SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med handicap og det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra social- og boligministeren

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt

Marts 2023

Sektoransvars-

princippet ved

problematisk

skolefravær hos

børn med

handicap

En analyse foretaget af

Retssikkerhedsenheden

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med handicap og det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra social- og boligministeren

ANKESTYRELSEN

Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15

Postadresse: Ankestyrelsen, 7998 statsservice

Mailadresse: [email protected]

Hjemmeside: www.ast.dk

ISBN nr.: 978-87-7811-458-7

Indholdsfortegnelse

KAPITEL 1 SAMMENFATNING

Hovedkonklusioner

Læsevejledning

KAPITEL 2 FAMILIERNES OPLEVELSE AF

FORLØB MED UENIGHED OM

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Forløbet op til afslaget

Afslag på tabt arbejdsfortjeneste

KAPITEL 3 KOMMUNERS ERFARINGER MED

PROBLEMATISK SKOLEFRAVÆR HOS BØRN

MED HANDICAP

Organisering og samarbejde

Tidlig opsporing og forebyggende indsats

Fælles forståelse af barnets skolefravær

Helhedsorienteret håndtering af problematisk

skolefravær

KAPITEL 4 LOVGIVNING OG SAGSFORLØB

OM SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Sektoransvarsprincippet og tabt arbejdsfortjeneste

Betingelser for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste

Eksempler på afslag på tabt arbejdsfortjeneste på

grund af sektoransvarsprincippet

BILAG 1

UNDERSØGELSENS METODE

Interview med ti familier

Gruppeinterviews med kommuner

Gennemgang af sager

KAPITEL 1

Sammenfatning

Medlemmerne af Det rådgivende organ har besluttet, at Rets-

sikkerhedsenheden skal gennemføre en undersøgelse om af-

slag på hjælp og støtte grundet sektoransvarsprincippet i sager

om børn med handicap og problematisk skolefravær.

Undersøgelsen udspringer af en erkendelse af, at sektoran-

svarsprincippet i praksis kan give anledning til tvivl om, hvil-

ken sektor der er ansvarlig for at yde hjælp i situationer med

problematisk skolefravær. Som følge af sektoransvarsprincip-

pet er det som udgangspunkt skolens opgave at yde støtte til

børn med handicap, så de kan rummes i skole og skolefritids-

ordning på lige fod med andre børn. Men i situationer, hvor et

barn grundet sit handicap må blive hjemme fra skole til trods

for, at skolen stiller med de rette ressourcer, kan kommunen

ud fra en konkret vurdering hjælpe familier med børn med

handicap blandt andet ved bevilling af handicapkompense-

rende ydelser såsom dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Kom-

munens vurdering indbefatter herved en vurdering af betyd-

ningen af sektoransvarsprincippet. Det er fortsat kommunens

ansvar, at familien får den hjælp, de har brug for og ret til.

Sektoransvaret er alene afgørende for, hvilken sektor som skal

dække behovet for hjælp.

Hvilke eksempler ersom påbrugererfaringer handicap og

udfordringer iskolefravær blandt børn med og om vi

problematisk sektoransvarlighed?e undersøgelsen:

håndtering af forhold til vi gode i boks sager

udvalgte begreber, der håndteringen af beskriver

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Sektoransvarsprincippet handler om, at alle offentlige

myndigheder har ansvar for at sikre, at deres ydelser og

services er tilgængelige for borgere med handicap. Sek-

toransvarsprincippet er udgangspunktet for, hvilken sek-

tor der skal yde hjælp og støtte til borgere med handi-

cap. Rapporten handler om håndteringen af sektoran-

svarsprincippet ved problematisk skolefravær blandt børn

med handicap. Herunder princippet om, at det er folke-

skolens ansvar at yde støtte til børn i skole og skolefri-

tidsordning. Det er stadig kommunens ansvar, at fami-

lien får den hjælp, de har brug for og ret til. Ud over for-

pligtelsen til at sikre et nødvendigt undervisningstilbud

har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag

for at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller

familien. Kommunen kan i særlige tilfælde bevilge for ek-

sempel tabt arbejdsfortjeneste i en midlertidig periode,

indtil kommunen kan iværksætte den egnede og bevil-

gede hjælp i skolesektoren.

Læs mere om

den

uafhængige retssik-

kerhedsenhed

og se

flere offentliggjorte

undersøgelser.

PROBLEMATISK SKOLEFRAVÆR

Problematisk skolefravær betyder, at barnet i længere

perioder ikke eller sjældent kommer i skole. Det kan

skyldes mange forskellige ting, men er typisk udtryk for,

at barnet ikke har det nødvendige overskud eller ressour-

cer til at deltage i skolelivet på lige fod med andre børn. I

rapporten taler vi om ’problematisk skolefravær’ frem for

skolevægring. Skolevægring individualiser problemstillin-

gen, da det lægger op til, at det er barnet som vægrer

sig mod at komme i skole, mens problematisk skolefra-

vær tager højde for andre faktorer såsom omstændighe-

derne og rammen for problemstillingen.

HANDICAP

Handicap dækker i denne undersøgelse over betydelig og

varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller

indgribende lidelse. I rapporten bruger vi primært beteg-

nelsen handicap, men betegnelsen funktionsnedsættelse

optræder også i for eksempel citater.

HANDICAPKOMPENSERENDE YDELSER

Formålet med de handicapkompenserende ydelser på

børneområdet er, at familier med børn med handicap så

vidt muligt skal kompenseres for følgerne af barnets ned-

satte funktionsevne. De skal derfor have mulighed for at

leve så almindeligt som muligt, selvom om de har et barn

med et handicap. Handicapkompenserende ydelser er for

eksempel dækning af nødvendige merudgifter, dækning

af tabt arbejdsfortjeneste og afløsning og aflastning, ef-

ter servicelovens §§ 41, 42 og 44 jf. § 84. I rapporten

går vi i dybden med betydningen af sektoransvarsprincip-

pet i forbindelse med ansøgning om dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste i sager med problematisk skolefravær.

UNDERSØGELSENS

FORMÅL

Formålet med undersøgelsen er at belyse:

Hvordan

forældre til børn med handicap og problematisk

skolefravær oplever forløbet op til og efter, at de har fået

afslag på deres ansøgning om hjælp og støtte med hen-

visning til sektoransvarsprincippet. Herunder eksempler

på gode erfaringer og udfordringer.

kommuner, herunder kommunale forvaltninger

og skoler, håndterer sager om problematisk skolefravær

Hvordan

blandt børn med handicap. Herunder eksempler på gode

erfaringer og udfordringer.

Undersøgelsen bygger på interviews med familier og kommu-

ner samt en gennemgang af et mindre antal sager. På bag-

grund af sagsgennemgangen og med inddragelse af erfaringer

fra Ankestyrelsens klagesagsbehandling har vi konstrueret

sagsforløb, der eksemplificerer typiske udfordringer med sek-

toransvarsprincippet i forbindelse med problematisk skolefra-

vær. Når vi i rapporten refererer til kommuner og familier/for-

ældre handler det om de interviewede kommuner og forældre.

METODE OG DATAGRUNDLAG

Undersøgelsen bygger på følgende datakilder:



10 interview med forældre, som har et barn med handi-

cap og problematisk skolefravær, og hvor forældrene

har fået afslag på deres ansøgning om hjælp eller

støtte i form af tabt arbejdsfortjeneste under henvis-

ning til sektoransvarlighedsprincippet. Vi har desuden

interview med to af de børn, hvis forældre vi har talt

med.

Gruppeinterview med repræsentanter fra fire udvalgte

kommuner, som har erfaringer med en særlige tiltag på

tværs af sektorer i sager om problematisk skolefravær

blandt børn med handicap.

Gennemgang af seks sager, hvor forældre til børn med

handicap og problematisk skolefravær har fået afslag

på deres ansøgning om hjælp eller støtte i form af tabt

arbejdsfortjeneste under henvisning til sektoransvarlig-

hedsprincippet.



Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de kom-

muner, som vi interviewer, indhenter sager fra og hvor

de interviewede forældre bor. Det vil sige, at de inter-

viewede forældre ikke har erfaring med de særlige tiltag,

som de interviewede kommuner udtaler sig om, eller at

de indhentede sager afspejler disse tiltag. Undersøgel-

sens metode uddybes i bilag 1.

HOVEDKONKLUSIONER

I dette afsnit beskriver vi hovedresultaterne fra undersøgelsen.

Hovedkonklusionerne er delt op efter de temaer, som viste sig

på tværs af undersøgelsens datagrundlag.

SAMARBEJDE

MELLEM SEKTORER

Samarbejdet mellem sektorer er afgørende ved proble-

matisk skolefravær

De kommuner og forældre, som vi har talt med, oplever, at

samarbejdet mellem sektorer er afgørende for at hjælpe børn

med handicap og problematisk skolefravær. Både kommuner

og forældre fremhæver betydningen af vejledning og tidlig ind-

sats, fælles forståelse af barnets skolefravær, inddragelse af

familien og koordinering af samarbejde på tværs af sektorer.

Vejledning og tidlig indsats



De forældre, som vi har talt med, savner kompetent rådgiv-

ning og vejledning samt hjælp i tide. De oplever, at de selv

har måtte finde viden og tage initiativ i forhold til at få hjælp.

De interviewede kommunerne beskriver, at håndteringen af

problematisk skolefravær bliver bedre af, at de opdager det

så tidligt som muligt. De fire kommuner har derfor igangsat

tiltag, som nu eller på sigt retter sig mod tidlig opsporing via

korrekt registrering af fravær og tidlig indsats ved problema-

tisk fravær.



Enighed om problemet



Uenighed om barnets handicap og trivsel i skolen mellem

hjem, skole og kommunal myndighed opleves af nogle af de

interviewede forældre som en central og udtrættende barri-

ere for et godt samarbejde.

De fire kommuner, som vi har talt med, har i de igangsatte

tiltag netop øje for vigtigheden af at arbejde med at få en

fælles forståelse af barnets problematiske skolefravær, der

kan danne grundlag for videre handling. Dette blandt andet i

form af møder med fokus på forståelse af de forskellige par-

ters oplevelse af barnets skolefravær og udfordringer.



Inddragelse



De forældre, vi har talt med, føler sig ikke altid inddraget til-

strækkeligt, og de oplever, at kommunen ikke inddrager de-

res barn eller gør det på en uhensigtsmæssig måde.

De interviewede kommunerne fremhæver behovet for inddra-

gelse af forældre og barn. Flere af tiltagene rummer derfor

en opmærksomhed på, hvordan man får forældre og - når

det er muligt - barnet med. Dette blandt andet ved hjælp af

særlige samtaleteknikker og mødeafholdelse.



Koordinering og samarbejde



De familier, som vi har talt med, beskriver alle dårlige ople-

velser med deres barns forløb. De har været langstrakte med

ventetider, manglende kontinuitet og koordinering af samar-

bejdet på tværs af aktører såsom skoleledelse, PPR og kom-

munens forvaltninger. Forældrene oplever, at de selv har

måtte skabe sammenhæng i indsatsen som tovholder i egen

sag.

De fire interviewkommuner fremhæver, at en styrke ved de-

res tiltag netop er, at de skaber en fælles og helhedsoriente-

ret håndtering af barnets skolefravær og problematikkerne

bag. Dette kræver koordinering på tværs af sektorer, til-

strækkelige ressourcer såsom redskaber, viden og tid hos de

relevante sektorer og en inddragelse af forældre og barn.

Kommunerne oplever, at de er kommet et stykke af vejen i

arbejdet med håndteringen af problematisk skolefravær. De

oplever dog fortsat udfordringer med at sikre et fælles an-

svar for udfordringerne på tværs af sektorer.



HANDICAPKOM-

PEMSERENDE

YDELSE

Afslag på tabt arbejdsfortjeneste

Når et pasningsbehov opstår, fordi et barn ikke kommer i

skole, kan det betyde, at skolen skal tilbyde yderligere hjælp

og støtte til barnet og/eller den kommunale myndighed skal

støtte familien. Den kommunale myndighed kan fx bevillige

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Konkret og individuel vurdering



Alle de familier, som vi har talt med, har fået afslag på deres

ansøgning om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i forbin-

delse med deres barns skolefravær. Nogle af forældrene har

en oplevelse af, at oplysningsgrundlaget for deres afslag på

tabt arbejdsfortjeneste var mangelfuldt, at begrundelsen var

uklar, eller de fik et standardsvar med henvisning til sektor-

ansvar.

Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen fore-

tage en konkret og individuel vurdering af, om barnet tilhører

målgruppen for ydelsen, om barnets pasningsbehov er nød-

vendigt og en konsekvens af handicap, samt om forældrene

har et nødvendigt indtægtstab, der ligeledes er en konse-

kvens af barnets handicap. Ankestyrelsen ser eksempler på

udfordringer med disse forhold i gennemgangen af sager til

denne undersøgelse. Udfordringerne genfindes desuden i de

klagesager Ankestyrelsen behandler og praksisundersøgelser

om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste



Ankestyrelsens Praksisundersøgelse om udmåling af tabt arbejdsfortjeneste (2022).

Sektoransvarsprincippet



Ved ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med

skolefravær skal kommunen overveje betydningen af sektor-

ansvarsprincippet sammen med de andre betingelser, som

gælder ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Ankestyrelsen

ser i sin klagesagsbehandling og i de sager, som er blevet

gennemgået til denne undersøgelse udfordringer med vurde-

ringen af sektoransvar. Udfordringerne opstår blandt andet i

forbindelse med ferie/skoleudflugter, valg af privatskole/fri-

skole og ventetid på skoleskift.

Det er kommunens ansvar, at familien får den hjælp, de har

brug for og ret til. Sektoransvaret er alene afgørende for, hvil-

ken sektor som skal dække behovet for hjælp. Et behov for

hjælp, der er opstået som følge af forhold i én sektor, kan som

udgangspunkt ikke dækkes med hjælp fra en anden sektor. Ud

over forpligtelsen til at sikre et nødvendigt undervisningstilbud

har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for at

yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien.

Der kan desuden i særlige tilfælde bevilges støtte efter ser-

viceloven i en midlertidig periode, indtil kommunen kan iværk-

sætte den egnede og bevilgede hjælp i skolesektoren.

Helhedsvurdering



For flere af de familier, som vi har talt med, har afslaget på

tabt arbejdsfortjeneste ud over at have en mærkbar økono-

misk konsekvens lagt ekstra pres på familien. Afslaget har

sammen med hele sagsforløbet været udtrættende for foræl-

drene selv, barnet og familien som helhed. Flere oplever, at

de har haft brug for mere hjælp, og ingen familier har erfa-

ringer med at have modtaget midlertidig hjælp og støtte ef-

ter afslaget, eller mens sektoransvaret blev afklaret.

Ved behandling af ansøgninger om handicapkompenserende

ydelser såsom tabt arbejdsfortjeneste skal kommunen vur-

dere, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp

og støtte til barnet eller familien. Det er kommunen som hel-

hed, der har ansvaret for, at familien får den nødvendige

hjælp. Ankestyrelsen ser udfordringer med dette i enkelte af

de gennemgåede sager i denne undersøgelse.



OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER VED HÅNDTERING AF

PROBLEMATISK SKOLEFRAVÆR BLANDT BØRN MED

HANDICAP

Undersøgelsens resultater peger på, at kommunerne med

fordel kan være opmærksomme på følgende punkter i si-

tuationer med problematisk skolefravær blandt børn med

handicap.

Punkterne bygger på erfaringer fra de forældre og kom-

muner, som vi har interviewet, og Ankestyrelsens gene-

relle viden på området, som er eksemplificeret i de kon-

struerede sagsforløb:



Vejledning og tidlig indsats ved hjælp af korrekt regi-

strering af fravær og tidlig indsats ved problematisk

fravær, herunder kompetent rådgivning. Kommunen

skal imødekomme borgernes informationsbehov og

undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller

misforståelser udsættes for retstab.

Fælles forståelse af barnets skolefravær på tværs af

hjem, skole og kommunal myndighed, der kan danne

grundlag for videre handling.

Koordinering af indsatsen på tværs af sektorer såsom

skoleledelse, PPR og kommunens myndighedsforvalt-

ninger med henblik på samarbejde mod fælles mål.

Inddragelse af familien og barnet på en hensigtsmæs-

sig og tilstrækkelig måde, så alle oplever reel inddra-

gelse. Forældrene skal for eksempel ved ansøgning om

handicapkompenserende støtte have mulighed for at

medvirke ved behandlingen af deres sag ved fx at bi-

drage med oplysninger og blive partshørt.

Konkret og individuel vurdering af ansøgninger om han-

dicapkompenserende støtte såsom tabt arbejdsfortjene-

ste med hensyn til målgruppen for ydelsen, nødvendig-

heden af ydelsen, og hvorvidt det er en konsekvens af

handicappet. Kommunen skal her være opmærksom

på, om der er sket en tilstrækkelig sagsoplysning, her-

under foretaget partshøring, og om afgørelsen er til-

strækkeligt begrundet.

Betydningen af sektoransvarsprincippet ved ansøgning

om handicapkompenserende støtte. Ved problematisk

skolefravær må behovet for støtte efter serviceloven

ikke være opstået som følge af manglende ressourcer



eller personale i skolen eller skolefritidsordningen. Det

er undervisningssektorens ansvar, at sørge for barnet

kan opholde sig i skole og SFO. Der kan dog bevilges

tabt arbejdsfortjeneste i en midlertidig periode, hvis

kommunen ikke kan pege på et alternativ til SFO eller

skole, eksempelvis i ventetiden til et relevant tilbud.



Pligt til at sikre nødvendig hjælp. Det er kommunens

ansvar, at familien får den hjælp, de har brug for og ret

til. Sektoransvaret er alene afgørende for, hvilken sek-

tor som skal dække behovet for hjælp. Det er kommu-

nens forpligtelse at sikre et fornødent undervisningstil-

bud. Kommunen kan dog i særlige tilfælde bevilge for

eksempel tabt arbejdsfortjeneste i en midlertidig peri-

ode, indtil den kan iværksætte den egnede og bevil-

gede hjælp i skolesektoren.

Helhedsvurdering ved ansøgning om hjælp. Kommunen

har pligt til at vurdere familiens samlede situation i for-

hold til, om der er grundlag for at yde andre former for

hjælp og støtte, herunder hjælp efter den sociale lov-

givning, og om der kan søges hjælp hos en anden myn-

dighed eller efter en anden lovgivning.



LÆSEVEJLEDNING

Rapporten består af følgende kapitler:

Kapitel 2: Familiernes oplevelse af forløb med uenighed

om sektoransvarsprincippet

I dette kapitel ser vi på, hvordan forældre til børn med handi-

cap og problematisk skolefravær oplever forløbet op til og ef-

ter, at de har fået afslag på deres ansøgning om tabt arbejds-

fortjeneste med henvisning til sektoransvarsprincippet.

Kapitel 3: Kommuners erfaringer med problematisk sko-

lefravær hos børn med handicap

I dette kapitel ser vi på, hvordan fire udvalgte kommuner via

særlige tiltag håndterer sager om problematisk skolefravær

blandt børn med handicap, og hvilken betydning sektoransvar-

lighedsprincippet har for håndteringen af fraværet.

Kapitel 4: Lovgivning og sagsforløb om sektoransvar

I dette kapitel bekriver vi lovgivningen om tabt arbejdsfortje-

neste og i hvilke situationer, der kan gives afslag på tabt ar-

bejdsfortjeneste med henvisning til sektoransvarsprincippet. Vi

præciserer desuden kommunens ansvar som enhedsforvaltning

og kravet om at foretage en helhedsvurdering. Introduktionen

til lovgivningen suppleres med fem konstruerede sagsforløb

med fokus på udvalgte problemstillinger.

Bilag 1: Undersøgelsens metode

Undersøgelsens metode og datagrundlag beskrives i bilag 1.

Tak til de familier, som har stillet op til interview og delt deres

historie omkring den sårbare situation, de er i lige nu, samt de

organisationer, som har hjulpet os i rekrutteringen af famili-

erne.

KAPITEL 2

Familiernes oplevelse af for-

løb med uenighed om sektor-

ansvarsprincippet

I sager om børn med handicap og problematisk skolefravær

kan sektoransvarsprincippet i praksis give anledning til tvivl

om, hvilken sektor som er ansvarlig for at yde hjælp til barnet

og familien. Særligt i situationer, hvor princippet anvendes til,

at den ene sektor, henholdsvis skole eller myndighed, henviser

til den anden sektor som begrundelse for ikke at yde hjælp til

barnet og/eller familien. I de sager kan familierne risikere at

stå uden hjælp, mens det bliver afgjort, hvilken hjælp de har

ret til, og dermed også hvilken sektor der reelt har ansvaret

for at hjælpe.

Vi har talt med 10 familier, som har stået eller fortsat står i

den situation, hvor de oplever, at skolen ikke ser sig i stand til

at tilbyde tilstrækkelig hjælp og støtte til at få nedbragt deres

barns problematiske skolefravær samtidigt med, at den kom-

munale myndighed med henvisning til sektoransvarsprincippet

ikke giver støtte til, at familien kan tage vare på barnet.

Dette kapitel handler om, hvordan forældre til børn med handi-

cap og problematisk skolefravær oplever forløbet op til og ef-

ter, at de har fået afslag på deres ansøgning om tabt arbejds-

fortjeneste med henvisning til sektoransvarlighedsprincippet.

Hovedpointerne i kapitlet er beskrevet nedenfor.

HOVEDPOINTER



Samtlige familier beskriver, at de savner kompetent

rådgivning og vejledning, de oplever langstrakte forløb

med ventetider og mangel på kontinuitet og koordine-

ring af samarbejdet på tværs af aktører såsom skolele-

delse, PPR og kommunens forvaltninger.

Manglende kompetent rådgivning og vejledning samt

koordinering betyder, at forældrene mange gange selv

må finde viden og tage initiativ i forhold til at få hjælp

samt indtage rollen som tovholder i egen sag.





Uenighed om problemdefinitionen, altså uenighed om

barnets funktionsevne og/eller trivsel i skolen bliver op-

levet som en central og udtrættende barriere for famili-

erne, som påvirker samarbejdet negativt.

Inddragelse af forældre og barnet halter i de fleste

sagsforløb ifølge forældrene selv. Ikke alle børn kan el-

ler vil inddrages, men inddragelsen sker ofte heller ikke

hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor inddragelse efter-

spørges.

Familierne oplever, at oplysningsgrundlaget for deres

afslag på tabt arbejdsfortjeneste ofte er mangelfuldt.

Nogle forældre savner også en mere uddybende be-

grundelse for afslaget, og at klagemulighederne bliver

gjort mere tydelige.

Nogle forældre oplever, at der bliver givet et standard-

svar med henvisning til sektoransvarsprincippet om, at

det er skolen, der skal sikre et egnet skoletilbud.

Ifølge forældrene blev deres familier ikke tilbudt midler-

tidig hjælp og støtte efter afslag og mens sektoransva-

ret bliver afklaret.

Afslaget på tabt arbejdsfortjeneste påvirker familielivet.

Forældrene fortæller blandt andet, at det har en mærk-

bar økonomisk konsekvens for familien, og at sagsforlø-

bet ofte er udtrættende både for forældrene selv, bar-

net og hele familien generelt.



FAMILIER, SOM VI HAR TALT MED

Vi har talt med forældre til 10 børn med handicap, hvor

forældrene har søgt om og fået afslag på tabt arbejdsfor-

tjeneste til at passe og støtte deres barn hjemme i perio-

der, hvor deres barn har været fraværende fra skole.

Dette blandt andet med henvisning til sektoransvarsprin-

cippet.

Børnene er i alderen 11-14 år og har alle handicap såsom

autisme, ADHD og cerebral parese. En del af børnene har

også udviklet andre psykiske udfordringer for eksempel

social angst, selvskadende adfærd og depression. Fælles

for alle børnene er, at de igennem en længere årrække

ikke har haft en stabil skolegang.

Der er både samboende og fraskilte forældre, hvor nogle

deles om pasningen af deres barn, mens andre forældre

står alene med at håndtere barnets problemstillinger. I

alle familierne er der søskende og i flere tilfælde har de

også udfordringer og behov for støtte.

Vi er kommet i kontakt med familierne via interesseorga-

nisationer. Familierne har ikke erfaringer med de særli-

gere tiltag, som de interviewede kommuner fortæller om

i næste kapitel. Undersøgelsens metode uddybes i bilag

FORLØBET OP TIL AFSLAGET

I dette afsnit beskriver vi familiernes oplevelse af deres dialog

med skole og myndighedsforvaltningen i deres kommune i for-

løbet op til afslaget på tabt arbejdsfortjeneste. For mange fa-

milier er der tale om et langt forløb fra barnet i første omgang

viser tegn på problematisk skolefravær til, at de får afslag på

deres ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Vi vil her fokusere

på forløbet efter, at begge sektorer – skole og kommunal myn-

dighed - er blevet opmærksomme på udfordringer med skole-

fravær.

I forældrenes beskrivelse af deres dialog med henholdsvis

skole og kommunal myndighed i forbindelse med deres barns

skolefravær fremhæver de vigtigheden af:



Vejledning og tidlig indsats



Koordinering og kontinuitet i samarbejdet



Enighed om barnets funktionsevne og mistrivsel i skolen



Inddragelse af familien og barnet

Langt forløb med manglende vejledning, koordinering

og kontinuitet

Alle de familier, som vi har talt med, beskriver oplevelser af

manglende kompetent rådgivning og vejledning, langstrakte

forløb med ventetider og manglende kontinuitet og koordine-

ring af samarbejdet på tværs af aktører såsom skoleledelse,

PPR og kommunens forvaltninger. Udfordringer med dette gen-

findes i andre studier af problematisk skolefravær hos børn

med og uden et handicap.

Skolens tomme stole, (2020), Børns Vilkår

Manglende vejledning - familien opsøger selv viden og hyrer

fagfolk

De familier, som vi har talt med, har alle savnet vejledning. De

har derfor selv fundet viden og taget initiativ i forhold til at få

hjælp. De har søgt viden på sociale medier, hos DUKH

og hos

interesseorganisationer såsom DH, Autismeforeningen, ADHD

foreningen, Lev Vel og CP Danmark.

VEJLEDNINGSPLIGT

Kommunen skal i nødvendigt omfang yde vejledning og

bistand til borgere, der henvender sig om spørgsmål in-

den for kommunens sagsområde.

Formålet med kommunens vejledningspligt er at imøde-

komme borgernes informationsbehov og undgå, at bor-

gerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser ud-

sættes for retstab.

Vejledningen bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig ori-

entering om, hvilken betydning reglerne på et givet om-

råde har, og hvordan borgeren lettest og mest effektivt

kan opfylde de krav, der følger af lovgivningen.

Det følger af blandt andet forvaltningslovens § 7.

Flere forældre har desuden gjort brug af bisiddere fra interes-

seorganisationer eller DUKH og hyret konsulenthjælp fra fag-

folk med viden om skolevægring, diagnoser og offentlig for-

valtning såsom privatpraktiserende psykologer, psykiatere og

socialrådgivere. For eksempel laver vi denne opsummering

med Katja og Thomas:

”Interviewer: Du har nævnt PPR, egen læge, kommunal åben ano-

nym rådgivning, kommunal familierådgivning, forløb hos fysiotera-

peut samt børnepsykiatrien. Har du rådført dig med andre?

Katja: Ja, organisationen ”Lev vel”, og jeg har snakket lidt med

DUKH. Jeg har ikke snakket med VISO, men jeg har snakket med

et par private socialrådgivere i forhold til at anke. Jeg har snakket

med private psykiatere i forhold til, om vi skulle lade vores barn

udrede privat. Det har vi faktisk også gjort […]. Så har jeg meldt

mig ind i organisationen ”For lige vilkår”, som er en sammenslut-

ning af socialrådgivere, som gerne vil hjælpe og har bisiddere. Så

har jeg brugt netværk og Facebook. På Facebook er jeg medlem af

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

BISIDDER

Borger har ret til en

bisidder og til selv at

vælge bisidder. Bisid-

der kan kun meget

undtagelsesvist næg-

tes. Se forvaltningslo-

vens § 8.

SAGSOPLYSNING

Kommunen foretager

en afvejning af sagens

oplysninger, herunder

med hvilken vægt op-

lysningerne indgår i

kommunens vurdering

af sagen.

en gruppe, der hedder ”tabt arbejdsfortjeneste”, fordi jeg kan jo

forstå, at man skal kende lovgivningen bedre end dem, der sidder

og behandler den.” (forælder)

For de fleste forældre har bisiddere og eksterne fagfolk bidra-

get positivt til dialogen med skole og kommunal myndighed,

men enkelte beretter om oplevelser med, at skolen og den

kommunale myndighed har modsat sig inddragelsen af bisid-

dere og eksterne fagpersoner. For eksempel beretter Helena

om, at kommunen ikke anerkender udredningen fra en privat-

praktiserende psykolog:

”Vi skulle have en tilbagemelding fra psykologen for 14 dage siden,

men sagsbehandler melder afbud, fordi de ikke ønsker at samar-

bejde med eksterne psykologer […] Kommunen kan jo ikke sige, at

man ikke vil samarbejde - det er jo den måde systemet er på, når

vi har autoriserede fagpersoner" (Forælder)

De særlige kom-

munale tiltag vi

har talt med er

optagede af at op-

spore og komme

tidligt på banen i

sager med proble-

matisk skolefra-

vær. Dette beskri-

ver vi på side 40.

Manglende tidlig indsats – forældrene må væbne sig med tål-

modighed

De fleste forløb, som vi har hørt om i interview med foræl-

drene, strækker sig over mange år fra det konstateres, at sko-

lefraværet er bekymrende til, at der i fællesskab findes en løs-

ning, som barnet kan trives i, og dermed bedre kan fungere i

det rette skoletilbud. Forældrene oplever, at forløbet bliver

langtrukken, og at der er meget ventetid i forhold til at finde

en holdbar løsning – det gælder både skole og kommunal

myndighed, da der ifølge forældrene går for lang tid før de

sætter ind med den hjælp, som er nødvendig. Det betyder ofte

også, at problemstillingen ifølge forældrene er blevet sværere

at få løst. Derfor er forældrene også optagede af vigtigheden

af at sætte hurtigt ind, og de ville alle ønske, at deres barn

havde fået hjælp før. Forældrene fremhæver, at ventetiden og

uvidenheden i forhold til, hvad og hvornår der kommer til at

blive sat ind over for deres barn, opleves som yderst frustre-

rende.

For langt til handling

Katja og Thomas er forældre til Julie, som har ADHD og autisme,

hvilket betyder, at almenskolen ikke kan rumme hende til trods for

anerkendelse af problemstillingen og forsøg med forskellig tiltag i

klassen. De har oplevet mange skift i sagsbehandlere og ansatte i

PPR, og de oplever, at de skift er rigtig hårde for dem og forlænger

ventetiden.

Derudover har Katja og Thomas også en oplevelse af, at der er langt

til handling, og at deres skæbne er i andres hænder. De oplever at

få de møder, de gerne vil, og også med de deltagerne, som de finder

relevante, men der sker sjældent noget efter møderne, eller de har

svært ved at finde ud af, hvad alle blev enige om. Hele situationen

betyder, at de sidder med følgende oplevelse:

”Vi er bundet på hænder og fødder og vores livssituation og livs-

kvalitet er faktisk op til andre at afgøre. Altså, vi kan faktisk ikke

gøre noget selv. Så har vi jo også nogle gange lyst til at sige, vi

smider bare alt, vi gider ikke have møder med kommunen. Vi stop-

per det, men den eneste, det får betydning for, det er jo os og især

vores datter. De slipper for os, og vi slipper for dem, men det bety-

der også, at hun så ikke får den hjælp, som hun har krav på.”

Manglende koordinering mellem sektorerne – familien agerer

tovholder

Blandt familierne er der eksempler på familier, som ingen

støtte har modtaget fra den kommunale myndighed, mens an-

dre har modtaget mange typer af støtteformer såsom familie-

behandling, aflastning og dækning af merudgifter. Alle inter-

viewede forældre har søgt og fået afslag på tabt arbejdsfortje-

neste. Ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste har haft for-

skellige formål, blandt andet kørsel af barnet til og fra skoletil-

bud, deltagelse i netværksmøder og andre møder med skole

og/eller kommune og pasning af barnet grundet problematisk

skolefravær.

SKOLEKØRSEL

Der kan ikke gives

hjælp efter servicelo-

ven, hverken merud-

gifter eller tabt ar-

bejdsfortjeneste til

transport til og fra

skole. Læs Ankestyrel-

sens principmedde-

lelse 25-19.

Der har derudover været iværksat forskellige støtteforanstalt-

ninger i skoleregi for alle de 10 børn, hvis forældre vi har talt

med. Nogle børn er fortsat tilknyttet et almindeligt skoletilbud,

nogle med nedsat skema, mens andre er visiteret til special-

skoletilbud. Det kan fx være støttetimer, kørsel til og fra skole

af skoleleder/lærer, pædagogiske tiltag såsom særlig struktur i

undervisningen eller mulighed for særhensyn såsom at kunne

trække sig fra undervisningen, når det er nødvendigt

Uafhængig af, hvilke indsatser fra hhv. skole og myndighed,

som er iværksat, oplever familierne generelt, at indsatserne

ikke koordineres mellem skole og myndighed, og at dialogen

mellem de forskellige parter, blandt andet også familie, udebli-

ver eller er mangelfuld. Det er sjældent, at de familier, vi har

talt med, oplever, at indsatsen og dialogen er koordineret hele

vejen rundt mellem alle tre parter (skole, myndighed og fami-

lie). Vi finder eksempler på god dialog mellem to parter fx fa-

milie og skole, men så halter dialogen enten mellem familie og

myndighed, eller mellem skole og myndighed, eller omvendt.

At kommunen funge-

rer som tovholder i

forløbet på tværs af

sektorerne er netop

et af de værktøjer,

som de gør brug af i

deres særlige tiltag

på området i de

kommuner, vi har

talt med. Dette be-

skriver vi på side 45.

HELHEDSORIENTERET SAGSBEHANDLING

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt

til at tilrettelægge en tidlig og helhedsorienteret hjælp,

hvor familiens samlede situation bliver vurderet i forhold

til alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning.

Kommunen skal også være opmærksom på, om der kan

søges hjælp hos en anden myndighed eller efter en an-

den lovgivning. Det følger af retssikkershedsloven § 5.

Forældrene oplever, at den manglende dialog og koordinering

påvirker sammenhæng og fremdrift i forløbet. Der er eksem-

pler blandt de interviewede familier, hvor skolen har sat ind

med ekstra støtte, og familie og skole oplever, at det går godt

- barnet er på rette vej. Men så opstarter myndigheden fami-

liebehandling, som kræver for meget af barnet, så hele indsat-

sen på tværs af skole og myndighed falder til jorden. Den

manglende koordinering indbefatter også manglende samar-

bejde og vidensdeling mellem fx PPR og kommunal myndig-

hed. Vibeke oplever fx, at PPR og familieafdeling ikke har

samme indsigt i sagen, og kontinuerligt ligger ansvaret over til

den anden part.

På grund af den manglende koordinering og dialog har flere af

de forældre, vi har talt med, selv valgt eller følt sig nødsaget til

at agere tovholder. En tovholder, som bidrager til at facilitere

samarbejde, videndeling og kommunikation på tværs af aktø-

rerne f.eks. skolens ledelse, PPR og kommunens forvaltninger

og i det hele taget holde snor i forløbet. Netop manglen på en

tovholder på tværs af sektorer fremhæver flere familier som

afgørende for deres oplevelse af forløbet, da det er en stor og

opslidende opgave som forældre til et barn med handicap og

problematisk skolefravær. For eksempel beskriver Katja og

Thomas, at de har savnet en rådgiver, som fungerede som en

samlende vejleder og tovholder. De troede fx, at der vil blive

samlet op i forhold til støttemuligheder, da de fik en udredning

på deres barn, hvilket ikke var tilfældet. Det skulle de selv

finde ud af. De havde ellers håbet på:

”At når man netop får et barn med handicap af den ene eller an-

den grad, så er der ligesom en, der tager en i hånden og siger:

”Godt, nu skal vi have fat i de her forskellige aktører”.” (Forældre)

Manglende kontinuitet og faglighed – familien bruger energi på

overlevering

Flere forældre savner kontinuitet i samarbejdet grundet ud-

skiftning blandt fagpersoner i skole, PPR og kommunal forvalt-

ning, og det har påvirket samarbejdet i forbindelse med deres

barns problematiske skolefravær og handicap. Flere forældre

fremhæver for eksempel, at det er krævende at præsentere

dem og deres situation for nye mennesker, og at der går noget

tabt i overleveringen:

”Det var altid forfra. Det er så opslidende at skulle sætte sig ned

og præsentere sig selv. Hvorfor er vi her. Hvad er det, vi mener.

At skulle overbevise nogen om, at der er udfordringer. Jeg synes

ikke, at det er fordi skolen ikke har villet lytte, men jeg synes, at

de har været for vage. Det er simpelthen ikke blevet taget alvorligt

nok fra starten af, og der går for lang tid inden der sker noget. Der

bliver sagt ’Jamen, lad os nu se’ og ’det var da en god sidste uge’.”

(Forældre)

”Det er hendes [datters] 6. sagsbehandler på to år. Og det er vold-

somt, at man skal fortælle sin historie igen og igen. […] Og hver

gang man laver en overdragelse, så bliver det jo noget med, hvad

er det, man læser i en sag. Man kan jo ikke fortælle alting om,

hvad der er prøvet, hvad der er gjort og alt sådan noget. Så det

bliver noget juks.” (Forælder)

Forældre nævner også, at de hyppige skift i sagsbehandlere og

eller andre nøglepersoner gør det svært at inddrage barnet. I

snakken med et af de to børn, vi har talt med, kommer det

også tydeligt frem, hvor stor betydning kontinuitet og enkelt-

personer har for drengens trivsel i skolen, og dermed også

hans skolefravær. Mens hans oplevelse er, at en støttepæda-

gog forstår ham og hans behov, er der en anden medarbejder i

skolen, hvor dette slet ikke er tilfældet ifølge drengen. Sidst-

nævnte har medført et langt større fravær fra skole end tidli-

gere ifølge forældrene.

De mange skift kombineret med en oplevelse af generel mang-

lende faglighed på området giver også udfordringer ifølge fa-

milierne. Flere oplever, at både rådgivere og skolelærere samt

skoleledere ofte ikke har god nok indsigt i de forskellige pro-

blematikker, som kan ligge bag problematisk skolefravær. Som

Katja og Thomas udstykker det:

”Jeg har også bare stadigvæk indtryk af, at de simpelthen ikke er

dygtige nok. De har ikke forståelse for og læring bag, hvad det

egentligt vil sige at have en funktionsnedsættelse som fx autisme.

De er egentligt ikke klædt ordentlig på til det her arbejde, og det

har jo så store konsekvenser for de familier, hvis sager de sidder

og behandler. De siger: ’det ser da ikke så alvorligt ud. De får sgu

ikke lov til at få noget’. Det er jo ikke en byggetilladelse, hvor de

siger, at hvis I nu ændrer lidt på det og det, så kan I godt få lov.

Vi kan ikke ændre på noget.” (Forældre)

Den manglende viden hos sagsbehandlere og fx familiebehand-

lere om psykiske handicap har ifølge forældre også betydning

for inddragelse af barnet, da et handicap med autisme kan

have betydning for, hvordan man skal møde et barn.

Uenighed om problemdefinitionen

For alle de forældre, vi har talt med, har uenighed om deres

barns funktionsevne og/eller trivsel i skolen fyldt meget i deres

oplevelse af forløbet. De har oplevet, at der var en forskellig

forståelse af deres barns skolefravær hos dem, skole og/eller

myndighed. En af de forælder, vi har talt med, udtrykker det

sådan:

”Skolevægring bliver tit kørt over i alle mulige andre boldgader,

hvor det ikke nødvendigvis er der, hvor problemet er eller hører til.

Problemet er sjældent, at barnet har funktionsnedsættelse, og

dem skal vi løse på bedst mulig måde. Tit og ofte så er det: 'I sen-

der hende bare ikke afsted.' 'Det er også jer, der er noget galt

med som forældre'. Og os forældre har lidt tendens til den anden

vej at sige: 'Det er jo også, fordi I som skole ikke gør x, y og z’'.

Så der bliver en grøft, hvor det kommer meget an på, hvad det er

for en samarbejdspartner man har i fx skolelederen.” (Forælder)

Andre studier har vist, at der kan være en høj kompleksitet i

årsagerne bag skolefravær, og at det enkelte barns skolefra-

vær ofte skyldes faktorer inden for flere arenaer: Barnet selv,

familien, klassen, skolen og det omkringliggende samfund.

Samtidigt viser studier, at de førte tegn på mistrivsel i skolen

ofte forekommer i hjemmet, da børnene holder sammen på sig

selv i skolen.

Uenigheden om barnets funktionsevne og/eller trivsel i skolen

har for flere af de forældre, som vi har talt med været en afgø-

rende barriere for et positivt samarbejde. For eksempel beskri-

ver Susanne, at hun har oplevet flere svære samarbejder med

forskellige skoleledere, og at lærerne og familiebehandlere har

fået mundkurv på i forhold til at påtale, at der var problemer,

som skolen ikke kunne håndtere:

”Skolen har ikke været åben om, hvor svært de har haft det med

at få ham med i undervisningen. Der er faktisk nogle andre foræl-

dre, som tager fat i os og spørger, om vi egentlig er klar over,

hvor svært det er. At han sidder på skolens tag, under bordet og

ikke deltager i undervisningen. […] Dansklæreren siger i starten af

1.klasse, at nu har de prøvet alt, og de kaster håndklædet i ringen.

Men så ringer hun dagen efter og siger, at nu prøver de lige lidt

mere. Det er simpelthen, fordi hun har fået mundkurv på af lede-

ren. På det her tidspunkt får vi tildelt en familiebehandler ved

kommunen. Hun synes, det lyder mærkeligt, så hun beder om lov

Skolens tomme stole, (2020), Børns Vilkår

til at observere undervisningen. Det vil læreren godt, da hun gerne

vil have hjælp til at håndtere Kim. Familiebehandleren var nysger-

rig på, hvad der skete i skolen, da hun vurderede, at problemet lå

der. Hun var så chokeret efter sine observationer i skolen […] Fa-

miliebehandleren lavede en underretning til kommunen. Vi prø-

vede stadig at få samarbejdet op at køre. Men skolen mente ikke,

at der var et problem. Familiebehandleren fik også mundkurv på.

Hun valgte at opsige sin stilling herefter.” (Forælder)

Omvendt har både Mille og Thomas samt Sarah oplevet, at

skolen anerkendte deres barns udfordringer, mens den kom-

munale myndighed ikke gjorde det. Sarah oplevede fx, at sko-

len anerkender hendes søns diagnose og ved overgangen til

mellemtrinnet melder klart ud, at de ikke har kompetencerne

til at hjælpe ham. Men dette oplever Sarah, at myndighed ikke

anerkender:

”De blev kritiseret for, at de ikke løfter deres faglige ansvar. Jeg

synes jo netop, at de løfter deres faglige ansvar ved at sige: ’Vi

kan ikke hjælpe ham, da han er for dårlig.’ Min oplevelse er, at

kommunen fra start har besluttet, at han helst ikke skal have

skole-dagbehandling, da det er dyrt, og at jeg ikke skal have tabt

arbejdsfortjeneste.” (Forælder)

Andre forældre beretter om, at de ikke oplever, at skole og/el-

ler kommunal forvaltning anerkender deres barns handicap.

Helle beretter for eksempel om, at skolen og PPR ikke aner-

kender, at hendes barn har et psykisk handicap, men alene ser

det som et problem i hjemmet. Helle oplever, at sønnen ma-

skerer sine problemer i skolen og kun viser dem hjemme. Den

oplevelse går igen hos flere af forældrene. Helle ville derfor øn-

ske, at PPR laverede en bredere vurdering end to observatio-

ner i skolen hen over et år, og at kommunen godkendte den

udredning, som hun har fået lavet hos en privatpraktiserende

psykiater:

”De ser en glad, smilende og positiv dreng, som virker til at kunne

det hele. Men når han så kommer hjem, så vælter det hele. Han er

fysisk stærk og har en masse verbalt. Det kommer verbalt ud hele

tiden, når han bliver frustreret, og så har han en truende adfærd.

Det ser folk ikke, for han holder på sig selv. Det er kun os - de

nærmeste - som ser det. Skolen bliver ved med at sige, at de ikke

ser det. Så hver gang bliver jeg mødt med ’sådan reagerer han

ikke herude, det må være hjemme ved jer, der er problemet’ […]

Det er som at slå i en pude, fordi psykologen fra kommunen siger

til os, at hun slet ikke mener, at han har autisme. Så siger jeg:

’Nej, men du ser ham to gange om året, når han er i skole og hol-

der på sig selv. Så du kan ikke forholde dig til, hvad han er og ikke

er.’ PPR vil ikke bruge den nye psykologiske udredning fra [privat-

praktiserende psykiater], for de er ikke enige i den.” (Forælder)

I det pågældende forløb, skitseret i citatet oven for, ansætter

kommunen en til at hjælpe i hjemmet, som samtidig får lov til

at observere i skolen. Det medfører, at hun på et møde efter-

følgende påpeger drengens udfordringer, hvorefter skolen ser

et behov for skoleskift til et specialtilbud.

De to børn, vi har talt med, udtrykker også, hvordan de ople-

ver manglende anerkendelse af deres behov, da der ikke bliver

taget særlig hensyn til dem i skolen, og de ofte føler sig klemt,

som en af de to drenge beskriver således:

”I skolen har jeg verdens dårligste plads at sidde på. Jeg sidder

imellem to, der sidder meget og pjatter. Jeg hader den plads, jeg

sidder lige imellem dem. Det er nærmest som om, jeg bliver sand-

wiched” (Barn)

Oplevelsen af at føle sig klemt medvirker også til, at drengen

udtrykker, at han bedre kan lide hjemmeundervisning end at

være fysisk tilstede på den specialskole, han går på.

MANGLENDE ANERKENDELSE AF FAMILIENS VER-

SION AF VIRKELIGHEDEN

Louise, som er forælder til 12-årige Albert, oplever, at skolen og den

kommunale forvaltning ikke er enige i, at hendes søn Albert har et

handicap eller at han har problematisk skolefravær:

”Når man bliver udredt, er der til sidst et netværksmøde, hvor psy-

kiatrien giver resultatet af udredningen. Her var det meget choke-

rende, at skole og PPR siger, at det I er kommet frem til, passer

ikke. Vi har haft sådan nogle møder, hvor vi bare har stået skakmat

i forhold til, at de ikke tror på hans diagnoser.”

”Skolen og PPR ser ikke et barn, der ikke er i trivsel. De ser ham

kun ovre i skolen. De har ikke været hjemme hos os […] Det er læ-

rere, som hurtigt laver den konklusion [at det handler om proble-

mer i hjemmet], fordi de ikke ser det ovre i skolen.”

Louise beskriver således en situation, hvor skolen og kommunen

både er uenige i psykiatriens udredning og i morens oplevelse af

mistrivsel i skolen. De oplever, at der alene er tale om problemer i

hjemmet. Dette er afgørende for samarbejdet omkring Albert, og

blandt andet afslaget på tabt arbejdsfortjeneste. Louise savner, at

skole og kommune udviser en nysgerrighed overfor, hvorfor de ser

verden så forskellig, og savner desuden anerkendelse, respekt og

omsorg over for sig selv som forælder. Louise oplever, at det fører

til, at dialogen bliver præget af mistillid fra begge parter:

”I starten var vi meget åbne omkring, hvad problematikkerne var.

Til sidst turde vi næsten ikke sige noget. På skrift gennemlæste vi

tingene igen og igen. Der var en gang, hvor vi spurgte os selv, om

vi havde gjort eller kommunikeret noget forkert. Vi ledte efter, om

der var et trylleord, vi ikke havde fået sagt, så vi ikke kunne blive

forstået. Vi oplevede, at fronterne blev trukket hårdt op. Det tror

jeg også, at skolen oplevede. Tilliden manglende. Så tør man jo

ikke sige noget. Tillid og nysgerrighed manglende - hvorfor siger og

gør de sådan.”

Kommunen bevilliger familiebehandling med udgangspunkt i sin op-

levelse af, at der er problemer hjemme. Dette er inden udredningen

i psykiatrien, og Louise tager imod det til trods for, at hun er kritisk

over, at familiebehandleren ikke har erfaring med nogle af de psyki-

ske udfordringer, som hendes søn har. Louise oplever dog, at fami-

liebehandleren med sit kendskab fra hjemmet kan tale deres sag:

”Hun var dygtig til at se bag facaden, og kunne se, at Albert havde

problemer - hun blev en ambassadør sammen med os. Så på den

måde var hun værdifuld.”

I dialogen med skole og kommune inddrager Louise hjælp fra andre

parter blandt andet en privat socialrådgiver som bisidder og en kon-

sulent i problematisk skolefravær, men dette modsætter skole og

kommunen sig

”Vi har selv hyret en del konsulenthjælp, men skolen siger, at vi

skal tage dem af, fordi det går ud over samarbejdet, at vi har de

her eksperter på, som egentlig er forskere i skolevægring. Vi får

også besked på, at vi skal tage vores private socialrådgiver af. Vi

har hende med som bisidder, men man må ikke have bisidder med

til netværksmøder, for der er tale om skole/hjem samtaler. Men det

er jo møder, hvor der sidder psykiatri, socialforvaltning, handicap -

hele vejen rundt og rigtig mange mennesker.”

Inddragelse af familien og barnet

Oplevelsen af manglende inddragelse eller indsigt i ens barns

forløb går igen på tværs af flere interview.

FORÆLDREINDDRAGELSE

Et af formålene med retssikkerhedsloven er at sikre bor-

gerens rettigheder og indflydelse, når de sociale myndig-

heder behandler sager. Et andet formål er at fremhæve,

at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en

tidlig og helhedsorienteret hjælp, jf. retssikkerhedslovens

§ 1.

Forældrene skal have mulighed for at medvirke ved be-

handlingen af deres sag. Kommunen skal tilrettelægge

sagen på en sådan måde, at dette er muligt. Det følger af

retssikkerhedslovens § 4.

Som pointeret på s.16 har borger ret til en bisidder og til selv at vælge bisidder. Bisid-

der kan kun meget undtagelsesvist nægtes. Se forvaltningslovens § 8.

Forældrene oplever fx at de har haft svært ved at få indblik i

processen eller gennemskue, hvilke beslutninger de kommer

frem til på møderne med eller uden deres egen deltagelse.

Sarah beskriver for eksempel:

”Jeg føler mig afmægtig og ekskluderet i mit eget liv. Nogle andre

tager 100% beslutningen om, hvad vi kan klare. Jeg synes ikke, at

vi klarer den. Eller det gør vi, men det er så dyrt købt, at jeg ikke

ved, hvordan vi kommer over på den anden side, hvor det bliver

godt. Så jeg ville gerne have meget mere indblik i processen. Der

burde være automatisk genererede referater af, hvad der er blevet

besluttet, så man ikke skal søge aktindsigt hver gang for at få at

vide, hvad der er blevet skrevet” (Forælder)

At få inddraget

barnet og/eller

barnets perspektiv

er i fokus i de sær-

lige tiltag hos de

kommuner, vi har

talt med. Dette be-

skriver vi på side

51.

Involvering af VISO har i flere sager haft en positiv betydning

for forløbet i det hele taget, men særligt også i forhold til ople-

velsen af inddragelse. Flere familier beskriver inddragelsen af

VISO som et positivt skifte i sagsforløbet, som I nogle tilfælde

har været en afgørende faktor for, at samarbejdet har kunnet

fungere. Involvering af VISO har betydet en mere struktureret

tilgang til samarbejdet og til netværksmøder, som er medvir-

kende til at familierne i højere grad føler sig inddraget og hørt.

De oplever VISO som en neutral spiller, som ser på sagen med

nye øjne og en anden tilgang og faglighed.

Louise fortæller fx, at inddragelsen af VISO har skabt en reel

dialog mellem skole og kommunal myndighed via VISO, og

mellem familien og kommunal myndighed. Det hjælper fami-

lien, at VISO ”tror på det, som psykiatrien siger” og ikke stiller

spørgsmålstegn ved diagnoser, som er givet.

Vi har også spurgt de interviewede forældre om deres barn er

blevet inddraget i dialogen med henholdsvis skolen og den

kommunale myndighed og i så fald, hvordan dette er foregået.

Studier af skolefravær blandt børn både med og uden handicap

har vist, at børn og unge ikke bliver inddraget tilstrækkeligt i

samarbejdet mellem forældre, skole og andre myndigheder,

når det handler om skolefravær. Barnets perspektiv kan ellers

give en unik viden om de bagvedliggende årsager, som er af-

gørende for at forstå fraværet og mindske det.

Alle forældre, som vi har talt med, siger, at det kan være

svært at inddrage deres barn grundet barnets handicap og

mistrivsel. For eksempel beskriver Helle, at hendes søn ikke

tør ytre sig om noget hverken hos den kommunale myndighed

eller i skolen, og at hun ville ønske, at han i fremtiden bliver

Skolens tomme stole, (2020), Børns Vilkår

bedre til selv at sætte ord på, hvordan han har det, og oplever,

at rammerne er der til det:

”At de anerkender, at han kan være i det, som han kan. Kan han i

dag, så er det godt. Kan han ikke, så er det også ok. At de lytter til

ham, og at han tør sige, at han vil hjem, vil være med eller har

brug for at gå en tur. At han har mulighed for at være sit eget ta-

lerør. At han lærer det. Men det kræver en lang procestid, når man

har ødelagt så meget hos ham, og tilliden skal opbygges i forhold

til at få mod til at turde” (Forælder)

En anden forælder beretter om, at hyppige skift i sagsbehand-

lere gør det svært at inddrage barnet:

”Der har været børnesamtale i forbindelse med § 50, og familiebe-

handler i hjemmet har også interageret med ham. Men det har

været lidt svært, når man er så presset, som han har været, og så

skulle snakke med en sagsbehandler, hvor vi har haft så mange

forskellige på - Hvad laver hun? Hvorfor skal hun tale med mig?

Hvad har hun af relevans? Det har været svært, men han er blevet

inddraget […] det har været svært for ham at tale med dem, og vi

har ikke måtte være med - så det her med at sende et barn ind til

en fremmed, som ikke har det godt, det har været svært.” (Foræl-

der)

En tredje forældre beskriver, at manglende viden hos sagsbe-

handlere og familiebehandler om hendes barns psykiske handi-

cap betyder, at de kan ikke tale med hende:

”Der har været perioder, hvor man ikke har kunne komme i nær-

heden af hende. Socialrådgiveren, som lavede § 50-undersøgel-

sen, var inde og sige goddag til hende, der lå hun under dynen.

Den seneste har været hjemme til en børnesamtale, hvor hun sad

bag ved mig og nikkede. Hun taler ikke.” (forælder)

AFSLAG PÅ TABT ARBEJDSFORTJENESTE

I dette afsnit beskriver vi, hvordan de interviewede forældre

har oplevet sagsbehandlingen omkring afslaget på deres an-

søgning om tabt arbejdsfortjeneste, og hvordan afslaget har

påvirket familielivet.

Familiernes oplevelse af afgørelsen

De forældre, som vi har talt med, har alle klaget over kommu-

nens afslag på tabt arbejdsfortjeneste og stiller sig derfor kri-

tisk og uforstående over for afgørelsen. De oplever, at afgørel-

sen bærer præg af:

- Mangelfuld sagsoplysning og manglende partshøring

- Uklar begrundelse og manglende individuel vurdering

- Manglende klagevejledning.

Oplevelse af mangelfuld sagsoplysning og manglende partshø-

ring

Nogle af de forældre, vi har talt med, oplever, at myndigheden

ikke har indhentet alle relevante oplysninger i forbindelse med

afgørelsen om afslag på tabt arbejdsfortjeneste.

SAGSOPLYSNING

Det er kommunens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt op-

lyst til, at kommunen kan træffe afgørelse. Det følger af

retssikkerhedslovens § 10.

Forældrene beskriver, at kommunen ikke har indhentet oplys-

ninger fra relevante parter, blandt andet skolen, familieafdelin-

gen eller orienteret sig i foreliggende børnefaglige undersøgel-

ser og/eller PPR i forbindelse med deres afgørelse. Som en for-

ælder udtaler:

”Jeg kan se i sagen, at de jo ikke har spurgt skolen og undersøgt,

hvordan hun fungerer i hverdagen eller oppe i klubben. De har jo

ikke spurgt os. De har jo ikke hentet yderligere fra familieafdelin-

gen eller dem som har været involveret. Vi har to familiebehand-

lere. Hun har gået ved en psykolog i familieafdelingen. De har hel-

ler ikke forhørt sig i handicapafdelingen”. (Forælder)

Enkelte beskriver, at de har oplevelsen af, at de selv skal ind-

hente de forskellige oplysninger. For en familie handler det om

en udtalelse fra skolen, mens en anden familie forsøger at få

flere forskellige aktører til at udtale sig uden held. Dette kan

også ses som endnu et udtryk for, at familierne oplever sig

selv som værende tovholder i egen sag, som tidligere omtalt.

Oplevelsen af mangelfuld sagsoplysning kan også hænge sam-

men med udsagn fra familien selv. Der er fx en familie, som

har en oplevelse af, at afslaget på tabt arbejdsfortjeneste byg-

ger på et enkelt udsagn fra den ene forælder om, at sønnen

godt kan være alene hjemme.

”Det ville være rigtig dejligt, hvis jeg havde en fornemmelse af, at

de virkelig prøvede at forstå min situation. Det bliver overfladisk

det øjeblik, at man får én sætning fra ét møde, hvor der bliver

sagt ’Mads kan godt være alene hjemme’, og så lægger man det til

grund for hele afgørelsen om, at jeg ikke kan få tabt arbejdsfortje-

neste” (Forælder)

Det efterlader familien med et indtryk af, at beslutningen er

taget på et for spinkelt grundlag.

I de tilfælde, hvor der er indhentet udtalelser fra skolen, be-

skriver enkelte forældre, at de er uenige i udtalelsen, og poin-

terer, at de ikke er blevet partshørt i udtalelsen. Forældrenes

uenighed med skolens udtalelse er en naturlig følge af, at for-

ældre og skolen er uenige i forståelsen af problemstillingen be-

skrevet tidligere under afsnittet om dialog mellem forældre og

skole forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste.

PARTSHØRING

Partshøring skal foretages i de tilfælde, hvor forældrene

ikke må antages at være bekendt med, at kommunen er

i besiddelse af bestemte oplysninger om sagens faktiske

grundlag eller eksterne faglige vurderinger, og hvor op-

lysningerne er til ugunst for forældrene. Det er ydermere

et krav, at oplysningerne har væsentlig betydning for sa-

gens resultat.

Oplevelse af uklar begrundelse og manglende vurdering

Flere af forældrene fortæller, at kommunen har begrundet det

afslag, som de har modtaget, med flere begrundelser, såsom

at forældrene ikke er omfattet af personkredsen, manglende

indtægtstab og sektoransvar

. Men flere forældre fremhæver i

interviewet, at de savner at være bedre informeret om grund-

laget for afslaget på deres ansøgning om tabt arbejdsfortjene-

ste.

BEGRUNDELSE

En skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrun-

delse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågæl-

dende part medhold. Begrundelsen skal indeholde hen-

visning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i hen-

hold til, og en kort redegørelse af de oplysninger om fak-

tiske omstændigheder af væsentlig betydning for afgørel-

sen. Det følger af forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Enkelte forældre har en oplevelse af, at kommunen giver et

standardsvar med henvisning til sektoransvarsprincippet på

Der findes overordnet fire betingelser for dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ankesty-

relsen anbefaler, at kommunerne i sine afgørelser fokuserer på at begrunde, hvilken

af de enkelte betingelse der ikke er opfyldt og hvorfor. Dette bidrager til en bedre

forståelse og overblik af afgørelsen for borgeren.

RET TIL HJÆLP

UDEN DIAGNOSE

Forældre til et barn

med nedsat funktions-

evne kan have ret til

merudgifter og tabt

arbejdsfortjeneste,

selv om barnet endnu

ikke har en diagnose.

Det er ikke diagnosen

i sig selv, der er afgø-

rende, men følgerne

af lidelsen eller den

nedsatte funktions-

evne i barnets daglige

tilværelse. Læs nær-

mere i Ankestyrelsens

principmeddelelse 10-

17.

ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. De savner, at kommu-

nen foretager en egentlig konkret vurdering af deres ansøg-

ning.

KONKRET OG INDIVIDUEL VURDERING

Hjælp der ydes efter serviceloven blandt andet skal tilgo-

dese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funk-

tionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælpen tilret-

telægges på baggrund af en konkret og individuel vurde-

ring af den enkeltes behov og forudsætninger i samar-

bejde med den enkelte borger. Det følger af servicelo-

vens § 1.

Flere af forældrene har klaget over kommunens afgørelse til

Ankestyrelsen og beskriver, at afgørelsen hjemvises til yderli-

gere sagsoplysning. Nogle af de forældre, som har fået afslag

på grund af både personkreds og sektoransvar, fortæller, at

deres sag hjemvises af Ankestyrelsen, da kommunen ikke kan

begrunde afslaget med henvisning til manglende diagnose

uden yderligere sagsoplysning. Andre forældre fortæller, at

kommunen generelt mangler oplysninger i sagen for at kunne

træffe afgørelsen. Der er også forældre, hvor Ankestyrelsen

vurderer, at kommunen har truffet den rigtige afgørelse.

Oplevelse af manglende klagevejledning

En enkelt forælder fortæller desuden, at hun ikke oplever at

være blevet informeret om klagemuligheden og efter afslaget

rent tilfældigt opdager på DUKHs

hjemmeside, at de tilbyder

rådgivning og hjælp til at formulere en klage på afslag. Foræl-

deren oplever ikke at være blevet rådgivet i tilstrækkelig grad

af kommunen om, hvad familiens handlemuligheder er efter et

afslag.

KLAGEVEJLEDNING

Afgørelser, som kan påklages, skal, når de meddeles

skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang

med angivelse af klageinstans og oplysning om frem-

gangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om rele-

vante tidsfrister. Det følger af forvaltningslovens § 25.

Familiernes oplevelse af, hvorvidt afslaget gav anled-

ning til en midlertidig indsats eller dialog

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

TABT ARBEJDSFOR-

TJENESTE VED VEN-

TETID PÅ TILBUD

Der kan efter om-

stændighederne bevil-

ges dækning af tabt

arbejdsfortjeneste

mens forældrene ven-

ter på, at barnet bliver

optaget i rette skole-

tilbud eller skolefri-

tidsordning.

Læs nærmere i Anke-

styrelsens principmed-

delelse C-23-03.

De forældre, vi har talt med, har generelt en oplevelse af at

stå uden hjælp fra kommunen og skolen, når de får afslag på

tabt arbejdsfortjeneste. De oplever ikke, at der i forbindelse

med afslaget bliver iværksat midlertidig hjælp til børnene og

deres familier. Det kunne for eksempel have været en bevillig

af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, mens de

venter på det nye skoletilbud.

Der er enkelte forældre, som får hjælp som iværksættes for at

imødekomme samme behov, som tabt arbejdsfortjeneste. Der

tilbydes fx kørsel til og fra skole med hjælp fra en støttekon-

tantperson eller bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkelt-

dage/-timer til deltagelse i møder i arbejdstiden efter foræl-

drene udebliver fra netværksmøder i en længere periode be-

grundet i, at de ikke kan få fri fra arbejde og ikke har fået

bevilget tabt arbejdsfortjeneste til at gå ned i tid:

”Så vi var stædige og sagde, at hvis de ville tale med os, så blev

det uden for vores arbejdstid. Så det endte med, at de holdt møde

og sendte et referat til os, som vi kommenterede på. Det kørte så-

dan i 4-5 måneder indtil vi fik bevilget tabt arbejdsfortjeneste for

de ugentlige møder” (Forælder)

TABT ARBEJDSFOR-

TJENESTE PÅ EN-

KELTDAGE

Tabt arbejdsfortjene-

ste på enkeltdage kan

ydes i forbindelse med

de møder, undersø-

gelser, kontroller

m.v., som er en nød-

vendig følge af bar-

nets funktionsnedsæt-

telse. Der kan kun

ydes tabt arbejdsfor-

tjeneste, hvis der er

tale om fravær i bety-

deligt omfang sva-

rende til mere end 2-3

arbejdsdage om året.

Læs nærmere i Anke-

styrelsens principmed-

delelse 69-16.

Vi har desuden spurgt forældrene, om de har oplevet en æn-

dring i dialogen med skolen og kommunen efter, at de har fået

afslag på deres ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste. Det ge-

nerelle indtryk fra forældrenes fortællinger er, at de ikke har

oplevet, at afslaget i sig selv har betydet en ændring i dialogen

med hverken skole eller kommune. Som nævnt tidligere har de

interviewede familier et langt sagsforløb bag sig, og de ser af-

slaget som endnu et skridt i rækken af forhold, som de skal

forholde sig til i forsøget på at hjælpe deres barn.

Betydningen af afslaget for familielivet

Flere undersøgelser viser, at langvarige skolefraværsforløb får

konsekvenser for både barnet og dets familie. Ofte oplever for-

ældrene konsekvenser for deres jobsituation og økonomi, og

forældrene udtrættes fysisk og psykisk.

Et afslag på tabt arbejdsfortjeneste kommer oftest oven i en i

forvejen meget presset situation for familierne, og det er svært

at adskille betydningen af afslaget fra betydningen af forudgå-

ende forløb med problematisk skolefravær og eventuelt andre

konsekvenser af barnets handicap. Det er derfor nødvendigt at

se afslaget på tabt arbejdsfortjeneste i sammenhæng med fa-

miliens situation generelt. Familierne beskriver oplevelser af:

Kilde: Skolens tomme stole, Børns Vilkår 2020.



Fysisk og mental udtrætning

Slidte relationer

Økonomiske konsekvenser

Dårligere tilknyt til arbejdsmarkedet.

Fysisk og mentalt udtrættede forældre

Forud for ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste har de for-

ældre, som vi har talt med, været gennem en lang periode,

hvor deres barn har haft det svært. For nogle er der tale om

mere end 10 år. Forældrene beskriver, at de er hårdt presset

af deres barns udfordringer grundet handicap og problematisk

skolefravær i en længere periode. På ansøgningstidspunktet er

de trætte og slidte, og flere forældre udrykker, at de lider af

stress, belastningsreaktioner og depressioner, som reaktion på

forløbet omkring deres barns udfordringer.

Flere forældre beskriver, at de mangler åndehuller. Mens andre

forældre for eksempel lader op i weekender og ferier, bliver de

her forældre bare mere drænede:

”Jeg synes overhovedet ikke, at vi kunne få tingene til at hænge

sammen, og man var så træt. Og hver gang vi var hjemme, blev

man bare endnu mere drænet i stedet for at blive fyldt op, når

man havde weekender og ferier”. (Forældre)

Flere forældre udtrykker desuden, at de føler sig ensomme el-

ler isolerede, da det er hårdt at fortsætte med at være en del

af et større fællesskab, når ens barn fx har behov for særlige

rammer og struktur omkring samvær med andre mennesker.

Det betyder, at flere af familierne generelt ikke ser særlig

mange andre mennesker i deres fritid, og mister en stor del af

deres netværk. Det ses også i andre undersøgelser.

Et af de to børn, vi har talt med, italesætter også, hvor svært

det er at forblive en del af fællesskabet, når man ofte ikke er i

skole, eller skifter mellem forskellige skoler. Han er rigtig ked

af, at børnene fra hans klasse ikke skriver til ham, når han

ikke er i skole:

”Jeg savner de andre børn i skolen meget fordi, når man skriver til

dem, så svarer de ikke, og de skriver næsten aldrig til mig, og de

spørger sådan 'hvad er der sket med Anton’? Og det er sådan, at

de har mit nummer, så skriv dog til mig” (Barn)

Retten til uddannelse: Når børn med handicap ikke går i skole. Ligebehandlingsafdelin-

gen, Institut for Menneskerettigheder, 2017

Alle forældre kan opleve bekymringer om fremtiden for deres

børn, og at det er mentalt udmattende at være bekymret for,

hvordan ens barn skal klare sig fremover i livet. Særligt, når

situationen ikke bliver bedre. I det helt store perspektiv kred-

ser flere forældre om, hvorvidt det bliver muligt for barnet at

afslutte 9.klasse og få en uddannelse, og dermed ikke være af-

hængig af kommunens hjælp som voksen. I det lidt kortere

perspektiv handler det om, at holde skolefraværet så langt

nede som muligt.

”Selvom vi har forsøgt at skære ind til benet og udelukke nogle af

de andre stressfaktorer, som vi har haft omkring den her situation,

så er det voldsomt stressende for os som forældre. Det er stadig

en uholdbar situation, vi er i nu, for vi ser jo også længere frem

end fx tre år og har katastrofetanker omkring, hvordan det kom-

mer til at gå med Charlotte”. (Forældre)

Enkelte forældre fortæller, at de allerede nu fokuserer på de

fremtidige perspektiver og undersøger, hvordan deres barn

kan bidrage på arbejdsmarkedet. Et forældrepar tænker fx al-

lerede nu over at målrette sønnens træning og kompetencer

mod et job på et arbejdsmarkedet, som de evt. selv må skabe:

”Så han ikke ender som 21-årig på førtidspension. Det er der ikke

nogen grund til. Han har så meget at bidrage med til samfundet”.

(Forældre)

Afslaget på tabt arbejdsfortjeneste udgør for de forældre, som

vi har talt med, endnu et bump på vejen, der bidrager til at

trætte forældrene fysisk og psykisk. Nogle forældre beskriver

desuden en oplevelse af, at de taber endnu en kamp med

kommunen, da de tidligere har fået afslag på ansøgninger om

hjælp.

Slidte relationer i familien

Konstant at være presset både mentalt og praktisk har konse-

kvenser for relationerne internt i familierne, både når det

handler om forældrenes relation til hinanden og relationen sø-

skende imellem.

Flere af de forældre, som vi har talt med, oplever, at deres

parforhold bliver presset af familiens situation med et barn

med problematisk skolefravær. Mens flere forældre er endt

med at blive skilt, omtaler andre deres parforhold som et ar-

bejdsfællesskab, og der er også forældre, som udtrykker, at de

faktisk er så pressede, at de ikke kan overskue at blive skilt.

”Det har taget hårdt på familielivet. Men vi er blevet sammen – vi

kan ikke overskue andet.” (Forældre)

TABT ARBEJDSFOR-

TJENESTE TIL ALE-

NETID MED SØ-

SKENDE

Der kan ydes hjælp til

dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste til, at

forældrene får alene-

tid sammen med sø-

skende til barnet med

en funktionsnedsæt-

telse. Det følger af

Vejledning om særlig

støtte til børn og unge

og deres familier nr.

9007 af den 7. januar

2014 punkt 224.

Der er også flere forældre, som oplever, at søskende reagerer

på situationen generelt, da de ofte ufrivilligt fra forældrenes

side bliver overset i familien, det kan fx være udvikling af

angst eller andre psykiske udfordringer. At vokse op i en fami-

lie, hvor en bror eller søster har særlige behov, som samtidig

ikke er tilpas afhjulpet giver anderledes opvækstbetingelser for

en søskende. De børn omtales ofte som skyggebørn.

Nogle forældre udtrykker også, at søskendeforholdet mellem

deres børn har svære forhold, da det ene barn netop fylder så

relativt meget i familien som helhed.

FAMILIEN SOM ARBEJDSFÆLLESSKAB

Hanne er gift med Frans. Sammen har de Otto på 11 år og Hans på

15 år, som begge har autisme og ADHD. Hanne og Frans har på skift

søgt tabt arbejdsfortjeneste i forhold til Ottos problematiske skole-

fravær, som startede allerede i 2.klasse. En af gangene fik de afslag

med henvisning til sektoransvarsprincippet. De ankede dog sagen til

Ankestyrelsen, som hjemviste sagen, hvorefter kommunens nye be-

handling af sagen medførte en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste.

Hanne oplever, at situationen har store konsekvenser for hele deres

familie. En af konsekvenserne er et udfordret forhold mellem Otto og

hans bror, som har svært ved at rumme, når Otto har det svært, og

kræver ekstra opmærksomhed. Det har også betydning for relatio-

nen mellem forældrene. Som Hanne beskriver det:

”I mange år har deres søskendeforhold betydet, at vi har været

meget opdelte i familien, et barn og en voksen hver. Vi har haft

brug for at skille os alle sammen af. Det betyder, at vi voksne rigtig

meget er et arbejdsfællesskab - vi er heldigvis skidegode til det.

Der er rigtig meget, som skal koordineres og laves - hele sidste år

var der omkring to møder med kommunen om ugen. Vores arbejde

har bare måtte leve med, at vi skulle have fri til det. Vi skal jong-

lere meget, og har ikke bedt om noget - vi har heldigvis begge to

et arbejde, hvor man kan jonglere tingene - så vi lægger arbejdet

på andre tidspunkter. Det har vi ikke spurgt kommunen om at få

dækket, for i virkeligheden har vi jo det sådan, at jo mindre vi har

med kommunen at gøre, jo bedre.

Så alt det betyder, at vi har jongleret en masse, at vi har en del tid

fra hinanden og ofte har delt børnene op, men det bliver bedre. Det

ved vi også.”

Afslaget på tabt arbejdsfortjeneste bidrager til listen af pro-

blemstillinger, som forældrene skal forholde sig til, og mind-

sker overskuddet til at pleje de nære relationer. Blandt andet

Begrebet skyggebørn er ikke teoretisk defineret, men et alment begreb, som benyttes

om søskende til børn med sygdom. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker bruger fx

begrebet (Sundhedsplejersken, 2020).

oplevelsen af bristede forhåbninger om, at tabt arbejdsfortje-

neste ville kunne være med til at ændre deres situation og

give familie mere overskud til at pleje de nære relationer.

Afslaget har en mærkbar økonomisk konsekvens for fa-

milierne

Afslaget på tabt arbejdsfortjeneste har en mærkbar økonomisk

konsekvens for flere af familiernes situation. For hovedparten

af familierne spiller økonomi, og særligt usikkerheden omkring

deres fremadrettede økonomiske situation en stor rolle.

I flere af familierne har begge eller den ene forældre måtte gå

ned i tid eller haft perioder, hvor de ikke er i arbejde på grund

af situationen med deres barn. En forælder fortæller fx, at de i

familien har oparbejdet en stor gæld i løbet af den periode,

hvor de har søgt og fået afslag i kommunen og herefter påkla-

get sagen til Ankestyrelsen, og stadig afventer.

Usikkerheden om den økonomiske situation fremover er stres-

sende, som en familie udtrykker det:

”Vi kan se små tegn på stabilisering hos vores datter, men det er

super skrøbeligt, og hun har i den grad brug for ro. Vi har jo ikke

ro som forældre, når vi er stressede over vores økonomi er fuld-

stændig ude i tovene. Vi mangler 7000 kr. om måneden, og det er

mange penge for os. Det kan vi jo ikke fortsætte med på lang sigt.

Det kan vi måske på kort sigt, men det er jo også vanvittigt i sig

selv på kort sigt”.

KOMPENSATIONS-

PRINCIPPET

Kompensationsprin-

cippet medfører, at

forældre til et barn

med nedsat funktions-

evne i videst muligt

omfang skal kompen-

seres for følgerne af

barnets nedsatte

funktionsevne. Det vil

sige, at forældrene

skal kompenseres for

tabt arbejdsfortjene-

ste i forbindelse med

det fravær, der er en

følge af barnets eller

den unges nedsatte

funktionsevne.

Der er også en familie, hvor f

orældrene ligefrem udtrykker øn-

ske om en fyring, da de har en privat lønsikring, og dermed

kan få mere sikkerhed omkring deres økonomiske situation for

en periode. Men de pointerer dog samtidig, at det vil være en

ulempe for cv’et, som i forvejen er hullet.

De enkelte familier, hvor det økonomiske aspekt kun har min-

dre betydning, fremhæver det stadig eksplicit i interview. En

forælder fremhæver, at familien heldigvis har økonomisk råde-

rum til at klare det, mens en anden forælder forklarer, at hun

har en opsparing fra tidligere, og de er heldige at få hjælp med

fx tøj og sko til barnet fra netværket.

At familien ikke får bevilliget tabt arbejdsfortjeneste gør, at de

står økonomisk dårligere, da bevillingen skulle afhjælpe den

økonomiske konsekvens af den situation, de står i med deres

barn med handicap, som har problematisk skolefravær. I flere

familier er der desuden en oplevelse af, afhængig af uddannel-

sesniveau og jobsituation, at bevillingen af tabt arbejdsfortje-

neste langt fra er tilsvarende den løn, de normalvis modta-

ger.

Skrøbelig tilknytning til arbejdsmarkedet

At forældrene i alle de familier, vi har talt med, har måttet gå

ned i tid eller haft perioder, hvor de ikke er i arbejde på grund

af situationen med deres barn har betydning for deres tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet generelt. Med eller uden bevilling af

tabt arbejdsfortjeneste er dette en problemstilling for famili-

erne.

YDELSESLOFT

Hjælp til dækning af

tabt arbejdsfortjene-

ste fastsættes på bag-

grund af den tidligere

bruttoindtægt, dog

højst med et beløb på

33.063 kr. om måne-

den (2022-niveau)

Alle forældrene beskriver deres arbejdssituation som udfor-

dret. De har i høj grad brug for meget fleksible arbejdsgivere

og/eller arbejdsform forstået på den måde, at de fx selv kan

rykke rundt på, hvilke tidspunkter de arbejder, eller har en

arbejdsgiver, som er fleksibel i forhold til at give fri med kort

varsel.

Vi har været hjemme med hende på skift eller overlappende af-

hængigt af, hvordan vi kan få puslespillet til at hænge sammen. Vi

har stor respekt for vores arbejdsgiver, som har set igennem

fingre med, at vi ikke arbejdsmæssigt har leveret det vi skulle de

sidste 2-3 år. Men vi kan ikke blive ved med at trække på den

goodwill.

I de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, fx jobs med faste vag-

ter, betyder det, at forældrene må finde andre jobs, er ledige,

er blevet fyret mv.

UDFORDRING AT BIBEHOLDE JOB I SKEMALAGT

BRANCHE

Helle har drengen Viktor på 12 år samt hans to søskende, og er for

4 år siden blevet skilt fra Viktors far. Helle er uddannet pædagog og

har tidligere arbejdet i en børnehave, men har pt. ikke mulighed for

at være i arbejde.

Viktors udfordringer betyder, at han har svært ved at benytte fælles

transport til og fra skole. Desuden er han ikke i stand til at være i

skole på fuldt skema. Det betyder, at Viktor skal hentes og bringes

til og fra skole. Kommunen bevilger merudgifter til at ansætte en

barnepige, som varetager hente/bringe-opgaven, så Helle kan passe

sit arbejde. Da barnepigen opsiger sit job, vurderer kommunen, at

Helle selv kan tage sig af at hente og bringe Viktor.

Hvis ansøgerens bruttoindtægt inden overgangen til tabt arbejdsfortjeneste er lavere

end ydelsesloftet, påvirkes udmålingen af ydelsen ikke af ydelsesloftet. Har forælde-

ren derimod en bruttoindtægt, som overstiger ydelsesloftet forud for overgangen til

tabt arbejdsfortjeneste, vil forælderen blive berørt af ydelsesloftet.

HVIS FORÆLDEREN

IKKE ØNSKER TABT

ARBEJDSFORTJENE-

STE

Hvis der er et pas-

ningsbehov og foræl-

drene ikke ønsker, at

dette behov dækkes

ved bevilling af tabt

arbejdsfortjeneste

skal kommunen til-

byde anden hjælp. En

forælder kan således

ikke tvinges til at gå

ned i tid og modtage

tabt arbejdsfortjene-

ste. Det følger af Vej-

ledning om særlig

støtte til børn og unge

og deres familier nr.

9007 af 7. januar

2014 punkt 235.

I en overgangsperiode på et år går Helles arbejdsgiver med på, at

Helle ikke kan arbejde i ydertimerne – det vil sige, at hun hverken

kan åbne eller lukke børnehavnen. Da arbejdsgiverens tidsamme på

et år udløber søger Helle om fuld tabt arbejdsfortjeneste, men får

afslag. Helle oplever nu, at det ikke er muligt at finde et arbejde

inden for sit fag under de forudsætninger hun har på grund af Viktors

udfordringer:

”Hvor kan jeg finde et arbejde, som jeg kan være i, når jeg skal

køre ham klokken 9 og hente ham igen på skolen 11.30. Det kan

jeg ikke finde inden for mit fag”.

Flere forældre udtrykker behovet for og lysten til at arbejde,

da det også giver en struktur i hverdagen og en oplevelse af

normalitet, og føler sig frustrerede over, at det ikke kan lade

sig gøre under nuværende omstændigheder:

”Arbejdslivet er vores friplads. Det er der, vi har en bid af norma-

len. Så vi har begge behov for et arbejde. Så det er ikke drømmen

at få tabt arbejdsfortjeneste, men der er et behov hos vores unge

menneske, som vi ellers ikke kan dække”

” Det er ikke nemt i det inferno at have et arbejdsliv, altså jeg vil

virkelig gerne arbejde, jeg vil godt bidrage til samfundet, fordi jeg

er ikke helt pjattet med overførselsindkomst, jeg tænker, jeg har

en masse at give, og jeg har noget, jeg kan, men jeg ved ikke rig-

tig, hvordan jeg skal gøre det i min branche med faste vagter, og

når man så ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste under uddannelse.”

Samtidig nævner flere forældre også ønsket om ikke at være

afhængig af offentlig forsørgelse i fremtiden:

”Jeg kommer til at fokusere på, hvordan man klarer sig selv,

hvordan man får en indtægt, som man kan leve et godt liv”.

Selvom ens arbejdsgiver er meget fleksibel i forhold til barnets

behov, og man har haft mulighed for at arbejde på forskellige

tidspunkter osv. opleves det som en utrolig stressende situa-

tion for forældrene, da det er en udfordring at honorære alles

behov.

”Vi var ved at blive vanvittige, fordi vi ikke har kunnet honorere

hverken Charlottes eller vores egne behov for at få noget ro. Vi

har heller ikke kunne honorere vores arbejdsgivers behov, så vi

var nødt til at formalisere det midlertidigt med, at Charlottes far er

gået ned i tid, mens jeg er fortsat på fuld tid. Så har vi delt det på

den måde. Det var meget stressende både at skulle arbejde og

være der for Charlotte samtidig og arbejde på andre tidspunkter i

37 timer. Så det er konsekvensen nu, at hun bliver hentet hver

dag efter skole, og så er der opmærksomhed på hende, så kan

hun få ro og slappe af. ”

Med eller uden bevilling af tabt arbejdsfortjeneste er en skrø-

belig tilknytning til arbejdsmarkedet dog en problemstilling for

familierne. Bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste vil ikke æn-

drer på, at de vil have svært ved at varetage et fuldtidsjob, så

længe deres barn med handicap har problematisk skolefravær.

KAPITEL 3

Kommuners erfaringer med

problematisk skolefravær hos

børn med handicap

Tidligere undersøgelser peger på, at skolegang og fravær hos

udsatte børn og unge både med og uden handicap er en stor

udfordring for kommuner og skoler. 68 pct. af kommunerne

vurderer, at området er i deres top-3 over væsentligste udfor-

dringer. Det er et område, hvor de både oplever relativt store

udfordringer og relativt stort behov for ekstern understøttelse.

Det viser en undersøgelse af kommunernes perspektiver på

centrale udfordringer på børne- og ungeområdet.

En rund-

spørge viser samtidig, at 85 pct. af skolelederne har haft kend-

skab til en eller flere elever med problematisk skolefravær in-

den for de seneste seks måneder.

I denne undersøgelse har vi talt med fire kommuner, som alle

kender til udfordringer med at få børn med problematisk skole-

fravær i trivsel og tilbage i skole. Heriblandt børn med handi-

cap. De oplever alle, at det kalder på en særlig tværfaglig og

tværsektoriel indsats

Dette kapitel giver eksempler på, hvor-

dan nogle kommuner, blandt andet kommunale forvaltninger

og skoler, håndterer sager om problematisk skolefravær blandt

børn med handicap, og hvilken betydning sektoransvarligheds-

princippet har for dette.

Hovedpointerne i kapitlet er beskrevet nedenfor.

HOVEDPOINTER



Ifølge de fire kommuner, som vi har talt med, kræver

det at mindske et barns ufrivillige skolefravær ofte en

sammenhængende og tværfaglig indsats, der involverer

flere sektorer. De fire kommuner har imødegået udfor-

dringen med særlige tiltag eller medarbejdere, som ar-

bejder specifikt med børn med problematisk skolefra-

vær, blandt andet børn med handicap.

Iversen, K. m.fl. (2019): Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på

børne- og ungeområdet. Kortlægning af området for udsatte børn og unge samt børn

og unge med handicap. VIVE.

Analyse & Tal (2017): Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler.



Centralt i håndteringen af problematisk skolefravær er

at opdage det så tidligt som muligt. Tiltagene i de fire

kommuner retter sig derfor nu eller på sigt mod tidlig

opsporing via korrekt registrering af fravær og tidlig

indsat ved problematisk fravær.

Indsatsen handler i høj grad om at få skabt en fælles

forståelse af problemstillingen og de konkrete udfor-

dringer, som barnet har. Tiltagene i de fire kommuner

retter sig derfor mod at skabe forståelse for de forskel-

lige parters oplevelse af barnets problematiske skole-

fravær og betydningen af barnets handicap for fraværet

med henblik på en fælles forståelse, der kan danne

grundlag for videre handling.

De kommuner, som vi har talt med, fremhæver, at en

styrke ved deres tiltag er at skabe en fælles og hel-

hedsorienteret håndtering af barnets skolefravær og

problematikkerne bag. De skal blandt andet imøde-

komme barnets udfordringer knyttet til barnets handi-

cap. Dette kræver koordinering på tværs af sektorer,

tilstrækkelige ressourcer såsom redskaber, viden og tid

hos de relevante sektorer og en reel inddragelse af for-

ældre og barn.

De kommuner, vi har talt med, oplever at være kom-

met et stykke i arbejdet med problematisk skolefravær

blandt børn og unge med handicap, men påpeger, at

der fortsat er udfordringer at arbejde videre med. Det

handler særligt om at sikre fælles ansvar for udfordrin-

gerne på tværs af sektorer.



ORGANISERING OG SAMARBEJDE

De fire kommuner, som indgår i undersøgelsen, har særlige

tværfaglige tiltag for at hjælpe skoleelever med problematisk

fravær tilbage i skole. Heriblandt børn med handicap. Der er

således ikke tale om tiltag alene til børn med handicap, men til

alle børn med problematisk skolefravær og også børn med

handicap. Kommunerne har iværksat de tiltag, da de alle ople-

ver, at dét at mindske et barns ufrivillige skolefravær som of-

test kræver en koordineret og sammenhængende indsats, der

involverer fagpersoner fra forskellige afdelinger og sektorer

To af kommunerne - Aarhus Kommune og Hvidovre Kommune

- har oprettet tiltag i form af teams, som rykker ud i sager

med problematisk skolefravær og skræddersyr et samlet forløb

til det enkelte barn, barnets familie og den aktuelle skole, så

indsatserne i de forskellige sektorer bliver koordineret med

hinanden. De to tiltag hedder henholdsvis Trivselsteamet og U-

start.

EKSEMPLER PÅ TVÆRFAGLIGE TILTAG

Trivselsteamet i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune har de et tværgående trivselsteam på

tværs af skole- og socialområdet, som består af forskel-

lige fagpersoner - familiebehandlere, terapeuter, psyko-

loger, pædagoger og en socialrådgiver. Teamets medar-

bejdere har til sammen pædagogisk, psykologisk og soci-

alfaglig ekspertise og viden om trivsel og fravær, der kan

være relevant i sager om problematisk skolefravær. Triv-

selsteamet har til opgave at sætte ind med tidlig støtte til

børn, der har et begyndende eller bekymrende fravær.

Støtten vil være individuelt tilrettelagt med afsæt i bar-

nets stemme og forankret i barnets lokale hverdag i tæt

dialog og samarbejde med barnets skole. Tiltaget går på

tværs af almen- og specialområdet, og dækker også fri-

og privatskoler.

U-start i Hvidovre Kommune

I Hvidovre Kommune har de et tværfagligt projekt kaldet

U-start, som er forankret hos skole- og socialområdet. U-

start består af et team på fem personer, som repræsen-

terer de fagligheder, der også tidligere arbejdede i sager

med problematisk skolefravær - en psykolog fra PPR, en

sagsbehandler, en socialrådgiver, en socialpædagog og

psykolog med erfaring i familiebehandling. U-start har til

opgave at omlægge eksisterende indsatser til at blive

rettidige og koordinerede, hvor teamet arbejder med et

fælles koordineret fokus på at skræddersy tilbuddet til

De interviewede familier har ikke erfaringer med de særligere tiltag, som de inter-

viewede kommuner fortæller om i dette kapitel, men fortællingerne fra hhv. famili-

erne og kommunerne fremhæver vigtigheden af de samme fokuspunkter for arbejdet

med problematisk skolefravær hos børn med handicap. Undersøgelsens metode ud-

dybes i bilag 1.

barnet/den unge, familien og skolen samlet i én treenig-

hed. Tiltaget er afgrænset til almenområdet, og dækker

ikke fri- og privatskoler eller specialtilbud.

I de to andre kommuner – Rudersdal Kommune og Slagelse

Kommune – har de ansat en eller flere medarbejdere (hhv.

fraværskonsulent og skolekontaktpersoner), som særligt tager

sig af fraværsproblematikker. Begge steder arbejder de pågæl-

dende medarbejdere helhedsorienteret omkring barnet og fa-

milien, hvor de koordinerer indsatsen på tværs af sektorer, og

fungerer som tovholdere for indsatsen. Ud over funktionen

som tovholdere tilbyder de viden og sparring til andre fagper-

soner, og de kan ligeledes varetage en individuel indsats i

samarbejde med andre relevante aktører, og dermed også

have en intervenerende rolle i sagen.

EKSEMPLER PÅ TVÆRFAGLIGE TILTAG

Skolekontaktpersoner i Slagelse Kommune

I Slagelse Kommune har man tre skolekontaktpersoner,

som er forankret samme sted som PPR. Skolekontaktper-

sonerne har pædagogiske uddannelser med videreuddan-

nelse inden for forskellige områder, der kan være rele-

vante i arbejdet med skolefravær. Tiltaget går på tværs

af almen- og specialområdet, men dækker ikke fri- og

privatskoler.

Fraværskonsulent i Rudersdal Kommune

I Rudersdal Kommune har man en skolefraværskonsu-

lent, som er forankret i PPR. Fraværskonsulenten har en

relevant uddannelse og socialpædagogisk erfaring. Tilta-

get pågår primært på almenområdet, og dækker ikke fri-

og privatskoler.

Alle fire tiltag bidrager med specialviden og nogle af tiltagene

tilbyder egne ”tilbud” såsom observation af barnet i

hjem/skole, familiebehandling, psykoedukation

og vejledning

til fagfolk omkring barnet såsom tilpasning af skoletilbud og

hjemmets rammer, mens andre i højere grad koordinerer

iværksættelsen af ovenstående med brug af andre fagpersoner

end dem selv alt efter, hvor kompleks en sag er.

Psykoeducation er

undervisning i psykiske lidelser og de problemer som kan følge med.

Ingen af de fire tiltag har myndighed til at bevilge hjælp til fa-

milien i form af for eksempel handicapkompenserende ydelser

såsom tabt arbejdsfortjeneste eller kompetence til at visitere

til specialtilbud. Bevilling af støtte til familien kræver derfor

inddragelse af den kommunale myndighed såsom familie- og

handicapafdelingen i kommunen, og visitation af specialtilbud

kræver indstilling og behandling i et visitationsudvalg eller lig-

nende.

De fire kommuners tiltag imødegår på forskellig vis de udfor-

dringer, som kommunerne oplever i forbindelse med den tvær-

sektorielle håndtering af problematisk skolefravær, blandt an-

det sektoransvar. I det efterfølgende gennemgår vi udfordrin-

gerne, og hvordan kommunernes tiltag adresserer dem.

Forældre ople-

ver langstrakte

forløb, hvor

hjælpen kom-

mer for sent, se

side 16.

SEKTORANSVARSPRINCIPPET VED PROBLEMATISK

SKOLEFRAVÆR

Sektoransvarsprincippet betyder, at den offentlige sek-

tor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt,

også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er til-

gængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Prin-

cippet bruges således til at afgøre, hvilken sektor der

skal stille den fornødne hjælp til rådighed.

Folkeskolen er forpligtet til at yde den nødvendige støtte,

der er nødvendig for, at barnet kan gå i skole. Det bety-

der, at skolen er forpligtet til at iværksætte de nødven-

dige tiltag for, at barnet kan opholde sig på skolen i sko-

letiden jf. folkeskolelovens § 20. Det betyder også, at be-

hovet for pasningen ikke må være opstået som følge af

manglende ressourcer eller personale i skolen eller skole-

fritidsordningen. Læs mere om det i Ankestyrelsens prin-

cipmeddelelse C-11-03.

TIDLIG OPSPORING OG FOREBYGGENDE IND-

SATS

Alle tiltag er tænkt som tidlige og forebyggende indsatser, der

i den spæde start af skolefraværet skal vende udviklingen med

øget skolefravær og større mistrivsel inden, at barnets proble-

mer vokser sig større og barnet får endnu sværere ved at

komme tilbage i skole.

Data til opsporing

I både Slagelse Kommune og Rudersdal Kommune forsøger

man at sætte tidligt ind ved at følge fraværsdata tæt. Det har

krævet en indsats i forhold til at få skolerne til at ensrette de-

res registrering af elevernes fravær, og forstå registreringens

vigtige funktion i det forebyggende arbejde. I Hvidovre Kom-

munes projekt U-start bruger man ikke fraværsdata ligeså sy-

stematisk endnu, men de er ligeledes opmærksomme på, at

det fx kunne være hensigtsmæssigt med en medarbejder på

skolen, som systematisk fulgte med og greb ind tidligt, som til-

fældet er i Slagelse Kommune og Rudersdal Kommune.

Tidspunkt for særlig indsats ved problematisk skolefra-

vær

Det er forskelligt, hvem der sætter en særlig indsats i gang i

forhold til håndteringen af problematisk skolefravær, i de fire

kommuner, som vi har talt med.

Det tværfaglige tiltag er med til at igangsætte en særlig ind-

sats

I Slagelse Kommune er skolekontaktpersonen i dialog med

skolerne om fraværsdata og med til at opspore børn med pro-

blematisk skolefravær med henblik på at aftale, hvad skolen

kan gøre og om skolekontaktpersonen skal inddrages i samar-

bejdet mellem skole, hjem og evt. kommunalmyndighed. I

Rudersdal Kommune er hensigten på sigt, at skolen ligeledes

skal inddrage fraværskonsulenten i arbejdet med opsporing og

tidlig indsats, men den hensigt er dog relativt ny og arbejdet

med længerevarende og komplekse sager fylder stadig mest.

Skoleledelsen sætter en særlig indsats i gang

I Aarhus Kommune og Hvidovre Kommune er henholdsvis Triv-

selsteamet og U-Start også tænkt som en tidlig og forebyg-

gende indsats, men det er primært op til skolerne at indstille

børn til indsatsen

. I de to kommuner håber de, at det tætte

samarbejde med skolerne vil øge muligheden for tidligt at op-

dage, når elever oplever dårlig trivsel og fravær. Men U-Start

er startet med puklen af de tungeste og mest komplekse sager

i lighed med den særlige fraværsindsats i Rudersdal Kommune,

mens medarbejderne i Trivselsteamet i Aarhus Kommune ople-

ver, at skolerne typisk først indstiller, når situationen brænder

på:

”Det var oprindelig tænkt som, at vi var en forebyggende indsats.

Men i praksis kommer vi ind senere, når det begynder at blive rig-

tigt svært, og de forskellige faggrupper oplever, at de har brugt

deres værktøjskasse […] Man kan sige, at Trivselsteamet adskiller

sig fra andre indsatser i kommunen, fordi skolen uden rådgiver

kan indstille direkte til os. Det kan forældrene og rådgiver i prin-

cippet også. […] Det er primært skolen, der indstiller til os. Og

For Trivselsteamet i Aarhus Kommune kan både skole, forældre og myndighedsrådgi-

ver indstille børn til teamet ved bekymrende skolefravær, men indstillingen kommer

typisk fra skolerne. For U-start i Hvidovre Kommune kan forældre, myndighedsperso-

ner eller andre dog opfordre skoleledelsen til at indstille en sag til U-Start.

nogle gange er rådgiveren med på sidelinjen - har været i dialog

med skolen og har været med til at vurdere det. Men der er også

mange familier, som ikke har en rådgiver.” (Medarbejder i Triv-

selsteamet, Aarhus Kommune)

I Hvidovre Kommune pointerer de dog, at det kan fremskynde

processen, at skolelederne kan visitere direkte til U-start, og

indsatsen derfor kan gå i gang, når et barn begynder at blive

væk fra skole og ikke først, når der har været underretninger,

sagsbehandling og eventuelle børnefaglige undersøgelser. At

skolen visiterer er samtidigt en måde at sikre sig skolens ejer-

skab til forløbet. I Aarhus Kommune er der heller ikke krav til

forudgående sagsbehandling inden visitation til Trivselsteamet.

Her visiterer skolelederne til visitationsudvalget, som er et in-

ternt organ i trivselsteamet. Teamet har til opgave at målgrup-

peafklare og indhente eventuelle supplerende oplysninger,

hvorefter udvalget kan indstille til indsatsen.

Særlig indsats, når problematikken er kompleks

I alle fire kommuner arbejder de med sager af meget forskellig

karakter. Der er for eksempel stor forskel på, hvor lang tid

børnene har været hjemme - nogle i dage eller måneder, an-

dre i år. Men som nævnt beskriver kommunerne på interview-

tidspunktet, at deres særlige tiltag trods ønsker om en tidlig

indsats ofte kommer ind, når barnet har haft skolefravær i

længere tid, og problematikkerne bag fraværet er blevet kom-

plekse eller sagen og/ eller samarbejdet er gået i hårknude.

Det betyder, at forældrene, barnet samt netværk, lærere, sko-

lelederen og andre fagpersoner omkring barnet og familien har

forsøgt en masse forskellige ting uden, at barnet er tilbage i

skolen og i trivsel. Generelt oplever kommunerne, at der ofte

kan herske en følelse af fastlåshed, magtesløshed og træthed

omkring de sager både i kommunen og blandt forældrene, når

de beskrevne tiltag bliver sat i værk.

I de her situationer oplever flere af kommunerne, at systemet

kommer til kort, og at parterne – ofte særligt skolerne - mel-

der pas på grund af manglende ressourcer – tid og viden – til

at løfte opgaven. Medarbejdere i Aarhus Kommune og Ruders-

dal Kommune beskriver det således:

”Vi kan aflæse det i samarbejdsrelationerne. Lærerne bliver pres-

set, da de ikke har noget at gøre godt med, og dem som skal ud

og rådgive lærerne om forskellige løsninger kan ikke rigtig stille

noget op, da der er ikke følger ressourcer med. Det bliver meget

sådan, skubben rundt i stedet.” (Myndighedschef, Rudersdal Kom-

mune)

Flere forældre

oplever, at

håndteringen af

det problemati-

ske skolefravær

ofte får karakter

af en kastebold,

hvor alle parter

melder pas og

mener, at andre

må løse proble-

matikken. Se

side 16.

”Skolen har tit prøvet en masse ting på forskelligvis og brugt res-

sourcer på det, men er ikke kommet i mål med opgaven. Og så bli-

ver det en opgave, som skal løses et andet sted. Der er forskellige

ting i det. Det er vigtigt at have med, at den virkelighed, som sko-

lerne og lærerne står i er presset. Der er så få ressourcer, at jeg

godt kan forstå, at det er svært det her. Det er en stor opgave at

inkludere fx et barn med autisme. Det kræver nogle særlige ram-

mer. Nogle rammer, som det kan være svært for skolen at levere

på.” (Medarbejder i Trivselsteamet, Aarhus Kommune)

Flere børn med psykiske handicaps

I alle fire kommuner har de sager, hvor der skal arbejdes med

forældrekompetencerne, læringsmiljøet i klassen, udredning og

håndtering af særlige udfordringer hos barnet. Ofte er der flere

problematikker i spil på én gang. Der er desuden mange sager

med børn med psykisk handicap.

”Vi har mange med autisme. Vi har også klassisk socialt udsathed

hos familien. Vi har også spiseforstyrrelse, ADHD, angst, depres-

sion og kombinationer heraf. Vi har et rimeligt bredt psykiatrisk

spektre, men med overvægt af autisme og ADHD.” (Medarbejder i

Trivselsteamet, Aarhus Kommune)

Den observation står Aarhus Kommune ikke alene med. Tal fra

Undervisningsministeriet viser, at 75.000 elever havde mere

end 10 pct. fravær i skoleåret 2018-201918, og en panelana-

lyse af fravær gennem et helt skoleliv fra VIVE viser, at elever

med længerevarende fravær, det vil sige mere end 10 pct. fra-

vær i tre måneder, oftere har et kognitivt handicap (det gæl-

der særligt autismespektrum forstyrrelser (ASF), adfærdsfor-

styrrelser og/eller indlæringsvanskeligheder) samt oftere får

medicin mod angst, depression, søvnforstyrrelser eller smer-

ter.

FÆLLES FORSTÅELSE AF BARNETS SKOLEFRA-

VÆR

Ifølge de kommuner, vi har talt med, er der ikke altid en fælles

forståelse på tværs af familie, skole og nogle gange kommunal

myndighed om, hvad problemstillingen bag skolefraværet er.

Blandt andet beskriver en medarbejder i Trivselsteamet i Aar-

hus Kommune, at problemstillingen i forbindelse med proble-

matisk skolefravær blandt særligt børn med autisme eller an-

dre psykiske handicaps nogle gange står tydeligere i hjemmet

end i skolen:

Forældre frem-

hæver også

enighed om pro-

blemstillingen

som afgørende.

Se side 19.

Undervisningsministeriet

Kristensen, N. m.fl. (2020). Panelanalyse af Bekymrende skolefravær.

”Det er komplekst, men jeg har mange familier, hvis forløb ligner

hinanden, særligt når vi taler om autisme. Der oplever jeg, at

skole og hjem har to meget forskellige opfattelser af barnet, fordi

barnet reagerer på forskellig vis, når det er i skole og hjemme. Og

på grund af manglende viden og indsigt i det psykiatriske felt som

autisme bliver det nogle gange italesat af skolen, at det er ikke

dem, der er problemet, men det er i hjemmet. Det er ikke dem

[skolen], der kan løse det. Det er Trivselsteamet. Det hører jeg

rigtigt tit.” (Medarbejder i Trivselsteamet, Aarhus Kommune)

At etablere et fælles udgangspunkt

Den første udfordring i det tværsektorielle samarbejde i forbin-

delse med problematisk skolefravær, som de fire kommuners

tiltag retter sig mod, er at få en fælles forståelse af problem-

stillingen på tværs af sektorer samt på tværs af familie og fag-

personer, så det ikke er barnet og forældrene på den ene side,

og systemet på den anden:

”Jeg tænker faktisk, at størstedelen af vores indsats er at få koor-

dineret nogle fælles forståelser og logikker, så vi kan arbejde lidt

mere i samme retning. Og hvis vi har forskellige forståelser af,

hvad der er problemet, hvad der er løsningen på det, og hvordan

man skal gøre det, så skal dét gøres tydeligt, fordi så kan vi bedre

samarbejde.” (Medarbejder U-Start, Hvidovre Kommune)

I alle kommuner starter det særlige tiltag i forhold til proble-

matisk skolefravær ud med at skabe en fælles forståelse af

problemstillingen, så dette kan give et fælles udgangspunkt for

det videre arbejde. Det sker ved at holde møder med alle par-

ter. I Rudersdal Kommune er de fx meget vedholdende i for-

hold til at blive ved med at holde møder indtil, de har opnået

en fælles forståelse af problemstillingen, for uden den er det

ifølge fraværskonsulenten svært at komme frem til en fælles

løsning. Herudover oplever flere af kommunerne, at der er for-

skel på, hvordan man kan arbejde mod en fælles forståelse af-

hængig af, hvilket syn man har på forældrene. Hvor nogle fag-

personer møder familien med bebrejdelse, møder andre foræl-

drene med en hypotese om, at forældrene nok har gjort, hvad

de kunne i forhold til problemet.

At få alles inkl. familiens oplevelse af skolefraværet

frem

I etableringen af en fælles forståelse har alle fire kommuner

fokus på at få familiens perspektiv frem, så familien i højere

grad end tidligere kan føle sig inddraget og forstået. Det gør

kommunerne på lidt forskellige måder. Nogle har fokus på faci-

litering af netværksmøder med alle parter om bordet, mens

andre sikrer inddragelsen med bilaterale møder.

Facilitering af netværksmøder

I flere af kommunerne holder de forud for et netværksmøde

med deltagelse af de relevante fagpersoner også et møde med

familien alene. I Trivselsteamet i Aarhus Kommune har de des-

uden meget fokus på mødefacilitering generelt og også inddra-

gelsen af familien. Den gode mødefacilitering indebærer, at

alle kommer til orde og får indblik i hinandens faglighed og for-

ståelse af situationen. Derudover skal samtalen munde ud i en

fælles forståelse. De ser Trivselsteamet som brobygger:

”Vi arbejder med, hvordan møderne afholdes. Vi tager et klassisk

eksempel med et netværksmøde, hvor alle kommer ind med deres

”take” på, hvad er op og ned i det her. Hvordan man skal forstå

barnet, og hvad er der behov for. Det bliver ikke altid så konstruk-

tivt, fordi man er meget vedholdende på sin egen løsning og sin

egen forståelse […] Så vi prøver at påvirke den måde, som vi mø-

des på. Vi er brobygger. Hvad er det rent faktisk, skolen prøver at

fortælle barnet og barnets familie og omvendt. At prøve at få par-

terne til bedre at forstå hinanden. Så vi får den brobyggerrolle og

somme tider mægleragtige rolle, men også styrende i forhold til,

hvordan skal vi tale om det her […] Løsningen blomstrer tit frem

omkring forståelsen. Så vi bruger meget tid på, at alle omkring

bordet får lov at byde ind med deres observationer og erfaringer,

at vi så sammen med barnets stemme ikke mindst, kan forstå det

og så derudfra finde mulige veje at gå.” (Medarbejder i Trivsels-

teamet, Aarhus Kommune)

Bilaterale møder med alle

I U-Start i Hvidovre Kommune anser de også koordinering af

kommunikation som en afgørende del af deres opgave. Her

sætter de bevidst ikke familie, skole og myndighed, PPR og an-

dre sammen til et netværksmøde før de bilateralt er kommet

nogenlunde frem til, hvordan de hver især opfatter problem-

stillingen og ser en dertilhørende løsning. Det handler i høj

grad om at forstå henholdsvis skole og forældre hver især,

men også arbejde individuelt med at få dem til at forstå de an-

dres logikker for på den måde at få koordineret de forskellige

perspektiver inden de sættes sammen. I nogle sager, kan

samarbejdet også være så konfliktfyldt og slidt, at der kan

være brug for en pause:

”Det kan også være noget med, at skole og forældre kan tage

kommunikationen om det konfliktfyldte med os og ikke hinanden,

så de i en periode får en pause fra hinanden. Og så skal vi jo selv-

følgelig på et tidspunkt arbejde henimod at få samarbejdet tilbage.

I den proces handler det meget om at prøve at hjælpe både foræl-

dre og måske også skole til at lade det tidligere dårlige samarbejde

ligge og så prøve at kigge lidt fremad og prøve at give hinanden en

chance igen. Og når det bliver svært kan de jo ringe til os.”

(Teamleder U-start, Hvidovre Kommune)

HELHEDSORIENTERET HÅNDTERING AF PRO-

BLEMATISK SKOLEFRAVÆR

De fire kommuner, som vi har talt med, fremhæver, at en

styrke ved deres tiltag er at skabe en fælles og helhedsoriente-

ret håndtering af barnets skolefravær og problematikkerne

bag. For at lykkes med indsatserne er det vigtigt med vedva-

rende fokus på:



Koordinering og samarbejde på tværs af sektorer

Inddragelse af kommunal myndighed

Inddragelse af forældre og barn

Koordinering og samarbejde på tværs af sektorer

De interviewede kommuner fremhæver, at manglende koordi-

nering er en udfordring i forbindelse med håndteringen af pro-

blematik skolefravær. Tidligere undersøgelser fremhæver også,

at den udfordring er helt central og viser blandt andet, at de

samarbejdspartnere, som er vant til at arbejde sammen (fx

myndighed og PPR) finder lettere fælles løsninger, mens det i

høj grad er en udfordring blandt aktører, som ikke normalt ar-

bejder sammen (fx myndighed og lærere på barnets skole).

At undgå serielle indsatser

I Hvidovre Kommunes problemanalyse forud for etableringen

af U-start var den manglende koordinering netop også del af

den brændende platform for at iværksætte en særlig tværfag-

lig indsats på området, og at den manglende koordinering kan

føre til uhensigtsmæssig serielle indsatser:

”Vi kunne se, at vi ofte lavede serielle indsatser, hvor skolen knok-

lede rundt og prøvede på alt muligt, og i øvrigt så fik familien fa-

miliebehandling og knoklede for hjemmesituationen, men der var

ikke nogen, der vidste, hvad hinanden lavede, og det var ikke ko-

ordineret. Vi kunne også se, at vi lavede sådan noget karavane-

En forælder be-

skriver udfor-

dringer med for-

skellige sektors

indsatser kan

spænde ben for

hinanden, se 17.

sagsbehandling, skolen knokler, når de ikke kan mere så kontakter

de PPR, og så bruger tid på at lave en PPV, og hvis de bliver be-

kymrede undervejs i den, så kan det være der bliver underrettet

og igangsat en Børnefaglig undersøgelse, og så er der let gået 8

måneder.” (Teamleder U-start, Hvidovre Kommune)

At undgå kontraproduktive indsatser

I Rudersdal Kommune og Slagelse Kommune er de optagede

af, at indsatser på tværs af sektorer koordineres, så de ikke

bliver kontraproduktive.

Kilde: Bedre koordination i indsatserne til børn og unge med handicap og deres familier,

Slutevaluering, Rambøll, 2021.

I Rudersdal Kommune forsøger de at iværksætte fælles indsat-

ser, der går på tværs af skole og hjem. Konkret kan det fx

være en kontaktperson, som både kommer i familiens hjem og

er med barnet i skole. Det gør de med følgende begrundelse:

”Fx familiebehandling har vi ikke så gode erfaringer med. Det bli-

ver for ensporet, og ligger en masse skyld i en familie, som ikke

selv kan få barnet i skole. Derfor er det meget vigtigt at holde sig

for øje, at skolefravær kan komme af mange ting, og at mange af

dem med langvarigt skolefravær, som har funktionsnedsættelser

lider af overbelastning […] hvis barnet har nogle udfald i skolen, og

man peger i hver sin retning – skolen på familien, familien på sko-

len, så misser man som forvaltning, at familien bliver yderligere

belastet ved blot at sætte ind i familien. At man påligger dem

skyld, og de ikke kan formå at være forældre.” (Myndighedschef,

Rudersdal Kommune)

Der kan ligeledes være behov for særlige behandlingsforløb, fx

i forhold til angstproblematikker eller gruppeforløb.

I Slagelse Kommune beskriver de, hvordan koordineringen er

med til at sikre tværsektorielt samarbejde, og at samarbejdet

er deres overordnede fokus:

”I vores indsats er der et overordnet fokus på samarbejde, fordi en

person ikke kan løse det her, så det handler netop om at finde ud

af, hvem det er, vi skal have til at samarbejde om det her barn.”

(Skolekontaktperson, Slagelse Kommune)

I Slagelse Kommune fremhæver de desuden vigtigheden af

fælles mål for indsatsen, da det er det svært at arbejde hen

imod og følge op på, hvorvidt indsatsen er den rette til at løse

problemstillingen, hvis man ikke er enige om målet.

At sikre koordinering via en ekstern tovholder

De medarbejdere, som er er del af de særligt iværksatte tiltag,

indtager alle en koordinerende rolle i forhold til kommunikation

og samarbejde mellem de forskellige sektorer og aktører i sa-

gen. De kan beskrives som brobyggende og koordinerende

tovholdere, der undersøger og koordinerer eksisterende ind-

sats omkring barnet i skole, hjem og nogle gange myndighed.

Koordinering består i at afklare opgaver, ansvar for opgaver og

følge op på, at opgaverne bliver løst.

”Koordinering betyder, at følge op på aftaler, som er blevet ind-

gået. Sikre at folk har deres stemme ind i samarbejdet og at de

bliver forpligtet til at tage ansvar og får kørt det til dørs. Så de af-

taler, som der bliver indgået, bliver opfyldt.” (Medarbejder i Triv-

selsteamet, Aarhus Kommune)

Forældre beskri-

ver udfordringer

med manglende

koordinering og

at den opgave

er hård at løfte

for dem, se 18.

En medarbejder i Trivselsteamet i Aarhus Kommune beskriver,

hvorledes hverken myndighedsrådgiver eller skoleleder har tid

til at være tovholder i sager med problematisk skolefravær, og

at familierne er udtrættede i forsøget på at koordinere det.

Medarbejderen siger blandt andet:

”Den rolle vi ofte påtager os er den koordinerende rolle. Vi oplever,

at det er en lettelse for familien specielt, men også for samar-

bejdspartnere. At der er en, der tager den og prøver at tænke på

tværs og koordinere forskellige indsatser omkring det enkelte

barn. Og det kunne godt indikere, at det samarbejde på tværs ikke

altid sker i høj nok grad […] Rådgiveren har en travl ramme og be-

hovet for niveauet af koordinering er svær at opnå for en rådgiver.

Når jeg går ind og koordinerer, bruger jeg meget krudt på det. Og

det gør noget godt. […] Når man er en familie, hvor et barn er ud-

fordret på forskellige måder, så er det godt nok mange telefon-

numre, som man skal kunne. Det kan familier ikke og det er heller

ikke fair. Så når man går ind og hjælper dem med det, så bliver de

meget lettere. Så man bliver en form for tovholder. Jeg synes, at

jeg ser et tydeligt behov for det også.” (Medarbejder i Trivselstea-

met, Aarhus Kommune)

Inddragelse af kommunal myndighed

Som nævnt har ingen af medarbejderne i de særlige tiltag i de

fire kommuner myndighed til at bevilge hjælp til familien i

form af for eksempel handicap kompenserende ydelser såsom

tabt arbejdsfortjeneste. Men flere af tiltagene har gode erfarin-

ger med at inddrage myndighedsrådgiver på netværksmøder,

når barnet er blevet vurderet til at tilhøre personkredsen, det

vil sige målgruppen, for de handicapkompenserende ydelser.

HELHEDSORIENTERET SAGSBEHANDLING

Kommunen har i forbindelse med sagsbehandlingen pligt

til at tilrettelægge en tidlig og helhedsorienteret hjælp,

hvor familiens samlede situation bliver vurderet i forhold

til alle de muligheder for hjælp efter den sociale

lovgivning, og kommunen skal være opmærksom på, om

der kan søges hjælp hos en anden myndighed eller efter

en anden lovgivning. Kommunen har derved pligt til at

iværksætte andre tiltag om hjælp efter andre

bestemmelser eller anden lovgivning, hvis kommunen

bliver opmærksom på, at der er et behov herfor. Det

følger af retssikkershedsloven § 5.

Bidrag til afklaring af behov for særlig støtte til barnet/familien

De særlige tiltag kan være med til at afklare, beskrive og indgå

i dialog om barnets/familiens behov for støtte fra kommunal

myndighed, så rådgiveren med myndighed på handicapområ-

det efter en konkret og individuel vurdering kan bevilge dette.

I Aarhus Kommune siger en medarbejder for eksempel:

”Vi må ikke opfordre, men vi kan beskrive og så er det rådgivers

rolle at afgøre. Vi har dialog og rådgiver tæt på, så vi kan godt be-

skrive et behov, der er kritisk eller stigende, men det er rådgiver,

der beslutter det.” (Medarbejder i Trivselsteamet, Aarhus Kom-

mune)

Handicapkompenserende støtte som del af indsatsen

De kommuner, som vi har talt med, har alle erfaringer med, at

støtte til barnet/familien fra myndighed, for eksempel de han-

dicapkompenserende ydelser, kan være en del af håndteringen

af det problematiske skolefravær for børn med handicap. Her

nævnes fx bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, som et af flere

redskaber, som kommunerne oplever kan spille en rolle i sa-

gerne. Bevillingen kan fx være med til at afhjælpe behovet for

længere morgenrutine for et for et barn med en diagnose in-

den for autismespektret, som har brug for et ekstra overskud i

omgivelserne om morgenen for at mindste stress, kortere sko-

ledag ved overbelastning, eller tilstedeværelse af mor eller far i

skolen ved angstproblematikker.

Hvidovre Kommune og Rudersdal Kommune har gode erfarin-

ger med at bruge handicapkompenserende ydelser såsom tabt

arbejdsfortjeneste, aflastning og merudgifter til barnepige ak-

tivt og dynamisk i indsatsen ved for eksempel at skrue op og

ned for bevillingen alt efter familiens behov.

I Rudersdal Kommune beskriver de gode erfaringer med bevil-

ling at tabt arbejdsfortjeneste i sager om problematisk skole-

fravær, så forældrene har mulighed for at have det overskud

der skal til, for at de kan være i stand til at samarbejde om-

kring forløbet. Det kan også være ved et barns overgang til et

specialtilbud i en situation, hvor barnet er overbelastet og har

brug for kortere dage:

”Vores erkendelse omkring det her er, at hvis vi ikke skal bruge

vores ydelser forkert, så skal vi anerkende kombinationen af

mange problemer. Vi kan ikke tænke sådan, at nu er der et rele-

vant skoletilbud, eller nu har vi sat ind med tabt arbejdsfortjene-

ste, så dropper vi det andet tiltag – de her familier er en kombina-

tion af alt muligt mistrivsel – man skal se på det i et mere syste-

misk perspektiv. Så derfor bruger vi også tabt arbejdsfortjeneste

mere dynamisk – skurer op og skurer ned afhængig af, hvor fami-

lien er henne.” (Myndighedschef, Rudersdal Kommune)

OPFØLGNING

Kommunen har pligt

til løbende at følge op

på bevillinger af hjælp

såsom tabt arbejds-

fortjeneste og merud-

gifter. Det følger af

servicelovens § 148,

stk.2. Det er en kon-

kret vurdering, hvor-

dan og hvor ofte der

skal ske opfølgning

for, at kommunen op-

fylder opfølgningsplig-

ten.

I Slagelse Kommune er rådgiveren også optaget af, at de han-

dicapkompenserende ydelser i højere grad bliver anvendt som

led i den socialfaglige indsats generelt. Det vil sige, at man

sammentænker tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merud-

gifter i synergi med den socialfaglige indsats, som ellers ydes

til familien via tæt opfølgning på bevillingen:

”Tabt arbejdsfortjeneste bliver mere en økonomisk ydelse, hvor

det burde tænkes mere som en social ydelse, som man kan ar-

bejde med, ligesom kontaktperson og sådan nogle ting. Men det

har vi jo ikke tid til, fordi det bliver taget som en økonomisk ydelse

ligesom merudgifter.” (Rådgiver, Slagelse Kommune)

HENSIGTSMÆSSIG-

HEDSBETINGELSEN

– TABT ARBEJDS-

FORTJENESTE

Det er en betingelse

for dækning af tabt

arbejdsfortjeneste, at

det er mest hensigts-

mæssigt, at det er

moderen eller faderen

der passer barnet i

hjemmet.

Der kan eksempelvis

være situationer, hvor

det ikke er hensigts-

mæssigt, at forælde-

ren passer barnet,

fordi barnet har brug

for at blive mere selv-

stændiggjort.

Samtidig pointerer nogle kommuner også, at målet for indsat-

sen ved problematisk skolefravær fortsat skal være at få bar-

net i skole, og at man skal være opmærksom på risikoen for,

at fx bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste kan fastholde barnet

hjemme i længere tid end nødvendigt:

”Det er enormt vigtigt, at vi er meget åbne, når jeg møder foræl-

dre der tænker, at tabt arbejdsfortjeneste ville være godt, fordi så

kunne jeg støtte mit barn bedre, og det er også godt for nogen,

men vi bliver også nødt til at tale om, at der også kan være en

bagside af medaljen. ”Hvad gør det ved dit barn, når der er mulig-

hed for at være hjemme”, og igen det her med, hvad er det så,

der har effekt, og hvor lang tid skal man ligesom afprøve for at se,

om der er en effekt. Nogle har brug for at få helt ro på, og ligesom

starter forfra, og nogle har brug for ikke at komme helt ned i ro,

fordi helt ned i ro, kan også betyde, at man så får en helt anden

hverdagsrytme og så vender rundt på døgnet, og så går det jo

bare i ged. Så man kan sige, der er ikke nogle faste regler for,

hvad der skal gøres, men kigge på den enkelte sag, og det foregår

jo både på møder, men det foregår også ved, at jeg kommer hjem

i hjemmet.” (Skolekontaktperson, Slagelse Kommune)

Alle kommunerne nævner desuden, at der kan være tilfælde,

hvor det på grund af forældrekompetencer eller situationen i

hjemmet ikke er tilrådeligt, at barnet tilbringer mere tid

hjemme med mor eller far. Her vil der skulle en tredje part

ind, fx en betalt barnepige (merudgifter) eller aflastning, som

løsning på problemstillingen.

Inddragelse af familien

Forældrene er en af de parter, som kommunerne beskriver

som helt centrale i håndteringen af fraværet. Det er derfor vig-

tigt at sikre en reel inddragelse af dem.

Forælder beskri-

ver manglen på

inddragelse af

dem selv og de-

res barn som en

udfordring, se

23.

FORÆLDREINDDRAGELSE

Et af formålene med retssikkerhedsloven er at sikre bor-

gerens rettigheder og indflydelse, når de sociale myndig-

heder behandler sager. Et andet formål er at fremhæve,

at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en

tidlig og helhedsorienteret hjælp, jf. retssikkerhedslovens

§ 1.

Forældrene skal have mulighed for at medvirke ved be-

handlingen af deres sag. Kommunen skal tilrettelægge

sagen på en sådan måde, at dette er muligt. Det følger af

retssikkerhedslovens § 4.

At tydeliggøre at familien bliver hørt

Når kommunerne møder familierne er de bevidst om, at fami-

lien som oftest har erfaringer med oplevelsen af manglende

inddragelse og/eller ikke at være blevet hørt. Som tidligere be-

skrevet handler det i høj grad om manglen på en fælles pro-

blemdefinition. Derfor beskriver kommunerne også, at det er

altafgørende at inddrage forældrene og så vidt muligt barnet

løbende gennem forløbet, så de får en oplevelse af reelt at

blive hørt. I en kommune bliver inddragelse af forældre fx ek-

splicit nævnt, som fraværskonsulentens rolle, og i beskrivelsen

af indsatsen i en anden kommune fremgår det, at barnets og

familiens stemme skal være omdrejningspunkt for samarbej-

det.

I Slagelse Kommune lader de fx altid familien tale først til mø-

derne, i Aarhus Kommune afstemmer de forhistorien med fa-

milien som det første i forløbet og sørger for at alle kommer til

orde til møderne samt bruger familiens ordvalg, så de oplever,

at de bliver hørt. I Rudersdal Kommune arbejder de med fag-

personernes syn på forældrene, således at forældrene i mindre

grad bliver mødt med bebrejdelse. Derudover lægger de op-

følgningsforpligtelsen hos den fagperson, som familien har

mest tillid til. I Hvidovre Kommune står de altid til rådighed

enten telefonisk eller på sms, hvis noget bliver svært for fami-

lien i løbet af forløbet.

Inddragelse af barnet

I alle kommunerne inddrages barnet/den unge, i det omfang

det er muligt afhængig af barnets situation. Det kan både af-

hænge af barnets handicap eller niveauet af overbelastning for

den enkelte på det givne tidspunkt. I Trivselsteamet i Aarhus

Kommune udtrykker de deres fokus på inddragelse af barnet

således:

”Når vi taler om autisme er der mange, som ikke har ressourcer til

at deltage så meget. Men vi er hele tiden opmærksomme på at få

barnets stemme med ind i rummet. Hvis jeg kan og kan få adgang,

vil jeg altid interviewe barnet og bringe barnets stemme med ind.

Vi øver os også på at bruge forældrenes ord mere og mere, så alle

oplever, at de bliver hørt.” (Medarbejder i Trivselsteamet, Aarhus

Kommune)

Børnene inddrages fx ved en opstartssamtale eller ved delta-

gelse på netværksmøderne. Ellers inddrages barnet løbende i

selve indsatsen. I de tilfælde, hvor barnet deltager på (dele af)

netværksmøder har Trivselsteamet i Aarhus Kommune fx gode

erfaringer med at forberede barnet forud for mødet, så barnet

er helt med, hvad der skal ske, og hvad de tidligere har talt

om. Derudover er mødeledelse og -form også vigtigt, når det

gælder inddragelse af barnet:

”Inddragelsen af børn på de større møder stiller krav til mødele-

delse og – form. Mange af vores systemer hænger sig i gamle for-

mer at have møder på, som ikke egner sig til at have børn med. Vi

vil rigtig gerne have børnene med, men det kræver nogle særlige

metoder. Jeg har brugt en interviewbaseret mødeform, hvor man

styrer det meget slavisk, som hedder ’Inddrag nu’. Man kan have

forberedt barnet på spørgsmålene i forvejen eller have interviewet

barnet inden mødet. Interviewguide handler om hvilke udfordrin-

ger barnet har og i høj grad også ressourcer. Det er min opgave at

styre det interview, så det er forsvarligt og i børnehøjde hele vejen

rundt. Men det kan være barnet har fået nok efter en halv time og

venter udenfor ind til mødet er slut.” (Medarbejder i Trivselstea-

met, Aarhus Kommune)

FORTSAT MÅL OM TIDLIG OG KOORDINERET

INDSATS

De kommuner, vi har talt med, har sat særskilt ind over for

problemstillingen med problematisk skolefravær, hvor børn og

unge med handicap fylder en stor del. De oplever at være

kommet et stykke i det arbejde, men at der fortsat er udfor-

dringer at arbejde videre med:



Fælles ansvar på tværs af sektorer

Mellemformer

og tilstrækkelig faglighed i skolen

Fra sektoropdelt til fælles ansvar

I flere af kommunerne er en oplevelse af, at deres tiltag er

medvirkende til at prikke til det sektoropdelte ansvar.

Mellemformer indebærer en kombination af almen- og specialundervisning, som kan

tilgodese særlige undervisningsmæssige behov for elever, uden at eleverne bliver se-

gregeret fra almenskolen.

I Aarhus Kommune er der en oplevelse blandt medarbejderne i

Trivselsteamet af, at der generelt er ved at ske en udvikling

væk fra søjletænkning, hvor hver sektor har sin forståelse og

byder ind i forhold til sit afgrænsede område, og mod dem

rundt om barnet sammen skal løse det fælles problem med in-

put fra deres forskellige fagligheder mv.

”Jeg kan godt lide samarbejdet med rådgiverne, hvor vi sammen

med familierne finder de bedste løsninger. Tidligere var det meget

sektoropdelt, hvor rådgiver vurderer ud fra dennes stol, jeg sidder

herovre og arbejder den vej og skole arbejder ud af en tredje vej.

Det går den rigtige vej.” (Medarbejder i Trivselsteamet, Aarhus

Kommune)

Den oplevelse findes også i Rudersdal Kommune. Tidligere har

sektoransvaret fyldt meget i kommunen, hvor linjerne var

trukket hårdt op, men I Rudersdal Kommune har de erfaret, at

det ikke løser problemstillingen. På den baggrund er der nu ta-

get en kommunal beslutning om, at udfordringerne på det her

område er et fælles problem på tværs af sektorer, hvor der

skal udarbejdes fælles tiltag og indsatser og dermed nogle

strukturer for håndtering af sektoransvaret, blandt andet sær-

ligt den økonomiske del. Myndighedschefen udtrykker, hvor de

håber at lande med den udvikling, de har sat i gang:

”Vi vil gerne derhen, hvor vi ikke er så optaget af hvem, som træf-

fer hvilken afgørelse, men at vi mere har et samarbejde om hvilke

afgørelser vi træffer – en form for fælles afgørelse. Når vi træffer

en afgørelse, så er der altid andre fagpersoner, som har været in-

volveret, flere som har set barnet. Når vi følger sager på den

måde, lander vi noget mere konstruktivt, hvor vi får familie og

barn mere med i forløbet, da det bliver nemmere at inddrage. Vi

har ligesom en agenda, som siger, at vi fælles skal finde ud af,

hvad der skal til, og så må vi dele udgiften i porten efterfølgende.”

(Myndighedschef, Rudersdal Kommune)

I Hvidovre Kommune ser de også, at U-start medvirker til en

udvikling hen imod større forståelse af sektorernes afhængig-

hed og behovet for fleksibilitet på alle niveauer i kommunen.

”Lige nu er der fx dilemmaer i forhold til, når vi laver særligt tilret-

telagte skemaer for børn i en periode, da vi så giver forældre en

byrde derhjemme, fordi så skal de tage fri fra arbejde, og så be-

gynder de fx at søge tabt arbejdsfortjeneste, så systemerne er jo

fuldstændig afhængige af hinanden, og skolerne ved ikke, at de

belaster en socialforvaltning, når de gør det, ligesom socialforvalt-

ningen heller ikke altid kender de gode grunde til, hvorfor det i en

afgrænset periode kan give god mening med noget tabt arbejds-

fortjeneste, så forældrene kan komme ombord igen og få sat skub

omkring deres barn. Men de logikker begynder at være…, eller jeg

tror det er sådan et mindset, der begynder at ændre sig omkring

det, i kraft af de sager vi har fælles under U-start, og hvor vi har

adgang til centerchef niveau”. (Teamleder i U-start, Hvidovre Kom-

mune)

Det er dog vigtigt at understrege at det jo i høj grad handler

om kultur og mindset, som tager tid at ændre.

”Der er forskellige kulturer i de forskellige indsatser, og man har

traditionelt værnet meget om sin egen faglighed. Og der har ikke

været den store tradition med at arbejde på tværs mellem kom-

mune, skole – rådgiver og udfører. Der mangler stadig noget, så vi

ikke skal høre på, at det er din eller jeres opgave, men vores op-

gave. Det kræver meget at skabe det samtale rum. OG der er vi

ikke i mål endnu i forhold til at komme det til livs.” (Medarbejder i

Trivselsteamet, Aarhus Kommune)

Rammer for tæt samarbejde

Et fortsat opmærksomhedspunkt ifølge kommunerne er ram-

merne for et tæt samarbejde. Her nævner flere kommuner,

at man ikke skal underkende betydningen af, hvordan man

som fagpersoner fra forskellige sektorer organisatorisk og fy-

sisk er placeret. Det er afgørende at have de rette kompeten-

cer samlet. I Slagelse Kommune pointerer de fx at myndighed

og skole og PPR tidligere sad i samme hus, hvilket skabte et

godt samarbejdsklima. Derudover er det også vigtigt med le-

delsesmæssig forankring på tværs af sektorer, som fx fremhæ-

ves som afgørende i forbindelse med U-Start i Hvidovre Kom-

mune.

KAPITEL 4

Lovgivning og sagsforløb om

sektoransvarsprincippet

Når et pasningsbehov opstår, fordi barnet ikke kommer i skole

på grund af sit handicap, skal kommunen undersøge hvilken

type hjælp eller tiltag, der kan være relevant at tilbyde fami-

lien. Herunder hvilken sektor der skal stille hjælpen til rådig-

hed. I de situationer kan det efter en konkret og individuel

vurdering være relevant at støtte familien efter bestemmel-

serne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, dækning af mer-

udgifter eller afløsning/aflastning henholdsvis efter servicelo-

vens §§ 41, 42 og 44, jf. 84, stk. 1. Som udgangspunkt skal et

behov for hjælp, der er opstået som følge af forhold i én sek-

tor, dækkes med hjælp fra denne sektor. Det følger af sektor-

ansvarsprincippet. Men kommunen har som enhedsforvaltning

og via kravet om en helhedsvurdering pligt til at give borger

den støtte, som borger har brug for og ret til.

Dette kapitel beskriver reglerne om sektoransvarsprincippet og

tabt arbejdsfortjeneste. Vi præciserer desuden kommunens

ansvar som enhedsforvaltning og kravet om at foretage en hel-

hedsvurdering. Introduktionen til lovgivningen suppleres med

fem konstruerede sagsforløb med fokus på udvalgte problem-

stillinger. Sagsforløbene består dels af en beskrivelse af kon-

krete hændelser i sagen, dels af Ankestyrelsens pointeringer

og juridiske vurderinger. Forløbets konkrete hændelser er be-

skrevet i mørke bokse, mens pointeringer og vurderinger frem-

går i de lyse bokse. De beskrevne situationer og eksempler er

ikke udtømmende.

Hovedpointerne i kapitlet er beskrevet nedenfor.

HOVEDPOINTER



Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ved skolefravær

skal kommunen for det første sikre sig, at barnet tilhø-

rer målgruppen for ydelsen, at barnets pasningsbehov

er nødvendigt og en konsekvens af barnets handicap,

og at forældrene har et nødvendigt indtægtstab, som

også er en konsekvens af barnets handicap.

Ved bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ved skolefravær

skal kommunen overveje betydningen af sektoran-

svarsprincippet. Det følger af princippet, at det er folke-

skolens ansvar at yde støtte til børn i skole og skolefri-

tidsordning. Dette gælder også for børn med et handi-

cap, som skal modtage undervisning og deltage i sko-

lens og skolefritidsordningens aktiviteter på lige fod

med andre børn uden et handicap.

Sektoransvarsprincippet ved manglende ressourcer i

den ansvarlige sektor: Behovet for pasning og dermed

behovet for tabt arbejdsfortjeneste skal være en konse-

kvens af barnets handicap. Det betyder, at forældre

ikke kan få tabt arbejdsfortjeneste, hvis pasningsbeho-

vet skyldes manglende ressourcer i skolen eller skole-

fritidsordningen.

Pligt til at sikre nødvendig hjælp: Det er kommunens

ansvar, at familien får den hjælp, de har brug for og ret

til. Sektoransvaret er alene afgørende for, hvilken sek-

tor som skal dække behovet for hjælp. Ud over forplig-

telsen til at sikre et nødvendigt undervisningstilbud har

kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for

at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller

familien. Det gælder også hjælp efter servicelovens be-

stemmelser. Der kan desuden i særlige tilfælde bevilges

for eksempel tabt arbejdsfortjeneste i en midlertidig

periode, indtil kommunen kan iværksætte den egnede

og bevilgede hjælp i skolesektoren.

Sektoransvarsprincippet ved lejrskole eller ferie: Under-

visningssektoren er forpligtet til at yde støtte til et barn

med handicap, der opholder sig i skolefritidsordningen i

ferieperioder, temauger eller som skal med på lejrskole

eller anden skoleudflugt.

Sektoransvarsprincippet ved valg af privatskole/fri-

skole: Hvis barnet går i privatskole/friskole er det afgø-

rende, om pasningsbehovet er opstået som en konse-

kvens af barnets handicap eller af skolevalget. Hvis



barnet ville kunne rummes i den almindelige folkeskole

eller i et specialtilbud under folkeskoleloven, kan der

ikke bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste til den

pasning, der er en følge af, at barnet går i privat-

skole/friskole. Hvis derimod behovet for hjælp skyldes

barnets handicap og ikke skolevalg, kan kommunen ef-

ter en konkret vurdering bevilge støtte til forældrene.

Kommunen skal vejlede forældrene om betydningen af

skolevalget.



Sektoransvarsprincippet ved ventetid på skoleskift: Der

kan efter en konkret vurdering ydes hjælp til dækning

af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode i for-

bindelse med, at et barn skal skifte skole. Det må dog

ikke være på grund af manglende ressourcer i skolen,

at barnet ikke kan rumme det aktuelle skoletilbud, og

skoleskiftet skal være en direkte følge af barnets ned-

satte funktionsevne.

Helhedsvurdering ved afslag grundet sektoransvars-

princippet: Kommunen har pligt til at vurdere familiens

samlede situation i forhold til, om der er grundlag for at

yde andre former for hjælp og støtte, herunder hjælp

efter den sociale lovgivning, og om der kan søges hjælp

hos en anden myndighed eller efter en anden lovgiv-

ning.



GRUNDLAG FOR KONSTRUEREDE SAGSFORLØB

I kapitlet indgår fem sagsforløb, som er konstrueret med

fokus på en udvalgt problemstilling og lavet på baggrund

af en gennemgang af seks konkrete sager og viden fra

Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Det vil sige, at for-

løbene er kogt ned for at belyse en enkelt problematik. I

de gennemgåede sager er der oftest tale om flere for-

skellige problemstillinger.

SEKTORANSVARSPRINCIPPET OG TABT AR-

BEJDSFORTJENESTE

Når et pasningsbehov opstår, fordi barnet ikke kommer i skole

på grund af sit handicap, skal kommunen overveje betydnin-

gen af sektoransvarsprincippet.

Ifølge sektoransvarsprincippet er det folkeskolens ansvar at

yde støtte til børn i skole og skolefritidsordning. Dette gælder

også for børn med et handicap, som skal modtage undervis-

ning og deltage i skolens og skolefritidsordningens aktiviteter

på lige fod med andre børn uden et handicap. Det vil sige, at

hvis et barn ikke er i skole, fordi skolen ikke stiller de nødven-

dige ressourcer til rådighed, skal løsningen ikke findes/bevilges

efter servicelovens bestemmelser. Det er folkeskolen, som har

pligt til at sørge for, at de nødvendige ressourcer stilles til rå-

dighed. Det gælder også i ferieperioder, lejerskole og tema-

uger.

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

Sektoransvarsprincippet betyder, at den offentlige sek-

tor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt,

også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er til-

gængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Prin-

cippet bruges således til afgrænsning af, hvilken sektor

der skal stille den fornødne hjælp til rådighed.

Pligt til at sikre nødvendig hjælp til barnet

Inden muligheden for at bevilge dækning af tabt arbejdsfortje-

neste og betydningen af sektoransvaret uddybes, skal vi un-

derstrege, at det er kommunens ansvar, at familien får den

hjælp, de har brug for og ret til. Sektoransvaret er alene afgø-

rende for, hvilken sektor som skal dække behovet for hjælp.

Ud over forpligtelsen til at sikre et nødvendigt undervisningstil-

bud, har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for

at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller familien.

Der kan i særlige tilfælde bevilges for eksempel tabt arbejds-

fortjeneste i en midlertidig periode, indtil kommunen kan

iværksætte den egnede og bevilgede hjælp i skolesektoren.

Dette uddybes længere nede i dette kapitel.

EKSEMPEL PÅ HJÆLP I EN MIDLERTIDIG PERIODE

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

for at være hos barnet, mens det venter på at skifte sko-

lefritidsordning grundet sit handicap. Barnet har en alvor-

lig forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, udvik-

lingsforstyrrelser af motoriske færdigheder og en gen-

nemgående fobisk angsttilstand. Kommunen indhenter

oplysninger fra PPR og psykiater, hvor det fremgår, at en

almindelig skolefritidsordning ikke er en forsvarlig løs-

ning, og at barnet ikke kan klare sig uden voksenstøtte

eller være alene indtil, der er en plads i en særlig skole-

fritidsordning.

I så fald kommunen ikke kan pege på et alternativ til den

nødvendige voksenstøtte til sønnen og ventetiden udgør

en afgrænset periode, kan kommunen bevilge dækning

af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode indtil,

barnet optages på det nye skolefritidstilbud.

Bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste i en midlertidig pe-

riode med henvisning til servicelovens § 129 kan her ikke

ske alene med henvisning til, at der er ventetid på opta-

gelse i nyt skolefritidstilbud. Det er afgørende, at det er

blevet vurderet, at barnet ikke kan være i det nuværende

uden yderligere alternativ støtte, og at kommunen ikke

kan pege på et alternativ til den nødvendige voksenstøtte

i det nuværende skolefritidstilbud inden skoleskiftet.

Læs nærmere i Ankestyrelsens principmeddelelse C-23-

03.

Tabt arbejdsfortjeneste som mulig hjælp og støtte

Det følger af sektoransvarsprincippet, at skolen skal kunne

rumme barnet, men kommunen kan ikke nødvendigvis give af-

slag på fx dækning af tabt arbejdsfortjeneste alene med hen-

visning til sektoransvarsprincippet. Sektoransvarsprincippet

ændrer ikke på, at der kan være situationer, hvor barnet ikke

kan rumme at være i skole eller skolefritidsordning på trods af,

at skolen stiller nødvendige ressourcer til rådighed. Her kan

det ikke udelukkes, at pasningsbehovet skal tilgodeses ved

reglerne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-

tjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn un-

der 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psy-

kisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langva-

rig lidelse.

Eksempelvis kan kommunen efter en konkret vurdering bevilge

tabt arbejdsfortjeneste i situationer, hvor:



der er behov for, at barnet bliver passet i hjemmet, fordi

barnet ikke kommer i skole fx på grund af en indkøringsperi-

ode ved skoleskift eller behov for kortere dage i skole/SFO.



barnets forældre skal være til stede i skolen sammen med

barnet i større eller mindre omfang.

PRINCIPMEDDELELSER OM SEKTORANSVARSPRIN-

CIPPET VED BEHOV FOR FORÆLDRENES TILSTEDE-

VÆRELSE I SKOLE OG SKOLEFRITIDSORDNING

I principmeddelelse C-11-03 fandt Ankestyrelsen, at et

forældrepar kunne være berettiget til at få hjælp til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste til at være lejlighedsvis til

stede ud fra en vurdering af barnets lidelse og nødven-

digheden af forældrenes tilstedeværelse i særlige til-

fælde.

I principmeddelelse 29-13 fandt Ankestyrelsen, at foræl-

dre i særlige tilfælde kan have ret til tabt arbejdsfortje-

neste i den første indkøringsperiode af behandlingen,

hvis deres barns diabetesbehandling ændres til behand-

ling med insulinpumpe. Det skyldes, at den første indkø-

ringsperiode af behandlingen kan være en opgave, der

rækker videre og indebærer et ansvar, som man ikke kan

bede skolen om at overtage.

Ankestyrelsen har i en artikel om sektoransvarsprincippet i for-

bindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ved skolefra-

vær givet følgende eksempel.

EKSEMPEL PÅ TABT ARBEJDSFORTJENESTE TRODS

SEKTORANSVARSPRINCIPPET

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til at være hos barnet i skolen. Barnet har separations-

angst. Barnet får panikanfald, og der er iværksat psyko-

logisk behandling. I den forbindelse er det en del af be-

handlingen, at forælderen i samarbejde med skolen dag-

ligt arbejder på, at barnet kan rumme at være i skolen.

Barnet kommer dog kun i skole, når forælderen er med,

og barnet kan ikke klare sig uden forælderen. Forælderen

vil i en sådan situation have ret til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste til sin deltagelse i skolen.

Krav til sagsoplysningen

For at kunne foretage en vurdering af betydningen af sektor-

ansvarsprincippet for bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste i

forbindelse med skolefravær skal kommunen indhente de rele-

vante oplysninger.

Hvis der eksempelvis er tale om en ansøgning om dækning af

tabt arbejdsfortjeneste, fordi barnet kommer hjem fra

skole/SFO tidligere end andre børn på samme alder i samme

livsituation, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan

være forskel på, om barnet kan rumme at være i skole en hel

dag, eller om det er skolen, der ikke kan rumme barnet, og det

derfor skyldes manglende ressourcer i skole/SFO.

Det kan også være en del af sagens oplysning, at afprøve om

barnet kan være i skole/SFO i længere tid eller fuld tid. Dette

er beskrevet nærmere i afsnittet nedenfor om afprøvning i for-

bindelse med sagsoplysningen.

I boksen nedenfor er eksempler på forhold, som skal være til-

strækkeligt belyst for, at kommunen kan træffe en afgørelse

om bevilling af tabt arbejdsfortjeneste eller afslag på samme i

forbindelse med problematisk skolefravær i form af kortere

dage.

EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER TIL KORTERE DAGE

Kommunen kan eksempelvis indhente følgende oplysnin-

ger til belysning af behovet for tabt arbejdsfortjeneste til

kortere dage:

Barnets alder



Vil et barn på samme alder uden en nedsat funktions-

evne have samme behov for pasning?

Kan barnet være alene hjemme og i så fald i hvilket

omfang?

Forældrenes oplysninger



Hvorfor skal barnet passes i hjemmet?

Lægefaglige oplysninger



Er der fagrelevante oplysninger, der understøtter, at

barnet har behov for kortere dage i skole og/eller sko-

lefritidsordning?

Skolens oplysninger



Oplysninger om barnets skoleskema, trivsel og fravær

fra skole og/eller skolefritidsordning.



Hvilke tiltag har skolen og/eller skolefritidsordningen

afprøvet for at rumme barnet?



Kan barnet opholde sig på skolen, selvom det ikke

modtager undervisning?

Afprøvning i forbindelse med sagsoplysningen

Det er ofte ved ansøgninger om tabt arbejdsfortjeneste i forbin-

delse med problematisk skolefravær i form af kortere dage i

skole eller SFO, at det er relevant at foretage en afprøvning.

Hvis det ikke er afprøvet, om barnet kan rumme at gå fuld tid i

skole/SFO, skal det som udgangspunkt afklares, om skolen har

afprøvet alle de fornødne tiltag for at rumme barnet. Det skal

som udgangspunkt også afklares, om barnet kan rumme en af-

prøvning af tiltagene på trods af sit handicap. Kan det godtgø-

res, at barnet kan deltage i en afprøvning, er det skolen, der

skal imødekomme barnets pasningsbehov som følge af sektor-

ansvarsprincippet. Hvis det er uklart, om barnet kan rumme at

være i skole/SFO fuld tid, kan det være en del af sagens oplys-

ning at afprøve, om barnet kan være i skole/SFO i længere tid

eller fuld tid, førend kommunen kan træffe en afgørelse om tabt

arbejdsfortjeneste. Det kan fx være tilfældet, hvis skolen ikke

kan lave en udtalelse, da barnet først lige er begyndt på skolen,

hvorfor skolen endnu ikke kender barnet så godt.

Det er også tilfældet ved afgørelser om ophør og nedsættelse af

en løbende bevilling på tabt arbejdsfortjeneste til kortere dag i

skole/SFO. Det skyldes, at der først kan træffes afgørelse om

nedsættelse eller ophør af en løbende ydelse, når der er sket

ændringer i forholdene, og der dermed allerede er sket en af-

prøvning af, om barnet kan gå længere tid i skole. Dette gælder

også ved iværksættelse af yderligere tiltag fra skolens side.

Kommunen er i forhold til en eventuel afprøvning forpligtet til at

iagttage proportionalitetsprincippet. Der kan således ikke iværk-

sættes afprøvning af, om barnet kan rumme hele skoledage og

efterfølgende SFO med yderligere støttetiltag, hvis der er oplys-

ninger om, at barnet kan tage skade af at deltage eller ikke kan

deltage i en afprøvning.

Hvis barnet kan indgå i en afprøvning, er forældrene forplig-

tede til at medvirke til afprøvningen som en del af sagens op-

lysning. Hvis forældrene ikke vil medvirke, kan kommunen af-

hængig af omstændighederne give afslag på det foreliggende

grundlag. Kommunen skal dog forinden have vejledt skriftligt

om konsekvenserne ved manglende medvirken. Kommunen

skal dog stadig forholde sig til sagens oplysninger i øvrigt. Der

kan ikke gives afslag på hjælp alene med henvisning til, at for-

ælderen ikke ønsker at medvirke til oplysning af sagen.

MEDVIRKEN TIL OPLYSNING AF SAGEN

Af retssikkerhedslovens §§ 10-12, om oplysning af sagen

og medvirken fremgår det, at kommunen har ansvaret

for en sags tilstrækkelige oplysning forinden, at der træf-

fes en afgørelse.

Kommunen kan anmode en ansøger eller personer, der

får hjælp, om at medvirke til at få de oplysninger frem,

som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er be-

rettiget til. Kommunen kan også bede ansøgeren om at

afgive samtykke til indhentelse af oplysninger.

Hvis ansøgeren ikke medvirker til sagens oplysning eller

ikke giver samtykke til indhentelse af oplysninger, har

kommunen mulighed for at træffe afgørelse i sagen på

det foreliggende grundlag.

For at kommunen kan træffe afgørelse på det forelig-

gende grundlag, skal kommunen forinden give ansøgeren

skriftlig besked om konsekvenserne, hvis ansøgeren ikke

medvirker.

Ankestyrelsen har i en artikel om sektoransvarsprincippet i for-

bindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste ved skolefra-

vær givet følgende eksempel på behov for yderligere afprøv-

ning.

EKSEMPEL PÅ BEHOV FOR YDERLIGERE SAGSOP-

LYSNING I FORM AF AFPRØVNING

En forælder søger om dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til at passe barnet, da barnet går tidligt hjem fra skole.

Det er forælderens oplevelse, at barnet ikke kan rumme

skolen, og at barnet reagerer meget voldsomt, når bar-

net har haft en fuld skoledag. Skolen og forælderen er

enige om, at barnet bliver udmattet og har behov for ro

og afskærmning. Der er ikke oplysninger om, at skolen

har forsøgt at tilrettelægge barnets skoledag anderledes,

og om skolen har lavet tiltag, der understøtter barnets

trivsel og behov for afskærmning. Det er ikke udelukket,

at forælderen i en sådan situation kan have ret til dæk-

ning af tabt arbejdsfortjeneste. Det kommer dog an på,

om skolen kan lave tiltag, der medfører, at barnet kan

rumme at være i skolen, eller om barnet ikke kan rumme

skoletilbuddet fuldt ud uanset tiltag.

BETINGELSER FOR BEVILLING AF TABT AR-

BEJDSFORTJENESTE

Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering i

hver enkelt sag, når forældre ansøger om dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste i forbindelse med deres barns skolefravær. I

forbindelse med den vurdering skal kommunen tage stilling til,

om nogle grundlæggende betingelser er opfyldt:



Tilhører barnet målgruppen for tabt arbejdsfortjeneste



Er pasningsbehovet nødvendigt og en konsekvens af barnets

handicap



Er det mest hensigtsmæssigt, at barnet passes af mor eller

far



Har forældrene et indtægtstab, som er nødvendiggjort af

pasningen af barnet

Vi vil i det følgende kort opridse de nævnte betingelser.

Barnet tilhører målgruppen for § 42

Retten til tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at barnet har

en varigt nedsat funktionsevne eller en kronisk eller langvarig

lidelse. Funktionsnedsættelsen eller lidelsen skal således op-

fylde varighedsbetingelsen. Det betyder, at det er afgørende

om lidelsen eller funktionsnedsættelsen skønnes at vare et år

eller mere. Det er desuden en betingelse, at funktionsnedsæt-

telsen er betydelig eller lidelsen er indgribende i barnets hver-

dag. Det betyder, at der skal foretages en bred vurdering af de

følger, lidelsen eller funktionsnedsættelsen medfører for barnet

i den daglige tilværelse. I den øvrige tekst omtaler vi varig og

betydelig funktionsnedsættelse som handicap.

Pasningen er en nødvendig konsekvens af barnets ned-

satte funktionsevne

Det er en betingelse, at pasningsbehovet er nødvendigt. Et

pasningsbehov anses for at være nødvendigt, hvis det relate-

rer sig til forældrenes opgaver som forældre, eksempelvis at

ledsage barnet til behandlinger, passe barnet i hjemmet mv.

Et pasningsbehov anses også for at være nødvendigt, hvis pas-

ningsbehovet er opstået på grund af en sædvanlig aktivitet for

et barn på samme alder og i samme livssituation.

Pasningsbehovet skal være en konsekvens af barnets nedsatte

funktionsevne. Betingelsen skal ses i sammenhæng med formå-

let med de handicapkompenserende ydelser på børneområdet.

Formålet med dem er, at familier med børn med handicap så

vidt muligt skal kompenseres for følgerne af barnets nedsatte

funktionsevne. Et vigtigt kriterium i vurderingen af, om pas-

ningsbehovet er opstået som en konsekvens af barnets handi-

cap er, om et barn på samme alder uden en nedsat funktions-

evne ville have samme behov for pasning.

Sektoransvarsprincippet beskrevet tidligere i dette kapitel er

ikke en selvstændig betingelse for tabt arbejdsfortjeneste. Det

er et princip som er vigtigt i forhold betingelsen om, at

pasningsbehovet skal være en nødvendig konskvens af barnets

handicap.

Hvad forstås ved pasning i hjemmet?

Det er en betingelse for bevilling af tabt arbejdsfortjeneste, at

barnet passes i hjemmet. Pasning i hjemmet skal dog ikke for-

stås i bogstavelig forstand. Der kan også ydes tabt arbejdsfor-

tjeneste til formål, der foregår uden for hjemmet. Det kan ek-

sempelvis være i tilfælde, hvor barnet som følge af sit handi-

cap skal ledsages til et kontrolbesøg på sygehuset.

Der kan efter en konkret vurdering også ydes hjælp til formål,

hvor barnet ikke er til stede, hvis pasningsbehovet alligevel

medfører, at forælderen ikke kan passe sit arbejde. Der kan ek-

sempelvis ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste til praktiske

gøremål, indhentelse af søvn samt deltagelse i kurser og møder

der er en følge af barnets handicap.

Der kan ikke laves en udtømmende liste over, til hvilke formål der kan bevilges tabt

arbejdsfortjeneste. Men det kan for eksempel være til: Kortere dage i skole og skole-

fritidsordning, praktiske gøremål, indhentelse af søvn og kontroller, lægebesøg, mø-

der mv. Træning af barnet og støtte til barnets udvikling og selvstændiggørelse i

overgangen til voksenlivet kan ikke sidestilles med pasning af barnet. Der kan dog

bevilges tabt arbejdsfortjeneste til at træne et barn i hjemmet, hvis forældrene er

Hensigtsmæssighed

Det er en betingelse for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af foræl-

drene, der passer barnet. Ved vurderingen af, om det er mest

hensigtsmæssigt, ligger der også en vurdering af, om barnet

vil kunne blive passet af andre.

Forældrene har et indtægtstab, som er nødvendiggjort

af pasningen af barnet

Udover at der skal være et pasningsbehov for barnet, er det en

betingelse for dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at der er do-

kumenteret et indtægtstab. Heri ligger yderligere to betingelser,

som knytter sig til forælderens tab af indtægt:



Indtægtstabet skal være nødvendigt



Indtægtstabet skal være en konsekvens af den nedsatte funk-

tionsevne.

Læs mere om dette i Ankestyrelsens Praksisundersøgelse om

udmåling af tabt arbejdsfortjeneste (2022).

EKSEMPLER PÅ AFSLAG PÅ TABT ARBEJDSFOR-

TJENESTE PÅ GRUND AF SEKTORANSVARSPRIN-

CIPPET

I det følgende vil vi komme med fem konstruerede eksempler

på afslag på tabt arbejdsfortjeneste begrundet i sektoransvars-

princippet i sager om skolefravær. Eksemplerne er konstrueret

med fokus på en udvalgt problemstilling og lavet på baggrund

af en gennemgang af seks konkrete sager og viden fra Anke-

styrelsens klagesagsbehandling. Det vil sige, at forløbene er

kogt ned for at belyse en enkelt problematik. I de gennemgå-

ede sager er der oftest tale om flere forskellige problemstillin-

ger.

Forløbseksemplerne handler om:



Sektoransvarsprincippet ved kortere dage og nødvendigheds-

kriteriet



Sektoransvarsprincippet ved ferie



Sektoransvarsprincippet ved kortere dage og ved valg af pri-

vatskole



Sektoransvarsprincippet ved ventetid på skoleskift



Helhedsvurdering ved afslag på grund af sektoransvarsprin-

cippet

godkendt til at hjemmetræne barnet efter servicelovens bestemmelse om hjemme-

træning. Og kommunen skal undersøge, om barnets behov for støtte til egen udvik-

ling og selvstændiggørelse i stedet kan imødekommes efter andre bestemmelser i

serviceloven, eksempelvis reglerne om ledsagelse.

Afslag på grund af sektoransvarsprincippet og nødven-

dighedskriteriet

Kommunen skal ved en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste

på grund af skolefravær både tage højde for sektoransvaret og

de grundlæggende krav til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste,

blandt andet at pasningsbehovet skal være nødvendigt og en

konsekvens af barnets handicap.

Her er et eksempel på et sagsforløb, hvor kommunen træffer

afgørelse om, at en tidligere bevilling til dækning af tabt ar-

bejdsfortjeneste til kortere dage i skole skal ophøre, da barnet

ikke længere har et nødvendigt pasningsbehov.

BARNETS UDFORDRINGER

Barnet er 15 år og har cerebral parese. Barnet bliver

nemt overstimuleret som følge af medfødt hjerneskade.

Barnet er også diagnosticeret med autisme. Barnet har

tidligere været meget udadreagerende og haft brug for

opsyn hele døgnet.

Barnet bor alene med en forælder og har hele sin skoletid

gået på specialskole med nedsat skema i uændret om-

fang - barnet er afsted 3-4 timer alle ugens dage. Foræl-

deren har modtaget løbende tabt arbejdsfortjeneste 17

timer om ugen samt tabt arbejdsfortjeneste på enkelt-

dage/-timer hele barnets skoletid for at passe barnet i

hjemmet om eftermiddagen, tage med til samtaler på

skolen og for at kunne foretage praktiske opgaver i

hjemmet, mens barnet er i skole. Kommunen følger årligt

op på bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste og undersø-

ger de aktuelle forhold med oplysninger fra skole og

hjem. Bevillingen er oprindeligt givet i en anden kom-

mune.

Skolen har løbende forsøgt at opfordre og støtte barnet

til at øge det ugentlige timeantal, men det har barnet i

samråd med forælderen tidligere ikke ønsket. Det frem-

går af statusudtalelse fra skolen, at barnet i øvrigt er

glad for at gå i skole.



Ved familiens tilflytning til kommunen var kommunen op-

mærksom på at følge op på bevillingen, som de vælger

at fortsætte på baggrund af en konkret og individuel vur-

dering. Tabt arbejdsfortjeneste er en løbende ydelse,

hvilket betyder, at bevillingen som familien har fået fra

fraflytningskommunen følger med til tilflytningskommu-

nen, som derfor skal udbetale tabt arbejdsfortjeneste i

samme omfang, indtil tilflytningskommunen træffer afgø-

relse om ophør eller ændring af ydelsen.

OPHØR AF BEVILLING AF TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Kommunen træffer ved seneste opfølgning, da barnet går

i 8. klasse, afgørelse om, at betingelserne for at dækning

af tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldte, og at

bevillingen dermed skal ophøre. Kommunen begrunder

blandt andet ophøret med, at:



det nedsatte skema ikke længere er en konsekvens af

barnets handicap, og at skolen har aftalt med barnet,

at det ugentlige timeantal gradvist skal øges. Skolen

oplyser, desuden at de kan rumme barnet.



der ikke længere er et pasningsbehov af barnet i hjem-

met, da barnet kan være alene hjemme om eftermid-

dagen.

Kommunen har til brug for afgørelsen om ophør af tabt

arbejdsfortjeneste indhentet oplysninger fra nuværende

skoletilbud og fra forældrene til belysning af behovet for

tabt arbejdsfortjeneste. Forældrene har oplyst, at barnet

selv tager bussen hjem fra skole og derefter opholder sig

på sit eget værelse, hvor barnet spiller computer og pas-

ser sig selv indtil, de skal spise aftensmad. Kommunen

vurderer af den årsag, at forælder har mulighed for at

armpabejde og foretage praktiske gøremål om eftermid-

dagen.



Afgørelsen om ophør af bevilling af tabt arbejdsfortjene-

ste er truffet ud fra en konkret og individuel helhedsvur-

dering, da kommunen forholder sig til hvordan barnet

fungerer i henholdsvis hjemmet og skolen og som følge

heraf barnets pasningsbehov og forældrenes behov for

tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen begrunder afgørelsen tilstrækkeligt (opfylder

skærpet begrundelseskrav

), idet kommunen i sin afgø-

relse angiver hvilke forhold, som har medført, at foræl-

deren ikke længere opfylder betingelserne for dækning af

tabt arbejdsfortjeneste.

Endelig har kommunen oplyst sagen tilstrækkeligt ved at

indhente lægelige oplysninger, oplysninger fra skolen,

oplysninger om forældrenes arbejdstid og indtægt, oplys-

ninger om pasningsbehovet blandt andet om barnet kan

være alene, oplysninger om andre støttetiltag fx aflast-

ning og baggrunden for tidligere bevilling.

Sektoransvarsprincippet ved ferie

Ankestyrelsen har på baggrund af sager, hvor forældre har

klaget over afgørelser om afslag på tabt arbejdsfortjeneste i

forbindelse med ferieperioder eller skoleudflugter, lavet en

principmeddelelse om sektoransvarsprincippet ved ferie.

PRINCIPMEDDELELSER OM SEKTORANSVARSPRIN-

CIPPET VED FERIE

Det følger af principmeddelelse C-11-03, at folkeskolen

er forpligtet til at yde støtte til et barn med handicap, der

opholder sig i skolefritidsordningen i ferieperioder. Foræl-

dre har derfor ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortje-

neste til at passe barnet med handicap i hjemmet i ferie-

perioden.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse C-11-03.

Når kommunen i forbindelse med en opfølgning træffer afgørelse om ophør eller ned-

sættelse af tabt arbejdsfortjeneste, sker der en frakendelse af en tidligere tilkendt

ydelse. Når der sker en frakendelse af en tidligere tilkendt ydelse, er der et skærpet

begrundelseskrav. Det betyder dels, at begrundelsen skal indeholde årsagen til, at

forælderen ikke længere opfylder betingelserne for ydelsen. Dels skal den indeholde

en særskilt begrundelse for, hvorfor ydelsen frakendes forælderen, og for årsagen til,

at kommunen har ændret sin tidligere vurdering.

Her er et eksempel på et sagsforløb, hvor en forælder får af-

slag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste til at passe deres

barn, mens klassen er på lejrskole. Det er dels på grund af

sektoransvarsprincippet, da skolen skal stille med tilstrække-

lige ressourcer til, at barnet kan deltage i lejrskolen, og dels på

grund af, at der ikke gives tabt arbejdsfortjeneste til hjemme-

undervisning.

BARNETS UDFORDRINGER

Barnet er opereret for en hjerneskade, da det fylder ni år

og går i 3.klasse. Efter operationen lider barnet af kon-

centrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og epilepti-

ske anfald. Barnet bor hos sine forældre og går i en al-

mindelig folkeskole.

Kommunen bevilger efter operationen tabt arbejdsfortje-

neste til forældrene med henblik på at tage med barnet

til møder og behandling i sygehusvæsenet mv. og i star-

ten også til at give barnet kortere skoledage. Barnet fort-

sætter i almindelig folkeskole efter operationen med ni ti-

mers støtte om ugen.

ANSØGNING OM TABT ARBEJDSFORTJENESTE

Forældrene søger om yderligere tabt arbejdsfortjeneste i

en uge i forbindelse med barnets deltagelse på en lejrtur

med skolen. Ansøgningen er begrundet i, at skolen ikke

har ressourcer til at oplære og sætte en lærer på til at

støtte barnet i de plejeopgaver, som er en følge af bar-

nets handicap. Desuden ønsker forældrene at udnytte ti-

den til hjemmeundervisning med henblik på at indhente

faglig viden og træne barnets hukommelse på grund af

barnets fravær fra skolen siden operationen.

PRINCIPMEDDE-

LELSE 95-17

Der kan ikke ydes tabt

arbejdsfortjeneste til

hjemmeundervisning.

Der kan ydes tabt ar-

bejdsfortjeneste til

forældre der er god-

kendt til at hjemme-

træne deres barn, for

den tid der anvendes

til hjemmetræning.

AFSLAGET

Afslaget begrunder kommunen med pasningsbehovet og

sektoransvarsprincippet, dels er det skolens ansvar at

stille med tilstrækkelige ressourcer til at støtte barnet på

lejrskolen, og dels kan tabt arbejdsfortjeneste ikke bru-

ges til hjemmeundervisning ifølge kommunen med hen-

visning til Ankestyrelsens principafgørelse 95-17.

Kommunen har foretaget en konkret og individuel vurde-

ring, oplyst sagen tilstrækkeligt og begrundet deres afgø-

relse.

Det er korrekt, at skolen i medfør af sektoransvarsprin-

cippet er forpligtet til at yde den nødvendige støtte til

barnet og stille de nødvendige ressourcer til rådighed.

Forælderen vil derfor i en sådan situation som udgangs-

punkt ikke have ret til dækning af tabt arbejdsfortjene-

ste.

Det er også korrekt, at kommunerne ikke kan bevilge

tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning. Det ville

i stedet være relevant at undersøge om den omtalte mo-

toriske træning vil kunne bevilges som hjemmetræning

efter servicelovens § 32a, og om forældrene i den forbin-

delse ville have ret til tabt arbejdsfortjeneste til at hjem-

metræne barnet.

Det er ikke korrekt, at det skal være lægeligt vurderet, at

pasningen af barnet i hjemmet er nødvendig som følge af

barnets handicap. Dette er en socialfaglig vurdering. Læ-

gefaglige oplysninger kan dog indgå i vurderingen.

Sektoransvarsprincippet ved valg af privatskole/friskole

Hvis barnet går i privatskole/friskole er det afgørende, om pas-

ningsbehovet er opstået som en konsekvens af barnets handi-

cap eller af skolevalget. Hvis barnet ville kunne rummes i den

almindelige folkeskole eller i et specialtilbud under folkeskole-

loven, kan der ikke bevilges dækning af tabt arbejdsfortjeneste

til den pasning, der er en følge af, at barnet går i privat-

skole/friskole.

Her er et eksempel på et afslag på tabt arbejdsfortjeneste i

forbindelse med problematisk skolefravær til et barn i privat-

skole med henvisning til sektoransvarsprincippet.

BARNETS UDFORDRINGER

Barnet er 9 år og blev i børnehavealderen opereret for en

mindre hjerneskade. Barnet lider som følge heraf af kon-

centrationsbesvær, balanceproblemer og bliver let over-

stimuleret.

Barnet går i 2.klasse i en almindelig privatskole med 12

timers støtte i skolen, men har ikke gået i SFO og på

tidspunktet for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste har

barnet 25 procent nedsat skema. Dette begrundes med,

at barnet er på overarbejde i skolen og nemt udtrættes.

ANSØGNING OM TABT ARBEJDFORTJENESTE

Kommunal myndighed får første gang kendskab til barnet

og familien, da forældrene søger om tabt arbejdsfortje-

neste til at passe barnet. Forældrene søger om 15 timer

om ugen til den ene forælder og oplyser i forbindelse

med ansøgningen, at forælderen ofte tager fri for at

hente barnet, at barnet har svært ved at komme i skole,

deltager mindre og mindre og har brug for meget restitu-

tion efter skole, da barnet holder på sig selv i skolen.

Det fremgår desuden af sagen, at skolen har prøvet en

række tiltag i form særlig hjælp til at komme ind i klas-

sen og mulighed for trække sig fra undervisningen ind i

et andet lokale med støtte. Derudover fremgår det, at

barnets psykolog ud fra samtaler med forældre og barn

har anbefalet kortere dage i skolen, da barnet bliver me-

get brugt af at være i sammenhænge uden for hjemmet,

og at PPR på baggrund af de foreliggende oplysninger

ikke kan vurdere barnets vanskeligheder og handicap.

Kort tid efter ansøgningen er der et møde på barnets

skole, hvor kommunal myndighed, skole og forældre del-

tager. Det besluttes på mødet, at barnet skal have ned-

sat skema i en foreløbig periode på 6 måneder.



Det fremgår ikke af referatet fra mødet eller andre sam-

taler med forældrene, at kommunal myndighed vejleder

forældrene om reglerne for sektoransvarsprincippet i re-

lation til, at barnet går i privatskole. Ankestyrelsen be-

mærker, at kommunerne i forbindelse med forældrenes

valg af privatskole og drøftelser om nedsat skema bør

vejlede forældre om, at kommunens forpligtelser og mu-

ligheder for hjælp er anderledes, når barnet går i privat-

skole. Kommunen burde her have vejledt om, hvad det

har af betydning for forældrenes muligheder for tabt ar-

bejdsfortjeneste, at barnet går i privatskole.

AFSLAGET

Forældrene får afslag på ansøgningen om tabt arbejds-

fortjeneste, hvilket kommunen med henvisning til sektor-

ansvarsprincippet begrunder med, at barnet går på pri-

vatskole, og at det først skal afprøves, om barnet kan

være fuld tid i et kommunalt tilbud.

Kommunen vejleder i forbindelse med afslaget familien

om mulighed for dækning af merudgifter og afløsning i

hjemmet, men forældrene afviser det sidste, da barnet

ikke kan rumme nye mennesker.

Ankestyrelsen bemærker, at kommunerne ikke kan ude-

lukke, at der kan gives hjælp til dækning af tabt arbejds-

fortjeneste til at passe et barn, som går i privat/friskole.

Det afgørende er, om barnet vil have samme behov for

pasning, hvis barnet gik i den almindelige folkeskole. I

dette eksempel er det derfor afgørende, om barnet også

vil have behov for kortere dage i den almindelige folke-

skole. Hvis dette ikke er tilfældet på grund af flere mulig-

heder for at iværksætte hjælp i folkeskolen, vil der ikke

være ret til tabt arbejdsfortjeneste.

En sådan vurdering ville i dette eksempel kræve, at myn-

dighed fik belyst:



Barnets pasningsbehov og mistrivsel i skolen – uddy-

bende oplysninger fra barnets psykolog.



Hvilke tiltag, der kan være relevante at afprøve for at

tilgodese barnets vanskeligheder enten i et kommunalt



tilbud eller i den private skole – oplysninger fra skole

og PPR.

Omfanget af barnets reaktion på at holde på sig selv i

skolen og deraf behov for restitution hjemme – uddyb-

ning af forældrenes oplysning.

Vi bemærker hertil, at det ikke kan kræves, at barnet ta-

ges ud af privatskolen for at kunne foretage en afprøv-

ning i folkeskolen. Dette kan i stedet belyses ved eksem-

pelvis indhentelse af udtalelser fra både folkeskolen og

privatskolen.

I det beskrevne eksempel oplyser kommunen ikke sagen

tilstrækkeligt.

Ventetid på nyt skoletilbud

Det er ikke udelukket, at kommunen kan bevilge tabt arbejds-

fortjeneste i forbindelse med, at et barn skal skifte skole. Det

må dog ikke være på grund af manglende ressourcer i skolen,

at barnet ikke kan rummes i det aktuelle skoletilbud. Skoleskif-

tet skal derudover være en direkte følge af barnets nedsatte

funktionsevne. Det følger af principmeddelelse C-23-03, at der

efter en konkret vurdering kan ydes hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste i en afgrænset periode, indtil et barn kan

optages i et andet tilbud.

PRINCIPMEDDELELSE OM TABT ARBEJDSFORTJE-

NESTE VED VENTETID PÅ RETTE SKOLETILBUD

I principmeddelelse C-23-03 fandt Ankestyrelsen på bag-

grund af en konkret vurdering, at der kunne ydes hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en afgrænset pe-

riode, indtil et barn kunne blive optaget i en center-sko-

lefritidsordning.

Læs Ankestyrelsens principmeddelelse om tabt arbejds-

fortjeneste C-23-03.

Her er et eksempel på et forløb, hvor kommunen giver afslag

på tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et skoleskift med

henvisning til sektoransvarsprincippet.

BARNETS UDFORDRINGER

Barnet har autisme og ADHD og bliver som følge heraf

nemt overstimuleret og har en udadreagerende adfærd.

Barnet går i specialklasse på en almindelig folkeskole,

men bliver efter familiens ønske visiteret til et mere spe-

cialiseret skoletilbud af skole og PPR, hvor barnet kan

starte 2 måneder efter visitationen. Det fremgår af sa-

gen, at barnet er visiteret til en specialskole, da barnet

har stor modstand mod daværende skoletilbud og foræl-

dre ønsker bedre rammer på grund af barnets autisme.

ANSØGNING OM TABT ARBEJDFORTJENESTE

Forældrene kontakter kommunen, da barnet har stor

modstand mod at gå i den daværende specialklasse, som

han er visiteret til før skoleskiftet. Barnet har således et

skoletilbud på ansøgningstidspunktet, men det bliver be-

sluttet af forælder og det daværende skoletilbud, at bar-

net ikke skal være i det daværende skoletilbud indtil,

barnet kan starte på specialskolen. Forældrene søger om

tabt arbejdsfortjeneste til at passe barnet fuld tid i over-

gangen fra barnet stopper i specialklassen til barnet skal

starte og indkøres i den nye specialskole. Det er en peri-

ode på 2 måneder.

For at undersøge hvordan barnet bedre kan rummes i da-

værende skoletilbuddet, laver PPR en PPV (pædagogisk-

psykologisk vurdering) i daværende skoletilbud. Den vi-

ser, at barnet kan rummes i det daværende skoletilbud.

PRINCIPMEDDE-

LELSE C-11-03

PRINCIPMEDDE-

LELSE 29-13

AFSLAGET

Forælder får afslag på sin ansøgning om at få tabt ar-

bejdsfortjeneste i perioden, hvor barnet venter på op-

start i nyt skoletilbud. Kommunen begrunder afslaget

med, at barnet er tilmeldt et skoletilbud, der kan rumme

barnet, og at det derfor er skolens ansvar at finde en løs-

ning indtil overgangen til det nye skoletilbud. Kommunen

henviser i begrundelsen således til sektoransvarligheds-

princippet.

I sin afgørelse laver kommunen en konkret vurdering af,

om barnet kan rummes i det daværende skoletilbud eller

om det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet i peri-

oden indtil, barnet kan starte i det nye skoletilbud, ud fra

oplysninger fra:



PPV’en om, at barnet kan rummes i det daværende

skoletilbud.



daværende skole om, at barnet på grund af sin store

modstand mod daværende skoletilbud og forældres

ønske om specialiseret skoletilbud i samråd med skole

og leder af PPR henvises til specialskole



forældrene om, hvorfor barnet ikke er i det daværende

skoletilbud, mens barnet venter på at starte i det nye

skoletilbud.



Kommunen har indhentet alle relevante oplysninger til at

træffe afgørelsen, og den er truffet ud fra en konkret og

individuel vurdering samt en helhedsvurdering af barnets

situation.

Helhedsvurdering ved vurdering af ansøgning om hjælp

Når et barn ikke kommer i skole, har kommunen pligt til lø-

bende at følge op på, hvordan barnet har det. Kommunen må

ikke afvise ansøgninger om hjælp og støtte alene med henvis-

ning til sektor- eller forvaltningsansvar. Dette skyldes, at det

er i strid med lovgivningen, hvis børn fritages for undervisning,

alene fordi skolen ikke kan eller vil tilbyde dem et nødvendigt

undervisningstilbud. Kommunen har myndighedsansvaret og

skal derfor sikre, at alle børn i kommunen har adgang til et eg-

net undervisningstilbud.

Ud over forpligtelsen til at sikre et nødvendigt undervisningstil-

bud har kommunen pligt til at vurdere, om der er grundlag for

at yde andre former for hjælp og støtte til barnet eller fami-

lien.

Kommunen skal foretage en helhedsvurdering af famili-

ens samlede situation og behandle sagen i forhold til alle mu-

ligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgiv-

ning. Kommunen skal også vurdere familiens samlede situation

Det følger af en skrivelse 15. december 2016 fra det daværende Børne- og Socialmi-

nisteriet og det daværende Undervisningsministeriet om tilrettelæggelse af hjælp og

støtte efter serviceloven og folkeskolelovgivningen til børn med handicap og deres fa-

milier. Skrivelsen handler også om nedsættelse af undervisningstiden og kortere sko-

ledage.

i forhold til, om der kan søges hjælp hos en anden myndighed

eller efter en anden lovgivning.

Her er et eksempel på et afslag på tabt arbejdsfortjeneste på

grund af sektoransvarsprincippet, hvor kommunen mangler

oplysninger i forhold til at give afslag på tabt arbejdsfortjene-

ste med henvisning til sektoransvar. Samtidig mangler kom-

munen at foretage en helhedsvurdering i forhold til blandt an-

det at vejlede forældrene om muligheden for tabt arbejdsfor-

tjeneste til andre formål end det ansøgte.

BARNETS UDFORDRINGER

Barnet har svært ved at indgå i sociale samspil og over-

skue krav og bliver diagnosticeret med autisme, OCD og

Angst. Barnet er 12 år gammel og går i en almindelig fol-

keskole, men har ingen venner og et massivt skolefra-

vær. Derudover har barnet søvnvanskeligheder med nat-

lige mareridt og urininkontinens.

Kommunen handler på oplysninger om barnets skolefra-

vær og iværksætter i første omgang familiebehandling og

senere kontaktperson for at arbejde med barnets skole-

væring. Det er kommunens vurdering, at skolevægringen

er en afgrænset, konkret problemstilling, der kan afhjæl-

pes med en kortere forebyggende indsats. Desuden vur-

derer kommunen, at skolevægringen er knyttet op på

pubertetsproblemer.

Skolen iværksætter sideløbende en række tiltag. Barnet

får for eksempel en særlig plads i klassen, særlige vilkår i

frikvarteret og mulighed for at trække sig fra undervis-

ningen ind i et andet rum med andre opgaver. Kommu-

nen deltager sammen med skolen og forældre i et net-

værksmøde om barnets trivsel. Det fremgår af sagens

oplysninger, at der på netværksmødet er en fælles for-

ståelse for barnets problem, men det er uklart hvem, der

tager ansvar for de forskellige aftaler og tiltag, som bli-

ver drøftet på mødet.

Forældrene oplyser til kommunen, at familien er meget

presset dels af barnets skoleværing og generelle udfor-

dringer, dels af en søskendes begyndende skoleværing

og af barnets dårlige søvnrytme. Barnet er på dette tids-

punkt i gang med at blive udredt i psykiatrien og får her

diagnosen autisme, OCD og angst. Kommunen vejleder

forældrene om, at det er muligt at iværksætte støtte til

familien. Men at de på daværende tidspunkt afventer, at

barnet er færdig i et forløb i psykiatrien, så der kan laves

en helhedsorienteret indsats. Forældrene oplyser desu-

den, at de ikke mener, at barnet har det rette skoletilbud

og angiver andre skoletilbud, som kunne være relevante

for barnet. Kommunen ses ikke at forholde sig til de sko-

letilbud, som forældre foreslår. Barnet bliver tilbudt et

andet specialskoletilbud, men det fremgår ikke i sagen,

om forældrene afviser dette og eventuel årsag hertil.



Ankestyrelsen bemærker, at et uafsluttet forløb i psyki-

atrien ikke er til hinder for, at kommunen kan iværk-

sætte midlertidig hjælp til barnet og familien. Det for-

hold, at kommunen afventer at et forløb i psykiatrien af-

sluttes, inden kommunen iværksætter hjælp til familien,

kan indikere, at sagen har trukket i unødig langdrag.

Desuden bemærker Ankestyrelsen, at kommunerne er en

enhedsforvaltning og derfor ansvarlig for, at familien får

den hjælp, de behøver. Dette uddybes længere nede i

sagsforløbet.

ANSØGNING OM TABT ARBEJDFORTJENESTE

Kort efter netværksmødet og da barnet er fyldt 13 år,

ansøger den ene forælder om tabt arbejdsfortjeneste 30

timer om ugen. Dette begrundes med, at barnet er

hjemme i dagtimerne på grund af massiv skoleværing og

har brug for støtte til at få spist og varetage personlig

hygiejne, hvorfor den ene forælder må blive hjemme fra

arbejde.

Kommunen indhenter i forbindelse med ansøgningen en

udtalelse fra psykiatrien om barnets handicap og en ud-

talelse fra skolen, hvor det fremgår, at barnet er fravæ-

rende mere end halvdelen af skoletiden. Det fremgår

ikke, at kommunen kontakter PPR eller andre forvaltnin-

ger.

AFSLAGET

Kommunen giver afslag med begrundelse i sektoran-

svarsprincippet og pasningsbehov, da de vurderer, at det

er undervisningssektorens ansvar at få barnet i skole, og

barnet i øvrigt kan være alene hjemme de timer, hvor

forældrene er på arbejde. I begrundelsen for afslaget

fremgår det i øvrigt, at barnet er tilbudt plads på special-

skole med en autismelinje, men at forældrene har takket

nej til dette tilbud.



Kommunen mangler flere oplysninger for at kunne træffe

en afgørelse om tabt arbejdsfortjeneste. Blandt andet op-

lysninger om, hvorvidt barnets skolefravær skyldes

manglende ressourcer, eller om det er en følge af barnets

handicap. Der mangler også oplysninger om, hvorvidt

barnets skoletilbud er egnet til at rumme barnet, og

hvorfor forældre har afvist det tilbudte specialtilbud. En-

delig undersøger kommunen ikke i tilstrækkelig omfang

pasningsbehovet. Kommunen træffer afgørelsen om af-

slag med henvisning til barnets alder.

Ankestyrelsen understreger, at kommunen er en enheds-

forvaltning og derfor er ansvarlig for, at familien får den

hjælp, de behøver. Det er ikke nok at forholde sig til den

ansøgning, som kommunens forvaltning modtager. Kom-

munen skal foretage en helhedsvurdering af familiens si-

tuation og behandle sagen i forhold til alle muligheder,

der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Kommunen ses i dette eksempel ikke at forholde sig til

forældres oplysninger om, at familien er presset af flere

grunde, og om forældre kan have ret og behov for tabt

arbejdsfortjeneste af andre årsager såsom til indhentelse

af søvn og alenetid med søskende, eller afløsning i hjem-

met.

BILAG 1

Undersøgelsens metode

I dette kapitel beskriver vi de metoder, som vi har anvendt i

undersøgelsen:



10 interview med forældre, som har et barn med handicap og

problematisk skolefravær, og hvor forældrene har fået afslag

på deres ansøgning om hjælp eller støtte i form af tabt ar-

bejdsfortjeneste under henvisning til sektoransvarligheds-

princippet. Vi har desuden interview med to af de børn, hvis

forældre vi har talt med.

Gruppeinterview med repræsentanter fra fire udvalgte kom-

muner, som har erfaringer med særlige tiltag på tværs af

sektorer i sager om problematisk skolefravær blandt børn

med handicap.

Gennemgang af seks sager, hvor forældre til børn med han-

dicap og problematisk skolefravær har fået afslag på deres

ansøgning om hjælp eller støtte i form af tabt arbejdsfortje-

neste under henvisning til sektoransvarlighedsprincippet.



Alle interviews og sagsgennemgangen er foretaget i perioden

januar - juni 2022. Der er ikke nødvendigvis sammenfald mel-

lem de kommuner, som vi interviewer, indhenter sager fra og

hvor de interviewede forældre bor.

Indledende og som del af desk research har vi desuden talt

med Institut for Menneskerettigheder og VISO, der begge har

gennemført undersøgelser og projekter om problematisk skole-

fravær. Disse har bidraget til input til interviewguides og ana-

lyseskemaer.

INTERVIEW MED TI FAMILIER

Vi har gennemført interview med ti forældre, som har søgt om

dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42 for

at passe deres barn med handicap, fordi barnet har eller har

haft problematisk skolefravær. Forældrene har fået afslag på

deres ansøgning blandt andet med henvisning til sektoran-

svarsprincippet om, at det er skolen, der skal indrette skoletil-

buddet, så barnet kan rumme skoletilbuddet.

Hvordan har vi udvalgt familierne?

Vi kontaktede en række organisationer herunder ADHD-for-

eningen, CP Danmark (Cerebral Parese), Landsforeningen Au-

tisme, For Lige Vilkår og Hjerneskadeforeningen, som var be-

hjælpelige med at skabe kontakt til de af deres medlemmer,

som opfyldte kriterierne, og som havde lyst til at bidrage med

deres historie.

De interviewede forældrene opfyldte følgende kriterier:

Har et barn i alderen 7-15 år med en

fysisk eller psy-

kisk funktionsnedsættelse,

som har

problematisk

skolefravær

- det vil sige, at barnet i en længere peri-

ode eller i flere perioder ikke har ønsket eller magtet at

komme i skole (enten almindelig folkeskole, privatskole

eller specialskole)

En eller begge forældre har søgt om dækning af og fået

afslag på tabt arbejdsfortjeneste

for at passe barnet

hjemme i de perioder, hvor barnet ikke går i skole

Kommunens afslag er ifølge forældrene begrundet i, at

det er skolen, som skal iværksætte hjælp, så barnet

igen kan komme i skole (sektoransvarsprincippet)

Interview med forældrenes barn

Alle forældre blev spurgt, om deres barn med handicap og pro-

blematisk skolefravær havde mulighed for at deltage i et inter-

view. De fleste forældre afviste dette på grund af barnets

manglende overskud og lyst til at deltage. Men to børn ville

gerne deltage. Ved ét interview af de ti interview med forældre

sad barnet med ved bordet sammen med forældrene og sva-

rede på enkelte spørgsmål. I et andet tilfælde gennemførte vi

et separat interview med barnet. Undersøgelsen indeholder

derfor sparsomme udsagn fra børn, hvilket var en kendt risiko

ved projektets begyndelse.

Sådan har vi gennemført interviewene

Interviewpersonerne valgte selv, hvor interviewet skulle fo-

regå. Nogle interviews blev derfor gennemført online, mens

andre foregik i familiernes eget hjem. Ved nogle interviews

deltog begge forældre og ved andre kun den ene forælder.

Interviewene blev struktureret efter en interviewguide, hvor

forælderen/forældrene først blev bedt om i detaljer at fortælle

om deres sagsforløb. Herudover stillede vi spørgsmål med føl-

gende temaer som omdrejningspunkt:



Hjælp og støtte undervejs i processen

Dialog med kommune og skole

Tanker og ønsker for fremtiden

Sådan har vi behandlet interviewene

Interviewene er optaget og efterfølgende transskriberet. Inter-

viewtransskriptionerne har gennemgået en systematisk kod-

ning med afsæt i et kodetræ.

Vi gav de interviewede forældre og børn mulighed for at få de

citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer til

udsagn fra interviewet med dem, i høring. Alle på nær to inter-

view med forældre har været sendt i faktuel høring hos de på-

gældende familier – de to forældre ønskede ikke at få det i hø-

ring.

Alle citater og tekstuddrag fra interview af familierne indgår i

rapporten i anonymiseret form.

GRUPPEINTERVIEWS MED KOMMUNER

For at få kommunernes og skolernes perspektiver og syns-

punkter på håndteringen af forløb, hvor et barn med handicap

har problematisk skolefravær, har vi gennemført gruppeinter-

view med relevante repræsentanter fra fire udvalgte kommu-

ner.

Udvælgelse af kommuner og interviewdeltagere

Vi kontaktede følgende fire kommuner: Aarhus Kommune, Ru-

dersdal Kommune, Slagelse Kommune og Hvidovre Kommune,

som alle fire stillede op med deltagere til interviews. Kommu-

nerne er udvalgt blandt kommuner, som har interessante initi-

ativer på området herunder deltaget i projekter, har afprøvet

samarbejdsmodeller og/eller har et særligt fokus på fraværs-

området.

Interviewene blev gennemført som gruppeinterview i hver af

de fire kommuner. Ved gruppeinterviewene deltog repræsen-

tanter fra den kommunale forvaltning herunder myndigheds-

rådgivere og myndighedsledere, PPR-psykologer samt medar-

bejdere knyttet til særlige tiltag rettet mod problematisk skole-

fravær såsom fraværskonsulenter. I to af interviewene deltog

alene medarbejdere fra de særlige tiltag, mens der ved et

tredje interview ikke deltog medarbejder fra det særlige tiltag

grundet afbud.

Vi efterspurgte også at få repræsentanter fra skoleledelsen,

men det lykkedes ikke ved nogen af de fire kommuneinter-

views.

Sådan har vi gennemført interviewene

Interviewene er som nævnt gennemført som gruppeinterviews

på baggrund af en interviewguide med udgangspunkt i føl-

gende temaer:



Uenighed om forståelse af barnets mistrivsel

Uenighed om løsningerne på barnets mistrivsel

Inddragelse af barnet og forældrene

Herudover er interviewpersonerne blevet bedt om at svare på,

hvor de oplever de største udfordringer ved håndtering af disse

sagstyper og om de kunne pege på tiltag, der vil kunne for-

bedre håndteringen af sagerne.

Sådan har vi behandlet interviewene

Interviewene er optaget og efterfølgende transskriberet. Inter-

viewtransskriptionerne har gennemgået en systematisk kod-

ning med afsæt i et kodetræ.

Citater og relevante uddrag af rapporten, hvor vi refererer til

specifikke interviews, har været sendt i faktuel høring hos de

pågældende kommuner.

GENNEMGANG AF SAGER

For at få et indblik i konkrete sagsforløb herunder skolernes og

den kommunale forvaltnings håndtering af det problematiske

skolefravær, har vi indhentet og gennemgået seks konkrete

sager. Sagsforløbene danner sammen med erfaringer fra Anke-

styrelsens klagesagsbehandling grundlag for at konstruere

sagsforløb, som i rapporten illustrerer særlige problematikker

ved afslag på tabt arbejdsfortjeneste med henvisning til sek-

toransvaret i situationer med problematisk skolefravær.

Indhentning af sager

Vi har bedt tre kommuner om hver at udvælge og indsende

fem konkrete sager, hvor forældre til et barn med handicap og

problematisk skolefravær har fået afslag på deres ansøgning

om på tabt arbejdsfortjeneste efter SEL § 42 blandt andet med

henvisning til sektoransvarsprincippet. Kommunerne er blevet

bedt om at udvælge sagerne efter følgende kriterier:



Der er givet afslag på tabt arbejdsfortjeneste efter ser-

vicelovens § 42 med begrundelse i blandt andet sektor-

ansvarlighedsprincippet.

Barnet er målgruppevurderet og opfylder personkred-

sen for § 42.

Barnet havde skolevægring i perioden op til afgørelsen,

dvs. at barnet i min. 3 mdr. op til afgørelsen kommer

sjældent eller slet ikke i skole.



For at få en spredning i sagstyper er kommunerne bedt om

også at vælge sagerne, så de har en vis spredning i forhold til

barnets alder, at barnets skolefravær har et varierende om-

fang, og hvor PPR har været inddraget.

Afgørelsen om afslag på tabt arbejdsfortjeneste er truffet i pe-

rioden 1/1 2019 – 1/2 2020 blandt andet for at sikre, at klage-

fristen på afslaget er udløbet. I første omgang fravalgte vi sager,

som havde været påklaget og behandlet i Ankestyrelsen, men

for at få et tilstrækkeligt antal sager, ændrede vi dette kriterie.

Vi skulle alene gennemgå 10 sager. Det vil sige, at vi ud fra en

risikoberegning om, at det kunne være vanskeligt for kommu-

nerne at finde sager, som levede op til kriterierne, fra start af

bad om fem ekstra sager. Det viste sig at være vanskelige end

beregnet for de adspurgte kommuner at finde sagerne, og vi

endte derfor med seks sager, der levede op til kriterierne. En

kommune havde ikke sager, der opfyldte alle de ønskede krite-

rier, mens en anden kommune sendte sager, der ikke opfyldte

kriterierne, men sendte så erstatningssager. Vi har i alt modta-

get 11 sager fra to kommuner. Der er gennemført en indledende

screening af alle de indsendte sager i forhold til udvælgelseskri-

terierne. I alt opfyldte seks af de indsendte sager alle de øn-

skede kriterier.

For at sikre så høj grad af anonymitet for de børn og deres fa-

milie, hvis sager vi har gennemgået i undersøgelsen, oplyser vi

ikke i rapporten, hvilke kommuner der har bidraget med sager.

Sådan har vi gennemgået sagerne

De seks sager er gennemgået med udgangspunkt i et analyse-

skema, som indeholder spørgsmål om de forskellige sags-

skridt, vi gerne ville blive klogere på og se eksempler på gen-

nem sagsgennemgangen. Spørgsmålene i analyseskemaet

vedrører følgende overordnede temaer og sagsskridt:



Grundoplysninger om afgørelsen herunder dato, be-

grundelse for målgruppevurdering og begrundelse for

afslag

Vurdering af afgørelsen i forhold til sagsbehandlingsreg-

lerne herunder om oplysningsgrundlaget, partshøring

og inddragelse af forældrene

Beskrivelse af forløbet op til og efter afgørelsen herun-

der kendskab til barnets udfordringer og skolefravær,

kommunens reaktion, opfølgning

Oplysninger om barnets skoletilbud og omfang af skole-

fravær



For hvert af de ovenstående temaer har vi udarbejdet uddy-

bende spørgsmål i analyseskemaet. Sagsgennemgangen har

ikke til formål at vurdere lovmedholdelighed i kommunernes

praksis.

Sådan har vi udarbejdet sagsforløb/sagseksempler

På baggrund af de seks sager og erfaringer fra Ankestyrelsen

klagesagsbehandling har vi konstrueret fem sagsforløb med

henblik på at belyse fem forskellige problematikker. De kon-

struerede sagsforløb er sammenskrivninger af flere sager, der

illustrerer de problemstillinger, som kommunerne kan møde i

deres behandling af sager på området. Det vil sige, at ingen af

de sagsforløb, som fremgår i rapporten, er en gengivelse af en

enkelt konkret sag.