SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt

KVINDERS

VOLD

MOD BØRN

– om udbredelse, myter og dilemmaer

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

INDHOLD

Kvinders vold mod børn skal også stoppes

Vold mod børn er et udbredt problem

Hvad er vold?

Hvor udbredt er kvinders vold mod børn?

Forventningerne styrer reaktionerne

Alle voldsramte børn har brug for hjælp

Alle børn skal beskyttes mod vold

FN’s verdensmål 2030

Sager i børnehusene

Vi skal fastholde barnets perspektiv

Dette projekt er støttet økonomisk af Offerfonden. Materialets udførelse,

indhold og resultater er alene forfatternes ansvar. De vurderinger og synspunkter, der fremgår

af materialet, er forfatternes egne og deles ikke nødvendigvis af Rådet for Offerfonden.

Kilderne til oplysningerne i dette hæfte fremgår af Red Barnets rapport

‘Kvinders vold og seksuelle overgreb mod børn’, som findes på hjemmesiden

redbarnet.dk/rapporter

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem.

Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Udgivet af Red Barnet 2017

Tekst:

Kuno Sørensen •

Redaktion:

Kuno Sørensen, Gitte Jakobsen, Kathrine Munch og Gitte Bank Jensen

Modelfotos:

Charlotte Hjorth-Rohde •

Grafisk design:

Marianne Eriksen

Tryk:

Litotryk •

ISBN-nr.:

978-87-91682-89-6

Red Barnet

• Rosenørns Allé 12 • 1634 København V

Telefon 3536 5555 • [email protected] • redbarnet.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

KVINDERS

VOLD MOD BØRN

SKAL OGSÅ STOPPES

Vold mod børn er et ofte tabubelagt og fortiet problem. Det betyder, at

ofrene i mange sammenhænge ikke bliver mødt med den forståelse, hjælp

og støtte, de burde, fordi det for både familiemedlemmer og professionelle

kan være forbundet med overvindelse og utryghed at skulle involvere sig

i sagerne.

Når der tales om vold i familien, er udgangspunktet som regel, at manden

alene er voldsudøveren. Behovet for kvindekrisecentre dokumenterer da

også, at vi har et stort samfundsmæssigt problem med mænds vold. Men

kigger vi nærmere efter i familiernes hverdag i Danmark, får vi øje på

voldshandlinger mod børn, hvor både fædre og mødre er mere ligeligt

repræsenteret.

Det primære formål med dette faghæfte er at tage ofrenes perspektiv, men

også at skærpe blikket på de kvinder, der udøver vold mod børn. Vi ønsker

ikke at bagatellisere mænds andel. Men de børn, der er ofre for vold fra

kvinder og vil fortælle om det, risikerer at blive mødt med endnu større

tabu, afvisning eller bagatellisering end andre voldsramte børn. Sådan

skal det ikke være. Disse børn har krav på lige så stor opmærksomhed og

forståelse, som hvis krænkeren var en mand, og det håber vi, at dette

hæfte kan bidrage til.

Hæftet er et i rækken af Red Barnets faghæfter om seksuelle overgreb og

vold mod børn.

Jonas Keiding Lindholm

Generalsekretær for Red Barnet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

”Han tog i min arm og trak mig

ned ad trappen fra 1. sal og ned i

stuen (er det vold?). Da jeg kom

derned, holdt han hårdt fast om

min arm og bad om hjælp fra

min papmor. Hun tog fat i mig

og ruskede mig og råbte ad mig

(er det vold?).”

Pige, 14 år, i brev til Børns Vilkår

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

VOLD MOD BØRN

ER ET UDBREDT

PROBLEM

Det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af

vold mod børn, hvilket i høj grad skyldes, at vold er et

tabubelagt emne. Ikke alle tilfælde af vold mod børn

bliver opdaget, og der er stor risiko for under-

rapportering. Yngre børn ved ikke, hvad der er

rigtigt og forkert, når det drejer sig om vold.

Børn skal typisk have en vis alder, før de

bliver bevidste om, at det, de bliver udsat

for, er forkert, ulovligt og skadeligt for dem.

Dette kan have betydning for, hvordan børn

svarer, når de bliver spurgt om deres oplevelser

med vold. Nogle børn svarer benægtende, fordi de

bliver truet til tavshed. Der kan også ske underrap-

portering, når forældre på vegne af deres små børn

fortæller, hvor meget deres børn udsættes for vold, fordi

mange ikke tror, at deres handlinger falder ind under

definitionen på vold.

LOKK, Landsorganisationen af kvindekrisecentre, slår

fast, at omkring 33.000 børn i Danmark lever i familier,

hvor der er vold. En del af børnene er selv udsat for

fysisk vold, mens andre har oplevet psykisk vold enten

rettet direkte mod dem, eller ved at de har overværet

vold mod deres søskende eller været vidner til vold

mellem de voksne.

”Barnet har ret til omsorg og

tryghed. Det skal behandles med

respekt for sin person og må ikke

udsættes for legemlig afstraffelse

eller anden krænkende behandling.”

Forældreansvarsloven, § 2, stk. 2

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

HVAD ER

VOLD?

Vold kan defineres på mange forskellige måder, men centralt for begrebet er, at der

er tale om en magtanvendelse, som bliver brugt til at krænke barnet. Med udgangs-

punkt i selve voldshandlingen – og ikke voldsudøverens motiv for voldshandlingen

eller konteksten, som volden foregår i – fokuserer vi i denne definition på vold i to

former: fysisk vold og psykisk vold. (Seksuel vold og seksuelle overgreb behandles i

dette faghæftes modsatte halvdel).

VI ANVENDER SOCIALSTYRELSENS DEFINITION:

”Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – kan krænke en anden persons

integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er

et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer

eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling,

der sker i affekt. Handlingen overskrider endvidere samfundets love og normer.

Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om, at barnet udsættes for

en adfærd, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede

hos barnet. Vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare.”

FYSISK VOLD

I den kommenterede straffelov angives det, at fysisk vold efter straffelovens § 244

kan antage mange former, for eksempel at sparke, kaste med ting, holde hårdt fast,

spytte, rive eller klippe hår af, nive i huden, presse op mod en væg eller tage kvæler-

tag. Det kan også godt være vold, selvom angrebet ikke har medført smerte.

PSYKISK VOLD

Med den fysiske vold vil der altid følge psykisk vold, fordi barnet lever med usikker-

heden og utrygheden om, hvornår og hvordan volden sker igen, og måske også en

uforståenhed over for, hvorfor volden fandt sted i første omgang.

Psykisk vold kan godt forekomme, uden at der samtidig er fysisk vold. Selvom psy-

kisk vold ikke efterlader synlige ar, kan følgevirkningerne være mindst lige så alvor-

lige, som hvis barnet udsættes for fysisk vold. Psykisk vold påvirker barnets udvikling

og kan sætte dybe spor i barnets selvværd og selvtillid. Oplevelserne kan påvirke

barnet helt op i voksenlivet.

”Når vi ikke lyttede til min mor,

fik min bror og jeg et iskoldt

brusebad, så vi var bange for

badeværelset i flere år.”

Pige, 14 år, medlem af Børnerådets ekspertpanel

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

PSYKISK VOLD KAN FOR EKSEMPEL VÆRE:

• At barnet skældes voldsomt ud eller bliver udsat for konstant

kritik og nedladende udtalelser om for eksempel sit udseende,

sine følelser eller sin måde at være på.

• At barnet i perioder bliver ignoreret, ydmyget eller latterliggjort

eller på andre måder udsættes for urimelige, svingende og

uforudsigelige reaktioner.

• At barnet får skylden for noget uden grund eller på en

overdreven måde.

• At barnet får trusler om at blive forladt eller straffet.

• At barnet oplever at få ødelagt noget, som det er glad for, som straf,

for eksempel et sovedyr eller en computer. Det kan også være slemt

nok, at barnet trues med, at det vil blive ødelagt.

• At barnet overværer fysisk, psykisk eller seksuel vold mod en forælder

eller andre.

• At barnet bliver bedt om at tage stilling i forældrenes konflikt, eller at

man som forælder konstant taler dårligt om den anden forælder over

for barnet.

• At barnet forhindres i at have kontakt med vigtige personer, for

eksempel bedsteforældre, venner eller den anden forælder.

”Jeg føler ikke, jeg kan sove, for jeg er

bange for, hvad de gør ved hinanden.”

Pige, 17 år, om vold mellem forældre, til BørneTelefonen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

HVOR UDBREDT ER

KVINDERS

VOLD MOD BØRN?

I Danmark er der gennemført flere undersøgelser, som belyser omfanget af vold

i hjemmet ud fra børns egne erfaringer. De forskellige undersøgelser har lidt

forskellige definitioner på og afgrænsninger af, hvad der regnes med som vold.

Statens Institut for Folkesundhed har i rapporten ’Unges Trivsel År 2008’ spurgt

omkring 4.000 unge 9.-klasseelever om deres oplevelser af forældrenes reaktioner

ved skænderier og konflikter. I SFI’s rapport fra 2016 om vold og seksuelle overgreb

mod børn og unge er 2.000 unge fra 8. klasse blevet spurgt om deres oplevelser af

et bredt spektrum af fysisk og psykisk vold i familien. Endelig har Børnerådet i 2016

udgivet en rapport, hvor omkring 4.000 børn i 7. klasse er blevet spurgt om fore-

komsten af vold i hjemmet begået af enten mor eller far.

Generelt giver undersøgelserne et samstemmende billede af, hvor udbredt volden

mod børn er i hjemmet, også i forhold til om det er mødre, fædre eller forældres

samlevere i hjemmet, der er udøvere af volden. Ifølge SFI’s undersøgelse er der ikke

signifikant forskel på, hvor ofte mors vold er rettet mod sønnerne eller døtrene.

Vi viser her nogle af resultaterne fra Børnerådets undersøgelse ’Børneindblik 7/16’.

De forskellige typer af vold og det, børnene er blevet spurgt om, er i Børnerådets

undersøgelse defineret på denne måde:

Vold – erfaringer med vold i konfliktsituationer

Mindre grov vold

Direkte

vold

Rusket og skubbet.

Nevet.

Revet i håret.

Grov fysisk vold

Slået med flad hånd.

Slået med knyttet hånd.

Slået med ting, for eksempel

sko eller bøjle.

Sparket.

Psykisk vold

Ikke talt til barnet i flere dage.

Vist barnet, at det ikke er noget værd.

Truet med at smide barnet ud hjemmefra.

Truet barnet med noget andet voldsomt.

Hændelsen er sket flere gange inden for

de seneste 12 måneder.

Barnet har kendskab til, at voksne i hjem-

met udsætter hinanden eller søskende for

vold, trusler eller ydmygelser.

Hændelsen er sket minimum en gang inden for de

seneste 12 måneder.

Indirekte

vold

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

I forhold til de handlinger, som i undersøgelsen er defineret som mindre grov vold,

viser undersøgelsen, at de biologiske mødre oftere udsætter børnene for mindre

grov vold sammenlignet med de biologiske fædre. Hos forældrenes partnere er det

oftere mors partner, som udøver volden, sammenlignet med fars partner.

Figur 1: Mor udsætter oftere børnene for mindre grov vold end far

Mor

Far

Mors partner

Fars partner

21%

18 %

10%

15 %

20 %

25 %

Antal svar: mor: 3.927; far: 3.810; mors partner: 614; fars partner: 547

I forhold til de handlinger, som i undersøgelsen er defineret som grov fysisk vold,

viser undersøgelsen, at de biologiske mødre og fædre næsten lige ofte udøver grov

fysisk vold, og igen er mors partner mere voldsudøvende end fars partner.

Figur 2: Mor og far udøver lige ofte grov vold mod børnene

Mor

Far

Mors partner

Fars partner

6,2 %

5,9 %

3,6 %

1,6 %

Antal svar: mor: 3.927; far: 3.810; mors partner: 614; fars partner: 547

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

Når vi ser på undersøgelsens opgørelse i forhold til den psykiske vold,

så viser det sig, at børn oftere oplever psykisk vold fra mor end fra far, og at fars

partner udøver mere psykisk vold end mors partner.

Figur 3: Børn oplever oftere psykisk vold fra mor end fra far

Mor

Far

Mors partner

Fars partner

5,3 %

4,1 %

4,7 %

5,3 %

Antal svar: mor: 3.927; far: 3.810; mors partner: 614; fars partner: 547

Børnerådet har i deres efterfølgende notat fra 2017 fokuseret på tre særligt udsatte

familietyper, hvor der er en højere forekomst af vold mod børn: familier med alko-

hol- og/eller stofmisbrug, familier med børn med en diagnose (ADHD, ADD, autisme,

Aspergers syndrom, OCD eller Tourettes syndrom) og familier med en anden etnisk

baggrund end dansk. Børnerådet har også analyseret tallene, i forhold til om der er

en forskel på kvinders andel i volden, når det handler om de tre udsatte familietyper.

Også inden for disse tre familietyper ser vi, at kvinderne stort set lige så ofte som

mændene udøver vold mod børnene.

SFI anvender i deres rapport også tal fra offentlige registre. Ud fra disse tal kan de

påvise, at mænd seks gange oftere end kvinder er udøvere af den ’særligt grove vold’,

der i deres rapport defineres som voldshandlinger, der senere har ført til dom.

Sammenfattende kan vi ud fra de tre nævnte undersøgelser konkludere, at både

fædre og mødre er nogenlunde ligeligt repræsenteret, når det drejer sig om de typer

af voldelige handlinger mod børnene, der oftest ikke bliver anmeldt og fører til dom.

Omfanget af forældres vold er stærkt bekymrende. Dels set i lyset af, at forældrenes

revselsesret (retten til at slå børn som en del af opdragelsen) blev afskaffet ved lov

i 1997. Dels fordi disse voldelige handlinger er strafbare ifølge den kommenterede

straffelov, og ikke mindst fordi det skader børnene i deres udvikling.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

FORVENTNINGERNE

STYRER

REAKTIONERNE

Børn, som oplever, at mor er den voldsudøvende i familien, kan blive usikre på,

hvordan de skal forstå og reagere på den vold, som ikke passer ind i den generelle

samfundsmæssige opfattelse af kvinders adfærd og rolle som beskyttere og omsorgs-

givere. At være udsat for vold er i forvejen forbundet med skyld og skam. Børn, som

har været udsat for vold fra deres mor, kan risikere at blive mødt med særlig skepsis,

når de endelig har taget mod til sig og begynder at berette om, hvad der foregår

hjemme.

Som nævnt ved vi fra statistikker og beretninger fra kvindekrisecentre, at mænd i

højere grad står for den særligt grove vold i familierne, og det er med til at påvirke

samfundets billede af, hvem der er kilden til og ansvarlig for volden. Som eksempel

kan Mandecentret i København beskrive, at mange af de mænd, der har været udsat

for vold fra en kvinde, bliver mødt med mistro fra politiets side, og nogle bliver endda

frarådet at anmelde det. Der bliver sat spørgsmålstegn ved de mandlige ofres egen

rolle i voldsepisoden, og der kan herske en holdning om, at ”Du må da have gjort

noget, som er endnu værre”. Hvis mænd, der har været udsat for vold, tager på hospi-

talet med deres skader, sker det ofte, at de ikke får taget billeder, og at der generelt

set mangler skriftlig dokumentation af deres skader. Desuden peger erfaringer fra

frivillige jurister hos Mandecentret på, at i sager, hvor kvinder indrømmer at have

udøvet vold, får det ikke samme vægtning i sagen, som hvis mænd indrømmer at have

udøvet vold.

Denne forståelse bliver også bevidst eller ubevidst formidlet videre til børnene og

kan gøre det vanskeligt og dilemmafyldt for et barn at fortælle om mors vold, fordi

barnets oplevelser ikke passer ind i den forståelse, der ligger i samfundet. Ligele-

des kan barnet risikere, at fagpersonerne er mere skeptiske og stiller mere kritiske

spørgsmål, end hvis voldsudøveren havde været far.

”Nogle gange tager hun en

plastic-pandekagevender og gennemtæver

mig. Jeg har fået flere ar. Jeg har overvejet

at begå selvmord. Nogle gange, når jeg

er alene hjemme, søger jeg på de mest

smertefri måder at dø på.”

Pige, 13 år, i brev til Børns Vilkår

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

”Jeg kunne ikke gøre noget. Jeg kunne

se, min søster blev tæsket og skrige, at

hun ville dø og begå selvmord. Det er

ikke første gang. Jeg sagde til min mor,

at hun skulle stoppe. Hun trak mig ind

på værelset og holdt begge mine arme.

Jeg sagde til hende, hun var en psykisk

syg lort. Det blev hun meget vred over.

Hun spyttede på mig og prøvede at

bide mig.”

Pige, 13 år, i brev til Børns Vilkår

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

ALLE

VOLDSRAMTE BØRN

HAR BRUG FOR HJÆLP

At blive udsat for eller være vidne til vold i familien påvirker barnets trivsel og ud-

vikling. Det påvirker barnets grundlæggende følelse af tryghed, når hjemmet ikke er

et rart og sikkert sted at være. Det kan være traumatisk for et barn at opleve, at en

forælder, som burde tilbyde omsorg og kærlighed, i stedet skaber frygt i familien og

skader den anden forælder eller barnet selv.

Mange forældre undervurderer tit, hvor meget deres barn opfatter. Ofte ved

barnet godt, hvad der foregår, også selvom det ikke var i rummet, da volden fandt

sted. Barnet lytter og mærker stemningen i hjemmet. Så selvom barnet ikke er

direkte involveret i volden, kan det sagtens blive påvirket. Er der tale om psykisk vold,

fornemmer barnet, at de konstante kritiske og nedladende bemærkninger er

forkerte, eller at stemningen er meget ubehagelig, men barnet kan ikke nødvendigvis

sætte ord på hvorfor.

Uforudsigelighed og utryghed bliver derfor en fast del af hverdagen, som tager

barnets koncentration og opmærksomhed, ofte på bekostning af det faglige arbejde

i skolen og det sociale liv med vennerne, hvor barnet for eksempel ikke har lyst til

at tage venner med hjem, fordi barnet frygter, at der opstår pinlige episoder.

Ifølge Serviceloven tilbyder institutioner under § 109 ”midlertidigt ophold i bofor-

mer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i

relation til familie- eller samlivsforhold”. Fordi det har svære umiddelbare og lang-

varige konsekvenser at være barn i en voldelig familie, har danske kommuner siden

2008 haft pligt til, ifølge Servicelovens § 109, at tilbyde psykologbehandling til børn

og unge, der tager ophold på et krisecenter sammen med deres mor. Børnene skal

tilbydes mindst fire timer og op til ti timers psykologbehandling afhængigt af barnets

behov, og behandlingen skal iværksættes under selve opholdet på krisecenteret eller i

umiddelbar forlængelse heraf. Tilbuddet er lovpligtigt, uanset hvor længe barnet

opholder sig på krisecenteret, og psykologbehandlingen skal udføres af en

autoriseret psykolog.

Det særlige ved denne rettighed til behandling for børn er, at den kun omfatter de

børn, der bor med moderen. Har faderen behov for midlertidigt ophold på en institu-

tion sammen med sine børn, vil det ske efter § 110, og der har børnene ikke samme

krav på psykologbehandling. Der er således indbygget en kønsdiskrimination i loven,

som rammer barnet, hvis barnet på grund af vold eller andre kriser i samlivsforhol-

det følger med faderen til et midlertidigt opholdssted.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

ALLE BØRN SKAL

BESKYTTES MOD VOLD

Som borgere og fagpersoner er vi alle forpligtet til at handle og gribe ind, hvis vi

oplever, at børn udsættes for vold. Det fremgår af underretningspligten i Servicelo-

ven. Hvis man er bekymret for et barns eller en ungs trivsel og udvikling, skal man

som udgangspunkt underrette barnets eller den unges kommune om sin bekymring.

Underretningspligten er en personlig pligt, der gælder både for fagpersoner og den

almindelige borger, når man får kendskab til eller grund til at antage, at et barn

eller en ung har brug for særlig støtte.

Som fagperson har man en særlig skærpet

underretningspligt, der går forud for

tavshedspligten. Fagpersoner, der er

i tæt kontakt med børn og unge,

er særligt forpligtede til at

underrette kommunen om

eventuelle bekymringer

for et barn eller en ung.

Underretningspligten

Der stilles ikke krav til,

Serviceloven, § 154

at fagpersonen har et

kendskab til barnets

”Den, der får kendskab til, at et barn eller en

eller den unges for-

ung under 18 år fra forældres eller andre

hold. Den skærpede

underretningspligt

opdrageres side udsættes for vanrøgt eller

betyder, at fagper-

sonen har pligt til at

nedværdigende behandling eller lever under

reagere alene på

forhold, der bringer dets sundhed

baggrund af forhold,

der giver formodning

eller udvikling i fare, har pligt til

om, at et barn eller en

at underrette kommunen.”

ung har behov for

særlig støtte.

Normalt drøfter man underretninger

med familien, men ved mistanke om vold

i familien skal man ikke informere forældrene

om sin underretning, men overlade det til de sociale myn-

digheder eller eventuelt politiet, afhængigt af sagens karakter.

Læs mere om underretningspligten på Ankestyrelsens hjemmeside

deldinbekymring.nu

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

”12-årig pige bliver slået af sin mor.

Hun har sagt det til sin lærer.

Læreren har holdt møde med

moderen om det, og det er

så blevet værre. Læreren

har ikke gjort mere.”

Casebeskrivelse fra BørneTelefonen

FN’S VERDENSMÅL 2030

Også internationalt er der fokus

på voldens skadelige virkning på

børn. I september 2015 vedtog

verdens stats- og regeringslede-

re på FN-topmødet i New York

en hidtil uset ambitiøs udvik-

lingsdagsorden. Målene trådte i

kraft i januar 2016 og skal frem

til 2030 sætte dagsordenen for

en mere bæredygtig udvikling for

både mennesker og planeten, vi

bor på. Målene er mange og me-

get omfattende. Relevant i forhold

til temaet er mål nummer 16.2, som

forpligter alle regeringer til at ”sætte

en stopper for mishandling, udnyttelse

og menneskehandel og

alle former

for vold

og tortur mod børn”.

Regeringen præsenterede i starten af 2017

en handlingsplan for Danmarks opfølgning

på verdensmålene. Danmark vil, som alle andre

lande, blive målt på ”andelen af 1-17-årige børn,

der har oplevet enhver form for fysisk straf og/eller

psykisk aggressivitet fra deres omsorgsperson

indenfor den seneste måned”.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

SAGER I

BØRNEHUSENE

Siden 1. oktober 2013 har det været lovpligtigt for kommunerne at benytte et bør-

nehus som led i den børnefaglige undersøgelse, hvor der er mistanke – eller viden

– om, at et barn eller en ung fra 0 til og med 17 år har været udsat for overgreb,

enten voldelige eller seksuelle, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage

sygehusvæsenet eller politiet.

Socialstyrelsen udgiver årsstatistik for de fem regionale børnehuse. I 2016 var der i

alt 1.516 mistænkte personer i de afsluttede børnehussager. Af disse var 69 procent

mistænkte i sager om vold mod børn. I yderligere 6 procent af sagerne var der mis-

tanke eller viden om både vold og seksuelle overgreb mod barnet. I 28 procent af

børnehussagerne var en kvinde mistænkt for vold mod et barn, og i næsten alle disse

sager var denne kvinde barnets mor.

Sager i børnehusene registreres ikke i forhold til familiernes etniske tilhørsforhold.

Fra vore samtaler med medarbejdere fra børnehusene fremgår det, at i nogle bør-

nehuse omhandler flertallet af voldssager familier med anden etnisk baggrund end

dansk. I mange af disse sager indgår social kontrol som en del af det samlede volds-

billede både i forhold til fysisk og psykisk vold. Af Børnerådets undersøgelse fremgår

det, at den form for vold, der i undersøgelsen defineres som grov vold, forekommer

hyppigere hos indvandrere og efterkommere (både med vestlig og ikke-vestlig bag-

grund). Hvor det gennemsnitlige tal for grov vold ligger på 6 procent for hele under-

søgelsen, er tallene for familier med anden etnisk baggrund end dansk i gennemsnit

10 procent. Også her er det generelt lige så ofte mor som far, der udøver volden.

Børnehusene er etableret med udgangspunkt i et tværkommunalt og tvær-

sektorielt samarbejde, hvor de relevante myndigheder samles, så børn og

unge, i tilfælde, hvor der er mistanke eller viden om, at de har været udsat

for overgreb, kan blive udredt og modtage krisestøtte sammen med deres

nærmeste omsorgspersoner. Børnehusene skal, i børnevenlige rammer, sikre

en højt kvalificeret, tværfagligt koordineret og skånsom indsats over for det

enkelte barn og den enkelte unge samt deres nærmeste omsorgspersoner.

Læs mere om børnehusene på

bornehuse.dk

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

”De slår nok, fordi de kommer fra

et andet land, hvor det er lovligt at slå.

Deres forældre slog dem, derfor slår de mig.

De kender ikke til noget andet.”

Pige, 13 år, til BørneTelefonen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

VI SKAL FASTHOLDE

BARNETS PERSPEKTIV

Udfordringen i forhold til kvinders vold mod børn er, at vi ikke er gode nok til at

se det, hvis det sker, og reagere på det, så vi i sidste ende hjælper børnene. Bliver

vi gjort delvist blinde af vore egne forestillinger om, hvad forældre gør mod deres

børn, og hvem af forældrene der udfører handlingerne? Udfordringen er især at få

øje på de familier, hvor den fysiske og/eller psykiske vold er en mindre, men tilsyne-

ladende accepteret del af hverdagen.

Fra praksis på behandlingsområdet hører vi om udfordringerne i at bryde den

udbredte generalisering og polarisering, hvor manden på den ene side alene ses

som udøver, og kvinden på den anden side alene står som offer. Mange af de

behandlere, vi har talt med, oplever, at det er vanskeligt at tale med kvinderne om,

hvordan de indgår i den voldelige dynamik. Det bliver af mange af kvinderne oplevet

som victim blaming, når behandlerne forsøger at tale med kvinderne om, hvad de

kan tage ansvar for, hvad de gør, og hvordan de potentielt er med til at få konflikter

til at eskalere. Derfor kan det være ekstra svært for børn også at påpege mors vold

mod dem, hvis mor opfatter og definerer sig selv udelukkende som ofret og bliver

bekræftet i denne opfattelse.

De behandlere, vi har talt med, beskriver, at diskussioner om, hvem der har ret, og

hvem der startede, er det, som optager langt de fleste par, som kommer til samtale-

forløb om vold i familien. Børnene bliver glemt en smule, fordi temaet retfærdighed

bliver altoverskyggende, og det overskygger kærlighed, fællesskab, familie og sam-

arbejde. Forældrene kommer tit ubevidst til at betragte børnene som brikker i et

skakspil og har ikke øje for, hvordan konflikterne belaster børnene psykisk.

”Min mor har slået mig med

køkkenredskaber. Jeg kan huske en aften,

hvor jeg kom sent hjem. Min far havde råbt

ad mig og slået mig, og så hentede hun en

saks og sagde, at ’nu gider jeg ikke det her

mere, nu ender jeg mit liv og dit liv’.”

Pige, 13 år, medlem af Børnerådets ekspertpanel

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling

”Man kan jo ikke sige det til en voksen,

hvis man ikke ved, at det er forkert.”

Dreng, fra Red Barnets materiale om børns rettigheder

Igen set fra et børneperspektiv er forældrenes uhensigtsmæssige konflikthåndtering

og selvforståelse i de voldelige situationer med til at præge børnenes kønsopfattel-

ser og kønsroller, i forhold til hvad vold er, både fysisk og psykisk, og hvem der har

ansvar for eskalering eller nedtrapning af konflikterne.

Fra praksis hører vi, at når børn reagerer på, at de bliver udsat for uretfærdigheder,

vold eller overgreb, så er det typisk, fordi de kan genkende noget fra deres eget liv i

noget, de hører i skolen, ser i TV, læser i en bog eller lignende.

Børn har brug for, at de i medier, undervisning og litteratur kan møde eksempler på

en hverdag, som ligner deres egen. Hverdagssituationer, de kan spejle sig i og tage

ved lære af. Især hvis disse børns hverdag indeholder vold, hvad enten den begås af

en mand eller en kvinde. Børn har brug for at kende til deres rettigheder og vide,

hvad der er rigtigt og forkert. Det er en balancegang, i forhold til hvor meget vi skal

advare om eller bekymre eller skræmme børn med livets farligheder, eller hvorvidt

vi skal lade dem leve i barndommens uvidenhed og uskyld. Men som et barn sagde i

forbindelse med evalueringen af Red Barnets undervisningsmateriale ’Stærke Sam-

men’ om rettigheder, vold og overgreb: ”Man kan jo ikke sige det til en voksen, hvis

man ikke ved, at det er forkert.”

Vi vil derfor opfordre alle til at overveje, om ikke det er passende, når der bliver

undervist og produceret undervisningsmateriale, børnebøger og andre materialer

til børn, at temaet om vold mod børn får en relevant placering, og at det ikke kun

er mændene, som bliver fremstillet som de voldelige. Men at der for eksempel også

forekommer kvinder i nogle af de roller, der er de onde og voldelige. Det giver børn,

der oplever det samme derhjemme, en forståelse af, at de ikke er alene i verden med

problemet, og at de har ret til, at det bliver stoppet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling