SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Endelige rapport om evaluering af reglerne i serviceloven om magtanvendelse overfor og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse, som trådte i kraft den 1. januar 2020, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 189
Offentligt

Til

Social- og Boligstyrelsen

Dokumenttype

Evaluering

Dato

Juni 2023

EVALUERING

DE REVIDEREDE

MAGTANVENDELSESREGLER

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 189: Endelige rapport om evaluering af reglerne i serviceloven om magtanvendelse overfor og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varig psykisk funktionsnedsættelse, som trådte i kraft den 1. januar 2020, fra social- og boligministeren

EVALUERING: DE REVIDEREDE

MAGTANVENDELSESREGLER

SOCIAL- OG BOLIGSTYRELSEN

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 Copenhagen S

Denmark

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://ramboll.com

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.1

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

5.1

5.2

5.3

5.4

6.1

6.2

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

9.1

9.2

9.3

Indledning

Baggrund og formål med de reviderede magtanvendelsesregler

Læsevejledning

Sammenfatning

Evalueringsdesign og datagrundlag

Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere

Dybdestudier blandt ledere, medarbejdere og borgere

Interviews blandt øvrige aktører

Indberetning af magtanvendelser

Samlet opgørelse af antal indberettede magtanvendelser

Kvaliteten i indberetning af magtanvendelser

Implementering af de reviderede magtanvendelsesregler

Opkvalificering og løbende kompetenceudvikling i de reviderede

regler

Lederes og medarbejderes vurdering af egne kompetencer

Omsætning af reglerne til lokale retningslinjer

Fremmende og hæmmende faktorer for implementering

Kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne

Kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler

Forståelse af de reviderede regler

Oplevelser og Relevans af de reviderede regler

Konsekvenser og relevans af de reviderede regler

Opfølgning på magtanvendelser

Håndtering af kapitel 24 a og b i praksis

Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi

Brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier

Oplevelser og erfaring med rådets målsætning, organisering og

samarbejde

Bilag 1: Estimering af antal magtanvendelser

Hvad er en afvigelse?

Hvordan håndteres afvigelser?

Hvilken betydning har afvigelserne for antallet af magtanvendelser?

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

INDLEDNING

1.1

Baggrund og formål med de reviderede magtanvendelsesregler

Servicelovens regler om magtanvendelse regulerer tilfælde, hvor omsorgspersonale kan anvende

magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne. Det fremgår af serviceloven § 124, stk. 2, at dette alene må ske

”for at

sikre personens omsorg, værdighed og tryghed, eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo-

eller dagtilbuddet eller hensynet til andre”.

I 2017 foretog Ankestyrelsen et serviceeftersyn af de på daværende tidspunkt gældende magtan-

vendelsesregler. Serviceeftersynet pegede bl.a. på, at reglerne var uklare for medarbejderne og

svære at anvende i praksis. Det betød, at medarbejderne havde svært ved at sikre den nødven-

dige omsorg og tryghed for borgere i situationer, hvor socialpædagogiske indsatser ikke slår til.

Uklarhederne gav anledning til en revision af reglerne, og den 1. januar 2020 trådte de reviderede

regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne med bety-

delig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i kraft. Af lovforslagets bemærkninger fremgår det,

at formålet med revisionen af magtanvendelsesreglerne er at sikre bedre og tydeligere regler om

magtanvendelse, hvilket skal give personalet på bl.a. botilbud, plejecentre mv. bedre muligheder

for at drage omsorg for borgerne samt minimere risikoen for omsorgssvigt og beskytte borgeren

mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten.

Formålet med magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selv-

bestemmelsesretten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og

socialpædagogisk bistand, hvilket blev yderligere tydeliggjort i formålsbestemmelsen til lovgivnin-

gen.

Med lovændringen blev

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

også oprettet. Rådet skal

løbende skal tage stilling til, hvilke velfærdsteknologiske løsninger der skal kunne anvendes efter

magtanvendelsesreglerne på både handicap- og demensområdet. Dette skal dels sikre, at reg-

lerne følger den teknologiske udvikling, dels sikre en central regulering af, hvilke tryghedsska-

bende velfærdsteknologier der kan bruges med afsæt i magtanvendelsesreglerne. Rådet for Tryg-

hedsskabende Velfærdsteknologi skal således komme med anbefalinger til, hvilke former for tryg-

hedsskabende velfærdsteknologier der kan tages i anvendelse.

Om de reviderede magtanvendelsesregler

Voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne har ret til selvbestemmelse, privat-

liv og personlig integritet. Samtidig har kommunerne en forpligtelse til at sikre omsorg, værdig-

hed og tryghed for disse borgere

. I praksis betyder det, at personalet ofte oplever udfordringer

og dilemmaer, fx hvis en borger forlader boligen uden at være klædt på, eller hvis borgere er

voldsomme mod hinanden. Personalet skal i disse situationer balancere mellem borgerens ret til

selvbestemmelse og deres omsorgspligt over for borgeren. Fokus for revisionen var blandt andet

at sikre, at reglerne i højere grad tager højde for denne balance.

Socialstyrelsen 2020: Håndbog til fagpersoner. Regler om brug af magt over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Her gennemgås nogle af de ændringer, som blev indført som led i revisionen. Med de reviderede

magtanvendelsesregler blev der bl.a. etableret hjemmel til, at personalet i en række forskellige

situationer kan anvende magt uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen, så persona-

let hurtigere kan træde til. Desuden blev der indført hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om fx aflåsning eller sikring af yderdøre på et botilbud, når der er risiko for, at en

beboer vil forlade sin bolig og derved udsætte sig selv eller andre for fare, og alle pædagogiske

tiltag er afprøvet. Modsat tidligere omfatter den nye lovgivning også et hensyn til fællesskabet, så

det er legitimt at anvende magt over for en borger for at sikre andre beboeres tryghed og værdig-

hed. Med de reviderede regler er der også indført ny indberetningspraksis, idet der er udviklet nye

indberetningsskemaer, som nu skal anvendes. Formålet har her været at skabe klarere regler og

øget fokus på at indberette alle magtanvendelser.

Fra magtanvendelse til indberetning

magtanvendelse

sker, når det i nogle situationer kan være nødvendigt for en medarbejder at gribe

ind i selvbestemmelsesretten over for en borger for at sikre borgerens omsorg, værdighed og tryghed el-

ler tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet eller hensynet til andre. Før magtanven-

delsen foretages skal alle muligheder for at opnå borgerens frivillige medvirken til den nødvendige foran-

staltning være afprøvet.

Efter en magtanvendelse har fundet sted, er medarbejderen, der foretog indgrebet, ansvarlig for at

regi-

strere

magtanvendelsen i det relevante skema og eventuelle bilag samt indberette indgrebet til persona-

lelederen. Derefter er personalelederens opgave bl.a. at sørge for, at registreringen

indberettes

måned-

ligt til borgerens handlekommune og det relevante socialtilsyn samt at der følges systematisk op for at

justere indsatsen, så fremtidige magtanvendelser kan forebygges.

Der skelnes mellem to former for magtindgreb (akutte og forhåndsgodkendte) med forskellige krav til

hvem der kan træffe beslutning om at foretage indgrebet samt hvordan de registreres og indberettes.



Akutte indgreb

er indgreb som ledere eller medarbejdere kan træffe beslutning om at foretage.

Alle akutte indgreb registreres og indberettes månedligt i det relevante skema

Forhåndsgodkendte indgreb

skal handlekommunens kommunalbestyrelse træffe afgørelse

om. Det lederen, der søger om forhåndsgodkendelse til at foretage indgrebet. De forhåndsgod-

kendte indgreb registreres i det relevante skema den første gang i måneden, de foretages. De

efterfølgende gange inden for 31 dage, hvor denne magtanvendelse foretages, registreres dette i

et bilag. Både skema og bilag indberettes månedligt. Registreringerne i bilag tælles ikke med i

socialtilsynenes samlede opgørelse over antal indberettede magtanvendelser.

Målgruppen for de reviderede magtanvendelsesregler

Målgruppen for magtanvendelsesreglerne er voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funk-

tionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand mv. efter servicelo-

vens §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og

som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129 a. Det kan fx være personer med udvik-

lingshæmning, demens mv. Typisk vil målgruppen for magtanvendelsesreglerne opholde sig på

plejecentre, botilbud, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, aflastningstilbud eller

i egen bolig.

Nogle af bestemmelserne i de reviderede magtanvendelsesregler gælder både handicap- og de-

mensområdet, mens der derudover også er specifikke bestemmelser, som kun gælder det ene

område. I evalueringens opgørelse over udvikling i antallet af indberettede magtanvendelser skel-

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

ner vi mellem de to områder. I kapitel 4 beskriver vi nærmere, hvordan der skelnes mellem om-

råderne i optællingen. Områderne er omfattet af forskellige øvrige lovgivninger, og der kan derud-

over også være forskellige forudsætninger for at arbejde med de reviderede magtanvendelsesreg-

ler, idet handicapområdet hovedsageligt er bemandet med pædagogisk personale, mens demens-

området er bemandet med plejepersonale. Derudover vil der også være forskellige behov for mål-

grupperne. Fx er der i casebesøg set eksempler fra demensområdet, hvor borgere er terminale,

og hvor der kan være behov for at gøre brug af magtanvendelser for at sikre den nødvendige hy-

giejne og omsorg i den sidste tid. På handicapområdet kan det fx være personer med udviklings-

hæmning, der er udadreagerende, hvor alle pædagogiske handlinger er afprøvet, og sidste vej er

anvendelse af magt for at sikre de andre beboeres tryghed.

Formål med evalueringen af de reviderede magtanvendelsesregler

Baggrunden for evalueringen er, at det fremgår af de politiske aftaler, som lå til grund for revisio-

nen, at der skal foretages en evaluering af de nye regler om magtanvendelse nogle år efter ikraft-

trædelsen.

Evalueringen skal således give viden om konsekvenserne af lovændringen, herunder i hvilket om-

fang de reviderede regler for magtanvendelse er implementeret, samt om reglerne opfylder deres

formål. Evalueringen er tværgående og indeholder en vurdering af de reviderede magtanvendel-

sesregler på tværs af henholdsvis handicap- og demensområdet. Det betyder, at der ikke drages

særskilte konklusioner for henholdsvis handicapområdet og demensområdet. Dog vil udviklingen i

antallet af indberettede magtanvendelser blive opgjort særskilt for de to områder.

Evalueringen skal bl.a. vurdere regelændringens betydning for antallet af indberetninger af magt-

anvendelser samt en vurdering af, om revisionen har betydet, at det i højere grad er blevet muligt

at forstå og efterleve reglerne, samt afdække relevante perspektiver på implementeringen af de

reviderede magtanvendelsesregler. Endelig skal evalueringen belyse, i hvilken udstrækning Rådet

for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi opfylder dets formål.

Dette gøres gennem et evalueringsdesign, som består af både kvantitative og kvalitative dataind-

samlingsaktiviteter i form af surveys og kvalitative interviews. De kvantitative og kvalitative data

trianguleres med det formål at lade de forskellige typer af empiri komplementere hinanden for

derigennem at opnå en mere dækkende viden om implementering, anvendelse og virkning af de

reviderede magtanvendelsesregler. Det samlede evalueringsdesign fremgår på side 5.

1.1

Læsevejledning

Rapporten indeholder syv kapitler ud over denne indledning.

Kapitel 2

indeholder en sammenfatning af rapportens hovedpointer. Sammenfatningen kan læses

selvstændigt.

Kapitel 3

indeholder en redegørelse for evalueringens datakilder og metoder.

Kapitel 4

indeholder en analyse af udviklingen i antallet af indberettede magtanvendelser i perio-

den 2019-2022. I 2019 var de tidligere magtanvendelsesregler stadig gældende, mens de revide-

rede regler har været gældende fra 2020 og frem.

Kapitel 5

indeholder en analyse af implementeringen af de reviderede magtanvendelsesregler.

Kapitel 6

sætter fokus på lederes og medarbejderes kendskab til og forståelse af de reviderede

magtanvendelsesregler.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Kapitel 7

sætter fokus på lederes og medarbejderes oplevelser af og erfaringer med at arbejde

med de reviderede regler i den daglige praksis, herunder om magtanvendelsesreglerne er klare og

giver passende handlemuligheder.

Kapitel 8

sætter fokus på Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

SAMMENFATNING

Kapitlet sammenfatter de centrale hovedpointer fra evalueringen med fokus på formidling af de

overordnede konklusioner og fund.

Evalueringens baggrund og formål

Den 1. januar 2020 trådte de reviderede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbe-

stemmelsesretten over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i kraft.

Af lovforslaget fremgår det, at formålet med revisionen af magtanvendelsesreglerne er at

sikre

bedre og tydeligere regler om magtanvendelse,

hvilket skal give personalet på bl.a. botilbud, ple-

jecentre mv. bedre muligheder for at drage omsorg for borgerne og minimere risikoen for om-

sorgssvigt samt beskytte borgeren mod unødige indgreb i selvbestemmelsesretten. Formålet med

magtanvendelsesreglerne er at begrænse magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelses-

retten til det absolut nødvendige. Disse indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpæda-

gogisk bistand.

Rambøll Management Consulting har haft til opgave at frembringe viden om konsekvenserne af

lovændringen, herunder i hvilket omfang de reviderede regler for magtanvendelse er implemente-

ret, samt om de nye regler opfylder deres formål.

Evalueringsdesign og datakilder

Evalueringsdesignet består af både kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, hvor der er blevet

indsamlet data fra 2020 til 2023.

Den kvantitative dataindsamling

omfattede tre årlige spørgeskemaundersøgelser. Den første spør-

geskemaundersøgelse var målrettet kommuner med det formål at indhente data om antallet af

registrerede magtanvendelser i kommunen på demens- og handicapområdet i det foregående år.

I 2020 er der således indhentet oplysninger fra 2019 om antallet af indberetninger efter de gamle

magtanvendelsesregler, mens der fra 2021 til 2023 er indhentet oplysninger om antal indberet-

ning det foregående år efter de reviderede regler. Den anden og tredje spørgeskemaundersøgelse

var målrettet en tilfældig udtrukket stikprøve af ledere og medarbejdere på botilbud og plejecen-

tre. Her var formålet at afdække deres oplevelser og erfaringer med de reviderede magtanvendel-

sesregler.

Den kvantitative dataindsamling er blevet suppleret med

kvalitative dybdestudier,

der har haft til

formål at uddybe og begrunde fundene i de kvantitative data. Dette er sket gennem fire årlige ca-

sebesøg, ligeligt fordelt mellem sociale botilbud og plejecentre, hvor både ledere og medarbejdere

er blevet interviewet med henblik på at afdække, hvordan de reviderede magtanvendelsesregler

er blevet implementeret, samt hvad erfaringerne har været med dem. På hvert casebesøg er der

gennemført et interview med lederen, samt et gruppeinterview med medarbejdere. Det vil sige, at

casebesøgene i alt dækker 12 lederinterview og 12 gruppeinterview med medarbejdere. Enkelte

borgere er også blevet interviewet for at inddrage deres perspektiver.

Yderligere er der også blevet afholdt en række

enkeltinterviews

med interesseorganisationer og

tilsyn på ældre- og handicapområdet med det formål at få deres perspektiver på de reviderede

magtanvendelsesregler samt generelle overvejelser i forhold til magtanvendelser på social- og de-

mensområdet. Derudover har formålet med interviewene af tilsynene været at få deres erfaringer

i forhold til reglernes anvendelse i praksis.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Indberetning af magtanvendelser

Evalueringen viser generelt, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicap- og

demensområdet er steget fra 2019 til 2022. Dette gælder særligt på handicapområdet, hvor an-

tallet af indberetninger er mere end fordoblet fra 2019 til 2022. På handicapområdet har der væ-

ret en stigning i antal indberetninger af magtanvendelser hvert år, mens antallet af indberetninger

af magtanvendelser på demensområdet var højest i 2020 og 2021, hvorefter det faldt i 2022 til et

niveau, der dog stadig ligger ca. 30 pct. over niveauet i 2019.

I spørgeskemaet til kommunerne vurderer de i hele undersøgelsesperioden fra 2020 til 2023, at

der er større overensstemmelse mellem det faktiske antal magtanvendelser og det indberettede

antal magtanvendelser på handicapområdet, sammenlignet med demensområdet. Omkring seks

ud af ti kommuner vurderer, at indberetningerne på handicapområdet i 2022 er på niveau med

det faktiske antal udførte magtanvendelser, mens det kun gør sig gældende for omkring tre ud af

ti kommuner på demensområdet. Derudover er der en tendens til, at kommunerne oplever, at

uoverensstemmelsen på demensområdet er blevet større fra 2019 til 2022.

Med hensyn til kvaliteten af de indberetningsskemaer kommunerne modtager fra tilbuddene, fin-

der vi en lignende forskel mellem handicap- og demensområdet. Her oplever 56 pct. af kommu-

nerne, at skemaerne i høj eller i meget høj grad indeholder de nødvendige oplysninger på handi-

capområdet, mens det til sammenligning gør sig gældende for 42 pct. på demensområdet. Base-

ret på kommunernes vurdering tyder det ikke på, at indberetningsskemaerne i højere grad inde-

holder de nødvendige oplysninger i 2022 end tidligere (2019-2021). Men der er dog indikation på,

at når skemaerne er mangelfulde, drejer det sig i 2022 om færre mangler, end hvad der var til-

fældet tidligere. På tværs af de to områder er det særligt ’beskrivelse af selve indgrebet’, ’beskri-

velse af indsatser, der kan forebygge lignende situationer’, ’inddragelse af borgeren’ og ’beskri-

velse af plan for opfølgning’, som tilbuddene ifølge kommunerne mangler at beskrive.

Implementering af de reviderede magtanvendelsesregler

Ledere på botilbud og plejecentre oplever generelt at have fået tilstrækkelig kompetenceudvikling

i forhold til de reviderede magtanvendelsesregler, mens der ses et forbedringspotentiale blandt

medarbejdere, hvor færre angiver at have modtaget opkvalificering. Derudover peger ledere og

medarbejdere i den kvalitative dybdeundersøgelse på, at opkvalificering af medarbejderne bedst

sikres gennem løbende genbesøg og genopfriskning af reglerne lokalt i den daglige praksis frem

for kortvarig kursusaktivitet. Da den lokale genopfriskning og drøftelser af reglerne kan tage ud-

gangspunkt i de enkelte borgere, kan der skabes en god kapacitetsopbygning lokalt i forhold til

praksis for brug af magtanvendelser.

Niveauet af modtaget kompetenceudvikling ses også afspejlet i lederes og medarbejderes vurde-

ring af egne kompetencer til at understøtte arbejdet med magtanvendelser, hvor lederne vurde-

rer, at de i høj grad har kompetencerne, mens medarbejderne vurderer eget kompetenceniveau

til at være lavere. Data fra de kvalitative dybdestudier viser, at det udfordrende for medarbej-

derne i udmøntningen af reglerne typisk er vurderingen af de enkelte borgere, herunder gråzo-

nerne

i form af tvivl omkring, hvornår man skal bruge magt for at sikre omsorg for borgeren el-

ler andre beboere.

En mindre andel af lederne vurderer, at det er nødvendigt at omsætte de reviderede regler til lo-

kale retningslinjer. Vurderingen er her, at implementeringen af de reviderede regler ikke sikres

Flere af de medarbejdere, der har deltaget i de kvalitative interviews, bruger betegnelsen ”gråzone”. Det er således medarbejdernes oplevelse, at

der er gråzoner i forhold til de situationer, de oplever at stå i, og de handlemuligheder, de oplever, at de reviderede magtanvendelsesregler giver

dem.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

gennem udviklingen af lokale retningslinjer, men i stedet bedst implementeres gennem lokale

drøftelser af håndteringen af de enkelte borgere og de tvivlsspørgsmål, som er relateret til dem.

Boks 1-1: Hovedpointer fra evalueringen i forhold til videre implementering af de reviderede magtanvendelses-

regler

Hovedpointer i forhold til videre implementering af de nye magtanvendelsesregler

Fremmende faktorer:



Praksisnære eksempler og casebeskrivelser styrker medarbejdernes evne til at for-

tolke reglerne og håndtere gråzonerne omkring eks. målgrupper i praksis.



En åben kultur, hvor der er gennemsigtighed i forhold til brugen af magtanvendel-

ser, sikrer intern læring på tværs.



Høj faglighed blandt medarbejderne giver et godt udgangspunkt for at kunne for-

stå borgeren og forebygge magtanvendelser.

Hæmmende faktorer:



Medarbejderne oplever, at der er meget lovgivning, de skal navigere i forhold til i

deres pædagogiske praksis. Det kan opleves uoverskueligt at skulle navigere efter

regler og lovgivning på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet på samme

tid.



En travl hverdag, hvor der mangler ressourcer og tid til faglig refleksion i forhold til

den lokale udmøntning af reglerne.

Kendskab til og forståelse af de reviderede magtanvendelsesregler

Langt størstedelen af medarbejdere og ledere fra botilbud og plejecentre kender magtanvendel-

sesreglerne, men en stor gruppe af dem giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke beføjelser og

ansvar reglerne giver. Tvivlen er generelt større blandt medarbejdere end ledere, hvilket ligger i

forlængelse af de tidligere resultater, hvor medarbejdere også vurderer eget kompetenceniveau

lavere.

I den kvalitative dybdeundersøgelse peger ledere, medarbejdere og socialtilsyn på, at tvivlen sær-

ligt opstår i tilfælde, hvor de skal balancere omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret, fx i

hygiejnesituationer. Derfor ses der generelt et særligt forbedringspotentiale i forhold til at højne

medarbejdernes vurdering af den enkelte borger i dette spændingsfelt mellem selvbestemmelse

og omsorg. Andre påpeger, at det er svært, når de oplever, at der er uoverensstemmelser mellem

magtanvendelsesreglerne og de andre lovgivninger, der gælder for deres område.

Oplevelser og relevans af de reviderede regler

Langt størstedelen af ledere fra botilbud og plejecentre vurderer i 2022, at de reviderede magtan-

vendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage omsorg for målgruppen (68

pct.), og over halvdelen af medarbejderne vurderer det samme (52 pct.). En større andel af med-

arbejderne (27 pct.) er dog i tvivl, hvilket vidner om en vis usikkerhed blandt medarbejderne i

forhold til de reviderede regler. Forholdsvis få ledere og medarbejdere (6-15 pct.) vurderer i

2022, at reglerne enten giver flere eller færre muligheder, end det er nødvendigt.

I de kvalitative dybdestudier gives der flere eksempler fra både ledere og medarbejde på, at de

reviderede magtanvendelsesregler styrker borgerens værdighed og selvbestemmelse, idet mulig-

heden for fysisk guidning er med til at afværge magtanvendelser. Flere aspekter i de reviderede

regler for magtanvendelser er fordrende for et godt arbejdsmiljø, fx fysisk guidning og en lettere

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

godkendelsesprocedure for brug af velfærdsteknologi, da det bidrager til højere tryghed og faglig

tilfredshed blandt medarbejderne.

Derudover vurderer medarbejdere på enkelte botilbud og plejecentre i de kvalitative dybdestu-

dier, at de reviderede regler har en positiv betydning for borgernes trivsel og værdighed. Medar-

bejderne oplever, at borgerne i højere grad føler sig set og hørt og i mindre grad kommer til at

lave ting, de senere vil fortryde, da medarbejderne med de reviderede regler i højere grad har

handlemuligheder for at afværge det, fx ved fysisk guidning.

Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser også, at det er en udbredt praksis på botilbud og pleje-

centre at have en fast procedure for opfølgning på magtanvendelser. Her svarer 92 pct. af lederne

i 2022 bekræftende. Typisk vil en magtanvendelse blive taget op på et efterfølgende teammøde,

hvor der er mulighed for en faglig drøftelse af situationen med kolleger med fokus på læring og

fremadrettet forebyggelse af lignende situationer.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

Ledere og medarbejdere på tilbud og plejecentre har kun i mindre grad kendskab til Rådet for

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknologiske løsninger.

Det er dog deres vurdering, at listen i nogen grad opfylder deres behov og ønsker.

I den kvalitative dybdeundersøgelse ses der dog flere eksempler på, at botilbud og plejecentre

gør brug af forskellige velfærdsteknologiske redskaber uden at have kendskab til Rådet for Tryg-

hedsskabende Velfærdsteknologi. Denne pointe understøttes af interviews med tilsynsførende på

social- og demensområdet, som ligeledes oplever, at forskellige former for velfærdsteknologi bli-

ver anvendt i praksis på plejecentre og botilbud. De tilsynsførende har dog også i mindre grad

kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærds-

teknologiske løsninger. De påpeger, at der kan være behov for yderligere begrundelser for de tek-

nologier, der udvælges til listen.

Repræsentanter for Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet, at rådet

opfylder sit formål, og at der overordnet er et godt samarbejde og en hensigtsmæssig organise-

ring i rådet – særligt grundet stærk tværfaglig repræsentation i rådet.

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har til formål at understøtte implementeringen af servicelovens magtanvendelsesregler, som ved-

rører tryghedsskabende velfærdsteknologi. Rådet har til opgave løbende at følge udviklingen af tryghedsskabende, velfærdsteknologiske løsnin-

ger, som kan være relevante at anvende med afsæt i servicelovens magtanvendelsesregler. Se mere her:

Rådet for Tryghedsskabende Velfærds-

teknologi - Rådet for tryghedsskabende velfærdsteknologi - Hjælpemiddelbasen (hmi-basen.dk)

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

EVALUERINGSDESIGN OG DATAGRUNDLAG

Evalueringen er designet som en implementerings-, virknings- og målopfyldelsesevaluering med

det formål at opnå dækkende viden om implementering, anvendelse, virkning og udbytte af de

reviderede magtanvendelsesregler. Der er tale om en samlet evaluering af både handicap- og de-

mensområdet, da designet ikke egner sig til at foretage særskilte analyser af de to områder.

Evalueringen baserer sig på både kvantitative og kvalitative datakilder, som er indsamlet fra 2020

til 2023. De

kvantitative datakilder

består primært af tre spørgeskemaundersøgelser målrettet

hhv. ledere og medarbejdere på sociale tilbud og plejecentre, der skal efterleve de reviderede

magtanvendelsesregler, samt kommuner. Spørgeskemaundersøgelserne blandt ledere og medar-

bejdere danner datagrundlag for implementerings- og virkningsevaluering, mens spørgeskemaun-

dersøgelsen blandt landets kommuner anvendes i målopfyldelsesevaluering. Derudover anvendes

Social- og Boligstyrelsens opgørelser over antal indberettede magtanvendelser på handicapområ-

det også i målopfyldelsesevalueringen. De

kvalitative datakilder

består primært af 12 dybde-

studier gennemført med ledere og medarbejdere på udvalgte lokationer, hvor personalet vareta-

ger omsorgen for personer, som er i målgruppen for servicelovens magtanvendelsesregler. Dertil

kommer yderligere kvalitative interviews med borgere, interesseorganisationer, tilsyn, Styrelsen

for Patientsikkerhed og medlemmer af Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. De kvalita-

tive datakilder anvendes særligt i evalueringen omhandlende implementering og virkning.

I figur 1 fremgår det samlede evalueringsdesign og sammenhængen mellem de enkelte evalue-

ringsspørgsmål og de konkrete evalueringsaktiviteter. Neden for figuren uddybes de forskellige

evalueringsaktiviteter, der udgør evaluerings samlede datagrundlag.

Figur 1: Evalueringsdesign

3.1

Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner

Fra 2020 til 2023 er der årligt udsendt et spørgeskema til alle landets kommuner. Spørgeskema-

undersøgelsen har for det første haft til formål at indhente antal indberettede magtanvendelser i

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

kommunerne i det foregående år på henholdsvis handicap- og demensområdet. Således er der

indhentet oplysninger om antal indberettede magtanvendelser i perioden 2019-2022. I 2019 er

der indberettet efter de gamle magtanvendelsesregler, mens der er indberettet efter de revide-

rede magtanvendelsesregler i 2020-2022. For det andet har spørgeskemaet haft til formål at ind-

samle kommunernes vurdering af indberetningernes kvalitet.

Konkret er spørgeskemaerne blevet udsendt til en eller flere medarbejdere i kommunen med an-

svar for henholdsvis handicap- eller demensområdet. Kommunerne har haft mulighed for at an-

give antallet af indberettede magtanvendelser ud fra den registreringspraksis, der har givet me-

ning i deres kommune. Således har nogle kommuner angivet antal indberettede magtanvendelser

for hvert område, mens andre har angivet et samlet tal for begge områder. Tabellen nedenfor vi-

ser, hvor mange kommuner Rambøll har modtaget besvarelser fra fordelt på de to områder.

Tabel 1: Antal kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, fordelt på område

År for

indberetning

2019

2020

2021

2022

Handicapområdet

Demensområdet

Kommune har ikke kunne

adskille områder

Kommunernes besvarelse på handicap- og demensområdet danner grundlag for vurdering af kva-

liteten i indberetninger af magtanvendelser, mens det kun er kommunernes besvarelse på de-

mensområdet, der anvendes til at belyse udviklingen i antal indberettede magtanvendelser på

området.

Det skyldes, at der på handicapområdet er identificeret en fejlkilde i den måde nogle af kommu-

nerne i spørgeskemaundersøgelsen angiver antal indberettede magtanvendelser. I nogle af kom-

munernes besvarelser tyder det således på, at registreringer i bilagsskemaer i forbindelse med

forhåndsgodkendte magtanvendelser er blevet talt med i opgørelsen til Rambøll. Det betyder, at

antallet af indberettede magtanvendelser i de pågældende kommuner er meget høje, sammenlig-

net med de øvrige kommuner. Derfor har vi i samråd med Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion

i stedet valgt at basere det samlede antal indberettede magtanvendelser på de opgørelser, der er

blevet indberettet til de fem socialtilsyn, og som herefter indsendes til Social- og Boligstyrelsens

Auditfunktion. Generelt er det både Rambøll og Social- og Boligstyrelsens vurdering, at socialtilsy-

nenes opgørelser i dette tilfælde giver et mere retvisende billede af udviklingen i antal indberet-

ninger på handicapområdet over tid. Dog skal der tages forbehold for, at der kan være unøjagtig-

heder i socialtilsynenes opgørelser, som bl.a. kan stamme fra fejl eller mangelfuld udfyldelse af

indberetninger fra tilbud, og som socialtilsynene ikke har mulighed for at tage højde for.

I kommunernes spørgeskemabesvarelse på demensområdet er der også forskel på, hvordan de

har angivet antal indberettede magtanvendelser. Disse forskelle er dog mindre udtalte sammen-

lignet med forskellene på handicapområdet. Derfor anvendes kommunernes besvarelser på de-

mensområdet til at estimere det samlede antal indberetninger på området.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Estimering af antal indberettede magtanvendelser på demensområdet

Det samlede antal indberettede magtanvendelser for demensområdet baserer sig således på kom-

munernes egne opgørelser, indsamlet gennem spørgeskemaundersøgelsen beskrevet oven for.

Som tabel 1 viser, har vi dog ikke modtaget en opgørelse for demensområdet fra samtlige kom-

muner. Derfor er vi nødt til at estimere det forventede antal indberettede magtanvendelser for de

øvrige kommuner, så udviklingen i indberetninger kan sammenlignes over tid.

Antallet af indberettede magtanvendelser i de kommuner, der ikke har besvaret spørgeskemaet,

beregnes ved hjælp af en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen er baseret på det samlede antal ind-

berettede magtanvendelser på demensområdet i de kommuner, der har besvaret spørgeskemaet,

og deres befolkningstal. Fordelingsnøglen afspejler således det gennemsnitlige antal indberettede

magtanvendelser pr. borger på tværs af de kommuner, der har deltaget i spørgeskemaundersø-

gelsen. Antallet af indberettede magtanvendelser i de manglende kommuner estimeres derefter

ved at gange kommunens befolkningstal med fordelingsnøglen.

Nogle kommuner har ikke kunnet adskille antallet af indberettede magtanvendelser på handicap-

og demensområdet, som det fremgår af tabel 1. For disse kommuner fordeles antallet af indberet-

tede magtanvendelser på de to områder med udgangspunkt i den generelle fordeling mellem ind-

beretninger på handicap- og demensområdet i de øvrige kommuner.

Vi har identificeret en række statistiske afvigelser blandt de indsamlede antal indberettede magt-

anvendelser i kommunerne. Det vil sige, at antallet af indberettede magtanvendelser pr. borger i

nogle kommuner adskiller sig markant fra antallet i de øvrige kommuner. Det betyder ikke nød-

vendigvis, at det indberettede antal er forkert, men fx kan afspejle at kommunerne opgør tilbud-

denes indberetninger på forskellige måder

. Hvordan disse afvigelser identificeres og håndteres i

estimeringen af det samlede antal indberettede magtanvendelser, har betydning for estimeringen

og resultaterne, da de identificerede afvigelser driver det samlede antal indberettede magtanven-

delser op. Derfor har vi estimeret antallet af indberettede magtanvendelser på tre forskellige må-

der i forhold til, hvordan afvigelserne identificeres og håndteres i estimeringen. Beskrivelsen af

disse tre tilgange, og resultaterne fremgår af bilag 1.

I evalueringens kapitel 4 præsenteres resultaterne for den estimeringsmetode, som vi vurderer,

behandler det indsamlede data mest objektivt og på den måde er mest tro over for den indret-

ningspraksis, der er i de enkelte kommuner. Konkret betyder det, at de identificerede afvigelser

indgår i den samlede opgørelse, men

ikke

indgår i beregningen af fordelingsnøglen, der bruges til

at estimere antal indberettede magtanvendelser for de kommuner, der ikke har besvaret spørge-

skemaet.

3.2

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere

Spørgeskemaerne til henholdsvis ledere og medarbejdere er udsendt årligt fra 2020 til 2022. For-

målet med disse spørgeskemaer har været at afdække lederes og medarbejderes oplevelser og

erfaringer med de reviderede magtanvendelsesregler.

Nedenstående tabel viser, hvornår dataindsamlingsaktiviteterne er blevet gennemført.

Baseret på kommunernes indberetninger kan afvigelserne med stor sandsynlighed skyldes forskellig praksis for hvordan tilbuddenes indberetnin-

ger opgøres på tværs af kommunerne og internt i kommunerne. I nogle kommuner tyder det på, at forhåndsgodkendte magtanvendelser, som i

nogle tilfælde registreres dagligt eller flere gange månedligt (fx stofseler, låsning og sikring af yderdøre og vinduer eller anvendelse af trygheds-

skabende velfærdsteknologi), indberettes i spørgeskemaet som enkeltstående magtanvendelser (dvs. både første anvendelse af forhåndsgodken-

delsen og de efterfølgende anvendelser, som er registreret i bilag 1), mens det i andre kommuner tyder på, at det kun er første anvendelse af

forhåndsgodkendelsen i pågældende måned, der indberettes. Det resulterer i, at nogle kommuner har mange magtanvendelser (flere tusinde),

sammenlignet med andre kommuner.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Tabel 2: Dataindsamling via spørgeskemaer

År

2020

Dataindsamlingsaktivitet



Spørgeskema til ledere er indsamlet fra august til september

Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra september til oktober

2021



Spørgeskema til ledere er indsamlet fra maj til juli

Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra maj til juli

2022



Spørgeskema til ledere er indsamlet fra maj til august

Spørgeskema til medarbejdere er indsamlet fra juni til august

Spørgeskemaerne er hvert år udsendt til en tilfældig udtrukket stikprøve af tilbud fordelt på føl-

gende typer



Botilbud (serviceloven §§ 107, 108 og 110 samt botilbudslignende botilbud efter almenbo-

ligloven § 105 og aflastningstilbud)

Beskyttet beskæftigelse (serviceloven §103)

Aktivitets- og samværstilbud (serviceloven § 104)

Plejecentre

Egen bolig (leder for kommunal hjemmepleje).

Konkret har de udtrukne ledere modtaget et link til spørgeskemaet pr. e-mail, hvorefter de har

modtaget to påmindelser via e-mail samt en telefonisk opfølgning til alle, der fortsat ikke havde

svaret. Som det fremgår af tabellen herunder, har svarprocenten blandt ledere været varierende i

undersøgelsesperioden. I 2020 var svarprocenten på 41 pct., mens den i 2021 og 2022 var på

henholdsvis 21 og 26 pct. En undersøgelse kan dog stadig godt være repræsentativ, selvom svar-

procenten er lav. Derfor har vi også foretaget en repræsentativitetsanalyse, som beskrives senere

i dette afsnit.

På grund af manglende e-mail-adresser på medarbejdere har vi ikke kunnet udsende spørgeske-

maet direkte til dem. Derfor har vi bedt lederne om at videresende spørgeskemaet til deres med-

arbejdere. Det betyder, at vi ikke kender den samlede pulje af medarbejdere, som spørgeskemaet

er blevet udsendt til, og vi har derfor ikke kunnet beregne en svarprocent. Derfor viser nedenstå-

ende tabel kun antal medarbejdere, som hvert år har gennemført spørgeskemaet. Desværre ser

vi i overensstemmelse med svarprocenten blandt lederne, at der har været faldende opbakning til

undersøgelsen i perioden.

Tabel 3: Svarprocent og antal besvarelser for spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere

År

2020

2021

2022

Ledere

41 pct. (142)

26 pct. (97)

21 pct. (110)

Medarbejdere

421

341

198

Rambøll har modtaget populationsudtræk over de nævnte botilbud, tilbud inden for beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud samt

plejecentre fra Social- og Boligstyrelsen. Ud fra populationsudtrækket har Rambøll hver år udtrukket en tilfældig stikprøve med repræsentativ

fordeling af disse tilbud og plejecentre. Stikprøven har hvert år derudover indeholdt 15 tilfældige kommuner (spredning på geografi og kommune-

størrelse), hvor vi har udsendt til leder af hjemmeplejen.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Vi har foretaget to repræsentativitetsanalyser: I den ene undersøger vi repræsentativiteten ud

fra, hvilken type tilbud ledere og medarbejdere arbejder på, mens vi i den anden undersøger re-

præsentativiteten med udgangspunkt i de kommuner, som lederne og medarbejderne i undersø-

gelsen arbejder i.

I den første repræsentativitetsanalyse sammenligner vi fordelingen i forhold til, hvilken type tilbud

respondenterne repræsenterer i spørgeskemaundersøgelsen med den kendte fordeling i tilbudsty-

per, som der var ved undersøgelsens start i 2020

. Repræsentativitetsanalysen viser, at besvarel-

ser fra ledere og medarbejdere på ’botilbud’ generelt i alle årene har været overrepræsenteret,

mens ’aktivitets- og samværstilbud’ har være underrepræsenteret. ’Beskyttet beskæftigelse’ har

været en smule underrepræsenteret blandt ledere og medarbejdere i 2020 og kun blandt medar-

bejdere i 2021. I 2022 er ’plejecentre’ underrepræsenteret blandt både ledere og medarbejdere. I

alle årene er der således tilbudstyper, som er over- eller underrepræsenteret i spørgeskemaun-

dersøgelsen, hvilket evalueringens resultater skal læses i lyset af.

Samtidig finder vi også, at der er variationer i forhold til, i hvilken grad de enkelte tilbudstyper er

repræsenteret på tværs af årene. Med andre ord udgør andelen af respondenter fra fx botilbud

ikke den samme andel i alle årene. Det betyder, at besvarelserne fra år til år ikke er direkte sam-

menlignelige. Derfor beskrives ændringer mellem årene i evalueringen også som tendenser og in-

dikationer for at understrege usikkerheden om udviklingerne over tid. Det er dog muligt at sam-

menligne lederes og medarbejderes besvarelser mere direkte inden for det samme år, da fordelin-

gen af tilbudstype ikke afviger substantielt fra hinanden.

I den anden repræsentativitetsanalyse undersøger vi repræsentativiteten på kommuneniveau. Det

vil sige, om de kommuner, som respondenterne arbejder i, er repræsentative i forhold til geografi

og indbyggertal. På nær enkelte undtagelser

viser repræsentativitetsanalysen, at minimum halv-

delen af alle kommuner i hver region er repræsenteret i alle undersøgelsens år, både blandt le-

dere og medarbejdere. I den seneste undersøgelse blandt medarbejdere fra 2022 er det dog kun

28 pct. af Region Hovedstadens kommuner, der er repræsenteret. For at undersøge repræsentati-

viteten i forhold til kommunernes størrelse har vi inddelt alle landets kommuner i fire lige store

grupper, baseret på indbyggertal

. I alle årene og på tværs af leder- og medarbejderundersøgel-

sen finder vi, at de største kommuner (over 60.000 indbyggere) er overrepræsenteret i undersø-

gelsen, mens de mindste kommuner (under 31.000 indbyggere) er underrepræsenteret. Dette er

særligt udtalt i medarbejderundersøgelsen fra 2021, hvor kommuner med 43.000-59.999 indbyg-

gere også er underrepræsenterede. Ligesom det var tilfældet med de identificerede forskelle i til-

budstype, skal evalueringens resultater selvfølgelig også læses i lyset af de nævnte forskelle i for-

hold til kommunernes geografi og størrelse.

Repræsentativitetsanalysen viser altså, at der er forskelle i respondenternes baggrundskarakteri-

stika, der gør, at spørgeskemaundersøgelsen ikke som sådan kan betegnes som værende repræ-

sentativ. Det er for alvor et problem, hvis disse baggrundskarakteristika har betydning for, hvor-

dan ledere og medarbejderne svarer. Her ser vi imidlertid – på trods af et mindre repræsentativt

datagrundlag – at lederes og medarbejderes svar i høj grad ligger på samme niveau over årene.

Hvis forskellene i respondenternes baggrundskarakteristika havde stor betydning, ville vi for-

vente, at deres svar varierede meget fra år til år. På trods af disse opmærksomhedspunkter er

Antallet af tilbud under typen ’egen bolig’ var ikke kendt ved undersøgelsens start, hvorfor denne tilbudstype ikke indgår i repræsentativitetsana-

lysen.

I Region Hovedstaden er 45 og 48 pct. af kommunerne repræsenteret i lederundersøgelsen i hhv. 2021 og 2022. I medarbejderundersøgelsen i

2022 er 47 pct. af kommunerne i Region Midtjylland repræsenteret.

De fire grupper er: under 31.000, 31.000-42.999, 43.000-59.999 og over 60.000.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

det således stadig Rambølls vurdering, at de overordnede niveauer og resultater i spørgeskema-

undersøgelsen er retvisende, mens det ikke kan udelukkes, at mindre forskelle fra år til år skyldes

tilfældige udsving, grundet lavere svarprocent og forskelle i respondenternes baggrundskarakteri-

stika.

3.3

Dybdestudier blandt ledere, medarbejdere og borgere

Den kvantitative dataindsamling er blevet suppleret med

kvalitative dybdestudier

for at opnå

indsigt i, hvad der ligger bag de resultater, som breddeafdækningen blotlægger.

Udvælgelse af caselokationer er sket på baggrund af data fra spørgeskemaet med henblik på at

opnå variation i den kvalitative empiri. Konkret har vi udvalgt botilbud og plejecentre fra forskel-

lige kommuner, som adskiller sig i forhold til størrelse (antal borgere), antal indberetninger og

grad af kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler, hvilket er opgjort via spørgeskemaun-

dersøgelsen. På de respektive caselokationer interviewede vi ledere, nøglemedarbejdere og med-

arbejdere vedrørende implementering af de reviderede regler og erfaringer med at anvende dem i

praksis. Som en del af den afsluttende dataindsamling i 2022/2023 har vi tilmed talt med borgere

på botilbud og plejecentre.

Tabel 4: Dataindsamling via dybdestudier

År

2020

Dataindsamlingsaktiviteter og respondenter



Interviews med personale og ledelse på to botilbud

Interviews med personale og ledelse på to plejecentre

2021



Interviews med personale og ledelse på to botilbud

Interviews med personale og ledelse på to plejecentre

Interviews med personale og ledelse på to botilbud

Interviews med personale og ledelse på to plejecentre

Interviews med tre borgere på plejecentre/botilbud

2022/2023



3.4

Interviews blandt øvrige aktører

Som en del af dataindsamlingen i projektets afsluttende evalueringsfase i efteråret 2022 har vi

gennemført en række virtuelle interviews med interesseorganisationer og tilsyn på social- og de-

mensområdet. Formålet med disse interviews har været at få interesseorganisationernes perspek-

tiver på de reviderede magtanvendelsesregler samt generelle overvejelser om magtanvendelser

på social- og demensområdet. Derudover har formålet med de virtuelle interviews været at få

indblik i tilsynenes erfaringer vedrørende reglernes anvendelse i praksis.

Endelig har vi gennemført interviews med medlemmer af Rådet for Tryghedsskabende Velfærds-

teknologi for at afdække, hvorvidt og hvordan rådet i dets arbejde lever op til sit formål, samt

hvilken oplevelse rådets medlemmer har af intern organisering og samarbejde.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Tabel 5: Dataindsamling via dybdestudier

2022

Dataindsamlingsaktiviteter og respondenter



Interviews med repræsentanter fra syv interesseorganisationer, herunder:



Autismeforeningen

Ældre Sagen

Hjernesagen

Hjerneskadeforeningen

Epilepsiforeningen

Alzheimerforeningen

Specialrådgivning om Epilepsi

Interviews med Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Øst, Socialtilsyn Hoved-

staden, Styrelsen for Patientsikkerhed – Tilsyn og Rådgivning Syd, Styrelsen for Patient-

sikkerhed – Tilsyn og Rådgivning Vest



Interviews med fem medlemmer fra Rådet for Tryghedsskabende

Velfærdsteknologi

Rambøll tog kontakt til paraplyorganisationerne Danske Handicaporganisationer og Alzheimerfor-

eningen. De hjalp med at udpege de mest relevante organisationer for undersøgelsen. Interesse-

organisationerne er derudover udvalgt på baggrund af, at disse varetager interesser for borgere,

der udgør en del af den målgruppe, som typisk er omfattet af de reviderede magtanvendelsesreg-

ler. Derudover er udvælgelsen sket med henblik på sikre repræsentativitet i interesseorganisatio-

nernes perspektiver inden for henholdsvis demensområdet og socialområdet.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

INDBERETNING AF MAGTANVENDELSER

Hovedpointer om indberetning af magtanvendelser



Data indikerer, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicapområdet

har været markant stigende fra 2019 til 2022.

Data indikerer, at det samlede antal indberettede magtanvendelser på demensområdet

generelt er steget fra 2019 til 2022. Antallet af indberettede magtanvendelser i 2020 og

2021 ligger dog markant højere end i 2019 og 2022. Altså er det indberettede antal magt-

anvendelser faldet fra 2021 til 2022. Der er dog en større usikkerhed forbundet med

denne opgørelse sammenlignet med opgørelsen på handicapområdet.

Kommunernes generelle vurdering er, at uoverensstemmelse mellem det faktiske antal

magtanvendelser og det indberettede antal er større på demensområdet end handicapom-

rådet. Ca. seks ud af 10 kommuner vurderer i 2023, at indberetningerne på handicapom-

rådet i 2022 er på niveau med det faktiske antal udførte magtanvendelser, mens det kun

gør sig gældende for ca. tre ud af 10 kommuner på demensområdet.

Derudover oplever cirka halvdelen af kommunerne, at tilbuddenes eller plejecentrenes

indberetninger på demens- og handicapområdet i høj eller meget høj grad indeholder de

påkrævede oplysninger. Når oplysningerne mangler, drejer det sig typisk om beskrivelse

af selve indgrebet samt forebyggelse, opfølgning og inddragelse af borgeren.



Dette kapitel handler om indberetninger af magtanvendelser. Den samlede opgørelse over antal

indberetninger er på handicapområdet baseret på Social- og Boligstyrelsens opgørelser, mens den

for demensområdet er baseret på resultater fra en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt landets

kommuner gennemført af Rambøll. De øvrige resultater, omhandlende kvaliteten af indberetnin-

gerne, er for begge områder baseret på spørgeskemaundersøgelsen blandt kommuner.

4.1

Samlet opgørelse af antal indberettede magtanvendelser

I dette afsnit præsenteres først den samlede opgørelse af antal indberettede magtanvendelser på

handicapområdet, efterfulgt af opgørelsen på demensområdet. Servicelovens kapitel 24 gælder

for hele magtanvendelsesmålgruppen, mens kapitel 24a og 24b gælder særskilt for henholdsvis

handicapmålgruppen og demensmålgruppen.

Det bemærkes, at opgørelsen for handicapområdet i det følgende omfatter de indberetninger efter

kapitel 24 og 24a, som tilgår socialtilsynene. Socialtilsynene modtager indberetninger for magtan-

vendelser foretaget over for borgere, som har ophold i de tilbud, som socialtilsynene har ansvaret

for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med. Der kan være borgere på tilbud inden for soci-

altilsynets godkendelseskompetence som også har demens, hvilket betyder at der kan være ind-

beretninger efter kapitel 24 i socialtilsynenes opgørelse, som omhandler borgere med demens.

Det betyder endvidere, at det ikke kan udelukkes, at der kan være et overlap mellem indberetnin-

ger som indgår i opgørelsen på handicapområdet, som også indgår i opgørelsen over kommuner-

nes indberetning af magtanvendelser på demensområdet.

Selvom socialtilsynene også modtager indberetninger efter kapitel 24b indgår de ikke i opgørelsen

for handicapområdet, da målgruppen for kapitel 24b er personer med psykisk nedsat funktions-

evne, der er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svæk-

kelse.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Opgørelsen for demensområdet omfatter indberetninger efter kapitel 24 og 24b, der er meldt ind

af kommunerne via den årlige spørgeskemaundersøgelse Her er kommunerne blevet bedt om kun

at medtage indberetninger efter kapitel 24, hvis magtanvendelsen relaterer sig til ældreområdet

(borgere med demens).

Handicapområdet

Figuren nedenfor viser, at der har været en stor stigning i antallet af indberettede magtanvendel-

ser på handicapområdet, idet der er sket mere end en fordobling i antal magtanvendelser fra

5.551 i 2019 til 13.127 i 2022. Særlig markant er stigningen på 57 pct. fra 2020 til 2021. Dette

kan skyldes, at Socialtilsyn Midt har haft en særlig opmærksomhed på indberetning af indgreb

uden lovhjemmel og derfor vejledt tilbuddene i at registrere og indberette hver gang, at fx en sele

eller alarm blev anvendt uden tilladelse, fremfor at indberette på et skema pr. måned, som er til-

fældet, når tilladelsen foreligger.

I det seneste år fra 2021 til 2022 har der også været en stig-

ning på 14 pct., men denne er dog mindre end i de øvrige år.

Figur 2: Det samlede antal indberettede magtanvendelser på handicapområdet fra 2019-2022

13.127

11.549

7.336

5.551

2019

2020

2021

2022

Kilde: Social- og Boligstyrelsens Auditfunktion. Tal for 2020 og 2021 er offentliggjort i Social- og Boligstyrelsens årsrapporter

om socialtilsynene 2021 og 2022. Der blev ikke lavet årsrapporter for indberetning efter de gamle regler. Derfor er tal for

2019 ikke tidligere offentliggjort. Tallene for 2022 bliver senere offentliggjort i årsrapport for 2022.

Demensområdet

Social- og Boligstyrelsens årsrapporter om socialtilsynene indeholder ikke en opgørelse over ind-

berettede magtanvendelser på demensområdet. Derfor anvendes resultaterne fra den årlige spør-

geskemaundersøgelse blandt landets kommuner. I spørgeskemaet til kommunerne er de bl.a. ble-

vet bedt om at tilkendegive antallet af indberettede magtanvendelser i 2019-2022 på demensom-

rådet. I spørgeskemaet er kommunerne blevet bedt om at foretage særskilte opgørelser for hhv.

handicap- og ældreområdet (borgere med demens). Opgørelsen her omfatter således indberetnin-

ger efter kapitel 24 og 24b for borgere, som kommunerne har defineret som tilknyttet ældreom-

rådet (borgere med demens). Det samlede antal indberettede magtanvendelser i de deltagende

kommuner er illustreret ved den blå søjle i figur 3 nedenfor. Således har kommunerne, der har

besvaret spørgeskemaet, modtaget i alt 1.750 indberetninger om magtanvendelse i 2019 og

2.442 i 2022. I læsningen af disse tal er det vigtigt at bemærke, at udviklingen over tid ikke nød-

vendigvis er et udtryk for det samlede antal indberettede magtanvendelser, idet der er forskel på,

hvor mange kommuner der har besvaret spørgeskemaet i 2020 til 2023.

Social- og Boligstyrelsen (2023): Årsrapport. Social- og Boligstyrelsens rapport om socialtilsynenes virksomhed i 2021.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

For at kunne sammenligne udviklingen i antal indberettede magtanvendelser over tid, har vi der-

for estimeret antallet af indberettede magtanvendelser i de kommuner, som vi ikke har modtaget

en opgørelse fra (metoden for estimeringen er beskrevet yderligere i afsnit 3.1 og bilag 1).

Nedenfor præsenteres resultaterne fra den estimeringsmetode, som vi vurderer, behandler det

indsamlede data mest objektivt og på den måde er mest tro over for den indretningspraksis, der

er i de enkelte kommuner. Det er dog vigtigt at understrege, at der ikke er én rigtig metode til

estimering af antal indberettede magtanvendelser. Samtidig afhænger resultaterne i høj grad af

en række valg i forhold til identificering og håndtering af afvigelser, idet der er tegn på, at kom-

munernes indberetningspraksis er forskellig på tværs af kommuner og over tid i den enkelte kom-

mune (se bilag 1). Derfor vil der være en vis usikkerhed forbundet med den samlede opgørelse.

Derudover antages det i estimeringen, at antallet af indberettede magtanvendelser pr. borger er

på samme niveau i henholdsvis de kommuner, der har besvaret spørgeskemaerne, og de kommu-

ner, der

ikke

har besvaret spørgeskemaerne.

Med disse forbehold in mente viser den anvendte estimeringsmetode, at der på demensområdet i

2019 blev indberettet ca. 2.655 magtanvendelser og ca. 3.447 i 2022. Generelt tyder det således

på, at antallet af indberetninger på demensområdet er steget fra 2019 til 2022, som det også var

tilfældet på handicapområdet. Stigningen har dog været mindre markant på 30 pct. I de mellem-

liggende år (2020 og 2021) ligger det estimerede antal indberettede magtanvendelser dog mar-

kant højere end i 2019 og 2022.

Figur 3: Det estimerede antal samlede indberetninger af magtanvendelser fra 2019-2022 på demensområdet

5.281

1.281

5.819

1.912

3.907

2.655

905

1.750

2019

4.000

3.447

1.005

2.442

2020

2021

2022

Spørgeskema

Estimering

Note: Der indgår besvarelser fra 67 (2019), 81 (2020), 86 (2021) og 58 kommuner (2022). For de resterende hhv. 21, 17, 12

og 40 kommuner er antal indberetninger estimeret, så estimeringen af antal indberettede magtanvendelser i alle år dækker

over 98 kommuner. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

4.2

Kvaliteten i indberetning af magtanvendelser

I dette afsnit præsenteres kommunernes vurdering af kvaliteten i indberetningerne af magtanven-

delser. Resultaterne baserer sig på spørgeskemaundersøgelsen blandt landets kommuner og om-

handler både handicap- og demensområdet.

Figur 4 neden for viser, at hovedparten (59 pct.) af de kommuner, der har svaret på spørgeske-

maet i 2023, vurderer, at antallet af indberetninger på handicapområdet i 2022 er på niveau med

det faktiske antal. Stort set alle (39 pct.) i den tilbageværende gruppe af kommuner vurderer, at

det faktiske niveau er højere end det indberettede. Sammenlignes kommunernes vurdering af

indberetningerne i 2022 med de øvrige år, er der en svag tendens til, at andelen af kommuner,

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

der vurderer, at det faktiske niveau er højere, er blevet større i 2022. Overordnet set er der dog

ikke sket en markant ændring over tid i kommunernes vurdering på handicapområdet.

På demensområdet er der til gengæld en tendens til, at en større andel af kommunerne vurderer,

at det faktiske antal magtanvendelser er højere end det indberettede. Således vurderer 66 og 72

pct. af kommunerne, at det faktiske antal var højere i henholdsvis 2021 og 2022. Til sammenlig-

ning var det kun 57 pct. af kommunerne, der vurderer, at det var tilfældet om indberetningerne i

2019. I hele perioden fra 2019-2022 er det kommunernes vurdering, at uoverensstemmelsen

mellem det faktiske antal magtanvendelser og det indberettede antal er større på demensområ-

det, sammenlignet med handicapområdet.

Figur 4: Stemmer antallet af indberetninger efter din vurdering overens med det faktiske antal magtanvendelser

foretaget over for kommunens borgere?

2022 (n=57)

2021 (n=87)

2020 (n=79)

2019 (n=67)

28%

31%

39%

43%

72%

66%

61%

57%

Handicapområdet

Ældreområdet

2022 (n=59)

59%

67%

63%

69%

Antallet er lavere

På niveau

Antallet er højere

39%

32%

33%

31%

2021 (n=85) 1%

2020 (n=81)

2019 (n=72)

Note: De kommuner, der ikke har kunnet adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5,

12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

De kommuner, som i ovenstående figur vurderer, at det faktiske antal er højere end det indberet-

tede, er efterfølgende blevet bedt om at vurdere omfanget af ikke-indberettede magtanvendelser

(figur 5). På baggrund af kommunernes umiddelbare vurdering er det faktiske antal i 2022 ca. 54

pct. højere for demensområdet og ca. 50 pct. højere for handicapområdet. Selvom en større an-

del af kommunerne siden 2019 har vurderet, at uoverensstemmelsen mellem det faktiske og det

indberettede antal er blevet større, ligger deres efterfølgende vurdering af, hvor meget højere det

faktiske niveau er, forholdsvist stabilt i alle årene (54-61 pct.). På handicapområdet finder vi den

modsatte tendens, idet vurderingen af, hvor meget højere det faktiske antal er, er steget fra 38

pct. i 2019 til 50 pct. i 2022.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 5: Hvor meget højere vurderer du, at det faktiske antal af magtanvendelser var i 2019/2020/2021/2022,

sammenlignet med det indberettede antal?

2022 (n=41)

2021 (n=57)

2020 (n=48)

2019 (n=38)

54%

62%

60%

61%

Handicapområdet

Ældreområdet

2022 (n=23)

2021 (n=27)

2020 (n=27)

2019 (n=22)

Det indberettede antal

50%

46%

42%

38%

100%

Det faktiske antal er dobbelt

så højt eller højere

Note: Spørgsmålet er kun stillet til de kommuner, der har svaret, at ’antallet er højere’. De kommuner, der ikke har kunnet

adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5, 12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020,

2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

I kvalitative interviews med både ledere og medarbejdere udtrykkes forventning om, at der er

sket en stigning i antallet af indberetninger grundet ændring i lovgivning for magtanvendelser.

Konkret beskriver medarbejdere på både handicap- og demensområdet, at de reviderede magtan-

vendelsesregler har givet anledning til en øget refleksion over, hvorvidt der i en given situation

anvendes magt eller ej. Medarbejdere oplever, at der er flere forskellige typer af indberetnings-

skemaer, som hvert indeholder forskellige felter, der skal udfyldes. Dette betyder, at dokumenta-

tionen bliver mere konkret og skaber en øget opmærksomhed på indberetningsprocedurer og

magtanvendelser generelt. Det gælder blandt medarbejdere og ledere på handicap- og demens-

området

Foruden antallet af indberetninger er kommunerne også blevet bedt om at vurdere kvaliteten af

indberetningsskemaerne, herunder om skemaerne indeholder de påkrævede oplysninger (figur 6).

Generelt viser figuren, at over halvdelen af kommunerne (56 pct.) i høj eller meget høj grad ople-

ver, at skemaerne på handicapområdet indeholder de påkrævede oplysninger. Denne vurdering

har ligget nogenlunde stabilt siden 2019 og i hele perioden været højere, sammenlignet med de-

mensområdet, hvor kun 42 pct. af kommunerne i 2023 svarer i høj eller meget høj grad. Både på

handicap- og demensområdet svarer en stor gruppe af kommunerne (32 pct.), at skemaerne i no-

gen grad indeholder de påkrævede oplysninger i 2022.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 6: I hvilken grad indeholder skemaerne de påkrævede oplysninger?

2022 (n=57)

18%

13%

16%

32%

36%

38%

36%

28%

34%

14%

13%

10%

Ældreområdet

Handicapområdet

2021 (n=87)

2020 (n=78)

2019 (n=67)

2022 (n=59)

2021 (n=86)

2020 (n=81)

2019 (n=72)

Slet ikke

I mindre grad

32%

31%

38%

33%

I nogen grad

46%

40%

35%

47%

I høj grad

10%

17%

16%

11%

I meget høj grad

Ved ikke

Note: De kommuner, der ikke har kunnet adskille områderne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5,

12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021, 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

De kommuner, der i ovenstående figur har svaret ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’, er

blevet bedt om at tilkendegive, hvilke oplysninger tilbuddene typisk mangler at beskrive (figur 7).

På tværs af de to områder er det særligt ’beskrivelse af selve indgrebet’, ’beskrivelse af indsatser,

der kan forebygge lignende situationer’, ’inddragelse af borgeren’ og ’beskrivelse af plan for op-

følgning’, som tilbuddene ifølge kommunerne mangler at beskrive. Der er dog en generel tendens

til, at en mindre andel af kommunerne krydser de oplistede oplysninger af i spørgeskemaet. Det

kan være et udtryk for, at når kommunerne oplever, at der mangler oplysninger, drejer det sig

om færre manglende oplysninger end tidligere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 7: Hvilke påkrævede oplysninger er det typisk, tilbuddene mangler at beskrive?

Handicapområdet

27%

25%

35%

23%

25%

Demensområdet

34%

32%

61%

43%

39%

49%

71%

15%

32%

27%

39%

38%

33%

42%

68%

17%

11%

14%

15%

14%

13%

15%

10%

17%

14%

20%

29%

39%

2022

2021

2020

2019

Beskrivelse af selve indgrebet

56%

61%

Beskrivelse af indsatser, der kan

forebygge lignende situationer

59%

83%

Inddragelse af borgeren

10%

21%

Beskrivelse af plan for opfølgning

18%

16%

56%

72%

Andet

13%

15%

32%

29%

Oplysninger om borgeren

14%

21%

14%

16%

19%

Oplysninger om typen af indgreb

Beskrivelse af borgerens reaktion*

46%

Oplysninger om dato, tid og sted

Oplysninger om tilbuddet og

involverede medarbejdere

* I 2019 var valgmuligheden formuleret som ’udtalelser fra borgere’.

Note: Spørgsmålet er kun stillet til de kommuner, der har svaret ’slet ikke’, ’i mindre grad’ eller ’i nogen grad’ i Figur 6. Nogle

af svarmulighederne var ikke tilgængelige i 2019. Det har været muligt for kommunerne at krydse flere valgmulighederne af,

hvorfor søjlerne ikke summerer til 100 pct. For handicapområdet er n=28, 37, 44, 28 i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. For

demensområdet er n=36, 41, 44, 28 i hhv. 2019, 2020, 2021 og 2022. De kommuner, der ikke har kunnet adskille områ-

derne i deres besvarelser, fremgår ikke af figuren. Det drejer sig om 5, 12, 5 og 8 kommuner i hhv. 2019, 2020, 2021, 2022.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

Blandt interviewpersoner i de kvalitative interviews er der forskellige opfattelser af indberetnings-

skemaernes kvalitet og anvendelighed. Iblandt caselokationerne ses der flere eksempler på, at

det er svært at opbygge kompetencer i forhold til indberetning, når der er få magtanvendelser det

pågældende sted.

Tilsynsførende på socialområdet påpeger, at skemaerne giver anledning til tvivl på trods af, at det

er tydeligt kommunikeret og specificeret, hvad skemaerne skal bruges til. Selv påpeger nogle so-

cialtilsyn, at registreringsopgaven stadig er ny for mange, og at den giver anledning til meget ad-

ministrativt ekstraarbejde i hverdagen. Derudover oplever et socialtilsyn også, at der til tider op-

står uklarheder om specifikke paragraffer i skemaet – særligt i forbindelse med afværgehjælp og

specifikationer af målgrupper såsom alkoholdemens. Her oplever socialtilsynet, at paragrafferne

er uklare, hvorfor personalet i praksis ikke altid får registeret korrekt i den konkrete situation.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

IMPLEMENTERING AF DE REVIDEREDE

MAGTANVENDELSESREGLER

Hovedpointer om implementering af de nye magtanvendelsesregler



Ledere oplever generelt at have fået tilstrækkelig kompetenceudvikling, mens der ses et

betydeligt forbedringspotentiale blandt medarbejderne, hvor færre angiver at have mod-

taget opkvalificering.

Både ledere og medarbejdere vurderer, at opkvalificering af medarbejdere bedst sikres

gennem løbende genbesøg og genopfriskning af reglerne, hvor drøftelser tager udgangs-

punkt i de enkelte borgere.

Ledere vurderer, at de i høj grad har kompetencerne til at understøtte arbejdet med

magtanvendelser. Medarbejdernes kompetenceniveau vurderes (af både ledere og medar-

bejdere) til at være lavere.

En mindre andel af lederne vurderer, at det er nødvendigt at omsætte de reviderede reg-

ler til lokale retningslinjer. Vurderingen er i stedet, at kompetenceudvikling af medarbej-

dere bedst sikres gennem lokale drøftelser af konkrete gråzoner i form af tvivlsspørgsmål

om håndteringsmuligheder relateret til de enkelte borgere.

Kvalitative data indikerer, at der er en del variation i forhold til medarbejdernes opkvalifi-

cering både i forhold til typen og omfanget af kompetenceudviklingen.

Kvalitativ data indikerer, at introduktionen til de reviderede magtanvendelsesregler typisk

foregår som en del af et introduktionskursus eller e-learning, hvor nye medarbejdere sik-

res viden om reglerne.



Dette kapitel handler om, hvordan de reviderede magtanvendelsesregler er blevet implementeret

på de lokationer, hvor magtanvendelsesreglerne finder anvendelse, samt om medarbejdernes op-

levelse af kompetenceudvikling og opkvalificering Kapitlet er baseret på resultater fra spørgeske-

maet til ledere og medarbejdere samt indsigter fra dybdestudier på i alt 12 casebesøg (seks botil-

bud og seks plejecentre).

5.1

Opkvalificering og løbende kompetenceudvikling i de reviderede regler

Figur 8 nedenfor viser, at mere end syv ud af ti ledere (74 pct.) i 2022 har modtaget opkvalificering

i de reviderede magtanvendelsesregler. Det gør sig dog kun gældende for fire ud af ti medarbejdere

(40 pct.) i undersøgelsen.

Figur 8: Andel af ledere og medarbejdere, der har modtaget opkvalificering i de reviderede magtanvendelsesreg-

ler

74%

Ledere

62%

40%

Medarbejdere

43%

48%

(n=110)

(n=97)

(n=142)

(n=198)

(n=341)

(n=421)

2022

2021

2020

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Data fra den kvalitative dataindsamling understøtter disse fund fra spørgeskemaundersøgelsen.

Her har alle ledere på tværs af botilbud og plejecentre sørget for at blive opkvalificeret i de revi-

derede regler. Det er sket gennem deltagelse på konference, modtagelse af informationsbreve og

undervisningsmateriale, som lederne selv har orienteret sig i. Opkvalificeringen er således i høj

grad sket ved, at lederne selv har tilegnet sig materialet.

I forhold til opkvalificeringen af medarbejderne bekræfter de kvalitative fund resultatet fra spør-

geskemaundersøgelsen. Her kan flere medarbejdere i de kvalitative interviews ikke huske, om de

er blevet opkvalificeret, mens andre er blevet opkvalificeret gennem informationen og drøftelse på

lokale temamøder eller lignende. Der er dog en del variation i forhold til medarbejdernes opkvali-

ficering både i forhold til typen og omfanget af kompetenceudvikling. En leder fra et botilbud på-

peger, at det kan være svært at opkvalificere medarbejderne i de reviderede regler, da de fleste

medarbejdere tænker, at de allerede kender reglerne godt og derfor ikke er lydhøre over for de

nye nuancer i reglerne på området. Desuden er der også en del ufaglærte medarbejdere ansat,

nogle i kortere vikariater, hvor man ikke kan forvente samme kompetenceniveau. Derudover sik-

res en dybdegående forståelse af de reviderede regler sjældent ved afholdelse af et enkelt møde

eller informationsmail, da der i den konkrete udmøntning af reglerne gennem pædagogisk praksis

kan være mange tvivlsspørgsmål.

I forhold til at klæde nye medarbejdere på er praksis på tværs af botilbud og plejecentre, at intro-

duktion til de reviderede magtanvendelsesregler typisk er lagt ind i et introducerende kursus eller

e-læring, som sikrer, at nye medarbejdere får viden om magtanvendelsesreglerne. Ud over den

grundlæggende introduktion til de reviderede magtanvendelsesregler er en central pointe, der

fremhæves på tværs af botilbud og plejecentre, at den egentlige læring ligger i løbende at have

fokus på at genopfriske magtanvendelsesreglerne og knytte det an til den pædagogiske praksis.

Dette kan fx gøres fast på teammøder, hvor reglerne drøftes med udgangspunkt i enkelte bor-

gere, og i de konkrete situationer, der opstår i praksis. Implementeringen af de reviderede regler

er således ikke klaret ved et enkelt kursus, men er et vedvarende fagligt arbejde. Det skyldes

især, at der kan være mange gråzoner i forbindelse med tolkningen af reglerne, og at udmøntning

af reglerne er tæt knyttet an til de enkelte borgere, deres adfærd og kognitive niveau. Læring om

gråzonerne – herunder tvivl omkring målgrupper, reglernes anvendelse ifm. somatiske sygdomme

mv. - er mulig, men kræver, at der sættes tid af lokalt til faglige drøftelser af reglerne i relation til

den enkelte borger og forebyggelse, og hvordan en magtanvendelse udføres bedst, hvis der skulle

opstå situationer, der kræver det.

Opsummerende viser analysen således, at ledere

generelt oplever at have fået tilstrækkelig kom-

petenceudvikling, mens der ses et betydeligt for-

bedringspotentiale blandt medarbejdere, hvor

flere medarbejdere på de besøgte botilbud og

plejecentre ikke kan redegøre for de specifikke

regler i den nye lovgivning. Det understøttes af

spørgeskemaundersøgelsen, hvor under halvde-

len af medarbejderne mener at have modtaget

kompetenceudvikling i forhold til de reviderede

regler. Data indikerer således behov for i højere

grad at sætte ind med tid og fokus på det enkelte

botilbud og tage udgangspunkt i lokale praksisek-

sempler.

Man kan se det på blikket, og vi kender ham

så godt. Der kan være optræk til konflikt,

og så finder vi en forebyggende løsning,

som vi ved, giver ham ro. Det kunne fx være

et tæppe eller en tung vest, der giver ro.

Musik og kaffe. Kaffe er altid godt.

Sosu-assistent på plejecentre

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Dog varierer behovet for kompetenceudvikling på de besøgte bosteder og plejecentre ud fra bebo-

ernes støttebehov og antallet af magtanvendelser. På de plejecentre og botilbud, hvor der er me-

get få magtanvendelser, vurderer ledere og medarbejdere, at der ikke er behov for yderligere

kompetenceudvikling, da medarbejderne sjældent står i situationer, hvor der er behov for at

kende reglerne. I stedet findes en mappe med udførlig beskrivelse af reglerne samt en lokal vi-

densperson, der kender reglerne i detaljer. På andre bosteder (blandt de besøgte caselokationer

var det primært på handicapområdet) kan man fx have mange udadreagerende borgere, og der

er derfor behov for, at en stor del af medarbejderne har kompetencer til at kunne håndtere de

konfliktfyldte situationer. I den forbindelse fremhæves det løbende arbejde med faglige refleksio-

ner, dialog og genopfriskning af reglerne som den rette måde at gøre det på. Det begrundes med,

at det ikke er viden om den specifikke lovgivning, men refleksionen i forhold til udmøntningen re-

lateret til bostedets egne borgere, der er afgørende for den gode implementering. I forlængelse

heraf er det heller ikke muligt at konkludere, hvilke implementeringstilgange der sikrer det rette

kendskab til reglerne, da lokale forskelle har betydning for, hvor ofte der foretages magtanven-

delse, og dermed hvordan reglerne implementeres mest hensigtsmæssigt.

I de kvalitative dybdestudier ses der eksempler på botilbud og plejecentre, hvor der er meget få

magtanvendelser, hvorfor der ikke er et bredt behov blandt medarbejdere for kompetenceudvik-

ling. Problemstillingen her håndteres også gennem personaleplanlægningen, hvor man er op-

mærksom på kun at sende erfarent personale ind til de borgere, hvor sandsynligheden for at

skulle gøre brug af en magtanvendelse er størst. En tværgående pointe på tværs af botilbud og

plejecentre er, at det er vigtigt at sikre et indgående kendskab til den enkelte borger såvel som

deres signaler og vaner, da dette kendskab bidrager til at forebygge magtanvendelse.

I boksen nedenfor fremgår to eksempler på kompetenceudvikling af medarbejdere, der

er gennemført i forbindelse med de reviderede magtanvendelsesregler.

Eksempler på kompetenceudvikling

Eksempel 1:

På et botilbud har de haft et tæt samarbejde med kommunens jurister på socialområdet,

som har været ude at undervise medarbejderne i de reviderede regler. Det foregik som en temadag, hvor

der blev undervist i de nye regler, og hvor der efterfølgende var drøftelser af tolkningen af reglerne med

udgangspunkt i lokale cases. Derudover har de udviklet korte how-to-guides i forhold til, hvordan magtan-

vendelser indberettes rigtigt. Derudover tager de løbende magtanvendelsesreglerne op på personalemø-

der, hvor de drøfter fortolkningen af reglerne med udgangspunkt i lokale eksempler.

Eksempel 2:

På et botilbud arbejder de med en tretrinsraket for kompetenceudvikling af personale: 1) Alle

nyansatte præsenteres på et introduktionsmøde for reglerne om magtanvendelse, hvorefter man inden 14

dage skal gennemføre e-læringskurser om reglerne, 2) Alle nyansatte deltager i introundervisningsforløb,

hvor magtanvendelsesreglerne introduceres, 3) Fire gange årligt deltager alle medarbejdere i et heldags-

kursus, der handler om reglerne for magtanvendelse, skjult magt, indberetninger af magtanvendelse samt

hændelsesanalyser af magtanvendelser. Derudover har botilbuddet etableret en styregruppe, som følger

og sikrer kvalitet og implementering i omsætning af magtanvendelsesreglerne.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

5.2

Lederes og medarbejderes vurdering af egne kompetencer

Ledere vurderer generelt, at de i høj grad har tilstrækkelige kompetencer til at håndtere opfølgning

på magtanvendelser og understøtte medarbejdere, så de kan forebygge og håndtere magtanven-

delsessituationer (figur 9). Ligesom de to foregående år er det stadig ledernes evne til at forstå og

fortolke de nuværende regler, som lederne i 2022 vurderer sig en smule lavere på, sammenlignet

med de øvrige kompetencer. På tværs af de fire kompetencer, som fremgår af nedenstående figur,

er der i 2022 en svag tendens til, at ledere generelt vurderer deres kompetencer en smule højere

end i de to foregående års undersøgelser.

Figur 9: Lederes vurdering af, om de har tilstrækkelige kompetencer i forbindelse med at …

4,1

… forstå og fortolke nuværende regler

3,8

… understøtte medarbejdere, så de kan forebygge

magtanvendelser og håndtere konflikter, inden de udvikler

sig

4,3

4,0

4,1

4,3

3,9

4,0

4,4

… håndtere opfølgning på magtanvendelsen

4,1

4,2

Slet ikke

I mindre

grad

2022

I nogen grad

I høj grad

(n=105)

(n=91)

(n=133)

(n=104)

(n=92)

(n=135)

(n=105)

(n=92)

(n=137)

(n=106)

(n=91)

(n=136)

I meget

høj grad

… understøtte medarbejdere, så de kan håndtere en

situation, hvor det er nødvendigt at anvende magt

2021

2020

Note: Respondenter, der har svaret ’ikke relevant’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor an-

tallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.

Figur 10 viser, i hvor høj grad medarbejderne har de tilstrækkelige kompetencer til at forstå, fore-

bygge og håndtere magtanvendelser. Dette er vurderet både ud fra medarbejderes eget perspek-

tiv og fra lederes perspektiv. Overordnet set stemmer lederes og medarbejderes vurdering i høj

grad overens med hinanden. Ligesom med ledernes kompetencer (figur 9) er det også medarbej-

dernes evne til at forstå og fortolke de reviderede magtanvendelsesregler, som vurderes lavest

både blandt medarbejdere selv og ledere. Dette bekræftes også af det kvalitative materiale, hvor

gråzonerne i udmøntningen af reglerne fremhæves på tværs af de besøgte lokationer som et ud-

fordrende aspekt. Derudover er der, baseret på tilgængelige datamateriale, ikke tegn på, at med-

arbejderes kompetencer har udviklet sig substantielt over tid.

Medarbejderes kompetencer vurderes således (af både medarbejderne selv og af ledere) lavere

end lederes kompetencer i relation til at forstå og fortolke samt forebygge og håndtere de kon-

krete situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt. Det ligger naturligt i forlængelse af de

tidligere analyser, der viser, at medarbejdere i mindre grad end ledere har modtaget kompeten-

ceudvikling i de reviderede regler.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 10: Lederes og medarbejderes vurdering af, om de (medarbejderne, red.) har tilstrækkelige kompetencer i

forbindelse med at …

Ledere

3,6

3,4

4,3

4,1

4,2

4,0

3,8

4,1

3,8

2022

2021

2020

Medarbejdere

3,5

3,4

3,9

3,7

3,8

3,7

3,8

3,7

… forstå og fortolke nuværende regler

… forebygge magtanvendelser og

håndtere konflikter, før de udvikler sig

… håndtere en situation, hvor det er

nødvendigt at anvende magt

… håndtere opfølgning på

magtanvendelsen

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er ble-

vet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022. Respon-

denter, der har svaret ’ikke relevant’ eller ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respon-

denter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

5.3

Omsætning af reglerne til lokale retningslinjer

Figur 11 viser, at fire ud af ti ledere (40 pct.) i 2022 vurderer, at det slet ikke eller i mindre grad

har været nødvendigt at opdatere eller udarbejde nye retningslinjer efter revision af magtanven-

delsesreglerne. Dette resultat stemmer overens med resultaterne fra 2020 og 2021, hvor hen-

holdsvis 46 og 35 pct. af lederne svarer slet ikke eller i mindre grad. Der er dog en mindre gruppe

af ledere (24 pct.), som i 2022 svarer, at de reviderede retningslinjer i høj eller meget høj grad

har krævet opdatering eller udarbejdelse af nye retningslinjer. Nogenlunde samme andel ses i

2020 og 2021 på henholdsvis 18 og 25 pct.

Figur 11: Har det været nødvendigt at opdatere eller udarbejde nye interne retningslinjer, efter de reviderede

magtanvendelsesregler er trådt i kraft?

2022 (n=110)

19%

21%

27%

19%

2021 (n=97)

10%

25%

29%

13%

12%

2020 (n=142)

22%

24%

28%

13%

Ved ikke

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.

I det kvalitative materiale fra 2022, og også de foregående år, ses der ingen eksempler på, at bo-

tilbud eller plejecentre har udarbejdet lokale retningslinjer for magtanvendelse, gældende for eget

tilbud. De kvalitative data understøtter således resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, hvor

den største andel af lederne ikke vurderer det nødvendigt at udarbejde nye interne retningslinjer,

efter de reviderede magtanvendelsesregler er trådt i kraft.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Den enkelte kommune har typisk udarbejdet retningslinjer for magtanvendelser, som de enkelte

botilbud eller plejecentre har liggende på deres intranet, hvor der fx er udspecificeret retningslin-

jer for, hvem der har ansvar for hvilke dele af processen samt frister for indberetningen af magt-

anvendelser til kommunen. Medarbejdere kan tilgå retningslinjerne på intranettet, og de genbesø-

ges nogle steder i forbindelse med teammøder el.lign. Der ses således ingen eksempler på, at de

reviderede regler er blevet omsat til nye lokale retningslinjer ud over de overordnede kommunale

retningslinjer.

Et botilbud har udarbejdet en kort guide, der specifikt uddyber, hvordan man dokumenterer

magtanvendelser i det lokale journalsystem. Et behov, der også italesættes af et andet bo-tilbud,

der påpeger, at medarbejdere kan være udfordret i forhold til den skriftlighed, der er i forbindelse

med at registrere og indberette magtanvendelsen. De har mange ufaglærte ansat, som kan op-

leve det udfordrende at skulle udfylde de skriftlige skemaer og indberette magtanvendelsen. Boti-

lbuddet peger på, at man med fordel kunne tænke i alternative løsninger til dokumentation og

indberetning af magtanvendelser, fx diktafon, lydfiler el.lign., så indberetningen kan klares

mundtligt. Derudover påpeges det af flere medarbejdere, at registrerings- og indberetningspro-

cessen kan opfattes lidt besværlig. Dette særligt set i lyset af, at der nogle steder kan gå længere

tid imellem magtanvendelserne og derfor også længere tid imellem, at medarbejderne skal ud-

fylde registreringsskemaerne og indberette magtanvendelsen til personalelederen.

Flere medarbejdere på tværs af botilbud og ple-

jecentre påpeger, at overordnede retningslinjer

på botilbudsniveau ikke bidrager meget til at

omsætte reglerne i praksis. Lokale retningslinjer

Der vil altid være gråzoner, lige meget hvor

giver nogle gode rammer for den overordnede

skarpt man tegner reglerne op. Men vi er

brug af reglerne, fx frister for at indberette

gode til at snakke om gråzonerne: Hvornår

magtanvendelser, overordnet beskrivelse af reg-

er det nødvendigt at gribe ind? Og hvornår

lerne m.m. Men ellers er vurderingen, at ret-

er det en guidning?

ningslinjerne er alt for generelle i forhold til at

kunne sætte retning for den konkrete udmønt-

Pædagog på botilbud

ning af reglerne i den pædagogiske praksis. Det

skyldes, at borgerne og deres problemstillinger

er vidt forskellige, og der derfor ikke kan nedfæl-

des lokale retningslinjer, der kan guide medarbejderne i de forskellige situationer, som er meget

kontekstspecifikke.

5.4

Fremmende og hæmmende faktorer for implementering

Fremmende faktorer

Generelt oplever medarbejderne, at der er stor

forskel på at lære at forstå selve lovgivningen og

at udmønte reglerne i praksis. Frem for generelle

råd efterspørger medarbejderne håndgribelige

værktøjer, der er praksisnære og afspejler den

virkelighed, medarbejderne oplever lokalt. Efter-

spørgslen på

praksisnære eksempler

går igen

på tværs af plejecentre og botilbud i den kvalita-

tive dybdeundersøgelse. På tværs af de delta-

gende lokationer i dybdeundersøgelsen tilkende-

giver ledere og medarbejdere, at et flowchart,

der er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen, og

som visuelt illustrerer, dels hvornår en given

handling er en magtanvendelse, dels hvad der

Det, der fremmer, er casebeskrivelser. Fx i

det nye materiale er der eksempler, man

kan forholde sig til. Det kan hurtigt blive

tørt, og man bliver i tvivl. En historie om en

eller anden, gør, at man bedre kan huske

det. De er gode de der cases.

Leder på botilbud

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

gælder inden for forskellige lovgivninger, er meget anvendeligt. Det giver et godt kendskab til og

overblik over reglerne. Trods dette flowchart efterspørger flere medarbejdere praksiseksempler,

som styrker deres evne til at fortolke de nuværende regler i deres hverdag. Ifølge medarbejderne

vil det styrke deres kompetencer til at definere og håndtere det, de oplever som gråzoner. Det

handler bl.a. om hvilke borgere magtanvendelsesreglerne gælder for, og håndteringen af magtan-

vendelsesregler samtidig med anden lovgivning for området. Medarbejderne har i det hele taget

fokus på, at viden skal være letforståelig og tilgængelig. Dette kunne fx understøttes via korte vi-

deofilm, der vil lette formidlingen af reglerne lokalt.

Ledelsen på et enkelt botilbud fremhæver også

åbenhed og kultur

som en fremmende faktor for

implementeringen af de reviderede magtanvendelsesregler. Her har de lokalt arbejdet bevidst

med at skabe en mere åben kultur i forhold til deling af viden om magtanvendelser og indberet-

ningen af dem. Helt konkret har de udpeget en ansvarlig koordinator, som på tværs af botilbud-

dets mange huse og organisatoriske enheder skal ind over alle indberetninger af magtanvendelse.

Dette har sikret en større gennemsigtighed på tværs af botilbuddet i forhold til, hvordan man

håndterer og arbejder med magtanvendelse i de forskellige afdelinger samt omfanget af dem. Fx

havde de en afdeling, hvor der havde været en del magtanvendelser, som ikke blev registreret og

indberettet. Der var opstået en usund kultur i forhold til brugen af magt. En større åbenhed og

gennemsigthed på tværs af afdelinger, koblet med tydelige udmeldinger og opmærksomhed fra

ledelsen, kan være med til at fremme implementering af reglerne og fremme en god kultur i for-

hold til magtanvendelse.

Derudover fremhæves

høj faglighed

blandt medarbejderne også som en fremmende faktor i for-

hold til implementeringen af de reviderede regler. En leder på et botilbud vurderer, at høj faglig-

hed sikrer, at medarbejderne har en god forståelse af borgerne og deres kognitive udfordringer.

Dette er et godt udgangspunkt for at vurdere de forskellige konfliktsituationer i forhold til mulige

pædagogiske løsninger, inden det vurderes, om det er er nødvendigt at anvende magt.

Hæmmende faktorer

Af hæmmende faktorer for implementeringen fremhæves, at der er

flere lovgivninger på områ-

det

i form af regler på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet, som skal efterleves på

samme tid. Det er komplekst for medarbejderne at navigere i flere forskellige lovgivninger på

samme tid, når medarbejderne i dagligdagen skal vurdere de forskellige situationer. Derudover

fremhæves det på tværs af flere af de besøgte lokationer, at en

travl hverdag

kan være hæm-

mende for implementeringen af reglerne. Den gode implementering kræver tid til fælles faglig re-

fleksion, hvor der er mulighed for at drøfte den lokale udmøntning af reglerne i forhold til speci-

fikke borgere og de konfliktsituationer, der kan opstå. Det er disse lokale drøftelser, der klæder

medarbejderne på til at udmønte reglerne i en lokal kontekst, og som det derfor er afgørende, at

der prioriteres tid til.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Hovedpointer i forhold til implementering

Fremmende faktorer:



Skabe overblik over (evt. visuelt gennem et flowchart), hvornår en given handling er

en magtanvendelse eller ikke – samt de gældende regler inden for de forskellige lov-

givninger.



Praksisnære eksempler og casebeskrivelser styrker medarbejdernes evne til at for-

tolke regler og håndtere gråzoner om målgrupper i praksis i forhold til, hvordan de

skal vurdere den enkelte borger, hvilke pædagogiske greb de kan gøre brug af, og

hvornår der er brug for anvendelse af magt.



En åben kultur, hvor der er gennemsigtighed i forhold til brugen af magtanvendelse,

sikrer intern læring på tværs.



Høj faglighed blandt medarbejderne giver et godt udgangspunkt for at kunne forstå

borgeren og forebygge magtanvendelse.

Hæmmende faktorer:



Medarbejderne oplever, at der er meget lovgivning, de skal navigere i forhold til i de-

res pædagogiske praksis. Det opleves uoverskueligt at skulle navigere efter regler og

lovgivning på både sundheds-, arbejdsmiljø- og socialområdet på samme tid.



En travl hverdag, hvor der mangler ressourcer og tid til faglig refleksion i forhold til

lokal udmøntning af reglerne.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

KENDSKAB TIL OG FORSTÅELSE AF

MAGTANVENDELSESREGLERNE

Hovedpointer om kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne



Langt størstedelen af ledere og medarbejdere kender magtanvendelsesreglerne, men en

stor gruppe af dem giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar reg-

lerne giver. Tvivlen er generelt større blandt medarbejdere end ledere.

I den kvalitative dybdeundersøgelse peger ledere og medarbejdere på, at tvivlen særligt

opstår i tilfælde, hvor de skal balancere omsorgspligt og borgerens selvbestemmelsesret,

fx i hygiejnesituationer. Andre påpeger, at det er svært, når der er uoverensstemmelser

mellem forskellige typer af lovgivninger.



Dette kapitel handler om lederes og medarbejderes kendskab til og forståelse af de reviderede

magtanvendelsesregler. Kapitlet er baseret på resultater fra spørgeskemaet til henholdsvis ledere

og medarbejdere. Derudover indeholder afsnittet perspektiver fra de kvalitative dybdestudier,

hvor kendskab til og forståelse af magtanvendelsesreglerne belyses fra henholdsvis ledere, med-

arbejdere, tilsynsførende på social- og demensområdet og repræsentanter fra interesseorganisati-

onerne.

6.1

Kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler

Som det fremgår af figur 12 nedenfor, kender stort set alle af de adspurgte ledere (99 pct.) og

størstedelen af medarbejderne (86 pct.) i 2022 til de reviderede magtanvendelsesregler. Det vari-

erer blandt ledere og medarbejdere, hvor stort kendskabet til reglerne er. Blandt ledere angiver

lidt over halvdelen af dem (55 pct.), at de kender reglerne samt de beføjelser og ansvar, de giver,

mens lidt under halvdelen (44 pct.) kender reglerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser og an-

svar de giver. Tendensen blandt medarbejdere adskiller sig fra ledere, idet hovedparten af medar-

bejderne (52 pct.) kender reglerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar de giver, og kun

hver tredje (34 pct.) kender både reglerne samt beføjelser og ansvar. Sammenlignet med lederes

og medarbejderes besvarelser i 2020 og 2021, er der en svag tendens til, at tvivlen blandt re-

spondenterne i 2022 er en smule mindre end tidligere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 12: Lederes og medarbejderes kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler

Ledere

Kender reglerne og de

beføjelser/ansvar, de giver

55%

46%

49%

44%

48%

44%

2022

2021

2020

14%

13%

Medarbejdere

34%

24%

29%

52%

58%

53%

Kender reglerne, men er i tvivl om,

hvilke beføjelser/ansvar de giver

Hørt om reglerne, men kender ikke de

beføjelser/ansvar, de giver

Kender ikke reglerne

Note: Spørgsmålene er blevet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021

og 198 i 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Interviewene med ledere og medarbejdere viser samme tendens som data fra henholdsvis 2020

og 2021, hvor kendskabet til reglerne er størst blandt ledere, sammenlignet med medarbejdere.

Som det fremgår af figuren, er der en tendens til, at hovedparten af medarbejderne kender reg-

lerne, men er i tvivl om, hvilke beføjelser og ansvar de giver. De kvalitative dybdestudier bekræf-

ter denne tendens, hvor interviews med medarbejderne indikerer et overordnet kendskab til reg-

lerne, men ikke til specifikationerne i forbindelse med reglerne.

På tværs af de interviewede tilsynsførende ses en lignende tendens, hvor der overordnet er et ud-

bredt kendskab til de reviderede magtanvendelsesregler, men i mindre grad overblik over detaljer

og specifikationer i reglerne, fx målgruppebeskrivelserne.

På tværs af de interviewede repræsentanter fra interesseorganisationerne er kendskab til magtan-

vendelsesreglerne mindre. De interviewede repræsentanter har overordnet kendskab til de pro-

blemstillinger, der knytter sig til magtanvendelser i relation til de respektive målgrupper, organi-

sationerne repræsenterer. Dog har kun en mindre andel af de interviewede repræsentanter kend-

skab til indholdet af de reviderede magtanvendelsesregler.

6.2

Forståelse af de reviderede regler

Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelserne i 2020 og 2021 viser en svag tendens til, at le-

derne oplever de reviderede magtanvendelsesregler som mere forståelige end de gamle. Baseret

på ledernes besvarelse i 2022 tyder det på, at det ikke længere er tilfældet, og at de nuværende

og gamle regler opleves som lige forståelige. Blandt medarbejdere indikerer resultaterne den

modsatte tendens. Det vil sige, at medarbejdere – ligesom det var tilfældet i 2020 og 2021 – op-

lever de nuværende regler som en smule mere forståelige end de gamle regler.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 13: Lederes og medarbejderes vurdering af, om henholdsvis de nuværende og de gamle magtanvendelses-

regler er/var forståelige

Ledere

3,3

De gamle magtanvendelsesregler var

forståelige

3,3

3,4

3,3

De nuværende magtanvendelsesregler

er forståelige

3,7

Medarbejdere

3,2

3,1

3,6

3,5

3,4

2022

2021

2020

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er

ikke

blevet stillet, hvis respondenten har svaret ’kender ikke reglerne’ i Figur 12. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til

139 ledere i 2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Respondenter, der har

svaret ’ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af

spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Den kvalitative dybdeundersøgelse viser, at der på plejecentre/botilbud overordnet er kendskab til

de reviderede regler. Revisionen af reglerne har nogle steder bidraget til en bedre forståelse af,

hvornår et indgreb er en magtanvendelse. En leder nævner eksempelvis, at målgruppedifferentie-

ring i de reviderede regler har gjort det mere tydeligt, hvornår et indgreb kan kategoriseres som

en magtanvendelse i bestemte situationer over for bestemte borgere. Samtidig bliver det særligt

blandt medarbejdere fremhævet, at den øgede bevidsthed om og forståelse af magtanvendelses-

reglerne betyder, at gråzonerne i form af tvivl omkring målgrupper og tvivl om, hvilke regler der

gælderer mere tydelige, hvilket kan gøre det vanskeligt at fortolke reglerne i konkrete situationer.

Medarbejdere på tværs af plejecentre og botilbud oplever, at disse dilemmaer kan give anledning

til tvivl og frustration, da det kan være svært at navigere i, hvilke hensyn der bør veje tungest.

Analysens kvalitative data peger på, at det kan være en udfordring for både plejepersonale og le-

delse på både handicap- og demensområdet at forstå de reviderede regler – på trods af et ud-

bredt kendskab til reglernes overordnede for-

mål og hensigt. Det kommer eksempelvis til ud-

tryk, når medarbejdere på nogle plejecen-

tre/botilbud fremhæver, at reglerne er kom-

plekse og udfordrende at forstå – blandt andet

Langt de fleste tilbud ved, at der er kommet

grundet reglernes juridiske indhold i forhold til

ny lovgivning. Men hvis man spurgte, hvad

målgruppebeskrivelserne. Flere tilsynsførende

den gik ud på, så er jeg ikke sikker på, de

fremhæver også, at reglernes kompleksitet gør

kan forklare det.

det vanskeligt at forstå reglerne. En tilsynsfø-

rende fremhæver, at selv tilbudsledere har

Tilsynsførende på socialområdet

svært ved at omsætte lovteksten til praksis på

trods af, at der er støttemateriale tilgængeligt.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Flere af de interviewede tilsynsførende fremhæ-

ver vigtigheden af forståelse og kommunikation,

når det kommer til at omsætte magtanvendel-

sesreglerne korrekt i praksis. En tilsynsførende

Det er vigtigt at give dem en forståelse af,

fremhæver, at regelsættet i sig selv er en god

at magtanvendelse kan være nødvendig for

ting, men at det fortsat er nødvendigt at klæde

at vi kommer omkring omsorgspligten. Og

de medarbejdere på, som står med situationerne

endnu vigtigere, hvordan vi kan arbejde

i praksis. Samme socialtilsyn påpeger, at det er

forbyggende ind i det. Jeg oplever, at der

vigtigt at klæde medarbejderne godt på, så de

stadig er behov for at klæde medarbejderne

forstår mulighederne og begrænsningerne inden

på.

for reglernes rammer. Denne pointe bekræftes

blandt flere socialtilsyn, som overordnet oplever

Tilsynsførende på socialområdet

en tendens til, at nogle medarbejdere føler sig

udfordret i forsøget på at afbalancere hensynet

til omsorgspligten på den ene side og selvbe-

stemmelsesretten på den anden side. Selv påpeger flere tilsyn, at der er behov for bedre forstå-

else af reglerne. En tilsynsførende fortæller, at der er behov for øget fokus på metoder og ar-

bejdsgange til at forebygge magtanvendelser og imødekomme borgerens behov for pleje og om-

sorg. Den tilsynsførende oplever, at fokus er blevet større på den metodiske del af opgaven, hvil-

ket kommer til udtryk via øget fokus på undervisning og kursus til medarbejdere.

Analysens kvalitative data peger på, at reglerne

kan medføre dilemmaer for medarbejderne i de-

res daglige arbejde, fordi reglerne til tider for-

stås forskelligt og dermed praktiseres forskelligt.

Det er jo en her-og-nu vurdering ofte, og

En medarbejder på et plejecenter fremhæver, at

det er ikke altid noget, der kan planlægges.

hensynet til lovgivningen kan kollidere med den

Derfor må jeg stole på mig selv som fagper-

faglige vurdering i en konkret plejesituation.

son.

Flere medarbejdere fortæller i den sammen-

hæng, at der særligt i hygiejnesituationer opstår

Medarbejder på plejecentre

situationer, hvor medarbejdere oplever, at det

kan være vanskeligt at vurdere, hvornår det er

en magtanvendelse at foretage indgriben i bor-

gerens hygiejniske tilstand, og om dette kompromitterer borgerens værdighed. En medarbejder

på et plejecenter fortæller eksempelvis om en borger, som ofte har hygiejneproblemer og dermed

behov for særlig omsorg og hjælp i forbindelse med vask og tøjskift. Eksempelvis kan borgeren

have afføring på tøj og fingre, hvilket i medarbejdernes øjne er uværdigt og uhygiejnisk for alle

husets borgere og medarbejdere. Dog vil borgeren sjældent samarbejde om vask og tøjskift, hvil-

ket resulterer i, at medarbejdere eksempelvis må holde den ene hånd nede, mens den anden bli-

ver vasket. Medarbejderen fortæller, at det kan være en vanskelig situation, fordi behovet for om-

sorg i den konkrete situation kolliderer med den faktiske handling – nemlig ved magt at tilbage-

holde hånden.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Jeg tror, det har meget at gøre med relatio-

nen til borgeren. Det kan jo være, at du gør

det på én måde, fordi du har en relation,

men jeg ville ikke kunne gøre det på samme

måde, for så ville det være magt – selvom

det egentlig er de samme handling. Hvis

ikke man har relationen, så er det svært at

forklæde en kropslig handling på denne

måde.

Medarbejder på plejecentre

Flere medarbejdere fortæller om særlige metoder

og arbejdsgange, som de oplever befinder sig i

en gråzone mellem omsorg og magtanvendelse –

men som kan være nødvendige for at få borge-

ren til at samarbejde. Flere medarbejdere itale-

sætter selv dette som ’skjult magtanvendelse’,

fordi forsøget på at yde omsorg kan forklædes

gennem fx leg eller samtale. En medarbejder fra

et plejecenter fortæller eksempelvis, at en borger

ofte bliver udadreagerende i forbindelse med

tøjskift. Her har medarbejderne fundet ud af, at

de effektivt kan klæde borgeren af og på ved at

danse med borgeren på samme tid, da borgerens

fokus bliver afledt fra selve tøjskiftet.

Medarbejderen italesætter en problematik ved metoder som disse, da borgeren ikke er med på,

hvad der foregår i den konkrete situation. Omvendt fortæller medarbejderen også, at metoder og

arbejdsgange som disse kan være nødvendige for at forebygge en reel magtanvendelse og ned-

trappe en konflikt. Overordnet indikerer de kvalitative interviews, at der kan opstå udfordringer,

som må indtænkes i pædagogiske løsninger for at forebygge en magtanvendelse i praksis. Derfor

kan eksemplerne både afspejle gode eksempler på metoder og tilgange, der kan forebygge magt-

anvendelser i praksis, men samtidig udtrykker flere medarbejdere dog også en tvivl i forhold til

deres konkrete handlinger i henhold til magtanvendelsesreglerne.

Eksempler på medarbejderes oplevelser af gråzoner

Eksempel 1:

Der kan opstå gråzoner for medarbejdere i form af tvivl omkring reglerne i forhold til en bor-

gers hygiejne. Det kan fx være dilemmafyldt, hvornår og om medarbejdere skal gribe ind og anvende magt

til at hjælpe med bleskift, hvis en borger har modsat sig i flere dage. Et andet eksempel er, om medarbej-

dere skal hjælpe borgere i bad, hvis lugt er til gene for andre borgere og den ældres egen værdighed.

Eksempel 2:

Der kan ligeledes opstå tvivl for så vidt angår magtanvendelse i forbindelse med behandling af

somatiske problemer hos borgere. Eksempelvis har et botilbud oplevet, at en borger havde et sår, som

krævede behandling, hvilket borgeren ikke ønskede. Særligt somatiske sygdomme kan ifølge medarbejdere

udstille dilemmaet mellem omsorgspligt og omsorgssvigt.

Eksempel 3:

Et botilbud har oplevet, at det er vanskeligt at vurdere, om brugen af sele er en magtanven-

delse. Botilbuddet har en borger, der – hvis borgeren ikke er spændt fast i en sele – spiser ting, der kan

være sundhedsskadelige. Botilbuddet oplever det som en svær konflikt, om det er det rette at anvende en

sele, og dermed magt, af hensyn til borgerens sundhed.

Tilsynskonsulenter på social- og demensområdet beretter ligeledes fortsat om gråzoner i form af

tvivlsspørgsmål i krydsfeltet mellem lovgivning og faglig vurdering af omsorg i praksis. Derudover

oplever nogle tilsyn, at det kan være svært for medarbejdere i praksis at skelne mellem målgrup-

perne inden for magtanvendelsesreglerne. En tilsynskonsulent fortæller eksempelvis, at det kan

være vanskeligt for medarbejdere inden for psykiatrien at vurdere, hvornår en borger har varig og

betydelig nedsat funktionsevne, hvis en borger lider af en midlertidig psykisk sydom og dermed

ikke indgår under varigt nedsat funktionsevne. Derudover påpeger nogle tilsynskonsulenter en

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

problematik i forbindelse med at afgøre, hvem der har ansvaret for at vurdere en borgers funkti-

onsevne i disse tilfælde. Her oplever nogle tilsynskonsulenter, at der er tvivl i praksis om, hvorvidt

ansvaret ligger hos en læge eller hos tilbuddet selv.

Perspektiver fra interesseorganisationer

Blandt de interviewede repræsentanter fra interesseorganisationerne bliver konkrete mangler i

lovgivningen også fremhævet. Særligt bliver problematikker i forhold til

epilepsiområdet

på-

peget på tværs af interviewpersonerne.

Flere interviewpersoner oplever problematikker i forbindelse med magtanvendelsesreglerne i

relation til borgere med epilepsi – særligt i forbindelse med brug af video. Analysen viser, at

det findes problematisk, at døgninstitutioner og bosteder ikke har mulighed for at overvåge

børn og voksne med natlige anfald – medmindre de har generaliserede tonisk, kloniske anfald,

som fanges af en epilepsialarm. Det betyder, at medarbejdere på botilbud må lave fysisk

overvågning af borgere om natten. Herved kan man – ifølge interviewpersonen - risikere at

vække borgere af dyb søvn, hvilket kan fremprovokere et anfald, der i værste fald kan være

livsfarligt for borgeren.

Tilsynene melder ud, at det er ulovligt at overvåge på baggrund af forhåndsgodkendelser. Det

skaber usikkerhed hos personalet, fordi epilepsi er livsfarligt. Det er vigtigt, at anfald overvå-

ges, og at man er klar til at reagere på dem, når de kommer.

Repræsentant for interesseorganisation

De kvalitative interviews med repræsentanter fra interesseorganisationerne indikerer, at

denne manglende lovhjemmel til alternative måder at overvåge personer, som har epilepsi,

medfører, at medarbejdere på botilbud bliver usikre på, hvordan de skal efterleve reglerne og

samtidig sikre sikkerhed og sundhed for borgere med epilepsi. En interviewperson påpeger, at

usikkerheden resulterer i en ’handlingslammelse på bostederne’, fordi medarbejderne er

bange for at træffe en forkert beslutning – og dermed undgår helt at træffe dem.

Rambøll har i de kvalitative dybdestudier ikke talt med ledere og medarbejdere på botil-

bud/plejecentre om de reviderede reglers anvendelse konkret i relation til borgere med epi-

lepsi, da der ikke var nogle borgere med epilepsi på de udvalgte tilbud. Perspektiverne fra in-

teresseorganisationerne er ikke forholdt socialtilsynene, men enkelte tilsynsførende på social-

området fremhæver selv problematikkerne om den manglende lovhjemmel til at overvåge

borgere med epilepsi.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Perspektiver fra borgere

En interviewet borger på et demensplejecenter fremhæver, at medarbejderne ikke har meget

tid til at snakke med den enkelte borger, hvilket der er behov for. Det kan nogle gange føre

til, at borgere i afmagt siger grimme ting til medarbejderne og behandler dem dårligt, da fru-

strationerne bliver for store. Hvis der er mange vikarer, oplever borgere også, at de ikke kan

finde deres egne ting, da vikarerne ikke ved, hvor de skal sætte fx natpillerne om aftenen. De

manglende medarbejderressourcer kan føre til frustrationer og afmagt.

En anden borger, der bor på et botilbud for mennesker med udviklingshæmning, beskriver, at

der er meget udskiftning blandt personalet, så de ikke kan nå at få en relation til dem. Derud-

over er der mange vikarer i huset, hvilket gør, at mange af borgerne bliver utrygge. Det skif-

tende personale gør, at der lettere kommer konflikter. Nogle borgere reagerer ved at true per-

sonalet, andre går bare ind på deres værelse.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

OPLEVELSER OG RELEVANS AF DE REVIDEREDE REGLER

Hovedpointer om konsekvenser og relevans af de reviderede regler



Over halvdelen af ledere (68 pct.) og medarbejdere (52 pct.) vurderer i 2022, at de nu-

værende magtanvendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage om-

sorg for målgruppen.

Flere ledere og medarbejdere vurderer, at de nye magtanvendelsesregler styrker borge-

rens værdighed og selvbestemmelse, idet muligheden for fysisk guidning er med til at af-

værge magtanvendelser.

Flere aspekter i de reviderede regler for magtanvendelser er fordrende for et godt ar-

bejdsmiljø, fx fysisk guidning, og en lettere godkendelsesprocedure for brug af velfærds-

teknologi, da det bidrager til højere tryghed og faglig tilfredshed blandt medarbejderne.

Medarbejdere vurderer, at de reviderede regler har en positiv betydning for borgernes

trivsel og værdighed. Medarbejdere oplever, at borgere i højere grad føler sig set og hørt

og i mindre grad kommer til at lave ting, de senere vil blive kede af, da medarbejdere i

højere grad har redskaberne til at afværge det.

Forholdsvis få (6-15 pct.) vurderer, at reglerne enten giver flere eller færre muligheder,

end det er nødvendigt. Her nævnes af eksempler manglende handlemuligheder for at

kunne drage omsorg for borgeren, fx i forhold til hygiejne eller anvendelse af stofseler og

sengeheste.

Det er en udbredt praksis at have en fast procedure for opfølgning på magtanvendelser.

92 pct. af lederne bekræfter dette. Fokus er her på læring og fremtidig forebyggelse.



Dette kapitel handler om, hvilke konsekvenser ledere og medarbejdere oplever, at de reviderede

magtanvendelsesregler har, og hvorvidt de vurderer, at de reviderede regler er relevante og lever

op til formålet. Derudover vil der komme eksempler på anvendelsen af de reviderede regler, og

hvordan proceduren er for opfølgning efter en magtanvendelse. Kapitlet er baseret på resultater

fra spørgeskemaet til henholdsvis ledere og medarbejdere samt indsigter fra de kvalitative dybde-

studier.

7.1

Konsekvenser og relevans af de reviderede regler

Ledere og medarbejdere oplever i høj grad, at de reviderede magtanvendelsesregler beskytter bor-

gerens rettigheder og i næsten lige så høj grad, at reglerne tydeliggør, hvilke former for magtan-

vendelse tilbuddet må gøre brug af, samt at reglerne imødekommer de udfordringer, tilbuddet står

overfor (Figur 14).

Ledere og medarbejdere oplever imidlertid kun i nogen grad, at samarbejdet med pårørende for-

bedres med de nuværende regler. Det samme gør sig gældende for medarbejderes vurdering af,

hvorvidt de reviderede regler forbedrer arbejdsmiljøet på tilbuddet. På tværs af årene har der været

små variationer, men dog ingen substantielle forskelle.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 14: Lederes og medarbejderes oplevelse af, om de reviderede magtanvendelsesregler…

Ledere

4,2

3,9

3,7

3,6

3,7

3,5

3,4

3,3

3,1

3,0

2,9

2022

2021

2020

Medarbejdere

3,9

3,8

3,6

3,5

3,4

3,2

3,1

… beskytter borgerens rettigheder,

herunder deres selvbestemmelsesret

… tydeliggør, hvilke former for

magtanvendelsen tilbuddet må gøre

brug af

… imødekommer de udfordringer, som

tilbuddet står over for

… forbedrer det overordnede

arbejdsmiljø på tilbuddet

… gør det nemmere at samarbejde med

pårørende

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er

ikke

blevet stillet, hvis respondenten har svaret ’kender ikke reglerne’. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 139 ledere i

2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved

ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Det kvalitative data understøtter overordnet re-

sultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. På

tværs af de fire lokationer er oplevelsen, at de

reviderede magtanvendelsesregler ikke bare be-

Nogle gange opstår situationen bare plud-

skytter, men også styrker borgerens værdighed

seligt, og jeg er nødt til at holde lidt i hånd

og selvbestemmelsesret, idet vurderingen fra

for at få det til at lykkes. Forstå mig ret.

flere ledere og medarbejdere er, at de nye mulig-

Den der blidere magtanvendelse, der er

heder for fysisk guidning er med til at afværge

hurtigt overstået, og som gør, at det ikke

magtanvendelser. Det at man, modsat tidligere,

bliver så voldsomt et indgreb. Det er bare

har mulighed for at lægge en arm om borgeren

en væsentlig forskel med den nye hjemmel.

og guide vedkommende fysisk ud af en voldsom

situation, vurderes af flere at være med til at af-

Medarbejder på plejecenter

værge konfliktfyldte situationer. Under de tidli-

gere magtanvendelsesregler var situationen til ti-

der den, at man holdt sig selv tilbage i længere

tid for ikke at udføre en magtanvendelse. Det

kunne til tider forårsage, at situationen eskalerede, før der blev grebet ind med magt. Flere ledere

og medarbejdere ser den fysiske guidning som en god handlemulighed til at afværge og fore-

bygge magtanvendelser.

Derudover viser den kvalitative undersøgelse også, at det grundlæggende arbejde i forhold til

magtanvendelser ikke har ændret sig. Hovedfokus for de deltagende ledere og medarbejdere er til

stadighed det samme som før, de reviderede regler kom: det socialpædagogiske og forebyggende

arbejde, hvilket der arbejdes med i form af aflastning og variation i personaleplanlægningen, for-

skellige kontaktstrategier, tilpasset den enkelte borger m.m.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Flere medarbejdere italesætter også de reviderede regler

som fordrende for det gode arbejdsmiljø for dem selv.

Fx den lettere godkendelsesprocedure for brugen af

tryghedsskabende velfærdsteknologi gør, at det er

blevet mindre udfordrende at sikre de nødvendige

godkendelser og samtykke til at bruge digitale løsnin-

ger. Et af de botilbud, der har deltaget i casebesøg,

er meget langt i forhold til brugen af velfærdsteknolo-

giske løsninger og oplever dette som en stor lettelse.

og de handlemuligheder, der ligger heri,

Sådan en alarm giver tryghed for både

borgeren og os andre. Vi kan passe vores

arbejde bedre, hvis vi ikke skal tjekke ti

gange, om en borger sover. Det er mere

værdigt for borgeren – og også godt i for-

Brugen af de velfærdteknologiske hjælpemidler som

hold til normeringen og ressourceudnyt-

alarmer, bevægelsessensorer m.m. giver medarbej-

telsen.

derne tryghed og en højere faglig tilfredshed og følel-

sen af, at man ’passer

sit arbejde på en god måde’.

Leder på plejecenter

Derudover opleves muligheden for fysisk guidning

også som fordrende for et godt arbejdsmiljø og for

arbejdstilfredsheden blandt medarbejderne. Fx fortæller en medarbejder på et botilbud om en

episode, hvor det lykkedes at stoppe en borger i at køre væk i en bil (hvilket ville have været far-

ligt) ved at guide ham tilbage på botilbuddet igen. Derved lykkedes det at undgå magtanven-

delse. Eksemplet opleves af medarbejderne som meningsfyldt, idet de fik sikret borgerens sikker-

hed på en god og værdig måde uden at skulle ty til magt. Der er ingen kvalitative data, der peger

på, at de reviderede regler har givet et dårligere arbejdsmiljø for medarbejderne.

Som også spørgeskemaundersøgelsen indikerer, er der ikke meget kvalitativt materiale, der indi-

kerer, at de reviderede regler gør det lettere at samarbejde med pårørende. Medarbejderne frem-

hæver, at det kan være relevant at inddrage de pårørende i vurderingen af borgeren og de svære

tvivlsspørgsmål i forhold til værdighed, hygiejne og omsorgspligt, og hvornår det er tid til at

bruge magt for fx at få skiftet en ble. Men samme drøftelser kunne også være nødvendige og re-

levante med de gamle regler.

Ledere og medarbejdere vurderer også, at kon-

sekvensen af de reviderede magtanvendelses-

regler er positive for borgerne, idet vurderingen

er, at der bliver foretaget færre magtanvendel-

Det er blevet klarere og lettere at være i.

ser. Derved sikres borgere mere værdighed og

Gælder også for borgerne. Der er kommet

trivsel. Medarbejderne oplever, at borgere i hø-

færre magtanvendelser, og det er jo det vær-

jere grad føler sig set og hørt og foretager færre

ste, man kan gøre over for andre. Det sidste

handlinger, som er uhensigtsmæssige.

redskab man har i kassen. Tidligere stoppede

Dette perspektiv understøttes også af en af de

bange for at handle. Den her lille føring er

borgere, der er blevet interviewet i forbindelse

fantastisk. Den fjerner en del magtanvendel-

med evalueringen. Han ser det som positivt, at

sessituationer, synes jeg.

medarbejderne har fået mulighed for at guide

Leder på botilbud

udadreagerende borgere, når en konflikt er un-

der opsejling. Den interviewede borger bor selv i

et hus med seks andre borgere med udviklings-

handicap, og som kan være udadreagerende. Han udtrykker forståelse og accept af, at medarbej-

derne nogle gange gør brug af magt for at holde en udadreagerende borger i ro, da det jo sikrer

de andre borgeres sikkerhed og ’er

for deres eget bedste’.

man sig selv i at gøre noget, da man var

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Altså en magtanvendelse eller at gøre en tje-

neste? Ja, måske er det mere som at gøre en

tjeneste, når de fører ham ind på wc og træk-

ker ham til side. Det er for deres eget bedste.

Hvis de går amok, så kan det så kaldes magt.

Borger på botilbud

Overordnet viser kvalitative data således, at de

reviderede magtanvendelsesregler er relevante

og bidrager positivt til at sikre borgere en hø-

jere grad af selvbestemmelse og værdighed.

Derudover bidrager de reviderede regler og de

handlemuligheder, der ligger heri, som fx fy-

sisk guidning, til at understøtte et godt ar-

bejdsmiljø, hvor medarbejderne oplever at

have fået bedre muligheder for at arbejde fore-

byggende socialpædagogisk. Afslutningsvis er

medarbejderes vurdering også, at de revide-

rede regler i højere grad end tidligere under-

støtter borgeres værdighed og trivsel.

Denne kvalitative analyse understøttes af data fra spørgeskemaundersøgelsen. Figur 15 viser, at

over halvdelen af lederne (68 pct.) og medarbejderne (52 pct.) i 2022 vurderer, at de reviderede

magtanvendelsesregler giver de muligheder, der er nødvendige for at drage omsorg for målgrup-

pen. Forholdsvis få (op mod 9 pct.) vurderer, at reglerne giver flere muligheder end nødvendigt,

mens op mod 15 pct. mener, at reglerne giver færre muligheder, end det er nødvendigt. En hånd-

fuld ledere og medarbejdere fremhæver i spørgeskemaundersøgelsens åbne tekstfelter, at de

særligt oplever at mangle handlemuligheder for i nogle tilfælde at kunne drage den omsorg for

borgeren, som de ønsker, fx i forhold til hygiejne eller anvendelse af stofseler og sengeheste, der

skal beskytte borgeren. Medarbejderes vurdering i 2022 adskiller sig ikke substantielt fra vurde-

ringen i 2020 og 2021. Lederes vurdering er i høj grad også den samme fra 2020 til 2022, bortset

fra at en lidt større andel af lederne i 2022 vurderer, at reglerne

ikke

giver de nødvendige mulig-

heder, sammenlignet med 2020 og 2021.

Figur 15: Lederes og medarbejderes vurdering af, om de reviderede magtanvendelsesregler giver dem de nød-

vendige handlemuligheder for at drage omsorg for borgerne

Ledere

Reglerne giver flere muligheder,

end det er nødvendigt for at drage

omsorg for målgruppen

Reglerne giver de muligheder, der

er nødvendige for at drage

omsorg for målgruppen

Reglerne giver ikke de

muligheder, der er nødvendige for

at drage omsorg for målgruppen

15%

11%

Ved ikke

16%

20%

2022

2021

2020

68%

64%

13%

12%

27%

25%

28%

Medarbejdere

52%

57%

52%

Note: Spørgsmålet er

ikke

blevet stillet, hvis respondenten har svaret ‘kender ikke reglerne’. Det betyder, at spørgsmålene er

blevet stillet til 139 ledere i 2020, 96 i 2021 og 109 i 2022 samt 403 medarbejdere i 2020, 237 i 2021 og 187 i 2022. Kilde:

Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

7.2

Opfølgning på magtanvendelser

Data fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at det er en udbredt praksis at have en fast procedure

for opfølgning på magtanvendelser. Stort set alle ledere (92 pct.) tilkendegiver, at de har en fast

procedure for, hvordan der følges op på magtanvendelser med henblik på at forebygge lignende

hændelser (figur 16). Dette gælder også for en stor – men lavere – andel af medarbejdere (74

pct.). Ca. hver femte medarbejder ved imidlertid ikke, om der er en fast procedure. Der er ikke

substantiel forskel på, hvad ledere og medarbejdere svarer på tværs af årene.

Figur 16: Er der en fast procedure for, hvordan I følger op på konkrete magtanvendelser med henblik på at fore-

bygge lignende hændelser?

2022 (n=110)

18%

21%

19%

Ved ikke

Nej

74%

72%

75%

92%

90%

92%

Ledere

Medarbejdere

2021 (n=97)

2020 (n=142)

2022 (n=198)

2021 (n=341)

2020 (n=421)

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Samme billede bekræftes af den kvalitative data, hvor alle lederne på tværs af de fire lokationer

bekræfter, at der er en fast lokal procedure for opfølgning på magtanvendelser, hvorimod enkelte

medarbejdere er i tvivl om, hvordan den lokale procedure præcist ser ud.

Typisk vil en magtanvendelse blive taget op på et efterfølgende teammøde, hvor der er mulighed

for en faglig drøftelse af situationen med kolleger med fokus på læring i forhold til at kunne fore-

bygge en lignende hændelse næste gang. Derudover nedskrives hændelsen og indberettes til

kommunen i det lokale journalsystem. Denne indberetning understøtter læringen på botilbuddet

ved de spørgsmål, der skal svares på i forhold til før, under og efter en hændelse. Dertil er det

også en del af fast procedure at overveje, hvorvidt situationen skal tales igennem med borgeren

og evt. pårørende afhængig af episodens voldsomhed og borgerens kognitive niveau. På tværs af

de deltagende bosteder og plejecentre er fokus for opfølgningen i høj grad på intern læring i for-

hold til at kunne forebygge lignende situationer.

Når der er foretaget en magtanvendelse på en lokation, tilkendegiver både ledere og medarbej-

dere i spørgeskemaundersøgelsen, at de involverede ledere og medarbejdere stort set altid er

med til at følge op på hændelsen (figur 17). Omvendt er det dog medarbejderes oplevelse, at bor-

geren, der er blevet anvendt magt overfor, borgerens pårørende eller andre borgere, der har

overværet hændelsen, kun engang imellem er med til at følge op på hændelsen. Det tyder dog

på, at medarbejdere i 2022 oftere oplever, at borgere og pårørende inddrages end i 2021, idet

gennemsnittene er 0,2-0,3 højere i 2022, sammenlignet med 2021. Ledere oplever dog stadig, at

borgere og pårørende oftere inddrages, sammenlignet med medarbejderes oplevelse.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 17: Lederes og medarbejderes oplevelse af, hvem der er med til at følge op på en hændelse med magtan-

vendelse

Ledere

Medarbejdere, der har været involveret i hændelsen

Medarbejdere

4,9

4,8

4,9

4,6

4,1

3,5

3,8

3,5

3,6

3,3

3,2

3,0

Sjældent

En gang

imellem

Ofte

(n=98)

(n=163)

(n=98)

(n=153)

(n=98)

(n=152)

(n=96)

(n=139)

(n=91)

(n=134)

(n=92)

(n=135)

Altid

Ledelsen på tilbuddet

Alle (eller næsten alle) medarbejdere på tilbuddet

Borgeren, der er blevet anvendt magt over for

Pårørende til borgeren

Andre borgere, der har overværet hændelsen

Aldrig

Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor an-

tallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere

i 2022.

Der ses dog eksempler i de kvalitative dybdestudier på, at medarbejdere oplever, at det ikke altid

er fagligt meningsfuldt at inddrage borgeren i opfølgningen på hændelsen, da det kan forårsage

unødvendigt ubehag og uro, hvis borgeren bliver mindet om en ubehagelig situation. Derudover

oplever nogle medarbejdere, at nogle borgere kan have et kognitivt niveau, hvor det ikke opleves

som meningsfuldt for medarbejdere at følge yderligere op på situationen. Idet borgerinddragelse

er en central præmis i det forebyggende socialpædagogiske arbejde, kan det pege på, at der er

behov for at sætte fokus på, hvordan man arbejder med inddragelse af borgeren i sådanne situa-

tioner.

Under opfølgningen vurderer ledere generelt, at alle elementer oplistet i figur 18 i høj eller meget

høj grad er en del af opfølgningen. Det er en lidt højere vurdering end blandt medarbejderne, der

dog stadig vurderer, at elementerne i høj grad er en del af opfølgningen. De største forskelle på

lederes og medarbejderes besvarelser er i forhold til elementer, omhandlende følelsesmæssig

hjælp og støtte til borgeren og medarbejderen, der har været involveret i magtanvendelsen, samt

drøftelser om, hvad magtanvendelsen bestod i, og hvilken type indgreb det var.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 18: Lederes og medarbejderes vurdering af, i hvilken grad opfølgningen består af følgende elementer

Ledere

Snak om, hvordan vi fremover kan forebygge lignende

hændelser

Medarbejdere

4,7

4,3

4,7

4,4

4,7

4,3

4,7

4,2

4,6

4,1

4,5

3,9

Slet ikke

I mindre

grad

I nogen grad

I høj grad

(n=96)

(n=167)

(n=95)

(n=166)

(n=95)

(n=165)

(n=94)

(n=156)

(n=95)

(n=164)

(n=93)

(n=154)

I meget

høj grad

Snak om, hvorfor magtanvendelsen skete

Snak om, hvordan hændelsen kunne være undgået

Følelsesmæssig hjælp og støtte til medarbejderen, der har

anvendt magt, hvis det er nødvendigt

Snak om, hvad magtanvendelsen bestod i, herunder

hvilken type indgreb det var

Følelsesmæssig hjælp og støtte til borgeren, der er blevet

anvendt magt over for, hvis det er nødvendigt

Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor an-

tallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere

i 2022.

Figur 19 viser, at ledere og medarbejdere overordnet set er enige i, at pædagogiske metoder,

handleplaner, registreringer og indberetninger alle bidrager til at forebygge magtanvendelser.

Pædagogiske metoder er det element, som både ledere og medarbejdere er mest enige i, bidra-

ger til forebyggelse af magtanvendelser.

Figur 19: Lederes og medarbejderes vurdering af, om følgende elementer bidrager til forebyggelse af magtan-

vendelser i fremtiden

Ledere

Medarbejdere

5,0

(n=108)

4,7

4,1

4,0

3,9

(n=186)

(n=99)

(n=172)

(n=102)

(n=172)

(n=101)

(n=165)

Pædagogiske metoder bidrager til forebyggelse

Handleplaner bidrager til forebyggelse

Registreringer bidrager til forebyggelse

Indberetninger bidrager til forebyggelse

Opfølgning på magtanvendelser bidrager til forebyggelse

4,5

Uenig

Hverken

enig eller

uenig

Enig

(n=179)

Helt enig

Helt uenig

Note: Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ eller ‘ikke relevant’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet

af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Spørgsmålet angående ’opfølgning på magtanvendelser bidrager til at

forebyggelse’ er ikke stillet til ledere. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere i 2022.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Disse resultater kan også understøttes af kvalitativt data, hvor der på tværs af de deltagende lo-

kationer er fokus på forebyggelse gennem god pædagogisk praksis. Både generelt set, men også

som en del af opfølgningen på magtanvendelser.

Blandt de interviewede tilsynsførende hersker

der en overordnet oplevelse af, at der er sket

en positiv udvikling i håndteringen af magtan-

vendelser på social- og demensområdet. Flere

Jeg tænker, at den største ændring er, at fo-

tilsynskonsulenter påpeger, at de ikke kender

kus på selvbestemmelse er blevet større. En

til den konkrete udvikling i antallet af indberet-

ting er magtanvendelse fysisk, en anden er,

tede magtanvendelser, men forklarer udviklin-

at borgeren har nogle rettigheder, og man

gen ved en positiv oplevelse af, hvordan magt-

kan komme til at lave magtanvendelse af de

anvendelserne bliver håndteret. Samtidig pe-

rettigheder, uden det er fysisk. Bevidsthed er

ger flere tilsynsførende på, at udviklingen ikke

øget på det område.

nødvendigvis kan tilskrives lovgivningen på

området, men at det muligvis også kan forkla-

Tilsynsførende på socialområdet

res med en øget bevidsthed og opmærksom-

hed på magtanvendelser generelt. Derudover

peger tilsynsførende på, at fokusområder som forebyggelse af vold, konflikthåndtering og et ge-

nerelt øget fokus på uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på social- og demens-

området kan være årsager til udviklingen.

Perspektiver fra interesseorganisationer og tilsynsførende

Enkelte socialtilsyn samt enkelte repræsentanter fra interesseorganisationerne fremhæver

brugen af

bløde stofseler

som en særlig problematik, hvor der jævnligt kommer henvendel-

ser fra medlemmer, tilbudsledere og pårørende.

Enkelte socialtilsyn fremhæver, at forhåndsgodkendelser og registreringer i forbindelse med

anvendelse af stofseler til borgere kan medføre en overforsigtighed blandt personalet. En in-

terviewperson fra en interesseorganisation fortæller om en situation med en borger på et bo-

tilbud, som ofte faldt ud af sengen om natten. Plejepersonalet ønskede at sætte et gelænder

på sengen, hvilket reglerne ikke tillod. Derfor lagde plejepersonalet madrasser på gulvet i til-

fælde af, at borgeren faldt ud. Interviewpersonen fremhæver i den forbindelse, hvordan alter-

nativer som eksempelvis et gelænder, der kan håndteres af borgeren selv, kunne have været

en mulighed. Men grundet medarbejdernes usikkerhed angående brugen af stofseler blev hel-

ler ikke dette et alternativ.

7.3

Håndtering af kapitel 24 a og b i praksis

Dette afsnit fokuserer på de ledere og medarbejdere, der arbejder på tilbud, hvor der både bor

borgere, som er i målgruppen for servicelovens kapitel 24 a

(personer med handicap), og bor-

gere i målgruppen for kapitel 24 b

(personer med demens).

Borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som

ikke

er en konsekvens af demens el.lign.

Borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som

en konsekvens af demens el.lign.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Gennemsnitligt set giver ledere og medarbejdere udtryk for, at det kun i mindre eller nogen grad

giver udfordringer, at der kan foretages magtanvendelser efter to kapitler afhængigt af målgruppe

(figur 20). Medarbejdere oplever det dog som lidt mere udfordrende end ledere, da medarbejde-

res gennemsnitlige score i alle tre år er en lille smule højere end lederes. Der er dog en svag ten-

dens til, at ledere og medarbejdere oplever udfordringer som mindre i 2022, sammenlignet med

2020.

Figur 20: Lederes og medarbejderes oplevelse af, om det giver udfordringer, at der kan foretages magtanvendel-

ser efter to kapitler

Ledere

Medarbejdere

2,3

Det giver udfordringer både at

kunne foretage magtanvendelser

efter kapitel 24a og 24b

2,4

2,5

2,6

2,8

2,9

2022

2021

2020

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er kun

stillet til ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere, der både hører under ka-

pitel 24 a og 24 b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i 2022 samt 158 medar-

bejdere i 2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnit-

tene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere

og medarbejdere.

Figur 21 viser, at ledere gennemsnitligt set er enige i, at det i deres daglige praksis er let at vurdere,

hvilket af de to kapitler der gælder for den enkelte borger, og at der er overensstemmelse mellem

medarbejdernes vurdering af, hvilket kapitel der er gældende. Det tyder imidlertid på, at medar-

bejderne ikke i samme grad deler ledernes oplevelse. Således indikerer resultaterne, at medarbej-

dere, sammenlignet med ledere, er mindre enige i, at det er let at vurdere, hvilket kapitel der er

gældende, og at der er overensstemmelse mellem forskellige medarbejderes vurdering.

Figur 21: Lederes og medarbejderes vurdering af, hvilket kapitel der gælder for den enkelte borger

Ledere

I den daglige praksis er det let at

vurdere, om det er kapitel 24a

eller 24b, der gælder for den

enkelte borger, der drages

omsorg for

Der er overensstemmelse mellem

forskellige medarbejderes

vurdering af, om det er kapitel

24a eller 24b, der gælder for den

enkelte borger

3,9

3,8

3,7

Medarbejdere

3,5

3,8

3,5

3,8

3,5

3,4

3,3

2022

2021

2020

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (helt uenig) til 5 (helt enig). Spørgsmålet er kun stillet til

ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere, der både hører under kapitel 24a

og 24b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i 2022 samt 158 medarbejdere i

2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor

antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbej-

dere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 22 viser, at lidt under halvdelen af ledere i 2022 (42 pct.) angiver, at ledere og medarbej-

dere i fællesskab vurderer, hvilket kapitel der gælder for den enkelte borger, mens en fjerdedel

(23 pct.) af lederne angiver, at det er op til den enkelte medarbejders vurdering. Blandt medar-

bejdere er det en næsten lige stor andel (27-30 pct.), der oplever, at det henholdsvis er en fælles

beslutning taget i samarbejde med ledelsen, og en beslutning, som den enkelte medarbejder selv

tager. En stor gruppe af medarbejdere (34 pct.) har svaret ’andet’ til spørgsmålet og uddybet de-

res besvarelse i kommentarfeltet. Her angiver medarbejderne primært, at de ikke har kendskab

til, hvem der træffer beslutningen, eller at det er givet ud fra sammensætningen af borgere på

tilbuddet.

Figur 22: Lederes og medarbejderes oplevelse af, hvem der beslutter, hvilket kapitel der gælder for den enkelte

borger

Ledere

Ledelsen og medarbejdere har i

fællesskab foretaget en vurdering af

den enkelte borger

Det er op til den enkelte medarbejder

at vurdere det i den pågældende

situation

23%

26%

14%

15%

Andet

29%

33%

2022

2021

2020

12%

11%

34%

24%

28%

42%

35%

44%

Medarbejdere

27%

31%

30%

22%

26%

Ledelsen har foretaget en vurdering af

den enkelte borger

Medarbejderne har i fællesskab

foretaget en vurdering af den enkelte

borger

Note: Spørgsmålet er kun stillet til ledere og medarbejdere, der har tilkendegivet at arbejde på et tilbud, hvor der er borgere,

der både hører under kapitel 24a og 24b. Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 37 ledere i 2020, 35 i 2021 og 26 i

2022 samt 158 medarbejdere i 2020, 123 i 2021 og 64 i 2022. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbej-

dere.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

RÅDET FOR TRYGHEDSSKABENDE

VELFÆRDSTEKNOLOGI

Hovedpointer om Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi



Ledere og medarbejdere på botilbud og plejecentre har kun i mindre grad kendskab til

Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknolo-

giske løsninger. Det er deres vurdering, at listen i nogen grad opfylder deres behov og

ønsker.

Ledere fortæller dog i den kvalitative dybdeundersøgelse, at de anvender forskellige vel-

færdsteknologiske redskaber.

Tilsynsførende på social- og demensområdet har i mindre grad kendskab til Rådet for

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi og listen over godkendte velfærdsteknologiske løs-

ninger. Dog fortæller flere tilsynsførende ligeledes, at forskellige former for velfærdstek-

nologi bliver anvendt i praksis på plejecentre og botilbud. De påpeger, at der kan være

behov for yderligere begrundelser for de teknologier, der udvælges til listen.

Repræsentanter fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet, at

rådet opfylder sit formål.

Repræsentanter fra Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi oplever overordnet et

godt samarbejde og en hensigtsmæssig organisering – særligt grundet stærk tværfaglig

repræsentativitet i rådet.



Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi har til formål at følge udviklingen på det velfærds-

teknologiske område og komme med anbefalinger til, hvilke former for tryghedsskabende teknolo-

gier der kan tages i anvendelse. Listen over godkendte velfærdsteknologiske løsninger er udfor-

met som en funktionsbeskrivelse af teknologier, som kan være en mulighed i forhold til at an-

vende tryghedsskabende velfærdsteknologi i et magtanvendelsesperspektiv. Der er derfor ikke

tale om en

konkret

liste af velfærdsteknologier, som ledere og medarbejdere kan orientere sig i i

forbindelse med den daglige pleje og omsorg af mennesker med handicap eller demens. Listen

over godkendte velfærdsteknologiske løsninger er derfor heller ikke direkte målrettet medarbej-

dere i praksis, men nærmere kommunernes teknologiansvarlige og juridisk ansvarlige, hvorfra

disse kan bistå med rådgivning til plejehjem og botilbud.

Som det fremgår af Figur 23, kender ledere i nogen grad til listen med godkendte velfærdstekno-

logiske løsninger, mens det kun i mindre grad gør sig gældende for medarbejdere. Hvor medar-

bejderes kendskab har været konstant over tid, tyder det på, at en større andel af ledere i år ken-

der til listen end de tidligere år. Det vil dog heller ikke nødvendigvis være forventningen, at lokale

ledere og medarbejdere har et stort kendskab til listen. Det vil i lige så høj grad være hos kom-

munale myndighedsafdelinger, man ville forvente et kendskab til listen.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 23: Kender ledere og medarbejdere til listen med godkendte velfærdsteknologiske løsninger?

Ledere

3,0

Kender du til listen med

godkendte velfærdsteknologiske

løsninger?

2,5

2,7

Medarbejdere

2,3

2022

2021

2020

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er ble-

vet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022. Respon-

denter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer

på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

Figur 24 viser, at listen i nogen til høj grad opfylder lederes og medarbejderes behov og ønsker.

Lederes og medarbejderes vurdering har varieret en smule fra år til år, men ligger i 2022 på ni-

veau med lederes og medarbejderes besvarelser i 2020.

Figur 24: Lederes og medarbejderes vurdering af, om listen opfylder deres behov og ønsker

Medarbejdere

3,5

Opfylder listen jeres behov og

ønsker?

3,1

3,5

2022

2021

2020

3,4

3,2

3,3

Ledere

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålet er

kun

blevet stillet, hvis respondenten har svaret ‘i mindre grad’, ‘i nogen grad’, ‘i høj grad’ eller ‘i meget høj grad’ i Som det

frem-

går af Figur 23, kender ledere i nogen grad til listen med godkendte velfærdsteknologiske løsninger, mens det

kun i mindre grad gør sig gældende for medarbejdere. Hvor medarbejderes kendskab har været konstant over

tid, tyder det på, at en større andel af ledere i år kender til listen end de tidligere år. Det vil dog heller ikke nød-

vendigvis være forventningen, at lokale ledere og medarbejdere har et stort kendskab til listen. Det vil i lige så

høj grad være hos kommunale myndighedsafdelinger, man ville forvente et kendskab til listen.

Figur 23.

Det betyder, at spørgsmålene er blevet stillet til 106 ledere i 2020, 65 i 2021 og 88 i 2022 samt 235 medarbejdere

i 2020, 215 i 2021 og 108 i 2022. Respondenter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene,

hvorfor antallet af respondenter (n) varierer på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og

medarbejdere.

Siden de reviderede magtanvendelsesregler trådte i kraft den 1. januar 2020, vurderer 44 pct. af

lederne i 2022, at der ikke har været en udvikling i brugen af velfærdsteknologier (Figur 25). Hver

femte leder (20 pct.) har dog oplevet en stigning i brugen, hvilket er en større andel end i de

tidligere år. Der er dog fortsat en stor gruppe af ledere, som ikke ved, hvordan udviklingen har

været, sammenlignet med før de nuværende regler trådte i kraft.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 25: Ledernes vurdering af, hvordan udvikling i brugen af velfærdsteknologier har været, sammenlignet med

tidligere (før den 1.1.2020)

2022 (n=110)

35%

44%

20%

2021 (n=97)

31%

55%

12%

2020 (n=142)

28%

58%

13%

Ved ikke

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere.

Faldende

Uændret

Stigende

Ifølge ledere og medarbejdere i 2022 anvendes godkendte velfærdsteknologier i nogen grad som

alternativ til andre former for magtanvendelse. Sammenlignet med lederes og medarbejderes

svar i de tidligere år er der tegn på, at ledere i højere grad end tidligere oplever, at teknologierne

anvendes som et alternativ, mens det i mindre grad opleves af medarbejderne. Lederes og med-

arbejderes besvarelser stemmer således mere overens 2022 end tidligere år.

Figur 26: Lederes og medarbejderes vurdering af, om godkendte velfærdsteknologier bruges som alternativ til

andre former for magtanvendelse

Ledere

2,8

2,4

2,5

2022

2021

2020

Medarbejdere

2,7

3,0

3,1

Velfærdsteknologier anvendes

som alternativ til andre former for

magtanvendelse

Note: Respondenternes gennemsnitlige besvarelse på en skala fra 1 (slet ikke) til 5 (i meget høj grad). Spørgsmålene er ble-

vet stillet til 142 ledere i 2020, 97 i 2021 og 110 i 2022 samt 421 medarbejdere i 2020, 341 i 2021 og 198 i 2022. Respon-

denter, der har svaret ‘ved ikke’ på spørgsmålet, indgår ikke i gennemsnittene, hvorfor antallet af respondenter (n) varierer

på tværs af spørgsmålene. Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere og medarbejdere.

8.1

Brugen af tryghedsskabende velfærdsteknologier

I tråd med erfaringerne fra de kvalitative dybdestudier i 2020 og 2021 angiver de interviewede

ledere i 2022, at de ikke har stort kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi el-

ler listen over godkendte velfærdsteknologier. Flere af de interviewede ledere for plejecentre og

botilbud fortæller dog, at de anvender velfærdsteknologier i deres daglige arbejde med borgerne.

Eksempelvis nævner lederne brug af GPS, trædemåtter og sengealarmer til borgere med en de-

menssygdom. Lederne udtrykker overordnet tilfredshed med de nuværende løsninger. Enkelte af

de interviewede ledere påpeger dog, at de oplever forskelle mellem botilbud/plejecentre, når det

kommer til brugen af velfærdsteknologi. Selv peger de på, at det kan have en sammenhæng med,

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

hvordan bostedet/plejecentret er indrettet – eksempelvis om de fysiske faciliteter er hensigts-

mæssige til anvendelse af måtter mv.

Blandt de interviewede tilsynsførende på social- og demensområdet angiver størstedelen, at de

kun har et overordnet kendskab til Rådet for Tryghedsskabende Velfærdsteknologi. Ligeledes an-

giver størstedelen, at de har et mindre kendskab til listen med godkendte velfærdsteknologiske

løsninger, som er begrænset til en overordnet viden om rådets og listens formål. Samtidig peger

enkelte tilsynsførende på, at de har svært ved at finde og gennemskue listen med velfærdstekno-

logiske løsninger. Derudover påpeger en tilsynsførende, at det kan være svært at gennemskue

begrundelserne for, hvorfor nogle velfærdsteknologier er udvalgt frem for andre. Derfor kan det

også være svært at begrunde over for botilbud og plejecentre, hvorfor de eksempelvis ikke kan

anvende en specifik velfærdsteknologisk løsning. Der kan altså være et behov for tydeligere be-

grundelser for de udvalgte teknologier, der frem-

går af listen.

En borger på et botilbud fortæller, at overfalds-

alarmer bør overvejes til botilbuddets borgere.

Borgeren peger på, at det kan føles utrygt at bo

sammen med udadreagerende personer. Der

kan, ifølge borgeren, ofte opstå ubehagelige situ-

ationer, hvor personalet ikke er til stede og ikke

har mulighed for at gribe ind hurtigt for at ned-

trappe en konflikt.

Der er ofte konflikter, når vi bor syv sam-

men. Alt kan jo gøre skade.. en coladåse, en

plastikkop, en knytnæve. Hvis vi havde

alarmer også, ville jeg føle mig mere tryg

her.

Borger på botilbud

8.2

Oplevelser og erfaring med rådets målsætning, organisering og samarbejde

Analysen viser, at medlemmerne af Rådet for

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi overordnet

oplever at have opfyldt sit formål om løbende at

følge udviklingen af tryghedsskabende velfærds-

teknologiske løsninger, som kan være relevante

at anvende med afsæt i servicelovens magtan-

vendelsesregler. Samtidig peger enkelte med-

lemmer fra rådet på, at der fortsat ligger en op-

gave i at udbrede kendskabet til rådet, så rele-

vante personer, der arbejder med rådgivning af

velfærdsteknologi, får et større kendskab hertil.

Men kunne med fordel måle på, om alle

kender de anbefalinger, der kommer fra rå-

det ned på institutionsniveau – men det har

ikke været vores opgave. Man må godt se

på, om man gør det rigtigt i institutionerne.

De behøver bare ikke vide, at det har noget

med rådet at gøre.

Medlem af Rådet for

De kvalitative dybdestudier viser dermed, at rå-

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

det overordnet vurderer, at de har levet op til sit

formål – men at kendskabet til rådet ikke vurde-

res at være højt. Denne tendens fremgår også af

både ledere og de tilsynsførendes kendskab til rådet, hvor de netop udtrykker et lavt kendskab til

listen med godkendte velfærdsteknologiske løsninger, men samtidig italesætter, at der i praksis

bliver anvendt tryghedsskabende velfærdsteknologi på alle tilbud/plejecentre.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Min oplevelse er, at vi allesammen har væ-

ret ligeværdige partnere med forskellige

perspektiver og blik på hovedopgaven. Det

fungerer godt, fordi vi både har myndig-

heds-, rettigheds- og borgerperspektivet i

det nuværende råd.

Medlem af Rådet for

Tryghedsskabende Velfærdsteknologi

På tværs af de interviewede repræsentanter fra

rådet er der overvejede positive oplevelser af og

erfaringer med rådets organisering og samar-

bejde. På baggrund af de kvalitative data kom-

mer dette hovedsageligt til udtryk gennem ople-

velsen af et

stærkt tværfagligt samarbejde.

De kvalitative data viser, at især

inddragelse af

interesseorganisationer

opleves som særligt

positivt. En repræsentant fra rådet beskriver, at

interesseorganisationernes deltagelse i følge-

gruppen, og rådet har skabt mere inddragelse og

bedre indsigt i de menneskelige perspektiver på,

hvordan rådet kan sikre borgernes sikkerhed

bedst muligt inden for rammerne af lovgivningen

og med respekt for privatlivet.

Perspektiver fra interesseorganisationer

Repræsentanter for interesseorganisationer peger på, at der kan opstå en række problemer

processen i forbindelse med ansøgning

til godkendte velfærdsteknologiske løsninger

til borgere med epilepsi. Det viser sig eksempelvis ved lange svartider på ansøgninger til

konkrete teknologiske hjælpemidler, som skal afhjælpe en aktuel situation hos en borger.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

BILAG 1: ESTIMERING AF ANTAL MAGTANVENDELSER

I dette bilag udfolder vi betydningen af, hvordan afvigelser identificeres i kommunernes indberet-

ninger og efterfølgende håndteres i estimeringen, samt hvilken betydning det har for det samlede

estimerede antal magtanvendelser.

9.1

Hvad er en afvigelse?

I vores tilgang til estimering af antal magtanvendelser identificeres afvigelserne statistisk og med

udgangspunkt i det indsamlede data blandt kommunerne. Første trin i identificering af afvigelser

er med udgangspunkt i det indsamlede data at beregne antal magtanvendelser pr. indbyggere i

kommunen. Det gør det muligt i højere grad at sammenligne kommunernes indberetninger. Næ-

ste trin er at finde 1. og 3. kvartilen for antal magtanvendelser pr. indbygger inden for det pågæl-

dende område og år. I trin tre beregnes den øvre skæringsværdien for en statisk afvigelse ved at

lægge 3. kvartilen sammen med 1,5 ganget med interkvartilafstanden

. Kommuner med antal

magtanvendelser pr. borger, der ligger over den øvre skæringsværdi, betragtes dermed som en

statistisk afvigelse. Hvis eksempelvis 1. kvartilen er 1 og 3. kvartilen er 3, er skæringsværdien lig

med 6 (3+1,5*(3-1)). Værdier over 6 betragtes således som en mild afvigelse.

Vi beregner ikke kun den milde afvigelse, men også ekstreme afvigelser. Tilgangen er den

samme, som beskrevet ovenfor, bortset fra at interkvartilafstanden ganges med 3 frem for 1,5.

Så i samme eksempel som før giver det en øvre skæringsværdi på 9 (3+3*(3-1)). Altså skal der

en større afvigelse til, før en observation bliver betragtet som en ekstrem afvigelse.

Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange af kommunernes indberetninger der betragtes

som henholdsvis milde og ekstreme afvigelser.

Tabel 6: Antal kommuner med milde og ekstreme afvigelser i deres indberetninger

Område

Afvigelse

Mild afvigelse

2019

2020

2021

2022

Demensområdet

Ekstrem afvigelse

9.2

Hvordan håndteres afvigelser?

Vi har estimeret det samlede antal magtanvendelser via tre forskellige tilgange:

1. Ekstreme øvre afvigelser indgår

ikke

i beregning af fordelingsnøglen, der bruges til at esti-

mere antal magtanvendelser i kommuner, som ikke har svaret på spørgeskemaet. Afvigel-

serne indgår dog i den samlede opgørelse over antal magtanvendelser. Det er denne til-

gang vi bruger til at estimere antal magtanvendelser præsenteret i kapitel 4.

2. Ekstreme øvre afvigelser frasorteres. Derefter beregnes det forventede antal magtanven-

delser i kommunen, ligesom hvis kommunen i første omgang ikke havde besvaret spørge-

skemaet.

3. Milde øvre afvigelser frasorteres. Derefter beregnes det forventede antal magtanvendelser

i kommunen, ligesom hvis kommunen i første omgang ikke havde besvaret spørgeske-

maet.

Interkvartilafstanden er 3. kvartil – 1. kvartil.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

9.3

Hvilken betydning har afvigelserne for antallet af magtanvendelser?

Nedenfor fremgår det estimerede antal magtanvendelser, baseret på de tre forskellige tilgange til

at håndtere afvigelser på i estimeringen.

Figur 27: Tilgang 1 – Estimerede antal magtanvendelser, når ekstreme afvigelser ikke indgår i fordelingsnøgle,

men tages med i endelig opgørelse

5.819

5.281

1.281

1.912

3.447

2.655

905

1.750

4.000

3.907

2.442

1.005

2019

2020

Ældreområdet

Spørgeskema

2021

2022

Estimering

Note: Der indgår indberetninger fra 67 (2019), 81 (2020), 86 (2021) og 58 kommuner (2022).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

Figur 28: Tilgang 2 – Estimerede antal magtanvendelser, når ekstreme afvigelser frasorteres

3.292

2.722

2.119

955

1.164

1.979

743

2.787

505

2.205

1.105

1.100

2019

2020

Ældreområdet

Spørgeskema

2021

2022

Estimering

Note: Der indgår indberetninger fra 63 (2019), 75 (2020), 81 (2021) og 53 kommuner (2022).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.

Rambøll - Evaluering: De reviderede magtanvendelsesregler

Figur 29: Tilgang 3 – Estimerede antal magtanvendelser, når almindelige afvigelser frasorteres

2.089

956

1.133

2.602

759

1.843

2.115

621

1.494

2.272

1.172

1.100

2019

2020

Ældreområdet

Spørgeskema

2021

2022

Estimering

Note: Der indgår indberetninger fra 61 (2019), 73 (2020), 74 (2021) og 53 kommuner (2022).

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt kommuner.