Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2688527_0001.png
Folketingets Socialudvalg
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 420
Doknr.
688468
Dato
12-04-2023
Fremsendelse af undersøgelse fra retssikkerhedsenheden om
sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med
handicap og det rådgivende organs bemærkninger hertil
Retssikkerhedsenheden med forankring i Ankestyrelsen har nu afsluttet en
deskriptiv undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk
skolefravær hos børn med handicap.
Jeg vedlægger undersøgelsen til udvalgets orientering, idet jeg gør
opmærksom på, at undersøgelsen indledes med et sammenfattende kapitel,
hvor hovedresultaterne kan ses.
Jeg vedlægger endvidere de bemærkninger, som det rådgivende organ i
tilknytning til retssikkerhedsenheden er fremkommet med i forlængelse af
undersøgelsen.
Undersøgelsen belyser en retssikkerhedsproblematik, som jeg finder meget
væsentlig, nemlig problematikken i forhold til sektoransvarsprincippet og den
tvivl, der kan herske i praksis om, hvilken sektor der er ansvarlig for at yde
støtte i sager om problematisk skolefravær hos børn med handicap.
Jeg har – ligesom det rådgivende organ – noteret mig, at undersøgelsen
indeholder gode erfaringer og opmærksomhedspunkter, som skaber mulighed
for læring. Det håber jeg vil gavne området fremadrettet, så der kontinuerligt vil
være fokus på at yde hjælp og støtte ud fra, hvad der er den bedst mulige
løsning for det enkelte barn.
Men undersøgelsen viser også, at der er store udfordringer ved problematisk
skolefravær hos børn med handicap.
De udfordringer, som jeg særligt har hæftet mig ved, og som det rådgivende
organ også har knyttet bemærkninger til, er manglen på kompetent vejledning
og rådgivning. Desuden hæfter jeg mig ved, at der i undersøgelsen tegnes et
billede af, at koordineringen og samarbejdet mellem sektorer er utilstrækkelig i
sager om problematisk skolefravær hos børn med handicap.
En anden væsentlig udfordring er, at der i undersøgelsen tilkendegives en
oplevelse af en mangelfuld inddragelse af barnet i sagsforløbet, samt indsigt i
barnets handicap og udfordringer. Dette er et stort problem, fordi specialiseret
viden på handicapområdet danner grundlag for at kunne sætte sig ind i den
enkelte borgers situation og derefter iværksætte den nødvendige og rette
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 120: Undersøgelse fra retssikkerhedsenheden om sektoransvarsprincippet ved problematisk skolefravær hos børn med handicap og det rådgivende organs bemærkninger hertil, fra social- og boligministeren
2688527_0002.png
støtte. På handicapområdet adresserer vi denne udfordring ved at indføre
specialeplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet, som
det også fremgår af regeringsgrundlaget.
Samlet set er jeg glad for, at undersøgelsen stiller skarpt på problematisk
skolefravær hos børn med handicap. Det er, som jeg ser det, en vigtig
problemstilling, og jeg håber, at undersøgelsen vil blive brugt som inspiration til
gode og konstruktive fremadrettede løsninger på området.
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister
Bilag:
-
-
Retssikkerhedsenhedens undersøgelse om sektoransvarsprincippet
ved problematisk skolefravær hos børn med handicap
Det rådgivende organs bemærkninger til retssikkerhedsenhedens
undersøgelse om sektoransvarsprincippet ved problematisk
skolefravær hos børn med handicap.
2