Kære Socialudvalg
Danner, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Ringsted Krisecenter og LOKK (som repræsentant
for 45 af landets kvindekrisecentre) kan ikke lade Foreningen Fars henvendelser til Ministeren
samt Socialudvalget vedrørende den netop vedtaget følgelov L 94 til Barnets Lov (§ 6 og § 29 i
forældreansvarsloven) stå uimodsagt.
I foreningens to henvendelser (den 15. og 29. maj) bliver der rejst kritik af kvindekrisecentrenes
faglige kompetence til at visitere til ophold på krisecentre. Påstandene fra foreningen er et forsøg på
at delegitimere det sociale arbejde, som krisecentrene varetager hver dag. Der er tale om en kritik, der
ikke bygger på fakta, og som udelader relevant viden og baggrund om krisecentrenes funktion, rolle
og samfundsansvar. LOKKs medlemmer er dagligt meget bevidste om dette ansvar, og det er en del af
deres faglighed at tage professionelle skøn, der tager dette samfundsansvar alvorligt.
Formålet med den netop vedtagne følgelov L 94 til Barnets Lov er at sikre børns beskyttelse i sager om
vold. Når barnet er på krisecenter med sin mor, er sandsynligheden for, at barnet har været udsat for
vold meget høj, da hele 93% af børnene selv er udsat for vold
1
. Undersøgelser viser, at det har lige så
voldsomme konsekvenser for et barn at opleve vold i familien, som hvis barnet selv er blevet mishand-
let
2
. Børnenes beskyttelse fra volden er derfor helt central at påpege i L 94, så børnenes beskyttelse er
i fokus – også førend vi tænker på, om en forælder har ret til samvær.
Foreningen Far skriver i sin kritik:
Forældreansvarsloven bygger på de grundlæggende principper om at et barn har ret til samvær med beg-
ge sine forældre og at det som udgangspunkt er bedst for barnet at have kontakt til begge forældre.
LOKK, Årsstatikstik 2019.
Sudermann, M. & P.G. Jaffe. Child witnesses of domestic violence. In: R.T. Ammerman & M. Hersen, editor. Assessment of family violence
clinical and legal sourcebook New York: Wiley; 1999.
3
Social- og Indenrigsministeriet 2007.
4
Ottosen, Dahl & Boserup 2017; Social- og Indenrigsministeriet 2019; Rasmussen 2014.
5
Kjølbye 2003.
6
Ottosen, Dahl & Boserup 2017; Social- og Indenrigsministeriet 2019; Rasmussen 2014.
7
Social- og Indenrigsministeriet 2019; Social- og Indenrigsministeriet 2020.
1
2
Lovens fokus på ‘samvær og samarbejde’ blev ændret pr. 1. april 2019, da erfaringerne gennem 12
år viste, at lovens fokus ikke altid var til barnets bedste
6
. Folketinget ændrede fokus i lovgivningen til
barnets ‘trivsel og beskyttelse’, og samtidig blev det tidligere Statsforvaltningen omlagt til Familierets-
huset
7
. I alle forhold, som er omfattet af denne lov, skal hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse komme i første række.
Fra 2007 til 2019 var der et særligt fokus i Lov om Forældremyndighed og Samvær (Forældreansvars-
loven) på forældrenes samarbejde og begges ret til samvær med barnet
3
. Det resulterede i sager, hvor
børn kom i klemme. Det dengang nye fokus på ‘samvær og samarbejde’ medførte til tider meget lange
sagsbehandlingstider i det tidligere Statsforvaltningen og ved domstolene. Det foranledigede også stor
usikkerhed omkring udfaldet af sager om forældremyndighed, hvilket viste sig at være alt for belasten-
de for børnene
4
. Det fik børneorganisationer som Børns Vilkår til at foreslå, at § 16 i Forældreansvars-
loven blev omformuleret for at sikre, at forældres rettigheder ikke blev forvekslet med børnenes tarv
5
.