SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Det rådgivende organs bemærkninger til Retssikkerhedsenhedens undersøgelse:

"Kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet"

Det rådgivende organ bemærker overordnet, at undersøgelsen giver et godt indblik i, hvordan kommunerne i

praksis arbejder med at sikre retssikkerheden på tværs af det sociale område. Hertil finder det rådgivende

organ det positivt, at undersøgelsen både afdækker retssikkerhedsmæssige erfaringer og udfordringer fra

flere perspektiver – både et ledelsesperspektiv og borgerrådgiverperspektiv. Samtidig bemærkes det, at

undersøgelsen viser konkrete eksempler på redskaber og værktøjer, der bidrager til at styrke borgerens

retssikkerhed i kommunernes sagsbehandling.

Undersøgelsen belyser overordnet, hvordan kommunerne arbejder med at sikre borgernes retssikkerhed på

tværs af socialområdet for;

udsatte børn, udsatte voksne, børn med handicap

voksne med handicap.

Undersøgelsen tager afsæt i interviews med kvalitative perspektiver fra borgerrådgivere og

myndighedsledere på det sociale område i fem udvalgte kommuner. Disse kvalitative perspektiver har skabt

grundlaget for en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til myndighedsledere på det sociale område i

alle landets 98 kommuner. Undersøgelsen tilvejebringer dermed både kvalitative og kvantitative perspektiver

på kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet. Om undersøgelsens perspektiver finder det

rådgivende organ det dog væsentligt at fremhæve, at borgerrådgiveren formelt er uafhængig af den

kommunale forvaltning, hvorfor borgerrådgiveren repræsenterer borgerens retssikkerhed i forbindelse med

kommunens sagsbehandling. Herimod repræsenterer myndighedslederne det kommunale

ledelsesperspektiv på kommunernes interne arbejde med retssikkerheden på det sociale område.

Det rådgivende organ finder, at undersøgelsen afdækker væsentlige opmærksomhedspunkter samt

brugbare eksempler på, hvordan udvalgte kommuner arbejder målrettet på at styrke borgerens

retssikkerhed.

Det rådgivende organ ønsker særligt at fremhæve følgende fem elementer fra undersøgelsen:

1. Kommunalpolitisk fokus forbedrer retssikkerheden

Undersøgelsen fremhæver, at der er et politisk og ledelsesmæssigt fokus på borgerens retssikkerhed i

kommunerne. Dette bliver belyst gennem kommunernes brug af juridisk sparring, borgerrådgivere og

ledelsestilsyn.

Det rådgivende organ har noteret sig, at der generelt tilbydes en praksis for juridisk sparring i de adspurgte

kommuner, men at denne praksis kan variere afhængigt af, om kommunerne har et centralt team af jurister

eller fagspecifikke områdejurister. Samtidig bemærker det rådgivende organ, at flere borgerrådgivere

fremhæver fordelene ved at have jurister eller faglige ledere tæt på sagsbehandlerne, da det juridiske

perspektiv således i højere grad integreres i sagsbehandlingen.

Det rådgivende organ ser kommunernes juridiske sparring som en central del af arbejdet med borgerens

retssikkerhed på det sociale område, da sparringen kan bidrage til, at der er tilstrækkelige juridiske

kompetencer til at sikre den rette kvalitet i afgørelserne.

Det rådgivende organ noterer sig, at 78 ud af de 93 kommuner, der er repræsenteret i

spørgeskemaundersøgelsen, har en borgerrådgiver. Borgerrådgiverne har flere væsentlige funktioner i

forhold til at skabe øget retssikkerhed. Det er dog svært at vurdere det retssikkerhedsmæssige udbytte af

borgerrådgiverfunktionen alene baseret på spørgeskemaundersøgelsen. Det rådgivende organ finder det i

den forbindelse vigtigt at fremhæve, at forvaltningernes samarbejde med borgerrådgiveren varierer, ikke blot

fra kommune til kommune, men også internt i forvaltningerne, og at kommunernes brug af borgerrådgivere

er en relativt ny myndighedsfunktion.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

2. Det er svært at vejlede borgeren på tværs af det sociale område

Kommunerne, som indgår i undersøgelsen, oplever udfordringer med at vejlede borgeren på tværs af det

sociale område. Undersøgelsen viser, at årsagen hertil kan være, at kommunens organisering gør det

vanskeligt for borgeren at finde den rette indgang til at henvende sig. Dette understøttes af flere

borgerrådgivere i undersøgelsen, som oplever, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad formidler, hvilken

indgang borgeren skal benytte.

Det rådgivende organ finder det derfor vigtigt at fremhæve, at uanset kommunernes interne organisering i

den kommunale forvaltning, er det vigtigt at overholde pligten til at vejlede borgere og tilbyde en

helhedsorienteret vejledning, så borgeren kan få den nødvendige hjælp og støtte rettidigt.

Det rådgivende organ finder det derfor også positivt, at flere kommuner i undersøgelsen rapporterer, at de

har samlet indgangen til kommunen for at mindske risikoen for, at borgeren selv skal finde rundt mellem

forskellige kommunale afdelinger.

3. Socialt udsatte borgere medvirker i mindre grad end borgere med handicap

Undersøgelsen fremhæver en diskrepans mellem handicap- og udsatteområdet med hensyn til borgerens

deltagelse og medvirken i eget sagsforløb. Undersøgelsen viser, at denne problematik blandt andet skyldes

forskelle i ressourcestyrken mellem de to målgrupper. Undersøgelsen fremhæver i den forbindelse, at

pårørende inden for handicapområdet i større grad udgør en ressource i sagsbehandlingen og er tilbøjelige

til at kommentere på kommunens afgørelser og vurderinger.

Det rådgivende organ anerkender, at dette kan medføre betydelige forskelle i målgruppernes muligheder for

at deltage i sagsforløbet, selvom begge målgrupper juridisk set har ret til at blive inddraget i deres egen sag.

I relation til dette bemærker det rådgivende organ, at undersøgelsen viser, at kommunerne allerede arbejder

målrettet med tiltag for at imødegå inddragelsesproblematikken og styrke deres forpligtelse til at tilrettelægge

sagsbehandlingen på en måde, der giver borgeren mulighed for at deltage og blive inddraget. I

undersøgelsen nævnes eksempler som værktøjet 'tidslinjen', der visuelt repræsenterer trinnene i

sagsforløbet for borgeren, samt en opsøgende borgerrådgivning, hvor borgerrådgiveren besøger borgeren

på deres lokale værested.

4. Forskel i oplevelsen af partshøring mellem borger og kommune

I undersøgelsen tilkendegiver borgerrådgivere og kommuner, at der kan være en uoverensstemmelse i

oplevelsen af partshøringen mellem borger og kommune. Særligt partshøringens form kan skabe uklarhed

mellem borger og kommune, da det ikke altid er tydeligt for borgeren, hvornår kommunen foretager

partshøringen.

Selvom lovgivningen ikke fastsætter specifikke krav til kommunernes partshøring af borgeren, finder det

rådgivende organ det væsentligt at understrege kommunernes pligt til at tydeliggøre partshøringen for

borgeren, så borgeren har de bedst mulige betingelser for at bidrage til oplysningsgrundlaget i egen sag.

5. Mangler i afgørelser om aktindsigt udfordrer retssikkerheden

Undersøgelsen påpeger, at der kan være udfordringer med kommunernes praksis vedrørende håndtering af

anmodninger om aktindsigt. Der er eksempler på, at aktindsigtsanmodningen ikke behandles formelt, hvilket

resulterer i, at kommunen ikke træffer en afgørelse. Desuden bemærker flere borgerrådgivere i

undersøgelsen, at kommunerne ikke altid giver en begrundelse for undtagelse af oplysninger i forbindelse

med borgeres aktindsigtsanmodninger, da dette kan være en udfordrende vurdering.

Det rådgivende organ bemærker, at mangler i afgørelser om aktindsigt kan udgøre et problem for

retssikkerheden, da borgerne således ikke bliver vejledt om muligheden for at klage. Med hensyn til

kommunernes manglende begrundelse for undtagelse af oplysninger bemærker det rådgivende organ, at det

kan være uklart for borgeren, hvilket retsgrundlag kommunen anvender til at undtage dokumenter eller

oplysninger fra aktindsigten.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Det rådgivende organs afsluttende bemærkninger til undersøgelsen:

Det rådgivende organ er samlet set tilfredse med, at undersøgelsen retter opmærksomhed på kommunernes

arbejde med retssikkerheden på det sociale område og tegner et helhedsorienteret billede af kommunernes

erfaringer og udfordringer, så der er grundlag for refleksion og fremadrettede løsninger. Det rådgivende

organ bemærker, at der er behov for et vedvarende fokus på at styrke borgerens retssikkerhed på det

sociale område.