Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 176
Offentligt
2730425_0001.png
Folketinget, Socialudvalget
Christiansborg
1240 København K
Temarapport om tilsynsbesøg på
børneområdet i 2022
Til orientering sender jeg ombudsmandens temarapport 2022 om mindre,
private opholdssteder for unge.
Mindre, private opholdssteder for unge var temaet for de tilsynsbesøg, som
ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og
DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2022.
I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.
Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.
Jeg har sendt et enslydende brev til Folketingets Retsudvalg, Folketingets
§ 71-tilsyn, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og Folketingets
Sundhedsudvalg.
28. juni 2023
Dok.nr. 23/01418-31/CAA
Bedes oplyst ved
henvendelse
+ bilag
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
[email protected]
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Med venlig hilsen
Side 1 | 1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0002.png
Temarapport 2022
Mindre, private
opholdssteder for unge
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
Indhold
1. Indledning ..................................................................................................4
2. Hvad har temabesøgene vist? .................................................................4
2.1. Hovedkonklusioner ..................................................................................4
2.2. Generelle anbefalinger.............................................................................5
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområde .........................................6
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?............................................................7
3. Fysisk magtanvendelse............................................................................8
3.1. Reglerne ..................................................................................................8
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse ........................................................9
3.3. Eksempler på indberetninger ...................................................................9
3.4. Kendskab til regler mv. ..........................................................................12
3.5. Information om rettigheder .....................................................................13
4. Undersøgelse af person og opholdsrum ..............................................13
4.1. Reglerne ................................................................................................13
4.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum............................15
4.3. Eksempler på indberetninger .................................................................15
4.4. Kendskab til reglerne .............................................................................16
4.5. Information om rettigheder .....................................................................17
5. Tilbageførsel ved rømning og tilbageholdelse i forbindelse med
eller under en anbringelse .........................................................................17
5.1. Reglerne ................................................................................................17
5.2. Omfanget af tilbageførsel ved rømning..................................................19
5.3. Omfanget af tilbageholdelse i forbindelse med eller under en
anbringelse ...................................................................................................19
6. Rusmiddeltest .........................................................................................20
6.1. Reglerne ................................................................................................20
6.2. Anvendelsen af rusmiddeltest ................................................................20
28. juni 2023
Dok.nr. 23/01418-2/KHH
Side 2 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
7. Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug,
seksuelle overgreb og selvskadende adfærd ..........................................22
7.1. Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug ........................22
7.2. Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb ...............................23
7.3. Forebyggelse og håndtering af selvskadende adfærd ...........................23
8. Sundhed...................................................................................................24
8.1. Generelt .................................................................................................24
8.2. Sundhedsfaglige procedurer ..................................................................24
Side 3 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
1. Indledning
Mindre, private opholdssteder for unge var tema for de tilsynsbesøg (inden
for tema), som ombudsmanden gennemførte på børneområdet i 2022 i
samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk
Institut Mod Tortur.
For at belyse temaet gennemførte ombudsmanden i alt otte tilsynsbesøg på
opholdssteder, der som udgangspunkt havde otte til ti pladser til unge mellem
13 og 17 år. Et besøg blev afviklet virtuelt på grund af COVID-19, mens de
øvrige besøg blev afviklet fysisk. Under tilsynsbesøgene var der især fokus
på:
Fysisk magtanvendelse samt undersøgelse af person og opholdsrum
Tilbageførsel ved rømning og tilbageholdelse i forbindelse med eller
under en anbringelse
Rusmiddeltest
Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug, seksuelle
overgreb og selvskadende adfærd
Sundhedsmæssige forhold.
2. Hvad har temabesøgene vist?
2.1. Hovedkonklusioner
De besøgte opholdssteder anvendte fysisk magt og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten i begrænset omfang, og tilsynsbesøgene efterlod
overordnet set det indtryk, at stederne havde fokus på at håndtere
konflikter på en pædagogisk, konstruktiv og dialogbaseret måde.
På flere af opholdsstederne havde de ansatte alene et mere overordnet
kendskab til reglerne i voksenansvarsloven om bl.a. fysisk magt, herunder
til hvordan fysisk magt i praksis bør udføres.
Fristen for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse samt
undersøgelser af person og opholdsrum blev i flere tilfælde ikke overholdt,
ligesom indberetningsskemaerne ofte ikke indeholdt en fyldestgørende
beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med magtanvendelsen.
Flere af opholdsstederne informerede ikke i forbindelse med anbringelsen
unge og forældremyndighedsindehavere om deres rettigheder i relation til
fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
Side 4 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
Tilsynsbesøgene efterlod overordnet set det indtryk, at opholdsstederne i
relevant omfang havde fokus på forebyggelse og håndtering af alkohol-
og stofmisbrug, seksuelle overgreb og selvskadende adfærd.
2.2. Generelle anbefalinger
På baggrund af tilsynsbesøgene anbefaler ombudsmanden generelt, at
private opholdssteder
sikrer, at fristen for at registrere fysisk magtanvendelse og undersøgelser
af person og opholdsrum samt fristerne for indberetning til og orientering
af de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere
overholdes.
sikrer, at indberetningsskemaer om fysisk magtanvendelse indeholder en
fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet, herunder en
beskrivelse af, hvordan barnet eller den unge konkret blev ført eller
fastholdt, og en begrundelse for, hvorfor indgrebet var nødvendigt.
sikrer, at indberetningsskemaer om undersøgelse af person og
opholdsrum indeholder en fyldestgørende beskrivelse af
hændelsesforløbet, herunder en angivelse af, om barnet eller den unge
er gjort bekendt med grunden til undersøgelsen og er opfordret til frivilligt
at aflevere eventuelle effekter.
sikrer, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i
voksenansvarslovgivningen, herunder om anvendelse af fysisk magt, og
at opholdsstederne har skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse
og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.
sikrer, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere – i forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang. Ombudsmanden
anbefaler i den forbindelse, at opholdssteder overvejer at udarbejde
skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang, som kan udleveres
ved anbringelsen.
sikrer, at rusmiddeltest anvendes i overensstemmelse med reglerne
herom, herunder at et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest
indhentes enten i forbindelse med anbringelsen eller undervejs i
anbringelsesforløbet, hvis der opstår behov for at kunne anvende test, og
at den anbringende kommune og forældremyndighedsindehavere
orienteres om anvendelsen af en rusmiddeltest og om testens resultat.
Side 5 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
sikrer, at medicinhåndtering foregår i henhold til de gældende regler, og
at medicininstrukser er udfærdiget i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens vejledning om udfærdigelse af instrukser.
Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på de generelle anbefalinger med
henholdsvis Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Ombudsmanden vil også følge op på de generelle
anbefalinger under fremtidige tilsynsbesøg.
Ombudsmanden har på baggrund af tilsynsbesøgene rejst en sag af egen
drift om anvendelsesområdet for rusmiddeltest. Se herom nedenfor i pkt. 6.2.
2.3. Baggrunden for valg af tema og fokusområde
En række forhold for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, er
reguleret i voksenansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 764 af 1. august 2019)
og den tilhørende bekendtgørelse og vejledning. Det gælder bl.a. personalets
adgang til at anvende magt og foretage andre indgreb i børnenes og de
unges selvbestemmelsesret. Af hensyn til børnenes og de unges
retssikkerhed er det vigtigt, at personalet har kendskab til disse regler.
Ombudsmanden ønskede på den baggrund at undersøge forholdene på
mindre, private opholdssteder for at afdække, om medarbejderne har
tilstrækkeligt kendskab til voksenansvarslovens regler vedrørende de
områder, der var fokus på under besøgene, jf. pkt. 1 ovenfor.
Ombudsmanden besøgte primært steder, hvor målgruppen er unge med bl.a.
alkohol- eller stofmisbrug, selvskadende adfærd og lignende.
Formålet med at besøge steder med denne målgruppe var at opnå viden om,
hvordan opholdsstederne håndterer de unges udfordringer, og hvilken type
misbrugsbehandling de unge har adgang til.
I den forbindelse kan bl.a. voksenansvarslovens regler om undersøgelse af
person og opholdsrum, tilbageførsel ved rømning, tilbageholdelse i
forbindelse med eller under en anbringelse samt rusmiddeltest være
relevante. I forbindelse med tilsynsbesøgene ønskede ombudsmanden derfor
at undersøge, om stederne har kendskab til reglerne herom, og i hvilket
omfang stederne gør brug af de muligheder, reglerne giver.
Anbragte unge med alkohol- eller stofmisbrug vil kunne være særligt sårbare
over for udnyttelse bl.a. af seksuel karakter. Ombudsmanden ønskede derfor
at få belyst, om stederne har viden, herunder retningslinjer, om forebyggelse
og håndtering af seksuelle overgreb. Ombudsmanden ønskede også i forhold
til unge med selvskadende adfærd at undersøge, om stederne har viden,
Side 6 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
herunder retningslinjer, om forebyggelse og håndtering af selvskadende
adfærd.
Endelig ønskede ombudsmanden at få belyst de unges adgang til
sundhedsbetjening og besøgsstedernes medicinhåndtering.
2.4. Hvordan gjorde ombudsmanden?
2.4.1. Materiale og information i forbindelse med besøgene
Forud for tilsynsbesøgene modtog ombudsmanden oplysninger om en række
forhold ved opholdsstederne og konkrete indberetninger om magt og andre
indgreb i selvbestemmelsesretten med henblik på at belyse bl.a. de valgte
fokusområder.
Umiddelbart op til tilsynsbesøget informerede ombudsmanden de unge om
besøget med henblik på at tale med flest muligt unge. Under tilsynsbesøgene
havde besøgsholdene samtaler med i alt 41 unge i aldersgruppen 13-17 år.
Besøgsholdene talte endvidere med forældre til de unge (i alt 33 forældre).
Derudover talte besøgsholdene med personale på opholdsstederne,
herunder medicinansvarlige, ligesom besøgsholdene indhentede oplysninger
om stederne i forbindelse med drøftelser med ledelsen.
2.4.2. Retsgrundlaget for tilsynsbesøg
Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige
tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombudsmandens
arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive berøvet deres
frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behandling, jf.
den valgfri protokol til FN’s konvention om tortur og anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i
henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for
Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur.
Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med
menneskeretlig og lægefaglig ekspertise. Dette betyder bl.a., at personale
med ekspertise på disse områder fra de to institutter deltager i planlægning
og gennemførelse af samt opfølgning på tilsynsbesøg.
Derudover har ombudsmanden et særligt ansvar for at beskytte børns
rettigheder efter bl.a. FN’s Konvention om Barnets Rettigheder
(børnekonventionen).
Side 7 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0009.png
En børnesagkyndig fra ombudsmandsinstitutionen deltager som
udgangspunkt i tilsynsbesøgene på børneområdet.
2.4.3. Oversigt over besøg i 2022
På ombudsmandens hjemmeside findes en samlet oversigt over de aflagte
besøg i 2022, herunder de anbefalinger, der blev givet til de enkelte
opholdssteder:
Gennemførte tilsynsbesøg på børneområdet i 2022
(ombudsmanden.dk).
3. Fysisk magtanvendelse
3.1. Reglerne
Barnets bedste skal komme i første række ved alle foranstaltninger, der
vedrører børn. Det fremgår af børnekonventionen.
Det følger af voksenansvarsloven, at personalet på opholdssteder kan
anvende fysisk magt over for et barn eller en ung, når visse betingelser er
opfyldt.
Anvendelse af fysisk magt må dog kun ske undtagelsesvist. Og anvendelse
af fysisk magt må aldrig erstatte omsorg og socialpædagogisk indsats.
Magtanvendelsen skal desuden altid stå i et rimeligt forhold til det, der søges
opnået. Den skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne
tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller den unges
personlige integritet. Det følger af de generelle principper for magtanvendelse
mv., som fremgår af voksenansvarsloven.
FYSISK MAGTANVENDELSE
Hvem og hvad
Personalet
kan
fastholde
eller
føre
et barn eller en ung til et andet
opholdsrum.
Hvornår
Der kan anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge udviser en
adfærd, herunder vedvarende chikane, der er til
fare for barnet eller den
unge selv eller andre på stedet.
Dokumentation og høring
Stedet skal
registrere og indberette
brug af fysisk magt.
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig om episoden.
Side 8 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0010.png
Information
Barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal – når
barnet eller den unge tager ophold på stedet –
oplyses om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten,
herunder om klageadgang.
3.2. Omfanget af fysisk magtanvendelse
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at der på opholdsstederne alene i
begrænset omfang blev anvendt fysisk magt over for de unge, og at stederne
så vidt muligt søger at undgå at bruge fysisk magt og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten.
Besøgsstederne redegjorde i relevant omfang for, hvordan de via den
pædagogiske indsats havde fokus på at forebygge magtanvendelser og
andre indgreb i selvbestemmelsesretten ved hjælp af bl.a. dialog og
deeskalerende adfærd samt low arousal. De fleste af opholdsstederne
oplyste også, at de i et vist omfang har adgang til ekstern supervision i form
af f.eks. psykologbistand i forhold til arbejdet med de unge.
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om bl.a. antallet
af magtanvendelser i perioden 2019-2021. Det fremgår af de tilsendte
oplysninger, at det enkelte besøgssted havde mellem 0 og op til 10
registrerede magtanvendelser i alt over for unge under 18 år i denne periode.
3.3. Eksempler på indberetninger
Opholdsstederne skal registrere anvendelse af fysisk magt på et særligt
skema. Skemaet fremgår af bilag 1 a til voksenansvarsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 810 af 13. august 2019 om voksenansvar for anbragte
børn og unge).
I forbindelse med tilsynsbesøgene indhentede ombudsmanden de seneste
indberetningsskemaer vedrørende fysisk magtanvendelse fra de syv steder,
som havde indberettet fysisk magt i den efterspurgte periode.
Ombudsmanden modtog i alt 28 indberetningsskemaer.
Gennemgangen af indberetningerne dannede grundlag for drøftelser mellem
besøgsholdene og de besøgte steder under tilsynsbesøgene.
3.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette fysisk
magtanvendelse
Hvis der er anvendt magt over for et barn eller en ung, skal
anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) ifølge reglerne om
voksenansvar inden for 24 timer registrere hændelsen. Den korte frist er først
Side 9 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
og fremmest af hensyn til børnenes og de unges retssikkerhed, men også af
hensyn til det personale, der har været involveret.
Derefter skal anbringelsesstedets leder (eller dennes stedfortræder) uden
ugrundet ophold, dvs. hurtigst muligt inden for 24 timer efter registreringen,
sende en kopi af indberetningsskemaet til den anbringende kommune samt
orientere forældremyndighedsindehaverne. Ved månedens udgang skal der
sendes kopi af indberetningsskemaet til socialtilsynet, ligesom en eventuel
kommunal eller regional driftsherre skal orienteres.
Gennemgangen af de modtagne indberetningsskemaer viste, at ingen af de
syv opholdssteder, som havde indberettet fysisk magt, fuldt ud overholdt
fristerne for at registrere og indberette anvendelsen heraf. Et af stederne
havde dog kun i et enkelt tilfælde overskredet fristen for indberetning til den
anbringende kommune. Et andet sted angik fristoverskridelserne primært en
enkelt episode, hvor stedet havde været i tvivl om pligten til at indberette.
Herudover var baggrunden for fristoverskridelserne på et af de øvrige steder,
at man tidligere havde haft en praksis om at afvente den unges
bemærkninger til indberetningen, men stedet havde ændret praksis, da man
af socialtilsynet var blevet gjort opmærksom på, at man kan eftersende den
unges bemærkninger.
Flere af indberetningerne indeholdt ikke oplysninger om orientering af
forældremyndighedsindehaverne efter en fysisk magtanvendelse.
Ombudsmanden anbefalede på den baggrund fire opholdssteder at sikre, at
fristerne for at registrere og indberette fysisk magtanvendelse overholdes.
Et enkelt af stederne fik samtidig en anbefaling om at sikre, at alle stedets
magtanvendelser registreres og indberettes.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at fristen
for at registrere en fysisk magtanvendelse samt fristerne for indberetning til
og orientering af de relevante myndigheder og
forældremyndighedsindehavere overholdes.
Ombudsmanden har tidligere over for dengang Social- og Ældreministeriet
(nu Social-, Bolig- og Ældreministeriet) rejst spørgsmål om forståelsen af
fristen for indberetning til socialtilsynet (”ved månedens udgang”). Ministeriet
har i november 2022 ved et brev til de fem socialtilsyn oplyst, at fristen om
indberetning til socialtilsynet ”ved månedens udgang” angår overgangen
mellem kalendermåneder, og at der således skal indsendes kopier af
indberetningsskemaerne for en indeværende kalendermåned ved denne
måneds udgang (og ikke inden for en periode på 31 dage).
Side 10 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
3.3.2. Dokumentation for magtanvendelserne
En indberetning skal indeholde en beskrivelse af, hvad der skete i forbindelse
med magtanvendelsen, og en begrundelse for, hvorfor indgrebet var
nødvendigt.
En fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse med en
magtanvendelse og en præcis angivelse af, hvordan barnet eller den unge
blev ført eller fastholdt, er en forudsætning for, at det kan vurderes, om
magtanvendelsen var i overensstemmelse med reglerne i
voksenansvarsloven.
Nogle af de indberetningsskemaer, som ombudsmanden modtog, indeholdt
ikke en tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet eller af, hvordan
magtanvendelsen blev udført, f.eks. hvordan den unge var blevet fastholdt
eller ført. Herudover manglede der i flere tilfælde andre oplysninger, herunder
oplysninger om inddragelse af den unge, jf. nedenfor i pkt. 3.3.3.
Ombudsmanden anbefalede på den baggrund de syv opholdssteder, som
havde indberettet fysisk magt, at sikre, at indberetningsskemaerne udfyldes
fyldestgørende.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at indberetningsskemaer
om fysisk magtanvendelse indeholder en fyldestgørende beskrivelse af
hændelsesforløbet, herunder en beskrivelse af, hvordan barnet eller den
unge konkret blev ført eller fastholdt, og en begrundelse for, hvorfor indgrebet
var nødvendigt.
3.3.3. Inddragelse af den unge
Børn og unge, der har været involveret i en fysisk magtanvendelse eller
andre indgreb i selvbestemmelsesretten, skal gøres bekendt med den
registrering, der er foretaget af episoden. De skal også have lejlighed til at
udtale sig om episoden. Det følger af lovgivningen om voksenansvar.
Besøgene efterlod generelt det indtryk, at opholdsstederne i forlængelse af
en magtanvendelse talte med de unge både om episoden og registreringen.
Ombudsmanden gav dog et opholdssted en anbefaling om at sikre, at de
unge efter en fysisk magtanvendelse gøres bekendt med registreringen heraf
og får lejlighed til at udtale sig om episoden. Et andet sted blev gjort
opmærksom på, at de ansatte ikke havde tilstrækkelig opmærksomhed på, at
den unge efter en magtanvendelse – ud over at have lejlighed til at udtale sig
om episoden – også skal gøres bekendt med registreringen.
Gennemgangen af selve indberetningsskemaerne om fysisk magtanvendelse
viste også, at den unge i de fleste tilfælde havde haft lejlighed til at udtale sig
Side 11 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
om episoden, men at det for flere af opholdsstedernes vedkommende ikke
fremgik tydeligt af skemaet, om den unge var gjort bekendt med
registreringen. Som nævnt ovenfor under pkt. 3.3.2 anbefalede
ombudsmanden syv opholdssteder at sikre, at indberetningsskemaerne
udfyldes fyldestgørende.
3.4. Kendskab til regler mv.
Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder, skal behandles værdigt,
hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder. For at sikre dette
er det afgørende, at personalet kender de regler, der gælder for brug af fysisk
magt over for børnene og de unge.
En fysisk magtanvendelse skal udføres så skånsomt og kortvarigt, som
omstændighederne tillader, og med størst mulig hensyntagen til barnets eller
den unges personlige integritet. Det forudsætter bl.a., at personalet har
kendskab til, hvilke greb der bør anvendes ved en magtanvendelse.
Skriftlige retningslinjer om fysisk magtanvendelse kan i den forbindelse være
en støtte og hjælp i det daglige arbejde.
Alle besøgsstederne havde skriftlige retningslinjer om fysisk
magtanvendelse. Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det
indtryk, at de ansatte var meget tilbageholdende med at anvende magt, men
samtidig også at de ansatte på flere af stederne alene havde et mere
overordnet kendskab til reglerne i voksenansvarsloven, herunder til hvordan
fysisk magt i praksis bør udføres i forhold til f.eks. at bruge skånsomme greb.
Flere af stederne havde unge i efterværn, men de ansatte var ikke bekendt
med, at reglerne om fysisk magt i voksenansvarsloven ikke gælder i forhold
til unge i efterværn.
Ledelsen på flere af opholdsstederne gav udtryk for, at det begrænsede
kendskab til reglerne formentlig skyldes, at der sjældent anvendes fysisk
magt. Besøgsholdene tilkendegav i den forbindelse, at de ansatte under alle
omstændigheder bør have et tilstrækkeligt kendskab til reglerne, herunder til
hvilke greb der bør anvendes, hvis der opstår behov herfor. Der var
endvidere under flere af tilsynsbesøgene overordnede drøftelser af
grænsefladerne mellem omsorg og magt.
Ombudsmanden gav fem opholdssteder anbefalinger, der havde til formål at
sikre, at de ansatte har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i
voksenansvarslovgivningen om bl.a. fysisk magt, herunder til hvordan fysisk
magt i praksis bør udføres.
Side 12 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden anbefalede samtidig fire opholdssteder at sikre, at de
interne retningslinjer om fysisk magt er i overensstemmelse med og beskriver
de centrale krav i voksenansvarslovgivningen.
I lyset heraf anbefaler ombudsmanden generelt, at det sikres, at personalet
har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i voksenansvarslovgivningen,
herunder om anvendelse af fysisk magt, og at opholdsstederne har skriftlige
retningslinjer om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten.
3.5. Information om rettigheder
I forbindelse med en anbringelse på et opholdssted skal lederen oplyse
barnet eller den unge samt forældremyndighedsindehaverne om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder adgangen til at klage til henholdsvis
Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Det følger af lovgivningen om
voksenansvar.
Besøgene afdækkede, at flere opholdssteder ikke i forbindelse med
anbringelsen informerede de unge og forældremyndighedsindehaverne om
deres rettigheder i relation til magtanvendelse mv.
Ombudsmanden anbefalede fem opholdssteder at sikre, at de unge og
forældremyndighedsindehavere ved anbringelsen bliver informeret om deres
rettigheder i relation til magtanvendelse og andre indgreb i
selvbestemmelsesretten, herunder klageadgangen til henholdsvis
Ankestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Et opholdssted fik en anbefaling,
som havde til formål at sikre, at informationsmaterialet var i
overensstemmelse med reglerne i voksenansvarslovgivningen.
Ombudsmanden anbefaler på den baggrund generelt, at det sikres, at børn,
unge og forældremyndighedsindehavere – i forbindelse med barnets eller
den unges anbringelse – informeres om deres rettigheder i relation til
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder
klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at opholdssteder
overvejer at udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og klageadgang,
som kan udleveres ved anbringelsen.
4. Undersøgelse af person og opholdsrum
4.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at der på opholdssteder kan foretages
undersøgelse af et anbragt barns eller ungs person eller opholdsrum, når
visse betingelser er opfyldt. Undersøgelse af person og opholdsrum skal
Side 13 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0015.png
gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
UNDERSØGELSE AF PERSON OG OPHOLDSRUM
Hvornår
Der kan foretages undersøgelse af person og opholdsrum, når der er
bestemte grunde til at antage,
at barnet eller den unge er i besiddelse af
effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn ikke kan iagttages.
Hvem
En beslutning om undersøgelse af person eller opholdsrum
træffes af
lederen eller den, der er bemyndiget hertil.
Hvordan
Inden en undersøgelse har barnet eller den unge som udgangspunkt ret til
at få
oplyst grunden
til undersøgelsen. Der kan ved undersøgelsen
benyttes metaldetektorer, scannere eller lignende.
Undersøgelse af person
Undersøgelsen kan foretages ved
klap uden på tøjet
og
undersøgelse af
lommer og sko,
og det kan kræves, at barnet eller den unge tager sit
overtøj, sin hovedbeklædning og sine sko af.
Undersøgelse af opholdsrum
Ved gennemgang af barnets eller den unges genstande i opholdsrummet
skal barnet eller den unge som udgangspunkt tilbydes at
overvære
undersøgelsen
eller straks herefter tilbydes at få
gennemgået
undersøgelsen og dens resultat.
Dokumentation og høring
Institutionen skal
registrere og indberette
en undersøgelse af person og
opholdsrum.
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig.
Effekter fundet ved undersøgelsen kan tilbageholdes, hvis det skønnes
påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Der skal
udfærdiges en liste, hvis der tilbageholdes genstande, som tilhører barnet
eller den unge. Barnet eller den unge skal orienteres om tilbageholdelsen
og have udleveret en kopi af listen.
Side 14 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0016.png
4.2. Omfanget af undersøgelse af person og opholdsrum
Ombudsmanden indhentede forud for besøgene oplysninger om bl.a. antallet
af undersøgelser af person og opholdsrum i perioden 2019-2021. Det
fremgår af de tilsendte oplysninger, at opholdsstederne i meget begrænset
omfang foretager undersøgelser af person og opholdsrum. Fire af de besøgte
opholdssteder havde efter det oplyste ikke foretaget nogen undersøgelser i
perioden, tre steder havde foretaget en enkelt undersøgelse, mens det sidste
sted havde foretaget fire undersøgelser i perioden. Ud af de i alt syv
undersøgelser var alene en enkelt en personundersøgelse.
Enkelte af besøgsstederne oplyste, at de af hensyn til relationen til de unge
altid kontakter politiet i stedet for selv at foretage en undersøgelse, hvis de
har mistanke om, at en ung er i besiddelse af noget ulovligt. Et af de øvrige
steder oplyste, at det også flere gange havde gjort brug af politiet i stedet for
selv at foretage en undersøgelse. Nogle steder oplyste, at de aldrig selv
havde foretaget eller ville foretage en personundersøgelse.
Flere af besøgsstederne angav, at stedet altid opfordrer de unge til at
aflevere eventuelle genstande, som de unge ikke må have, og at de unge
normalt afleverer genstandene frivilligt.
4.3. Eksempler på indberetninger
Undersøgelser af person og opholdsrum skal registreres på samme skema –
og der gælder de samme frister for indberetning mv. – som ved fysisk
magtanvendelse, jf. pkt. 3.3.1 ovenfor.
Gennemgangen af de enkelte indberetninger dannede grundlag for drøftelser
mellem besøgsholdene og de relevante besøgssteder under
tilsynsbesøgene.
4.3.1. Overholdelse af frister for at registrere og indberette undersøgelse af
person og opholdsrum
Gennemgangen af indberetningsskemaerne viste, at fristerne for at registrere
og indberette undersøgelse af person og opholdsrum ikke i alle tilfælde blev
overholdt.
Ombudsmanden anbefalede to ud af de fire opholdssteder, som havde
foretaget sådanne undersøgelser, at sikre, at fristerne for at registrere og
indberette undersøgelse af person og opholdsrum overholdes.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at fristen for at registrere
undersøgelser af person og opholdsrum samt fristerne for indberetning til og
Side 15 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
orientering af de relevante myndigheder og forældremyndighedsindehavere
overholdes.
4.3.2. Dokumentation for undersøgelse af person og opholdsrum
De fleste af de modtagne indberetningsskemaer indeholdt ikke en
tilstrækkelig beskrivelse af hændelsesforløbet mv. i forbindelse med
undersøgelsen. Det fremgik f.eks. ikke, om den unge fik oplyst grunden til
undersøgelsen, om den unge var blevet opfordret til frivilligt at aflevere det,
der blev søgt efter, eller hvordan undersøgelsen forløb. Herudover manglede
der i flere tilfælde oplysninger om inddragelse af den unge, jf. pkt. 4.3.3
nedenfor.
Ombudsmanden anbefalede alle fire opholdssteder, som havde foretaget
undersøgelser, at sikre, at indberetningsskemaerne udfyldes fyldestgørende.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at indberetningsskemaerne
indeholder en fyldestgørende beskrivelse af hændelsesforløbet i forbindelse
med undersøgelsen, herunder en angivelse af, om barnet eller den unge er
gjort bekendt med grunden til undersøgelsen og er opfordret til frivilligt at
aflevere eventuelle effekter.
4.3.3. Inddragelse af den unge
Gennemgangen af indberetningsskemaerne om undersøgelse af person og
opholdsrum viste, at den unge i de fleste tilfælde fik lejlighed til at udtale sig
om episoden, men at det ikke fremgik tydeligt af skemaerne, om den unge
blev gjort bekendt med registreringen. Ombudsmanden anbefalede som
nævnt ovenfor under pkt. 4.3.2 de fire opholdssteder, som havde foretaget
undersøgelser, at sikre, at indberetningsskemaerne udfyldes fyldestgørende.
4.4. Kendskab til reglerne
Besøgsholdene fik under besøgene det generelle indtryk, at de ansatte på de
fleste af opholdsstederne havde et overordnet kendskab til reglerne om
undersøgelse af person og opholdsrum, men også at nogle ansatte var
usikre på enkelte centrale elementer i bestemmelserne.
Hovedparten af opholdsstederne havde interne retningslinjer om både
undersøgelse af personer og opholdsrum. Retningslinjerne var imidlertid i
flere tilfælde ikke fyldestgørende eller tydelige i forhold til centrale krav i
regelgrundlaget. Det var bl.a. ikke alle steder tydeligt, hvem der kan beslutte
at foretage en undersøgelse, eller at der skal udfærdiges en liste over
inddragede genstande, som tilhører den unge, og at den unge skal have
listen udleveret. Herudover fremgik det ikke alle steder, at
personundersøgelser kun undtagelsesvist må foretages og overværes af
personer af et andet køn end den unge.
Side 16 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
Ombudsmanden gav et opholdssted en anbefaling om at sikre, at alle ansatte
har kendskab til reglerne om undersøgelse af opholdsrum. Samtidig gav
ombudsmanden tre opholdssteder anbefalinger, som havde til formål at sikre,
at de interne retningslinjer om undersøgelse af person og opholdsrum
beskriver de centrale krav i de gældende regler. Et af de øvrige
opholdssteder fik en anbefaling herom alene vedrørende retningslinjerne om
opholdsrum, sammen med en anbefaling om at overveje at udarbejde interne
retningslinjer om personundersøgelser. Et andet opholdssted fik en
anbefaling om at overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer om
undersøgelse af opholdsrum, som beskriver de centrale krav i lovgivningen.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.4, anbefaler ombudsmanden generelt,
at det sikres, at personalet har tilstrækkeligt kendskab til reglerne i
voksenansvarslovgivningen, og at opholdsstederne har skriftlige retningslinjer
om fysisk magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det
omfatter reglerne om undersøgelse af person og opholdsrum.
I forbindelse med nogle af tilsynsbesøgene henledte besøgsholdene
stedernes opmærksomhed på, at tilbageholdelse af genstande skal
registreres på indberetningsskemaet, som har et særskilt felt hertil.
4.5. Information om rettigheder
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3.5, anbefaler ombudsmanden generelt,
at det sikres, at børn, unge og forældremyndighedsindehavere – i forbindelse
med barnets eller den unges anbringelse – informeres om deres rettigheder i
relation til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
herunder klageadgang. Ombudsmanden anbefaler i den forbindelse, at
opholdssteder overvejer at udarbejde skriftligt materiale om rettigheder og
klageadgang, som kan udleveres ved anbringelsen.
5. Tilbageførsel ved rømning og tilbageholdelse i forbindelse
med eller under en anbringelse
5.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at personalet på et opholdssted kan
tilbageføre et anbragt barn eller en anbragt ung, der rømmer, når visse
betingelser er opfyldt. Endvidere kan der træffes afgørelse om, at et anbragt
barn eller en anbragt ung kan tilbageholdes på opholdsstedet i forbindelse
med eller under en anbringelse. Tilbageførsel ved rømning og tilbageholdelse
skal gennemføres under iagttagelse af de generelle principper for
magtanvendelse,
jf. ovenfor under pkt. 3.1.
Side 17 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0019.png
TILBAGEFØRSEL VED RØMNING OG TILBAGEHOLDELSE
Hvem og hvad
Tilbageførsel ved rømning
Personalet kan som led i omsorgspligten tilbageføre et anbragt barn eller
en anbragt ung, der rømmer. Ved
”tilbageførsel”
forstås, at personalet kan
fastholde og føre barnet eller den unge tilbage til opholdsstedet. Ved
”rømning”
forstås, at barnet eller den unge har forladt opholdsstedet og
ikke har til hensigt at vende tilbage.
Tilbageholdelse
Børn og unge-udvalget eller Ungdomskriminalitetsnævnet kan træffe
afgørelse om, at et anbragt barn eller en anbragt ung kan tilbageholdes på
opholdsstedet i op til
14 dage i forbindelse med anbringelsen.
Der kan
også træffes afgørelse om tilbageholdelse på opholdsstedet i op til
14
dage under anbringelsen.
En sådan tilbageholdelse kan opretholdes i op til
14 dage yderligere,
når særlige forhold gør sig gældende.
Personalet kan – inden for rammerne af afgørelsen om tilbageholdelse –
fysisk fastholde barnet eller den unge for at forhindre barnet eller den unge
i at forlade opholdsstedet.
Hvornår
Tilbageførsel ved rømning
Tilbageførsel ved rømning kan anvendes, når barnet eller den unge
udviser en adfærd, der medfører
risiko for skade på barnet eller den unge
selv eller på andre.
Tilbageholdelse
Tilbageholdelse kan ske, når det må anses for at have afgørende
betydning for at imødekomme et barns eller en ungs
særlige behov for
støtte,
og det vurderes at have
afgørende betydning for den
socialpædagogiske behandling.
Dokumentation og høring
Opholdsstedet skal
registrere og indberette
tilbageførsel ved rømning og
tilbageholdelse.
Barnet eller den unge skal
gøres bekendt med indberetningen
og have
lejlighed til at udtale sig.
Side 18 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
5.2. Omfanget af tilbageførsel ved rømning
Ingen af de besøgte opholdssteder havde foretaget tilbageførsler ved
rømning inden for de seneste tre år.
Alle besøgsstederne oplyste, at de har eller har haft unge, som rømmer.
Stederne tilbagefører imidlertid ikke ved brug af magt, men anvender
derimod en pædagogisk tilgang til de unge for at få dem til frivilligt at
returnere til opholdsstedet. Opholdsstederne redegjorde for, hvordan de
forsøger at skabe kontakt til en ung, som er rømmet, f.eks. via telefon, sms
eller sociale medier. Flere af stederne oplyste også, at de følger efter en ung,
hvis personalet bliver opmærksom på, at en ung rømmer, med henblik på at
overtale den pågældende til at returnere frivilligt. Stederne oplyste, at hvis de
er bekymrede for en ung, som er rømmet, kontakter de politiet, og flere af
stederne oplyste samtidig, at hvis det bliver nødvendigt at bringe en ung
tilbage med magt, vil de af hensyn til stedets relation til den unge overlade
det til politiet.
De fleste af stederne havde interne retningslinjer om tilbageførsel ved
rømning, men det var besøgsholdenes generelle indtryk, at de ansatte havde
et begrænset kendskab til reglerne herom. Ombudsmanden anbefaler som
nævnt under pkt. 3.4 generelt, at det sikres, at personalet har tilstrækkeligt
kendskab til reglerne i voksenansvarsloven. Det omfatter reglerne om
tilbageførsel ved rømning.
Ombudsmanden gav et opholdssted en anbefaling om at sikre, at de interne
retningslinjer om tilbageførsel ved rømning beskriver de centrale krav i de
gældende regler.
5.3. Omfanget af tilbageholdelse i forbindelse med eller under en
anbringelse
Flere af de besøgte opholdssteder havde haft en enkelt eller enkelte unge,
hvor der havde været truffet afgørelse om tilbageholdelse. Ingen af stederne
havde imidlertid haft behov for at forhindre de pågældende unge i at forlade
opholdsstedet. Enkelte af besøgsstederne oplyste, at de ville afvise eller
overveje at afvise at modtage en ung, hvor der var truffet afgørelse om
tilbageholdelse.
Flere af stederne havde interne retningslinjer om tilbageholdelse i forbindelse
med eller under en anbringelse.
Ombudsmanden gav et opholdssted en anbefaling om at sikre, at de interne
retningslinjer om tilbageholdelse i forbindelse med eller under en anbringelse
er i overensstemmelse med de gældende regler.
Side 19 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0021.png
6. Rusmiddeltest
6.1. Reglerne
Det følger af voksenansvarsloven, at der på et opholdssted kan anvendes
rusmiddeltest, når visse betingelser er opfyldt.
RUSMIDDELTEST
Hvornår
Personalet kan anvende en rusmiddeltest, når et barn eller en ung har et
misbrug,
eller der er
konkrete grunde til at antage, at barnet eller den unge
har indtaget rusmidler.
Generelt samtykke
Barnet eller den unge skal
forinden aflæggelsen af en rusmiddeltest have
afgivet et generelt samtykke
til anvendelse af rusmiddeltest. For børn
under 12 år skal forældremyndighedsindehaverne have afgivet et generelt
samtykke.
Samtykket skal være
informeret, frivilligt og udtrykkeligt.
Et generelt
samtykke kan altid
tilbagekaldes
af barnet eller den unge samt af
forældremyndighedsindehaverne.
Frivillig medvirken ved konkret test
Barnet eller den unge skal
medvirke frivilligt til, at rusmiddeltesten
aflægges
i den konkrete situation. Det må ikke få negative konsekvenser
for barnet eller den unge, hvis barnet eller den unge ikke vil aflægge
testen.
Orientering
Forældremyndighedsindehaverne
og
den anbringende kommune
skal altid
orienteres om, at der er anvendt en rusmiddeltest i en konkret situation,
herunder testens resultat. Orientering kan ske mundtligt.
6.2. Anvendelsen af rusmiddeltest
De besøgte opholdssteder havde i varierende omfang anvendt rusmiddeltest
gående fra nogle enkelte test og op til omkring 50 test i alt de seneste tre år.
Et enkelt besøgssted anvendte efter det oplyste ikke rusmiddeltest af hensyn
til relationen mellem de ansatte og de unge og det pædagogiske arbejde på
stedet.
Besøgsholdene fik under tilsynsbesøgene generelt det indtryk, at stederne
havde fokus på at sikre, at rusmiddeltest anvendes i overensstemmelse med
Side 20 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
reglerne herom. Det var endvidere det generelle indtryk, at en test kun
gennemføres i den konkrete situation, hvis den unge medvirker frivilligt. Dog
var enkelte opholdssteder ikke opmærksomme på, at der i relevant omfang
skal afgives et generelt samtykke til aflæggelse af rusmiddeltest, f.eks. i
forbindelse med anbringelsen.
Ombudsmanden anbefalede to opholdssteder at sikre, at der i relevant
omfang indhentes et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest hos
de unge, enten i forbindelse med anbringelsen eller undervejs i
anbringelsesforløbet, hvis der opstår behov for at kunne anvende test.
Hovedparten af opholdsstederne var opmærksomme på kravet om at
orientere forældremyndighedsindehavere om anvendelsen af en test,
herunder om testens resultat. Til gengæld orienterede nogle af stederne ikke
eller ikke konsekvent den anbringende kommune ved anvendelsen af en test.
Ombudsmanden anbefalede tre opholdssteder at sikre, at den anbringende
kommune orienteres om anvendelsen af en rusmiddeltest og om testens
resultat. For et af disse opholdssteder omfattede anbefalingen også
orientering af forældremyndighedsindehaveren.
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at rusmiddeltest anvendes
i overensstemmelse med reglerne herom, herunder at et generelt samtykke
til anvendelse af rusmiddeltest indhentes enten i forbindelse med
anbringelsen eller undervejs i anbringelsesforløbet, hvis der opstår behov for
at kunne anvende test, og at den anbringende kommune og
forældremyndighedsindehavere orienteres om anvendelsen af en
rusmiddeltest og om testens resultat.
Et af opholdsstederne oplyste, at den anbringende kommune ikke
nødvendigvis bliver informeret efter hver enkelt test, men at man nogle gange
”puljer” orienteringerne, ligesom stedet i et enkelt tilfælde havde aftalt med en
ung, som blev testet regelmæssigt, at han selv orienterede sine forældre.
Ombudsmanden drøftede efterfølgende spørgsmålet om at ”pulje”
orienteringerne samt at overlade det til en ung selv at orientere
forældremyndighedsindehavere på et møde med Social-, Bolig- og
Ældreministeriet. Ministeriet har tilkendegivet, at det er ministeriets
opfattelse, at en orientering må antages at skulle ske i umiddelbar
forlængelse af testen, at det er anbringelsesstedet, som har
orienteringsforpligtelsen, og at denne forpligtelse ikke kan overlades til f.eks.
den unge selv.
Side 21 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
Et enkelt af stederne oplyste, at rusmiddeltest alene anvendes, når de unge
selv ønsker at få foretaget en test, og at stedet ikke i disse tilfælde orienterer
forældremyndighedsindehaveren og den anbringende kommune om
anvendelsen af rusmiddeltest, da der ifølge stedet i givet fald er en risiko for,
at de unge ikke vil tage testen. Et af de øvrige opholdssteder tilkendegav
ligeledes, at de ikke ville foretage orientering i et sådant tilfælde, hvor den
unge selv kom og bad om at få foretaget en test.
Ombudsmanden har på den baggrund drøftet spørgsmålet om
regelgrundlaget for test i sådanne tilfælde med Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, og ombudsmanden har efterfølgende indledt en
undersøgelse af egen drift over for ministeriet om anvendelsesområdet for
reglerne om rusmiddeltest.
Flere af opholdsstederne havde interne retningslinjer vedrørende
rusmiddeltest, og ombudsmanden gjorde to opholdssteder opmærksom på
enkelte forhold vedrørende stedets retningslinjer, som burde tydeliggøres.
7. Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug,
seksuelle overgreb og selvskadende adfærd
7.1. Forebyggelse og håndtering af alkohol- og stofmisbrug
Flere af de besøgte opholdssteder modtog unge med behandlingskrævende
misbrugsproblematikker, mens andre steder oplyste, at de som
udgangspunkt ikke modtager unge med et aktivt misbrug. Alle de besøgte
opholdssteder redegjorde i relevant omfang for det eksterne samarbejde med
bl.a. kommunale misbrugscentre i forhold til unge med
misbrugsproblematikker. Enkelte af stederne havde en intern
misbrugsbehandler.
Det var besøgsholdenes generelle indtryk, at stederne var opmærksomme på
i relevant omfang at søge læge til de unge ved mistanke om abstinenser.
Nogle af stederne oplyste, at de tilbyder alternative behandlingsformer mod
bl.a. abstinenser, som f.eks. NADA-akupunktur og hypnose.
Ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende forebyggelse og
håndtering af alkohol- og stofmisbrug. Et opholdssted blev dog gjort
opmærksom på, at en lægefaglig udredning – og eventuelt behandling – i
forbindelse med abstinenser i relevant omfang bør tilbydes de unge forud for
eller sideløbende med iværksættelse af alternative behandlingsformer som
hypnose og akupunktur. På et af de øvrige steder tilkendegav besøgsholdet
over for ledelsen, at det var besøgsholdets vurdering, at der var behov for
øget fokus på abstinenser og tegn på abstinenser.
Side 22 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
7.2. Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb
Det var besøgsholdenes generelle indtryk, at de besøgte opholdssteder i
relevant omfang havde fokus på forebyggelse og håndtering af seksuelle
overgreb. Alle opholdsstederne havde internt materiale om håndtering af
seksuelle overgreb. Der var i den forbindelse en drøftelse med flere af
opholdsstederne om, at det er vigtigt, at det fremgår af materialet, hvilke tegn
på overgreb de ansatte skal være opmærksomme på.
Det var samtidig besøgsholdenes generelle indtryk, at stederne var
opmærksomme på at få talt om mistanke om og håndtering af seksuelle
overgreb på personalemøder mv.
Ombudsmanden gav et opholdssted en anbefaling om at sikre, at
medarbejderne har viden om tegn på seksuelle overgreb og den
fremgangsmåde, der skal følges ved mistanke om overgreb, eventuelt ved at
uddybe de interne retningslinjer herom.
Flere af opholdsstederne oplyste, at de har eller har haft unge, som har
været udsat for seksuelle overgreb forud for anbringelsen, og at der er fokus
på at sikre, at de får den relevante hjælp under anbringelsen i form af bl.a.
psykologhjælp.
Enkelte steder nævnte, at de har haft unge, som sugardatede. Flere af
stederne gav endvidere udtryk for, at de unges adfærd på internettet er en
udfordring i forhold til bl.a. deling af billeder mv., men at stederne generelt er
opmærksomme på at tale med de unge om god adfærd på nettet.
7.3. Forebyggelse og håndtering af selvskadende adfærd
Hovedparten af besøgsstederne oplyste, at de har eller har haft unge med
selvskadende adfærd. Et af stederne oplyste, at stort set alle de unge, som
stedet modtager, har selvskadende adfærd ved anbringelsen. Den primære
form for selvskade er cutting.
Besøgsstederne redegjorde i relevant omfang for, at unge med selvskadende
adfærd har adgang til psykologfaglig bistand, og at de ansatte har adgang til
ekstern supervision i forhold til håndtering af unge med selvskade.
De fleste opholdssteder havde internt materiale på området, og
ombudsmanden gav ingen anbefalinger vedrørende forebyggelse og
håndtering af selvskadende adfærd. Et opholdssted blev dog gjort
opmærksom på, at stedet bør overveje at udarbejde skriftlige retningslinjer
om forebyggelse og håndtering af selvskade og selvmordforsøg.
Side 23 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
8. Sundhed
8.1. Generelt
Et barn har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand samt
adgang til at få sygdomsbehandling og genoprettelse af helbredet. Det følger
af børnekonventionen.
Besøgsstederne redegjorde under besøgene for de unges adgang til
sundhedsbetjening, herunder behandling ved alment praktiserende læge,
tandlæge og speciallæger. Besøgene efterlod generelt det indtryk, at
stederne i relevant omfang havde fokus på de unges sundhedsmæssige
forhold og deres adgang til sundhedsbetjening.
Besøgsstederne oplyste, at de unge i forbindelse med anbringelsen typisk
skifter til det lokale lægehus eller til en læge i nærområdet. Nogle af stederne
oplyste, at der ofte ikke er fyldestgørende sundhedsfaglig dokumentation i
form af helbredsoplysninger mv. vedrørende de unge, når de ankommer, og
at det kan tage noget tid at få den unges tidligere læge mv. til at sende
oplysningerne.
Flere steder tilkendegav at have et velfungerende samarbejde med
psykiatrien, mens enkelte steder beskrev forskellige udfordringer i
samarbejdet med psykiatrien i form af ventetid, manglende udredning eller
behandlingstilbud bl.a. til unge, der tillige har et misbrug.
8.2. Sundhedsfaglige procedurer
Korrekt håndtering af medicin er afgørende for patientsikkerheden, og
Sundhedsstyrelsen har udstedt dels en vejledning om udfærdigelse af
instrukser, dels en vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.
Ombudsmanden gav et opholdssted en anbefaling om at sikre, at de
gældende retningslinjer for sundhedsfaglig virksomhed overholdes, herunder
vedrørende medicinhåndtering, utilsigtede hændelser samt instruktion og
supervision af de ansatte. Et andet opholdssted fik en anbefaling om at sikre,
at stedets medicinhåndteringsinstruks samt praksis vedrørende
medicinhåndtering følger de gældende retningslinjer, bl.a. med hensyn til
dispensering af PN-medicin.
Side 24 | 25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 176: Temarapport om tilsynsbesøg på børneområdet i 2022, fra Folketingets Ombudsmand
2730425_0026.png
Ombudsmanden anbefaler generelt, at det sikres, at medicinhåndtering
foregår i henhold til de gældende regler, og at medicininstrukser er
udfærdiget i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om
udfærdigelse af instrukser.
Med venlig hilsen
Side 25 | 25