Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 171
Offentligt
2725860_0001.png
Statens Institut for Folkesundhed
Vold og overgreb i Danmark 2021
Analyser baseret på Sundheds- og sygeligheds-
undersøgelserne 2005, 2010, 2017 og 2021
Maria Holst Algren
Bjarne Laursen
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0002.png
Vold og overgreb i Danmark 2021
Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2005, 2010, 2017 og 2021
Maria Holst Algren
Bjarne Laursen
Copyright © 2022
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.
Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-571-1
Statens Institut for Folkesundhed
Studiestræde 6
1455 København K
www.sdu.dk/sif
Rapporten kan downloades fra
www.sdu.dk/sif
2
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0003.png
Forord
I Danmark har regeringen siden 2002 udarbejdet en række nationale handlingsplaner til bekæm-
pelse af vold mod kvinder og børn og sidenhen vold i nære relationer. Handlingsplanerne fokuserer
på initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af vold i nære relationer, der supplerer eksisterende
indsatser og prioriterer nye områder.
Rapporten henvender sig til beslutningstagere på nationalt, regionalt og kommunalt niveau, samt til
organisationer og praktikere, som ønsker viden på området til grundlag for prioritering af indsatser
på voldsområdet og i særdeleshed i tilrettelæggelsen af indsatser til forebyggelse af fysisk vold,
psykisk vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed.
Rapporten er lavet på opdrag fra Ligestillingsafdelingen under Transportministeriet, som har øn-
sket en kortlægning af omfanget, karakteren og udviklingen af fysisk vold, psykisk vold, seksuelle
overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed. Analyserne er baseret på data fra Sundheds- og
sygelighedsundersøgelsen i 2021, suppleret med data fra de tidligere undersøgelser i 2005, 2010
og 2017. Spørgeskemaundersøgelserne omfatter et repræsentativt udsnit af den danske befolk-
ning på 16 år og derover. Vi vil gerne rette en stor tak til alle respondenter for at have besvaret
spørgsmålene om vold og overgreb i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne.
Undersøgelsen er gennemført på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet af post-
doc Maria Holst Algren og seniorforsker Bjarne Laursen.
Tak til den interne reviewer på Statens Institut for Folkesundhed, seniorforsker Michael Davidsen,
for kritisk læsning samt feedback på rapporten.
Ligestillingsafdelingen under Transportministeriet takkes for at have finansieret undersøgelsen
samt muliggjort udarbejdelsen af rapporten.
Morten Grønbæk
Direktør
3
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
Indhold
1 Læsevejledning ............................................................................................................... 6
2 Sammenfatning ............................................................................................................... 7
2.1 Fysisk vold............................................................................................................................. 7
2.2 Fysisk partnervold ................................................................................................................. 7
2.3 Psykisk vold........................................................................................................................... 8
2.4 Psykisk partnervold ............................................................................................................... 9
2.5 Seksuelle overgreb ................................................................................................................ 9
2.6 Uønsket seksuel opmærksomhed ....................................................................................... 10
2.7 Forskelle i forhold til forrige undersøgelse i 2017 ................................................................. 10
3 English summary .......................................................................................................... 11
4 Indledning...................................................................................................................... 12
4.1 Formål ................................................................................................................................. 12
4.2 COVID-19 nedlukning .......................................................................................................... 13
4.3 Definition af vold .................................................................................................................. 13
5 Fysisk vold .................................................................................................................... 15
5.1 Omfanget af fysisk vold mod kvinder ................................................................................... 16
5.2 Omfanget af fysisk vold mod mænd..................................................................................... 19
6 Fysisk partnervold ........................................................................................................ 22
6.1 Omfanget af fysisk partnervold mod kvinder ........................................................................ 22
6.2 Omfanget af fysisk partnervold mod mænd ......................................................................... 25
7 Psykisk vold .................................................................................................................. 27
7.1 Omfanget af psykisk vold mod kvinder og mænd ................................................................ 28
8 Psykisk partnervold ...................................................................................................... 33
8.1 Omfanget af psykisk partnervold mod kvinder og mænd ..................................................... 33
9 Seksuelle overgreb ....................................................................................................... 37
9.1 Omfanget af seksuelle overgreb mod kvinder ...................................................................... 37
9.2 Omfanget af seksuelle overgreb mod mænd ....................................................................... 41
10 Uønsket seksuel opmærksomhed ............................................................................. 43
10.1 Omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed mod kvinder og mænd.............................. 43
11 Vold og overgreb mod unge ...................................................................................... 48
12 Sammenhænge mellem voldsudsættelser ............................................................... 49
4
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
13 Udviklingen 2005-2021 ............................................................................................... 52
13.1 Udviklingen i fysisk vold ..................................................................................................... 52
13.2 Udviklingen i seksuelle overgreb ....................................................................................... 53
14 Sammenhænge mellem vold, overgreb og helbred ................................................. 54
14.1 Fysisk vold og helbred ....................................................................................................... 54
14.2 Seksuelle overgreb og helbred .......................................................................................... 56
14.3 Psykisk vold og helbred ..................................................................................................... 57
15 Diskussion af udvalgte resultater.............................................................................. 61
15.1 Betydningen af COVID-19 nedlukning af samfundet for omfanget af vold og overgreb ...... 61
15.2 Psykisk vold i denne og andre danske undersøgelser ....................................................... 63
15.3 Diskussion af sammenhængene mellem vold og helbred .................................................. 64
16 Datamateriale og metode ........................................................................................... 66
16.1 Datamateriale .................................................................................................................... 66
16.2 Dataanalyse ...................................................................................................................... 66
16.3 Metodediskussion .............................................................................................................. 67
17 Referencer ................................................................................................................... 70
5
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
1 Læsevejledning
Undersøgelsen har til formål at kortlægge omfanget af fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb
og uønsket seksuel opmærksomhed blandt kvinder og mænd på 16 år eller derover, samt beskrive
udviklingen heraf.
Rapporten indledes efter denne læsevejledning med en sammenfatning af hovedresultaterne samt
et engelsk summary (kap. 2 og kap. 3). Dernæst følger en indledning, hvor vi beskriver baggrun-
den og formålet med undersøgelsen (kap. 4). Her beskriver vi også nogle af de metodiske udfor-
dringer med at undersøge omfanget af vold og overgreb, samt definerer hovedbegreberne, som
benyttes i rapporten.
Rapportens resultater er fordelt på kapitlerne 5-14, der belyser fysisk vold (kap. 5), fysisk partner-
vold (kap. 6), psykisk vold (kap. 7), psykisk partnervold (kap. 8), seksuelle overgreb (kap. 9), uøn-
sket seksuel opmærksomhed (kap. 10), vold og overgreb mod unge (kap. 11), sammenhænge
mellem voldsudsættelser (kap. 12), udviklingen i fysisk vold og seksuelle overgreb 2005-2021
(kap. 13), og sammenhænge mellem vold, overgreb og helbred (kap. 14). I kapitel 15 er der en dis-
kussion af betydningen af COVID-19 nedlukningen af samfundet for forekomsten af vold samt en
diskussion af resultaterne for psykisk vold sammenlignet med andre danske undersøgelser. I kapi-
tel 16 er datamaterialet og den metodiske tilgang beskrevet. Endvidere er der i dette kapitel en me-
todediskussion.
Beskrivelser af resultater
Da vold heldigvis forekommer sjældent, er antallet af svarpersoner, der angiver at være udsat for
vold ofte lavt. Det betyder, at der ofte er en betydelig usikkerhed på de angivne forekomster. For
hovedresultaterne er der angivet 95 % sikkerhedsinterval, og for de øvrige resultater er resulta-
terne baseret på mindst omkring 10 personer – hvis færre end dette antal er der i stedet for en pro-
centdel angivet en streg ”-”.
Generelt er andele af populationen angivet i procent med en decimal. Når der er angivet andele af
de, der er voldsudsatte, er disse præsenteret som hele procent.
I mange tilfælde er grupper slået sammen for at undgå for lave antal, fx venner/bekendte og fami-
liemedlemmer, homo- og biseksuelle, alle over 50 år eller over 35 år. I enkelte tilfælde er tabeller
eller figurer helt udeladt.
I opdelingen af voldudsatte på kvinder og mænd er benyttet det køn, som fremgår af deltagernes
cpr-nummer. Dette køn stemmer ikke nødvendigvis overens med det køn, interviewpersonerne
ville identificere sig med.
6
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2 Sammenfatning
Undersøgelsen har til formål at kortlægge omfanget af fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb
og uønsket seksuel opmærksomhed blandt kvinder og mænd på 16 år og derover samt beskrive
udviklingen heraf. Da undersøgelsen er foretaget under COVID-19, er der i stor udstrækning sam-
menlignet med resultaterne for 2017 for at belyse effekten af COVID-19 nedlukningen.
2.1 Fysisk vold
•
Blandt kvinder angiver 2,4 % at have været udsat for fysisk vold inden for det seneste år.
Blandt mænd er andelen 2,2 %.
•
Ung alder er en risikofaktor for udsættelse for fysisk vold blandt kvinder. Enlige kvinder
(dvs. ugifte og ikke-samboende) er oftere udsat for fysisk vold (3,6 %) end gifte/samle-
vende kvinder (1,6 %). Desuden er homo- og biseksuelle kvinder oftere udsat (7,1 %) end
heteroseksuelle kvinder (2,1 %).
•
Ung alder er en risikofaktor for udsættelse for fysisk vold blandt mænd. Mænd med anden
etnisk baggrund end dansk er oftere udsat for fysisk vold (4,6 %) end mænd med dansk
baggrund (1,9 %). Homo- og biseksuelle mænd er oftere udsat (6,3 %) end heteroseksu-
elle mænd (2,0 %).
•
Fysisk vold fra andre familiemedlemmer end nuværende eller tidligere partner udgør 0,5
% for kvinder og 0,4 % for mænd.
•
Blandt de 16-24-årige angiver 6,8 % af kvinderne og 5,0 % af mændene at have været
udsat for fysisk vold inden for det seneste år.
2.2 Fysisk partnervold
•
Blandt kvinder angiver 1,0 % at have været udsat for fysisk vold fra en partner inden for
det seneste år. Blandt mænd er andelen 0,8 %. Dette svarer til, at godt 40 % af kvinder
udsat for fysisk vold har været udsat for fysisk partnervold, og knap 40 % af mænd udsat
for fysisk vold har været udsat for fysisk partnervold.
•
Det skønnes, at ca. 24.000 kvinder i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette er min-
dre end i 2017 og tidligere år, hvor det skønnede antal varierede mellem 35.000 i 2005 og
38.000 i 2017.
•
Det skønnes, at ca. 20.000 mænd i 2021 blev udsat for fysisk partnervold. Dette antal har
været stigende fra 7.000 i 2005 til 19.000 i 2017, og herefter uændret.
7
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
•
Blandt kvinder angiver 5,5 % at have været udsat for fysisk eller psykisk partnervold i
2021. Antalsmæssigt er dette ca. 118.000 kvinder.
•
Blandt mænd angiver 4,0 % at have været udsat for fysisk eller psykisk partnervold i
2021. Antalsmæssigt er dette ca. 83.000 mænd.
•
Blandt kvinder udsat for fysisk partnervold har 97 % været udsat for fysisk partnervold fra
en mand og 8 % fra en kvinde (summen er over 100 % da man kan være udsat for vold
fra både en mand og en kvinde).
•
Blandt mænd udsat for fysisk partnervold har 91 % været udsat for fysisk partnervold fra
en kvinde og 21 % fra en mand.
•
Kvinder over 50 år er mindre udsat for fysisk partnervold (0,5 %) end yngre kvinder.
Homo- og biseksuelle kvinder er oftere udsat for fysisk partnervold (3,6 %) end heterosek-
suelle kvinder (0,9 %). Kvinder uden beskæftigelse er oftere udsat for fysisk partnervold
(1,2 %) end kvinder i beskæftigelse (0,7 %).
•
Mænd med anden etnisk baggrund end dansk er oftere udsat for fysisk partnervold (2,0
%) end mænd med dansk baggrund (0,7 %).
•
Blandt de 16-24-årige unge angiver 2,0 % af kvinderne og 1,7 % af mændene at have væ-
ret udsat for fysisk partnervold/kærestevold inden for det seneste år.
2.3 Psykisk vold
•
Blandt kvinder angiver 11,2 % at have været udsat for psykisk vold inden for det seneste
år, svarende til ca. 242.000 kvinder. Blandt mænd er andelen 9,4 %, svarende til ca.
194.000 mænd. De hyppigste former for psykisk vold er: Nedværdigelse (7,4 % af kvinder
og 6,7 % af mænd); manipulation (7,4 % af kvinder og 4,3 % af mænd); kontrol (2,4 % af
kvinder og 2,0 % af mænd).
•
Blandt kvinder har 2,7 % oplevet psykisk vold fra et andet familiemedlem end partneren
inden for det seneste år. Blandt mænd er andelen 1,5 %.
•
For kvinder udsat for psykisk vold er udøveren oftest en mand (77 %). Kvindelige udøvere
udgør 33 %. For mænd udsat for psykisk vold er udøveren oftest en mand (57 %). Kvinde-
lige udøvere udgør 52 %.
•
Blandt unge på 16-24 år har 25,6 % af unge kvinder og 17,4 % af unge mænd været ud-
sat for psykisk vold inden for det seneste år.
•
Blandt kvinder er særligt enlige kvinder (15,0 %) og biseksuelle kvinder (34,6 %) udsat for
psykisk vold.
•
Blandt mænd er særligt enlige mænd (14,1 %), mænd med ikke-dansk baggrund (14,6 %)
og biseksuelle mænd (23,4 %) udsat for psykisk vold.
8
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2.4 Psykisk partnervold
•
Blandt kvinder har 5,2 % oplevet psykisk vold fra en nuværende eller tidligere partner in-
den for det seneste år, svarende til ca. 112.000 kvinder. Blandt mænd er andelen 3,7 %,
svarende til ca. 76.000 mænd. De hyppigste former for psykisk partnervold er: Manipula-
tion (4,1 % af kvinder og 2,3 % af mænd); nedværdigelse (3,3 % af kvinder og 2,3 % af
mænd); kontrol (1,6 % af kvinder og 1,4 % af mænd).
•
Blandt unge på 16-24 år har 6,9 % af unge kvinder og 2,9 % af unge mænd været udsat
for psykisk partnervold/kærestevold inden for det seneste år.
•
Blandt kvinder er særligt unge kvinder under 24 år (25,6 %) og biseksuelle kvinder (10,0
%) udsat for psykisk partnervold.
•
Blandt mænd er særligt mænd med udenlandsk baggrund (4,1 %) og biseksuelle mænd
(8,5 %) udsat for psykisk partnervold.
•
Blandt kvinder, der er udsat for psykisk partnervold, er 13 % også udsat for fysisk partner-
vold. Blandt mænd, der er udsat for psykisk partnervold, er 14 % også udsat for fysisk
partnervold.
2.5 Seksuelle overgreb
•
Blandt kvinder er 2,8 % udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år (ubehagelig
seksuel beføling, forsøg på tvunget samleje, gennemført tvunget samleje, eller andre sek-
suelle overgreb). For mænd er andelen 0,8 %. Dette svarer til ca. 68.000 kvinder og
ca.19.000 mænd.
•
Blandt kvinder er overgrebet oftest udført at en ven/bekendt/familiemedlem (1,4 %), en
fremmed (1,0 %) eller en partner (0,8 %). Blandt mænd er overgrebet oftest udført af en
ven/bekendt/familiemedlem (0,5 %), en partner (0,3 %) eller en person på arbejdet (0,3
%) (summen er større end 2,8 % og 0,8 %, da man kan være udsat for overgreb i flere re-
lationer).
•
Blandt kvinder udsat for seksuelle overgreb har 99 % været udsat for overgreb fra en
mand og 6 % fra en kvinde. Blandt mænd udsat for seksuelle overgreb har 87 % været
udsat for overgreb fra en kvinde og 49 % fra en mand.
•
Blandt kvinder er unge under 25 år oftere udsat for seksuelle overgreb (12,4 %) end andre
aldersgrupper. Desuden er særligt enlige kvinder (5,3 %), homoseksuelle kvinder (6,4 %)
og biseksuelle kvinder (13,6 %) udsat for seksuelle overgreb.
•
Blandt mænd er yngre op til 35 år oftere udsat for seksuelle overgreb end ældre mænd.
Desuden er særligt enlige mænd (1,7 %) og homo-/biseksuelle mænd (3,6 %) udsat for
seksuelle overgreb.
•
Blandt kvinder er 2,3 % udsat for ubehagelig seksuel beføling, 0,8 % for forsøg på sam-
leje og 0,4 % for gennemført tvunget samleje. Blandt mænd er 0,7 % udsat for ubehagelig
9
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
seksuel beføling, 0,3 % for forsøg på samleje og under 0,3 % for gennemført tvunget
samleje.
2.6 Uønsket seksuel opmærksomhed
•
Blandt kvinder angiver 6,2 % af alle kvinder at have oplevet uønsket seksuel opmærksom-
hed i form af uønskede seksuelle invitationer eller kommentarer inden for det seneste år,
svarende til ca. 133.000 i Danmark. Blandt mænd er andelen 2,4 %, svarende til ca.
49.000 i Danmark. Flertallet af kvinderne og mændene har oplevet det flere gange.
•
Blandt kvinder, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er det for 90 % fra en
mand og for 14 % fra en kvinde. Blandt mænd udsat for uønsket seksuel opmærksomhed
er det for 69 % fra en kvinde og for 38 % fra en mand.
•
Særligt unge kvinder under 25 år (20,2 %), enlige kvinder (11,0 %) og biseksuelle kvinder
(27,7 %) er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
•
Blandt mænd er særligt yngre mænd under 35 år, enlige mænd (4,4 %) og biseksuelle
mænd (11,2 %) udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
2.7 Forskelle i forhold til forrige
undersøgelse i 2017
•
Andelen af kvinder, der har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år – uanset
relationen til udøveren – er lavere i 2021 (2,4 %) end i 2017 (3,7 %). Forekomsten af fy-
sisk vold fra en partner er lavere i 2021 (1,0 %) sammenlignet med 2017 (1,6 %).
•
Andelen af mænd, der har været udsat for fysisk vold inden for det seneste år – uanset
relationen til udøveren – er lavere i 2021 (2,2 %) end i 2017 (4,0 %). Forekomsten af part-
nervold mod mænd er dog uændret (0,8 %).
•
Andelen af kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb, er uændret i 2021 (2,8 %)
sammenlignet med 2017. Også andelen af mænd, der har været udsat for seksuelle over-
greb, er uændret i 2021 (0,8 %) sammenlignet med 2017 (0,6 %).
•
Andelen af kvinder, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, er uændret
i 2021 (6,2 %) i forhold til 2017 (5,9 %). Andelen af mænd, der har været udsat for uøn-
sket seksuel opmærksomhed er uændret i 2021 (2,4 %) sammenlignet med 2017 (2,5 %).
10
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
3 English summary
The aim of this report is to examine the prevalence and the trend of physical violence and sexual
abuse among women and men in Denmark. Further the prevalence of psychological violence is es-
timated. The results are based on self-reported data by women and men aged 16 years or older
from the Danish National Health Survey 2021 as well as from previous health surveys.
In total, 2.4% of women and 2.2% of men reported exposure to physical violence within the past
year, which for both women and men is a decrease since 2017. The groups at increased risk of
physical violence are young women and men, single women, homo-/bisexual women and men,
and men of foreign origin.
In total, 1.0% of women and 0.8% of men reported exposure to physical partner violence within the
past year. For women, this is a decrease since 2017. The groups at increased risk of physical part-
ner violence are homo-/bisexual women, men of foreign origin, and unemployed women.
In total, 11.2% of women and 9.4% of men reported exposure to psychological violence. Among
women and men, for 5.2% and 3.7%, respectively, the perpetrator was an intimate partner. The
groups at increased risk of psychological violence are young women and men, single women and
men, bisexual women and men, and men of foreign origin.
In total, 2.8% of women and 0.8% of men reported exposure to sexual abuse within the past year,
which is unchanged since 2017. Most of the sexual abuse was unpleasant sexual touching. The
prevalence of rape was 0.4% among women and less than 0.3% among men. The groups at in-
creased risk of sexual abuse are young women, single women and men, and homo- and bisexual
women and men.
In total, 6.2% of women and 2.4% of men reported unwanted sexual attention the past year, which
is unchanged since 2017. The groups at increased risk are young women, single women and men,
and bisexual women and men.
11
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
4 Indledning
Denne undersøgelse er gennemført på opdrag fra Ligestillingsafdelingen under Transportministe-
riet. Ligestillingsafdelingen har ønsket 1) at følge udviklingen af fysisk vold og seksuelle overgreb i
og uden for en nær relation over tid, samt 2) at kortlægge omfanget af psykisk vold og uønsket
seksuel opmærksomhed.
Undersøgelsen bygger på besvarelser fra spørgeskemaer fra et repræsentativt udsnit af den dan-
ske befolkning. Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har siden 2000 haft spørgsmål om voldsud-
sættelse med i den tilbagevendende nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY).
Undersøgelsen er således en opfølgning på de foregående rapporter om partnervold i 2004
(Helweg-Larsen, 2004) og 2007 (Helweg-Larsen & Frederiksen, 2007) samt rapporten om vold i
nære relationer fra 2012 (Helweg-Larsen, 2012) og rapporten om vold og seksuelle overgreb i
2018 (Deen et al, 2018). Som noget nyt er der i SUSY-undersøgelsen fra 2021 også inkluderet
spørgsmål om psykisk vold.
Årsagerne til vold er mange. Verdenssundhedsorganisationen WHO beskriver, hvordan årsagerne
til vold skal ses i et socialøkologisk perspektiv, hvor forebyggelsesindsatser må bygge på viden
om, hvordan såvel individuelle som kontekstuelle forhold bidrager til udsættelse for og udøvelse af
vold (Krug et al., 2002). Siden 2002 har skiftende regeringer udviklet flere nationale handlingspla-
ner med initiativer til forebyggelse og bekæmpelse af vold i en nær relation (se for eksempel
Minister for ligestilling, 2019). Set fra et folkesundhedsperspektiv er forskning centralt for at kunne
udvikle handlingsplaner og indsatser til primær, sekundær og tertiær forebyggelse (Krug et al.,
2002). Den primære forebyggelses sigte er at undgå, at volden opstår, mens den sekundære er
rettet mod støtte til voldsudsatte, og den tertiære har fokus på at forebygge gentagen voldsudsæt-
telse (Kirk et al., 2017).
Der er mange årsager til, at man fra undersøgelse til undersøgelse finder varierende forekomster
af vold, herunder partnervold. Nogle af disse årsager skyldes formuleringen af spørgsmål, stikprø-
vens sammensætning og svarpersonens tolkning af spørgsmålet. Derfor vil et eksakt tal på omfan-
get af vold og partnervold i samfundet aldrig kunne gives. Det værd at fremhæve, at de omfangs-
estimater, som præsenteres i nærværende rapport, er baseret på en række spørgsmål til konkrete
handlinger, som vi begrebsliggør som fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb og uønsket
seksuel opmærksomhed. Når vi spørger til konkrete handlinger er det baseret på spørgsmål udvik-
let af sociolog Murray A. Straus:
Conflict Tactics Scale
(Straus, 1979; Straus et al., 1996) og modi-
ficeret i det nordiske samarbejde Nordvold (Helweg-Larsen, 2012). Spørgsmål om uønsket seksuel
opmærksomhed er baseret på den svenske undersøgelse
Våld och Hälsa
(Heimer et al., 2014).
Det øgede fokus på psykisk vold og dens alvorlige konsekvenser har ført til, at der for første gang
spørges om forekomsten af psykisk vold i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne. Spørgsmå-
lene om psykisk vold er udviklet på SIF i samarbejde med Katrine Bindesbøl Holm Johansen, He-
lene Oldrup samt andre medarbejdere i
Lev Uden Vold,
og spørgsmålene er afprøvet på en række
voldsudsatte mænd og kvinder. Spørgsmålene er så vidt muligt formuleret således, at de spørger
til erfaringer med konkrete handlinger relateret til psykisk vold.
4.1 Formål
Undersøgelsen har til formål at kortlægge omfanget og udviklingen af fysisk vold, psykisk vold og
seksuelle overgreb mod kvinder og mænd på 16 år eller derover samt at undersøge erfaringer med
12
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
uønsket seksuel opmærksomhed. For at opfylde dette formål har vi arbejdet med besvarelsen af
følgende spørgsmål:
•
Hvad er omfanget af fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel op-
mærksomhed mod henholdsvis kvinder og mænd?
Hvad er relationen mellem den udsatte og udøver?
Hvad er sammenhængen mellem den udsattes og udøverens køn?
Hvad er sammenhængen mellem alder, seksuel orientering, samlivsstatus, uddannelse, etnisk
baggrund, erhvervstilknytning samt bopælsregion og udsættelse for vold og overgreb?
Hvilke sammenhænge er der mellem de nævnte overgreb og fysisk og mentalt helbred?
Hvordan er udviklingen i fysisk vold og seksuelle overgreb?
•
•
•
•
•
Spørgsmålene er besvaret på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen Sundheds- og sygelig-
hedsundersøgelsen 2021 (SUSY-2021) suppleret med data fra Sundheds- og sygelighedsunder-
søgelserne i 2005, 2010 og 2017, hvor data fra 2017 sammen med data fra 2021 er benyttet til at
belyse effekten af COVID-19 nedlukningen.
4.2 COVID-19 nedlukning
Da spørgsmålene handler om vold og overgreb inden for det seneste år, og besvarelserne er fore-
taget i foråret 2021, vil rapporteringsperioden være forår 2020-forår 2021 og falder dermed sam-
men med samfundets nedlukning i forbindelse med COVID-19-pandemien, der startede i marts
2020 og har været opretholdt i større eller mindre omfang i en stor del af perioden. Dette har haft
stor indflydelse på aktiviteten i samfundet (bl.a. hjemmearbejde, nedlukning af nattelivet, hjemsen-
delse af børn i pasningsinstitutioner og skoler) samt begrænsning af adgang til hjælpemuligheder
for voldsudsatte. Disse forhold forventes at have en betydelig indflydelse på voldsudsættelsen i
rapporteringsperioden, og derfor er resultaterne for 2021 hele tiden sammenstillet med tallene for
den forrige undersøgelse i 2017. En betydelig del af forskellen mellem disse undersøgelser kan
sandsynligvis tilskrives effekterne af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19pan-
demien, og dette vil blive diskuteret i et særligt afsnit (Afsnit 15.1).
4.3 Definition af vold
Der findes mange forskellige definitioner af vold, som betinger den viden, vi har om området i dag,
og den opfattelse, vi i samfundet har af, hvad der er vold (Krug, 2002; Johansen et al., 2016).
I 2014 tiltrådte Danmark Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod
kvinder og vold i hjemmet, i daglig tale kaldet
Istanbulkonventionen.
Konventionen har et kønsba-
seret fokus på vold og definerer vold mod kvinder som ”kønsbetinget
vold, som medfører, eller
som sandsynligvis medfører, fysisk, seksuel, psykisk eller økonomisk overlast eller lidelse for kvin-
der, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten
dette sker i den offentlige eller private sfærer”
(CoE, Istanbul, 11/05/2011).
13
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
I WHO er vold ligeledes defineret ud fra handlingernes konsekvenser. Til forskel fra Istanbulkon-
ventionen er det ikke køn, der betinger definitionen, men derimod handlingens intentionelle karak-
ter; “the
intentional use of physical force or power, threatened or actual, against oneself, another
person, or against a group or community, that either results in or has a high likelihood of resulting
in injury, death, psychological harm, maldevelopment, or deprivation”
(Krug et al., 2002: 5).
I Danmark har Socialstyrelsen hovedansvaret for udvikling, rådgivning og implementering af ind-
satser på voldsområdet, valgt at definere vold i nære relationer som ”en
handling eller trussel, der
– uanset formålet – kan krænke en anden persons integritet. Eller som skræmmer, smerter eller
skader personen – uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt
på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst hand-
ling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer”
(Stenager and Stevenson, 2013).
Fælles for disse tre definitioner af vold er, at der skal være tale om en handling eller trussel om
handling, og at denne skal have konsekvenser – eller sandsynligvis have konsekvenser. I Sund-
heds- og sygelighedsundersøgelsen er der spurgt til en række konkrete voldshandlinger. Trusler
om vold er inkluderet i et af spørgsmålene om psykisk vold. For kun at inkludere handlinger, der
forventes at have konsekvenser, er der i indledningen til spørgsmålene om de konkrete voldshand-
linger understreget, at der skal være tale om overgreb eller uønskede handlinger. Der er altså ikke
direkte spurgt til konsekvenser, men vi formoder at voldshandlinger, der opleves som overgreb el-
ler er uønskede handlinger på forskellig vis skader, smerter, skræmmer eller krænker personen.
Blandt andet for at belyse dette er sammenhængen mellem vold, overgreb og helbred undersøgt i
kapitel 14. Formuleringerne af spørgsmålene omkring fysisk vold og seksuelle overgreb har være
uændrede i undersøgelserne i 2005, 2010, 2017 og 2021 for at sikre sammenligneligheden over
tid.
14
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0015.png
5 Fysisk vold
I dette kapitel beskrives omfanget af fysisk vold mod kvinder og mænd. Afsnittet belyser fysisk vold
både i og uden for en nær relation og indeholder således en beskrivelse af fysisk vold begået af
enten en partner, et andet familiemedlem, en ven, en kollega eller en fremmed. Fysisk vold begået
af en partner er således en delmængde af den fysiske vold, der beskrives i dette kapitel, og bliver
yderligere beskrevet i næste kapitel om fysisk partnervold. Omfanget af fysisk vold belyses ud fra
den fysiske volds karakter, omfanget af gentagen fysisk vold og relation til voldsudøveren. Beskri-
velserne er opdelt på køn, hvor fysisk vold mod kvinder først beskrives og dernæst beskrives fysisk
vold mod mænd.
Fysisk vold er i denne rapport undersøgt ved besvarelser af spørgsmålene 1a-1d vist i boksen ne-
denfor (boks 1). Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én type fysisk vold.
Den voldsudsattes relation til udøveren er afdækket ved spørgsmålene 2a-2g (boks 2). Derudover
er respondenterne anmodet om at angive, om det var en mand eller kvinde, som udøvede den fysi-
ske vold. Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation til udøveren og
mere end ét køn, da der kan være tale om flere voldsudøvere.
Boks 1.
Spørgsmål vedrørende fysisk vold
1. Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere af følgende former for
fysiske overgreb?
a
Skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende
b
Sparket, slået med knyttet hånd eller genstand
c
Kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trappe eller lignende
d
Udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevåben
Boks 2.
Spørgsmål vedrørende relation til udøveren
2. Hvis ja til ét eller flere overgreb, hvem udsatte dig for overgrebet/overgrebene?
a
Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste
b
Tidligere ægtefælle/samlever/kæreste, mens forholdet bestod
c
Tidligere ægtefælle/samlever/kæreste, efter forholdet var brudt
d
Andet familiemedlem/slægtning
e
Ven/bekendt
f
Kollega/person på din arbejdsplads
g
En fremmed
Nedenstående tabeller omhandlende fysisk vold mod kvinder og mænd er baseret på 5.822 kvin-
delige svarpersoner og 4.495 mandlige svarpersoner, der har besvaret mindst ét af spørgsmålene
1a-1d omhandlende fysisk vold. Procentangivelser er vægtet (justeret) i forhold til skævheder i be-
svarelsesprocenter i forskellige befolkningsgrupper (jf. kapitel 16).
15
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0016.png
5.1 Omfanget af fysisk vold mod kvinder
Tabel 1 viser andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for fysisk vold inden for det
seneste år, blandt alle kvindelige svarpersoner, der har besvaret spørgsmål om fysisk vold. Til
sammenligning er vist andelen af kvinder udsat for fysisk vold fra den forrige undersøgelse i 2017.
Tabellen viser omfanget fordelt på karakteren af den fysiske vold. Nederst i tabellen ses procent-
andel kvinder, der har været udsat for ét eller flere tilfælde af fysisk vold uanset karakteren af vol-
den samt det skønnede antal voldsramte kvinder i Danmark. Det ses, at 2,4 % af kvinderne i 2021
har angivet at have været udsat for ét eller flere tilfælde af fysisk vold inden for det seneste år.
Dette svarer til ca. 59.000 kvinder i Danmark. Dette er færre end i 2017, hvor 3,7 % angav at have
været udsat for fysisk vold.
Tabel 1.
Andel kvinder udsat for fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på karakteren af den
fysiske vold (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Den fysiske volds karakter*
2021
2017
Skub, slag med flad hånd
2,1 %
3,2 %
Spark, slag med knytnæve eller genstand
0,7 %
1,2 %
Kastet ind i væg, møbler eller ned ad trappe
0,5 %
0,9 %
Kvælning eller angreb med våben
0,5 %
0,5 %
Fysisk vold i alt
2,4 %
3,7 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(2,0-2,9 %)
(3,3-4,2 %)
Antal voldsramte kvinder i Danmark
59.000
89.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(49.000-71.000)
(77.000-101.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere former for fysisk vold. I alt var 113 af de adspurgte kvinder
udsat for fysisk vold i 2021. Der er derfor en betydelig usikkerhed på de angivne procentandele.
Gentagen fysisk vold mod kvinder
Tabel 2 viser omfanget af kvinder, der har oplevet gentagen fysisk vold, fordelt på antallet af volds-
episoder inden for det seneste år. Blandt kvinder udsat for fysisk vold har flertallet oplevet vold
mere end én gang inden for det seneste år, og hver femte har oplevet fysisk vold mere end ti
gange inden for det seneste år.
Tabel 2.
Antal gange den fysiske vold er oplevet blandt kvinder (procent). 2021 og til
sammenligning 2017.
Antal gange
2021
2017
1 gang
0,6 %
1,2 %
2-4 gange
0,7 %
1,2 %
5-10 gange
0,3 %
0,8 %
>10 gange
0,5 %
0,4 %
Uoplyst antal gange
0,4 %
0,2 %
Fysisk vold i alt
2,4 %
3,7 %
Relation til udøveren blandt kvinder udsat for fysisk
vold
Tabel 3 viser andelen af voldsudsatte kvinder blandt alle kvindelige svarpersoner, fordelt på kvin-
dens relation til udøveren. Af tabellen fremgår det, at godt 40 % af voldsudsatte kvinder har været
16
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0017.png
udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner. For hver fjerde af de voldudsatte er
det fysisk vold fra en person på arbejdet, for eksempel en kollega, kunde eller patient. Nogenlunde
samme andel er udsat for fysisk vold fra henholdsvis et familiemedlem, en ven/bekendt eller en
fremmed.
Tabel 3.
Andel kvinder udsat for fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på kvindens relation
til voldsudøveren (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Voldsudøverens relation*
2021
2017
Nuværende eller tidligere partner
Andet familiemedlem
Ven/bekendt
Kollega/person på arbejdet
En fremmed
Fysisk vold i alt
1,0 %
0,5 %
0,6 %
0,6 %
0,6 %
2,4 %
1,6 %
0,4 %
0,4 %
1,0 %
0,7 %
3,7 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation. I alt 106 af de 113 kvinder udsat for fysisk vold i 2021 har
angivet mindst én relation til udøveren.
Tabel 4 viser andelen af kvinder, der har oplevet fysisk vold fordelt på relationen til udøveren samt
udøverens køn. Tabellen viser, at på nær vold fra familiemedlemmer er det oftest en mand, som
udøver den fysiske vold. Den mest udbredte voldsudøver er en mandlig partner. Bemærk, at sum-
men af mænd og kvinder er mere end 100 %, da man kan være udsat for vold fra flere personer.
Tabel 4.
Fordeling af kvindens relation til voldsudøveren samt udøverens køn (procent), blandt kvinder udsat
for fysisk vold. 2021.
Voldsudøverens relation*
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
-
43 %
Andet familiemedlem
12 %
13 %
Ven/bekendt
-
20 %
Kollega/person på arbejdet
11 %
23 %
En fremmed
-
25 %
Samlet uanset relationen
30 %
88 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive flere relationer og køn. Tabellen er baseret på de 113 kvinder, der er udsat for fysisk
vold i 2021. ”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Fysisk vold mod kvinder og sociodemografiske faktorer
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem sociodemografiske faktorer og fysisk vold mod kvin-
der. I Tabel 5 er procentandel kvinder, der har angivet at være udsat for fysisk vold, fordelt på en
række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med tilhørende 95 %
sikkerhedsgrænser; se kapitel 16 for forklaring. Det ses, at forekomsten af fysisk vold mod kvinder
er højest blandt unge kvinder mellem 16 og 24 år, og at forekomsten derefter falder med alderen.
Enlige kvinder (dvs. ugifte og ikke-samboende) er dobbelt så ofte udsat for fysisk vold som gifte
/samlevende kvinder. Hvad angår seksuel orientering, ses det, at en større andel blandt homo- og
biseksuelle kvinder har været udsat for fysisk vold end blandt heteroseksuelle kvinder. Homosek-
suelle og biseksuelle kvinder er slået sammen i denne og flere af de følgende tabeller, da antallet
af voldsudsatte er så lille, at usikkerheden er for stor for grupperne hver for sig.
17
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0018.png
Tabel 5.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk vold mod kvinder. 2021.
Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
6,8
8,4
1,0
564
25-34 år
3,2
6,1
0,5 (0,3-0,8)
610
35-50 år
3,0
4,5
0,4 (0,3-0,7)
1.189
≥51
år
0,9
1,4
0,1 (0,1-0,2)
3.459
Samlivsstatus
Gift/samlevende
1,6
3,4
1,0
3.813
Enlig
3,6
4,3
1,9 (1,3-2,9)
2.009
Etnisk baggrund
Dansk
2,2
3,4
1,0
5.392
Andet
3,9
5,9
1,6 (1,0-2,4)
430
Region
4,4
Hovedstaden
3,3
1,0
1.775
4,1
Sjælland
2,8
1,0 (0,6-1,7)
829
2,5
Syddanmark
2,7
0,9 (0,6-1,5)
1.336
3,9
Midtjylland
1,2
0,4 (0,2-0,7)
1.345
Nordjylland
2
-
3,3
-
537
Seksuel orientering
3,7
Heteroseksuel
2,1
1,0
5.260
Homo-/biseksuel
3
7,1
8,0
2,9 (1,8-4,8)
318
Uddannelse
3,1
Kort uddannelse
1,7
1,2 (0,5-2,6)
2.876
Længere uddannelse
2,0
3,8
1,0
2.420
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
4
2,0
1,9
4,6
1,6
1,0
1,2 (0,7-1,8)
2.738
2.577
OR er justeret for alder.
For få personer til analyse.
3
Grupperne er slået sammen på grund af få personer.
4
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
3
18
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0019.png
5.2 Omfanget af fysisk vold mod mænd
Tabel 6 viser andelen af mænd, der har angivet at have været udsat for fysisk vold inden for det
seneste år. Tabellen viser omfanget fordelt på karakteren af den fysiske vold. Nederst vises pro-
centandel samt antallet af mænd, der har været udsat for én eller flere former for fysisk vold. Det
ses, at 2,2 % af mænd har angivet at have været udsat for fysisk vold inden for det seneste år.
Dette svarer til ca. 51.000 mænd i Danmark. Andelen er lavere end i 2017 (4,0 %). Der er ikke tegn
på ændring i grovheden af volden.
Tabel 6.
Andel mænd udsat for fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på karakteren af den
fysiske vold (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Den fysiske volds karakter*
2021
2017
Skub, slag med flad hånd
Spark, slag med knytnæve eller genstand
Kastet ind i væg, møbler eller ned ad trappe
Kvælning eller angreb med våben
Fysisk vold i alt
(95 % sikkerhedsinterval)
Antal mænd i Danmark
(95 % sikkerhedsinterval)
1,7 %
0,9 %
0,3 %
0,4 %
2,2 %
(1,7-2,8 %)
51.000
(39.000- 66.000)
3,1 %
1,7 %
0,5 %
0,6 %
4,0 %
(3,5-4,6 %)
94.000
(80.000-108.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere forskellige typer af fysisk vold. I alt 63 af de adspurgte mænd har været udsat
for fysisk vold i 2021. Der er derfor en betydelig usikkerhed på de angivne procentandele.
Gentagen fysisk vold mod mænd
Tabel 7 viser omfanget af mænd, der har oplevet gentagen fysisk vold, fordelt på antallet af volds-
episoder. Det fremgår, at flertallet af mænd udsat for fysisk vold har oplevet volden mere end én
gang inden for det seneste år.
Tabel 7.
Antal gange den fysisk vold er oplevet blandt mænd (procent). 2021 og til
sammenligning 2017.
Antal gange
2021
1 gang
0,7 %
2-4 gange
0,6 %
5-10 gange
0,4 %
>10 gange
Uoplyst antal gange
Fysisk vold i alt
0,3 %
0,2 %
2,2 %
2017
1,3 %
1,6 %
0,7 %
0,3 %
-
4,0 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Voldsudsatte mænds relation til voldsudøveren
Tabel 8 viser andelen af voldsudsatte mænd blandt alle mandlige svarpersoner, fordelt på man-
dens relation til udøveren. Af tabellen fremgår det, at det oftest er en fremmed, der udøver den fy-
siske vold. Næsten lige så mange var i 2021 udsat for vold fra en nuværende eller tidligere partner,
og lidt færre var udsat for vold fra en ven eller en bekendt. Andelen af vold fra fremmede og ar-
bejdsrelateret vold er halveret i 2021 sammenlignet med 2017.
19
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0020.png
Tabel 8.
Andel mænd udsat for fysisk vold inden for det seneste år, fordelt på mandens relation til
voldsudøveren (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Voldsudøverens relation
2021
2017
Nuværende eller tidligere partner
0,8 %
0,8 %
Andet familiemedlem
0,4 %
0,3 %
Ven/bekendt
0,7 %
0,7 %
Kollega/person på arbejdet
0,4 %
0,8 %
Fremmed
0,9 %
2,0 %
Fysisk vold i alt
2,2 %
4,0 %
Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation. I alt 59 af de 63 mænd udsat for fysisk vold i 2021 har
angivet mindst én relation til udøveren.
Tabel 9 viser andelen af mænd, der har oplevet fysisk vold, fordelt på relation til udøveren samt
udøverens køn. Her ses det, at mænd hyppigst er udsat for fysisk vold fra en fremmed mand. Part-
nervold er derimod oftest udøvet af en kvinde. Bemærk, at summen af kvinder og mænd er mere
end 100 %, da man kan være udsat for vold fra flere personer.
Tabel 9.
Fordeling af mandens relation til voldsudøveren samt udøverens køn blandt de mænd,
der er udsat for fysisk vold (procent). 2021.
Voldsudøverens relation*
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
37 %
-
Andet familiemedlem
-
17 %
Ven/bekendt
-
27 %
Kollega/person på arbejdet
-
-
Fremmed
-
42 %
Samlet uanset relationen
47 %
69 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive flere relationer og køn. Tabellen er baseret på de 63 mænd, der var udsat
for fysisk vold i 2021. ”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Fysisk vold mod mænd og sociodemografiske faktorer
I dette afsnit belyses sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk vold mod
mænd. I Tabel 10 er andelen af mænd, der har angivet at have været udsat for fysisk vold, fordelt
på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med tilhørende
95 % sikkerhedsgrænser. Af tabellen fremgår det, at der er signifikant forskel mellem aldersgrup-
perne, med højest forekomst af fysisk vold mod yngre mænd mellem 16 og 34 år og derefter en
faldende forekomst med alderen. Der ses en højere forekomst af fysisk vold mod mænd med an-
den vestlig eller ikke-vestlig baggrund end blandt mænd med dansk baggrund. Der er en højere
forekomst af fysisk vold mod homo-/biseksuelle mænd sammenlignet med heteroseksuelle mænd.
Mænd uden beskæftigelse er oftere udsat for fysisk vold end beskæftigede mænd.
20
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0021.png
Tabel 10.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk vold mod mænd i 2021.
Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
5,0
11,4
1,0
370
25-34 år
6,0
8,1
1,2 (0,8-2,0)
335
35-50 år
2,2
3,9
0,4 (0,2-0,8)
835
≥51 år
0,4
0,9
0,1 (0,0-0,2)
2.955
Samlivsstatus
Gift/samlevende
1,6
2,5
1,0
3.307
Enlig
3,3
7,3
1,3 (0,9-2,1)
1.188
Etnisk baggrund
Dansk
1,9
3,9
1,0
4.215
Andet
4,6
5,1
1,9 (1,2-3,1)
280
Region
4,8
Hovedstaden
2,3
1,0
1.297
2,2
Sjælland
2,2
1,2 (0,6-2,2)
680
4,2
Syddanmark
2,5
1,2 (0,7-2,1)
1.003
3,9
Midtjylland
1,9
0,9 (0,5-1,5)
1.043
Nordjylland
1,8
4,1
0,9 (0,4-1,8)
472
Seksuel orientering
4,1
Heteroseksuel
2,0
1,0
4.186
Homo-/biseksuel
2
6,3
4,9
2,8 (1,6-5,1)
198
Uddannelse
3,1
Kort uddannelse
1,6
1,3 (0,8-2,1)
2.630
Længere uddannelse
2,0
3,6
1,0
1.511
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
3
2,1
1,5
3,7
2,1
1,0
2,4 (1,4-4,1)
2.106
2.087
OR er justeret for alder.
Grupperne er slået sammen på grund af få personer.
3
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
2
21
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0022.png
6 Fysisk partnervold
Dette kapitel omhandler fysisk partnervold. I undersøgelsen er dette defineret ved, at man har an-
givet at have været udsat for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner (ægtefælle, samle-
ver eller kæreste), mens forholdet bestod, eller efter at det var afsluttet. Fysisk partnervold er såle-
des en delmængde af den samlede fysiske vold, der blev beskrevet i ovenstående afsnit. Beskri-
velserne er opdelt på køn, således at fysisk partnervold mod kvinder beskrives først og dernæst
fysisk partnervold mod mænd.
6.1 Omfanget af fysisk partnervold mod
kvinder
Tabel 11 viser andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for fysisk vold begået af en
nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år, samt det skønnede antal i Danmark. Ta-
bellen viser omfanget fordelt på karakteren af den fysiske partnervold. Det ses, at 1,0 % af kvin-
derne har angivet at have været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år, svarende til
ca. 24.000 kvinder i Danmark. Dette er lavere end i 2017 (1,6 % svarende til 38.000 kvinder). Der
er ingen statistisk sikker ændring i grovheden af den fysiske partnervold mod kvinder fra 2017 til
2021.
Tabel 11.
Andel kvinder udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år (procent), fordelt på
karakteren af partnervolden. 2021 og til sammenligning 2017.
Partnervoldens karakter
Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere former for fysisk vold. I alt var 44 af de adspurgte kvinder udsat for
fysisk partnervold i 2021. Der er derfor en betydelig usikkerhed forbundet med de angivne procentandele.
Skub/slag med flad hånd
Spark/slag med knytnæve eller genstand
Kastet ind i væg, møbler eller trappe
Kvælning eller angreb med våben
Fysisk partnervold, samlet
(95 % sikkerhedsinterval)
Antal kvinder i Danmark
(95 % sikkerhedsinterval)
0,9 %
0,2 %
0,4 %
0,2 %
1,0 %
(0,7-1,3) %
24.000
(17.000-32.000)
2021
2017
1,4 %
0,5 %
0,7 %
0,3 %
1,6 %
(1,3-2,0) %
38.000
(30.000-47.000)
Gentagen fysisk partnervold mod kvinder
Tabel 12 viser omfanget af kvinder, som har oplevet fysisk partnervold, fordelt på antallet af volds-
episoder. Af tabellen fremgår det, at de fleste kvinder, der har været udsat for fysisk partnervold,
har været udsat for det mere end én gang inden for det seneste år. Næsten hver tredje partner-
voldsudsatte kvinde har oplevet fysisk partnervold mere end ti gange inden for det seneste år.
22
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0023.png
Tabel 12.
Antal gange, partnervolden er oplevet blandt kvinder (procent). 2021 og til
sammenligning 2017.
Antal gange
2021
2017
1 gang
0,2 %
0,5 %
2-4 gange
0,3 %
0,5 %
5-10 gange
-
0,4 %
>10 gange
0,3 %
0,2 %
Uoplyst antal gange
-
-
Fysisk partnervold, samlet
1,0 %
1,6 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Fordelingen af nuværende og tidligere partnere
Tabel 13 viser andelen af partnervoldsudsatte kvinder blandt alle kvindelige svarpersoner, fordelt
på nuværende og tidligere partnere. Af tabellen fremgår det, at de fleste voldsramte kvinder er
sammen med udøveren, når volden udøves. En mindre andel af kvinderne udsættes for fysisk vold
efter at have brudt med partneren.
Blandt kvinder udsat for fysisk partnervold angiver 97 % at være udsat fra en mand, og 8 % angi-
ver at have været udsat fra en kvinde. Summen af mænd og kvinder er mere end 100 %, da man
kan være udsat for vold fra flere partnere.
Tabel 13.
Andel kvinder udsat for fysisk partnervold (procent), fordelt på nuværende og tidligere
partnere. 2021 og til sammenligning 2017.
Voldsudøverens relation
2021
2017
Nuværende partner
Tidligere partner, mens forhold bestod
Tidligere partner, efter forhold var brudt
Alle partnere (nuværende og tidligere)
0,6 %
0,4 %
0,3 %
1,0 %
1,1 %
0,6 %
0,3 %
1,6 %
Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation til udøveren.
Fysisk partnervold mod kvinder og sociodemografiske
faktorer
I nedenstående afsnit beskrives sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk part-
nervold mod kvinder. I Tabel 14 er andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for fy-
sisk partnervold, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds rati-
oer (OR) med tilhørende 95 % sikkerhedsintervaller. Det fremgår, at forekomsten af fysisk partner-
vold mod kvinder er højest for gruppen af kvinder mellem 16 år og 50 år, hvorefter den falder for
kvinder over 50 år. Der er ikke fundet forskel i forekomsten af fysisk partnervold, når man sammen-
ligner gifte/samlevende med enlige kvinder. Hvad angår seksuel orientering, ses det, at homo- og
biseksuelle kvinder langt oftere er udsat for fysisk partnervold end heteroseksuelle kvinder. Kvinder
uden beskæftigelse er oftere udsat for partnervold end kvinder i beskæftigelse.
23
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0024.png
Tabel 14.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk partnervold mod kvinder.
Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
2,0
3,2
1,0
564
25-34 år
1,9
2,9
0,9 (0,4-2,0)
610
35-50 år
1,0
2,4
0,5 (0,2-1,1)
1.189
≥51 år
0,5
0,3
0,2 (0,1-0,5)
3.459
Samlivsstatus
Gift/samlevende
0,9
1,6
1,0
3.813
Enlig
1,1
1,5
1,1 (0,6-2,1)
2.009
Etnisk baggrund
Dansk
0,9
1,4
1,0
5.392
Andet
1,6
2,7
1,5 (0,8-3,0)
430
Region
2,1
Hovedstaden
1,8
1,0
1.775
1,3
Sjælland
1,0
0,7 (0,3-1,5)
829
1,0
Syddanmark
0,8
0,5 (0,2-1,0)
1.336
2
1,7
Midtjylland
0,4
-
1.345
Nordjylland
2
0,0
1,6
-
537
Seksuel orientering
1,5
Heteroseksuel
0,9
1,0
5.260
Homo-/biseksuel
3
3,6
3,8
4,0 (2,0-8,0)
318
Uddannelse
1,5
Kort uddannelse
0,8
1,1 (0,6-2,1)
2.876
Længere uddannelse
1,0
1,5
1,0
2.420
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
4
0,7
1,2
1,8
1,2
1,0
3,7 (1,9-7,4)
2.738
2.577
OR er justeret for alder.
For få personer til analyse.
3
Grupperne er slået sammen på grund af få personer.
4
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
3
24
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0025.png
6.2 Omfanget af fysisk partnervold mod
mænd
Tabel 15 viser andelen af mænd, der har angivet at have været udsat for fysisk vold udøvet af en
nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år, samt det skønnede antal i Danmark. Ta-
bellen viser omfanget fordelt på karakteren af den fysiske partnervold. Af tabellen ses det, at 0,8 %
mænd har angivet at have været udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år. Der er ingen
statistisk sikker ændring i grovheden af den fysiske partnervold mod mænd fra 2017 til 2021.
Tabel 15.
Andel mænd udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år, fordelt på karakteren af
den fysiske partnervold (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Partnervoldens karakter*
2021
2017
Skub/slag med flad hånd
Spark/slag med knytnæve eller genstand
Kastet ind i væg, møbler eller trappe
Kvælning eller angreb med våben
Fysisk partnervold i alt
(95 % sikkerhedsinterval)
Antal mænd i Danmark
(95 % sikkerhedsinterval)
0,7 %
0,3 %
-
-
0,8 %
(0,5-1,2 %)
20.000
(13.000-29.000)
0,7 %
0,5 %
-
-
0,8 %
(0,6-1,1 %)
19.000
(14.000-26.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere forskellige typer af fysisk partnervold. I alt 26 af de adspurgte
mænd er udsat for fysisk partnervold i 2021. Der er derfor en betydelig usikkerhed forbundet med de angivne procentan-
dele. ”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Gentagen fysisk partnervold mod mænd
Flertallet af mænd (75 %), der oplever fysisk partnervold, oplever det gentagne gange. Antallet af
voldsudsatte mænd er dog så lavt, at fordelingen på antal gange ikke præsenteres i en tabel. Der
er ingen statistisk sikker ændring i hyppigheden af fysisk partnervold mod mænd fra 2017 til 2021.
Fordelingen af nuværende eller tidligere partner
Tabel 16 viser andelen af partnervoldsudsatte mænd, fordelt på nuværende og tidligere partnere.
Af tabellen fremgår det, at langt de fleste mænd er udsat for fysisk partnervold, mens de stadig er i
et parforhold med udøveren.
Blandt mænd udsat for fysisk partnervold angiver 91 % at have været udsat for vold fra en kvinde,
og 21 % angiver at have været udsat for vold fra en mand. Summen af kvinder og mænd er mere
end 100 %, da man kan være udsat for vold fra flere partnere.
Tabel 16.
Andel mænd udsat for fysisk partnervold, fordelt på nuværende og tidligere partnere
(procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Voldsudøverens relation*
2021
2017
Nuværende partner
Tidligere partner, mens forhold bestod
Tidligere partner, efter forhold var brudt
Alle partnere (nuværende og tidligere)
0,7 %
0,3 %
-
0,8 %
0,6 %
0,3 %
0,3 %
0,8 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation til udøveren.
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
25
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0026.png
Fysisk partnervold mod mænd og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit beskrives sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og udsættelse for fysisk
partnervold mod mænd. Forekomsten falder med alderen. Særligt mænd med ikke-dansk bag-
grund er udsat. På grund af det lave antal udsatte er der en stor usikkerhed forbundet med disse
resultater.
Tabel 17.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og fysisk partnervold mod mænd.
Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
1,6
16-24 år
1,7
1,0
370
1,8
25-34 år
2,4
1,5 (0,7-3,2)
335
1,0
35-50 år
0,9
0,6 (0,2-1,4)
835
≥51 år
3
0,2
0,2
-
2.955
Samlivsstatus
0,7
Gift/samlevende
0,8
1,0
3.307
Enlig
0,9
1,1
0,6 (0,3-1,3)
1.188
Etnisk baggrund
0,8
Dansk
0,7
1,0
4.215
Andet
2,0
1,1
2,1 (1,0-4,3)
280
Region
Hovedstaden
1,0
1,1
1,0
1.297
Sjælland
2
0,3
0,5
-
680
1,3
0,9
1,4 (0,7-3,0)
1.003
Syddanmark
0,8
0,6
0,9 (0,4-1,9)
1.043
Midtjylland
2
Nordjylland
0,2
0,6
-
472
Seksuel orientering
Heteroseksuel
0,9
0,8
1,0
4.186
Homo-/biseksuel
3
0,6
1,8
-
198
Uddannelse
0,6
0,7
1,1 (0,5-2,4)
2.630
Kort uddannelse
Længere uddannelse
0,8
0,9
1,0
1.511
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
4
0,9
0,5
0,9
0,5
1,0
1,8 (0,8-4,2)
2.106
2.087
OR er justeret for alder.
For få personer til analyse.
3
For få personer til analyse, selv når grupperne er slået sammen.
4
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
2
26
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0027.png
7 Psykisk vold
I dette kapitel beskrives omfanget af psykisk vold mod kvinder og mænd. Afsnittet belyser psykisk
vold både i og uden for en nær relation og indeholder således en beskrivelse af psykisk vold be-
gået af enten en partner, et andet familiemedlem, en ven, en kollega eller en fremmed. Psykisk
vold begået af en partner er således en delmængde af den psykiske vold, der beskrives i dette af-
snit, og bliver yderligere beskrevet i næste afsnit om psykisk partnervold. Afsnittene belyser omfan-
get af psykisk vold ud fra den psykiske volds karakter, omfanget af gentagen psykisk vold og rela-
tion til voldsudøveren.
Spørgsmålene vedrørende psykisk vold er udviklet i samarbejde med
Lev Uden Vold
og har til for-
mål at belyse psykisk vold ud fra den socialfaglige definition af psykisk vold i nære relationer (Lev
Uden Vold,
2018):
”Psykisk vold i nære relationer er gentagne handlinger, som nedgør, ydmyger, krænker,
manipulerer, truer eller isolerer. Handlingerne kan ske i affekt eller være planlagte og have til
formål at kontrollere eller begrænse den voldsudsattes livsudfoldelse.”
Definitionen er udfoldet i nedenstående fem spørgsmål som vist i boks 3, som dækker følgende
former for psykisk vold:
•
•
•
•
•
Nedgørende, ydmygende og krænkende behandling
Trusler
Følelsesmæssig manipulation
Isolation
Forskellige kontrolstrategier
De enkelte underspørgsmål er afprøvet på en række kvindelige og mandlige personer, der har eller
ikke har oplevet psykisk vold, og tilpasset efter deres tilbagemeldinger og i dialog med andre for-
skere samt
Lev Uden Vold.
Det skal dog understreges, at psykisk vold ofte er så diffust, at det er
svært at formulere spørgsmål, der rammer de voldsudsattes oplevelser præcist. Med de fem
spørgsmål er det dog vores formodning, at personer, der oplever psykisk vold, vil svare bekræf-
tende på mindst et af spørgsmålene.
En særlig udfordring er, at psykisk vold ikke er den enkelte handling, men mønsteret i handlingerne
over tid. Der er derfor spurgt til, om handlingerne er forekommet gentagne gange det seneste år,
og de, der kun angiver en enkelt gang, er defineret som ikke udsat for psykisk vold.
Desuden er der flere alvorlighedsgrader af psykisk vold fra de usunde relationer over den social-
faglige definition af psykiske vold til den psykiske vold defineret i straffeloven. Det er denne under-
søgelses formål af afdække omfanget svarende til den socialfaglige definition, men det skal under-
streges, at grænserne mellem de forskellige alvorlighedsgrader er flydende, og de rapporterede
antal udsatte skal derfor vurderes med stor forsigtighed.
Psykisk vold er i denne rapport undersøgt ved besvarelser af spørgsmålene vist i boks 3 nedenfor.
Der skal desuden for hver form for psykisk vold angives antallet af gange, den er forekommet in-
den for det seneste år.
27
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0028.png
Den voldsudsattes relation til udøveren er afdækket ved de samme spørgsmål som for den fysiske
vold, spørgsmålene 2a-2g i boks 2. Derudover er respondenterne anmodet om at angive, om det
var en mand eller kvinde, som udøvede den psykiske vold. Respondenterne har haft mulighed for
at angive mere end én relation til udøveren og mere end ét køn, da der kan være tale om flere
voldsudøvere.
Boks 3.
Spørgsmål vedrørende psykisk vold.
3. Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere former for nedenstående uønskede
handlinger:
a
Har en person gentagne gange talt nedværdigende til dig, ydmyget dig, latterliggjort dig, kritiseret dig
urimeligt eller kaldt dig øgenavne?
b
Har en person gentagne gange truet dig eller en af dine nærmeste med vold eller andet?
c
Har en person gentagne gange fået dig til at blive usikker på din egen opfattelse af, hvad der er vir-
keligt, forsøgt at overbevise dig om, at du ikke er rigtig klog eller sagt, at hans/hendes problemer er
din skyld?
d
Har en person gentagne gange forhindret dig i at være sammen med dine børn, familie eller venner,
i at gå på arbejde eller uddannelse eller i at færdes, som du har lyst?
e
Har en person gentagne gange kontrolleret eller overvåget, hvor du er, hvem du er sammen med,
eller hvem du skriver med?
Svarene på disse fem spørgsmål er i de følgende tabeller refereret som ”Nedværdiget”, ”Truet”,
”Manipuleret”, ”Isoleret” og ”Kontrolleret”.
Nedenstående tabeller omhandlende psykisk vold mod kvinder og mænd er baseret på 5.758 kvin-
delige svarpersoner og 4.455 mandlige svarpersoner, der har besvaret mindst ét af spørgsmålene
3a-3e (boks 3) omhandlende psykisk vold.
7.1 Omfanget af psykisk vold mod kvinder
og mænd
Tabel 18 viser andelen af kvinder og mænd, der har angivet at have været udsat for psykisk vold
inden for det seneste år. Tabellen viser omfanget fordelt på karakteren af den psykiske vold. Ne-
derst i tabellen ses den procentandel, der har været udsat for psykisk vold uanset formen, samt det
skønnede antal i Danmark. Det ses, at 11,2 % af kvinder og 9,4 % af mænd har angivet at have
været udsat for psykisk vold inden for det seneste år. Dette svarer til ca. 242.000 kvinder og ca.
194.000 mænd.
Tabel 18.
Andel kvinder og mænd udsat for psykisk vold inden for det seneste år, fordelt på
karakteren af den psykiske vold (procent). 2021.
Den psykiske volds karakter*
Kvinder
Mænd
Nedværdiget
7,4 %
6,7 %
Truet
1,4 %
1,2 %
Manipuleret
7,4 %
4,3 %
Isoleret
1,4 %
1,5 %
Kontrolleret
2,4 %
2,0 %
Psykisk vold i alt
11,2 %
9,4 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(10,3-12,1 %)
(8,5-10,4 %)
Antal i Danmark
242.000
194.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(223.000- 262.000)
(175.000-215.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere forskellige typer af psykisk vold. I alt 564 af de adspurgte kinder
og 338 af de adspurgte mænd var udsat for psykisk vold i 2021.
28
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0029.png
Tabel 19 viser omfanget af kvinder og mænd, der har oplevet psykisk vold, fordelt på antallet af
handlinger inden for det seneste år. Det fremgår, at mere end hver tredje af de voldsudsatte kvin-
der og mænd har oplevet mere end ti voldshandlinger indenfor det seneste år. Når det fremgår, at
ingen har været udsat for psykisk vold en enkelt gang, skyldes det, at kun gentagne voldshandlin-
ger klassificeres som psykisk vold.
Tabel 19.
Antal gange den psykisk vold er oplevet af kvinder og mænd (procent). 2021.
Antal gange
Kvinder
Mænd
2-4 gange
2,5 %
1,9 %
5-10 gange
2,9 %
2,6 %
>10 gange
4,0 %
3,8 %
Uoplyst antal gange
1,8 %
1,1 %
Psykisk vold i alt
11,2 %
9,4 %
Relation til udøveren blandt kvinder og mænd udsat for
psykisk vold
Tabel 20 viser andelen af kvinder og mænd udsat for psykisk vold, fordelt på relationen til udøve-
ren. Af tabellen fremgår det, at for næsten halvdelen af kvinderne udsat for psykisk vold er udøve-
ren en nuværende eller tidligere partner. For mændene udsat for psykisk vold er andelen, hvor
udøveren er en nuværende eller tidligere partner godt en tredjedel. For mænd er det næsten lige
så hyppigt en person på arbejdet, for eksempel en kollega, kunde eller en patient.
Tabel 20.
Andel kvinder og mænd udsat for psykisk vold inden for det seneste år, fordelt på relation
til voldsudøveren (procent). 2021.
Voldsudøverens relation*
Kvinder
Mænd
Nuværende partner
Tidligere partner
Tidligere partner efter brud
Nuværende/tidligere partner i alt
Andet familiemedlem
Ven/bekendt
Kollega/person på arbejdet
Fremmed
Psykisk vold i alt
3,2 %
1,9 %
1,5 %
5,2 %
2,7 %
2,4 %
2,3 %
1,0 %
11,2 %
2,5 %
1,0 %
1,0 %
3,7 %
1,5 %
2,0 %
2,9 %
1,6 %
9,4 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation til udøveren. Af de 564 kvinder har 526 angivet mindst
én relation, og af de 338 mænd har 314 angivet mindst én relation.
Tabel 21 viser kvinderne, der har oplevet psykisk vold, fordelt på relation til udøveren samt udøve-
rens køn. Tabellen viser, at det oftest er en mand, som udøver den psykiske vold. Den mest ud-
bredte voldsudøver er en mandlig partner. I familierelationer og i arbejdsmæssig sammenhæng er
der lige mange kvindelige og mandlige udøvere. Summen af kvinder og mænd er mere end 100 %,
da man kan være udsat for psykisk vold fra flere personer.
29
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0030.png
Tabel 21.
Fordeling af kvindens relation til voldsudøveren samt udøverens køn blandt de kvinder,
der er udsat for psykisk vold (procent). 2021.
Voldsudøverens relation* for kvinder
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
2%
45 %
Andet familiemedlem
14 %
13 %
Ven/bekendt
9%
16 %
Kollega/person på arbejdet
12 %
11 %
Fremmed
4%
7%
Samlet uanset relationen
33 %
77 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation og mere end ét køn. Tabellen er baseret på svarene
fra de 564 kvinder, der var udsat for psykisk vold.
Tabel 22 viser mændene, der har oplevet psykisk vold, fordelt på relation til udøveren samt udøve-
rens køn. Tabellen viser, at det lidt oftere er en mand end en kvinde, som udøver den psykiske
vold mod mænd. Den mest udbredte voldsudøver er en kvindelig partner. I familierelationer er der
lige mange kvindelige og mandlige udøvere, mens det i arbejdsmæssig sammenhæng oftest er en
mand, der er udøveren.
Tabel 22.
Fordeling af mandens relation til voldsudøveren samt udøverens køn blandt de mænd,
der er udsat for psykisk vold (procent). 2021.
Voldsudøverens relation* for mænd
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
37 %
3%
Andet familiemedlem
9%
10 %
Ven/bekendt
8%
17 %
Kollega/person på arbejdet
6%
28 %
En fremmed
5%
16 %
Samlet uanset relationen
51 %
57 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation og mere end ét køn. Tabellen er baseret på svarene
fra de 338 mænd, der var udsat for psykisk vold.
30
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0031.png
Psykisk vold mod kvinder og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit belyses sammenhængen mellem sociodemografiske faktorer og psykisk vold mod
kvinder. I Tabel 23 er procentandel kvinder, der har angivet at være udsat for psykisk vold, fordelt
på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med tilhørende
95 % sikkerhedsgrænser. Det ses, at forekomsten af psykisk vold mod kvinder er højest blandt
unge kvinder mellem 16 år og 24 år, og at forekomsten derefter falder med alderen. Der ses en hø-
jere forekomst blandt enlige kvinder i forhold til gifte/samlevende kvinder. Der er en større fore-
komst blandt biseksuelle kvinder end blandt heteroseksuelle kvinder.
Tabel 23.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk vold mod kvinder. 2021
.
Sociodemografisk
Procent
OR
1
Antal
faktor
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
25,6
1,0
563
25-34 år
12,7
0,4 (0,3-0,6)
610
35-50 år
13,4
0,5 (0,4-0,6)
1.186
≥51 år
6,3
0,2 (0,2-0,3)
3.399
Samlivsstatus
Gift/samlevende
8,6
1,0
3.778
Enlig
15,0
1,6 (1,3-2,0)
1.980
Etnisk baggrund
Dansk
10,9
1,0
5.331
Andet
12,8
1,1 (0,8-1,3)
427
Region
Hovedstaden
12,3
1,0
1.762
Sjælland
11,0
1,0 (0,7-1,3)
818
Syddanmark
11,9
1,1 (0,8-1,4)
1.319
Midtjylland
9,8
0,8 (0,6-1,0)
1.332
Nordjylland
9,1
0,8 (0,5-1,1)
527
Seksuel orientering
Heteroseksuel
10,9
1,0
5.218
Homoseksuel
11,1
1,0 (0,6-1,6)
186
Biseksuel
34,6
2,9 (2,0-4,2)
129
Uddannelse
Kort uddannelse
9,5
1,2 (0,9-1,4)
2.834
Længere uddannelse
9,8
1,0
2.412
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
11,8
7,7
1,0
1,0 (0,7-1,2)
2.736
2.516
1
2
Inkl.
OR er justeret for alder.
arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
31
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0032.png
Psykisk vold mod mænd og sociodemografiske faktorer
I dette afsnit belyses sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk vold mod
mænd. I tabel 24 er andelen af mænd, der har angivet at være udsat for psykisk vold, fordelt på en
række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med tilhørende 95 %
sikkerhedsgrænser. Det ses, at forekomsten af psykisk vold mod mænd er højest blandt unge
mænd mellem 16 år og 24 år, og at forekomsten derefter falder med alderen. Der ses en højere
forekomst blandt enlige mænd i forhold til gifte/samlevende mænd. Mænd med udenlandsk bag-
grund er oftere udsat for psykisk vold end mænd med dansk baggrund. Der er en større andel
blandt biseksuelle mænd, der er udsat for psykisk vold, end blandt heteroseksuelle mænd. Mænd
med kort uddannelse er oftere udsat for psykisk vold sammenlignet med mænd med længere ud-
dannelse. Ikke-erhvervsaktive mænd er oftere udsat for psykisk vold sammenlignet med mænd i
beskæftigelse.
Tabel 24.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk vold mod mænd. 2021.
Sociodemografisk
Procent
OR
1
Antal
faktor
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
17,4
1,0
369
25-34 år
13,8
0,8 (0,6-1,0)
334
35-50 år
10,6
0,6 (0,4-0,8)
832
≥51 år
5,9
0,3 (0,2-0,4)
2.920
Samlivsstatus
Gift/samlevende
7,1
1,0
3.283
Enlig
14,1
1,8 (1,4-2,2)
1.172
Etnisk baggrund
Dansk
8,7
1,0
4.176
Andet
14,6
1,6 (1,2-2,1)
279
Region
Hovedstaden
9,9
1,0
1.283
Sjælland
8,7
0,9 (0,7-1,3)
676
Syddanmark
10,5
1,1 (0,9-1,5)
995
Midtjylland
7,4
0,7 (0,6-1,0)
1.037
Nordjylland
11,2
1,2 (0,9-1,7)
464
Seksuel orientering
Heteroseksuel
9,3
1,0
4.146
Homoseksuel
11,4
1,4 (0,8-2,3)
132
Biseksuel
23,4
2,5 (1,5-4,2)
65
Uddannelse
Kort uddannelse
9,3
1,5 (1,2-1,9)
2.601
Længere uddannelse
7,5
1,0
1.505
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
9,5
7,7
1,0
1,4 (1,0-1,8)
2.101
2.051
1
2
Inkl.
OR er justeret for alder.
arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
32
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0033.png
8 Psykisk partnervold
I dette kapitel beskrives omfanget af psykisk partnervold mod kvinder og mænd, det vil sige udøvet
af en nuværende eller tidligere partner. Afsnittene belyser omfanget af psykisk vold ud fra den psy-
kiske volds karakter, omfanget af den psykiske vold, og om udøveren er en nuværende eller tidli-
gere partner.
Nedenstående tabeller omhandlende psykisk vold mod kvinder og mænd er baseret på 5.758 kvin-
delige svarpersoner og 4.455 mandlige svarpersoner, der har besvaret mindst ét af spørgsmålene
omhandlende psykisk vold.
8.1 Omfanget af psykisk partnervold mod
kvinder og mænd
Tabel 25 viser andelen af kvinder og mænd, der har angivet at have været udsat for psykisk part-
nervold inden for det seneste år. Tabellen viser omfanget fordelt på karakteren af den psykiske
vold. Nederst i tabellen ses procentandel samt antal i Danmark, der har været udsat for psykisk
partnervold i alt. Det ses, at 5,2 % af kvinder og 3,7 % af mænd har angivet at have været udsat
for psykisk partnervold inden for det seneste år. Dette svarer til ca. 112.000 kvinder og ca. 76.000
mænd.
Tabel 25.
Andel kvinder og mænd udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år (procent),
fordelt på karakteren af den psykiske partnervold. 2021.
Den psykiske volds karakter*
Kvinder
Mænd
Nedværdiget mv.
3,3 %
2,3 %
Truet
0,7 %
0,4 %
Manipuleret
4,1 %
2,3 %
Isoleret
0,9 %
1,2 %
Kontrolleret
1,6 %
1,4 %
Psykisk partnervold i alt
5,2 %
3,7 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(4,6-5,8 %)
(3,1-4,3 %)
Antal i Danmark
112.000
76.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(99.000-126.000))
(64.000-89.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere forskellige former for psykisk vold. I alt var 270 kvinder og 140 mænd
udsat for psykisk partnervold.
Tabel 26 viser omfanget af kvinder og mænd, der har oplevet psykisk partnervold, fordelt på antal-
let af voldsepisoder. Det fremgår, at blandt kvinder og mænd udsat for psykisk partnervold har om-
kring halvdelen oplevet volden mere end ti gange inden for det seneste år. Færre mænd end kvin-
der har oplevet volden 2-4 gange inden for det seneste år. Personer, der har oplevet psykisk vold
en gang, er klassificeret som ikke udsatte.
33
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0034.png
Tabel 26.
Antal gange, den psykisk partnervold er oplevet, blandt kvinder og mænd (procent). 2021.
Antal gange
Kvinder
Mænd
2-4 gange
0,9 %
0,3 %
5-10 gange
1,2 %
0,9 %
>10 gange
2,2 %
2,0 %
Uoplyst antal gange
0,8 %
0,4 %
Psykisk partnervold i alt
5,2 %
3,7 %
Voldsudsatte kvinder og mænds relation til udøveren
Tabel 27 viser andelen af kvinder og mænd udsat for psykisk partnervold, fordelt på deres relation
til udøveren. Af tabellen fremgår det, at for flertallet af kvinder og mænd udsat for psykisk partner-
vold har udøveren været den nuværende partner.
Tabel 27.
Andel kvinder og mænd udsat for psykisk partnervold, fordelt på nuværende og tidligere
partnere (procent). 2021.
Voldsudøverens relation*
Kvinder
Mænd
Nuværende partner
Tidligere partner, mens forhold bestod
Tidligere partner, efter forhold var brudt
Alle partnere (nuværende og tidligere)
3,2 %
1,9 %
1,5 %
5,2 %
2,5 %
1,0 %
1,0 %
3,7 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive flere relationer.
Blandt kvinder udsat for psykisk partnervold angiver 5 % en kvindelig udøver og 97 % en mandlig
udøver. For mænd udsat for psykisk partnervold angiver 94 % en kvindelig udøver og 7 % en
mandlig udøver.
34
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0035.png
Psykisk partnervold mod kvinder og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit belyses sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk partnervold
mod kvinder. I tabel 28 er andelen af kvinder, der har angivet at være udsat for psykisk partner-
vold, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med
tilhørende 95 % sikkerhedsgrænser. Det ses, at forekomsten af psykisk partnervold mod kvinder er
konstant op til 50 år, hvorefter forekomsten falder med alderen. Der ses en højere forekomst blandt
enlige kvinder i forhold til gifte/samlevende kvinder samt blandt biseksuelle kvinder i forhold til he-
teroseksuelle kvinder.
Tabel 28.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk partnervold mod
kvinder. 2021.
Sociodemografisk
Procent
OR
1
Antal
faktor
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
6,9
1,0
563
25-34 år
6,2
0,9 (0,6-1,4)
610
35-50 år
8,2
1,2 (0,8-1,8)
1.186
≥51 år
3,2
0,5 (0,3-0,7)
3.399
Samlivsstatus
Gift/samlevende
4,5
1,0
3.778
Enlig
6,2
1,5 (1,2-2,0)
1.980
Etnisk baggrund
Dansk
5,2
1,0
5.331
Andet
5,3
0,9 (0,6-1,3)
427
Region
Hovedstaden
5,3
1,0
1.762
Sjælland
5,1
1,0 (0,7-1,5)
818
Syddanmark
5,9
1,2 (0,9-1,7)
1.319
Midtjylland
4,8
0,9 (0,6-1,3)
1.332
Nordjylland
4,1
0,8 (0,5-1,4)
527
Seksuel orientering
Heteroseksuel
5,1
1,0
5.218
Homoseksuel
5,6
0,9 (0,4-2,0)
186
Biseksuel
10,0
1,7 (1,0-3,1)
129
Uddannelse
Kort uddannelse
4,9
1,2 (0,9-1,5)
2.834
Længere uddannelse
5,3
1,0
2.412
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
6,4
3,7
1,0
0,9 (0,6-1,2)
2.736
2.516
1
2
Inkl.
OR er justeret for alder.
arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
35
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0036.png
Psykisk partnervold mod mænd og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit belyses sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk partnervold
mod mænd. I tabel 29 er procentandel mænd, der har angivet at være udsat for psykisk partner-
vold, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med
tilhørende 95 % sikkerhedsgrænser. Det ses, at forekomsten af psykisk partnervold mod mænd er
højest i aldersgruppen 25-34 år. Mænd med udenlandsk baggrund er oftere udsat end mænd med
dansk baggrund. Forekomsten er større blandt biseksuelle mænd sammenlignet med heteroseksu-
elle mænd. Mænd uden beskæftigelse er oftere udsat end mænd i beskæftigelse.
Tabel 29.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og psykisk partnervold mod
mænd. 2021.
Sociodemografisk
Procent
OR
1
Antal
faktor
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
2,9
1,0
369
25-34 år
6,5
2,3 (1,3-4,0)
334
35-50 år
3,8
1,3 (0,7-2,4)
832
≥51 år
3,0
1,1 (0,7-2,1)
2.920
Samlivsstatus
Gift/samlevende
3,4
1,0
3.283
Enlig
4,3
1,3 (0,9-2,1)
1.172
Etnisk baggrund
Dansk
3,6
1,0
4.176
Andet
4,1
1,9 (1,2-3,1)
279
Region
Hovedstaden
3,5
1,0
1.283
Sjælland
3,7
1,2 (0,7-1,9)
676
Syddanmark
3,8
1,2 (0,9-1,8)
995
Midtjylland
3,3
1,0 (0,6-1,5)
1.037
Nordjylland
4,8
1,5 (0,9-2,4)
464
Seksuel orientering
Heteroseksuel
3,7
1,0
4.146
2
Homoseksuel
1,7
-
132
Biseksuel
8,5
2,2 (1,0-4,8)
65
Uddannelse
Kort uddannelse
4,0
1,3 (0,8-2,1)
2.601
Længere uddannelse
3,3
1,0
1.505
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
3
3,6
4,1
1,0
2,4 (1,4-4,1)
2.101
2.051
OR er justeret for alder.
For få personer til analyse.
3
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
2
36
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0037.png
9 Seksuelle overgreb
I dette kapitel beskrives omfanget af seksuelle overgreb mod kvinder og mænd. Afsnittene belyser
omfanget af seksuelle overgreb ud fra overgrebenes karakter, omfanget af gentagne overgreb og
relation til udøveren. Seksuelle overgreb er i denne rapport undersøgt ved besvarelser af spørgs-
målene i boks 4 nedenfor. Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én type sek-
suelt overgreb. Seksuelle overgreb er defineret som udsættelse for ét eller flere tilfælde af seksu-
elle overgreb inden for det seneste år.
Boks 4.
Spørgsmål vedrørende seksuelle overgreb.
4. Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere af følgende former for
seksuelle overgreb?
a
Ubehagelig seksuel beføling eller lignende
b
Forsøg på tvunget samleje
c
Gennemført tvunget samleje
d
Andre seksuelle overgreb
Den udsattes relation til udøveren er afdækket ved spørgsmålene 2a-2g (boks 2). Derudover er
respondenterne anmodet om at opgive, om det var en mand eller kvinde, som foretog overgrebet.
Respondenterne har haft mulighed for at angive mere end én relation til udøveren og mere end ét
køn, da der kan være tale om flere udøvere.
Nedenstående tabeller omhandlende seksuelle overgreb er baseret på svar fra 5.767 kvindelige
svarpersoner og 4.456 mandlige svarpersoner, der har besvaret mindst ét af spørgsmålene om-
handlende seksuelle overgreb.
9.1 Omfanget af seksuelle overgreb mod
kvinder
Tabel 30 viser andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for ét eller flere tilfælde af
seksuelle overgreb, samt det skønnede antal i Danmark. Det ses, at 2,8 % kvinder har angivet at
have været udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år, hvilket svarer til ca. 68.000 kvin-
der. Blandt disse er flertallet udsat for ubehagelig seksuel beføling eller lignende, og cirka hver sy-
vende er udsat for gennemført tvunget samleje svarende til ca. 10.000 kvinder.
37
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0038.png
Tabel 30.
Andel kvinder udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år, fordelt på overgrebets
karakter (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Overgrebets karakter*
2021
2017
Ubehagelig beføling eller lignende
Forsøg på tvunget samleje
Gennemført tvunget samleje
Andre seksuelle overgreb
Udsat for seksuelle overgreb i alt
(95 % sikkerhedsinterval)
Antal kvinder i Danmark
(95 % sikkerhedsinterval)
2,3 %
0,8 %
0,4 %
0,5 %
2,8 %
(2,3-3,3 %)
68.000
(57.000-81.000)
2,2 %
0,8 %
0,6 %
0,3 %
2,8 %
(2,3-3,3 %)
68.000
(57.000-79.000)
*Den enkelte voldsudsatte kan have været udsat for flere forskellige typer af seksuelle overgreb. I alt 125 kvinder var udsat
for seksuelle overgreb i 2021. Der er derfor betydelige usikkerheder på de angivne procenter.
Gentagne seksuelle overgreb mod kvinder
Tabel 31 viser omfanget af kvinder, der har oplevet gentagne seksuelle overgreb, fordelt på antal
overgrebsepisoder. Af tabellen fremgår det, at de fleste kvinder udsat for seksuelle overgreb har
været udsat mere end én gang inden for det seneste år. Næsten hver tiende af de udsatte kvinder
har været udsat for overgreb mere end ti gange.
Tabel 31.
Antal gange, seksuelle overgreb er oplevet, blandt kvinder (procent). 2021 og til
sammenligning 2017.
Antal gange
2021
2017
1 gang
2-4 gange
5-10 gange
> 10 gange
Uoplyst antal gange
Udsat for seksuelle overgreb i alt
0,8 %
1,2 %
0,3 %
0,2 %
0,3 %
2,8 %
0,8 %
1,2 %
0,4 %
0,2 %
0,2 %
2,8 %
Tabel 32 viser omfanget af kvinder, der har været udsat for henholdsvis ubehagelig seksuel befø-
ling, forsøg på tvunget samleje, tvunget samleje og andre seksuelle overgreb, fordelt på, om der er
én eller flere overgrebsepisoder. Af tabellen ses det, at blandt kvinder udsat for ubehagelig seksuel
beføling har flertallet været udsat mere end én gang inden for det seneste år.
Tabel 32.
Andel kvinder udsat for ubehagelig seksuel beføling, forsøg på og gennemført tvunget
samleje og andre seksuelle overgreb inden for det seneste år, fordelt på, om overgrebet er oplevet
én eller flere gange (procent). 2021
Antal
Ubehagelig
Forsøg på tvunget
Gennemført
Andre seksuelle
gange
beføling
samleje
tvunget samleje
overgreb
1 gang
0,9 %
0,5 %
0,3 %
0,3 %
>1 gang
1,4 %
0,3 %
-
0,2 %
I alt
2,3 %
0,8 %
0,4 %
0,5 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
38
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0039.png
Kvinder udsat for seksuelle overgreb og relation til
udøveren
Tabel 33 viser andelen af kvinder udsat for seksuelle overgreb fordelt på kvindens relation til udø-
veren. Blandt kvinder, der har angivet at have været udsat for seksuelle overgreb, er flest kvinder
udsat for overgreb fra en ven, bekendt eller familiemedlem. Næsten lige så hyppigt er det en part-
ner eller en fremmed, der har begået det seksuelle overgreb.
Tabel 33.
Andel kvinder udsat for seksuelle overgreb, fordelt på kvindens relation til udøveren
(procent). 2021 samt 2017 til sammenligning.
Relation til udøveren*
2021
2017
Nuværende eller tidligere partner
Ven/bekendt, familiemedlem
Kollega/person på arbejdet
En fremmed
Samlet uanset relation
0,8 %
1,4 %
0,4 %
1,0 %
2,8 %
0,7 %
1,0 %
0,3 %
1,2 %
2,8 %
*
Respondenterne har haft mulighed for at angive flere relationer. Tabellen er baseret på 125 kvinder udsat for seksuelle
overgreb i 2021.
Tabel 34 viser omfanget af kvinder udsat for seksuelle overgreb fordelt på relation til udøveren
samt udøverens køn. Her fremgår det, at overgrebene næsten altid er begået af en mand uanset
relationen. Det fremgår af tabellen, at kvindelige udøvere udgør 6 %, men antallet herfor er for lille
til, at det yderligere kan opdeles på relationen.
Tabel 34.
Fordeling af kvindens relation til udøveren samt udøverens køn blandt de kvinder, der er
udsat for seksuelle overgreb. 2021.
Udøverens relation*
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
-
30 %
Ven/bekendt, familiemedlem
-
50 %
Kollega/person på arbejdet
-
15 %
En fremmed
-
39 %
Samlet uanset relation
6%
99 %
*Respondenterne har haft mulighed for at angive flere relationer og køn. Tabellen er baseret på 125 kvinder udsat for
seksuelle overgreb i 2021.
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Seksuelle overgreb mod kvinder og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit beskrives sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og seksuelle overgreb
mod kvinder. I Tabel 35 er andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for seksuelle
overgreb inden for det seneste år, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der ud-
regnet odds ratioer (OR) med tilhørende 95 % sikkerhedsintervaller. Af tabellen fremgår det, at fo-
rekomsten af seksuelle overgreb mod kvinder er markant højest blandt unge kvinder mellem 16 år
og 24 år og falder betydeligt med alderen. Enlige kvinder er oftere udsat for seksuelle overgreb
end gifte/samlevende kvinder. Homo- og biseksuelle kvinder er oftere udsat for seksuelle overgreb
end heteroseksuelle kvinder. Kvinder uden beskæftigelse og kortuddannede kvinder har en forhø-
jet risiko for seksuelle overgreb end henholdsvis kvinder i beskæftigelse og kvinder med længere
uddannelse.
39
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0040.png
Tabel 35.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og seksuelle overgreb mod kvinder.
2021. Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
12,4
11,4
1,0
563
25-34 år
4,4
3,4
0,3 (0,2-0,5)
610
35-50 år
1,5
1,7
0,1 (0,1-0,2)
1.186
≥51 år
0,6
0,9
0,0 (0,0-0,1)
3.408
Samlivsstatus
Gift/samlevende
1,1
1,4
1,0
3.781
Enlig
5,3
5,2
3,2 (2,1-5,0)
1.986
Etnisk baggrund
2,4
Dansk
2,7
1,0
5.340
Andet
3,2
6,2
1,0 (0,6-1,5)
427
Region
3,8
Hovedstaden
3,5
1,0
1.761
3,3
Sjælland
2,3
0,8 (0,5-1,5)
822
1,9
Syddanmark
2,9
1,0 (0,6-1,5)
1.321
2,5
Midtjylland
2,0
0,6 (0,4-1,0)
1.333
Nordjylland
2,6
1,9
0,8 (0,4-1,5)
530
Seksuel orientering
Heteroseksuel
2,3
2,6
1,0
5.226
Homoseksuel
6,4
4,8
3,1 (1,5-6,5)
187
Biseksuel
13,6
13,9
2,8 (1,6-4,8)
130
Uddannelse
2,4
Kort uddannelse
2,0
1,7 (1,0-2,7)
2.844
Længere uddannelse
1,6
1,3
1,0
2.408
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
2,2
1,6
2,2
1,9
1,0
1,9 (1,2-3,2)
2.733
2.529
1
2
Inkl.
OR er justeret for alder.
arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
40
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0041.png
9.2 Omfanget af seksuelle overgreb mod
mænd
Tabel 36 viser andelen af mænd, der har angivet at have været udsat for ét eller flere tilfælde af
seksuelle overgreb, samt det skønnede antal i Danmark. Tabellen viser omfanget fordelt på karak-
teren af de forskellige seksuelle overgreb. Det ses, at 0,8 % af mændene har angivet at have væ-
ret udsat for ét eller flere seksuelle overgreb inden for det seneste år, svarende til ca. 19.000
mænd. Blandt disse har de fleste været udsat for ubehagelig seksuel beføling eller lignende.
Tabel 36.
Andel mænd udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år, fordelt på overgrebets
karakter (procent). 2021 og til sammenligning 2017.
Overgrebets karakter*
2021
2017
Ubehagelig beføling og lignende
0,7 %
0,4 %
Forsøg på tvunget samleje
0,3 %
0,3 %
Gennemført tvunget samleje
-
-
Andre seksuelle overgreb
-
-
Udsat for seksuelle overgreb i alt
0,8 %
0,6 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(0,5-1,2 %)
(0,4-0,9 %)
Antal mænd i Danmark
19.000
15.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(12.000-29.000)
(9.000-21.000)
*Den enkelte udsatte kan have været udsat for flere forskellige former for seksuelle overgreb. I alt 21 mænd var i 2021 udsat
for seksuelle overgreb.
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Antallet af mænd udsat for seksuelle overgreb er for lille til, at det kan opdeles detaljeret på antal
overgreb, men mindst halvdelen af mændene udsat for overgreb har været udsat mere end én
gang.
Mænd udsat for seksuelle overgreb og relation til
udøveren
Tabel 37 viser andelen af mænd udsat for seksuelle overgreb fordelt på relation til udøveren. Flest
mænd er udsat for overgreb fra en ven, bekendt eller familiemedlem, og for næsten lige så mange
er det en partner, en fremmed eller en person på arbejdspladsen. Kun få mænd er udsat for seksu-
elle overgreb fra fremmede.
Tabel 37.
Andel mænd udsat for seksuelle overgreb (procent), fordelt på mændenes relation
til udøveren. 2021.
Relation til udøveren*
2021
Nuværende eller tidligere partner
Ven/bekendt, familiemedlem
Kollega/person på arbejdet
En fremmed
I alt
0,3 %
0,5 %
0,3 %
-
0,8 %
*Respondenterne
har haft mulighed for at angive flere relationer.
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Blandt mænd udsat for seksuelle overgreb var 87 % udsat for overgreb fra en kvinde og 49 % ud-
sat for overgreb fra en mand. Grundet det lave antal overgreb er der ikke lavet en oversigt over
sammenhængen mellem køn og relation.
41
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0042.png
Seksuelle overgreb mod mænd og sociodemografiske
faktorer
I dette afsnit beskrives sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og seksuelle overgreb
mod mænd. Af tabel 38 fremgår det, at forekomsten af seksuelle overgreb mod mænd er højest
blandt yngre mænd mellem 16 år og 34 år og falder betydeligt blandt mænd over 35 år. Enlige
mænd er oftere udsat end gifte/samlevende mænd. Homo-/biseksuelle mænd er oftere udsat end
heteroseksuelle mænd. Mænd uden beskæftigelse er oftere udsat end mænd i beskæftigelse.
Tabel 38.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og seksuelle overgreb mod mænd.
2021. Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
2,5
2,5
1,0
370
25-34 år
2,3
1,3
0,9 (0,4-1,8)
335
≥35
år
0,2
0,2
0,1 (0,0-0,2)
3.751
Samlivsstatus
0,2
Gift/samlevende
0,3
1,0
3.283
Enlig
1,7
1,6
2,8 (1,3-6,1)
1.173
Etnisk baggrund
Dansk
0,7
0,5
1,0
4.179
Andet
1,6
1,9
1,9 (0,9-4,1)
277
Seksuel orientering
0,5
Heteroseksuel
0,7
1,0
4.157
Homo-/biseksuel
3,6
2,4
4,4 (2,0-9,8)
196
Uddannelse
0,4
Kort uddannelse
0,6
1,6 (0,7-3,6)
2.599
Længere uddannelse
0,6
0,5
1,0
1.508
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
0,5
0,9
0,3
0,4
1,0
4,0 (1,8-8,8)
2.101
2.053
Der er for få personer til at opdele på region.
1
OR er justeret for alder.
2
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
42
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0043.png
10 Uønsket seksuel
opmærksomhed
I dette kapitel beskrives omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed mod kvinder og mænd. Ved
uønsket seksuel opmærksomhed forstås seksuelle invitationer eller kommentarer, som det fremgår
af spørgsmålet i boks 5, suppleret med spørgsmål om antal gange og om relationen til udøveren
og udøverens køn.
Boks 5.
Spørgsmål vedrørende uønsket seksuel opmærksomhed.
Er du inden for det seneste år blevet udsat for én eller flere former for nedenstående
uønskede handlinger:
-
Har du fået uønskede seksuelle invitationer eller kommentarer?
Spørgsmålet sammenlignes med det tilsvarende delspørgsmål om uønsket seksuel opmærksom-
hed fra SUSY-2017.
Nedenstående analyser omhandlende uønsket seksuel opmærksomhed er baseret på 6.847 kvin-
delige svarpersoner og 5.667 mandlige svarpersoner, der har besvaret spørgsmålet vedrørende
uønsket seksuel opmærksomhed.
10.1 Omfanget af uønsket seksuel
opmærksomhed mod kvinder og mænd
Tabel 39 viser andelen af kvinder og mænd, der har angivet at have været udsat for ét eller flere
tilfælde af uønsket seksuel opmærksomhed, samt de skønnede antal i Danmark. Det fremgår af
tabellen, at 6,2 % af kvinder og 2,4 % af mænd har været udsat for uønsket seksuel opmærksom-
hed inden for det seneste år. Dette svarer til ca. 133.000 kvinder og ca. 49.000 mænd.
Tabel 39.
Andel kvinder og mænd udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste
år (procent) med 95 % sikkerhedsinterval. 2021 og til sammenligning 2017.
Uønskede seksuelle invitationer eller
2021
2017
kommentarer
Kvinder, andel
6,2 %
5,9 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(5,5-6,9 %)
(5,3-6,6 %)
Antal kvinder i Danmark
133.000
124.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(118.000-149.000)
(111.000-138.000)
Mænd, andel
2,4 %
2,5 %
(95 % sikkerhedsinterval)
(1,9-2,9 %)
(2,1-3,0 %)
Antal mænd i Danmark
49.000
50.000
(95 % sikkerhedsinterval)
(39.000-60.000)
(41.000-60.000)
I alt er 283 kvinder og 86 mænd var udsat for uønsket seksuel opmærksomhed i 2021.
43
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0044.png
Gentagen uønsket seksuel opmærksomhed mod
kvinder og mænd
Tabel 40 viser omfanget af kvinder og mænd, som har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed,
fordelt på antallet af episoder. Blandt de kvinder og mænd, der oplever uønsket seksuel opmærk-
somhed, er det langt de fleste, der har oplevet det mere end én gang inden for det seneste år; hver
sjette af de udsatte kvinder og hver fjerde af de udsatte mænd har oplevet det mere end ti gange
inden for det seneste år.
Tabel 40.
Antal gange uønsket seksuel opmærksomhed er oplevet blandt kvinder og mænd
(procent). 2021.
Antal gange
1 gang
2-4 gange
5-10 gange
>10 gange
Uoplyst antal gange
I alt
Kvinder
0,6 %
2,2 %
1,6 %
1,0 %
0,8 %
6,2 %
Mænd
0,2 %
0,5 %
0,5 %
0,6 %
0,5 %
2,4 %
Relation til udøveren af uønsket seksuel
opmærksomhed
Tabel 41 viser andelen af kvinder og mænd udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, fordelt på
relationen til udøveren. Blandt kvinder, der har angivet at være udsat for uønsket seksuel opmærk-
somhed inden for det seneste år, er flertallet udsat fra en fremmed, omkring hver tredje er udsat fra
en ven eller bekendt, og hver femte kvinde er udsat fra en kollega/person på arbejdet. Mændene
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed er hyppigst udsat fra en fremmed, og hver fjerde fra en
ven, en bekendt eller et familiemedlem.
Tabel 41.
Andel kvinder og mænd udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, fordelt på relation
til udøveren (procent). 2021.
Udøverens relation
Kvinder
Mænd
Nuværende eller tidligere partner
0,4 %
-
Ven/bekendt, familiemedlem
2,1 %
0,6 %
Kollega/person på arbejdet
1,2 %
0,5 %
En fremmed
4,2 %
1,4 %
I alt
6,2 %
2,4 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
44
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0045.png
Tabel 42 viser andelen af kvinder, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, fordelt på re-
lationen til udøveren samt udøverens køn. Her ses det, at for alle relationer er krænkelsen langt
oftere begået af mænd end kvinder, og oftest er krænkelsen begået af en fremmed mand.
Tabel 42.
Fordeling af kvindens relation til udøveren samt udøverens køn, blandt kvinder udsat
for uønsket seksuel opmærksomhed (procent). 2021.
Udøverens relation
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
-
5%
Ven/bekendt, familiemedlem
7%
32 %
Kollega/person på arbejdet
4%
16 %
Fremmed
6%
67 %
Samlet uanset relationen
14 %
90 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Tabel 43 viser mænd, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, fordelt på relationen til
udøveren samt udøverens køn. Her ses det, at krænkelsen oftere er begået af kvinder end mænd,
og oftest er krænkelsen begået af en fremmed kvinde.
Tabel 43.
Fordeling af mandens relation til udøveren samt udøverens køn (procent), blandt mænd
udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. 2021.
Udøverens relation
Udøvers køn
Kvinde
Mand
Nuværende eller tidligere partner
4%
-
Ven/bekendt, familiemedlem
22 %
11 %
Kollega/person på arbejdet
15 %
15 %
Fremmed
47 %
19 %
Samlet uanset relationen
69 %
38 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
45
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0046.png
Uønsket seksuel opmærksomhed mod kvinder og
sociodemografiske faktorer
I tabel 44 er andelen af kvinder, der har angivet at have været udsat for uønsket seksuel opmærk-
somhed, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR)
justeret for alder med tilhørende 95 % sikkerhedsintervaller. Det fremgår, at forekomsten af uøn-
sket seksuel opmærksomhed mod kvinder er markant højest blandt de 16-24-årige kvinder, hvor
hver femte kvinde har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år,
og at forekomsten falder med alderen. Forekomsten er højere blandt enlige end blandt gifte/samle-
vende kvinder. Biseksuelle kvinder er oftere udsat for uønsket seksuel opmærksomhed end hete-
roseksuelle kvinder. Forekomsten er højere blandt kvinder uden beskæftigelse end blandt beskæf-
tigede kvinder.
Tabel 44.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og uønsket seksuel opmærksomhed
mod kvinder. 2021. Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
16-24 år
20,2
17,0
1,0
558
25-34 år
11,8
9,5
0,5 (0,4-0,7)
610
35-50 år
5,2
5,3
0,2 (0,2-0,3)
1.182
≥51 år
1,6
2,1
0,1 (0,0-0,1)
3.392
Samlivsstatus
Gift/samlevende
2,9
3,1
1,0
3.771
Enlig
11,0
10,5
3,6 (2,7-4,7)
1.971
Etnisk baggrund
5,6
Dansk
6,3
1,0
5.318
Andet
5,6
8,2
0,7 (0,5-1,0)
424
Region
Hovedstaden
7,3
7,5
1,0
1.756
Sjælland
5,6
5,6
0,9 (0,6-1,4)
818
Syddanmark
5,5
4,4
0,8 (0,6-1,2)
1.315
Midtjylland
6,4
5,6
0,9 (0,7-1,2)
1.327
Nordjylland
4,4
5,2
0,6 (0,4-1,0)
526
Seksuel orientering
Heteroseksuel
5,6
5,8
1,0
5.205
Homoseksuel
6,3
4,9
1,0 (0,5-2,1)
186
Biseksuel
27,7
24,4
3,3 (2,2-5,0)
129
Uddannelse
Kort uddannelse
4,7
4,7
1,2 (0,9-1,6)
2.825
Længere uddannelse
5,5
5,7
1,0
2.410
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
2
5,5
4,0
5,9
3,1
1,0
1,8 (1,3-2,5)
2.731
2.508
1
2
Inkl.
OR er justeret for alder.
arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
46
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0047.png
Uønsket seksuel opmærksomhed mod mænd og
sociodemografiske faktorer
I tabel 45 er andelen af mænd, der angiver at have været udsat for uønsket seksuel opmærksom-
hed, fordelt på en række sociodemografiske faktorer. Hertil er der udregnet odds ratioer (OR) med
tilhørende 95 % sikkerhedsintervaller. Det fremgår, at forekomsten af uønsket seksuel opmærk-
somhed mod mænd er højest blandt de 16-24-årige mænd, og at forekomsten falder med alderen,
dog ikke så markant som blandt kvinder. Forekomsten er højere blandt enlige end blandt
gifte/samlevende mænd. Homo-/biseksuelle mænd angiver oftere at have været udsat for uønsket
seksuel opmærksomhed end heteroseksuelle mænd. Mænd, der ikke er i beskæftigelse, er oftere
udsat end mænd i beskæftigelse.
Tabel 45.
Sammenhænge mellem sociodemografiske faktorer og uønsket seksuel opmærksomhed
mod mænd. 2021. Procent i 2017 er angivet til sammenligning.
Sociodemografisk
Procent
Procent
OR
1
Antal
faktor
2021
2017
(95 % sikkerheds-
svarpersoner
grænser)
Aldersgrupper
5,0
16-24 år
4,5
1,0
369
4,5
25-34 år
3,5
0,8 (0,4-1,3)
333
2,3
35-50 år
2,0
0,4 (0,2-0,8)
830
≥51 år
1,7
1,3
0,4 (0,2-0,6)
2.905
Samlivsstatus
1,8
Gift/samlevende
1,4
1,0
3.272
Enlig
4,4
3,8
3,0 (1,9-4,5)
1.165
Etnisk baggrund
Dansk
2,4
2,2
1,0
4.158
Andet
2,5
5,1
1,0 (0,5-1,7)
279
Region
Hovedstaden
2,5
2,6
1,0
1.278
Sjælland
2,0
3,6
0,8 (0,5-1,5)
674
Syddanmark
2,3
2,0
0,9 (0,5-1,6)
992
Midtjylland
1,9
1,8
0,8 (0,4-1,3)
1.030
Nordjylland
3,4
3,2
1,4 (0,8-2,5)
463
Seksuel orientering
Heteroseksuel
2,3
2,3
1,0
4.132
Homoseksuel
2
1,6
9,5
-
132
Biseksuel
11,2
0,0
4,5 (2,2-9,1)
65
Uddannelse
Kort uddannelse
2,3
2,1
1,3 (0,8-2,0)
2.590
Længere uddannelse
2,1
2,6
1,0
1.501
Erhvervsstatus
Beskæftigede
Ikke erhvervsaktiv
3
1,9
2,6
2,2
2,1
1,0
2,3 (1,4-3,7)
2.097
2.037
OR er justeret for alder.
For få personer til analyse.
3
Inkl. arbejdsløse, aktiverede, pensionister og førtidspensionister.
1
2
47
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0048.png
11 Vold og overgreb mod
unge
Generelt set er unge i alderen 16-24 år oftere udsat for vold og overgreb end de ældre aldersgrup-
per. Vi har derfor valgt at samle resultaterne for denne gruppe, selvom de også indgår under de
enkelte voldsformer. På grund af det relativt lave antal unge, der indgår i undersøgelsen, er der i
dette afsnit ikke præsenteret detaljerede tabeller som i de øvrige afsnit. I stedet er udvalgte resul-
tater præsenteret.
Tabel 46 viser forekomsten af vold og overgreb mod unge kvinder og mænd. For alle former for
vold og overgreb er forekomsten højere blandt unge kvinder og mænd end blandt kvinder og
mænd generelt.
Tabel 46.
Udsættelse for de forskellige former for vold eller krænkelser mod unge i 2021
Voldsform
Kvinder
Mænd
Fysisk vold
Fysisk partnervold
Psykisk vold
Psykisk partnervold
Seksuelle overgreb
Gennemført tvunget samleje
Uønsket seksuel opmærksomhed
6,8 %
2,0 %
25,6 %
6,9 %
12,4 %
1,7 %
20,2 %
5,0 %
1,7 %
17,4 %
2,9 %
2,5 %
-
4,5 %
”-” angiver, at for få personer har angivet dette svar, og procentdelen er derfor meget usikker.
Unge kvinder er oftest udsat for fysisk vold fra en ven/bekendt (3,3 %) eller en fremmed (3,0 %),
mens unge mænd oftest er udsat for fysisk vold fra en fremmed (3,9 %). En del unge kvinder er
udsat for fysisk vold mere end ti gange inden for det seneste år (1,6 %).
For psykisk vold er unge kvinder oftest udsat for vold fra en ven/bekendt (11,9 %) eller et familie-
medlem (8,3 %). Unge mænd er oftest udsat for psykisk vold fra en ven/bekendt (5,6 %) eller en
kollega/person på arbejdet (5,0 %).
Seksuelle overgreb mod unge kvinder er oftest begået af en ven/bekendt (6,9 %) eller af en frem-
med (5,5 %). I alt 8,7 % af unge kvinder har oplevet seksuelle overgreb flere gange. Seksuelle
overgreb mod unge mænd er oftest begået af en ven/bekendt (1,0 %) eller af en fremmed (0,8 %).
I alt 1,4 % af unge mænd har oplevet seksuelle overgreb flere gange.
Unge kvinder oplever oftest uønsket seksuel opmærksomhed fra en fremmed (16,9 %) eller fra en
ven/bekendt (14,0 %). Unge mænd oplever oftest uønsket seksuel opmærksomhed fra en frem-
med (2,5 %) eller en kollega/person på arbejdet (1,5 %).
48
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
12 Sammenhænge mellem
voldsudsættelser
Personer, der er udsat for én form for vold (fx fysisk vold), er ofte også udsat for andre former for
vold, fx psykisk vold eller seksuelle overgreb. I dette afsnit vil disse sammenhænge blive beskre-
vet.
•
•
•
•
•
•
Blandt de kvinder, der er udsat for fysisk vold inden for det seneste år, er 70 % også udsat
for psykisk vold og 30 % udsat for seksuelle overgreb.
Blandt de kvinder, der er udsat for psykisk vold inden for det seneste år, er 15 % også ud-
sat for fysisk vold og 14 % udsat for seksuelle overgreb.
Blandt de kvinder, der er udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år, er 26 %
også udsat for fysisk vold og 56 % udsat for psykisk vold.
Blandt de mænd, der er udsat for fysisk vold inden for det seneste år, er 60 % også udsat
for psykisk vold og 13 % udsat for seksuelle overgreb.
Blandt de mænd, der er udsat for psykisk vold inden for det seneste år, er 14 % også udsat
for fysisk vold og 5 % udsat for seksuelle overgreb.
Blandt de mænd, der er udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste år, er 35 %
også udsat for fysisk vold og 57 % udsat for psykisk vold.
Der er altså en stærk sammenhæng mellem at være udsat for de forskellige former for vold. I
mange – men ikke alle – tilfælde er der tale om den samme gerningsperson, der har udøvet de for-
skellige former for vold.
Sammenhængen mellem de tre voldsformer for kvinder er illustreret i figur 1 og for mænd i figur 2.
Her kan man se af figur 1, at blandt de 2,4 % kvinder, der er udsat for fysisk vold, er det hver fjerde
(0,6 %), der ikke er udsat for enten psykisk vold eller seksuelle overgreb, og 0,6 % er udsat for alle
tre voldsformer.
Samlet er 13,0 % af kvinder udsat for mindst en af de tre voldsformer, og 11,9 % af kvinder er ud-
sat for fysisk og/eller psykisk vold. Antalsmæssigt er 279.000 kvinder udsat for mindst en af de tre
voldsformer, og 256.000 kvinder er udsat for fysisk og/eller psykisk vold.
Blandt mænd er 10,5 % udsat for mindst en voldsform og 10,2 % er udsat for fysisk og/eller psy-
kisk vold. Antalsmæssigt er 215.000 mænd udsat for mindst en voldsform og 209.000 er udsat for
fysisk og/eller psykisk vold.
Betragter man alene partnervold (ikke vist i figur 1 og 2), er 5,9 % af kvinder udsat for mindst en
form for partnervold og 5,5 % er udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold. Antalsmæssigt er
126.000 kvinder udsat for mindst en af de tre former for partnervold, og 118.000 kvinder er udsat
for fysisk og/eller psykisk partnervold.
49
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0050.png
Blandt mænd er 4,2 % udsat for mindst en form for partnervold og 4,0 % er udsat for fysisk og/eller
psykisk partnervold. Antalsmæssigt er 85.000 mænd udsat for mindst en form for partnervold og
83.000 er udsat for fysisk og/eller psykisk partnervold.
Figur 1.
Illustration af sammenhængene mellem voldformer blandt kvinder
Fysisk vold
0,6%
0,1%
0,6%
1,1%
Seksuelle
overgreb
1,1%
1,0%
Psykisk
vold
8,5%
Figur 2.
Illustration af sammenhængene mellem voldformer blandt mænd
Fysisk vold
0,8%
0,1%
0,2%
1,1%
Seksuelle
overgreb
0,3%
0,2%
Psykisk
vold
7,9%
50
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
Sammenhænge mellem forskellige former for vold fra
en partner
•
•
•
•
•
•
Blandt de kvinder, der er udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år, er 69 % også
udsat for psykisk partnervold og 23 % udsat for seksuelle overgreb fra en partner.
Blandt de kvinder, der er udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år, er 13 %
også udsat for fysisk partnervold og 8 % udsat for seksuelle overgreb fra en partner.
Blandt de kvinder, der er udsat for seksuelle overgreb fra en partner inden for det seneste
år, er 28 % også udsat for fysisk partnervold og 54 % udsat for psykisk partnervold.
Blandt de mænd, der er udsat for fysisk partnervold inden for det seneste år, er 59 % også
udsat for psykisk partnervold og 17 % udsat for seksuelle overgreb fra en partner.
Blandt de mænd, der er udsat for psykisk partnervold inden for det seneste år, er 14 %
også udsat for fysisk partnervold og 4 % udsat for seksuelle overgreb fra en partner.
Blandt de mænd, der er udsat for seksuelle overgreb fra en partner inden for det seneste
år, er 53 % også udsat for fysisk partnervold og 53 % udsat for psykisk partnervold.
Af ovenstående fremgår, at personer udsat for fysisk partnervold og seksuelle overgreb fra en part-
ner oftest også er udsat for andre former for partnervold. Personer udsat for psykisk partnervold er
dog kun i mindre omfang udsat for andre former for partnervold.
51
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0052.png
13 Udviklingen 2005-2021
Forekomsten af fysisk vold og seksuelle overgreb er undersøgt i forbindelse med sundheds- og sy-
gelighedsundersøgelserne i 2005, 2010, 2017 og 2021, hvor der er benyttet stort set samme
spørgsmål. Dette gør det muligt at følge udviklingen siden 2005. For uønsket seksuel opmærksom-
hed er det ikke muligt af følge udviklingen ud over det, der allerede er beskrevet i kapitel 10, da
spørgsmålene om dette kun er stillet i 2017 og 2021. For psykisk vold kan udviklingen ikke beskri-
ves, da spørgsmålene kun er stillet i 2021.
13.1 Udviklingen i fysisk vold
Som det fremgår af tabel 47 og tabel 48, ses der både et fald i andelen af kvinder udsat for fysisk
vold og fysisk partnervold siden 2017. I perioden 2005-2017 har andelen af kvinder udsat for fysisk
vold og fysisk partnervold været konstant.
Tabel 47.
Procentdel og antal kvinder udsat for fysisk vold 2005-2021 samt 95 %
sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
4,2 (3,4-5,0) %
93.000 (76.000-110.000)
2010
4,5 (4,0-5,0) %
101.000 (90.000-112.000)
2017
3,7 (3,3-4,2) %
89.000 (77.000-101.000)
2021
2,4 (2,0-2,9) %
59.000 (49.000-71.000)
Tabel 48.
Procentdel og antal kvinder udsat for fysisk partnervold 2005-2021 samt 95 %
sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
1,7 (1,2-2,2) %
35.000 (25.000-45.000)
2010
1,6 (1,3-1,9) %
36.000 (29.000-43.000)
2017
1,6 (1,3-2,0) %
38.000 (30.000-47.000)
2021
1,0 (0,7-1,3) %
24.000 (17.000-32.000)
Som det fremgår af tabel 49 og 50, er der generelt et fald i andelen af mænd udsat for fysisk vold
siden 2010. Forekomsten af fysisk partnervold mod mænd har været konstant i perioden 2010-
2021 efter en stigning fra 2005 til 2010.
Tabel 49.
Antal mænd udsat for fysisk vold de enkelte år samt 95 % sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
4,4 (3,5-5,3) %
109.000 (87.000-131.000)
2010
6,0 (5,4-6,7) %
130.000 (116.000-145.000)
2017
4,0 (3,5-4,6) %
94.000 (80.000-108.000)
2021
2,2 (1,7-2,8) %
51.000 (39.000- 66.000)
52
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0053.png
Tabel 50.
Antal mænd udsat for fysisk partnervold de enkelte år samt 95 %
sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
0,3 (0,1-0,6) %
7.000 (2.000-13.000)
2010
0,8 (0,5-1,1) %
17.000 (11.000-23.000)
2017
0,8 (0,6-1,1) %
19.000 (14.000-26.000)
2021
0,8 (0,5-1,2) %
20.000 (13.000-29.000)
13.2 Udviklingen i seksuelle overgreb
Antallet af kvinder og mænd udsat for vold og overgreb beregnes som andelen blandt kvinder og
mænd på 16 år eller derover, justeret (vægtet) for bortfald. Denne andel er ganget med antallet af
kvinder og mænd på 16 år eller derover med bopæl i Danmark 1. januar i de pågældende år. Tal-
lene for 2005 kan ikke direkte sammenlignes med tallene i 2010 og senere. Antallene for 2005 er
beregnet for hele befolkningen under den antagelse, at forekomsten af vold og overgreb er den
samme blandt ikke-danske statsborgere som blandt danske statsborgere. Dette kan muligvis føre
til en undervurdering af antallet af personer udsat for fysisk vold eller overgreb. Udviklingen i antal-
let af udsatte er ikke identisk med udviklingen i procentandelen af udsatte, da befolkningen i de en-
kelte aldersgrupper har udviklet sig forskelligt i perioden.
Andelen af kvinder udsat for seksuelle overgreb er højere i 2017 og 2021 end i 2010 (tabel 51).
Ændringen i andelen af kvinder udsat for tvunget samleje (tabel 52) er ikke statistisk sikker for hele
perioden 2005-2021, men var højere i 2017 end i 2010.
Andelen af mænd udsat for seksuelle overgreb er stigende i perioden 2005-2021 (tabel 53).
Tabel 51.
Procentdel og antal kvinder udsat for seksuelle overgreb 2005-2021 samt 95 %
sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
2,2 (1,6-2,8) %
49.000 (36.000-63.000)
2010
1,6 (1,3-1,9) %
36.000 (29.000-43.000)
2017
2,8 (2,3-3,3) %
68.000 (57.000-79.000)
2021
2,8 (2,3-3,3) %
68.000 (57.000-81.000)
Tabel 52.
Procentdel og antal kvinder udsat for tvunget gennemført samleje 2005-2021
samt 95 % sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
0,4 (0,2-0,8) %
8.000 (4.000-15.000)
2010
0,3 (0,2-0,5) %
7.000 (4.000-12.000)
2017
0,6 (0,4-0,9) %
14.000 (9.000-21.000)
2021
0,4 (0,2-0,7) %
10.000 (5.000-16.000)
Tabel 53.
Procentdel og antal mænd udsat for seksuelle overgreb 2005-2021 samt 95 %
sikkerhedsinterval.
År
Procent
Antal i Danmark
2005
0,3 (0,1-0,5) %
8.000 (2.000-14.000)
2010
0,5 (0,3-0,8) %
10.000 (6.000-15.000)
2017
0,6 (0,4-0,9) %
15.000 (9.000-21.000)
2021
0,8 (0,5-1,2) %
19.000 (12.000-29.000)
53
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0054.png
14 Sammenhænge mellem
vold, overgreb og helbred
I det følgende afsnit præsenteres resultaterne af analyser af sammenhænge mellem udsættelse
for henholdsvis fysisk vold, fysisk partnervold, seksuelle overgreb, psykisk vold og psykisk partner-
vold, og forskellige mål for helbred med særligt fokus på aspekter af mentalt helbred. De anvendte
helbredsindikatorer er: Dårligt helbred, hovedpine, træthed, tristhed, ængstelighed og søvnbesvær.
Spørgsmålene er vist i boks 6.
Resultaterne i dette afsnit er baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne gen-
nemført i 2010, 2017 og 2021 for at få tilstrækkeligt datagrundlag for analyserne. For psykisk vold
er der dog kun anvendt data fra 2021.
Boks 6.
Helbredsmål benyttet i dette kapitel
Spørgsmål
Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt?
Fremragende / vældig godt / godt / mindre godt / dårligt
Har du inden for de seneste 14 dage været generet af de her nævnte
former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?
Hovedpine
Træthed
Hvor stor en del af tiden i de sidste 4 uger…
Har du følt dig trist til mode
Har du inden for de seneste 14 dage været generet af de her nævnte
former for smerter og ubehag? Var du meget eller lidt generet af det?
Ængstelse, nervøsitet, uro og angst
Søvnbesvær, søvnproblemer
Kriterier
Mindre godt/dårligt
Meget generet
Meget generet
Hele tiden/det meste af tiden
Meget generet
Meget generet
I de følgende figurer er de seks helbredsmål refereret som: Dårligt helbred; hovedpine; træthed;
tristhed; ængstelse; søvnbesvær.
14.1 Fysisk vold og helbred
Voldsformerne er gradueret fra mild vold (skub, slag med flad hånd) over grov vold (slag med knyt-
tet hånd og spark, kastet mod vægge, ned af trappe mv.) til livstruende vold (kvælning, brug af vå-
ben).
I figur 3 og 4 ses en klar progression med grovheden af volden for alle seks indikatorer – jo gro-
vere vold, jo flere oplever dårligt helbred. Sammenhængen er stort set den samme for kvinder og
mænd, på nær for hovedpine, som forekommer sjældent hos mænd uanset voldsudsættelsen. Ge-
nerelt rapporterer flere kvinder end mænd dårligt helbred uanset voldsformen.
54
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0055.png
Figur 3.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og udsættelse for forskellige former
for fysisk vold blandt kvinder og mænd. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke vold
Kvinder, mild vold
Kvinder, grov vold
Kvinder, livstruende vold
Mænd, ikke vold
Mænd, mild vold
Mænd, grov vold
Mænd, livstruende vold
Figur 4.
Sammenhænge mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær og udsættelse for forskellige former for
fysisk vold blandt kvinder og mænd. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke vold
Kvinder, mild vold
Kvinder, grov vold
Kvinder, livstruende vold
Mænd, ikke vold
Mænd, mild vold
Mænd, grov vold
Mænd, livstruende vold
55
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0056.png
I figur 5 og 6 vises de samme sammenhænge, men hvor kun fysisk partnervold er medtaget.
For fysisk partnervold ses lidt stærkere sammenhænge end for vold generelt. For mænd udsat for
livstruende partnervold er andelen, der rapporterer tristhed og især ængstelse, meget høj. Men det
kan være tilfældigheder, da der er få mænd i denne gruppe.
Figur 5.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og udsættelse for forskellige former
for fysisk partnervold blandt kvinder og mænd. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke vold
Kvinder, mild vold
Kvinder, grov vold
Kvinder, livstruende vold
Mænd, ikke vold
Mænd, mild vold
Mænd, grov vold
Mænd, livstruende vold
Figur 6.
Sammenhæng mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær og udsættelse for forskellige former for
fysisk partnervold blandt kvinder og mænd. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke vold
Kvinder, mild vold
Kvinder, grov vold
Kvinder, livstruende vold
Mænd, ikke vold
Mænd, mild vold
Mænd, grov vold
Mænd, livstruende vold
14.2 Seksuelle overgreb og helbred
Figur 7 og 8 viser sammenhængene mellem forskellige niveauer af seksuelle overgreb og de seks
mål for dårligt helbred. Kvinder, der har været udsat for seksuelle overgreb inden for det seneste
år, har generelt dårligere helbred end de, der ikke har været udsat for seksuelle overgreb.
56
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0057.png
Sammenhængen er stærk både for ubehagelig beføling, forsøg på tvunget samleje og gennemført
tvunget samleje. For mænd er der få, der har været udsat for seksuelle overgreb, og figuren er der-
for ikke vist for mænd. Der er dog intet der tyder på at sammenhængen mellem seksuelle overgreb
og helbred er væsentlig anderledes for mænd end for kvinder.
Figur 7.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og udsættelse for forskellige seksu-
elle overgreb blandt kvinder. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke overgreb
Kvinder, ubehagelig beføling
Kvinder, forsøg på tvunget
samleje
Kvinder, gennemført tvundet
samleje
Figur 8.
Sammenhænge mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær og udsættelse for forskellige seksuelle
overgreb blandt kvinder. 2010, 2017 og 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke overgreb
Kvinder, ubehagelig beføling
Kvinder, forsøg på tvunget
samleje
Kvinder, gennemført tvundet
samleje
14.3 Psykisk vold og helbred
Figur 9 og 10 viser sammenhængen mellem psykisk vold og de seks helbredsindikatorer. Sam-
menhængen er vist for hver af de fem former for psykisk vold, der er undersøgt. Det skal bemær-
kes, at personer udsat for eksempelvis trusler også kan være udsat for andre former for psykisk
vold.
57
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0058.png
Kvinder og mænd udsat for psykisk vold har dårligere helbred end dem, der ikke har været udsat
for psykisk vold. Især for kvinder, er andelen med dårligt helbred stor blandt dem, der er udsat for
psykisk vold. Dette gælder især hovedpine. Der er ikke markante forskelle mellem de forskellige
former for psykisk vold i forhold til deres sammenhænge med dårligt helbred.
Figur 9.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og udsættelse for forskellige former
for psykisk vold blandt kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke psykisk vold
Kvinder, nedværdiget
Kvinder, truet
Kvinder, manipuleret
Kvinder, isoleret
Kvinder, kontrolleret
Mænd, ikke psykisk vold
Mænd, nedværdiget
Mænd, truet
Mænd, manipuleret
Mænd, isoleret
Mænd, kontrolleret
Figur 10.
Sammenhænge mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær og udsættelse for forskellige former
for psykisk vold blandt kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke psykisk vold
Kvinder, nedværdiget
Kvinder, truet
Kvinder, manipuleret
Kvinder, isoleret
Kvinder, kontrolleret
Mænd, ikke psykisk vold
Mænd, nedværdiget
Mænd, truet
Mænd, manipuleret
Mænd, isoleret
Mænd, kontrolleret
58
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0059.png
Figur 11 og 12 viser sammenhængen mellem antal forskellige former for psykisk vold og helbred.
Også her ses en sammenhæng mellem antallet af forskellige former for psykisk vold og dårligt hel-
bred. Sammenhængen er lige stærk for mænd og kvinder, undtagen for hovedpine, som kun få
mænd rapporterer.
Figur 11.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og antal former for psykisk vold
blandt kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke vold
Kvinder, 1 form
Kvinder, 2-3 former
Kvinder, 4-5 former
Mænd, ikke vold
Mænd, 1 form
Mænd, 2-3 former
Mænd, 4-5 former
Figur 12.
Sammenhænge mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær antal former for psykisk vold blandt
kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke vold
Kvinder, 1 form
Kvinder, 2-3 former
Kvinder, 4-5 former
Mænd, ikke vold
Mænd, 1 form
Mænd, 2-3 former
Mænd, 4-5 former
59
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0060.png
Figur 13 og 14 viser sammenhængene mellem psykisk partnervold og helbred. De er kun små for-
skelle mellem disse sammenhænge og sammenhængene mellem psykisk vold generelt og helbred
vist i figur 9 og 10.
Figur 13.
Sammenhænge mellem dårligt helbred, hovedpine og træthed og antal former for psykisk partner-
vold blandt kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Dårligt helbred
Hovedpine
Træthed
Kvinder, ikke psykisk vold
Kvinder, nedværdiget
Kvinder, truet
Kvinder, manipuleret
Kvinder, isoleret
Kvinder, kontrolleret
Mænd, ikke psykisk vold
Mænd, nedværdiget
Mænd, truet
Mænd, manipuleret
Mænd, isoleret
Mænd, kontrolleret
Figur 14.
Sammenhænge mellem tristhed, ængstelse og søvnbesvær og udsættelse for forskellige former
for psykisk vold blandt kvinder og mænd. 2021.
100
90
80
70
60
%
50
40
30
20
10
0
Tristhed
Ængstelse
Søvnbesvær
Kvinder, ikke psykisk vold
Kvinder, nedværdiget
Kvinder, truet
Kvinder, manipuleret
Kvinder, isoleret
Kvinder, kontrolleret
Mænd, ikke psykisk vold
Mænd, nedværdiget
Mænd, truet
Mænd, manipuleret
Mænd, isoleret
Mænd, kontrolleret
60
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
15 Diskussion af udvalgte
resultater
15.1 Betydningen af COVID-19 nedlukning
af samfundet for omfanget af vold og
overgreb
Da rapporteringsperioden i denne undersøgelse stort set falder sammen med nedlukningen i for-
bindelse med COVID-19, formoder vi at ændringer i forekomsten af vold og overgreb ikke kun er
resultater af forebyggende indsatser, men også påvirkes af nedlukningen i et betydeligt omfang. Vi
har derfor valgt at diskutere betydningen af nedlukningen for forekomsten af vold og overgreb.
Bekymringer om COVID-19 nedlukningens betydning
for partnervold i foråret 2020
Nedlukningen af samfundet i marts 2020 og frem, sammen med de mange restriktioner i forhold til
at færdes udenfor hjemmet, forventedes at have betydning for forekomsten af vold og overgreb.
Perioden med nedlukning svarer til den 1-års periode, for hvilken svarpersonerne skulle rapportere
om vold og overgreb. Følgende mekanismer kunne forventes:
•
•
•
At familierne var tvundet til at være mere og tættere sammen kunne føre til en øget fore-
komst af vold og overgreb i hjemmet, især partnervold.
Lukningen af nattelivet, især af barer, kunne forventes af få færre til at færdedes ude om
natten samt medvirke til færre overgreb relateret til alkohol.
Begrænsningen i adgangen til hjælpemuligheder for voldsramte kunne forventes at føre til,
at voldshandlingerne ville fortsætte i længere tid, før hjælpeforanstaltninger kunne sættes
ind.
I en rapport ”Partnervold under COVID-19” udgivet i forsommeren 2020 (Lev
Uden Vold,
2020)
nævnes en række tendenser:
•
•
•
Antallet af henvendelser til
Lev Uden Volds
hotline steg fra 359 i februar 2020 til 391 i maj
2021, hvor der i samme perioden i 2019 var tale om et mindre fald i henvendelser.
Andelen af henvendelser, der var relateret til fysisk partnervold, steg fra 47 % i marts 2020
til 56 % i maj 2020.
Anmeldelse af ”husspektakler” steg i perioden marts-maj 2020 med ca. 25 % i forhold til
samme periode i 2019. Der var dog også en stigning på 15-21 % for januar og februar må-
ned, inden nedlukningen.
61
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
•
Antallet af henvendelser til krisecentre viser ikke en klar effekt af nedlukningen. I april/maj
2020 var der 1.381 henvendelser mod 1.411 i samme periode i 2019, altså stort set uæn-
dret. Her kan nedlukningen samt andre forhold dog have medført, at det er vanskeligere at
komme i kontakt med krisecentrene i 2020.
Antallet af underretninger om bl.a. vold i familien faldt i marts/april 2020 med ca. 40 % i for-
hold til 2019, hvilket nok primært skyldes, at fagpersoner pga. nedlukningen har vanskeli-
gere ved at få kendskab til vold i familien.
•
Samlet set kan det ud fra ovennævnte forventes, at der meget vel kan være tale om en stigning i
omfanget af partnervold, og måske især en stigning i de grovere former for partnervold.
Det fundne omfang af vold og partnervold i denne
undersøgelse, 2021
De fundne resultater i denne rapport er ganske markante: Omfanget af fysisk vold fra fremmede er
faldet betydeligt i 2021 i forhold til 2017, især omfanget af vold mod mænd, som er halveret (0,9 %
mod 2,0 %). For kvinder er omfanget af vold fra fremmede dog ikke faldet i forhold til 2017 (0,6 %
mod 0,7 %).
Omfanget af partnervold mod kvinder er faldet fra 1,6 % i 2017 til 1,0 % i 2021. For mænd er ande-
len udsat for partnervold i 2021 den samme som i 2017, nemlig 0,8 %.
Hvad angår partnervold mod kvinder og mænd ses der ikke grovere eller hyppigere vold i 2021
sammenlignet med 2017.
Vold fra en kollega/person på arbejdet er faldet for både mænd (fra 0,8 % til 0,4 %) og kvinder (fra
1,0 % til 0,6 %).
Resultater fra andre datakilder vedrørende vold og
partnervold under COVID-19 nedlukningen
Faldet i omfanget af partnervold mod kvinder og den manglende stigning i omfanget for mænd er
overraskende, set i lyset af de forventninger, der var til effekten af nedlukningen. Vi har derfor set
på andre datakilder for at se, om de bekræfter eller afkræfter disse ændringer.
Antallet af drab på kvinder uanset relation (de fleste sker i en nær relation) var ifølge Danmarks
Statistiks statistikbank (”manddrab”, STRAF5, statistikbanken.dk) 17 i 2020 og 13 i 2021, hvor der i
perioden 2016-2019 årligt var mellem 18 og 23 drab på kvinder. Det lavere antal i 2020 og 2021
kan skyldes tilfældigheder, men der er næppe tale om en stigning i risikoen for drab på kvinder i
2020/2021 i forhold til de foregående år. For kategorien ”ofre for voldsforbrydelser i alt” var antallet
for kvinder 11.753 i 2020 og 11.793 i 2021 og mellem 9.094 og 12.029 i perioden 2016-2019. Der
var en stigning fra 2016 til 2019, mens antallene i 2020 og 2021 er marginalt lavere end i 2019.
Heller ikke disse tal viser i stigning i voldsforekomsten under COVID-19-pandemien, men heller
ikke et fald.
Offerundersøgelsen 2020
(Pedersen et al., 2021) viser, at omfanget af vold mod kvinder (uanset
relation) var på samme niveau i 2020 som i 2019 (1,1 %), men det er faldet en smule for mænd
62
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
(fra 1,9 % til 1,6 %). Undersøgelsen viser dog også, at andelen af vold, der sker i privat bolig (uan-
set køn) var 25 % i 2020, hvilket er den hidtil højeste andel i alle årene (i perioden 2016-2019 var
den 14-20 %). Undersøgelsens resultater for omfanget af vold mod kvinder og mænd er altså til-
svarende vores resultater.
VIVEs nyeste undersøgelse (Ottosen og Østergaard, 2022) finder en forekomst af partnervold mod
kvinder og mænd på henholdsvis 1,2 % og 0,6 %. Prævalensen for fysisk partnervold mod kvinder
er altså fundet til at være noget højere end i SUSY undersøgelsen (1,0%), men den er lidt lavere
end SUSY for mænd (0,8%). Forskellen mellem VIVE og SUSY ligger dog indenfor den fejlmargin,
der er i undersøgelserne.
Muligheder for bias i rapporteringen
Man kunne forestille sig, at nogle svarpersoner i nærværende undersøgelse bliver overvåget af en
partner, så vedkommende ikke kan svare frit og derfor kunne formodes at underrapportere vold fra
en partner. Det er svært at undersøge, om der kan være en sådan effekt af overvågning, men hvis
det forekom i betydeligt omfang, burde det have konsekvenser for svarmønsteret. For eksempel
ville samboende rapportere mindre partnervold end enlige, og der ville blive rapporteret mindre
vold fra en nuværende end en tidligere partner. Andelen af kvinder, der var udsat for fysisk vold fra
en tidligere partner, er 0,5 % i 2021 mod 0,7 % i 2017. Andelen af kvinder, der var udsat for fysisk
vold fra en nuværende partner, er 0,6 % i 2021 mod 1,1 % i 2017. Dette kunne tyde på et lidt
større fald i forekomsten af fysisk vold fra en nuværende partner fra 2017 til 2021 sammenlignet
med en tidligere partner. Denne forskel er dog ikke statistisk sikker. For gifte/samlevende kvinder
er andelen udsat for fysisk vold fra en nuværende partner 0,9 % i 2021 mod 1,6 % i 2017, mens
det for enlige er 1,1 % i 2021 mod 1,6 % i 2017. Her er faldet altså lidt større for gifte/samlevende
end for enlige, men heller ikke her er forskellen statistisk sikker. Der er altså ikke grundlag for at
antage, at eventuel overvågning af besvarelsen af spørgeskemaet har påvirket resultaterne mar-
kant. Vi kan altså fortsat konkludere, at omfanget af fysisk partnervold mod kvinder er faldet i 2021
i forhold til 2017.
Omfanget af seksuelle overgreb mod kvinder er stort set uændret i 2021 i forhold til 2017, og der er
ingen tydelige ændringer i mønsteret af overgreb. Andelen af kvinder, der er udsat for gennemført
tvunget samleje, er faldet lidt, men dette fald er ikke statistisk sikkert. For mænd er antallet af sek-
suelle overgreb generelt for lille til, at statistisk sikre ændringer fra 2017 til 2021 kan påvises.
15.2 Psykisk vold i denne og andre dan-
ske undersøgelser
Som noget nyt er der i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen i 2021 stillet spørgsmål om psy-
kisk vold. En betydelig del af svarpersonerne angiver, at de har været udsat for psykisk vold (11,2
% af kvinder og 9,4 % af mænd). Af disse er en betydelig andel udsat for psykisk vold fra en part-
ner (5,2 % af kvinder og 3,7 % af mænd). De hyppigste former for psykisk vold er nedværdigelse
og manipulation, hvor 7,4 % af kvinder og 6,7 % af mænd er udsat for nedværdigelse, mens 7,4 %
af kvinder og 4,3 % af mænd er udsat for manipulation. Hvis man kun ser på psykisk partnervold,
er det også nedværdigelse og manipulation, der er de hyppigste former. Dog er manipulation hyp-
pigst (4,1 % af kvinder og 2,3 % af mænd), hvor nedværdigelse opleves af 3,3 % af kvinder og 2,3
% af mænd. I omkring halvdelen af tilfældene (2,2 % af kvinder og 2,0 % af mænd) er der tale om
mere end ti episoder af psykisk partnervold inden for det seneste år. Undersøgelsen viser en køns-
forskel i udsættelse for psykisk partnervold, idet 40 % flere kvinder end mænd oplever psykisk
partnervold. Størst er forskellen for manipulation, som næsten dobbelt så mange kvinder som
63
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
mænd oplever. Til gengæld oplever lige så mange mænd som kvinder at blive kontrolleret eller iso-
leret.
I den nyligt publicerede undersøgelse gennemført i efteråret 2020 af VIVE (Ottosen og Østergaard,
2022) findes forekomsten af psykisk partnervold til 3,9 % blandt kvinder og 1,9 % blandt mænd.
Denne forekomst er baseret på svarene på tre delspørgsmål: Nedgøring (3,2 % for kvinder og 1,2
% for mænd); trusler om vold (1,0 % for kvinder og 0,3 % for mænd); Kontrollerende adfærd (0,7 %
blandt kvinder og 0,8 % blandt mænd). Forekomsten af psykisk vold i VIVES undersøgelse er altså
noget mindre end i SUSY-undersøgelsen, men det kan i stor udstrækning forklares ved at SUSY-
undersøgelsen indeholder fem spørgsmål mod VIVEs tre. To af VIVEs spørgsmål (nedgøring og
trusler) er næsten identiske med SUSY-undersøgelsen, og resultaterne er stort set de samme, dog
finder VIVE omkring den halve forekomst af nedgøring mod mænd i forhold til SUSY-undersøgel-
sen. Spørgsmålet om kontrol i VIVEs undersøgelsen viser omkring den halve prævalens end i
SUSY-undersøgelsen – dette kan muligvis skyldes forskellen mellem spørgsmålene i de to under-
søgelser. Generelt finder VIVE både i denne undersøgelse og undersøgelsen i 2018 (Ottosen og
Østergaard, 2018) en større kønsforskel end SUSY-undersøgelsen. Dette kan ikke umiddelbart
forklares ved forskelle i spørgsmålene.
I
Offerundersøgelsen
(Pedersen et al., 2021) er det fundet, at 3 % af kvinder og 2 % af mænd har
været udsat for psykisk vold baseret på den strafferetslige definition, som blandt andet betyder, at
gerningspersonen er en person i husstanden, typisk en partner. Denne forekomst er omkring halvt
så stor som i SUSY-undersøgelsen, hvilket sandsynligvis skyldes, at der spørges til gentagne
gange af ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd med henblik på at styre
dig”, svarende til formuleringen i straffelovens §243. Kønsforskellen i
Offerundersøgelsen
ligger
tæt op ad resultatet fra SUSY-undersøgelsen.
15.3 Diskussion af sammenhængene
mellem vold og helbred
Der er fundet en klar sammenhæng mellem de forskellige voldsformer og alle seks undersøgte hel-
bredsmål for både kvinder og mænd. Helbredet forværres, jo grovere den fysisk vold er, og er sær-
ligt forværret for livstruende vold. Tilsvarende er helbredet dårligere for kvinder, jo grovere seksu-
elle overgreb, de er udsat for. Der er ingen forskel i helbredet mellem de forskellige former for psy-
kisk vold, man er udsat for – alle former for psykisk vold er relateret til et forringet helbred. Til gen-
gæld er helbredet ringere, jo flere former for psykisk vold man er udsat for.
Det er påfaldende, at sammenhængen mellem voldsudsættelse og helbred er nogenlunde den
samme for fysisk vold, psykisk vold og seksuelle overgreb. Man kunne forvente at psykisk vold ville
vise en stærkere sammenhæng end fysisk vold for det mentale helbred. Noget af forklaringen kan
dog være, at voldsformerne som tidligere vist ofte forekommer sammen.
På grund af SUSY-undersøgelsens metodedesign kan vi ikke vide, om det er volden, der forårsa-
ger det dårlige helbred, eller om sammenhængen skyldes andre bagvedliggende forhold. Der kan
også være tale om omvendt kausalitet, det vil sige, at for eksempel dårligt mentalt helbred er en
risikofaktor for at blive udsat for vold, eller medføre, at der er større sandsynlighed for, at man rap-
porterer vold. Et studie fra Diaz-Olavarrieta et al. (1999) finder, at kvinder med neurologiske syg-
domme oftere rapporterer partnervold end andre kvinder. Dette kan muligvis skyldes, at kvinder
med denne sårbarhed lettere bliver ofre for partnervold, fordi en partner med voldelig adfærd kan
identificere denne sårbarhed.
64
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
En national undersøgelse om vold og sundhed fra Sverige (Heimer et al., 2014) viser også, at dår-
ligt psykisk og fysisk helbred oftere forekommer blandt personer, som har været udsat for fysisk,
psykisk og seksuel vold. For kvinder var forekomsten af dårligt fysisk og psykisk helbred ikke af-
hængig af, om volden fandt sted i barndommen eller som voksen. Men ligesom sundheds- og sy-
gelighedsundersøgelsen kan den svenske undersøgelse ikke påvise årsagssammenhænge.
Seksuelle overgreb kan have stor betydning for det mentale helbred. I en dansk undersøgelse
(Heinskou et al., 2017) var de tre hyppigste selvrapporterede konsekvenser for svarpersoner, der
har opgivet at have været udsat for tvungen eller forsøg på tvungen samleje, at volden har påvirket
deres forhold til samleje, deres tillid til andre mennesker og gjort dem flove og skamfulde. En natio-
nal kærestevoldsundersøgelse fra 2012 viser, at der for de unge kvinder er en klar sammenhæng
mellem udsættelse for fysisk kærestevold og selvskadende adfærd (Plauborg et al., 2012). Men
ligesom med SUSY-undersøgelsen kan denne undersøgelse ikke påvise årsagssammenhænge.
65
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
2725860_0066.png
16 Datamateriale og metode
16.1 Datamateriale
Datamaterialet i denne undersøgelse er baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgel-
serne gennemført i årene 2005, 2010, 2017 og 2021.
Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021 (SUSY-2021) er gennemført af Statens Institut for
Folkesundhed og er en del af Den Nationale Sundhedsprofil 2021, der gennemføres i samarbejde
med de fem regioner og Sundhedsstyrelsen. I undersøgelserne er der indsamlet information om
befolkningens sundhed og sygelighed samt forhold, der har betydning herfor.
Dataindsamlingen foregik ved en kombination af digital og fysisk post. Invitation og link til et elek-
tronisk spørgeskema blev sendt med digital post til alle, der var tilmeldt digital post. Personer, der
ikke var tilmeldt digital post, fik tilsendt et fysisk papirspørgeskema. Personer, der ikke havde be-
svaret det elektroniske spørgeskema efter henvendelse med digital post, fik tilsendt et papirspør-
geskema. Uanset om personen modtog invitationen som digital eller fysisk post, kunne spørgeske-
maet besvares på internettet. Alle personer i stikprøven fik tilsendt et introduktionsbrev, hvori det
fremgik, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonen var sikret fuld anonymitet.
I alt er der udsendt spørgeskemaer til 25.000 personer på 16 år eller derover med bopæl i Dan-
mark 1. januar 2021. Heraf har 11.346 personer besvaret spørgeskemaet. Det betyder, at svarpro-
centen er 45,4. Svarprocenten varierer betydeligt afhængig af køn og alder (Tabel 54).
Tabel 54.
Antal svar og svarprocent fordelt på køn og aldersgruppe.
Aldersgruppe
16-24 år
25-34 år
35-50 år
51-64 år
≥65 år
Alle
Kvinder
N (%)
666 (39 %)
704 (36 %)
1.266 (45 %)
1.613 (58 %)
2.112 (61 %)
6.361 (50 %)
Køn
Mænd
N (%)
479 (27 %)
425 (22 %)
921 (32 %)
1.304 (47 %)
1.856 (63 %)
4.985 (40 %)
Spørgsmålene om fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksom-
hed indgik som en del af en række spørgsmål om sundhed og sundhedsadfærd og blev stillet til
alle deltagere.
16.2 Dataanalyse
Alle analyser i rapporten er gennemført særskilt for kvinder og mænd. Der er opgjort antal perso-
ner og vægtede procenter (se nedenfor) af alle kvindelige og mandlige svarpersoner, der har be-
svaret spørgsmål om henholdsvis fysisk vold, seksuelle overgreb eller uønsket seksuel opmærk-
somhed. Da der i en række tilfælde er tale om sjældent forekommende hændelser, er procenter
baseret på under ca. 10 svarpersoner angivet som ”-”, da usikkerheden på procentandelen er
66
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
relativt stor. I mange tilfælde er grupper slået sammen for at undgå for lave antal, fx venner/be-
kendte og familiemedlemmer, homo- og biseksuelle, alle over 50 år samt i enkelte tilfælde alle over
35 år. For hovedresultaterne er der foretaget logistiske regressionsanalyser af risikofaktorerne,
hvor der justeres for alder. Her udregnes odds ratio (OR) med tilhørende 95 % sikkerhedsinterval.
Hvis OR i en anden kategori end referencekategorien er højere eller lavere end 1,0 betyder det
henholdsvis højere eller lavere odds. Hvis sikkerhedsintervallet indeholder 1,0 er OR værdien ikke
signifikant forskellig fra den valgte referenceværdi.
Vægtning
I undersøgelser som nærværende har det stor betydning for resultaterne, at svarpersonerne ligner
den øvrige voksne befolkning så meget som muligt med hensyn til fordelingen af køn, alder, ud-
dannelse og andre sociodemografiske karakteristika. En afvigelse fra dette svækker undersøgel-
sens konklusioner. Dog er der forskel i svarprocenten i forskellige befolkningsgrupper, og befolk-
ningssammensætningen blandt personer, der har besvaret spørgeskemaet, afviger derfor på en
række områder fra befolkningssammensætningen i hele landet. I SUSY-undersøgelsen er dette
problem søgt imødekommet ved brug af en opregning, foretaget af Dataindsamling og Metode,
Danmarks Statistik, som er en vægtning for non-response (Fangel et al., 2007). Det betyder, at be-
svarelsen fra den enkelte svarperson er tildelt en vægt i forhold til, hvor sandsynligt det er at få en
besvarelse fra en person med samme køn, alder, uddannelse, bruttoindkomst, socioøkonomisk
gruppering, familietype, etnisk baggrund, antal lægebesøg, indlæggelse på sygehus samt ejer/le-
jer-forhold. Formålet er dermed at imødekomme de udfordringer, der opstår på grund af bortfaldet.
Dataindsamling og Metode, Danmarks Statistik, er alene fagligt ansvarlig for opregningen. Den
samme vægtningsprocedure er anvendt i forhold til tallene for 2010, 2017 og 2021.
Sammenligning over tid
Der er nogle metodemæssige forskelle mellem SUSY-undersøgelserne i 2005, 2010, 2017 og
2021, som det er nødvendigt at tage højde for. For det første omfatter undersøgelsen i 2005 kun
danske statsborgere, mens undersøgelserne i de senere undersøgelser omfatter alle borgere. For
det andet er der fra 2017 og frem på grund af den faldende svarprocent foretaget en mere avance-
ret vægtning af resultaterne som beskrevet ovenfor. Af hensyn til sammenligneligheden er denne
vægtning også anvendt på tallene for 2010, selvom denne ikke var foretaget i den oprindelige ana-
lyse (Helweg-Larsen, 2012). I 2005 er der også foretaget en vægtning, men den er ikke så præcis
som i de senere undersøgelser.
16.3 Metodediskussion
Det angivne omfang af fysisk vold, psykisk vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærk-
somhed i Danmark er baseret på estimater ud fra den andel af kvinder og mænd, der i SUSY-un-
dersøgelserne har svaret ’Ja’ på spørgsmål om udsættelse for en af de forskellige former for fysisk
vold, psykisk vold, seksuelle overgreb eller uønsket seksuel opmærksomhed. Omfanget af fysisk
og psykisk partnervold er beregnet på baggrund af de svarpersoner, der har angivet at være udsat
for fysisk og psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner.
Da der i spørgeskemaundersøgelsen kun er svar fra en stikprøve at befolkningen, vil der være en
usikkerhed i alle de tal, der er angivet i rapporten. I en række tilfælde er der angivet et 95 % sikker-
hedsinterval. Af overskuelighedsgrunde er der kun angivet dette sikkerhedsinterval for hovedresul-
taterne samt for OR i tabellerne med risikofaktorer.
67
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
En række forhold kan påvirke validiteten af resultaterne. Blandt disse kan nævnes:
•
•
•
Svarpersonernes tolkning af spørgsmålene. Spørgsmålene er gjort så konkrete og hand-
lingsbeskrivende som muligt, men der vil alligevel altid være forskellige tolkninger af et
spørgsmål, og særligt spørgsmålene om psykisk vold kan tolkes forskelligt.
Recall bias – når man spørger til hændelser op til et år tilbage, kan mindre alvorlige hæn-
delser være glemt, mens voldsomme hændelser muligvis vil blive rapporteret, selvom de er
sket for længere tid siden.
I visse tilfælde kan det ske, at besvarelsen af spørgeskemaet bliver overvåget af en anden
person, for eksempel en partner. Dette kan for eksempel ske, hvis svarpersonen er dårlig til
dansk. Dette kan især påvirke besvarelsen af spørgsmål vedrørende partnervold. Denne
problemstilling er diskuteret i forbindelse med nedlukningen i forbindelse med COVID-19.
(kapitel 15.1)
Der foreligger således en række metodiske udfordringer, der har direkte betydning for rapporterin-
gen af vold og de estimater, der beregnes (Kimmel, 2002; Heiskanen and Piispa, 2008; Helweg-
Larsen, 2012).
Vold er et stigmatiserende begreb, som har ændret sig betydeligt over de seneste 20-30 år, hvilket
har betydning for afrapporteringen i spørgeskemaundersøgelser. Det kan ofte være svært for per-
soner at klassificere deres erfaringer som vold, og der er klare generationsforskelle i tolkningen af
handlinger som vold. For at mindske denne begrænsning udviklede sociolog Murray A. Straus en
såkaldt ’konflikt taktik’-skala, som blev brugt af Straus & Gelles i 1990 i en spørgeskemaundersø-
gelse om familievold i USA (Helweg-Larsen, 2012). Straus forsøgte at benytte en terminologi, der
er tæt på en dagligdagsdiskurs, som folk kan forholde sig til. Den er sidenhen blevet anvendt i en
modificeret udgave i en lang række partnervoldsundersøgelser og danner desuden sammen med
spørgsmål fra den svenske undersøgelse
’Våld och Hälsa’
(Heimer et al., 2014) grundlag for udvik-
lingen af de anvendte spørgsmål i SUSYundersøgelsen. Spørgsmålene er også blevet modificeret
på grund et fælles nordisk projekt i 2003, hvor de fem nordiske lande udviklede et spørgeskema
om vold (The NorVold Abuse Questionnaire - NorAQ) (Swahnberg and Wijma, 2003; Helweg-
Larsen, 2012).
De anvendte spørgsmål i SUSY-undersøgelsen belyser erfaringer med konkrete handlinger frem-
for erfaringer med ’vold’, hvilket kunne medføre en påvirkning af individuelle opfattelser af, hvornår
en handling er vold. For at undgå overrapportering af handlinger for eksempel i forbindelse med
slåskamp for sjov, uheld eller lignende er der desuden stillet som betingelse, at handlinger opleves
som et overgreb eller er en uønsket handling. En begrænsning er dog, at konteksten, hvori hand-
lingerne forekommer, ikke er kendt. Dette kan være en begrænsning i forhold til tolkningen af re-
sultaterne, da nogle undersøgelser peger på, at kvinder i højere grad end mænd er tilbøjelige til at
bruge fysisk vold i forbindelse med selvforsvar over for fysisk vold fra en partner (Watson and
Parsons, 2005; Walby, 2002; Walby and Myhill, 2001; Haaland et al., 2005). Vi afdækker således
ikke, hvem der initierer volden, og hvad der afstedkommer handlingen, ligesom vi ikke har informa-
tion om, i hvor høj grad volden er gensidig.
For partnervold kan der forekomme store forskelle i den rapporterede forekomst af vold mellem for-
skellige spørgeskemaundersøgelser. Det har blandt andet betydning, om undersøgelsen har haft
et specifikt fokus på partnervold, eller om den mere generelt har belyst forskellige former for volds-
erfaringer, såsom tilfældet er i de nationale SUSY-undersøgelser. Generelt er der fundet en højere
prævalens i undersøgelser, der har fokus på partnervold. I undersøgelser, der omhandler kriminali-
tet, tenderer svarpersoner til kun at rapportere meget alvorlige voldsoplevelser, muligvis fordi min-
dre alvorlige voldelige erfaringer ikke anses som kriminelle (Kimmel, 2002). At spørgsmålsformule-
ringen er meget vigtig, kan illustreres med resultaterne vedrørende partnervold fra to
68
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
undersøgelser i Danmark. Den ene er
Offerundersøgelsen
2005-2020 (Pedersen et al., 2021), som
indleder spørgsmålene om fysisk vold og partnervold med spørgsmålet ”Har
du inden for de sidste
12 måneder været udsat for vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?”.
I denne un-
dersøgelse er årsprævalensen af fysisk partnervold omkring 0,1 % for begge køn samlet. I en an-
den undersøgelse (FRA, 2014) spørges til forskellige konkrete handlinger, som vi også gør i
SUSY-undersøgelsen. Spørgsmålene er stillet særskilt for den nuværende partner, tidligere part-
ner og andre personer. I undersøgelsen er årsprævalensen ca. 3 % for fysisk partnervold mod
kvinder i Danmark, langt højere end i
Offerundersøgelsen.
69
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
17 Referencer
CoE. (Istanbul, 11/05/2011) The Council of Europe Convention on preventing and combating
violence against women and domestic violence.
Deen L, Johansen KBH, Møller SP, Laursen B (2018) Vold og seksuelle krænkelser. København,
Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Díaz-Olavarrieta C, Campbell J, de la Cadena CG, et al. (1999) Domestic violence against patients
with chronic neurologic disorders.
Archives of Neurology
56(6): 681-685.
Fangel S, Linde P and Thorsted B. (2007) Nye problemer med repræsentativitet i surveys, som
opregning med registre kan reducere.
Metode og Data
93: 14-26.
FRA - European Union agency for fundamental rights (2014) Violence Against Women: An EU-
Wide Survey. Main Results Report. Vienna: European Union Agency for Fundamental
Rights. Available at: http://fra.europa.eu/en/publication/2014/violence-against-women-eu-
widesurvey-main-results-report.
Heimer G, Andersson T and Lucas S. (2014) Våld och hälsa. En befolkningsundersökning om
kvinnors och mäns våldsutsatthet samt kopplingen till hälsa. NCK-rapport.
Heinskou MB, Marie SL, Friis C, et al. (2017) Uønsket seksuel opmærksomhed i Danmark:
Omfang og karakter.
Heiskanen M and Piispa M. (2008) Violence against women in Finland. Results from two national
victimisation surveys. Publication series-European Institute for Crime and Control 56: 136.
Helweg-Larsen K. (2004) Marie Kruse, eds.(2004) Mænds vold mod kvinder: omfang, karakter og
indsats om vold [Men’s violence against women: extent, characteristics and measures to
eliminate violence].
Copenhagen: Minister for Gender Equality, The National Observatory
on Violence Against Women & The National Institute of Public Health.
Helweg-Larsen K. (2012)
Vold i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt
indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd-2010:
Syddansk Universitet. Statens
Institut for Folkesundhed.
Helweg-Larsen K and Frederiksen ML. (2007) Mænds vold mod kvinder: Omfang-karakter og
indsats mod vold-2007. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.
Haaland T, Clausen S-E and Schei B. (2005) Couple violence—different perspectives. Results
from the first national survey in Norway.
Rep. No. NIBR-rapport
3.
Johansen KBH, Pant SW, Hytten K, et al. (2016) Skal det første ord komme fra patienten?
Kimmel MS. (2002) “Gender Symmetry” in Domestic Violence A Substantive and Methodological
Research Review.
Violence Against Women
8(11): 1332-1363.
Kirk L, Terry S, Lokuge K, et al. (2017) Effectiveness of secondary and tertiary prevention for
violence against women in low and low-middle income countries: a systematic review.
BMC
public health
17.
Krug EG. (2002)
World report on violence and health.
: World Health Organization.
Krug EG, Mercy JA, Dahlberg LL, et al. (2002) The world report on violence and health.
The
Lancet
360(9339): 1083-1088.
Lev uden vold (2018) Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer. Oktober 2018.
Lev uden vold (2020) Partnervold under COVID-19 Notat, august 2020
Minister for ligestilling (2019): Handlingsplan til bekæmpelse af af psykisk og fysisk vold i nære
relationer. Udenrigsministeriet 2019-2022, marts 2019.
Ottosen MH og Østergaard SV (2018) Psykisk partnervold - en kvantitativ kortlægning. VIVE, 2018
Ottosen MH og Østergaard SV (2022) Partnervold i Danmark 2020. VIVE, 2022
Pedersen A-JB, Okholm MM, Balvig F (2021): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet.
Offerundersøgelserne 2005-2020. Justitsministeriet, København.
70
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 171: Henvendelse af 19/6-23 fra Foreningen Far om Familieretshuset og forskelsbehandling
Plauborg R, Johansen KBH and Helweg-Larsen K. (2012) Kærestevold i Danmark: En
undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen
2007-2011. Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.
Schütt NM, Frederiksen ML, Helweg-Larsen K (2008) Unge og kærestevold i Danmark. Syddansk
Universitet. Statens Institut for Folkesundhed.
Statistikbanken (2022) www.statistikbanken.dk STRAF5, hentet 16. februar 2022
Stenager K and Stevenson G. (2013) Voksne, som lever med vold i nære relationer - Sociale
indsatser, der virker. Socialstyrelsen.
Straus MA. (1979) Measuring intrafamily conflict and violence: The conflict tactics (CT) scales.
Journal of Marriage and the Family:
75-88.
Straus MA, Hamby SL, Boney-McCoy S, et al. (1996) The revised conflict tactics scales (CTS2)
development and preliminary psychometric data.
Journal of family issues
17(3): 283-316.
Swahnberg IK and Wijma B. (2003) The NorVold Abuse Questionnaire (NorAQ) Validation of new
measures of emotional, physical, and sexual abuse, and abuse in the health care system
among women.
The European Journal of Public Health
13(4): 361-366.
Walby S. (2002) Reducing gendered violence.
Gender and violence in the Nordic Countries. Nordic
council of Ministers. Copenhagen: Tema Nord:
15-29.
Walby S and Myhill A. (2001) New survey methodologies in researching violence against women.
British Journal of Criminology
41(3): 502-522.
Watson D and Parsons S. (2005)
Domestic abuse of women and men in Ireland: Report on the
national study of domestic abuse:
Government Publications Office.
71