Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 116
Offentligt
2685616_0001.png
 
 
OVERVIEW
TESTNING AF FORÆLDREKOMPETENCER 
HOS GRØNLÆNDERE I DANMARK  
‐ OM BRUGEN AF IKKE‐KULTURTILPASSEDE TESTS TIL 
MÅLING AF FORÆLDREKOMPETENCER I FORBINDELSE MED 
TVANGSFJERNELSER AF GRØNLANDSKE BØRN 
 
 
INDLEDNING 
Når kommunerne undersøger grundlaget for tvangsfjernelse af grønlandske børn i 
Danmark, anvendes som hovedregel en række tests til måling af 
forældrekompetencer, som ifølge flere kilder er uegnede til formålet, da disse 
tests ikke er tilpasset målgruppen. Grønlandske forældre risikerer på den 
baggrund at opnå så lav en testscore, at det fx konkluderes, at de har nedsatte 
kognitive evner, uden at der er faktisk belæg for det.  
Sådanne potentielle fejlvurderinger kan have vidtrækkende konsekvenser for såvel 
børn som forældre, da de i yderste konsekvens kan være medvirkende til en 
tvangsfjernelse af et barn. 
Som det fremgår af notatet, er det velkendt, at bl.a. intelligenstests udarbejdet og 
afprøvet i en given sammenhæng eller kultur ikke uden videre kan anvendes til 
måling af intelligens blandt andre folkeslag eller kulturer.  
Instituttet vurderer på den baggrund, at kritikken af de anvendte måleredskaber i 
forbindelse med tvangsfjernelser bør tages alvorligt.  
I Danmark er 7 procent af børn, som selv er født i Grønland, og 5 procent af børn 
med mindst én forælder, der er født i Grønland, anbragt uden for hjemmet, mod 1 
procent af andre børn i Danmark.
1
 
Notatet forholder sig ikke til, hvorvidt tvangsfjernelserne er berettigede eller ej. 
Vores fokus er processen, der leder til en tvangsfjernelse.   
Da en tvangsfjernelse er et vidtgående indgreb i retten til familieliv, jf. Den 
Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8, er det afgørende, at 
processen sikrer et egnet grundlag for beslutningen.  
…
1 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0002.png
 
 
 
I notatet behandler vi fortrinsvis den kritik, de anvendte tests er genstand for både 
internationalt og herhjemme. Vi understreger desuden vigtigheden af, at 
børnefaglige psykologer, der varetager testning og vurdering, har de fornødne 
kompetencer – herunder viden om tværkulturel psykologi og ‐testning. Samtidig 
retter vi blikket mod betydningen af, at der tilbydes tolkning, såfremt det er 
relevant, da sprogbarrierer i sig selv kan komplicere en sag og lede til forkerte 
konklusioner. Endelig fremhæver vi, at der i sager vedrørende grønlandske børn 
skal tages særligt hensyn til, at barnet kan bevare sit oprindelige sprog, kultur og 
identitet. 
Notatet er udarbejdet med input fra forskere, myndigheder og øvrige relevante 
aktører. Foreningen Mentor Immanuel har gjort os opmærksom på 
problemstillingen. 
ANBRINGELSER AF GRØNLANDSKE BØRN 
 
Grønlandske familier, der bor i Danmark, oplever oftere at få anbragt et barn 
uden for hjemmet, end familier i Danmark i øvrigt. Syv procent af børn og unge, 
som selv er født i Grønland, og fem procent af børn og unge med mindst én 
forælder, som er født i Grønland, var således anbragt uden for hjemmet ved 
udgangen af 2019, mod 1 procent af andre børn i Danmark.
2
 
 
På finansloven for 2021 blev der afsat penge til at undersøge 
anbringelsesprocessen og den efterfølgende trivsel hos børn med grønlandsk 
baggrund, der er anbragt i Danmark.  
 
VIVE offentliggør på den baggrund i maj 2022 en undersøgelse om anbragte 
grønlandske børn i Danmark.
3
 
 
RETTEN TIL FAMILIELIV FOR GRØNLÆNDERE I DANMARK 
 
Generelt om retten til familieliv i sager om tvangsfjernelse 
Retten til familieliv og forældre og børns ret til gensidigt samvær er et 
grundlæggende princip indenfor menneskeretten, som bl.a. er beskyttet i EMRK 
artikel 8. Når myndigheder træffer beslutninger, der begrænser eller hindrer børn 
og forældres ret til gensidigt samvær, som for eksempel tvangsfjernelse af et barn, 
er der tale om et indgreb i retten et familieliv. Det betyder, at der stilles krav om, 
2 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0003.png
 
 
 
at indgrebet skal være i overensstemmelse med loven, forfølge et sagligt formål og 
være proportionalt. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange 
udtalt, at det udgør et alvorligt indgreb at adskille en familie, og et sådant indgreb 
skal derfor være underbygget af fornuftige og tungtvejende hensyn begrundet i 
barnets interesser.  
Når det er besluttet, at et barn skal tvangsfjernes, stilles der meget strenge krav til 
myndighedernes vurdering af, hvor barnet anbringes under tvangsfjernelsen. Det 
skyldes, at en tvangsfjernelse af et barn som udgangspunkt er en midlertidig 
foranstaltning, der skal bringes til ophør, så snart omstændighederne tillader det. 
Myndighederne er derfor forpligtet til at arbejde for, at et barn, der anbringes 
udenfor hjemmet, bevarer sit sprog, kultur, religion og identitet under 
anbringelsen.
4
  
Hvis for eksempel et barn fra en grønlandsk familie bliver anbragt i en etnisk dansk 
plejefamilie, der ikke taler grønlandsk, udvikles og vedligeholdes barnets 
modersmål som udgangspunkt ikke. Det vil betyde, at anbringelsen er mere 
indgribende i barnet og forældrenes ret til familieliv, fordi barnet stilles væsentligt 
ringere end et etnisk dansk anbragt barn, både hvad angår muligheden for at 
bevare kontakten til sine biologiske forældre under anbringelsen, og hvad angår 
barnets muligheder for hjemgivelse. Se endvidere afsnittet om beskyttelse af 
grønlændere i Danmark som oprindeligt folk. 
 
Processuelle garantier i sager om tvangsfjernelse 
Retten til familieliv sikrer også processuelle garantier. Det betyder, at den 
beslutningsproces, der fører til et indgreb i retten til familieliv, skal være rimelig og 
yde passende respekt for de interesser, der er beskyttet af artikel 8. Da 
medlemsstaterne er overladt et vist skøn, når de skal træffe en afgørelse om 
tvangsfjernelse, vil det ofte ikke være beslutningen som sådan, men derimod 
beslutningsprocessen, der rejser spørgsmål i forhold til konventionen.
5
 
De processuelle garantier indebærer blandt andet krav om, at myndigheder skal 
have et tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgørelse. Den Europæiske 
Menneskerettighedsdomstol (EMD) ser for eksempel på, om der har været 
indhentet lægefaglige og psykologiske vurderinger, om de myndigheder, der skal 
træffe afgørelse, har et indgående kendskab til sagen, og om der har været 
indhentet rapporter om familien og børnenes situation.
6
  
Hvis de psykologiske vurderinger, der danner grundlag for en beslutning om 
tvangsfjernelse af et barn, ikke er egnede, og indgår som et væsentligt moment i 
beslutningsgrundlaget, kan det i sig selv udgøre en krænkelse af retten til 
familieliv, fordi grundlaget ikke er tilstrækkeligt.  
3 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0004.png
 
 
 
 
Forbud mod diskrimination 
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter mod diskrimination på 
grund af blandt andet etnisk oprindelse, race eller nationalt mindretal. 
Bestemmelsen er ikke udtømmende og vil også kunne omfatte forskelsbehandling 
af oprindelige folk.  
DOM FRA DEN EUROPÆISKE MENNESKERETTIGHEDSDOMSTOL (EMD) 
 
I sagen D.H. med flere mod Tjekkiet
7
 udtalte EMD, at det var diskrimination, at 
brugen af psykologiske tests resulterede i, at størstedelen af de børn, der var 
placeret i specialskoler i Tjekkiet, havde romaoprindelse. Eleverne var udvalgt på 
baggrund af indlæringsvanskeligheder, der var påvist ved brug af en psykologisk 
test. De tests, der blev anvendt, var udarbejdet på baggrund af 
befolkningsflertallet, og de tog ikke hensyn til romaers særlige forhold. 
Ordningen indebar, at romabørn blev placeret i klasser med børn med 
indlæringsvanskeligheder og dermed blev undervist i forenklet pensum. Som 
følge heraf modtog romabørnene en uddannelse, der cementerede deres 
vanskeligheder og hindrede deres udvikling i stedet for at løse de reelle 
problemer og integrere romabørnene i almindelige skoler og udvikle de evner, 
der skulle gøre det nemmere at leve blandt befolkningsflertallet. 
 
Hvis de psykologiske vurderinger, der (sammen med andet materiale) danner 
grundlag for en beslutning om tvangsfjernelse af et barn, ikke tager hensyn til 
grønlændere i Danmarks særlige forhold, herunder sprog og kultur, og hvis 
vurderingerne indgår som et væsentligt moment i beslutningsgrundlaget, kan der 
således være tale om diskrimination.  
 
Beskyttelse af grønlændere i Danmark som oprindeligt folk 
ILO’s konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige 
stater stiller en række krav til statens særlige forpligtelser overfor oprindelige folk. 
Konventionen indeholder et princip om selvidentifikation, der betyder, at det 
afgørende for, om et folk er omfattet af konventionen, er, om en gruppe selv 
opfatter sig som tilhørende et bestemt folk. 
Det fremgår af konventionen, at oprindelige folks sociale, kulturelle, religiøse og 
åndelige værdier og skikke skal anerkendes og beskyttes. Staten skal tage behørigt 
4 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0005.png
 
 
 
hensyn til karakteren af de problemer, som disse folk står over for, både som 
grupper og som enkeltpersoner, og der skal vedtages foranstaltninger med henblik 
på at afbøde de vanskeligheder, som de møder, når de står over for nye leve‐ og 
arbejdsvilkår. 
Det betyder blandt andet, at myndighederne har en særlig forpligtelse til at yde 
konkret og passende støtte til at imødekomme de sproglige og kulturelle barrierer, 
som grønlændere i Danmark står overfor i mødet med dansk kultur, herunder 
støtte til at udfylde deres forældrerolle og varetage deres ansvar som forældre. 
Med andre ord er danske myndigheder forpligtede til at arbejde mere intensivt for 
at sikre barnets trivsel og udvikling i hjemmet, end myndighederne sædvanligvis 
ville gøre. Endvidere bør myndighederne, hvis de skrider til tvangsfjernelse, tage 
særligt hensyn til, at et grønlandsk barn kan bevare sit sprog, sin kultur og 
identitet. Det kan for eksempel ske ved, at myndighederne undersøger 
mulighederne for netværksanbringelse eller anbringelse i en grønlandsk familie. 
  
RETNINGSLINJER FOR UDARBEJDELSE AF 
FORÆLDREKOMPETENCEUNDERSØGELSER 
Ved indstilling til anbringelse uden samtykke skal der – uanset forældrenes ophav 
– foretages en vurdering af forældremyndighedsindehaverens kompetencer til at 
varetage omsorgen for barnet.
8
 Såfremt der er brug for en psykologisk vurdering, 
bliver der udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse. I et flertal af 
tvangsanbringelsessager bliver der udarbejdet en eller flere 
forældrekompetenceundersøgelser.  
 
Af Socialstyrelsens ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’
9
 fremgår det, at en 
forældrekompetenceundersøgelse er en ”psykologisk undersøgelse af ét eller flere 
børn eller unge og af deres forældre med henblik på at afdække det enkelte barns 
behov og forældrenes kompetencer til at imødekomme disse”. Det fremgår 
endvidere, at undersøgelsen gennemføres med henblik på at afklare, hvad der er 
til barnets bedste, og at undersøgelsen skal tage udgangspunkt i det konkrete barn 
og dets forældres muligheder for at tage vare på og støtte barnet med 
udgangspunkt i barnets behov.
10
 Og at en forældrekompetenceundersøgelse er en 
del af kommunens samlede oplysningsgrundlag på linje med øvrige relevante 
sagsakter. 
Det er, ifølge Socialstyrelsens ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, ikke direkte beskrevet i lovgivningen, hvornår 
forældrekompetenceundersøgelser skal finde sted, hvad de specifikt skal 
indeholde, eller hvordan de konkret skal udformes. Det fremgår blot, at 
forældrekompetenceundersøgelser udarbejdes som psykologfaglig ekspertviden 
5 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0006.png
 
 
 
(af en autoriseret psykolog)
11
, der indgår som grundlag for at træffe afgørelser i 
forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.
12
 
UNDERSØGELSESMETODER, HERUNDER PSYKOLOGISK TESTNING 
Ifølge Socialstyrelsens ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’ anvendes der i forbindelse med udarbejdelse 
af forældrekompetenceundersøgelser næsten altid tests af forskellig slags: 
”Når en psykolog skal planlægge og gennemføre en 
forældrekompetenceundersøgelse på baggrund af et kommunalt opdrag, er det 
fagligt relevant, at psykologen anvender systematisk psykologisk testmateriale og 
andre metoder. Formålet er at supplere den kliniske vurdering med 
personlighedsbeskrivelser til bidrag i det samlede billede af forældrenes 
ressourcer og vanskeligheder.”
13
  
Overordnet kan psykologiske tests og metodik opdeles i følgende 
hovedgrupperinger: 
Metoder til testning og afdækning af kognitive funktioner, herunder 
begavelse og funktionsniveau samt fleksibilitet, opmærksomhed og andre 
eksekutive funktioner.
14
  
Metoder til testning og afdækning af personlighedsfunktioner, herunder 
affektregulering, forsvarsmekanismer, indlevelsesevne mv.
15
 
Metoder til observationer af samspil, som bidrager med afdækning af 
temaer i interaktionen mellem forældrene og barnet, herunder struktur, 
afstemning og gensidighed mv.
16
 
DE ANVENDTE TESTS 
En test, der ofte
17
 anvendes af psykologer som et element i den samlede 
forældrekompetenceundersøgelse ved bekymring for et barns trivsel, er den 
såkaldte WAIS test (Wechsler Adult Intelligence Scale). Den bruges til at vurdere 
intelligens og kognitive funktioner. Blandt øvrige anvendte tests finder vi fx:  
‐
‐
Wais IV, der tester forældrenes IQ ud fra sprogforståelse, perception og 
hukommelse  
Rorschach(Exner) ‐testen, der beskriver forældrenes typiske tankegang, 
evne til kontrol og stress‐håndtering, sociale‐ og følelsesmæssige forhold 
samt realitets‐ og selvopfattelse  
MCMI III, der belyser forældrenes personlighedstræk 
RME (Reading the Mind in the Eyes), der tester forældrenes evne til at 
tolke følelsesudtryk 
PAI, der tester psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelse 
‐
‐
‐
6 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0007.png
 
 
 
‐
‐
‐
‐
Den projektive personlighedstest, der tester tankeforstyrrelser og 
realitetsforstyrrelser 
Screening med SRS‐2, der vurderer afvigelser i voksnes sociale 
kompetencer 
BRIEF‐V, der tester for eksekutive vanskeligheder 
LEAS (Levels of Emotional Awareness), der tester evne til empati og 
mentalisering 
Som udgangspunkt er de tests, der anvendes ved forældrekompetence‐
undersøgelser, udviklet med udgangspunkt i en vestlig forståelsesramme, dvs. 
med reference til vestlige normer og kultur. Ifølge såvel danske som internationale 
forskere er det imidlertid ikke problemfrit at anvende ’vestlige’ tests på ikke‐
vestlige folkeslag – herunder oprindelige folk – uden omfattende tilpasninger. I 
særdeleshed synes der blandt kritikere at være enighed om, at måling af 
intelligens ved hjælp af ikke‐kulturtilpassede tests er problematisk.   
Uagtet denne kritik anvendes fortsat ikke‐kulturtilpassede tests som led i 
forældrekompetenceundersøgelser af bl.a. grønlandske forældre. Som det fremgår 
af indledningen, er problemet, at grønlandske forældre risikerer at opnå en lavere 
score, end de ellers ville, såfremt de anvendte tests var tilpasset målgruppen. I 
yderste konsekvens kan det medføre, at det fejlagtigt konkluderes, at et 
grønlandsk forældrepar har nedsatte kognitive evner. En konklusion der kan have 
vidtrækkende konsekvenser for såvel børn som forældre. 
INTERNATIONAL KRITIK AF STANDARDISERET INTELLIGENSTESTNING ANVENDT 
PÅ OPRINDELIGE FOLK 
Siden 1970’erne har flere udenlandske studier vist, at der kan være kulturel bias 
ved brug af standardiserede intelligenstests. Anvendeligheden af 
intelligenstestene WISC (Wechsler Intelligence Scale for Children) og WAIS, overfor 
oprindelige folk i blandt andet USA, Canada og Australien, er fx blevet undersøgt. 
Således undersøgte canadiske forskere tilbage i 1986 specifikt brugen af IQ‐testen 
WISC‐R overfor inuitbørn i Canada. Undersøgelsen viste, at et stort antal inuitbørn 
blev fejlklassificeret i testen, der er baseret på amerikanske normer: Ud af 366 
inuitelever opnåede 77 procent under 70 i IQ‐score i testens verbale del og faldt 
således indenfor kategorien ”retarderet”, mens omkring 6 procent tilsvarende 
scorede under 70 i IQ‐score i performancedelen. Omkring 32 procent fik under 70 i 
den samlede IQ‐testscore. På baggrund heraf konkluderede de canadiske forskere, 
at standardiserede intelligenstests ikke er hensigtsmæssige redskaber til vurdere 
intelligens og uddannelsesmæssige kvalifikationer hos børn, der socialt, kulturelt 
eller sprogligt adskiller sig fra majoritetsbefolkningen, som testene oprindeligt er 
tilpasset.
18
 Det samme mønster er fundet i undersøgelser af andre grupper af 
7 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0008.png
 
 
 
oprindelige folk i Canada (f.eks. Cree og Ojibwa), hvor scoren på den verbale skala 
også er signifikant lavere end normen, og konklusionen er ligeledes, at brugen af 
WISC blandt oprindelige folk kan medføre fejlklassifikationer.
19
  
Dertil har lignende undersøgelser belyst, at problemstillingen også gør sig 
gældende i andre kontekster og blandt andre grupper af oprindelige folk.
20
 For 
eksempel viser en gennemgang af australske studier, at de samme problemer gør 
sig gældende, når voksne oprindelige folk bliver forelagt WAIS‐testen.
21
  
Ydermere indikerer flere undersøgelser, at også etniske minoriteter er stillet 
dårligere i testene sammenlignet med majoritetsbefolkningen (f.eks. 
latinamerikanere og sorte i USA).
22
  
Nyere kvalitative studier tegner et billede af, at der fortsat er udfordringer ved 
brug af standardiserede intelligenstests overfor oprindelige folk, selvom disse er 
blevet udviklet gennem årene. I et australsk studie fra 2013 fortæller en række 
klinikere, der til dagligt arbejder med oprindelige folk, således om kulturel bias i 
mange WAIS‐ og WISC‐tests som følge af sprog‐ og uddannelsesmæssige forskelle. 
I mangel af bedre anvendes disse tests dog stadig i kombination med mere 
uformelle vurderingsværktøjer. På baggrund heraf konkluderes det, at der er et 
stort behov for udvikling af kognitive tests tilpasset oprindelige folk.
23
  
Det bør i sammenhængen nævnes, at en række forskere allerede i 1970’erne 
begyndte at udvikle alternativer til de traditionelle IQ‐tests, der forsøger at tage 
højde for såvel socioøkonomiske som kulturelle forskelle.
24
 Således er der gennem 
tiden udviklet en række bud på, hvordan man kan imødekomme kulturel bias.
25
 
Der synes imidlertid langt fra at være enighed om, at disse bud udgør brugbare 
alternativer, hvilket den fortsatte – og aktuelle – interesse for tilpasning af 
standardiserede tests til måling af bl.a. IQ vidner om (se evt. afsnittet ’Konsortium 
for tværkulturel neuropsykologi viser vej’). 
STÅSTED BLANDT FORSKERE OG KLINIKERE I DANMARK 
Også herhjemme udtrykker forskere kritik. Rune Nielsen, ph.d. og ekspert i 
tværkulturel neuropsykolog og seniorforsker ved Rigshospitalet, som er 
interviewet i forbindelse med udarbejdelsen af dette notat
26
, vurderer således, at 
anvendelse af ikke‐kulturtilpassede tests ved såvel forældrerevnevurderinger og 
vurderinger af begavelse blandt børn med indvandrerbaggrund giver anledning til 
bekymring. Han giver udtryk for, at det er ”en stor klinisk udfordring for 
psykologer, der sidder og tester, at de ikke ved, hvad der er den normale eller 
forventede præstation for disse målgrupper, og at de derfor ikke ved, hvad det 
betyder, det de finder”, og at området er ”overraskende underbelyst” rent 
videnskabeligt.
27
  
8 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0009.png
 
 
 
Det er, ifølge Nielsen, altid problematisk, når man tester på tværs af kultur og 
sprog med tests, som er udviklet i og til vestlige befolkninger, og testpersonerne 
klarer sig stort set altid dårligere, end de ellers ville. Han uddyber:  
”De tests, vi anvender i Danmark, er udviklet i vestlige lande til vestlige 
populationer. Og de er tilpasset danske forhold, dvs. dansk sprog og dansk kultur 
primært. Så hvis man ikke er født og opvokset i Danmark med det danske sprog og 
den danske kultur, står man svagere ift. at kunne løse mange af de spørgsmål, der 
indgår i testene.”  
Nielsen påpeger, at udfordringerne overvejende har at gøre med sprog og kultur, 
men formentlig også kvaliteten af den skolegang/uddannelse man kommer med 
fra Grønland. Han retter samtidig opmærksomheden mod, at der er tale om 
komplekse problemstillinger, da dét at være en god forælder ikke nødvendigvis 
forudsætter, at man er højt begavet – det handler måske snarere om, hvordan 
man i hverdagen håndterer forældrerollen.
28
 Endelig gør han opmærksom på, at 
det sagtens kan være rigtigt at tvangsfjerne den relativt store andel af grønlandske 
børn i Danmark, som man tvangsfjerner, og at hans kritik alene går på, at 
testningen kan være problematisk.
29
    
Professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Dion Sommer, som vi ligeledes har 
talt med
30
, påpeger også, at det er problematisk at anvende ikke‐kulturtilpassede 
tests. Ifølge Sommer er WAIS‐testen først anvendelig i forhold til grønlændere, når 
den er oversat til grønlandsk af kompetente sprog‐ og fagpersoner, og dernæst 
valideret i det grønlandske samfund på samme måde, som man gjorde, da testen i 
sin tid kom til Danmark fra USA i 1950’erne. Og man kan, ifølge Sommer, ikke bare 
oversætte testen sætning for sætning, idet selve meningen med sætningen skal 
oversættes. Herefter skal testen valideres, hvilket indebærer, at spørgsmålene 
sendes ud til flere hundreder tilfældigt udvalgte testpersoner i Grønland. Endelig 
skal hovedparten af testpersonerne afgive svar, der ligger indenfor 
normalområdet. Hvis ikke, skal testen justeres.
31
  
 
FØLELSERS UDTRYK KAN VÆRE KULTURBESTEMT 
I tillæg til, at de tests, der anvendes i forbindelse med 
forældrekompetenceundersøgelser, kan være problematiske, kan der være 
udfordringer i selve kommunikationen forælder og sagsbehandler/psykolog 
imellem, som opstår, såfremt sagsbehandleren/psykologen fx ikke er trænet i at 
’aflæse’ kulturelt divergerende måder at kommunikere og udtrykke følelser på.   
Peter Berliner, professor i psykologi ved ’Ilisimatusarfik ‐ Grønlands Universitet’, 
retter i et telefoninterview
32
 med os opmærksomheden mod netop dette aspekt 
som ét, man bør være opmærksom på i forbindelse med vurdering af 
forældrekompetencer hos grønlandske forældre. Ifølge Berliner er det ikke 
ualmindeligt, at grønlændere viser deres følelser fremfor at udtrykke dem verbalt. 
9 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0010.png
 
 
 
Dette fænomen er nærmere beskrevet i artiklen ”How are emotions expressed in 
Kalaallisut” af Naja Blytmann.
33
 Følelser vises i adfærd, kropsholdning og 
ansigtsudtryk, og såfremt sagsbehandler og psykolog ikke er vidende herom 
og/eller i stand til at aflæse signalerne, er der en risiko for, at vigtige dele af 
kommunikationen ikke opfanges eller misforstås.  
Også forskere fra bl.a. USA har argumenteret for, at ikke bare testene men selve 
testprocessen kan være biased. Den kontekstuelle betydning af kultur ved 
neuropsykologiske evalueringer herunder klinikeres egen bias og værdier bør 
derfor ifølge disse forskere have større opmærksomhed.
34
 Som svar på 
ovenstående præsenteres et ”ECLECTIC” framework, der kan bruges til systematisk 
at identificere relevante kulturelle karakteristika, som klinikere bør tage højde for 
ved evaluering af klienter, der er kulturelt forskellige fra majoriteten. Disse 
karakteristika omfatter uddannelse og læsefærdigheder, kultur og kulturtilpasning, 
sprog, økonomi, kommunikation, testsituationen, komfort og motivation, 
konceptualiseringen af intelligens og immigrationskonteksten, da disse alle 
vurderes at kunne medføre potentiel bias i forhold til testens retfærdighed. 
 
KONSORTIUM FOR TVÆRKULTUREL NEUROPSYKOLOGI VISER VEJ 
Det internationalt anerkendte ”gap” imellem den store diversitet blandt 
testpersoner/klienter/patienter og tilgængelige neuropsykologiske redskaber 
kalder på handling. Med henblik på at udvikle brugbare alternative har 16 forskere 
fra ti forskellige lande for relativt nylig dannet et konsortium (det Europæiske 
konsortium for tværkulturel neuropsykologi, ECCroN). Initiativet vidner om, at 
gode løsninger på testproblematikken endnu ikke er fundet. 
Samarbejdet, der bl.a. tæller forskere fra Danmark, Norge og USA
35
, skal lede til, at 
der udvikles og implementeres neuropsykologiske tests tilpasset den kulturelle 
diversitet, der i dag kendetegner indbyggerne i mange europæiske lande.  
Det nyetablerede konsortium påpeger, at neuropsykologiske vurderinger i højere 
grad bør tage højde for kulturelle faktorer som sprog, læsefærdigheder, 
uddannelse, indvandringshistorie, kulturtilpasning etc. Først og fremmest 
argumenterer ECCroN for udvikling, validering og standardisering af tests, der kan 
bruges på tværs af kulturer og tager højde for individuelle forskelle. Derudover 
argumenterer de for bedre klinisk træning af neuropsykologer i kulturelsensitiv 
neuropsykologisk vurdering. Forskning indikerer potentielle fordele ved at tests 
udføres af en neuropsykolog af samme etnicitet som testpersonen selv, men da 
dette i praksis ikke er muligt at efterleve for alle grupper, argumenteres i stedet 
for bedre klinisk træning af alle neuropsykologer med henblik på at sikre patient‐
venlig kommunikation og korrekt administration og fortolkning af tværkulturelle 
neuropsykologiske tests.  
10 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0011.png
 
 
 
Endelig argumenterer konsortiet for udformning af guidelines i forbindelse med 
brug af tolke ved neuropsykologiske vurderinger (alternativt en tilpasning af 
eksisterende guidelines for arbejdet med tolke i medicinsk eller psykologisk 
praksis). Sådanne guidelines bør bl.a. beskrive, hvordan man briefer tolken forud 
for gennemførelsen af en neuropsykologisk test omkring formålet med testen 
såvel som testproceduren. 
CERTIFICERING AF BØRNESAGKYNDIGE PSYKOLOGER 
Som det fremgår af ovenstående afsnit, peger flere ting i retning af, at ikke blot de 
anvendte tests men også selve testprocessen – herunder psykologens tilgang til 
testpersonen, viden om tværkulturel psykologi og ‐testning, ’atypiske’ 
kommunikationsformer hos testpersoner fra andre kulturer etc. – spiller en 
afgørende rolle for ’testudfaldet’ og dermed de konklusioner, der drages ift. den 
videre proces. 
I Norge indførte man i 1998 en certificeringsordning, som har bidraget til at sikre, 
at børnesagkyndige psykologer har de rette kompetencer samt kvalitet i 
undersøgelser og erklæringer – og dermed familiernes retssikkerhed (se evt. 
evalueringen af den norske model
36
). 
Dansk psykolog Forening har udtalt, at ikke alle psykologer har de fornødne 
kompetencer og den rette viden om tværkulturel psykologi og ‐testning til at 
kunne udføre forældrekompetenceundersøgelserne forsvarligt.
37
 Foreningen har 
derfor efterlyst en certificeringsordning for børnesagkyndige psykologer samt et 
offentligt tilsynssystem med klageadgang, som også omfatter ikke‐autoriserede 
psykologer. Formålet med certificeringsordningen skulle bl.a. være at sikre en høj 
og ensartet kvalitet i de dele af det psykologfaglige arbejde, der omhandler 
testning og vurdering af forældrekompetencer hos forældre med anden sproglig 
og kulturel baggrund end dansk.  
 
TOLKNING I FORBINDELSE MED TVANGSFJERNELSER 
Som nævnt ovenfor kan der udover de rent kulturelle barrierer i forbindelse med 
testning i sager om tvangsfjernelser af børn af grønlandske forældre i Danmark 
også være tale om sproglige barrierer.  
Grønlændere i Danmark vil i en række situationer have behov for tolkebistand i 
mødet med de danske myndigheder – fx i forbindelse med en vurdering af 
forældrekompetencer. For selv om mange grønlændere forstår og taler dansk, kan 
de dansksproglige kompetencer komme til kort, hvis sagen er kompliceret, eller 
der er tale om en presset situation.  
11 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0012.png
 
 
 
Undersøgelser blandt flygtninge viser således, at seks ud af ti efter ti år har 
sprogkompetencer, der rækker til, at de kan klare sig i forskellige 
jobsammenhænge og i hverdagssituationer som sådan, men er utilstrækkelige i 
uvante sociale sammenhænge eller ved sygdom. Om end grønlændere i Danmark 
ikke er i samme kategori som flygtninge, ej heller hvad angår sproglige 
forudsætninger, kan der alligevel drages nogle paralleller.
38
  
Da det er myndighedens ansvar at sikre sig, at grønlændere – og andre som 
myndigheden er i kontakt med – forstår den information, der gives, og at 
myndigheden selv forstår borgerens ærinde i bred forstand, har myndigheden pligt 
til at vurdere, om tolkebistand er nødvendig. Det gælder også ved testning og 
vurdering af forældrekompetencer i sager om tvangsanbringelser.  
Faktisk kan adgang til – og brug af – kvalificeret tolkebistand være afgørende i 
forhold til at sikre, at kommunikationen mellem parterne er fyldestgørende. 
Af et nyligt svar til Grønlandsudvalget
39
 fra Social‐ og Ældreministeren fremgår det, 
at ministeren anser det for ”helt grundlæggende, at grønlandske børn og deres 
forældre i anbringelsessager kan forstå den kommunikation, der foregår omkring 
deres sag.” Og at ”kommuner og andre myndigheder har pligt til at stille en tolk og 
oversættelsesbistand til rådighed, og [at] forældre til anbragte børn (…) altid [har] 
ret til en bisidder i processen”. 
Ifølge undersøgelsen ’Ligebehandling af grønlændere i Danmark’
40
 fra Institut for 
Menneskerettigheder fra 2015, fungerer de anvendte tolke i kommunalt regi dog 
meget forskelligt, og niveauet af tolkningen er, ifølge borgerne, ofte 
utilstrækkeligt. Ifølge samme undersøgelse er det ej heller usædvanligt, at 
tolkebistand ikke rekvireres i tilstrækkeligt omfang inden for social‐ og 
sundhedssystemet.
41
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
12 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0013.png
 
 
 
 
RETTEN TIL TOLKNING 
Ved henvendelse til offentlige myndigheder gælder generelt flg.: 
 
Efter forvaltningsloven og god forvaltningsskik skal myndigheder i fornødent 
omfang yde vejledning og bistand til personer, der henvender sig med spørgsmål 
inden for myndighedens sagsområde.
42
 Det indebærer, at myndigheden skal give 
en person fyldestgørende og korrekt information. Myndigheden skal i den 
forbindelse sikre sig, at personen forstår den information, der gives, ligesom 
myndigheden skal tilstræbe at forstå det, personen giver udtryk for. Det er 
myndighedens opgave at tilkalde tolkebistand, hvis der er behov. Desuden skal 
myndigheden, om nødvendigt, sørge for, at dokumenter eller anden 
korrespondance til personen oversættes til et sprog, som personen med 
rimelighed forstår, hvis personen ikke forstår dansk.
43
 Hvis tolkningen foregår 
forsvarligt, og sagens karakter ikke taler imod (fx ved meget komplicerede sager, 
eller hvis personen modsætter sig det) kan en ledsager bistå personen med 
tolkning, hvis denne person ikke er mindreårig.
44
  
 
Det er myndighedens vurdering, om der er behov for tolk eller hjælp til 
oversættelse, men forpligtelsen til at sikre ordentlig og fyldestgørende 
vejledning må forudsætte, at myndigheden er opmærksom på, om 
kommunikationen fungerer godt uden tolk.
45
 
 
Ydermere har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med 
en sag om bortadoption fastslået, at såfremt der er tale om en udlænding, der 
ikke behersker sproget, kan der være en pligt til at sikre oversættelse eller 
tolkebistand.
46
 
 
Det kan tilføjes, at der ikke opkræves gebyr, når en borger med behov for 
tolkebistand er i kontakt med de sociale myndigheder. Det kan endvidere nævnes, 
at der under alle omstændigheder ikke opkræves gebyr i forbindelse med tolkning 
af det grønlandske sprog (grønlændere er således undtaget fra bestemmelsen om 
opkrævning af gebyr ved tolkede samtaler i sundhedsvæsenet, når patienten har 
boet tre år i Danmark
47
). 
 
 
 
 
13 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0014.png
 
 
 
ANBEFALINGER 
 
Institut for Menneskerettigheder anbefaler:  
 
At Social‐ og Ældreministeriet tydeliggør, at danske myndigheder er 
forpligtede til at beskytte den grønlandske kultur og identitet, jf. ILO’s 
konvention nr. 169 om oprindelige folk. Det betyder blandt andet, at 
danske myndigheder skal sikre særlig støtte og kompensation til 
grønlandske familier med henblik på at sikre børnenes trivsel og udvikling i 
hjemmet. Såfremt der sker anbringelser, bør det undersøges, om det kan 
ske i grønlandske familier, så barnet kan bevare sit oprindelige sprog, 
kultur og identitet. 
 
At Social‐ og Ældreministeriet sikrer en effektiv beskyttelse af grønlandske 
familiers ret til familie og ret til ikke‐diskrimination. Psykologtests bør være 
kulturtilpassede for at kunne indgå i forældrekompetenceundersøgelser og 
danne grundlag for tvangsfjernelser.  
 
At Social‐ og Ældreministeriet sikrer, at psykologer, der varetager 
forældrekompetenceundersøgelser (herunder testning, vurdering mv.) af 
grønlandske forældre, har de fornødne kompetencer, herunder viden om 
tværkulturel psykologi og ‐testning 
At offentlige myndigheder (regioner, kommuner m.fl.) sikrer, at 
grønlændere får tolkebistand i kommuners behandling af sager om børns 
trivsel, herunder også i testsituationer. 
 
 
 
14 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0015.png
 
 
 
LITTERATUR 
 
Barne‐, ungdoms‐ og familiedirektoratet, Bulfir, (2021). ’Ensomme eksperter – 
Utredning av utdanningsprogrammet for og oversikten over barnefaglig 
sakkyndige’, Oslo. 
Blytmann, Naja (2017). ‘How are emotions expressed in Kalaallisut’, Trondhjem. 
Common, R. W & Frost, L. G. (1988). The Implications of the Mismeasurement of 
Native Students' Intelligence through the Use of Standardized Intelligence Tests. 
Canadian Journal of Native Education. 15(1), 18‐30. 
Dingwall, Kylie, Pinkerton, Jennifer & Lindeman, Melissa A. (2013). “People like 
numbers”: a descriptive study of cognitive assessment methods in clinical practice 
for Aboriginal Australians in the Northern Territory. BMC Psychiatry. 
Fujii, Daryl E.M. (2018), ‘Developing a cultural context for conducting a 
neuropsychological evaluation with a culturally diverse client: the ECLECTIC 
framework’, The Clinical Neuropsychologist, 2018, Vol. 32. No 8, 1356‐1392. 
Institut for Menneskerettigheder (2014). Lige adgang til sundhed – en analyse af 
praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund.  
 
Institut for Menneskerettigheder (2015). Ligebehandling af grønlændere i 
Danmark. 
 
John, Joan st., Krichev, Alan & Bauma, Edward. (1976). Northwestern Ontario 
Indian children and the WISC. Psychology in the Schools. 
 
Jørgensen, Trine Juncher (2022). ”Psykologtest dumper de grønlandske forældre”, 
Sermitsiaq, 09, 2022. 
 
Kjølbro, Jon Fridrik (2000). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ‐ for 
praktikere, 5. udgave, Jurist‐ og økonomforbundets forlag. 
Mathiasen, Eva Secher og Andersen, Lise (2021). ’Dansk Psykolog Forening: 
Myndighederne skal kunne gribe mere konsekvent ind over for brodne kar’, 
Altinget, Sundhed, 29. juni 2021. 
McCullough, C., Walker, J., & Diessner, R. (1985). The use of the Wecshler scales in 
the assessment of Native Americans in the Columbia River Basin. Psychology in 
Schools. 22, 23‐28. 
Naglieri, J. A. (1986). WISC‐R and K‐ABC comparison for matched samples of black 
and white children. Journal of School Psychology. 24(1), 81‐88. 
15 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0016.png
 
 
 
Puente, Antonio E. & Salazar, Gabriel D. (1998). Assessment of Minority and 
Culturally Diverse Children. Academic Press. 227‐248. 
Rock, D. & Price, I. P. (2019). Identifying culturally acceptable cognitive tests for 
use in remote northern Australia. BMC Psychology.
Samuda, Ronald J. (1998). Alternatives to Traditional Standardized Tests in 
Psychological Testing of American Minorities: Issues and Consequences. SAGE 
publications. 142‐175.
Seyfort, B., O., & Lahmer, V. (1980). A critical look at the WISC‐R with Native Indian 
children. The Alberta Journal of Educational Research. 26(1), 14‐24. 
Socialstyrelsen (2013). Vidensindsamling af metoder til vurdering af forældreevnen 
i sager om adoption uden samtykke, Leverandør: Institut for Psykologi, 
Københavns Universitet. 
Socialstyrelsen (2021). Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser.  
Talevski, Kirsten (2012). Vejledning og information, i Jens‐Chr. Bülow m.fl., 
Forvaltningsloven 25 år, Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag. 
Ugeskrift for Retsvæsen, 1997, U1997.1422/1V. 
Walker, Alexandra J. & Batchelor, Jennifer & Shores, Arthur. (2011). Effects of 
education and cultural background on performance on WAIS‐III, WMS‐III, WAIS‐R 
and WMS‐R measures: Systematic review. Australian Psychologists, 44(4), 216‐
223. 
Whitaker, Simon (2018). ‘Assessing the intellectual ability of asylum seekers’. 
International Journal of Developmental Desabilities. 2018, vol. 64, no. 4‐5. 
Wilgosh, L., Mulcahy, R., & Watters, B. (1986). Assessing intellectual performance 
of culturally different, Inuit children with the WISC‐‐R. Canadian Journal of 
Behavioural Science / Revue canadienne des sciences du comportement, 18(3), 
270–277.  
16 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0017.png
 
 
 
END NOTES 
1
 https://www.vive.dk/da/undersoegelser/vive‐undersoeger‐anbringelser‐af‐
groenlandske‐boern‐15547/, se også Grønlandsudvalget 2019‐20, GRU Alm. Del – 
endeligt svar på spørgsmål 73. Offentligt.  
2
 https://www.vive.dk/da/undersoegelser/vive‐undersoeger‐anbringelser‐af‐
groenlandske‐boern‐15547/, se også Grønlandsudvalget 2019‐20, GRU Alm. Del – 
endeligt svar på spørgsmål 73. Offentligt.  
3
 VIVE offentliggør i maj 2022 en undersøgelse om anbragte grønlandske børn i 
Danmark med fokus på anbringelsesprocessen og den efterfølgende trivsel blandt 
disse børn. Undersøgelsen af anbragte grønlandske børn i Danmark har tre formål: 
For det første skal undersøgelsen vise, hvad der karakteriserer grønlandske 
familier, hvis børn anbringes uden for hjemmet i Danmark, og i hvilken grad børn 
med grønlandsk baggrund anbringes uden for hjemmet sammenlignet med danske 
børn, der er vokset op under samme forhold. For det andet skal undersøgelsen 
vise, hvordan anbringelsessager med grønlandske familier behandles, og i hvilken 
grad der er opmærksomhed omkring familiernes sprog og kultur i 
sagsbehandlingen og i anbringelsen. For det tredje skal undersøgelsen vise, 
hvordan anbragte børn med grønlandsk baggrund trives sammenlignet med andre 
anbragte børn, i hvilken grad de føler sig hjemme på anbringelsesstedet, og i 
hvilken grad de har mulighed for at vedligeholde deres sprog, kultur og relationer 
til familie og netværk. Til at belyse disse forhold benytter undersøgelsen en 
blanding af eksisterende kvantitative data og nye kvalitative data, der indsamles til 
i forbindelse med undersøgelsen. Den kvantitative karakteristik af de grønlandske 
familier og analysen af, i hvilken grad børn med grønlandsk baggrund oftere end 
andre børn anbringes uden for hjemmet, gennemføres ved hjælp af registerdata 
fra Danmarks Statistik. I denne analyse indgår i alt 369 børn, der enten er født i 
Grønland af grønlandske forældre, eller har mindst en forælder, der er født i 
Grønland. Analysen af anbringelsessager med grønlandske børn gennemføres ved 
hjælp af 12‐15 anbringelsessager fra 3 danske kommuner, hvor vi dels analyserer 
selve sagen, dels foretager kvalitative interviews med forældre, børn, 
anbringelsessteder og sagsbehandlere. Analysen af børnenes trivsel belyses 
kvantitativt ved hjælp af datasættet ”Trivsel blandt anbragte børn og unge 
(TABU)”, der indsamles blandt et repræsentativt udvalg af børn, der er anbragt 
uden for hjemmet. Derudover belyses trivslen gennem de kvalitative interviews 
med børn og anbringelsessteder. https://www.vive.dk/da/undersoegelser/vive‐
undersoeger‐anbringelser‐af‐groenlandske‐boern‐15547/  
4
 Abdi Ibrahim mod Norge (15379/16). 
5
 Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ‐ for 
praktikere, 5. udgave, Jurist‐ og økonomforbundets forlag, 2020, s. 928. 
6
 Ibid, s. 923. 
7
 D.H. med flere mod Tjekkiet (57325/00). 
8
 Ved indstilling til anbringelse uden samtykke blev der med virkning fra 1. marts 
2020 indført et krav i servicelovens § 59, nr. 2, om, at en indstilling til børn og 
unge‐udvalget skal omfatte en vurdering af forældremyndighedsindehaverens 
 
 
17 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0018.png
 
 
 
 
kompetencer til at varetage omsorgen for barnets eller den unges særlige behov. 
Se ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, Socialstyrelsen, Januar 2021, s. 9.
 
 
9
 ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, Socialstyrelsen, Januar 2021, s. 8. 
10
 Når der udarbejdes en forældrekompetenceundersøgelse, sker det som led i en 
børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, som er kommunernes faglige 
udredning af, om et barn eller en ung har brug for særlig støtte. 
Forældrekompetenceundersøgelser skal gennemføres, når kommunen har behov 
for at afdække forældres kompetence til at tage vare på deres barn, og hvor en 
psykologisk undersøgelse af forældrekompetencer er nødvendig for at belyse 
dette. Se ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, Socialstyrelsen, Januar 2021, s. 8.  
11
 Se SEL, § 50, stk 5.  
12
 Se ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, Socialstyrelsen, januar 2021, s. 9. 
13
 ’Retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af 
forældrekompetenceundersøgelser’, Socialstyrelsen, januar 2021, s. 37. 
14
 ›Kognitions‐ og intelligenstest, ›Eventuelt specifikke neuropsykologiske tests, 
›Spørgeskemaer, ›Selvrapporteringsskemaer. 
15
 ›Personlighedsprøver, ›Billed‐ eller storytellingtest, ›Struktureret interview, 
›Selvrapporteringstest, ›Spørgeskemaer. 
16
 ›Ustruktureret observation, typisk ved hjemmebesøg ›Strukturerede metoder 
med valideret metodik 
›Struktureret observation, hvor der stilles ikke‐validerede opgaver. 
17
 Af en vidensindsamling for Socialstyrelsen vedr. anvendte metoder hos 
psykologer ved udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser fremgår det, at 
WAIS er en ofte anvendt test, jf. ”Vidensindsamling af metoder til vurdering af 
forældreevnen i sager om adoption uden samtykke”, 2013, Socialstyrelsen 
Odense, Leverandør: Institut for Psykologi, Københavns Universitet.” Med henblik 
på at indhente nyere viden er Socialstyrelsen og Psykolognævnet kontaktet. Såvel 
Socialstyrelsen som Psykolognævnet har primo maj 2022 overfor instituttet oplyst, 
at WAIS afgjort er at finde blandt de anvendte tests ved 
forældrekompetencevurderinger, men at man ikke har adgang til at føre statistik 
over, hvor hyppigt de forskellige testtyper anvendes. Se endvidere: ”Psykologtest 
dumper de grønlandske forældre”, af Trine Juncher Jørgensen, Sermitsiaq, 09, 
2022. 
18
 Wilgosh et. Al., 1986. 
19
 John et al., 1976. 
20
 McCullough et al., 1985; Common og Frost, 1988, Seyfort et al., 1980. 
21
 Walker & Jennifer, 2011. 
22
 Puente & Salazar, 1998; Naglieri, 1986; Samuda, 1988. 
23
 Dingwall et al., 2013. 
24
 Samuda, 1998. 
 
18 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0019.png
 
 
 
 
 Heriblandt kan nævnes følgende:  
• Alternativ fortolkning – der anvendes en anden fortolkning af testresultaterne i 
de traditionelle IQ‐tests, når man har at gøre med minoritetsgrupper, som testen 
ikke oprindeligt er tilpasset. Det kan fx ske ved brug af guidelines (Samuda, 1998: 
164) 
• Udvikling af kulturfrie/fair tests – forskellige kulturelle grupper skal have de 
samme teoretiske forudsætninger for at bestå testen, hvilket opnås ved 
udelukkende at inkludere erfaringer, viden og kompetencer, der er fælles for 
forskellige kulturer. Nonverbale opgaver vil her være i centrum (Samuda, 1998: 
145). I praksis er der dog udfordringer ift. at udvikle sådanne tests, og resultaterne 
har ofte har været skuffende (Samuda, 1998: 152) 
• Sammenligning indenfor egen sociokulturel gruppe (pluralistisk tilgang) – 
intelligens evalueres udelukkende i forhold til intelligens hos andre med samme 
sociokulturelle baggrund. IQ‐scoren tolkes indenfor normerne for vedkommendes 
sociokulturelle gruppe. Således vil en person betragtes som ”retarderet” hvis 
vedkommendes score er blandt de laveste tre procent indenfor egen 
sociokulturelle gruppe. (Samuda, 1998: 155). 
• Udvikling af kulturspecifikke tests – der udvikles kulturspecifikke IQ‐tests til alle 
større kulturelle grupper i landet (fx tilpasning af WISC og WAIS). Metoden er 
særdeles ressourcekrævende. Derudover kan der i praksis være udfordringer i 
relation til relevant afgrænsning af kulturelle grupper samt generalisering af 
resultaterne (Samuda, 1998: 154). 
I Australien har man i nyere tid arbejdet specifikt med udvikling af 
hensigtsmæssige alternativer til de standardiserede IQ‐tests. Fx har man i et nyere 
studie ‐ gennem konsultation af lokalsamfundet og pilot‐tests blandt oprindelige 
folk i det nordlige Australien ‐ kortlagt en række hensigtsmæssige kognitive tests til 
målgruppen. På den baggrund konkluderes det, at man via et tæt samarbejde med 
lokalsamfund og oprindelige folk faktisk kan udvikle kulturelt hensigtsmæssige 
tests eller tilpasse eksisterende tests på måder, der gør dem velegnede til 
oprindelige folk (Rock & Price, 2019).  
• Nonverbale tests ‐ derudover fortæller flere klinikere, der arbejder med 
oprindelige folk, at man i tråd med ovenstående kritik af den verbale del af 
Welchers tests, har positive erfaringer med udelukkende at gøre brug af 
performance delprøven af fx WAIS og WISC i arbejdet med oprindelige folk 
(Dingwall et al., 2013). Der er blandt klinikere og forskere dog ikke enighed om, 
hvorvidt de nonverbale tests kan betragtes som egnede måleredskaber. 
26
 Jf. telefoninterview d. 4. april 2022 med Rune Nielsen. 
27
 Jf. telefoninterview d. 4. april 2022 med Rune Nielsen. 
28
 Se også Whitaker, Simon (2018): ‘Assessing the intellectual ability of asylum 
seekers’. International Journal of Developmental Desabilities. 2018, vol. 64, no. 4‐
5. ”The key question in making a diagnosis of ID [intellectual disability] in 
somebody from a developing country therefore should first not be “does the 
individual have a measured IQ below 70?” but rather: “Is this individual able to 
 
25
19 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0020.png
 
 
 
 
cope?” that is, are they providing themselves and any dependents with a quality of 
life that society would deem of minimum acceptable standard?”.   
29
 If. Nielsen forholder det sig dog ikke sådan, at tests aldrig kan anvendes 
tværkulturelt. I forbindelse med udredning af demens kan det fx sagtens give 
mening at anvende en tværkulturel test (særligt udviklet til formålet) i forskellige 
kulturer. Det hænger, if. Nielsen, sammen på denne måde: 
”Demenssygdom er jo en biologisk sygdom, der sidder målbare steder i hjernen, 
som giver de samme symptomer på tværs af kulturer. Hvis man ikke kan huske i 
Danmark, kan man heller ikke huske i Grønland. Det er der ikke nogen forskel på, 
hvorimod begavelse er mere kompliceret”.  
Jo tættere man kommer på rene biologiske konstruktioner, dvs. ting der sker i 
hjernen, som man vil måle på, des nemmere er det, if. Nielsen, at lave relevante 
tests. Og jo mere komplicerede konstruktioner, man vil måle på, som fx begavelse, 
des sværere bliver det at udforme tests, man kan bruge pålideligt på tværs af 
kulturer og sprog. For: 
”Intelligens ligger ikke ét sted i hjernen, intelligens er samlet omkring alle mulige 
forskellige mentale funktioner, der ligger distribueret ud i hele hjernen, og dét gør 
det bare meget, meget kompliceret.” (Jf. telefoninterview d. 4. april 2022) 
30
 Jf. telefonsamtale d. 28. marts 2022. 
31
 Også inden for andre områder end forældrekompetencevurderinger oplever 
man udfordringer, når der anvendes tests udviklet i en vestlig kontekst på 
testpersoner fra øvrige dele af verden. Således beretter chef for 
rehabiliteringsklinikken ved DIGNITY, Marie Høgh Thøgersen, i et telefoninterview 
(gennemført d. 9. maj 2022) overfor os, at flere af DIGNITYs patienter lider af 
kognitive deficit som følge af tortur (fx slag i hovedet), men at det – grundet de 
neuropsykologiske tests, man har til rådighed på nuværende tidspunkt – er 
vanskeligt at dokumentere, bl.a. da kognitive forstyrrelser er en del af 
symptombilledet ved den PTSD‐diagnose de fleste af patienterne i forvejen har. 
Det betyder i praksis, at man sjældent opdager, hvis en patient har kognitive 
deficit. Da man ikke har kulturtilpassede tests til at udrede kognitive problemer 
hos ikke vestlige patienter, lader man være med at udrede og antager, at de 
forstyrrelser der er, alene skyldes PTSD diagnosen.  Er der tale om alvorlig 
kognitive deficit, er tilbuddet om traumebehandling imidlertid sjældent relevant.  
Det giver fx ikke mening at behandle en patient med kognitivterapi, hvis patienten 
har alvorlige problemer med korttidshukommelsen. Så vil et rehabiliteringstilbud 
på et center for hjerneskade være mere relevant. På DIGNTIY arbejdes der med at 
udvikle et kulturtilpasset neuropsykologisk testbatteri, som kan udrede kognitive 
forstyrrelser hos mennesker med ikke vestlig baggrund. Thøgersen fremlagde i 
2018 disse fund på en ISTSS (International Society for Traumatic Stress Studies) 
konference i Washington (ISTSS 34th Annual Meeting, November 8 ‐ 10, 2018, 
with Pre‐Meeting Institutes and the opening session on November 7, in 
Washington, DC, USA), hvor flere af konferencens deltagere efterfølgende kunne 
bekræfte, at der var et essentielt behov for kulturtilpassede neuropsykologiske 
tests, samt at manglen på dette skabte en markant ulige adgang til behandling 
 
20 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0021.png
 
 
 
 
særligt for patienter med ikke vestlig baggrund. DIGNITY søger aktuelt penge til et 
større forskningsprojekt for at afprøve det kultursensitive testbatteri. 
32
 Jf. telefoninterview d. 1. april 2022 med Peter Berliner. 
33
 Dette fænomen er nærmere beskrevet i artiklen ”How are emotions expressed 
in Kalaallisut”, af Naja Blytmann, Trondhjem, 2017.
  
34
 Se Fujii, Daryl E.M. (2018), ‘Developing a cultural context for conducting a 
neuropsychological evaluation with a culturally diverse client: the ECLECTIC 
framework’, The Clinical Neuropsychologist, 2018, Vol. 32. No 8, 1356‐1392. 
“without proper context for understanding the client, Fujii (2016) argues that the 
default is an ‘ethnocentric’ evaluation, where behaviors and test scores are 
substantively interpreted within the denominator of Western culture”.   
35
 “To address these gaps in cross‐cultural neuropsychological assessment in 
Europe, ECCroN was established in late 2019 by 16 specialists from ten countries; 
founding consortium members represent the Netherlands, Denmark, Norway, 
England, Scotland, France, Spain, and Italy, as well as two specialists from the 
United States of America and the State of Palestine working on multinational 
projects with one or more European site(s).” 
36
 “Ensomme eksperter – Utredning av utdanningsprogrammet for og oversikten 
over barnefaglig sakkyndige”, Barne‐, ungdoms‐ og familiedirektoratet, Bulfir, april 
2021, Oslo. 
37
 ”Dansk Psykolog Forening: Myndighederne skal kunne gribe mere konsekvent 
ind over for brodne kar”, af Eva Secher Mathiasen og Lise Andersen, Altinget, 
Sundhed, 29. juni 2021, https://www.altinget.dk/sundhed/artikel/dansk‐psykolog‐
forening‐myndighederne‐skal‐kunne‐gribe‐mere‐konsekvent‐ind‐over‐for‐brodne‐
kar  
38
 Bauböck, R. Tripkovic M. The Integration of Migrants and Refugees. EUI Forum 
on Migration, Citizenship, and Demography. Florence: European University 
Institute, Robert Schuman Centre for Advanced Studies. 2007; 
https://ligeglobalsundhed.blogspot.com/2018/02/blog‐sprog‐er‐ikke‐til‐at‐spge‐
med.html; https://ouh.dk/uddannelse/afdelingsspecifikke‐
uddannelsessider/uddannelse‐pa‐indvandrermedicinsk‐
klinik/undervisningsmaterialer/det‐du‐ikke‐ved‐far‐patienten‐ondt‐af; Sandwall, 
Karin.“I learn more at school”: A critical perspective on workplace‐related 
second language learning in and out of school." Tesol Quarterly 44.3 (2010): 542‐
574. https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.5054/tq.2010.229270 
39
 https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/GRU/spm/60/index.htm 
40
 Kilde: Ligebehandling af grønlændere i Danmark. Institut for 
Menneskerettigheder. 2015, s. 80. 
41
 Kilde: Ligebehandling af grønlændere i Danmark. Institut for 
Menneskerettigheder. 2015, s. 80. 
42
 Forvaltningslovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014. 
43
 Kirsten Talevski, Vejledning og information, i Jens‐Chr. Bülow m.fl., 
Forvaltningsloven 25 år, Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag, 2012, s. 297ff. 
 
21 
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.
2685616_0022.png
 
 
 
 
 Kirsten Talevski, Vejledning og information, i Jens‐Chr. Bülow m.fl., 
Forvaltningsloven 25 år, Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag, 2012, s. 303f. 
45
 Kilde: Ligebehandling af grønlændere i Danmark. Institut for 
Menneskerettigheder. 2015, s. 67. 
46
 Se Kearns mod Frankrig, dom af 10.01.08, §§ 85‐92. 
47
 Tolkning i sundhedsvæsenet: 
Efter sundhedsloven skal regionerne yde tolkebistand til personer, som har behov 
herfor i forbindelse med behandling hos almenpraktiserende læger, speciallæger 
eller sygehus (Bekendtgørelse af sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 
27/01/2022, § 50, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210). Af den 
bekendtgørelse, der nærmere regulerer området, fremgår det, at patienten har 
ret til tolkebistand, ”når lægen skønner, at en tolk er nødvendig for behandlingen”. 
(Bekendtgørelse nr. 855 af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven, § 1, 
file:///C:/Users/lvs/Downloads/B20180085505%20(1).pdf). Deri ligger, at der skal 
gives tolkebistand, hvis det er nødvendigt for, at lægen kan leve op til 
professionsnormen og efterleve reglerne om informeret samtykke (se ”Lige 
adgang til sundhed – en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med 
etnisk minoritetsbaggrund”, Institut for Menneskerettigheder, 2014, s. 56). Der 
opkræves som udgangspunkt gebyr for tolkebistand, såfremt patienten har brug 
for tolk efter mere end tre år i Danmark. Der opkræves imidlertid ikke gebyr i 
forbindelse med tolkning af det grønlandske og færøske sprog. (Der opkræves ej 
heller gebyr fra patienter fra Det Tyske Mindretal i Danmark, såfremt de måtte 
have behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog) (Bekendtgørelse nr. 855 
af 23. juni 2018 om tolkebistand efter sundhedsloven, § 2.). 
Tolkning i retsvæsenet: 
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder i artikel 6 et krav om, 
at enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, har ret til at få vederlagsfri 
bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, der anvendes i retten 
(jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 6, stk. 3, litra e). I 
”vederlagsfri” ligger, at udgiften til tolkning ikke kan pålægges den tiltalte som 
sagsomkostning, heller ikke hvis den tiltalte kendes skyldig (Jon Fridrik Kjølbro, Den 
Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 3. udg., Jurist‐ og 
Økonomforbundets Forlag, 2010, s. 547). Tolkebistanden skal være tilstrækkelig til, 
at den tiltalte får kendskab til sagen og bliver i stand til at forsvare sig selv (Jon 
Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 
3. udg. Jurist‐ og Økonomforbundets Forlag, 2010, s. 548). Retten til bistand af tolk 
er ”en væsentlig straffeprocessuel retssikkerhedsgaranti” og et ”centralt element” 
i forhold til beskyttelsen af retten til retfærdig rettergang efter Den Europæiske 
Menneskerettighedskonvention (Ugeskrift for Retsvæsen, 1997, U1997.1422/1V). I 
civile sager kan tolkebistand dog udelades. 
44
22