SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Børneinddragelse i

Familieretshuset

Børns oplevelse af børnesamtalen og

kontaktpersonsordningen 2022

Karen Margrethe Dahl og Misja Eiberg

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Børneinddragelse i Familieretshuset

– Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonsordningen 2022

e-ISBN: 978-87-7582-186-0

Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Projekt: 302051

Finansiering: Familieretshuset

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Forord

I forbindelse med reformen af det familieretlige system i 2019 blev

det besluttet at følge både børns og forældres oplevelse af det fami-

lieretlige system med henblik på at evaluere reformen.

VIVE har siden 2019 fulgt forældrenes oplevelse af systemet gennem

årlige spørgeskemaundersøgelser og har med denne undersøgelse

også fået mulighed for at undersøge børnenes oplevelse af at blive

inddraget i Familieretshuset.

Formålet med rapporten er at undersøge, om Familieretshusets bør-

neenhed formår at skabe et trygt rum, hvor børn, hvis forældre har

konflikter efter et samlivsbrud, kan få støtte og få inddraget deres

perspektiv i sagsbehandlingen. Det sker ved at spørge børn, der

kommer til børnesamtale i Familieretshuset, om deres oplevelse af

Familieretshusets børnesamtale og Familieretshusets kontaktper-

sonsordning.

Undersøgelsen er gennemført fra april til november 2022 i fem afde-

linger af Familieretshuset.

Rapporten og analyserne er udarbejdet af chefanalytiker Karen Mar-

grethe Dahl (projektleder) og forsker Misja Eiberg ved VIVE. Dataind-

samlingen er gennemført med hjælp fra studenter i Familieretshuset,

der blev ansat særskilt til denne opgave og ikke har haft andre opga-

ver i Familieretshuset. Rapporten er kvalitetssikret af en intern og en

ekstern reviewer.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Familieretshuset, der også

har bidraget til udviklingen af undersøgelsesdesignet.

Tak til alle børn, forældre og ansatte, der har deltaget i undersøgel-

sen.

Kræn Blume Jensen

Forsknings- og analysechef for VIVE Social

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Indholdsfortegnelse

Hovedresultater

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Indledning

Baggrund og formål med undersøgelsen

Familieretshusets direkte børneinddragelse

Lundys model for børneinddragelse

Undersøgelsens data og metode

Rapportens opbygning og læsevejledning

2.1

2.2

2.3

Børnenes situation før børnesamtalen

Børnenes samvær med forældrene

Forberedelse til børnesamtalen

Opsamling

3.1

3.2

Børnenes oplevelse af børnesamtalen

Kontakt og tillid til børnerådgiveren

Relevans i indholdet af børnesamtalerne

3.3 Videregivelse af oplysninger fra børnesamtalen

3.4 Børnenes refleksioner efter børnesamtalen

3.5

Opsamling

4.1

4.2

Kontaktpersonsordningen

Børnenes oplevelse af kontaktpersonsordningen

Opsamling

5.1

5.2

Konklusion

Resultater

Opmærksomhedspunkter

Litteratur

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Hovedresultater

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres

børn, kan de – eller børnene selv, hvis de er fyldt 10 år – henvende sig til Fami-

lieretshuset. Her kan familierne få hjælp til at indgå aftaler eller få en juridisk

afgørelse på deres uenigheder. Derudover kan både børn og forældre få for-

skellige typer af rådgivning om fx konflikthåndtering eller om børns følelser,

behov og reaktioner i forbindelse med brud i familien.

For at sikre, at børnenes trivsel og behov for beskyttelse varetages gennem

sagsprocessen, og for at sikre, at børn inddrages i sagsforløbet på en pas-

sende måde, blev der i 2019 etableret en særlig børneenhed i Familieretshu-

set. Formålet med Familieretshusets børneenhed er at yde støtte og rådgiv-

ning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger. Derudover skal

børneenheden afdække barnets perspektiv og sikre den direkte inddragelse af

børnene i familieretlige sager.

Børn fra 6 år vil typisk blive inddraget, ved at barnet får tilbudt en kontaktper-

son, der kan støtte barnet i sagsprocessen, og gennem en børnesamtale, hvor

en børnerådgiver taler med barnet, uden at forældrene er til stede (se boks 1).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Boks 1 Familieretshusets direkte børneinddragelse

Familieretshusets børneenhed har to overordnede tilbud om direkte ind-

dragelse af børn:

Kontaktpersonsordningen:

Når der oprettes en sag om forældremyn-

dighed, bopæl eller samvær i Familieretshuset, tilbydes alle børn via

deres forældre en kontaktperson, der kan støtte og rådgive barnet ef-

ter behov. Det kan både være støtte til processen i det familieretlige

system (fx som forberedelse forud for en børnesamtale) og almen råd-

givning om at være barn i en familie med konflikter. Samtalerne mellem

barnet og kontaktpersonen er fortrolige, og der skrives ikke notat.

Børnesamtale:

For at inddrage barnets perspektiv i behandlingen af

sagen kan Familieretshuset beslutte, at der afholdes en børnesamtale

med barnet. Det er barnets kontaktperson, der afholder børnesamtalen.

Børnesamtalen finder typisk sted efter første møde med forældrene.

Der skrives notat af børnesamtalen, som indgår i sagen. Barnet har

medindflydelse på, hvad der skal videregives fra samtalen.

Ud over den direkte børneinddragelse afdækkes børnenes perspektiv indi-

rekte gennem samtaler med forældrene og gennem indhentning af oplysninger

hos barnets daginstitution, skole eller læge. Den indirekte børneinddragelse

gennemføres af Familieretshusets forældreenhed, der afholder møder med

forældrene og har forskellige rådgivningstilbud til disse.

Denne rapport sætter fokus på børns oplevelse af børnesamtalen og kontakt-

personsordningen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blandt 6-17-

årige børn, der har været til en børnesamtale i Familieretshuset i april-novem-

ber 2022.

Rapporten undersøger således, om børn støttes og inddrages i familieretlige

sager gennem børns oplevelse af:

◼

at komme til børnesamtale i Familieretshuset

at modtage støtte fra Familieretshusets kontaktpersonsordning.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Målet med rapporten er ikke at vise, om der faktuelt er gennemført den børne-

inddragelse, som loven om Familieretshuset tilsiger, at der skal være, men om

børnene

oplever at blive støttet og inddraget.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i Laura Lundys børneinddragelsesmodel,

hvor inddragelse forstås ud fra, om barnet har mulighed for at komme til orde i

et trygt og forståeligt rum. Og om barnet oplever at blive lyttet til, samt at dets

udsagn viderebringes til de rette

personer, og tillægges passende

vægt i sagsbehandlingen (se af-

Fakta om undersøgelsen

Rapporten bygger på en spørgeskema-

undersøgelse foretaget blandt 6-17-

årige børn, der i april-november 2022

var til børnesamtale i fem afdelinger af

Familieretshusets børneenhed.

668 børn ud af 1.131 mulige har delta-

get i undersøgelsen. 30 % af deltagerne

er 6-8 år, 44 % er 9-12 år, mens 26 % er

13-17 år.

Spørgeskemaet er sprogligt og ved

hjælp af teknisk højtlæsningsfunktion

tilpasset yngre børn. Større børn har

kunnet uddybe deres besvarelser i

åbne tekstfelter.

Dataindsamlingen vil blive gentaget i

2023 med henblik på at følge udviklin-

gen i børns oplevelse af børneinddra-

gelse i Familieretshuset

snit 1.3 for uddybning af Lundys

model).

De fleste børn

oplever et trygt og

forståeligt rum,

hvor de kan komme

til orde

Langt de fleste børn, der kom-

mer til børnesamtale i Familie-

retshuset, oplever, at børnesam-

talen foregår i et trygt og forstå-

eligt rum, hvor der bliver lyttet til

børnenes synspunkter. I under-

søgelsen svarer 95 % således, at

børnerådgiveren er god til at for-

klare, hvad der skal ske til sam-

talen, mens 90 % svarer, at den

voksne er god til at lytte til dem.

To tredjedele af børnene havde på forhånd lyst til at komme til børnesamtale.

Og 4 ud af 5 har under samtalen lyst til at fortælle børnerådgiveren om det,

der er vigtigt for dem.

Flertallet af børnenes positive indtryk af børnesamtalen illustreres af følgende

citat fra en 8-årig dreng, der giver sit råd til andre børn, der skal til børnesam-

tale i Familieretshuset:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

“

Her er et godt bud til jer andre, der skal i Familieretshu-

set: Dem, som du skal tale med, er rigtig søde og gode

til at stille dig spørgsmål og gode til at hjælpe dig under-

vejs. De er også gode til at stille dig spørgsmål om,

hvordan det går derhjemme, og om dine forældre er

skilt. De er rigtig søde.

På trods af overvejende positive oplevelser viser undersøgelsen dog også, at

cirka en femtedel af børnene ikke har lyst til at komme til samtale og fortælle

om dem selv, samt at cirka en femtedel ikke synes, at indholdet af samtalen er

vigtigt for dem. Nogle af børnene forklarer selv deres manglende lyst med, at

de har været til flere børnesamtaler i Familieretshuset og er trætte af at gen-

tage deres historie, eller at de bliver triste, når de taler om deres familiesitua-

tion. For andre ser den begrænsede lyst ud til at hænge sammen med, at bør-

nene ikke helt forstår indholdet af og formålet med børnesamtalen.

Videregivelse af samtalens indhold

Når vi spørger til børnenes forståelse af, hvordan børnesamtalen bliver brugt –

det vil sige, hvad der bliver videreformidlet til forældrene – svarer to tredje-

dele af børnene, at de til børnesamtalen har talt om, hvad der skulle videregi-

ves til forældrene, mens tre fjerdedele oplever at have medbestemmelse over,

hvad der skal videregives.

Selvom majoriteten af børnene således forstår, hvad samtalen skal bruges til,

og oplever at have indflydelse på, hvordan deres udsagn bruges, er der dog

fortsat et mindretal, der enten

ikke

oplever, at spørgsmålet om videregivelse

er blevet adresseret, eller ikke oplever at have indflydelse på videregivelse,

eller er

i tvivl

om dette. I undersøgelsen svarer 15 % således, at de ikke ople-

ver, at spørgsmålet om videregivelse er blevet adresseret, mens 17 % ikke kan

huske, om der er blevet talt om videregivelse. Vedrørende medbestemmelse

over videregivelse siger 10 % af børnene nej til, at de har haft indflydelse på

videregivelsen, mens 15 % ikke ved, om de har haft indflydelse på videregivel-

sen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Brugen af kontaktpersonsordningen

Kontaktpersonsordningen er et frivilligt tilbud, som børnene kan benytte sig af,

hvis de har behov. Derfor er det ikke nødvendigvis et mål, at alle bruger den,

eller at alle bruger den lige meget.

I undersøgelsen angiver halvdelen af børnene, at de har en kontaktperson – en

fjerdedel ved ikke, om de har en. Langt de fleste af de børn, der har en kon-

taktperson (92 %), ved også, hvordan de kommer i kontakt med denne. Kun 9

% har dog selv taget kontakt til deres kontaktperson. Omkring halvdelen af de

børn, der har en kontaktperson, synes, det har hjulpet dem at have en.

En fjerdedel af de børn, der ikke har en kontaktperson, angiver i spørgeske-

maet, at de godt kunne tænke sig at have en kontaktperson.

Alder spiller en væsentlig rolle for

børneinddragelse

Alder spiller i de fleste analyser en vigtig rolle for børnenes oplevelse af Fami-

lieretshusets børneinddragelse. Dette er et velkendt fænomen i forskningslit-

teraturen og gælder ikke kun børneinddragelse i det familieretlige system.

Analyserne i denne undersøgelse viser, at de mindste 6-8-årige børn i analy-

serne gennemgående føler sig mindre forberedt og har sværere ved at forstå

indholdet, formålet og brugen af børnesamtalerne end de ældre børn.

64 % af de yngste 6-8-årige oplevede således, at de er blevet forberedt på

samtalen mod 89 % af de 13-17-årige. 71 % af de 6-8-årige syntes børnesam-

talen handlede om ting, der er vigtige for barnet mod 80 % af de 9-12-årige og

91 % af de 13-17-årige. Og 51 % af de 6-8-årige oplevede, at der til børnesam-

talen blev talt om, hvad der skulle videregives til forældrene mod 70 % af de

9-12-årige og 83 % af de 13-17-årige.

Omvendt ser vi, at de yngre børn i højere grad end de ældre børn føler sig

støttet og hjulpet af både børnesamtalen og kontaktpersonsordningen. 60-

63 % af de 6-8-årige og 9-12-årige, der angiver, at de har været urolige for

deres fremtidige bopæl eller samvær, fortæller, at børnesamtalen har gjort

dem mindre bekymrede – mod 45 % af de 13-17-årige. Og 74 % af de 6-8-

årige, der har en kontaktperson, svarer, at det har hjulpet dem at have en kon-

taktperson mod 55 % af de 9-12-årige og 34 % af de 13-17-årige med en kon-

taktperson.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Forberedelse har betydning for oplevelsen af

børneinddragelsen

Børn, der skal til en børnesamtale i Familieretshuset, har mulighed for at blive

forberedt på samtalen ved fx at tale med deres forældre eller en kontaktper-

son i Familieretshuset. Derudover kan de opsøge information på børnenes

hjemmeside i Familieretshuset: migimidten.dk. I undersøgelsen har vi spurgt

børnene til den forberedelse, de har fået fra forældre og andre voksne.

Inden børnene kommer til børnesamtale, er 77 % blevet forberedt på formålet

med mødet, primært af deres forældre, og 48 % har inden samtalen gjort sig

tanker om, hvad de selv ønsker at tale med børnerådgiveren om. Børnenes

oplevelse af forberedelse hænger sammen med børnenes alder, idet yngre

børn i mindre grad end ældre børn oplever at være blevet forberedt.

Forberedelsen, og hvorvidt barnet selv har noget på hjerte, har – selv når man

tager højde for alder – betydning for børnenes oplevelse af børneinddragelsen

i Familieretshuset. Dette illustreres fx af, at 84 % af børn, der er blevet forbe-

redt på børnesamtalen, har lyst til at fortælle om sig selv, mod 69 % af børn,

der ikke er blevet forberedt, samt af, at 89 % af børn, der selv havde noget, de

ville tale om til samtalen, oplevede, at samtalen handlede om noget, der var

vigtigt for dem, mod 72 % af børn, der ikke havde noget på hjerte. Den inter-

nationale forskningslitteratur peger ligeledes på, at manglende information og

forberedelse er en væsentlig barriere, for at børn kan formulere deres per-

spektiv og forstå de beslutninger, der træffes i sager, der vedrører dem.

Børn, der ikke er blevet forberedt på børnesamtalen af deres forældre eller

andre voksne, er derudover mere interesserede i at have en kontaktperson

end børn, der er blevet forberedt. Og de oplever i højere grad end børn, der er

blevet forberedt af andre, at det har hjulpet dem at have en kontaktperson.

Kontaktpersonen ser således ud til at kunne hjælpe børn, der ikke får hjælp af

andre, til at kunne navigere i den familieretlige sagsproces, hvilket også er et

vigtigt formål med kontaktpersonsordningen.

Derudover ser kontaktpersonen også ud til at kunne styrke børn, der selv har

noget, de ønsker at tale om til børnesamtalerne. Analyserne viser således, at

børn, der selv har noget på hjerte, i højere grad har en kontaktperson og i hø-

jere grad føler sig hjulpet af deres kontaktperson end børn, der ikke selv har

noget, de ønsker at tale om til børnesamtalen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Opmærksomhedspunkter

Med udgangspunkt i rapportens analyser er der udarbejdet nogle opmærk-

somhedspunkter, der kan øge kvaliteten af børneinddragelsen – set fra børne-

nes synspunkt:

Videreudvikle praksis omkring forberedelse af børnene før samta-

len.

Det kan med fordel gøres tydeligere for forældre, hvordan de kan

forberede børnene, samt hvordan forældrene kan hjælpe deres barn

med at komme i kontakt med Familieretshusets kontaktperson, som

kan bistå med at forberede barnet på børnesamtalen. Som forbere-

delse på børnesamtalen kan der med fordel tales med børnene om

formålet og mulighederne med børnesamtalen samt om børnenes

egne forestillinger, tanker og ønsker for samtalen.

Særlig fokus på inddragelsen af de yngste børn.

Der kan med fordel

arbejdes med mere alderstilpassede tilgange og redskaber i både for-

beredelsen og omkring rammerne for børnesamtalen, så de yngste

får mest muligt ud af børnesamtalen.

Tydeligere information om deling af oplysninger.

Der kan med for-

del arbejdes videre med praksis omkring, hvordan børnene delagtig-

gøres i behandling af oplysninger og deres rettigheder i forhold til

samtykke, både som en del af forberedelsen og til samtalen.

Opmærksomhed på mulige barrierer i brugen af kontaktpersons-

ordningen.

Der kan med fordel arbejdes videre med at sikre, at for-

ældrene kender indholdet af kontaktpersonsordningen og får redska-

ber til at tale med deres barn om, hvad det kan bruge kontaktperso-

nen til. Familieretshuset kan tillige arbejde hen mod, at mulighederne

for at gøre brug af kontaktpersonsordningen i højere grad passer til

børnenes aldersrelaterede behov.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

1.1

Indledning

Baggrund og formål med undersøgelsen

Hvis forældre, der ikke bor sammen, har svært ved at samarbejde om deres

børn, kan de – eller børnene selv, hvis de er fyldt 10 år – henvende sig til Fami-

lieretshuset. Her kan familierne få hjælp til at indgå aftaler eller få en juridisk

afgørelse på deres uenigheder. Derudover kan både børn og forældre få for-

skellige typer af rådgivning om fx konflikthåndtering eller om børns følelser,

behov og reaktioner i forbindelse med brud i familien.

Når familierne henvender sig til Familieretshuset, står de ofte i en svær situa-

tion med svær kommunikation, et højt konfliktniveau og bekymringer for bør-

nenes trivsel. I mange tilfælde har denne svære situation stået på over en

længere tidsperiode. En række undersøgelser viser derfor, at børnene i disse

familier har det svært og samtidig kan have behov for støtte til at komme til

orde i sagerne, så de aftaler og afgørelser, der indgås og træffes, inddrager

børnenes perspektiv og tager højde for børnenes ønsker til deres hverdag og

samliv med deres forældre (Børnerådet, 2015; Børns Vilkår, 2018; 2019; 2020;

2021; 2022; Dahl, 2019; Dahl, 2020; Dahl & Olsen 2022; Alminde, 2021; War-

ming, 2011).

For at sikre, at børnenes trivsel og behov for beskyttelse varetages gennem

sagsprocessen, og for at sikre, at børn inddrages i sagsforløbet på en pas-

sende måde, blev der i 2019 etableret en særlig børneenhed i Familieretshu-

set. Dette skete samtidig med oprettelsen af Familieretshuset og nedlæggel-

sen af Statsforvaltningen. Formålet med Familieretshusets børneenhed er at

yde støtte og rådgivning til børn, der er berørt af familieretlige problemstillin-

ger, samt at afdække barnets perspektiv i familieretlige sager (Familieretshus-

loven).

I sager med børn under 6 år vil børneinddragelsen typisk ske indirekte gennem

samtaler med forældrene eller gennem indhentning af oplysninger hos barnets

daginstitution eller læge. I sager med børn fra 6-årsalderen, og op vil der ofte

også ske en direkte inddragelse af børnene. Den direkte børneinddragelse

sker typisk ved, at barnet får tildelt en kontaktperson, der kan støtte barnet

gennem sagsprocessen, eller ved at barnet indkaldes til en børnesamtale i Fa-

milieretshuset (Familieretshusloven). Større børn har derudover mulighed for

selv at søge information om den familieretlige proces på børnenes hjemmeside

i Familieretshuset: migimidten.dk.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Denne rapport har fokus på børnesamtalen og kontaktpersonsordningen og

undersøger således, om børn oplever at blive støttet og inddraget i familieret-

lige sager gennem børns oplevelse af:

◼

at komme til børnesamtale i Familieretshuset

at modtage støtte fra Familieretshusets kontaktpersonsordning.

Dette gøres ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse blandt 6-17-årige

børn, der har været til en børnesamtale i Familieretshuset i perioden april-no-

vember 2022.

1.2

Familieretshusets direkte børneinddragelse

Børn, hvis forældre har en forældreansvarssag, tilbydes en kontaktperson, når

en sag oprettes i Familieretshuset, med mindre det ikke er relevant for barnet

at have en kontaktperson

. Denne kontaktperson følger barnet gennem sags-

forløbet og skal stå til rådighed for børnene, hvis de har spørgsmål eller behov

for at tale om deres familiesituation.

Hvis forældrene ikke når til enighed ved deres første møde med Familierets-

husets medarbejdere, kan barnet blive indkaldt til børnesamtale med en bør-

nerådgiver, for at barnets perspektiv kan inddrages i de aftaler og afgørelser,

der indgås og træffes i sagen. Børnerådgiveren, der gennemfører børnesam-

talen, er den samme som barnets kontaktperson. Kontaktpersonen kan såle-

des hjælpe med at forberede barnet på børnesamtalen og den øvrige familie-

retlige proces (se Vejledning om Familieretshuset, pkt. 2.1 (Familieretshuslo-

ven (retsinformation.dk)).

I 2022 var 52 % af de 6-17-årige børn, der var involverede i en sag i Familie-

retshuset, ifølge deres forældre til mindst en børnesamtale i Familieretshuset.

Mens 17 % af børnene i samme aldersgruppe ifølge forældrene gjorde aktivt

brug af kontaktpersonsordningen (data fra VIVEs undersøgelse af forældres

oplevelse af det familieretlige system – samlet rapport forventes udgivet au-

gust 2023).

Lovgivningen omkring videregivelse af oplysninger fra henholdsvis kontakt-

personssamtaler og børnesamtaler er forskellig. Kontaktpersonssamtalerne er

fortrolige, og der må ikke videregives oplysninger fra disse, med mindre bar-

net ønsker det og giver samtykke til det. Ved afholdelse af en børnesamtale

En kontaktperson vil fx ikke være relevant, hvis der er tale om et meget lille barn, eller et barn, der på

grund af et psykisk handicap har et udviklingsniveau, der gør, at en kontaktperson ikke vil være af

værdi for barnet (Vejledning om Familieretshuset, pkt. 7.1.1 (Familieretshusloven).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

skrives der notat, og indholdet af samtalen videregives til forældre og de

medarbejdere, der behandler sagen, med mindre barnet aktivt modsætter sig

videregivelsen (Familieretshusloven).

Familieretshusets børneinddragelse tager udgangspunkt i en børneinddragel-

sesmodel, udviklet af Laura Lundy, der er baseret på FN’s børnekonventions

artikel 12 (Lundy, 2007). Lundys model beskrives i det følgende afsnit.

1.3

Lundys model for børneinddragelse

Laura Lundys model beskriver fire centrale elementer i meningsfuld inddra-

gelse af børn bl.a. i myndighedssagsbehandling i henhold til FN’s konvention

om barnets rettigheder artikel 12, som sikrer børns ret til at have deres syns-

punkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem. De fire elementer i Lundys

model er: Space, Voice, Audience og Influence (Lundy, 2007). Disse fire ele-

menter er tidligere oversat til dansk som: Rum, Stemme, Tilhører og Indfly-

delse (Petersen & Kornerup, 2021).

Rum

handler om, at børn og unge skal gives mulighed for forme og udtrykke

deres synspunkter i sagsbehandlings- og beslutningsprocesser. Dette element

indebærer at invitere, informere og delagtiggøre barnet.

Stemme

handler om, at børn og unge skal kunne udtrykke deres synspunkter i

sagsbehandlings- og beslutningsprocesser. Dette element indebærer at un-

derstøtte og facilitere, at barnet kan udtrykke sine synspunker på en måde,

der er meningsfuld for barnet.

Tilhører

handler om, at børns og unges synspunkter skal lyttes til i sagsbe-

handlings- og beslutningsprocesser. Dette element indebærer, at barnets

synspunkter bliver hørt af dem, som kan handle på barnets vegne. I dette lig-

ger også, at børn og unge har ret til at vide, hvem der er tilhører. Det vil sige,

hvem der får adgang til deres oplysninger.

Indflydelse

handler om, at børns og unges meninger og synspunkter skal til-

lægges vægt i sagsbehandlings- og beslutningsprocesser. Dette element in-

debærer, at barnets synspunkter bliver handlet på og får betydning for sagens

gang og udfald ud fra barnets alder og modenhed.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 1.1

Lundys model for børneinddragelse

Kilde:

Frit på dansk efter Lundy (2007)

Som det fremgår af Lundys model, skal børneinddragelse for at være me-

ningsfuld forstås fra et børneperspektiv. Det betyder i praksis, at børns ople-

velse af de voksenbestemte rammer for, hvordan børn inddrages i myndig-

hedssagsbehandling, bliver afgørende for kvaliteten af inddragelsen.

For at undersøge, om Familieretshusets børneinddragelse lever op til Familie-

retshusets ønske om i praksis at skabe børneinddragelse med fokus på ele-

menterne i Laura Lundys model, er VIVEs spørgeskemaundersøgelse også

bygget op efter Lundys model.

Når vi skal undersøge børneinddragelse i Familieretshuset via børnesamta-

lerne og kontaktpersonordningen med udgangspunkt i Lundys model, er bør-

nenes egne oplevelser og opfattelser af disse praktiske og juridiske rammer

for inddragelsen derfor central. Børneperspektivet indebærer således, at bør-

nenes opfattelse af, hvad børnesamtalen og kontaktpersonordningen bidrager

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

med og kan bruges til, og dermed om børneinddragelsen opleves meningsfuld

for børnene, ikke nødvendigvis afspejler praksis i Familieretshuset set fra et

voksensynspunkt. For at forstå børnenes perspektiv må vi derfor også kigge

udover, hvad der sker i samtalerummet, og have blik for børnenes situation og

kontekst for børnesamtalen, fx hvordan børnene forud for samtalen er blevet

forberedt og understøttet i at formulere deres perspektiv, og om de selv kom-

mer til samtalen med noget på hjerte.

Det følgende afsnit beskriver, hvordan spørgeskemaundersøgelsen er desig-

net, hvordan data er indsamlet, og hvordan de børn, der har besvaret skemaet

fordeler sig på køn og alder.

1.4

1.4.1

Undersøgelsens data og metode

Spørgeskemaet

Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, og er udformet omkring tematikkerne

’Rum’, ’Stemme’ og ’Tilhører’ i Laura Lundys teoretiske model for børneinddra-

gelse (Lundy, 2007). Børnene besvarer spørgeskemaet umiddelbart efter, at

de har været til børnesamtale, dvs. inden de kender sagens udfald. Vi har der-

for ikke mulighed for at undersøge, om børnene oplever, at de gennem børne-

inddragelsen har opnået indflydelse på beslutningsprocessen og dermed på

deres egen hverdagssituation. Spørgeskemaet dækker derfor ikke elementet

’Indflydelse’ i Lundys model. Børneinddragelse i Familieretshuset skal yder-

mere ikke alene hjælpe børnene med at komme til orde og afdække barnets

perspektiv, men har også til formål at støtte barnet i sagsprocessen. Spørge-

skemaet indeholder derfor også enkelte spørgsmål, der handler om barnets

oplevelse af at få støtte gennem børneinddragelsen. Her spørger vi fx, om

barnet oplever, at børnesamtalen har gjort barnet mindre bekymret for dets

familiesituation, hvordan barnet har det efter børnesamtalen, og om barnet har

følt sig hjulpet af at have en kontaktperson.

Spørgeskemaet tager udgangspunkt i børnenes oplevelse af den børnesam-

tale, barnet lige har været til før udfyldelsen af spørgeskemaet, samt tiden op

til samtalen for at afdække børnenes udgangspunkt for samtalen, bl.a. om de

er blevet forberedt, og om de havde gjort sig nogle tanker om, hvad de gerne

ville tale med børnerådgiveren om. Den sidste del af spørgeskemaet omhand-

ler børnenes oplevelse og brug af kontaktpersonsordningen.

Alle spørgsmål er sprogligt tilpasset, så børn ned til 6-årsalderen kan forstå

spørgsmålene. Børnene udfylder spørgeskemaet på tablets, hvor børn, der

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

ikke kan læse eller har brug for læsestøtte, har mulighed for at bruge en højt-

læsningsfunktion til både spørgsmål og svarkategorier. Børn, der kan skrive,

har mulighed for at uddybe deres svar i åbne tekstfelter undervejs. Børn, der

ikke kan skrive eller har skrivevanskeligheder, kan få hjælp til at nedskrive de-

res uddybende svar.

Spørgsmålene i spørgeskemaet er tematiseret både tidsligt – før, under og lige

efter samtalen – samt omkring elementerne i Lundys model. Elementerne i

Lundys model er imidlertid overlappende (Lundy, 2007), og derfor vil mange

spørgsmål i spørgeskemaet bidrage til at belyse flere elementer. Særligt ele-

menterne Rum og Stemme i Lundys model har et væsentligt konceptuelt over-

lap, og det samme gør sig gældende for Tilhører og Indflydelse (Lundy, 2007).

Spørgsmålene om tiden før børnesamtalen handler om, hvorvidt børnene er

blevet forberedt på formålet med samtalen, om børnene havde lyst til at

komme til samtale, og om børnene selv havde noget, de ønskede at tale om til

samtalen. Disse spørgsmål vedrører især elementet Rum og i nogen grad

Stemme i Lundys model, idet de handler om, hvorvidt børnene oplever, at der

forud for mødet er skabt en forståelig ramme, som faciliterer, at de kan formu-

lere deres synspunkter, og om de forud for samtalen har gjort sig nogle tanker

om, hvad de gerne vil tale med børnerådgiveren om.

Spørgsmålene om selve børnesamtalen breder sig mere ud over flere elemen-

ter i modellen, og omhandler både Rum, Stemme og Tilhører. Nogle spørgsmål

vedrører primært elementet Rum og handler bl.a. om, hvorvidt børnerådgive-

ren var god til at forklare, hvad der skulle ske til mødet. Sådanne spørgsmål

sigter mod at afdække, om der ifølge børnene til samtalen er blevet skabt et

trygt og relevant rum, som har gjort det muligt for dem at komme til orde. An-

dre spørgsmål om samtalen, som fx om barnet havde lyst til at fortælle børne-

rådgiveren om ting, der var vigtige for barnet, og om børnerådgiveren spurgte

om ting, der var vigtige for barnet, berører især elementet Stemme, idet vi her

undersøger, om børnene faktisk har lyst til at ytre sig og fremføre deres syns-

punkter til samtalen, og om de oplever at få spørgsmål, der er relevante.

Tilhøreraspektet i Lundys model handler om at blive lyttet til af dem, der har

indflydelse i beslutningsprocessen, men også om delagtiggørelse i, hvem der

får adgang til barnets perspektiv. Vi spørger derfor børnene, 1) om børneråd-

giveren var god til at lytte til dem under børnesamtalen, 2) om der efter børne-

nes opfattelse er blevet talt med dem om, hvad der skulle videregives til for-

ældrene fra samtalen, og 3) om børnene har haft indflydelse på videregivel-

sen. Vi har ikke mulighed for i denne undersøgelse at afdække, hvordan oplys-

ningerne faktisk videregives og anvendes, samt hvordan børnene oplever

dette.

Børnenes oplevelse af kontaktpersonsordningen afdækkes til sidst i spørge-

skemaet ved bl.a. at spørge, om barnet har haft en kontaktperson, om børn,

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

der ikke har haft en kontaktperson, ønsker sig en sådan, og om børnene selv

har kontaktet deres kontaktperson. Vi spørger også de børn, der har en kon-

taktperson, om de oplever, at det har hjulpet dem at have en sådan.

1.4.2

Dataindsamlingen

Dataindsamlingen er gennemført i fem afdelinger af Familieretshusets børne-

enhed på tilfældige dage, umiddelbart efter at børnene har været til en børne-

samtale i perioden april-november 2022.

Inden børnesamtalen har forældrene modtaget oplysning om undersøgelsen

sammen med mødeindkaldelsen til børnesamtalen. Når børnene kommer til

samtalen, er forældre og børn igen blevet orienteret om undersøgelsen, og

både forældre og børn har haft mulighed for at sige nej til deltagelsen. Derud-

over har børnerådgiveren, der har haft barnet til samtale, mulighed for at sige

fra på barnets vegne, hvis barnet har været meget oprevet efter samtalen.

Hvis barnet og forældrene takker ja til at deltage, har barnet fået udleveret en

tablet af en studentermedhjælper, der også har kunnet bistå barnet med ud-

fyldelsen af spørgeskemaet. Studentermedhjælperne er ansat af Familierets-

huset specifikt til indsamling af spørgeskemadata for VIVE og indgår ikke i Fa-

milieretshusets øvrige drift.

Spørgeskemaet har, som beskrevet, en højtlæsningsfunktion, der gør det mu-

ligt for yngre børn og børn med læsevanskeligheder at udfylde skemaet. For

at værne om børnenes privatliv omkring deres oplevelser i børneenheden har

barnet udfyldt skemaet, uden at forældrene har set skemaet eller børnenes

besvarelser.

I alt har 1.131 børn haft mulighed for at deltage i undersøgelsen. 59 % (668) af

disse har takket ja til at deltage. De væsentligste årsager til

ikke

at deltage var

forældrenes modstand (15 % af de mulige deltagere), barnets modstand (8 %

af de mulige deltagere), samt at barnet var for oprevet til at deltage (8 % af de

mulige deltagere).

Børnene, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er i forhold til køn og

alder repræsentative for de børn, der var til børnesamtale de dage, hvor un-

dersøgelsen fandt sted. Dog er andelen af piger i undersøgelsen lidt større

end andelen af piger blandt den samlede gruppe af børn, der kommer til bør-

nesamtale i Familieretshuset.

I undersøgelsen er 30 % af deltagerne, jf. Figur 1.2 6-8 år, 44 % er 9-12 år,

mens 26 % er 13-17 år. Godt halvdelen (53 %) af børnene i undersøgelsen er

piger.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 1.2

Køn og alder på børnene i undersøgelsen. Procent

Køns- og aldersfordeling på børn, der deltog i undersøgelsen, samt alle de børn, der blev invi-

teret til at deltage.

Drenge

Piger

Børn i undersøgelsen

6-8 år

9-12 år

13-17 år

Alle børn til børnesamtale

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

1.4.3

Analyser

I de statistiske analyser har vi undersøgt, om børnenes køn, alder og sam-

værssituation spiller en rolle for deres oplevelse af Familieretshusets børne-

inddragelse.

Derudover var vi undersøgt, 1) om oplevelsen af børnesamtalen i Familierets-

huset er forskellig for børn, der er blevet forberedt på børnesamtalen og børn,

der ikke er, 2) om der er forskel på børn, der inden samtalen havde noget, de

gerne ville tale om, og børn, der ikke på forhånd havde gjort sig nogle tanker

om dette, og 3) om der er forskel på børn, der forud for samtalen var bekym-

rede for samtalen, og børn, der ikke var.

Her følger vi igen Lundys model, der netop påpeger vigtigheden af, at børnene

inddrages på en måde, der er forståelig, tilgængelig og opleves relevant for

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

dem, og at børnene har en interesse i at give deres stemme til kende (Lundy,

2007). Derudover interesserer vi os for, om de børn, der er bekymrede for de-

res familiesituation, har andre forventninger eller oplevelser af børnesamtalen

end børn, der ikke er bekymrede, fordi disse børn måske i særdeleshed har

behov for støtte i det familieretslige system.

I rapporten viser vi disse forskelle, hvis de er statistisk signifikante målt med

en chi2-test. I langt de fleste analyser er kravet til statistisk signifikans, at p-

værdien er under 0,05 – dvs. at der er 95 % sandsynlighed for, at den viste

forskel afspejler en reel forskel i undersøgelsespopulationen. I enkelte analy-

ser med et mindre procentgrundlag sætter vi dog kravet til statistisk signifi-

kans ved 0,1 – dvs. at der er 90 % sandsynlighed for, at den viste forskel af-

spejler en reel forskel i undersøgelsespopulationen.

1.5

Rapportens opbygning og læsevejledning

Vi har inddelt rapportens kapitler tidsligt, dvs. fra tiden før, under og efter bør-

nesamtalen.

Kapitel 2

omhandler børnenes situation før børnesamtalen, hvor vi først be-

skriver børnenes aktuelle samvær med forældrene, og om børnene er bekym-

rede forud for samtalen, samt om de selv har noget, de gerne vil tale om til

samtalen. Derudover beskriver vi, hvordan børnene er blevet forberedt og in-

formeret om formålet med børnesamtalen, inden de kom til samtale.

Kapitel 3

handler om børnenes oplevelse af børnesamtalen, herunder hvordan de ople-

ver kontakten med børnerådgiveren, indholdet af samtalen, videregivelse af

samtalens indhold, og hvordan børnene har det umiddelbart efter børnesam-

talen.

Kapitel 4

omhandler kontaktpersonordningen, hvor vi bl.a. ser på, hvor

mange børn der har en kontaktperson, om de selv tager kontakt til deres kon-

taktperson, og om det har hjulpet dem at have en kontaktperson.

Kapitel 5

ud-

gør rapportens konklusion, hvor vi samler rapportens tråde og afslutter med

opmærksomhedspunkter til praksis.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Børnenes situation før

børnesamtalen

Dette kapitel beskriver børnenes situation før børnesamtalen. Vi beskriver

først børnenes samvær med forældrene, og om de før samtalen har været be-

kymrede for, hvor de skulle bo, og hvor meget de skulle være sammen med

forældrene. Dernæst ser vi nærmere på, om børnene havde lyst til at skulle

deltage i samtalen, og hvad det betyder for børnenes oplevelse af børnesam-

talen, at de forud for samtalen er blevet forberedt på formålet og indholdet af

samtalen. Vi ser også på betydningen af, om børnene før samtalen selv har

noget på hjerte, som de ønsker at tale med børnerådgiveren om.

2.1

Børnenes samvær med forældrene

Børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, bor i mindre grad end

andre børn med ikke-samboende forældre, ligeligt hos begge forældre (dele-

ordning). Figur 2.1 viser således, at 16 % af de 6-17-årige, der har været til en

børnesamtale i Familieretshuset, bor lige meget eller næsten lige meget hos

deres mor og far mod 39-43 % af alle 7-15-årige børn med ikke-samboende

forældre (Dahl, 2022).

Børnene i Familieretshuset bor i stedet primært (36 %) eller udelukkende

(30 %) hos deres mor, mens et mindretal bor primært (7 %) eller udelukkende

(7 %) hos deres far.

Figur 2.1 viser endvidere nogle tydelige aldersforskelle på børnenes samvær,

som vi ikke finder i den generelle gruppe af børn med ikke-samboende foræl-

dre. De ældste 13-17-årige børn, der kommer til børnesamtale, bor således i

noget højere grad end de yngste 6-8-årige udelukkende hos deres mor (hhv.

42 % af de 13-17-årige mod 21 % af de 6-8-årige) eller udelukkende hos deres

far (hhv. 13 % af de 13-17-årige mod 5 % af de 6-8-årige). Derudover bor de

ældste i mindre grad i en deleordning (12 % af de 13-17-årige mod 19 % af de

6-8-årige). De ældste børns samvær med samværsforælderen er således

mere begrænset end de yngste børns.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 2.1

Børns samværsordninger. Procent

Andelen af børn, der kommer til børnesamtale, der har forskellige samværsordninger, fordelt

på alder.

Alle

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

100

5 2

Deleordning

Mest hos mor

Kun hos mor

Mest hos far

Kun hos far

Andet

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset, 2022

Børnenes samværsordning spiller en rolle for, hvor meget børnene inden bør-

nesamtalen har været bekymrede for deres fremtidige bopæls- og samværssi-

tuation. Det viser Figur 2.2, idet 21 % af børn med deleordninger udtrykker be-

kymring for samvær og bopæl, mod 30 % af de børn, der primært bor hos en

forælder, og 35 % af de børn, der udelukkende bor hos en forælder. Alt i alt er

31 % af børnene forud for samtalen bekymrede for, hvor de skal bo, og hvor

meget de skal se deres forældre.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 2.2

Bekymring for bopæl og samvær. Procent

Andel af børn, der før børnesamtale i Familieretshuset er bekymrede for, hvor de skal bo, eller

hvor meget de skal se deres forældre, fordelt på børnenes samværsordning.

Alle

Deleordning

Bor mest hos en

forælder

Bor kun hos en forælder

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

2.2

Forberedelse til børnesamtalen

I spørgeskemaundersøgelsen bliver børnene spurgt om, hvorvidt de havde lyst

til at komme til børnesamtalen, om de på forhånd var blevet forberedt på,

hvad der skulle ske, og om de forud for samtalen havde noget, de gerne ville

tale om til børnesamtalen. Disse tre spørgsmål har til hensigt at vise, om bør-

nene har fået hjælp til at forstå, hvilken rolle børnesamtalen spiller, og om de

selv har en umiddelbar interesse i at bruge børnesamtalen til at fremkomme

med deres perspektiv.

De fleste børn oplever at være blevet forberedt på børnesamtalen (77 %), og

to tredjedele havde på forhånd lyst til at komme til samtale (68 %). Knap halv-

delen (48 %) havde selv noget, de gerne ville tale om, før de kom til samtale.

Når børnene er blevet forberedt, er det primært sket gennem forældrene

(68 %), mens en mindre andel er blevet forberedt af en ansat i Familieretshu-

set (9 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Børn, der svarer, at de ikke havde lyst til at komme til samtalen, er i spørge-

skemaet blevet opfordret til at begrunde deres manglende lyst. En af de pri-

mære grunde til, at børnene ikke har lyst til at komme til børnesamtale, er, som

de følgende citater viser, børnenes udtrætning af at være skilsmissebarn i sy-

stemet og skulle til møder og samtaler:

Jeg har været til mange samtaler før, så jeg gider ikke mere.

(Pige,

11 år)

Fordi jeg har været her mange gange, synes jeg.

(Dreng, 13 år)

Fordi jeg allerede har været til børnesamtale to gange før.

(Pige, 14

år)

Fordi jeg synes, jeg har snakket meget om det her og gider faktisk

ikke mere.

(Dreng, 12 år)

En anden grund til den manglende lyst til børnesamtalen er, at børnene ople-

ver, at emnet for børnesamtalen er følelsesmæssigt svært, eller at nogle børn

ikke er trygge ved at tale med en voksen, de ikke kender:

Fordi jeg ikke kan lide snakke om sådan nogle ting, og fordi jeg ikke

kan lide at snakke med fremmede.

(Pige, 10 år)

Fordi jeg bliver lidt ked af det.

(Dreng, 12 år)

Det er lidt svært at være herinde. Kan ikke lide at tale om min far.

(Pige, 7 år)

Endelig er der børn, der begrunder deres manglende lyst til børnesamtalen

med, at det forstyrrer deres skole og relationer til vennerne, eller at de blot

ikke er motiverede:

Fordi vi skulle på madskole i dag og ville hellere være i skole sam-

men med mine venner.

(Dreng, 13 år)

Det lidt kedeligt, og jeg vil gerne være i skole med mine venner.

(Pige, 10 år)

Jeg havde ikke lyst til at komme i dag, fordi jeg var træt.

(Dreng, 13

år)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

2.2.1

Sammenhæng mellem alder og forberedelse

Når børnene kommer til samtale, er teenagerne bedre forberedt og har i højere

grad noget, de selv gerne vil tale om til samtalen. Det fremgår af Figur 2.3, der

viser, at 89 % af de 13-17-årige oplever, at de er blevet forberedt på samtalen,

mod 80 % af de 9-12-årige og kun 64 % af de 6-8-årige. Her er det værd at

bemærke, at en relativt høj andel af de mindste børn svarer, at de ikke kan hu-

ske, om de er blevet forberedt (22 % mod 7 % af de 13-17-årige). Hvis de er

blevet forberedt, tyder besvarelserne på, at de mindste børn ikke forstået det,

eller har glemt det igen inden børnesamtalen.

Derudover viser figuren, at 58 % af de 13-17-årige havde noget, de gerne ville

tale om til børnesamtalen mod hhv. 47 % af de 9-12-årige og 41 % af de 6-8-

årige.

Analyserne viser ingen aldersforskelle på børnenes bekymring eller børnenes

lyst til at komme til børnesamtale i Familieretshuset.

Figur 2.3

Forberedelse og egne ønsker til samtalen. Procent

Andel af børn, der oplever, at de er blevet forberedt på børnesamtalen, og andel, der selv

havde noget, de ville tale om på mødet, fordelt på børnenes alder.

100

Blev forberedt på samtalen

6-8-årige

9-12-årige

Havde noget, de gerne ville tale om

13-17-årige

Alle

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

Børnenes oplevelse af, om de er blevet forberedt på børnesamtalen, og hvor-

vidt de selv har noget, de gerne vil tale om til børnesamtalen, hænger indbyr-

des sammen. Undersøgelsen viser således, at 50 % af de børn, der blev forbe-

redt på børnesamtalen, på forhånd havde noget, de gerne ville tale om til bør-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

nesamtalen, mod 41 % af de børn, der ikke blev forberedt. Resultatet tyder så-

ledes på, at forberedelsen styrker børnene i at formulere deres tanker og

synspunkter forud for børnesamtalen.

Der er ikke indbyrdes sammenhæng mellem, om børnene er blevet forberedt,

og om de har lyst til at komme til børnesamtale. Det er der derimod mellem,

hvorvidt børnene selv har noget på hjerte, og om de har lyst til at komme til

samtalen. Undersøgelsen viser således, at 79 % af børn, der forud for samta-

len har noget, de gerne vil tale om, også har lyst til at komme til børnesamta-

len, mod 58 % af børn, der ikke havde noget på hjerte.

Forberedelsen af børnene, og hvorvidt børnene selv havde noget på hjerte før

samtalen, har i analyserne betydning for, hvordan de oplever Familieretshu-

sets børneinddragelse. Dette kommer vi nærmere ind på i det følgende kapitel.

2.3

Opsamling

Børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, lever i mindre grad end

andre børn med ikke-samboende forældre i en deleordning. De fleste bor i

stedet primært eller udelukkende hos deres mor.

Børnenes bopæls- og samværsordning har betydning for, om de forud for

samtalen har været bekymrede for, hvor de skal bo, eller hvor meget de skal

se deres forældre. Børn, der bor i en deleordning, er således mindre bekym-

rede for deres fremtidige bopæls- og samværssituation end børn, der primært

eller udelukkende bor hos den ene forælder.

De fleste børn har lyst til at skulle til børnesamtale, og for de, der ikke har lyst,

handler det ifølge børnene selv bl.a. om udtrætning ved at skulle til samtaler

om deres familiesituation, utryghed ved at tale med fremmede og sårbarhed

omkring at skulle tale om skilsmissen og den nuværende situation.

Ligeledes viser kapitlet, at de fleste børn kommer forberedte til børnesamtale,

men viser samtidig, at omtrent hvert femte barn ikke er blevet forberedt forud

for børnesamtalen. Børnene er primært blevet forberedt af deres forældre,

mens en mindre andel er blevet forberedt af en ansat i Familieretshuset, der

kan være deres kontaktperson. Derudover viser kapitlet, at knap halvdelen af

børnene på forhånd havde noget, de gerne ville tale om til mødet.

De yngste børn oplever i langt mindre grad end de ældste børn, at de er ble-

vet forberedt på samtalen og angiver i langt mindre grad end de ældre, at de

på forhånd havde noget, de gerne vil tale med børnerådgiveren om.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Børnenes oplevelse af

børnesamtalen

Dette kapitel handler om børnenes oplevelse af børnesamtalen. Vi ser bl.a.

nærmere på, hvordan børnene oplever kontakten med børnerådgiveren (der

også er barnets kontaktperson), og om de synes, samtalen handlede om no-

get, der er vigtigt for dem.

Vi ser også på, om børnene har talt med børnerådgiveren om, hvad der ville

blive delt med deres forældre fra børnesamtalen, samt om børnene oplever, at

de selv kunne bestemme, hvilke oplysninger deres forældre vil få adgang til.

Til sidst viser vi børnenes refleksioner umiddelbart efter børnesamtalen i for-

hold til, om børnene har følt sig beroliget af samtalen med børnerådgiveren,

samt hvilke råd børnene i undersøgelsen har til børnerådgiverne og til andre

børn, der skal til børnesamtale.

I analyserne viser vi, hvordan alder, forberedelse, og hvorvidt børnene selv

havde noget, de ønskede at tale om forud for børnesamtalen, har betydning

for, hvordan børnene oplever børnesamtalen.

3.1

Kontakt og tillid til børnerådgiveren

Børnene oplever generelt, at børnerådgiveren, der gennemfører børnesamta-

len, er god til at forklare formålet med mødet til samtalen (95 %), og næsten

alle børn finder, at børnerådgiveren er god til at lytte under samtalen (95 %). 4

ud af 5 børn har også haft lyst til at fortælle børnerådgiveren om ting, der var

vigtige for dem (80 %).

I en åben kategori kunne de børn, der ikke havde lyst til at fortælle, beskrive

hvorfor de ikke havde lyst, hvilket kun få børn har benyttet sig af. Årsagerne til

børnenes manglende lyst til at tale med børnerådgiveren handler ligesom uly-

sten til at møde op til samtalen til dels om, at det er svært at tale om børnenes

familiesituation, dels om at de ikke har lyst til at tale med fremmede:

Kan ikke lide at snakke om far.

(Pige, 7 år)

Nej, jeg havde ikke lyst, pga. jeg ikke kan lide at fortælle fremmede,

hvordan det går.

(Dreng, 14 år)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Men mest af alt svarer de børn, der ikke havde lyst til at fortælle, at deres

manglende lyst handlede om, at de ikke vidste, hvad de ville sige til børneråd-

giveren.

Vi har i denne undersøgelse ikke spurgt børn, der

havde lyst

til samtalen om

årsagen til dette. Vi kan således ikke udelukke, at det, der for det ene barn

vækker ulyst, godt kan være motiverende for et andet barn.

3.1.1

Sammenhæng mellem alder og kontakt til børnerådgiveren

Som beskrevet oplever en høj andel af børnene en god kontakt til børnerådgi-

veren, der i langt de fleste tilfælde lykkes med at nå børnene med forståelige

forklaringer og sikre, at barnet trygt kan komme til orde.

Der er dog både her og i de følgende analyser nogle forskelle på børn i for-

skellige aldersgrupper, idet de yngste børn har mindre lyst til at tale med bør-

nerådgiveren om ting, der er vigtige for dem, og i mindre grad oplever, at bør-

nerådgiveren var god til at forklare formålet med samtalen.

Figur 3.1 viser således, at 88 % af de 6-8-årige svarede ja til, at den voksne

var god til at forklare formålet med samtalen, mod 97 % af de 9-12-årige og

98 % af de 13-17-årige. Derudover viser figuren, at 67 % af de 6-8-årige havde

lyst til at fortælle børnerådgiveren om ting, der var vigtige form dem, mod

80 % af de 9-12-årige og 95 % af de 13-17-årige.

Når det kommer til barnets oplevelse af, om børnerådgiveren er god til at lytte,

finder vi dog ikke signifikante forskelle på aldersgrupperne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.1

Sammenhæng mellem alder og kontakt med

børnerådgiveren. Procent

Børnenes oplevelser af kontakten til børnerådgiveren, fordelt på alder.

100

BR god til at forklare

Barn havde lyst til at fortælle

Alle

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Note:

Kilde:

BR = Børnerådgiver

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

3.1.2

Sammenhæng mellem forberedelse og kontakt til

børnerådgiveren

Forberedelsen af børnene, og hvorvidt børnene selv havde noget, de gerne

ville tale om til børnesamtalen, har betydning for børnenes opfattelse af kon-

takt og tillid til børnerådgiveren.

Det ses af Figur 3.2, hvor 97 % af de børn, der er blevet forberedt på samta-

len, og 97 % af de børn, der selv havde noget på hjerte, oplever, at børneråd-

giveren er god til at forklare, hvad der skal ske på mødet, mod 87 % af de

børn, der ikke er blevet forberedt.

Ligeledes viser figuren, at 84 % af de børn, der er blevet forberedt på samta-

len, og 93 % af de børn, der selv havde noget på hjerte, havde lyst til at for-

tælle børnerådgiveren om ”vigtige ting”, mod henholdsvis 69 og 63 % af de

børn, der ikke var blevet forberedt, og som ikke selv havde noget, de gerne

ville sige til børnerådgiveren.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.2

Sammenhæng mellem forberedelse og kontakt med

børnerådgiveren. Procent

Børnenes oplevelse af kontakten til børnerådgiveren fordelt på, om børnene er blevet forbe-

redt, og om de selv havde noget, de ønskede at sige til børnesamtalen.

100

BR god til at forklare

Forberedt

Ikke forberedt

BR god til at lytte

Selv noget på hjerte

Barn havde lyst til at fortælle

Ikke selv noget på hjerte

Note:

Kilde:

BR = Børnerådgiver

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

3.2

Relevans i indholdet af børnesamtalerne

I spørgeskemaet har vi spurgt børnene, om de oplevede, at den voksne

spurgte dem om ting, der var vigtige for dem, samt hvorvidt de talte med den

voksne om, hvor de skal bo, eller hvor meget de skal se deres mor eller far.

Mange, men ikke alle børn, har oplevet kvalitet og relevans i børnesamtalens

indhold. 4 ud af 5 børn (80 %) har oplevet, at den voksne spurgte ind til ting,

der var vigtige for dem. Omtrent lige så mange har talt med børnerådgiveren

om bopæl og samvær (78 %). Og langt de fleste børn har oplevet, at de har

talt med den voksne om deres trivsel (89 %).

3.2.1

Sammenhæng mellem alder og relevans i børnesamtalen

Børnenes alder har også her betydning for, hvordan børnene har oplevet ind-

holdet af samtalen. Jo ældre børnene er, desto flere oplever relevans og kvali-

tet i børnesamtalen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.3 viser således, at 71 % af de yngste på 6-8 år oplevede, at den

voksne spurgte dem om ting, der var vigtige for dem, mod 80 % af de 9-12-

årige og 91 % af de 13-17-årige. Derudover viser figuren, at 67 % af de 6-8-

årige talte med børnerådgiveren om, hvor de skulle bo, eller hvor meget de

skulle se deres mor og far, mod 79 % af de 9-12-årige og 88 % af de 13-17-

årige. Og endelig ser vi en mindre, men dog signifikant forskel på aldersgrup-

perne i forhold til, om børnene oplevede, at børnesamtalen omhandlede deres

trivsel, idet 82 % af de 6-8-årige oplevede dette, mod 93 % af de 9-12-årige

og 90 % af de 13-17-årige.

Figur 3.3

Sammenhæng mellem alder og relevans i samtalen.

Procent

Børnenes oplevelser af børnesamtalens indhold og relevans, fordelt på alder.

100

Talte om vigtige ting

Alle

Talte om bopæl og samvær

6-8-årige

9-12-årige

13-17-årige

Talte om trivsel

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

3.2.2

Sammenhæng mellem forberedelse og relevans i

børnesamtalen

Forberedelsen af børnene, og hvorvidt børnene selv har noget på hjerte, spil-

ler også en rolle, når vi kigger på børnenes oplevelse af samtalens indhold og

relevans.

Det ses i Figur 3.4, hvor 82 % af børn, der er blevet forberedt på samtalen, og

89 % af de børn, der havde noget på hjerte, siger ja til, at de blev spurgt om

ting, der var vigtige for dem, mod henholdsvis 73 og 72 % af de børn, der ikke

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

var blevet forberedt, og som ikke havde noget, de gerne ville tale om til bør-

nesamtalen.

Derudover viser figuren, at børn, der er blevet forberedt på samtalen, i højere

grad end børn, der ikke er blevet forberedt, har oplevet, at samtalen har hand-

let om børnenes bopæl og samvær med forældrene – samt om deres trivsel.

Samme billede tegner sig for børn, der selv har haft noget på hjerte, sammen-

lignet med børn, der ikke på forhånd vidste, hvad de ville tale om.

Figur 3.4

Sammenhæng mellem forberedelse og relevans i samtalen.

Procent

Børnenes oplevelser af børnesamtalens relevans, fordelt på om børnene er blevet forberedt,

og om de selv havde noget, de ønskede at sige til børnesamtalen.

100

Talte om vigtige ting

Forberedt

Ikke forberedt

Talte om bopæl og samvær

Selv noget på hjerte

Talte om trivsel

Ikke selv noget på hjerte

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

Når vi undersøger børnenes oplevelse af samtalens indhold og relevans, finder

vi også en forskel på de børn, der angiver, at de har været bekymrede for,

hvor de skulle bo, og hvor meget de skulle se deres mor og far – og de børn,

der ikke var bekymrede for dette.

De bekymrede børn og unge taler således oftere med børnerådgiveren om de-

res samværsordning, eller hvor de skal bo (87 % vs. 74 %), og de oplever of-

tere, at børnerådgiveren spørger dem om vigtige ting (87 % vs. 77 %) (ikke vist

i figur).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

3.3

Videregivelse af oplysninger fra

børnesamtalen

De fleste børn oplever at være informeret og have medbestemmelse over de-

ling af oplysning fra børnesamtalen. 2 ud af 3 børn har talt med børnerådgive-

ren om, hvad fra børnesamtalen der ville blive delt med barnets forældre, og 3

ud af 4 børn har haft oplevelsen af at have medbestemmelse over, hvilke op-

lysninger der ville blive videregivet til barnets forældre.

Svarene fra de yngste børn tyder dog på, at disse i noget højere grad end de

ældre børn er usikre på, om de har medbestemmelse over, hvad der videregi-

ves fra samtalen, og om der overhovedet er blevet talt om videregivelse.

Figur 3.5 viser således, at 51 % af de 6-8-årige oplever, at der til samtalen er

blevet talt om, hvad der skulle siges videre til deres mor og far, mod hhv. 70 %

af de 9-12-årige og 83 % af de 13-17-årige. De resterende, der ikke har svaret

ja til spørgsmålet, fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem ’ved ikke’ og ’nej’

(ikke vist i figur), hvilket altså tyder på en relativt stor usikkerhed blandt de

yngre børn på dette punkt.

Derudover viser figuren, at 54 % af de 6-8-årige børn svarer ja til, at de selv

har kunnet bestemme, hvad der skulle siges videre til deres mor og far, mod

81 % af de 9-12-årige og 90 % af de 13-17-årige. Også her svarer halvdelen af

de, der ikke har svaret ja til spørgsmålet, ’ved ikke’ (ikke vist i figur). Igen en

indikation på, at en del af de mindste børn er i tvivl om, hvordan det, de har

talt med børnerådgiveren om, bliver brugt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.5

Sammenhæng mellem alder og oplevelse af videregivelse fra

børnesamtalen. Procent

Børnenes oplevelse af om der er blevet talt om videregivelse til børnesamtalen og om børnene

har medbestemmelse over videregivelsen af oplysninger, fordelt på alder.

100

Talte med BR om videregivelse

Alle

6-8-årige

Har medbestemmelse over videregivelse

9-12-årige

13-17-årige

Note:

Kilde:

BR = Børnerådgiver

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

3.3.1

Sammenhæng mellem forberedelse og oplevelse af

videregivelse

Også i forhold til videregivelse spiller forberedelsen af børnene, og hvorvidt de

selv har haft noget, de ønskede at tale om til børnesamtalen, en rolle.

Figur 3.6 viser således, at henholdsvis 72 og 79 % af de børn, der var blevet

forberedt på børnesamtalen, svarer ’ja’ til, at de til børnesamtalen har talt om,

hvad der skulle videregives til deres forældre, og ’ja’ til, at de selv har medbe-

stemmelse over, hvad der bliver sagt videre. Det samme gælder kun for hen-

holdsvis 54 og 62 % af de børn, der ikke var blevet forberedt.

På samme måde svarer henholdsvis 77 og 82 % af de børn, der selv havde no-

get, de gerne ville tale om til børnesamtalen, at der er blevet talt om videregi-

velse, og at de selv har medbestemmelse over videregivelse – mod henholds-

vis 59 og 69 % af de børn, der ikke selv havde noget, de ønskede at tale med

børnerådgiveren om før samtalen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.6

Sammenhæng mellem forberedelse og oplevelse af

videregivelse fra børnesamtalen. Procent

Børnenes oplevelser af videregivelse fra børnesamtalen fordelt på, om børnene er blevet for-

beredt, og om de selv havde noget, de ønskede at sige til børnesamtalen.

Talte med BR om videregivelse

Forberedt

Ikke forberedt

Har medbestemmelse over videregivelse

Selv noget på hjerte

Ikke selv noget på hjerte

Note:

Kilde:

BR = børnerådgiver

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

Sidst i spørgeskemaet kunne børnene give deres råd til børnerådgiverne og

andre børn, der skal til børnesamtale, og nogle af børnenes besvarelser af-

spejler, som de følgende citater illustrerer, børnenes tvivl omkring videregi-

velse af oplysninger:

De skal huske at spørge barnet, hvad der må siges videre.

(Pige, 11

år)

Spørg, om de må sige tingene videre til mor og far. Kan ikke huske,

om de spurgte om det.

(Pige, 9 år)

Andre børn i undersøgelsen er dog, som følgende citat illustrerer, noget mere

sikre på håndteringen af deres udsagn til børnesamtalen:

Dem, som man snakker med, lytter altid, og de skriver og siger kun

det, du vil ha’, at de skal skrive og sige til dem, som skal høre det.

(Pige, 12 år)

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

3.4

Børnenes refleksioner efter børnesamtalen

Da børnene udfylder spørgeskemaet umiddelbart efter børnesamtalen, mens

de stadig befinder sig i Familieretshuset, kan vi i sagens natur kun spørge ind

til, hvad de mærker og tænker lige efter samtalen. Vi spørger de børn, der har

svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt de har følt sig urolig eller bekymret for,

hvordan de skal bo, eller hvor meget de skal se deres mor eller far, om samta-

len har gjort dem mindre bekymrede eller mindre urolige, samt hvordan de har

det lige nu.

Af de børn, der har svaret ja til at føle sig bekymrede eller urolige, hvilket

gjaldt knap hvert tredje barn i undersøgelsen, svarer lidt over halvdelen

(57 %), at samtalen har gjort dem mindre bekymrede eller mindre urolige. Her

er det særligt de yngre børn i alderen 6-12 år, der er blevet beroliget (60-

63 %), mens det samme gælder under halvdelen af de 13-17-årige (45 %). På

dette punkt ser vi også en kønsforskel, idet 65 % af drengene finder, at sam-

talen har beroliget dem, mod 51 % af pigerne (ikke vist i figur).

Når vi spørger de børn, der har været bekymrede eller urolige, hvordan de har

det umiddelbart efter samtalen, er der også signifikant flere af de 6-8-årige,

der vælger den mest positive kategori (glad smiley), svarende til 87 %, hvor

kun omkring 63 % af de 9-17-årige vælger den glade smiley. Langt størstede-

len af de børn, der ikke valgte den glade smiley, valgte den neutrale, og kun

omkring 1 % valgte den sure/triste smiley på tværs af alder (ikke vist i figur).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 3.7

Bekymring og trivsel efter børnesamtalen. Procent

Børns angivelse af, om de er blevet beroliget af børnesamtalen, og om de har det godt, fordelt

på alder. Kun børn, der før samtalen var bekymrede.

100

Alle børn, der har været

bekymrede

6-8-årige

9-12-årige

Har det godt (glad smiley)

13-17-årige

Føler sig mindre bekymret

Kilde:

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

3.4.1

Børnesamtalerne får børnenes anbefaling

Afslutningsvist i spørgeskemaet har vi bedt børnene om deres råd til børne-

rådgiverne, og blandt de børn, der har skrevet noget her, er oplevelsen af bør-

nesamtalen primært positiv:

De kan lytte til børnene.

(Pige, 15 år)

Helt perfekt.

(Dreng, 9 år)

Fortsæt det, de gør.

(Dreng, 14 år)

God til at tale med mig.

(Dreng, 6 år)

Børnene har også haft mulighed for at give andre børn, der skal til børnesam-

tale gode råd med på vejen. Børnene anvender overvejende denne mulighed

til at berolige og opfordre andre børn til at være åbne og ærlige over for bør-

nerådgiveren, som de ofte beskriver med stor tillid:

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Man skal bare tage det stille og roligt og tænke, at det kun er for at

hjælpe dig. Man skal huske at sige, hvordan man selv har det, og

ikke hvordan ens forældre gerne vil have, at man har det.

(Pige, 14

år)

3.5

Opsamling

Det er samlet set en høj andel af børnene, der oplever, at børnesamtalen har

været en god oplevelse, og at børnerådgiveren har været lydhør og god til at

forklare barnet formålet med mødet. Alligevel svarer omtrent hvert femte barn,

at de ikke havde lyst til at fortælle børnerådgiveren om ting, barnet synes er

vigtige. De børn, der ikke har lyst til samtalen, begrunder dette med, at emnet

for samtalen er svært, og at de er utrygge ved at tale med fremmede om em-

net.

Generelt oplever langt de fleste børn, at de har talt med børnerådgiveren om

ting, de syntes var vigtige og deres situation i forhold til bopæl og samvær.

Det er dog samtidig omtrent hvert femte barn, der ikke finder samtalen ved-

kommende, og derfor måske ikke har en klar fornemmelse af at være kommet

til orde – også selvom de måske mere indirekte er blevet spurgt ind til deres

perspektiv.

De fleste børn oplever at have talt med børnerådgiveren om, hvad der skulle

videregives fra børnesamtalen, og de fleste er bevidste om, at de har medbe-

stemmelse over, hvad der videregives. Der er dog også omtrent en tredjedel

der svarer ’nej’ eller ’ved ikke’ til, om de har talt om videregivelse. Og en fjer-

dedel svarer ’nej’ eller ’ved ikke’ til, om de selv må være med til at bestemme,

hvad der skal siges videre. Analysen viser således, at det for nogle børn er

uklart, om videregivelse er blevet adresseret, og om de har nogle rettigheder i

denne sammenhæng.

Godt halvdelen af de børn, der før børnesamtalen var bekymrede for, hvor de

skulle bo og hvor meget de skulle se deres mor og far, er efter børnesamtalen

mindre bekymrede.

I alle analyserne spiller børnenes alder en væsentlig rolle. De yngste børn op-

lever i mindre grad end de ældre børn, at børnerådgiveren er god til at for-

klare, hvad der skal ske i børnesamtalen, og har mindre lyst til at fortælle om

sig selv. De yngste oplever derudover i mindre grad, at indholdet er vigtigt, og

at der bliver talt om bopæl, samvær og trivsel. Ligesom de mindste også of-

tere ikke synes – eller er i tvivl om – der er blevet talt om videregivelse, og om

de selv kan være med til at bestemme, hvad der skal siges videre. Samtidig er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

det dog også de mindste børn, der føler sig mest beroliget af børnesamtalen,

og dem, der angiver den højeste grad af trivsel efter samtalen.

Ud over alder spiller det en gennemgående rolle, om børnene er blevet forbe-

redt på formålet inden samtalen, og om de selv har haft noget, de gerne ville

tale om til samtalen. Børn, der er blevet forberedt før samtalen, og børn, der

selv har haft noget på hjerte, oplever således en bedre kontakt til børnerådgi-

veren og en større grad af relevans i samtalen. Derudover er børn, der er for-

beredt, også mere bevidste om, at der er blevet talt om videregivelse, og

hvilke rettigheder de selv har i forhold til at bestemme, hvad der skal videregi-

ves.

Analyserne viser således, at mange ting fungerer godt i afholdelsen af børne-

samtaler, men at børnenes oplevelse af børnesamtalen kan forbedres, hvis de

i højere grad forberedes og på forhånd hjælpes til at formulere det, de gerne

vil sige.

Endelig viser analyserne, at det kan være en god idé at overveje, hvordan der

kan samtales med børn i forskellige aldre og på forskellige forståelsesniveau

om, hvordan børnesamtalen bliver anvendt og hvem, der får adgang til oplys-

ningerne.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Kontaktpersonsordningen

Dette kapitel handler om børnenes oplevelse af kontaktpersonordningen. Vi

ser her nærmere på bl.a., hvor mange af børnene har en kontaktperson, om de

bruger muligheden for at kontakte vedkommende, samt om de oplever, at det

har hjulpet dem at have en kontaktperson.

4.1

Børnenes oplevelse af

kontaktpersonsordningen

Halvdelen af børnene er bevidste om, at de har en kontaktperson – 23 % sva-

rer, at de ikke har en kontaktperson, mens omtrent hver fjerde barn ikke ved,

om de har en.

Langt de fleste børn, der har en kontaktperson, ved også, hvordan de kan få

fat i deres kontaktperson (92 %). Kun få har dog selv taget kontakt til kontakt-

personen (9 %).

Pigerne ved i højere grad end drengene, hvordan de kan kontakte deres kon-

taktperson (95 % vs. 87 %). Der er dog ikke forskel på, hvor meget drenge og

piger henvender sig til deres kontaktperson.

Omkring halvdelen af de børn, der har en kontaktperson, synes, det har hjul-

pet dem at have en (54 %). Blandt de børn og unge, der ikke har en kontakt-

person, ønsker hver fjerde at få en kontaktperson (25 %).

4.1.1

Sammenhæng mellem alder og oplevelse af

kontaktpersonsordningen

Børn i alderen 9-12 år har, som Figur 4.1 viser, hyppigere end andre alders-

grupper en kontaktperson (57 %). Til sammenligning har lige under halvdelen

af de 13-17-årige (48 %), og kun 40 % af de 6-12-årige en kontaktperson.

Der er ikke aldersmæssige forskelle på, om børnene og de unge ved, hvordan

de kontakter kontaktpersonen, eller hvor meget de gør det. Til gengæld ser vi,

at de yngste, der har en kontaktperson, oftere oplever, at dette har hjulpet

dem. Omtrent 3 ud af 4 af de 6-8-årige føler sig således hjulpet af at have en

kontaktperson (74 %), mod omtrent halvdelen af de 9-12-årige (55 %) og kun

hver tredje af de 13-17-årige (34 %).

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Ligeledes er det også de yngste børn, der oftest udtrykker ønske om at få en

kontaktperson, hvis de ikke har en. Således ønsker 38 % af de 6-8-årige, der

ikke har en kontaktperson, at få en, mod henholdsvis 19 % og 17 % af de 9-12-

årige og 13-17-årige.

Figur 4.1

Sammenhæng mellem alder og oplevelse af

kontaktpersonordning. Procent

Børnenes oplevelse af kontaktpersonordningen fordelt på alder.

Har en KP

Alle

Har ikke en KP, men

ønsker en

6-8-årige

Har kontaktet KP

9-12-årige

Har hjulpet at have en

13-17-årige

Note:

Kilde:

KP = Kontaktperson

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

4.1.2

Sammenhæng mellem forberedelse og oplevelse af

kontaktpersonsordningen

Forberedelsen af børnene forud for børnesamtalen, og hvorvidt børnene selv

havde noget, de ønskede at tale om til børnesamtalen, spiller også en rolle for

børnenes vurdering af kontaktpersonsordningen.

Figur 4.2 viser således, at 35 % af børn, der

ikke

er blevet forberedt på børne-

samtalen af enten deres forældre eller en i Familieretshuset, gerne vil have en

kontaktperson, mod 22 % af børn, der er blevet forberedt. Og derudover ser

vi, at børn, der

ikke

er blevet forberedt på børnesamtalen, i højere grad synes,

de har fået hjælp af deres kontaktperson, idet 63 % af de ikke forberedte børn

oplever, at det har hjulpet dem at have en kontaktperson, mod 52 % af børn,

der ikke er blevet forberedt.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Derudover viser figuren, at 55 % af børn, der selv havde noget på hjerte til

samtalen, har en kontaktperson, mod 45 % af børn, der ikke har gjort sig tan-

ker om samtalen på forhånd. Børn, der har noget på hjerte, ønsker sig også i

højere grad en kontaktperson, hvis de ikke har en (31 % mod 20 % af børn

uden noget på hjerte). Og hvis de har en kontaktperson, er sandsynligheden

for at have følt sig hjulpet af denne større, hvis børnene havde noget på hjerte

(61 %), end hvis de ikke havde (46 %).

Figur 4.2

Sammenhæng mellem forberedelse og oplevelse af

kontaktpersonsordning. Procent

Børns oplevelse af kontaktpersonsordningen fordelt på, om børnene er blevet forberedt, og

om de selv havde noget, de ønskede at sige til børnesamtalen.

Har en KP

Forberedt

Har ikke en KP, men ønsker en

Ikke forberedt

Selv noget på hjerte

Har hjulpet at have en KP

Ikke selv noget på hjerte

Anm.: Ikke signifikant forskel på forberedte og ikke-forberedte i forhold til at have en kontaktperson. Forskellen på for-

beredte og ikke-forberedte i forhold til, om det har hjulpet af have en KP, er signifikant ved 0,10 %-niveau

Note:

Kilde:

KP = kontaktperson

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

4.1.3

Sammenhæng mellem børnenes bekymring og oplevelse af

kontaktpersonsordningen

Den sidste analyse viser, at oplevelsen af kontaktpersonsordningen også

hænger sammen med, om barnet forud for børnesamtalen har været bekymret

for sin fremtidige bopæl og samværet med mor og far.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Figur 4.3 viser således, at 34 % af børn, der angiver, at de forud for børne-

samtalen var bekymrede for, hvor de skulle bo, eller hvor meget de skulle se

deres mor eller far, gerne vil have en kontaktperson (hvis ikke de i forvejen har

en sådan). Figuren viser også, at de bekymrede børn i højere grad selv har rin-

get til deres kontaktperson (14 % mod 6 % af de ikke-bekymrede). Og endelig

ser vi, at de bekymrede i højere grad føler sig hjulpet af deres kontaktperson

end de ikke-bekymrede (62 % mod 50 %).

Figur 4.3

Sammenhæng mellem bekymring og oplevelse af

kontaktpersonsordning. Procent

Børns oplevelse af kontaktpersonsordningen fordelt på, om børnene forud for samtalen har

været bekymrede for, hvor de skulle bo eller samvær med forældrene.

Har ikke en KP, men ønsker sig

Har ringet til KP

Bekymret

Har hjulpet at have en KP

Ikke bekymret

Note:

Kilde:

KP = kontaktperson

Undersøgelse af børns oplevelse af børneinddragelse i Familieretshuset 2022

4.2

Opsamling

Halvdelen af børnene, der kommer til børnesamtale, svarer ja til, at de har en

kontaktperson. En fjerdedel har ikke en kontaktperson, mens den sidste fjer-

dedel er i tvivl, om de har en. Blandt børn, der ikke har en kontaktperson – el-

ler er i tvivl – vil en fjerdedel gerne have en.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

De fleste børn med en kontaktperson ved, hvordan de kommer i kontakt med

kontaktpersonen, men kun få har selv taget kontakt. Godt halvdelen af børn

med en kontaktperson oplever, at det har hjulpet dem at have en.

Børn i alderen 9-12 år har hyppigere end de yngste 6-8-årige og hyppigere

end teenagerne på 13-17 år en kontaktperson. De yngste er dog i denne un-

dersøgelse mere interesserede end de ældre aldersgrupper i at have en kon-

taktperson. Når de yngste har en kontaktperson, oplever de også i højere

grad, at de har fået hjælp af denne. Forskellen på yngre og ældre børns ople-

velse af kontaktpersonsordningen kan skyldes, at de yngre børn har sværere

ved at forholde sig til sagsprocessen, og sværere ved selv at søge støtte uden

for familien.

Analyserne peger således på, at der kan være brug for at øge kendskabet til

kontaktpersonsordningen og sikre, at kontaktpersonsordningen i højere grad

imødekommer børnenes behov, der ser ud til at variere for forskellige alders-

grupper.

Ud over alder spiller forberedelsen af børnene, hvorvidt de selv havde noget

på hjerte, samt om børnene har været bekymrede forud for samtalen, en rolle

for deres oplevelse af kontaktpersonsordningen. Børn, der ikke er blevet for-

beredt, ønsker sig således i højere grad en kontaktperson og oplever i højere

grad at få hjælp af denne. Samtidig ser vi, at børn, der selv har gjort sig tanker

om, hvad de ville tale om til samtalen, og børn, der forud for samtalen har væ-

ret bekymrede for deres bopæl eller samvær, i højere grad oplever at få hjælp

af kontaktpersonen.

Set fra børnenes synspunkt kan det altså se ud til, at kontaktpersonen på den

ene side kan kompensere for, at ikke alle børn oplever at blive klædt nok på til

mødet med Familieretshuset af deres forældre og andre voksne. På den anden

side tyder analyserne på, at børn, der selv har ønsker for børnesamtalen, i hø-

jere grad selv oplever, at kontaktpersonsordningen kan styrke deres position

og måske hjælpe dem til at komme til orde i Familieretshuset.

Det kan således øge børnenes mulighed for inddragelse, hvis kontaktpersons-

ordningen tænkes sammen med børnesamtalen, således at børnene via kon-

taktpersonen får mulighed for at forberede sig på børnesamtalen.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Konklusion

Rapporten har i kapitel 2-4 vist resultaterne af VIVEs spørgeskemaundersø-

gelse blandt børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset.

I denne undersøgelse har vi set på børneinddragelse i Familieretshuset med

udgangspunkt i Lundys model (Lundy, 2007). Elementet Rum fra Lundys mo-

del om børneinddragelse handler i undersøgelsen i særdeleshed om, hvorvidt

børnene er blevet delagtiggjort i formålet med børnesamtalen, og hvorvidt der

er blevet skabt gode rammer for, at børnene kan fremkomme med deres per-

spektiv. Elementet Stemme handler om, hvorvidt børnene har haft oplevelsen

af at være kommet til orde og tilspurgt relevant. Tilhører-aspektet i Lundys

model er afdækket både ved børnenes oplevelse af kontakten med børneråd-

giveren, men også i forbindelse med deres oplevelse af, hvordan deres oplys-

ninger fra børnesamtalen deles.

Dette kapitel beskriver de tværgående konklusioner, diskuterer resultaterne

og beskriver de opmærksomhedspunkter, der kan tages med fra analyserne.

5.1

5.1.1

Resultater

De fleste børn oplever et trygt og forståeligt rum, hvor de kan

komme til orde

Overordnet viser undersøgelsen, at langt de fleste børn har en positiv ople-

velse af børnesamtalen. Generelt oplever børnene god kontakt med børneråd-

giveren under samtalen, som de synes er god til at rammesætte samtalen og

lytte til dem. Netop det – at føle sig tryg og hørt – er ofte også fremhævet i

børnenes egne udsagn. I undersøgelsen svarer bl.a. 95 % således, at børne-

rådgiveren er god til at forklare, hvad der skal ske til samtalen, mens 90 %

svarer, at den voksne er god til at lytte til dem. To tredjedele af børnene

havde på forhånd lyst til at komme til børnesamtale. Og 4 ud af 5 har under

samtalen lyst til at fortælle børnerådgiveren om det, der er vigtigt for dem.

Langt størstedelen af børnene oplever også, at samtalerne handler om ting,

der er vigtige for dem, og at de får talt med børnerådgiveren om bopæl og

samvær. Alligevel er det omkring hvert femte barn, der ikke har talt med bør-

nerådgiveren om, hvor de skal bo, eller hvor meget de skal se deres mor eller

far, og lige så mange, som ikke oplever, at der i øvrigt er blevet talt om noget

vigtigt til samtalen. Der er også omkring 1 ud af 5 børn i undersøgelsen, der

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

ikke har haft lyst til at komme til børnesamtale eller at fortælle om sig selv til

samtalen.

Det betyder jo selvsagt ikke, at dette er børn og unge, som ikke har noget vig-

tigt på hjertet, men for nogle børn kan det måske være svært at få fat om,

hvad børnesamtalen kan bruges til, hvad de gerne vil sige, og hvordan det, der

tales om, har betydning for dem. Rummet i Lundys model handler i høj grad

om at skabe de rette betingelser for, at barnet kan bruge sin ’Stemme’, herun-

der at invitere, informere og delagtiggøre barnet (Lundy, 2007). I denne sam-

menhæng har forberedelse af børnene og barnets alder en afgørende betyd-

ning, hvilket beskrives i de kommende afsnit.

5.1.2

Videregivelse af samtalens indhold

Når vi spørger til børnenes forståelse af, hvordan børnesamtalen bliver brugt –

det vil sige, hvad der bliver videreformidlet til forældrene – svarer to tredje-

dele af børnene, at de til børnesamtalen har talt om, hvad fra samtalen der

skal videregives til forældrene, mens tre fjerdedele oplever at have medbe-

stemmelse over, hvad der skal videregives.

Også her oplever majoriteten af børnene altså, at de forstår, hvad samtalen

skal bruges til, og oplever at have en vis kontrol over deres egne udsagn. Der

er dog også en tredjedel af børnene, der

ikke

oplever, at spørgsmålet om vi-

deregivelse er blevet adresseret, eller er i tvivl. Ligesom en fjerdedel enten

ikke

oplever at have medbestemmelse over videregivelse, eller er i tvivl om

deres rettigheder.

Lundys element Tilhører omhandler i særdeleshed, at de rette personer, der

kan træffe beslutninger på barnets vegne, får adgang til barnets perspektiv.

Det kan vi selvsagt ikke evaluere i indeværende undersøgelse, men Lundy

(2007) beskriver også barnets ret til at vide, hvem dets perspektiv bliver delt

med. Lovgivningen omkring deling af oplysninger er desuden forskellig for

børnesamtalen og samtaler mellem barnets og dets kontaktperson, idet sidst-

nævnte i udgangspunktet er fortrolig, og førstnævnte ikke er det.

Børnenes besvarelser viser, at nogle børn er usikre på, hvad deres forældre

får at vide fra samtalerne, samt hvorvidt de har medbestemmelse herover.

Tvivl eller fejlopfattelser af, om deres forældre får adgang til oplysninger, og

hvorvidt børnene selv kan bestemme, hvilke oplysninger der deles i de for-

skellige sammenhænge, de møder medarbejdere fra Familieretshusene, kan

potentielt have betydning for børnenes oplevelse af tilbuddene i Familierets-

huset.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

En rapport fra Oxford (Larsen et al., 2021) om familiers oplevelse af sagsforlø-

bet i Familieretshuset beskriver lignende uklarheder for børnene omkring,

hvad og hvordan det, de fortæller til børnesamtalen, bliver anvendt, og at ikke

alle børn kan skelne mellem de forskellige kontekster i Familieretshuset, de af-

giver deres oplysninger i. Fordi det ikke synes at være entydigt for børnene,

hvad praksis er, og hvad deres rettigheder er omkring deling af oplysninger i

forskellige kontekster i Familieretshuset, kan det med fordel tydeliggøres mere

systematisk over for børnene, og særligt for de yngste, således at det bliver

mere klart for børnene, hvad der gør sig gældende.

5.1.3

Brugen af kontaktpersonsordningen

Halvdelen af børnene er bevidste om, at de har en kontaktperson, og langt de

fleste ved godt, hvordan de kommer i kontakt med kontaktpersonen. Kun 9 %

har dog selv taget kontakt til deres kontaktperson. Omkring halvdelen af de

børn, der har en kontaktperson, synes, det har hjulpet dem at have en.

Årsagerne til, at halvdelen af de børn, der har en kontaktperson, ikke synes

det har hjulpet, og at flertallet af de 13-17-årige ikke føler sig hjulpet, kan vi på

baggrund af indeværende undersøgelse ikke sige noget om. Tidligere under-

søgelser viser dog, at en del børn og unge i familieretlige sager vælger kon-

taktpersonordningen fra på grund af et højt antal møder i både det familieret-

lige og kommunale system (Larsen et al., 2021). ’Konsultationsudtrætning’ (ori-

ginalt ’consultation fatigue’, (Lundy, 2007)) er også et velkendt fænomen i

forskningslitteraturen om børneinddragelse.

Kontaktpersonsordningen er et frivilligt tilbud, som børnene kan benytte sig af,

hvis de har behov. Derfor er det ikke nødvendigvis et mål, at alle bruger den,

eller at alle bruger den lige meget. Analyserne peger dog på, at der kan være

brug for at øge kendskabet til kontaktpersonsordningen blandt børnene, og

for at sikre, at kontaktpersonsordningen i højere grad imødekommer børnenes

behov, der ser ud til at variere for forskellige aldersgrupper.

5.1.4

Alder spiller en væsentlig rolle for børneinddragelse

Alder spiller i de fleste analyser en vigtig rolle for børnenes oplevelse af Fami-

lieretshusets børneinddragelse. Analyserne viser således, at de mindste (6-8-

årige) børn i analyserne gennemgående føler sig dårligere forberedt og har

sværere ved at forstå indholdet, formålet og brugen af børnesamtalerne end

de ældre børn. 64 % af de 6-8-årige oplever således, at de er blevet forberedt

på samtalen, mod 89 % af de 13-17-årige. 71 % af de 6-8-årige synes, børne-

samtalen handlede om ting, der er vigtige for barnet, mod 91 % af de 13-17-

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

årige. Og 51 % af de 6-8-årige oplever, at der til børnesamtalen blev talt om,

hvad der skulle videregives til forældrene, mod 83 % af de 13-17-årige.

Omvendt ser vi, at de yngre børn i højere grad end de ældre børn føler sig

støttet og hjulpet af både børnesamtalen og kontaktpersonsordningen. 60-

63 % af de 6-8-årige og 9-12-årige, der angiver, at de har været urolige for

deres fremtidige bopæl eller samvær, fortæller, at børnesamtalen har gjort

dem mindre bekymrede, mod 45 % af de 13-17-årige. Og 74 % af de 6-8-årige,

der har en kontaktperson, svarer, at det har hjulpet dem at have en kontakt-

person, mod 34 % af de 13-17-årige med en kontaktperson.

De yngste bekymrer sig lige så meget om bopæl og samvær, som de øvrige

børn i undersøgelsen, og de vil også ligeså gerne til samtale som de andre

børn og unge i undersøgelsen. Det tyder således på, at de yngste har samme

behov for at komme til orde, men oplever det mindre håndgribeligt hvordan.

Dette er også et hyppigt fund i forskningslitteraturen, idet internationale stu-

dier af børneinddragelse i myndighedssagsbehandling ofte finder, at yngre

børn er sværere at inddrage end ældre (se fx Bengtson & Henze-Pedersen,

2022). Der kan således med fordel arbejdes mod at gøre børneinddragelsen

mere relevant for de yngste samt tydeliggøre for dem, hvordan de kan få de-

res perspektiv inddraget i sagen, og hvordan deres udsagn bliver videregivet.

Det kan fx ske ved øget brug af piktogrammer, temperaturmåler og tegnese-

riesamtaler (se fx Nielsen et al., 2016) eller ved videreudvikling af konkrete

samtaleteknikker til yngre børn (fx Kampmann et al., 2017). Familieretshuset

udfører i samarbejde med Roskilde Universitet og Professionshøjskolen Absa-

lon i perioden 2021-2024 et udviklings- og forskningsprojekt omkring inddra-

gelsen af yngre børn (Styrket børneinddragelse i det familieretlige system –

Sammenhæng mellem børns hverdagsliv og praksis i Familieretshuset). Dette

arbejde har blandt andet også fokus på at sikre bedre inddragelse af yngre

børn (Se RUC, 2021).

5.1.5

Forberedelse har betydning for oplevelse af børneinddragelse

Inden børnene kommer til børnesamtale, er 77 % blevet forberedt på formålet

med mødet, primært af deres forældre, og 48 % har inden samtalen gjort sig

tanker om, hvad de selv ønsker at tale med børnerådgiveren om.

Disse to forhold, forberedelsen og hvorvidt barnet selv har noget på hjerte,

har betydning for børnenes oplevelse af børneinddragelsen i Familieretshuset.

Dette illustreres fx af, at 84 % af børn, der er blevet forberedt på børnesamta-

len, har lyst til at fortælle om sig selv, mod 69 % af børn, der ikke er forberedt.

Dertil viser undersøgelsen, at 89 % af børn, der selv havde noget, de ville tale

om til samtalen, oplevede, at samtalen handlede om noget, der var vigtigt for

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

dem, mod 72 % af børn, der ikke havde noget på hjerte. En nylig forsknings-

oversigt om børneinddragelse i myndighedssager peger ligeledes på, at

manglende information og forberedelse af børnene kan være en barriere for

børneinddragelsen, som gør det sværere for børnene at forberede sig på,

hvad de ønsker at sige, samt forstå de beslutninger, der bliver truffet (Bengt-

son & Henze-Pedersen, 2022).

Børn, der ikke er blevet forberedt på børnesamtalen af deres forældre eller

andre voksne, er derudover mere interesserede i at have en kontaktperson

end børn, der er blevet forberedt. Og de oplever i højere grad end børn, der er

blevet forberedt af andre, at det har hjulpet dem at have en kontaktperson.

Kontaktpersonen ser således ud til at kunne hjælpe de børn, der ikke får hjælp

af andre, til at kunne navigere i den familieretlige sagsproces.

Ved at øge indsatsen omkring at forberede børnene, og på forhånd tale med

dem om deres tanker, ønsker og forventninger, kan man muligvis tydeliggøre

samtalen som en vigtig og positiv mulighed for barnet, også selvom barnet sy-

nes, det er svært at tale om sin situation, eller er træt af sagsprocessen.

Det er nærliggende, at børnenes samstemmige råd til andre børn om ikke at

være bange eller nervøse, men i stedet være åbne og ærlige, også reflekterer

børnenes egen umiddelbare betænkelighed eller usikkerhed omkring børne-

samtalen, før de havde den. Denne usikkerhed kunne med fordel adresseres

mere direkte som en del af børnenes forberedelse, navnlig fordi omkring hver

tredje ikke har lyst til at skulle til børnesamtale. Særligt for disse børn, kan det

måske gøre en forskel at tale med dem om deres bekymring eller forbehold,

således at potentielle barrierer kan adresseres, og der kan skabes et ’rum’,

som de finder meningsfyldt.

5.1.6

Undersøgelsen kan ikke sige noget om indflydelse

Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de børn, der har følt sig bekymrede

for deres familiesituation, følte sig mindre urolige efter samtalen, hvilket peger

på en umiddelbar positiv oplevelse af at føle sig lyttet til og taget alvorligt. Vi

kan imidlertid ikke på baggrund af børnenes oplevelse af børnesamtalen sige

noget om, hvordan deres perspektiver bliver vægtet og har givet indflydelse

på sagsprocessen. For de fleste børn er det alene at blive hørt imidlertid ikke

tilstrækkeligt, hvis ikke inddragelse får indflydelse på deres liv. Et barn skriver

fx:

Der var ikke rigtigt noget, hun kunne gøre ved det. Det er hendes

job at prøve og hjælpe mig, men jeg føler ikke, at der er forskel.

(Dreng, 12 år)

Larsen et al. (2021) beskriver også i deres rapport om familiers oplevelse i Fa-

milieretshuset, at flere af de interviewede børn giver udtryk for, at det er

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

svært kun at kunne give sit synspunkt til kende, men ikke have direkte indfly-

delse på deres sag. Inddragelse, der ikke fører til indflydelse, efterlod nogle af

børnene i Larsens et al.’s undersøgelse med en følelse af ikke at være blevet

hjulpet, som de havde håbet på. At få mulighed for at have indflydelse på eget

liv må i sidste ende jo også være et væsentligt formål med at give børnene en

stemme og skabe et rum til deres perspektiv via børnesamtalen, om end

denne indflydelse jo ikke betyder, at barnet skal være beslutningstager.

Fremtidig forskning bør undersøge, om og hvordan børneinddragelsen via bør-

nesamtalen får en betydning for sags- og beslutningsprocessen efterføl-

gende, og hvordan det opleves af børnene selv. Hvordan det bedst sikres, at

barnets perspektiv bringes til handling, er ligeledes et opmærksomhedspunkt

for praksis.

5.2

Opmærksomhedspunkter

På baggrund af undersøgelsens resultater har VIVE udarbejdet enkelte op-

mærksomhedspunkter, der kan øge kvaliteten af børneinddragelsen – set fra

børnenes synspunkt:

Videreudvikle praksis omkring forberedelse af børnene før samta-

len.

Det kan med fordel gøres tydeligere for forældre, hvordan de kan

forberede børnene, samt hvordan forældrene kan hjælpe deres barn

med at komme i kontakt med Familieretshusets kontaktperson, der

kan bistå med at forberede barnet på børnesamtalen. Som forbere-

delse på børnesamtalen kan der med fordel tales med børnene om

formålet og mulighederne med børnesamtalen samt om børnenes

egne forestillinger, tanker og ønsker for samtalen.

Særligt fokus på inddragelsen af de yngste børn.

Der kan med fordel

arbejdes med mere alderstilpassede tilgange og redskaber i både for-

beredelsen og omkring rammerne for børnesamtalen, så de yngste

får mest muligt ud af børnesamtalen.

Tydeligere information om deling af oplysninger.

Der kan med for-

del arbejdes videre med praksis omkring, hvordan børnene delagtig-

gøres i behandling af oplysninger og deres rettigheder i forhold til

samtykke, både som en del af forberedelsen og til samtalen.

Opmærksomhed på mulige barrierer i brugen af kontaktpersons-

ordningen.

Der kan med fordel arbejdes videre med at sikre, at for-

ældrene kender indholdet af kontaktpersonsordningen og får redska-

ber til at tale med deres barn om, hvad det kan bruge kontaktperso-

nen til. Familieretshuset kan tillige arbejde mod, at mulighederne for

at gøre brug af kontaktpersonsordningen i højere grad passer til bør-

nenes aldersrelaterede behov.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Litteratur

Alminde, S. (2021).

Børneperspektiver i familieretlige sager: Tilblivelse, positio-

neringer og inddragelse

. Ph.d-afhandling. Roskilde: Roskilde Universitet.

Bengtson, T., & Henze-Pedersen, S. (2022).

Børn og unges inddragelse i myn-

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

dighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet: En vidensindsamling

under Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.

København:

Børnerådet (2015).

Det er børnene det handler om. Deres mening er faktisk

vigtig: Børn og unge fortæller om deres møde med Statsforvaltningen

. Kø-

benhavn: Børnerådet.

Børns Vilkår (2018).

Status 2018: Svigt af børn i Danmark

. København: Tryg-

Fonden & Børns Vilkår.

Børns Vilkår (2019).

Status 2019: Svigt af børn i Danmark

. København: Tryg-

Fonden & Børns Vilkår.

Børns Vilkår (2020).

Status 2020: Svigt af børn i Danmark

. København: Tryg-

Fonden & Børns Vilkår.

Børns Vilkår (2021).

Status 2021: Svigt af børn i Danmark

. København: Tryg-

Fonden & Børns Vilkår.

Børns Vilkår (2022).

Status 2022: Svigt af børn i Danmark

. København: Tryg-

Fonden & Børns Vilkår.

Dahl, K.M. (2019).

Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder:

Analysecenter for Velfærd.

Baselineundersøgelse af det familieretlige system i forbindelse med reform

af området april 2019

. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Dahl, K.M. (2020).

Forældres tilfredshed med de familieretlige myndigheder: 1.

opfølgning efter reform af området i april 2019

. København: VIVE – Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Dahl, K.M., & Olsen, R.F. (2022).

Forældres oplevelse af de familieretlige myn-

digheder: 2. opfølgning af udvikling efter reform af området i april 2019

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Vel-

færd.

Dahl, K.M. (2022). Domæne 5: Sociale relationer. I: M.H. Ottosen et al. (red.),

Børn og Unge i Danmark: Velfærd og Trivsel 2022

(pp. 92-117). Køben-

havn: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Familieretshusloven (2019).

LBK nr 766 af 07/08/2019. Bekendtgørelse af lov

om Familieretshuset

. Social-, Bolig- og Ældreministeriet: https://www.rets-

information.dk/eli/lta/2019/766

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra

Kampmann, J., Rasmussen, K., & Warming, H. (2017).

Interview med børn

Kø-

benhavn: Hans Reitzels Forlag.

Larsen, K.M., Madsen, L., Rasmussen, C.A.O., Herskind, E., & Oldrup, H. (2021).

Analyse af projekt ”Test af serviceniveau” i Familieretshuset: Opfølgning på

brugerrejseanalysen

. København: Oxford Research A/S.

Lundy, L. (2007). ‘Voice’ is not enough: conceptualizing Article 12 of the United

Nations Convention on the Rights of the Child.

British Educational Re-

search Journal, 33

(6), 927-942.

Nielsen, A.M., Callesen, K., Attwood, T, & Ellermann, M., (2016).

KAT-kassen:

Kognitiv Affektiv Træning: Manual

. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Petersen, M., & Kornerup, I. (2021). Perspektiver på børns deltagelsesmulighe-

der i socialt arbejde. I: M. Petersen & I. Kornerup (red.),

Børn som deltagere

i professionel praksis: Åbninger, muligheder og rettigheder

(pp. 19-37). Kø-

benhavn: Hans Reitzels Forlag.

RUC (2021).

Forskningsprojekt - Styrket børneinddragelse i det familieretlige

familieretlige-system-sammenhaeng-mellem-boerns

system – Sammenhæng mellem børns hverdagsliv og praksis i Familierets-

huset

: https://ruc.dk/forskningsprojekt/styrket-boerneinddragelse-i-det-

Warming, H. (2011).

Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i so-

cialt og pædagogisk arbejde

. København: Akademisk Forlag.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 136: Orientering om VIVE’s undersøgelse Børneinddragelse i Familieretshuset – Børns oplevelse af børnesamtalen og kontaktpersonordningen 2022, fra