Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 177
Offentligt
2731217_0001.png
Til høringsparterne jf.
vedlagte høringsliste
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2023 - 4714
Doknr.
718051
Dato
29-06-2023
Høring over udkast til lovforslag om lov om ændring af lov om
frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i
Frikommuneforsøg II)
Social-, Bolig- og Ældreministeriet sender hermed udkast til forslag om lov om
ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte
forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II) i høring.
Lov om frikommunenetværk giver kommuner, der er organiseret i
frikommunenetværk, mulighed for at gennemføre forsøg. Loven indeholder
forsøgsmuligheder inden for en række områder bl.a. det specialiserede
socialområde. Der gives bl.a. mulighed for forsøg om anvendelse af
situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning, forsøg med
søvnmonitoreringsteknologi samt forsøg med særlige døråbnere i forhold til
omsorg for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.
Med lovforslaget foreslås, at udvalgte forsøgshjemler (§§ 14, 14 b, 14 c, 14 e
og 14 f) forlænges med et år, så forsøgsmulighederne kan anvendes indtil den
31. december 2024.
Formålet med forlængelsen er at give mulighed for, at det i forbindelse med
andet lovgivningsarbejde, nærmere kan overvejes om indholdet af
forsøgsmulighederne helt eller delvist skal udbredes til generelle ordninger.
Ministeriet vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at overvejelser om, hvorvidt de
relevante forsøgsmuligheder helt eller delvist skal videreføres som generelle
ordninger, gøres som led i arbejdet med revision af reglerne om
magtanvendelse i lov om social service. Arbejdet skal lede frem til et lovforslag
om revision af reglerne, som forventes fremsat i folketingsåret 2023-24.
Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal anmode om eventuelle bemærkninger
til udkastet til lovforslag senest den 15. august 2023.
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til [email protected] med kopi til p-
[email protected]. Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemærkninger
ikke fremsendes både pr. brevpost og pr. mail.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf. 30 58 03 74 eller på
mail til
[email protected]
og
[email protected]
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II), fra social- og indenrigsministeren
2731217_0002.png
Med venlig hilsen
Mette Hulstrøm
Kontor for Handicap
2