Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 139
Offentligt
Fra:
Sendt:
4. april 2023 13:04
Til:
Emne:
Anmodning om foretræde for Folketingets Social- hhv. Ældreudvalg pva. den bredt anlagte Arbejdsgruppe for
Fremtidens Hørerehabilitering vedr. bekymringer relateret til den ændrede demografi, kronikerindsatsen og
høreområdet mere specifikt
Kære
Charlotte Avnsted-Vilman, Nikolaj Beuschel og Sherie Del Prado Falding Sørensen.
På vegne af den bredt anlagte Arbejdsgruppe for Fremtidens Hørerehabilitering (se medlemmer nederst i mailen)
skal jeg hermed søge om foretræde for Folketingets Social- og Ældreudvalg, idet arbejdsgruppen ser en række
bekymringer relateret til den ændrede demografi, kronikerindsatsen og høreområdet mere specifikt, som ikke er
prioriteret af den ny SVM-regering i såvel regeringsgrundlaget eller i regeringens finanslovsforslag, hvilket giver
anledning til en del panderynker:
Helt konkret udgør følgende forhold nogle af områdets nøgleudfordringer:
•
Demografiudfordring på høreområdet:
I Danmark har 800.000 danskere har hørenedsættelse. 325.000 af
dem bruger høreapparat. Parallelt hermed er den ældre generation
–
de +65-årige
–
den hurtigst voksende
befolkningsgruppe i Danmark, og forventes at vokse med 200.000 frem mod 2030. Op mod
100.000
heraf
forventes at få brug for et høreapparat.
Pres på kapaciteten:
Høreområdet er kendetegnet ved et pres på kapaciteten, der kun bliver større i takt
med den ændrede demografi frem mod 2030.
Lav brugertilfredshed
–
behov for kvalitetsløft:
Eurotrak-undersøgelsen for 2022 viser, at Danmark indtager
en 14. plads ud af 16 undersøgte lande
målt på brugertilfredshed med høreapparater. Der er med andre ord
et enormt behov for at øge brugertilfredsheden og den samlede kvalitet i høreomsorgen
–
i den
sammenhæng afventer den bredt anlagte Arbejdsgruppe også revisionen af de faglige nationale
kvalitetskrav.
Pres på økonomien:
Hvis det antages, at udgiften per patient vil være den samme som i dag, og der er en
årlig tilgang af patienter med høretab, som svarer til tilgangen i perioden 2014-2020, så estimeres
høreområdet at
mangle 337 mio. kroner i 2030.
•
•
•
Et udsnit af de løsninger, den bredt anlagte arbejdsgruppe ser for sig:
•
Digitalisering af høreområdet I:
Den relativt lave brugertilfredshed og et kvalitetsløft kan bl.a. adresseres
ved at de seneste
InHEAR-resultater afspejles i de nye retningslinjer.
Arbejdsgruppen glæder sig derfor over
og ønsker at kvittere ministeren for, at programmet Høreområdet i fremtiden er forlænget. Men det er
afgørende at InHEAR-resultaterne afspejles i de nye faglige kvalitetskrav, idet resultaterne konkluderede, at
digital visitation er patientsikker, har høj effekt for borgerne og kan udføres af audiologerne (hvilket kan
frigøre kapacitet blandt lægerne).
Digitalisering af høreområdet II:
InHEAR-projektet blåstempler digital visitation på høreområdet, hvorfor
digital visitation bør udbredes som et nationalt tilbud på tværs af de fem regioner snarest muligt.
Dette
kræver imidlertid politisk prioritering og allokering af midler. VIGTIGT: Indførelse af digital visitation er en
samfundsøkonomisk positiv business case, der afstedkommer en række gevinster ift. produktivitet, økonomi
og livskvalitet (dokumentation følger)
Digitalisering af høreområdet III:
En forudsætning for at digital visitation på høreområdet kan udbredes som
et nationalt tilbud, er, at infrastrukturen er på plads. Helt præcist betyder dette bl.a. at
Høremappen skal
udrulles som et varigt digitalt produkt.
Dette kræver imidlertid politisk prioritering og allokering af midler.
•
•
Det er således afgørende, at hverken regeringen eller Folketinget ikke overser høreområdet, ligesom det er
afgørende at Folketinget prioriterer investeringer i høreområdet mhp. at vi f.eks. også i fremtiden kan bede ældre
med høretab blive længere i arbejde.