Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Fra:
Sendt:
17. april 2023 11:52
Til:
Emne:
Anmodning om foretræde fra Læseforeningen
Kære Charlotte, Nikolaj og Sherie
Jeg vil gerne anmode om foretræde for Socialudvalget på vegne af os i Læseforeningen på denne side af
sommeren.
Vi vil gerne øge Socialudvalgets kendskab til vores arbejde med skønlitteratur som virkemiddel ind i social-,
psykiatri- og trivselsindsatser på tværs af sektorer og velfærdsområder. Vores skønlitterære indsatser for
mennesker i udsatte positioner og livssituationer på tværs af landet er allerede velforankrede i en række
kommuner og regioner, men vi har brug for politisk kendskab og opbakning for at kunne sikre kontinuitet og
nå bredere ud til gavn for flere.
Udover at gøre udvalget bekendt med vores skønlitterære tilgang til socialt arbejde igennem tværsektorielle
partnerskaber med afsæt i civilsamfund, vil vi gerne drøfte finansieringsmodeller, der kan styrke både vores
og andres arbejde indenfor socialområdet. Der er brug for politiske tiltag i forhold til at styrke de
tværsektorielle sociale indsatser, og Socialudvalget har en vigtig opgave i at skabe gode rammebetingelser
for sociale civilsamfundsaktører.
Jeg håber I kan finde plads i kalenderen til at invitere os ind.
Gode hilsner
Helene Forsberg
Chef for sociale indsatser
Læseforeningen
71799919 /