Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 148
Offentligt
2714864_0001.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
”Høringssvar”
Til
Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig
og økonomisk udvikling af socialområdet
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 1 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0002.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Indhold
Resumé ....................................................................................................................... 4
Rapportgennemgang ................................................................................................... 6
Rapportens Forord side 2 ........................................................................................ 7
Rapportens afsnit 1.1 og 1.2 side 4 ......................................................................... 7
Rapportens afsnit 1.2 side 5 .................................................................................... 8
Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6 .......................................................................... 10
Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 13
Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 14
Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 15
Rapportens afsnit 1.4 side 7 .................................................................................. 16
Rapportens afsnit 1.5 side 8 .................................................................................. 17
Rapportens afsnit 2 side 9 ..................................................................................... 19
Rapportens afsnit 2.1 ............................................................................................. 23
Anbefaling 1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer ................. 23
Anbefaling 2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse ........................... 23
Anbefaling 3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i
Ankestyrelsen ..................................................................................................... 23
Rapportens afsnit 2.2 ............................................................................................. 24
Anbefaling 4: Øget fleksibilitet i anvendelse af botilbud ...................................... 24
Anbefaling 5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven ................... 24
Anbefaling 6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud .............................................. 25
Anbefaling 7: Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip ............. 25
Anbefaling 8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud.......................... 25
Anbefaling 9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet .......... 25
Anbefaling 10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse ............................ 25
Rapportens afsnit 2.3 ............................................................................................. 26
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 2 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0003.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Anbefaling 11: Sikring af bedre viden og data .................................................... 26
Kommentar til Bilagsmateriale til delrapport 1 ........................................................... 27
Bilag 2, afsnit 2.1 Den samlede udgiftsudvikling .................................................... 27
Bilag 2, afsnit 2.2 Udgiftsudviklingen på voksenområdet ....................................... 28
Bilag 3, afsnit 3.1 Udgiftsudviklingen på voksenområdet ....................................... 29
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 3 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0004.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Resumé
Jeg giver heri min gennemgang af ekspertudvalgets Delrapport 1 og viser for hvert
adresseret punkt, hvorfor rapportens analyse er misvisende og derfor er uegnet som
"bagtæppe" for ekspertudvalgets videre arbejde.
Rapportens konklusioner er efter min vurdering forfejlede ud fra både et
borgersynspunkt og et velfærdssamfundssynspunkt. Handicappede borgere vil blive
ringere stillet, retssikkerheden vil blive reduceret, og vi vil som samfund bevæge os i
neoliberalistisk retning. Ekspertudvalget vil presse de svageste endnu mere, end de er
i forvejen.
Ekspertudvalget foreslår, at serviceloven skal ændres (Anbefaling
2),
så kommunerne
får helt frit spil (Anbefaling
1).
I så fald vil handicappede blive utilstrækkeligt støttet.
Allerede nu dokumenteres dette fra alle de sager, hvor Ankestyrelsen omgør
kommunernes afgørelser, altså hvor kommunerne ikke har fulgt loven.
Ankestyrelsen, mener ekspertudvalget (Anbefaling
2 & Anbefaling 3),
skal begrænses,
så den ikke er så meget på borgernes side, men er mere på kommunernes side.
Ekspertudvalget vil (Anbefaling
4)
tillade tvangsflytning af handicappede borgere
samt svække FN's Handicapkonvention, idet denne også er en forhindring for, at
kommunerne kan reducere i støtten i forhold til, hvad den konkrete og individuelle
vurdering ellers tilsiger (rapporten side 5).
Ekspertudvalget foreslår en revision af magtanvendelsesreglerne (Anbefaling
5,
rapporten side 6),
men det er virkeligt underligt, hvad der tænkes på ud over at give
kommunerne mere frihed. Men kommunerne har allerede fuld frihed.
Begrænsningerne ligger i, hvad plejepersonale hos f. eks. botilbud må gøre, og hvis
der gives yderligere beføjelser her, er borgerens retssikkerhed reduceret tilsvarende..
Udgiftsstigningen, fra 2018
2021 som ekspertudvalget anfører i bilaget side 5, er
ikke på 5,5%, men kun på 2,6%, når der korrigeres for inflation. Der anføres en
stigning på 2,9 mia. kr. fra 53,1 mia. kr. til 56,0 mia. kr., men inflationskorrigeres
2018 beløbet til 2021 værdi, er der tale om en stigning på 1,4 mia. kr. fra 54,6 mia. kr.
til 56,0 mia. kr.
Udgiftsstigningen for længerevarende botilbud, som ekspertudvalget anfører i bilagets
side 10, tabel 5, til 0%, er faldet med 3%, når der korrigeres for inflation.
Enhedsudgiften til botilbud er ikke steget med 6%, som ekspertudvalget anfører i
bilaget side 10, tabel 5, men kun med 2%, når der korrigeres for inflation. Stigningen i
antal helårspersoner er 3%. Stigningen i enhedsudgift er således mindre end
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 4 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0005.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
stigningen i antal brugere. Rapportens side 3 nederste afsnit er derfor stærkt
misledende.
NB:
Det fremgår ikke i rapporten eller bilagene, om beløb er korrigeret for inflation
og vist i ”2021 værdi”. Jeg går derfor ud fra, at alle beløb er angivet i det pågældende
års værdi, og at der ikke er foretaget korrektion for inflation.
PS:
Vi har alle en risiko hver dag for at blive handicappet. Lyt gerne denne podcast fra
Socialt Indblik med socialrådgiver Marianne Stein
Har systemet eller borgeren krav
på hjælp?
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 5 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0006.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Rapportgennemgang
Danmark har ratificeret FN'S handicapkonvention, der dermed de facto er en del af
dansk lovgivning, og
alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne skal følge
konventionen
(Kilde: Socialministeriet
FN’s konvention om Rettigheder
for
personer med handicap -på let dansk,
side 9).
Den danske stat har ifølge konventionen (se samme kilde side 16) bl. a. følgende
pligter:
Staten skal vedtage love, der kan sikre de rettigheder, konventionen giver
personer med handicap.
Staten skal ændre eller afskaffe love, regler og normer, som betyder, at
personer med handicap bliver diskrimineret.
Staten lover ikke at gøre noget, der er imod konventionen.
Staten lover at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner følger det, der
står i konventionen
Nu
har ”Ekspertudvalget på socialområdet” udgivet deres ”
Delrapport 1 - foreløbige
anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet”,
hvori
der lægges op til forringelser af handicappedes vilkår herunder en ændring af
servicelovens formålsbestemmelse.
Dermed går ekspertudvalget imod, hvad der er hensigten med Danmarks ratificering
af handicapkonventionen, idet den forudsætter en konstant, progressiv, fremadrettet
udvikling og ikke tilbageskridt.
Delrapporten er det foreløbige udkomme af det arbejde forrige socialminister Astrid
Krag igangsatte.
Delrapport 1 behandler kun første spor i
kommissoriet:
”1. Vi skal vide, hvad der
driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser”.
Dvs., det er de
væsentligste ”cost drivers”,
der skal findes og dokumenteres ved fakta,
således Folketinget efterfølgende kan behandle tingene politisk.
Rapporten fremstår som en refleksion
af KL’s
langvarige og nedgørende
gøgeungeretorik overfor samfundets svageste. Kvaliteten af rapporten er dermed
tvivlsom.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 6 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0007.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Rapportens Forord side 2
”….
Ved at belyse de overordnede udviklingstendenser på området vil delrapporten
her således fungere som bagtæppe for det fremadrettede arbejde og for de
kommende analyser i regi af Ekspertudvalget. …”
Det er skræmmende, at denne delrapport vil fungere som bagtæppe for det videre
arbejde i ekspertgruppen, da grundlaget for det videre arbejde således vil bringe det
kommende arbejde på vildspor.
Rapportens afsnit 1.1 og 1.2 side 4
”….
Ekspertudvalget ser derfor behov for at finde greb, der øger kommunernes
styringsmuligheder på socialområdet. Det er en nødvendig forudsætning for
fremadrettet at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
…”
”…. Loven kræver, at alle sager behandles ud fra en faglig konkret og individuel
vurdering af borgerens behov, men lovgivningen fastlægger kun i meget få tilfælde
et bestemt serviceniveau. Som følge heraf er det op til kommunen i forbindelse med
visitationen at vurdere, hvem der har behov for hjælp, og hvad der er den
nødvendige hjælp inden for rammerne af lovgivningen. …”
At det er en nødvendig forudsætning at øge kommunernes styringsmuligheder er et
postulat.
Der er vide styringsmuligheder i serviceloven for valg af hjælp og for fastlæggelse af
serviceniveau, så iflg. serviceloven har kommunerne rige muligheder, og der er ikke
behov for at finde greb for at øge styringsmulighederne.
Serviceloven pålægger kommunerne en række forpligtelser, idet serviceloven er en
kompenserende lov, der skal sikre, at borgere kompenseres for de handicapgivende,
varige funktionsnedsættelser, der måtte være.
Serviceloven er god for borgerne, idet uden den ville kommunerne med lynets hast
nedprioritere al hjælp og støtte til handicappede, hvilket skinner igennem i alle
rapportens afsnit og anbefalinger.
Serviceloven opfattes som en gene for kommunerne, hvilket er den gængse holdning
fra KL, men styringsmuligheder for kommunerne er til stede.
Serviceloven er et godt tegn på, at Danmarks lovgivere søger at følge FN’s
handicapkonvention, der i
Article 1
Purpose
siger:
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 7 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0008.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
The purpose of the present Convention is to promote, protect and ensure the full
and equal enjoyment of all human rights and fundamental freedoms by all
persons with disabilities, and to promote respect for their inherent dignity.
Persons with disabilities include those who have long-term physical, mental,
intellectual or sensory impairments which in interaction with various barriers
may hinder their full and effective participation in society on an equal basis with
others.
Så serviceloven skal der holdes fast i, den skal ikke eroderes af ekspertudvalgs
(KL’s)
holdninger.
Rapportens afsnit 1.2 side 5
”Kommunalbestyrelsens
rum for at sætte et serviceniveau begrænses bl.a. af, at
kommunerne er forpligtede til at fravige serviceniveauet, hvis borgerens behov efter
en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det. Det følger bl.a. af
Ankestyrelsens praksis i forhold til kompensationsprincippet i FN’s Konvention om
Rettigheder for Personer med Handicap (FN’s Handicapkonvention).
Kompensationsprincippet betyder, at borgere med betydelig funktionsnedsættelse i
videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og
stilles lige med andre borgere uden funktionsnedsættelse (2).
Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for i højere grad at understøtte, at
kommunerne har prioriteringsrum og mulighed for at fastsætte serviceniveauer ud
fra lokale behov og ønsker inden for lovens rammer. Dette med henblik på at sikre
udgiftsstyring og udvikling af den kommunale velfærd inden for de lokale
prioriteter.”
Ja, det er rigtigt, at der skal en konkret og individuel vurdering til for at afklare en
persons kompenserende støttebehov. Her er det så, at ekspertudvalget mener, at
kommunerne skal have lov til ikke at give den rette støtte, hvis støttebehovet er større
end kommunens besluttede serviceniveau.
Ud over derved at overveje at bryde med konventionen og serviceloven er det
nedværdigende ikke at ville give en medborger den rette kompenserende støtte, og det
er tegn på et eroderet menneskesyn.
Folketinget har vedtaget serviceloven og har ratificeret handicapkonventionen, begge
dele imødegår et eroderet menneskesyn.
Gøgeungeretorik og (negativt) menneskesyn hænger sammen og begyndte især at
komme frem efter kommunalreformen i 2007 og fra 2009, hvor det specialiserede
handicapområde problematiseredes af KL og en række borgmestre. Med
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 8 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0009.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
gøgeungeretorikken trædes der voldsomt på samfundets svageste, og de beskyldes for
at være snyltere.
I artiklen
Styringsrationaler, menneskesyn og inklusionens neoliberale forskydning
af
Emil Falster og Pia Ringø i 2022 skrives bl. a.:
”….
Ovenstående er eksempler på, hvordan der efter kommunalreformen blev
skabt
et bestemt diskursivt mulighedsrum, hvor neoliberale problematiseringer af
de specialiserede områder, herunder særligt handicapområdet, blev (relativt)
legitime, og hvor politikerne ikke umiddelbart forholdt sig til, hvordan
mennesker med handicap og psykiatriske diagnoser blev diskursivt positioneret.
….”
Det ser ud til at være dette mulighedsrum, ekspertudvalget bevæger sig i og søger at
udvide ved fortsat at problematisere det specialiserede handicapområde.
Videre i samme artikel udtrykkes:
”….
Samtidig ses et skifte fra at anskue handicapkonventionen som en løftestang for
etableringen af deltagelseschancer og social sammenhængskraft, til en
anskuelse
af rettigheder som noget, der er udfordrende at efterleve indenfor de
økonomiske
rammer, og som derfor potentielt udgør en trussel for andre velfærdsområder.
…….
… problematiseringerne promoverer individualisme gennem en øget
ansvarliggørelse, ligesom der også allokeres skyld- og skamfølelse til mennesker
med behov for offentlig hjælp og støtte
blandt andet ved at anvende
moralske
(og neoliberale) diskurser om den enkeltes individuelle ansvar for (og pligt til) at
fortrænge egne behov i tider med økonomisk tranghed.
….”
Det er også denne tendens i forhold til handicapkonventionen samt øget
individualisme og skyld- og skamfølelse, ekspertudvalget rider med på.
Fortsætter denne trend, er vi på vej tilbage til middelalderen, og eroderer
mellemmenneskelig respekt og ligeværdighed, samt mister som samfund evnen til at
inkludere alle borgere. Så er vi i stor risiko for ikke længere at have et
velfærdssamfund, men knækker over og går i stykker, hvilket vil være til skade for os
alle.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 9 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0010.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Og vi har ikke ”økonomisk tranghed”.
Økonomiministeren har netop (17-05-2023)
gennemgået Danmarks økonomi, og den ser godt ud. Der er fremskridt og et større
råderum end tidligere antaget.
Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6
”….
For det første har borgerne i udgangspunktet ret til at bevare deres botilbudsplads
til længerevarende ophold, selvom udviklingen i deres behov efter indflytningen gør,
at borgeren ikke længere er en del af målgruppen for tilbuddet, eller at et andet
tilbud bedre vil kunne tilgodese borgerens behov ud fra en helhedsbetragtning. I
stedet skal botilbuddet tilpasse indsatsen til borgerens nye behov, hvilket kan kræve
store individuelle tilpasninger, som kan være meget dyre, ligesom det kan
underminere den faglige bæredygtighed. Det kan endvidere være problematisk i de
tilfælde, hvor en borger er til gene eller fare for de øvrige borgere på tilbuddet.
Kommunen kan som udgangspunkt ikke flytte borgeren i et tilbud til
længerevarende ophold til et andet tilbud uden borgerens samtykke. Skal borgeren
flyttes uden borgerens samtykke, skal Familieretshuset træffe afgørelse herom efter
indstilling fra kommunen, men kommunerne oplever, at Familieretshuset sjældent
træffer en sådan afgørelse. Familieretshuset må endvidere ikke tillægge økonomiske
hensyn vægt, hvilket kan forklare kommunernes oplevelse af, at økonomiske hensyn
ikke tilgodeses i denne sammenhæng. Det vurderes at kunne understøtte en bedre
faglig indsats, hvis borgeren kan flyttes til de tilbud, der bedst matcher deres behov,
i de tilfælde hvor borgerens behov med tiden udvikler sig betydeligt. Samtidig vil det
understøtte en mere hensigtsmæssig økonomisk tilgang, hvis borgere, herunder også
borgere, der ikke selv er i stand til at give samtykke hertil, lettere kunne flyttes uden
borgerens samtykke til andre mere fagligt hensigtsmæssige tilbud, når kommunen
vurderer, at tilbuddet og borgerens behov ikke matcher.”
Dette drejer sig om botilbud efter servicelovens §108, der er til personer, hvorom det
vurderes, at der ikke vil ske forbedringer hverken på kort eller lang sigt, så de kan
komme til at bo i andre boformer og være helt eller delvist selvhjulpne. Dvs., det er for
de allersvageste personer i vores samfund.
Borgere, der bor hos botilbud efter § 108, har efter
”Bekendtgørelse
om betaling for
botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med
botilbud efter § 108” (BEK nr 1387 af 12-12-2006)
§ 15
Frit valg af botilbud efter
servicelovens § 108
ret til selv at vælge botilbud.
Dette er en bevidst valgt sikring for disse personer, så de ikke kan skaltes og valtes
med fra det offentliges side.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 10 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0011.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Dette er godt for borgeren, idet det beskytter mod at skulle skifte hjemegn, at skulle
skifte bomiljø, at skulle skifte nærmiljø, at skulle skifte f. eks. fritidsklub, at skulle
skifte læge, at skulle skifte pædagoger etc. Simpelthen en beskyttelse af disse
personer, disse borgere, der har allersværest ved at håndtere alle former for skift, men
som fordrer ro og stabilitet, så de kan formå at trives bedst muligt med de
funktionsnedsættende vilkår, de nu engang har. Det er en god beskyttelse, der er i
serviceloven, og som hindrer overgreb fra det offentlige mod en borger, hvilket er helt
i tråd med handicapkonventionens sigte.
Derfor kræver en flytning ønsket af kommunen, at borgeren eller dennes værge giver
samtykke.
Overvej gerne, hvad du selv ville sige til at blive tvangsflyttet. Nej vel.
Men et ønske om flytning kommer ikke altid fra kommunen. Der er talrige eksempler
på, at borgere, der bor hos et botilbud, gerne vil flytte til et andet botilbud. Grundene
hertil kan være mange og er ofte, at botilbuddets pædagogiske linie ikke passer til
borgeren, uanset denne er indenfor botilbuddets målgruppe, dvs., det er borgeren
selv, eller borgerens værge, der mærker, at tingene ikke fungerer og ønsker flytning,
men kommunen sætter sig imod og forhindrer dette. Så her er et paradoks, som
ekspertudvalget ikke inddrager.
Skal botilbuddet tilpasse sig borgeren? Ja, det skal det til en vis grad, og det gør
kvalitets botilbud også. Udgangspunktet er, at borgeren af kommunen er visiteret
korrekt, og at botilbuddet er enig heri. Kvalitetstilbud har en sund visitationsproces
mhb. på at opnå så høj sikkerhed som muligt for, at borgeren er indenfor målgruppen
og dermed indenfor botilbuddets ekspertise.
Om nogle tilpasninger er dyre? Måske, men postulatet flagrer i vinden. I øvrigt er det
underordnet, hvad en tilpasning måtte koste, idet botilbud udelukkende afregnes efter
deres takst, og denne er godkendt af socialtilsynet. Omkostningen til evt. tilpasninger
tages af botilbuddet, ikke af kommunen.
Tilpasningen til borgeren er på det helt individuelle plan. F. eks. indenfor
autismeområdet kræver det stor specialviden f. eks. om mestringsstrategier og
anvendelse af low arousal for at arbejde som socialpædagog, og det kræver accept af,
at autisme er et spektrum af forskellighed med fællestegn som f. eks., at en person
med autisme har brug for sikker struktur (givet af botilbuddet, personen kan ikke
selv), ro og stabilitet og mulighed for at have det på sin helt egen måde. Nogle kan kun
have det godt, hvis alle væggene i lejligheden er skrig gule. Nogle går i bad 6-7 gange
dagligt for at have det godt. Nogle er helt utrygge ved at færdes ude i f. eks. et
butiksområde og færdes kun, hvor stederne er meget kendte af vedkommende og
oftest i følge med en kendt medarbejder fra botilbuddet.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 11 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0012.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Botilbuddet skal have teams af faste medarbejdere og faste vikarer, så alle
medarbejdere omkring en borger med autisme er kendt af denne. Rutiner og
ensartethed er vigtige ting, nej, ikke kun vigtige, de er helt afgørende for, at borgeren
har mulighed for at være i trivsel. Et af socialtilsynenes helt store fokuspunkter er
netop dette med, om borgeren er i trivsel.
Det er også en meget tvivlsomt udtalelse, at den faglige bæredygtighed undermineres.
Socialpædagoger er så dygtige, at de følger med i borgerens tilstand og drager deres
omsorg derudfra. Dette kan indebære justeringer i den pædagogiske tilgang, det kan
indebære efteruddannelse af socialpædagogerne, noget som kvalitetstilbud allerede
sørger for, det kan indebære en fagligt positiv udvikling hos botilbuddet.
Borgere, der bor hos botilbud efter § 108, skal betale husleje i form af en egenbetaling
til kommunen. I
”Bekendtgørelse
om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens
kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”
(BEK
nr 1387 af
12-12-2006) fremgår af § 6 og 7, hvordan egenbetalingen udregnes. § 6 er
udregningen ud fra boligens omkostninger, dvs., ud fra de budgetterede driftsudgifter
til bygningerne. § 7 er udregning i forhold til borgerens indtægt. De to udregnede
beløb lægges sammen og udgør borgerens egenbetaling til kommunen for at bo hos
botilbuddet; det er borgerens husleje.
Kommunerne skal så nødvendigvis indregne de budgetterede driftsudgifter for
botilbuddets bygninger i budgettet for botilbuddet for at opnå korrekt egenbetaling
fra borgeren. Samme driftsudgifter er dermed indeholdt i udregningen af botilbuddets
takster, der er en afledt af budgettet. Det åbne spørgsmål er, om kommunerne opgør
driftsudgifterne korrekt eller, om der indgår for lave beløb, eller helt mangler
omkostninger?
Kommunerne har i øvrigt en indbyrdes aftale gående ud på at inddække underskud
for kommunale botilbud, der må lukke. Det virker på den måde, at hvis et botilbud i
en kommune har borgere fra andre kommuner boende hos sig, og botilbuddet giver
underskud og må lukke, så afkræver botilbudskommunen underskuddet hos
brugerkommunerne i forhold til, hvor mange borgere fra de pågældende kommuner,
der boede hos botilbuddet. Det er en meget påfaldende aftale; det er meget unormalt,
at en leverandør kan sende regning for sit underskud videre til sine kunder!
For botilbudslignende tilbud betaler borgeren selv for huslejen og er beskyttet mod
opsigelse af lejemålet gennem lejeloven. Kommunerne betaler kun for støtten iflg.
servicelovens § 85.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 12 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0013.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Rapportens afsnit 1.3 side 6
Delafsnit
”For det andet”
omhandler magtanvendelse.
”For
det andet oplever kommunerne, at magtanvendelsesreglerne og fortolkningen
heraf medvirker til udgiftsopdriften, og at magtanvendelsesreglerne samtidig ikke
altid sikrer den bedste løsning for borgeren.”
Magtanvendelsesreglerne er en beskyttelse af borgeren, og det er helt på sin plads at
have disse regler samt krav om dokumentation.
Servicelovens §124, der er relevant for borgere hos botilbud efter § 107 og § 108,
udtrykker tingene fint:
Der er tre niveauer af magtanvendelse, Fysisk guidning (§ 124 b), Afværgehjælp (§ 124
c) og Fastholdelse m. v. (§ 124 d). Selvom Fysisk guidning er her i servicelovens Afsnit
VII, er det ikke en magtanvendelse, og der skal derfor ikke ske registrering og
indberetning efterfølgende en fysisk guidning. De to øvrige er magtanvendelser, og
iflg. § 135 a skal der umiddelbart efterfølgende ske en rapportering af hændelsen til
kommunens sagsbehandler og til socialtilsynet.
I den gældende servicelov af 24/01/2022 (LBK nr 170) i forhold til den fra
07/08/2019 (LBK nr 798) er Fysisk guidning (§ 124 b) og Afværgehjælp (§ 124 c)
kommet til. Det er en reducering i forhold til tidligere, idet der ingen registreringskrav
eller rapporteringskrav er ved anvendelse af Fysisk guidning. Dvs., her er der sket en
forenkling.
Hvordan magtanvendelsesreglerne kan medvirke til udgiftsopdrift er underligt. Der er
snarere tale om en udgiftsreduktion.
På kvalitetstilbud er der ingen eller meget få magtanvendelser efter § 124 c og d, idet
den pædagogiske indsats og rammerne omkring borgeren er gode, og borgeren er i
trivsel.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 13 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0014.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Hvis der fra et botilbud kommer mange rapporteringer om magtanvendelser, er der et
eller andet, der trænger til undersøgelse. Her træder socialtilsynet ind og ser på
tingene og kan derefter give botilbuddet påbud som nødvendigt. Kommunens
sagsbehandler skal også, som en del af det personrettede tilsyn, gennemgå tingene.
Kommunen kan derefter om nødvendigt korrigere sit opdrag til botilbuddet via en
justering i handleplanen for borgeren.
Måske er det herfra ekspertudvalget ser en udgiftsopdrift, men det er i så fald en
forkert betragtning. De tiltag socialtilsyn hhv. sagsbehandler måtte tage er
nødvendige for at bringe botilbud og beboer til en tilstand, hvor beboeren er i trivsel,
og magtanvendelser ikke længere er nødvendige. Kommunens udgift i denne
anledning er minimal, idet udgiften bæres af socialtilsynet og af botilbuddet.
Der kan også være behov for hjælp udefra f. eks. fra psykiatrien, men heller ikke her er
der tale om udgiftsopdrift for kommunen. Samarbejdet mellem borger/værge og
psykiatrien er alene sammen med botilbuddet. Kommunen er ikke med i dette.
Rapportens afsnit 1.3 side 6
Delafsnit ”For det tredje” omhandler
frit valg af botilbud.
”For
det tredje har borgerne frit valg af botilbud til længerevarende ophold,
herunder tilbud etableret både efter serviceloven og efter almenboligloven. Det har
til formål at sikre borgeren indflydelse på, hvor vedkommende ønsker at bosætte
sig, hvorfor det frie valg indebærer, at borgeren har ret til at vælge et alternativt
tilbud til det tilbud, som kommunen tilbyder. Imidlertid har praksis fra
Ankestyrelsen ført til, at borgeren i dag kan vælge et alternativt tilbud, der er
omkring 25 pct. Dyrere end det tilbud, som kommunen tilbyder. Dermed kan
borgerens eget valg have store udgiftsmæssige konsekvenser for kommunen, og det
giver reelt mulighed for, at borgeren kan vælge et højere serviceniveau end det, som
kommunen har vurderet, dækker borgerens behov.”
Dette er helt i
overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention artikel 19a.
Se også
ovenfor under
Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6,
hvor jeg har kommenteret frit valg i
forbindelse med § 108 og botilbudslignende tilbud.
Mht. at vælge et andet § 108 tilbud end det kommunen tilbyder, så er det uklart, hvad
ekspertudvalget mener. Mener de, at det andet tilbud, der tilvælges, er et privat ejet
tilbud i stedet for et, der er ejet og drevet af kommunen? Hvis dette er tilfældet kan
der godt være en prisforskel, men hvis der er tale om to ejerskabsmæssigt ens
botilbud, hører store prisforskelle til sjældenhederne og oftest indenfor 10%.
Ekspertudvalget udtrykker endvidere, at borgeren ved at skifte til andet (og dyrere)
botilbud kan opnå et højere serviceniveau end kommunen har vurderet som passende.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 14 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0015.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Det er meget vanskeligt at gennemskue, hvordan dette skulle kunne lade sig gøre. Der
er tale om botilbud efter § 108, og her er kravene for selve boligen, at det skal være en
lille lejlighed med eget bad og køkken/tekøkken. Socialtilsynet holder nøje øje med, at
dette er overholdt. Hvordan skal en borger opnå højere serviceniveau for selve
boligen?
Mht. normeringen for støtten fra socialpædagogerne/botilbuddet så er der f. eks. tale
om en-to eller en-en normering. Hvis visitationen er givet til en-to normering kan en
flytning til et botilbud, der er baseret på en-en normeringer, jo ikke forekomme, for
det botilbud kan ikke levere på en-to basis. Hvordan skal en borger opnå højere
serviceniveau for medarbejderstøtten?
Der er reelt ingen mulighed for, at borgeren kan vælge et højere serviceniveau ved at
skifte botilbud. Der er reelt kun mulighed for, at borgeren flytter til et botilbud, der f.
eks. er tættere på familie og øvrige pårørende, eller hvor de socialpædagogiske evner
hos botilbuddet er mere passende til borgeren.
Kommunerne refunderes i øvrigt i forskellige situationer af staten med op til 50% af
udgiften.
Kommunerne har ved botilbudslignende tilbud (almenboligloven § 105 med støtte
efter serviceloven § 85) kun udgift vedrørende støtten ifølge serviceloven § 85.
Huslejen betales af borgeren selv.
Rapportens afsnit 1.3 side 6
Delafsnit ”For det fjerde” omhandler
kommunale styringsmuligheder.
”For
det fjerde er der begrænsede kommunale styringsmuligheder for ophold på
tilbud som forsorgshjem, herberger og kvindekrisecentre, der er akuttilbud med
såkaldt selvmøderprincip, der har til formål at give borgerne hjælp her og nu uden
en forudgående tidskrævende visitationsproces. For at kunne honorere dette er det
lederen af den enkelte boform, der har visitationskompetencen, når borgeren selv
møder op, og derfor beslutter såvel indskrivning som udskrivning
Finansieringsansvaret ligger dog fortsat hos kommunerne. Samtidig er taksterne på
tilbud omfattet af selvmøderprincippet fast beregnet af det enkelte tilbud på
baggrund af omkostningerne og kan ikke forhandles af kommunerne i de konkrete
sager. Kommunerne har derfor begrænsede styringsmuligheder, hvorfor 50 pct. af
udgifterne på området refunderes af staten. Hertil giver rammerne ikke tilbuddene
incitament til at sikre en økonomisk effektiv drift, da deres udgifter til drift af
tilbuddet dækkes uanset.”
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 15 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0016.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Tilbud til akuthjælp er særdeles vigtige at have. De tilbud er der for akut at kunne
hjælpe de, der er endnu mere udsatte end borgere hos botilbud, eller hjælpe kvinder i
akut nød. Mandekrisecentre er formentlig også en del af disse akuttilbud.
Med ”akut” menes helt bogstaveligt her og nu/omgående hjælp. Det kan kun lade sig
gøre, hvis disse steder er åbne altid uanset deres belægning. Sådant kan kun lade sig
gøre med en fast stab af ansatte, mulighed for omgående tilkald af ekstra
medarbejdere samt bygningsfaciliteter, der er egnede til døgnåbning.
Alt dette koster penge og betaling til krisecentrene følger belægningen. Dvs., i
perioder med lav belægning vil der være lille indtjening, men udgiften til fast stab og
bygningsfaciliteter vil stadigt være der. Med andre ord er det vanskeligt at balancere
indtægt og udgift igennem året, og det er vanskeligt at sikre et lille overskud frem for
et underskud.
Forsorgshjem, herberger og krisecentrene er endvidere underlagt socialtilsyn, som
gennemgår deres økonomi og godkender takster. Her er således sikring mod for høje
takster, og kommunerne får, som nævnt af ekspertudvalget, refunderet 50% fra
staten. Der er således vanskeligt at få øje på udgiftsopdrift.
Rapportens sætning
om ”Hertil
giver rammerne ikke tilbuddene incitament til at sikre
en økonomisk effektiv drift, da deres udgifter til drift af tilbuddet dækkes uanset”
hænger frit i luften.
Rapportens afsnit 1.4 side 7
I afsnit 1.4 fortsættes i samme gænge, og det skinner det igennem, at kommunerne
har det vanskeligt og bør have det lettere. Kommunerne bør have det lettere på
bekostning af samfundets svageste, der kommer til at betale prisen i form af mindre
hjælp og støtte, end der kan opnås i dag.
Synspunktet om, at et velfungerende marked med reel konkurrence kræver
gennemsigtighed er korrekt. Men hvorfor fokuserer ekspertudvalget så ikke på,
hvordan en gennemsigtighed kan opnås?
Essensen om den manglende gennemsigtighed er primært, at der ikke laves samme
regnskabsaflæggelse for alle tilbud. Hvis kommunale tilbud lavede
regnskabsaflæggelse på samme vis som private, ville gennemsigtighed på takster være
til stede.
Men det vil så samtidigt blive synligt, at de kommunale tilbuds takster i virkeligheden
er på samme niveau som de private tilbuds takster.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 16 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0017.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Servicelovens § 174 præciserer, at samtlige omkostninger skal med:
Rent logisk må udgifterne for at drive et privat botilbud og et kommunalt botilbud
være meget ens.
Den helt altovervejende udgift er lønninger til socialpædagoger,
pædagogmedhjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og andre personalegrupper.
Her er lønningerne fastlagt via overenskomster og vil derfor være i samme niveau
uanset botilbuddets ejerskab.
Omkostninger til lys, varme, vand, forsikring, serviceartikler, kost, pædagogiske
aktiviteter etc. vil også være meget ens.
Så hvis alle udgiftselementer indeholdes i botilbuddets budget hhv. regnskab uanset
dets ejerforhold, så vil de være på samme niveau, og taksterne, som socialtilsynene
godkender, vil være meget ens.
Det er således en udbredt, men forkert, antagelse, at private tilbud er dyrere end
kommunale tilbud.
Rapportens afsnit 1.5 side 8
Styringsmuligheder, eller mere præcist, mangel på styringsmuligheder for
kommunerne nævnes flere gange. Men hvad er det egentligt, der ikke er
styringsmuligheder for?
Ekspertudvalget udtrykker, at kommunerne skal kunne styre alt, så udgifterne til
hjælp og støtte til handicappede kan reduceres og reduceres så meget, at hjælp og
støtte kommer om muligt under niveauet givet af serviceloven og som givet af
handicapkonventionen.
Dette er resultatet af neoliberalisme, dårligt menneskesyn og gøgeungeretorik. De
svageste i samfundet skal have mindre hjælp og støtte, så der ikke tages så meget fra
de andre områder, kommunen skal tage sig af.
”Socialområdet
har datamæssigt udviklet sig meget i de seneste år, herunder ikke
mindst med fokus på indsamling af systematiske data på tværs af kommunerne, der
understøtter sammenligning mellem kommunerne og derved kan understøtte den
tværkommunale styringsindsats og videndeling. Der er dog fortsat mangel på viden
og data, hvilket udgør en selvstændig udfordring for kapacitetsstyringen og
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 17 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0018.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
planlægningen af den faglige indsats. Det nuværende systemlandskab i kommunerne
understøtter ikke automatisk generering af sammenlignelige og retvisende
individhenførbare
udgiftsdata.”
Samtidigt med, at ekspertudvalget foreslår, at kommunerne skal stilles frit og sætte
serviceniveauet udelukkende ud fra lokale forhold, hvilket i øvrigt kun vil øge
kommunelotteriet, som alle med behov for hjælp og støtte står i, så anføres også, at
der er mangel på data til brug for sammenligning mellem kommunerne for at
understøtte den tværkommunale styringsindsats.
Hvordan kan kommunerne både sættes fri og have behov for tværkommunal styring?
Hvad er retvisende individhenførbare udgiftsdata? Er det hvad koster borger xx og
borger yy, og hvad er den opnåede viden værd, hvad kan den bruges til?
At køre udgiftsdata helt ned på det enkelte individ er formodentligt ikke muligt eller
lovligt, og sammenligning med andre individer er overhovedet ikke mulig, fordi
individer er forskellige og sammenligninger derfor meningsløse.
Det er diskrimination af handicappede og er dermed i strid med
handikapkonventionen, der siger, at Staten skal ændre eller afskaffe love, regler og
normer, som betyder, at personer med handicap bliver diskrimineret.
”Viden
om borgerens aktuelle behov er afgørende for at sikre såvel den faglige som
den økonomiske styring. Imidlertid er der en informationsasymmetri mellem
tilbuddet og den visiterende myndighed, da tilbuddet grundet sit daglige arbejde
med borgeren altid vil have bedre kendskab til borgerens aktuelle behov, mens den
visiterende myndighed er afhængig af viden fra tilbuddet. Informationsasymmetrien
mellem tilbud (særligt eksterne tilbud) og kommune bidrager derfor også til
styringsudfordringen.”
Der vil være en informationsasymmetri, tilbuddet er selvklart sammen med borgeren
hver dag og døgnet rundt for botilbuds vedkommende, og kommunens sagsbehandler
er måske kun hos borgeren en gang årligt eller hvert andet år.
Men at det bidrager til øget styringsudfordring er en voldsom udtalelse. Og at
præcisere, at det særligt er ved eksterne tilbud, dvs., ikke kommunalt ejede, virker
underligt.
Der er ingen, som hindrer sagsbehandler i f. eks. at udføre sit personrettede tilsyn ved
at besøge borger hver tredje måned eller hyppigere i perioder, hvis situationen tilsiger
dette, så kommunen kan få den viden, der er behov for og dermed gøre
informationsasymmetrien negligerbar.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 18 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0019.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Styring er i øvrigt mange ting. Lyt gerne til denne podcast fra Socialt Indblik med
Dorthe Birkmose
Når rammer og målstyring begrænser det pædagogiske arbejde
Rapportens afsnit 2 side 9
Det fremadrettede billede ekspertudvalget tegner er skræmmende og vil sætte os
tilbage i tiden, som jeg har nævnt ovenfor.
Det er underlige forklaringer fra udvalget, idet der på den ene side bruges varme
vendinger som ”give mere omsorg og et bedre liv til borgerne” og på den anden side
ønskes det at sætte kommunerne helt frit.
Dette er to modsætninger, idet al erfaring viser, at hvis der ikke var lovgivet en
minimumsindsats, som der er gennem serviceloven og handicapkonventionen, så vil
serviceniveauet overfor de, der har behov for hjælp under serviceloven, falde drastisk i
alle kommuner med enorme katastrofale konsekvenser for de, det går ud over.
Erfaringen kommer fra alle de lovbrud kommunerne er skyldige i og som
dokumenteres gennem alle de ankesager, der går imod kommunernes afgørelser.
”For
det første skal der være lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer, som gør
det muligt for en kommune inden for de nationalt fastsatte rammer politisk at
fastsætte et serviceniveau, som også
kan gennemføres i den daglige drift.”
Kommunerne kan allerede i dag politisk fastsætte serviceniveau, men de kan iflg.
ekspertudvalget ikke fastsætte det så lavt, som de gerne vil p. gr. af serviceloven og
handicapkonventionen. Derfor vil ekspertudvalget bryde med handicapkonventionen
og have ændret serviceloven i nedadgående retning. Det er virkelig en negativ
tankegang.
Kommunerne kan allerede i dag fastsætte serviceniveauer og præsentere dem tydeligt
og synligt for borgerne. Dette er i servicelovens § 138 og retssikkerhedslovens § 3:
Rapporten fortsætter med …
”For det andet skal det på området for botilbud, som særligt har oplevet stigende
udgifter, være muligt for kommunerne
eventuelt i samarbejde
at etablere en
botilbudskapacitet, som kan danne rammen om et velfungerende marked med en
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 19 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0020.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
rimelig prissætning og et bredt udbud af botilbud, som imødekommer borgernes
individuelle behov. Dette kræver både, at der er passende muligheder for at etablere
kommunale botilbud, og at der etableres en hensigtsmæssig ramme for drift og
sammensætning af botilbudskapaciteten, som ikke hæmmes af asymmetriske
etableringsvilkår på tværs af lovgivninger og dermed de forskellige typer af botilbud.
Dertil kommer, at det skal være muligt at anvende botilbudskapaciteten fleksibelt
for at understøtte, at borgeren får det rette tilbud ud fra en faglig betragtning,
herunder at borgeren ikke kan beholde tilbud, der ikke længere er behovssvarende.”
”For det tredje skal der være hensigtsmæssige driftsvilkår, som sikrer et
velfungerede marked for sociale tilbud i bred forstand. Det vil i tillæg til en
tilstrækkelig kapacitet sige gennemsigtighed og ens aftalevilkår, som muliggør en reel
konkurrence til sikring af priser, som svarer til omkostningerne. Et velfungerende
marked kræver regulering, men er også en forudsætning for den type regulering, der
kan implementere et politisk fastsat serviceniveau, fx via takstlofter.”
Rapporten nævner, at det er området for botilbud, som særligt har oplevet stigende
udgifter.
Stigningsandelen (”andelen”, ikke stigningen) på
60%, ekspertudvalget udregner,
dækker over en stigning, som er fra botilbudslignende tilbud.
Af bilag 2.1 tabel 1 og især tabel 5 (side 6 og 10 i bilagsmaterialet) kan det ses, at
udgiftsstigningen i fire års perioden har været på ca. 1.449 mio. kr.. Det er knapt 15
mio. kr. i gennemsnit for de 98 kommuner eller ca. 3,7 mio. kr. pr. kommune pr. år.
Ses der på tabel 5 side 10 i bilagsmaterialet, og korrigeres der for inflation ses det, at
stigningerne ikke er i den størrelsesorden, som angivet af ekspertudvalget, men er
lavere.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 20 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0021.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
De inflationskorrigerede tal viser, at stigningerne kun er 2/3 af, hvad ekspertudvalget
angiver. Udgiften til længerevarende botilbud er oven i købet faldet med 3%, og den
samlede enhedsudgift er kun steget med 2% og ikke med 6%.
Et politisk fastsat serviceniveau f. eks. via takstlofter lyder besnærende, men er næppe
realistisk og vil være direkte imod at have et frit marked. De private botilbuds
økonomi er allerede trængt, og de private botilbud balancerer mellem underskud og
marginalt overskud.
Takstlofter er derfor reelt ikke mulige i den virkelige verden, og taksterne allerede er
godkendte af socialtilsynene og fundet korrekte i forhold til botilbuddenes kapabilitet,
økonomi og marginale indtjening.
Angående tvangsflytning af borgere, noget der absolut skal undgås, er det hårrejsende
at give kommunerne flere muligheder, end de allerede har. Se kommentarerne
ovenfor under
Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6.
Rapporten
fortsætter med …
”Endelig vurderer Ekspertudvalget, at rammevilkårene på botilbudsområdet skal
være, så det er muligt for kommunerne at levere den bedst mulige omsorg og
livskvalitet for borgerne inden for et givent budget og inden for rammerne af
Danmarks
konventionsretlige forpligtelser.”
Ja, der skal leveres den bedst mulige omsorg og kvalitet, men ikke indenfor et givent
budget på kommuneniveau, men et rammebudget på landsplan som nu. Dog skriver
ekspertudvalget, at de konventionelle forpligtigelser skal overholdes, hvilket er i
modstrid med at være begrænset af at levere indenfor et givent kommunalt budget.
I artiklen
Styringsrationaler, menneskesyn og inklusionens neoliberale forskydning
af
Emil Falster og Pia Ringø i 2022 beskrives brydningsfladerne indenfor det
specialiserede område således:
”Det specialiserede socialområde kan karakteriseres som et af
social- og
specialpædagogikkens primære genstandsfelter, da det tæller målgrupper som
børn, unge og voksne i sårbare og udsatte positioner samt mennesker med
handicap og psykiatriske diagnoser. Det specialiserede socialområde har de
sidste 10
15 år gennemgået en række strukturelle og økonomiske
forandringer, herunder ændringer i politiske styringsrationaler. Dette har
ændret betingelserne og menneskesynet i den social- og specialpædagogiske
praksis, eksempelvis i sociale indsatser, på sociale (bo)tilbud og i snitfladerne
mellem almen- og specialområdet, eksempelvis på folkeskoleområdet.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 21 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0022.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Med strukturreformen, som blev gennemført i 2007, overtog kommunerne det
samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det specialiserede
socialområde fra de tidligere amter. Køb og salg af ydelser på det specialiserede
socialområde skulle herefter følge en markedslignende model, hvor
grundtakstmodellen blev afskaffet og erstattet af en omkostningsbaseret
takstmodel, hvor det var op til kommunerne at fastlægge rammer, indhold og
målsætninger for opgaveløsningen indenfor centralt fastlagte budgetter, samt
fordeling og prioritering af udgifter ud fra faglige og økonomiske hensyn
(Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005; Indenrigs- og sundhedsministeriet
m.fl. 2011). Med udviklingen blev ansvaret for fordelingen af udgifter for
forskellige målgrupper placeret hos kommunerne, mens budgettets samlede
størrelse blev fastsat centralt. Dette har ledt til en række spændinger mellem
økonomiske og faglige hensyn som er blevet forstærket af et øget demografisk
pres på blandt andet ældre- og dagstilbudsområdet, hvor der de kommende år
yderligere forventes en stigning i antallet af ældre samt flere børn med behov
for dagtilbud (Houlbjerg m.fl. 2021). Herudover ses et øget diagnosticerings- og
mistrivselspres, hvor flere borgere diagnosticeres med psykiatriske diagnoser,
og et stadig stigende antal unge oplever stress-, angst og belastningsreaktioner,
er skolevægrende og/eller har psykiatriske lidelser og diagnoser (Børns Vilkår
& Egmont Fonden 2020). Eksempelvis konkluderede Social- og
Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, at: ”Antallet
af børn og unge med
registrerede diagnoser er steget fra 32 til 49 pr. 1.000 0
17- årige i perioden
2009
2019, svarende til mere end 50
pct.”.
(2019: 5). Som en konsekvens heraf
forekommer der også en stigning i det samlede antal af borgere, der modtager
hjælp og støtte efter serviceloven (Børne- og Socialministeriet, 2018).
De strukturelle og demografiske ændringer og tendenser slår i gennem på
mange områder i den kommunale sektor og er en central udfordring for de
specialiserede områder. Udviklingen har sat fornyet skub i politiske
problematiseringer af de specialiserede områder som værende for
omkostningstunge og underminerende for almenområdet og for samfundet
generelt (Falster 2021).”
Der er således, som vi godt ved, flere årsager til området er presset, men her må vi
ikke forfalde til gængs gøgeungeretorik og skabelsen af skyld og skam for de, der er
handicappede.
I stedet skal vi fastholde vores sunde menneskesyn og medmenneskelighed, så vi
holder op med at diskriminere handicappede samt bevarer vores velfærdssamfund. I
modsat fald bliver vi rene neoliberalister, og vores samfund nedbrydes som
velfærdssamfund og reduceres til blot at være en velfærdsstat.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 22 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0023.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Rapportens afsnit 2.1
Jeg har ovenfor kommenteret og redegjort for svagheder i ekspertudvalgets
beskrivelse af tingene, så i det følgende er relativt få kommentarer til anbefalingerne.
Anbefaling 1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer
Nej tak til ekspertudvalgets forslag om at øge kommunernes mulighed for lokale
serviceniveauer, da det uvægerligt vil medføre solide forringelser for de
handicappede. Endvidere vil det sandsynligvis øge omkostningerne for både
kommuner og leverandører, idet der skal forhandles om serviceniveau (leverancer) og
takster hver gang.
Anbefaling 2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
Helt klart nej tak til dette forslag. Serviceloven er en god lov, men kommunerne har
modvilje mod de forpligtelser, den giver dem.
Servicelovens formålsbestemmelse er helt i overensstemmelse med et sundt
medmenneskeligt menneskesyn og med FN’s Handicapkonvention,
så ingen
ændringer er nødvendige.
Servicelovens formålsbestemmelse, dvs. dens § 1 lyder:
Anbefaling 3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
Nej tak til at ændre Ankestyrelsen i retning til at tage mere hensyn til kommunerne
end de allerede gør. Ankestyrelsen er en del af beskyttelsen, vi har som borgere, mod
overgreb fra myndigheden, her kommunen.
I stedet vil det være formålstjenligt at flytte Ankestyrelsen ud af Socialministeriet og
gøre den til en helt uvildig instans f. eks. i Justitsministeriet. Ankestyrelsens opgave er
jo at fortolke vores lovgivning og give enten kommunen eller borgeren ret, når en sag
er kommet til Ankestyrelsen.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 23 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0024.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Rapportens afsnit 2.2
Anbefaling 4: Øget fleksibilitet i anvendelse af botilbud
Nej tak til forslaget. Ekspertudvalget udviser i dette forslag en ringeagtende adfærd
overfor svage borgere. Tænk sig, at der foreslås tvangsflytning! Prøv lige at tænke på,
at det er Jer selv, der bliver tvangsflyttet. Nej, det er absolut ikke den vej, vi skal gå.
Dette er også et direkte angreb på borgerens retssikkerhed, som vil blive kraftigt
reduceret.
Det er i øvrigt ikke korrekt, at den støttemæssige indsats ikke er indeholdt i et
botilbuds takster. De takster, der er for § 107 og § 108, og som jo er godkendte af
socialtilsynet, er helt normalt inklusive støttemæssig indsats.
Hvis en borger, der bor hos et botilbud, tilkendes støtte
”udenfor huset”
f. eks. fra §
104, og er i skole/STU/dagtilbud en del af dagen, er det normale, at botilbuddets takst
reduceres tilsvarende.
Anbefaling 5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
Magtanvendelsesreglerne er en beskyttelse af borgeren. Derfor skal der ikke reduceres
i reglerne, og borgernes retssikkerhed skal ikke mindskes.
I den gældende servicelov af 24/01/2022 (LBK nr 170) i forhold til den fra
07/08/2019 (LBK nr 798) er Fysisk guidning (§ 124 b) og Afværgehjælp (§ 124 c)
kommet til. Det er en reducering i forhold til tidligere, idet der ingen registreringskrav
eller rapporteringskrav er ved anvendelse af Fysisk guidning. Dvs., her er der allerede
sket en forenkling.
Det ekspertudvalget nævner i boks 2 første punkt er ikke helt korrekt. Det stammer
fra en tidligere servicelov (LBK nr 798) § 125 Alarmsystemer og krævede en
godkendelse fra kommunen, hvis et botilbud ønskede at overvåge en person i en
afgrænset periode.
I gældende servicelov (LBK nr 170) er § 125 Alarmsystemer helt udgået og erstattet af
§ 128 a og § 128 b om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dvs.,
serviceloven er helt på højde med situationen, og der er ikke behov for
ekspertudvalgets forslag.
Tryghedsskabende velfærdsteknologi til overvågning kan i øvrigt uden videre tages i
brug, hvis det er efter anmodning fra borgeren eller dennes værge. Dette er helt
legitimt, der er ingen paragraffer, som forbyder dette, og det kan sættes i værk
umiddelbart.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 24 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0025.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Anbefaling 6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud
Hvis det ikke betyder en svækkelse af socialtilsynene, giver det god mening at
gennemgå de forskellige tilsyn mhb. på at komme frem til forenklinger og mere
effektive tilsyn. Socialtilsynene har en autoritet, der gør, at de kan lukke (tilbagekalde
godkendelse) både kommunale og private tilbud, hvis tilbuddene ikke lever op til
kravene i loven og i kvalitetsmodellen.
For socialtilsynenes vedkommende er det mærkværdigt, at de er placeret i en
kommune og underlagt kommunalbestyrelsen eller magistraten. Socialtilsynene bør
flyttes ud, så de er helt uvildige i forhold til kommunerne.
Anbefaling 7: Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip
Nej tak til takstloft.
Et takstloft vil, som ekspertudvalget skriver, ikke ændre på de styringsmæssige
rammer og dertilhørende udfordringer, så hvorfor foreslås det så?
Et takstloft vil helt sikkert gøre livet vanskeligere for en række centre, som måske er
nødt til at lukke. Hvem går det ud over? Igen vores samfunds svageste. Det kan vi ikke
tillade.
Yderligere kompenseres kommunerne med 50% af udgiften til centrene.
Anbefaling 8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud
Jeg har kommenteret og imødegået dette forslag tidligere. Der er ingen grund til dette
forslag. Argumentationen er misledende og derfor ikke valid.
Anbefaling 9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet
En mulighed er, at kommunerne ikke selv etablerer botilbud, men benytter de private
tilbud.
Kommunerne vil slippe for alt det besvær, de ”oplever”, og kan f. eks. bruge deres
anlægskroner til andet end botilbud.
Yderligere er ansvar placeret entydigt. Kommunen er køber, og det private botilbud er
leverandør. Kommunen er altså ikke både køber og leverandør, hvilket er en
dobbeltrolle, som erfaringsmæssigt er vanskelig at honorere.
Anbefaling 10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse
Det ser ud til at være en god idé at gennemgå dette område.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 25 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0026.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Merudgifter er et problem for både borger og for kommunen. Ankestyrelsen omgør op
mod halvdelen af klager over afgørelser (og det er kun de afgørelser, der klages over,
der er et mørketal her), hvilket vil sige, at kommunerne afgør mindst halvdelen af
sagerne til egen fordel og til ulempe for borgeren. Det er helt urimeligt.
Rapportens afsnit 2.3
Anbefaling 11: Sikring af bedre viden og data
Jeg har kommenteret dette tidligere og siger klart nej tak til data og registreringer på
individniveau. Der er diskriminering, og dermed ulovligt, overfor de, der har behov
for støtte efter serviceloven.
Det bør overvejes at have mere tillid til kommunens sagsbehandlere og give dem mere
frihed til f. eks. at bevilge hjælpemidler.
Sagsbehandlernes ekspertise og faglighed er slet ikke omtalt nogetsteds i
ekspertudvalgets rapport. Underligt, da de er nøgleressourcer i alt dette. Hvis de får
udvist mere tillid og rum til at udføre deres arbejde, kan vi måske komme derhen, at
indsats gives i tide (eller tidligere end i dag). Hvis vi også kan få løftet blikket op over
indeværende finansår og arbejde langsigtet, er det en almindelig valid antagelse, at
udgifterne vil falde.
Og livskvaliteten for handicappede vil stige.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 26 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0027.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Kommentar til Bilagsmateriale til delrapport 1
Bilag 2, afsnit 2.1 Den samlede udgiftsudvikling
Figur 1 side 5 viser, efter ekspertudvalgets egne beregninger på Danmarks Statistiks
registerdata, at udgifterne til socialområdet er i niveauet lidt over 50 mia. kr. pr. år.
Der peges på, at den væsentligste udgiftsstigning er på voksenområdet.
Hertil er der at sige, at voksenområdet jo også hvert år tilføres personer, idet de
ældste fra børne- og ungeområdet skifter til voksenområdet.
Jeg har angivet dette med de røde markeringer ovenpå figur 1 og figur 2. En del af
stigningen i voksenområdet er således en naturlig ting.
Børne- og ungeområdet ser stabilt ud, hvilket betyder, at der er en tilgang af ca.
samme størrelsesorden som afgangen, og afgangen ser ud til i alt væsentligt at være
tilgang i voksenområdet.
Tilgangen til børne- og ungeområdet er en alvorlig udfordring for den enkelte og for
os som samfund. Her er det, at det udtrykkes fra alle handicappedes og pårørendes
side, at der skal sikres en tidlig og rettidig udredning og dernæst hjælp og støtte til det
barn eller den unge, som har brug derfor. Som det er i dag, gives denne udredning,
hjælp og støtte sent, og oftest efter at pårørende har kæmpet en årelang kamp mod
skoler, PPR og kommune.
Servicelovens § 19a om Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk
eller langvarig lidelse
vil, hvis den bliver fulgt, det er en ”skal” paragraf, uden tvivl
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 27 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0028.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
hjælpe med til at flere unge bliver godt indplaceret i botilbud hhv. får den rette, og
dermed mest økonomiske støtte på lang sigt.
Dette burde være et område, ekspertudvalget havde behandlet. Hvis hjælp gives tidligt
og effektivt, er det forventeligt, at de pågældende børn og unge får det bedre og
kommer bedre gennem skoletiden og uddannelse. Det vil være en gevinst for hver
person, og deres pårørende, og en gevinst for samfundet, idet tilgangen til
voksenområdet vil reduceres i takt med succesen af den tidlige og effektive hjælp.
Ekspertudvalget anfører, at udgifterne til socialområdet i perioden 2018
2021 er
steget fra 53,1 mia. kr. til 56,0 mia. kr. i 2021, det er en stigning på 5%. Korrigeres der
for inflation (kilde:
www.finansanalyser.dk;
Danmarks Statistik) gennem de fire år
bliver de 53,1 mia. kr. i 2018 til ca. 54,7 mia. kr. i 2021. Dvs., den reelle stigning i
udgifterne er ca. 1,3 mia. kr.. Endvidere bringer det udgiftsstigningen ned fra 5% til
kun 2,4%.
Bilag 2, afsnit 2.2 Udgiftsudviklingen på voksenområdet
Tabel 1 side 6 og tabel 5 side 10 viser bl. a., at udgiften til midlertidige botilbud og til
længerevarende botilbud ikke er steget eller kun er steget meget lidt.
Korrigeres der, som også nævnt tidligere, for inflation, ses det, at udgiften til
længerevarende botilbud er faldet med 3%.
Tabellerne viser en stigning for botilbudslignende tilbud på ca. 1.449 mio. kr. over de
fire år. Det er knapt 15 mio. kr. i gennemsnit for de 98 kommuner eller ca. 3,7 mio. kr.
pr. kommune pr. år.
Korrigeres der for inflation, ses det, at udgiften til botilbudslignende tilbud er faldet til
1.219 mio. kr. svarende til 3,1 mio. kr. pr. kommune pr. år.
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 28 af 29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1
2714864_0029.png
Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets
Delrapport 1
foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling
af socialområdet
Beløbene i rapportens tabeller er ikke korrigeret for inflation. Tallene i min egen
oversigt nedenfor er derfor heller ikke korrigeret for inflation. Fra oversigten ses, at
den samlede stigningsprocent, der anføres i bilagets tabel 1 side 6 som værende 7%, er
væsentligt lavere end stigningen i skatterne.
Dvs., der ser ud til at være midler nok i vores samfund til at opretholde, og eventuelt
øge, serviceniveau og livsvilkår for de handicappede.
Bilag 3, afsnit 3.1 Udgiftsudviklingen på voksenområdet
På side 15 under figur 6 anføres:
”Sammenholdes
udviklingen i pladser til botilbud med udviklingen af udgifter til
botilbud ses det, at over hele perioden 2018-2021 er udgifterne til botilbud steget med
1,7 mia. kr., svarende til 9 pct., mens antallet af pladser er steget med 5 pct., jf. figur 7.
Antallet af helårspersoner på botilbud er i samme periode steget med 3 pct
.”
Men når udgiftsstigningen korrigeres for inflation, er den kun på 6%.
Dvs., udgiften og antal pladser følges ad.
På side 17 øverst anføres:
”Således
kan stigningen i antallet af pladser på botilbudslignende tilbud være et
udtryk for, at kommunerne har prioriteret denne type af tilbud af hensyn til at
optimere kvaliteten på området.”
Da udgiften og antal pladser følges ad, kan der ikke gisnes om bevæggrunden.
I den resterende del af bilaget beskrives en række tal og figurer. Men de er ikke holdt
til undersøgelsesperiodens år, som er 2018 - 2019 - 2020 og 2021. Derfor er det reelt
ikke muligt at sammenligne med, hvad rapporten i øvrigt omtaler.
Slut på ”Høringssvar”
Version 1.0 Frigivet
Søndag 21-05-2023
Christian Holm,
www.mellem2stole.dk
Side 29 af 29