SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 148
Offentligt

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

”Høringssvar”

Til

Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig

og økonomisk udvikling af socialområdet

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 1 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Indhold

Resumé ....................................................................................................................... 4

Rapportgennemgang ................................................................................................... 6

Rapportens Forord side 2 ........................................................................................ 7

Rapportens afsnit 1.1 og 1.2 side 4 ......................................................................... 7

Rapportens afsnit 1.2 side 5 .................................................................................... 8

Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6 .......................................................................... 10

Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 13

Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 14

Rapportens afsnit 1.3 side 6 .................................................................................. 15

Rapportens afsnit 1.4 side 7 .................................................................................. 16

Rapportens afsnit 1.5 side 8 .................................................................................. 17

Rapportens afsnit 2 side 9 ..................................................................................... 19

Rapportens afsnit 2.1 ............................................................................................. 23

Anbefaling 1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer ................. 23

Anbefaling 2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse ........................... 23

Anbefaling 3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i

Ankestyrelsen ..................................................................................................... 23

Rapportens afsnit 2.2 ............................................................................................. 24

Anbefaling 4: Øget fleksibilitet i anvendelse af botilbud ...................................... 24

Anbefaling 5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven ................... 24

Anbefaling 6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud .............................................. 25

Anbefaling 7: Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip ............. 25

Anbefaling 8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud.......................... 25

Anbefaling 9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet .......... 25

Anbefaling 10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse ............................ 25

Rapportens afsnit 2.3 ............................................................................................. 26

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 2 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Anbefaling 11: Sikring af bedre viden og data .................................................... 26

Kommentar til Bilagsmateriale til delrapport 1 ........................................................... 27

Bilag 2, afsnit 2.1 Den samlede udgiftsudvikling .................................................... 27

Bilag 2, afsnit 2.2 Udgiftsudviklingen på voksenområdet ....................................... 28

Bilag 3, afsnit 3.1 Udgiftsudviklingen på voksenområdet ....................................... 29

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 3 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Resumé

Jeg giver heri min gennemgang af ekspertudvalgets Delrapport 1 og viser for hvert

adresseret punkt, hvorfor rapportens analyse er misvisende og derfor er uegnet som

"bagtæppe" for ekspertudvalgets videre arbejde.

Rapportens konklusioner er efter min vurdering forfejlede ud fra både et

borgersynspunkt og et velfærdssamfundssynspunkt. Handicappede borgere vil blive

ringere stillet, retssikkerheden vil blive reduceret, og vi vil som samfund bevæge os i

neoliberalistisk retning. Ekspertudvalget vil presse de svageste endnu mere, end de er

i forvejen.

Ekspertudvalget foreslår, at serviceloven skal ændres (Anbefaling

2),

så kommunerne

får helt frit spil (Anbefaling

1).

I så fald vil handicappede blive utilstrækkeligt støttet.

Allerede nu dokumenteres dette fra alle de sager, hvor Ankestyrelsen omgør

kommunernes afgørelser, altså hvor kommunerne ikke har fulgt loven.

Ankestyrelsen, mener ekspertudvalget (Anbefaling

2 & Anbefaling 3),

skal begrænses,

så den ikke er så meget på borgernes side, men er mere på kommunernes side.

Ekspertudvalget vil (Anbefaling

tillade tvangsflytning af handicappede borgere

samt svække FN's Handicapkonvention, idet denne også er en forhindring for, at

kommunerne kan reducere i støtten i forhold til, hvad den konkrete og individuelle

vurdering ellers tilsiger (rapporten side 5).

Ekspertudvalget foreslår en revision af magtanvendelsesreglerne (Anbefaling

rapporten side 6),

men det er virkeligt underligt, hvad der tænkes på ud over at give

kommunerne mere frihed. Men kommunerne har allerede fuld frihed.

Begrænsningerne ligger i, hvad plejepersonale hos f. eks. botilbud må gøre, og hvis

der gives yderligere beføjelser her, er borgerens retssikkerhed reduceret tilsvarende..

Udgiftsstigningen, fra 2018

–

2021 som ekspertudvalget anfører i bilaget side 5, er

ikke på 5,5%, men kun på 2,6%, når der korrigeres for inflation. Der anføres en

stigning på 2,9 mia. kr. fra 53,1 mia. kr. til 56,0 mia. kr., men inflationskorrigeres

2018 beløbet til 2021 værdi, er der tale om en stigning på 1,4 mia. kr. fra 54,6 mia. kr.

til 56,0 mia. kr.

Udgiftsstigningen for længerevarende botilbud, som ekspertudvalget anfører i bilagets

side 10, tabel 5, til 0%, er faldet med 3%, når der korrigeres for inflation.

Enhedsudgiften til botilbud er ikke steget med 6%, som ekspertudvalget anfører i

bilaget side 10, tabel 5, men kun med 2%, når der korrigeres for inflation. Stigningen i

antal helårspersoner er 3%. Stigningen i enhedsudgift er således mindre end

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 4 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

stigningen i antal brugere. Rapportens side 3 nederste afsnit er derfor stærkt

misledende.

NB:

Det fremgår ikke i rapporten eller bilagene, om beløb er korrigeret for inflation

og vist i ”2021 værdi”. Jeg går derfor ud fra, at alle beløb er angivet i det pågældende

års værdi, og at der ikke er foretaget korrektion for inflation.

PS:

Vi har alle en risiko hver dag for at blive handicappet. Lyt gerne denne podcast fra

Socialt Indblik med socialrådgiver Marianne Stein

Har systemet eller borgeren krav

på hjælp?

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 5 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Rapportgennemgang

Danmark har ratificeret FN'S handicapkonvention, der dermed de facto er en del af

dansk lovgivning, og

alle ansatte i staten, regionerne og kommunerne skal følge

konventionen

(Kilde: Socialministeriet

–

FN’s konvention om Rettigheder

for

personer med handicap -på let dansk,

side 9).

Den danske stat har ifølge konventionen (se samme kilde side 16) bl. a. følgende

pligter:

•

Staten skal vedtage love, der kan sikre de rettigheder, konventionen giver

personer med handicap.

•

Staten skal ændre eller afskaffe love, regler og normer, som betyder, at

personer med handicap bliver diskrimineret.

•

Staten lover ikke at gøre noget, der er imod konventionen.

•

Staten lover at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner følger det, der

står i konventionen

har ”Ekspertudvalget på socialområdet” udgivet deres ”

Delrapport 1 - foreløbige

anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet”,

hvori

der lægges op til forringelser af handicappedes vilkår herunder en ændring af

servicelovens formålsbestemmelse.

Dermed går ekspertudvalget imod, hvad der er hensigten med Danmarks ratificering

af handicapkonventionen, idet den forudsætter en konstant, progressiv, fremadrettet

udvikling og ikke tilbageskridt.

Delrapporten er det foreløbige udkomme af det arbejde forrige socialminister Astrid

Krag igangsatte.

Delrapport 1 behandler kun første spor i

kommissoriet:

”1. Vi skal vide, hvad der

driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser”.

Dvs., det er de

væsentligste ”cost drivers”,

der skal findes og dokumenteres ved fakta,

således Folketinget efterfølgende kan behandle tingene politisk.

Rapporten fremstår som en refleksion

af KL’s

langvarige og nedgørende

gøgeungeretorik overfor samfundets svageste. Kvaliteten af rapporten er dermed

tvivlsom.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 6 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Rapportens Forord side 2

”….

Ved at belyse de overordnede udviklingstendenser på området vil delrapporten

her således fungere som bagtæppe for det fremadrettede arbejde og for de

kommende analyser i regi af Ekspertudvalget. …”

Det er skræmmende, at denne delrapport vil fungere som bagtæppe for det videre

arbejde i ekspertgruppen, da grundlaget for det videre arbejde således vil bringe det

kommende arbejde på vildspor.

Rapportens afsnit 1.1 og 1.2 side 4

”….

Ekspertudvalget ser derfor behov for at finde greb, der øger kommunernes

styringsmuligheder på socialområdet. Det er en nødvendig forudsætning for

fremadrettet at sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.

…”

”…. Loven kræver, at alle sager behandles ud fra en faglig konkret og individuel

vurdering af borgerens behov, men lovgivningen fastlægger kun i meget få tilfælde

et bestemt serviceniveau. Som følge heraf er det op til kommunen i forbindelse med

visitationen at vurdere, hvem der har behov for hjælp, og hvad der er den

nødvendige hjælp inden for rammerne af lovgivningen. …”

At det er en nødvendig forudsætning at øge kommunernes styringsmuligheder er et

postulat.

Der er vide styringsmuligheder i serviceloven for valg af hjælp og for fastlæggelse af

serviceniveau, så iflg. serviceloven har kommunerne rige muligheder, og der er ikke

behov for at finde greb for at øge styringsmulighederne.

Serviceloven pålægger kommunerne en række forpligtelser, idet serviceloven er en

kompenserende lov, der skal sikre, at borgere kompenseres for de handicapgivende,

varige funktionsnedsættelser, der måtte være.

Serviceloven er god for borgerne, idet uden den ville kommunerne med lynets hast

nedprioritere al hjælp og støtte til handicappede, hvilket skinner igennem i alle

rapportens afsnit og anbefalinger.

Serviceloven opfattes som en gene for kommunerne, hvilket er den gængse holdning

fra KL, men styringsmuligheder for kommunerne er til stede.

Serviceloven er et godt tegn på, at Danmarks lovgivere søger at følge FN’s

handicapkonvention, der i

Article 1

–

Purpose

siger:

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 7 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

The purpose of the present Convention is to promote, protect and ensure the full

and equal enjoyment of all human rights and fundamental freedoms by all

persons with disabilities, and to promote respect for their inherent dignity.

Persons with disabilities include those who have long-term physical, mental,

intellectual or sensory impairments which in interaction with various barriers

may hinder their full and effective participation in society on an equal basis with

others.

Så serviceloven skal der holdes fast i, den skal ikke eroderes af ekspertudvalgs

(KL’s)

holdninger.

Rapportens afsnit 1.2 side 5

”Kommunalbestyrelsens

rum for at sætte et serviceniveau begrænses bl.a. af, at

kommunerne er forpligtede til at fravige serviceniveauet, hvis borgerens behov efter

en konkret og individuel vurdering nødvendiggør det. Det følger bl.a. af

Ankestyrelsens praksis i forhold til kompensationsprincippet i FN’s Konvention om

Rettigheder for Personer med Handicap (FN’s Handicapkonvention).

Kompensationsprincippet betyder, at borgere med betydelig funktionsnedsættelse i

videst muligt omfang skal kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og

stilles lige med andre borgere uden funktionsnedsættelse (2).

Ekspertudvalget vurderer, at der er behov for i højere grad at understøtte, at

kommunerne har prioriteringsrum og mulighed for at fastsætte serviceniveauer ud

fra lokale behov og ønsker inden for lovens rammer. Dette med henblik på at sikre

udgiftsstyring og udvikling af den kommunale velfærd inden for de lokale

prioriteter.”

Ja, det er rigtigt, at der skal en konkret og individuel vurdering til for at afklare en

persons kompenserende støttebehov. Her er det så, at ekspertudvalget mener, at

kommunerne skal have lov til ikke at give den rette støtte, hvis støttebehovet er større

end kommunens besluttede serviceniveau.

Ud over derved at overveje at bryde med konventionen og serviceloven er det

nedværdigende ikke at ville give en medborger den rette kompenserende støtte, og det

er tegn på et eroderet menneskesyn.

Folketinget har vedtaget serviceloven og har ratificeret handicapkonventionen, begge

dele imødegår et eroderet menneskesyn.

Gøgeungeretorik og (negativt) menneskesyn hænger sammen og begyndte især at

komme frem efter kommunalreformen i 2007 og fra 2009, hvor det specialiserede

handicapområde problematiseredes af KL og en række borgmestre. Med

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 8 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

gøgeungeretorikken trædes der voldsomt på samfundets svageste, og de beskyldes for

at være snyltere.

I artiklen

Styringsrationaler, menneskesyn og inklusionens neoliberale forskydning

Emil Falster og Pia Ringø i 2022 skrives bl. a.:

”….

Ovenstående er eksempler på, hvordan der efter kommunalreformen blev

skabt

et bestemt diskursivt mulighedsrum, hvor neoliberale problematiseringer af

de specialiserede områder, herunder særligt handicapområdet, blev (relativt)

legitime, og hvor politikerne ikke umiddelbart forholdt sig til, hvordan

mennesker med handicap og psykiatriske diagnoser blev diskursivt positioneret.

….”

Det ser ud til at være dette mulighedsrum, ekspertudvalget bevæger sig i og søger at

udvide ved fortsat at problematisere det specialiserede handicapområde.

Videre i samme artikel udtrykkes:

”….

Samtidig ses et skifte fra at anskue handicapkonventionen som en løftestang for

etableringen af deltagelseschancer og social sammenhængskraft, til en

anskuelse

af rettigheder som noget, der er udfordrende at efterleve indenfor de

økonomiske

rammer, og som derfor potentielt udgør en trussel for andre velfærdsområder.

…….

… problematiseringerne promoverer individualisme gennem en øget

ansvarliggørelse, ligesom der også allokeres skyld- og skamfølelse til mennesker

med behov for offentlig hjælp og støtte

–

blandt andet ved at anvende

moralske

(og neoliberale) diskurser om den enkeltes individuelle ansvar for (og pligt til) at

fortrænge egne behov i tider med økonomisk tranghed.

….”

Det er også denne tendens i forhold til handicapkonventionen samt øget

individualisme og skyld- og skamfølelse, ekspertudvalget rider med på.

Fortsætter denne trend, er vi på vej tilbage til middelalderen, og eroderer

mellemmenneskelig respekt og ligeværdighed, samt mister som samfund evnen til at

inkludere alle borgere. Så er vi i stor risiko for ikke længere at have et

velfærdssamfund, men knækker over og går i stykker, hvilket vil være til skade for os

alle.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 9 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Og vi har ikke ”økonomisk tranghed”.

Økonomiministeren har netop (17-05-2023)

gennemgået Danmarks økonomi, og den ser godt ud. Der er fremskridt og et større

råderum end tidligere antaget.

Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6

”….

For det første har borgerne i udgangspunktet ret til at bevare deres botilbudsplads

til længerevarende ophold, selvom udviklingen i deres behov efter indflytningen gør,

at borgeren ikke længere er en del af målgruppen for tilbuddet, eller at et andet

tilbud bedre vil kunne tilgodese borgerens behov ud fra en helhedsbetragtning. I

stedet skal botilbuddet tilpasse indsatsen til borgerens nye behov, hvilket kan kræve

store individuelle tilpasninger, som kan være meget dyre, ligesom det kan

underminere den faglige bæredygtighed. Det kan endvidere være problematisk i de

tilfælde, hvor en borger er til gene eller fare for de øvrige borgere på tilbuddet.

Kommunen kan som udgangspunkt ikke flytte borgeren i et tilbud til

længerevarende ophold til et andet tilbud uden borgerens samtykke. Skal borgeren

flyttes uden borgerens samtykke, skal Familieretshuset træffe afgørelse herom efter

indstilling fra kommunen, men kommunerne oplever, at Familieretshuset sjældent

træffer en sådan afgørelse. Familieretshuset må endvidere ikke tillægge økonomiske

hensyn vægt, hvilket kan forklare kommunernes oplevelse af, at økonomiske hensyn

ikke tilgodeses i denne sammenhæng. Det vurderes at kunne understøtte en bedre

faglig indsats, hvis borgeren kan flyttes til de tilbud, der bedst matcher deres behov,

i de tilfælde hvor borgerens behov med tiden udvikler sig betydeligt. Samtidig vil det

understøtte en mere hensigtsmæssig økonomisk tilgang, hvis borgere, herunder også

borgere, der ikke selv er i stand til at give samtykke hertil, lettere kunne flyttes uden

borgerens samtykke til andre mere fagligt hensigtsmæssige tilbud, når kommunen

vurderer, at tilbuddet og borgerens behov ikke matcher.”

Dette drejer sig om botilbud efter servicelovens §108, der er til personer, hvorom det

vurderes, at der ikke vil ske forbedringer hverken på kort eller lang sigt, så de kan

komme til at bo i andre boformer og være helt eller delvist selvhjulpne. Dvs., det er for

de allersvageste personer i vores samfund.

Borgere, der bor hos botilbud efter § 108, har efter

”Bekendtgørelse

om betaling for

botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med

botilbud efter § 108” (BEK nr 1387 af 12-12-2006)

§ 15

Frit valg af botilbud efter

servicelovens § 108

ret til selv at vælge botilbud.

Dette er en bevidst valgt sikring for disse personer, så de ikke kan skaltes og valtes

med fra det offentliges side.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 10 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Dette er godt for borgeren, idet det beskytter mod at skulle skifte hjemegn, at skulle

skifte bomiljø, at skulle skifte nærmiljø, at skulle skifte f. eks. fritidsklub, at skulle

skifte læge, at skulle skifte pædagoger etc. Simpelthen en beskyttelse af disse

personer, disse borgere, der har allersværest ved at håndtere alle former for skift, men

som fordrer ro og stabilitet, så de kan formå at trives bedst muligt med de

funktionsnedsættende vilkår, de nu engang har. Det er en god beskyttelse, der er i

serviceloven, og som hindrer overgreb fra det offentlige mod en borger, hvilket er helt

i tråd med handicapkonventionens sigte.

Derfor kræver en flytning ønsket af kommunen, at borgeren eller dennes værge giver

samtykke.

Overvej gerne, hvad du selv ville sige til at blive tvangsflyttet. Nej vel.

Men et ønske om flytning kommer ikke altid fra kommunen. Der er talrige eksempler

på, at borgere, der bor hos et botilbud, gerne vil flytte til et andet botilbud. Grundene

hertil kan være mange og er ofte, at botilbuddets pædagogiske linie ikke passer til

borgeren, uanset denne er indenfor botilbuddets målgruppe, dvs., det er borgeren

selv, eller borgerens værge, der mærker, at tingene ikke fungerer og ønsker flytning,

men kommunen sætter sig imod og forhindrer dette. Så her er et paradoks, som

ekspertudvalget ikke inddrager.

Skal botilbuddet tilpasse sig borgeren? Ja, det skal det til en vis grad, og det gør

kvalitets botilbud også. Udgangspunktet er, at borgeren af kommunen er visiteret

korrekt, og at botilbuddet er enig heri. Kvalitetstilbud har en sund visitationsproces

mhb. på at opnå så høj sikkerhed som muligt for, at borgeren er indenfor målgruppen

og dermed indenfor botilbuddets ekspertise.

Om nogle tilpasninger er dyre? Måske, men postulatet flagrer i vinden. I øvrigt er det

underordnet, hvad en tilpasning måtte koste, idet botilbud udelukkende afregnes efter

deres takst, og denne er godkendt af socialtilsynet. Omkostningen til evt. tilpasninger

tages af botilbuddet, ikke af kommunen.

Tilpasningen til borgeren er på det helt individuelle plan. F. eks. indenfor

autismeområdet kræver det stor specialviden f. eks. om mestringsstrategier og

anvendelse af low arousal for at arbejde som socialpædagog, og det kræver accept af,

at autisme er et spektrum af forskellighed med fællestegn som f. eks., at en person

med autisme har brug for sikker struktur (givet af botilbuddet, personen kan ikke

selv), ro og stabilitet og mulighed for at have det på sin helt egen måde. Nogle kan kun

have det godt, hvis alle væggene i lejligheden er skrig gule. Nogle går i bad 6-7 gange

dagligt for at have det godt. Nogle er helt utrygge ved at færdes ude i f. eks. et

butiksområde og færdes kun, hvor stederne er meget kendte af vedkommende og

oftest i følge med en kendt medarbejder fra botilbuddet.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 11 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Botilbuddet skal have teams af faste medarbejdere og faste vikarer, så alle

medarbejdere omkring en borger med autisme er kendt af denne. Rutiner og

ensartethed er vigtige ting, nej, ikke kun vigtige, de er helt afgørende for, at borgeren

har mulighed for at være i trivsel. Et af socialtilsynenes helt store fokuspunkter er

netop dette med, om borgeren er i trivsel.

Det er også en meget tvivlsomt udtalelse, at den faglige bæredygtighed undermineres.

Socialpædagoger er så dygtige, at de følger med i borgerens tilstand og drager deres

omsorg derudfra. Dette kan indebære justeringer i den pædagogiske tilgang, det kan

indebære efteruddannelse af socialpædagogerne, noget som kvalitetstilbud allerede

sørger for, det kan indebære en fagligt positiv udvikling hos botilbuddet.

Borgere, der bor hos botilbud efter § 108, skal betale husleje i form af en egenbetaling

til kommunen. I

”Bekendtgørelse

om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens

kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108”

(BEK

nr 1387 af

12-12-2006) fremgår af § 6 og 7, hvordan egenbetalingen udregnes. § 6 er

udregningen ud fra boligens omkostninger, dvs., ud fra de budgetterede driftsudgifter

til bygningerne. § 7 er udregning i forhold til borgerens indtægt. De to udregnede

beløb lægges sammen og udgør borgerens egenbetaling til kommunen for at bo hos

botilbuddet; det er borgerens husleje.

Kommunerne skal så nødvendigvis indregne de budgetterede driftsudgifter for

botilbuddets bygninger i budgettet for botilbuddet for at opnå korrekt egenbetaling

fra borgeren. Samme driftsudgifter er dermed indeholdt i udregningen af botilbuddets

takster, der er en afledt af budgettet. Det åbne spørgsmål er, om kommunerne opgør

driftsudgifterne korrekt eller, om der indgår for lave beløb, eller helt mangler

omkostninger?

Kommunerne har i øvrigt en indbyrdes aftale gående ud på at inddække underskud

for kommunale botilbud, der må lukke. Det virker på den måde, at hvis et botilbud i

en kommune har borgere fra andre kommuner boende hos sig, og botilbuddet giver

underskud og må lukke, så afkræver botilbudskommunen underskuddet hos

brugerkommunerne i forhold til, hvor mange borgere fra de pågældende kommuner,

der boede hos botilbuddet. Det er en meget påfaldende aftale; det er meget unormalt,

at en leverandør kan sende regning for sit underskud videre til sine kunder!

For botilbudslignende tilbud betaler borgeren selv for huslejen og er beskyttet mod

opsigelse af lejemålet gennem lejeloven. Kommunerne betaler kun for støtten iflg.

servicelovens § 85.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 12 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Rapportens afsnit 1.3 side 6

Delafsnit

”For det andet”

omhandler magtanvendelse.

”For

det andet oplever kommunerne, at magtanvendelsesreglerne og fortolkningen

heraf medvirker til udgiftsopdriften, og at magtanvendelsesreglerne samtidig ikke

altid sikrer den bedste løsning for borgeren.”

Magtanvendelsesreglerne er en beskyttelse af borgeren, og det er helt på sin plads at

have disse regler samt krav om dokumentation.

Servicelovens §124, der er relevant for borgere hos botilbud efter § 107 og § 108,

udtrykker tingene fint:

Der er tre niveauer af magtanvendelse, Fysisk guidning (§ 124 b), Afværgehjælp (§ 124

c) og Fastholdelse m. v. (§ 124 d). Selvom Fysisk guidning er her i servicelovens Afsnit

VII, er det ikke en magtanvendelse, og der skal derfor ikke ske registrering og

indberetning efterfølgende en fysisk guidning. De to øvrige er magtanvendelser, og

iflg. § 135 a skal der umiddelbart efterfølgende ske en rapportering af hændelsen til

kommunens sagsbehandler og til socialtilsynet.

I den gældende servicelov af 24/01/2022 (LBK nr 170) i forhold til den fra

07/08/2019 (LBK nr 798) er Fysisk guidning (§ 124 b) og Afværgehjælp (§ 124 c)

kommet til. Det er en reducering i forhold til tidligere, idet der ingen registreringskrav

eller rapporteringskrav er ved anvendelse af Fysisk guidning. Dvs., her er der sket en

forenkling.

Hvordan magtanvendelsesreglerne kan medvirke til udgiftsopdrift er underligt. Der er

snarere tale om en udgiftsreduktion.

På kvalitetstilbud er der ingen eller meget få magtanvendelser efter § 124 c og d, idet

den pædagogiske indsats og rammerne omkring borgeren er gode, og borgeren er i

trivsel.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 13 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Hvis der fra et botilbud kommer mange rapporteringer om magtanvendelser, er der et

eller andet, der trænger til undersøgelse. Her træder socialtilsynet ind og ser på

tingene og kan derefter give botilbuddet påbud som nødvendigt. Kommunens

sagsbehandler skal også, som en del af det personrettede tilsyn, gennemgå tingene.

Kommunen kan derefter om nødvendigt korrigere sit opdrag til botilbuddet via en

justering i handleplanen for borgeren.

Måske er det herfra ekspertudvalget ser en udgiftsopdrift, men det er i så fald en

forkert betragtning. De tiltag socialtilsyn hhv. sagsbehandler måtte tage er

nødvendige for at bringe botilbud og beboer til en tilstand, hvor beboeren er i trivsel,

og magtanvendelser ikke længere er nødvendige. Kommunens udgift i denne

anledning er minimal, idet udgiften bæres af socialtilsynet og af botilbuddet.

Der kan også være behov for hjælp udefra f. eks. fra psykiatrien, men heller ikke her er

der tale om udgiftsopdrift for kommunen. Samarbejdet mellem borger/værge og

psykiatrien er alene sammen med botilbuddet. Kommunen er ikke med i dette.

Rapportens afsnit 1.3 side 6

Delafsnit ”For det tredje” omhandler

frit valg af botilbud.

”For

det tredje har borgerne frit valg af botilbud til længerevarende ophold,

herunder tilbud etableret både efter serviceloven og efter almenboligloven. Det har

til formål at sikre borgeren indflydelse på, hvor vedkommende ønsker at bosætte

sig, hvorfor det frie valg indebærer, at borgeren har ret til at vælge et alternativt

tilbud til det tilbud, som kommunen tilbyder. Imidlertid har praksis fra

Ankestyrelsen ført til, at borgeren i dag kan vælge et alternativt tilbud, der er

omkring 25 pct. Dyrere end det tilbud, som kommunen tilbyder. Dermed kan

borgerens eget valg have store udgiftsmæssige konsekvenser for kommunen, og det

giver reelt mulighed for, at borgeren kan vælge et højere serviceniveau end det, som

kommunen har vurderet, dækker borgerens behov.”

Dette er helt i

overensstemmelse med FN’s Handicapkonvention artikel 19a.

Se også

ovenfor under

Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6,

hvor jeg har kommenteret frit valg i

forbindelse med § 108 og botilbudslignende tilbud.

Mht. at vælge et andet § 108 tilbud end det kommunen tilbyder, så er det uklart, hvad

ekspertudvalget mener. Mener de, at det andet tilbud, der tilvælges, er et privat ejet

tilbud i stedet for et, der er ejet og drevet af kommunen? Hvis dette er tilfældet kan

der godt være en prisforskel, men hvis der er tale om to ejerskabsmæssigt ens

botilbud, hører store prisforskelle til sjældenhederne og oftest indenfor 10%.

Ekspertudvalget udtrykker endvidere, at borgeren ved at skifte til andet (og dyrere)

botilbud kan opnå et højere serviceniveau end kommunen har vurderet som passende.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 14 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Det er meget vanskeligt at gennemskue, hvordan dette skulle kunne lade sig gøre. Der

er tale om botilbud efter § 108, og her er kravene for selve boligen, at det skal være en

lille lejlighed med eget bad og køkken/tekøkken. Socialtilsynet holder nøje øje med, at

dette er overholdt. Hvordan skal en borger opnå højere serviceniveau for selve

boligen?

Mht. normeringen for støtten fra socialpædagogerne/botilbuddet så er der f. eks. tale

om en-to eller en-en normering. Hvis visitationen er givet til en-to normering kan en

flytning til et botilbud, der er baseret på en-en normeringer, jo ikke forekomme, for

det botilbud kan ikke levere på en-to basis. Hvordan skal en borger opnå højere

serviceniveau for medarbejderstøtten?

Der er reelt ingen mulighed for, at borgeren kan vælge et højere serviceniveau ved at

skifte botilbud. Der er reelt kun mulighed for, at borgeren flytter til et botilbud, der f.

eks. er tættere på familie og øvrige pårørende, eller hvor de socialpædagogiske evner

hos botilbuddet er mere passende til borgeren.

Kommunerne refunderes i øvrigt i forskellige situationer af staten med op til 50% af

udgiften.

Kommunerne har ved botilbudslignende tilbud (almenboligloven § 105 med støtte

efter serviceloven § 85) kun udgift vedrørende støtten ifølge serviceloven § 85.

Huslejen betales af borgeren selv.

Rapportens afsnit 1.3 side 6

Delafsnit ”For det fjerde” omhandler

kommunale styringsmuligheder.

”For

det fjerde er der begrænsede kommunale styringsmuligheder for ophold på

tilbud som forsorgshjem, herberger og kvindekrisecentre, der er akuttilbud med

såkaldt selvmøderprincip, der har til formål at give borgerne hjælp her og nu uden

en forudgående tidskrævende visitationsproces. For at kunne honorere dette er det

lederen af den enkelte boform, der har visitationskompetencen, når borgeren selv

møder op, og derfor beslutter såvel indskrivning som udskrivning

Finansieringsansvaret ligger dog fortsat hos kommunerne. Samtidig er taksterne på

tilbud omfattet af selvmøderprincippet fast beregnet af det enkelte tilbud på

baggrund af omkostningerne og kan ikke forhandles af kommunerne i de konkrete

sager. Kommunerne har derfor begrænsede styringsmuligheder, hvorfor 50 pct. af

udgifterne på området refunderes af staten. Hertil giver rammerne ikke tilbuddene

incitament til at sikre en økonomisk effektiv drift, da deres udgifter til drift af

tilbuddet dækkes uanset.”

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 15 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Tilbud til akuthjælp er særdeles vigtige at have. De tilbud er der for akut at kunne

hjælpe de, der er endnu mere udsatte end borgere hos botilbud, eller hjælpe kvinder i

akut nød. Mandekrisecentre er formentlig også en del af disse akuttilbud.

Med ”akut” menes helt bogstaveligt her og nu/omgående hjælp. Det kan kun lade sig

gøre, hvis disse steder er åbne altid uanset deres belægning. Sådant kan kun lade sig

gøre med en fast stab af ansatte, mulighed for omgående tilkald af ekstra

medarbejdere samt bygningsfaciliteter, der er egnede til døgnåbning.

Alt dette koster penge og betaling til krisecentrene følger belægningen. Dvs., i

perioder med lav belægning vil der være lille indtjening, men udgiften til fast stab og

bygningsfaciliteter vil stadigt være der. Med andre ord er det vanskeligt at balancere

indtægt og udgift igennem året, og det er vanskeligt at sikre et lille overskud frem for

et underskud.

Forsorgshjem, herberger og krisecentrene er endvidere underlagt socialtilsyn, som

gennemgår deres økonomi og godkender takster. Her er således sikring mod for høje

takster, og kommunerne får, som nævnt af ekspertudvalget, refunderet 50% fra

staten. Der er således vanskeligt at få øje på udgiftsopdrift.

Rapportens sætning

om ”Hertil

giver rammerne ikke tilbuddene incitament til at sikre

en økonomisk effektiv drift, da deres udgifter til drift af tilbuddet dækkes uanset”

hænger frit i luften.

Rapportens afsnit 1.4 side 7

I afsnit 1.4 fortsættes i samme gænge, og det skinner det igennem, at kommunerne

har det vanskeligt og bør have det lettere. Kommunerne bør have det lettere på

bekostning af samfundets svageste, der kommer til at betale prisen i form af mindre

hjælp og støtte, end der kan opnås i dag.

Synspunktet om, at et velfungerende marked med reel konkurrence kræver

gennemsigtighed er korrekt. Men hvorfor fokuserer ekspertudvalget så ikke på,

hvordan en gennemsigtighed kan opnås?

Essensen om den manglende gennemsigtighed er primært, at der ikke laves samme

regnskabsaflæggelse for alle tilbud. Hvis kommunale tilbud lavede

regnskabsaflæggelse på samme vis som private, ville gennemsigtighed på takster være

til stede.

Men det vil så samtidigt blive synligt, at de kommunale tilbuds takster i virkeligheden

er på samme niveau som de private tilbuds takster.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 16 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Servicelovens § 174 præciserer, at samtlige omkostninger skal med:

Rent logisk må udgifterne for at drive et privat botilbud og et kommunalt botilbud

være meget ens.

Den helt altovervejende udgift er lønninger til socialpædagoger,

pædagogmedhjælpere, SOSU-assistenter, sygeplejersker og andre personalegrupper.

Her er lønningerne fastlagt via overenskomster og vil derfor være i samme niveau

uanset botilbuddets ejerskab.

Omkostninger til lys, varme, vand, forsikring, serviceartikler, kost, pædagogiske

aktiviteter etc. vil også være meget ens.

Så hvis alle udgiftselementer indeholdes i botilbuddets budget hhv. regnskab uanset

dets ejerforhold, så vil de være på samme niveau, og taksterne, som socialtilsynene

godkender, vil være meget ens.

Det er således en udbredt, men forkert, antagelse, at private tilbud er dyrere end

kommunale tilbud.

Rapportens afsnit 1.5 side 8

Styringsmuligheder, eller mere præcist, mangel på styringsmuligheder for

kommunerne nævnes flere gange. Men hvad er det egentligt, der ikke er

styringsmuligheder for?

Ekspertudvalget udtrykker, at kommunerne skal kunne styre alt, så udgifterne til

hjælp og støtte til handicappede kan reduceres og reduceres så meget, at hjælp og

støtte kommer om muligt under niveauet givet af serviceloven og som givet af

handicapkonventionen.

Dette er resultatet af neoliberalisme, dårligt menneskesyn og gøgeungeretorik. De

svageste i samfundet skal have mindre hjælp og støtte, så der ikke tages så meget fra

de andre områder, kommunen skal tage sig af.

”Socialområdet

har datamæssigt udviklet sig meget i de seneste år, herunder ikke

mindst med fokus på indsamling af systematiske data på tværs af kommunerne, der

understøtter sammenligning mellem kommunerne og derved kan understøtte den

tværkommunale styringsindsats og videndeling. Der er dog fortsat mangel på viden

og data, hvilket udgør en selvstændig udfordring for kapacitetsstyringen og

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 17 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

planlægningen af den faglige indsats. Det nuværende systemlandskab i kommunerne

understøtter ikke automatisk generering af sammenlignelige og retvisende

individhenførbare

udgiftsdata.”

Samtidigt med, at ekspertudvalget foreslår, at kommunerne skal stilles frit og sætte

serviceniveauet udelukkende ud fra lokale forhold, hvilket i øvrigt kun vil øge

kommunelotteriet, som alle med behov for hjælp og støtte står i, så anføres også, at

der er mangel på data til brug for sammenligning mellem kommunerne for at

understøtte den tværkommunale styringsindsats.

Hvordan kan kommunerne både sættes fri og have behov for tværkommunal styring?

Hvad er retvisende individhenførbare udgiftsdata? Er det hvad koster borger xx og

borger yy, og hvad er den opnåede viden værd, hvad kan den bruges til?

At køre udgiftsdata helt ned på det enkelte individ er formodentligt ikke muligt eller

lovligt, og sammenligning med andre individer er overhovedet ikke mulig, fordi

individer er forskellige og sammenligninger derfor meningsløse.

Det er diskrimination af handicappede og er dermed i strid med

handikapkonventionen, der siger, at Staten skal ændre eller afskaffe love, regler og

normer, som betyder, at personer med handicap bliver diskrimineret.

”Viden

om borgerens aktuelle behov er afgørende for at sikre såvel den faglige som

den økonomiske styring. Imidlertid er der en informationsasymmetri mellem

tilbuddet og den visiterende myndighed, da tilbuddet grundet sit daglige arbejde

med borgeren altid vil have bedre kendskab til borgerens aktuelle behov, mens den

visiterende myndighed er afhængig af viden fra tilbuddet. Informationsasymmetrien

mellem tilbud (særligt eksterne tilbud) og kommune bidrager derfor også til

styringsudfordringen.”

Der vil være en informationsasymmetri, tilbuddet er selvklart sammen med borgeren

hver dag og døgnet rundt for botilbuds vedkommende, og kommunens sagsbehandler

er måske kun hos borgeren en gang årligt eller hvert andet år.

Men at det bidrager til øget styringsudfordring er en voldsom udtalelse. Og at

præcisere, at det særligt er ved eksterne tilbud, dvs., ikke kommunalt ejede, virker

underligt.

Der er ingen, som hindrer sagsbehandler i f. eks. at udføre sit personrettede tilsyn ved

at besøge borger hver tredje måned eller hyppigere i perioder, hvis situationen tilsiger

dette, så kommunen kan få den viden, der er behov for og dermed gøre

informationsasymmetrien negligerbar.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 18 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Styring er i øvrigt mange ting. Lyt gerne til denne podcast fra Socialt Indblik med

Dorthe Birkmose

Når rammer og målstyring begrænser det pædagogiske arbejde

Rapportens afsnit 2 side 9

Det fremadrettede billede ekspertudvalget tegner er skræmmende og vil sætte os

tilbage i tiden, som jeg har nævnt ovenfor.

Det er underlige forklaringer fra udvalget, idet der på den ene side bruges varme

vendinger som ”give mere omsorg og et bedre liv til borgerne” og på den anden side

ønskes det at sætte kommunerne helt frit.

Dette er to modsætninger, idet al erfaring viser, at hvis der ikke var lovgivet en

minimumsindsats, som der er gennem serviceloven og handicapkonventionen, så vil

serviceniveauet overfor de, der har behov for hjælp under serviceloven, falde drastisk i

alle kommuner med enorme katastrofale konsekvenser for de, det går ud over.

Erfaringen kommer fra alle de lovbrud kommunerne er skyldige i og som

dokumenteres gennem alle de ankesager, der går imod kommunernes afgørelser.

”For

det første skal der være lovgivnings- og forvaltningsmæssige rammer, som gør

det muligt for en kommune inden for de nationalt fastsatte rammer politisk at

fastsætte et serviceniveau, som også

kan gennemføres i den daglige drift.”

Kommunerne kan allerede i dag politisk fastsætte serviceniveau, men de kan iflg.

ekspertudvalget ikke fastsætte det så lavt, som de gerne vil p. gr. af serviceloven og

handicapkonventionen. Derfor vil ekspertudvalget bryde med handicapkonventionen

og have ændret serviceloven i nedadgående retning. Det er virkelig en negativ

tankegang.

Kommunerne kan allerede i dag fastsætte serviceniveauer og præsentere dem tydeligt

og synligt for borgerne. Dette er i servicelovens § 138 og retssikkerhedslovens § 3:

Rapporten fortsætter med …

”For det andet skal det på området for botilbud, som særligt har oplevet stigende

udgifter, være muligt for kommunerne

–

eventuelt i samarbejde

–

at etablere en

botilbudskapacitet, som kan danne rammen om et velfungerende marked med en

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 19 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

rimelig prissætning og et bredt udbud af botilbud, som imødekommer borgernes

individuelle behov. Dette kræver både, at der er passende muligheder for at etablere

kommunale botilbud, og at der etableres en hensigtsmæssig ramme for drift og

sammensætning af botilbudskapaciteten, som ikke hæmmes af asymmetriske

etableringsvilkår på tværs af lovgivninger og dermed de forskellige typer af botilbud.

Dertil kommer, at det skal være muligt at anvende botilbudskapaciteten fleksibelt

for at understøtte, at borgeren får det rette tilbud ud fra en faglig betragtning,

herunder at borgeren ikke kan beholde tilbud, der ikke længere er behovssvarende.”

”For det tredje skal der være hensigtsmæssige driftsvilkår, som sikrer et

velfungerede marked for sociale tilbud i bred forstand. Det vil i tillæg til en

tilstrækkelig kapacitet sige gennemsigtighed og ens aftalevilkår, som muliggør en reel

konkurrence til sikring af priser, som svarer til omkostningerne. Et velfungerende

marked kræver regulering, men er også en forudsætning for den type regulering, der

kan implementere et politisk fastsat serviceniveau, fx via takstlofter.”

Rapporten nævner, at det er området for botilbud, som særligt har oplevet stigende

udgifter.

Stigningsandelen (”andelen”, ikke stigningen) på

60%, ekspertudvalget udregner,

dækker over en stigning, som er fra botilbudslignende tilbud.

Af bilag 2.1 tabel 1 og især tabel 5 (side 6 og 10 i bilagsmaterialet) kan det ses, at

udgiftsstigningen i fire års perioden har været på ca. 1.449 mio. kr.. Det er knapt 15

mio. kr. i gennemsnit for de 98 kommuner eller ca. 3,7 mio. kr. pr. kommune pr. år.

Ses der på tabel 5 side 10 i bilagsmaterialet, og korrigeres der for inflation ses det, at

stigningerne ikke er i den størrelsesorden, som angivet af ekspertudvalget, men er

lavere.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 20 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

De inflationskorrigerede tal viser, at stigningerne kun er 2/3 af, hvad ekspertudvalget

angiver. Udgiften til længerevarende botilbud er oven i købet faldet med 3%, og den

samlede enhedsudgift er kun steget med 2% og ikke med 6%.

Et politisk fastsat serviceniveau f. eks. via takstlofter lyder besnærende, men er næppe

realistisk og vil være direkte imod at have et frit marked. De private botilbuds

økonomi er allerede trængt, og de private botilbud balancerer mellem underskud og

marginalt overskud.

Takstlofter er derfor reelt ikke mulige i den virkelige verden, og taksterne allerede er

godkendte af socialtilsynene og fundet korrekte i forhold til botilbuddenes kapabilitet,

økonomi og marginale indtjening.

Angående tvangsflytning af borgere, noget der absolut skal undgås, er det hårrejsende

at give kommunerne flere muligheder, end de allerede har. Se kommentarerne

ovenfor under

Rapportens afsnit 1.3 side 5 og 6.

Rapporten

fortsætter med …

”Endelig vurderer Ekspertudvalget, at rammevilkårene på botilbudsområdet skal

være, så det er muligt for kommunerne at levere den bedst mulige omsorg og

livskvalitet for borgerne inden for et givent budget og inden for rammerne af

Danmarks

konventionsretlige forpligtelser.”

Ja, der skal leveres den bedst mulige omsorg og kvalitet, men ikke indenfor et givent

budget på kommuneniveau, men et rammebudget på landsplan som nu. Dog skriver

ekspertudvalget, at de konventionelle forpligtigelser skal overholdes, hvilket er i

modstrid med at være begrænset af at levere indenfor et givent kommunalt budget.

I artiklen

Styringsrationaler, menneskesyn og inklusionens neoliberale forskydning

Emil Falster og Pia Ringø i 2022 beskrives brydningsfladerne indenfor det

specialiserede område således:

”Det specialiserede socialområde kan karakteriseres som et af

social- og

specialpædagogikkens primære genstandsfelter, da det tæller målgrupper som

børn, unge og voksne i sårbare og udsatte positioner samt mennesker med

handicap og psykiatriske diagnoser. Det specialiserede socialområde har de

sidste 10

–

15 år gennemgået en række strukturelle og økonomiske

forandringer, herunder ændringer i politiske styringsrationaler. Dette har

ændret betingelserne og menneskesynet i den social- og specialpædagogiske

praksis, eksempelvis i sociale indsatser, på sociale (bo)tilbud og i snitfladerne

mellem almen- og specialområdet, eksempelvis på folkeskoleområdet.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 21 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Med strukturreformen, som blev gennemført i 2007, overtog kommunerne det

samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar for det specialiserede

socialområde fra de tidligere amter. Køb og salg af ydelser på det specialiserede

socialområde skulle herefter følge en markedslignende model, hvor

grundtakstmodellen blev afskaffet og erstattet af en omkostningsbaseret

takstmodel, hvor det var op til kommunerne at fastlægge rammer, indhold og

målsætninger for opgaveløsningen indenfor centralt fastlagte budgetter, samt

fordeling og prioritering af udgifter ud fra faglige og økonomiske hensyn

(Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2005; Indenrigs- og sundhedsministeriet

m.fl. 2011). Med udviklingen blev ansvaret for fordelingen af udgifter for

forskellige målgrupper placeret hos kommunerne, mens budgettets samlede

størrelse blev fastsat centralt. Dette har ledt til en række spændinger mellem

økonomiske og faglige hensyn som er blevet forstærket af et øget demografisk

pres på blandt andet ældre- og dagstilbudsområdet, hvor der de kommende år

yderligere forventes en stigning i antallet af ældre samt flere børn med behov

for dagtilbud (Houlbjerg m.fl. 2021). Herudover ses et øget diagnosticerings- og

mistrivselspres, hvor flere borgere diagnosticeres med psykiatriske diagnoser,

og et stadig stigende antal unge oplever stress-, angst og belastningsreaktioner,

er skolevægrende og/eller har psykiatriske lidelser og diagnoser (Børns Vilkår

& Egmont Fonden 2020). Eksempelvis konkluderede Social- og

Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed, at: ”Antallet

af børn og unge med

registrerede diagnoser er steget fra 32 til 49 pr. 1.000 0

–

17- årige i perioden

2009

–

2019, svarende til mere end 50

pct.”.

(2019: 5). Som en konsekvens heraf

forekommer der også en stigning i det samlede antal af borgere, der modtager

hjælp og støtte efter serviceloven (Børne- og Socialministeriet, 2018).

De strukturelle og demografiske ændringer og tendenser slår i gennem på

mange områder i den kommunale sektor og er en central udfordring for de

specialiserede områder. Udviklingen har sat fornyet skub i politiske

problematiseringer af de specialiserede områder som værende for

omkostningstunge og underminerende for almenområdet og for samfundet

generelt (Falster 2021).”

Der er således, som vi godt ved, flere årsager til området er presset, men her må vi

ikke forfalde til gængs gøgeungeretorik og skabelsen af skyld og skam for de, der er

handicappede.

I stedet skal vi fastholde vores sunde menneskesyn og medmenneskelighed, så vi

holder op med at diskriminere handicappede samt bevarer vores velfærdssamfund. I

modsat fald bliver vi rene neoliberalister, og vores samfund nedbrydes som

velfærdssamfund og reduceres til blot at være en velfærdsstat.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 22 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Rapportens afsnit 2.1

Jeg har ovenfor kommenteret og redegjort for svagheder i ekspertudvalgets

beskrivelse af tingene, så i det følgende er relativt få kommentarer til anbefalingerne.

Anbefaling 1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer

Nej tak til ekspertudvalgets forslag om at øge kommunernes mulighed for lokale

serviceniveauer, da det uvægerligt vil medføre solide forringelser for de

handicappede. Endvidere vil det sandsynligvis øge omkostningerne for både

kommuner og leverandører, idet der skal forhandles om serviceniveau (leverancer) og

takster hver gang.

Anbefaling 2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse

Helt klart nej tak til dette forslag. Serviceloven er en god lov, men kommunerne har

modvilje mod de forpligtelser, den giver dem.

Servicelovens formålsbestemmelse er helt i overensstemmelse med et sundt

medmenneskeligt menneskesyn og med FN’s Handicapkonvention,

så ingen

ændringer er nødvendige.

Servicelovens formålsbestemmelse, dvs. dens § 1 lyder:

Anbefaling 3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen

Nej tak til at ændre Ankestyrelsen i retning til at tage mere hensyn til kommunerne

end de allerede gør. Ankestyrelsen er en del af beskyttelsen, vi har som borgere, mod

overgreb fra myndigheden, her kommunen.

I stedet vil det være formålstjenligt at flytte Ankestyrelsen ud af Socialministeriet og

gøre den til en helt uvildig instans f. eks. i Justitsministeriet. Ankestyrelsens opgave er

jo at fortolke vores lovgivning og give enten kommunen eller borgeren ret, når en sag

er kommet til Ankestyrelsen.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 23 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Rapportens afsnit 2.2

Anbefaling 4: Øget fleksibilitet i anvendelse af botilbud

Nej tak til forslaget. Ekspertudvalget udviser i dette forslag en ringeagtende adfærd

overfor svage borgere. Tænk sig, at der foreslås tvangsflytning! Prøv lige at tænke på,

at det er Jer selv, der bliver tvangsflyttet. Nej, det er absolut ikke den vej, vi skal gå.

Dette er også et direkte angreb på borgerens retssikkerhed, som vil blive kraftigt

reduceret.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at den støttemæssige indsats ikke er indeholdt i et

botilbuds takster. De takster, der er for § 107 og § 108, og som jo er godkendte af

socialtilsynet, er helt normalt inklusive støttemæssig indsats.

Hvis en borger, der bor hos et botilbud, tilkendes støtte

”udenfor huset”

f. eks. fra §

104, og er i skole/STU/dagtilbud en del af dagen, er det normale, at botilbuddets takst

reduceres tilsvarende.

Anbefaling 5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven

Magtanvendelsesreglerne er en beskyttelse af borgeren. Derfor skal der ikke reduceres

i reglerne, og borgernes retssikkerhed skal ikke mindskes.

I den gældende servicelov af 24/01/2022 (LBK nr 170) i forhold til den fra

07/08/2019 (LBK nr 798) er Fysisk guidning (§ 124 b) og Afværgehjælp (§ 124 c)

kommet til. Det er en reducering i forhold til tidligere, idet der ingen registreringskrav

eller rapporteringskrav er ved anvendelse af Fysisk guidning. Dvs., her er der allerede

sket en forenkling.

Det ekspertudvalget nævner i boks 2 første punkt er ikke helt korrekt. Det stammer

fra en tidligere servicelov (LBK nr 798) § 125 Alarmsystemer og krævede en

godkendelse fra kommunen, hvis et botilbud ønskede at overvåge en person i en

afgrænset periode.

I gældende servicelov (LBK nr 170) er § 125 Alarmsystemer helt udgået og erstattet af

§ 128 a og § 128 b om anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi. Dvs.,

serviceloven er helt på højde med situationen, og der er ikke behov for

ekspertudvalgets forslag.

Tryghedsskabende velfærdsteknologi til overvågning kan i øvrigt uden videre tages i

brug, hvis det er efter anmodning fra borgeren eller dennes værge. Dette er helt

legitimt, der er ingen paragraffer, som forbyder dette, og det kan sættes i værk

umiddelbart.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 24 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Anbefaling 6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud

Hvis det ikke betyder en svækkelse af socialtilsynene, giver det god mening at

gennemgå de forskellige tilsyn mhb. på at komme frem til forenklinger og mere

effektive tilsyn. Socialtilsynene har en autoritet, der gør, at de kan lukke (tilbagekalde

godkendelse) både kommunale og private tilbud, hvis tilbuddene ikke lever op til

kravene i loven og i kvalitetsmodellen.

For socialtilsynenes vedkommende er det mærkværdigt, at de er placeret i en

kommune og underlagt kommunalbestyrelsen eller magistraten. Socialtilsynene bør

flyttes ud, så de er helt uvildige i forhold til kommunerne.

Anbefaling 7: Indførelse af takstloft på områder med selvmøderprincip

Nej tak til takstloft.

Et takstloft vil, som ekspertudvalget skriver, ikke ændre på de styringsmæssige

rammer og dertilhørende udfordringer, så hvorfor foreslås det så?

Et takstloft vil helt sikkert gøre livet vanskeligere for en række centre, som måske er

nødt til at lukke. Hvem går det ud over? Igen vores samfunds svageste. Det kan vi ikke

tillade.

Yderligere kompenseres kommunerne med 50% af udgiften til centrene.

Anbefaling 8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud

Jeg har kommenteret og imødegået dette forslag tidligere. Der er ingen grund til dette

forslag. Argumentationen er misledende og derfor ikke valid.

Anbefaling 9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet

En mulighed er, at kommunerne ikke selv etablerer botilbud, men benytter de private

tilbud.

Kommunerne vil slippe for alt det besvær, de ”oplever”, og kan f. eks. bruge deres

anlægskroner til andet end botilbud.

Yderligere er ansvar placeret entydigt. Kommunen er køber, og det private botilbud er

leverandør. Kommunen er altså ikke både køber og leverandør, hvilket er en

dobbeltrolle, som erfaringsmæssigt er vanskelig at honorere.

Anbefaling 10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse

Det ser ud til at være en god idé at gennemgå dette område.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 25 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Merudgifter er et problem for både borger og for kommunen. Ankestyrelsen omgør op

mod halvdelen af klager over afgørelser (og det er kun de afgørelser, der klages over,

der er et mørketal her), hvilket vil sige, at kommunerne afgør mindst halvdelen af

sagerne til egen fordel og til ulempe for borgeren. Det er helt urimeligt.

Rapportens afsnit 2.3

Anbefaling 11: Sikring af bedre viden og data

Jeg har kommenteret dette tidligere og siger klart nej tak til data og registreringer på

individniveau. Der er diskriminering, og dermed ulovligt, overfor de, der har behov

for støtte efter serviceloven.

Det bør overvejes at have mere tillid til kommunens sagsbehandlere og give dem mere

frihed til f. eks. at bevilge hjælpemidler.

Sagsbehandlernes ekspertise og faglighed er slet ikke omtalt nogetsteds i

ekspertudvalgets rapport. Underligt, da de er nøgleressourcer i alt dette. Hvis de får

udvist mere tillid og rum til at udføre deres arbejde, kan vi måske komme derhen, at

indsats gives i tide (eller tidligere end i dag). Hvis vi også kan få løftet blikket op over

indeværende finansår og arbejde langsigtet, er det en almindelig valid antagelse, at

udgifterne vil falde.

Og livskvaliteten for handicappede vil stige.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 26 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Kommentar til Bilagsmateriale til delrapport 1

Bilag 2, afsnit 2.1 Den samlede udgiftsudvikling

Figur 1 side 5 viser, efter ekspertudvalgets egne beregninger på Danmarks Statistiks

registerdata, at udgifterne til socialområdet er i niveauet lidt over 50 mia. kr. pr. år.

Der peges på, at den væsentligste udgiftsstigning er på voksenområdet.

Hertil er der at sige, at voksenområdet jo også hvert år tilføres personer, idet de

ældste fra børne- og ungeområdet skifter til voksenområdet.

Jeg har angivet dette med de røde markeringer ovenpå figur 1 og figur 2. En del af

stigningen i voksenområdet er således en naturlig ting.

Børne- og ungeområdet ser stabilt ud, hvilket betyder, at der er en tilgang af ca.

samme størrelsesorden som afgangen, og afgangen ser ud til i alt væsentligt at være

tilgang i voksenområdet.

Tilgangen til børne- og ungeområdet er en alvorlig udfordring for den enkelte og for

os som samfund. Her er det, at det udtrykkes fra alle handicappedes og pårørendes

side, at der skal sikres en tidlig og rettidig udredning og dernæst hjælp og støtte til det

barn eller den unge, som har brug derfor. Som det er i dag, gives denne udredning,

hjælp og støtte sent, og oftest efter at pårørende har kæmpet en årelang kamp mod

skoler, PPR og kommune.

Servicelovens § 19a om Forberedelse af overgangen til voksenlivet for unge med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk

eller langvarig lidelse

vil, hvis den bliver fulgt, det er en ”skal” paragraf, uden tvivl

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 27 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

hjælpe med til at flere unge bliver godt indplaceret i botilbud hhv. får den rette, og

dermed mest økonomiske støtte på lang sigt.

Dette burde være et område, ekspertudvalget havde behandlet. Hvis hjælp gives tidligt

og effektivt, er det forventeligt, at de pågældende børn og unge får det bedre og

kommer bedre gennem skoletiden og uddannelse. Det vil være en gevinst for hver

person, og deres pårørende, og en gevinst for samfundet, idet tilgangen til

voksenområdet vil reduceres i takt med succesen af den tidlige og effektive hjælp.

Ekspertudvalget anfører, at udgifterne til socialområdet i perioden 2018

–

2021 er

steget fra 53,1 mia. kr. til 56,0 mia. kr. i 2021, det er en stigning på 5%. Korrigeres der

for inflation (kilde:

www.finansanalyser.dk;

Danmarks Statistik) gennem de fire år

bliver de 53,1 mia. kr. i 2018 til ca. 54,7 mia. kr. i 2021. Dvs., den reelle stigning i

udgifterne er ca. 1,3 mia. kr.. Endvidere bringer det udgiftsstigningen ned fra 5% til

kun 2,4%.

Bilag 2, afsnit 2.2 Udgiftsudviklingen på voksenområdet

Tabel 1 side 6 og tabel 5 side 10 viser bl. a., at udgiften til midlertidige botilbud og til

længerevarende botilbud ikke er steget eller kun er steget meget lidt.

Korrigeres der, som også nævnt tidligere, for inflation, ses det, at udgiften til

længerevarende botilbud er faldet med 3%.

Tabellerne viser en stigning for botilbudslignende tilbud på ca. 1.449 mio. kr. over de

fire år. Det er knapt 15 mio. kr. i gennemsnit for de 98 kommuner eller ca. 3,7 mio. kr.

pr. kommune pr. år.

Korrigeres der for inflation, ses det, at udgiften til botilbudslignende tilbud er faldet til

1.219 mio. kr. svarende til 3,1 mio. kr. pr. kommune pr. år.

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 28 af 29

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 148: Henvendelse af 22/5-23 fra Christian Holm, Farum om ekspertudvalgets Delrapport 1

Kommentering af Ekspertudvalget på socialområdets

Delrapport 1

–

foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling

af socialområdet

Beløbene i rapportens tabeller er ikke korrigeret for inflation. Tallene i min egen

oversigt nedenfor er derfor heller ikke korrigeret for inflation. Fra oversigten ses, at

den samlede stigningsprocent, der anføres i bilagets tabel 1 side 6 som værende 7%, er

væsentligt lavere end stigningen i skatterne.

Dvs., der ser ud til at være midler nok i vores samfund til at opretholde, og eventuelt

øge, serviceniveau og livsvilkår for de handicappede.

Bilag 3, afsnit 3.1 Udgiftsudviklingen på voksenområdet

På side 15 under figur 6 anføres:

”Sammenholdes

udviklingen i pladser til botilbud med udviklingen af udgifter til

botilbud ses det, at over hele perioden 2018-2021 er udgifterne til botilbud steget med

1,7 mia. kr., svarende til 9 pct., mens antallet af pladser er steget med 5 pct., jf. figur 7.

Antallet af helårspersoner på botilbud er i samme periode steget med 3 pct

.”

Men når udgiftsstigningen korrigeres for inflation, er den kun på 6%.

Dvs., udgiften og antal pladser følges ad.

På side 17 øverst anføres:

”Således

kan stigningen i antallet af pladser på botilbudslignende tilbud være et

udtryk for, at kommunerne har prioriteret denne type af tilbud af hensyn til at

optimere kvaliteten på området.”

Da udgiften og antal pladser følges ad, kan der ikke gisnes om bevæggrunden.

I den resterende del af bilaget beskrives en række tal og figurer. Men de er ikke holdt

til undersøgelsesperiodens år, som er 2018 - 2019 - 2020 og 2021. Derfor er det reelt

ikke muligt at sammenligne med, hvad rapporten i øvrigt omtaler.

Slut på ”Høringssvar”

Version 1.0 Frigivet

Søndag 21-05-2023

Christian Holm,

www.mellem2stole.dk

Side 29 af 29