Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 172
Offentligt
Til Folketingets Socialudvalg
(SOU)
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Dato
23-06-2023
Kære socialordførere
I dag d. 23. juni 2023 offentliggøres de tre interaktive danmarkskort, som
indeholder omgørelsesprocenter for Ankestyrelsens afgørelser i klagesager
efter lov om social service opdelt på landets kommuner.
Danmarkskortene offentliggøres på Social-, Bolig- og Ældreministeriets
hjemmeside:
Danmarkskort med kommunale sammenligninger (sm.dk).
Kortene viser:
Socialområdet generelt.
I 2022 fordelte sagerne på landsplan på socialområdet
sig ved, at 9 pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 28,5 pct. hjemvist og
62,5 pct. er stadfæstet. Omgørelsesprocenten for socialområdet generelt er på
37,5 pct. i 2022. Omgørelsesprocenten er steget sammenlignet med 2021,
hvor omgørelsesprocenten var på 31,8 pct. I 2020 var omgørelsesprocenten
36,3 pct.
Børnehandicapområdet.
I 2022 fordelte sagerne på landsplan sig ved, at 10,5
pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 38,3 pct. hjemvist og 51,2 pct. er
stadfæstet. Omgørelsesprocenten for børnehandicapområdet var i 2022 på
48,8 pct. Omgørelsesprocenten er derfor steget sammenlignet med 2021, hvor
omgørelsesprocenten var på 35,8 pct. I 2020 var omgørelsesprocenten 52 pct.
Voksenhandicapområdet.
I 2022 fordelte sagerne på landsplan sig ved, at 7,7
pct. af sagerne er ændret eller ophævet, 31,3 pct. er hjemvist og 61,1 pct. er
stadfæstet. Omgørelsesprocenten for voksenhandicapområdet var på 38,9 pct.
i 2022. Omgørelsesprocenten er steget sammenlignet med 2021, hvor
omgørelsesprocenten var på 34,3 pct. I 2020 var omgørelsesprocenten 42,4
pct.
Omgørelsesprocenten er steget sammenlignet med sidste år, men ser vi på
udviklingen over længere tid, er der ikke nogen klar tendens. Jeg kan imidlertid
konstatere, at omgørelsesprocenterne generelt set fortsat er høje. Det er jeg
selvfølgelig meget ærgerlig over. Borgerne skal have den hjælp som de har ret
til.
Derfor er det væsentligt, at kommunalbestyrelserne forholder sig aktivt til
retssikkerheden i deres kommune i forbindelse med behandlingen af
danmarkskortene. Danmarkskortene er et redskab, der skal hjælpe
kommunalbestyrelsen til at holde fokus på retssikkerheden og at forbedre den
for nogle af de mest sårbare borgere i vores samfund. Det følger af
1