SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 173
Offentligt

2023

Handicappolitisk

Redegørelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 33 92 93 00

Elektronisk Publikation:

ISBN: 978-87-7601-430-8

Publikationen kan hentes på

Social-, Bolig- og Ældreministeriets

hjemmeside:

www.sm.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Om redegørelsen

Handicappolitisk Redegørelse 2023 er den fjerde redegørelse, som er udarbejdet af Ministeri-

ernes Handicapudvalg. I 2014 blev det besluttet, at opgaven med at udforme handicappolitiske

redegørelser skulle overgå fra Folketingets Ombudsmand til Ministeriernes Handicapudvalg

med Social-, Bolig- og Ældreministeriet i spidsen i kraft af ministeriets handicapkoordinerende

rolle.

Redegørelsen tager afsæt i regeringens arbejde med at fremme ligebehandling af mennesker

med handicap. Nærværende redegørelse redegør for årene 2021 og 2022. I lighed med Han-

dicappolitisk Redegørelse 2016, 2018 og 2021 er redegørelsen disponeret efter de samme

overordnede fokusområder, som afspejler handicapkonventionens målsætninger og princip-

per. Redegørelsen indeholder dermed alene initiativer, som relaterer sig til disse fokusområ-

der, og er således ikke et udtømmende katalog over alle handicappolitiske indsatser på de

forskellige sektorområder.

Redegørelsen er udarbejdet i regi af Ministeriernes Handicapudvalg, som er et tværministerielt

udvalg med Social-, Bolig- og Ældreministeriet som formand. Udvalgets overordnede formål er

at medvirke til at skabe en sammenhængende handicappolitisk indsats i overensstemmelse

med regeringens mål og visioner. Herunder indgår at skabe sammenhæng i regeringens initi-

ativer, men også at være et forum for håndtering af tværgående udfordringer, videndeling,

netværksskabelse og sparring om aktuelle handicappolitiske forhold, herunder den fortsatte

implementering af FN’s handicapkonvention.

Redegørelsen er udarbejdet med bidrag fra og i samarbejde mellem en lang række ministerier,

som alle har arbejdet for at fremme handicappolitiske målsætninger om et inkluderende sam-

fund og lige muligheder for alle.

Redegørelsen er bygget op om ni centrale fokusområder. I disse kan man læse om tankerne

bag hvert af de overordnede fokusområder samt om udvalgte centrale initiativer i de enkelte

ministerier, som er igangsat for at understøtte arbejdet med det pågældende fokusområde. For

hvert fokusområde præsenteres mål og centrale initiativer på de enkelte områder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Indhold

Om redegørelsen .......................................................................................................................3

Indledning ...........................................................................................................................6

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination ..............................................................8

Forbud mod forskelsbehandling .........................................................................................9

Flyt holdninger og bekæmp fordomme .............................................................................10

Særlige hensyn til studerende med handicap ..................................................................10

Rapport om vilkårene for studerende på videregående uddannelse med

funktionsnedsættelser .............................................................................................11

Hadforbrydelser mod personer med handicap .................................................................11

Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet ...................................13

Implementering og evaluering af reglerne om magtanvendelse ......................................14

Indsatser om forebyggelse af magtanvendelse ................................................................14

Tilgængelighedskrav for produkter og tjenester ...............................................................15

Ekstra ledsagelse for mennesker med handicap i botilbud ..............................................16

Videreførelse af den voldsforebyggende indsats .............................................................16

Udvidelse af kredsen af stemmeberettigede ....................................................................17

Fysisk og digital tilgængelighed ........................................................................................18

Fysisk tilgængelighed .......................................................................................................18

Digital tilgængelighed .......................................................................................................20

Lige adgang til uddannelse ...............................................................................................24

Kvalitetsudvikling på dagtilbud- og grundskoleområdet ...................................................25

Kvalitetsudvikling i ungdomsuddannelserne ....................................................................31

Øvrige initiativer på uddannelsesområdet ........................................................................33

Flere i arbejde ...................................................................................................................37

Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handicap ..............................................38

Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion ......................................................................41

Udbredelse af ’Social støtte i overgang til og fastholdelse i job’ ......................................42

Retur til et aktivt arbejdsliv – rehabiliteringsinitiativ for veteraner ....................................42

Vejledning vedrørende ordblindhed..................................................................................43

Fremme af sundhed ..........................................................................................................44

Fokus på sundhed ............................................................................................................44

Mødet med det offentlige system .....................................................................................54

Specialeplanlægning ........................................................................................................54

Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med handicap ................................55

Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen for kommunale klagesager ...56

Retssikkerhedsinitiativer på handicapområdet .................................................................56

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Retssikkerhedsenhed og tilhørende uafhængigt rådgivende organ.................................58

Bedre koordination i indsatserne for børn og unge med handicap ..................................59

Taskforce på handicapområdet ........................................................................................59

Voksenudredningsmetoden version 2.0 (VUM 2.0)..........................................................60

Socialtilsyn ........................................................................................................................61

Bedre koordinering og formidling på hjælpemiddelområdet .............................................61

Unge med autisme og overgangen til et selvstændigt voksenliv .....................................62

Viden og dataindsamling ..................................................................................................64

Socialpolitisk Redegørelse ...............................................................................................65

Evalueringen af det specialiserede socialområde ............................................................65

Personer med Handicap – Hverdagsliv og levevilkår .......................................................66

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) ...........................................................66

De nationale statistikker om handicapkompenserende indsatser og ydelser til børn og

voksne på socialområdet ........................................................................................67

Vejledende, faglige forløbsbeskrivelser ............................................................................68

Initiativer vedr. ADHD .......................................................................................................69

Statistik for individhenførbare udgifter ..............................................................................70

Nye opgørelser af foranstaltningsdomme.........................................................................70

10. Internationalt samarbejde .................................................................................................71

Fokus på rettigheder for personer med handicap i EU-samarbejdet ...............................72

Nyt samarbejde om handicapområdet i Nordisk Ministerråd ...........................................72

Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi .....................................................73

Finansiering til indsatser med mennesker med handicap under udviklingsbistanden .....73

Kvinder og piger med handicap i humanitære kriser ........................................................74

Danmarks deltagelse og afgivelse af forpligtigelser ved Global Disability Summit 2022 .74

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

1. Indledning

Dansk handicappolitik skal være med til at understøtte en samfundsudvikling, hvor børn, unge

og voksne med handicap har samme ansvar for eget liv som alle andre samfundsborgere og

muligheder for at udnytte deres potentialer på lige fod med alle andre. Det langsigtede mål er

at skabe et inkluderende og mangfoldigt samfundsfællesskab baseret på respekt for forskel-

lighed, og hvor der støttes op om den enkeltes ressourcer og muligheder. Men det er også

målet at skabe et samfund, hvor ansvar og muligheder balancerer, og hvor alle har mulighed

for at deltage i og bidrage til fællesskabet.

Denne redegørelse er et vigtigt element i arbejdet med at nå dette mål. Redegørelsen er med

til at fastholde et fokus på området, der kan føre til vigtige og nødvendige diskussioner og ikke

mindst sikre, at arbejdet med inklusion og ligebehandling af mennesker med handicap hele

tiden udvikles og forbedres.

En vigtig ramme for arbejdet er FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap.

Konventionen skal fremme, beskytte og sikre muligheden for, at alle personer med handicap

fuldt ud kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod

med andre samt at fremme respekten for deres naturlige værdighed.

Handicapkonventionen indeholder et princip om progressiv implementering af de økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder og kan betragtes som et dynamisk redskab, der bidrager til at

sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der er

fastsat i konventionen inden for de rammer, som samfundsudviklingen og samfundsøkonomien

sætter.

Konventionen trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009.

Redegørelsen er disponeret efter ni centrale fokusområder, som er udvalgt med afsæt i de

bærende principper i FN’s handicapkonvention:

1) Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination

2) Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet

3) Fysisk og digital tilgængelighed

4) Lige adgang til uddannelse

5) Flere i arbejde

6) Fokus på sundhed

7) Mødet med det offentlige system

8) Viden og dataindsamling

9) Internationalt samarbejde

Hvert fokusområde indledes med et kort resumé af de for fokusområdet vigtigste relevante

artikler i FN’s handicapkonvention. Derefter præsenteres mål og centrale initiativer på de en-

kelte områder.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Den 23. og 24. september 2014 blev Danmark for første gang eksamineret af FN’s handicap-

komité. Eksaminationen skete som opfølgning på Danmarks første landerapport (2011) og ef-

terfølgende skriftlig besvarelse af de såkaldte ”list of issues” i juni 2014. Eksaminationen resul-

terede i komitéens ”Concluding Observations” (anbefalinger) til, hvordan Danmark kan styrke

implementeringen af FN’s handicapkonvention. De modtagne anbefalinger indeholder ros,

men også 30 anbefalinger til hvordan Danmark fremover kan styrke implementeringen. På

baggrund af anbefalingerne udarbejdede det daværende Social- og Ældreministerium i foråret

2020 Danmarks rapport til FN’s Handicapkomite forud for den kommende eksamination, der

for nuværende er udsat på ubestemt tid som følge af coronapandemien. Både anbefalingerne

og rapporten er offentliggjort på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

2. Bevidstgørelse og bekæmpelse

af diskrimination

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 5: Lighed og ikke-

diskrimination og artikel 8: Bevidstgørelse.

Det følger af artikel 5, at deltagerstaterne anerkender, at alle er lige for loven, og at personer med handicap

skal sikres lige og effektiv retlig beskyttelse imod diskrimination af enhver grund. Derfor skal deltagerstaterne

tage alle passende skridt til at sikre, at der tilvejebringes rimelig tilpasning.

Det følger af artikel 8, at deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare effektive og passende for-

anstaltninger til at øge bevidstheden i samfundet om personer med handicap, at bekæmpe stereotyper, for-

domme m.v. og at fremme bevidstheden om evner hos og bidrag fra personer med handicap. Foranstaltnin-

gerne kan bl.a. omfatte effektive offentlige bevidstgørende kampagner og fremme - på alle niveauer i uddan-

nelsessystemet - af en holdning af respekt i forhold til de rettigheder, der tilkommer personer med handicap.

Der er fra centralt hold løbende fokus på at modvirke diskrimination samt beskytte og fremme

menneskerettigheder for mennesker med handicap.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, som trådte i kraft 1. juli 2018,

indeholder et bredt dækkende forbud mod forskelsbehandling, ligesom den giver effektive

håndhævelsesmuligheder ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Den 1. ja-

nuar 2021 trådte en ændring af loven i kraft, der tydeliggør den ret til rimelig individuel tilpasning

af ydelser, som børn og unge har i skoler og dagtilbud.

I maj 2021 trådte en lovændring i kraft, der indebærer, at det i almindelighed skal indgå som

en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis en kriminel gerning har bag-

grund i offerets handicap. Endelig blev der i december 2021 vedtaget et lovforslag, der bl.a.

indebærer, at hånende eller nedværdigende udtalelser, når udtalelserne fremsættes på

grund af en persons handicap, og udtalelsen er fremsat offentligt eller med forsæt til udbre-

delse i en videre kreds, omfattes af straffelovens § 266 b. Loven trådte i kraft den 1. januar

2022.

Samtidig er det vigtigt fortsat at arbejde for at øge bevidstheden i samfundet om mennesker

med handicap og skabe respekt for de rettigheder og den værdighed, der tilkommer dem. Det

er vigtigt at bekæmpe stereotyper og fordomme samt at fremme en positiv holdning og større

samfundsmæssig bevidsthed om og blandt mennesker med handicap.

I 2021 lancerede Det Centrale Handicapråd lancerede kampagnen ”Min ven med handicap”

bestående af kampagnefilm og undervisningsmateriale målrettet grundskolens 5.-7.

klasser. Kampagnen bestod af små film om venskaber mellem børn med og uden handicap,

en samtaleguide til forældre og fagpersoner, samt undervisningsmateriale.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Nedenfor præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om temaet:

Bevidstgørelse og bekæmpelse af diskrimination.

Forbud mod forskelsbehandling

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap trådte i kraft 1. juli 2018. Loven

giver personer med handicap samme beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejds-

markedet, som gælder i forhold til kriterierne køn, race og etnisk oprindelse, ligesom den giver

effektive håndhævelsesmuligheder ved overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling.

Loven gælder for alle områder i samfundet, bortset fra områder der er omfattet af lov om forbud

mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Ligeledes er udøvelse af aktiviteter af rent

privat karakter undtaget fra forbuddet mod forskelsbehandling. Forbuddet mod forskelsbe-

handling omfatter såvel direkte som indirekte forskelsbehandling, ligesom chikane skal betrag-

tes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en person med handicap

finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et

truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Der er klageadgang til Ligebehandlingsnævnet over overtrædelser af forbuddet mod forskels-

behandling på grund af handicap samt over forbuddet mod repressalier. Personer, der er kræn-

ket ved overtrædelser af forbuddet, kan tilkendes en godtgørelse.

Rimelig individuel tilpasning

Den 1. januar 2021 blev lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap ændret,

så der blev indført ret til rimelig individuel tilpasning i dagtilbud, folkeskole, friskoler og private

grundskoler (frie grundskoler). Der blev samtidigt indført en klageadgang til Ligebehandlings-

nævnet, der giver mulighed for at få tilkendt en godtgørelse.

Formålet med den ændrede lov er, at børn og unge med handicap kan undgå forskelsbehand-

ling i dagtilbud og i skolen og opnå samme muligheder for deltagelse som andre

børn og unge. Dermed kan de få bedre muligheder for inklusion og ligebehandling i samfundet.

Der følges både op på lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap og indfø-

relsen af ret til rimelig individuel tilpasning i de årlige opfølgninger fra Ligebehandlingsnævnet,

hvoraf den seneste er fra primo 2022. De årlige opfølgninger er aftalt i regi af lov om forbud

mod forskelsbehandling på grund af handicap.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Flyt holdninger og bekæmp fordomme

Social-, Bolig- og Ældreministeriet og Det Centrale Handicapråd

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025 (indgået i november 2021) blev der afsat i alt 1,2 mio.

kr. til Det Centrale Handicapråds holdningsbearbejdende indsatser.

Det Centrale Handicapråd lancerede i november 2021 kampagnen ”Min ven med handicap”

bestående af kampagnefilm og undervisningsmateriale målrettet grundskolens 5.-7. klasser.

Kampagnen består af tre små film om venskaber mellem børn med og uden handicap, en

samtaleguide til forældre og fagpersoner, samt undervisningsmateriale. Undervisningsmateri-

alet har bl.a. til hensigt at præsentere forslag til klasseaktiviteter, der sætter fokus på trivsel og

de gode venskaber i klassen.

Rådet har tidligere lanceret en lignende kampagne målrettet børn i 2.-4. klasse, som fik en god

modtagelse. Med den nye kampagne blev der sigtet mod at skabe mere varige holdningsæn-

dringer ved at genbesøge emnet flere gange i grundskolen.

I efteråret 2022 gennemførte Voxmeter en undersøgelse for Det Centrale Handicapråd, som

afdækker lederes og potentielle kollegaers holdninger til at arbejde sammen med personer

med handicap. Undersøgelsen viser blandt andet, at både ledere og potentielle kollegaer ge-

nerelt er åbne overfor at ansætte og arbejde sammen med mennesker med handicap, men

samtidig at der er holdningsmæssige barrierer på arbejdspladserne i forhold til at arbejde sam-

men med mennesker – især med psykiske handicaps.

Med afsæt i undersøgelsen lancerede Det Centrale Handicapråd i december 2022 kampagnen

”Har du haft en kollega med handicap?” på sociale medier og i fag- og dagbladene. Kampag-

nen har haft til formål at starte en dialog om handicap på de danske arbejdspladser og skabe

refleksion om praksis ift. det at have en kollega med handicap eller ansætte personer med

handicap. Kampagnen sætter fokus på beskæftigelse til personer med alle typer af handicap

og skal bidrage til at nedbryde fordomme om at arbejde sammen med mennesker med handi-

cap.

Særlige hensyn til studerende med handicap

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder løbende på at understøtte, at studerende med

handicap har gode muligheder for at tage en uddannelse på lige fod med andre studerende.

Bevidstgørelsen og ønsket om ligestilling ses generelt på tværs af uddannelsessystemet, her-

under i form af særlige regler mv. for studerende med handicap mht. støtteformer, optag, ek-

samensregler, hjælpemidler og mulighed for dispensation på baggrund af en fysisk eller psy-

kisk funktionsnedsættelse. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen udsendte i foråret 2020 et

hyrdebrev til alle de videregående uddannelsesinstitutioner, som satte fokus på reglerne på

handicapområdet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

I forlængelse af det hyrdebrev har Danske Universiteter (DKUNI) udarbejdet en række anbe-

falinger til universiteterne vedr. dispensation på baggrund af funktionsnedsættelser med hen-

blik på at gøre det enklere og mindre tidskrævende for studerende at søge dispensation på

baggrund af funktionsnedsættelse. Anbefalingerne blev offentliggjort i august 2021.

Rapport om vilkårene for studerende på videregående

uddannelse med funktionsnedsættelser

Uddannelses- og Forskningsministeriet

I forlængelse af Aftale om en samlet indsats for elever og studerende med handicap på ung-

domsuddannelserne og på de videregående uddannelser (handicappolitisk aftale), som et

bredt flertal i Folketinget indgik i maj 2021, nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet

en arbejdsgruppe om studerende med funktionsnedsættelser.

En central opgave for arbejdsgruppen var at skabe et fælles vidensgrundlag om de aspekter

af studielivet for studerende med funktionsnedsættelser, som begrænser muligheden for, at

de kan klare sig på lige fod med andre studerende på en videregående uddannelse.

”Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser” blev offentliggjort i februar 2022 og

er arbejdsgruppens afrapportering. Rapporten identificerer og belyser væsentlige udfordrin-

ger og potentialer ift. at skabe et mere lige studie- og hverdagsliv på studiet for studerende

med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser. I forlængelse heraf fremgår en

række forslag til initiativer, der fremadrettet kan bidrage til at forbedre vilkårene for stude-

rende med funktionsnedsættelser, så de i højere grad kan klare sig på lige fod med andre

studerende på en videregående uddannelse.

Hadforbrydelser mod personer med handicap

Justitsministeriet

Som en del af arbejdet med styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser har Justitsministeriet

været i dialog med en række relevante interesseorganisationer om mulige tiltag på hadforbry-

delsesområdet. I den forbindelse blev der bl.a. peget på, at forbrydelser, der havde baggrund

i offerets handicap, ikke blev anset for hadforbrydelser i straffelovens forstand.

Den 3. februar 2021 fremsatte den daværende regering (Socialdemokratiet) et lovforslag, der

havde til formål at styrke det strafferetlige værn mod forbrydelser begået med baggrund i offe-

rets handicap. Det blev med lovforslaget foreslået, at ordet »handicap« blev tilføjet til straffelo-

vens § 81, nr. 6 (om skærpende omstændigheder ved straffens fastsættelse). Lovforslaget

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

trådte i kraft den 1. maj 2021. Tilføjelsen af ordet »handicap« indebærer, at det er en skær-

pende omstændighed ved straffens fastsættelse, hvis en kriminel gerning, som eksempelvis

vold eller trusler, har baggrund i offerets handicap. Bestemmelsen er ikke begrænset til be-

stemte forbrydelsestyper og finder anvendelse både ved bødestraf og fængselsstraf.

Som følge af tilføjelsen af ordet »handicap« til straffelovens § 81, nr. 6, er spørgeskemaet til

Justitsministeriets årlige offerundersøgelse udvidet, således at ofre for vold og hærværk fra og

med 2022 bliver spurgt, hvorvidt den formodede årsag til hændelsen er et handicap hos offeret.

Samtidig er svarkategorierne til spørgsmålet om forekomsten af hadefulde ytringer på internet-

tet udvidet, så det også her er muligt at angive et handicap hos offeret som formodet årsag til

hændelsen.

For at styrke beskyttelsen af personer med handicap mod hadefulde ytringer, der har baggrund

i en persons handicap, fremsatte den daværende regering (Socialdemokratiet) den 6. oktober

2021 endvidere et lovforslag, der bl.a. indebar, at begrebet »handicap« blev tilføjet til straffe-

lovens § 266 b, stk. 1. Lovforslaget trådte i kraft den 1. januar 2022. Tilføjelsen af begrebet

»handicap« til straffelovens § 266 b, stk. 1, indebærer, at det nu er strafbart offentligt eller med

forsæt til udbredelse i en videre kreds at fremsætte en udtalelse eller anden meddelelse, ved

hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres handicap.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

3. Retten til et selvstændigt liv og til

at være inkluderet i samfundet

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 19: Retten til et

selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet, artikel 29: Deltagelse i det politiske og offentlige liv samt

artikel 30: Deltagelse i kulturlivet, rekreative tilbud, fritidsaktiviteter og idræt.

I henhold til artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i

samfundet med samme valgmuligheder som andre, og deltagerstaterne skal træffe effektive og passende

foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt

ud at blive inkluderet og deltage i samfundet.

I henhold til artikel 29 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap politiske rettigheder og mulighed

for at nyde dem på lige fod med andre, herunder sikre at personer med handicap har ret til og mulighed for

at afgive deres stemme og modtage valg.

Civilsamfundet er indgang til ligeværdige møder mellem mennesker med og uden handicap.

Deltagelse i civilsamfundets mange fællesskaber er en af de vigtigste veje til øget inklusion og

mangfoldighed i samfundet. Det er derfor vigtigt at understøtte, at mennesker med handicap

kan deltage på lige fod med andre i samfundet.

For det enkelte menneske med handicap handler deltagelse også om at kende og bruge sine

rettigheder. Derfor skal mennesker med både fysiske og kognitive handicap understøttes i at

deltage som aktive samfundsborgere i de mange aktiviteter, som det danske samfund har at

byde på og i at leve selvstændige liv.

For at fremme disse dagsordner er der fra centralt hold taget en række initiativer.

Som et delinitiativ under indsatsen om Bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet i af-

talen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området 2022-25 er der iværksat en indsats til forebyggelse af magtanvendelse, herunder bl.a.

et rejsehold. Formålet er at styrke arbejdet med at forebygge magtanvendelse og have fokus

på socialpædagogiske metoder i ydelsen af hjælp og støtte over for borgeren.

Med finansloven for 2021 blev aftalepartierne enige om at afsætte 16 mio. kr. i 2021 til ekstra

ledsagelse for mennesker med handicap, der er i målgruppen for ledsagelse og bosat på bo-

steder, og som under nedlukningen som følge af COVID-19, oplevede ensomhed og isolation.

Forsøgsordningen havde til formål at øge mulighederne for at kunne deltage i selvvalgte akti-

viteter uden for hjemmet.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Implementering og evaluering af reglerne om magtanven-

delse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Den 1. januar 2020 trådte nye regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmel-

sesretten over for voksne i kraft. Ændringerne udmønter dele af de politiske aftaler om bl.a.

revision af reglerne om magtanvendelse på hhv. handicap- og demensområdet, som blev ind-

gået den 31. august 2018 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folke-

parti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

I forbindelse med lovændringen besluttede partierne bag, at reglerne skulle evalueres tre år

efter ikrafttrædelse, og at social- og boligministeren skal fremsætte forslag om revision i folke-

tingsåret 2023-24.

Som led i ændringen blev der med Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet 2019-

2022 afsat i alt 5,9 mio. kr. i perioden 2019-2022 til et initiativ, der blev anvendt til at understøtte

kendskabet til og implementeringen af de nye regler samt til gennemførelse af en evaluering

af de nye regler i 2022.

Evalueringen af reglerne er i gang og forventes at være færdig i sommeren 2023.

Indsatser om forebyggelse af magtanvendelse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Som del af aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og

arbejdsmarkedsområdet 2022-25 er der aftalt en indsats om bedre retssikkerhed og tillid på

handicapområdet. Som et delinitiativ under denne er der fastsat en indsats til forebyggelse af

magtanvendelse. Formålet er at styrke arbejdet med at forebygge magtanvendelse og have

fokus på socialpædagogiske metoder i ydelsen af hjælp og støtte over for borgeren. For at

styrke forebyggelsen af magtanvendelser samt højne tryghed, trivsel og retssikkerhed for be-

boere på botilbud, igangsættes en række aktiviteter, som skal formidle praksisnær viden og

støtte til implementering via temadage/webinarer/e-læring, samt etableringen af et rejsehold.

Rejseholdet skal gennem op til 31 rådgivnings- og kompetenceforløb styrke forebyggelse af

magtanvendelse på botilbud med mange magtanvendelser. Rejseholdet er forankret i Social-

og Boligstyrelsen med blandt andre medarbejdere fra VISO og ledende praktikere på området.

Indsatsen vil være aktiv i alle årene 2022-2025.

I Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet for 2021-2024 indgår projektet

'Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud for mennesker med udviklingshæmning'. Pro-

jektets formål er at afprøve den danske metode Low Arousal 2 (LA2) til forebyggelse af vold-

somme episoder og magtanvendelser, forårsaget af voldsomme episoder, på botilbud for

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

voksne med udviklingshæmning. Projektet er et afprøvningsprojekt, hvor der indgår fem kom-

muner og otte botilbud.

Tilgængelighedskrav for produkter og tjenester

Erhvervsministeriet

Med EU’s tilgængelighedsdirektiv fra 2019, implementeret i dansk lov med lov nr. 801 fra

2022, skal udvalgte produkter og tjenester opfylde nye tilgængelighedskrav, når de bringes i

omsætning eller leveres fra 28. juni 2025. Tilgængelighedsdirektivet er hovedsageligt imple-

menteret ved lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (tilgængelighedsloven),

og der er tale en minimumsimplementering.

Formålet med tilgængelighedsloven er at gøre det lettere for personer med handicap eller an-

den funktionsnedsættelse at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Loven berø-

rer dermed visse samfundsskabte barrierer for personer med handicap, som den øgede digi-

talisering i samfundet på den ene side kan forårsage. På den anden side kan loven være

medvirkende til, at de nye og kommende teknologiske muligheder for øget tilgængelighed

bedre bliver udnyttet. Samtidig skal en ensartethed af reglerne på tværs af EU øge den frie

bevægelighed af produkter og tjenester på EU’s indre marked.

Tilgængelighedskravene gælder for f.eks. computere, tablets, smartphones, selvbetjenings-

terminaler, e-handelstjenester (webshops), banktjenester, pengeautomater, e-bøger, trans-

porttjenester og en lang række andre produkter og tjenester rettet mod forbrugere. For visse

produkter og tjenester, der taget i brug eller leveret før 28. juni 2025, vil der være overgangs-

bestemmelser, som sikrer erhvervslivet en mulighed for løbende at tilpasse de pågældende

produkter og tjenester. Mikrovirksomheder med få ansatte og en årlig omsætning under 2

mio. euro er i vidt omfang undtaget fra at opfylde kravene, og øvrige virksomheder kan und-

tages, hvis der er uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med at leve op til kravene.

Konkret stilles der krav til oplysninger om brugen, den fysiske indretning og leveringen af de

udvalgte produkter og tjenester. Specifikke krav vedrører f.eks. tekst til tale-teknologi, alterna-

tiver til syn, tale, hørelse og taktile elementer, billedbeskrivelser m.v. Derudover er der krav til

brugen af alarmnummer 112.

Virksomhederne har ansvaret for at efterleve de nye krav, og det er muligt at bruge standar-

der i forbindelse med regelefterlevelsen. Der er lagt op til udarbejdelse af nye standarder og

revision af eksisterende standarder, herunder EN 301 549, som kendes fra webtilgængelig-

hedsområdet og de gældende tilgængelighedskrav til offentlige myndigheder.

Ressortansvaret for tilgængelighedsloven er delt mellem Erhvervsministeriet, Justitsministe-

riet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Transportministeriet. Kontrollen med, at til-

gængelighedsreglerne overholdes, vil blive udført af Energistyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen,

Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen har som den primære myndighed på

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

området påbegyndt en målrettet vejledningsindsats mod de berørte brancher og organisatio-

ner. Det indbefatter løbende dialog om udformningen af specifikke vejledninger og om den

praktiske implementering af loven.

Ekstra ledsagelse for mennesker med handicap i botilbud

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

I forbindelse med Aftalen om finansloven for 2021 blev der afsat 16 mio. kr. i 2021 til ekstra

ledsagelse for mennesker med handicap, der bor i botilbud. Initiativet havde afsæt i COVID-19

krisen, hvor mennesker med handicap oplevede ensomhed og isolation. For at imødekomme

dette og give øgede muligheder for at kunne deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet i

2021 blev der afsat midler til en forsøgsordning med et klippekort, hvor borgere i målgruppen

for ledsagelse, der er bosat på bosteder, i 2021 kunne få ekstra timers ledsagelse.

Videreførelse af den voldsforebyggende indsats

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Som en del af satspuljeaftalen for 2017 blev der for perioden 2018-2020 bevilget midler til et

indsatsteam til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse (ser-

vicelovens §§ 107, 108, 110 og almenboliglovens § 105). Indsatsteamet skal gennem rådgiv-

ning understøtte trivsel og tryghed for borgere og medarbejdere i tilbuddene for derved at ned-

bringe antallet af voldsomme episoder. Indsatsteamet blev videreført ved udmøntning af reser-

ven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for perioden 2022-

2025.

Rådgivningen tager udgangspunkt i Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme

episoder på botilbud og boformer for hjemløse, som retter sig både mod det socialfaglige ar-

bejde og arbejdet med et trygt arbejdsmiljø. I perioden 2022-2025 bliver indsatsteamets bi-

stand suppleret af autoriserede arbejdsmiljørådgivere, der i samarbejde med Social- og Bo-

ligstyrelsen, skal tilbyde målrettet rådgivning vedr. arbejdsmiljø.

I perioden 2018-2020 var rådgivningen målrettet tilbud, der selv søger om bistand til det volds-

forebyggende arbejde. Fra 2021 og frem prioriteres de tilbud, hvor der er påbud fra enten so-

cialtilsynet eller Arbejdstilsynet, eller hvor disse vurderer, at der er risiko for voldsomme episo-

der. Der tilbydes frem til og med 2025 årligt op til 25 voldsforebyggende rådgivningsforløb.

Der er siden 2018 iværksat 72 rådgivningsforløb. Et forløb varer typisk 8-10 måneder og be-

står af en indledende kortlægning af tilbuddenes praksis, en række workshopdage, anbefalin-

ger til tilbuddenes videre arbejde samt rådgivning og implementeringsstøtte i forhold til tilbud-

denes handlingsplaner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Der er sideløbende med rådgivningsforløbene etableret et netværk for ledere og medarbej-

dere på tilbuddene, hvor de kan dele viden og fortsætte arbejdet med at forebygge vold-

somme episoder på tilbuddene efter endt rådgivning.

Desuden er der etableret et samarbejde om kompetenceudvikling på tværs af Arbejdstilsynet,

socialtilsynene og Social- og Boligstyrelsens indsatsteam for at styrke samarbejdet om at fo-

rebygge voldsomme episoder.

Udvidelse af kredsen af stemmeberettigede

Justitsministeriet

Det følger af grundlovens § 29, stk. 1, at personer, der er umyndiggjorte, ikke har valgret til

Folketinget. De pågældende kan således heller ikke stemme ved folketingsvalg og folkeaf-

stemninger.

I 2019 blev værgemålsloven ændret således, at værgemål med fratagelse af den retlige hand-

leevne kan begrænses så fratagelsen alene er delvis. Personer, der kun delvist er frataget den

retlige handleevne, er ikke umyndiggjorte, og kan derfor stemme ved folketingsvalg og folke-

afstemninger.

I begyndelsen af 2021 iværksatte Justitsministeriet og Familieretshuset en informationsindsats,

der skulle styrke kendskabet til de nye regler blandt landets værger. Der blev i forbindelse med

informationsindsatsen udsendt mere end 2.000 breve til værger og personer under værgemål,

hvor Familieretshuset oplyste bl.a. om muligheden for at begrænse værgemålet.

Der var pr. den 12. oktober 2022 registreret 2.316 personer med oplysning om værgemål i

CPR. Heraf var 2.024 registreret med fuld fratagelse af den retlige handleevne og 335 er regi-

streret med delvis fratagelse af den retlige handleevne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

4. Fysisk og digital tilgængelighed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 9: Tilgængelighed

og artikel 11: Risikosituationer og humanitære nødsituationer.

I henhold til artikel 9 skal deltagerstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at personer med han-

dicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og

kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og -systemer, og de øvrige faciliteter og

tilbud, der er åbne for eller gives offentligheden.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre personer med

handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosituationer.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres lige adgang til fysiske omgivelser, trans-

portmidler, information, kommunikation samt øvrige faciliteter og tilbud, der er åbne for offent-

ligheden. Tilgængelighed handler både om at fjerne fysiske barrierer og om at sikre, at infor-

mationer og kulturtilbud er tilgængelige for både mennesker med fysiske og med kognitive

handicap.

Det kan for eksempel helt konkret dreje sig om adgang til skoler, arbejdspladser, sundhedstil-

bud, fritidsaktiviteter, idræt, medier og museer eller om adgang til digitale løsninger, ny tekno-

logi og hjælpemidler til en overkommelig pris. Muligheden for at leve et selvstændigt liv og

deltage fuldt ud i alle livets forhold på lige fod med alle andre, er tæt forbundet med tilgænge-

lighed.

Folkebibliotekerne er en vigtig indgang til dansk kulturliv og til viden om og deltagelse i sam-

fundet. Centralbibliotekerne arbejdede derfor i 2021 og 2022 med temasporet ”Kultur for alle”

bl.a. med at sikre alle borgeres lige deltagelsesmuligheder i folkebibliotekernes kulturelle fæl-

lesskaber samt en højere grad af ligeværdig adgang til viden og oplysning knyttet til bibliote-

kernes samlinger. Målsætningen er at fremme tilgængelighed, at skabe inkluderende indret-

ning og praksisser i forhold til formidling og betjening af brugere med særlige behov.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Fysisk og digital tilgængelighed.

Fysisk tilgængelighed

Tilgængelighed i almene boliger

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Nye almene boliger vil i udgangspunkt blive opført som tilgængelige boliger i henhold til Byg-

ningsreglementet, hvilket er til gavn for personer med handicap.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i november 2021 aftale om Fonden for

blandede byer med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Kristendemokra-

terne. Med aftalen om Fonden for blandede byer videreføres arbejdet fra Grøn Boligaftale

(2020) med at opnå flest mulige tilgængelige boliger.

Med Grøn Boligaftale blev der i 2020 nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge hvordan midler

til tilgængelighed målrettes, så der opnås flest mulige tilgængelige boliger. Arbejdsgruppen

afrapporterede i efteråret 2021, og en af arbejdsgruppens centrale konklusioner var, at tilgæn-

gelige boliger bør tænkes bredere og mere behovsafhængigt. Midler til tilgængelighed kan så-

ledes anvendes mere målrettet via differentierede løsninger til at imødekomme forskellige typer

af handicap (fx bevægelseshandicap, syns- og hørehandicap, psykiske handicap m.v.). Med

aftalen om Fonden for blandede byer, blev der afsat 5 mio. kr. i 2022-2023 til oprettelse af nye

kategorier for tilgængelige boliger på baggrund af arbejdsgruppens rapport. Midlerne blev afsat

med henblik på at skabe mest mulig tilgængelighed for renoveringsmidlerne og dertil sikre et

bedre datagrundlag for tilgængelighed i de almene boliger. Dette arbejde pågår.

Tog, infrastruktur og letbaner med god tilgængelighed

Transportministeriet

Inden for Transportministeriets ressort er der sat en række projekter og initiativer i gang, der

vil forbedre tilgængeligheden i den kollektive trafik for mennesker med handicap.

Togindkøb

Forligskredsen bag indkøbet af ”igangsættelse af udbudsproces for indkøb af nye eltog (Frem-

tidens Tog) tilsluttede sig den 12. april 2021, at franske Alstom skal levere DSB’s nye eltog.

De nye eltog indkøbes med niveaufri indstigning. Det betyder, at for de perroner, som har EU

standardhøjde på 55 centimeter vil personer med bevægelseshandicap kunne rejse spontant

uden behov for assistance for at komme ind og ud af toget. De nye eltog vil desuden leve op

til gældende krav om tekniske specifikationer for personer med reduceret mobilitet fastsat i EU.

Tilgængelighedspulje fra Infrastrukturplan 2035

Med politisk aftale om Infrastrukturplan 2035 af 28. juni 2021 blev der afsat en pulje på 650

mio. kr. til at øge tilgængeligheden på stationer i hele landet. Det primære formål er at gøre

togstationer mere tilgængelige for alle mennesker uanset behov og dermed sikre, at rejser kan

foretages spontant på tværs af landet. Tilgængelighedsprojekter kan blandt andet omfatte ju-

stering af perronhøjder, informationssystemer, ledelinjer, niveaufri adgang og elevatorer. Ud-

møntningen af puljen baseres på et princip om rullende planlægning, så der hvert år besluttes

nye projekter i takt med, at disse bliver undersøgt.

Som første projekt i puljen blev der i oktober 2021 igangsat en undersøgelse vedrørende hæv-

ning af perron på Brønderslev Station med henblik på at sikre niveaufri indstigning fra perron

til tog og omvendt. Efterfølgende er projektet også besluttet gennemført.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Der afrapporteres halvårligt for status for puljen i Transportministeriets publikation Anlægssta-

tus.

Tilgængelighed i naturen

Miljøministeriet/Naturstyrelsen

I reglerne for adgang til naturen er der fastlagt en ret for borgerne til at færdes med kørestole

i naturen de samme steder, som man må færdes til fods. I skove må færdsel dog kun ske

med handicapkøretøjer på veje og stier, og på klitfredede arealer må det alene ske på lovligt

anlagte veje.

Dertil søger Naturstyrelsen, så vidt det er muligt inden for de givne rammer, at tilgodese men-

nesker med bevægelseshandicap ved udformningen af veje, faciliteter m.v. ud fra anbefalin-

ger/retningslinjer fra relevante myndigheder. Naturstyrelsens faciliteter, som retter sig mod

mennesker med bevægelseshandicap, findes på udinaturen.dk. Derudover er der på Natur-

styrelsens hjemmeside en underside om lettilgængelige faciliteter, som Naturstyrelsen i sam-

arbejde med bl.a. Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) udviklede i 2021, og

som blev positivt modtaget blandt brugerne.

Naturstyrelsen har i 2022 aftalt et partnerskab med Videnscenter om Handicap om projekt

Natur for alle, der er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond og Friluftsrådet og bygger vi-

dere på dette arbejde.

Digital tilgængelighed

Klart fokus på it-tilgængelighed

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet/Digitaliseringsstyrelsen

Webtilgængelighedsloven

Lov nr. 692 af 2018 om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikatio-

ner (webtilgængelighedsloven) har til formål at gøre det nemmere for personer med handicap

at benytte myndigheders og offentligretlige organers websteder og mobilapplikationer.

Den 16. marts 2021 blev lov nr. 429 om ændring af lov om tilgængelighed af offentlige orga-

ners websteder og mobilapplikationer (ændringsloven) vedtaget. Ændringsloven præciserer

webtilgængelighedslovens § 1, stk. 5 nr. 5 om tredjepartsindhold og medfører blandt andet,

at tilsluttede myndigheder skal sikre tilgængeligheden af postmeddelelser, der sendes i Digi-

tal Post, senest ved lovens ikrafttrædelse den 1. juli 2023.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Digitaliseringsstyrelsen gennemfører forenklede og dybdegående monitoreringer af offentlige

organers websteder og mobilapplikationer og fører tilsyn med deres overholdelse af webtil-

gængelighedsloven. I de to første monitoreringsperioder har Digitaliseringsstyrelsen monito-

reret ca. 440 websteder og mobilapplikationer omfattet af loven.

Myndigheder og offentligretlige organer, som har været genstand for en dybdegående moni-

torering, tilbydes sparringssessioner om de konkrete tilgængelighedsudfordringer, monitore-

ringen indikerer.

Derudover udarbejder og publicerer Digitaliseringsstyrelsen vejledningsmateriale om webtil-

gængelighed og arrangerer jævnligt netværksmøder om emnet for at understøtte myndighe-

der og offentligretlige organer i deres arbejde med webtilgængelighed.

MitID og identifikationsmidler

MitID blev lanceret i 2021 og erstatter gradvist NemID som Danmarks digitale ID. MitID kan

blandt andet anvendes til at logge ind på offentlige digitale selvbetjeningsløsninger og netban-

ker. MitID er i udgangspunktet en mobilapplikation, men der tilbydes forskellige identifikations-

midler for at imødekomme brugerbehovene. Ud over en kodeviser og en chip tilbyder MitID en

kodeoplæser, som er beregnet til personer uden eller med nedsat syn. Engangskoden kan

blive læst op flere gange, og der kan vælges mellem oplæsning på dansk eller engelsk. Der

kan tilsluttes hovedtelefoner til kodeoplæseren, så ingen andre kan høre med. Med undtagelse

af MitID chip’en er identifikationsmidlerne gratis for brugeren.

Tilgængelighed på su.dk og minSU

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Uddannelses – og Forskningsministeriet har arbejdet på at forbedre tilgængeligheden på hjem-

mesiderne om uddannelsesstøtte. På su.dk er der angivet ALT-tekster på elementer (billeder

og tabeller) og alle videoer er nu tekstede. En enkelt eksternt produceret video, der er publice-

ret før 23. september 2020, og derfor undtaget loven om webtilgængelighed, forudsætter dog,

at skærmvisningen forstørres væsentligt. Derudover er der enkelte andre webtilgængeligheds-

forhold på su.dk, der kan forbedres. Som det fremgår af webtilgængelighedserklæringen for

su.dk, vil de ikke-tilgængelige elementer ”blive revurderet senest i forbindelse med en moder-

nisering af SU-systemet, som pt. er opstartet, forventes færdig 2025”.

I den igangværende modernisering af SU-systemet (SUMO-projektet), påbegyndt i 2022, er

tilgangen for udarbejdelsen af den nye selvbetjening, at tilgængelighed har et stort fokus. Den

nye selvbetjeningsløsning tager således udgangspunkt i en dybdegående brugerundersøgelse

udarbejdet i samarbejde med et eksternt konsulentbureau, som viser de udfordringer, de ud-

dannelsessøgende møder i dag i den nuværende selvbetjeningsløsning minSU. Derudover vil

selvbetjeningsløsningen løbende blive testet på forskellige grupper af uddannelsessøgende

for at sikre, at deres nuværende udfordringer imødegås. I udviklingen af selvbetjeningsløsnin-

gen overholdes WCAG AA-krav og så vidt muligt AAA-krav.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

I det nyudviklede selvbetjeningsmodul til ansøgning om fødselsstøtte har der i programmerin-

gen været fokus på tilgængelighed, for eksempel navigation ved hjælp af tastaturer. Med mo-

dulet til ansøgning om fødselsstøtte blev en tidligere manuel proces med ansøgning på papir-

skema digitaliseret og er således nu mere tilgængeligt.

Øget fokus på webtilgængelighed for Erhvervsstyrelsens information

Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsens hjemmesider skal kunne anvendes af så mange brugere som muligt, her-

under brugere med forskellige visuelle, motoriske, auditive og kognitive udfordringer og handi-

cap. Derfor er webtilgængelighed en integreret del af Erhvervsstyrelsens arbejde, og derfor er

webtilgængelighed et område, hvor der løbende bliver igangsat nye initiativer. Blandt disse kan

nævnes at:

•

Erhvervsstyrelsen har i 2021 igangsat et arbejde, hvor der arbejdes på at etablere

processer, der skal forbedre tilgængeligheden på vores hjemmesider. Bl.a. er der

indført en løbende overvågning af Erhvervsstyrelsens officielle styrelseshjemmeside,

erhvervsstyrelsen.dk, som skal sikre en løbende optimering af tilgængeligheden og

sikre en høj teknisk tilgængelighedsscore.

Siden 2021 har Erhvervsstyrelsen indført en proces, når Erhvervsstyrelsen modtager

monitoreringer fra Digitaliseringsstyrelsen. Ved modtagelsen af en monitorering

igangsættes der i forbindelse med modtagelsen, fejlretning af de redaktionelle og

tekniske fejl, som umiddelbart er mulige at rette, mens de fejl, der kræver større tek-

niske ændringer, registreres systematisk med henblik på senere fejlretning.

I Erhvervsstyrelsen har man siden 2021 etableret en løbende proces, der skal sikre,

at alle dokumenter (publikationer, analyser m.m.) på Erhvervsstyrelsens officielle

styrelseshjemmeside, erhvervsstyrelsen.dk, lever op til webtilgængelighedskravene.

I den forbindelse er samtlige dokumenter på erhvervsstyrelsen.dk blevet gennem-

gået og et stort antal dokumenter er blevet gjort webtilgængelige.

I 2022 har Erhvervsstyrelsen på erhvervsstyrelsen.dk og en række andre hjemmesi-

der begrænset webredaktørernes rettigheder, så det kun er nogle få medarbejdere i

styrelsen, der kan lægge dokumenter på hjemmesiden. Dette sikrer, at der kun bliver

lagt dokumenter på hjemmesiden, som er webtilgængelige.

Erhvervsstyrelsen er i år i gang med at teste et tilgængelighedsværktøj, som vil be-

tyde, at alle medarbejdere selv vil kunne producere webtilgængelige dokumenter i

Word.

Erhvervsstyrelsen har i 2023 indgået en fast aftale med en leverandør, der kan til-

gængeliggøre styrelsens dokumenter til en aftalt pris og en aftalt leverancetid. Dette

sikrer, at alle medarbejdere i styrelsen nemt og hurtigt kan sende dokumenter til til-

gængeliggørelse forud for offentliggørelsen af et dokument på en af styrelsens

hjemmesider.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Centralbiblioteksvirksomhed: Kultur for alle 2021-2022

Kulturministeriet

Som led i den statslige opgavevaretagelse som overbygning for de danske folkebiblioteker,

har centralbibliotekerne i årene 2021-2022, som en del af rammeaftalen med Kulturministe-

riet, haft fokus på at fremme tilgængeligheden på folkebibliotekerne for blandt andet borgere

med handicap. Med temasporet ”Kultur for alle” arbejder centralbibliotekerne i 2021 og 2022

for at sikre alle borgeres lige deltagelsesmuligheder i folkebibliotekernes kulturelle fællesska-

ber samt en højere grad af ligeværdig adgang til viden og oplysning knyttet til bibliotekernes

samlinger.

"Det tilgængelige folkebibliotek" er en del af temasporet ”Kultur for alle”. Her er fokus på fol-

kebibliotekernes praksis i forhold til tilgængelighed, at skabe inkluderende indretning og prak-

sisser i forhold til formidling og betjening af brugere med særlige behov. Derudover indehol-

der indsatsen blandt andet facilitering af netværk for folkebiblioteker, som er tiltrådt Solsikke-

programmet, fokus på universelt design, mangfoldig kommunikation og på at gøre bibliote-

kernes aktiviteter og arrangementer mere tilgængelige for brugere med særlige behov.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

5. Lige adgang til uddannelse

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 24: Uddannelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til uddannelse.

Deltagerstaterne skal derfor sikre et inkluderende uddannelsessystem på alle niveauer samt livslang læring.

Bestemmelsen indeholder blandt andet forpligtelser for deltagerstaterne til at sikre, at mennesker med han-

dicap ikke udelukkes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap, at der gives den nødven-

dige støtte i det almindelige uddannelsessystem til at lette effektiv uddannelse, og at personer med handicap

har adgang til almindelige videregående uddannelse, erhvervsuddannelser, voksenundervisning og livslang

læring uden diskrimination og på lige fod med andre.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til uddannelse og livslang

læring som alle andre. Allerede fra fødslen kan børn have særlige behov som følge af handi-

cap, hvor den rette og tidlige indsats har afgørende betydning for barnets udviklingsmuligheder

og mulighed for uddannelse.

Børn og unge med særlige behov i dagtilbud og skoler skal tilbydes et udviklings- og lærings-

miljø, der understøtter deres deltagelsesmuligheder i fællesskabet og tilbyder den nødvendige

støtte og specialpædagogiske bistand. Unge med handicap og særlige behov må ikke udeluk-

kes fra det almindelige uddannelsessystem på grund af handicap og skal tilbydes den nødven-

dige støtte i det almindelige uddannelsessystem, hvor der skal foretages en rimelig tilpasning

ud fra den enkelte persons behov.

Der er fra centralt hold løbende fokus på at fremme lige adgang til uddannelse for mennesker

med handicap. Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i marts 2022 en bred poli-

tisk aftale om at styrke undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge. Aftalen har bl.a.

stor betydning for de anbragte børn og unge, der har en psykisk funktionsnedsættelse.

I perioden 2021-2022 har der endvidere været fortsat fokus på ordblindeområdet, og der er

årligt lanceret ordblindepakker. Slutteligt er der i maj 2022 indgået aftale om flere rettigheder

og bedre tilrettelæggelse af Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) (maj 2022). Med

denne aftale får de unge på STU bl.a. mere indflydelse på deres eget uddannelsesforløb, og

sikres ret til at vælge imellem flere tilbud.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har igangsat initiativ Styrket overgang til og fastholdelse

på ungdomsuddannelse for unge med handicap (SOFUH) (2021-2024), der skal udvikle og

modne en model for en indsats forankret på socialområdet, der kan støtte flere unge med

handicap til at få en ungdomsuddannelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Lige adgang til uddannelse.

Kvalitetsudvikling på dagtilbud- og grundskoleområdet

Tidlig opsporing og indsatser for ordblindhed og andre læsevanskelighe-

der i 2021-2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Der har siden 2018 været særligt fokus på at styrke den tidlige identifikation og støtte til elever

med ordblindhed. Dette fokus er fortsat i 2021-2022. På ordblindeområdet er der fra 2021-2022

indgået to yderligere ordblindepakker samt en række andre initiativer.

Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler til undervisning 2022

Puljens formål er at støtte projekter, der omfatter udarbejdelse af materialer, redskaber og

undervisningsforløb, som kan formidles digitalt ved hjælp af video, audio og tekster, og som

kan bruges i undervisningen og til at udvikle undervisning. I 2022 har puljen fokus på følgende

indsatsområder:

1. Elever med ordblindhed

2. Voksne med ordblindhed

3. Inklusion af ordblinde i værkstedsbaseret undervisning på FGU og erhvervsuddan-

nelserne

4. Understøttelse af svage læsere

5. Bevægelse i grundskolen

Ordblindetesten

Børne- og Undervisningsministeriet følger anvendelsen af Ordblindetesten og har data om

hvilke elever, der er testet, hvornår de er testet og resultatet af testen. Anvendelsen af Ordblin-

detesten i folkeskolen

er steget støt over de år, den har været tilgængelig for skolerne. Alle

kommuner anvender Ordblindetesten, men kan også anvende andre ordblindetests. Børne- og

Undervisningsministeriet har data fra Ordblindetesten. 18 procent af alle de elever, der gik i

3.-10. klasse i folkeskolen i 2021/2022, er i løbet af deres skoletid blevet testet for ord-

blindhed med Ordblindetesten. 12 procent af eleverne i folkeskolens 3.-10. klasse i

2019/2020 er testet ordblinde med Ordblindetesten. 4 procent af eleverne har fået resul -

tatet usikker fonologisk kodning, mens 2 procent af de testede er konstateret ikke ord-

blinde.

Elever, som gik i frie- og private grundskoler, på efterskoler og specialskoler pr. d. 30. september 2021 indgår

ikke i opgørelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Samtidig er flere af eleverne på ungdomsuddannelserne allerede identificeret ordblinde

med Ordblindetesten i løbet af deres tid i grundskolen. 46 procent af eleverne, der gik på

en ungdomsuddannelse i 2019/2020, er blevet testet for ordblindhed med Ordblindete-

sten, i grundskolen. FGU er den uddannelse, hvor flest elever i dag er testet og fundet

ordblinde allerede i grundskolen, og dermed inden de starter på uddannelsen.

Ordblindhed.dk

Børne- og Undervisningsministeriet lancerede i april 2020 i samarbejde med Socialstyrelsen

(nu Social- og Boligstyrelsen), Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Nota siden Ord-

blindhed.dk –

hele Danmarks ordblindeportal.

Ordblindhed.dk fungerer som en portal, hvor

mennesker med ordblindhed, pårørende, fagfolk og virksomheder kan finde eller blive henvist

til information om lovgivning, støttemuligheder, ordblindeundervisning mv. for mennesker med

ordblindhed. Ordblindhed.dk giver blandt andet via tekst og film overblik over Ordblindetesten,

inspiration til ordblindevenlige læringsmiljøer og indblik i forskellige erfaringer fra mennesker

med ordblindhed.

Ordblindepakke I

I oktober 2019 offentliggjorde den daværende regering (Socialdemokratiet) sit første ordblin-

deudspil: ”Regeringens fire første skridt mod en styrket ordblindeindsats” (ordblindeudpil I).

Udspillet præsenterer regeringens fire første skridt mod en styrket ordblindeindsats, som bl.a.

skal sikre, at ordblindhed opdages tidligt, samt at der sættes ind med målrettet støtte. Bl.a. skal

den tidlige opsporing i indskolingen styrkes ved hjælp af nyt videns- og inspirationsmateriale,

og der skal udvikles et testredskab til børn og unge med dansk som andetsprog. Herudover

skal der generelt ske en styrkelse af viden om, hvad der virker på ordblindeområdet. Initiati-

verne løber frem til 2024.

Ordblindepakke II

I oktober 2020 blev aftalen ”De næste skridt for at styrke ordblindeområdet for børn, unge og

voksne”, mellem den daværende regering (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten, offentliggjort (ordblindeudspil II). Hensigten med Ordblindeudspil II

er at styrke indsatser og tilbud for børn, unge og voksne med læse- og skrivevanskeligheder

og ordblindhed. Udspillet fordeler sig over fire mål og ni initiativer. På folkeskoleområdet skal

der bl.a. udvikles et nyt opsporingsredskab til 2. klasse og uddannes flere læsevejledere og

ordblindelærere. Der er desuden i 2020 indgået aftale om fremadrettet at afsætte midler til

indfasning af en varig nedsættelse af forældrebetalingen til ordblindeefterskoler. Der er der ud

over afsat 1,5 mio. kr. årligt til at ensrette, hvordan støtten til ordblinde på ungdoms- og vok-

senuddannelsesområdet tildeles.

Ordblindepakke

III

I november 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Folketingets partier

en aftale om lancering af ordblindepakke III. Aftalen satte særligt fokus på voksne med ord-

blindhed samt forbedring af undervisningsmiljøerne for ordblinde på FGU. På voksenområdet

Se mange flere resultater på:

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2022/sep/221001-naesten-en-ud-af-otte-

af-eleverne-i-folkeskolens-9--klasse-er-ordblinde

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

ønskede man med aftalen at øge fokus på at screene for ordblindhed blandt voksne. Det var

desuden en del af aftalen, at der blev afsat midler til åbning af et tværgående Nationalt Viden-

center for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder. Der er afsat midler til at drive centeret

fra 2023-2026 med henblik på at skabe et center, der er knudepunkt for anvendelses- og prak-

sisrettet viden til gavn for undervisere og vejledere.

Ordblindepakke IV

Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i oktober 2022 en bred aftale i Folketinget

om vedtagelse af Ordblindepakke IV. Aftalen sætter bl.a. fokus på, at der allerede i dagtilbud

skal være fokus på børn med risiko for at udvikle ordblindhed eller andre læsevanskeligheder.

Ligeledes er det et generelt fokus for Ordblindepakke IV at sikre fokus på børn og unge med

andre læse- og skrivevanskeligheder end ordblindhed. I forlængelse af ordblindepakke III er

der med aftalen et forsat ønske om at styrke undervisningsmiljøet for ordblinde elever på FGU.

En god skolegang som grundlag for videre uddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

Nyt evaluerings- og bedømmelsessystem

Ved en lovændring i 2022 blev etablering af et fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessy-

stem vedtaget. Folkeskoleforligskredsen er med aftalen blevet enig om, at det fremtidige eva-

luerings- og bedømmelsessystem skal bidrage til en stærkere evalueringskultur i folkeskolen,

ligesom der skal etableres en stærkere opfølgningskultur. Det følger af aftalen, at formålet

med at teste eleverne, er at skabe gennemsigtighed for elever, forældre, lærere og samfund

og danne baggrund for opfølgning over for skoler og opfølgning i undervisningen. Gennem et

dybt og systematisk kendskab til elevernes styrker og svagheder skal der skabes et solidt

grundlag for at støtte og stimulere alle elever, så de får det bedste ud af deres skolegang.

De adaptive Nationale test erstattes af lineære Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra

skoleåret 2026/2027. Det tager flere år at udvikle, afprøve og implementere nyudviklede test

og tilhørende nyt it-system. Derfor foretages en lineær modificering af eksisterende nationale

test i læsning og matematik. Disse test vil være obligatoriske og blive gennemført frem til, at

de nyudviklede test kan tages i anvendelse. De modificerede nationale test i læsning og ma-

tematik gennemføres årligt, og blev gennemført første gang i efteråret 2022.

Elever i interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder

Et bredt flertal i Folketinget indgik den 16. marts 2022 en aftale, der skal sikre, at børn på

dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder får den undervisning, de har krav på. Aftalen

styrker blandt andet det kommunale myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud og special-

undervisningstilbud på anbringelsessteder. Det betyder, at offentlige og private tilbud skal

indgå en kvalitetsaftale med kommunen. For dagbehandlingstilbud skal kvalitetsaftalen både

omfatte undervisningstilbuddet og den socialfaglige del.

Der er i alt 16 forskellige initiativer knyttet til aftalen, hvor der skal udarbejdes anbefalinger og

løsninger mhp. politisk drøftelse. Formålet er, at anbragte og udsatte børn og unge får det

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

undervisningstilbud, de har krav på, så de får de bedst mulige forudsætninger for at komme

videre på en ungdomsuddannelse. Der skal desuden følges op på det styrkede myndigheds-

ansvar med et forstærket tilsyn og en bedre koordinering på tværs af tilsynsmyndighederne.

Aftalen indeholder følgende 16 initiativer:

1. Specialeplanlægning (Fagligt grundlag for styrket indsats for elever med særlige

behov i grundskolen, STU og Autisme-Spektrum-Forstyrrelser (ASF)-klasser og an-

dre særligt tilrettelagte klasser på gymnasieområdet)

2. Myndighedsansvar for dagbehandlingstilbud (frem over behandlings- og specialun-

dervisningstilbud)

3. Økonomisk bæredygtighed og gennemsigtighed for behandlings- og specialunder-

visningstilbud

4. Styrket myndighedsansvar for interne skoler på anbringelsessteder

5. Styrket individuel vurdering og opfølgning for elever på interne skoler

6. Styrket tilsyn, rejsehold og implementeringspulje

7. Bedre grunddata om interne skoler

8. Styrkelse af kvaliteten i anbringelsestilbud på fri- og privatskoler med kostafdeling,

efterskoler og frie fagskoler

9. Særlige indsatser for en mere varieret og motiverende undervisning for elever på

interne skoler

10. Styrket inddragelse af elever på interne skoler

11. Styrket mulighed for lektiehjælp for anbragte børn og unge på interne skoler ved fri-

villige hjælpere

12. Skærpet underretningspligt for fri- og privatskoler

13. Indsats for udbredelse af kendskab til børns rettigheder

14. Mulighed for at etablere forlængede uddannelsesforløb for anbragte unge på ung-

domsuddannelser (forsøg)

15. Skolegang for elever med længere perioder af fravær og afdækning af mulighed for

individuel dispensation til forlængelse af skolegangen ud over det 18. år

16. Tydeliggørelse af reglerne for undervisning på julemærkehjem

Øvrige initiativer på grundskoleområdet

Børne- og Undervisningsministeriet

Faglig rådgivning om arbejdet med udsatte børn og unge og børn og unge med sær-

lige behov

I 2021 blev der afsat en varig bevilling på 16,0 mio. årligt til Børne- og Undervisningsministeri-

ets læringskonsulenter målrettet udsatte børn og unge og børn og unge med særlige behov.

Bevillingen skal bidrage til at videreføre den eksisterende faglige rådgivning af fagprofessio-

nelle, dagtilbud, skoler og kommuner om arbejdet med udsatte børn og unge, børn og unge

med særlige behov samt tosprogede børn og unge.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Den faglige rådgivning skal bl.a. sikre sammenhængende forebyggende indsatser, målrettede

forløb samt specialpædagogiske kompetencer. Den faglige rådgivning vil i de kommende år

særligt sætte fokus på 1) Læringsmiljøer, der understøtter børn og unges sprog- og skrift-

sprogsudvikling, herunder tosprogede børn og unge, 2) Kvaliteten af undervisningen i special-

tilbuddene, 3) Samarbejdet mellem almen- og specialområdet, 4) Inkluderende læringsmiljøer

og fællesskabende didaktikker for skolen i sin helhed samt i de enkelte fag, 5) Overgange

mellem læringsmiljøer og 6) Inddragelse af børn og unges perspektiver og forældres ressour-

cer.

En styrket indsats i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Satspuljeinitiativet ”En styrket indsats i PPR”

I 2020 blev en pulje til støtte af implementering af lettere behandlingstilbud i kommunernes

PPR udmøntet til 37 kommuner. Satspuljeprojektet er tværministerielt med deltagelse fra

Sundhedsstyrelsen og Social- og Boligstyrelsen. Børne- og Undervisningsministeriet har det

overordnede ansvar for udmøntningen. Som led i initiativet er der udarbejdet en række anbe-

falinger til en faglig retning og ramme for implementeringen af lettere behandlingsindsatser i

regi af kommunernes PPR.

Projektet har til formål at styrke indsatsen i kommunernes PPR gennem afprøvning og udvik-

ling af forsøg med implementering af lettere behandlingsindsatser målrettet børn og unge i

psykisk mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer

på en psykisk lidelse. Målet er at styrke og ensarte PPRs tilstedeværelse i hverdagen for alle

børn og unge med mistrivsel, psykiske lidelser eller tegn herpå på tværs af landet. Der er i alt

afsat 120,4 mio. kr. til projektet.

Projektet er formelt afsluttet pr. 31. december 2022, men 19 kommuner har valgt at forlænge

anvendelse af puljemidlerne til og med 30. juni 2023. Den eksterne evaluering forventes of-

fentliggjort primo 2024. I evalueringen af initiativet skal det belyses, hvordan kommunerne har

anvendt puljemidlerne til at styrke deres PPR især ved at implementere anvendelsen af lettere

behandling og styrke samarbejdet med andre aktører. Det skal også undersøges, hvilke resul-

tater kommunerne har skabt (for eksempel øget trivsel, reduceret fravær og mindre behov for

mere indgribende indsatser), ligesom der skal leveres en beskrivelse af lovende praksis med

hensyn til at udbrede lettere behandlingstilbud i regi af PPR.

Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) kortlægning af mulige udfordringer i kommunernes PPR

På finanslovsaftalen for 2022 blev der afsat 3,0 mio. kr. i 2022 til kortlægning af mulige udfor-

dringer i PPR, herunder fx fastholdelsesproblemer, områder med lange ventetider og mulighe-

den for bedre videreuddannelsesmuligheder inden for pædagogisk psykologi. Kortlægningen

skal både give viden om det kvantitative omfang af udfordringerne i PPR samt en dybere kva-

litativ forståelse af, hvad udfordringerne nærmere indebærer og hvilke bagvedliggende årsa-

ger, der ligger til grund for udfordringerne. Endvidere har opgaven til formål at kortlægge, hvor-

dan de forskellige kommuner har formået (eller forsøgt) at løse udfordringerne. Afslutningsvis

skal opgaven generere viden om de hæmmende og fremmende faktorer og barrierer for, at de

identificerede udfordringer kan løses. EVA udarbejder kortlægningen, som forventes færdig i

sommeren 2023.

Nordisk 0-24: Tværsektorielt samarbejde for udsatte børn og unge

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Børne- og Undervisningsministeriet har fra 2017-2020 deltaget i et tværsektorielt samarbejds-

projekt under Nordisk ministerråd om tværsektorielt samarbejde i relation til udsatte børn og

unge mellem 0 og 24 år, herunder børn og unge med handicap. Projektet bidrog til erfarings-

deling og læring om, hvordan forskellige forvaltningsniveauer og sektorer kan indrette deres

indsatser. Gennem projektet er der identificeret tre fællesnordiske faktorer for bedre opfølgning

for udsatte børn og unge 1) individorienteret og holistisk tilgang med barnet/den unge i cen-

trum; 2) mere helhedsorienteret opfølgning gennem styrket tværsektorielt samarbejde 3) tidlig

intervention. Projektet understreger desuden vigtigheden af, at se disse tre faktorer sammen-

hængende.

Revidering af vejledningen om særlige prøvevilkår og fritagelse fra folkeskolens prøver

Børne- og Undervisningsministeriet har i november 2020 gennemskrevet vejledningen

om særlig prøvevilkår og fritagelser fra folkeskolens prøver med det formål at gøre den

mere læsevenlig og præcisere flere emner. Vejledningen er udfoldet i forhold til en

række elevgrupper som ordblinde elever, elever med syns- og/eller hørehandicap. Der-

udover er der indsat faktabokse med forklaringer på regler og andre forhold, der kan

vedrøre tilrettelæggelse af prøve på særlige vilkår. I maj 2021 udarbejdede Børne- og

Undervisningsministeriet en justering af vejledningen, der specifikt beskriver de hjælpe-

midler, ordblinde må benytte under prøven. Reglerne om særlige prøvevilkår og frita -

gelse er ikke ændret.

Styrket tilsyn

Tilsyn med efterskoler og frie fagskoler med mange udsatte elever

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemførte i 2022 et tematisk tilsyn med efterskoler

og frie fagskoler med mange udsatte elever. Formålet med tilsynet var at sikre udsatte elevers

trivsel og faglige udvikling, at medarbejdere og ledelse har de nødvendige kompetencer, og at

eleverne får den støtte, de har brug for. Tilsynet omfattede skolernes almene undervisning,

specialundervisning og ledelsen af skolen, herunder bestyrelsens rolle og kompetencer. Tilsy-

net omfattede endvidere skolernes økonomi og administration.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet gennemførte desuden et tematisk tilsyn med specialun-

dervisningsindsatsen ved frie grundskoler. Tilsynet var målrettet skoler med de mest beskedne

faglige resultater og fokuserede på, om skolerne havde den rette dokumentation for elevernes

specialundervisningsbehov og arbejdede systematisk med planer for de enkelte elevers spe-

cialundervisning.

Handicap og idræt

I 2022 er der tildelt udlodningsmidler til Videnscenter om Handicap til udvikling af et undervis-

ningsredskab og et katalog af tilpassede aktiviteter, som understøtter, at lærere og pædagoger

kan indtænke og tilpasse bevægelse i grundskolen for alle børn.

Undersøgelser og evalueringer for grundskolen

Evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand

Som opfølgning på Aftale om kommunernes økonomi for 2020 mellem den daværende rege-

ring (Socialdemokratiet) og KL har VIVE gennemført ”Evaluering af inklusion og specialpæda-

gogisk bistand i 2020-2021”. Evalueringen har fokus på rammerne for understøttelse af elever

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

med særlige behov i både almenmiljøet og den segregerede specialundervisning. Med evalu-

eringen er der afdækket forskelle i kommunernes praksis og udfordringer. Evalueringen er op-

delt i de fem nedenstående delrapporter:

•

Støtte, støttebehov og elevresultater

Styring, organisering og faglig praksis

Casestudier af kapacitetsopbygning gennem specialpædagogisk sparring og samarbejde

på almenskoler

Ramme for opgørelse og sammenligning af udgifter til specialundervisning og inklusion-

sunderstøttende indsatser

Kortlægning af lærernes kompetenceudvikling vedrørende arbejdet med børn med sær-

lige behov

Disse delelementer suppleres med en kortlægning af organiserings- og finasieringsmodeller i

andre lande.

I tilknytning til evalueringen er der desuden udarbejdet to publikationer om mellemformer. Hen-

holdsvis en kortlægning af mellemformer samt et casestudie af mellemformer på to skoler.

Udviklings- og investeringsprogram (UIP) på folkeskoleområdet

Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2020 – 2024 et udviklings- og in-

vesteringsprogram på folkeskoleområdet. Formålet med programmet er at udvikle nye løsnin-

ger på udfordringer, som folkeskolen skal blive bedre til at løfte. I perioden 2020 – 2024 har

programmet fokus på elever med særlige behov i folkeskolen. Elever med særlige behov de-

fineres bredt og med udgangspunkt i Inklusionseftersynet, som elever der ”i

mødet med sko-

lens læringsmiljøer og fællesskaber i kortere eller længere perioder af – for nogle gennem

hele – deres skolegang, har behov for særlig opmærksomhed eller en indsats i forhold til de-

res faglige og sociale udvikling og trivsel.”

(Afrapportering af inklusionseftersynet, 2016, s.

22). En tidlig og forbedret indsats i de almene skoletilbud kan bidrage til, at folkeskolen i hø-

jere grad kan rumme og sikre, at elever med forskellige og særlige behov får de bedst mulige

chancer for at klare sig efter grundskolen. I 2022 er der igangsat pilotafprøvning af UIP-pro-

jekter om henholdsvis mellemformer, holddannelse og co-teaching. Der udarbejdes evalue-

ring af alle tre projekter i løbet af 2023.

Kvalitetsudvikling i ungdomsuddannelserne

Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

Børne- og Undervisningsministeriet

Med aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU af maj 2022 indgik den davæ-

rende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, En-

hedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Frie Grønne og Alternativet en aftale, der skal sikre STU-elever flere rettigheder. Aftalen inde-

bærer blandt andet, at de unge skal have mere medbestemmelse ved, at kommunen fremover

skal give de unge mindst to tilbud at vælge imellem, og de unge får også mulighed for at komme

med alternative forslag til kommunens tilbud. De øgede rettigheder skal understøttes ved, at

de unge og deres familier får et bedre overblik over eksisterende STU-uddannelsessteder via

en online-portal. Aftalen skal også sikre, at de unge kan komme godt videre efter deres uddan-

nelse, hvad enten det handler om at få etableret et godt fritidsliv, beskæftigelse eller videre

uddannelse. Det skal blandt andet ske ved, at de unges perspektiver, fremtidsmuligheder og

ønsker afklares og dokumenteres i god tid, inden de afslutter deres STU. Desuden skal kom-

munernes myndighedsansvar over for både elever og uddannelsessteder tydeliggøres. Ende-

lig skal en ny skabelon til kvalitetsaftaler og anbefalinger til kvalitetsparametre understøtte

kommunernes arbejde med kvalitet i uddannelsen for alle unge.

Flere unge med handicap på ordinære ungdomsuddannelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social- og Boligstyrelsen igangsatte i 2021 et initiativ, der skal udvikle og modne en model for

en indsats forankret på socialområdet, der kan støtte flere unge med handicap til at få en ordi-

nær ungdomsuddannelse. Modellen bliver udviklet og modnet i samarbejde med tre kommuner

og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Der er samlet afsat 16,5 mio. kr. over 4 år til projektet.

Projektet slutter i december 2024.

Specialpædagogisk Støtte (SPS)

Børne- og Undervisningsministeriet

Virkningsevaluering af specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne

Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte i 2018-2021 i samarbejde med Danmarks

Evalueringsinstitut en evaluering af virkningen af SPS-ordningen på ungdomsuddannelserne.

Formålet var at undersøge, i hvilket omfang SPS bidrager til, at elever med en funktionsned-

sættelse kan tage en uddannelse på lige vilkår med andre elever. Der var særligt fokus på

elever, der modtager SPS pga. ordblindhed eller psykiske funktionsnedsættelser.

Evalueringen viser, at SPS-ordningen i vid udstrækning lever op til intentionen om at sikre, at

elever med funktionsnedsættelse kan uddanne sig på lige vilkår med andre. På tværs af insti-

tutionerne vurderer de fagprofessionelle, at SPS har en positiv betydning for de elever, der

modtager den, særligt når det gælder elevernes motivation og fastholdelse på uddannelsen.

Af interviewene med eleverne fremgår det, at eleverne generelt oplever at få et stort udbytte

af SPS, og at det ville have været svært for dem at gennemføre uddannelsen uden SPS. Der-

udover viser den registerbaserede evaluering bl.a., at elever, der har modtaget SPS, har min-

dre eller samme sandsynlighed for frafald sammenlignet med elever, der ikke har modtaget

SPS.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Evalueringen peger også på nogle udfordringer, særligt hvad angår elever med psykiske van-

skeligheder på erhvervsuddannelserne, når de er i oplæringsforløb. Som opfølgning iværksatte

Børne- og Undervisningsministeriet i skoleåret 2020/2021 derfor en række systematiske forløb

med tilrettelæggelsesformer af skolernes SPS-praksis målrettet elever med psykiske funkti-

onsnedsættelser. Et af de temaer der blev igangsat et udviklingsarbejde inden for, var SPS i

forbindelse med oplæring på erhvervsuddannelserne. Dette med henblik på at understøtte, at

flere elever med psykiske funktionsnedsættelser får en ordinær læreplads og får relevant

støtte, mens de er i oplæring. I forløbene har skolerne bl.a. arbejdet med at klæde forskellige

målgrupper bedre på til at understøtte SPS i oplæringen. Skolerne har desuden arbejdet med

at sikre det bedste match mellem elev og læreplads. Herudover har skolerne arbejdet med at

etablere nogle samarbejder, der løbende kan kvalificere skolens arbejde med SPS.

Udvidelse af de eksisterende muligheder for specialpædagogisk støtte på FGU

Pr. 1. januar 2021 trådte en bekendtgørelsesændring i kraft, som medførte en udvidelse af

SPS-ordningen for FGU. Med udvidelsen får FGU-institutioner mulighed for at få tilskud til støt-

tetimer til elever, der er i virksomhedspraktik som led i et erhvervsgrunduddannelsesforløb.

FGU-institutioner har ikke tidligere kunnet søge støttetimer i medfør af SPS-ordningen, da støt-

teformen er indeholdt i det særligt inkluderende læringsmiljø på FGU. Ændringen indføres, da

FGU-elever i virksomhedspraktik ikke er en del af det særligt inkluderende læringsmiljø på

uddannelsesinstitutionen, mens eleven opholder sig på praktikstedet.

Øvrige initiativer på uddannelsesområdet

Handicappolitisk aftale på uddannelsesområdet

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet

Med Aftale om en samlet indsats for elever og studerende med handicap på ungdomsuddan-

nelserne og på de videregående uddannelser, som blev indgået den 10. maj 2021 mellem

den daværende regering (Socialdemokratiet) og et bredt flertal i Folketinget, forbedres ind-

satsen for elever og studerende med handicap. Aftalen udmønter 29,2 mio. kr. fra Satspuljen

for 2019. Med aftalen er der bl.a. vedtaget følgende initiativer:

•

Øget fleksibilitet på erhvervsuddannelsernes grundforløb:

Elever med funktionsned-

sættelser får mulighed for at forlænge grundforløb 2 med op til 50 procent fra 2022.

Evaluering af ASF-klasser og klasse for elever med andre diagnoser på gymnasier:

Evalueringen blev

offentliggjort

september 2022 og viser bl.a., at ASF-klasser, som

er rettet mod elever med såkaldte autismespektrumforstyrrelser, generelt har positiv

betydning for eleverne. Blandt andet har klasserne positiv indvirkning på elevernes

frafald og overgang til videregående uddannelse.

Ekstra ASF-klasse på to-årig hf:

Opstart sommer 2021 - der afsættes 2 millioner

kroner i 2021-2023. Ordningen er efterfølgende blevet forlænget, således at institu-

tionen har fået midler til oprettelse af yderligere en årgang i 2022.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

•

Rådgivningsindsats på erhvervsuddannelserne:

Der iværksættes en kapacitetsop-

bygning og rådgivningsindsats målrettet elever med funktionsnedsættelser på er-

hvervsuddannelserne. Som led i den handicappolitiske aftale blev der afsat midler

til en rådgivningsindsats målrettet elever med handicap på erhvervsuddannelserne

og deres overgang til arbejdsmarkedet. På baggrund af en ansøgningsrunde er

Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH) udpeget til projektvaretagelsen

og koordineringen af indsatsen. Projektet, ”Erhvervsuddannelser for Alle” løber fra

ultimo 2021 til udgangen af september 2024. Projektet har til formål at styrke handi-

capområdet, så flere unge med funktionsnedsættelser gennemfører en erhvervsud-

dannelse og efterfølgende kommer i beskæftigelse. Gennem vidensopbygning og

udvikling af vejlednings- og rådgivningsmaterialer målrettet fagpersoner og interes-

senter (KUI-vejledere, skoleledelse, elever/forældre blandt flere) vil indsatsen syn-

liggøre samt styrke inklusionen af unge med en funktionsnedsættelse på erhvervs-

skolerne. Projektet har fokus på brugerinddragende processer med inddragelse af

aktører, som har praksiskendskab til erhvervsuddannelsesområdet og elevgruppen.

Gladfondens flexuddannelse for tidligere STU-elever

forlænges med et nyt optag i

2021. Som følge af Aftale om en samlet indsats for elever og studerende med han-

dicap på ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser (maj 2021) og

Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og ar-

bejdsmarkedsområdet 2022-2025 (november 2021) fik Glad Fonden tildelt midler til

et optag i 2021 og 2022 på Glad Fondens 2-årige flexuddannelse. Den 2-årige flexud-

dannelse er for tidligere STU-elever mellem 18 og 30 år, der ønsker og har forudsæt-

ningerne for at komme i beskæftigelse, fx i et fleksjob. Uddannelsen foregår på en

virksomhed og består af en kombination af praktik og teoretisk undervisning, som er

tilpasset unge med kognitive funktionsnedsættelser.

Fagligt vejledende materiale(r) om psykiske og fysiske handicap til de videregående

uddannelsesinstitutioner

Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har udarbejdet fagligt vejledningsma-

teriale om psykiske og fysiske handicap. Vejledningsmaterialet skal inspirere de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner, herunder undervisere, vejledere og admini-

strativt personale, i deres arbejde med at støtte studerende med fysiske eller psyki-

ske funktionsnedsættelser i deres uddannelsesforløb. Vejledningsmaterialet bidra-

ger med viden om og anbefalinger til, hvad der i arbejdet med at støtte studerende

med funktionsnedsættelser på videregående uddannelsesinstitutioner med fordel

kan rettes en opmærksomhed mod. Vejledningsmaterialet blev rundsendt til de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner i februar 2022 og er desuden tilgængeligt på

DCUMs hjemmeside.

Forsøg med helhedsorienterede studieplaner på det videregående område.

DCUM har i 2021 udarbejdet planlægningsværktøjet

Minstudieplan.dk,

som er et

online værktøj til studieplanlægning. Den studerende kan med værktøjet planlægge

semester for semester og dermed få en helhedsorienteret studieplan i det forskel-

lige notifikationer og overblikselementer kan bruges til at planlægge ikke blot eksa-

miner og undervisning men også tidsfrister for dispensationsansøgninger mv.

Værktøjet er også tænkt som et dialogredskab, hvor vejleder og studerende sam-

men kan udfylde studieplanen og tale om processer, deadlines og muligheder, og

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

hvor den studerende kan dele studieplanen med vejlederen, så denne kan følge

med undervejs.

Den forberedende grunduddannelse, FGU

Børne- og Undervisningsministeriet

I oktober 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) en Aftale om løft af FGU,

VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder med Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet. Med aftalen blev der afsat midler til

bl.a. løft af FGU. Aftalepartierne skal i 2023 drøfte, hvordan denne reserve skal udmøntes.

Den primære målgruppe for FGU er unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdoms-

uddannelse og ikke er i gang med en ordinær fuldtidsuddannelse eller er i beskæftigelse.

Desuden kan unge med særlige behov, der har gennemført STU, begynde på FGU, når det

vurderes, at eleverne kan gennemføre og drage nytte af FGU med henblik på at opnå ad-

gang til en ungdomsuddannelse eller beskæftigelse. Formålet med FGU er at give målgrup-

pen af unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdoms-

uddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke deres per-

sonlige og sociale kompetencer samt demokratiske dannelse.

Kommunal ungeindsats

Børne- og Undervisningsministeriet

På baggrund af Aftale om bedre veje til uddannelse og job fra den 13. oktober 2017 har alle

kommuner per 1. august 2019 etableret en kommunal ungeindsats i henhold til lov om kom-

munal indsats for unge under 25 år. Den kommunale ungeindsats har ansvaret for alle unge

op til 25 år og koordinerer de unges samlede forløb på tværs af uddannelses-, beskæftigelses-

og socialindsatsen.

Alle unge under 25 år kan få vejledning om uddannelse og job hos den kommunale ungeind-

sats. For unge, der ikke går direkte videre i uddannelsessystemet, skal den kommunale unge-

indsats sørge for at hjælpe den unge på vej mod uddannelse eller beskæftigelse. Det gælder

særligt unge, der hverken er i gang med eller har gennemført en erhvervskompetencegivende

uddannelse, da den kommunale ungeindsats har en opsøgende forpligtelse over for disse

unge. Her er uddannelsesplanen det værktøj, som den kommunale ungeindsats bruger i sam-

arbejde med den unge til at samle alle relevante informationer om den unge, så de kan hjælpe

den unge bedst muligt på vej i forhold til uddannelse eller job.

Med aftalen om Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem fra den 29. oktober 2021 blev

det besluttet, at uddannelsesparathedsvurderingen skulle ændres i to faser: Fase 1 skulle af-

skaffe begrebet ”ikke-uddannelsesparat” og fase 2 skulle indeholde forslag til grundlæggende

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

ændringer af model for UPV, foreslået af en arbejdsgruppe nedsat i regi af ”sammen om sko-

len”. Fase 1 blev gennemført 1. oktober 2021 med lov nr. 882 af 21. juni 2022, hvor begrebet

”ikke-uddannelsesparat” blev afskaffet og erstattet af begrebet ”parat til andre uddannelsesak-

tiviteter m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser” for at understrege, at alle

er parate til noget efter folkeskolen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

6. Flere i arbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 27: Arbejde og

beskæftigelse.

I henhold til denne artikel anerkender deltagerstaterne at personer med handicap har ret til at arbejde på lige

fod med andre, herunder retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv frit vælger

eller påtager sig. Deltagerstaterne skal sikre og fremme virkeliggørelsen af retten til arbejde, blandt andet ved

at fremme beskæftigelsesmuligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet,

sikre at der ydes en rimelig tilpasning til personer med handicap på arbejdspladsen og fremme ordninger for

erhvervsmæssig og faglig rehabilitering, jobfastholdelse og tilbagevenden til arbejde for personer med han-

dicap.

Mennesker med handicap bør så vidt muligt have mulighed for at arbejde på lige fod med alle

andre. Det omfatter blandt andet retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse,

som man selv frit vælger eller påtager sig. Realiseringen af retten til arbejde skal sikres og

fremmes ved at tage passende skridt til blandt andet at forbyde diskrimination på grund af

handicap i alle forhold vedrørende alle former for beskæftigelse, at fremme beskæftigelsesmu-

ligheder og karrieremuligheder for personer med handicap på arbejdsmarkedet samt bistand

til at finde, få, fastholde og vende tilbage til beskæftigelse, samt at sikre rimelig tilpasning til

personer med handicap på arbejdspladsen.

I perioden 2021-2022 er der iværksat en række initiativer og metodeudviklingsprojekter, som

skal understøtte implementeringen af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet for

udsatte grupper. Disse er også med til at forbedre muligheden for, at mennesker med handicap

kan arbejde på lige fod med andre.

Med anden runde af ”Pulje til udbredelse af virksomhedernes sociale ansvar” er der blevet

fordelt 20 mio. kr. for perioden 2020 – 2021. Formålet med puljen har været at understøtte, at

virksomhederne fx via virksomhedsnetværk samarbejder om at udbrede de gode erfaringer

med ansættelse af udsatte borgere. På den måde skal netværkene bidrage til udbredelse af

viden om den virksomhedsrettede indsats for udsatte borgere, for at flere på sigt kommer i

ordinær beskæftigelse.

Projektdeltagerne i puljen har afprøvet initiativer, hvor de skaber og identificerer jobåbninger i

deres virksomhedsnetværk, og hvor de i samarbejde med jobcentrene matcher udsatte le-

dige til konkrete jobåbninger i virksomheden – evt. med en forberedende indsats til den le-

dige forud for ansættelsen. Evalueringen af resultaterne af puljens anden runde bliver offent-

liggjort i foråret 2023.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Med puljen ”IPS ambassadørkorps” er der afsat 16 mio. kr. i 2022-2026 til et ambassadør-

korps, som har til formål at udbrede IPS-indsatsen til hele landet og sikre høj faglig kvalitet

for brug af IPS-metoden. Det overordnede princip i IPS er, at personer med svære sindslidel-

ser kan arbejde eller tage en uddannelse, når der opstår et godt match mellem borger og et

arbejds- eller uddannelsessted samtidig med, at borgeren modtager intensiv støtte. Puljen

bliver løbende monitoreret, og der gennemføres en evaluering ved afslutningen af projektet i

2026.

Regeringen har fortsat for 2022 udmeldt et beskæftigelsespolitisk mål til landets kommuner

om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse.

I forlængelse af de gode erfaringer med ”Flere skal med 1 og 2” samt ”JobFirst” er der afsat 52

mio. kr. til puljen ”Flere skal med 3”. Projektet løber fra 2022-2023. Initiativet har til formål at

understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår helt eller delvist fodfæste på arbejds-

markedet i form af ordinære timer. Indsatsen består af en tæt, håndholdt og jobrettet indsats,

hvor borgeren tildeles en personlig jobformidler, der skal støtte borgeren i at komme ind på det

ordinære arbejdsmarked. Der gennemføres en evaluering ved afslutning af initiativet i foråret

2024.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Flere i arbejde.

Styrkelse af beskæftigelsen for mennesker med handicap

Beskæftigelsesministeriet/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Målrettet indsats for at øge beskæftigelsen blandt personer med handicap

I perioden 1. november 2020 – 1. september 2022 er der gennemført forsøg med kompensa-

tionskort i tre kommuner. I deltagerkommunerne er personer med handicap blevet tilbudt et

kompensationskort med en forhåndstilkendegivelse af, hvilke støttetiltag der vil kunne sættes

i værk, hvis en given ansættelse kræver det.

Formålet med kompensationskortet er at lette jobsøgning for personer med handicap ved, at

de allerede forud for en konkret ansættelse har overblik over, hvilke former for kompenserende

støtte der eksisterer og vil kunne blive bevilliget. Der gennemføres en evaluering af forsøget

som forventes at ligge klar 4. kvartal 2023.

Pulje til projekter med virksomhedsrettede indsatser for personer med handicap

For at sætte fokus på virksomhedsrettede indsatser blev der som en del af satspuljeaftalen for

2019 afsat en pulje til projekter, som gennemfører virksomhedsrettede indsatser for personer

med handicap. Puljen blev udmøntet i 2019 til fem forskellige projekter forankret i virksomhe-

der, socialøkonomiske virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De fem projekter havde for-

skellige indsatsmodeller, men det fælles fokus i indsatsen var, at de deltagende borgere blev

integreret og fastholdt på arbejdsmarkedet gennem en indsats, som havde det virksomheds-

rettede i centrum.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Projekterne afsluttedes i 2022, og evalueringen publiceres i løbet af 2023.

Bedre viden om handicapområdet

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE) har siden 2019 udarbejdet

analysen ”Handicap og Beskæftigelse” for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der

er lagt op til, at analysen fortsættes frem til 2025.

Formålet er at forbedre viden om handicap og beskæftigelse samt understøtte en effektiv og

målrettet indsats.

Handicappolitisk topmøde

Folketinget besluttede i 2022, at der skal holdes et årligt handicappolitisk topmøde. Mødet skal

skabe øget politisk opmærksomhed omkring beskæftigelsessituationen for personer med han-

dicap og bidrage til, at sætte de eksisterende initiativer i system for derigennem at skabe større

kontinuitet i indsatserne. Det første topmøde afholdes i 2023.

”Flere skal med 2”

”Flere skal med 2” startede op i december 2019 og varede til og med juni 2022. Målgruppen

var aktivitetsparate borgere over 30 år, og der var i alt 30 kommuner, der deltog.

Initiativet havde til formål at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnåede helt

eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Indsatsen bestod af en tæt,

håndholdt og jobrettet indsats, hvor borgeren tildeltes en personlig jobformidler, der skulle

støtte borgeren i at komme ind på det ordinære arbejdsmarked. Evalueringerne af Flere skal

med 2 viser, at deltagerkommunerne i høj grad lykkedes med at få borgerne i job, samt at

projekterne er blevet en del af deres normalindsats.

”Et mere rummeligt arbejdsmarked”

Puljens formål er etablering af virksomhedsrettede forløb med fokus på job-match i forhold til

ordinær beskæftigelse for ledige personer med handicap med udgangspunkt i en systematisk

screening.

Projektet har haft fokus på at skabe viden om, hvordan beskæftigelsesindsatsen over for per-

soner med handicap bedst tilrettelægges, herunder hvordan en model for systematisk scree-

ning i jobcentrene kan se ud.

Projektet skal medvirke til at øge arbejdsmarkedstilknytningen for borgere med funktionsned-

sættelser og øge virksomhedernes kendskab til de kompenserende ordninger. I perioden de-

cember 2020 – december 2022 er der gennemført forsøg med digital screening for funktions-

nedsættelse i otte kommuner.

I deltagerkommunerne har alle nyledige fået mulighed for via Jobnet på forhånd at angive, om

de har en funktionsnedsættelse med betydning for deres muligheder på arbejdsmarkedet. Ny-

ledige, som ikke udfylder en besvarelse på Jobnet, tilbydes en dialogbaseret screening ved

det første møde med jobcenteret. Forsøget bygger videre på tidligere forsøg med screening

for funktionsnedsættelse som peger på, at screening giver øget opmærksomhed på behov for

støtte. Der gennemføres en evaluering af forsøget, som forventes at ligge klar 4. kvartal 2023.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Pulje til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Der er med finansloven for 2020 afsat 50 mio. kr. årligt i perioden 2020-2021 til en styrket

indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Målgruppen har modtaget kon-

tanthjælp i en periode på mere end 8 ud af de seneste 10 år og formålet er at afklare, om de

fortsat skal være på kontanthjælp, eller om de fx er i målgruppen for ressourceforløb, førtids-

pension eller fleksjob. Grundet den delvise suspendering af beskæftigelsesindsatsen og øvrige

projektforsinkelser som følge af COVID-19 blev projektet forlænget til 2022.

Indsatsmodellen består af en intensiv, tværfaglig straksafklaring af borgerne med henblik på at

sikre et solidt, tværfagligt blik på borgerens sag og en hurtig afklaring af, om borgeren fortsat

skal være på kontanthjælp.

Derudover består indsatsmodellen af et jobrettet forløb for de borgere, der ikke er i målgruppen

for ressourceforløb, førtidspension eller fleksjob. Dette forløb er baseret på de gode erfaringer,

der er gjort i ”Flere skal med”-initiativerne, samt den eksisterende viden om, hvad der virker i

forhold til at bringe udsatte ind på arbejdsmarkedet. Metoden fra ”Flere skal med” tager ud-

gangspunkt i borgeren og består af en håndholdt, jobrettet indsats, hvor borgeren får en per-

sonlig jobformidler, der via en tæt og tillidsfuld relation hjælper borgeren til at finde det rette

match på en rigtig arbejdsplads. Det forventes, at der udarbejdes en delrapport for Afklarings-

puljen i perioden 2. kvartal til 4. kvartal 2023, som følger op på puljens resultater og kommu-

nernes erfaringer.

Beskæftigelsespolitiske mål for 2022

Beskæftigelsesministeren udmelder en gang om året efter drøftelse med Beskæftigelsesrådet

vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen for det kommende år. De beskæftigelsespolitiske

mål for 2022 havde til formål at bringe flere i beskæftigelse eller uddannelse.

Fælles for målene var, at de alle havde til formål at få flere med i arbejdsfællesskabet og sikre

danske virksomheder den arbejdskraft, de havde behov for.

Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling

Flere ledige skal opkvalificeres

Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende

Flere personer med handicap skal i beskæftigelse

Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse

’Vidensplatform om handicap og beskæftigelse’ blev i 2021 etableret på Social- og Boligsty-

relsens hjemmeside som led i satspuljeaftalen 2019-2022 om, at flere mennesker med handi-

cap skal i arbejde. Vidensplatformen giver én samlet indgang til viden om specifikke handi-

cap og deres betydning i forhold til beskæftigelse. De specifikke handicapgrupper er udvalgt

af Social- og Boligstyrelsen og kvalificeret af Danske Handicaporganisationer og Kommuner-

nes Landsforening. Evalueringen af vidensplatformen viste blandt andet, at platformen udfyl-

der et videnshul og er brugbar og relevant for virksomheder, kommuner og borgere.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har i sin strategi for 2020-2023 blandt andet den mål-

sætning at arbejde for en sammenhængende erhvervsfremmeindsats for kvalificeret arbejds-

kraft og social inklusion, herunder at støtte personer med fysiske og psykiske handicap i at

finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan bidrage til at

styrke erhvervsfrekvensen for denne målgruppe af borgere, fx ved at flere virksomheder præ-

senteres for mulighederne for at ansætte personer med handicap.

Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion

Erhvervsministeriet/Erhvervsstyrelsen

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har et særligt fokus på social inklusion i sin strategi: ER-

HVERVSFREMME I DANMARK 2020-2023 i strategien fremhæves en målsætning om at ar-

bejde for en sammenhængende erhvervsfremmeindsats for kvalificeret arbejdskraft og social

inklusion, herunder at støtte personer med fysiske og psykiske handicap med at finde fodfæste

på arbejdsmarkedet. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses mål er, at virksomhederne gen-

nem større inklusion kan få adgang til værdifuld arbejdskraft, hvilket også kan have den posi-

tive effekt for virksomhederne, at kulturen på arbejdspladsen kan løftes til at være mere rum-

melig og hjælpe udsatte medborgere på vej. Samtidig er det naturligvis af stor menneskelig

værdi for de udsatte borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, hvor selv få timers beskæfti-

gelse kan betyde en forøget livskvalitet og en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er bl.a. ansvarlig for at udmønte hovedparten af de mid-

ler Danmarks modtager fra EU’ Socialfond, og iværksætter forskellige programmer i den sam-

menhæng. EU’s Socialfond Plus program ”Et stærkt Danmark gennem uddannelse og kompe-

tencer” giver mulighed for at yde støtte til aktiviteter rettet mod unge uddannelsessøgende med

særlige udfordringer i relation til at påbegynde, gennemføre og fastholdes i en ungdomsud-

dannelse, gennem fx styrket vejledning, mentorordninger og særligt tilrettelagte forløb. Mål-

gruppen for indsatsen er fortrinsvist unge mellem 15 og 30 år, som har særlige udfordringer

herunder fysiske og psykiske udfordringer.

Socialfondsprogrammet giver også mulighed for at støtte indslusnings- og fastholdelsesforløb

for borgere på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med handicap. Målet med ind-

satsen er at bibringe deltagerne de nødvendige kompetencer og sociale færdigheder til at

kunne varetage et arbejde og fremme indslusningen på arbejdsmarkedet. Samtidig kan ind-

satser, der understøtter virksomhedernes parathed til at modtage og fastholde personer med

forskellige udfordringer i relation til at opnå ordinær beskæftigelse, støttes. Målgruppen for ak-

tiviteterne er generelt personer på kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med fysiske

og psykiske udfordringer.

Med baggrund i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi og de muligheder socialfond-

sprogrammet giver, har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennemført flere annoncerings-

runder, herunder ”Inklusion af unge via uddannelse og erhvervsparathed”, en indsats med det

mål at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft gennem uddannelse og inklusion af unge med

særlige udfordringer, og senest med annonceringen af ”På kanten af arbejdsmarkedet – flere

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

i job” og ”Social inklusion til den grønne omstilling”, hvor målet er indslusnings- og fastholdel-

sesforløb for gruppen af personer med forskellige udfordringer, herunder handicap.

Udbredelse af ’Social støtte i overgang til og fastholdelse

i job’

Social- og Boligstyrelsen

Beskæftigelsesindsatsen har i mange år haft fokus på at hjælpe udsatte ledige i job. Samtidig

har en høj generel beskæftigelse i samfundet medført en efterspørgsel på arbejdskraft på lan-

dets virksomheder. Alligevel er der en gruppe af borgere, som det ikke er lykkedes at hjælpe i

beskæftigelse. Særligt borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og/eller sociale

problemer har traditionelt haft svært ved at komme i beskæftigelse. For denne gruppe skal der

ofte mere end en beskæftigelsesrettet indsats til. Målgruppen har behov for en socialfaglig

indsats, der understøtter jobindsatsen og tager højde for deres komplekse vanskeligheder for

at opnå og bevare fodfæstet på arbejdsmarkedet.

Satspuljeprojektet ’Social støtte i overgang til og fastholdelse af job’ blev gennemført 2017-

2020 af Socialstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering (STAR). Formålet var at afprøve, om en koordineret og integreret socialfaglig og

beskæftigelsesrettet indsats kunne hjælpe flere af de mest udsatte ledige med at få og fast-

holde et job.

Satspuljeprojektets evaluering viste, at:

•

Flere udsatte borgere kommer i ordinær beskæftigelse og støttet beskæftigelse så-

som fleksjob og løntilskud.

Flere borgere starter i virksomhedspraktik.

Borgerne oplever en højere trivsel.

Indsatsen er effektiv til at få udsatte ledige i beskæftigelse, men indsatsen er dyrere

end de eksisterende indsatser målrettet ledige borgere.

Retur til et aktivt arbejdsliv – rehabiliteringsinitiativ for

veteraner

Beskæftigelsesministeriet/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Veteraner med særligt behov for støtte vil ofte under udsendelse være kommet til skade fysisk

eller psykisk i en grad, der kan medføre handicap.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Veteraners vej til job

I forbindelse med forhandlingerne om reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og ar-

bejdsmarkedsområdet for 2021, blev der afsat 8,0 mio. kr. til en ansøgningspulje til beskæfti-

gelsesindsatser for veteraner for at understøtte en målrettet beskæftigelsesindsats for vetera-

ner i hele landet. Puljen udmøntes med udgangspunkt i erfaringer fra tidligere initiativer, som

blandt andet peger på, at rekruttering til projekterne kan være en udfordring.

Formålet er at fremme en helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats for både socialt ud-

satte veteraner og veteraner, der ønsker at overgå til civil ansættelse. For 2021 har STAR

uddelt 1.5 mio. kr. årligt til i alt fem forskellige pulje ansøgere, der skal arbejde for, at få vete-

raner ind på arbejdsmarkedet. Projekterne skal have fokus på beskæftigelse for hele mål-

gruppen gennem en håndholdt, jobrettet, målrettet og helhedsorienteret indsats, der kan

hjælpe til at mindske afstanden til beskæftigelse eller overgangen til civil ansættelse.

Vejledning vedrørende ordblindhed

Forsvarsministeriet/Forsvarsministeriets Personalestyrelse

Der findes i dag en række interne og eksterne støttemuligheder og it-værktøjer til personer

med konstateret ordblindhed. Imidlertid blev der bl.a. på baggrund af en henvendelse fra Ord-

blindhedsforeningen identificeret behov for øget viden om de eksisterende muligheder og

værktøjer. Forsvarsministeriets Personalestyrelse udgav derfor i maj 2022 en vejledning til

chefer, ledere og medarbejdere om muligheder for ordblindhedsafklaring, internt og eksternt

støtte og gode råd til ledere/chefer.

Vejledningen har bl.a. til formål at understøtte den enkelte medarbejder, der har konstateret

ordblindhed så vidt muligt, således ordblindhed ikke står i vejen for karrieremuligheder og triv-

sel inden for ministerområdet. Hertil er vejledningen også et redskab til chefer og ledere mhp.

at vejlede dem i at skabe gode rammer for medarbejdere med mulig eller konstateret ordblind-

hed, både i fm. ansættelse og den daglige opgaveløsning.

Endelig er vejledningsmaterialet udarbejdet i et læsevenligt format af hensyntagen til medar-

bejdere med læsevanskeligheder og ordblindhed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

7. Fremme af sundhed

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 25: Sundhed og

artikel 26: Habilitering og rehabilitering.

I henhold til artikel 25 anerkender deltagerstaterne, at personer med handicap har ret til at nyde den højest

opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination på grund af handicap. Deltagerstaterne skal derfor træffe alle

passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til sundhedsydelser, herunder

sundhedsrelateret rehabilitering.

I henhold til artikel 26 skal deltagerstaterne træffe effektive og passende foranstaltninger for at gøre det muligt

for personer med handicap at opnå og opretholde den størst mulige uafhængighed, fuld fysisk, psykisk, social

og erhvervsmæssig formåen samt fuld inkludering og deltagelse i alle livets forhold.

Personer med handicap bør så vidt muligt sikres samme adgang til sundhedsydelser og

samme udbud af sundhedsydelser og sundhedsordninger af samme kvalitet og standard, som

gives til andre.

Samtidig er det også vigtigt at understøtte og udbrede indsatser, som har et habiliterende og

rehabiliterende sigte. Hjælp og støtte til mennesker med handicap skal så vidt muligt tilrette-

lægges, så den understøtter og fastholder den enkeltes ressourcer og muligheder, og dermed

skaber det bedst mulige grundlag for, at den enkelte kan få et aktivt og selvstændigt liv.

Bl.a. kan nævnes, at der i forbindelse med forhandlingerne om reserven til foranstaltninger på

social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet er afsat en pulje på 22,6 mio. kr. i perioden fra

2021-2022 til opretholdelse af en styrket rehabiliteringsindsats for mennesker med sklerose.

Desuden er der med overenskomsten om almen praksis fra 2022 mellem Praktiserende Læ-

gers Organisation og Regionernes Lønnings- og Takstnævn indført et tilbud om sundhedstjek

for personer på 18 år eller derover med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktions-

evneniveau, som er i botilbud. Derudover er der i perioden udviklet og afprøvet nye behand-

lingstilbud til krigsveteraner, som har udviklet PTSD efter udsendelse i internationale missio-

ner.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Fokus på sundhed.

Fokus på sundhed

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Som led i udmøntningen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-

24, indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og et bredt flertal af Folketingets øvrige

partier i november 2020 en aftale om at videreføre den øgede fritvalgsramme for de private

specialsygehuse Center for Hjerneskade og Vejlefjord.

Center for Hjerneskade og Vejlefjord yder bl.a. vederlagsfri behandling til personer med er-

hvervet hjerneskade under fritvalgsrammen i henhold til sundhedslovens § 79, stk. 2. Begge

disse private specialsygehuse råder over tværfaglig ekspertise i forhold til rehabiliteringen af

personer med kompleks, erhvervet hjerneskade.

Aftalen blev indgået for fortsat at sikre, at flere borgere med erhvervet hjerneskade får mulig-

hed for at gennemgå målrettede rehabiliteringsforløb hos Center for Hjerneskade og Vejlefjord.

Der er afsat i alt 4,0 mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2024.

Med sundhedsreformaftalen fra maj 2022 blev den daværende regering (Socialdemokratiet)

desuden enig med et bredt flertal af Folketingets partier om, at tildele Center for Hjerneskade

en ekstraordinær engangsbevilling ved at hæve fritvalgsrammen med 3 mio. kr. i 2022 for at

stabilisere økonomien og sikre en holdbar drift efter covid-19.

Indsatser for mennesker med sklerose

Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Specialiseret rehabilitering for mennesker med sklerose

Som led i udmøntningen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-

24, indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og et bredt flertal af Folketingets øvrige

partier i november 2020 en aftale om at videreføre den øgede fritvalgsramme for Sclerose-

hospitalerne i Haslev og Ry.

Sclerosehospitalerne varetager specialiserede rehabiliterings- og behandlingsforløb for perso-

ner med sklerose under fritvalgsrammen i henhold til sundhedslovens § 79, stk. 2. Indsatsen

på sclerosehospitalerne skal bidrage til, at skleroseramte får lettere ved at klare hverdagen

med sklerose. Under indlæggelse på et sclerosehospital er der blandt andet fokus på at træne

fysiske og kognitive færdigheder samt på at styrke trivsel og livskvalitet. Der er afsat i alt 22,6

mio. kr. til initiativet i perioden 2021-2022.

Støtte til børn og unge som pårørende til mennesker med sklerose

Som led i udmøntningen af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-

25, indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og et bredt flertal af Folketingets øvrige

partier i november 2021 en aftale om at afsætte i alt 4 mio. kr. i perioden 2022-2025 til Scle-

roseforeningen til en styrket indsats for børn og unge som pårørende til personer med sklerose.

Scleroseforeningen har igangsat projekter, der bl.a. består af familieophold for familier med en

skleroseramt forælder samt af børnecamps og øvrige aktiviteter, der giver plads til, at børn og

unge til en skleroseramt kan få gode oplevelser og mødes med ligestillede.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Anbefalinger for mennesker med sklerose

Herudover blev der som led i udmøntning af sundhedspuljen på 100 mio. kr. jf. finansloven for

2018 afsat i alt 38,7 mio. kr. i perioden fra 2018-2021 til et arbejde med en helhedsplan, der

havde til formål at styrke skleroseområdet i relation til medicinsk behandling, rehabilitering samt

forebyggelse/træning med henblik på at sikre et højt ensartet niveau på tværs af landet. Der

skulle samtidig være fokus på indsatsen over for pårørende og børn som pårørende til en

forælder med sklerose.

Med Helhedsplanen for skleroseområdet, Et godt liv med sklerose fra 2019, følger det, at Sund-

hedsstyrelsen skulle udarbejde anbefalinger for mennesker med sklerose. Grundet COVID-19

er anbefalingerne først offentliggjort i juni 2021. Formålet med anbefalingerne er at bidrage til

at understøtte en høj faglig kvalitet i den samlede indsats for mennesker med sklerose på tværs

af sygehuse, kommuner og praksisområde

Nationalt forum for sklerose

I Helhedsplanen for skleroseområdet indgår der et initiativ omkring Nationalt forum for skle-

rose. Grundet COVID-19 er dette forum først blevet nedsat i 2022. Medlemmerne har på tværs

af sektorer delt viden og erfaringer, samt drøftet skleroseområdet med afsæt i Sundhedssty-

relsens Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med multipel sklerose fra 2021,

herunder implementeringen heraf. Dette for at sikre en mere ensartet national praksis for men-

nesker med sklerose.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Længerevarende rehabiliteringsforløb til patienter med amyotrofisk late-

ral sklerose (ALS), som lever længe med sygdommen

Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Regeringen og satspuljepartierne afsatte, som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet

2017–2020 i alt 4 mio. kr. til satspuljeprojektet ’Pilotprojektet om længerevarende rehabilite-

rings- og genoptræningsophold/forløb for personer med amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og

deres pårørende’.

Med puljen blev der etableret et pilotprojekt med tilbud om længerevarende rehabilitering- og

genoptræningsophold/forløb med individuel intensiv fysisk træning og psykosocial støtte for de

patienter med amyotrofisk lateral sklerose (ALS), der lever længe med sygdommen (5-15 år).

Målet var at udvikle og afprøve et tilbud, som kunne supplere de eksisterende rehabiliterings-

tilbud, og samtidig afdække, om der er et behov for sådanne længerevarende rehabilitering-

og genoptræningsophold/forløb for denne gruppe af patienter. Pilotprojektets formål var, at

bidrage med viden om, hvorvidt et længerevarende rehabiliteringsophold/forløb kan bidrage til

at bevare målgruppens funktionsevne længere, samt om det øger patienters og pårørendes

livskvalitet.

Projektet blev forlænget til marts 2021,hvorefter der blevet udarbejdet en evaluering af ’Læn-

gerevarende rehabiliterings- og genoptræningsophold/forløb for patienter med ALS’.

Den

samlede evaluering tyder på, at pilotprojektet har skabt forbedringer i livskvalitet og delta-

gelse blandt de pårørende og personer med ALS, der har deltaget på rehabiliteringsforlø-

bene. Derudover er synergien mellem de tværfaglige og tværsektorielle aktører involveret i

forløb med ALS blevet styrket gennem afholdelsen af kompetenceudviklingskurserne. På

baggrund af evalueringen blev det kort tid efter besluttet at videreføre disse erfaringer ind i et

nyt projekt som videreudvikler den metode, som allerede er afprøvet. der skal sikre at bor-

gere med amyotrof lateral sclerose (ALS), der lever længe med sygdommen (5-15 år), fortsat

tilbydes længerevarende rehabilitering. Puljen evalueres efter endt afslutning ultimo 2024.

Tværfaglig funktionsevnevurdering og rehabiliteringsindsatser samt for-

løbsprogram for mennesker med epilepsi

Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Som led i udmøntningen af sundhedspuljen, jf. finansloven for 2019, blev der afsat 32,3 mio.

kr. i perioden 2019-2022 til at sikre mere kvalitet og større sammenhæng i indsatsen for men-

nesker med epilepsi. Herunder blev der afsat en pulje på 10 mio. kr. til regionale og kommunale

projekter vedrørende tværfaglig funktionsevnevurdering og rehabiliteringsindsatser. Puljens

overordnede formål er at understøtte, at mennesker med epilepsi med behov for tværfaglig

funktionsevnevurdering opspores og tilbydes funktionsevnevurdering. Den tværfaglige funkti-

onsevnevurdering skal følges op af kommunikation og rådgivning til hjemkommunen, således

at relevante rehabiliteringsindsatser kan iværksættes på tværs af lovgivning og forvaltninger.

Midlerne blev udmøntet ultimo 2020 og projekterne er grundet COVID-19 forlænget. De for-

ventes afsluttet i 2023.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Der blev desuden afsat 1,3 mio. kr. i 2021 til udarbejdelse af anbefalinger for tværsektorielle

forløb for mennesker med epilepsi. Formålet med anbefalingerne er at bidrage til bedre tvær-

fagligt samarbejde og koordinering af indsatser mellem sundhedsvæsnets aktører, samt mel-

lem sundhedsvæsnet og øvrige kommunale forvaltningsområder som eksempelvis social-, un-

dervisnings- og beskæftigelsesområdet. Anbefalingerne blev udarbejdet på baggrund af en

afdækning af epilepsiområdet udarbejdet i 2018 af Sundhedsstyrelsen. På den baggrund blev

der nedsat en arbejdsgruppe med relevante aktører, herunder faglige selskaber, kommuner,

regioner og patientforening til at rådgive Sundhedsstyrelsen i arbejdet. Anbefalingerne for

tværsektorielle forløb for mennesker med epilepsi forventes offentliggjort i 2023.

Sundhedstjek til borgere på botilbud

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Med Overenskomst om almen praksis 2022 mellem Praktiserende Lægers Organisation og

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er der indført et sundhedstjek for personer på

18 år eller derover med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevneniveau, som

opholder sig på et botilbud. Sundhedstjekket har til formål at forebygge og behandle somatiske

sygdomme og at reducere uligheden i sundhed.

Alle praktiserende læger er forpligtet til at indgå i indsatsen for egne tilmeldte patienter. Indsat-

sen implementeres over en treårig periode. Første sundhedstjek af beboerne skal gennemfø-

res inden den 1. januar 2025 skal derefter gentages hvert andet år eller årligt ved særlige

omstændigheder. Det er i udgangspunktet botilbuddets personale, der skal kontakte beboe-

rens egen læge med henblik på at drøfte behovet og muligheden for sundhedstjek. Sundheds-

tjekket skal resultere i udarbejdelse af en sundhedsplan for beboeren, så beboeren, pårørende

og personale kan blive bedre rustet til selv at hjælpe beboeren.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Psykiatri

Indenrigs- og Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen

Dele af psykiatriområdet har snitflader til handicapområdet, da visse forløb ved psykisk lidelse

kan have langvarig karakter og medføre betydelige funktionsnedsættelser.

10- årsplanen for psykiatrien

Den daværende regering (Socialdemokratiet) indgik i september 2022 en bred politisk aftale

med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folke-

parti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet

og Frie Grønne om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed.

Aftalen kom i forlængelse af et fagligt oplæg udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde

med Socialstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen), og indeholder 19 mål for psykiatrien, som

spænder bredt og favner mental sundhed, forebyggelse, tidlig indsats og såvel behandlings-

som socialpsykiatrien. Til målene er knyttet indikatorer, så det kan monitoreres, om udviklingen

er på rette vej.

Aftalen indeholder bl.a. en her-og-nu-kapacitetspakke til den regionale psykiatri og der blev

gennem en række konkrete indsatser taget hul på samtlige anbefalinger knyttet til de priorite-

rede indsatsområder i det faglige oplæg.

De fem områder er:

Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistri-

vsel og med symptomer på psykisk lidelse,

Styrkede indsatser for mennesker med svære psykiske lidelser og her-og-nu kapaci-

tetspakke til den regionale psykiatri,

Oplysnings- og afstigmatiseringsindsatser,

Styrkede tværfaglige og evidensbaserede miljøer,

Bedre rammer for forskning i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser.

National afstigmatiseringsindsats

Selvom der i mange år har været god viden om psykiske lidelser og håndtering af disse er

stigmatisering og udelukkelse af mennesker med psykiske lidelser fortsat udbredt.

Siden 2011 har paraply-indsatsen EN AF OS været hjørnesten i det nationale arbejde for af-

stigmatisering af psykisk lidelse, finansieret delvist af midlertidige satspuljemidler, fondsmidler,

regioner og gennem ressourcer og aktiviteter i partnerskabskredsen. Med aftale om fordeling

af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet fra 2021-2024 er det besluttet,

at den nationale afstigmatiseringsindsats forankres i Sundhedsstyrelsen og der afsættes en

pulje på 7,8 mio. kr. til initiativet. Indsatsen blev med Aftalen om en 10-årsplan for psykiatrien

og mental sundhed styrket og midlerne afsat hertil forhøjet med 3,8 mio. kr. i 2023 og 8,2 mio.

kr. årligt fra 2024-2026.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsam-

fundet

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat 12,4 mio. kr. til

en pulje til at sikre bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende

gennem civilsamfundet. Sundhedsstyrelsen inviterede i foråret 2019 frivillige organisatio-

ner/foreninger, evt. i samarbejde med kommuner og regioner, til at ansøge om midler til pro-

jekter som skal styrke inddragelsen af brugere (borgere, patienter og pårørende) i indsatsen

for mennesker med psykiske lidelser. Syv forskellige organisationer, heriblandt en række pati-

entforeninger, har modtaget midler til projekter, som skal sikre bedre inddragelse af mennesker

med psykiske lidelser og deres pårørende. Alle projekter er i 2023 afsluttet, hvilket skyldtes

forsinkelser grundet COVID-19.

Viden om og udbredelse af peer-projekter

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat 20,5 mio. kr. til

at øge og forankre inddragelsen af peers i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.

Peers er personer med brugerbaggrund. Erfaringer viser, at inddragelse af personer, der har

egne erfaringer med psykisk lidelse, er med til at øge kvaliteten i den indsats, der ydes for

mennesker med psykiske lidelser.

Der blev tildelt midler til i alt otte projekter i både kommunalt og regionalt regi. I projekterne

blev der arbejdet med at implementere peers-initiativer på baggrund af ”Videnskataloget: For-

ankring og implementering af peerstøtte”, som et led i satspuljen. Sundhedsstyrelsen udgav

videnskataloget i 2019, forud for puljeopslaget.

Implementering af peers er således sket i forskellige arenaer, der hver har forskellige ressour-

cer, som sættes i spil, for at bidrage til et løft af området. Projekterne omfattede blandt andet

peers-ansættelser og implementering af peers i miljøer med kunst og aktivitet som omdrej-

ningspunkt, støtte til kontakt med det nære sundhedsvæsen, samt peers som generelle bro-

byggere mellem borger og sundhedsvæsen.

Der udarbejdes en intern evaluering/erfaringsopsamling af satspuljeprojektet, som forventes

færdiggjort i 2023.

Gentagelse af undersøgelsen fra 2014 om mennesker med handicaps

sundhedstilstand og sundhedsadfærd i 2020-2021

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

På baggrund af forslag til vedtagelse V77 fra 2012 om lighed i sundhed for udviklingshæm-

mede, der betoner, at ”personer med handicap har ret til at nyde den højeste opnåelige sund-

hedstilstand uden diskrimination på grund af handicap” blev rapporterne: ”Sundhedsprofil for

voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse” og

”Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning” udarbejdet. Undersøgelserne vi-

ste, at mennesker med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser har dårligere helbred og

trivsel sammenlignet med den øvrige befolkning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

I 2022 udgav Statens Institut for Folkesundhed rapporterne ”Dødelighed bandt personer med

udviklingshandicap” og ”Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegræns-

ning, fysisk funktionsnedsættelse og psykisk sygdom” som opfølgning på resultaterne fra de

tidligere undersøgelser. Rapporterne fra 2022 viste, at uligheden i sundhed mellem personer

med og uden helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktionsnedsættelse eller psy-

kisk sygdom i store træk er den samme som tidligere. Det ses blandt andet idet, dødeligheden

blandt personer med udviklingshandicap er højere end for den øvrige befolkning, og idet per-

soner med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning, fysisk funktionsnedsættelse eller psykisk

sygdom i højere grad har en dårligere sundhedstilstand, en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd

og kontakt med sundhedsvæsenet samt i mindre grad har social kontakt, end den øvrige be-

folkning.

Særlig støtte og indsatser for personer med handicap under Covid-19

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Under covid-19 pandemien afsatte den daværende regering (Socialdemokratiet) af flere om-

gange midler til at understøtte indsatser for personer med handicap, som var særligt udsatte

for en ændret hverdag og ensomhed som følge af nedlukning og restriktioner.

Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19

En Aftale om initiativer for sårbare og udsatte grupper i forbindelse med COVID-19 blev indgået

i april 2020. Med aftalen blev der etableret tre partnerskaber (for hhv. udsatte børn, udsatte

voksne og mennesker med handicap) på tværs af myndigheder, civilsamfund, kulturinstitutio-

ner, private aktører og den offentlige sektor med henblik på at kunne følge udviklingen løbende

hos de berørte og sårbare målgrupper under coronapandemien. Partnerskaberne arbejdede

ud over den fortløbende håndtering af problemstillinger knyttet direkte til coronasmitte (pro-

blemstillinger om værnemidler, test, restriktioner o.lign.) også med initiativer, der skulle mod-

virke isolation, utryghed og mental mistrivsel hos de udsatte grupper.

Partnerskabet på handicapområdet spillede en vigtig rolle i forbindelse med planlægningen og

gennemførelsen af nye indsatser, og med at drøfte og følge de initiativer, som blev igangsat

på området.

Med aftalen blev der også afsat midler til, at Danske Handicaporganisationer, LEV, Udviklings-

hæmmedes Landsforbund (ULF) og Dansk Blindesamfund kunne lave opsøgende indsatser

og medlemsrettede aktiviteter m.v. med det formål at bryde isolationen og støtte op om ander-

ledes måder at være sammen på, eksempelvis i form af digitale sociale arrangementer, kurser

mv. og rådgivning om, hvordan mennesker med handicap kunne deltage i aktiviteter uden for

hjemmet.

Aftale om 50 mio. kr. til at bekæmpe ensomhed

Med Aftale om 50 mio. kr. til at bekæmpe ensomhed (indgået november 2020) blev der afsat

midler til at en række organisationer på socialområdet, herunder Danske Handicaporganisati-

oner og ULF og kulturområdets foreninger som i samspil med lokale sociale aktører kan iværk-

sætte initiativer til at modvirke ensomhed og isolation hos borgerne. Der blev også afsat 10

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

mio. kr. til 1000 nye fællesskaber med foreningsaktiviteter til ældre og voksne og 20 mio. kr. til

at få selvisolerede borgere med i nye fællesskaber i foreningslivet.

National ensomhedsstrategi

Op mod 380.000 danskere i alderen 16 år og opefter føler sig svært ensomme. Samtidig har

nedlukningerne under COVID-19 forstærket oplevelsen af ensomhed hos både unge og ældre.

Konsekvenserne af ensomhed er markante for den enkelte og samfundet, og der er behov for,

at der sættes fokus på ensomhed som en samfundsudfordring, der går på tværs af aldersgrup-

per, sektorer og fagområder. Der er derfor ved Aftale om udmøntning af reserven til foranstalt-

ninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 afsat midler til en national

ensomhedsstrategi og som led heri et nationalt ensomhedspartnerskab, der skal indsamle vi-

den og understøtte en national indsats mod ensomhed på tværs af sektorer. Der afsættes i alt

24,3 mio. kr. til initiativet i perioden 2022-2025.

Stimuli til oplevelsesindustrien

Med Aftale om finansloven for 2021 blev der afsat 750 mio. kr. til at stimulere oplevelsesindu-

strien blandt andet gennem oplevelsesaktiviteter for ældre og udsatte borgere, herunder per-

soner med handicap, for at modvirke ensomhed og mistrivsel og samtidig holde hånden under

oplevelsesindustrien.

Styrket veteranindsats

Forsvarsministeriet/Veterancentret

Størstedelen af danske veteraner, som udsendes til internationale missioner, vender styr-

kede hjem. De fleste kan fortsætte deres hverdag i Danmark, evt. med enkelte tilpasningsre-

aktioner. For en mindre del kan oplevelser under udsendelsen resultere i fysiske og psykiske

efterreaktioner, herunder udvikling af posttraumatiske belastningsreaktioner (PTSD). Det an-

slås, at op i mod 10 pct. af veteranerne får symptomer på PTSD eller andre psykiske reaktio-

ner efter deres udsendelse.

Forsvarsforligskredsen indgik i november 2020 en politisk aftale om at styrke veteranindsat-

sen med 15 nye initiativer med fokus på udsatte veteraner. Veterancentret har siden 2021 ar-

bejdet med udviklingen og implementering af disse 15 nye initiativer. Af de 15 initiativer er

følgende særligt målrettet veteraner med fysiske eller psykiske skader efter udsendelser.

På vej mod en god hverdag

Mange psykisk skadede veteraner har brug for ekstra støtte i forbindelse med afslutning af

forløb i psykiatrien. Initiativet yder, i samarbejde mellem Videncenter om Handicap og Vete-

rancentret, en særlig håndholdt indsats i overgangen til et godt og stabilt hverdagsliv. Vetera-

nerne støttes i at etablere eller fastholde regelmæssige døgnrytmer, gode rutiner omkring mål-

tider, husholdning, personlig pleje, behandling mv. Indsatsen er landsdækkende og tilpasses

den enkelte veterans situation og behov.

Samarbejde med SundhedsTeamet i Københavns Kommune

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

For at styrke indsatsen for hjemløse veteraner har Veterancentret indgået samarbejde med

SundhedsTeamet i Københavns Kommune om at styrke deres sundhedsfaglige gadeplansind-

sats. Målgruppen er hjemløse veteraner, samt særligt udsatte veteraner, der oplever svære

reaktioner efter udsendelse, og som ikke selv opsøger og anvender sundhedssystemerne.

Konkret tilbyder en sygeplejerske fra SundhedsTeamet hjemløse og udsatte veteraner opsø-

gende sundhedsfaglig hjælp, der hvor de befinder sig, under hensyntagen til deres livssituation

og aktuelle behov. Målet er at skabe bedre sundhedsforhold for hjemløse og udsatte veteraner,

samt bedre adgang til psykiatrien og det almindelige sundhedsvæsen. Indsatsen giver endvi-

dere mulighed for at tage hånd om helbredsproblemer, før de udvikler sig til kroniske tilstande.

Øget familieindsats

Veterancentrets Familieenhed yder støtte til familier, pårørende og børn til veteraner med fysi-

ske og psykiske skader. Med initiativet styrkes indsatsen med ansættelsen af flere specialise-

rede børne- og ungerådgivere, som yder individuel rådgivning mhp. at sikre en kvalificeret,

helhedsorienteret og finmasket indsats på tværs af offentlige og frivillige aktører. Initiativet styr-

ker samtidig vidensdeling og netværksdannelse blandt de aktører på veteranområdet, som

støtter børn, familier og pårørende.

Videreudvikling af DIF Soldaterprojekt

DIF Soldaterprojekt er et idrætstilbud til fysisk og psykisk skadede veteraner. Initiativet tilbyder

Safe Zone træning, camps, events og dedikerede idrætsforeninger, der gør det muligt for ska-

dede veteraner at deltage i idrætsfællesskaber. Safe Zone træning er idræt i trygge rammer,

hvor veteranerne træner med andre veteraner, og dermed indgår i et fællesskab af ligesindede.

Der findes en række Safe Zones landet over, hvor der udbydes forskellige sportsgrene. Tilbud-

det har til formål at engagere og motivere skadede veteraner til et mere socialt og aktivt liv med

indhold i hverdagen. Forlængelsen af DIF Soldaterprojekt bidrager til at fastholde veteraner,

der allerede er tilknyttet initiativet, i en positiv udvikling og undgå tilbagefald til eventuel social

isolation.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

8. Mødet med det offentlige system

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år.

Initiativerne går på tværs af de enkelte artikler i FN’s handicapkonvention, men understøtter formålet med

konventionen ved at sikre, at mennesker med handicap får adgang til den hjælp og støtte fra det offentlige,

der er nødvendig for at få en god og velfungerende hverdag, og som sikrer et godt møde med og kontakt til

det offentlige system.

Det er vigtigt at fremme mennesker med handicaps deltagelse i det civile, politiske, økonomi-

ske, sociale og kulturelle liv på lige fod med alle andre. Derfor arbejdes der løbende for at sikre,

at mennesker med handicap får adgang til den hjælp og støtte fra det offentlige, der skal til for

at kunne få en god og velfungerende hverdag.

Behovet for hjælp og støtte kan variere meget, men uanset behov er det vigtigt, at borgeren

får den rette indsats. Derfor arbejdes der løbende på at styrke borgernes retssikkerhed. Ek-

sempelvis blev der med satspuljeaftalen for 2018 afsat 53,4 mio. kr. til en handlingsplan for

perioden 2018-2021 til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.

Desuden blev der med satspuljeaftalen for 2019 afsat i alt 12 mio. kr. til etablering af en rets-

sikkerhedsenhed med institutionel forankring i Ankestyrelsen og et tilhørende uafhængigt råd-

givende organ, som har til opgave at udarbejde deskriptive analyser inden for temaer af betyd-

ning for retssikkerheden.

I perioden fra 2017 og frem er der desuden blevet offentliggjort årlige statistikker over omgø-

relsesprocenter i Ankestyrelsen for klagesager over kommunale afgørelser, med henblik på at

skabe gennemsigtighed og fokus på kvaliteten i den kommunale sagsbehandling på socialom-

rådet generelt og navnlig på handicapområdet. Med lovgivning fra 2018 og 2022 er der desu-

den indført krav om, at kommunalbestyrelsen én gang årligt skal behandle danmarkskortet på

et møde i kommunalbestyrelsen, samt eksplicit tage stilling til, hvorvidt der er behov for en

handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer

om temaet: Mødet med det offentlige system.

Specialeplanlægning

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Den daværende regering (Socialdemokratiet) aftalte i finansloven for 2020 med Radikale Ven-

stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet at iværksætte en evaluering af den

nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsat-

sen, den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem

kommuner og regioner.

Baggrunden for evalueringen var bl.a., at bruger- og interesseorganisationer siden kommunal-

reformen i 2007, hvor kommunerne overtog det samlede ansvar for tilbud på det specialiserede

socialområde, havde udtrykt bekymring for, at der var sket en afspecialisering af socialområ-

det, at vigtig viden er gået tabt og at højt specialiserede tilbud var forsvundet.

Evalueringen skulle danne grundlag for at nå frem til en national specialeplanlægning og sikre

tilstedeværelsen af de rette tilbud, indsatser og viden på det specialiserede socialområde:

Evalueringen blev igangsat i sommeren 2020 og indeholdte tre spor:

1. Afdækning af det specialiserede socialområde

2.Udvikling og afprøvning af en model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik

på specialeplanlægning

3. Initiativer, som understøtter specialisering og kvalitet

Evalueringen blev offentliggjort i maj 2022 og kan læses på

Social-, Bolig- og Ældreministeriets

hjemmeside.

Det fremgår af regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danamark” fra december 2022, at regeringen

vil indføre specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med

handicap

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Med virkning fra 1. januar 2021 er der indført en ny bestemmelse - § 19 a – i lov om social

service. Bestemmelsen pålægger kommunerne at igangsætte forberedelsen af overgangen til

voksenlivet, når en ung med handicap fylder 16 år. Bestemmelsen oplister en række væsent-

lige forhold, som kommunen skal overveje i forbindelse med forberedelsen af overgangen, og

forpligter desuden kommunen til at sikre, at forberedelsen sker i dialog med den unge selv og

hans eller hendes forældre. Bestemmelsen er med til at understøtte, at både kommunen, den

unge og forældrene er godt forberedte på overgangen til voksenlivet, så den unge ikke står

med et udækket hjælpebehov, når han eller hun fylder 18 år.

Med aftale om udmøntning af reserven 2020-2023 blev der afsat midler til at understøtte kom-

munernes implementering af § 19 a. Fem kommuner samarbejder med Social- og Boligstyrel-

sen om at udvikle en modelbeskrivelse, der kan udbredes til alle landets kommuner og i højere

grad sikrer en god overgang til voksenlivet for unge med handicap.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Som supplement til selve lovbestemmelsen har Social- og Boligstyrelsen udarbejdet et inspi-

rationsmateriale og en online temadag, som skal understøtte kommunernes implementering af

de nye regler. Inspirationsmaterialet og temadagen er gratis tilgængeligt på Social- og Bolig-

styrelsens hjemmeside.

Danmarkskort over omgørelsesprocenter i Ankestyrelsen

for kommunale klagesager

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

I 2017 blev der for første gang offentliggjort et danmarkskort over omgørelsesprocenter i An-

kestyrelsen for klagesager over kommunale afgørelser på socialområdet generelt og specifikt

på børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. Der har fundet en offentliggørelse sted

af kortene årligt siden.

Hensigten med kortene er at skabe gennemsigtighed og fokus på kvaliteten i den kommunale

sagsbehandling på socialområdet generelt og navnlig på handicapområdet.

Med en lovændring, der trådte i kraft den 1. juli 2018 blev det et krav, at kommunalbestyrelsen

én gang årligt skal behandle danmarkskortet på et møde i kommunalbestyrelsen. Med en lov-

ændring, der trådte i kraft den 1. juli 2022, blev kravene til behandling af Danmarkskortet skær-

pet. Kommunalbestyrelsen skal nu i deres behandling af danmarkskortet eksplicit tage stilling

til, hvorvidt der er behov for en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens

sagsbehandling. Hvis de beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal kommunalbesty-

relsen orientere Ankestyrelsen, der kan pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan.

Retssikkerhedsinitiativer på handicapområdet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen/Ankestyrelsen

Med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet 2022-2025 er der afsat midler til en række initiativer, der skal styrke borger-

nes retssikkerhed på handicapområdet. Retssikkerhedspakken indeholder 16 initiativer,

hvoraf kan nævnes:

•

Kursustilbud til sagsbehandlere på handicapområdet

Udvidelse og udvikling af taskforcen på handicapområdet

Indsats til forebyggelse af magtanvendelse

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

•

Udbredelse af Værktøj til udredning og handleplan på børnehandicapområdet

Udbredelse og forankring af Voksenudredningsmetoden (VUM)

Borgeren i centrum - model for styrket tillid, samarbejde og inddragelse af borgerne i

sagsbehandlingen på voksenhandicapområdet.

Tjekliste på børnehandicapområdet: projektet er i gang med at udvikle en tjekliste, som

skal hjælpe sagsbehandlere i kommuner, der behandler sager om hjemmetræning og an-

dre sager på børnehandicapområdet.

Styrket sagsbehandling i sager om flytning uden samtykke: Projektet er i gang med at

udvikle en best practice guide til sager om flytning uden samtykke og forberede afholdel-

sen af webinarer målrettet sagsbehandlere i kommunerne. Initiativet skal ruste medarbej-

derne til at forebygge flytninger uden samtykke og hjælpe medarbejderne i deres arbejde,

så flytteforløbene kan gennemføres hurtigere til fordel for borgerne.

Kompetencegivende faglige temadage på handicapområdet: Ankestyrelsen er i gang med

at planlægge afholdelsen af en række kompetencegivende faglige temadage målrettet

sagsbehandlere og faglige ledere med henblik på at styrke deltagernes juridiske kompe-

tencer inden for den sociale lovgivning.

Læringsforløb – generelle sagsbehandlingsregler og konkrete eksempler: Formålet med

initiativet er at kompetenceudvikle kommuner for at styrke retssikkerheden og kvaliteten

på handicapområdet. Projektet er i gang med at forberede læringsforløbene, som består

af en fysisk dag og en dag, hvor kommunen anvender det udarbejdede e-læringsmateri-

ale.

Webinar – at skrive en afgørelse: Projektet er i gang med at planlægge det første webinar,

der har til formål at støtte den enkelte sagsbehandler i arbejdet med at skrive afgørelser

og dermed forbedre kvaliteten af disse til gavn for borgerne. Tilbuddet gælder alle kom-

muner og vil bidrage til at sikre lovmedholdeligheden i den kommunale sagsbehandling.

Handicapsagsbarometeret: Initiativets formål er at afdække, om kommunerne overholder

regler og praksis på socialområdet i sager om børn og voksne med handicap. Projektet

gennemgår henover tre år et større antal ikke-påklagede sager på udvalgte sagsområder.

Det giver et nationalt overblik over overholdelse af centrale lovkrav i ikke-påklagede afgø-

relser på tværs af kommunerne.

Juridisk serviceeftersyn: Formålet med initiativet er at indsamle viden om, hvorvidt kom-

muners afgørelser er i overensstemmelse med regler og praksis. På baggrund heraf ud-

arbejdes et læringsnotat til de deltagende kommuner, der kommer med anbefalinger, der

kan styrke kvaliteten i kommunernes sagsbehandling.

Treårigt fokuseret indsats fra kommunaltilsynet og skærpet krav til kommunalbestyrel-

sens behandling af Danmarkskortet:

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Ankestyrelsens tilsyn er i gang med at følge op på kommunernes behandling af re-

sultaterne i danmarkskortet ved blandt andet systematisk at gennemgå samtlige

kommuners behandling af resultaterne i danmarkskortet og følge op på, om kommu-

nerne lever op til forpligtigelsen om at tage stilling til, om der er behov for at udar-

bejde en handlingsplan på socialområdet.

Ankestyrelsens tilsyn er også i gang med gennemgang af udvalgte kvalitetsstandar-

der i kommunerne. Kvalitetsstandarder er de nedskrevne og offentligt tilgængelige

beskrivelser af den hjælp, kommunens borgere kan forvente fra kommunen, hvis der

er behov for det

Herudover er projektet ved at planlægge gennemgang af referater fra kommunalbe-

styrelsesmøder i samtlige 98 kommuner for at identificere eventuelle ulovlige beslut-

ninger.

•

Samlet retssikkerhedsundersøgelse: Initiativet har til formål at indsamle viden om rets-

sikkerhedsudfordringer på handicapområdet og afdække perspektiver på potentialer for

regelforenklinger. Projektet er i gang med de to delundersøgelser på hhv. børne- og vok-

senområdet. Fokus er på hjemmetræning, tabt arbejdsfortjeneste og socialpædagogisk

støtte.

Retssikkerhedsenhed og tilhørende uafhængigt rådgi-

vende organ

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Med satspuljeaftalen for 2019 er der i årene 2019-2022 afsat i alt 12 mio. kr. til yderligere

initiativer til styrkelse af retssikkerheden. Kredsen af partier bag satspuljeaftalen blev i foråret

2019 enige om, at midlerne skal anvendes til etablering af en retssikkerhedsenhed med insti-

tutionel forankring i Ankestyrelsen og med et tilhørende uafhængigt rådgivende organ. Rets-

sikkerhedsenheden er etableret primo 2020, og den har til opgave at udarbejde deskriptive

analyser og undersøgelser inden for temaer af betydning for retssikkerheden på socialområdet.

De temaer, inden for hvilke retssikkerhedsenheden skal udarbejde analyser og undersøgelser,

udpeges af det tilhørende uafhængige rådgivende organ. Dette organ består af repræsentanter

fra Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, KL, Den Uvildige

Konsulentordning på Handicapområdet, Dansk Socialrådgiverforening, Institut for Menneske-

rettigheder og Justitia.

Hver analyse og undersøgelse fra retssikkerhedsenheden sendes via det rådgivende organ til

social- og boligministeren og til Folketingets Socialudvalg. Det rådgivende organ kan ledsage

hver analyse eller undersøgelse af bemærkninger fra organet, dog således at bemærkningerne

ikke kan have karakter af anbefalinger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Bedre koordination i indsatserne for børn og unge med

handicap

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

I Udviklings- og Investeringsprogrammet blev der i 2022 igangsat et projekt om udbredelse af

to afprøvede samarbejdsmodeller ”Én familie – én indgang og Sammen om familien”. Projektet

ligger i forlængelse af og er igangsat på baggrund af positive evalueringsresultater af 12 kom-

muners arbejde med projektet om bedre koordination i indsatserne til børn og unge med han-

dicap og deres familier. Projektet gennemføres i perioden 2022-2024. Social– og Boligstyrel-

sen forestår kommunernes kompetenceudvikling i arbejdet med modellernes kerneelementer

og yder lokal implementeringsstøtte.

Formålet med projektet er, at flere kommuner i landet skaber bedre sammenhæng og koordi-

nation i indsatser til børn med handicap og deres familier. Udbredelsesprojektet evalueres ikke.

Social-og Boligstyrelsen understøtter kommunernes egen monitorering og behov for dataind-

samling.

Taskforce på handicapområdet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Som en del af satspuljeaftalen for 2014 blev der etableret en taskforce på handicapområdet.

Med satspuljeaftalen for 2018 blev taskforcen tildelt varige midler.

Formålet med taskforcen er at støtte kommunerne i deres arbejde med at styrke kvalitet og

retssikkerhed i sagsbehandlingen på handicapområdet - både børn og voksne - inden for ser-

viceloven.

Taskforcen tilbyder to typer af samarbejde med kommunerne: Korte formidlings- og lærings-

forløb og længerevarende analyse- og udviklingsforløb. Herudover afholder taskforcen fire

gange årligt regionale temadage, hvor den indsamlede viden fra samarbejdet med kommu-

nerne formidles til alle landets kommuner. Endelig indsamler taskforcen løbende gode eksem-

pler på redskaber fra de kommuner, som taskforcen samarbejder med. Disse formidles på

Social- og Boligstyrelsens hjemmeside til inspiration for alle landets kommuner.

De længerevarende analyse- og udviklingsforløb har to års varighed. Der igangsættes hvert år

fire forløb, to på børnehandicapområdet og to på voksenhandicapområdet.

De længerevarende analyse- og udviklingsforløb består af:

•

En omfattende analyse af kommunens styrker i sagsbehandlingen.

•

Anbefalinger til, hvor kommunen fremadrettet kan målrette indsatsen i arbejdet med

at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen.

•

Rådgivning og vejledning i at efterleve anbefalingerne i et udviklingsforløb.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Der er siden opstarten iværksat 28 længerevarende forløb.

Resultaterne for kommunerne spænder over deres egne vurderinger af et positivt udbytte, op-

datering og udvikling af procedurer og redskaber, styrket kvalitet og lovmedholdelighed samt

nedbringelser af antallet af fejl set i taskforcens sagsmålinger.

Voksenudredningsmetoden version 2.0 (VUM 2.0)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Voksenudredningsmetoden (VUM) blev udviklet i et samarbejde mellem det daværende So-

cialministerium og KL i perioden 2010-2011.

Med satspuljeaftalen for 2018-2021 har Social- og Boligstyrelsen videreudviklet og opdateret

VUM i samarbejde med KL og med inddragelse af kommuner og Ankestyrelsen. Metoden fo-

religger nu i version 2.0.

Formålet med VUM 2.0 er at understøtte den socialfaglige og lovgivningsmæssige kvalitet i

sagsbehandlingen og dokumentationen af den sociale indsats med udgangspunkt i den en-

kelte borger.

Metoden danner ramme for en systematisk udredning af borgernes ønsker, funktionsevne og

behov for støtte samt tilrettelæggelse af en lovmedholdelig og effektiv sagsbehandling fra sa-

gens opstart til opfølgningen herpå. Metoden giver løbende anbefalinger til, hvordan sagsbe-

handler kan tilrettelægge samarbejdet med borgeren med fokus på dennes recovery, rehabi-

litering eller habilitering.

Yderligere understøtter metoden dokumentations- og samarbejdspraksis mellem udfører og

myndighed, hvorved der skabes grundlag for en sammenhængende og helhedsorienteret

indsats med borgeren i centrum.

Metoden kan samtidig bidrage til styringen af området gennem bedre ledelsesinformation og

data om, hvorvidt indsatsen har resulteret i ændringer i borgernes funktionsevne og støttebe-

hov samt økonomiske overvejelser i sagsbehandlingen.

Med Aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-

markedsområdet 2022-2025 er der afsat midler til udbredelse og forankring af VUM 2.0. Initi-

ativet indebærer blandt andet, at der udvikles e-læring om metoden som stilles frit til rådighed

for landets kommuner og at kommunerne tilbydes hjælp til implementering af Social- og Bo-

ligstyrelsen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Socialtilsyn

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Med ikrafttrædelsen af Lov om socialtilsyn den 1. januar 2014, blev der etableret fem social-

tilsyn, som varetages af fem kommuner, ét socialtilsyn i hver geografisk region. Socialtilsynet

har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de af loven omfattede tilbud

og plejefamilier. Socialtilsynet har derudover fra 1. januar 2018 godkendt og ført tilsyn med

foreninger og private virksomheder, der varetager eller ønsker at varetage arbejdsgiverfunkti-

oner i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assi-

stance (BPA) efter servicelovens §§ 95 og 96. Socialtilsynet skal bidrage til at fastholde og

udvikle kvaliteten i tilbud og plejefamilier, så de har den fornødne generelle kvalitet til at

håndtere og varetage omsorgen og støtten til den målgruppe, som de er godkendt til. Social-

tilsynet har både i forbindelse med godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med tilbud og ple-

jefamilier en udtrykkelig forpligtelse til at indgå i dialog.

Som led i tilsynsreformen blev der desuden etableret en auditfunktion i Social- og Boligstyrel-

sen, som har til opgave at følge praksis i socialtilsynet og understøtte udførelsen af godken-

delses- og tilsynsopgaven.

Som følge af Aftale om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med

sociale tilbud fra april 2021 trådte en række ændringer af bl.a. lov om socialtilsyn og bekendt-

gørelse om socialtilsyn i kraft den 1. februar 2022 og 1. juli 2022. Ændringerne indebar en

række konkrete tiltag, der på forskellig vis skulle understøtte socialtilsynets godkendelses- og

tilsynsopgave samt handlemuligheder og sikre større ensartethed i tilsynet med sociale tilbud

på tværs af landet samt styrke det økonomiske tilsyn og sikre bedre gennemsigtighed i tilbud-

denes økonomi og socialtilsynets tilsyn hermed. Derudover blev Social- og Boligstyrelsens

auditfunktion styrket samtidig med, at det lokalpolitiske ansvar for varetagelsen af opgaven

blev tydeliggjort i lov om socialtilsyn.

Bedre koordinering og formidling på hjælpemiddelområ-

det

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Lettere adgang til data om hjælpemidler

Social- og Boligstyrelsen udstiller dataudtræk fra Hjælpemiddelbasen som åbne offentlige

data. Data benyttes i stadig større omfang som grundlag for kommunal og regional informati-

onssøgning og lagerstyring på hjælpemiddelområdet. Datamængde og datakvalitet udvikles

løbende i samarbejde med hjælpemiddelleverandører, fagpersoner, systemleverandører, kom-

muner og regioner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

I 2020 blev der etableret en national statistik om hjælpemidler. Statistikken har siden 1. juli

2022 været indberetningspligtig for kommunerne. Data indsamles fra kommunernes hjælpe-

middeldepoter og indhentes til Danmarks Statistik. Hjælpemiddelstatistikken indeholder infor-

mation om personer, der bevilges støtte til et hjælpemiddel udlånt fra kommunernes hjælpe-

middeldepoter. Hjælpemidler bevilges af kommunen primært efter § 112 i serviceloven, men

de kan også bevilliges efter lovgivning på eksempelvis beskæftigelsesområdet, fx lov om aktiv

beskæftigelsesindsats. Statistikken kan derfor også bidrage med et overblik over hjælpemid-

delområdet på tværs af fagområder.

For at en borger kan få støtte til hjælpemidler, er det en betingelse, at hjælpemidlet i væsentlig

grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan

lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve

et erhverv. Statistikken bidrager med mere national viden om gruppen af borgere med handi-

cap, som er en meget sammensat gruppe, og hvor det ikke tidligere har været muligt nationalt

at opgøre og følge de borgere, der alene modtager støtte i form af et hjælpemiddel. Statistikken

er dermed med til at styrke vidensgrundlaget på socialområdet, og giver et bedre grundlag for

styring og prioritering af området.

Formidling og udvikling af viden og information på hjælpemiddelområdet

På Social- og Boligstyrelsens hjemmeside blev der i 2021 lanceret en ny sektion om hjælpe-

middelområdet. Sektionen introducerer begreber, metoder, standarder samt forsknings- og

fagmiljøer på området. Desuden redegøres der for den gældende lovgivning og den offentlige

praksis. Endelig redegøres der for Social- og Boligstyrelsens aktiviteter, redskaber og netværk

på området.

Unge med autisme og overgangen til et selvstændigt vok-

senliv

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

I Udviklings- og Investeringsprogrammerne blev der i 2019 igangsat et projekt, som 1)

skal screene efter sociale og mestringsrettede metoder og indsatser målrettet unge med

autisme, og som 2) skal modne (udvikle og tilpasse) indsatser til unge med autisme.

Målgruppen af unge med autisme er stigende, og samtidig viser forskning, at voksne med

autisme generelt klarer sig dårligere i voksenlivet på parametre som uddannelse, beskæf-

tigelse, oplevet livkvalitet og trivsel end andre voksne med kognitive funktionsnedsættel-

ser. Projektets mål var at udvikle indsatser, som støttede unge med autisme med kom-

petencer til at kunne mestre et selvstændigt voksenliv og udbrede viden om, hvordan

unge med autisme kan støttes på et forebyggende og foregribende niveau.

På baggrund af kerneelementer fundet i screeningen blev der i 2019 udviklet to lærings-

forløb, og i 2020 blev de to læringsforløb implementeret i seks kommuner. Læringsforlø-

bene er løbende blevet justeres frem til udgangen af 2022.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Projektet blev afsluttet i 2022 med en evaluering af læringsforløbene. Evalueringen viste,

at det overordnet er lykkedes at implementere læringsforløbet i de seks kommuner.

Mange af de unge har fået en styrket selvopfattet handleevne og styrket livskvalitet, og

det viste sig, at andelen af unge, der følte sig ensomme, blev mindsket. De fleste unge

har haft stort udbytte af at deltage og oplever indsatsen som både brugbar, meningsfuld

og relevant. Det positive udbytte ved at deltage, handler ofte om, at de har mødt andre i

samme situation som dem selv.

De fleste gruppevejledere, støttepersoner og ledere vurderer, at indsatsen samlet set har

været motiverende og hjælpsom for de unge. Indsatsen vurderes til at have et godt po-

tentiale til at igangsætte en positiv udviklingsproces hos de unge. Særligt sammenhæn-

gen mellem gruppeforløb og individuel støtte har haft en positiv effekt. Læringsforløbet

vurderes overordnet set af kommunerne som et positivt og velkomment bidrag til indsat-

sen for målgruppen af unge med autisme.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

9. Viden og dataindsamling

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 31: Statistik og

dataindsamling og 33: National gennemførelse og overvågning.

I henhold til artikel 31 forpligter deltagerstaterne sig til at indsamle passende oplysninger, herunder statistiske

og forskningsmæssige data, som blandt andet skal anvendes til at bidrage til vurderingen af deltagerstaternes

overholdelse af deres forpligtelser i henhold til konventionen.

I henhold til artikel 33 skal deltagerstaterne blandt andet udpege eller oprette en koordinerende funktion i

centraladministrationen for at lette tværgående indsatser i forskellige sektorer og på forskellige niveauer, li-

gesom de skal udpege en eller flere uafhængige funktioner med henblik på at fremme, beskytte og overvåge

gennemførelsen af konventionen. Det civile samfund skal inddrages og deltage i overvågningsprocessen.

Der bør målrettet arbejdes for at forbedre vores viden om mennesker med handicap gennem

forskning og konkrete udviklingsprojekter og ved at samle viden om effekten af de indsatser,

der iværksættes for at understøtte inklusion, ligebehandling og selvhjulpenhed.

Målet er også fremover at arbejde for at forbedre statistik og data på handicapområdet og for

at skabe ny viden om udfordringer og løsninger for derigennem at understøtte handicapkon-

ventionens målsætninger på dette område. Analyserne i Social-, Bolig- og Ældreministeriets

årlige socialpolitiske redegørelse adresserer blandt andet videnshuller på socialområdet og

tager sigte på at opnå mere dækkende viden om, hvad der karakteriserer de forskellige mål-

grupper, hvilke indsatser de får, hvad indsatserne koster, og hvad resultaterne af indsatserne

er.

Derudover introducerede Social-, Bolig- og Ældreministeriet i januar 2018 Den Socialøkono-

miske Investeringsmodel (SØM), som har til formål at give kommunerne et værktøj, der kan

styrke de lokale beslutningsgrundlag om konkrete indsatser på bl.a. handicapområdet. I 2021

er SØM blevet udvidet med ny viden om beskæftigelsesrettede indsatser over for borgere med

handicap.

I de kommende år vil der særligt blive arbejdet for at genere og videreformidle ny viden, her-

under viden om sociale metoder på handicapområdet.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Viden og dataindsamling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Socialpolitisk Redegørelse

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet udgiver hvert år en Socialpolitisk Redegørelse, der gør sta-

tus for den socialpolitikske indsats og beskriver målgrupperne på området, herunder personer

med handicap.

Redegørelsens analyser er blandt andet med til at styrke vidensgrundlaget og fremme en mere

analyse- og datadrevet prioritering på socialområdet. Analyserne bidrager således med at

skabe ny viden om, hvad der karakteriserer de forskellige målgrupper, hvilke indsatser de får,

hvad indsatserne koster, og hvad resultaterne af indsatserne er.

Redegørelsen indeholder hvert år særlige temaanalyser af målgrupperne på socialområdet. I

redegørelsen for 2021 indgår et kapitel om tilbudsbilledet på det specialiserede socialområde.

Kapitlet beskriver tilbuddenes afdelinger, herunder hvilke målgrupper de henvender sig til, og

hvor mange forskellige målgrupper afdelingerne er registreret til at kunne hjælpe. Derudover

ser kapitlet nærmere på socialtilsynets kvalitetsvurderinger af de forskellige tilbud, der henven-

der sig til henholdsvis få og mange målgrupper. I redegørelsen for 2022 indgår et kapitel om

modtagere af hjælpemidler, som for første gang tegner et samlet billede af, hvem der modtager

støtte i form af hjælpemidler i Danmark. Kapitlet belyser herunder også arbejdsmarkedstilknyt-

ningen for modtagere og den kommunale variation i andelen af modtagere af hjælpemidler.

Evalueringen af det specialiserede socialområde

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Som beskrevet i kapitel 8 igangsatte den daværende regering (Socialdemokratiet) i 2020 en

evaluering af det specialiserede socialområde. Som en del af evalueringen blev der gennem-

ført en række nye analyser af både tilbud og målgrupper på det specialiserede socialområde.

Således er der blandt andet udarbejdet en analyse om den geografiske dækning af tilbud på

det specialiserede socialområde og en om kommunernes brug af botilbud i andre kommuner.

Som en del af evalueringen udarbejder VIVE desuden en komparativ undersøgelse af det spe-

cialiserede socialområde i Danmark, Sverige og Norge, og Ankestyrelsen udarbejder tre ana-

lyser om bl.a. kommunernes praksis vedr. visitation til botilbud og kommunernes overvejelser

ved valg af opholdssteder og døgninstitutioner.

I forbindelse med evalueringen gennemførte VIVE i 2021 en brugertilfredshedsundersøgelse

blandt voksne borgere, som modtager socialpædagogisk støtte i eget hjem, på botilbud eller

botilbudslignende tilbud. Undersøgelsen giver et indblik i borgernes tilfredshed med den soci-

alpædagogiske støtte samt deres oplevelse af visitationsprocessen, når de tildeles støtte.

Den samlede evaluering kan ses på

Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Personer med Handicap – Hverdagsliv og levevilkår

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejds-

markedsområdet for 2020 blev initiativet, om at måle og danne et overblik over de muligheder

og barrierer, som personer med handicap møder i deres hverdag, videreført. Således blev

SHILD – Survey of Health, Impariment and Living Conditions in Denmark gennemført igen i

2020, og resultaterne blev udgivet som en rapport i 2021 (levevilkårsundersøgelsen). Levevil-

kårsundersøgelsen følger op på undersøgelserne fra 2012 og 2016, og gør det muligt at følge

udviklingen over tid.

Levevilkårsundersøgelsen centrerer sig om flere hovedpunkter såsom personer med handi-

caps uddannelses-, sundheds- og beskæftigelsesniveau sammenlignet med den øvrige be-

folkning. Herudover tilgængeligheden i at deltage i kulturelle og sociale aktiviteter for denne

gruppe.

Med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejds-

markedsområdet for 2020 blev det også besluttet at videreføre Inklusionsmålingen. Inklusions-

målingen udføres hvert fjerde år mellem Levevilkårsundersøgelserne, og gør det er muligt at

følge udviklingen med kortere interval.

Inklusionsmålingen blev senest gennemført i 2022, og resultaterne fra undersøgelsen offent-

liggøres i 2023. Inklusionsmåling indebærer et begrænset antal spørgsmål fra SHILD inden for

udvalgte tematikker (uddannelse, beskæftigelse og medborgerskab). Inklusionsmålingen 2023

undersøger som noget nyt også muligheder og barrierer for personer med psykiske handicap

samt belyser et nyt tema om livskvalitet.

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) blev lanceret i 2018 for at fremme investe-

ringstankegangen på socialområdet. Modellen kan hjælpe kommuner og andre aktører med at

skabe et overblik over omkostningerne ved en indsats og opgøre det budgetøkonomiske po-

tentiale, der kan være ved investeringer i forebyggelse og virksomme sociale indsatser. Der-

med kan SØM være med til at styrke de lokale beslutningsgrundlag for konkrete indsatser på

socialområdet, herunder blandt andet på handicapområdet.

SØM indeholder følgende målgrupper på handicapområdet:

•

Voksne med ADHD (18 – 64 år)

Voksne med autisme (18 – 64 år)

Voksne med udviklingshæmning (18 – 64 år)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

•

Voksne med erhvervet hjerneskade (18 – 64 år)

Voksne med synshandicap (18 – 64 år)

Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelse (6 – 13 år og 14 – 17 år)

Unge med autisme (14 – 17 år)

Som led i projektet ”Målrettet udbredelse af viden om handicap og beskæftigelse” i satspulje-

aftalen på beskæftigelsesområdet fra 2019 blev der i 2021 tilføjet ny viden om beskæftigel-

sesrettede indsatser til borgere med handicap i SØM. Med udvidelsen er det nu muligt at be-

regne det økonomiske potentiale for beskæftigelsesrettede indsatser til borgere med handi-

cap.

Dermed er det for flere af ovenstående målgrupper muligt at regne på både sociale indsatser

og beskæftigelsesrettede indsatser i SØM.

SØM er et beregningsværktøj, der består af to dele:

•

vidensdatabase,

som indeholder viden om effekter, priser og potentielle økonomi-

ske konsekvenser for sociale indsatser til udvalgte målgrupper. Vidensdatabasen kan

f.eks. bruges som inspiration til kommunernes egne beregninger på konkrete indsat-

ser.

beregningsramme,

som guider brugeren trin for trin til at beregne det samlede

nettoresultat af en konkret indsats baseret på oplysninger om indsatsens omkostnin-

ger og succesrate samt de økonomiske konsekvenser over tid. Beregningerne kan

bygge på viden fra vidensdatabasen eller kommunens egen data.

•

Estimaterne i SØMs vidensdatabase er overordnede skøn baseret på registerdata, som kan

være mere eller mindre repræsentative for den konkrete lokale indsats og målgruppe. Gode

SØM-beregninger kræver derfor både økonomfaglige og socialfaglige kompetencer samt et

godt kendskab til den lokale kontekst, hvor den sociale indsats finder sted.

Modellen er udviklet af VIVE og Incentive i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen med

midler afsat fra satspuljeaftalen for 2016, 2017 og 2018. Fra 2022 er der afsat en permanent

bevilling til SØM i regi af aftalen om reserven til foranstaltninger på social, sundheds- og ar-

bejdsmarkedsområdet. Modellen opdateres og videreudvikles løbende, og arbejdet er foran-

kret i en SØM-enhed i Social- og Boligstyrelsen.

SØM, dokumentation, e-læring og case-eksempler kan tilgås på

Social- og Boligstyrelsens

hjemmeside.

De nationale statistikker om handicapkompenserende

indsatser og ydelser til børn og voksne på socialområ-

det

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Statistikken for voksne med handicap og udsatte voksne giver konkret viden om, hvilke ydelser

der gives, varigheden af ydelserne og hvem der modtager ydelser inden for handicapområdet.

Statistikken gør det muligt at følge udviklingen i antallet af voksne modtagere af ydelser efter

serviceloven. Datagrundlaget er på baseret på kommunale indberetninger om ydelser efter

serviceloven til borgere med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, herunder personer med

psykiske vanskeligheder samt socialt udsatte. Al data er på CPR-niveau.

I maj 2015 offentliggjorde Danmarks Statistik oplysninger for 12 kommuner. Ved den seneste

offentliggørelse i 2022 kunne Danmarks Statistik på vegne af Social-, Bolig- og Ældreministe-

riet for første gang offentliggøre dækkende oplysninger fra alle 98 kommuner. Der er således

retvisende data om voksne borgere, der modtager ydelser efter lov om social service fra alle

98 kommuner fra 2018 til og med 2021.

For at få et så dækkende billede af målgruppen som muligt, er der fra 1. juli 2021 indført ind-

beretningskrav for en række indsatser, som børn og unge med nedsat psykisk eller fysisk funk-

tionsevne kan modtage efter serviceloven. Data vedr. indsatser givet i 2022 offentliggøres me-

dio 2023, hvilket vil være første udgivelse af den nye statistik for handicapkompenserende

indsatser til børn og unge.

Med de nye data vil det for første gang være muligt at opgøre antallet af indsatser på CPR-

niveau og koble data om børnene og de unge med en lang række øvrige registeroplysninger

til brug for analyse og forskning. De nye data vil også være med til at styrke udviklingen af

mere viden om, hvilke indsatser der virker, og derved understøtte at der investeres i de rigtige

sociale indsatser for målgruppen.

Vejledende, faglige forløbsbeskrivelser

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social- og Boligstyrelsen udarbejder som led i den nationale koordinationsstruktur, jf. kapitel 8,

vejledende, faglige forløbsbeskrivelser på det mest specialiserede social- og specialundervis-

ningsområde.

Forløbsbeskrivelserne har til formål at udgøre en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommu-

nernes indsats over for en række målgrupper og skal indeholde den aktuelt bedste viden om,

hvilke tilbud og indsatser der er centrale for målgruppen for at skabe positiv effekt for borgerne

herunder hvilke faglige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige

faser.

Social- og Boligstyrelsen har indtil videre udarbejdet otte forløbsbeskrivelser for henholdsvis

børn og unge med tidligt konstateret høretab (april 2015/august 2019), børn og unge med al-

vorlig synsnedsættelse (januar 2016/juni 2020), voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

(august 2016/november 2021), børn med verbal dyspraksi (oktober 2017/januar 2020/decem-

ber 2021), børn og unge med sjældne handicap (april 2019), børn og unge med svær cerebral

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

parese (juni 2019), udsatte gravide med skadeligt rusmiddelforbrug (september 2022) og børn

og unge med komplekse funktionsnedsættelser som følge af prænatal eksponering for rusmid-

ler og afhængighedsskabende medicin (september 2022).

Initiativer vedr. ADHD

Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Social- og Boligstyrelsen

Social- og Boligstyrelsen har afsluttet et initiativ målrettet unge og voksne med ADHD og til-

svarende udfordringer:

•

Udbredelse af mestringsindsats til unge og voksne med opmærksomhedsforstyr-

relse

(UIP 2020) udbredtes metoden R&R2-ADHD til 16 interesserede kommunale,

regionale og private aktører, med henblik på at give disse aktører adgang til effek-

tive indsatser, der kan give borgere over 16 år med opmærksomhedsforstyrrelser et

bedre fundament for at mestre hverdagslivet. Initiativet bygger på satspuljeprojektet

”Bedre hjælp til unge og voksne med ADHD”, hvor R&R2-ADHD er afprøvet og eva-

lueret med gode resultater.

Social- og Boligstyrelsen er i gang med følgende initiativer målrettet børn, unge og voksne med

ADHD og tilsvarende udfordringer:

•

Mestringsprogram til børn med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser

(UIP

2021) udvikles og modnes et program målrettet 8-14 årige børn med udviklings- og

opmærksomhedsforstyrrelser. Programmet består af et gruppeforløb til børnene med

tilhørende kompetenceforløb til voksne omkring børnene. Formålet med indsatsen er

at styrke børnenes mestring af hverdagen for derigennem at øge deres trivsel. Pro-

grammet udvikles og modnes over en treårig periode af Social- og Boligstyrelsen i

samarbejde med forskere og udvalgte kommuner.

Styrket overgang til og fastholdelse på ungdomsuddannelse for unge med handicap

(BUIP 2021-2024)

skal der udvikles og modnes en model forankret på socialområdet,

der kan støtte unge med handicap i at starte på og gennemføre en ungdomsuddan-

nelse. Modellen vil blive baseret på aktuelt bedste viden med fokus på både organi-

satoriske, personlige og sociale forhold. Målgruppen for initiativet er unge med han-

dicap i alderen 14-25 med de kognitive forudsætninger til at gennemføre en ordinær

ungdomsuddannelse med rette støtte. Det forventes, at unge med ADHD og tilsva-

rende udfordringer er en betydelig del af målgruppen.

I 2022-2023 udarbejder VIVE for Social- og Boligstyrelsen en videnskortlægning over

virksomme indsatser til børn og unge med ADHD og autisme. Videnskortlægningen

skal bidrage til et opdateret vidensgrundlag. I forlængelse af videnkortlægningen ud-

arbejder Social- og Boligstyrelsen praksisrettede anbefalinger målrettet fagprofessi-

onelle, der har kontakt med målgrupperne.

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Statistik for individhenførbare udgifter

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Statistikken for individhenførbare udgifter er en frivillig statistik, der er oprettet i 2021. Stati-

stikken giver de deltagende kommuner mulighed for at indberette oplysninger om udgifter på

borgerniveau til en lang række ydelser efter lov om social service. Med statistikken er det mu-

ligt at koble udgiften til den enkelte borger, der modtager en handicapydelse med andre regi-

strer til brug for forskning og analyse. I 2021 var der 16 kommuner, der indberettede data til

statistikken.

Nye opgørelser af foranstaltningsdomme

Justitsministeriet

Siden 2002 har Justitsministeriet udgivet rapporter med oplysninger om antallet af foranstalt-

ningsdomme, der er afsagt årligt, fordelt efter de dømtes mentale tilstand, foranstaltningernes

længstetid og art m.v.

Foranstaltningsdomme idømmes personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af

sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, samt personer, der var mentalt retarde-

rede i højere grad, og som derfor ikke straffes, jf. straffelovens § 16, stk. 1. Tilsvarende gælder

personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, eller i en tilstand ligestillet

hermed, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge straf, jf. straffelovens § 16,

stk. 2. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan retten træffe bestem-

melse om anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge

yderligere lovovertrædelser, jf. straffelovens § 68. Endvidere kan retten, såfremt det findes

formålstjenstligt, træffe bestemmelse om foranstaltninger i stedet for at idømme straf, hvis ger-

ningspersonen ved den strafbare handlings foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betin-

get af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke

er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, jf. straffelovens § 69.

Den seneste rapport ”Foranstaltningsdomme i 2021” indeholder som noget nyt opgørelser af

antallet af igangværende foranstaltningsdomme opdelt efter de dømtes mentale tilstand, op-

gørelser af udviklingen i varigheden af afsluttede foranstaltningsdomme, samt hvordan foran-

staltningsdommene er afsluttet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

10. Internationalt samarbejde

I dette kapitel præsenteres de initiativer, der er iværksat, afsluttet, eller hvor der er sket en særlig udvikling i

de seneste år, og som i overvejende grad kan relateres til FN’s handicapkonventions artikel 11: Risikositua-

tioner og humanitære nødsituationer, artikel 32: Internationalt samarbejde, artikel 34: Komiteen for rettigheder

for personer med handicap, artikel 35: Beretninger fra deltagerstaterne, samt artiklerne 36-50 om-handlende

procedure for samarbejde og forpligtelser deltagerstater og komiteen imellem.

I henhold til artikel 11 skal deltagerstaterne sikre personer med handicap beskyttelse og sikkerhed i risikosi-

tuationer herunder væbnede konflikter, humanitære nødsituationer og naturkatastrofer.

I henhold til artikel 32 anerkender deltagerstaterne vigtigheden af internationalt samarbejde og fremme deraf

til støtte for nationale bestræbelser på at virkeligøre formålet med og målsætningerne for konventionen. Del-

tagerstaterne forpligter sig til at medtænke mennesker med handicap i dette arbejde.

Artikel 34 indeholder bestemmelse om nedsættelse af en komité for rettigheder for personer med handicap,

herunder bestemmelser om antallet af medlemmer, valg af medlemmer, valgperiodens længe og vederlag.

Artikel 35 indeholder bestemmelser om deltagerstaternes forpligtelse til at afgive beretning til FN’s Handicap-

komite om de foranstaltninger, der er truffet til gennemførelse af deres forpligtelser efter konventionen. Be-

retning skal afgives mindst hvert fjerde år samt yderligere, når komiteen udbeder sig det.

Artiklerne 36-50 indeholder blandt andet bestemmelser om behandling af deltagerstaternes beretninger, sam-

arbejdet mellem deltagerstaterne og komiteen, komiteens beretning mv. samt bestemmelser om ikrafttræden

af konventionen, ændringer og opsigelse.

Med ratifikationen af FN’s Handicapkonvention i 2009 forpligtede Danmark sig til at arbejde for

at fremme det internationale samarbejde til støtte for nationale bestræbelser på at virkeliggøre

formålet med og målsætningerne i FN’s Handicapkonvention. Det vil blandt andet kunne lette

forskningssamarbejde og adgang til videnskabelig og teknisk viden.

Ved at underskrive konventionen har Danmark - på lige fod med de andre deltagerstater -

forpligtet sig til mindst hvert fjerde år at afgive beretning til FN’s Handicapkomité om de foran-

staltninger, der er truffet til gennemførelse af forpligtelserne efter konventionen, og om de frem-

skridt, der er gjort i den henseende. Alle deltagerstater mødes regelmæssigt til en konference

for at behandle ethvert forhold vedrørende gennemførelsen af konventionen.

Danmark har senest afleveret en samlet anden og tredje periodisk rapport til FN’s Handicap-

komité i foråret 2020. Afrapporteringen følges af en eksamination, og Danmark skulle oprin-

deligt have været eksamineret ved FN’s Handicapkomité i 2021, men dette er blevet udskudt

på ubestemt tid grund COVID-19. Danmark forventes tidligst at blive eksamineret i 2024,

men FN’s handicapkomité har endnu ikke offentliggjort en dato for eksaminationen.

På de følgende sider præsenteres en kort status på de aktuelle og fremadrettede initiativer om

temaet: Internationalt samarbejde.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Fokus på rettigheder for personer med handicap i EU-

samarbejdet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Europa-Kommissionen vedtog i oktober 2021 strategien En Union med lige muligheder: Stra-

tegien for rettigheder for personer med handicap 2021-2030. Strategien har til formål at for-

bedre tilværelsen for personer med handicap i det kommende årti — både i og uden for EU

— og har fokus på forskellige indsatsområder så som tilgængelighed, demokratisk delta-

gelse, selvstændig livsførelse, arbejdsmarkedsdeltagelse, uddannelse, sundhed, ligebe-

handling og fremme af rettigheder for personer med handicap på verdensplan.

Et af flagskibsinitiativerne i strategien er nedsættelse af en ekspertgruppe med medlemmer fra

alle 27 medlemsstater og repræsentanter fra europæiske handicapcivilsamfundsorganisatio-

ner. Ekspertgruppen blev nedsat i efteråret 2021, og Danmark har siden været repræsenteret

med to medlemmer fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Ekspertgruppen holder tre årlige

møder, hvor større initiativer under EU’s Handicapstrategi drøftes. Ekspertgruppen bruges der-

udover som platform for gensidig udveksling af viden og erfaring på handicapområdet mellem

medlemsstaterne.

Nyt samarbejde om handicapområdet i Nordisk Minister-

råd

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Nordisk Ministerråd sætter sammen med Nordisk Råd rammerne for det officielle nordiske

samarbejde mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områ-

der Færøerne, Grønland og Åland.

I juni 2022 vedtog Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik (MR-S) et nyt samarbejds-

program for handicapområdet gældende fra den 1. januar 2023 til 31. december 2027. Pro-

grammet er tværsektorielt og gælder for alle relevante politikområder i det nordiske samar-

bejde. Programmets indhold er baseret på anbefalinger fra aktiviteter i de to tidligere hand-

lingsplaner og tager derudover udgangspunkt i relevante strategiske dokumenter inden for

det nordiske og internationale samarbejde, herunder FN’s Handicapkonvention og EU’s Han-

dicapstrategi.

Samarbejdsprogrammet består af tre overordnede fokusområder: Menneskerettigheder, in-

klusion og deltagelse samt fri bevægelighed. Arbejdet med menneskerettigheder skal støtte

de nordiske landes nationale arbejde med at gennemføre og overvågne FN’s Handicapkon-

vention. Arbejdet med inklusion og deltagelse skal bidrage til at styrke inklusionen af perso-

ner med handicap på alle områder af livet med særligt fokus på arbejdsliv og uddannelse.

Når det gælder fri bevægelighed, skal det nordiske samarbejde om handicapområdet bi-

drage til at fjerne barrierer for fri bevægelighed, der især rammer personer med handicap.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

Under hvert fokusområde er der planlagt en række aktiviteter, som løbende vil blive igangsat

i samarbejdsprogrammets periode.

Der foretages en ekstern evaluering af samarbejdsprogrammet i 2024 og 2026, og derud-

over fremlægges en årlig afrapportering på arbejdet til Embedsmandskomitéen for Social-

og Sundhedspolitik (EK-S) under hele programperioden.

Ud over det nordiske program for samarbejde om handicapspørgsmål, foregår det nordiske

handicapsamarbejde primært i regi af det tværsektorielle rådgivende organ, Rådet for nor-

disk samarbejde om handicap (Funktionshinderrådet), støtteordningen for handicaporgani-

sationers nordiske samarbejde og den nordiske døvblindevirksomhed.

Handicapperspektivet er også integreret i Nordisk Ministerråds Vision for det nordiske samar-

bejde – om et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden (Vision 2030), som de

nordiske statsministre vedtog i september 2019. Det gælder især målet om at opnå et socialt

bæredygtigt Norden, hvor universelt design, tilgængelighed og inklusion er centrale perspek-

tiver. Til visionen er desuden tilknyttet en handlingsplan for 2021-2024 med 12 overordnede,

tværfaglige mål, hvoraf et handler om at bevare tilliden og sammenhængskraften i Norden,

herunder de fælles værdier om inklusion og ikke-diskrimination.

Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi

Udenrigsministeriet

I Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi 2021-2025 ”Fælles om Verden” er per-

soner med handicap inkluderet i prioriteten om at nå de mest sårbare (’leave no one behind’)

herunder i krisesituationer. Det fremhæves desuden i strategien, at Danmark vil give en

stemme til mennesker med handicap. Den specifikke nationale kontekst i Danmarks partner-

land vil afgøre, hvorvidt det danske udviklingsengagement vil omfatte specifikke indsatser ret-

tet mod forbedring af menneskerettigheder for mennesker med handicap.

Finansiering til indsatser med mennesker med handicap

under udviklingsbistanden

Udenrigsministeriet

I 2021 og 2022 har Udenrigsministeriet over Civilsamfundsrammen på finansloven finansieret

en pulje til Danske Handicaporganisationer, der giver mulighed for at søge om støtte til udvik-

lingsprojekter i samarbejde med partnere i udviklingslandene. Danske Handicaporganisationer

har desuden kunnet anvende op til 20 pct. af puljebevillingen til at gennemføre egne aktiviteter,

der støtter op om puljernes formål og aktiviteter. Den samlede støtte til Danske Handicaporga-

nisationer har været på 43,5 millioner kroner årligt. Bidraget har endvidere muliggjort en syn-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 173: Handicappolitisk Redegørelse 2023, fra social- og boligministeren

liggørelse og aktiv deltagelse af Danske Handicaporganisationer i en række globale civilsam-

fundsnetværk i FN og EU regi i forhold til at øve effektiv fortalervirksomhed for særlige hensyn

for mennesker med handicap.

Herudover indehold er tilskudsmodaliteter under puljeordninger, som forvaltes af Danske Han-

dicaporganisationer, Civilsamfund i Udvikling, Dansk Ungdoms Fællesråd og Center for Kirke-

ligt Udviklingssamarbejde mulighed for at inkludere handicapkompensation for deltagelse af

mennesker med handicap og hjælpere i såvel kurser i Danmark som aktiviteter i udviklingslan-

dene.

I tillæg hertil kan indsatser vedrørende personer med handicap indgå i delelementer i Uden-

rigsministeriets landeprogrammer og partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer

samt bidrag til multilaterale organisationer og fonde. Udenrigsministeriet har i 2019 introduceret

en ny policy-markør, der på længere sigt vil gøre det muligt at opgøre, hvor stor en andel af

den danske udviklingsbistand, som understøtter arbejdet med personer med handicap.

Kvinder og piger med handicap i humanitære kriser

Udenrigsministeriet

Det er en dansk prioritet, at den humanitære bistand når ud til de personer, der er i størst nød.

Mennesker med handicap er blandt de allermest sårbare i humanitære kriser og særligt kvinder

og piger med handicap er udsatte, bl.a. ift. deres adgang til SRSR-ydelser samt beskyttelse

imod og behandling af seksuel og kønsbaseret vold. Dette tema berøres ofte i partnerskabet

Call to Action Against Gender Based Violence, hvor Danmark overtog formandsskabet i januar

2021. Danmark har derfor gennem sit formandskab advokeret for inklusionen af mennesker

med handicap i indsatser mod seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser ved det årlige

partnermøde afholdt i juni 2022.

Danmarks deltagelse og afgivelse af forpligtigelser ved

Global Disability Summit 2022

Udenrigsministeriet

I februar 2022 deltog Danmark i Global Disability Summit og afgav i den forbindelse en

række forpligtigelser om inklusionen af mennesker med handicap i dansk udviklingssamar-

bejde. Blandt andet forpligtigede Danmark sig til at blive en del af det globale netværk kaldet

”Global Action on Disability" og Danmark tilsluttede sig i juni 2022 netværket. Netværket be-

står af donorer, organisationer og pivatsektor aktører, som alle arbejder for inklusionen af

mennesker med handicap i udviklingssamarbejde og humanitære indsatser. Siden har Dan-

mark deltaget i netværkets årsmøde samt engageret sig i diverse arbejdsgrupper under net-

værket.