henholdsvis følelsesmæssig trivsel, udadreagerende adfærd, hyper-

aktivitet og vanskeligheder i forhold til kammeratskabsrelationer. Spørgsmåls-

formuleringerne, der afviger en smule for henholdsvis 2-3-årige, 4-10-årige og

11-17-årige børn, kan ses på SDQ-organisationens hjemmeside

(http://www.sdqinfo.org). Derudover beskrives instrumentet i afsnit 6.3.3.

Mellem 2019 og 2021 så vi, som Figur 5.10 viser, en lille forbedring i børnenes

trivsel, fra at 53 % af børnene havde en normal adfærd og trivsel, til at dette i

2021 gjaldt for 59 %. I 2022 er trivslen blandt børnene dog faldet lidt igen (57

% har normal trivsel og adfærd).

Sammenlignet med den almindelige børnebefolkning er andelen med trivsels-

problemer væsentlig højere blandt børn, der er involveret i sager i det familie-

retlige system. I den seneste opgørelse på baggrund af VIVEs undersøgelse

”Børn og Unge i Danmark” har 12 % af de 3-15-årige moderate eller mange

trivsels- og adfærdsproblemer mod 29 % af børnene i det familieretlige sy-

stem (Rayce, 2022).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.10

Udvikling i børnetrivsel målt med SDQ efter mødet med det

familieretlige system

Procent.

2019

100

2020

2021

2022

Normal adfærd og trivsel (SDQ 0-10)

Lette adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 11-13)

Moderate adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 14-17)

Mange adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 18-40)

N: 3840 forældre med 2-17-årige børn, hvor der har været samvær med forælderen, der besvarer skemaet.

Note:

Kilde:

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Ligesom de øvrige forhold i dette kapitel hænger børnenes trivsel tydeligt

sammen med, hvor mange myndigheder der er involveret i sagen – og dermed

problemtyngden i sagen (se Figur 5.11). Børn, hvis forældre udelukkende mø-

der det familieretlige system, befinder sig således oftere i normalområdet (67-

70 %) sammenlignet med børn i de familier, der har kontakt med kommunen

(36-53 %). Dette er dog ikke overraskende, da kontakten med kommunen ofte

handler om netop trivselsproblemer hos barnet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.11

Børnetrivsel målt med SDQ efter mødet med det

familieretlige system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Normal adfærd og trivsel (SDQ 0-10)

Lette adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 11-13)

Moderate adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 14-17)

Mange adfærds- og trivselsproblemer (SDQ 18-40)

N.:

Note:

Kilde:

665 forældre med 2-17-årige børn, hvor der har været samvær med forælderen, der besvarer skemaet.

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset. Ret: familieretten. SDQ: Strengths and Difficulties

Questionnaire.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Den sidste analyse, der vedrører børns trivsel, viser i Figur 5.12 børns fravær

fra skole, hvor der ikke har været væsentlige ændringer i undersøgelsesperio-

den. I 2022 havde 61 % af alle de 6-17-årige børn, som forældrene besvarede

skemaet for, højst haft én dags fravær fra skole, måneden før spørgeskemaet

blev besvaret, mens 21 % havde haft 2-3, og 18 % havde haft mindst 4 fra-

værsdage.

Også her er der mest fravær blandt børn, hvis forældre mødte alle tre myndig-

heder, hvor 26 % havde mindst 4 dages fravær. Blandt børn, hvis forældre

udelukkende mødte Familieretshuset, gjaldt dette for 14 %.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.12

Børns skolefravær efter mødet med det familieretlige system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

0-1 fraværsdage

2-3 fraværsdage

Mindst 4 fraværsdage

Note:

Kilde:

476 forældre med 6-17-årige børn, hvor der har været samvær mellem barnet og forælderen, der besvarer ske-

maet.

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

5.4

Forældrenes trivsel

Forældrenes trivsel måles ved at se på deres fravær fra arbejde samt deres

psykiske trivsel. Psykisk trivsel måles ved hjælp af seks spørgsmål fra the

Hopkins Symptoms Checklist (HSCL) (Derogatis m.fl. 1974), der samles til en

skala. Spørgsmålene går på frygt, nervøsitet, nedtrykthed, bekymring, opgiv-

enhed og håbløshed (se afsnit 6.3.3 for mere info).

Figur 5.13 viser, ligesom vi så i kapitel 2, at kvinder med sager i det familieret-

lige system i mindre grad end mænd er i beskæftigelse eller uddannelse, og

viser samtidig et højere sygefravær blandt de kvinder, der er i beskæftigelse –

sammenlignet med mændene. Til sammen betyder det, at 77 % af mændene

maksimalt har haft en fraværsdag fra beskæftigelse eller uddannelse måneden

før deltagelsen i spørgeskemaundersøgelsen – mod 58 % af kvinderne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Derudover gentager mønsteret fra de øvrige analyser i dette kapitel sig også

her, idet forældre, hvis sag behandles hos både Familieretshuset, familieretten

og kommunen, i noget højere grad er fraværende fra arbejde sammenlignet

med forældre, hvis sag udelukkende behandles hos Familieretshuset.

Figur 5.13

Forældres fravær fra arbejde efter mødet med det

familieretlige system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Fædre

Mødre

Kontakt med myndigheder

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

0-1 fraværsdage

Mindst 5 fraværsdage

2-3 fraværsdage

Ikke i arbejde eller uddannelse

Note:

Kilde:

1025.

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

Et tilsvarende billede viser sig i den sidste Figur 5.14, hvor forældre, hvis sager

behandles af både det kommunale og det familieretlige system, trives markant

dårligere end forældre, der udelukkende møder det familieretlige system. 44

% af forældre, der møder Familieretshuset og familieretten uden at møde kom-

munen, har således en lav grad af mistrivsel målt med HSCL-skalaen, mod 15-

16 % af forældre, der også er i kontakt med det kommunale system.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Figur 5.14

Forældres trivsel målt med HSCL efter mødet med det

familieretlige system

Særskilt for forældre, der har mødt forskellige myndigheder. 2022. Procent.

Alle

100

Kun FRH

FRH + retten

FRH + kommune

FRH, ret og kommune

Lav mistrivsel (0-1)

Moderat mistrivsel (6-9)

Let forhøjet mistrivsel (2-5)

Høj mistrivsel (10-18)

Note:

Kilde:

1046.

Forskellene er signifikante (chi

, p<0,05). FRH: Familieretshuset. Ret: familieretten.

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system.

5.5

Opsamling

Kapitlet har indledningsvist beskrevet, hvordan forældrene har fordelt bopæl-

en på børnene, samvær og forældremyndigheden efter sagsbehandlingen.

Derefter beskriver kapitlet status på forældrenes samarbejde og konflikt samt

børn og forældres trivsel efter sagsbehandlingen. Vi ser i forhold til disse pa-

rametre kun begrænsede ændringer siden 2019, hvor den første dataindsam-

ling fandt sted. Derfor ligger det primære fokus på at beskrive familiernes si-

tuation i 2022 med særlig fokus på de forskelle, vi ser mellem familier, der

møder forskellige dele af det familieretlige system.

Ligesom det gælder i andre ikke-samboende familier, er det i hovedparten af

familierne moren, der er bopælsforælder for alle børn (72 %), mens faren har

denne rolle i 9 % af familierne. I spørgeskemaundersøgelsen finder vi dog også

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

9 %, der har ”Delt bopæl”, eller hvor der er flere børn, som har bopælsadresse

hos hver sin forælder.

Efter oprettelsen af Familieretshuset har vi set en stigning i andelen af børn,

der ikke har samvær med den ene forælder, fra 18 % i 2019 til 25 % i 2020.

Dette tal har siden ligget stabilt, men vi ser over hele perioden en let faldende

andel af børn, der har samvær ud over weekend-samvær fra 39 % i 2019 til 31

% i 2022.

84 % af familierne har fælles forældremyndighed efter sagsforløbet. I de fami-

lier, hvor der ikke er fælles forældremyndighed, er det som oftest moren, der

har eneforældremyndighed.

Efter sagsforløbet har 58 % oplevet nogle ændringer i deres hverdag som

følge af sagsforløbet. Disse ændringer handler primært om en ny fordeling af

samvær, mens knap hver sjette familie har ændret et eller flere børns bopæl

som følge af sagsforløbet.

Både fordelingen af barnets samvær og forældremyndighed hænger sammen

med graden af myndighedsinvolvering i sagerne. Familier, der udelukkende

har haft brug for hjælp fra Familieretshuset, har således mere ligelig fordeling

af samvær og forældremyndighed end familier, der har modtaget hjælp fra

både det familieretlige og det kommunale system.

Efter sagsforløbet betegner 6 ud af 10 forældre deres konfliktniveau som højt,

og 3 ud af 10 har et relativt dårligt samarbejde. Jo flere myndigheder, der er

involveret i sagerne, jo dårligere samarbejde og jo højere konfliktniveau.

Fra 2019 til 2021 viste undersøgelsen en lille signifikant forbedring af børne-

nes trivsel målt med SDQ-instrumentet, men i 2022 er trivslen forværret en

smule igen, så der samlet set ikke længere ses en forbedring. Børn med sager

i det familieretlige system har væsentlig dårligere trivsel end jævnaldrende

børn, hvilket ligger i tråd med de mange underretninger, der ses i kapitel 2.

Forældrenes trivsel er i undersøgelsesperioden let forværret og i 2022 sco-

rede 23 % af forældrene 10-18 point på HSCL-skalaen, hvilket vi her betegner

som en høj grad af mistrivsel. Jo flere myndigheder, der er inde over sagen, jo

dårligere trivsel hos både børn og forældre.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

DEL 2

Dokumentation

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Undersøgelsens datagrundlag

og analysemetoder

Undersøgelsens resultater bygger på en kombination af sagsbehandlingsdata

fra Familieretshuset, registerdata fra Danmarks Statistik og spørgeskemadata

indsamlet blandt forældre med sager i Familieretshuset og før det Statsfor-

valtningen.

I denne rapport indgår sagsbehandlingsdata fra 2019-2022, registerdata fra

Danmarks Statistik fra 2000-2022 og spørgeskemadata fra 2019, 2020, 2021

og 2022.

6.1

Familieretshusets sagsbehandlingsdata

Familieretshusets data består af 1) et datasæt med sagsnumre og cpr-numre

på sagens parter (f2_aktensparter), 2) et datasæt med sagsnumre og angi-

velse af sagstype (f2_styringsakter), 3) et datasæt med sagsnumre og angi-

velse af de møder, der er afholdt i sagerne (m4_møder), og 4) et datasæt med

sagsnumre og angivelse af den måde, sagen er afsluttet på (f2_afgørelsesak-

ter).

I analyserne i denne undersøgelse bruger vi forskellige udsnit af data i de to

kapitler, der bygger på sagsbehandlingsdata: kapitel 2 og kapitel 3.

6.1.1

Beskrivelse af sagsbehandlingsdata, der anvendes i kapitel 2

I kapitel 2, hvor vi viser, hvor mange og hvilke typer af forældre og børn der er

i kontakt med Familieretshuset, anvender vi Familieretshusets sagsdata til at

afgrænse forældre og børn i forældreansvarssager fra andre børnefamilier. Vi

tager udgangspunkt i alle forældre og børn, der er registrerede som parter i en

henvendelse til Familieretshuset med og uden møde i perioden 2019-2022, og

identificerer i første omgang 48.483 unikke familier, hvis forældreansvarssag

er oprettet i perioden 2019-2022, og som er karakteriseret ved følgende:

◼

Der er tale om en forældreansvarssag (Journalplankode 114), og der er

ikke (udelukkende) tale om en aktindsigt, en klage, en separationssag, en

sag om værgemål eller en sag om børne- og ungeydelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

◼

Mindst en af de forældre og børn, der optræder i Familieretshusets data,

matcher personer i Danmarks Statistiks registerdata.

◼

En del af de 48.483 familier er i kontakt med Familieretshuset i flere år,

og i de analyser, der ser på behandlingen af sager i enkelte år, kan den

samme familie derfor godt indgå i flere kalenderår. I de analyser, der viser

udviklingen i sagsforløbene hen over årene, indgår derfor 80.565 sags-

forløb.

◼

Blandt de 48.483 familier har 17.452 været i kontakt med Familieretshu-

set i 2022, mens de øvrige (udelukkende) har været i kontakt med Fami-

lieretshuset i 2019-2021.

◼

I analyserne i kapitel 2 fokuserer vi primært på de 8.692 familier, der har

været til mindst et § 6- eller § 7-møde i 2022, og sammenligner disse med

ikke-samboende familier og samboende familier, der ikke har været i kon-

takt med Familieretshuset i perioden. I de fleste analyser er de øvrige fa-

milier, der har været i kontakt med Familieretshuset, derfor ikke vist i ana-

lyserne. Resultatet af disse analyser kan dog oplyses ved henvendelse til

forfatteren.

6.1.2

Sagsbehandlingsdata, der anvendes i kapitel 3

Kapitel 3 tager udgangspunkt i de 48.483 unikke familier/forældrepar, hvis

forældreansvarssag er behandlet i et eller flere af årene 2019-2022, og som i

alt indgår i 80.565 sagsforløb afgrænset af kalenderår. I de fleste analyser an-

vendes kun data for familier, der har været til møde i § 6- eller § 7-sporet – i

alt 49.877 årligt afgrænsede sagsforløb.

I kapitel 3 anvender vi information fra sagsbehandlingsdata om følgende:

◼

Hvorvidt sagen er færdigbehandlet i Familieretshuset eller overført til fa-

milieretterne (f2_afgørelsesakter).

◼

Hvorvidt sagen omhandler samvær, midlertidigt samvær, bopæl eller for-

ældremyndighed (f2_afgørelsesakter).

◼

Hvorvidt der har været afholdt sager i § 6-familiemæglingssporet eller §

7-familieudredningssporet (m4_mødedata).

◼

Hvorvidt der er gennemført direkte børneinddragelse i Familieretshuset i

sagen (m4_mødedata).

◼

Hvorvidt der er gennemført børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling

eller overvåget samvær i sagen (m4_mødedata).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

◼

Hvorvidt der er indgået en aftale eller truffet afgørelser i Familieretshuset

(f2_afgørelsesakter).

Da der på nuværende tidspunkt ikke er data fra Statsforvaltningen på Dan-

marks Statistik, har vi i denne rapport ikke mulighed for at vise kendetegn ved

sagsbehandlingen i det familieretlige system før oprettelsen af Familieretshu-

set i 2019.

6.2

Danmarks Statistiks registerdata

Danmarks Statistiks registerdata bruges til at sammenligne forældre og børn,

der er involveret i sager i Familieretshuset, med forældre og børn i ikke-sam-

boende familier, der ikke har været involveret i en forældreansvarssag, og for-

ældre og børn i samboende familier, der heller ikke har været involveret i en

forældreansvarssag.

I datasættet indgår alle børn, der var 0-17 år i 2022, og deres forældre. Det

drejer sig om 1.046.765 børn, der indgår i 621.853 ikke-samboende eller sam-

boende familier (mor, far og børn). Forældre, der er døde, og forældre, der

ikke optræder i Danmarks Statistiks registerdata i 2021, er sorteret fra.

Da Danmarks Statistiks data opdateres i forskellige tempi, anvendes register-

data fra henholdsvis 2018 (sundhedsdata fra landspatientregisteret), 2020

(underretninger, forebyggende foranstaltninger og anbringelser på barnet),

2021 (forældres uddannelse, beskæftigelse, økonomi, kriminalitet) og 2022

(antal børn i familien, forældres og børns alder, forældres samlivsstatus, for-

ældres civilstand).

6.2.1

Beskrivelse af udvalgte registerdatavariable

I analyserne anvender vi følgende operationaliseringer på baggrund af Dan-

marks Statistiks registerdata:

◼

Forældres højeste uddannelse: forældres uddannelse inddelt i seks kate-

gorier: 1. grunduddannelse, 2. gymnasial uddannelse, 3. erhvervsfaglig

uddannelse (EUD), 4. kort videregående uddannelse (3 år), 5. mellemlang

videregående uddannelse (4 år) og 6. lang videregående uddannelse

(mindst 5 år).

◼

Forældre, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse: I vores analyser

anvender vi den socioøkonomiske klassifikation (SOCIO, SOCIO02 og SO-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

CIO13), som dannes ud fra oplysninger om personernes væsentligste ind-

komstkilde eller beskæftigelse i det pågældende år. Oplysningerne giver

information om, hvorvidt personen er selvstændig, medarbejdende ægte-

fælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder

pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. Oplysnin-

ger om tilknytning til arbejdsmarkedet er suppleret med oplysninger om

deltagelse i uddannelse.

◼

Forældres husstandsindkomst: Beregningen af husstandsindkomsten an-

vender oplysninger om den disponible indkomst for hvert medlem af den

husstand, som forældrene deler adresse med, og tager derefter højde for

antallet af børn og forældre i husstanden. Den disponible indkomst be-

regnes som summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private

pensioner, formueindkomst samt anden personlig indkomst. Alle disse

indkomster er før skat. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og under-

holdsbidrag fra, og lejeværdi af egen bolig lægges til. I analyserne har vi

vurderet forældrenes indkomst i forhold til hele den voksne (+18-årige)

befolknings indkomst inddelt i kvartiler. I kapitel 2 vises dog kun de, der

befinder sig i den øverste fjerdedel af indkomstskalaen, og de, der befin-

der sig i den nederste.

◼

Forældres psykiske sygdom: Vi anvender oplysninger fra landspatientre-

gisteret om psykiatriske diagnoser, som forældrene har modtaget i tids-

rummet 2009-2018, der er det seneste opdaterede år.

◼

Forældres misbrug: Vi har undersøgt, om forældrene har et misbrug via

diagnosedata fra LPR. Disse tal var dog så lavfrekvente, at det ikke giver

mening at rapportere tallene.

◼

Forældres kriminalitet: Vi anvender oplysninger om afgørelser fra Det

Centrale Kriminalitetsregister i hele forældrenes levetid. Vi inkluderer alle

afgørelser om betinget og ubetinget fængselsstraf efter straffeloven, men

ikke afgørelser efter særlove og bødestraffe uanset lovovertrædelser.

◼

Underretninger på barnet: Vi anvender oplysninger om, hvorvidt der har

været underretninger på barnet til kommunen i 2020 samt i perioden

2015-2020, som er den periode, der er tilgængelige data.

◼

Forebyggende foranstaltninger knyttet til barnet: Vi anvender oplysninger

om, hvorvidt barnet har modtaget forebyggende foranstaltninger i hele

dets levetid i henhold til lov om social service. Data er opdateret frem til

2020.

◼

Anbringelser af barnet: Vi anvender oplysninger om, hvorvidt barnet har

været anbragt uden for hjemmet i hele dets levetid i henhold til lov om

Social Service. Data er opdateret frem til 2020.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

De anvendte variable i analyserne er hentet fra følgende registre:

▪

BEF – Befolkningen

UDDF – Højeste fuldførte uddannelse

AKM – Arbejdsklassifikationsmodulet

IDAN – IDA ansættelser

IND – Indkomst og skattepligt

BUFO – Børn og unge med forebyggende foranstaltninger

BUAF – Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet

BUU – Underretninger på børn og unge

KRAF – Kriminalstatistik afgørelser

LPRADM – Landspatientregisteret indlæggelser

PSYKADM – Landspatientregisteret psykiatriske indlæggelser

PSYKDIAG – Landspatientregisteret psykiatriske diagnoser

6.3

6.3.1

Spørgeskemadata indsamlet blandt forældre

Dataindsamling

De forældre, der er udvalgt til spørgeskemaundersøgelsen, har alle været part

i en forældreansvarssag i Familieretshuset i 2018, 2019, 2021 og 2022. I hver

sag er den ene forælder tilfældigt udvalgt som deltager i spørgeskemaunder-

søgelsen. Det første spørgeskema blev udsendt i januar 2019 med frist for be-

svarelse i marts 2019. Det andet blev udsendt i januar 2020 med svarfrist i

marts 2020. Det tredje spørgeskema blev udsendt i september-oktober i 2021

med svarfrist i december 2021. Og det fjerde spørgeskema blev udsendt i

september 2022 med svarfrist i november 2022. Da en del familier som be-

skrevet har møder i Familieretshuset i flere år, kan der være overlap mellem

respondenterne i de fire indsamlingsrunder.

Indsamlingen af data er foregået ved at udsende et brev til den ene forælders

e-Boks med orientering om undersøgelsen og link til et web-spørgeskema.

hver sag er den adspurgte forælder udvalgt tilfældigt. I 2019 (baselinemålin-

gen) blev skemaet udsendt til 2.319 mødre og 2.134 fædre – dvs. i alt 4.553

respondenter. I 2020 (1. opfølgningsmåling) blev skemaet udsendt til 2.653

mødre og 2.532 fædre – dvs. i alt 5.185 respondenter. I 2021 (2. opfølgnings-

måling) blev skemaet udsendt til 2.359 mødre, 2407 fædre og 22 medmødre –

dvs. i alt 4.788 respondenter. Og i 2022 blev skemaet udsendt til 2389 mødre,

2.276 fædre og 18 medmødre – dvs. i alt 4683 respondenter. Forældre, der

Udsendt ved hjælp af survey-programmerne SurveyXact og Defgo.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

ikke i første omgang besvarede skemaet, blevet rykket via et nyt brev i e-

Boks. I 2019 blev der udsendt én rykker, mens der i 2020, 2021 og 2022 blev

udsendt to.

I spørgeskemaet er forældrene blevet bedt om at svare på spørgsmål vedrø-

rende deres barn/deres børn. Hvis forældrene har flere fælles børn, er de ble-

vet bedt om at svare på vegne af det ældste fælles barn, der er involveret i

sagen. Dette barn omtales i rapporten som ’det udvalgte barn’.

6.3.2

Beskrivelse af analysegrundlag

Vi inkluderer både spørgeskemaer, der er fuldt og delvist besvaret, som pro-

centgrundlag i vores analyser, så vi på den måde potentielt får besvarelser fra

et lidt bredere udsnit af forældrene, end hvis vi kun anvender de fuldt besva-

rede skemaer. I 2019 svarede 1.629 (39 %) helt eller delvist på spørgeskemaet

– i 2020 svarede 1.754 (36 %). I 2021 var det 1.453 (32 %). Og i 2022 var det

1.301 (29 %). Svarprocenten er således faldende over årene, hvilket desværre

er en generel tendens, der også ses i andre spørgeskemaundersøgelser. Dette

kan skyldes en øget brug af surveys og tilfredshedsmålinger til både forsk-

ningsmæssige og kommercielle formål, hvilket kan forårsage en vis træthed

over for spørgeskemaundersøgelser.

Kvinder har i alle årene en lidt højere svarprocent end mænd. I 2019 svarede

41 % af de kvinder, der modtog skemaet, helt eller delvist på spørgeskemaet. I

2020 var det 38 %, i 2021 35% og i 2022 33 %. Blandt mændene svarede 36 %

helt eller delvist på skemaet i 2019. I 2020 var det 32%, i 2021 29% og i 2022

25 %.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Tabel 6.1

Besvarelsesprocenter ved dataindsamling i 2019, 2020 og 2021.

Fuldt eller delvist besvarede spørgeskemaer.

År

2019

(%)

2020

(%)

2021

(%)

2022

(%)

2019

(N)

2020

(N)

2021

(N)

2022

(N)

Samlet svar-

procent/i alt

udsendt til (N)

Fædre

Medmødre

Mødre

Ikke sag ved

familieretten

Sag ved fami-

lieretten

4.553

2.134

2.319

5.185

2.532

2.653

4.788

2.407

2.359

4.683

2.276

2.389

3.526

4.148

3.212

3.391

1.031

1.018

1.297

1.282

Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system, 2019-2022.

Tabel 6.2 viser i hvilken grad de, der har deltaget i spørgeskemaundersøgel-

sen (deltaget), er repræsentative for dem, der fik spørgeskemaet tilsendt (det

samlede analyseudvalg) i forhold til udvalgte registerdatavariable.

Tabellen viser, at der i alle år er et ikke-ligeligt fordelt frafald, således at de,

der besvarer spørgeskemaet, er lidt ældre, lidt bedre uddannede, i lidt højere

grad i beskæftigelse og har lidt bedre økonomiske forhold end dem, der ikke

besvarer skemaet. Dette kan påvirke nogle af analyserne – fx besvarelsen af

SDQ-spørgsmål om børnetrivsel, hvor de højtuddannede gennemsnitligt vur-

derer deres børns trivsel bedre end forældre med kortere uddannelser. Da

skævheden i data kun i mindre grad ændrer sig over tid, vil sammenligning-

erne over tid kun i mindre grad påvirkes af frafaldet.

Tabel 6.2

Bortfaldsanalyse – deltagende forældre sammenlignet med

analyseudvalget

2022

Del-

taget

Barn 0-3 år

Mor yngre end 30 år

Mor max gymnasial ud-

dannelse

Analyse-

udvalg

2021

Del-

taget

Analyse-

udvalg

2020

Del-

taget

Analyse-

udvalg

2019

Del-

taget

Analyse-

udvalg

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

2022

Mor ikke i beskæf-

tigelse

Mors husstandsind-

komst nederste kvartil

Far yngre end 30 år

Far max gymnasial ud-

dannelse

Far ikke i beskæf-

tigelse

Fars husstandsind-

komst nederste kvartil

Opnåelsesprocent

Anm.

Kilde:

2021

2020

2019

1.301

4.421

1.453

4.522

1.754

4.959

1.629

4.229

Da enkelte i Familieretshusets data ikke kan kobles med Danmarks Statistiks registre er N ikke ens i tabel 6.1 og 6.2

VIVEs spørgeskemaundersøgelse af forældres oplevelse af det familieretlige system, 2019-2022.

6.3.3

Beskrivelse af udvalgte spørgeskemavariable

Vi beskriver her udvalgte spørgeskemavariable, der er konstrueret ud fra flere

spørgsmål. Er man interesseret i de øvrige spørgsmål fra spørgeskemaet, kan

de udleveres ved henvendelse til VIVE.

Samarbejde mellem forældre

Forældrenes indbyrdes samarbejde er målt ved hjælp af seks spørgsmål. Det

første er ovenstående spørgsmål om det samlede konfliktniveau, mens de øv-

rige er selvstændige spørgsmål, der afspejler forskellige aspekter af forældre-

samarbejdet:

◼

Hvordan opfatter du selv graden af konflikt mellem dig og barnets anden

forælder i løbet af de sidste 6 måneder?

◼

Gennem de sidste 6 måneder har barnets anden forælder og jeg klaret

eventuelle konflikter mellem os på en måde, som var OK for os begge.

◼

Gennem de sidste 6 måneder har barnets anden forælder og jeg haft

konflikter i så høj en grad, at det har påvirket vores barn/børns trivsel

særdeles negativt.

◼

Den anden forælder og jeg kan deltage sammen i de begivenheder, der er

vigtige for vores barn/børn, uden der opstår dårlig stemning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

◼

Den anden forælder og jeg er generelt begge gode til at indgå og over-

holde aftaler om vores barn/børn.

◼

Jeg har respekt for barnets anden forælder som person.

Det første spørgsmål om graden af konflikt har som beskrevet syv svarmulig-

heder, mens de resterende har fem: ’fuldstændig enig’, ’enig’, ’hverken enig el-

ler uenig’, ’uenig’ og ’helt uenig’.

For at lave en samlet skala for samarbejde ”vendes” svarkategorierne for alle

spørgsmål, således at et lavt konfliktniveau/godt samarbejde har den laveste

værdi 0, mens det højeste konfliktniveau/værste samarbejde har den højeste

værdi 4 eller 6. Når scoren for disse syv enkeltspørgsmål lægges sammen, giver

det en skala, der går fra 0 til 26, hvor 0 svarer til det bedst mulige samarbejde,

mens 26 svarer til det dårligste.

Gennemsnitligt ligger samarbejdet blandt forældrene i undersøgelsen på 15,3

på denne skala. De 25 % med det bedste samarbejde scorer 1-11 på skalaen,

mens de 25 %, der har det dårligste samarbejde, ligger på 20-26 point.

For at kunne sammenligne forældrenes samarbejde over tid, er forældrene i

2019 inddelt i tre nogenlunde lige store grupper, hvor de 31 %, der i 2019 sco-

rede 0-12 på skalaen, betegnes som forældre med et relativt godt samar-

bejde; de 38 %, der scorede 13-18 på skalaen, betegnes som forældre med et

moderat samarbejde; og de 31 %, der scorede 19-26 på skalaen, betegnes

som forældre med et dårligt samarbejde.

Målingen af konflikt, samarbejde og sociale problemer er dels baseret på

spørgsmål, der indgår i screeningsprocessen (konfliktniveau og samarbejde),

dels på spørgsmål, der er brugt i tidligere undersøgelser af familier med sager

i det familieretlige system (sociale problemer) (Ottosen, Dahl & Boserup, 2017;

Dahl, 2018).

Måling af trivsel ved hjælp af Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ-

instrumentet)

Det validerede instrument, SDQ, afdækker børns indadvendte og udadvendte

trivselsproblemer ved hjælp af 25 spørgsmål. Spørgsmålsformuleringerne, der

afviger en smule for henholdsvis 2-3-årige, 4-10-årige og 11-17-årige børn,

kan ses på SDQ-organisationens hjemmeside (http://www.sdqinfo.org).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

I den samlede SDQ-skala indgår 20 spørgsmål,

der måler emotionelle van-

skeligheder, udadreagerende adfærd, hyperaktivitet og vanskeligheder i for-

hold til kammeratskabsrelationer. Det giver en samlet skala, der går fra 0 til

40, hvor 0 angiver fraværet af trivselsproblemer, som SDQ-spørgsmålene kan

indfange, mens 40 angiver det højeste niveau af trivselsproblemer. Denne

skala er efterfølgende efter en standardiseret metode tilpasset danske for-

hold, hvor 0-10 point for et 8-årigt barn angiver et gennemsnitligt niveau af

trivselsproblemer, 11-13 angiver et let forhøjet niveau af trivselsproblemer, 14-

17 point angiver et højt niveau af trivselsproblemer, mens 18-40 angiver et

meget højt niveau af trivselsproblemer.

SDQ-spørgsmålene bruges også til at måle børnenes trivsel på de enkelte

subskalaer. Ud over de subskalaer, der indgår i den samlede skala, viser rap-

porten også børnenes score på subskalaen for prosociale styrker, som lige-

som de andre subskalaer bygger på fem spørgsmål.

SDQ-spørgsmålene er ikke tilpasset børn under 2 år, hvilket betyder, at analy-

sen af trivsels- og adfærdsproblemer kun gælder de 2-17-årige børn i under-

søgelsen.

Symptomer på psykisk mistrivsel hos forældrene

Forældrenes psykiske trivsel er målt ved hjælp af seks spørgsmål fra the Hop-

kins Symptoms Checklist, hvor der spørges: ”Har du de sidste uger været pla-

get af noget af følgende?”

▪

Frygt eller ængstelighed

Nervøsitet, indre uro

Nedtrykthed, tungsindighed

Meget bekymret eller urolig

Følelse af, at alt er hårdt

Følelse af håbløshed med hensyn til fremtiden.

Til hvert spørgsmål har forældrene kunnet svare: ’har ikke været plaget’, ’har

været lidt plaget’, ’har været ret plaget’, eller ’har været meget plaget’.

Spørgsmålene fra The Hopkins Symptom Checklist (HSCL) og deres udvik-

lingshistorie beskrives og valideres i artiklen af Derogatis m.fl. (1974). HSCL er

et velkendt og hyppigt anvendt screeningsinstrument til måling af trivsel

blandt voksne. Det samlede indeks går fra 0 til 18, hvor den højeste værdi an-

giver størst mulig mistrivsel. I analyserne i denne rapport er forældrene inddelt

De resterende fem spørgsmål indgår i en særskilt skala for prosociale egenskaber, men ikke i den

samlede skala.

100

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

i fire kategorier: 0-1 på skalaen betegner et lavt niveau af mistrivsel; 2-5 be-

tegner et let forhøjet niveau af mistrivsel; 6-9 betegner et moderat niveau af

mistrivsel; mens 10-18 betegener et højt niveau af mistrivsel.

6.4

Analyser af data

Data er blevet analyseret ved hjælp af frekvens- og krydstabeller. Først og

fremmest har formålet været at måle, om der over tid samlet set er sket en

ændring før og efter reformen med nedslagspunkter i 2019, 2020, 2021 og

2022. Derudover har vi undersøgt, om der er forskel på oplevelsen af sagsbe-

handling, forældresamarbejde og trivsel blandt 1) bopæls- og samværsforæl-

dre og 2) forældre, hvis sag behandles af forskellige myndigheder (forældre,

der kun møder Familieretshuset, forældre, der har mødt Familieretshuset og

retterne, forældre, der har mødt Familieretshuset og kommunen, og forældre,

der har mødt alle tre myndigheder).

Alle sammenhænge, der er vist i figurer, er statistisk signifikante målt ved

hjælp af chi

-test på mindst et 95-procentniveau, medmindre andet er angi-

vet. Det vil sige, at der højst er 5 % risiko for, at de sammenhænge, der er vist,

er udtryk for statistisk tilfældighed, der ikke vil kunne genfindes i en tilsva-

rende undersøgelse af samme målgruppe.

101

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Litteratur

Adolphsen. C. & Naur, E. (2020):

Familieretshusloven – Med kommentarer

. Kø-

benhavn: Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

Bisgaard, M., Pedersen, M.J. & Lehmann, V. (2021):

Køn og ulighed i samværs-

sager

. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Dahl, K.M. (2022): ”Domæne 5: Sociale Relationer”, i Ottosen, M.H. m.fl.:

Børn

og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2022

. København: VIVE – Det Nati-

onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. & Eiberg, M. (2023):

Børneinddragelse i Familieretshuset. Børns op-

levelse af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2022.

København:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2018):

Forældre sammen – hver for sig. Effektevaluering af et kon-

flikthåndteringsforsøg i Statsforvaltningen

. København: VIVE – Det Natio-

nale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2019):

Forældres tilfredshed med det familieretlige system – Base-

lineundersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform af

området april 2019

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Ana-

lysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. (2020):

Forældres tilfredshed med det familieretlige system – 1. op-

følgning efter reformen af området i april 2019

. København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M. & Olsen, R.F. (2022):

Forældres tilfredshed med det familieretlige

system – 2. opfølgning efter reformen af området i april 2019

. København:

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Derogatis, L.R., Lipman, R.S., Rickels, K., Uhlenhuth, E.H. & Covi, L. (1974):

”The Hopkins Symptom Checklist (HSCL): A self-report symptom inven-

tory.”

Behavioral Science

, 19(1), 1-15.

Familieretshuset (2019):

Økonomisk saltvandsindsprøjtning til Familieretshu-

set

. Nyhed, december, 2019.

102

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022

Ottosen, M.H., Dahl, K.M. & Boserup, B. (2017):

Forældrekonflikter efter sam-

livsbruddet. Karakteristika og risikofaktorer i komplekse forældreansvars-

sager.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd.

Ottosen, M.H. & Dahl, K.M. (2018): ”Skilsmissebørns trivsel – hvilken rolle spil-

ler samværsordningen” i Ottosen et al. (2018):

Børn og Unge i Danmark –

Velfærd og Trivsel 2018

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd.

Ottosen, M.H. & Dahl, K.M. (2022):

Fuldbyrdelsessager efter forældreansvars-

loven. Før og efter den familieretlige reform i 2019.

København: VIVE – Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Oxford Research (2021):

Brugerrejseanalyse af projekt ”Test af serviceniveau”

i Familieretshuset. Familiernes oplevelse af deres sagsforløb

(2021/3)

Kø-

benhavn: Oxford Research. Tilgængelig på Brugerrejseanalyse Familierets-

huset.

Rayce, S.B. (2022): ”Domæne 8: Subjektiv trivsel” i Ottosen et al. (2022):

Børn

og Unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2022

. København: VIVE – Det Nati-

onale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Retsinformation (2019):

Bekendtgørelse af lov om Familieretshuset. LBK nr

766 af 07/08/2019

. Social- og Indenrigsministeriet. Tilgængelig på:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/766 [31. 5. 2022].

Retsinformation (2020a):

Vejledning om Familieretshuset.

VEJ nr 9404 af

26/06/2020. Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Tilgængelig på: Familie-

retshusvejledningen (retsinformation.dk).

Retsinformation (2020b):

Vejledning om forældremyndighed, barnets bopæl

og samvær.

VEJ nr. 9403 af 26/6/2020. Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Tilgængelig på Forældreansvarsvejledningen (retsinformation.dk).

SDQinfo.dk,

Danish

[The Strengths & Difficulties Questionnaire]. Tilgængelig

på: https://www.sdqinfo.org/py/sdqinfo/b3.py?language=Danish [31. 5.

2022].

103

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 201: VIVE rapport: Forældres oplevelse af de familieretlige myndigheder 2022