SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 169
Offentligt

Maj 2023

Kommunernes

arbejde med

retssikkerhed

på socialområ-

det

Udarbejdet af

Retssikkerhedsenheden

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

RETSSIKKERHEDSENHEDEN I ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.:

978-87-7811-470-9

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Undersøgelsens fokus

Hovedresultater

KAPITEL 2 ORGANISERING AF ARBEJDET

MED RETSSIKKERHED I KOMMUNERNE

Kommunernes anvendelse af jurister og faglige ledere

i sagsbehandlingen

Brugen af borgerrådgiverne i kommunerne

Ledelsestilsyn

KAPITEL 3 VEJLEDNING OG ANSØGNING

Ansøgning og tilgængelighed

Kommunens vejledning af borgeren

KAPITEL 4 SAGSOPLYSNING, INDDRAGELSE

OG PARTSHØRING

Sagsoplysning

Kommunens inddragelse af barn, forældre og borger i

sagsbehandlingen

Partshøring

KAPITEL 5 AFGØRELSE, BEGRUNDELSE OG

SAGSBEHANDLINGSFRISTER

Afgørelse og begrundelse

Klagevejledning af borgerne

Genvurderingen

Lovbestemte og kommunale sagsbehandlingsfrister

KAPITEL 6 AKTINDSIGT

BILAG 1

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsesdesign

Fase 1 – Interview med borgerrådgivere

Fase 2 – Gruppeinterview med myndighedsledere

Fase 3 - Spørgeskemaundersøgelse

Udvælgelse af kommuner til interview

BILAG 2

RESPONDENTER I SURVEY

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 1

Sammenfatning

Det rådgivende organ har bedt Retssikkerhedsenheden om at

undersøge, hvordan kommunerne arbejder med retssikkerhed

på socialområdet.

Formålet med undersøgelsen er at belyse:

•

Hvordan kommunerne arbejder med at sikre borgernes rets-

sikkerhed på tværs af området for udsatte børn, udsatte

voksne, børn med handicap og voksne med handicap

•

Hvordan kommuner arbejder med centrale elementer i sags-

behandlingen på området for udsatte voksne, udsatte børn,

voksne med handicap og børn med handicap

•

Hvordan, og i hvilket omfang, kommunerne har tilrettelagt

deres politiske og ledelsesmæssige fokus på borgernes rets-

sikkerhed på socialområdet, herunder anvendelsen af borger-

rådgivere

METODE

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:

•

Interview med borgerrådgivere i fem kommuner.

Gruppeinterview med primært myndighedsledere på

tværs af området for udsatte voksne, udsatte børn,

voksne med handicap og børn med

handicap i fem kommuner.

En landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt

til myndighedsledere på både området for udsatte

voksne, udsatte børn, voksne med handicap og børn

med handicap i alle landets 98 kommuner. 185 myndig-

hedsledere fra 93 af landets kommuner besvarede

spørgeskemaet. Fordelingen af myndighedsledere på

kommuner kan findes i undersøgelsens bilag 2.

Dataindsamlingen er gennemført sekventielt i tre faser:

1. Interview med borgerrådgivere, 2. interview med

myndighedsledere i udvalgte kommuner og 3. lands-

dækkende spørgeskemaundersøgelse. Dette har vi gjort

for at sikre, at resultater fra én datakilde kunne anven-

des til at kvalificere og uddybe resultaterne i den næ-

ste. De kvalitative fund, i form af udsagn fra interview

med myndighedsledere i kommunerne, har vi anvendt

•

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

til at udarbejde spørgsmål, som vi har stillet til myndig-

hedsledere i alle landets kommuner i spørgeskemaun-

dersøgelsen.

Vi henviser til Bilag 1 for en uddybning af metoden.

UNDERSØGELSENS FOKUS

Undersøgelsen fokuserer på, hvordan kommunerne tilrettelæg-

ger sagsbehandlingen for at sikre retssikkerheden for borgerne

på socialområdet. Begrebet socialområdet omfatter i denne

undersøgelse følgende målgrupper af borgere:

Børn og voksne med handicap

Udsatte børn og voksne

Retssikkerhedsperspektivet i undersøgelsen

Retssikkerhed er et bredt begreb. Retssikkerhed dækker over

klare materielle retsregler, der gør det muligt for den enkelte

borger at kende til sine rettigheder og pligter. Retssikkerhed

kommer også til udtryk, når forvaltningen træffer afgørelser,

der har hjemmel i lovgivningen, og som er truffet på et grund-

lag, som hviler på lighed for loven. Endeligt kommer retssik-

kerhed til udtryk på det processuelle område, hvor sagsbe-

handlingsregler som eksempelvis partshøring, aktindsigt og

begrundelsespligt, samt regler om mulighed for at klage over

afgørelser, er med til at sikre saglighed og ordentlig sagsbe-

handling i forvaltningen.

På baggrund af denne brede retssikkerhedsforståelse har vi i

undersøgelsen indkredset beskrivelsen af kommunernes ar-

bejde med retssikkerhed med udgangspunkt i udvalgte cen-

trale processuelle regler og faser i et sagsforløb, som borgeren

kan opleve i forbindelse med afgørelser om hjælp og støtte på

socialområdet:

•

Vejledning og ansøgning

Sagsoplysning, inddragelse og partshøring

Afgørelse, begrundelse, klagevejledning og sagsbehand-

lingsfrister

Aktindsigt

Derudover afdækker vi, hvordan kommunerne har organiseret

arbejdet med styring og opfølgning på lovmedholdelighed og

kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet samt deres erfa-

ringer hermed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

I undersøgelsen giver vi løbende eksempler på, hvordan kom-

munerne arbejder med ovenstående regler og faser i forbin-

delse med afgørelser om hjælp og støtte efter serviceloven på

tværs af de forskellige målgrupper.

UNDERSØGELSENS RETSKILDER

I undersøgelsen tager vi udgangspunkt i udvalgte cen-

trale bestemmelser i henholdsvis lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område og forvaltningslo-

ven

, der knytter sig til ovennævnte sagsskridt i sagsbe-

handlingen. Derudover kommer vi løbende med eksem-

pler på, hvordan kommunerne arbejder med disse sags-

skridt i forbindelse med afgørelser om hjælp og støtte ef-

ter serviceloven

Endeligt inddrager vi øvrige kilder, herunder fra Folketin-

gets Ombudsmand og Ankestyrelsens principmeddelelser.

Vi henviser løbende i undersøgelsen, til de væsentligste

kilder, som regulerer de elementer af sagsbehandlingen,

der bliver afdækket via kapitlerne i undersøgelsen.

I undersøgelsen vil vi også belyse kommunernes arbejde

med principper for god forvaltningsskik. Principperne for

god forvaltningsskik gælder ved siden af de krav, der føl-

ger af lovgivningen og forvaltningsretlige retsgrundsæt-

ninger. God forvaltningsskik er altså ikke – som for ek-

sempel regler i en lov – fremstillet samlet i en skriftlig

retskilde, men er i stedet normer og principper for, hvor-

dan myndigheder bør opføre sig i forhold til borgerne. På

nogle områder er principperne dog omtalt i vejledninger,

mens de på andre områder er uskrevne.

Et eksempel på god forvaltningsskik er princippet om, at

sager, der behandles inden for den offentlige forvaltning

skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække

unødigt ud.

Kilde:

Ombudsmandens overblik #1 om god forvaltnings-

skik.

Her er tale om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som be-

kendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, som ændret ved lov nr.

912 af 21. juni 2022. Samt forvaltningsloven som bekendtgjort i lovbekendtgørelse

nr. 433 af 22. april 2014 som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018.

Her er tale om lov om social service, som bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 170 af

24. januar 2022.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkning:

Denne bemærkningsboks bliver løbende

brugt i tilfælde, hvor Retssikkerhedsenheden forholder sig til

kommunernes eller borgerrådgivernes udsagn.

HOVEDRESULTATER

I det følgende beskriver vi undersøgelsens hovedresultater ba-

seret på henholdsvis interview med borgerrådgivere, kommu-

nale myndighedsledere og spørgeskemaundersøgelsen blandt

myndighedsledere. Det er et centralt fund, at spørgeskemaun-

dersøgelsen peger på, at det på tværs af socialområdet er de

samme ting, der udfordrer kommunernes arbejde med centrale

elementer af sagsbehandlingen og dermed arbejdet med ele-

menter af retssikkerhed. I nogle tilfælde er der dog forskel på,

hvor store udfordringerne opleves blandt myndighedslederne

på tværs af socialområdet.

Det er vigtigt at bemærke, at en række af disse centrale sags-

behandlingsregler er garantiforskrifter, der skal sikre, at bor-

geren modtager en lovlig og rigtig afgørelse. Eksempler på ga-

rantiforskrifter er officialprincippet (sagsoplysning), partshø-

ringsregler og kravene til begrundelsen. Hvis en garantifor-

skrift er tilsidesat, kan afgørelsens resultat være påvirket af

manglen, og borgerens retsstilling vil derfor være truet.

Organisering af arbejdet med retssikkerhed i kommu-

nerne

Brugen af borgerrådgiveren varierer fra forvaltning til forvalt-

ning

78 ud af de 93 kommuner, der er repræsenteret i spørgeske-

maundersøgelsen, har en borgerrådgiver.

I spørgeskemaundersøgelsen oplyser 21 procent af de 154 ad-

spurgte myndighedsledere, som har en borgerrådgiverfunktion

i kommunen, at de i vedkommendes afdeling ikke har haft

kontakt med borgerrådgiveren inden for det seneste år. 45

procent angiver, at de har anvendt borgerrådgiveren til spar-

ring i enkeltsager, og 16 procent har haft undervisning eller

oplæg fra borgerrådgiveren.

Flere borgerrådgivere og kommuner fortæller, at borgerrådgi-

veren ofte bliver sat i spil, når dialogen mellem borger og kom-

mune er gået skævt. Det er deres oplevelse, at det ofte letter

kommunikationen, når borgerrådgiveren deltager, da borger-

rådgiveren kan ’oversætte’ de forskellige perspektiver for kom-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

munen og borgeren, så borgeren føler sig hørt. Desuden for-

tæller flere borgerrådgivere, at de tilbyder undervisning af

sagsbehandlerne, men at det varierer, om afdelingerne i kom-

munerne vælger at benytte sig af det.

Ledelsestilsyn kan understøtte kommunernes forudsætninger

for at sikre borgerens retssikkerhed

168 ud af de adspurgte 185 myndighedsledere i spørgeskema-

undersøgelsen angiver, at de anvender ledelsestilsyn som me-

tode til at foretage opfølgning på kvaliteten af sagsbehandlin-

gen.

Flere af de interviewede kommuner oplever, at ledelsestilsyn

med sagsbehandlingen er brugbart, idet det både identificerer

problematiske forhold i den konkrete sagsbehandling og kan

inspirere ledelsen til læringsforløb i hele afdelingen. En kom-

mune fortæller desuden, at ledelsestilsynet er med til at op-

dyrke en øget faglig stolthed blandt medarbejderne.

Ligeledes svarer 94 procent af de myndighedsledere, som an-

vender ledelsestilsyn, i spørgeskemaundersøgelsen, at ledel-

sestilsynet er med til at styrke sagsbehandlernes færdigheder i

forhold til at sikre retssikkerhed i sagsbehandlingen.

Borgerrådgivere oplever, at juridisk sparring og arbejdsgangs-

beskrivelser understøtter sagsbehandlernes juridiske kompe-

tencer

Flere borgerrådgivere fremhæver, at det er en fordel, når

sagsbehandlerne har jurister eller faglige ledere tæt på, da det

juridiske perspektiv i højere grad integreres i sagsbehandlin-

gen. I flere kommuner har jurister og konsulenter af samme

årsag udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, der har til formål

at sikre, at de retssikkerhedsmæssige krav bliver indlejret i

sagsbehandlernes arbejde.

Borgerrådgivere oplever, at økonomi kan have en betydning

for kommunens arbejde med retssikkerhed

Flere borgerrådgivere oplever, at økonomiske betragtninger i

kommunen kan udfordre borgernes retssikkerhed, fordi det

økonomiske fokus i nogle tilfælde får forrang for lovpligtige

forhold, eksempelvis ved valg af indsats. En borgerrådgiver

oplever i relation til dette, at der generelt i vedkommendes

kommune er et gennemgående fokus på retssikkerhed, men at

retssikkerhedsmæssige mangler er et resultat af, at sagsbe-

handlernes arbejde foruden juridiske krav i praksis også er

præget af både socialfaglige og ressourcemæssige hensyn.

Kommunalpolitisk opmærksomhed på kvaliteten af sagsbe-

handlingen kan øge det retssikkerhedsmæssige fokus

En myndighedsleder i en kommune fremhæver, at et politisk

og ledelsesmæssigt fokus på borgernes retssikkerhed gennem

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

overholdelsen af processuelle retskrav og korrekte afgørelser

er centralt for det generelle fokus på retssikkerhed i kommu-

nen - også på sagsbehandler-niveau. På samme måde oplever

flere borgerrådgivere, at det styrker borgernes retssikkerhed,

når kommunens ledelse har et godt samarbejde med borger-

rådgiveren, og der er en klar prioritering og anerkendelse af

borgerrådgiverens bemærkninger til kvaliteten af sagsbehand-

lingen.

Vejledning og ansøgning

Kravene til kommunens vejledning af borgerne er blandt andet

reguleret i forvaltningslovens § 7 og retssikkerhedslovens § 5.

Formålet med vejledningspligten er at imødekomme borgernes

informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl,

manglende viden eller misforståelser ikke får den rette hjælp.

Kompleksitet i lovgivning og kommunens forvaltningsinddelin-

ger kan udfordre helhedsorienteret vejledning af borgeren

49 procent af spørgeskemaundersøgelsens 185 adspurgte

myndighedsledere oplever, at det kan være udfordrende at

sikre den helhedsorienterede vejledning af borgeren. 67 pro-

cent har angivet, at kompleksitet i lovgivningen udfordrer den

helhedsorienterede vejledning, mens 52 procent oplever, at

kommunens organisering i specifikke forvaltningsinddelinger

udfordrer den helhedsorienterede vejledning.

Flere af de borgerrådgivere, vi har interviewet i undersøgelsen,

peger også på, at det kan være en udfordring for kommunerne

at efterleve retssikkerhedslovens krav om helhedsorienteret

vejledning af borgeren. De fortæller, at dette særligt skyldes,

at der med serviceloven er tale om et stort og kompliceret lov-

kompleks. Dette kan ifølge nogle borgerrådgivere resultere i,

at borgeren i praksis selv bliver ansvarlig for at identificere den

relevante afdeling i kommunen, der kan behandle borgerens

henvendelse, på trods af at kommunen skal agere som en en-

hedsforvaltning over for borgeren.

En samlet indgang og tværfagligt fokus i kommunen kan af-

hjælpe udfordringer med vejledningsforpligtelsen

Flere kommuner fortæller, at de har oprettet en samlet ind-

gang til kommunen for at mindske risikoen for, at borgeren bli-

ver henvist til flere forskellige afdelinger i kommunen. Flere

kommuner fremhæver desuden, at de oplever, at sagsbehand-

lerne bliver bedre til at helhedsvejlede borgeren, når forskel-

lige forvaltninger er samlet på samme matrikel eller besøger

hinanden ofte.

Eksempler på udfordringer med at skelne mellem vejledning og

afgørelse i mødet med borgeren

Flere borgerrådgivere og kommuner fortæller, at nogle sagsbe-

handlere utilsigtet i praksis giver borgeren et mundtligt afslag,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

når de yder vejledning. Dette kan ifølge borgerrådgiveren

skabe et retssikkerhedsmæssigt problem, da den uklare afgø-

relse gør, at krav til afgørelsens begrundelse ikke bliver opfyldt

og klagevejledning af borgeren ikke bliver tilstrækkelig.

Sagsoplysning og inddragelse

Det er et lovkrav, at myndighederne sikrer, at afgørelser bliver

truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Derudover er der

krav om, at borgeren skal medvirke i sagsforløbet, hvilket er

reguleret i flere bestemmelser, blandt andet retssikkerhedslo-

vens § 4.

Udfordringer med at tilvejebringe de nødvendige oplysninger

Spørgeskemaundersøgelsen blandt 185 myndighedsledere vi-

ser, at 51 procent oplever, at det kan være en vanskelig op-

gave at indhente de nødvendige oplysninger i forbindelse med

afgørelser på deres område. Kommunerne, der har besvaret

spørgeskemaet, fremhæver blandt andet, at de i mange til-

fælde venter længe på lægeudtalelser. Derudover bemærker

de, at det i visse tilfælde kan være svært at skaffe de nødven-

dige oplysninger fra borgeren selv, eksempelvis fordi det er

svært at komme i kontakt med borgeren.

Inddragelse kan understøtte sagsoplysningen

En kommune oplever, at en tæt inddragelse af borgeren kan

medvirke til at understøtte tilvejebringelsen af relevante oplys-

ninger i sagen. Ifølge kommunen kan dette bidrage til, at sa-

gen bliver tilstrækkeligt oplyst og derved mindske risikoen for,

at afgørelsen omgøres af Ankestyrelsen grundet mangelfulde

oplysninger. I den forbindelse fortæller flere kommuner dog, at

det kan være en udfordring for sagsoplysningen, når en borger

eller pårørende ikke ønsker at samtykke til kommunens ind-

hentning af oplysninger, eller der er vanskeligheder med at få

kontakt til borgeren.

En borgerrådgiver bemærker også, at det kan udfordre sags-

oplysningen, hvis forholdet mellem borger og kommune er

præget af mistillid. Dette skyldes, at borgeren kan få den op-

fattelse, at kommunens krav om oplysning skyldes en mang-

lende tillid til borgerens fortælling.

Kommuner oplever, at der er forskel på borgerens faktiske

medvirken i sagsforløbet på tværs af handicap- og udsatteom-

rådet

Flere kommuner påpeger, at der kan være forskel på, i hvor

høj grad borgere og pårørende reelt medvirker i sagsbehand-

lingen afhængigt af, om der er tale om indsatser på handicap-

eller udsatteområdet. Eksempelvis oplever kommuner, at der

er en større tendens til, at borgere og pårørende på handicap-

området kommenterer på, og har indsigelser mod, kommu-

nens afgørelser og vurderinger. Dette begrunder kommunen i

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

forskel på, hvor ressourcestærke de to målgrupper er. I et

retssikkerhedsmæssigt perspektiv kan dette medføre forskel

på borgerens medvirken i sagsforløbet på tværs af de to mål-

grupper, selvom borgerens ret til at blive inddraget i egen sag

juridisk set er den samme.

Kommuner oplever udfordringer med manglende lovkrav om

børnesamtaler i bestemmelser på handicapområdet

En kommune peger på, at det kan være uhensigtsmæssigt, at

der er forskel på, hvordan inddragelsen af barnets perspektiver

er reguleret i lovgivningen afhængig af, om der er tale om ind-

satser på udsatteområdet eller visse handicapkompenserende

ydelser i serviceloven. Kommunen tilskriver forskellen, at der

på handicapområdet ofte er tale om ydelser, der gives til for-

ældrene som for eksempel merudgifter efter servicelovens §

41. Kommunen oplever det endvidere som en retssikkerheds-

mæssig udfordring, at krav om børnesamtale ikke er tydeligt

indskrevet som et processuelt krav til sagsbehandlingen i for-

bindelse med afgørelser om handicapkompenserende ydelser.

Partshøring

Kravet om partshøringen af borgeren er reguleret i forvalt-

ningslovens § 19. Hvis en part ikke antages at være bekendt

med, at kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger om

en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger,

må kommunen som udgangspunkt ikke træffe afgørelse, før

kommunen har gjort parten bekendt med oplysningerne eller

vurderingerne og givet vedkommende lejlighed til at komme

med en udtalelse.

Det er ikke altid klart for borgeren, hvornår der er tale om en

partshøring, og hvad formålet med denne partshøring er

Både borgerrådgivere og kommuner fortæller, at det ikke altid

er tydeligt for borgeren, hvornår de bliver partshørt, og hvad

dette indebærer. En borgerrådgiver bemærker derudover, at

der kan være en uoverensstemmelse mellem kommunens op-

levelse af at have overholdt det processuelle retskrav om

partshøring og borgerens oplevelse af at være blevet reelt ind-

draget.

32 procent af de 185 adspurgte myndighedsledere i spørge-

skemaundersøgelsen tilkendegiver, at det for nogle borgere

kan være en udfordring at forstå formålet med partshøringen.

Sagsbehandlere kan have vanskeligt ved at vurdere, hvad

partshøringen bør indeholde

En myndighedsleder på voksenområdet peger på, at det kan

være svært for sagsbehandlerne at vide præcist, hvad partshø-

ringen skal indeholde. I spørgeskemaundersøgelsen svarer 14

procent af de 185 adspurgte myndighedsledere, at denne vur-

dering kan være en udfordring. I undersøgelsens kvalitative

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

interview fremgår det desuden, at det er forskelligt på tværs af

myndighedsområder og kommuner, hvordan de tilrettelægger

partshøringen.

Mundtlig opfølgning, bisiddere og forklarende skriftlig partshø-

ring kan tydeliggøre formålet med partshøringen for borgeren

Flere kommuner fremhæver, at det er vigtigt, at partshøringen

bliver tilrettelagt i overensstemmelse med borgerens individu-

elle behov og funktionsniveau. Dette indebærer ofte, at kom-

munen har en mundtlig dialog med borgeren som supplement

til den skriftlige partshøring. Det kan også indebære, at kom-

munen er særlig opmærksom på at informere borgeren om

muligheden for bisidder i forbindelse med borgerens eventuelle

kommentering på partshøringen. Derudover har flere kommu-

ner fokus på, at kommunen anvender en fast skabelon i forbin-

delse med den skriftlige partshøring, hvori det tydeligt frem-

går, at der er tale om en partshøring, og hvad formålet med

dette sagsskridt er.

Afgørelse og begrundelse

Kravene til skriftlig begrundelse for kommunens afgørelse er

blandt andet reguleret i forvaltningslovens §§ 22 og 24. En af-

gørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en

begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-

dende part medhold.

Det kan være en udfordring for sagsbehandlerne at skrive en

tydelig begrundelse i afgørelsen

I flere kommuner fremhæver både borgerrådgivere og kom-

muner, at begrundelsen i kommunens afgørelse til tider bliver

meget indforstået og derfor ikke fremstår tydeligt nok for bor-

geren. En borgerrådgiver peger på, at dette kan medføre, at

kommunens afgørelse får et forkert resultat, og en kommune

fremhæver endvidere, at en uklar begrundelse kan øge sand-

synligheden for, at borgeren klager over afgørelsen, og sags-

behandlingstiden derfor forlænges.

Det rette sprogbrug i afgørelsen er centralt for borgerens for-

ståelse af afgørelsens resultat og klagemuligheder

Foruden afgørelsens begrundelse fremhæver flere kommuner,

at det kan være en udfordring for borgerens retssikkerhed,

hvis afgørelsen er skrevet i et sprog, som borgeren har svært

ved at forstå. Det er derfor et fokuspunkt for mange kommu-

ner, at sproget i afgørelsen er målrettet borgeren. I spørgeske-

maundersøgelsen svarer 95 procent, at de har fokus på at gøre

afgørelsesbrevet forståeligt for borgeren.

Flere kommuner fortæller, at en yderligere udfordring er at

ramme den rette balance i, at sproget i afgørelsen både skal

være juridisk fyldestgørende og forståeligt for borgeren. I

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

spørgeskemaundersøgelsen angiver 82 procent af de 185 ad-

spurgte myndighedsledere, at de er enige i, at dette kan være

en udfordring i udformningen af afgørelsen.

Oplæring, sparring og mundtlig opfølgning kan gøre begrundel-

sen mere forståelig for borgeren

Flere kommuner fremhæver gode erfaringer med at skrive

målrettede og fyldestgørende begrundelser i et sprog, som er

forståeligt for borgeren. Blandt andet kan fokus på dette i op-

læringen af nye sagsbehandlere, faglig sparring samt mundtlig

opfølgning på den skriftlige afgørelse til borgeren være med til

at understøtte borgerens forståelse af afgørelsen.

Klagevejledning

Ifølge forvaltningslovens § 25 skal kommunen medsende en

klagevejledning, når den giver borgeren en skriftlig afgørelse,

der kan påklages til anden forvaltningsmyndighed - medmin-

dre borgeren får fuldt ud medhold.

Borgere kan mangle kendskab til klagemuligheder, men

mundtlig supplerende klagevejledning kan afhjælpe dette

Både en borgerrådgiver og en kommune fremhæver, at der

kan være særlige udfordringer for socialt udsatte borgere i at

udnytte deres klagemuligheder. En borgerrådgiver bemærker,

at denne målgruppe af borgere sjældent får læst afgørelses-

brevet til ende, og derfor ikke når til klagevejledningen, som

typisk ligger sidst i afgørelsesbrevet. Det er desuden borger-

rådgiverens opfattelse, at borgeren ofte ikke ved, at det er til-

strækkeligt blot at tilkendegive, at han/hun vil klage. Dette er

ofte noget, som borgerrådgiveren skal gøre borgeren opmærk-

som på.

Både kommune og borgerrådgiver beskriver, at det kan tyde-

liggøre klagemuligheden for borgeren, når kommunen også

klagevejleder i forbindelse med en mundtlig opfølgning på af-

gørelsen.

Genvurdering

Efter retssikkerhedslovens § 66 skal myndigheden genvurdere

sagen, når der klages, inden klagen videresendes til klagein-

stansen.

Rotation af sagsbehandlere og ledelsesmæssig sparring kan

sikre, at kommunen forholder sig til klagen i genvurderingen

En borgerrådgiver oplever, at kommunen sjældent forholder

sig til klagen i genvurderingen. Dette udgør et retssikkerheds-

mæssigt problem for borgeren, fordi kommunen ikke får revur-

deret sagen og forholdt sig til dét, som borgeren eventuelt har

angivet i klagen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Flere kommuner fortæller dog, at de har en fast praksis for, at

den faglige koordinator/leder inddrages i forbindelse med kva-

litetssikringen af sagsbehandlerens genvurdering af sagen. I

en anden kommune har de fast praksis for, at det er en anden

sagsbehandler, der behandler sagen ved genvurderingen.

Dette øger ifølge kommunen sandsynligheden for, at afgørel-

sen er korrekt på det foreliggende grundlag.

Sagsbehandlingsfrister

Kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som

muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så

fald hvilken. Kommunen skal i den forbindelse fastsætte mål

for sagsbehandlingsfrister på de enkelte sagsområder. Dette

fremgår af retssikkerhedslovens § 3.

Eksempler på udfordringer med orientering til borgeren om

overskridelse af sagsbehandlingsfrister

Kommunerne fortæller, at der er mange faktorer, der kan for-

længe sagsbehandlingen i kommunerne. Flere kommuner oply-

ser i forlængelse heraf, at det særligt er indhentning af oplys-

ninger, der kan gøre, at sagsbehandlingstiden trækker ud.

Flere kommuner fortæller endvidere, at de kan have svært ved

at fastslå et forventet nyt tidspunkt for afgørelsen i sagen i til-

fælde, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes. Kom-

munerne peger på, at dette især skyldes, at de venter på eks-

terne oplysninger, som eksempelvis lægeudtalelser, før de kan

gå videre med behandlingen af borgerens sag.

Kommuner oplever, at sagsbehandlingssystemer kan give

overblik over fristoverholdelse, når systemet er gearet til det

Det er en borgerrådgivers opfattelse, at det er en udfordring

for sagsbehandlingen, når fagsystemet ikke understøtter et

overblik over fristoverholdelsen. Flere kommuner fortæller

dog, at deres sagsbehandlingssystem bidrager med et overblik

over fristoverholdelsen blandt sagsbehandlerne.

51 procent af de 185 adspurgte myndighedsledere svarer i

spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever, at brugen af fagsy-

stemer primært er en fordel for overholdelsen af frister i sags-

behandlingen.

Aktindsigt

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet af-

gørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive

gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af for-

valtningslovens § 9.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Det kan være svært for kommunerne at vurdere, hvilke oplys-

ninger der skal undtages i en aktindsigtsbegæring fra borgere

51 procent af spørgeskemaundersøgelsens 185 adspurgte

myndighedsledere oplever, at det kan være svært at vurdere,

hvilke oplysninger, der bør undtages i en aktindsigtsbegæring

fra borgere. Af spørgeskemaundersøgelsen ser vi også, at

kommunerne i højere grad oplever håndtering af aktindsigter

som en stor administrativ byrde på børneområdet sammenlig-

net med voksenområdet.

Manglende afgørelse om aktindsigt og manglende begrundelse

for undtagelser kan udfordre borgerens retssikkerhed

En borgerrådgiver påpeger, at der er eksempler på, at aktind-

sigtsanmodninger ikke behandles formelt af kommunen, og at

kommunen derfor ikke får truffet en reel afgørelse om borge-

rens anmodning om aktindsigt. Flere af de interviewede bor-

gerrådgivere oplever desuden, at kommunerne ikke altid får

givet en begrundelse for undtagelse af dokumenter ved aktind-

sigtsanmodninger fra borgere. Dette er et problem, da det i

disse tilfælde ikke fremstår klart for borgeren, på hvilket rets-

grundlag og ud fra hvilken vurdering, kommunen har valgt at

undtage dokumenter eller oplysninger fra aktindsigten.

Mangelfuld journalføring kan vanskeliggøre kommunens be-

handling af aktindsigtsanmodninger

En borgerrådgiver bemærker, at kommunens overholdelse af

sin notat - og journaliseringspligt, efter henholdsvis offentlig-

hedslovens § 13 og § 15, i nogle tilfælde er mangelfuld. Dette

oplever borgerrådgiveren som et grundlæggende retssikker-

hedsmæssigt problem for de borgere, der ønsker indblik i de-

res sag, fordi aktindsigten risikerer at blive uoverskuelig og/el-

ler mangelfuld. Borgerrådgiveren peger endvidere på, at en

korrekt journalføring ikke kun er en gevinst for borgeren, men

at det også gør det mindre ressourcekrævende for kommunen,

når en sag skal overdrages til en anden sagsbehandler.

Dialog om hvilke oplysninger, borgeren anmoder om aktindsigt

i, kan være en fordel for både borger og kommune

Flere kommuner fortæller, at de af hensyn til borgernes ud-

bytte af aktindsigten er begyndt at arbejde med aktindsigter-

nes overskuelighed. Dette gør de blandt andet ved at have fo-

kus på, at sagsbehandlerne går i dialog med borgeren om,

hvad det er, borgeren ønsker at få indblik i, når vedkommende

søger om indsigt i sagsakterne. Kommunerne fortæller, at

dette medvirker til, at borgeren får en bedre forudsætning for

at forstå de forhold, som borgeren søger indsigt i. En kom-

mune fremhæver også, at det kan gøre det mindre administra-

tivt tungt for kommunen at behandle aktindsigtsanmodnin-

gerne, når det er muligt at afgrænse borgerens anmodning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 2

Organisering af arbejdet med

retssikkerhed i kommunerne

I dette kapitel ser vi på, hvordan arbejdet med retssikkerhed

er organiseret i kommunerne. Mere konkret belyser vi kommu-

nernes gode erfaringer og udfordringer med brugen af juridisk

sparring, borgerrådgivere og ledelsestilsyn, inden vi sidst i ka-

pitlet præsenterer mere generelle perspektiver på kommuner-

nes arbejde med retssikkerhed.

KOMMUNERNES ANVENDELSE AF JURISTER OG

FAGLIGE LEDERE I SAGSBEHANDLINGEN

I det følgende beskriver vi, hvilke retssikkerhedsmæssige for-

dele og udfordringer kommunerne oplever i forbindelse med

den faglige og juridiske sparring til sagsbehandlerne.

Der er forskel på anvendelsen af juridisk personale på

tværs af kommunerne

Det er blandt de interviewede kommuner forskelligt, om kom-

munen har et centralt hold af jurister, der går på tværs af fag-

områder, eller om der er ansat områdejurister, der har eksper-

tise inden for specifikke fagområder. I nogle kommuner vare-

tager juristerne primært overordnede opgaver, eksempelvis i

forhold til forståelsen og fortolkningen af vejledninger, udar-

bejdelse af notater og generel understøttelse af ledelsen:

”Jeg tror ikke engang, at de [sagsbehandlerne] kender nav-

net på juristerne. Det er en ledelsesting. Det er lederne, der

går til den centrale jurist, hvis der er behov for det. Det er

ikke den enkelte medarbejder - de går til deres faglige leder

for faglig sparring.”

(Borgerrådgiver)

I andre kommuner fortæller de, at juristerne også benyttes til

konkret sparring i sagsbehandlernes sagsbehandling. Organi-

seringen af juristerne har derfor betydning for, i hvor høj grad

sagsbehandlerne kan søge sparring hos juridisk personale.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 94 procent af de 185 ad-

spurgte kommunale myndighedsledere, at de har adgang til ju-

ridisk sparring specifikt på deres område.

I alle interviewede kommuner er der, foruden kommunalt an-

satte jurister, en gruppe fagspecialister, koordinatorer eller le-

dere, som har til opgave at bidrage med både juridisk og soci-

alfaglig sparring i sagsbehandlernes arbejde.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Juridisk sparring og arbejdsgangsbeskrivelser under-

støtter sagsbehandlernes juridiske kompetencer

Flere borgerrådgivere fremhæver, at det er en fordel, når

sagsbehandlerne har jurister eller faglige ledere tæt på, da det

juridiske perspektiv i højere grad integreres i sagsbehandlin-

gen:

”Der er nogle udfordringer med, at man har ikke-jurister til

at sidde og lave juridiske afgørelser. Når man sidder og

træffer en afgørelse, er der jo meget jura i det. Hvordan

sikrer man sig, at sagsbehandlerne, som sikkert er helt vildt

dygtige til alt muligt andet, også er dygtige til at lave en ju-

ridisk afgørelse, der holder hele vejen?”

(Borgerrådgiver)

Borgerrådgiveren fortæller altså, at der kan være eksempler

på, at sagsbehandlerne ikke har de fornødne juridiske kompe-

tencer til at sikre den rette kvalitet i afgørelserne, uden juri-

disk bistand. I flere kommuner har jurister og konsulenter af

samme årsag udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser, der har til

formål at sikre, at de retssikkerhedsmæssige krav bliver indlej-

ret i sagsbehandlernes arbejde. I en af kommunerne er det

desuden en fast del af juristernes og de faglige lederes opgave

at tjekke op på ændringer i lovgivningen. På denne baggrund

udarbejder de løbende en opdateret skrivelse til sagsbehand-

lerne om eventuelle ændringer, hvorfor det ikke nødvendigvis

bliver forventet, at sagsbehandlerne selv holder sig opdateret.

Flere kommuner bemærker, at en større standardisering af ar-

bejdsgangsbeskrivelser vil kunne sikre større ensartethed i

sagsbehandlingen og dermed understøtte retssikkerheden for

borgerne i myndighedsafdelingerne.

De fleste kommuner har praksis for at drøfte Ankestyrel-

sens afgørelser og principmeddelelser

Flere kommuner fortæller, at fagspecialisterne eller jurister

ofte involveres i de afgørelser, som har været behandlet i An-

kestyrelsen, i tilfælde af, at der skulle være oplysninger til ge-

nerel læring i afdelingen:

”Vi videndeler på gruppemøder, når vi får alle afgørelser til-

bage og spørger, hvad vi har af læringspunkter i den.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 87 procent af de 185 ad-

spurgte myndighedsledere i trit med ovenstående citat, at de

drøfter Ankestyrelsens afgørelser på møder i afdelingen. Nogle

af myndighedslederne fortæller desuden, at Ankestyrelsens

principmeddelelser videndeles på samme måde i forvaltnin-

gerne, og at kommunen derudover ringer til Ankestyrelsen,

PÅBEGYNDT JURI-

DISK SYSTEMATI-

SERING

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

når de har spørgsmål til konkrete sager eller principmeddelel-

ser.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 55 procent af responden-

terne, at de har en fast procedure for håndtering af Ankesty-

relsens principmeddelelser til generel læring blandt sagsbe-

handlerne.

Kommuner peger på udfordringer med sagsbehandler-

nes faglighed, når beslutningskompetencen bliver ind-

skrænket

Nogle kommuner peger på, at en udfordring med den tætte

sparring og udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser til at un-

derstøtte sagsbehandlingen kan være, at sagsbehandlerne i

mindre grad selv har ansvaret for, at sagsbehandlingen og af-

gørelsen er korrekt. Det er altså myndighedsledernes ople-

velse, at der er en risiko for, at sagsbehandlernes egen faglig-

hed kan blive hæmmet, når beslutningskompetencen delvist

uddelegeres til jurister og/eller fagspecialister:

”Udfordringen ved at have dygtige og kompetente fagspeci-

alister, det er faktisk, at vi hæmmer nogle ting, fordi vores

medarbejdere er så glade for fagspecialisterne, at de går til

fagspecialisterne hele tiden. De bliver oraklerne fra børn- og

familieafdelingen. I stedet for selv at søge viden.”

(Kommu-

neinterview, børneområdet)

Kommunen peger på, at det er en ledelsesmæssig opgave at få

sagsbehandlerne til at stole på deres egen faglighed, mens der

samtidig er rum til, at ledelsen bliver inddraget i tvivlsspørgs-

mål. Det er altså en balancegang, når sagsbehandlernes ar-

bejde skal understøttes uden at risikere at

’fratage’

sagsbe-

handlernes egen faglige autoritet og myndighedsrolle.

Manglende forståelse for det juridiske perspektiv kan

svække retssikkerhedsperspektivet i sagsbehandlingen

En borgerrådgiver peger på, at en udfordring kan være, at der

i samarbejdet mellem borgerrådgivere og sagsbehandler kan

opstå en mangel på anerkendelse af det juridiske bidrag i

sagsbehandlernes arbejde. Borgerrådgiveren fremhæver i den

forbindelse, at kommunerne med fordel kan fokusere på, at

der bliver oparbejdet en forståelse for, hvad de juridisk foran-

krede krav til sagsbehandlingen kan bidrage med i sagsbe-

handlernes arbejde og i forhold til sikringen af borgerens rets-

sikkerhed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

BRUGEN AF BORGERRÅDGIVERNE I KOMMU-

NERNE

Etableringen af borgerrådgiverfunktionen er én af mange må-

der, hvorpå kommunerne kan have fokus på borgernes retssik-

kerhed. I det følgende afsnit præsenterer vi kommunernes

perspektiver på samarbejdet med borgerrådgiveren.

BORGERRÅDGIVER

En kommunalbestyrelse kan efter kommunestyrelseslo-

vens § 65 e træffe bestemmelse om oprettelse af en bor-

gerrådgiverfunktion. Borgerrådgiveren skal være formelt

uafhængig af den kommunale forvaltning. Borgerrådgive-

ren kan ikke selv træffe afgørelse.

Borgerrådgiverens opgaver består som oftest primært af:

Varetagelse af opgaver vedrørende rådgivning og vejled-

ning af borgerne, tilsyn med kommunens administration,

og som led i tilsynet med kommunens administration skal

borgerrådgiveren kunne udarbejde en årlig rapport til

kommunalbestyrelsen.

Det er frivilligt for kommunerne, om de vil etablere en

borgerrådgiverfunktion.

Kilde: § 65 e i

kommunestyrelsesloven

(retsinforma-

tion.dk)

Bekendtgørelse om ansøgningspulje til borgerrådgivning

(retsinformation.dk)

78 ud af de 93 kommuner, der er repræsenteret i spørgeske-

maundersøgelsen, har en borgerrådgiver.

Borgerrådgiverens opgaver i kommunerne varierer

Forvaltningernes samarbejde med borgerrådgiveren varierer,

ikke blot fra kommune til kommune, men også internt mellem

forvaltningerne. En borgerrådgiver beskriver sit arbejde som

stående på to ben; vejledning i enkeltsager og læring i organi-

sationen:

Lov om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven), senest bekendtgjort ved lov-

bekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019.

Her er der ikke medregnet eventuelle udlån mellem kommuner. Samtlige interview-

ede kommuner har oprettet en borgerrådgiverfunktion.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Der er en del vejvisning og vejledning, og så er der de kon-

krete sager, som jeg går ned i og arbejder med de afgørel-

ser, folk har fået, eller i dialogmøder når samarbejdet ikke

fungerer. Det andet er så læring i organisationen. Både på

enkeltsagsniveau, og når der er noget en hel afdeling kunne

lære noget af. Og så de helt overordnede ting, som jeg skri-

ver om i årsberetningen, som flere fagområder med fordel

kunne arbejde med. Og så arbejder jeg også med undervis-

ning.”

(Borgerrådgiver)

BORGERRÅDGIVE-

REN BRUGES NÅR

DIALOG MELLEM

BORGER OG KOM-

MUNE GÅR SKÆVT

Flere borgerrådgivere og myndighedsledere fortæller, at bor-

gerrådgiveren ofte bliver sat i spil, når dialogen mellem borger

og kommune er gået skævt. Det er deres oplevelse, at det ofte

letter kommunikationen, når borgerrådgiveren deltager som

uvildig part, da borgerrådgiveren kan ’oversætte’ de forskellige

perspektiver for parterne, så begge parter føler sig hørt. I rela-

tion til læring fortæller flere borgerrådgivere, at de tilbyder un-

dervisning, men at det varierer, om afdelingerne benytter sig

af det. Desuden fremhæver flere borgerrådgivere deres årsbe-

retning som et redskab for læring i kommunen.

BORGERRÅDGIVERENS BERETNING

Borgerrådgiverens beretning er en rapport som indehol-

der status på, samt eventuelle anbefalinger til, kommu-

nens sagsbehandling. Beretningen er udarbejdet på bag-

grund af borgerrådgiverens erfaringer med borgerhen-

vendelser og er blandt andet henvendt til de politiske be-

slutningstagere i kommunen.

Rapporten kan eksempelvis bestå af:

- Beretninger skrevet på baggrund af henvendelser fra

borgere

- Nedslag i konkrete sager for at tjekke sagsbehandlin-

gen

Beretningen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

I en kommune kan borgerrådgiveren dog være i tvivl om,

hvorvidt årsberetningerne bliver videreformidlet til sagsbe-

handlerne:

”Så hvordan de [kommunens myndighedsafdelinger] sådan

helt præcist tager imod det og hvordan det kommer ned til

en enkelte sagsbehandler, det ved jeg faktisk ikke. Det kan

jeg nogle gange have min tvivl om, eller frygte at det ikke

gør.”

(Borgerrådgiver)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Borgerrådgiveren oplever ligeledes, at kommunen kun i be-

grænset omfang tager beretningens bemærkninger til sagsbe-

handlingen til efterretning. I andre kommuner oplever både

borgerrådgiverene og myndighedslederne, at der er etableret

et godt samarbejde mellem parterne.

21 procent af spørgeskemaundersøgelsens 185 adspurgte

myndighedsleder oplyser, at de i deres afdeling ikke har haft

kontakt med borgerrådgiveren inden for det seneste år.

Det er forskelligt, om borgerrådgiveren bliver anvendt i

forbindelse med uddannelse af sagsbehandlere

I spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at det særligt er i

forbindelse med enkeltsager, at borgerrådgiveren bliver an-

vendt i kommunerne. 16 procent af myndighedslederne har

haft oplæg eller undervisning fra borgerrådgiveren i deres af-

deling, mens næsten halvdelen har haft sparring i konkrete en-

keltsager.

FIGUR 2.1 HAR DIT PERSONALE MODTAGET FØLGENDE FRA BORGERRÅDGIVEREN INDEN FOR

DET SENESTE ÅR? (AFKRYDS GERNE FLERE)

Sparring i konkrete enkeltsager

Som bisidder for borgeren

Konfliktmægling i sager, hvor samarbejdet med

borger er svært

Feedback til rådgivere efter fællesmøder med

borgere

Mit personale har ikke modtaget noget fra

borgerrådgiveren inden for det seneste år

Andre aktiviteter (angiv venligst)

Undervisning eller oplæg

45%

42%

29%

23%

21%

17%

16%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 154. Tallene summer til mere end 100 pct., da respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere felter. Forde-

lingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Flere af de interviewede kommuner angiver, at de benytter

borgerrådgiveren til at undervise i emner som deres medarbej-

dere kan dygtiggøre sig i.

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 68 procent af de 154

myndighedsledere, som har en borgerrådgiver i kommunen, at

de ikke har benyttet sig af borgerrådgiveren til temamøder,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

undervisning eller andre læringsaktiviteter på baggrund af bor-

gerrådgiverens seneste beretning.

FIGUR 2.2 HAR I IVÆRKSAT OPFØLGENDE AKTIVITETER (FX TEMAMØDER, UNDERVISNING

ELLER LIGN.) PÅ DIT OMRÅDE PÅ BAGGRUND AF BORGERRÅDGIVERENS SENESTE BERETNING

I KOMMUNEN?

Nej

Ved ikke

22%

68%

10%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 154. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Oprettelsen af borgerrådgiverfunktionen er i mange af kommu-

nerne et forholdsvist nyt tiltag, hvilket vi ser, når vi i spørge-

skemaundersøgelsen spørger myndighedslederne om det rets-

sikkerhedsmæssige udbytte, som de oplever af borgerrådgi-

verfunktionen, i forhold til styrkelse af sagsbehandlernes fær-

digheder. Af bemærkningsfeltet fremgår det, at flere af myn-

dighedslederne har svært ved at vurdere effekten, idet de an-

giver, at funktionen er forholdsvist nyoprettet i kommunen. For

lige under halvdelen af kommunerne er det også på nuvæ-

rende tidspunkt svært at afgøre, om borgerrådgiveren har en

positiv indvirkning på sagsbehandlernes sikring af borgernes

retssikkerhed i sagsbehandlingen.

FIGUR 2.3 BORGERRÅDGIVERFUNKTIONEN I MIN KOMMUNE ER MED TIL AT STYRKE RÅDGI-

VERNES FÆRDIGHEDER I FORHOLD TIL AT SIKRE BORGERENS RETSSIKKERHED I SAGSBE-

HANDLINGEN

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

13%

23%

46%

15%

25%

50%

75%

100%

Note: N = 154. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet

Det skal bemærkes, at 18 procent af de 154 myndighedsledere

er uenige i udsagnet og mener, at borgerrådgiverfunktionen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

ikke har en effekt på sagsbehandlernes arbejde. Af bemærk-

ningsfelterne ser vi blandt andet, at dette ifølge myndighedsle-

dere særligt skyldes, at sagsbehandlerne ”allerede

har de rette

eller fornødne kompetencer”.

Desuden bemærker en enkelt

myndighedsleder, at vedkommende oplever, at borgerrådgive-

ren

”bliver familiens advokat”,

og derfor ikke bidrager kon-

struktivt til samarbejdet.

Kommuner oplever, at borgerrådgivere kan skabe en

større tillid til systemet for borgerne

Flere kommuner oplever, at borgerne har større tillid til de af-

gørelser, der træffes, hvis borgerrådgiveren har været inddra-

get. Hvis relationen mellem ledelsen og borgerrådgiveren er

god, oplever flere borgerrådgivere endvidere, at det kan være

medvirkende til at styrke borgerens retssikkerhed. Borgerråd-

giverne bemærker, at dette blandt andet sker gennem dialog

med ledelsen forud for årsberetningen. Nogle borgerrådgivere

vælger ikke at skrive anbefalinger om problematikker i beret-

ningen, hvis de allerede er i dialog med ledelsen om problema-

tikken. Samtidig bemærker en borgerrådgiver, at ledelsen op-

lever en aflastning af juristerne, idet sagsbehandlerne er be-

gyndt at benytte borgerrådgiveren til sparring i sager. Borger-

rådgiveren oplever, at ledelsen her er begyndt at opfatte bor-

gerrådgiverfunktionen som en ressource, der gavner kommu-

nen.

BORGERRÅDGIVE-

REN KAN MED-

VIRKE TIL, AT

BORGEREN FØLER

SIG HØRT

LEDELSESTILSYN

I det følgende ser vi nærmere på kommunernes arbejde med

ledelsestilsyn som en måde at understøtte arbejdet med sik-

ring af borgernes retssikkerhed på socialområdet.

LEDELSESTILSYN

Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale op-

følgning på sagsbehandlingen i kommunen og kan, hvis

det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til

at sikre og udvikle kvaliteten af sagsbehandlingen.

Ledelsestilsyn kan bl.a. gennemføres på følgende måder:

Et overordnet ledelsestilsyn der via en måling af

konkrete sager giver et overblik over den aktuelle

status i sagsbehandlingen. Formålet med dette til-

syn er, at ledelsen kan få et overordnet blik på,

om sagsbehandlingen lever op til udvalgte juridi-

ske krav. På området for udsatte børn og unge

kan det overordnede ledelsestilsyn blandt andet

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

anvendes til at skabe overblik over, i hvilket om-

fang der er udarbejdet en børnefaglig undersø-

gelse forud for afgørelsen om en foranstaltning.

Et tematiseret ledelsestilsyn der giver et indblik i

den socialfaglige kvalitet af sagsbehandlingen og

bidrager med viden om, hvordan der arbejdes

med elementer af sagsbehandlingen som eksem-

pelvis inddragelse, faglig udredning, valg af ind-

sats og opfølgning. Denne type ledelsestilsyn kan

fx anvendes til at identificere, om sagsbehandlin-

gen har den ønskede socialfaglige kvalitet, og gi-

ver et mere dybdegående indblik i særlige styrker

og udfordringer i den faglige tilgang i sagerne.

Kilde: Socialstyrelsens

Vejledning til ledelsestilsyn | Soci-

alstyrelsen

91 procent af spørgeskemaundersøgelsens adspurgte 185

myndighedsledere svarer, at de i kommunen har en procedure

for gennemførsel af ledelsestilsyn. Når vi spørger ind til fre-

kvensen af kommunens ledelsestilsyn svarer 98 procent af de

myndighedsledere, som gennemfører ledelsestilsyn, at de har

ledelsestilsyn på deres område minimum 1-2 gange årligt. 59

procent gennemfører ledelsestilsyn minimum 3 gange årligt.

FORSKELLE MEL-

LEM AFDELINGER

I KOMMUNERNE

I undersøgelsens kvalitative interview ser vi både eksempler

på overordnede ledelsestilsyn og tematiserede ledelsestilsyn.

Særligt anvendelsen af det tematiserede ledelsestilsyn er for-

skelligt på tværs af forvaltninger også internt i kommunerne. I

én forvaltning fortæller de eksempelvis, at de gennemfører et

tematiseret ledelsestilsyn på månedlig basis, mens en anden

forvaltning gennemfører det kvartalsvist. I andre kommuner

gennemføres tematiserede ledelsestilsyn mere sporadisk, da

tilsynet bliver dikteret af konkrete problematikker, som ledel-

sen ser i sagsbehandlernes arbejde.

Som eksempel på et overordnet ledelsestilsyn fortæller en

myndighedsleder på børneområdet, at alle afdelingens sager

gennemgås to gange årligt, hvor der særligt er fokus på over-

holdelse af sagsbehandlingsfrister. En myndighedsleder på

voksenområdet fortæller, at de anvender overordnet ledelses-

tilsyn med fokus på forsorgshjemssager, hvor alle sager herom

tjekkes for om der eksempelvis er tilbudt handleplan og sket

en opfølgning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

I spørgeskemaundersøgelsen ser vi, at det overordnede ledel-

sestilsyn er det hyppigst anvendte ledelsestilsyn, men at det

tematiserede også indgik i 58 procent af de seneste tilsyn.

FIGUR 2.4 HVILKE ELEMENTER INDGIK I JERES SENESTE LEDELSESTILSYN? (AFKRYDS GERNE

FLERE)

Overordnet udtræk fra fagsystem (fx overholdelse

af frister)

Generaliseret ledelsestilsyn (fx om der er tilbudt

handleplan jf. § 140 og 141, iværksat børnefaglig

undersøgelse § 50 mv.)

Temabaseret ledelsestilsyn (fx kvalitetssikring af

børnefaglige undersøgelser, handleplan eller lign. i

konkrete sager)

Andet (angiv venligst)

71%

76%

58%

19%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 168. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet

Kategorien ’Andet’ dækker særligt over ikke-igangsatte ledel-

sestilsyn eller økonomiske ledelsestilsyn.

Kommuner oplever, at ledelsestilsyn kan skabe forud-

sætninger for øget retssikkerhed til borgerne

Flere af de interviewede kommuner oplever ledelsestilsynet

som et brugbart redskab, der både identificerer problematiske

forhold i den konkrete sagsbehandling og kan inspirere ledel-

sen til læringsforløb i hele afdelingen. Derved har ledelsestilsy-

net både et direkte og mere præventivt formål:

”I de tematiserede ledelsestilsyn, der trækker vi nogle vil-

kårlige sager ud, og går dem igennem ud fra det tema, der

så er angivet. Og de konklusioner vi kommer frem til der,

dem deler vi med socialrådgiverne, så de også får indsigt i

det. Hvor har vi udviklet os, hvor er vi i den rigtige retning,

hvor har vi fortsat et fokusområde og hvad sætter vi spot

på den næste stykke tid? Og hvor kan vi blive bedre? Så de-

ler vi det med dem, og har et fælles møde, hvor vi sætter

dagsordenen ift. hvad vi så tænker er næste skridt.”

(Kom-

muneinterview, børneområdet)

I en anden kommune fortæller de desuden, at det overordnede

ledelsestilsyn er med til at opdyrke en øget faglig stolthed

blandt medarbejderne:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Det gør jo også, at medarbejderne tager et ansvar og et

ejerskab over deres sager. Og de sætter også en ære i, at

man kan sætte ”tjek” ved det hele og at det hele kører som

det skal.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 94 procent af myndig-

hedslederne, som gennemfører ledelsestilsyn, at de ligeledes

oplever, at anvendelsen af ledelsestilsyn er med til at styrke

sagsbehandlernes færdigheder i forhold til at sikre retssikker-

hed i sagsbehandlingen.

Kommuner oplever, at ledelsestilsynet kan anvendes

som løftestang til politisk prioritering

Størstedelen af de interviewede kommuner fremhæver særligt

virkningen af ledelsestilsynet direkte på sagsbehandlernes

sagsbehandling som positivt. I én af de interviewede kommu-

ners voksenafdeling bruger de resultaterne til at argumentere

for et lavere sagsantal for hver sagsbehandler, for at sikre res-

sourcer til korrekt sagsbehandling. Samme kommunes børne-

afdeling bruger på lignende vis den data, de indsamler via le-

delsestilsynet, til at opdage områder med manglende ressour-

cer, som de kan videreformidle til den kommunalpolitiske le-

delse.

Kommunerne oplever, at økonomiske ledelsestilsyn kan

understøtte retssikkerheden

Flere kommuner oplever, at der er stor sammenhæng mellem

retssikkerhed og et

økonomisk

ledelsestilsyn:

”Jeg har jo det økonomiske ledelsestilsyn. Og hvad har det

med retssikkerhed at gøre? Temmelig meget for det er jo

sådan, at for hver krone vi giver ud, skal vi jo også have

lovhjemmel til at give. Så jeg sidder sammen med en øko-

nomikonsulent hver måned og tager fem sager ud. Og der

kan vi se, at der måske har været en udgift på 45.000 i juni

måned. Okay, den er gået til et opholdssted. Så går vi over

i DUBU og ser, om der er bevilling og alle de ting, som der

skal være, for at den lever op til gældende lovgivning.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Det er myndighedslederens pointe, at det økonomiske ledel-

sestilsyn er med til at sikre, at kommunens ressourcer bliver

anvendt i overensstemmelse med lovgivningen.

Økonomi kan have en betydning for kommunens arbejde

med retssikkerhed

Flere borgerrådgivere oplever, at kommunens økonomi i nogle

tilfælde kan udfordre borgernes retssikkerhed, fordi det økono-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

miske fokus kan få forrang for lovpligtige forhold, som eksem-

pelvis frit valg i forbindelse med botilbud efter § 108 eller an-

dre materielle retskrav på ydelse/støttemulighed.

Flere kommuner peger ligeledes på, at kommunens økonomi i

nogle tilfælde kan være en udfordring. En kommune fortæller

eksempelvis, at det i nogle tilfælde kan være en vanskelig

øvelse af balancere økonomi over for den faglige vurdering.

Omvendt fortæller en anden kommune, at de slet ikke oplever,

at økonomien kan udfordre arbejdet med retssikkerhed. En

borgerrådgiver oplever, at der generelt i vedkommendes kom-

mune er et ønske om fokus på retssikkerhed, men at der kan

være tilfælde, hvor dette bliver udfordret af, at sagsbehand-

lerne i deres sagsbehandling også skal tage socialfaglige og

ressourcemæssige hensyn.

Mangel på tid til sagsbehandling kan udfordre retssikkerheden

Flere kommuner oplever, at kompleksiteten i nogle af sagsom-

råderne og blandt målgrupper af borgere er steget. En kom-

mune fortæller eksempelvis, at sagsbehandlere i dag skal have

en større viden om diagnoser for at sikre den mest hensigts-

mæssige involvering af borger:

”Mit yndlingseksempel er, at man førhen som både sagsbe-

handler og bosted skulle forholde sig til et menneske med

downs-syndrom eksempelvis. Disse borgere har vi stort se

ingen af i dag. I dag kommer de jo med forskellige diagno-

ser, som nogle gange arbejder imod hinanden, ofte en ud-

adrettet adfærd. Det skaber en kompleksitet, der gør, at

både personalet på botilbuddet og sagsbehandler skal være

klædt på til at kunne sikre involvering af borger og forstå-

else for borgerens situation: At finde hvad den rigtige ind-

sats er og det rigtige match. Der kommer en del flere ting i

spil fordi borgernes udfordringer er en del mere sammen-

sat.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

RETSSIKKERHEDS-

LOVENS § 4

Borgeren skal have

mulighed for at med-

virke ved behandlin-

gen af sin sag. Kom-

munen tilrettelægger

behandlingen af sa-

gerne på en sådan

måde, at borgeren

kan udnytte denne

mulighed.

Flere kommuner oplever, at de mere komplekse sagstyper ikke

er afspejlet i normeringen af sagsbehandlernes sager. Dette

bevirker ifølge kommunerne, at sagsbehandlerne skal arbejde

med sværere sager uden, at der nødvendigvis er taget hensyn

til dette i tidsestimeringen. Resultatet kan dermed blive, at

sagsbehandlerne sagsbehandler i en tidspresset hverdag med

få ressourcer. Flere borgerrådgivere og kommuner oplever, at

dette endvidere kan få den konsekvens, at der i lavere grad er

opmærksomhed på retssikkerhedsmæssige krav, såsom borge-

rens medvirken i egen sag:

”Jeg tror, at sagsbehandlerne er pressede på tid og ressour-

cer. Og én ting er det her med, at man lytter, men de [bor-

gerne] bliver også tit overraskede over, hvis vi dagen efter

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

ringer tilbage med noget af det, vi har undersøgt. Eller at vi

faktisk ringer tilbage den dag, vi har lovet det. De er lidt

vant til, at har man talt med en sagsbehandler kan der gå

flere uger, man skal følge op og man skal rykke.”

(Borger-

rådgiver)

I spørgeskemaundersøgelsen oplever omkring halvdelen af de

185 myndighedsledere, at den økonomiske ramme i kommu-

nen i sidste ende kan udfordre borgerens retssikkerhed, da

den enkelte sagsbehandler ikke har tilstrækkelig tid til sagsbe-

handlingen.

FIGUR 2.5 "DEN ØKONOMISKE RAMME I KOMMUNEN KAN I SIDSTE ENDE UDFORDRE BORGE-

RENS RETSSIKKERHED, DA DEN ENKELTE RÅDGIVER IKKE HAR TILSTRÆKKELIG TID TIL

SAGSBEHANDLING"

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

16%

35%

29%

17%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet

Foruden økonomi erklærer 60 procent af de adspurgte myndig-

hedsledere sig enige i, at personaleomsætningen i afdelingen

kan være en udfordring for borgernes retssikkerhed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 2.6 "PERSONALEOMSÆTNINGEN (SYGEFRAVÆR OG OPSIGELSER) PÅ MIT OMRÅDE KAN

VÆRE EN UDFORDRING FOR BORGERNES RETSSIKKERHED"

I alt

Børn handicap

Udsatte børn

Voksen handicap

Voksensocial

Meget enig

17%

22%

21%

11%

10%

Enig

43%

48%

50%

38%

36%

25%

15%

12%

13%

18%

19%

50%

Uenig

21%

14%

15%

100%

28%

30%

75%

Meget uenig

Hverken enig eller uenig

Note: n=333. Da samme myndighedsleder i nogle kommuner dækker flere af undersøgelsens områder, tæller deres besvarelse

med flere gange, når vi kigger på tværs af områderne. De er ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet individuelt

for hvert område men at vurdere samlet ud fra deres position i kommunen.

Der er signifikant forskel på, hvordan respondenterne har besvaret dette spørgsmål afhængigt af, hvilket myndigheds-

område de repræsenterer (p<0,001).

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Når vi ser på ovenstående diagrammer er det altså en udbredt

holdning blandt flere af landets myndighedsledere, at tidspres

har betydning for den retssikkerhedsmæssige kvalitet i sags-

behandlernes arbejde.

Politisk opmærksomhed i kommunen øger det retssik-

kerhedsmæssige fokus

En kommune fremhæver, at et politisk og ledelsesmæssig fo-

kus på borgernes retssikkerhed via overholdelsen af processu-

elle sagsbehandlingskrav er centralt for det generelle fokus på

retssikkerhed i kommunen – helt ned på sagsbehandler-ni-

veau:

”Jeg synes, at vi, både som mellemledere og chefer, har en

stor opgave i også at formidle til vores medarbejdere, at vi

her i afdelingen har en vision, mission og kerneopgave, der

læner sig op ad den overordnede vision, mission og kerne-

opgave, og vi skal snakke med hinanden om, hvordan det

bliver udmøntet hos os. Og politisk skal man også have den

her med, at det er den her tilgang vi kan have til borgeren -

uanset om det hedder ’borgeren i centrum’ eller ’en by for

alle’. Ligegyldigt hvad man kalder det, har det betydning for

den måde, vi skal arbejde på. For der er stor forskel på, om

man [i visionen] tænker recovery-orienteret i yderste grad,

eller om man tænker, at det skal gå rimeligt og økonomisk.

Der er en kæmpe forskel på, hvordan man ser det udmønte

sig i det praktiske arbejde.”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

På samme måde oplever flere borgerrådgivere, at det styrker

borgernes retssikkerhed, når kommunens ledelse har et godt

samarbejde med borgerrådgiveren, og der er en klar priorite-

ring og anerkendelse af borgerrådgiverens bemærkninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 3

Vejledning og ansøgning

I dette kapitel beskriver vi kommunernes erfaringer med at

sikre den helhedsorienterede vejledning af borgerne. Første del

af kapitlet beskæftiger sig med borgerens møde med kommu-

nen. Kapitlets anden del fokuserer på de udfordringer og gode

erfaringer, kommunerne har med at sikre den helhedsoriente-

rede vejledning.

Kravene til kommunens vejledning af borgerne er blandt andet

reguleret i forvaltningslovens § 7 og retssikkerhedslovens § 5.

VEJLEDNINGSPLIGT OG HELHEDSORIENTERET VEJ-

LEDNING

Lovgrundlaget om kommunernes vejledningspligt define-

rer blandt andet, at formålet med vejledningspligten i

forvaltningslovens § 7 er at imødekomme borgernes in-

formationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl,

manglende viden eller misforståelser ikke får den rette

hjælp. Kommunens vejledning skal være helhedsoriente-

ret og tage højde for alle muligheder for støtte efter soci-

allovgivningen, jf. retssikkerhedslovens § 5. Kommunens

vejledningspligt er gældende for hele sagsforløbet.

Læs mere:

Forvaltningslovens § 7, retssikkerhedslovens

§ 5,

Ombudsmandens beretning fra 2016 om sag

2016-

11,

og Ombudsmandens

overblik #5

om vejledning.

ANSØGNING OG TILGÆNGELIGHED

Borgere kan opleve udfordringer med at finde rundt i

det kommunale system

Flere borgerrådgivere fortæller, at det kan være svært for bor-

gerne at vide, hvor de skal rette henvendelse, når de søger om

hjælp hos kommunen. Det er borgerrådgivernes oplevelse, at

kommunen ikke i tilstrækkelig grad får formidlet, hvilken ind-

gang borgeren skal benytte.

”Flere borgere ved ikke rigtigt, hvor de skal gå hen, og de

føler sig ikke ret godt hjulpet af hjemmeside eller noget an-

det. Så det er svært at finde ud af, hvor man i det hele ta-

get skal starte, og hvor indgangen til kommunen er.”

(Bor-

gerrådgiver)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

OM KOMMUNENS

VEJLEDNINGS-

PLIGT

Det følger også af

principmeddelelse

41-17 at kommu-

nerne skal behandle

ansøgninger om

hjælp bredt og ikke

altid kun i forhold til

den konkrete form

for hjælp, som bor-

geren har søgt om.

Det følger af god

forvaltningsskik, at

en myndighed, efter

omstændighederne,

også er forpligtet til

at vejlede på eget

initiativ. Det bety-

der, at kommunen

har pligt til at vej-

lede selvom borge-

ren, hverken direkte

eller indirekte, har

bedt om vejledning.

Det betyder også,

at vejledningen ikke

nødvendigvis skal

ske i forbindelse

med en ansøgning

om hjælp, men fx

kan ske i forbin-

delse med bevilling

af en anden ydelse

eller i forbindelse

med opfølgning.

En borgerrådgiver fortæller desuden, at borgeren i mødet med

kommunen ofte bliver bedt om selv at tage kontakt til den an-

svarlige afdeling, men at det, i lyset af ovenstående, ikke altid

er tydeligt for borgerne, hvor og hvordan de skal henvende

sig.

Borgerne henvender sig ofte på tværs af kommunens

forvaltninger

Både borgerrådgivere og kommuner fortæller, at det i et bor-

gerperspektiv ikke altid giver mening, når kommunen, i forbin-

delse med borgerens henvendelse, henviser til en anden afde-

ling. Det skyldes, at nogle borgere opfatter kommunen som én

afdeling. Eksempelvis fortæller en kommune følgende:

”Og den her betragtning hun [borger] havde af, at for

hende, der havde alle, der arbejder i kommunen, et fælles

ansvar. Så kan det godt være, at de mennesker, som hun

nogle gange var i kontakt med, ikke var fra børne- og

familieafdelingen, men det var fuldstændigt ligegyldigt for

hende. Det var folk fra kommunen, så de skulle hjælpe.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Bemærkning:

Uanset kommunernes interne organisering i

flere forvaltninger er det vigtigt at overholde pligten til at

vejlede borgere, der har brug for hjælp, herunder at der fo-

retages en helhedsorienteret vejledning efter retssikkerheds-

lovens § 5 på det sociale område.

En samlet indgang kan gøre det lettere for borgeren at

henvende sig

Flere kommuner fortæller, at de har oprettet en samlet ind-

gang til kommunen for at mindske risikoen for, at borgeren bli-

ver

’kastet’

mellem forskellige afdelinger. I to af kommunerne

er denne indgang organiseret i et uvisiteret tilbud efter ser-

vicelovens § 82 a og b. Dette gør, at indgangen både vareta-

ger en stor del af vejlednings- og rådgivningsopgaven, og

samtidig har mulighed for hurtigt at hjælpe borgeren med en

konkret problemstilling:

”De kan også køre holdforløb [82 a] og lave en let indsats

eller hjælpe en borger med at få læst et brev, eller hvad det

nu kan være. Så der har vi egentligt udvidet vores råd og

vejledning med at sige, at det kan være andre end lige en

sagsbehandler, der har den opgave.”

(Kommuneinterview,

voksenområdet)

Det er kommunens oplevelse, at denne tilgang særligt støtter

den udsatte målgruppe. Det skyldes, at tilbuddet er uvisiteret,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

SERVICELOVENS §

82 A-B

§ 82 a: Tilbud om

gruppebaseret

hjælp og støtte

Kommunen kan

iværksætte eller give

tilskud til tilbud om

gruppebaseret hjælp,

omsorg eller støtte

samt gruppebaseret

optræning og hjælp til

udvikling af færdighe-

der. Tilbuddet gives til

personer, der har ned-

sat fysisk eller psykisk

funktionsevne, eller er

i risiko for at udvikle,

nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne

eller sociale proble-

mer.

§ 82 b: Tilbud om

individuel tidsbe-

grænset socialpæ-

dagogisk hjælp og

støtte

Kommunen kan

iværksætte eller give

tilskud til tilbud om

tidsbegrænset indivi-

duel hjælp, omsorg el-

ler støtte samt tidsbe-

grænset individuel op-

træning og hjælp til

udvikling af færdighe-

der. Tilbuddet kan gi-

ves i op til seks måne-

der til personer, der

har nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne

eller sociale proble-

mer, og personer, der

er i risiko for at ud-

vikle funktionsned-

sættelse eller sociale

problemer. Tilbuddet

kan gives i op til seks

måneder.

hvorfor kommunen kan hjælpe borgeren umiddelbart, og mens

en eventuel sag behandles. Desuden bidrager det uvisiterede

forløb til, at kommunen på baggrund heraf kan vejlede borge-

ren i retning af mere omfattende støttemuligheder, hvis det

skulle være nødvendigt.

Bemærkning:

Hjælp i et uvisiteret tilbud må ikke sættes i

stedet for at yde en sammenhængende og helhedsorienteret

indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Kommunen vil

derfor fortsat være forpligtet til at oplyse borgerens behov

tilstrækkeligt, og det uvisiterede tilbud må ikke anvendes til

udredning af borgerens behov for hjælp.

Andre kommuner har tilrettelagt en indgang, der varetager

den indledningsvise rådgivnings- og vejledningsfunktionen. En

kommune fremhæver, at man har fokus på at få screenet sa-

gerne, så man kan vejlede borgeren bedst muligt:

”Så vi har egentlig den her screeningssamtale eller indgang,

hvor vi tager imod dem, før vi går videre til sagsbehandlin-

gen.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Kommunen fremhæver endvidere, at der er fokus på ikke at

slippe borgeren for tidligt i forbindelse med henvendelsen, men

aktivt at hjælpe borgeren videre.

Opsøgende indsats kan hjælpe udsatte målgrupper

En borgerrådgiver fremhæver, at bestemte borgergrupper, ek-

sempelvis borgere med dansk som andetsprog og psykisk sår-

bare, ofte er mindre tilbøjelige til at søge hjælp. En borgerråd-

giver i en anden kommune er af samme årsag begyndt at ud-

føre opsøgende borgerrådgivning:

”Og det er en super svær balancegang for mig at vurdere,

hvor mange ressourcer jeg vil bruge på det opsøgende ar-

bejde. For der er masser’, der kommer af sig selv, men

samtidigt oplever jeg, at der er et behov.”

(Borgerrådgiver)

Den opsøgende indsats udmøntes konkret i, at borgerrådgive-

ren kommer i det lokale værested et par gange om ugen. Bor-

gerrådgiveren fortæller, at det kræver tid, før borgerne på væ-

restedet er trygge nok til, at de vil søge rådgivning eller hjælp.

Det er dog borgerrådgiverens pointe, at det opsøgende arbejde

kan være nødvendigt, da borgernes retssikkerhed ikke skal af-

hænge af den enkelte borgers incitament til, eller mulighed

for, selv at opsøge hjælp og rådgivning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

UNDERSØGEL-

SER AF KOMMU-

NERNES VEJ-

LEDNINGSPLIGT

Retssikkerhedsen-

heden undersøgte

i 2021 kommuner-

nes vejledning af

henholdsvis

voksne i udsatte

positioner, børn

og unge i udsatte

positioner og

voksne med funk-

tionsnedsættelser.

Undersøgelserne

kan findes her:

•

Samarbejde med frivillige foreninger kan lette relatio-

nen mellem borger og kommune

Et samarbejde mellem kommune og civilsamfund kan ligeledes

understøtte borgerens ansøgningsproces. I en kommune for-

tæller borgerrådgiveren, at forældre til børn med særlige be-

hov er gået sammen i en forening, hvor de hjælper hinanden i

forhold til mødet med kommunen. Det er borgerrådgiverens

opfattelse, at kommunen også henviser borgere til foreningen:

”Det er mit indtryk, at der er et samarbejde med foreninger,

og at man henviser til den sociale retshjælp og mødrehjæl-

pen og de her frivillige organisationer, som der er.”

(Borger-

rådgiver)

En kommune fortæller, at samarbejdet med frivillige foreninger

er givtigt, da det kan bidrage til at ’afdramatisere’ mødet med

kommune og udsatte borgere. Desuden bemærker flere kom-

muner, at kendskab til muligheder i civilsamfundet også kan

have præventiv værdi for de borgere, som ikke umiddelbart

har et støttebehov af et omfang, der kan medføre bevilling af

indsatser i serviceloven.

•

Voksne i udsatte

positioner

Børn og unge i

udsatte positio-

ner

Voksne med

funktionsned-

sættelse

KOMMUNENS VEJLEDNING AF BORGEREN

Kommunens opdeling i forskellige forvaltninger kan

vanskeliggøre den helhedsorienterede vejledning

Flere borgerrådgivere oplever, at sagsbehandlerne i kommu-

nerne ikke altid har det nødvendige overblik til at kunne til-

byde borgerne en helhedsorienteret vejledning. Borgerrådgi-

verne oplever derfor, at sagsbehandlerne kan være tilbøjelige

til primært at vejlede inden for sagsområder, der bliver vareta-

get af deres egen afdeling. Borgerrådgiverne bemærker derud-

over, at sagsbehandlerne kan have vanskeligt ved at afsøge de

potentielle øvrige muligheder for hjælp og støtte til borgerne.

”Jeg har tit svært ved at finde ud af, hvem der egentligt be-

handler et specifikt spørgsmål, og hvor man skal henvende

sig. Og så sidder jeg og laver alle mulige mærkelige kryds-

søgninger på kommunens egen hjemmeside, som den ser

ud for omverdenen, kombineret med telefonbogen. Og igen,

jeg tror ikke at det er fordi, at vores kommune er værre end

andre kommuner, men det er bare komplekst at finde rundt

i. Og hvis du er en medarbejder, der er udfordret af ledige

stillinger i afdelingen og mangel på ressourcer, så er det

svært at leve op til de fine krav [henviser til retssikkerheds-

lovens § 5].”

(Borgerrådgiver)

Borgerrådgiveren oplever i forbindelse med den manglende

vejledning, at det til tider kan kræve et aktivt opråb fra borge-

ren, før kommunen lever op til sin vejledningsforpligtelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Sagsbehandlerne kan være udfordrede i deres vejled-

ning

Flere myndighedsledere er enige i borgerrådgivernes oplevelse

af, at sagsbehandlerne kan mangle indsigt i, hvor de skal vej-

lede borgeren hen. Således svarer 49 procent af de 185 ad-

spurgte myndighedsledere i spørgeskemaundersøgelsen, at de

er enige eller meget enige i, at de oplever;

”at det er udfor-

drende at sikre den helhedsorienterede vejledning af borge-

ren”.

21 procent er uenige eller meget uenige.

FIGUR 3.1 ”VI OPLEVER, AT DET ER UDFORDRENDE AT SIKRE DEN HELHEDSORIENTEREDE

VEJLEDNING AF BORGEREN”

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

46%

30%

20%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Kommuner oplever, at udfordringer med vejledning er et resul-

tat af kompleks lovgivning

Når vi i spørgeskemaundersøgelsen spørger myndighedsle-

derne til faktorer, der kan udfordre den helhedsorienterede

vejledning, svarer henholdsvis 67 og 52 procent at kompleksi-

tet i lovgivningen og kommunens organisering i forvaltnings-

inddelinger kan udfordre.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 3.2 HVILKE AF FØLGENDE FAKTORER, OPLEVER DU, UDFORDRER DEN HELHEDSORIEN-

TEREDE VEJLEDNING AF BORGEREN? (AFKRYDS GERNE FLERE)

Kompleksiteten i lovgivningen

Kommunens organisering i specifikke

forvaltningsinddelinger

Udskiftning i kommunens personale

Et lavt funktionsniveau hos borgeren

Kompetencemæssige udfordringer hos personale

Vi oplever ikke, at det er udfordrende at sikre

helhedsorienteret vejledning af borgeren

Andet

67%

52%

35%

24%

22%

14%

11%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 416. Respondenterne har i gennemsnit afkrydset 2,25 felter.

Af bemærkningsfeltet til kategorien

andet

peger myndighedslederne bl.a. på udfordringer med hvem, der tildeles ansva-

ret for den helhedsorienterede vejledning, når sagen går på tværs af afdelinger. Mange refererer derfor til både kom-

pleksitet og kommunens organisering i

andet-feltet.

Diagrammet præsenterer et forholdsvist generelt billede på tværs af socialområdet, da der ikke er nævneværdige for-

skelle mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Også i interviewene fortæller en kommune, at årsagen til van-

skeligheder med at yde vejledning til borgerne kan findes i

kompleksiteten af lovgivningen:

”På børneområdet kunne det jo være tabt arbejdsfortjene-

ste, hvor vi tit henviser forældrene til at tage kontakt til de-

res A-kasse. Jeg er med på, at vi har en vejledningsforplig-

telse ind i det, men de regler er så komplicerede, at dem

kan vi simpelthen ikke kende og vi kan ikke hitte rede i

dem. Vi risikerer at træde helt galt, hvis vi begiver os ud i

det.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Citatet er udtryk for, at sagsbehandlerne i nogle tilfælde væl-

ger at henvise borgeren til andre – fx a-kasser, myndigheder

mv. – for at få tilstrækkelig vejledning. De synes at være be-

kymrede for at vejlede forkert grundet manglende kendskab til

området. Sat på spidsen kan kompleksiteten af reglerne altså

medføre, at kommunen har svært ved at vejlede borgeren i

alle muligheder for hjælp, hvilket de ellers er forpligtet til.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkning:

Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1,

at en myndighed i nødvendigt omfang skal yde vejledning og

bistand til personer, der henvender sig om spørgsmål inden

for myndighedens sagsområde. Formålet med myndigheder-

nes vejledningspligt er at imødekomme borgernes informati-

onsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed

eller misforståelser udsættes for retstab. En myndighed kan

ikke uden særlig hjemmel, uanset kompleksitetsgraden af

det forvaltningsområde den varetager, opfylde sin vejled-

ningsforpligtelse ved at henvise til en anden aktør på samme

område.

Det gælder også, selvom den henvendelse, som myndighe-

den modtager, vedrører forvaltning af regler, der organisato-

risk er delt mellem flere forvaltninger inden for samme myn-

dighed, eksempelvis på social- og beskæftigelsesområdet. I

sådanne tilfælde må myndigheden koordinere sin vejledning

på tværs af forvaltningsområder, så borgeren oplever myn-

digheden som en enhed.

En kommune fortæller, at en mere tilbundsgående vejledning

fordrer, at man som leder forklarer formålet med den helheds-

orienterede vejledning til medarbejderne og får tydeliggjort, at

det forventes af sagsbehandlerne, at de går ud over eget res-

sortområde, når de skal vejlede borgeren.

Kommunen skal være opmærksom på borgernes res-

sourcer, når de vejleder

Flere kommuner oplever, at det særligt er de mere udsatte

grupper, som de kan have svært ved at vejlede. En kommune

udtaler i den sammenhæng:

”Det er en udsat borgergruppe, vi har med at gøre. Så

selvom vi er noget så dygtige og godt klædt på til opgaven,

så kan vi aldrig garantere, hvordan modtageren modtager,

det vi siger. Og om man er kapabel til at forstå, det vi siger.

Så vi har også en opgave i at tale et sprog, som ikke bliver

meget juristagtig eller meget indforstået.”

(Kommuneinter-

view, voksenområdet)

Omvendt lægger de i en anden kommune vægt på, at man

heller ikke skal umyndiggøre de borgere, der godt selv kan

klare sig i systemet og selv give udtryk for, hvad de gerne vil:

”Der er faktisk mange, der kan rigtig meget. Vi skal jo ikke

gøre dem en bjørnetjeneste ved at gøre noget for dem, som

de egentlig godt selv kan og vil. Nogle gange skal vi ringe,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

VEJLEDNINGENS

INDHOLD

Vejledningens ind-

hold og omfang vil

afhænge af en

konkret vurdering

af den enkelte

borgers behov og

forudsætninger.

På den ene side

skærpes vejled-

ningspligten, hvis

borgeren har sær-

lige problemer så

som ordblindhed

eller et andet

kommunikations-

problem.

På den anden side

vil vejledningsplig-

ten kunne ind-

snævres, hvis bor-

geren er repræ-

senteret af nogen,

som må formodes

at have særligt

kendskab til regel-

grundlaget.

Kilde: Ombuds-

mandens overblik

#5 om vejledning.

andre gange kan vi give et telefonnummer, og så er de hjul-

pet lidt på vej, men det er selvfølgelig ud fra den enkelte.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Interviewpersonerne bemærker altså, at kommunen skal være

opmærksom på både borgerens forudsætninger og forventnin-

ger, når der gives råd og vejledning, så der sikres lige retsstil-

ling for borgerne. At udsatte børn og voksne kan have særlige

behov ved kommunens sagsbehandling, uddyber vi nærmere i

kapitel 4 om sagsoplysning og inddragelse.

Sagsbehandlerne kan have vanskeligt ved at skelne mel-

lem vejledning og afgørelse

Flere borgerrådgivere og kommuner fortæller, at nogle sagsbe-

handlere til tider utilsigtet giver borgeren et mundtligt afslag,

når de yder vejledning.

”Forskellen på at vejlede og sagsbehandle. At de [sagsbe-

handlerne] ikke altid er skarpe på, hvad de gør. At de fak-

tisk får afvist borgeren og i princippet får lavet en mundtlig

afgørelse. Eller hvor borgeren oplever det som et afslag,

men sagsbehandleren tror, at han/hun har vejledt. […] Men

jeg snakker med borgeren, som sidder frustreret på den an-

den side og siger; ’jamen så fik jeg at vide, at jeg ikke

kunne få det’, ’Må jeg så se afgørelsen?’ ’jamen jeg har ikke

fået en’. Og det er hér, det bliver tydeligt, at det ikke altid

er klart, det der foregår i mødet mellem borger og sagsbe-

handler.”

(Borgerrådgiver)

Bemærkning:

Ombudsmandens

overblik #5 om vejledning

beskriver, at det er væsentligt at skelne mellem situationer,

hvor der ydes vejledning, og situationer, hvor myndigheden

træffer afgørelse i forhold til borgeren. Det er vigtigt, blandt

andet fordi borgeren har en række rettigheder i de tilfælde,

hvor myndigheden træffer afgørelse. Det fremgår endvidere,

at adskillelsen af de to begreber er væsentlig for at sikre, at

myndigheden ikke (utilsigtet) træffer en afgørelse uden at

være opmærksom på forvaltningslovens regler om partsbe-

føjelser og krav til afgørelsens udformning, herunder klage-

vejledning af borgeren. Dertil kommer, at en borger, der

fejlagtigt opfatter en vejledning som en afgørelse – og ind-

retter sig i tillid til det, der fremgår af svaret og dermed ikke

klager – risikerer at lide et retstab.

Flere kommuner fremhæver, at de har fokus på at få fortalt

borgeren, at der er mulighed for at få en afgørelse med klage-

vejledning, når de fortæller dem, at de umiddelbart ikke er i

målgruppen for en ydelse eller indsats. En kommune fortæller,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

PUBLIKATION

OM AFGØREL-

SESBEGREBET

Ankestyrelsen har

offentliggjort en

publikation, der

har til formål at

hjælpe sagsbe-

handlere i kom-

munerne med

blandt andet at af-

gøre, hvornår der

er tale om en af-

gørelse, og hvor-

når der er tale om

procesledende be-

slutninger og fak-

tisk forvaltnings-

virksomhed i for-

bindelse med

sagsbehandlingen

af bestemte be-

stemmelser i ser-

viceloven.

Ankestyrelsens

publikation kan

findes her.

at Ankestyrelsens vejledning om afgørelsesbegrebet har hjul-

pet dem med at adressere denne problematik blandt sagsbe-

handlerne:

”Den var god, den skrivelse vi fik ud, som vi kunne folde ud

om afgørelsesbegrebet, faktisk forvaltningsvirksomhed, og

belysning af sager og sådan noget. På den måde har det

været en rigtig god løftestang til, at det ikke bare er noget

vi siger for at være træls, men at det er rammen.”

(Kom-

muneinterview, voksenområdet)

Snitflader mellem forvaltninger gør vejledningen svær –

særligt på børneområdet

En borgerrådgiver bemærker, at nogle børn falder mellem to

stole, når en ydelse stopper i én forvaltning og skal overtages

af en anden. Det er borgerrådgiverens oplevelse, at dette skyl-

des, at samarbejdet og kommunikationen mellem forvaltninger

er mangelfuld:

”Skoleområdet har også et myndighedsansvar. Når vi kom-

mer ind i børnehandicapområdet, hvor vi har §§ 41 og 42,

hvor den ene hånd gør noget, og den anden hånd ikke er

klar til at tage over. Hvis man for eksempel træffer afgø-

relse om, at et barn ikke længere er i målgruppen for tabt

arbejdsfortjeneste, men ikke har været i samtale med sko-

len om, at barnet rent faktisk kun kommer i skole fire timer

om ugen.”

(Borgerrådgiver)

Bemærkning:

Der gælder et krav om en særligt uddybende

begrundelse ved afgørelser om hel eller delvis frakendelse af

en tidligere tilkendt ydelse.

Det følger af en udtalelse fra

Folketingets Ombudsmand, gen-

givet i Ombudsmandens beretning fra 2011: 2011-16-1,

begrundelsen i tilfælde, hvor der sker frakendelse af en tidli-

gere tilkendt ydelse, dels skal indeholde årsagen til, at bor-

geren ikke opfylder betingelserne for ydelsen, dels en sær-

skilt begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes borgeren.

Begrundelsen bør blandt andet indeholde oplysning om årsa-

gen til, at myndigheden har ændret sin vurdering. Det bør

endvidere fremgå af begrundelsen, hvis det skyldes fejl eller

misforståelser, at borgeren tidligere er blevet anset for be-

rettiget til ydelsen. Det bør også fremgå af afgørelsen, hvis

den ændrede vurdering skyldes, at der eksempelvis er sket

ændringer i lovgivning eller administrativ praksis.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Selvom kommunen etablerer samarbejdsfora på tværs af myn-

dighedsområder og sektorer med for eksempel SSP, PPR, fore-

byggelsesinstitutioner, daginstitutioner, psykiatri og andre

kommunalforvaltninger, kan det stadig være en udfordring at

sikre den helhedsorienterede vejledning, når opgaven ligger

mellem disse områder. En kommune fortæller, at der i den for-

bindelse kan opstå uenighed om, hvem der skal varetage op-

gaven.

”Vi har jo ikke altid den samme oplevelse af, hvem der har

opgaven. Hvis man spørger hos os, så kan vi godt opleve,

at vi nogle gange kommer til at sidde med nogle opgaver,

som vi kunne tænke at skolen skulle løse. Uden at det skal

lyde som om, vi sidder og skubber bolden imellem os, så

det kan jo godt være vanskeligt.”

(Kommuneinterview, bør-

neområdet)

En borgerrådgiver fortæller, at dette kan have konsekvenser

for borgeren:

”Jamen det kommer til udtryk i frustration, i afmagt. Og en

manglende forståelse af, hvorfor kommunen gør som de

gør. Og en forvirring om hvem det er, borgeren skal have

fat i. Og hvis man i forvejen er i en presset livssituation el-

ler har børn med svære handicap, eller hvad det nu kan

være, så hører jeg bare, at mange forældre eller borgere

fortæller, at det er et tredje arbejde at være i kontakt med

kommunen.”

(Borgerrådgiver)

Organiseringen i kommunen har betydning for den hel-

hedsorienterede vejledning og tværfagligt fokus

Flere kommuner fremhæver, at sagsbehandlerne bliver mere

bevidste om, hvad kommunen bredt kan tilbyde, når forskel-

lige forvaltninger er samlet på samme matrikel. Desuden ople-

ver de, at det bliver lettere for sagsbehandlerne at række ud til

hinanden, når de kender hinanden på tværs af forvaltningerne:

”Vi sidder i en forvaltning, hvor vi er sammen med jobcen-

teret også og sammen med voksenmyndighed. Så på den

måde har vi også en tæt adgang til dem. Tidligere var fami-

lierådgiverne organiseret sammen med skoleområdet, så fa-

milierådgiverne har været vant til at være tæt på skoleom-

rådet. Så på den måde tænker jeg egentlig, at vi lige nu har

lidt adgang til i hvert fald nogle af vores vigtige samarbejds-

partnere, for vi laver prøvehandlinger med jobcentret og har

ret tæt adgang og tæt samarbejde med voksenmyndighe-

den, når vi har nogle unge, som vi tænker skal i voksenregi,

når de bliver 18.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Som det fremgår af citatet, oplever kommunerne, at den rela-

tionelle koordinering er en fordel, når de skal vejlede borgere

på tværs af afdelinger eller forvaltninger.

Tre eksempler på kommuners interne koordinering

I en af kommunerne har de på voksenområdet gode erfaringer

med, at afdelinger, der har et tæt samarbejde, besøger hinan-

den – også på tværs af myndighedsområder. Derudover har de

også sagsbehandlere, der fast sidder i jobcentret mindst én

gang om ugen. Det er kommunens oplevelse, at det skaber

bedre forudsætninger for at efterleve det retssikkerhedsmæs-

sige krav om helhedsorienteret vejledning af borgeren.

I en anden kommune fortæller de på børneområdet, at de i

forbindelse med afslutningen af et forløb om tabt arbejdsfortje-

neste ofte hjælper forældrene videre i jobcentret. I en tredje

kommune fortæller de, at et mere formaliseret samarbejde

mellem kommunens børn- og familieafdeling og voksenafdeling

understøtter, at unge, der ikke overgår til efterværn ved det

18. år, men fortsat har brug for hjælp, vejledes bedre i retning

af de støttemuligheder, der er på voksenområdet.

Gode erfaringer med at tage udgangspunkt i borgerens

behov

En kommune beskriver, at de har en praksis, der involverer

særligt fokus på at møde borgeren i det støttebehov vedkom-

mende har, i stedet for at tage afsæt i den specifikke bestem-

melse som borgeren ansøger om hjælp efter. Det er kommu-

nens erfaring, at et for isoleret fokus på bestemmelser allerede

i forbindelse med ansøgningen kan medføre, at sagsbehand-

lerne tænker for snævert, når de yder råd og vejledning:

”Der kan også godt være nogle sagsbehandlere, der kan

have en tendens til, at når en borger kommer med et an-

søgningsønske, der er helt hen i vejret, så kan de starte

med at sige; ’Det er du ikke i målgruppen for’. Hvor jeg

bare tænker hvordan ved du det, hvis ikke du har snakket

med nogen? Du lukker jo munden på borgeren. Det er jo

også noget i det her med at trække tilbage, så vi faktisk

først afdækker behovet, før vi overhovedet kommer til det

sidste.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Omvendt skal kommunen dog være opmærksom på, at borge-

ren har krav på, at en ansøgning om en indsats eller ydelse

bliver behandlet af kommunen.

Indsats

Problem-

stilling

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 4

Sagsoplysning, inddragelse

og partshøring

I dette kapitel beskriver vi kommunernes og borgerrådgivernes

perspektiver på arbejdet med at sikre sagsoplysning på social-

området. Vi ser også på inddragelsen af borgeren i denne for-

bindelse, inden vi sidst i kapitlet beskriver kommunernes ar-

bejde med partshøring.

SAGSOPLYSNING

Det er myndighedernes pligt at sikre, at afgørelser bliver truf-

fet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Det kaldes officialprin-

cippet og er grundlæggende for myndighedernes sagsbehand-

ling.

Officialprincippet

indebærer blandt andet, at myndig-

hederne først skal afklare, hvilke regler sagen skal afgø-

res efter. På baggrund af reglerne og almindelige forvalt-

ningsretlige principper skal myndighederne afklare,

hvilke oplysninger der er nødvendige for at træffe afgø-

relse i sagen. Herefter skal myndighederne sørge for, at

alle relevante oplysninger bliver tilvejebragt, og vurdere,

om oplysningerne er dækkende og har den fornødne fak-

tuelle sikkerhed.

Kilde:

Ombudsmandens overblik #8 om officialprincippet.

Formålet med officialprincippet er, at myndigheden træf-

fer den rigtige afgørelse og er en almindelig retsgrund-

sætning, der blandt andet fremgår af § 10 i retssikker-

hedsloven.

VUM OG ICS

VUM er et redskab

sagsbehandlere kan

bruge til at under-

støtte udredningen af

voksne borgeres støt-

tebehov. Læs mere

her.

ICS (Integrated Chil-

dren’s System) er en

helhedsorienteret me-

tode for sagsbehand-

ling og udredning i sa-

ger om udsatte børn

og unge. Læs mere

her.

Børnehandicapudred-

ningen er et udred-

ningsværktøj til arbej-

det med børn og unge

med funktionsnedsæt-

telse, der bygger på

ICS-metoden. Læs

mere

her.

Kommunerne anvender VUM, ICS, faglig sparring og

teammøder i udredningen af borgeren

Flere kommuner oplyser, at de anvender VUM til at oplyse sa-

gen i sagsbehandlingen for borgere med handicap. På børne-

området anvender flere kommuner blandt andet metoden ICS i

forbindelse med udredningen af barnet/den unges behov, her-

under børnehandicapudredningen. Foruden de givne metoder

anvender kommunerne også teammøder og faglig sparring til

at drøfte, hvilke oplysninger der skal indhentes, og hvordan

borgerens behov bedst belyses og dokumenteres.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Kommunerne indhenter blandt andet oplysninger fra

læge og tidligere tilbud for at oplyse sagen

Flere kommuner fortæller, at de er opmærksomme på at få sa-

gen tilstrækkeligt oplyst forud for, at de træffer en afgørelse.

Et eksempel, som en kommune nævner, er processen om an-

søgning om tabt arbejdsfortjeneste på børnehandicapområdet:

”Så er det jo relevant at se på, hvad er alderen på det her

barn, er der noget udtalelse, vi kan indhente fra institutio-

nen, skolen og også for at vide, hvordan barnet fungerer

derhjemme og om der er noget lægeligt, vi skal indhente.

På den måde har vi et stort fokus på, at sagen er ordentligt

belyst, at alle de relevante parter skal være hørt, og at vi

skal have alle de relevante oplysninger, før vi tager stilling

til, hvad der videre skal ske i sagen.”

(Kommuneinterview,

børneområdet)

Kommunen oplyser, at den i denne forbindelse også anvender

oplysningerne til at tage stilling til, om der skal udarbejdes en

børnefaglig undersøgelse. En anden kommune oplyser, at der

på voksenområdet ofte er behov for at indhente lægelige op-

lysninger, men at der i overgangssager ofte er oplysninger fra

familieafdelingen, der er relevante at inddrage:

”Det er oplysninger i familiesagerne. Hvad er der arbejdet

med, og hvad har udviklingen været? Hvad er det vi skal

gribe for at kunne gå videre?”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

Endeligt anvender kommunen oplysninger fra nuværende og

tidligere tilbud, som borgeren enten har modtaget eller aktuelt

modtager:

”Det er også oplysninger fra tilbud (..) hvad er det så for en

indsats, der er givet, og hvad er det for en støtte, der har

virket, i forhold til borgeren og det kan være tilgange, me-

tode med videre.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Kommunen fortæller, at den i oplysningen af sagen har fokus

på, at borgerens egne ord så vidt muligt indgår:

”I det omfang borgeren har sprog og evne til at indgå i at

svare på spørgsmålene, så er det rigtig vigtigt, at de får lov

til at fortælle. Og øvelsen består egentligt mest i, at hvis vi

tager de unge, så vil Peter altid sige, at han kan vaske tøj

og fylde opvaskeren. Og det skal have lov til at stå, også

selvom mor siger, at han vender alle tallerkener, så får det

lov til at stå, for det er hans oplevelse af det. Så får mode-

rens fortælling lov til at stå nedenunder, men det er vigtigt,

DEN BØRNEFAG-

LIGE UNDERSØ-

GELSE

Reglerne om udar-

bejdelse af børne-

faglig undersø-

gelse reguleres i

servicelovens §

50. Her fremgår

det, at kommunen

skal undersøge

barnets eller den

unges forhold,

hvis det må anta-

ges, at et barn el-

ler en ung træn-

ger til særlig

støtte, herunder

på grund af ned-

sat fysisk eller

psykisk funktions-

evne. Undersøgel-

sen skal så vidt

muligt gennemfø-

res i samarbejde

med forældremyn-

dighedsindehave-

ren og den unge,

der er fyldt 15 år.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

at de kommer til orde. Så det sidder vi ikke og censurerer.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Bemærkning:

Hvis der under kommunens oplysning af sa-

gen kommer modsatrettede oplysninger frem, skal kommu-

nen vurdere, hvad der skal lægges til grund for afgørelsen.

Denne bevisvurdering skal fremgå af begrundelsen.

ANDRE FAGLIG-

HEDER KAN BISTÅ

I UDREDNINGEN

En anden kommune fortæller, at det i udredningen i nogle til-

fælde kan være vanskeligt for en sagsbehandler at foretage

belysningen af sagen og den efterfølgende vurdering. Her an-

vender kommunen andre fagligheder til at bistå i udredningen.

Det er eksempelvis ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialpæ-

dagoger med videre, som beskriver borgerens funktionsned-

sættelse, herunder i forhold til at observere borgeren i forskel-

lige aktiviteter. Kommunen fortæller, at denne indsats, i kom-

bination med et fokus på så vidt muligt at komme på hjemme-

besøg hos borgeren, er med til at sikre et mere retvisende bil-

lede af borgerens funktionsniveau.

Fokus på hurtig afdækning af netværk i nye sager

En kommune fortæller, at den har fokus på at sikre at få af-

dækket netværket hos de borgere, der første gang er i kontakt

med afdelingen. Det gælder eksempelvis i forhold til at spørge

borgeren til, hvilke øvrige personer som kommunen kan få

samtykke til at kontakte, eksempelvis forældre eller tidligere

kontaktperson. Netop kendskabet til borgerens relevante kon-

takter, oplyser kommunen, kan være væsentligt, i forhold til at

bringe disse i spil for at fastholde kontakten til borgeren, hvis

der er udfordringer med dette.

Manglende samtykke kan udfordre sagsoplysningen

Flere kommuner beskriver, at det kan være en udfordring for

sagsoplysningen, når borger eller pårørende ikke ønsker at

samtykke til kommunens indhentning af oplysninger i forbin-

delse med oplysningen af sagen. Dette kan kommunerne ek-

sempelvis opleve i sager om tabt arbejdsfortjeneste:

”Vi oplever det i forhold til, at forældrene ikke så gerne vil

give samtykke til noget om dem selv, for eksempel fra job-

centret eller fra arbejdsgiver. Og det er jo en udfordring,

når vi snakker tabt arbejdsfortjeneste og vi skal ind at vur-

dere, om det er mest hensigtsmæssigt, at det er mor eller

far og i forhold til, om arbejdsgiver trækker i løn. Så der er

det en udfordring (..) Og det er som regel noget, vi spotter

og vi går også langt i dialogen eller samarbejdet ved at for-

tælle og forklare, hvorfor vi skal bede om samtykke, og

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

hvorfor vi skal bede om de her oplysninger.”

(Kommunein-

terview, børneområdet)

MISTILLID KAN

UDFORDRE SAGS-

OPLYSNINGEN

En borgerrådgiver bemærker, at det kan udfordre sagsoplys-

ningen, hvis forholdet mellem borger og kommune er præget

af mistillid. I disse tilfælde kan borgeren få den opfattelse, at

kommunens krav om oplysninger skyldes manglende tillid til

borgerens fortællinger. Dette kan ifølge borgerrådgiveren ud-

fordre sagens oplysning:

”Så det kan jeg godt bekymre mig lidt for. Den der gensi-

dige mistillid, som gør det endnu sværere, både for myndig-

hederne at oplyse sagen ordentligt, men også for borgerne i

forhold til, hvordan de skal møde os, hvis de kommer med

et forbehold om, at de oplysninger kan blive vendt og dre-

jet.”

(Borgerrådgiver)

En anden udfordring med inddragelsen af borgeren i forbin-

delse med sagsoplysningen er at få tydeliggjort for borgeren,

hvilke oplysninger, der indgår i vurderingen og den efterføl-

gende afgørelse. Her oplever en anden borgerrådgiver, at det

kan udfordre samarbejdet, hvis borgeren ikke mener at væ-

sentlige oplysninger er medtaget i vurderingen, og at disse op-

lysninger samtidig ikke er relevante for afgørelsen:

”Det er vigtigt at få forklaret, at når vi ikke har valgt at ind-

hente det, som borgeren ønskede, hvad det så er, der ligger

bag. Og jeg tror ikke altid, at man formår det, og så sidder

man som borger med en følelse af ikke at være blevet ind-

draget: ”De vil ikke se de oplysninger, som jeg kom med,

og som jeg bad dem om at indhente”.

(Borgerrådgiver)

Her pointerer borgerrådgiveren, at kommunen bør lægge vægt

på at sikre, at der bliver lyttet til borgerens beskrivelse af sin

situation, også selvom oplysningerne ikke umiddelbart er rele-

vante for den konkrete afgørelse, idet det kan have stor betyd-

ning for borgeren. Denne problematik uddyber vi nærmere i

kapitel 5.

En kommune peger på, at et andet element, der kan udfordre

sagsoplysningen, er borgerens udeblivelser fra møder med

kommunen og udfordringer med at få kontakt med borgeren

under sagsbehandlingen. Vi uddyber dette nærmere i kapitel 5.

Kommunerne oplever, at krav til sagsoplysning fra

Ankestyrelsen kan være vanskelige at honorere

Flere kommuner peger på, at det kan være svært at tilveje-

bringe de oplysninger, som Ankestyrelsen kræver, i forbindelse

med omgjorte sager. Dette fortæller en kommune kan være

UNDERSØGELSE OM

SAGSBEHANDLING-

TIDER

Retssikkerhedsenhe-

dens undersøgelse fra

2022: ”Sagsbehand-

lingstider

på voksenhandicap-

området”, pegede på,

at vanskeligheder med

at etablere kontakt til

borgere kan medføre

en forlænget sagsbe-

handlingstid.

Du kan læse undersø-

gelsen

her.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

SAGSOPLYSNING

En sag skal oplyses

og undersøges så

langt, som det er

nødvendigt i det

enkelte tilfælde for

at træffe en materi-

elt lovlig og rigtig

afgørelse.

Omvendt skal der

ikke indhentes op-

lysninger eller gen-

nemføres undersø-

gelser, som ikke er

relevante for afgø-

relsen. For at sikre

dette kan det være

relevant, at myn-

digheden på et tid-

ligt stadium af sa-

gens forberedelse

foretager foreløbige

overvejelser om sa-

gens retsgrundlag

og mulige afgørelse

og derudfra vurde-

rer, hvilke oplysnin-

ger og undersøgel-

ser der vil være

nødvendige.

Sagsoplysning er

blandt andet regu-

leret i retssikker-

hedslovens § 10,

hvor det fremgår at

myndigheden har

ansvaret for, at sa-

ger, der behandles

efter denne lov, er

oplyst i tilstrække-

ligt omfang til, at

myndigheden kan

træffe afgørelse.

Kilde: Ombudsman-

dens overblik #8

om officialprincippet

medvirkende til, at sagerne oplyses mere end nødvendigt

forud for afgørelsen:

"Nogle gange så synes jeg, at vi bliver kastet ud i nogle op-

gaver, hvor vi nærmest bliver nogle små Sherlock Holmes,

hvor vi simpelthen undersøger... Nok mere omfattende end

formålet egentlig tilsiger, og det er vi, fordi vi er bekymrede

for, om den nu holder i Ankestyrelsen, eller om vi får den

hjemvist på grund af manglende oplysninger.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Bemærkning:

Ankestyrelsen er, i lighed med andre myn-

digheder, forpligtet til at sikre, at der foreligger de nødven-

dige og tilstrækkelige oplysninger, inden Ankestyrelsen træf-

fer afgørelse i klagesager. Det afhænger af sagens art og ka-

rakter, hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst. Ankestyrelsen

vil i visse tilfælde ikke selv være i stand til at oplyse sagen

tilstrækkeligt. Det gælder for eksempel de tilfælde, hvor det

er nødvendigt at foretage afprøvninger eller observationer

eller udføre helbredsundersøgelser. I sådanne tilfælde vil An-

kestyrelsen typisk hjemvise sagen til kommunen med angi-

velse af, hvilke oplysninger, som Ankestyrelsen mener er

nødvendige for at sagen er tilstrækkeligt oplyst, og som

burde have foreligget, da kommunen traf afgørelse. Kommu-

nen har mulighed for at rette henvendelse til Ankestyrelsen

ved spørgsmål til oplysningsgrundlaget i forbindelse med af-

gørelser.

Særlige udfordringer med sagsoplysning i sager om tabt

arbejdsfortjeneste og merudgifter

En kommune oplever, at det kan være en særlig udfordring at

oplyse sager om tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde, hvor der

ikke er en lægefaglig diagnose, herunder hvis barnet ikke er

blevet udredt. En anden problemstilling kan være tilfælde,

hvor borgeren har både et psykisk og fysisk handicap, hvilket i

nogle tilfælde medfører, at borgerens behov går på tværs af

kommunens organisatoriske indretning. Dette kan ifølge kom-

munen resultere i en risiko for, at kun den ene del af borge-

rens udfordringer bliver belyst, idet sagsoplysningen bygger på

borgers egne udtalelser:

”Så kan vi indhente fra læge og sådan nogle ting, men hvis

de lige glemmer at sige, at: ”for øvrigt, så er jeg i alkohol-

behandling!”, selvom vi spørger til det, så er det jo altså

kun borgeren, der styrer, hvad der skal fortælles, også

selvom vi prøver at spørge ind til alle områder. Det er jo

dem, der er styringspind på det. Og det er jo det, vi tager

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

en vurdering og træffer en afgørelse ud fra.”

(Kommunein-

terview, voksenområdet)

På samme vis oplever kommunen, at ansøgninger om merud-

gifter efter servicelovens § 100 kan være vanskelige, eksem-

pelvis i tilfælde, hvor der er behov for at foretage økonomiske

beregninger af borgerens medicinforbrug.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt 185 myndighedsledere på

socialområdet i kommunerne viser, at lidt over halvdelen (51

procent) er enige eller meget enige i de interviewede kommu-

ners udsagn om, at det kan være en vanskelig opgave at ind-

hente de nødvendige oplysninger i forbindelse med afgørelser

på deres område. Kommunerne, der har besvaret spørgeske-

maet, fremhæver blandt andet, at de i mange tilfælde venter

længe på lægeudtalelser. Derudover bemærker de, at det i

visse tilfælde kan være svært at skaffe de nødvendige oplys-

ninger fra borgeren selv, eksempelvis fordi det er svært at

komme i kontakt med borgeren.

FIGUR 4.1 DET KAN VÆRE EN UDFORDRING AT TILVEJEBRINGE DE NØDVENDIGE OPLYS-

NINGER, DER KRÆVES, FOR AT KUNNE TRÆFFE AFGØRELSER PÅ MIT FAGOMRÅDE (FX

FRA BORGER, LÆGER, ANBRINGELSESSTED MV.)"

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

25%

50%

75%

100%

22%

26%

42%

Note: N= 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Flere af de myndighedsledere, der har besvaret spørgeske-

maet, peger ligeledes på, at afgørelser om merudgifter efter §

100 i serviceloven er et sagsområde, der stiller store krav til

sagsbehandlerens oplysning af sagen.

Inddragelse kan understøtte sagsoplysningen

En kommune fortæller, at de oplever, at en tæt inddragelse af

borgeren kan medvirke til at understøtte tilvejebringelsen af

relevante oplysninger i sagen. Ifølge kommunen kan dette bi-

drage til, at sagen bliver tilstrækkeligt oplyst og derved mind-

ske risikoen for, at afgørelsen omgøres af Ankestyrelsen grun-

det mangelfulde oplysninger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Vi oplever, at det er en bedre måde at få oplysningerne (..)

Og det er også fordi vi har jo en borgermålgruppe, som ikke

altid forstår, hvad det er vi skal have. Og det er ikke altid

nemt, men i dialogen er det nogle gange lettere at inddrage

og få de oplysninger man skal have, og man skal bruge til

at have et kvalificeret grundlag.”

(Kommuneinterview, bør-

neområdet)

KOMMUNENS INDDRAGELSE AF BARN, FORÆL-

DRE OG BORGER I SAGSBEHANDLINGEN

BORGERENS MEDVIRKEN I SAGSBEHANDLINGEN

Krav om borgerens medvirken i sagsforløbet er reguleret

i flere bestemmelser. Blandt andet er borgerens medvir-

ken i sagen lovfæstet i retssikkerhedsloven § 4:

”Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved be-

handlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelæg-

ger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at bor-

geren kan udnytte denne mulighed.”

Borgerens medvirken til at oplyse sagen

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 11, at myndighe-

den kan anmode personer, der søger om eller får hjælp,

1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nød-

vendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til,

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til

observation og behandling som led i sagsbehandlingen.

Stk. 2. Personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om

ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Inddragelse af barnet i serviceloven

Inddragelsen af børn og unge med handicap og udsatte

børn og unge er også reguleret i serviceloven, heriblandt

§§ 47, 48 og 50.

INDDRAGELSE AF

VOKSNE MED

HANDICAP

Inddragelse af borgere kan udfordre kommunerne

Flere kommuner fortæller, at det kan være en udfordring at

kommunikere med borgere med handicap, hvilket derfor kræ-

ver en særlig opmærksomhed. En kommune bemærker her, at

det i en del tilfælde er nødvendigt at støtte sig til oplysninger

fra borgerens værger og/eller pårørende, eksempelvis i forbin-

delse med opfølgningsmøder:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”De [borgerne] kan jo være i en situation, hvor de er multi-

handicappede og ikke kan kommunikere ret meget (..). Der

kan vi jo arbejde med inddragelse på forskellige måder. Men

tit og ofte er vi jo afhængige af pårørendes besyv i forhold

til, hvad borger gerne vil. […] Det kan nogen gange være

svært for os som myndighed at tyde, når vi kommer på be-

søg ret sjældent.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Flere kommuner oplever, at der kan være udfordringer med at

navigere mellem henholdsvis borger og værge i forbindelse

med sagsbehandlingen:

”Det er jo dilemmafuldt nogle gange. Fordi man jo godt kan

have en personlig værge, som tænker lidt anderledes end

borgeren måske gør, men det er den personlige værge, der

i sidste ende kan sige ja og nej til en indsats. Og dér er det

jo vores fornemmeste opgave at mediere nogle gange og

finde ud af, hvad kunne den bedste løsning være her så

borgeren også ser sig ind i den indsats, der skal iværksæt-

tes”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Her oplyser en kommune, at de altid afholder opfølgningsmø-

der med deltagelse fra både myndighed, tilbud og borger.

Flere kommuner anvender derudover visuelle redskaber, ek-

sempelvis forskellige former for tegn, til så vidt muligt at sikre

inddragelsen af borgerens perspektiv.

INDDRAGELSE AF

UDSATTE VOKSNE

Foruden sproglige vanskeligheder oplyser en kommune, at det

kan være vanskeligt at sikre inddragelsen af borgeren i forbin-

delse med oplysningen af sagen, når borgeren er i misbrug el-

ler har et psykisk handicap:

”Der bliver vi nødt til at differentiere i, hvad vi skal have

med. Hvad er relevant, og hvad er et sygdomsudtryk?

(Kommuneinterview, voksenområdet)

En anden kommune fortæller, at de i forhold til udsatte bor-

gere supplerer den skriftlige kommunikation med telefonisk

opfølgning:

”Vi kommunikerer faktisk med dem på skrift, men vi forud-

sætter altid, at de ikke har læst brevene. Så det er at ringe

til dem, fordi de får ikke læst de breve, så hvis vi bare sen-

der et eller andet ud, og de skal give besked inden for 10

dage, så kan vi være evigt forvisset om, at det ikke sker.”

(Kommuneinterview, voksen)

INDDRAGELSE

AF BØRN MED

HANDICAP

En tredje kommune fortæller, at arbejdet med inddragelse af

børn med handicap kan være vanskeligt, da barnet ikke altid

selv kan give udtryk for sine ønsker. Her fortæller kommunen,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

at forældresamarbejdet i nogle tilfælde kan være en udfor-

dring:

”Der kan de [sagsbehandlerne] måske godt nogle gange op-

leve, at forældrene kan have mange meninger på deres

børns vegne, men hvis man sådan tænker "hey, hvis vi lige

skal prøve at have fokus på Mikkel" så et greb de bruger det

er lidt at sige det her med: "hvis Mikkel kunne svare, hvad

ville han så sige her?”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Pårørendes indflydelse kan udfordre inddragelsen af

borgerens eget perspektiv

Flere kommuner peger på, at overgangen til voksenlivet fra

børne– og familieforvaltningen kan være et stort og vanskeligt

skifte. Det gælder både i forhold til dialogen med forældrene,

der ændrer sig, grundet den unges nye status som myndig, og

i forhold til kommunens fokus i forhold vurderingen af borge-

rens funktionsniveau:

”Når de kommer fra børneområdet, der sker et ret stort

skifte, når de ligesom bliver voksne og vi så skal tale med

dem. Men hvordan er det, at vi taler med dem uden, at det

bliver voldsomt, samtidigt med, at vi ikke får de her foræl-

dre koblet fra, som ligesom har været løftestang igennem et

helt langt liv for de her børn? Der kan vi jo godt mærke, at

det kan godt komme lidt i klemme med, at man har været

vant til, at de [børnene] skal være dårlige for at få støtte,

men vi vil gerne tale ind i nogle ressourcer, som de jo har,

som jo ikke er fordi, at vi ikke vil give dem hjælp, men fordi

vi faktisk vil spille dem gode”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

Det problem, som kommunen peger på i ovenstående citat,

kan opstå i forbindelse med, at barnet, når det er myndigt,

skal samtykke til at forældrene inddrages i sagen. Dette kan

for eksempel ske ved hjælp af en fuldmagt. Pårørende, herun-

der forældre, kan dermed ikke inddrages i en myndig voksens

sag, uden at borgeren selv er indforstået, eller der igangsættes

et værgemål i Familieretshuset eller ved retten.

En kommune fortæller, at de også på børnehandicapområdet

kan opleve, at det kan være vanskeligt at forklare pårørende,

hvorfor det er væsentligt, at sagsbehandler taler med borge-

ren, når borgeren er blevet 18 år og myndig. Derudover for-

tæller en anden kommune, at der kan være forskel mellem,

hvordan kommune og forældre vurderer graden af borgerens

funktionsnedsættelse. Her kan kommunen både opleve, at en

borger bliver italesat som bedre eller mindre godt fungerende,

end hvad kommunen vurderer er tilfældet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Samme kommune har tilrettelagt håndteringen af overgangs-

sager via ”UTV” (Ung til Voksen-møder). Her mødes to faglige

ledere fra familierådgivningen, og to teamledere fra voksen,

handicap og psykiatri et par gange årligt og overdrager sa-

gerne. På møderne indleder sagsbehandler med at fortælle om

den pågældende unge, der står på tærsklen til voksenlivet. Her

fortæller kommunen, at de har fokus på at sikre, at den unges

selvstændiggørelse og ønsker vejer tungt i tilrettelæggelsen af

hjælpen til den unge i voksenlivet.

I nogle tilfælde kan sagsbehandlingen dog udfordres ved, at

borgerne frasiger sig hjælp, når de bliver juridisk myndige:

NÅR BORGEREN

FRASIGER SIG

HJÆLP VED DET

18. ÅR

”Der kan vi jo godt nogle gange have både samarbejdspart-

nere, forældre eller pårørende, som synes at det er helt for-

færdeligt. Og der må vi jo holde fast i, at vi varetager bor-

geren. Borgeren har lov til at have det valg, og det er bor-

gerens retssikkerhed (..). Så er vi så klar til at gå ind og

sætte støtten ind, når borgerens så oplever, at enten de nu

er klar til det, eller at det ikke lige faldet ud som de troede

når de skulle klare dem selv. (..) Selvfølgelig med fokus på,

at det ikke er omsorgssvigt.”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

Bemærkning:

Kommunen er forpligtet til at undersøge, om

borgerens eventuelle manglende motivation til at tage imod

støtte skyldes borgerens betydelige psykiske funktionsned-

sættelse. I dette tilfælde er kommunen forpligtet til vedva-

rende at forsøge at levere den nødvendige støtte. Denne

omsorgsforpligtelse er reguleret i servicelovens § 82. Anke-

styrelsen fastslår blandt andet dette i

principmeddelelse 2-

18.

Kommuner kan opleve forskel på borgerens medvirken i

sagen på tværs af handicap- og udsatteområdet

En kommune fortæller, at der kan være forskel på, i hvor høj

grad borgeren og de pårørende medvirker i sagsbehandlingen

afhængigt af, om der er tale om indsatser på handicap – eller

udsatteområdet. Dette kan i et retssikkerhedsmæssigt per-

spektiv medføre forskel på tværs af de to målgrupper, selvom

borgerens retsstilling juridisk set er den samme. Eksempelvis

kan kommunen opleve, at der er en større tendens til, at bor-

gere og pårørende på handicapområdet kommenterer på – og

har indsigelser mod – kommunens afgørelser og vurderinger.

Dette begrunder kommunen i forskellen mellem, hvor ressour-

cestærke de to målgrupper er:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Derfor kan vi godt være i en situation hvor det bliver rigtig

svært at få en dialog, selvom vi gerne vil det, med nogle af

forældrene på det sociale område, fordi de simpelthen har

det svært i livet selv, så det magter de knapt. Og retssik-

kerhedsmæssigt kan man jo sige, at der er en forskel i det.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

En anden kommune peger på, at en central forskel på udsatte

børn og børnehandicapområdet er, at der for sidstnævnte

gruppe ofte er en større modtagelighed for og ønske om hjælp,

heriblandt fra forældre/pårørendes side.

Visualisering af sagsforløbet i tidslinjer kan øge borger-

inddragelsen

Flere kommuner oplyser, at de lægger vægt på at tydeliggøre,

hvad borgeren kan forvente i sagsforløbet. Her påpeger en

kommune, at den lægger vægt på at sikre, at borgeren hele ti-

den er orienteret om næste skridt i sagsprocessen.

BRUG AF TIDSLINJE TIL AT UNDERSTØTTE BORGE-

RENS INDDRAGELSE I SAGSBEHANDLINGEN

En kommune har udarbejdet værktøjet; ”Tidslinjen”, der

illustrerer sagsforløbet for borgeren og skal understøtte

borgerens retssikkerhed. Tidslinjens formål er at gøre det

tydeligt for borgeren, hvor borgeren er i sagsforløbet:

”Nu er det det her vi gør, næste skridt vil være det

her, så får I det her, så skal I give det her tilbage og

sådan og sådan. Så vi taler meget om tidslinjen, og

hvad der er af nedslag der, som udløser en opgave.”

(Kommuneinterview, voksenhandicap)

En anden kommune fortæller, at et fokus i inddragelsen af bor-

geren også er at orientere om processen i forbindelse med ud-

redningen af borgerens situation og behov med henblik på at

træffe afgørelse.

INDDRAGELSE PÅ

BØRNEOMRÅDET

Forskellige tilgange til formidling af proces og retsstil-

ling til børn og pårørende

Kommunen skal vejlede om borgerens rettigheder og pligter.

I forbindelse med dialogen og inddragelsen af borgeren kan

kommunen anvende forskellige teknikker, der understøtter

samtalen og borgerens forståelse af kommunens budskab.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KRAV OM KLAR

FORMIDLING AF

RETTIGHEDER

Det fremgår af

vejledningen til

retssikkerhedslo-

ven (pkt. 53), at

borgeren skal

kende sine ret-

tigheder og plig-

ter. Det gælder

både rettigheder

og pligter i forhold

til det problem,

der har fået bor-

geren til at hen-

vende sig i for-

valtningen, og de

regler, der gælder

for sagsbehandlin-

gen (fx regler om

aktindsigt, parts-

høring, bisidder

samt klagemulig-

heder).

Dette kan særligt være anvendeligt i dialogen med borgere

med psykisk eller fysisk handicap og med udsatte børn.

Oplysningen til borgere og pårørende om rettigheder på børne-

handicapområdet kan blandt andet foregå ved hjælp af dertil

udarbejdede pjecer:

”Vores handicapområde er ikke bare det samme som det

sociale område. Det er en hel anden målgruppe af forældre.

De kræver noget andet. Så dér har vi målrettet lavet en fol-

der, så de har noget på skrift, og de kommer selvfølgelig ind

til møder, eller vi tager hjem til møder, alt efter hvad borger

har brug for. Der er også nogen, der hverken vil møde op

på kommunen eller have os hjem - så finder vi et neutralt

sted her i kommunen. Så jeg synes, at vi gør meget for at

inddrage og strækker os rigtig langt.”

(Kommuneinterview,

børneområdet)

Flere kommuner fortæller, at sagsbehandlerne ofte taler med

børnene ude på barnets skole eller andre alternativer til kom-

munekontoret. Derudover kan rådgiverne vælge at anvende

understøttende redskaber i samtalen med barnet:

”Vi har jo også lavet sådan nogle børnekufferter, hvor der er

noget legetøj, noget man kan tale ud fra, en tryllestav

blandt andet, hvor man kan sige "hvis du kunne trylle, hvad

kunne du så ønske dig?", altså måder man kan snakke om

forskellige ting og selvfølgelig til forskellige aldersgrupper

også.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Derudover fortæller flere kommuner, at de har opmærksom-

hed på at have blik for forskellige kulturelle baggrunde hos

borgeren, der kan udfordre dialogen. Her oplyser en kom-

mune, at den har fokus på at spørge ind og være opmærksom

på egen forforståelse for at sikre sig, at borger og rådgiver

gensidigt har forstået hinanden korrekt. En anden kommune

oplyser, at de har fokus på at opfordre borgere, der har behov,

til at tage imod tilbud om tolkebistand ved møder i kommu-

nen:

”Jeg kan ikke lade være med at tænke også, at når vi taler

om retssikkerhed, den her tolkningsdel. I de sager, hvor der

er danskere, der bor i Danmark, men som ikke taler dansk.

Der synes jeg også, at vi har et kæmpe ansvar i at sikre, at

de får indsigt i det og kan forstå, hvad der sker hele vejen i

processen.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Kommuner oplever, at processuelle krav kan under-

støtte inddragelse af børn og unge

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

INDDRAGELSE

AF BARN OG

FORÆLDRE

Efter § 47 i ser-

viceloven, skal

kommunen over-

veje, hvordan der

kan ske en syste-

matisk inddra-

gelse af familie og

netværk.

Efter servicelo-

vens § 48 skal

kommunen gen-

nemføre en sam-

tale med barnet

forud for, at kom-

munen træffer af-

gørelse, med min-

dre særlige for-

hold gør sig gæl-

dende.

Servicelovens bestemmelser på børneområdet indeholder på

nuværende tidspunkt en række processuelle krav til sagsbe-

handlingen. Det gælder eksempelvis frister for akutvurdering

af underretninger inden for 24 timer, jf. servicelovens § 155,

stk. 2, afslutning af den børnefaglige undersøgelse inden for

fire måneder, jf. servicelovens § 50, stk. 7, og frister i reglerne

for opfølgning, jf. servicelovens § 70, hvor opfølgningen skal

ske senest tre måneder efter, at der er iværksat en foranstalt-

ning og herefter senest hver sjette måned. Flere kommuner

fortæller her, at netop de klart definerede processuelle krav til

sagsbehandlingen medvirker til at understøtte inddragelsen af

barnet eller den unge:

”Man kan sige, at systemet hjælper os langt hen ad vejen.

For den minder alle om, at der skal holdes børnesamtale og

opfølgningsmøde inden for de frister, der er.”

(Kommunein-

terview, børneområdet)

Inddragelse af børn og forældre i den børnefaglige undersø-

gelse

Flere kommuner fortæller, at forældre ofte spørger ind til,

hvad en børnefaglig undersøgelse er, og hvad den munder ud

i. Forklaringen af dette indgår derfor i vejledningen af foræl-

drene undervejs i sagsforløbet:

”Nogle gange kan man [forældrene] jo godt tænke: "okay,

skal der laves en børnefaglig undersøgelse? og åh nej og

hvad tænker I om... og har det noget med mig at gøre?".

Men lige få taget en dialog og forklaret; ”jamen prøv og hør

her, det er faktisk ikke så slemt, som det lyder. Det er stille

og roligt, og det er for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe

jeres barn og jer bedst som familie”. Så det ved jeg, at de

er rigtig gode til at fortælle familierne om processen og for-

løbet, og hvorfor man egentlig udarbejder sådan en børne-

faglig undersøgelse.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

En kommune oplyser, at barn og forældre får mulighed for at

komme med bemærkninger til den faglige vurdering, korrigere

i faktuelle oplysninger ved behov, og at både forældre og

barns synspunkter fremgår af et særskilt felt i skemaet til un-

dersøgelsen. Kommunen lægger derudover vægt på at arbejde

med, at forældrene er motiverede for at tage imod støtten,

hvis der er behov, og på at inddrage forældrene i at udpege,

hvilken indsats der er behov for:

”Deres [forældrenes] motivation kan også have en ret stor

betydning i forhold til vores faglige vurdering. For hvis vi

vurderer, at det er familiebehandling, der skal til, og det

ikke er dér forældrene er, de er måske ikke motiverede eller

også er de i en periode lige nu, hvor de ikke kan overskue

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

at få et fremmed menneske ind med råd og vejledning,

hvad gør vi så? Kan de tillade sig at sige nej ud fra barnets

trivsel, men vi kan ikke give dem et overskud de ikke har,

for der skal være overskud for at tage imod støtte, for det

er hårdt arbejde, du er på, når der kommer en familiebe-

handler ind. Så hele den der motivation og snak med foræl-

drene har jo indflydelse på vores vurdering.”

(Kommunein-

terview, børneområdet)

Flere kommuner har udviklet arbejdsgange, der skal under-

støtte inddragelse og vejledning af borgerne i forbindelse med

den børnefaglige undersøgelse. En kommune fortæller, at de

har praksis for at udsende et orienteringsbrev til forældrene,

der orienterer om processen for den børnefaglige undersø-

gelse. En anden kommune har fokus på dialogbaserede børne-

faglige undersøgelser, der skal understøtte inddragelse af barn

og forældre. Dette foregår blandt andet ved, at barn, forældre,

privat - og professionelt netværk så vidt muligt deltager på et

fælles møde, hvor oplysninger til den børnefaglige undersø-

gelse udfyldes:

”Vi kan i hvert fald se på partshøringsdelen af de børnefag-

lige undersøgelser, at vi får næsten ingen kommentarer ind,

hvor de ikke er enige med os, fordi de har siddet med os

under hele forløbet. Alt er oppe på en projekter, og alle ser,

hvad der bliver skrevet”.

(Kommuneinterview, Børneområ-

det)

I nedenstående eksempel beskriver vi, hvordan en anden kom-

mune anvender en drejebog til dette arbejde:

DREJEBOG VEJLEDER FORÆLDRENE OM PROCES

FOR DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Kommunen fortæller, at de oplever det som en fordel for

borgerens retssikkerhed, at de ved hjælp af metoden

ICS, der er integreret i fagsystemet DUBU, får mulighed

for at visualisere processen for den børnefaglige undersø-

gelse for forældre og barn ved hjælp af en såkaldt under-

søgelsesplan. Her anvender kommunen en skabelon, der

strukturerer dialogen med familierne, herunder relevante

datoer. På denne måde oplever kommunen, at processen

bliver gjort tydeligere for forældrene, blandt andet i for-

hold til, hvornår de skal mødes med kommunen, hvor

mødet foregår og hvad møderne skal handle om, hvilke

akter, der skal indhentes med videre.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Eksempler på, at for omfattende børnefaglige undersøgelser

kan udfordre inddragelsen af barn og forældre

En kommune bemærker, at de har fokus på at øge tilgængelig-

heden af den børnefaglige undersøgelse, herunder i forhold til

længden på undersøgelsen, for at understøtte borgerinddragel-

sen og tilgængeligheden:

”I dag er de [børnefaglige undersøgelser] vældig omfat-

tende, og der prøver jeg også at italesætte, "prøv at hør

her, hvis man ikke kan læse, hvis man faktisk har det svært

i livet, så magter man ikke at læse 50 sider"

(Kommuneinterview, børneområdet)

Kommunen fortæller, at det kan være en udfordring at undgå

overbelysning af sagen i forbindelse med udarbejdelsen af den

børnefaglige undersøgelse, hvilket kan resultere i for brede un-

dersøgelser. Her bemærker kommunen, at den har fokus på

problemstillingen og de oplysninger, der skal indhentes til be-

lysning af relevante forhold hos barn/forældre.

Fokus på at rådgiverne klædes på til børnesamtalen

Flere kommuner peger på, at de har stort fokus på at klæde

rådgiverne på til børnesamtalen. En kommune fortæller ek-

sempelvis, at den er i dialog med rådgiveren om, hvad der skal

være fokus på i børnesamtalen, og hvordan sagsbehandlingen

tilrettelægges mest hensigtsmæssigt:

”Det er i forhold til planlægningen. Hvornår gør du hvad?

Hvis nu børnesamtalen reelt skal skabe værdi, hvornår har

du så børnesamtalen? Har du det før eller efter mødet med

forældre og indsatspersoner? Så vi går ind i dén dialog.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

En kommune bemærker dog, at der kan være situationer, hvor

den lovpligtige inddragelse af barnet via børnesamtaler kan

være en vanskelig opgave:

”Der er det jo ofte, at vi ser et dilemma mellem det, lovgiv-

ningen stiller krav om i børnesamtaler, og hvad der egent-

ligt er godt for barnet, hvor meget man kan presse barnet,

og hvordan man skal gribe det an? For vi skal jo inddrage

børnene og have samtalen, og det er jo ikke fordi, at vi ikke

vil, men nogle gange ser vi også, at det måske heller ikke er

helt godt for barnet. Det synes jeg nogle gange kan være

lidt et dilemma for vores rådgivere.”

(Kommuneinterview,

børneområdet)

Som eksempel nævner kommunen situationer, hvor anbrin-

gelse er i overvejelse, og børnesamtalen forud for afgørelsen

skal afholdes. Her oplever rådgiverne ifølge kommunen, at det

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

kan være kompliceret for rådgiveren at afholde samtalen, da

det kan være vanskeligt at spørge ind til barnets ønsker og be-

hov i forhold til, hvor barnet ønsker at bo, uden samtidig at

kunne blive konkret. Et andet eksempel er situationer, hvor

kommunen vurderer, at samtalen med barnet ikke skal afhol-

des af hensyn til barnets tarv, det kan eksempelvis være i situ-

ationer, hvor barnet er selvskadende. Kommunen fortæller, at

i de situationer, hvor rådgiveren er nødt til at fravige kravet

om børnesamtale af hensyn til barnets tarv, har fokus på at

dokumentere og begrunde dette i fagsystemet.

Kommunen forsøger derudover at imødekomme problemstillin-

gen ved at undersøge, om der kan identificeres en trygheds-

person i barnets netværk, eksempelvis barnets klasselærer el-

ler pædagog, der kan deltage i samtalen.

Kommuner oplever udfordringer med manglende lovkrav om

børnesamtaler på handicapområdet

En kommune peger på, at det kan undre, at der er forskel på,

hvordan inddragelsen af barnets perspektiver i form af børne-

samtalen er reguleret afhængig af, om der er tale om indsatser

på udsatteområdet eller visse handicapkompenserende ydelser

i serviceloven. Dette tilskriver kommunen, at der på handicap-

området ofte er tale om ydelser, der gives til forældrene til at

dække forældrenes forsørgelse. Som eksempel nævner kom-

munen merudgiftsområdet efter servicelovens § 41:

”Merudgifter er jo noget, der har en væsentlig betydning for

barnets hverdag, og dér kan jeg undre mig over, at man bli-

ver ved med at undlade den del - at vi skal tale med barnet

(..) Altså hvorfor skal børn med handicap ikke have lov til at

blive hørt i ligeså høj grad alene, som de andre skal (..)

kommer man faktisk til at overse barnets ret i den sammen-

hæng?

(Kommuneinterview, børneområdet)

Kommunen beskriver videre, at det er en udfordring, at krav

om børnesamtale ikke er tydeligt beskrevet i de handicapkom-

penserende ydelser:

”Det, der bliver udfordringen, det er, at når det ikke står ty-

deligt, så kommer vi bare ikke ind over den der dørtærskel,

(..) socialfaglig kvalitet er simpelthen, når vi møder dem, vi

arbejder med, men altså hver gang vi anmoder om at

komme ud og tale med barnet, så får vi jo retur: "hvor står

det henne i lovgivningen?"

(Kommuneinterview, børneområ-

det)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Bemærkning:

Forældremyndighedsindehavere har efter

forældreansvarsloven adgang til at varetage et barns inte-

resser og behov som legal partsrepræsentant. På den bag-

grund udøves en mindreårigs partsbeføjelser som udgangs-

punkt af den eller de, som har forældremyndigheden over

den mindreårige. I visse tilfælde vil en mindreårig dog efter

almindelige forvaltningsretlige regler kunne være part i en

afgørelsessag på samme måde som myndige personer.

Kommunen må derfor i de tilfælde, hvor en mindreårig er

moden nok, indrette sagsbehandlingen sådan, at både den

mindreårige og forældremyndighedsindehaveren kan udøve

partsbeføjelser - for eksempel ved at foretage partshøring af

både den mindreårige og forældremyndighedsindehaveren.

Se blandt andet udtalelse fra Folketingets Ombudsmand

2019-29.

PARTSHØRING

I dette afsnit beskriver vi kommunernes og borgerrådgivernes

perspektiver på arbejdet med partshøringen af borgeren forud

for afgørelsen på socialområdet.

PARTSHØRING

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myn-

digheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en

sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort

parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og

givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderin-

gerne er til ugunst for den pågældende part og er af væ-

sentlig betydning for sagens afgørelse.

Der er ikke formkrav til, hvordan en myndighed skal

partshøre parten. Det kan ske både skriftligt og mundt-

ligt. Partshøringsfristens længde fastsættes af myndighe-

den.

Partshøringspligten fremgår af forvaltningslovens § 19.

GARANTIFORSKRIFT

Med partshøring er der tale om en såkaldt garantifor-

skrift, hvilket betyder, at der er tale om en regel, der skal

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

sikre, at en afgørelse er lovlig og korrekt. Dette fremgår

af ombudsmandens

overblik #9

om partshøring. Ved

partshøring inddrages borgeren, således at eventuelle

faktuelle fejl og misforståelser vil kunne blive rettet, og

sådan at borgeren er klar over, hvilket grundlag myndig-

heden har for at kunne træffe afgørelse.

Et eksempel på en partshøring kunne være, at kommunen i en

sag om tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 afhol-

der et møde med forældrene, hvor forældrene bliver præsente-

ret for de oplysninger, som kommunen har indhentet fra ek-

sempelvis skole og SFO.

Det er ikke altid klart for borgeren, at der er tale om en

partshøring

Der er efter lovgivningen som udgangspunkt ikke formkrav til,

hvordan kommunen skal partshøre borgeren, men kommunen

har pligt til at gøre det tydeligt for borgeren, at der er tale om

en partshøring

. Både borgerrådgivere og kommuner fortæller

dog, at det ikke altid er tydeligt for borgeren, at der er tale om

en partshøring, når kommunen partshører dem. En borgerråd-

giver beskriver, at denne udfordring eksempelvis kommer til

udtryk i forbindelse med såkaldte ”partshøringsmøder” i kom-

munen, hvor borgerne står tilbage med en manglende forstå-

else af, hvad formålet med mødet egentligt var:

”Så er jeg forundret over, at man i vores familieafdeling

holder partshøringsmøder. Det er i hvert fald det, som fami-

lieafdelingen mener, at de holder. Hvor borger er lidt mere

usikker på, hvad mødet egentligt var. Vi snakkede nok om,

hvad det er for en afgørelse, der påtænkes, men man var

måske ikke klar over, at det var partshøringen.”

(Borgerråd-

giver)

Det er borgerrådgiverens erfaring, at der her kan være en

uoverensstemmelse mellem kommunens oplevelse af at have

overholdt det processuelle krav om partshøring og borgerens

oplevelse af at være blevet partshørt. Her kan det være en ud-

fordring, hvis borgeren ikke ved, at der er tale om en partshø-

ring, idet dette kan betyde, at borgeren ikke får udtalt sig:

”Jeg opfatter, at man fra forvaltningens side gør det for at

opfylde inddragelsesprincippet. Og det er selvfølgelig rigtig

fint. Men fra borgers side, så har det da stor betydning, at

FRIST FOR

PARTSHØRING

Det følger af for-

valtningslovens §

19, stk. 1, at

myndigheden i

forbindelse med

partshøring kan

fastsætte en frist

for, hvornår par-

ten skal afgive en

udtalelse.

I Ombudsman-

dens overblik #9

om partshøring

fremgår det, at

det bør oplyses til

parten, at myn-

digheden er beret-

tiget til at træffe

afgørelse uden at

afvente partens

svar, hvis fristen

overskrides.

FOB 2015-39.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

det ikke ligger fuldstændigt fast, hvad det er, mødet går ud

på. Og så mister man jo netop sin retssikkerhed, hvis man

ikke er klar over, at det her var mødet.”

(Borgerrådgiver)

En kommune fortæller ligeledes, at der kan være forskellige

opfattelser af, om borgeren er blevet partshørt eller ej.

”Så som udgangspunkt tænker jeg, at vi er gode nok til at

gøre det [partshøre]. Vi er bare ikke gode nok til at få op-

lyst, hvad det egentlig er, der sker

”. (Kommuneinterview,

børneområdet)

UKLAR KOMMUNI-

KATION KAN

MEDFØRE MISTRO

TIL KOMMUNEN

Her fremhæver en borgerrådgiver i en anden kommune, at den

uklare kommunikation kan medføre, at borgeren mister tiltro

til kommunen.

”Vi kan jo godt have sendt en partshøring ud og fået den til-

bage igen, men hvis borgeren ikke har forstået det eller op-

levet, at det var det, der skete, så føler de sig ikke ordent-

ligt behandlet. Og det er det jeg mener med, hvor meget

kommunikation og dialogen betyder for, at man er tryg ved

at bevæge sig i det offentlige system. Jeg kan godt få klager

over sagsforløb, hvor man kan sige, at selve den afgræn-

sede opgave, der kan jeg ikke finde nogen fejl. Men borge-

ren har altså oplevet, at det var ikke rart. Eller at de ikke

har følt sig hørt eller oplevet at få muligheden for at blive

hørt, selvom de kan se, at der er et journalnotat hvor der

står "ringet til borgeren den og den dato, hvor hun blev

partshørt i det."

(Borgerrådgiver)

Borgerrådgiveren peger her på, at manglende kommunikation

og oplevet inddragelse kan skabe et uhensigtsmæssig mistil-

lidsforhold mellem borger og kommune, som kan være til

ugunst for borgerens retsstilling, da borgeren bliver afkoblet

fra sagsbehandlingen. Derudover kan borgerens manglende

kendskab til partshøringen eller manglende forståelse for, at

der er sket partshøring have den konsekvens, at borgeren ikke

kommer med bemærkninger til sagens oplysninger, da borge-

ren ikke er bekendt med eller har forstået, at der har været en

partshøring, og hvad denne indebærer.

Spørgeskemaundersøgelsen peger på, at flere kommuner gen-

kender de interviewede kommuners udsagn om vanskeligheder

med partshøring. Her ser vi, at 32 procent af de adspurgte

myndighedsledere mener, at det for nogle borgere kan være

en udfordring at forstå formålet med partshøringen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 4.2. "DET KAN VÆRE EN UDFORDRING FOR BORGEREN AT FORSTÅ FORMÅLET MED

PARTSHØRINGEN"

I alt

Børn handicap

Udsatte børn

Voksen handicap

Voksensocial

Meget enig

29%

22%

36%

33%

25%

Enig

24%

28%

23%

50%

Hverken enig eller uenig

Uenig

43%

49%

50%

31%

36%

75%

Meget uenig

100%

Note: n=333. Da samme myndighedsleder i nogle kommuner dækker flere af undersøgelsens områder, tæller deres besvarelse

med flere gange, når vi kigger på tværs af områderne. De er ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet individuelt

for hvert område, men at vurdere samlet ud fra deres position i kommunen. Forskellene mellem myndighedsområderne

er ikke signifikant. (signifikansniveau = 5 %)

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Sagsbehandlere kan have udfordring med at vurdere,

hvad partshøringen skal indeholde

En myndighedsleder på voksenområdet fortæller, at det kan

være svært for sagsbehandlerne at vide, præcist hvad partshø-

ringen skal indeholde.

”I forhold til det her med retssikkerheden, så kan man jo

sige, at vi har en udvidet partshøringspligt, fordi vi arbejder

inden for det område, vi gør. Og der kan man jo godt nogle

gange blive lidt i tvivl om, hvorvidt det indebærer, at borge-

ren skal se hele afgørelsen og hele beslutningsgrundlaget,

eller om det indebærer, at borgeren skal se de bilag, der

danner grundlag, og det materiale, der danner grundlag for

afgørelsen.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Bemærkning:

Der er ikke efter loven en udvidet partshø-

ringspligt på socialområdet. Kommunen er derfor ikke for-

pligtet til at partshøre over alle oplysninger i sagen, udkast

til afgørelsen eller det påtænkte resultat.

Pligten til at partshøre indtræder kun for visse faktiske op-

lysninger og kun, hvis følgende fire betingelser efter forvalt-

ningslovens § 19, stk. 1, er opfyldt:

•

Parten er ikke bekendt med, at myndigheden er i be-

siddelse af bestemte oplysninger eller vurderinger.

•

Oplysningerne handler om sagens faktiske grund-

lag eller eksterne faglige vurderinger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

•

Oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for

parten.

Oplysningerne eller vurderingerne er af væsentlig be-

tydning for afgørelsen af sagen.

Det er ikke en fejl af partshøre borgeren over mere end de

oplysninger, der er pligt til at partshøre over.

I spørgeskemaundersøgelsen ser vi, at det i mindre grad er en

udbredt holdning, at sagsbehandlerne kan have svært ved at

vurdere, hvilke oplysninger borgeren skal partshøres over. Her

angiver 69 procent af de 185 adspurgte myndighedsledere, at

de ikke oplever det som en udfordring, mens 14 procent me-

ner, at det kan være svært.

FIGUR 4.3. "DET KAN VÆRE EN UDFORDRING AT VURDERE, HVILKE OPLYSNINGER BORGEREN

SKAL PARTSHØRES I"

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

13%

17%

58%

11%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Kommuner oplever, at målgruppen af udsatte borgere er

mindre tilbøjelig til at kommentere på partshøringen

I en kommune fortæller de, at udsatte borgere generelt sjæl-

dent kommenterer på partshøringen:

”På udsatteområdet kommer der sjældent kommentarer –

uanset, hvor meget vi er efter det. Hvor det vil der gøre for

borgere med funktionsnedsættelse, som ofte har et stærkt

netværk.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

I flere kommuner arbejder man også med mundtlige partshø-

ringer og partshøringsmøder som supplement til den skriftlige

partshøring, for netop at være sikker på, at borgerne får en

reel mulighed for at forholde sig til partshøringen. I en enkelt

kommune fortæller de, at de konsekvent anvender mundtlige

partshøringer til den udsatte målgruppe, netop så de sikrer

sig, at borgeren bliver hørt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

AGTERSKRIVELSE

En agterskrivelse er et

brev, som myndighe-

den kan vælge at

sende til borgeren, in-

den der træffes afgø-

relse, og som indehol-

der det forventede re-

sultat af den kom-

mende afgørelse. En

agterskrivelse er at

anse for en partshø-

ring af borgeren.

Dette fremgår af

prin-

cipmeddelelse 50-18.

Ifølge Ombudsman-

dens

overblik #9

partshøring er det vig-

tigt, at myndigheden

er opmærksom på,

om det står tilstræk-

kelig klart, hvad bor-

geren skal forholde sig

til i agterskrivelsen.

Det er forskelligt, om kommunerne anvender en agter-

skrivelse

Af undersøgelsens interview fremgår det, at det er forskelligt

fra myndighed til myndighed, om man gør brug af agterskri-

velser.

Nogle kommuner gør nærmest konsekvent brug af agterskri-

velser til borgeren, mens andre kommuner alene partshører i

de faktuelle oplysninger, som borgeren ikke er bekendt med,

og som er til ugunst for borgerens sag. Der er således

forskellige fremgangsmåder i forhold til at få partshørt

borgeren.

Som det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 50-18

, er

en agterskrivelse at anse for en partshøring af borgeren.

Hvis kommunen vælger at anvende en agterskrivelse som

partshøring er det vigtigt, at det fremgår tydeligt for borgeren:

•

at der er tale om en høring,

•

at der ikke er truffet afgørelse i sagen endnu,

•

at borgerens bemærkninger til høringen kan få indflydelse på

resultatet.

En kommune peger her på, at det generelt kan være svært for

borgeren at tyde formålet med agterskrivelsen, herunder for-

ventningerne til borgerens efterfølgende håndtering:

”Jeg tror faktisk ikke, vi sender sådan en påtænkt afslag ud,

netop fordi det forvirrer nogle gange. Det er igen det her

med, at man kommer til at skrive i et sprog, som en almin-

delig person faktisk ikke helt ved, hvad betyder. Er det her

egentlig en afgørelse, eller kan jeg klage her, eller hvad er

det jeg skal respondere på?”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

En borgerrådgiver fremhæver i forlængelse af ovenstående

problemstilling, at borgerens retstilling kan påvirkes negativt i

tilfælde, hvor borgeren oplever at have påklaget afgørelsen i

forbindelse med partshøringen. Dette skyldes, at borgeren ikke

har vidst, hvad formålet med partshøringen var. I yderste kon-

sekvens kan det ifølge borgerrådgiveren resultere i, at borge-

ren af denne grund utilsigtet ikke får påklaget den endelige af-

gørelse, når borgeren modtager denne efterfølgende.

Ankestyrelsens principafgørelse 50-18 om retssikkerhedsloven - agterskrivelse - for-

håndsklage - genvurdering - ordensforskrift (retsinformation.dk).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Gode erfaringer med kommunernes partshøringspraksis

Både borgerrådgivere og myndighedsledere fremhæver med

udgangspunkt i ovenstående problematikker, at kommunerne

med fordel kan arbejde med at få tydeliggjort formålet med

partshøringen for borgerne. I følgende afsnit præsenterer vi

flere tiltag eller praksisser, som kommunerne har særligt gode

erfaringer med.

Aktivering af bisidder eller pårørende kan hjælpe borgere, der

har svært ved partshøringen

Flere kommuner fremhæver vigtigheden i, at partshøringen til-

rettelægges efter borgerens behov og funktionsniveau. Dette

indebærer ofte en mundtlig dialog som supplement til den

skriftlige partshøring. En kommune fortæller, at de her er sær-

ligt opmærksomme på at oplyse borgeren om muligheden for

bisidder, fordi det øger borgerens mulighed for at forstå og

kommentere på partshøringen:

”Der kan også være en målgruppe, der er svær at lave en

partshøring til og så er vi inde over at lave en kobling til det

med bisidder, fordi der er nogle borgere, som slet ikke for-

holder sig til det.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

En anden kommune fortæller, at de af samme årsag ofte tilby-

der, at en pædagog eller andre i borgerens netværk gennem-

går den skriftlige partshøring sammen med borgeren.

Juridisk undervisning kan sikre korrekt praksis for partshøring

Myndighedslederen på børneområdet i en kommune fortæller,

at områdejuristen og borgerrådgiveren i fællesskab har under-

vist medarbejderne i netop partshøringsbegrebet:

”Vi har sådan en fællesdag, hvor ja, som du siger både bor-

gerrådgiver og en jurist var med, og hvor de gennemgik

hele det her med partshøring, formkrav og kom med nogle

praksiseksempler også. De havde taget syv eksempler, hvor

den gode og knapt så gode partshøring indgik.”

(Kommune-

interview, børneområdet)

Myndighedslederen bemærker, at det er en ledelsesmæssig

opgave at få sagsbehandlerne til at forklare borgerne om for-

målet med partshøringen og overholde god forvaltningsskik.

I en anden kommune er det en fast del af introforløbet, at juri-

sten underviser nye medarbejdere i partshøringsreglerne.

”Og når det er sådan, at vi har de her introer for nye med-

arbejdere, så er partshøringen noget af det, der fylder rigtig

KOMMUNEN

SKAL MÅLRETTE

PARTSHØRIN-

GEN

Ifølge Folketingets

Ombudsmand skal

myndigheden ved

skriftlig partshø-

ring blandt andet

sørge for at an-

vende et sprog,

der er målrettet

den konkrete situ-

ation, og som er

let for modtageren

at forstå. Hvis der

er tale om en sær-

lig udsat mål-

gruppe, må myn-

digheden tage

højde for det, når

den tilrettelægger

partshøringen.

Kilde: Ombuds-

mandens vejled-

ning #9 om parts-

høring

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

AT SKRIVE EN

AFGØRELSE

Ankestyrelsen har

udgivet en publi-

kation, der har til

formål at under-

støtte sagsbe-

handlere i kom-

munerne i at

skrive en afgø-

relse, som både er

korrekt opbygget,

og som de fleste

borgere kan

forstå.

Publikationen kan

findes her.

meget. For det kan også være svært, når man er ny sags-

behandler, egentligt at finde ud af hvad det er, man skal

partshøre om”.

(Kommuneinterview, børneområdet)

I forbindelse med undervisningen henviser de også til Ankesty-

relsens publikation om den gode afgørelse.

Skriftlig partshøring kan tydeliggøre formålet for borgeren

Flere kommuner fremhæver, at konsekvent brug af en fast

skabelon ved skriftlig partshøring er en fordel for borgerens

retssikkerhed, idet det sikrer, at det fremgår tydeligt, at der er

tale om en partshøring:

”Vi har partshøring, både inden vi træffer afgørelse om no-

get, men også inden ophør af noget. Vi har også fået det la-

vet som en særskilt overskrift i vores journal, så vi sikrer, at

vi altid kan udsøge, at det er dér, man skal journalisere det.

Du skal simpelthen dokumentere, at du har gjort det her i

dag, og at svarfristen ligger der, og så videre. Så på den

måde skal vi kunne se i sagen, at det er det, der er sket.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

En myndighedsleder på børneområdet fremhæver, at sagsbe-

handlingssystemet DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge)

også kan være med til at understøtte, at partshøringen har

fundet sted.

Som tidligere beskrevet er det dog ifølge flere borgerrådgivere

centralt, at partshøringen ikke kun bliver et processkridt i for-

valtningen, men at borgeren oplever dette som et element i

inddragelsen af borgeren i sagsbehandlingen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 5

Afgørelse, begrundelse og

sagsbehandlingsfrister

I dette kapitel beskriver vi kommunernes udfordringer og gode

erfaringer med at begrunde og skrive afgørelser, klagevejlede

borgere og genvurdere borgerens sag. Sidst i kapitlet præsen-

terer vi kommunernes perspektiver på overholdelsen af sags-

behandlingsfrister.

AFGØRELSE OG BEGRUNDELSE

Kravene til skriftlig begrundelse for kommunens afgørelse er

blandt andet reguleret i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

FORVALTNINGSLOVENS KAPITEL 6 - BEGRUNDELSE

M.V.

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt,

være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler be-

ror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige

angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent inde-

holde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende

sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig

betydning for afgørelsen.

Både de interviewede borgerrådgivere og kommuner fremhæ-

ver, at der er to faktorer, der er afgørende for, at begrundel-

sen og afgørelsen er forståelig:

•

Den skal være målrettet og præcis

Den skal være skrevet i et sprog, som er forståeligt for bor-

geren.

Det kan være en udfordring for sagsbehandlerne at

skrive en tydelig begrundelse i afgørelsen

Både flere borgerrådgivere og kommuner bemærker, at be-

grundelsen til tider ikke fremstår tydeligt nok i afgørelsen:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Jamen jeg tror nogle gange, at der er en indforståethed,

når man laver en afgørelse. Det her med at få skrevet, hvad

det er, sagens faktiske oplysninger er, og hvad man lægger

vægt på […] Når de halter i begrundelsen, er der også en

vis sandsynlighed for, at resultatet kunne være blevet noget

andet.”

(Borgerrådgiver)

Borgerrådgiveren peger her på, at kommunens begrundelse i

afgørelsen kan blive indforstået, hvilket kan medføre, at den

bliver vanskelig at forstå for borgeren. Som det fremgår af ci-

tatet, peger borgerrådgiveren på, at udfordringer med begrun-

delsen i yderste konsekvens kan resultere i, at det bliver van-

skeligt at vurdere, om afgørelsens resultat er korrekt.

Mangelfuld begrundelse kan medføre, at sagsbehandlingen for-

hales

En kommune bemærker, at en mangelfuld begrundelse endvi-

dere kan medføre, at sagsbehandlingen bliver unødigt forhalet,

når Ankestyrelsen hjemviser med henvisning til utilstrækkelig

begrundelse:

”Og det er egentligt dér, vi tit oplever, at vi har brug for at

få den faglige koordinator til at bistå sagsbehandlerne i sim-

pelthen at få lavet den gode begrundelse med udgangs-

punkt i sagen. Fordi afgørelsen og beslutningen er sådan set

god nok. Men vi vil helst undgå, at I [Ankestyrelsen] hjem-

viser på utilstrækkeligt grundlag. Og det er nok noget af

det, der er sket også tilbage i tiden.”

(Kommuneinterview,

voksenområdet)

Bemærkning:

Når der er tale om mangelfulde eller util-

strækkeligt begrundede afgørelser, er dette ikke i overens-

stemmelse med de forvaltningsretlige krav til afgørelsen i

forvaltningslovens §§ 22 og 24. Begrundelseskravet er en

garantiforskrift, og er begrundelsen i afgørelsen manglende

eller mangelfuld vil afgørelsen som udgangspunkt være

ugyldig, hvis ikke kommunen selv eller Ankestyrelsen kan

rette op på fejlen i forbindelse med klagen. Det gælder,

selvom resultatet af afgørelsen sådan set var rigtigt, men

hvor borgeren ikke er i stand til at læse, hvorfor resultatet

blev, som det blev.

En borgerrådgiver i en anden kommune fremhæver, at tidspres

i forvaltningerne kan føre til, at kommunerne ikke får begrun-

det, hvorfor oplysninger, som borgeren kommer med, ikke

ændrer afgørelsens resultatet. Til dette peger en anden bor-

gerrådgiver på, at det kan medføre, at borgeren stiller sig

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

uforstående over for afgørelsens udfald i og med, at nogle op-

lysninger ikke eksplicit er adresseret i afgørelsen.

Bemærkning:

Det er et forvaltningsretligt krav, at myndig-

heden i sin begrundelse også forholder sig til borgerens ho-

vedsynspunkter. Sker det ikke, er der tale om en begrundel-

sesmangel.

For mange oplysninger kan gøre afgørelsens begrundelse

upræcis

Foruden manglende begrundelse peger flere kommuner på, at

der har været en tendens til, at sagsbehandlerne i deres re-

spektive kommuner har inddraget for mange oplysninger i af-

gørelsen, hvilket kan gøre det vanskeligt for borgeren at forstå

afgørelsen:

”Vi har også øvet os rigtig meget på ikke at lave for lange

sagsfremstillinger. Altså få det væsentligste med i afgørel-

sen. Vi har tidligere måske gjort det, at man har sat alt ma-

terialet ind, og så bliver det lige pludselig en rigtig lang af-

gørelse og uoverskueligt for læseren.”

(Kommuneinterview,

børneområdet)

Bemærkning:

Det fremgår af Ombudsmandens overblik

#10 om

begrundelse,

at det følger af god forvaltningsskik, at

begrundelsen i en afgørelse skal være udformet på en sådan

måde, at den er til at forstå for modtageren.

Hvis der i en begrundelse indgår ikke almindeligt forståelige

fagudtryk, må de forklares, så en ikke-fagkyndig modtager

må formodes at kunne forstå begrundelsen.

PARTSHØRING

Kommunernes arbejde

med partshøring be-

handles særskilt i rap-

portens kapitel 4.

Udfordringer med henvisning til begrundelsen i partshøringen i

forbindelse med afgørelsen

En borgerrådgiver fortæller, at der er eksempler på sager,

hvor sagsbehandleren i sin afgørelse henviser til den begrun-

delse, der indgik i partshøringsbrevet.

Bemærkning:

Det kan være relevant og korrekt at henvise

til dele af det, der er anført i partshøringsbrevet, men det er

vigtigt, at kommunen i selve afgørelsen forholder sig til de

kommentarer og bemærkninger, som borgeren eventuelt er

kommet med i forbindelse med partshøringen. På den måde

kan borgeren se, at kommunen har forholdt sig til borgerens

hovedsynspunkter.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Det rette sprogbrug i afgørelsen er centralt for at sikre

forståeligheden hos borgeren

Foruden afgørelsens begrundelse har også sproget i afgørelsen

betydning for borgerens forståelse af indholdet:

”Det bliver også noget med at gøre det mere enkelt. Ting

hænger jo sammen kan man sige. Hvis vi skriver meget og

det bliver uforståeligt, så er det rigtigt dårligt. Så både det

at skulle skrive og afgrænse mere målrettet og så netop

skrive i et sprog, der er til at forstå.”

(Kommuneinterview,

børneområdet)

En anden kommune beskriver udfordringen med sproget såle-

des:

”I den gode verden, hvor der er ubegrænsede midler, så

ville jeg hyre en kommunikationsminister ind til at kigge på

alle vores breve, for der tror jeg også, at vi har et udvik-

lingspunkt.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Forståeligheden i afgørelsen er noget, som de fleste kommuner

lægger vægt på, idet 95 procent af de 185 adspurgte myndig-

hedsledere i spørgeskemaundersøgelsen angiver, at de i deres

kommune har fokus på at gøre afgørelsesbrevet forståeligt for

borgeren.

FIGUR 5.1 ”I VORES KOMMUNE HAR VI FOKUS PÅ AT GØRE AFGØRELSESBREVET FORSTÅE-

LIGT FOR BORGEREN”

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

40%

55%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Det kan udfordre at skrive en afgørelse, der både er juridisk

set korrekt og samtidig forståelig for borgeren

Flere kommuner fortæller, at det er en udfordring at sikre, at

sproget i afgørelsen på samme tid er forståeligt for borgeren

og juridisk fyldestgørende med et tydeligt lovophæng:

”Det kan også være svært nogle gange, fordi det er noget

komplekst noget, som skal omsættes til et forståeligt sprog.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Men hvor det stadigvæk også skal bære juridisk.”

(Kommu-

neinterview, børneområdet)

En anden kommune fortæller, at kommunen gerne skal frem-

stå tydeligt som en myndighed i forbindelse med afgørelsen,

hvilket sproget ifølge kommunen bør afspejle:

”For det er heller ikke en "kære dig" "med venlig hilsen,

kram og knus" på den måde. Så vi har forsøgt at lande det

på en måde, hvor vi stadig er en forvaltning og myndighed,

der træffer en afgørelse. Så det er også nødt til at være ty-

deligt, at det er det, vi har gjort, men jo ikke i et forvalt-

ningsjuridisk sprog, hvor man kan sidde og tænke "Gad vide

hvad det var der stod, og hvad var egentligt årsagen." Så

der har vi prøvet at arbejde meget ind i korte sætninger og

en tydelig oversigt over hvad det er. Hvad får du? Får du ja

eller nej, og hvad får du hvis det er et ja? Og hvad er grun-

den til, at du ikke får det, hvis det er et nej. Men med et

mere borgervenligt sprog.”

(Kommuneinterview, voksenom-

rådet)

Det opleves dog af flere kommuner som en svær opgave for

sagsbehandlerne at balancere myndighedsrollen med en bor-

gernær formidling, hvilket undersøgelsens spørgeskema ligele-

des understøtter. Her svarer 82 procent af de 185 adspurgte

myndighedsledere, at de er enige eller meget enige med de in-

terviewede kommuner i, at

”det kan være en svær balance at

sikre, at afgørelsen indeholder en fyldestgørende juridisk be-

grundelse og samtidig er forståelig for borgeren”.

Blot 9 pro-

cent er uenige med udsagnet.

FIGUR 5.2 ”DET KAN VÆRE EN SVÆR BALANCE AT SIKRE, AT AFGØRELSEN INDEHOLDER EN

FYLDESTGØRENDE JURIDISK BEGRUNDELSE OG SAMTIDIG ER FORSTÅELIG FOR BORGEREN”

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

31%

51%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Oplæring, sparring og mundtlig opfølgning kan gøre be-

grundelsen mere forståelig for borgeren

Flere af undersøgelsens interviewpersoner fremhæver gode er-

faringer med at skrive målrettede og fyldestgørende begrun-

delser i et sprog, som er forståeligt for borgeren. Blandt andet

kan oplæring af nye sagsbehandlere, faglig sparring og mundt-

lig opfølgning på den skriftlige afgørelse til borgeren være med

til at sikre borgerens forståelse af afgørelsen.

Flere kommuner oplever, at brug af afgørelsesskabeloner kan

understøtte struktureringen af afgørelsen

Flere kommuner fortæller, at brugen af afgørelsesskabeloner

har hjulpet sagsbehandlerne med at strukturere afgørelsen på

en god måde:

”Vores skabelon er i hvert fald bygget op sådan: Hvad er

der søgt om, hvad det er vi træffer afgørelse om, og så be-

grundelse og partshøring.”

(Kommuneinterview, børneom-

rådet)

Flere kommuner fortæller, at rækkefølgen på oplysningerne

har stor betydning for afgørelsens kvalitet, og at skabelonerne

sikrer netop dette. 75 procent af de 185 adspurgte myndig-

hedsledere i spørgeskemaundersøgelsen er enige i interview-

kommunernes udsagn om, at brugen af afgørelsesskabeloner

primært er en fordel for borgerens retssikkerhed. 21 procent

tilkendegiver hverken at være enige eller uenige med udsag-

net, mens blot 4 procent er uenige.

FIGUR 5.3 "BRUG AF AFGØRELSESSKABELONER ER PRIMÆRT EN FORDEL FOR BORGERENS

RETSSIKKERHED"

Meget enig

Enig

Hverken enig eller uenig

Uenig

Meget uenig

22%

52%

21%

25%

50%

75%

100%

Note: n = 185. Fordelingen af besvarelser varierer ikke nævneværdigt mellem myndighedsområderne.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Både kommuner og borgerrådgivere bemærker dog, at der

fortsat er en formidlingsopgave for sagsbehandlerne, når de

anvender skabelonerne:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

”Og der er heller ikke nogen tvivl om, at de [skabelonerne]

lever op til alle juridiske krav, og de bliver udarbejdet af ju-

rister, men jeg er ikke sikker på at vores borgere altid for-

står, hvad der står. Så det bruger vi faktisk meget tid på at

omsætte sproget sådan, at de borgere, vi kommunikerer

med, alt efter deres funktionsniveau, faktisk forstår det, vi

skriver i vores breve til dem.”

(Kommuneinterview, voksen-

området)

En borgerrådgiver bemærker endvidere, at det er problema-

tisk, hvis skabelonerne medfører, at sagsbehandlerne ikke får

taget aktivt stilling i den konkrete sag.

Kommuner oplever, at Ankestyrelsens afgørelser kan under-

støtte, at de får målrettet begrundelsen

Flere kommuner fortæller, at de har søgt inspiration i måden

Ankestyrelsen strukturerer sine afgørelser. Dette sker blandt

andet ved, at kommunerne sikrer, at afgørelsens retsgrundlag

placeres sidst i afgørelsen, og at det tydeligt bliver skrevet

frem, hvilke oplysninger, der er blevet lagt vægt på i afgørel-

sen. Derudover fortæller en kommune, at man her har haft

gavn af at orientere sig i Ankestyrelsens publikation ”At

skrive

en afgørelse”.

Kommuner oplever, at fokus på oplæring og faglig sparring un-

derstøtter kvaliteten i afgørelserne

Flere kommuner fremhæver, at tæt sparring med enten faglige

ledere, jurister, visitationsudvalg eller myndighedsleder kan

være til stor gavn for sagsbehandlernes afgørelser:

”Vi kan både have den på makkerskabsmøder, hvor vi drøf-

ter sagen, men har jo også jævnlig sparring med den en-

kelte sagsbehandler i forhold til "nu skal jeg træffe en afgø-

relse på det her. Hvordan kan jeg skrive et…" Eller de skri-

ver et forslag – ”vil du lige læse det igennem?” Eller de bru-

ger også nogle gange det, at de læser hinandens afgørelser

igennem for at give hinanden sparring på det. For at se om

det her giver mening, om man har fået det begrundet nok.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

En kommune fortæller desuden, at en eventuel uoverensstem-

melse mellem sagsbehandler og visitationsudvalg også kan

føre til faglige diskussioner, som i sidste ende munder ud i

bedre begrundelser i afgørelserne:

”På vores visitationsmøder, hvis vi der ikke går med det,

som sagsbehandler har indstillet til, jamen så er det også

dér, hvor teamlederen eller fagkoordinatoren kan have en

opgave i at lytte til, hvad der årsagen til, at der er uenig-

hed. Og vi sætter selvfølgelig også nogle ord på, når faglig

leder og jeg sidder på visitationsmødet, hvorfor vi mener,

”AT SKRIVE EN

AFGØRELSE”

Ankestyrelsen har

udformet en publi-

kation, som har til

formål at hjælpe

sagsbehandlere i

kommunerne med

at skrive en afgø-

relse, der både er

korrekt opbygget,

og som de fleste

borgere kan forstå.

Publikationen kan

findes her

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

det er noget andet, men der har vi jo også et fokus på, at

man kan få hjælp til sine begrundelser.”

(Kommuneinter-

view, børneområdet)

Samme kommune har gode erfaringer med, at nye medarbej-

dere får tilknyttet en mentor i den første periode af deres an-

sættelse. I oplæringen har de blandt andet fokus på fyldestgø-

rende begrundelser.

Mundtlig opfølgning kan understøtte forståeligheden for borge-

ren

På voksenområdet fortæller flere kommuner, at de har en rela-

tivt fast praksis om at supplere den skriftlige afgørelse med en

mundtlig overlevering til borgeren:

”Og vi følger rigtig tit - stort set altid - en skriftlig afgørelse

op med enten et møde, hvor vi lige fortæller borgeren om

det, eller et telefonopkald, afhængigt af borgerens funkti-

onsniveau.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

Kommunen fortæller samtidig, at en mundtlig overlevering

også kan være med til at ’bløde’ den juridisk tunge, formelle

afgørelse lidt op og sikre forståeligheden for borgeren. Desu-

den kan sagsbehandler i samtalen vejlede borgeren om mulig-

heden for at klage over afgørelsen. En borgerrådgiver i en an-

den kommune oplever dog, at sagsbehandlerne kan være til-

bageholdende med at kontakte borger mundtligt i forbindelse

med afgørelsen, fordi de frygter en konfliktoptrapning:

”Og jeg ved også, at der er nogle, der omvendt ikke gør

det, fordi de ikke vil have den ubehagelige samtale, som det

kan afføde, hvis man fortæller det i telefonen. Så de bliver

lidt konfliktsky i stedet for.”

(Borgerrådgiver)

I en anden kommune, der har haft forløb om ”god borgerdia-

log”, bemærker de dog, at den mundtlige overlevering kan

fjerne bekymringer hos borgeren og samtidigt gøre modtagel-

sen af et eventuelt afslag mindre konfliktfyldt:

”Det er lige før nogle ligefrem er bange for at åbne deres e-

boks, fordi de har fået en sms om, at der er kommet et brev

og ’åh nej hvad er det for noget?’ Fordi de kan også have

snitflader ind i mange forskellige afdelinger og vente på af-

gørelser i mange forskellige ting, så vi prøver at rykke den

der bekymring ud. Det kan godt være, det ikke er et positivt

svar, men at rykke bekymringen væk fra den der e-boks.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Kommunen beskriver videre, at det, at borgeren får oplevelsen

af at føle sig hørt, lyttet til og forstået i forløbet, også ofte gør

det lettere at modtage resultatet.

Kommuner oplever fordele ved skriftlige afgørelser – også ved

fuldt medhold

Flere kommuner fortæller, at de på voksenområdet har fast

praksis for skriftlige afgørelser, uafhængigt af, om borgeren får

afslag, delvist medhold eller fuldt medhold. Den konsekvente

brug af skriftlige afgørelser sker både for at sikre borgerens

forståelse af afgørelsen og for at sikre, at kommunen har givet

borgeren korrekte og tilstrækkelige oplysninger:

”Jeg synes også, at vi har en målgruppe, hvor selvom man

siger "du får det her", så kan der stadigvæk være nogle

ting. Så jeg synes vi skylder dem at være skriftlige.”

(Kom-

muneinterview, voksenområdet)

Bemærkning:

Hvis en myndighed har truffet en afgørelse

mundtligt, følger det af offentlighedslovens § 13 om notat-

pligt, at myndigheden har pligt til at noteret dette.

En borger, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan

forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, med-

mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part med-

hold. Det følger af forvaltningslovens § 23, stk. 1.

Ankestyrelsens klagesagsbehandling sker på skriftligt

grundlag. Vil borgeren klage over afgørelsen, skal kommu-

nen sørge for at sende sagen til Ankestyrelsen.

Af dokumentationshensyn og hensynet til at det fremstår

helt præcist, hvad afgørelsens resultat er, er det en fordel

at træffe en skriftlig afgørelse.

KLAGEVEJLEDNING AF BORGERNE

I det følgende beskriver vi kommuners og borgerrådgivernes

perspektiver på klagevejledning. Reglerne om klagevejledning

er reguleret i forvaltningslovens § 25.

KLAGEVEJLEDNING - FORVALTNINGSLOVENS § 25

Når kommunen giver borgeren en skriftlig afgørelse, der

kan påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal

den samtidig give borgeren en klagevejledning, medmin-

dre borgeren får fuldt ud medhold. I klagevejledningen

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

skal det fremgå, hvem borgeren kan klage til, hvordan

borgeren skal gøre, og hvad tidsfristen for at klage er.

Den almindelige vejledningspligt medfører, at kommunen

også om fornødent skal give borgeren klagevejledning

ved en mundtlig afgørelse.

INGEN FORM-

KRAV TIL EN

KLAGE

Der er ikke nogen

formkrav til en

klage. Det bety-

der, at der ikke er

krav til, hvordan

borgeren klager

(mundtligt eller

skriftligt). Der er

heller ikke krav til

klagens indhold

ud over, at det

står klart, at bor-

geren ønsker at

klage, og hvad der

klages over (hvil-

ken afgørelse).

Eksempler på at afgørelsesskabeloner understøtter kor-

rekt klagevejledning

Flere kommuner og borgerrådgivere fortæller, at proceduren

for klagevejledning i kommunerne efterhånden er veletableret,

således at der sker korrekt klagevejledning i forbindelse med

afgørelsen. Ifølge kommunerne skyldes dette særligt, at klage-

vejledningen er indskrevet som en fast del af afgørelsesskabe-

lonen. Flere borgerrådgivere fortæller i den sammenhæng, at

de har hjulpet forvaltningerne med at udforme en korrekt kla-

gevejledning i afgørelsesskabelonerne.

Borgere kan mangle kendskab til egne klagemuligheder

I en kommune fremhæver både borgerrådgiver og myndig-

hedslederen på voksenområdet, at der kan være særlige ud-

fordringer for udsatte borgeres klagemuligheder. Dette skyl-

des, at denne målgruppe ofte ikke har samme netværk at

trække på, sammenlignet med borgere med fysiske eller kog-

nitive handicap. Borgerrådgiveren bemærker, at denne mål-

gruppe af borgere sjældent får læst afgørelsesbrevet til ende,

og derfor ikke når til klagevejledningen, som typisk fremgår

sidst i brevet. Endeligt bemærker borgerrådgiveren, at borge-

ren ofte ikke ved, at det er tilstrækkeligt blot at tilkendegive,

at han/hun vil klage. Borgeren kan derfor have den opfattelse,

at det er uoverskueligt og kræver meget at klage, hvorfor bor-

geren afholder sig fra at klage over afgørelsen.

Supplerende mundtlig klagevejledning kan være gavnlig

for den udsatte målgruppe af borgere

Både førnævnte kommune og borgerrådgiver oplyser, at det

kan øge kendskabet til klagemuligheder blandt målgruppen af

borgere i udsatte positioner, når kommunen foretager en

mundtlig opfølgning på afgørelsen. En kommune bemærker

dog, at der her kan være tale om en målgruppe, der kan have

et anstrengt forhold til kommunen, og derfor kan være van-

skelig at komme i kontakt med.

Jf. vejledning nr. 11740 af 4. december 1986 om forvaltningsloven, punkt 140.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

GENVURDERINGEN

Genvurdering indebærer, at kommunen tager konkret

stilling til sagen på ny

Efter retssikkerhedslovens § 66 og retssikkerhedsbekendtgø-

relsens kapitel 3 skal myndigheden genvurdere sagen, når der

klages, inden klagen videresendes til næste klageinstans.

RETSSIKKERHEDSLOVENS § 66

Det følger af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 66,

at når en borger klager over en afgørelse, skal den myn-

dighed, som har truffet afgørelsen, vurdere, om der er

grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.

Det kaldes en genvurdering. Derfor skal en klage først af-

leveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen, in-

den en klage behandles i klageinstansen. Kan myndighe-

den ikke give klageren medhold, sendes klagen med be-

grundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til kla-

geinstansen.

Af Ankestyrelsens

principmeddelelse 50-18

fremgår det,

at formålet med genvurdering er, at myndigheden får

mulighed for at vurdere, om der er grundlag for at give

borgeren helt eller delvist medhold, inden klagen be-

handles af Ankestyrelsen. Det skal sikre, at borgeren ikke

skal vente på Ankestyrelsens behandling af sagen, hvis

oplysninger i klagen kan føre til, at afgørelsen allerede på

dette tidspunkt ændres til borgerens fordel. Hvis myndig-

heden sender klagesagen til Ankestyrelsen uden at fore-

tage en særskilt genvurdering, må det på baggrund af

selve oversendelsen antages, at myndigheden har vurde-

ret, at der ikke er grundlag for at give borgeren medhold.

En borgerrådgiver oplever, at kommunen ikke får forholdt sig

til klagen i genvurderingen, som retssikkerhedslovens § 66 fo-

reskriver:

”Jeg håber, at de [kommunen] tager klagen ind og ser reelt

på den. Men det gør de ikke. De genvurderer den slet ikke.

De modtager den og siger: ’Nå det er en klage - det ændrer

ikke på noget, i Ankestyrelsen med den, til otte måneders

sagsbehandling. Super, så er der ro på den borger’. Og det

er jeg rigtig ked af, at de gør.”

(Borgerrådgiver)

Bemærkning:

Genvurdering:

Hvis myndigheden sender kla-

gesagen til Ankestyrelsen uden at tage særskilt stilling til

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

yderligere oplysninger mv. i forbindelse med oversendelsen,

må det på baggrund af selve oversendelsen antages, at

myndigheden har vurderet, at der ikke er grundlag for at

give borgeren medhold, og at afgørelsen fastholdes. Anke-

styrelsen vil i så fald tage stilling til sagen og i den forbin-

delse vil styrelsen kunne påtale det, hvis kommunens sags-

behandling ikke har overholdt kravene til fx begrundelse

m.v.

Sagsbehandling i Ankestyrelsen:

Efter servicelovens § 3 a,

gælder der særlige regler ved nedsættelse og/eller ophør af

en række ydelser efter loven. Eksempelvis skal kommunerne

varsle en borger med mindst 14 uger, når dækning af tabt

arbejdsfortjeneste ophører. Hvis en borger klager til Anke-

styrelsen, behandles sagen i et særligt hurtigt spor. Dermed

sikres det, at borgeren får en afgørelse af klagesagen, inden

kommunens afgørelse kan få virkning for borgeren.

Læs mere om dette

her.

Eksempler på inddragelse af ny fagperson i forbindelse

med genvurderingen

I kontrast til ovenstående fortæller flere kommuner, at de har

en fast praksis for, at den faglige koordinator/leder inddrages i

forbindelse med kvalitetssikringen af sagsbehandlerens gen-

vurdering. På børneområdet i en anden kommune har de fast

praksis for, at en anden sagsbehandler en den, der traf den

oprindelige afgørelse, foretager genvurderingen. Formålet med

dette er at sandsynliggøre, at afgørelsen er korrekt på det fo-

religgende grundlag.

LOVBESTEMTE OG KOMMUNALE SAGSBEHAND-

LINGSFRISTER

Vi vil i det følgende beskrive kommunernes arbejde med at til-

rettelægge sagsbehandlingen i overensstemmelse med de lov-

bestemte tidsfrister og kommunens egne politisk vedtagne

sagsbehandlingsfrister. I afsnittet har vi særligt fokus på de

retssikkerhedsmæssige konsekvenser og fordele, som kommu-

nerne oplever i forbindelse med sagsbehandlingsfrister.

Kravene til kommunens sagsbehandlingsfrister er blandt andet

reguleret i retssikkerhedslovens §§ 3 og 3 a.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

SAGSBEHANDLINGSFRISTER

§ 3.

Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om

hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre,

om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte

sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må

gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal

være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen

ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren

skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan for-

vente en afgørelse.

§ 3 a.

Fristerne efter § 3, stk. 2, skal for afgørelser efter

lov om social service offentliggøres på og fremgå tydeligt

af kommunens hjemmeside.

Ikke-opdaterede sagsbehandlingsfrister kan være svære

at overholde

En kommune fortæller, at de politisk vedtagne sagsbehand-

lingsfrister ikke er blevet revideret gennem en længere år-

række. Kommunen oplever, at der i mellemtiden er kommet

større krav til sagsoplysningen

samtidig med, at der er sket

en stigning i antallet af ansøgninger. Det medfører ifølge kom-

munen, at det er vanskeligt at overholde deres frister, og der-

ved stiller borgeren en dato i udsigt, som i praksis ofte ikke er

realistisk.

Bemærkning:

Folketingets Ombudsmand har i FOB 2015-

10 udtalt, at formålet med retssikkerhedslovens krav om

fastsættelse af generelle frister er, at borgerne skal kunne

vide, hvad de kan forvente med hensyn til sagsbehandlings-

tid. Det gælder blandt andet at fristerne skal være realisti-

ske, og at der derfor må gælde en forpligtelse til at revidere

fristerne, når det viser sig, at kommunen – eventuelt efter

ændring af arbejdsrutiner og arbejdsgange – ikke over en

vis periode kan få rettet op på overholdelsesprocenten.

Se også

FOB 2020-2,

hvor Ombudsmanden udtalte kritik af

Skatteankestyrelsen på baggrund af en gennemgang af 20

sager. Undersøgelsen angik Skatteankestyrelsens orientering

Som tidligere beskrevet er Ankestyrelsen, i lighed med andre myndigheder, forpligtet

til at sikre, at der foreligger de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, inden Anke-

styrelsen træffer afgørelse i klagesager. Det afhænger af sagens art og karakter,

hvornår sagen er tilstrækkeligt oplyst. Vi henviser til bemærkningsboksen på side 46.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

til borgere og virksomheder om den forventede sagsbehand-

lingstid i klagesagerne. Ombudsmanden konstaterede, at der

i de 20 sager ikke var sket underretning af parterne i til-

strækkeligt omfang. I de sager, som indgik i sagsgennem-

gangen, var der blandt andet ikke givet realistiske og retti-

dige underretninger om forventede sagsbehandlingstider.

OM KOMMUNALE

SAGSBEHAND-

LINGSFRISTER

VED OMBUDS-

MANDEN

De målsætninger,

der opstilles, skal

være både for-

svarlige og reali-

stiske. På den ene

side bør de være

udtryk for sagsbe-

handlingstider,

der er acceptable

for borgerne –

også i sager, der

efter deres karak-

ter kræver en

særligt hurtig be-

handling. På den

anden side må de

også være afpas-

set efter, hvad

myndighederne

selv anser for rea-

listisk.

Kilde: Sagsbe-

handlingstid om-

budsmanden.dk.

Eksempler på udfordringer med orientering af borgeren

ved overskridelse af sagsbehandlingsfrister

En kommune bemærker, at de ikke har en systematisk praksis

for at kontakte borgeren, hvis den offentliggjorte sagsbehand-

lingsfrist ikke overholdes i den pågældende afdeling:

”Det tænker jeg ikke, vi gør systematisk. Og det burde vi

gøre. Jeg ved, at der er nogle, der ringer ud og orienterer,

men det er jo noget af det, som jeg egentlig også er opta-

get af: At vi har et helt fast systematik, der hedder; hvis vi

ikke kan overholde fristerne, så orienterer vi om, hvornår

borgeren så kan forvente svar. Det er jo sådan ganske god

sagsbehandlingsskik, men det tror jeg faktisk ikke, vi gør.

Endnu.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Størstedelen af de interviewede kommuner fortæller omvendt,

at de har en forholdsvist klar praksis for at informere borger

om udsættelse af den offentliggjorte sagsbehandlingsfrist, i til-

fælde hvor fristen ikke kan overholdes. Men de oplever, at det

kan være svært at udpege det forventede nye tidspunkt for af-

gørelsen. En borgerrådgiver har her den oplevelse, at borgeren

sjældent stilles en ny dato i udsigt:

”Men de [kommunen] skal jo skrive til borgeren, hvornår de

så kan forvente afgørelsen. Min oplevelse er, at de ikke ar-

bejder særligt struktureret med det. De ved ikke, hvornår

de kan regne med, at sagen er afgjort, så de ved ikke, hvad

de kan sige til borgeren.”

(Borgerrådgiver)

Bemærkning:

Myndighederne skal give borgerne underret-

ning, hvis en sag ikke kan afgøres inden for den offentlig-

gjorte sagsbehandlingsfrist efter retssikkerhedslovens § 3,

stk. 2, sidste punktum. Der skal i så fald oplyses om, hvor-

når ansøgeren kan forvente en afgørelse.

Folketingets Ombudsmand udtaler, at det er et grundlæg-

gende krav til forvaltningsmyndigheder, at afgørelser skal

træffes så hurtigt, som det er muligt og forsvarligt. Myndig-

hederne skal underrette borgeren, hvis en sag ikke kan af-

gøres inden for kortere tid, eller hvis sagen tager længere

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

tid end sædvanligt. Der skal i så fald oplyses om, hvad sa-

gen beror på, og så vidt muligt om, hvornår en afgørelse kan

forventes at foreligge. Spørgsmålet om rimelig sagsbehand-

lingstid og underretning af borgeren er blandt andet behand-

let i

FOB2017-24

FOB 2020-2.

Flere kommuner oplever, at det er forhindringer i sagsbehand-

lingen, eksempelvis ventetid på indhentning af oplysninger,

der kan gøre det vanskeligt at give borgeren en konkret dato

for forventet afgørelsestidspunkt:

”Vi prøver. Men det er selvfølgelig dér, hvor det kommer til

at halte engang imellem. For hvis det er fordi, at man ven-

ter på en udtalelse fra sygehuset, så kan det være rigtig

svært at vide, hvornår den kommer. Og der kommer vi

selvfølgelig nogle gange til at skrive; ’jamen vi venter på

den her udtalelse. Når vi modtager den, kan du forvente at

få et svar i løbet af 14 dage.’ Det er selvfølgelig ikke særligt

præcist for borgeren.”

(Kommuneinterview, voksenområdet)

SAGSBEHAND-

LINGSTID PÅ

VOKSENHANDI-

CAPOMRÅDET

Retssikkerhedsen-

heden gennem-

førte i 2022 en

særskilt undersø-

gelse om sagsbe-

handlingstid på

voksenhandicap-

området.

Undersøgelsen

kan findes her

Bemærkning:

Det er ikke et krav, at kommunen stiller bor-

geren en konkret dato i udsigt, men at kommunen så vidt

muligt angiver, hvornår en afgørelse kan forventes at fore-

ligge.

Kommuner oplever, at sagsbehandlingssystemer under-

støtter fristoverholdelse, når systemet er gearet til det

Flere kommuner fortæller, at deres sagsbehandlingssystem bi-

drager med at sikre fristoverholdelsen blandt sagsbehandlerne.

Særligt de afdelinger, der behandler børnesager, har gode er-

faringer med, at DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge)

har indlejret en række af de lovbestemte sagsbehandlingsfri-

ster på børneområdet i fagsystemet.

Omvendt oplever andre kommuner, at sagsbehandlingssyste-

mer ikke understøtter fristoverholdelsen, og at det derfor bli-

ver sagsbehandlerens opgave at ’plotte’ sagsbehandlingsfri-

sterne i kalenderen. En borgerrådgiver bemærker, at det bliver

sårbart, når fagsystemet ikke understøtter fristoverholdelsen:

”Og det svar jeg får det er, at det fagsystem som de bruger,

det indeholder ikke den feature, at man kan få en notifika-

tion, når sagsbehandlingstiden er gået. Altså de fleste fag-

systemer indeholder jo, at man selv kan sætte det ind i det

mindste. Jeg forundres. Og jeg tænker, at de så nok heller

ikke, får skrevet til borger, når sagsbehandlingstiden er

gået, hvis de ikke har et system, som påminder dem om, at

fristen er overskredet.”

(Borgerrådgiver)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

51 procent af de 185 adspurgte myndighedsledere i spørge-

skemaundersøgelsen erklærer sig enige eller meget enige i de

interviewede kommuners udsagn om, at brugen af fagsyste-

mer er en fordel for overholdelsen af frister i sagsbehandlin-

gen. 31 procent er hverken enige eller uenige, mens 17 pro-

cent svarer, at de er uenige eller meget uenige.

Af bemærkningsfeltet i spørgeskemaundersøgelsen fremgår

det, at størstedelen af de adspurgte kommuner oplever fagsy-

stemet som en generel hjælp til hele sagsbehandlingen, herun-

der i forhold til at sikre journalføring og bestemte sagsskridt.

Enkelte myndighedsledere fremhæver dog, at fagsystemer kan

være problematiske, idet de afhænger af sagsbehandlers tek-

niske færdigheder og kan tage tid fra selve sagsbehandlingen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

KAPITEL 6

Aktindsigt

I dette kapitel beskriver vi kommunernes erfaringer med be-

handling af aktindsigtsanmodninger. Kapitlet belyser, hvilke

udfordringer og gode erfaringer, kommuner oplever i forbin-

delse med aktindsigtsanmodninger, samt hvem, der varetager

aktindsigtsanmodningerne.

Reglerne om aktindsigt er reguleret i flere bestemmelser i for-

valtningslovens kapitel 4.

RETTEN TIL AKTINDSIGT

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truf-

fet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange

at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette

fremgår af forvaltningslovens § 9. Der er ikke krav til an-

modningens form.

En parts ret til aktindsigt omfatter:

1) Alle dokumenter, der vedrører sagen.

2) Indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser

vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Regler for undtagelse af dokumenter

Der er visse forhold, hvor retten til aktindsigt kan be-

grænses eller ikke gælder. Regler for undtagelse fra akt-

indsigt af dokumenter og oplysninger fremgår af forvalt-

ningslovens §§ 12-15 b. Hvis undtagelsen medfører, at

borgeren får afslag på aktindsigt, eller kun delvist får

aktindsigt, skal kommunen begrunde dette i afgørelsen.

Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen,

hvis den sag, hvori der træffes afgørelse, kan påklages til

styrelsen.

Frist for behandling af aktindsigt

En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden

syv arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på

grund af for eksempel sagens omfang eller kompleksitet

undtagelsesvis ikke er muligt. Den aktindsigtssøgende

skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskri-

delsen og om, hvornår anmodningen kan forventes fær-

digbehandlet.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Manglende afgørelse om aktindsigt kan være et retssik-

kerhedsmæssigt problem

Når kommunen behandler en anmodning om aktindsigt fra

borgeren, skal den træffe en afgørelse. Afgørelsen om aktind-

sigt bliver truffet af den myndighed, der har afgørelsen af den

pågældende sag. Det følger af forvaltningslovens § 16. Det føl-

ger derudover af § 16, stk. 4, at afgørelser om aktindsigt kan

påklages til den myndighed, som er klageinstans i forhold til

afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører.

En borgerrådgiver peger på, at der kan være udfordringer med

kommunernes praksis for håndtering af aktindsigter, idet der

er eksempler på, at aktindsigtsanmodningen ikke behandles

formelt, og kommunen derfor ikke får truffet en afgørelse.

Bemærkning:

Kommunen skal træffe en afgørelse, når den

behandler sager om aktindsigt. Dette skyldes, at borger i

modsat fald ikke modtager en afgørelse, og derfor ikke bli-

ver vejledt om muligheden for at klage over kommunens af-

gørelse om, at borgeren ikke har fået imødekommet sin an-

modning om aktindsigt eller at bestemte dele undtages.

KOMMUNER KAN

HAVE SVÆRT VED

AT BEGRUNDE

UNDTAGELSER

Flere borgerrådgivere bemærker, at kommunerne ikke altid får

givet en begrundelse for undtagelse af dokumenter ved aktind-

sigtsanmodninger fra borgere.

Bemærkning:

Når der mangler en begrundelse, er det ikke

klart for borgeren, på hvilket retsgrundlag og ud fra hvilken

vurdering, kommunen har valgt at undtage dokumenter eller

oplysninger fra aktindsigten.

At kommunerne kan have udfordringer med at foretage vurde-

ringen af, hvilke oplysninger, der bør undtages i forbindelse

med en afgørelse om aktindsigt, understøttes af spørgeskema-

undersøgelsen. Her tilkendegiver 51 procent af myndighedsle-

derne, at;

”det kan være svært at vurdere, hvilke oplysninger

der bør undtages i en aktindsigtsbegæring fra borgere”.

2020-21. Kommune vejledte borgere forkert om deres klagemuligheder i sager om

aktindsigt (retsinformation.dk). Se også Folketingets Ombudsmands nyhed af 5. jan-

uar 2023

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 6.1 "DET KAN VÆRE SVÆRT AT VURDERE, HVILKE OPLYSNINGER DER BØR UNDTAGES

I EN AKTINDSIGTSBEGÆRING FRA BORGERE"

I alt

Børn handicap

Udsatte børn

Voksen handicap

Voksensocial

12%

16%

17%

Meget enig

38%

35%

34%

45%

41%

25%

Enig

24%

27%

30%

19%

20%

23%

20%

18%

26%

30%

100%

Hverken enig

50%

eller uenig

Uenig

75%

uenig

Meget

Note: n=333. Da samme myndighedsleder i nogle kommuner dækker flere af undersøgelsens områder, tæller deres besvarelse

med flere gange, når vi kigger på tværs af områderne. De er ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet individuelt

for hvert område, men at vurdere samlet ud fra deres position i kommunen. Forskellene mellem myndighedsområderne

er ikke signifikant. (signifikansniveau = 5 %)

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Når vi ser på tværs af myndighedsområder i spørgeskemaun-

dersøgelsen, tegner der sig et billede af, at myndighedslederne

på børneområdet i højere grad finder det udfordrende at vur-

dere, om der skal undtages oplysning og i givet fald hvilke op-

lysninger, og om der bør undtages i en aktindsigtsbegæring,

sammenlignet med myndighedslederne på voksenområdet.

En kommune fremhæver, at der særligt er udfordringer på

børneområdet, hvilket skyldes, at der ofte indgår flere perso-

ner i sagen, herunder barnet selv og forældrene. Eksempelvis

kan det være vanskeligt for sagsbehandlere at vurdere, hvilke

oplysninger som hver part har ret til at få indsigt i.

En borgerrådgiver fortæller, at der kan være særlige udfordrin-

ger med håndtering af undtagelser i tilfælde, hvor det er admi-

nistrative medarbejdere i kommunen, der varetager aktind-

sigtsanmodningerne, da disse ikke altid er bekendt med de ju-

ridiske krav, der stilles til afgørelsen:

”Det med at begrunde undtagelser, det er ikke noget, der

bliver gjort så meget i. Og jeg tænker egentligt, at det er

fordi de ikke ved det, de administrative medarbejdere. At

der er en forpligtelse dér.”

(Borgerrådgiver)

Det er typisk sagsbehandleren selv, der varetager akt-

indsigtsanmodningerne

I spørgeskemaundersøgelsen svarer 71 procent af de 185 ad-

spurgte myndighedsledere, at det er sagsbehandlere, der vare-

tager aktindsigtsanmodningerne i deres afdeling. 16 procent

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

svarer, at det er de administrative medarbejdere. Spørgsmå-

lets

andet-kategori,

som 13 procent af myndighedslederne har

svaret, dækker eksempelvis over ”hybridordninger”, hvor akt-

indsigtsanmodningen varetages i et samarbejde mellem sags-

behandler og administrativ medarbejder. En lignende konstel-

lation finder vi hos én af de interviewede kommuner:

”Historikken har været, at det [håndteringen af aktindsig-

ter] på et tidspunkt var sekretæren, så blev det socialrådgi-

veren, og i dag er det sådan en fin kombination. Sekretæ-

ren hjælper med at samle alle dokumenterne, så skriver de

til socialrådgiveren, at det er klart til gennemlæsning. Der-

efter står socialrådgiveren for gennemlæsning og afgørelse,

og når det så er klaret, så får sekretæren lov til at sende

det ud til e-boks.”

(Kommuneinterview, børneområdet)

Kommuner oplever, at det kan være ressourcetungt at

behandle aktindsigtsanmodninger

Flere kommuner peger på, at en aktindsigtsanmodning fra bor-

geren kan være en stor ressourcemæssig opgave at skulle

håndtere:

”Vi har nogle borgere, som gerne vil have alt fra helt til-

bage. Hvor det er rigtig ressourcetungt. Jeg har siddet i et

møde med fire andre jurister i fire timer (..) Så vi bruger

rigtig mange ressourcer på det, det er der ingen tvivl om.

(Kommuneinterview, børneområdet)

Denne opfattelse genfinder vi i spørgeskemaundersøgelsen,

hvor 85 procent af de adspurgte myndighedsledere svarer, at

de oplever det som administrativt tungt at håndtere aktind-

sigtsanmodninger på deres fagområde. Til sammenligning har

blot 7 procent angivet, at de er uenige eller meget uenige i

dette udsagn.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 6.2 ”DET KAN VÆRE EN STOR ADMINISTRATIV BYRDE AT HÅNDTERE AKTINDSIGTSAN-

MODNINGER PÅ MIT FAGOMRÅDE”

I alt

Børn handicap

Udsatte børn

Voksen handicap

Voksensocial

Meget enig

Enig

50%

60%

61%

41%

36%

35%

38%

34%

31%

32%

16%

6% 1%

3% 3%

2% 4%1%

7% 1%

25%

50%

Hverken enig eller uenig

Uenig

75%

Meget uenig

100%

Note: n=333. Da samme myndighedsleder i nogle kommuner dækker flere af undersøgelsens områder, tæller deres besvarelse

med flere gange, når vi kigger på tværs af områderne. De er ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet individuelt

for hvert område, men at vurdere samlet ud fra deres position i kommunen.

Der er signifikant forskel på, hvordan respondenterne har besvaret dette spørgsmål afhængigt af, hvilket myndigheds-

område de repræsenterer (p<0,001).

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Som vi ser i figur 6.2 er der en tendens til, at det særligt er på

børneområdet, at myndighedslederne oplever udfordringer

med håndteringen af aktindsigter.

Mangelfuld journalføring vanskeliggør behandling af

aktindsigtsanmodninger

En borgerrådgiver bemærker, at kommunens overholdelse af

sin notat - og journaliseringspligt efter offentlighedslovens §§

13 og 15, i nogle tilfælde er mangelfuld. Borgerrådgiveren be-

skriver dette som et grundlæggende retssikkerhedsmæssigt

problem for de borgere, der ønsker indblik i deres sag:

”Så gør jeg meget ud af notater og journaliseringspligten i

forhold til aktindsigter, så det bliver så nemt som muligt, og

så vi ikke har så mange af de borgere, der siger "jeg får ny

sagsbehandler hele tiden, og hver gang skal vi starte på en

frisk". Så jeg prøver at hjælpe dem derude og sige, at det

er en hjælp til selvhjælp, for så kan en ny sagsbehandler

lynhurtigt sætte sig ind i sagen. I stedet for at vi skal starte

fra scratch hver gang - og som selvfølgelig også er et rets-

sikkerhedsmæssigt problem.”

(Borgerrådgiver)

Bemærkning:

Også oplysninger, der ikke er journaliserede,

kan være omfattet af aktindsigt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

NOTATPLIGT

I sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af en myndig-

hed, skal den pågældende myndighed, når den bliver be-

kendt med oplysninger, der er af betydning for sagens

afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af op-

lysningerne eller vurderingerne. Det gælder dog ikke,

hvis oplysningerne eller vurderingerne i øvrigt fremgår af

sagens dokumenter.

En myndighed skal endvidere snarest muligt tage notat

om væsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øvrigt

fremgår af sagens dokumenter. Dette fremgår af offent-

lighedslovens § 13, stk. 1 og 2.

Retten til aktindsigt omfatter notatpligtige oplysninger

uanset om oplysningerne fremgår af interne arbejdsdo-

kumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens § 13, nr.

JOURNALISERING

Formålet med journalisering er bl.a. at understøtte ad-

gangen til aktindsigt. Selv om retten til aktindsigt er uaf-

hængig af, om dokumenter er journaliseret eller ej, kan

journalisering forebygge, at dokumenter bliver glemt el-

ler overset, når der træffes afgørelse om aktindsigt. Det

fremgår af Ombudsmandens overblik #7 om journalise-

ring.

AKTERNE KAN OP-

LEVES SOM

UOVERSKUELIGE

Kommuner oplever, at fagsystemer kan understøtte akt-

indsigtsanmodninger

Flere kommuner på voksen- og børneområdet fortæller, at de-

res fagsystem understøtter aktindsigt, da det er muligt at

trække akter fra den pågældende sag ud af systemet. Flere

borgerrådgivere og kommuner bemærker dog også, at det va-

rierer, i hvor høj grad fagsystemer understøtter behandlingen

af aktindsigter. Eksempelvis kan der være udfordringer med,

at de akter, som borgeren modtager, ikke altid er sorteret, el-

ler fremgår kronologisk, hvilket kan fremstå uoverskueligt for

borgeren:

”Og her tænker jeg, at vi åbenbart har nogle systemer som

gør det rigtig svært at trække aktindsigter, som tit bliver 4-

500 sider lange, gentagelser, ikke-kronologiske journalnota-

ter i én og nogle andre mails i noget andet.”

(Borgerrådgi-

ver)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

SYSTEMADGANG TIL EGEN SAG

I en kommune har man indført en portal i fagsystemet,

hvor der er udtaget en række oplysninger fra borgernes

sager, som borgerne selv kan tilgå via systemindgang.

Portalen giver borgeren mulighed for at se de udtagne

sagsoplysninger til enhver tid, uden at skulle foretage en

aktindsigtsanmodning. Kommunen fremhæver, at løsnin-

gen ikke er etableret som erstatning for aktindsigtsan-

modningen, men som et supplement, som borgerne kan

benytte sig af.

DIALOG OM

AKTINDSIGT

Af Ombudsman-

dens overblik #23

fremgår det, at

hvis myndigheden

er i tvivl om for-

ståelsen eller af-

grænsningen af en

aktindsigtsanmod-

ning, vil der ofte

være anledning til

at søge dialog

med ansøgeren

om, hvilke doku-

menter og oplys-

ninger mv. ansø-

geren har inte-

resse i.

Det er en udfordring, når akterne går på tværs af myn-

dighedsområder

I en kommunes voksenafdeling påpeger de, at det kan være

en udfordring at imødekomme en aktindsigtsanmodning, når

borgeren har sager i flere afdelinger af kommunen. Her er det

en kompleks opgave, når aktindsigten skal sammenflettes på

tværs af flere myndighedsområder. I en anden kommune har

man derfor valgt, at særligt komplekse aktindsigtssager, som

går på tværs af forvaltningerne, varetages af jurister på sekre-

tariatsniveau. Kommunen oplever, at dette sikrer en korrekt

håndtering, og det dermed også er muligt at indhente akter på

tværs af fagsystemer.

Kommuner oplever fordele ved dialog med borgeren om

hvilke oplysninger, der søges indsigt i

Flere kommuner fortæller, at de af hensyn til borgernes ud-

bytte er begyndt at arbejde med aktindsigternes overskuelig-

hed. Dette gør de blandt andet ved at have fokus på, at sags-

behandlerne går i dialog med borger om, hvad det er, de øn-

sker at få indblik i, når de søges om indsigt i sagsakterne.

Kommunerne fortæller, at det gør, at borgerne får en bedre

forudsætning for at forstå de forhold, som de søger indsigt i.

En kommune fremhæver i den forbindelse, at det også er en

fordel for kommunens ressourcebrug, når sagsbehandleren går

i dialog med borgeren om indholdet, da de ellers

”kan bruge

mange ressourcer på at få ram på lige præcist det forkerte.”

I den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fremgår det,

at cirka halvdelen af de adspurgte myndighedsledere oplever,

at de i deres forvaltning ofte går i dialog med borgeren om,

hvilke oplysninger borgeren ønsker aktindsigt i.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FIGUR 6.3 VED EN AKTINDSIGTSANMODNING GÅR VI OFTE I DIALOG MED BORGEREN OM,

HVILKE OPLYSNINGER BORGEREN ØNSKER AKTINDSIGT I

I alt

Børn handicap

Udsatte børn

Voksen handicap

Voksensocial

Meget enig

14%

10%

41%

38%

40%

41%

44%

25%

Enig

22%

20%

17%

28%

23%

50%

75%

Uenig

26%

31%

35%

15%

20%

100%

Hverken enig eller uenig

Meget uenig

Note: n=333. Da samme myndighedsleder i nogle kommuner dækker flere af undersøgelsens områder, tæller deres besvarelse

med flere gange, når vi kigger på tværs af områderne. De er ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet individuelt

for hvert område, men at vurdere samlet ud fra deres position i kommunen. Forskellene mellem myndighedsområderne

er ikke signifikant. (signifikansniveau = 5 %)

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.

Som det fremgår af ovenstående diagram, er der en lille indi-

kation på, at kommunen på voksenområdet i højere grad end

børneområdet går i dialog med borgeren om, hvad der søges

aktindsigt i.

I nedenstående fremhæver vi et konkret eksempel fra en kom-

mune, som har understøttet borgere i aktindsigtsanmodninger

på børneområdet i sager, som kommunen har vurderet kan

være særligt svære for borgeren at gennemgå.

HJÆLP TIL UNGE VOKSNE, DER SØGER AKTIND-

SIGT I EGEN SAG

I kommunen har man i enkelte tilfælde valgt at invitere

tidligere anbragte unge, der søger aktindsigt i egen sag,

ind til en gennemlæsning af sagsakterne sammen med

sagsbehandleren. På den måde hjælper og vejleder sags-

behandleren den unge i, hvad han eller hun vil komme til

at læse, og står til rådighed, hvis der skulle være behov

for, at en del af indholdet skal forklares for borgeren.

Myndighedslederen bemærker, at det kan være hård

læsning for den unge, hvorfor de prioriterer, at der er

mulighed for, at tingene bliver talt igennem, inden borge-

ren går hjem med alle akterne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 1

Metode og datagrundlag

I dette bilag beskriver vi undersøgelsens metode og data-

grundlag. Undersøgelsen er baseret på følgende datakilder:

•

Interview med borgerrådgivere i fem kommuner

Gruppeinterview med primært myndighedsledere på

tværs af udsatte børn, børnehandicap, voksensocial og

voksenhandicap i fem kommuner

Landsdækkende spørgeskemaundersøgelse udsendt til

myndighedsledere for både udsatte børn, børnehandi-

cap, voksensocial og voksenhandicap i alle landets 98

kommuner

•

UNDERSØGELSESDESIGN

Dataindsamlingen kan inddeles i tre sekventielle faser, som

har gjort det muligt for os at perspektivere og uddybe de fund,

vi har gjort os undervejs. Undersøgelsens design er visualise-

ret i nedenstående figur.

Figur 1 - dataindsamling

Interview med

borgerrådgivere

Interview med

myndighedsledere

National

spørgeskemaundersøgelse

Designet kan forstås som en

’sekventiel eksplorativ strategi’,

hvor særligt de kvalitative fund fra de to første datakilder ak-

tivt udvides, når de undersøges kvantitativt i spørgeskemaun-

dersøgelsen.

Hver datakilde bidrager dog også med selv-

stændige pointer i undersøgelsen.

John W. Creswell (2008) –

Research Design – Qualitative, Quantitative and Mixed

Methods Approaches

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

FASE 1 – INTERVIEW MED BORGERRÅDGIVERE

I dataindsamlingens første fase interviewede vi borgerrådgi-

vere i fem kommuner. Fire af interviewene var i samme kom-

muner som de myndighedsledere, vi efterfølgende interview-

ede. Alle interview forgik online.

Interviewenes formål

Interviewene med borgerrådgiverne har til formål at give viden

om, hvordan kommunerne arbejder med retssikkerhed på om-

råderne, samt hvilke udfordringer der dukker op, når borger-

rådgiveren rådgiver borgerne. Borgerrådgiverne bidrager på

baggrund af deres uvildighed med et borgerperspektiv, som

myndighedslederne i kommunerne ikke på samme måde kan.

Perspektiver fra borgerrådgiverinterviewene blev aktivt an-

vendt og perspektiveret til i de efterfølgende interview med

myndighedsledere på områderne. Derudover har udtalelserne

fra borgerrådgiverne også affødt både spørgsmål og svarmulig-

heder i spørgeskemaundersøgelsen.

FASE 2 – GRUPPEINTERVIEW MED MYNDIG-

HEDSLEDERE

I dataindsamlingens anden fase interviewede vi myndighedsle-

dere i fem kommuner. Ved flere af interviewene deltog også

faglige ledere og områdejurister. Ved et enkelt interview deltog

områdejuristen som substitut for myndighedslederen, der var

forhindret i at deltage. I nogle kommuner foretog vi flere inter-

view med henholdsvis børne- og voksenområdet, mens begge

områder indgik i samme interview i andre kommuner. Samlet

set gennemførte vi syv interview. Fem ud af syv gruppeinter-

view foregik fysisk hos kommunerne, mens to blev afviklet on-

line.

Interviewenes formål

Interviewene med ledere på tværs af flere myndighedsområder

har til formål at afdække, hvordan kommunerne forstår og ar-

bejder med både de materielle og processuelle retsregler,

hvilke udfordringer de oplever, og hvordan de arbejder med at

styrke borgernes retssikkerhed.

En række af de kvalitative fund fra gruppeinterviewene blev ef-

ter databehandling samlet og udformet til en række udsagn,

som respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen skulle for-

holde sig til på en likert-skala.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Databehandling

Interview med borgerrådgivere og myndighedsledere blev op-

taget via diktafon og derefter transskriberet. Interviewtrans-

skriptionerne blev efterfølgende systematisk kodet med afsæt i

et kodetræ, der bygger på de enkelte faser i et sagsforløb,

samt mere overordnede overvejelser om retssikkerhed i for-

valtningerne.

Høring

Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer til

udtalelser, har været sendt i høring hos informanterne.

FASE 3 - SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE

På baggrund af interviewene med borgerrådgivere og myndig-

hedsledere udformede vi et spørgeskema, der blev sendt til

myndighedsledere i samtlige af landets kommuner på de re-

præsenterede områder.

Spørgeskemaundersøgelsens formål

Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er, i tillæg til inter-

viewene, at bidrage til at belyse kommunernes forståelse af

retssikkerhed for borgerne i målgruppen og kommunernes per-

spektiver på arbejdet med at sikre overholdelse af udvalgte

retsregler.

Herudover fokuserer spørgeskemaundersøgelsen på at af-

dække, i hvilket omfang der er ledelsesmæssigt og politisk fo-

kus på retssikkerhed i kommunerne. Et kvantitativt perspektiv

som de kvalitative datakilder ikke kan afdække. Statistisk sig-

nifikans er udregnet med en Kruskal-Wallis-test og et signifi-

kansniveau på 5 procent.

I undersøgelsens bilag 2 findes oversigten over respondenter

fordelt på landets kommuner. I alt 93 af landets 98 kommuner

er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen.

UDVÆLGELSE AF KOMMUNER TIL INTERVIEW

Kommunerne blev udvalgt på baggrund af variation i geogra-

fisk placering og kommunestørrelse. Derudover har vi be-

stræbt os på, at interview med borgerrådgiver og myndigheds-

ledere var i de samme kommuner.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

BILAG 2

Respondenter i survey

TABEL 2.1 – OVERSIGT OVER RESPONDENTER TIL SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN FORDELT

PÅ KOMMUNE

Kommune

Albertslund

Allerød

Assens

Ballerup

Billund

Bornholm

Brøndby

Brønderslev

Dragør

Egedal

Esbjerg

Fanø

Favrskov

Faxe

Fredensborg

Fredericia

Frederiksberg

Frederikshavn

Frederikssund

Furesø

Faaborg-Midtfyn

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Guldborgsund

Haderslev

Halsnæs

Hedensted

Voksen

social

Voksen

handicap

Udsatte

børn

Børn

handicap

Antal

respondenter

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Helsingør

Herlev

Herning

Hillerød

Hjørring

Holstebro

Horsens

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ikast-Brande

Ishøj

Jammerbugt

Kalundborg

Kerteminde

Kolding

København

Køge

Langeland

Lejre

Lemvig

Lolland

Lyngby Taarbæk

Mariagerfjord

Middelfart

Morsø

Norddjurs

Nordfyns

Nyborg

Næstved

Odder

Odense

Odsherred

Randers

Rebild

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 169: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden af kommunernes arbejde med retssikkerhed på socialområdet, fra social- og indenrigsministeren

Ringkøbing-Skjern

Ringsted

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Samsø

Silkeborg

Skanderborg

Skive

Slagelse

Solrød

Stevns

Struer

Svendborg

Syddjurs

Sønderborg

Thisted

Tønder

Tårnby

Vallensbæk

Varde

Vejen

Vejle

Vesthimmerland

Viborg

Ærøskøbing

Aabenraa

Aalborg

Aarhus

Hovedtotal

185

Note: Grundet forskelle i kommunernes organisering og størrelse vil myndighedsområderne i nogle kommuner være fordelt på flere

forskellige myndighedsledere, mens samtlige områder vil være dækket af én leder i andre kommuner. Det vil derfor variere fra

kommune til kommune, hvor mange respondenter der har besvaret undersøgelsen. Grundet kompleksiteten i kommunernes or-

ganisering har vi i et bredt omfang ladet det være op til den enkelte kommune at vurdere, hvem der har skulle besvare spørge-

skemaet.

Hvis en myndighedsleder dækker flere områder i en kommune, er vedkommende ikke blevet bedt om at besvare spørgeskemaet

individuelt for hvert område men at vurdere samlet ud fra sin position i kommunen.

Kilde: Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt myndighedsledere på tværs af socialområdet.