Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2644689_0001.png
Til Folketingets Socialudvalg
Kære medlemmer af Folketingets Socialudvalg
På grund af de ekstraordinært høje energipriser kigger vi ind i en vinter,
som vil betyde, at et ganske betydeligt antal udsatte borgere og familier
må gå fra hus og hjem, hvis ikke der iværksættes akut hjælp til dem. Den
ulykkelige situation er allerede indtruffet og vi ser en kraftig stigning i
husudsættelser, som blot vil forsætte, hvis ikke der gribes ind.
Udsatterådet i Københavns Kommune har derfor rettet henvendelse til
fungerende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard og anmodet
om, at han tager initiativ til at få løst situationen omkring den mang-
lende udbetaling af varmepuljen på 100 mio. kr. i 2022 (finanslovens §
17.59.26.10.) til dækning af kommunale udgifter til hjælp til enkeltudgif-
ter og personligt tillæg til ekstraordinært høje varme- og elregninger.
Samtidig med at udsatte borgere og familier må gå fra hus og hjem i
skrivende stund, risikerer mange af de sociale og frivillige tilbud, for
selvsamme målgrupper, at måtte lukke, fordi de ikke vil kunne betale
deres regninger.
Sociale og frivillige tilbud har i forvejen lidt et knæk under Coronakrisen,
som de kæmper med at komme over, og med den nye energikrise bli-
ver de nu ramt igen.
Det vil være ganske alvorligt for mange af de udsatte borgere og famili-
ers trivsel og tilværelse, hvis tilbuddene lukker, da de ofte udgør det
ekstra sikkerhedsnet og netværk, som de har så hårdt brug for
særligt i
denne vinter.
Der er således tale om en ekstraordinær nødsituation, som kræver reso-
lut politisk handling. Derfor retter Udsatterådet København nu henven-
delse til jer medlemmer af Folketingets Socialudvalg og anmoder om,
at I tager initiativer til at holde hånden under de sociale og frivillige til-
bud for udsatte borgere i Københavns Kommune, såvel som i resten af
landet.
Konkret foreslår Udsatterådet København, at Folketinget opretter en
akut økonomisk pulje til dækning af uforudsete energiudgifter for luk-
ningstruede sociale og frivillige tilbud til udsatte borgere og familier.
11. november 2022
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 12: Henvendelse af 11/11-22 fra Udsatterådet Københavns sekretariat om iværksættes akut hjælp til de socialt udsatte i Danmark
2644689_0002.png
Socialpolitik og Udvikling
2/2
Dette for at undgå at mange af disse tilbud forsvinder hen over vinteren
og måske aldrig kommer tilbage igen.
Det er samtidig essentielt for sådan en pulje, at de forhøjede el- vand,
gas og varmeregninger anerkendes som uforudsigelige udgifter
for
ellers risikerer de sociale og frivillige tilbud at havne i samme uholdbare
situation, som er tilfældet med varmepuljen.
Ingen
ej heller de sociale og frivillige tilbud
har kunnet forudsige så
drastiske prisstigninger, som vi ser nu og dette bør der tages særlige
hensyn til i form af økonomisk støtte fra samfundets side. Ellers risikerer
vi at se masse lukninger af tilbuddene her hen over vinteren
til stor
skade for de mest udsatte borgere, børn og familier i København, såvel
som i resten af landet.
Udsatterådet i København håber, at udvalget vil søge hurtig handling
for at afværge denne udfordring for de socialt udsatte i Danmark
Udsatterådet København indgår desuden gerne i dialog med udvalget
om konkrete løsningsforslag til håndtering af situationen.
Af hensyn til sagens hastende karakter anmodes om, at sagen behand-
les hurtigst muligt af udvalget.
På vegne af Udsatterådet i Københavns Kommune
Peter Juul, formand