SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.

Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 116
Offentligt

Socialministeriet Minister Pernille Rosenkranz-Theil -

[email protected]

Grønlandsudvalget / Socialudvalget - medlemmer

Folketingets Ombudsmand -

[email protected]

Naalakkersuisoq -

[email protected]

IPS/ Grønland -

[email protected]

Institut for Menneskerettigheder –

Dansk Psykolognævn -

Danske Advokater -

Justitia-

FN’s Specailrapportør - [email protected] <[email protected]

30. marts 2023

Vurdering af grønlandske forældres kompetencer – midler afsat af SSR-reserven til

testtilpasninger - udfordring med bl.a. manglende validering og konsekvenser af manglende

handling.

Foreningen Sila 360 har fulgt og monitoreret adskillige anbringelsessager, der involverer

grønlandske familier. Vi har fulgt udviklingen, debatterne fra Folketinget og i samfundet, de

iværksatte tiltag og det har medført nedennævnte bekymringer.

Det er konstateret, at der er afsat 2,7 mio. kr. af SSR-reserven, som efter det oplyste, skal anvendes

til at tilpasse to tests, der tilsyneladende skal imødekomme den manglende validering af testene og

testresultaterne i den grønlandske population. Vi har erfaret, at der pt. ikke arbejdes på løsninger i

sager, hvori testresultater/ psykologiske vurderinger allerede er gennemførte på grønlandske børn

og voksne (og øvrige etniske minoriteter). De omtalte tests/ psykologiske undersøgelser anvendes

meget bredt i samfundet i hhv. kommunerne, i Regionerne, herunder i børne- og ungepsykiatrien,

den lokale voksenpsykiatri, skole/ PPR (børn), i Retspsykiatrien (kriminelle udviklingshæmmede)

m.fl. Af erfaring kan vi oplyse, for de grønlandske borgeres vedkommende, at flertallet, der har

gennemført testene har haft et ‘uheldigt udfald’ bl.a. hvad angår niveauet af den målte IQ.

Det er åbenlyst, at en psykiatrisk diagnose for “udviklingshæmning”/ lavt målt IQ og øvrige

resultater fra personlighedstests (psykopatiske træk, narcissme, manglende selverkendelse,

manglende mentaliseringsevne, manglende empati m.fl.), medfører svære negative konsekvenser

for det enkelte barn, den enkelte voksne og dermed hele familier. Udviklingshæmning hos hhv.

børn og voksne fortolkes ofte af myndighederne som værende et resultat af bl.a. omsorgssvigt.

Anvendelsen af testresultaterne, trods manglende validering i de respektive populationer, har

medført og vil medføre den åbenlyse høje risiko for fejlvurderinger - indsatser og - tiltag, herunder

anbringelser og tvangsbortadoptioner m.m., selvom der ikke er belæg for, at, hverken børn eller

voksne har de udfordringer som de er vurderet til at have. De psykiatriske diagnoser og øvrige

vurderinger af deres personlighed m.fl., er til orientering ikke oplysninger, der kan slettes fra deres

respektive sager og vil belaste og begrænse dem resten af deres liv.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.

Der er derfor et presserende behov for, at de instanser, der foretager de adskillige tests får besked

om, at testning af både børn og voksne, der har en anden etnisk minoritetsbaggrund, skal ophøre,

idet testene stadig anvendes bredt og til stor skade for den enkelte borger. De svære usikkerheder,

der er forbundet med testresultaterne, burde endvidere medføre at de påtænkte

tvangsbortadoptioner, “videreførte anbringelser” (sagerne genoptages ikke), tvangsanbringelser,

nedsættelse/ afbrydelse af samvær m.fl., stilles i bero, idet det er meget indgribende

foranstaltninger, som ikke lader sig rulle tilbage. Vi har gennemgået adskillelige sager og har

konstateret at der ofte tillægges afgørende vægt på testresultaterne/ psykologiske vurderinger.

Anvendelsen af testresultaterne er yderst belastende omstændigheder for de grønlandske borgere,

voksne såvel som børn, og vil også begrænse børn ift. fremtidige uddannelsesmuligheder,

muligheder for udvikling, korrekt støtte m.m. I vores optik burde hensynet til de grønlandske

borgere veje tungere end henvisningen til den hidtidige praksis, hvor usikkerheden burde komme de

grønlandske borgere til gode og at der sker en systematisk gennemgang af anbringelsessager.

Vi er bekendte med at Foreningen Grønlandske børn (FGB), der ikke tidligere har beskæftiget sig

med sagsbehandlingen i anbringelsessager, har fået bevilget 4.4 mio. kr. til at rådgive kommunerne.

Vi kan konstatere, at FGB har fokus på ‘tidligere indsatser’ for at undgå anbringelser. Det er et

tilbud, der har eksisteret længe og skal tilsyneladende videreføres i en større skala, hvorefter

kommunerne

kan

henvende sig til FGB for at opnå rådgivning og hvor der

kan

tages enkeltsager

op. De muligheder har kommunerne allerede haft adgang til i flere år, både via de grønlandske huse

og foreningen grønlandske børn, men uden at de vigtige spørgsmål som FN har rejst ifm. strukturel

diskrimination og systematisk racediskriminiation, er blevet identificeret eller italesat.

Vi har derfor en forhåbning om, at der opstår en fornyet debat samt, at der iværksættes yderligere

tiltag når FN’s Specialrapportør har udfærdiget den endelige rapport (sep. 2023), idet vi har en

forventning om, at Regeringen har en vilje til at bringe den, af FN nævnte, strukturelle

diskrimination og systematiske racediskrimination til ophør.

Det burde være muligt at nedsætte en arbejdsgruppe/ kommission, der påser og sikrer

grønlændernes deres retssikkerhed. Grønlændere er generelt negativt repræsenterede i samtlige

statistikker hvad angår anbringelser, men også hjemløshed, borgere på overførselsindkomst m.m.

Det er et tegn på, at grønlændere, jf. FN’s Specialrapportør, ikke har samme lige adgang til

“services” og/ eller, at der sker fejlvurderinger af deres personer/ livssituationer i den tidlige

sagsbehandling.

Vi bemærker, at Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sermitsiaq (17. marts 2023) har udtalt,

at det respekteres at grønlændere har et ønske om at definere sig selv som et oprindeligt folk, men

anser det problematisk, såfremt det anvendes til at “tillægge sig selv særlige rettigheder”. Vores

bekymring er, hvorvidt det er udtryk for en manglende erkendelse af, at bl.a. grønlændere i

Danmark og i øvrigt, er i ‘underskud’ af ligestilling og retssikkerhed, hvor indeværende skrivelse

beskriver behovet for en ‘beskyttelse’ - ikke at “tillægge sig selv særlige rettigheder”.

SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Vedr. drøftelser om anbringelse af grønlandske børn samt manglende validering af tests ifm. vurdering af forældreevner.

Danmark har bl.a. tiltrådt og ratificeret FN’s ILO- konvention og UNDRIP (2007), om beskyttelse

af oprindelige folk. Ingen har ytret et ønske at opnå ‘særlige rettigheder’, men har ytret ønske om en

beskyttelse og muligheden for at opnå lige adgang til “services”, herunder arbejdsmarkedet,

relevant støtte til fra det offentlige m.m. uden det skal medføre at grønlændere lider unødig overlast.

Dertil har Institut for Menneskerettigheder (2015) opfordret til en drøftelse om, hvorvidt

grønlændere i Danmark har behov for en status som et nationalt mindretal, for at kunne

imødekomme den ulighed, der hersker. Hvordan vil det kunne opnås?

Vi er ved at udarbejde en uddybende skrivelse, som vil give beslutningstagerne et sjældent indblik i

de retssikkerhedsmæssige sårbarheder, som vi har konstateret under sagsbehandlingen. Heri vil der

blive fremhævet eksempler fra kommunernes sagsakter og hvor det vil være tydeligt, hvilke

retssikkerhedsmæssige sårbarheder og udfordringer de grønlandske familier møder i

sagsbehandlingen. Det er ikke retssikkerhedsmæssige udfordringer, der tages højde for i hverken de

iværksatte tiltag eller i den kommende ”børnenes lov”. Der vil fremgå eksempler på, at

sagsbehandlingen kan tage udgangspunkt i antagelser og formodninger (evt. fordomme), om

familiernes situation, at forældrene ofte forgæves klager over fejloplysning af sagen, at

socialrådgivere overskrider deres kompetencer og foretager vurderinger af lægefaglig og

psykologisk karakter m.fl.

Den uddybende skrivelse påtænkes fremsendt i løbet af en uge og vi ser frem til yderligere

drøftelser og har en forhåbning om, at øvrige aktører inddrages i de vigtige spørgsmål om

grønlændernes vilkår i Danmark.

Med venlig hilsen

Tina Naamansen

Formand

Najannguaq Dalgård Christensen

Næstformand