SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Henvendelse af 8/6-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om ny rapport fra SUSY UDSAT 2022 - Sundhedsprofil for socialt udsatte mennesker i Danmark og udviklingen siden 2007

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 163
Offentligt

Statens Institut for Folkesundhed

SUSY UDSAT 2022

Sundhedsprofil for socialt udsatte mennesker i Danmark

og udviklingen siden 2007

Freja Ekstrøm Nilou

Nanna Bjørnbak Christoffersen

Sofie Rossen Møller

Marie Borring Klitgaard

Pia Vivian Pedersen

Michael Davidsen

Ola Ekholm

Nanna Gram Ahlmark

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 163: Henvendelse af 8/6-23 fra Rådet for Socialt Udsatte om ny rapport fra SUSY UDSAT 2022 - Sundhedsprofil for socialt udsatte mennesker i Danmark og udviklingen siden 2007

SUSY UDSAT 2022

Sundhedsprofil for socialt udsatte mennesker i Danmark og udviklingen siden 2007

Freja Ekstrøm Nilou*, Nanna Bjørnbak Christoffersen*, Sofie Rossen Møller, Marie Borring

Klitgaard, Pia Vivian Pedersen, Michael Davidsen, Ola Ekholm og Nanna Gram Ahlmark

*Delt førsteforfatterskab

Internt review: Susan Andersen

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-605-3

Statens Institut for Folkesundhed

Studiestræde 6

1455 København K

www.sdu.dk/sif

Rapporten kan downloades fra www.sdu/sif

SUSY UDSAT 2022

Forord

I denne rapport præsenteres resultaterne fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen SUSY

UDSAT 2022. Undersøgelsen er udført af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Rådet for Socialt Udsatte.

SUSY UDSAT 2022 er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte

mennesker i Danmark i 2022 og udviklingen siden 2007. Desuden sammenlignes sundheds-

tilstanden blandt socialt udsatte mennesker med sundhedstilstanden i den generelle befolkning.

Dette er den fjerde sundhedsprofil for socialt udsatte mennesker i Danmark. Undersøgelsen er

baseret på spørgeskemaer udfyldt af brugere af herberger, væresteder og andre sociale tilbud i

hele landet. De mennesker, der har deltaget i undersøgelsen, er mennesker, som for eksempel har

et alkoholoverforbrug, et stofbrug, en psykisk lidelse, eller som lever i hjemløshed eller fattigdom.

Ofte lever svarpersonerne under flere af disse belastende livsomstændigheder på samme tid.

Undersøgelsen vidner om stor ulighed i sundhed i Danmark. Socialt udsatte mennesker har det

markant værre end den generelle befolkning på en lang række områder vedrørende social, mental

og fysisk sundhed. På de fleste områder er sundhedstilstanden blandt socialt udsatte mennesker

ikke blevet bedre siden den sidste undersøgelse i 2017, dog ses der heldigvis også forbedringer

på flere områder. Med undersøgelsen står det imidlertid klart, at der fortsat er behov for politisk

fokus på at forebygge og afhjælpe social ulighed i sundhed i Danmark samt brug for konkrete

indsatser med dette formål.

Undersøgelsen er udarbejdet af en projektgruppe bestående af videnskabelige assistenter Freja

Ekstrøm Nilou, Nanna Bjørnbak Christoffersen, Sofie Rossen Møller, Marie Borring Klitgaard,

seniorforsker Pia Vivian Pedersen, seniorrådgiver Ola Ekholm, seniorforsker Michael Davidsen og

seniorforsker Nanna Gram Ahlmark. Tak til følgende studentermedhjælpere, der har leveret et

uundværligt bidrag til dataindsamlingen: Rebecca Amalie Struwe Kjeldsen, Victor Andersen, Anna-

Oline Grarup Hertz, Lucca-Mathilde Thorup Ferm, Mikkel Bukholt Nielsen, Elvira Kristine

Hallengren, samt til praktikant Emilie Søgaard Lundberg. Desuden tak til Alice Marna Simonsen og

Anna Katrine Juhl Andersen for bidrag til dataindsamlingen på de sociale tilbud. Stor tak til

projektets følgegruppe, der har bidraget med sparring undervejs, og som består af faglig

koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden Nina Brünés, overlæge i

Sundhedsteamet i Københavns Kommune Henrik Thiesen, sekretariatschef i Landsforeningen af

Væresteder Cliff Kaltoft, klinisk sygeplejespecialist i socialsygepleje Signe Koba, formand for

Brugernes Akademi Anja Bloch og socialsygeplejerske på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Jannie

Helene Schlander.

Vi vil gerne rette en stor tak til de mange mennesker, der har egne, levede erfaringer med social

udsathed, og som har brugt tid og ressourcer på at besvare spørgeskemaet. Også tak til de mange

medarbejdere, der har bakket op om undersøgelsen og hjulpet den på vej, på de herberger,

væresteder og øvrige sociale tilbud, hvor dataindsamlingen har fundet sted.

Morten Hulvej Rod

Direktør

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Kira West

Formand

Rådet for Socialt Udsatte

SUSY UDSAT 2022

Indhold

1 Sammenfatning .......................................................................................................1

2 Introduktion .............................................................................................................9

Formål… ..................................................................................................................................9

Rapportens opbygning ............................................................................................................9

Hvad vil det sige at leve i social udsathed? ............................................................................9

Socialt udsatte mennesker i denne undersøgelse ..................................................................10

3 Metode......................................................................................................................12

Spørgeskemaet .......................................................................................................................12

Dataindsamling ........................................................................................................................14

Definition af belastende livsomstændigheder i rapporten .....................................................16

Datamateriale ..........................................................................................................................17

Statistisk analyse .....................................................................................................................18

4 Læsevejledning .......................................................................................................21

Eksempler på tabeller og figurer .............................................................................................22

5 Sociodemografi .......................................................................................................25

Belastende livsomstændigheder .............................................................................................30

Andre kombinationer af belastende livsomstændigheder.......................................................39

6 Selvvurderet helbred ...............................................................................................44

Selvvurderet helbred ...............................................................................................................45

Udvikling ..................................................................................................................................48

Opsamling: Selvvurderet helbred ............................................................................................49

7 Mental sundhed .......................................................................................................50

Nervøs eller stresset................................................................................................................51

Symptomer på depression og angst .......................................................................................54

Udvikling ..................................................................................................................................58

Opsamling: Mental sundhed....................................................................................................59

8 Opfyldelse af basale behov ....................................................................................60

Mad…... ...................................................................................................................................61

Bad…… ...................................................................................................................................68

Træthed ...................................................................................................................................70

Søvn….. ...................................................................................................................................73

Udvikling ..................................................................................................................................75

Opsamling: Opfyldelse af basale behov .................................................................................77

9 Sygdomme og helbredsproblemer .........................................................................78

Langvarig sygdom ...................................................................................................................79

Kronisk bronkitis ......................................................................................................................81

Forhøjet blodtryk ......................................................................................................................83

Hepatitis C ...............................................................................................................................85

Slidgigt . ...................................................................................................................................87

Diagnosticeret psykisk lidelse .................................................................................................89

Angstlidelse .............................................................................................................................91

Depression ...............................................................................................................................93

PTSD …. ..................................................................................................................................95

ADHD/ADD ..............................................................................................................................97

SUSY UDSAT 2022

Aktivitetsbegrænset på grund af sygdom eller skader............................................................99

Udvikling ..................................................................................................................................101

Opsamling: Sygdomme og helbredsproblemer ......................................................................103

10 Smerter og ubehag ................................................................................................104

Kroniske smerter .....................................................................................................................105

Smerter eller ubehag i skulder eller nakke..............................................................................107

Smerter eller ubehag i ryg eller lænd ......................................................................................109

Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofte, led eller fødder ...............................111

Hovedpine ................................................................................................................................113

Hurtig hjertebanken .................................................................................................................115

Mavesmerter og/eller ondt i maven .........................................................................................117

Fordøjelsesbesvær ..................................................................................................................119

Eksem, hududslæt, kløe eller bylder .......................................................................................121

Forkølelse, snue eller hoste ....................................................................................................123

Åndedrætsbesvær eller forpustelse ........................................................................................125

Udvikling ..................................................................................................................................127

Opsamling: Smerter og ubehag ..............................................................................................129

11 Tandsundhed .........................................................................................................130

Antal tænder ............................................................................................................................131

Tandsmerter ............................................................................................................................134

Brug af tandlæge .....................................................................................................................136

Udvikling ..................................................................................................................................138

Opsamling: Tandsundhed .......................................................................................................139

12 Brug af sundhedsvæsnet ......................................................................................140

Kontakt med alment praktiserende læge ................................................................................141

Brug af psykiatrisk sundhedsvæsen .......................................................................................143

Brug af somatisk sundhedsvæsen ..........................................................................................148

Har modtaget tilbud om alkohol- eller stofbehandling ............................................................152

Opsamling: Brug af sundhedsvæsenet ...................................................................................153

13 COVID-19 ................................................................................................................154

Har haft COVID-19 ..................................................................................................................155

Indlæggelse på grund af COVID-19 ........................................................................................156

Vaccination mod COVID-19 ....................................................................................................157

Adgang til sundhedsydelser under COVID-19-pandemien ....................................................158

Opsamling: COVID-19 .............................................................................................................159

14 Sundhedsadfærd ...................................................................................................160

Rygning ...................................................................................................................................161

Alkoholforbrug..........................................................................................................................166

Motion... ...................................................................................................................................169

Udvikling ..................................................................................................................................171

Opsamling: Sundhedsadfærd..................................................................................................173

15 Stofbrug .................................................................................................................175

Brug af cannabis ......................................................................................................................176

Brug af stoffer og ikke-lægeordineret medicin ........................................................................179

Overdosis .................................................................................................................................182

Har manglet adgang til gratis rent injektionsudstyr .................................................................185

Har manglet adgang til stofindtagelsesrum.............................................................................186

Udvikling ..................................................................................................................................187

Opsamling: Stofbrug ................................................................................................................189

16 Problematisk brug af spil ......................................................................................190

Problematisk brug af spil .........................................................................................................191

SUSY UDSAT 2022

Opsamling: Problematisk brug af spil .....................................................................................193

17 Sociale relationer...................................................................................................194

Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og sociale relationer ........................................195

Kontakt til familie, venner og bekendte ...................................................................................196

Regner ikke med hjælp fra andre til praktiske problemer i tilfælde af sygdom ......................200

Har ikke nogen at tale med, hvis man har problemer eller brug for støtte .............................202

Føler sig uønsket alene ...........................................................................................................204

Har familie eller venner, der kræver for meget i hverdagen ...................................................206

Udvikling ..................................................................................................................................208

Opsamling: Sociale relationer .................................................................................................210

18 Vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed ........................212

Vold…... ...................................................................................................................................213

Seksuelle overgreb ..................................................................................................................219

Uønsket seksuel opmærksomhed...........................................................................................223

Udvikling ..................................................................................................................................226

Opsamling: Vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed .........................228

19 Selvmordstanker og -forsøg ................................................................................229

Selvmordstanker ......................................................................................................................230

Selvmordsforsøg .....................................................................................................................233

Udvikling ..................................................................................................................................235

Opsamling: Selvmordstanker og -forsøg ................................................................................236

20 Økonomi .................................................................................................................237

Lønnet arbejde.........................................................................................................................238

Kontanthjælp ............................................................................................................................240

Førtidspension og folkepension ..............................................................................................242

Penge fra familie, venner og lignende ....................................................................................244

Samlet flasker ..........................................................................................................................246

Udvikling ..................................................................................................................................248

Opsamling: Økonomi ...............................................................................................................250

21 Konklusion .............................................................................................................251

Sammenfatning

Denne rapport præsenterer resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen SUSY UDSAT 2022, som

afdækker sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte mennesker i Danmark. Rådet for

Socialt Udsatte har taget initiativ til og finansieret undersøgelsen. SUSY UDSAT 2022 er

gennemført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet.

SUSY UDSAT 2022 er en opfølgning på de tilsvarende SUSY UDSAT-undersøgelser gennemført

af SIF i 2007, 2012 og 2017. Formålet med SUSY UDSAT 2022 er at belyse socialt udsatte

menneskers sundhed, sygelighed og trivsel. Desuden er formålet med undersøgelsen at

sammenligne socialt udsatte menneskers sundhedstilstand med den øvrige danske befolknings

sundhedstilstand samt at undersøge, hvilke ændringer der ses i sundhedstilstanden blandt socialt

udsatte mennesker fra 2007 til 2022.

Undersøgelsen er baseret på selvadministrerede spørgeskemaer uddelt på cirka 200 herberger,

væresteder, varmestuer, natcaféer, forsorgshjem og lignende sociale tilbud fordelt over hele

landet. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra 1.134 personer.

I rapporten præsenteres resultaterne inden for en række emner. For hvert emne opgøres den

samlede andel for svarpersonerne samt andele fordelt efter fem udvalgte belastende

livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug, fattigdom og øvrige

i SUSY UDSAT 2022, som rummer de svarpersoner, der ikke lever under nogen af de førnævnte

belastende livsomstændigheder). Den samme svarperson lever ofte under flere belastende

livsomstændigheder, og opdelingen af de belastende livsomstændigheder skal derfor ikke forstås

som gensidigt udelukkende. Desuden belyses socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og

trivsel i forhold til graden af udsathed, hvilket er opgjort som antallet af de belastende

livsomstændigheder, som svarpersonerne lever under.

I alle de tilfælde, hvor det er muligt, sammenlignes resultaterne fra SUSY UDSAT 2022 med

sundheds- og sygelighedstilstanden i den generelle danske befolkning, som den fremgår af

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021 (SUSY-2021). Desuden belyses udviklingen fra

2007 til 2022 på de mål for socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel, hvor det er

muligt.

Selvvurderet helbred

Svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 har markant dårligere selvvurderet helbred end

svarpersonerne i SUSY-2021, som repræsenterer den generelle befolkning. I SUSY UDSAT 2022

har 51 % af svarpersonerne et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, mens

andelen i den generelle befolkning er 85 %.

Andelen, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, er større blandt

socialt udsatte mænd (52 %) end socialt udsatte kvinder (48 %). Andelen falder med stigende

alder fra 61 % blandt de 18-34-årige til 47 % blandt de 55-80-årige.

Opgjort på belastende livsomstændigheder ses det, at andelen med et fremragende, vældig godt

eller godt helbred er mindst blandt personer med et alkoholoverforbrug (37 %) og blandt personer,

der lever i fattigdom (37 %). Andelen med et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred falder desuden, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger.

SUSY UDSAT 2022

Fra 2012 til 2022 er der ikke sket nogen statistisk signifikant ændring i forekomsten af at have et

fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred blandt socialt udsatte mennesker.

Mental sundhed

Svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 har generelt dårligere mental sundhed end svarpersonerne i

SUSY-2021, som repræsenterer den generelle befolkning. Således er andelen, der ofte eller

meget ofte føler sig nervøs eller stresset (47 %), og andelen, der har symptomer på alvorlig

depression og angst (17 %), markant større blandt svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 end

blandt svarpersonerne i SUSY-2021 (hhv. 17 % og 3 %).

En større andel af socialt udsatte kvinder (52 %) end socialt udsatte mænd (43 %) føler sig ofte

eller meget ofte nervøs eller stresset, mens der ikke ses nogen kønsforskel i andelen, der har

symptomer på alvorlig depression og angst.

Personer, der lever i fattigdom, har generelt dårligere mental sundhed end personer, der lever

under andre former for belastende livsomstændigheder. Desuden ses det for begge mål på mental

sundhed, at andelen af personer med dårlig mental sundhed stiger med antallet af belastende

livsomstændigheder.

De 18-34-årige og de 35-44-årige har generelt dårligere mental sundhed end de ældre

aldersgrupper. Eksempelvis har 66 % af de 18-34-årige ofte eller meget ofte følt sig stresset eller

nervøs inden for den seneste måned, mens andelen er 36 % blandt de 55-80-årige.

Fra 2012 til 2022 er der sket en statistisk signifikant stigning i forekomsten af ofte eller meget ofte

at føle sig nervøs eller stresset blandt socialt udsatte mennesker.

Opfyldelse af basale behov

Der er en større andel blandt socialt udsatte mennesker, som oplever ikke at få søvn nok (21 %)

sammenlignet med andelen i den generelle befolkning (13 %).

Der ses generelt ikke store forskelle mellem socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder i

forhold til opfyldelsen af basale behov. Dog er der en større andel af socialt udsatte kvinder end

socialt udsatte mænd, der aldrig eller næsten aldrig får søvn nok (hhv. 23 % og 19 %), og som altid

eller det meste af tiden har følt sig træt (hhv. 41 % og 31 %).

Opgjort på belastende livsomstændigheder ses en tendens til, at personer, der lever i fattigdom, i

ringest grad får opfyldt de basale behov, der indgår som mål i undersøgelsen.

Der ses en tendens til, at det er de to yngste aldersgrupper – de 18-34-årige og de 35-44-årige –

som i ringest grad får opfyldt deres basale behov i tilværelsen. Eksempelvis er der 17 % blandt de

yngste aldersgrupper, der ofte oplever ikke at få mad nok, fordi de ikke har råd, mens andelen er 6

% blandt de 55-80-årige.

For samtlige mål for opfyldelsen af basale behov ses det, at jo flere belastende

livsomstændigheder, svarpersonen lever under, i des ringere grad får svarpersonen opfyldt sine

basale behov i tilværelsen.

I perioden 2007 til 2022 ses en statistisk signifikant stigning i forekomsten af kun nogle gange,

sjældent eller aldrig at komme i bad i det omfang, svarpersonerne har behov for det, og en

SUSY UDSAT 2022

statistisk signifikant stigning i forekomsten af altid eller det meste af tiden at have følt sig træt den

seneste måned blandt socialt udsatte mennesker.

Sygdomme og helbredsproblemer

Socialt udsatte mennesker har generelt en markant større forekomst af sygdomme og

helbredsproblemer end den generelle befolkning. For eksempel er forekomsten af angstlidelse 35

% blandt socialt udsatte mennesker, mens andelen er 8 % i den generelle befolkning. Ser man på

langvarig sygdom, er andelen 58 % blandt socialt udsatte mennesker og 34 % i den generelle

befolkning.

Ser man på kønsforskelle, er der en større andel, der har psykiske lidelser, blandt socialt udsatte

kvinder end blandt socialt udsatte mænd. Ser man på andelen med PTSD, er denne 23 % blandt

kvinder og 17 % blandt mænd.

Især blandt personer, der lever i fattigdom, og blandt personer med en psykisk lidelse, ses en høj

forekomst af de undersøgte psykiske lidelser, mens der blandt personer med et alkoholoverforbrug

ses en høj forekomst af somatiske sygdomme og helbredsproblemer. Andelen med en langvarig

sygdom er størst for personer, der har en psykisk lidelse (65 %). For størstedelen af alle de

sygdomme og helbredsproblemer, der undersøges, stiger andelen i takt med et stigende antal

belastende livsomstændigheder.

Der er overordnet set en større forekomst af somatiske sygdomme og helbredsproblemer i de to

ældste aldersgrupper (45-54-årige og 55-80-årige), mens der generelt er en større forekomst af

psykiske lidelser i de to yngste aldersgrupper (18-34-årige og 35-44-årige).

Der ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af at leve med en langvarig sygdom fra 2007 til

2022 blandt socialt udsatte mennesker.

Smerter og ubehag

Sammenlignet med den generelle befolkning er socialt udsatte mennesker markant dårligere stillet,

når det kommer til forskellige former for smerter og ubehag. Eksempelvis er andelen, der lever

med kroniske smerter 50 % blandt socialt udsatte mennesker mod 24 % i den generelle befolkning.

For de fire mål for specifikke smerter og ubehag, som kan sammenlignes med den generelle

befolkning, ses ligeledes, at andelen er markant større blandt socialt udsatte mennesker end i den

generelle befolkning – det vil sige i forhold til smerter eller ubehag i skulder eller nakke; i ryg eller

lænd; arme, hænder, ben, knæ, hofte, led eller fødder; og hovedpine. For tre af disse mål for

smerter og ubehag er andelen dobbelt så stor blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet

med den generelle befolkning. Eksempelvis er andelen med smerter eller ubehag i ryg eller lænd

31 % blandt socialt udsatte mennesker mod 15 % i den generelle befolkning.

For samtlige mål for smerter og ubehag er andelen større blandt socialt udsatte kvinder end blandt

socialt udsatte mænd, bortset fra åndedrætsbesvær og forpustelse, hvor der ikke er forskel på

kønnene. Eksempelvis er andelen, der har været meget generet af hovedpine inden for de seneste

14 dage, 20 % blandt socialt udsatte kvinder og 10 % blandt socialt udsatte mænd.

Opgjort på belastende livsomstændigheder er andelen med smerter eller ubehag størst blandt

personer, der lever i fattigdom, og personer med et alkoholoverforbrug. For de fleste mål ses en

generel tendens til, at andelen, der oplever de forskellige former for smerter og ubehag, stiger i takt

med et stigende antal belastende livsomstændigheder hos svarpersonen.

SUSY UDSAT 2022

Fra 2007 til 2022 ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af at være meget generet af

hovedpine, at være meget generet af forkølelse, snue eller hoste og at være meget generet af

åndedrætsbesvær eller forpustelse blandt socialt udsatte mennesker.

Tandsundhed

Der er en markant større andel blandt socialt udsatte mennesker, der har færre end 20 tænder

tilbage, sammenlignet med den generelle befolkning. Andelen med færre end 20 tænder tilbage er

således ni gange større blandt socialt udsatte mennesker (45 %) end i den generelle befolkning (5

%).

Socialt udsatte mænd er dårligere stillet i forhold til tandsundhed end socialt udsatte kvinder, både

hvad angår antal tænder, men også når man ser på andelen, der har været hos tandlægen inden

for det seneste år. I alt 48 % blandt socialt udsatte mænd og 61 % blandt socialt udsatte kvinder

har været hos tandlægen inden for det seneste år.

Mens andelen, der har færre end 20 tænder tilbage, stiger med stigende alder, er mønstret

omvendt, når det handler om tandsmerter. Her er andelen størst i den yngste aldersgruppe (18-34

år), og andelen falder med stigende alder. Andelen, der har været hos tandlægen inden for det

seneste år, er desuden mindst blandt de 18-34-årige.

For socialt udsatte mennesker ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af at have færre end

20 tænder tilbage fra 2007 til 2022.

Brug af sundhedsvæsenet

Det er ikke muligt at sammenligne socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet med den

generelle befolknings brug.

For de fleste mål for brugen af sundhedsvæsnet ses ikke store forskelle mellem socialt udsatte

mænd og socialt udsatte kvinder. Dog er der en større andel af socialt udsatte kvinder (76 %) end

socialt udsatte mænd (67 %), der har været i kontakt med alment praktiserende læge inden for de

seneste tre måneder.

Når brug af sundhedsvæsenet opgøres på belastende livsomstændigheder, ses det, at personer

med et alkoholoverforbrug har haft hyppigere kontakt med sundhedsvæsnet sammenlignet med de

øvrige belastende livsomstændigheder. Overordnet set er der en tendens til, at jo flere belastende

livsomstændigheder, svarpersonen lever under, des større brug af sundhedsvæsnet har de. Dog

med undtagelse af andelen af svarpersoner, der har været i kontakt med alment praktiserende

læge inden for de seneste tre måneder, hvor der ikke ses nogen entydig sammenhæng mellem

antallet af belastende livsomstændigheder og kontakt til alment praktiserende læge.

I forhold til alder ses ikke nogen entydig tendens på tværs af målene for brug af sundhedsvæsnet.

Dog ses det, at andelene er størst i den yngste aldersgruppe (18-34-årige) hvad angår at have

været i kontakt med henholdsvis psykiatrisk (15 %) og somatisk akutmodtagelse (22 %) og at have

været indlagt på psykiatrisk hospital/afdeling (14 %).

COVID-19

Over halvdelen af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 har ikke haft COVID-19, mens lidt mere

end en tredjedel har haft COVID-19. Der er kun en lille andel, som har været indlagt på grund af

COVID-19.

SUSY UDSAT 2022

Langt størstedelen af svarpersonerne er blevet tilbudt vaccination mod COVID-19, og ud af dem

har de fleste taget imod tilbuddet (91 %).

Næsten en femtedel af svarpersonerne har oplevet forringet adgang til deres praktiserende læge

under pandemien, mens lidt under halvdelen har oplevet den samme adgang som før COVID-19-

pandemien.

Sundhedsadfærd

Ved en sammenligning af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 og den generelle befolkning ses

det, at der er en væsentligt større andel blandt socialt udsatte mennesker, som ryger dagligt (61

%), ryger 15 cigaretter eller flere dagligt (39 %) eller drikker alkohol 4 gange om ugen eller oftere

(19 %) end i den generelle befolkning (hhv. 14 %, 7 % og 13 %).

For samtlige mål for sundhedsadfærd ses det, at socialt udsatte mænd har en mere

uhensigtsmæssig sundhedsadfærd end socialt udsatte kvinder. For eksempel ses det, at 66 % af

mændene ryger dagligt, mens 54 % af kvinderne ryger dagligt. Desuden drikker 23 % af mændene

alkohol 4 gange om ugen eller oftere sammenlignet med 14 % af blandt kvinderne.

Opgjort på belastende livsomstændigheder ses de største andele for målene vedrørende

sundhedsadfærd især blandt personer med et alkoholoverforbrug, personer med et stofbrug,

personer i hjemløshed og personer, der lever i fattigdom. For daglig rygning og alkoholforbrug

gælder det, at andelen stiger, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger. For rygning af

15 cigaretter eller flere om dagen er andelen større blandt personer med 2 eller flere belastende

livsomstændigheder end blandt personer med færre belastende livsomstændigheder.

Der ses ikke nogen entydig tendens i forhold til alder.

I perioden 2007 til 2022 ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af daglig rygning, at ryge 15

cigaretter eller flere om dagen og for ikke at dyrke nogen form for motion blandt socialt udsatte

mennesker.

Stofbrug

Ved en sammenligning af socialt udsatte mennesker og den generelle befolkning ses det, at der er

en markant større andel blandt socialt udsatte mennesker, som har brugt cannabis inden for den

seneste måned. Blandt socialt udsatte mennesker har 33 % brugt cannabis, mens andelen er 3 % i

den generelle befolkning.

I forhold til køn ses en større andel blandt socialt udsatte mænd (46 %) end blandt socialt udsatte

kvinder (35 %), der inden for den seneste måned har brugt stoffer og ikke-lægeordineret medicin.

Desuden er andelen for brug af cannabis inden for den seneste måned større blandt socialt

udsatte mænd (37 %) end blandt socialt udsatte kvinder (26 %).

Ud over personer med et stofbrug ses de største andele for brug af cannabis, stoffer og ikke-

lægeordineret medicin samt for at have taget en overdosis blandt personer med et

alkoholoverforbrug og personer, der lever i fattigdom. For disse tre mål ses det, at andelen stiger

med et stigende antal belastende livsomstændigheder hos svarpersonen.

De største andele for brug af cannabis, stoffer og ikke-lægeordineret medicin samt for overdoser

ses hos de to yngste aldersgrupper (18-34-årige og 35-44-årige).

SUSY UDSAT 2022

I perioden 2007 til 2022 ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af cannabisbrug inden for

den seneste måned blandt socialt udsatte mennesker.

Problematisk brug af spil

Der ses en større andel, der har et problematisk brug af spil, blandt socialt udsatte mennesker

(5 %) end i den generelle befolkning (1 %).

Andelen, der har et problematisk brug af spil, er størst blandt socialt udsatte mennesker i alderen

35-44-år (9 %). Det ses desuden, at andelen med et problematisk brug af spil stiger, når antallet af

belastende livsomstændigheder stiger.

Sociale relationer

Ved en sammenligning af socialt udsatte mennesker og den generelle befolkning ses det, at

andelen, der ikke har nogen at tale med, hvis de har problemer eller brug for støtte, er dobbelt så

stor blandt socialt udsatte mennesker (10 %) som i den generelle befolkning (5 %). Det ses også,

at en væsentlig større andel blandt socialt udsatte mennesker oplever ensomhed (26 %), defineret

ved ofte at føle sig uønsket alene, sammenlignet med den generelle befolkning (8 %). Desuden er

der en større andel blandt socialt udsatte mennesker (18 %), der ikke regner med hjælp fra andre

til praktiske problemer i tilfælde af sygdom, end i den generelle befolkning (13 %). Omvendt er

andelen, der dagligt eller næsten dagligt har kontakt til venner og bekendte, større blandt socialt

udsatte mennesker (53 %) end i den generelle befolkning (26 %).

Der er en større andel blandt socialt udsatte kvinder end blandt socialt udsatte mænd, som dagligt

eller næsten dagligt har kontakt til familie (hhv. 41 % og 26 %) og ligeledes en større andel blandt

kvinder, som oplever, at familie og venner kræver for meget i hverdagen end mænd (hhv. 15 % og

10 %). Desuden er forekomsten af ofte at føle sig uønsket alene lidt større blandt socialt udsatte

kvinder end blandt socialt udsatte mænd (hhv. 28 % og 24 %). For de øvrige mål ses ingen

væsentlige kønsforskelle.

For fire af målene for sociale relationer ses det, at personer, der lever i fattigdom, har de største

andele. Andelen, der dagligt eller næsten dagligt har kontakt til deres familie og venner, er mindst

blandt dem, der lever under flest belastende livsomstændigheder. Det ses også, at andelen, der

ofte føler sig uønsket alene, stiger, når antallet af belastende livsomstændigheder stiger.

I den yngste aldersgruppe (18-34-årige) ses den største andel, der oplever at have familie eller

venner, der kræver for meget i hverdagen (17 %), og som ofte føler sig uønsket alene (33 %).

Samtidig er det også i den yngste aldersgruppe, at forekomsten af daglig eller næsten daglig

kontakt til familie er størst (40 %).

Der ses ingen statistisk signifikante ændringer fra 2007 til 2022 for målene for sociale relationer

blandt socialt udsatte mennesker.

Vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed

For samtlige mål inden for vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed gælder

det, at andelene er markant større blandt socialt udsatte mennesker end i den generelle

befolkning. Eksempelvis ses det, at andelen, der har været udsat for grov vold og lettere fysisk

vold inden for det seneste år, er henholdsvis 15 % og 16 % blandt socialt udsatte mennesker,

mens andelen er henholdsvis 1 % og 2 % i den generelle befolkning. Ligeledes ses det, at

andelen, der har været udsat for andre seksuelle overgreb end gennemført tvunget samleje, er 10

% blandt socialt udsatte mennesker mod 1 % i den generelle befolkning.

SUSY UDSAT 2022

For samtlige mål på nær målet for grov vold gælder det, at andelen er større blandt socialt udsatte

kvinder end blandt socialt udsatte mænd. Især ses der en kønsforskel for målene, der vedrører;

gennemført tvunget samleje (6 % blandt kvinder, 1 % blandt mænd), seksuelle overgreb (18 %

blandt kvinder, 4 % blandt mænd) og uønsket seksuel opmærksomhed (35 % blandt kvinder, 14 %

blandt mænd).

For samtlige mål inden for vold, seksuelle overgreb og uønsket seksuel opmærksomhed, med

undtagelse af gennemført tvunget samleje, ses de største andele i den yngste aldersgruppe (18-

34-årige), og for de fleste mål ses desuden en tendens til, at andelen falder med stigende alder.

For størstedelen af målene gælder det, at andelene stiger med et stigende antal belastende

livsomstændigheder hos svarpersonen.

I perioden fra 2007 til 2022 ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af at have været udsat for

henholdsvis trusler om vold, lettere fysisk vold og grov fysisk vold blandt socialt udsatte

mennesker.

Selvmordstanker og -forsøg

I alt har

% af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022

nogensinde

haft selvmordstanker, og 33 %

har forsøgt selvmord på et tidspunkt i deres liv. Det er ikke muligt at sammenligne med den

generelle befolkning.

For begge mål ses det, at andelen er størst blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med

socialt udsatte mænd.

Opgjort på belastende livsomstændigheder ses det, at andelen, der nogensinde har haft

selvmordstanker, er størst blandt personer med en psykisk lidelse (78 %) og personer, der lever i

fattigdom (77 %), mens der ikke ses store forskelle i forhold til at have forsøgt selvmord. For begge

mål stiger andelen med et stigende antal belastende livsomstændigheder hos svarpersonen.

Der ses en tendens til, at andelen, der har haft selvmordstanker, og andelen, der har forsøgt

selvmord, er størst i de to yngste aldersgrupper (18-34-årige og 35-44-årige).

I perioden 2007 til 2022 ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af selvmordsforsøg blandt

socialt udsatte mennesker.

Økonomi

I alt har 14 % af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 fået penge fra lønnet arbejdet (bl.a. salg af

Hus Forbi, aktivering eller løn med tilskud) den seneste måned, mens 8 % har fået penge ved at

samle flasker eller fra familie, venner og lignende. Lidt under en tredjedel har modtaget

kontanthjælp, mens i alt 40 % har modtaget førtidspension den seneste måned.

For tre af målene for økonomi ses det desuden, at andelen falder med stigende alder. Det drejer

sig om andelen med lønnet arbejde, andelen, der har modtaget kontanthjælp, og andelen, der har

fået penge fra familie, venner og lignende den seneste måned.

For tre af målene for økonomi stiger andelen med et stigende antal belastende

livsomstændigheder. Det drejer sig om andelen, der har modtaget kontanthjælp, andelen, der har

SUSY UDSAT 2022

fået penge fra familie, venner og lignende, og andelen, der har fået penge ved at samle flasker den

seneste måned.

Der ses et statistisk signifikant fald i forekomsten af at modtage kontanthjælp og førtidspension fra

2007 til 2022 blandt socialt udsatte mennesker.

SUSY UDSAT 2022

Introduktion

Formål

Rådet for Socialt Udsatte har bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF), SDU gennemføre en

undersøgelse, der belyser socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel i Danmark.

Denne undersøgelse er en opfølgning på tre tidligere undersøgelser gennemført i helholdsvis

2007, 2012 og 2017, der ligeledes omhandler sundheds- og sygelighedstilstanden blandt socialt

udsatte mennesker i Danmark (1-3).

Formålet med undersøgelsen er:

•

at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt

udsatte mennesker i Danmark i 2022

•

at sammenligne status med den øvrige danske befolkning

•

at undersøge udviklingen i socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel fra

2007 til 2022

Rapportens opbygning

Rapporten indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse om sundhed, sygelighed og

trivsel blandt socialt udsatte mennesker i Danmark i 2022. Desuden indeholder rapporten en

illustration af udviklingen i socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel fra 2007 til

2022. Nærværende kapitel (kapitel 2) indeholder rapportens formål og en beskrivelse af, hvad

begrebet social udsathed indebærer. Kapitel 3 beskriver metoden, kapitel 4 indeholder en

læsevejledning til fortolkning af figurer og tabeller, kapitel 5 indeholder sociodemografiske

beskrivelser af svarpersonerne, og kapitlerne 6-20 præsenterer rapportens resultater og belyser

forskellige emner vedrørende sundhed, sygelighed og trivsel. Resultatkapitlerne indledes med en

kort introduktion og præsentation af kapitlets emner. Herefter præsenteres resultaterne fra

spørgeskemaundersøgelsen. Som afslutning på kapitlerne præsenteres en opsamling med

kapitlets hovedresultater, og hvor det er muligt, sammenlignes udviklingen i socialt udsatte

menneskers sundhed, sygelighed og trivsel med udviklingen i den generelle befolkning på

baggrund af Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne, som angivet i SUSY-2021(4). I kapitel 21

præsenteres undersøgelsens konklusion.

Hvad vil det sige at leve i social

udsathed?

Begrebet

social udsathed

skal forstås som et flydende begreb, der ikke lader sig klart afgrænse

eller definere. Begrebet dækker over mange forskellige typer af livssituationer og relaterer sig til

begreber som social sårbarhed, social udstødelse og social eksklusion (5). Overordnet set kan

social udsathed forstås som en ophobning af ofte flere samtidige sociale og sundhedsmæssige

problemstillinger, såsom hjemløshed, rusmiddelbrug, fattigdom og psykisk lidelse, som øger den

enkeltes risiko for at blive ekskluderet fra centrale samfundsområder som uddannelsessystemet,

boligmarkedet, arbejdsmarkedet og fra sociale aktiviteter og fællesskaber. Ifølge Rådet for Socialt

Udsatte kan social udsathed forstås ud fra, i hvor høj grad borgeren oplever at have handlerum i

SUSY UDSAT 2022

og magt over eget liv, eller om borgeren føler sig strukturelt fastlåst i en situation eller

udstødelsesproces, som vedkommende ikke ønsker at være i (6). Derudover kan social udsathed

forstås som en proces, der forløber over tid, og den enkelte vil typisk bevæge sig mellem

varierende grader af social udsathed og marginalisering gennem forskellige livsfaser (7).

Mennesker, der lever i social udsathed i Danmark, er en mangfoldig gruppe med vidt forskellige

livssituationer. Fælles for dem er, at de til en vis grad er ekskluderet fra samfundsfællesskabet, og

at de er i øget risiko for stigmatisering og diskrimination (7, 8).

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har ud fra en multidimensionel

forståelse af udsathed operationaliseret begrebet således, at psykiske lidelser, rusmiddelproblemer

og hjemløshed udgør de primære indikatorer på udsathed, og hertil kommer to sekundære

indikatorer om rusmiddelrelaterede fysiske lidelser og betinget fængselsdom inden for de seneste

fem år (8). På baggrund af disse oplysninger inddeler VIVE socialt udsatte mennesker i otte

grupper med varierende grad af kompleksitet i udsatheden – fra mennesker med moderat psykisk

lidelse til mennesker, der både har en psykisk lidelse, et rusmiddelbrug og lever i hjemløshed. Ud

fra VIVE’s opgørelse var det samlede antal socialt udsatte mennesker i Danmark cirka 280.000 i

2014 (9).

Socialt udsatte mennesker i denne

undersøgelse

I denne undersøgelse er socialt udsatte mennesker afgrænset til mennesker, der er brugere af

herberger, forsorgshjem, væresteder, varmestuer, natcaféer, botilbud, rusmiddelcentre, krisecentre

og andre lignende tilbud, eller mennesker, som har været i kontakt med en socialsygeplejerske.

Målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen er således, ligesom i SUSY UDSAT 2007, 2012 og

2017, brugere af disse steder. Der har ikke været øvrige kriterier, svarpersonerne skulle leve op til,

for at være i målgruppe for at besvare spørgeskemaet. Medarbejdere fra de mange tilbud og

indsatser rundt omkring i landet, som vi har henvendt os til, har hjulpet med at distribuere fysiske

spørgeskemaer til de borgere, som de har været i kontakt med. Vi har inkluderet mange forskellige

typer af tilbud og indsatser ud fra et ønske om at favne diversiteten af mennesker, der på forskellig

vis og i forskellig grad lever i social udsathed. Hjælpen fra medarbejdere i dataindsamlingen har

været afgørende for gennemførelsen af undersøgelsen. Der er imidlertid mange socialt udsatte

mennesker, som vi ikke når med undersøgelsen, herunder mennesker, som ikke bruger de

inkluderede sociale tilbud. Man kan derfor ikke se resultaterne af undersøgelsen som

repræsentative for alle mennesker, der lever i social udsathed i Danmark. Det er ikke muligt at

gennemføre undersøgelsen som en repræsentativ undersøgelse, da ”socialt udsatte mennesker”

som tidligere beskrevet ikke er en fastdefineret, afgrænset gruppe, og man kan derfor ikke

adspørge et repræsentativt udsnit af gruppen. Undersøgelsen er imidlertid relevant, fordi den

belyser sundhed, sygelighed og trivsel hos en del af befolkningen, vi normalt ikke når med gængse

spørgeskemaundersøgelser.

I denne rapport beskrives fordelingen af sundhed, sygelighed og trivsel ud fra nogle inddelinger af

social udsathed baseret på forskellige belastende livsomstændigheder, nemlig hjemløshed;

fattigdom; psykisk lidelse; alkoholoverforbrug; stofbrug. Dette uddybes i afsnittet

Definition af

belastende livsomstændigheder i rapporten

i kapitel 3. Ved at anvende denne inddeling af social

udsathed kan vi pege på, om nogle livsomstændigheder er forbundet med ringere sundhed,

helbred og trivsel end andre. Desuden beskriver rapporten sundhed, sygelighed og trivsel i forhold

til graden af udsathed målt ved antallet af belastende livsomstændigheder, som det enkelte

menneske lever under. Ved at belyse betydningen af ophobningen af belastende

livsomstændigheder tages der højde for, at mange socialt udsatte mennesker lever med flere

sociale belastninger på én gang. Det skal dog nævnes, at inddelingerne udgør en éndimensionel

SUSY UDSAT 2022

kategorisering, som forsimpler den komplekse livssituation, der kendetegner mange socialt udsatte

menneskers liv. Inddelingerne af social udsathed skal derfor udelukkende forstås som metodiske

kategoriseringer, som bidrager til at belyse betydningen af belastende livsomstændigheder for

målgruppen.

1. Pedersen P. V., Christensen A. I., Hesse U., Curtis T. (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil for

socialt udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

2. Pedersen P. V., Holst M., Davidsen M., Juel K. (2012). SUSY UDSAT 2012: Sundhedsprofil for

socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

3. Ahlmark, N., Sørensen, I., Davidsen, M. og Ekholm, O. (2018). SUSY UDSAT 2017.

Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. København: Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Davidsen, M., Christensen, A. I., & Ekholm, O. (2022). Materiale

og metode.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

5. Christensen U. & Larsen, J. E. (2012). Social udsathed og helbred. I: Lund, R., Christensen, U. &

Iversen, L. (Red.),

Medicinsk Sociologi. Sociale faktorers betydning for befolkningens helbred,

udgave.

6. Rådet for Socialt Udsatte (2021). FORANDRINGSKRAFT. Fire forudsætninger for social

forandring. Rådet for Socialt Udsatte.

7. Pedersen, P. V. (2018). Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

8. Larsen, J. E. (2009). Forståelser af begrebet social udsathed. I: Brandt, P., Henriksen, B. L.,

Jensen, K. B. & Rasmussen, N. C. (Red.),

Udsat for forståelse - en antologi om socialt udsatte.

København: Rådet for Socialt Udsatte.

9. Benjaminsen, L., Birkelund, J. F., Enemark, M. H. & Andrade S. B. (2018). Socialt udsatte

borgeres brug af velfærdssystemet – Samfundsøkonomiske aspekter. Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

SUSY UDSAT 2022

Metode

I dette kapitel beskrives processen for udviklingen af spørgeskemaet samt for dataindsamlingen i

forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen.

Spørgeskemaet

Spørgeskemaet er på de fleste områder identisk med de spørgeskemaer, som blev anvendt i

SUSY UDSAT 2007, 2012 og 2017 (1-3). Udviklingen af det første spørgeskema i 2007 skete med

særlig opmærksomhed på tre kriterier, som stadig er gældende i spørgeskemaet fra 2022:

Identifikation af særlige livsomstændigheder:

Spørgsmålene skal identificere nogle af de forskellige

livsomstændigheder, som socialt udsatte mennesker kan leve under: alkoholbrug, stofbrug,

hjemløshed, psykisk sygdom og fattigdom.

Meningsfuldhed:

Spørgsmålene skal give mening og være relevante for mennesker i social

udsathed og omhandle forhold og situationer, der afspejler socialt udsatte menneskers levevilkår

og hverdagsliv. De spørgsmål, der normalt anvendes i de danske Sundheds- og

sygelighedsundersøgelser (SUSY-undersøgelserne), skal tilpasses og gøres mere forståelige.

Samtidig bliver der udviklet nye spørgsmål, der vedrører socialt udsatte gruppers livssituation.

Sammenlignelighed:

Spørgsmålene skal gøre det muligt at sammenligne sundheds- og

sygelighedstilstanden mellem socialt udsatte mennesker og den generelle danske befolkning. Det

er derfor væsentligt, at så mange spørgsmål som muligt er sammenlignelige med spørgsmål fra

SUSY-undersøgelserne, og spørgsmålene bliver dermed udvalgt, så de er så enslydende som

muligt.

Foruden at sammenligne med den generelle danske befolkning er formålet med SUSY UDSAT

2022 ligeledes at følge udviklingen i socialt udsatte menneskers sundhedstilstand over tid fra 2007

til 2022. Derfor er det vigtigt, at størstedelen af spørgsmålene fra de øvrige SUSY UDSAT-

undersøgelser går igen i spørgeskemaet for 2022.

Det første spørgeskema fra 2007 blev udviklet af en projektgruppe på SIF på baggrund af

resultaterne fra et litteraturstudie om socialt udsatte menneskers sundhed (Simonsen et al. 2007)

og møder med Rådet for Socialt Udsatte. Udviklingen af spørgeskemaet tog udgangspunkt i

spørgsmål fra SUSY-undersøgelserne og det modelspørgeskema, som SIF anvendte til at

udarbejde kommunale sundhedsprofiler. Socialstyrelsens enhed for socialt udsatte voksne bidrog

med nyttige kommentarer, og fageksperter fra området foreslog at inddrage spørgsmål om

ensomhed og isolation, fysisk vold og seksuelle overgreb. Efter ønske fra Rådet for Socialt Udsatte

blev der medtaget spørgsmål vedrørende kontakt til sundhedsvæsenet, nationalitet og

boligsituation. I 2017 blev spørgsmål om eksempelvis børn, kontakt med socialsygeplejersker,

brug af stofindtagelsesrum, overdosis og uønsket seksuel opmærksomhed tilføjet til

spørgeskemaet i samråd med Rådet for Socialt Udsatte og en mindre følgegruppe.

I spørgeskemaet for 2022 er der i samråd med Rådet for Socialt Udsatte og en følgegruppe

bestående af fagpersoner inden for området tilføjet spørgsmål om spillevaner samt spørgsmål

relateret til, om svarpersonerne har haft COVID-19, er blevet vaccineret, og om de har oplevet

ændringer i adgangen til sundhedsydelser under pandemien. Desuden er der lavet mindre

SUSY UDSAT 2022

justeringer af spørgsmålsformuleringer og svarkategorier i forhold til spørgeskemaet fra 2017,

ligesom enkelte spørgsmål er taget ud af spørgeskemaet for at undgå, at spørgeskemaet blev

længere end ved den seneste undersøgelse. Dette er gjort på baggrund af tilbagemeldinger fra

sociale tilbud i SUSY UDSAT 2017 om, at spørgeskemaets længde var en barriere for

svarpersonernes deltagelse i undersøgelsen. Grundet disse ændringer og tilføjelser har

spørgeskemaet været igennem en mindre pilottest internt på SIF for at sikre kvaliteten.

Som det vil fremgå af de følgende kapitler, er det ikke alle mål for sundhed, sygelighed og trivsel i

SUSY UDSAT, der kan sammenlignes over tid fra 2007 til 2022. Dette skyldes ændringer i

spørgsmålsformuleringerne, som for eksempel er foretaget i tråd med ændringer i SUSY-

spørgeskemaet til den generelle befolkning for at sikre, at vi fortsat vil kunne sammenligne SUSY

UDSAT-besvarelserne med den generelle befolkning.

Spørgeskemaet er inddelt i følgende emner:

Personlige forhold

– herunder blandet andet alder, køn, samlivsforhold, boligforhold og fødested.

Sundhed

– herunder blandt andet opfattelse af eget helbred, rygning, alkohol og brug af rusmidler.

Spillevaner

– herunder blandt andet, om man har løjet for familie/venner om spillevaner.

Sygdom og smerter –

herunder blandt andet, om man har eller har haft forskellige psykiske og

somatiske sygdomme eller sygdomssymptomer.

Kontakt med sundhedsvæsenet –

herunder blandt andet kontakt til det psykiatriske og somatiske

sundhedsvæsen og tandlæge.

Generel trivsel –

herunder blandt andet søvn og adgang til bad.

COVID-19

– herunder blandt andet, om man er tilbudt vaccine, og om man har oplevet en ændring

i adgangen til sundhedsvæsenet.

Kontakt til andre mennesker –

herunder blandt andet omfanget af kontakt med familie og venner.

Penge, uddannelse og arbejde

– herunder blandt andet indtægt, uddannelse og beskæftigelse.

Vold, seksuelle overgreb og selvmordsforsøg

– herunder blandt andet fysiske og seksuelle

overgreb.

SUSY UDSAT 2022

Dataindsamling

I spørgeskemabaserede befolkningsundersøgelser, som for eksempel SUSY-undersøgelserne,

inviteres befolkningen oftest via deres e-Boks, eventuelt suppleret med et fysisk brev til deres

adresse. Dette er ikke en hensigtsmæssig strategi, når mange af de mennesker, vi ønsker at

invitere til at deltage i undersøgelsen, har usikre boligforhold, lever i hjemløshed, sjældent har

adgang til computer eller ikke benytter e-Boks. Derfor har strategien for dataindsamlingen, ligesom

i de forhenværende SUSY UDSAT-undersøgelser, i stedet været at møde målgruppen dér, hvor de

befinder sig, og invitere dem til at udfylde et fysisk spørgeskema. Vi har fået hjælp fra

medarbejdere fra en lang række sociale tilbud, som har uddelt spørgeskemaerne til målgruppen og

i nogle tilfælde bistået udfyldelsen af spørgeskemaet. Vi har blandt andet fået hjælp fra

medarbejdere på væresteder, varmestuer, natcaféer, herberger, botilbud, rusmiddelcentre,

krisecentre og fra socialsygeplejersker. Fremover vil denne række af tilbud benævnes ’sociale

tilbud’. I alt indvilligede 200 sociale tilbud fordelt over hele landet i at hjælpe med at uddele

spørgeskemaer.

Forberedelse til dataindsamling

Forberedelsen til dataindsamlingen forløb fra februar 2022 til starten af april 2022. Første led i

forberedelsen bestod i opdatere listen over relevante sociale tilbud og herefter kontakte en række

hovedorganisationer med flere sociale tilbud tilknyttet, blandt andre Frelsens Hær, Blå Kors, Røde

Kors og KFUM Socialt Arbejde. Derudover kontaktede vi de seks største kommuners

socialforvaltninger (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Esbjerg Kommune).

Hovedorganisationerne og kommunerne blev kontaktet på e-mail med et invitationsbrev fra Rådet

for Socialt Udsatte og SIF og information om undersøgelsen. Formålet med at kontakte

hovedorganisationerne og kommunerne var for det første at gøre dem opmærksomme på

undersøgelsen og at opfordre dem til at dele oplysningerne med deres tilknyttede sociale tilbud

samt opfordre disse til at hjælpe med udlevering af spørgeskemaer til målgruppen. For det andet

var formålet at bede hovedorganisationerne og kommunerne om at opdatere en liste med

kontaktoplysninger over deres tilknyttede sociale tilbud, som projektgruppen havde informationer

om fra hjemmesider og tidligere SUSY UDSAT-undersøgelser. Listen indeholdt desuden sociale

tilbud uden en hovedorganisation, som deltog i SUSY UDSAT 2017, og den blev løbende

opdateret med sociale tilbud, som projektgruppen blev opmærksom på eksempelvis gennem

følgegruppen eller henvendelser udefra.

Andet led i forberedelsen af dataindsamlingen var at invitere de sociale tilbud på den opdaterede

liste til at deltage i undersøgelsen. De blev indledningsvis kontaktet via e-mail med et

invitationsbrev og information om undersøgelsen, og efterfølgende blev de kontaktet telefonisk.

Hvis en institution ønskede at bidrage, spurgte vi, hvor mange spørgeskemaer det enkelte sted

ønskede at få tilsendt.

Enkelte sociale tilbud ønskede ikke at bidrage til dataindsamlingen, da de vurderede, at det ville

være for tidskrævende, eller fordi de ønskede at skåne deres brugere og bevare deres tilbud som

et frirum, hvor brugerne ikke skulle forholde sig til den type forespørgsler. Andre vurderede, at

deres brugere ikke tilhørte målgruppen for undersøgelsen. I nogle tilfælde var det sociale tilbud

lukket siden deres bidrag til dataindsamlingen til SUSY UDSAT 2017. Enkelte tilbud på listen fra

SUSY UDSAT 2017 opnåede projektgruppen ikke kontakt til.

Projektgruppen afholdt tre informationsmøder om undersøgelsen, hvor medarbejdere fra de

forskellige sociale tilbud havde mulighed for at få detaljeret information om undersøgelsen og stille

opklarende spørgsmål. Projektgruppen afholdt to online informationsmøder og ét fysisk møde i

Aarhus.

SUSY UDSAT 2022

Udsendelse af spørgeskemaer

De første spørgeskemaer blev sendt ud i starten af april 2022, og tilbuddene kunne sende de

udfyldte spørgeskemaer tilbage til SIF frem til udgangen af september 2022. Rådet for Social

Udsatte ansatte to personer (herefter kaldet ‘interviewere’) til at assistere svarpersonerne med at

udfylde spørgeskemaerne på udvalgte større sociale tilbud i Jylland og i København. Intervieweren

havde kendskab til målgruppen gennem tidligere ansættelse ved et af de sociale tilbud og hjalp

med dataindsamlingen på steder i både København og Aalborg. Projektgruppen var i

dataindsamlingsperioden løbende i kontakt med interviewerne for at høre, hvordan

dataindsamlingen forløb og for at drøfte eventuelle udfordringer. Derudover tog

projektmedarbejdere fra SIF ud til udvalgte sociale tilbud, som ønskede assistance, og assisterede

svarpersonerne med at udfylde spørgeskemaerne. Alle sociale tilbud blev opfordret til at

tilkendegive, om de havde brug for assistance, men langt de fleste ønskede selv at stå for denne

hjælp til deres brugere.

Projektgruppen var systematisk i telefonisk kontakt med de sociale tilbud på listen for at høre,

hvordan det gik med deltagelsen, om der var behov for flere spørgeskemaer, og om der var nogen

udfordringer eller spørgsmål. Denne løbende kontakt var, i følge medarbejderne på de sociale

tilbud, af stor betydning for deres fortsatte motivation for at bakke op om undersøgelsen. Den

sidste rundringning til de sociale tilbud i starten af september 2022 gav anledning til feedback

vedrørende medarbejdernes oplevelser med at have bidraget til dataindsamlingen, både positive

oplevelser og udfordringer.

De fleste sociale tilbud bakkede op om undersøgelsen og fandt det meningsfuldt at bidrage til at

indsamle viden om målgruppens sundhed og trivsel. De var derfor villige til at afsætte ressourcer til

at informere om og hjælpe svarpersonerne med at udfylde spørgeskemaet, hvis det var

nødvendigt. Flere af medarbejderne fra sociale tilbud beskrev, at spørgeskemaets længde gjorde

det vanskeligt for dem at motivere borgerne til at deltage, da de kan have svært ved at overskue

de mange spørgsmål. Derudover efterspurgte flere medarbejdere spørgeskemaer på andre sprog,

da manglende danskkundskaber var en barriere for deltagelse for flere borgere. Desuden nævnte

flere medarbejdere, at nogle af spørgsmålene var for tunge til, at borgerne selv kunne udfylde

skemaet, hvorfor de som medarbejdere var nødt til at hjælpe. I den forbindelse nævntes det af en

medarbejder, at det var uhensigtsmæssigt, at spørgsmålene om selvmord og overgreb er placeret i

slutningen af spørgeskemaet. Selvom flere medarbejdere oplevede, at det var svært at motivere

borgerne, fortalte flere, at udfyldelsen af spørgeskemaet gav anledning til gode snakke og

fordybning. Endelig var det flere medarbejderes erfaring, at det typisk er de mest velfungerende

borgere, der har udfyldt spørgeskemaet, da dem, der havde det sværest, ikke havde ressourcerne

og overskuddet til at besvare spørgeskemaet.

Indtastning af spørgeskemaer i SurveyXact

De sociale tilbud, som bidrog med at uddele og indsamle de fysiske spørgeskemaer til deres

brugere, sendte spørgeskemaerne tilbage til SIF i frankerede svarkuverter. Her blev de fysiske

spørgeskemaer indtastet manuelt i SurveyXact af en projektmedarbejder, hvorefter indtastningen

blev tjekket igennem af en anden projektmedarbejder eller af samme projektmedarbejder en anden

dag. Mange af spørgeskemaerne indeholdt besvarelser, der var selvmodsigende, ufuldstændige,

hvor der var sat flere krydser end tilladt eller tilføjet yderligere information i prosa. I forbindelse med

indtastningen var det derfor nødvendigt at vedtage nogle generelle principper for indtastning samt

løbende at forholde os til specifikke spørgeskemaer for at sikre, at indtastningen var mest mulig tro

mod svarpersonens hensigt. Sådanne tilfælde blev drøftet i projektgruppen, og på den baggrund

blev der løbende lavet retningslinjer for, hvordan spørgeskemaerne skulle indtastes for at sikre

stringens.

SUSY UDSAT 2022

Definition af belastende

livsomstændigheder i rapporten

I denne undersøgelse opgøres socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel i forhold

til forskellige typer af belastende livsomstændigheder ligesom i de foregående SUSY UDSAT-

undersøgelser. Disse belastende livsomstændigheder omfatter alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom. Da én person kan leve under mere end én belastende

livsomstændighed på samme tid, er kategoriseringerne ikke gensidigt udelukkende. Det skal

nævnes, at inddelingerne af belastende livsomstændigheder udgør en éndimensionel

kategorisering, som forsimpler den komplekse livssituation, der kendetegner mange socialt udsatte

menneskers liv. Inddelingerne skal derfor udelukkende forstås som metodiske kategoriseringer,

som bidrager til at belyse betydningen af belastende livsomstændigheder for målgruppen.

De forskellige belastende livsomstændigheder defineres på følgende måde i denne undersøgelse:

Personer med et alkoholoverforbrug:

Personer, der har angivet, at de dagligt eller næsten dagligt

drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed.

Personer med en psykisk lidelse:

Personer, der har angivet, at de har en diagnosticeret psykisk

lidelse.

Hjemløshed:

Personer, der har angivet, at de den seneste måned har boet enten på herberg,

pensionat eller forsorgshjem, eller at de har boet på gaden eller ingen bolig har haft.

Personer med et stofbrug:

Personer, der har angivet, at de inden for den seneste måned har brugt

kokain, amfetamin, heroin, GHB/fantasy eller andre stoffer eller har indtaget ikke-lægeordineret

medicin, herunder opioider/substitution (fx ketamin, smertemorfiner, metadon),

benzodiazepiner/stesolidpræparater eller anden ikke-lægeordineret medicin. Brug af cannabis

indgår ikke i definitionen af personer med et stofbrug, da der i den definition fokuseres på brugen

af hårde stoffer. Der er i stedet lavet særskilte analyser om brugen af cannabis

Fattigdom:

Personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd.

Kategorien øvrige i SUSY UDSAT 2022 rummer de personer, der ikke har angivet at leve under

nogen af de fem typer af belastende livsomstændigheder på baggrund af de relevante spørgsmål.

For at blive placeret i kategorien øvrige i SUSY UDSAT 2022 skal svarpersonerne have besvaret

alle fem spørgsmål, der bruges til at definere de belastende livsomstændigheder. Da

spørgeskemaerne alene er besvaret af personer, der gør brug af herberger, væresteder eller

lignende sociale tilbud eller har været i kontakt med en socialsygeplejerske, er personerne i

kategorien øvrige i SUSY UDSAT 2022 blandt målgruppen for spørgeskemaundersøgelsen, selvom

de ifølge deres spørgeskemabesvarelse ikke lever under nogen af de undersøgte fem belastende

livsomstændigheder.

Nye definitioner af alkoholoverforbrug og psykisk lidelse

Definitionen af alkoholoverforbrug har ændret sig en anelse gennem årene. I SUSY UDSAT 2007

og 2012 blev alkoholoverforbrug defineret ud fra to spørgsmål: om man drikker alkohol hver dag

eller næsten hver dag, og om man, sidste gang man drak, drak mere end fem genstande. I SUSY

UDSAT 2017 ændredes definitionen til den, der også anvendes i SUSY UDSAT 2022, så den

mere præcist indfanger, hvorvidt man dagligt eller næsten dagligt overskrider Sundhedsstyrelsens

anbefalinger i forhold til alkoholindtag.

SUSY UDSAT 2022

Definitionen af psykisk lidelse har ligeledes ændret sig gennem årene. I forbindelse med SUSY

UDSAT 2007 og SUSY UDSAT 2012 blev svarpersoner kategoriseret som havende en psykisk

lidelse, hvis de havde svaret, at de havde en sindslidelse, led af kronisk angst eller depression

eller havde en anden psykisk lidelse eller dårlige nerver (1, 2). I forbindelse med SUSY UDSAT

2017 og i nærværende undersøgelse (SUSY UDSAT 2022) bliver svarpersoner kategoriseret som

mennesker med en psykisk lidelse, hvis de har angivet, at de har en diagnosticeret psykisk lidelse

(3).

Datamateriale

I alt modtog projektgruppen på SIF 1.159 spørgeskemaer. Til sammenligning modtog

projektgruppen i 2017 1.302 skemaer og 1.176 i 2012 (2, 3). Som inklusionskriterie skulle

svarpersonerne som minimum enten have svaret på køn og alder eller have oplyst CPR-nummer.

Én svarperson levede ikke op til dette kriterie. Dertil inkluderes svar fra svarpersoner i alderen 18-

80 år. Dette er fastsat efter den nedre aldersgrænse i tidligere SUSY UDSAT-undersøgelser (18

år) og af hensyn til sammenlignelighed med SUSY-undersøgelserne (de nationale sundheds- og

sygelighedsundersøgelser), hvor den øvre aldersgrænse er 80 år. 10 personer var enten yngre

eller ældre og blev derfor ekskluderet. Afslutningsvis var der 14 personer, som havde udfyldt

spørgeskemaet to gange (samme CPR-nummer), hvorfor dubletten blev ekskluderet.

Projektgruppen modtog 11 spørgeskemaer efter dataindsamlingen var afsluttet, hvorved disse ikke

er inkluderet. Det endelige datasæt indeholder derved besvarelser fra 1.134 personer.

Som beskrevet ovenfor er inklusionskriteriet baseret på, at svarpersonen har skullet oplyse køn og

alder eller CPR-nummer. Derved er alle spørgeskemabesvarelser, der har opfyldt dette krav,

inkluderet uanset antallet af besvarede spørgeskemaspørgsmål. Det bør derfor bemærkes, at

antallet af svarpersoner derfor kan variere mellem de enkelte spørgsmål. Ydermere kan antallet af

svarpersoner variere på grund af indlagte spring i spørgeskemaet, det vil sige, at der er nogle af

spørgsmålene, man kun skal besvare, hvis man har angivet et bestemt svar til det foregående

spørgsmål. På enkelte spørgsmål har det været muligt at angive flere svar, hvorved den

procentvise fordeling vil summere til mere end 100 procent. Desuden kan afrunding af andele

gøre, at der ikke summeres til præcis 100 procent.

Opdeling på køn

I SUSY UDSAT 2022 har det til forskel fra tidligere SUSY UDSAT-undersøgelser været muligt for

svarpersonerne at angive køn med tre mulige svarkategorier: mand, kvinde og andet/non-binær. I

alt har 12 svarpersoner angivet at identificere sig som andet/non-binær. Af

datasikkerhedsmæssige årsager kan der ikke afrapporteres på baggrund af 12 besvarelser. I alle

forekomster opdelt på køn (mand/kvinde) er personer, der har angivet at identificere sig som

andet/non-binære derfor ekskluderet. I øvrige opgørelser, eksempelvis forekomster fordelt på

alder, er personer, der identificerer sig som andet/non-binær, inkluderet.

Belastende livsomstændigheder

Igennem rapporten opdeles størstedelen af tabellerne og figurerne på enten belastende

livsomstændigheder eller antal belastende livsomstændigheder. For disse to typer af opgørelser er

der anvendt to forskellige populationer, og derfor kan antal svarpersoner og den procentvise

fordeling variere mellem tabeller og figurer.

Figurer, viser andele baseret på antallet af belastende livsomstændigheder, baseres på data fra

1.081 svarpersoner, hvorimod tabeller, der fordeler de relevante mål på de fem typer af belastende

SUSY UDSAT 2022

livsomstændigheder, anvender data fra 1.134 svarpersoner. Dette skyldes, at svarpersonen skal

have besvaret alle fem spørgsmål, der anvendes til at definere de belastende livomstændigheder,

for at kunne indgå i figurerne, der inddrager antallet af belastende livsomstændigheder. For

tabellerne, der fordeler målene på de fem belastende livsomstændigheder, gælder det, at

svarpersonerne blot som minimum skal have besvaret ét af de fem spørgsmål, der anvendes til at

definere de belastende livsomstændigheder. For at blive placeret i kategorien øvrige i SUSY

UDSAT 2022 i tabellerne gælder det, at svarpersonerne skal have besvaret alle fem spørgsmål,

der bruges til at definere de belastende livsomstændigheder.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021

SIF, SDU, har i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010, 2013, 2017 og 2021 gennemført Sundheds- og

sygelighedsundersøgelsen (SUSY), som er nationalt repræsentative befolkningsundersøgelser af

sundhed, sygelighed og trivsel blandt voksne i Danmark på 16 år eller derover (4). I 2010, 2013,

2017 og 2021 er SUSY-undersøgelsen gennemført som en del af Den Nationale Sundhedsprofil,

som er en større national undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel i den voksne befolkning.

I nogle tabeller sammenlignes data fra SUSY UDSAT 2022 med data fra SUSY-2021 for at belyse

forskellen mellem socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel med den generelle

befolknings. Dette gøres, hvor spørgsmålene i SUSY-spørgeskemaet og SUSY UDSAT-

spørgeskemaet er ens og dermed kan sammenlignes. I nærværende rapport indgår alene

besvarelser fra personer i alderen 18-80 år fra SUSY-2021, i alt 10.354 personer, således at

aldersspændet i undersøgelsen er sammenligneligt med aldersspændet i SUSY UDSAT 2022.

Dataindsamlingen til SUSY-2021 fandt sted mellem d. 5. februar og d. 12. maj 2021. Således er

dataindsamlingstidspunktet anderledes end i SUSY UDSAT 2022, hvor dataindsamlingen foregik i

perioden fra april til september 2022. Desuden faldt tidspunktet for dataindsamlingen til SUSY-

2021 sammen med en periode, hvor der stadig gjaldt en række restriktioner og tiltag i forbindelse

med håndteringen af COVID-19-pandemien. Dette har med stor sandsynlighed påvirket

resultaterne i undersøgelsen, idet rammerne for vores liv var markant anderledes, end vi er

vant til. Resultaterne i denne undersøgelse skal således ses i lyset heraf, og endelige konklusioner

om forskelle i sundhed og sygelighed mellem socialt udsatte mennesker og den generelle

befolkning skal foretages med vis forsigtighed.

Statistisk analyse

Gennem rapporten præsenteres størstedelen af tabellerne som procentvise fordelinger samt i antal

svarpersoner for de enkelte mål. I kapitlerne præsenteres afslutningsvis en figur for udviklingen

over tid for de enkelte mål, hvor det har været muligt at lave en sammenligning.

Udviklingsfigurerne illustrerer udviklingen i form af relative risiko (RR) mellem SUSY UDSAT 2022

og en tidligere SUSY UDSAT-undersøgelse – typisk SUSY UDSAT 2007, som er den første SUSY

UDSAT-undersøgelse.

Relativ risiko anvendes til at angive, hvor mange gange større sandsynlighed svarpersonerne i

SUSY UDSAT 2022 har for en given indikator i forhold til den gruppe, der sammenlignes med –

kaldet referencegruppen (indeks=1). Hvis værdien for den relative risiko er større end 1, betyder

dette, at deltagerne i SUSY UDSAT 2022 har en større risiko end referencegruppen. Omvendt hvis

den relative risiko er mindre end 1, har deltagerne i SUSY UDSAT 2022 en lavere risiko end

referencegruppen. Hvis den relative risiko er præcis 1, er der ingen forskel mellem grupperne, det

vil sige, at risikoen er den samme. Til disse beregninger anvendes et 95 % konfidensinterval,

hvilket gør, at man kan sige, om den udregnede relative risiko er statistisk signifikant.

Fortolkningen af dette interval er, at gentages undersøgelsen mange gange, vil konfidensintervallet

i 95 % af tilfældene omfatte den sande værdi for den relative risiko. Den relative risiko er statistisk

SUSY UDSAT 2022

signifikant større eller mindre end 1, hvis 1 ikke er indeholdt i 95 % konfidensintervallet. Hvis 1

derimod er indeholdt i konfidensintervallet, er der ikke statistisk signifikant forskel på de betragtede

gruppers risiko. Den relative risiko er desuden justeret for køns- og aldersforskelle, således at

eventuelle forskelle ikke kan tilskrives forskelle i køn og alder mellem svarpersonerne i de

forskellige SUSY UDSAT-undersøgelser.

Statistisk usikkerhed

I dette afsnit belyser vi den statistiske usikkerhed for rapportens forekomster.

Tabel 3.1

95 % sikkerhedsgrænser for en given forekomst afhængig af antal svarpersoner. Procent

Antal

svarpersoner

Forekomster (%)

(n)

100

150

200

500

2-27

4-21

5-18

6-16

6-15

8-13

8-39

11-32

13-29

14-27

15-26

17-24

15-49

19-43

21-40

23-38

24-37

26-34

23-59

28-53

30-50

32-48

33-47

36-44

31-69

37-63

40-60

42-58

43-57

46-54

41-77

47-72

50-70

52-68

53-67

56-64

51-85

57-81

60-79

62-77

63-76

66-74

61-92

68-89

71-87

73-86

74-85

76-83

73-98

79-96

82-95

84-94

85-94

87-92

Tabel 3.1 viser 95 % sikkerhedsgrænser for et givent antal svarpersoner og for en given forekomst.

Af tabellen fremgår det, at i en gruppe med 60 svarpersoner vil 95 % sikkerhedsintervallet for en

forekomst på 20 % være 11-32 %. Den formelle fortolkning heraf er, at i 95 % af tilfældene vil det

angivne interval indeholde den sande værdi af forekomsten. Den populære fortolkning er, at hvis

antallet af svarpersoner er 60, og forekomsten af et givent mål er 20 %, vil den sande forekomst

med 95 % sandsynlighed ligge mellem 11 % og 32 %.

Som det ses af ovenstående tabel, er 95 % sikkerhedsintervallet bredt for små grupper, hvilket

betyder, at usikkerheden for små grupper er temmelig stor. I rapporten fremhæves visse

forekomster som værende specielt usikre ved at sætte den angivne forekomst i parentes. Dette

sker,

enten

hvis gruppen indeholder 20 svarpersoner eller færre,

eller

hvis det antal svarpersoner,

som forekomsten er baseret på, er mindre end 5, eller større end (n - 5), hvor n er

gruppestørrelsen. Det antal, forekomsten er baseret på, kan udregnes ud fra ovenstående tabel –

for eksempel ved en forekomst på 60 % og en gruppestørrelse på 30, er antallet (30*60)/100 = 18.

Beregningerne i tabel 1 er lavet med eksakte tests i SAS-version 9.4. Dette sikrer, at alle

sikkerhedsintervaller ligger mellem 0 og 100, men betyder samtidigt, at sikkerhedsintervallerne

ikke er symmetriske.

1. Pedersen, P. V., Christensen, A. I., Hesse, U. & Curtis, T. (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

2. Pedersen, P. V., Holst, M., Davidsen, M. & Juel, K. (2012). SUSY UDSAT 2012: Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

SUSY UDSAT 2022

3. Ahlmark, N., Sørensen, I., Davidsen, M. & Ekholm, O. (2018). SUSY UDSAT 2017. Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Davidsen, M., Christensen, A. I., & Ekholm, O. (2022) Materiale

og metode.

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

SUSY UDSAT 2022

Læsevejledning

I rapporten skelner vi mellem statustabeller og øvrige tabeller.

Statustabellerne er de tabeller, der går igen ved hver SUSY UDSAT-undersøgelse, og som viser

forekomsten af ét eller flere udvalgte svar til et spørgsmål (fx alle dem, der har svaret ’Ja’ til at

have en langvarig sygdom) fordelt på belastende livsomstændigheder, køn og alder. Hvor det er

muligt, vil der ligeledes i statustabellen sammenlignes med data fra SUSY-21, som repræsenterer

den generelle befolkning. Statustabellerne følges op af en statusfigur, som viser andele grupperet

efter antallet af de belastende livsomstændigheder, den enkelte svarperson lever under. Endelig

vises der en udviklingstabel og -figur med udgangspunkt i statustabellerne og baseret på tal fra de

foregående SUSY UDSAT-undersøgelser fra henholdsvis 2007, 2012 og 2017 for de mål, hvor det

er muligt at lave en sammenligning. Statustabeller, statusfigurer, udviklingstabeller og

udviklingsfigurer er gule.

Derudover indeholder rapporten øvrige tabeller, som eksempelvis viser svarfordelingen på et

bestemt spørgsmål fra spørgeskemaet, eller som krydser besvarelserne for to forskellige

spørgsmål. Disse tabeller er grønne.

I rapporten afrapporteres resultaterne efter en gennemgående kapitelstruktur. Hvert kapitel

indledes med en kort introduktion, hvorefter kapitlets emner præsenteres. Inden for hvert emne

præsenteres først én eller flere udvalgte tabeller, der viser svarfordelingen på et givent spørgsmål,

eller som krydser besvarelserne for flere forskellige spørgsmål (grønne tabeller). Denne type

tabeller indgår i størstedelen af kapitlerne. Herefter præsenteres emnets statustabeller og -figurer

(gule). Disse tabeller og figurer indgår ligeledes i størstedelen af rapportens kapitler. De fleste

kapitler afsluttes med en udviklingstabel, en udviklingsfigur og en opsamling.

Når der i rapporten refereres til andelen af svarpersoner i SUSY UDSAT 2022, er der tale om

andelen ud af alle de svarpersoner, der har besvaret det pågældende spørgsmål. Da den enkelte

svarperson ikke nødvendigvis har besvaret alle spørgsmål, vil det samlede antal svarpersoner

variere mellem de forskellige tabeller og figurer.

SUSY UDSAT 2022

Eksempler på tabeller og figurer

I det følgende gennemgås et eksempel på en statustabel, en statusfigur, en udviklingstabel og en

udviklingsfigur for at beskrive, hvordan de skal læses og forstås.

Tabel 4.1

Eksempel på statustabel. Andel med langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap

eller anden langvarig lidelse, i SUSY UDSAT 2022 og i SUSY-2021 fordelt på belastende

livsomstændigheder, køn og alder. Procent

SUSY

Alkohol-

Psykisk

Hjemløs- Stofbrug Fattigdom Øvrige i

SUSY-

UDSAT

overfor-

lidelse

hed

SUSY

2021

2022

brug

UDSAT

2022

Total

Mænd

Kvinder

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

Antal

1.054

(60)

149

478

227

275

110

263

9.827

Tabel 4.1 er et eksempel på en statusstabel. Af den anden kolonne fra venstre fremgår det, at i alt

57 % af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 har angivet, at de har en langvarig sygdom,

langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. De følgende fem kolonner

angiver andelen med langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden

langvarig lidelse blandt personer, der lever under hver af de fem udvalgte belastende

livsomstændigheder: personer med et alkoholoverforbrug (60 %), personer med en psykisk lidelse

(65 %), personer der lever i hjemløshed (57 %), personer med et stofbrug (55 %) og personer der

lever i fattigdom (53 %). Det vil sige, at 60 % af de svarpersoner, der har et alkoholoverforbrug, har

svaret, at de har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden

langvarig lidelse. Den sjette kolonne angiver andelen blandt øvrige i SUSY UDSAT 2022 (52 %),

som er de socialt udsatte svarpersoner i SUSY UDSAT 2022, der har ikke lever under nogen af de

undersøgte belastende livsomstændigheder. Den sidste kolonne i tabellen angiver andelen blandt

svarpersonerne i spørgeskemaundersøgelsen SUSY-2021 (34 %), som repræsenterer den

generelle befolkning.

Tallene fra SUSY-2021 er angivet til sammenligning med tallene fra SUSY UDSAT 2022 i de

tilfælde, hvor det samme spørgsmål har været anvendt i de to undersøgelser. SUSY-2021-tallene

repræsenterer den generelle befolkning. Det ses af tabellen, at der er en markant større andel, der

har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse,

blandt svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 end blandt svarpersonerne i SUSY-2021.

I tabellen angives desuden andelen blandt mænd, kvinder og i forskellige aldersgrupper. Af

tabellen fremgår det, at andelen, der har en langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade,

handicap eller anden langvarig lidelse, er større blandt socialt udsatte kvinder (59 %) end blandt

socialt udsatte mænd (57 %). Denne kønsforskel ses også, når man ser på flere af de belastende

livsomstændigheder, henholdsvis hos personer med alkoholoverforbrug, personer i hjemløshed og

personer, der lever i fattigdom. Det ses endvidere i tabellen, at andelen, der har en langvarig

sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse, er mindst blandt

de 18-34- årige (45 %) og størst blandt de 55-80-årige (63 %).

SUSY UDSAT 2022

Det er vigtigt at understrege, at mange af forekomsterne fordelt på aldersgrupper under de

forskellige belastende livsomstændigheder er forbundet med en vis statistisk usikkerhed på grund

af få svarpersoner. Forekomster behæftet med særligt stor statistisk usikkerhed er angivet i

parentes. Dette er tilfældet, hvis antallet af svarpersoner, som forekomsten er baseret på, er

mindre end fem, eller hvis gruppen, der har besvaret det givne spørgsmål, indeholder færre end 20

svarpersoner. Et eksempel på, at en gruppe indeholder færre end 20 svarpersoner, er, hvis der er

færre end 20 svarpersoner, der lever i hjemløshed, som samtidig tilhører den ældste aldersgruppe,

som har besvaret et specifikt spørgsmål. I dette tilfælde vil andelen for denne gruppe blive angivet

med en parentes. Der vil ikke blive kommenteret på tal med statistisk usikkerhed. For uddybning

se afsnittet

Statistisk usikkerhed

i kapitel 3.

Figur 4.1

Eksempel på statusfigur. Andel med langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap

eller anden langvarig lidelse, i SUSY UDSAT 2022 grupperet efter antal belastende livsomstændigheder hos

svarpersonen (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug, fattigdom). Procent

Ingen*

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

*Øvrige i SUSY UDSAT 2022

Der præsenteres statusfigurer, der viser andele grupperet efter antallet af belastende

livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug, fattigdom), den

enkelte svarperson lever under, henholdsvis ingen, 1, 2 og 3 eller flere belastende

livsomstændigheder. Det ses af figur 4.1, at andelen med langvarig sygdom er størst blandt

personer, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder (61 %), og mindst blandt

personer, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder (52 %).

Tabel 4.2

Eksempel på udviklingstabel. Mål for sygdomme og helbredsproblemer i SUSY UDSAT 2007,

2012, 2017 og 2022. Procent

Langvarig sygdom

Aktivitetsbegrænset på grund af sygdom eller skader

2007

2012

2017

2022

Som afslutning på hvert kapitel belyses udviklingen fra 2007 til 2022 for de relevante mål, hvor det

er muligt at sammenligne over tid. Udviklingen vises i en tabel og i en figur. Som eksempel ses det

i tabel 4.2, at andelen, der har haft en langvarig sygdom, var 64 % i 2007, 59 % i 2012, 63 % i

2017 og 58 % i 2022.

SUSY UDSAT 2022

Figur 4.2

Eksempel på udviklingsfigur. Køns- og aldersjusteret relativ risiko for at have langvarig sygdom og

være begrænset pga. sygdom eller skader i SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022 sammenlignet med SUSY

UDSAT 2007 (indeks=1).

Langvarig sygdom

Aktivitetsbegrænset på grund af sygdom eller

skader

0,00

0,20

0,40

0,60

0,80

1,00

1,20

1,40

2007

2012

2017

2022

Figur 4.2 viser udviklingen i forekomsten for to af mål inden for sygdomme og helbredsproblemer i

SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022 sammenlignet med SUSY UDSAT 2007. Udviklingen

præsenteres i relativ risiko (RR), justeret i forhold til køn og alder, således at de eventuelle

forskelle hen over tid ikke kan tilskrives forskelle i køn og alder mellem svarpersonerne i de

forskellige SUSY UDSAT-undersøgelser.

På den lodrette akse ses målene, som sammenlignes over tid, og på den vandrette akse ses den

relative risiko. Den orange søjle repræsenterer SUSY UDSAT 2007, mens de øvrige søjler viser

den relative risiko for henholdsvis SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022.

I figuren ovenfor sammenlignes SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022 med SUSY UDSAT 2007, som

således er vores referencegruppe (indeks=1). De andre søjler vurderes derfor altid i forhold til

referencegruppen. Her aflæses både den RR og konfidensintervallet. For nærmere beskrivelse af

disse se afsnittet

Statistisk analyse

i kapitel 3.

Af figuren fremgår det, at der fra 2007 til 2022 er et statistisk signifikant fald i forekomsten af

langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse. Der ses

en ikke en statistisk signifikant ændring for målet om at være aktivitetsbegrænset på grund af

sygdom eller skader i perioden 2007 til 2022.

SUSY UDSAT 2022

Sociodemografi

I dette kapitel beskrives de sociodemografiske karakteristika for svarpersonerne i SUSY UDSAT

2022. Først præsenteres køns- og aldersfordelingen samt højest fuldførte uddannelse blandt

svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 sammenlignet med den generelle befolkning. Herefter

sammenlignes køns- og aldersfordelingen i SUSY UDSAT 2022 med tidligere SUSY UDSAT-

undersøgelser. Dernæst belyses opholdsby og fødested. Herefter belyses de belastende

livsomstændigheder herunder køn, alder, samlivsstatus, børn, uddannelse, indtægtskilde og

boform fordelt på de belastende livsomstændigheder. Til sidst præsenteres en række figurer, der

illustrerer, hvordan forskellige belastende livsomstændigheder overlapper blandt svarpersonerne.

Tabel 5.1

Kønsfordeling, aldersfordeling og højest fuldførte uddannelse blandt svarpersoner i SUSY UDSAT

2022 og SUSY-2021

SUSY UDSAT 2022

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

I alt

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

I alt

709

413

1.122

168

206

306

448

1.128

285

499

103

1.075

100

SUSY-2021

Antal

4.524

5.830

10.534

1.980

1.166

1.805

5.403

10.534

486

574

3.393

827

2.387

1.422

390

9.479

100

Tabel 5.1 viser køns- og aldersfordelingen blandt svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 samt

SUSY-2021. Opdelt på køn ses det i SUSY UDSAT 2022, at 63 % mænd har deltaget i

undersøgelsen mod 37 % kvinder. Denne fordeling er omvendt i SUSY-2021, hvor flest kvinder (56

%) har deltaget sammenlignet med mænd (44 %).

For både SUSY UDSAT 2022 og SUSY-2021 ses det, at der er flest svarpersoner i aldersgruppen

55-80 år – henholdsvis 40 % og 52 %. For de andre aldersgrupper er fordelingen forskellig i SUSY

UDSAT 2022 og SUSY-2021.

SUSY UDSAT 2022

Ser man på højest fuldførte uddannelse, ses det, at 27 % af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022

har grundskole som højest fuldførte uddannelse, hvor dette gælder for 6 % af svarpersonerne i

SUSY-2021. For begge undersøgelser ses det, at flest svarpersoner har kort uddannelse som

højest fuldførte uddannelse – henholdsvis 46 % og 36 %.

Sammenligning med tidligere SUSY UDSAT-undersøgelser

Tabel 5.2

Køns- og aldersfordeling blandt svarpersoner i SUSY UDSAT 2007, 2012, 2017 og 2022

SUSY UDSAT 2007

SUSY UDSAT 2012

SUSY UDSAT 2017

SUSY UDSAT 2022

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

I alt

930

360

1.290

271

411

409

199

1.290

100

Antal

816

341

1.157

238

270

364

285

1.157

100

Antal

820

448

1.268

278

282

373

335

1.268

100

Antal

709

413

1.122

168

206

306

448

1.128

100

Tabel 5.2 viser køns- og aldersfordelingen for SUSY UDSAT 2007, 2012, 2017 og 2022. Det ses,

at andelen af kvinder er steget fra 28 % i 2007 til 37 % i 2022. Ser man på aldersfordelingen, er

aldersgruppen 45-54 år den største i 2007 (sammen med aldersgruppen 35-44 år) i 2012 og 2017,

hvorimod aldersgruppen 55-80 år er den største i 2022.

SUSY UDSAT 2022

Primær opholdsby og fødested

Figur 5.1

Danmarkskort over primære opholdsby blandt svarpersoner i SUSY UDSAT 2022 fordelt på

region. Procent og antal

Figur 5.1 viser andel og antal svarpersoner fordelt efter, hvilken region svarpersonerne i SUSY

UDSAT 2022 primært opholder sig i.

Af figuren fremgår det, at flest svarpersoner primært opholder sig i Region Hovedstaden (40 %).

Der er 27 % af svarpersonerne, der primært opholder sig i Region Syddanmark, 14 % i Region

Midtjylland, 13 % i Region Nordjylland og 6 % i Region Sjælland.

SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.3

Oversigt over primære opholdsbyer blandt svarpersoner i SUSY UDSAT 2022

Region Hovedstaden

Brøndby

Rønne

Grenaa

Randers

Arden

Thisted

Humlebæk

Taastrup

Grindsted

Silkeborg

Haslev

Aalborg

Nykøbing

Falster

Kolding

Vojens

Herning

Skive

Hjørring

Holstebro

Struer

Hobro

Horsens

Viborg

Hurup

Kibæk

Aarhus

Nørresundby Svenstrup

Lemvig

Hvidovre

Høje

Taastrup

Kongens

Lyngby

København

Lyngby

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Faxe

Helsingør

Korsør

Næstved

Slagelse

Region Syddanmark

Fredericia

Svendborg

Haderslev

Sønderborg

Hanstholm

Varde

Nyborg

Odense

Otterup

Tabel 5.3 viser en oversigt over de byer, som tre eller flere af svarpersonerne i SUSY UDSAT har

angivet som deres primære opholdsby. Som det fremgår at tabellen, har deltagelsen i SUSY

UDSAT 2022 inkluderet både større og mindre byer over hele landet. Af datasikkerhedsmæssige

årsager er det kun muligt at angive byer, hvor mindst tre svarpersoner har angivet denne som

primær opholdsby. I alt har svarpersonerne angivet 106 forskellige byer som primær opholdsby

(data ikke vist).

Tabel 5.4

Fordeling af primær opholdsby blandt svarpersoner i SUSY UDSAT 2022. Antal og procent

Antal

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Fredericia

Haderslev

Slagelse

Svendborg

Anden

I alt

361

135

334

1.119

100

Tabel 5.4 viser fordelingen af primær opholdsby blandt svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022. I

tabellen er medtaget de fem største byer i Danmark samt byer, hvor mindst 20 svarpersoner

opholder sig.

SUSY UDSAT 2022

Det fremgår af tabellen, at 62 % opholder sig i en af de fem største byer i Danmark (København,

Aarhus, Odense, Aalborg eller Esbjerg). Knap hver tredje opholder sig i København (32 %), 12 % i

Odense, 8 % i Aarhus, 7 % i Aalborg og 2 % i Esbjerg.

Tabel 5.5

Fordeling af fødested blandt svarpersoner i SUSY UDSAT 2022. Antal og procent

Antal

Danmark

Grønland

Øvrige Norden

Øvrige Europa

Afrika

Asien

Mellemøsten

Andet

Uoplyst

I alt

926

1.134

100

Tabel 5.5 viser fordelingen af fødested blandt svarpersonerne. Det ses, at 82 % er født i Danmark.

Den næststørste andel er født i Grønland (6 %) efterfulgt af Afrika (3 %).

SUSY UDSAT 2022

Belastende livsomstændigheder

De belastende livsomstændigheder, der belyses i denne undersøgelse, er alkoholoverforbrug,

psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom. De svarpersoner, der ikke lever under nogle af

disse belastende livsomstændigheder, omtales i rapporten som øvrige i SUSY UDSAT 2022.

Tabel 5.6

SUSY UDSAT 2022 fordelt på belastende livsomstændigheder. Antal og procent

Antal

Alkoholoverforbrug

Psykisk lidelse

Hjemløshed

Stofbrug

Fattigdom

Øvrige i SUSY UDSAT 2022

154

511

240

299

120

273

Procent

Tabel 5.6 viser fordelingen af belastende livsomstændigheder blandt svarpersonerne. Den

procentvise fordeling summerer til mere end 100 procent, da flere af svarpersonerne lever under

mere end én af de belastende livsomstændigheder. Det ses, at flest svarpersoner har en psykisk

lidelse (46 %). I alt 26 % har et stofbrug, 21 % lever i hjemløshed, 14 % har et alkoholoverforbrug,

og 11 % lever i fattigdom.

I nærværende rapport fordeles svarpersonerne efter antallet af belastende livsomstændigheder,

som svarpersonen lever under. Dette gøres for at undersøge, om der er en sammenhæng mellem

antallet af belastende livsomstændigheder og diverse mål for sundhed, sygelighed og trivsel. I

undersøgelsen er der lavet følgende grupperinger:

Ingen belastende livsomstændighed

1 belastende livsomstændighed

2 belastende livsomstændigheder

3 eller flere belastende livsomstændigheder

’Ingen belastende livsomstændighed’ svarer til gruppen øvrige i SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.7

Antal belastende livsomstændigheder i SUSY UDSAT 2022 fordelt på typen af belastende

livsomstændigheder. Antal personer og procent

SUSY

Alkohol-

Psykisk

Hjemløs-

Stofbrug Fattigdom

Øvrige i

UDSAT

overforbrug

lidelse

hed

SUSY

2022

UDSAT

2022

Antal

% Antal

Ingen

3 eller flere

I alt

273

460

250

1.081

100

154

100

261

166

511

100

119

116

120

100

273

100

240 100

299 100

SUSY UDSAT 2022

I tabel 5.7 præsenteres fordelingen af antal belastende livsomstændigheder fordelt på typen af

belastende livsomstændigheder blandt svarpersonerne.

Det fremgår, at i alt 43 % i SUSY UDSAT 2022 lever under 1 belastende livsomstændighed, mens

23 % lever under 2 belastende livsomstændigheder, og 9 % lever under 3 eller flere belastende

livsomstændigheder.

Det ses, at personer med en psykisk lidelse oftest lever under 1 belastende livsomstændighed (51

%), mens personer, der har et alkoholoverforbrug eller et stofbrug, eller som lever i hjemløshed

eller fattigdom, oftest lever under 2 belastende livsomstændigheder.

Det ses desuden, at 85 % af svarpersonerne, der lever i fattigdom, lever under 2 eller flere

belastende livsomstændigheder.

Figur 5.1

De to hyppigste kombinationer af belastende livsomstændigheder blandt svarpersoner i SUSY

UDSAT 2022, der lever under 2 belastende livsomstændigheder. Procent

Psykisk

lidelse

25 %

Stofbrug

Psykisk

lidelse

22 %

Hjemløshed

Figur 5.1 illustrerer de to hyppigste kombinationer af belastende livsomstændigheder blandt

svarpersoner i SUSY UDSAT 2022, der lever under 2 belastende livsomstændigheder.

Ser man på kombinationer af belastende livsomstændigheder (figur 5.1), ses det, at blandt

personer med to belastende livsomstændigheder (n=250), er den mest almindelige kombination at

have en psykisk lidelse og et stofbrug, hvilket ses hos i alt 25 %, herefter er den næstmest

almindelige kombination at have psykisk lidelse og hjemløshed (22 %).

SUSY UDSAT 2022

Figur 5.2

De to hyppigste kombinationer af belastende livsomstændigheder blandt svarpersoner i SUSY

UDSAT 2022, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder. Procent

Psykisk lidelse

Stofbrug

Hjemløshed

Stofbrug

30 %

Alkohol-

overforbrug

Figur 5.2 viser de to hyppigste kombinationer af belastende livsomstændigheder blandt

svarpersoner i SUSY UDSAT 2022, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder.

Ser man alene på de 98 personer, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder

(figur 5.2), er den mest almindelige kombination at have psykisk lidelse, et stofbrug og at leve i

hjemløshed (42 %). Herefter er den næstmest hyppige kombination at have psykisk lidelse, et

stofbrug og et alkoholoverforbrug (30 %).

Tabel 5.8

Køns- og aldersfordeling i SUSY UDSAT 2022 fordelt på belastende livsomstændigheder. Antal

og procent.

SUSY

Alkohol-

Psykisk

Hjemløs-

Stofbrug

Fattigdom

Øvrige i

UDSAT

overforbrug

lidelse

hed

SUSY

2022

UDSAT

2022

Antal

% Antal

% Antal % Antal % Antal %

Mænd

Kvinder

I alt

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

I alt

709

413

1.122

168

206

306

448

1.128

100

120

154

100

280

219

178

204

169 62

104 38

273 100

499 100

111

154

237 100

297 100

117 100

33 12

65 24

149 55

271 100

509 100

240 100

298 100

119 100

Tabel 5.8 viser køns- og aldersfordelingen i SUSY UDSAT 2022 fordelt på belastende

livsomstændigheder. Det fremgår af tabellen, at 63 % af svarpersonerne er mænd, og 37 % er

kvinder.

Den højeste andel af mænd (78 %) ses blandt svarpersoner med et alkoholoverforbrug, mens den

højeste andel af kvinder (44 %) ses blandt svarpersoner, der har en psykisk lidelse.

SUSY UDSAT 2022

Fordelt på aldersgrupper ses det, at 40 % er 55-80 år, mens 15 % er 18-34 år. Opdelt på

belastende livsomstændigheder ses det, at der blandt personer, der har et alkoholoverforbrug, er

42 % i aldersgruppen 55-80 år.

Sammenlignet med tidligere års SUSY UDSAT-undersøgelser er andelen af svarpersoner i den

ældste aldersgruppe (55-80 år) steget. I SUSY UDSAT 2007 var andelen 15 % (1)

i SUSY UDSAT

2012 25 % (2), i SUSY UDSAT 2017 26 % (3), og i denne undersøgelse er andelen steget til 40 %.

Ud af de 448 svarpersoner i aldersgruppen 55-80 år er 116 svarpersoner (26 %) mellem 67-80 år,

og altså inden for pensionsalderen i 2022, og 338 (74 %) svarpersoner er mellem 55-66 år.

Tabel 5.9

Gennemsnitsalder i SUSY UDSAT 2022 fordelt på belastende livsomstændigheder. År

SUSY

Alkohol-

Psykisk Hjemløshed Stofbrug

Fattigdom

Øvrige i

UDSAT

overforbrug

lidelse

SUSY

2022

UDSAT

2022

Total

Mænd

Kvinder

Antal

50,0

50,2

49,6

1.116

50,8

50,6

51,6

154

47,3

47,4

47,2

497

46,0

45,8

46,7

237

45,4

45,3

296

44,1

43,0

46,0

116

55,4

56,5

53,6

271

I tabel 5.9 vises gennemsnitsalderen samlet samt for mænd og kvinder i SUSY UDSAT 2022

fordelt på belastende livsomstændigheder. Blandt de mandlige svarpersoner er

gennemsnitsalderen 50,2 år, mens den er 49,6 år blandt kvinder. For både mænd og kvinder ses

den højeste gennemsnitsalder for svarpersoner, der har et alkoholoverforbrug (hhv. 50,6 år og

51,6 år). Den laveste gennemsnitsalder ses blandt mænd, der lever i fattigdom (43,0 år) og blandt

kvinder, der har et stofbrug (45,3 år). Blandt øvrige i SUSY UDSAT 2022 er gennemsnitsalderen

for mænd 56,5 år og 53,6 år for kvinder.

SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.10

Samlivsstatus, børn, uddannelse og indtægtskilde den seneste måned i SUSY UDSAT 2022

fordelt på belastende livsomstændigheder. Antal og procent

SUSY

Alkohol- Psykisk Hjemløs-

Stof-

Fattig- Øvrige

UDSAT

overfor- lidelse

hed

brug

dom

2022

brug

SUSY

UDSA

T 2022

Antal

Gift eller samboende

Kæreste (ikke samboende)

Enlig

I alt

Har børn

Har ikke børn

I alt

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

I alt

Lønnet arbejde – uden brug af

socialt frikort

Lønnet arbejde – med brug af

det socialt frikort

Salg af HUS FORBI

SU (Statens uddannelsesstøtte)

Arbejdsløshedsdagpenge

Aktivering/løn med tilskud

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Revalidering

Førtidspension

Folkepension

Penge fra familie, venner og

lignende

Salg af seksuelle ydelser

Kriminalitet (fx tyveri og salg af

stoffer)

Tiggeri

Samle flasker

Andet

I alt*

130

133

833

1.096

565

557

1.122

285

499

103

1.075

331

437

120

1.427

100

130

100

144

100

137

100

141

100

145

100

165

100

122

SUSY UDSAT 2022

*Det har været muligt for svarpersonerne at angive mere end ét svar. Grupperne er derfor ikke gensidigt

udelukkende.

Tabel 5.10 viser fordelingen af samlivsstatus, om svarpersonen har børn, uddannelse og

indtægtskilde den seneste måned, i SUSY UDSAT 2022, samlet og fordelt på belastende

livsomstændigheder.

Samlivsstatus er opgjort ud fra spørgsmålet omhandlende ægteskabelig stilling, og hvorvidt

svarpersonen bor sammen med sin kæreste/ægtefælle. Oplysninger om børn er indhentet ved at

spørge, om svarpersonen har børn samt antallet af børn under 18 år. Højest fuldførte uddannelse

er opgjort ud fra spørgsmål omhandlende skole- og ungdomsuddannelse samt fuldførelse af anden

uddannelse. Indtægtskilde inden for den seneste måned afrapporteres ud fra spørgsmål om,

hvorfra svarpersonen har fået penge den seneste måned. For dette spørgsmål har det været

muligt at angive mere end én indtægtskilde, hvorved svarene summerer til mere end 100 procent.

Det fremgår af tabellen, at flest svarpersoner angiver at være enlige (skilte, ugifte eller

enke/enkemand) (76 %). Den største andel ses blandt svarpersoner, der lever i hjemløshed (84

%). Det er blandt øvrige i SUSY UDSAT (15 %) og blandt personer med et stofbrug (14 %), at der

er flest, som er gift eller samboende. Den største andel af svarpersoner med en kæreste (ikke

samboende) ses blandt personer med et stofbrug (15 %).

Halvdelen (50 %) af svarpersonerne har børn. De største andele af svarpersoner med børn ses

blandt personer med et alkoholoverforbrug (56 %) og blandt øvrige i SUSY UDSAT (56 %).

I alt har 46 % en kort uddannelse som højest fuldførte uddannelse, 27 % har grundskole, mens 0

% (4 svarpersoner) er under uddannelse. For svarpersoner, som lever i fattigdom, har 47 %

grundskole som højest fuldførte uddannelse.

I alt 40 % har angivet at modtage førtidspension, 30 % har angivet at modtage kontanthjælp, og 11

% har angivet at modtage folkepension. I alt 8 % har angivet at have modtaget penge fra familie,

venner og lignende, og 8 % har angivet, at de har samlet flasker. Dertil har 1 % angivet at have en

indtægt fra henholdsvis salg af HUS FORBI, revalidering, salg af seksuelle ydelse og/eller tiggeri.

Nul procent (5 svarpersoner) har angivet at modtage SU.

Opdelt på belastende livsomstændigheder ses det, at der blandt personer, der lever i fattigdom, er

21 %, hvis indtægtskilde har været at samle flasker, og at 19 % har modtaget penge fra familie,

venner og lignende.

SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.11

Køns- og aldersfordeling i SUSY UDSAT 2022 opdelt på antal belastende livsomstændigheder.

Antal og procent

SUSY UDSAT

2022

Antal

Mænd

Kvinder

I alt

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

672

398

1.070

157

200

299

419

100

Antal belastende livsomstændigheder

Ingen*

Antal

169

104

273

149

271

100

Antal

271

183

454

130

182

456

100

Antal

160

246

250

100

3 eller flere

Antal

100

I alt

1.075

100

*Øvrige

i SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.11 viser køns- og aldersfordelingen i SUSY UDSAT 2022 samlet samt fordelt på antallet af

belastende livsomstændigheder, den enkelte svarperson lever under. For ingen, 1, 2 og 3 eller

flere belastende livomstændigheder ses en ulige kønsfordeling. Denne ulighed er størst blandt

svarpersoner, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder.

Der er flest svarpersoner i den ældste aldersgruppe af 55-80-årige (39 %) og færrest i den yngste

aldersgruppe af 18-34-årige (15 %). Andelen af svarpersoner i de tre yngste aldersgrupper stiger

med et stigende antal belastende livsomstændigheder. Omvendt falder andelen fra 55 % til 15 % i

den ældste aldersgruppe med et faldende antal belastende livsomstændigheder.

SUSY UDSAT 2022

Tabel 5.12

Samlivsstatus, uddannelse og indtægtskilde den seneste måned i SUSY UDSAT 2022, fordelt på

antal belastende livsomstændigheder. Antal og procent

SUSY UDSAT

Antal belastende livsomstændigheder

2022

3 eller

Ingen*

flere

Antal

Gift eller samboende

Kæreste (ikke samboende)

Enlig

I alt

Har børn

Har ikke børn

I alt

Under uddannelse

Grundskole

Kort uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Anden uddannelse

I alt

Lønnet arbejde

–

uden brug af sociale frikort

Lønnet arbejde

–

med brug af det sociale frikort

Salg af HUS FORBI

SU (Statens uddannelsesstøtte)

Arbejdsløshedsdagpenge

Aktivering/løn med tilskud

Sygedagpenge

Kontanthjælp

Revalidering

Førtidspension

Folkepension

Penge fra familie, venner og lignende

Salg af seksuelle ydelser

Kriminalitet (fx tyveri og salg af stoffer)

Tiggeri

Samle flasker

Andet

I alt**

*Øvrige

i SUSY UDSAT 2022

127

128

794

1.049

542

530

1.072

276

483

1.038

323

423

112

1.380

100

130

100

122

100

120

100

142

100

171

SUSY UDSAT 2022

**Det har været muligt for svarpersonerne at angive mere end ét svar. Grupperne er derfor ikke gensidigt

udelukkende.

I tabel 5.12 ses fordelingen af samlivsstatus, om svarpersonen har børn, uddannelse og

indtægtskilde den seneste måned i SUSY UDSAT 2022, samlet og fordelt på antal belastende

livsomstændigheder. Andelen af svarpersoner, der er gift eller samboende, falder med et stigende

antal af belastende livsomstændigheder. Omvendt stiger andelen, der er enlige, når antallet af

belastende livsomstændigheder stiger. Det ses ikke en entydig tendens for andelen, der har børn, i

forhold til antal af belastende livsomstændigheder.

For højest fuldførte uddannelse ses det, at på tværs af antallet af belastende livsomstændigheder

har flest svarpersoner angivet henholdsvis grundskole eller kort uddannelse som højest fuldførte

uddannelse.

Blandt svarpersoner, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder, har den

største andel angivet at modtage førtidspension (36 %) som indtægtskilde. Samtidig har 50 % af

svarpersonerne, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder, angivet at have

modtaget kontanthjælp som indkomst. Det ses også, at andelen, der har modtaget penge fra

henholdsvis familie, venner og lignende, fra kriminalitet, fra tiggeri og ved at samle flasker, er

større blandt personer, der lever under 3 eller flere belastende livsomstændigheder, end blandt

personer, der lever under færre belastende livsomstændigheder.

Tabel 5.13

Andel, der inden for den seneste måned har boet i udvalgte boformer, i SUSY UDSAT 2022

fordelt på belastende livsomstændigheder. Procent

SUSY Alkohol- Psykisk Hjemløs- Stof- Fattig- Øvrige

UDSAT overfor- lidelse

hed

brug

dom

SUSY

2022

brug

UDSAT

2022

I ejerbolig/andelsbolig

I lejebolig (værelse, lejlighed, hus)

Hos familie/venner

På et behandlingssted

I støttebolig/bofællesskab/halvvejshus

På herberg/pensionat/forsorgshjem

På gaden/ingen bolig

Andet (herunder fængsel)

Antal

1.127

153

509

240

296

119

273

Tabel 5.13 beskriver andelen i SUSY UDSAT 2022, der inden for den seneste måned har boet i

udvalgte boformer, fordelt på belastende livsomstændigheder. Det har været muligt for

svarpersonerne at angive flere boformer. Derved vil den procentvise fordeling summere til mere

end 100 procent.

Af tabellen fremgår det, at den største andel af svarpersonerne (59 %) har boet i lejebolig inden for

den seneste måned, mens den mindste andel har angivet, at de har boet på et behandlingssted

den seneste måned (2 %). I alt 20 % har angivet, at de har boet på herberg, pensionat eller

forsorgshjem den seneste måned, og 4 % har angivet, at de har boet på gaden eller ingen bolig

har haft.

SUSY UDSAT 2022

Blandt svarpersoner, der lever i hjemløshed, har 90 % angivet at bo på herberg, pensionat eller

forsorgshjem inden for den seneste måned, og 18 % har angivet at bo på gaden eller være uden

bolig den seneste måned. Andelen, der har boet på gaden eller været uden bolig, er ligeledes

relativt stor blandt personer, der lever i fattigdom (14 %). Derimod har 78 % af svarpersonerne i

øvrige SUSY UDSAT 2022, som refererer til de svarpersoner, der ikke lever under nogen af de

belastende livsomstændigheder, angivet at bo i lejebolig den seneste måned. Ser man på andelen,

der har angivet at bo hos venner eller familie, er denne størst blandt svarpersoner med et stofbrug

(10 %).

Andre kombinationer af belastende

livsomstændigheder

I dette afsnit præsenterer vi fem figurer, der eksemplificerer de mange og overlappende

belastende livsomstændigheder, som socialt udsatte mennesker lever under. Vi opererer i SUSY

UDSAT-undersøgelserne med fem belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk

lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Disse kategorier er imidlertid en simplificering af de

mange og samspillende vanskelige livsbetingelser, der karakteriserer målgruppen. Med dette afsnit

ønsker vi – gennem udvalgte eksempler – at illustrere de mangeartede og overlappende svære

livsomstændigheder og sygdomsforhold, der kendetegner socialt udsatte menneskers livssituation.

Figurerne er bygget op således, at én cirkel repræsenterer én af de fem belastende

livsomstændigheder, som går igen igennem rapporten (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Én cirkel repræsenterer en somatisk komponent for eksempel

kroniske smerter. Den sidste cirkel repræsenterer en psykisk eller social komponent for eksempel

at være ofte uønsket alene.

Andelene i figurerne er procenter i forhold til det antal personer, der har besvaret alle tre

spørgsmål vedrørende de pågældende mål.

Figur 5.3

Overlap mellem psykisk lidelse, kroniske smerter og oplevelser af ofte at være uønsket alene i

SUSY UDSAT 2022. Procent

Psykisk lidelse

16 %

Kroniske

smerter

19 %

Ofte uønsket

alene

SUSY UDSAT 2022

Figur 5.3 viser overlappet mellem psykisk lidelse, kroniske smerter og oplevelser af ofte at være

uønsket alene. Figuren er baseret på 1.070 personer, som har besvaret alle tre spørgsmål i SUSY

UDSAT 2022-spørgeskemaet om, hvorvidt man har en diagnosticeret psykisk lidelse, hvorvidt man

har kroniske smerter, og hvorvidt man oplever at være uønsket alene. Det vil sige, at andelene i

figuren er procenter ud af de 1.070 personer.

Det største overlap for disse tre udvalgte belastende livomstændigheder ses mellem kroniske

smerter og psykisk lidelse. Her ses det, at 16 % af svarpersonerne både har en psykisk lidelse og

har kroniske smerter. Det fremgår desuden, at 7 % af svarpersonerne lever med både kroniske

smerter og ofte er uønsket alene. I alt 8 % af svarpersonerne lever både med en psykisk lidelse,

kroniske smerter og er ofte uønsket alene.

Figur 5.4

Overlap mellem fattigdom, ofte at føle sig nervøs eller stresset og langvarig sygdom i SUSY

UDSAT 2022. Procent

Fattigdom

Ofte nervøs

eller stresset

14 %

25 %

Langvarig

sygdom

27 %

Figur 5.4 viser overlappet mellem fattigdom, ofte at føle sig nervøs eller stresset og langvarig

sygdom i SUSY UDSAT 2022. Figuren er baseret på 1.055 personer, som har besvaret alle tre

spørgsmål i SUSY UDSAT 2022-spørgeskemaet om, hvorvidt man ofte ikke får mad nok, fordi man

ikke har råd, om man har en langvarig sygdom/langvarig eftervirkning af skade/handicap/anden

langvarig lidelse og spørgsmålet om, i hvilket omfang man føler sig nervøs eller stresset. Det vil

sige, at andelene i figuren er procenter ud af de 1.055 personer.

Det største overlap ses mellem langvarig sygdom og dét ofte at føle sig nervøs og stresset, hvilket

gør sig gældende for 25 % af svarpersonerne.

I alt 4 % lever både i fattigdom, føler sig ofte nervøs og stresset og har langvarig sygdom.

SUSY UDSAT 2022

Figur 5.5

Overlap mellem alkoholoverforbrug, PTSD og færre end 20 tænder tilbage i SUSY UDSAT 2022.

Procent

Alkohol-

overforbrug

PTSD

Færre end

20 tænder

tilbage

30 %

Figur 5.5 viser overlappet mellem alkoholoverforbrug, PTSD og dét at have færre end 20 tænder

tilbage i SUSY UDSAT 2022. Figuren er baseret på 1.000 personer, som har besvaret alle tre

spørgsmål i SUSY UDSAT 2022-spørgeskemaet om, hvor ofte man drikker fem genstande eller

flere ved samme lejlighed, om man har PTSD, og hvor mange tænder man har tilbage. Det vil sige,

at andelene i figuren er procenter ud af de 1.000 personer.

Det største overlap ses mellem PTSD og færre end 20 tænder tilbage, hvor 7 % af svarpersonerne

både har PTSD og færre end 20 tænder tilbage. Det fremgår desuden, at 6 % af svarpersonerne

både har et alkoholoverforbrug og har færre end 20 tænder tilbage.

I alt 1 % af svarpersonerne har både et alkoholoverforbrug, PTSD og har færre end 20 tænder

tilbage.

SUSY UDSAT 2022

Figur 5.6

Overlap mellem hjemløshed, angst og grov fysisk vold i SUSY UDSAT 2022. Procent

Hjemløshed

10 %

Angst

22 %

Grov fysisk

vold

Figur 5.6 viser overlappet mellem hjemløshed, angst og grov fysisk vold i SUSY UDSAT 2022.

Figuren er baseret på 1.044 personer, som har besvaret alle tre spørgsmål i SUSY UDSAT 2022-

spørgeskemaet om boform den seneste måned, om man har en angstlidelse, og om man har

været udsat for grov fysisk vold (blevet sparket, slået med knyttet hånd eller genstand, kastet ind

mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende, udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv

eller skydevåben) inden for det seneste år. Det vil sige, at andelene i figuren er procenter ud af de

1.044 personer.

I alt 5 % af svarpersonerne lever både i hjemløshed og har angst. Ligeledes er der 5 % af

svarpersonerne, som både lider af angst og har været udsat for grov fysisk vold inden for det

seneste år.

I alt lever 4 % i hjemløshed samtidig med, at de har angst og har været udsat for grov fysisk vold

inden for det seneste år.

SUSY UDSAT 2022

Figur 5.7

Overlap mellem stofbrug, hepatitis C og selvmordsforsøg i SUSY UDSAT 2022. Procent

Stofbrug

10 %

Hepatitis C

Selvmords-

forsøg

20 %

Figur 5.7 viser overlappet mellem stofbrug, hepatitis C og selvmordsforsøg i SUSY UDSAT 2022.

Tabellen baserer sig på 969 personer, som har besvaret alle tre spørgsmål i SUSY UDSAT 2022-

spørgeskemaet om, hvorvidt man har brugt stoffer eller ikke-lægeordineret medicin inden for den

seneste måned, om man har hepatitis C, og om man (nogensinde) har forsøgt at tage sit eget liv.

Det vil sige, at andelene er procent ud af de 969 personer.

Det største overlap ses mellem stofbrug og selvmordsforsøg. Det fremgår, at 9 % af

svarpersonerne både har et stofbrug og har forsøgt at tage sit eget liv.

I alt er der 3 % af svarpersonerne, som både har et stofbrug, har hepatitis C og har forsøgt at tage

sit eget liv. Det ses desuden, at 5 % af svarpersonerne både har et stofbrug og har hepatitis C.

1. Pedersen, P. V., Christensen, A. I., Hesse, U. & Curtis, T. (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

2. Pedersen, P. V., Holst, M., Davidsen, M. & Juel, K. (2012). SUSY UDSAT 2012: Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.

3. Ahlmark, N., Sørensen, I., Davidsen, M. & Ekholm, O. (2018). SUSY UDSAT 2017. Sundhedsprofil

for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. København: Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet.

SUSY UDSAT 2022

Selvvurderet helbred

Dette kapitel handler om selvvurderet helbred.

En persons vurdering af eget helbred er en helhedsorienteret vurdering, som ikke blot tager

udgangspunkt i den aktuelle helbredssituation, men også i udviklingen af helbredet igennem hele

livsforløbet (1). Det inkluderer eksempelvis også kendskabet til sygelighed og dødelighed i familien

og vurdering af egen helbredssituation i forhold til andre jævnaldrende (2). Vurderingen af eget

helbred afspejler indre og ydre ressourcer, der kan trækkes på i tilfælde af sygdom, for eksempel

oplevelsen af indre kontrol eller ekstern social støtte (2).

Undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem et dårligt selvvurderet helbred og

henholdsvis dødelighed (3), øget risiko for forskellige kroniske sygdomme (4, 5) og større forbrug

af sundhedsydelser og medicin (6-8).

SUSY UDSAT 2022

Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er i SUSY UDSAT 2022 undersøgt ved at spørge, hvordan svarpersonerne

synes deres helbred er alt i alt, med svarmulighederne ’Fremragende’, ’Vældig godt’, ’Godt’,

’Mindre godt’ og ’Dårligt’.

Tabel 6.1

Selvvurderet helbred i SUSY UDSAT 2022 fordelt på belastende livsomstændigheder. Procent

SUSY

Alkohol-

Psykisk

Hjemløs- Stofbrug Fattigdom Øvrige i

UDSAT

overfor-

lidelse

hed

SUSY

2022

brug

UDSAT

2022

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

Antal

1.126

154

508

240

297

120

272

Tabel 6.1 viser svarfordelingen i SUSY UDSAT 2022 for spørgsmålet om selvvurderet helbred.

Af tabellen fremgår det, at 5 % i SUSY UDSAT 2022 vurderer deres helbred som fremragende,

mens 11 % vurderer deres helbred som vældig godt. I alt 35 % vurderer deres helbred som godt.

Andelen med godt selvvurderet helbred er størst blandt øvrige i SUSY UDSAT 2022 (44 %),

personer med stofbrug (33 %) og personer, der har en psykisk lidelse (31 %).

Halvdelen af svarpersonerne vurderer deres helbred som enten mindre godt (37 %) eller dårligt (13

%). Andelen, der vurderer deres helbred som mindre godt er størst blandt personer i fattigdom (46

%), mens andelen, der vurderer deres helbred som dårligt, er størst blandt personer med

alkoholoverforbrug (21 %).

Tabel 6.2

Sammenhæng mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom i SUSY UDSAT 2022. Procent

Ingen langvarig sygdom

Langvarig sygdom

Fremragende, vældig godt eller godt

Mindre godt eller dårligt

Tabel 6.2 viser sammenhængen mellem selvvurderet helbred og langvarig sygdom. Tabellen

baserer sig således både på det førnævnte spørgsmål til selvvurderet helbred og spørgsmålet til

langvarig sygdom: ’Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap

eller anden langvarig lidelse? Med langvarig menes mindst 6 måneder med svarmulighederne ’Ja’

og ’Nej’.

At tabellen fremgår det, at andelen, der vurderer deres helbred til at være fremragende, vældig

godt eller godt, er større blandt personer, der ikke har en langvarig sygdom (29 %), end blandt

personer, der har en langvarig sygdom (22 %).

Samtidig er andelen, der vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt, større blandt

personer, der har en langvarig sygdom (35 %), end blandt personer, der ikke har en langvarig

sygdom (14 %).

SUSY UDSAT 2022

Tabel 6.3

Andel, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, i SUSY UDSAT 2022

fordelt på belastende livsomstændigheder, køn og alder og i SUSY-2021 fordelt på køn og alder. Procent

SUSY

Alkohol-

Psykisk

Hjemløs- Stofbrug Fattigdom Øvrige i

SUSY-

UDSAT

overfor-

lidelse

hed

SUSY

2021

2022

brug

UDSAT

2022

Total

Mænd

Kvinder

18-34 år

35-44 år

45-54 år

55-80 år

Antal

1.126

(18)

154

508

240

297

120

272

10.301

Tabel 6.3 viser andelen af personer i SUSY UDSAT 2022 med fremragende, vældig godt eller godt

selvvurderet helbred i procent fordelt på belastende livsomstændigheder, køn og alder. Desuden

viser tabellen tal fra SUSY-2021, som repræsenterer den generelle befolkning.

Af tabellen fremgår det, at 51 % af svarpersonerne i SUSY UDSAT 2022 har vurderet eget helbred

som fremragende, vældig godt eller godt. I SUSY-2021 er andelen 85 %.

Ser man på de forskellige belastende livsomstændigheder, er andelen med fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred størst blandt øvrige i SUSY UDSAT 2022 (58 %), det vil sige

socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder.

Samtidig ses det, andelen er mindst blandt personer med et alkoholoverforbrug (37 %) og

personer, der lever i fattigdom (37 %).

Der er en større andel blandt socialt udsatte mænd (52 %) end blandt socialt udsatte kvinder (48

%), der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Denne kønsforskel ses

ligeledes, når man ser på de enkelte belastende livsomstændigheder, bortset fra fattigdom, hvor

andelen er lige stor blandt kvinder og mænd.

Ser man på aldersgrupperne, fremgår det, at andelen, der vurderer eget helbred som

fremragende, vældig godt eller godt, falder med stigende alder fra 61 % blandt de 18-34-årige til 47

% blandt de 55-80-årige.

SUSY UDSAT 2022

Figur 6.1

Andel, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred, i SUSY UDSAT 2022

grupperet efter antal belastende livsomstændigheder hos svarpersonen (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,

hjemløshed, stofbrug, fattigdom). Procent

Ingen*

3 eller flere

Antal belastende livsomstændigheder

*Øvrige i SUSY UDSAT 2022

Figur 6.1 viser andelen med et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i procent

grupperet efter antallet af belastende livsomstændigheder, den enkelte svarperson lever under.

Af figuren fremgår det, at andelen med et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred

falder med et stigende antal belastende livsomstændigheder. Andelen er således størst blandt

personer, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder (58%), og andelen er

mindst blandt personer, der lever under 3 eller flere af de belastende livsomstændigheder (36 %).

SUSY UDSAT 2022

Udvikling

I det følgende beskrives udviklingen over tid for selvvurderet helbred i SUSY UDSAT. Der

præsenteres tal fra SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022. Den procentvise fordeling præsenteres i

tabellen, mens figuren præsenterer udviklingen i køns- og aldersjusteret relativ risiko. Det har ikke

været muligt at sammenligne med 2007, da spørgsmålsformuleringen var anderledes det år.

Tabel 6.4

Andel, der har et fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred i SUSY UDSAT 2012,

2017 og 2022. Procent

2007

2012

2017

2022

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred

Tabel 6.4 viser andelen i SUSY UDSAT 2012, 2017 og 2022, der har et fremragende, vældig godt

eller godt selvvurderet helbred. Af tabellen fremgår det, at andelen med et fremragende, vældig

godt eller godt selvvurderet helbred var henholdsvis 55 % i 2012, 54 % i 2017 og 51 % i 2022.

Figur 6.2

Køns- og aldersjusteret relativ risiko for at have et fremragende, vældig godt eller godt

selvvurderet helbred i 2012 (indeks=1) sammenlignet med 2017 og 2022 i SUSY UDSAT.

Fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet

helbred

0,00

0,20

0,40

0,60

2017

0,80

1,00

1,20

2012

2022

Figur 6.2 viser udviklingen i forekomsten af at have et fremragende, vældig godt eller godt

selvvurderet helbred i SUSY UDSAT 2017 og 2022 sammenlignet med SUSY UDSAT 2012.

Udviklingen præsenteres i relativ risiko (RR).

Fra 2012 til 2022 ses der ingen statistisk signifikant ændring.

SUSY UDSAT 2022

Opsamling: Selvvurderet helbred