SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II), fra social- og indenrigsministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 177
Offentligt

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

j. nr. 2023-4714

7. juni 2023

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om frikommunenetværk

(Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II)

§1

I lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018,

som ændret ved § 16 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr. 1558 af 27.

december 2019, § 12 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og lov nr. 2598 af

28. december 2021, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 4,

ændres »den 31. december 2023« til: »den 31. december

2024«.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2024.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 177: Lovudkast - Orientering om høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II), fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Frikommuneforsøg II blev etableret ved lov nr. 658 af 8. juni 2017 om fri-

kommunenetværk, der trådte i kraft den 1. juli 2017. Formålet med Frikom-

muneforsøg II er, at kommunerne gennem forsøg kan bidrage til en bedre

opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektiviseringer, regelforenk-

linger og bedre styring i kommunerne.

Med lov om frikommunenetværk blev der oprettet otte frikommunenetværk.

Hvert frikommunenetværk består af et antal kommuner, som har ansøgt om

at gennemføre forsøg inden for et overordnet tema. Lov om frikommune-

netværk indeholder forsøgsmuligheder inden for en række temaer under for-

skellige ressortområder, herunder forsøgsmuligheder på det specialiserede

socialområde under Social-, Bolig- og Ældreministeriets ressort. Der gives

bl.a. mulighed for forsøg om anvendelse af situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning, forsøg med søvnmonitoreringsteknologi samt

forsøg med særlige døråbnere i forhold til omsorg for personer med betyde-

lig og varigt nedsat psykisk funktionsevne.

Lov om frikommunenetværk, jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 25. juni 2018,

giver kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021. Visse forsøgshjemler er

efterfølgende blevet forlænget med den seneste ændring af lov om frikom-

munenetværk (lov nr. 2598 af 28. december 2021). Forlængelsen gælder

bl.a. forsøgshjemlerne i §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f på det specialiserede

socialområde, som blev forlænget med to år så forsøgene kan gennemføres

indtil den 31. december 2023.

Baggrunden for forlængelsen af visse forsøgshjemler var de respektive fag-

ministeriers vurdering af forsøgene på baggrund frikommunenetværkenes

evalueringer. Evalueringerne blev udarbejdet i forbindelse med afslutningen

af Frikommuneforsøg II. Det daværende Social- og Indenrigsministerium

modtog evalueringerne ved årsskiftet 2020/2021. I forhold til hjemlerne i §§

14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f til forsøg på det specialiserede socialområde blev

det vurderet, at der var behov for yderligere dataindsamling og evaluering

af frikommunernes anvendelse af forsøgshjemlerne for at sikre et tilstræk-

keligt grundlag for at kunne tage stilling til evt. udbredelse til generelle ord-

ninger.

UDKAST

VIVE har i marts 2023 offentliggjort en rapport (”Teknologi

til støtte og

omsorg

–

undersøgelse af forlængede frikommuneforsøg med teknologi til

borgere med demens eller kognitiv funktionsnedsættelse”)

om evaluering af

forsøg, hvor enkelte kommuner i frikommunenetværket har brugt mulighe-

derne for forsøg med anvendelse af forskellige typer af velfærdsteknologi

til situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for personer

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i en afgrænset peri-

ode. VIVE finder, at personale og pårørende har positive erfaringer med

forsøgene.

På baggrund af rapporten vurderer regeringen, at forsøgshjemlerne har et

potentiale for at blive helt eller delvist udbredt. En udbredelse vil i givet fald

mest hensigtsmæssigt kunne ske i forbindelse med evt. andre ændringer af

lovgivningen på socialområdet. På den baggrund foreslås det at forlænge

perioden, hvor §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f kan anvendes, med et år, så

bestemmelserne kan anvendes indtil den 31. december 2024.

Formålet med at forlænge disse forsøgshjemler er at give frikommunenet-

værkene mulighed for at fortsætte forsøgene, mens den endelige opfølgning

afklares. Social-, Bolig- og Ældreministeriet vurderer, at det er hensigts-

mæssigt, at overvejelser om, hvorvidt de relevante forsøgsmuligheder helt

eller delvist skal videreføres som generelle ordninger, gøres som led i arbej-

det med revision af reglerne om magtanvendelse i lov om social service.

Arbejdet skal lede frem til et lovforslag om revision af reglerne, som for-

ventes fremsat i folketingsåret 2023-24.

2. Forlængelse af udvalgte forsøgsmuligheder i Frikommuneforsøg II

2.1. Gældende ret

Med lov nr. 2598 af 28. december 2021 blev forsøgshjemlerne §§ 14, 14 b,

14 c, 14 e og 14 f i lov om frikommunenetværk forlænget med 2 år, så kom-

muner, der er organiseret i det pågældende frikommunenetværk, har mulig-

hed for at gennemføre forsøg efter disse bestemmelser indtil 31. december

2023, jf. lov om frikommenetværk § 1, stk. 4.

2.1.1.

Forsøg efter § 14: Situationsbestemt video -, audio- og be-

vægelsesovervågning

Efter § 14, stk. 1, i lov om frikommunenetværk kan social- og boligministe-

ren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en fri-

kommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det spe-

cialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at

anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en

UDKAST

person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, jf. § 124 a i

lov om social service, der har ophold i en boform efter lov om social service

eller en plejebolig efter lov om almene boliger eller en friplejebolig efter lov

om friplejeboliger el.lign.

Det følger endvidere af § 14, stk. 1, at det er en forudsætning, at den pågæl-

dende ikke modsætter sig dette, og at det samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hen-

synet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage

omsorg for borgeren. Det er desuden en forudsætning, at der indhentes sam-

tykke fra borgerens nærmeste pårørende eller fra en værge, jf. værgemåls-

lovens § 5.

Det følger af § 14, stk. 2, at bestemmelserne i §§ 124, 124 a, § 130, § 133,

§ 135 a, § 135 b og § 141 i serviceloven finder tilsvarende anvendelse ved

forsøg med anvendelse af situationsbestemt video-, audio- eller bevægelses-

overvågning efter § 14, stk. 1.

Situationsbestemt overvågning indebærer, at overvågningen ikke må være

kontinuerlig eller foregå over længere stræk, medmindre tungtvejende fag-

lige grunde taler for dette, samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslut-

ning herom.

Ifølge § 14, stk. 3 kan afgørelser om situationsbestemt video-, audio- og

bevægelsesovervågning kun træffes for personer, der har ophold i en fri-

kommune i det pågældende frikommunenetværk. Muligheden kan ikke an-

vendes for borgere med ophold i en anden kommune, selv om handlekom-

munen er en kommune i frikommunenetværket.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte bestem-

melser i § 14 i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger til

forslag til lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L

200 som fremsat, side 30-32.

2.1.2.

Forsøg efter § 14 b: Særlige døråbnere på yderdøre, der

afgrænser boenheder eller afdelinger

Efter § 14 b, stk. 1 i lov om frikommunenetværk kan social- og boligmini-

steren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det

specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode

at anvende særlige døråbnere på yderdøre, der tilhører og afgrænser kon-

krete afdelinger og boenheder, for en eller flere personer med betydelig og

UDKAST

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der har ophold i en boform eller døgn-

ophold efter lov om social service eller en friplejebolig eller lignende.

De nærmere betingelser følger af § 14, stk. nr. 1-4. Det er en forudsætning,

at der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo-

eller dagtilbuddet, døgnopholdet eller fri- og plejeboligen udsætter sig selv

eller andre for at lide væsentlig personskade, at forholdene i det enkelte til-

fælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko, og at de øvrige

muligheder i lov om social service og lov om voksenansvar for anbragte

børn og unge forgæves har været søgt anvendt. Det er også en forudsætning,

at anvendelse af særlige døråbnere samlet set vurderes som det mest hen-

sigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hensy-

net til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage

omsorg for borgeren. Borgerens nærmeste pårørende eller værge skal give

samtykke hertil.

Der skal af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sik-

rer, at beboere, der ikke kan betjene den særlige døråbner, får den nødven-

dige hjælp hertil.

Det følger af § 14 b, stk. 4, at afgørelser om situationsbestemt video-, audio-

og bevægelsesovervågning kun træffes for personer, der har ophold i en fri-

kommune i det pågældende frikommunenetværk. Muligheden kan ikke an-

vendes for borgere med ophold i en anden kommune, selv om handlekom-

munen er en kommune i frikommunenetværket.

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte be-

stemmelser i § 14 b i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger

til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketings-

tidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 19-22.

2.1.3.

Forsøg efter § 14 c: Udvidelse af teknologi forsøg til børn

og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne

Med § 14 c i lov om frikommunenetværk udvides målgruppen for forsøget

med situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning som be-

skrevet i § 14.

Efter § 14 c kan social- og boligministeren godkende frikommuneforsøg,

hvorefter kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket

om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde kan træffe

afgørelse om i en afgrænset periode at anvende personlige alarm- og pejle-

systemer samt situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning

over for børn og unge med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,

UDKAST

jf. § 17 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som er i aflastning

efter lov om social service § 44, jf. § 84, eller § 52, stk. 3, nr. 5.

Betingelserne følger af § 14, stk. 1, nr. 1-5. Det er en forudsætning, at barnet

eller den unge ikke modsætter sig. Forældremyndighedsindehaveren skal

give samtykke hertil, og den påtænkte løsning skal samlet set vurderes som

det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til barnet eller den

unge, herunder hensynet til barnet eller den unges værdighed og selvbestem-

melse samt behovet for at drage omsorg for barnet eller den unge.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte bestem-

melser i § 14 c i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger til

forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 22-25.

2.1.4.

Forsøg efter § 14 e: Udvidelse af teknologiforsøg til bor-

gere, som er i målgruppen for, men ikke har ophold i et botilbud

eller en plejebolig

Med § 14 e i lov om frikommunenetværk udvides målgruppen for forsøget

med situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning som be-

skrevet i lovens § 14.

Efter § 14 e, stk. 1 kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommu-

nenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialom-

råde træffe afgørelse om i en afgrænset periode at anvende situationsbestemt

video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person med betydelig og

varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er i målgruppen for, men ikke har

ophold i, en boform efter lov om social service eller en plejebolig efter lov

om almene boliger eller lignende.

Det er en forudsætning ifølge § 14 e, stk. 1, nr. 1-3, at den pågældende ikke

modsætter sig, at borgerens nærmeste pårørende eller en værge har givet

samtykke hertil, og at den påtænkte løsning samlet set vurderes som det mest

hensigtsmæssige middel til at tilgodese hensynet til borgeren, herunder hen-

synet til borgerens værdighed og selvbestemmelse samt behovet for at drage

omsorg for borgeren.

Forsøgshjemlen ændrer ikke på kommunens forpligtelse til at tilbyde botil-

bud, der er egnede til henholdsvis midlertidige og længerevarende ophold,

efter servicelovens §§ 107 og 108 til borgere med behov herfor.

For nærmere uddybning af virkning af og betingelser for de enkelte bestem-

melser i § 14 e i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger til

UDKAST

forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketingsti-

dende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 29-32.

2.1.5.

Forsøg efter § 14 f: Søvnforbedrende velfærdsteknologi

Efter § 14 f, stk. 1 i lov om frikommunenetværk kan social- og boligmini-

steren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrelsen i en

frikommune i frikommunenetværket om sammenhængende indsatser på

tværs af sektorområder kan træffe afgørelse om i en afgrænset periode at

anvende sensorbaseret søvnmonitoreringsteknologi som alarmredskab og

situationsbestemt videobaseret kig-ind for en person med betydelig og va-

rigt nedsat psykisk funktionsevne, der er optaget i en boform efter lov om

social service eller har ophold i en plejebolig eller en friplejebolig eller lig-

nende.

Situationsbaseret videobaseret kig-ind dækker over tidsafgrænset videomo-

nitorering. Det følger af bemærkningerne til forslag til lov om ændring af

lov om frikommunenetværk, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 220 som

fremsat, side 34, at Afgrænset situationsbestemt videobaseret kig-ind inde-

bærer, at der ikke må være tale om kontinuerlig overvågning af en borger,

men derimod et videobaseret tilsyn hos borgeren, der skal være afgrænset

til nærmere definerede situationer og foregå i afgrænsede perioder, der fast-

sættes af kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret og individuel vur-

dering af hensigtsmæssigheden heraf i den enkelte situation. Et eksempel på

situationsbestemt videobaseret kig-ind kan være, at et videokamera filmer

en borger om natten fra maven og op, og at en medarbejder et afgrænset

antal gange i løbet af natten ved hjælp af videoen foretager et ”digitalt til-

synsbesøg” hos borgeren for at forebygge, at borgeren f.eks. vågner og er

utryg om natten. Medarbejdere må derimod ikke foretage videoovervågning

i længere tidsstræk, med mindre tungtvejende faglige grunde taler for dette,

samt at kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom. Tungtvejende

faglige grunde for længerevarende overvågning kan f.eks. være hensynet til

at forebygge, at en borger forårsager alvorlige skader på sig selv. Det vil

bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvor lang tid ”længere

stræk” er. Det anslås, at alt over 15 minutter vil kunne karakteriseres

som

”længere stræk”.

Det er en forudsætning, at borgeren ikke modsætter sig, borgerens nærmeste

pårørende eller en værge har givet samtykke hertil, og den påtænkte løsning

samlet set vurderes som det mest hensigtsmæssige middel til at tilgodese

hensynet til borgeren, herunder hensynet til borgerens værdighed og selv-

bestemmelse samt behovet for at drage omsorg for borgeren.

UDKAST

For nærmere uddybning af virkning af og begrundelser for de enkelte be-

stemmelser i § 14 f i lov om frikommunenetværk henvises til bemærkninger

til forslag til lov om ændring af lov om frikommunenetværk, jf. Folketings-

tidende 2017-18, A, L 220 som fremsat, side 32-36.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Anvendelsesperioden for forsøgshjemlerne 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov

om frikommunenetværk udløber den 31. december 2023. Ved at lade for-

søgsmulighederne fortsætte er det muligt for kommunerne at fortsætte for-

søgene, mens der tages stilling til om indholdet af forsøgsmulighederne skal

videreføres helt eller delvist som generelle ordninger. På den måde undgår

frikommunerne at skulle afbryde deres forsøgspraksis for senere at genop-

tage samme praksis, hvis forsøgenes indhold udbredes til en generel ord-

ning.

Det har ikke været muligt at forberede lovgivning om udbredelse af forsø-

genes indhold til generelle ordninger, som kan træde i kraft 31. december

2023. Baggrunden herfor er, at det er ministeriets vurdering, at det er hen-

sigtsmæssigt, at erfaringerne fra de pågældende forsøg inddrages i arbejde

med andre lovændringer inden for lovgivningen på ministeriets område.

Tidsrammerne for de processer, som frikommuneerfaringerne vil indgå i,

indebærer dog, at der ikke er mulighed for, at lovgivning kan nå at træde i

kraft, inden forsøgsperioden udløber den 31. december 2023.

Ifølge §§ 14, 14 b, 14 c og 14 f i lov om frikommunenetværk kan social-og

boligministeren godkende frikommuneforsøg, hvorefter kommunalbestyrel-

sen i frikommuner i frikommunenetværket om bedre styring af udgifterne

på det specialiserede socialområde kan træffe afgørelse om i en afgrænset

periode under nærmere fastsætte betingelser at anvende:

- situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning for en person

med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i en afgrænset peri-

ode (§ 14),

- særlige døråbnere på yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelin-

ger og boenheder, for en eller flere personer med betydelig og varigt nedsat

psykisk funktionsevne, der har ophold i en boform eller døgnophold efter

lov om social service eller en friplejebolig eller lignende (§ 14 b),

- situationsbestemt video-, audio- og bevægelsesovervågning som beskrevet

i § 14 til børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne (§ 14

c) og

- søvnforbedrende velfærdsteknologi, dvs. sensorbaseret søvnmonitore-

ringsteknologi som alarmredskab og situationsbestemt videobaseret kig-

UDKAST

ind (§ 14 f). Ifølge § 14 e kan kommunalbestyrelsen i en frikommune i fri-

kommunenetværket om bedre styring af udgifterne på det specialiserede so-

cialområde træffe afgørelse om i en afgrænset periode under nærmere fast-

sætte betingelser at anvende situationsbestemt video-, audio- og bevægel-

sesovervågning som beskrevet i lovens § 14 til borgere, som er i målgruppen

for, men ikke har ophold i et botilbud eller en plejebolig.

Alle forsøgsmulighederne omhandler således anvendelse af forskellige ty-

per velfærdsteknologi. Ministeriet bemærker, at lov om social service, jf.

lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven), kapitel

24, 24 a og 24 b indeholder regler om magtanvendelse over for voksne med

betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. I disse kapitler er der

også fastsat regler om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi. I

forbindelse med den seneste ændring af reglerne om magtanvendelse (lov

nr. 498 af 1. maj 2019) blev der indført en revisionsbestemmelse, som inde-

bærer, at reglerne om magtanvendelse skal evalueres 3 år efter ikrafttrædel-

sen den 1. januar 2020, og at social- og boligministeren skal fremsætte lov-

forslag om revision i folketingsåret 2023-24. Ministeriet vurderer, at det er

hensigtsmæssigt, at overvejelser om en mulig udbredelse af indholdet af de

relevante forsøgshjemler, som omfatter voksne, på det specialiserede soci-

alområde til generelle ordninger inddrages i forhandlingerne om revision af

servicelovens regler om magtanvendelse og tryghedsskabende velfærdstek-

nologi.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udvalgte forsøgshjemler i lov om frikommunenetværk for-

længes med et år, så forsøgsmulighederne kan anvendes indtil den 31. de-

cember 2024. Social-, Bolig- og Ældreministeriet ønsker at forlænge forsøg,

hvor der er behov for, i forbindelse med andet lovgivningsarbejde, nærmere

at overveje om indholdet af forsøgsmulighederne helt eller delvist skal ud-

bredes til generelle ordninger.

Den foreslåede ændring af stk. 4 i § 1 i lov om frikommunenetværk vil med-

føre, at kommunerne i frikommunenetværkene kan fortsætte forsøg, som har

hjemmel i §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov om frikommunenetværk, indtil

den 31. december 2024.

Det arbejde, som erfaringerne med frikommuneforsøgene vil indgå i, er i

gang, og ministeriet forventer, at evt. ny lovgivning om indholdet af for-

søgsmulighederne kan nå at blive vedtaget og træde i kraft inden for denne

tidsramme.

UDKAST

Forslaget om forlængelse med et år omfatter således fem forsøgshjemler i

lov om frikommunenetværk på Social-, Bolig- og Ældreministeriets om-

råde.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser

for de omfattede frikommuner beror på, om frikommunerne vil gøre brug af

lovforslagets muligheder for at forlænge forsøg.

Idet visse forsøgshjemler blandt andet har til formål at hjemle forsøg, der

understøtter en bedre ressourceudnyttelse og mere effektiv opgaveløsning i

kommunerne, antages lovforslaget ikke i væsentligt omfang at indebære ne-

gative økonomiske konsekvenser for kommunerne. Eventuelle omkostnin-

ger som følge af forlængelse af forsøgene afholdes af den enkelte frikom-

mune.

Lovforslaget vurderes at have positive implementeringskonsekvenser for

nogle af de pågældende kommuner omfattet af lovforslaget, idet nogle for-

søgshjemler kan indebære en administrativ lettelse for de frikommuner, der

gør brug af disse muligheder for forsøg. Visse kommuner i frikommunenet-

værket bruger allerede de pågældende forsøgsmuligheder.

Lovforslaget vurderes at opfylde principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillingskonsekven-

ser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser for det offentlige. Lovforsla-

get følger således seks af de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lov-

forslaget ændrer ikke på, hvorvidt der kan kommunikeres digitalt med kom-

munerne. Lovforslaget ændrer heller ikke på sammenhæng på tværs. Lov-

forslaget ændrer endelig ikke på mulighederne for tryg og sikker datahånd-

tering og anvendelse af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommu-

nikeres med kommunerne via Digital Post. Lovforslaget har dermed ikke

betydning i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog ikke au-

tomatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle behandle hver

sag individuelt, hvilket vil indebære faglige skøn. Dette skyldes, at der i

hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering ved

kommunalbestyrelsens afgørelse om betingelserne for anvendelse af en for-

søgsmulighederne i §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og eller 14 er opfyldt i forhold til

den enkelte borger, et forsøg ønskes anvendt overfor.

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konse-

kvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den […] juni 2023 til den […]

august 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet

–

DUKH, Det Centrale Handicap-

råd, 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, Favrskov Kommune, FH

–

Fagbevægel-

sens Hovedorganisation, FOA

–

Fag og Arbejde, Foreningen af Socialchefer

i Danmark, Handicapbranchen Danmark, Herning Kommune, HK/Kommu-

nal, Holstebro Kommune, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kristelig

Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen for So-

ciale Tilbud

–

LOS, Randers Kommune, Rigsrevisionen, Sammenslutnin-

gen af Unge med Handicap, Silkeborg Kommune, Sjældne Diagnoser, Skive

Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, ULF

–

Udviklingshæmme-

des Landsforbund og Ældre Sagen, Aabenraa Kommune.

UDKAST

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Lovforslagets økonomiske konse- Forsøgshjemlerne har blandt andet

konsekvenser for kvenser og implementeringskonse- til formål at hjemle forsøg, der un-

stat, kommuner kvenser beror på, om frikommunerne derstøtter bedre ressourceudnyttelse

og regioner

vil gøre brug af de omfattede forsøg. og mere effektiv opgaveløsning i

kommunerne, og lovforslaget anta-

Idet visse forsøgshjemler har til for- ges ikke i væsentligt omfang at inde-

mål at understøtte bedre ressourceud- bære negative økonomiske konse-

nyttelse og mere effektiv opgaveløs- kvenser for kommunerne. Evt. om-

ning i kommunerne, antages lovforsla- kostninger som følge af forlængelse

get ikke i væsentligt omfang at inde- af forsøgene afholdes af den enkelte

bære negative økonomiske konse- frikommune.

kvenser for kommunerne. Evt. om-

kostninger som følge af forlængelse af

forsøgene afholdes af den enkelte fri-

kommune.

Lovforslaget vurderes ikke at have

økonomiske konsekvenser for regio-

ner eller stat.

Implemente-

Lovforslaget vurderes at have positive Ingen

ringskonsekven- implementeringskonsekvenser

for

ser for stat, kom- nogle af de pågældende kommuner

muner og regio- omfattet af lovforslaget, idet nogle

ner

forsøg kan indebære en administrativ

lettelse for de frikommuner, der gør

brug af disse muligheder for forsøg.

Lovforslaget vurderes ikke at have

implementeringskonsekvenser for re-

gioner eller stat.

UDKAST

Økonomiske

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om frikommunenetværk, at lovens formål er at give

kommuner, der er organiseret i frikommunenetværk, jf. § 2, mulighed for at

gennemføre forsøg indtil den 31. december 2021 med henblik på at kunne

bidrage til en bedre opgaveløsning til gavn for borgerne gennem effektivi-

seringer, regelforenklinger og bedre styring i kommunerne. Med lov nr.

2598 af 28. december 2021 blev anvendelsesperioden for forsøgshjemlerne

§§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov om frikommunenetværk forlænget med

2 år indtil 31. december 2023, jf. lov om frikommenetværk § 1, stk. 4.

For en nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte forsøgsbestemmelser

§§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og 14 f i lov om frikommunenetværk henvises til

afsnit 2.1.

Det foreslås, at ”den 31. december 2023” i

§ 1, stk. 4,

ændres til ”den 31.

december 2024”.

Den foreslåede ændring af stk. 4 i § 1 vedrører frikommunenetværket om

bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde, jf. § 2, stk.

1, nr. 3.

Det vil følge af den foreslåede ændring af § 1, stk. 4, i lov om frikommune-

netværk, at forsøg efter §§ 14, 14 b, 14 c, 14 e og § 14 f i lov om frikommu-

nenetværk uanset samme lovs § 1, stk. 1, kan gennemføres indtil den 31.

december 2024.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre, at eksisterende aftaler m.v.

med borgere, foreninger m.v. som led i et frikommuneforsøg bortfalder eller

automatisk forlænges. Det forudsættes således, at eksisterende aftaler m.v.

om nødvendigt opsiges eller genforhandles i forbindelse med, at frikommu-

nerne træffer beslutning om at videreføre forsøg ud over den nuværende ud-

løbsdato for frikommuneforsøget den 31. december 2023.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, nr. 1, vil medføre, at kommuner i frikom-

munenetværkene, som gennemfører forsøg efter de nævnte bestemmelser

UDKAST

vil kunne fortsætte disse udvalgte forsøg med situationsbestemt video-, au-

dio- og bevægelsesovervågning efter lov om frikommunenetværk §§ 14, 14

c og 14 e, forsøg med søvnmonitoreringsteknologi, herunder videobaseret

kig-ind efter § 14 f samt forsøg med særlige døråbnere efter § 14 b indtil

den 31. december 2024.

Frikommunerne vil ikke være forpligtet til at udføre forsøgene i hele perio-

den. Kommunalbestyrelserne i frikommunerne vil således

–

som det også er

tilfældet efter de gældende regler

–

frit kunne træffe beslutning om at af-

slutte godkendte og igangsatte forsøg inden den 31. december 2024. Krav

om, at forsøg skal godkendes af social- og boligministeren, vil gælde uæn-

dret.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2024.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, fordi lov om frikommune-

netværk ikke gælder for og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

§ 1.

Formålet med denne lov er at

give kommuner, der er organiseret i

frikommunenetværk, jf. § 2, mulig-

hed for at gennemføre forsøg indtil

den 31. december 2021 med henblik

på at kunne bidrage til en bedre op-

gaveløsning til gavn for borgerne

gennem effektiviseringer, regelfor-

enklinger og bedre styring i kommu-

nerne.

Stk. 2.

Aftaler indgået inden for

rammerne af §§ 26 f og 26 k kan

have varighed ud over den 31. de-

cember 2021.

Stk. 3.

Forsøg efter §§ 9, 9 d, 10,

25, 26 e, 27-27 b, 29 og 30 a kan

uanset stk. 1 gennemføres indtil den

31. december 2022.

Stk. 4.

Forsøg efter §§ 14, 14 b,

14 c, 14 e og 14 f kan uanset stk. 1

gennemføres indtil den 31. decem-

ber 2023.

Lovforslaget

§1

I lov om frikommenetværk, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 831 af 25. juni

2018, som ændret ved § 16 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, § 15 i lov nr.

1558 af 27. december 2019, § 12 i

lov nr. 1559 af 27. december 2019

og lov nr. 2598 af 28. december

2021, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 4,

ændres »den 31. de-

cember 2023« til: »den 31. decem-

ber 2024«.