Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 195
Offentligt
Fra:
Georg
Dato:
18. august 2023 kl. 12.20.05 CEST
Til:
Emne: Folketingets socialudvalg ( bekymringsskrivelse)
Til rette vedkommende.
Vi er en familie i Viborg kommune, som er temmelig bekymret for måden tvangsbortadoptioner foregår på.
Vi har selv været igennem omgang med selvsamme kommune, og vi har på fornemmelse at det foregår
som en form for besparelse i kommunal regi. Vi har andre børn som er anbragt, og dem har vi heldigvis
muligheden for at have samvær med, så børnene lærer deres ophav at kende.
I disse sager ligges der meget vægt på psykolog udtalelser, og de udtalelser er meget farvet af hvad
kommunens holdning er til sagen, vi kan dokumentere psykologens beskrivelser er som det der bestilles.
At miste et barn på den måde, er så indgribende og traumatisk for alle parter, og der er ingen hjælp at
hente til os som forældre når beslutningen er taget. Det er som om at muligheden videreført anbringelse er
taget ud af lovgivningen og erstattet med adoption.
Vi er godt klar over at det drejer sig om barnets tarv, i lovgivningen, dog er det tankevækkende at
biologiske forældre er visket ud med slettelak, og på ingen måde kan få hjælp til de traumer en
tvangsbortadoption påfører dem. Sagerne er pist væk efter ankestyrelsen har frigivet barnet.
Det er bekymrende at barnet mister deres ophav, og de forældre der ansøger om samvær med deres
bortadopterede barn via familieretshuset, får en blank afvisning.
Vores ønske er at de tvangsbortadoptionssager der har været fra 2019 og indtil nu, bliver gransket for fejl,
og forældrenes version også høres.
Vi er åbne for at fortælle om hvordan vores ” tidligere” søns sag har været, og hvor traumatiserende det
har været at gennemgå uden hjælp under og efter forløbet.
Med venlig hilsen
Rikke og Georg