Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2646557_0001.png
København d. 11. januar 2023
Ønske om foretræde for Folketingets socialudvalg
På baggrund af befolkningens generelt stigende psykiske mistrivsel, samt væksten i behovet for ydelser og
hænder på socialområdet, har Det Sociale Netværk og SIND siden 2019 samarbejdet med kommunerne
København, Fredericia, Helsingør, Rødovre og Gladsaxe om at udvikle og effektmåle en ny tidlig
frivillighedsbaseret indsats for borgere med psykisk mistrivsel.
Lodtrækningsforsøget afsluttes 1. februar 2023 og effektmålingen forventes parat i august 2023. Det er
indgået et rådgivningspartnerskab med Den Sociale Investeringsfond om herefter at anvende
forskningsresultaterne til at udvikle en social investeringsmodel til at drive indsatsen i samarbejde med en
række kommuner.
Både fonde og kommuner har vist stor velvilje indtil videre i at udvikle og dokumentere denne nye
velfærdsløsning, men har også tydeligt udtrykt behov for man fra statslig side involverer sig tydeligere i
udviklingen af nye virksomme forebyggende indsatser.
Det Sociale Netværk og SIND anmoder på den baggrund om foretræde for Socialudvalget for at uddybe de
hidtidige erfaringer og kvalitative forskningsresultater fra samarbejdet.
En ny løsning
skabt i fællesskab
Vores samarbejde mellem civilsamfund og kommuner er sket i regi af Servicelovens §82d, der giver
kommuner mulighed for at arbejde forebyggende i forhold til psykisk mistrivsel og psykosociale
vanskeligheder.
§82 er et lavtærskel tilbud og modsat mange andre sociale ydelser, tidsbegrænset. Da det at komme sig fra
kriser og psykiske lidelser er en længerevarende og ofte mangeårig proces, og forudsætter mulighed for
deltagelse i konstruktive fællesskaber, er det derfor afgørende at der udvikles et tættere samarbejde
mellem kommuner og civilsamfund, som overlapper og giver borgerne et ståsted i sit hverdagsliv, inden
den sociale indsats afsluttes.
Derfor har Det Sociale Netværk og SIND rejst 11.5 millioner fra fonde samt kommunerne medfinansieret
med mere end én million kroner, for at udvikle og effektmåle en ny brobyggende frivillig-indsats, baseret på
borgernes egne levede erfaringer med psykisk sårbarhed og psykisk sygdom.
De første forskningsresultater viser at frivillig-indsatsen skaber mange af de centrale forandringer, som er
vigtige for mental sundhed, herunder forbundethed, håb, ændringer i opfattelsen af sig selv og andre samt
ønsker om at skabe forandringer i ens tilværelse.
Lodtrækningsforsøget afsluttes januar 2023, og vil blive anvendt til at udvikle til en social
investeringsmodel, gennem samarbejdet med Den Sociale Investeringsfond. Dette arbejde påbegyndes 1.
halvår 2023 og forventes afsluttet ved udgangen af 2024. Samtidig er forskningsresultaterne unikke på
verdensplan og forventes at opnå international interesse.
Med venlig hilsen
Mia Kristina hansen
Formand for Landsforeningen SIND
Formand for Peer-Partnerskabet
Poul Nyrup Rasmussen
Protektor, Det Sociale Netværk
Næstformand for Peer-Partnerskabet
Ved spørgsmål om denne henvendelse, kontakt venligst projektansvarlig
Klavs Serup Rasmussen - [email protected] - telefon: 23964953