Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2684900_0001.png
Statens Institut for Folkesundhed
Dødelighed og brug
af sundhedsvæsnet
blandt socialt udsatte
mennesker i Danmark
Registeropfølgning
2007-2021
Pia Vivian Pedersen
Nanna Bjørnbak Christoffersen
Sofie Rossen Møller
Michael Davidsen
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark
Registeropfølgning 2007-2021
Pia Vivian Pedersen
Nanna Bjørnbak Christoffersen
Sofie Rossen Møller
Michael Davidsen
Internt review:
Anne Illemann Christensen, ph.d., seniorforsker
Copyright © 2023
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig kildegengivelse.
Elektronisk udgave: ISBN 978-87-7899-580-3
Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Studiestræde 6
1455 København K
www.sdu.dk/sif
Rapporten kan downloades fra www.sdu/sif
1
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0003.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Forord
Denne rapport præsenterer resultaterne af en registerbaseret undersøgelse af socialt udsatte
menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet i perioden 2007-2021.
I rapporten følges 2.888 personer, som har deltaget i spørgeskemabaserede undersøgelser af
socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel – SUSY UDSAT – som blev gennemført
i 2007, 2012 og 2017 af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt
Udsatte. Personerne følges i offentlige, danske registre om dødelighed, kontakter til
sundhedsvæsnet og anvendelse af tvang i psykiatrien.
Formålet med undersøgelsen er at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers
dødelighed, middellevetid og dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning. Derudover er
formålet at belyse socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet og sammenligne denne med
den øvrige befolkning.
Vi håber, at rapporten vil bidrage til at øge kendskabet blandt sundhedsprofessionelle,
beslutningstagere og befolkningen til den sociale ulighed i sundhed i Danmark og vil inspirere til
udvikling af indsatser, der giver mennesker i social udsathed bedre adgang til og udbytte af
sundhedsvæsnet.
Undersøgelsen er udarbejdet for Rådet for Socialt Udsatte af en projektgruppe fra Statens Institut
for Folkesundhed, Syddansk Universitet, bestående af seniorforsker Pia Vivian Pedersen,
videnskabelig assistent Nanna Bjørnbak Christoffersen, videnskabelig assistent Sofie Rossen Møller
og seniorforsker Michael Davidsen.
Vi vil gerne rette en særlig tak til alle de svarpersoner, der har deltaget i SUSY UDSAT-
undersøgelserne og til medarbejdere på herberger, væresteder og øvrige sociale tilbud for deres
store hjælp i forbindelse med undersøgelserne. Uden deres hjælp var denne undersøgelse aldrig
blevet gennemført.
________________________
Morten Hulvej Rod
Direktør,
Statens Institut for Folkesundhed,
SDU
2
________________________
Kira West
Formand,
Rådet for Socialt Udsatte
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Indhold
1 Sammenfatning ........................................................................................................ 4
2 Baggrund .................................................................................................................. 17
3 Datakilder ................................................................................................................. 19
4 Metode ...................................................................................................................... 22
5 Dødelighed ............................................................................................................... 34
5.1 Middellevetid ................................................................................................................. 34
5.2 Dødelighed ................................................................................................................... 35
6 Kontakter til primærsektoren.................................................................................. 39
6.1 Kontakt til alment praktiserende læger .......................................................................... 39
6.2 Brug af sygesikringsydelser .......................................................................................... 42
7 Kontakter til sekundærsektoren ............................................................................. 43
7.1 Somatiske indlæggelser................................................................................................ 43
7.2 Somatiske ambulante hospitalsbesøg........................................................................... 51
7.3 Somatiske akutmodtagelsesbesøg ............................................................................... 58
7.4 Psykiatriske indlæggelser ............................................................................................. 65
7.5 Tvang i psykiatrien ........................................................................................................ 69
7.6 Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg ........................................................................ 75
7.7 Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg ............................................................................. 79
8 Diskussion................................................................................................................ 83
9 Referencer ................................................................................................................ 91
3
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
1 Sammenfatning
I denne rapport beskrives socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet, og
der foretages en sammenligning med den øvrige danske befolkning. Rapporten er baseret på
analyser af offentlige, danske registre om dødelighed, sygesikringsydelser og kontakter til offentlige
og private sygehuse i Danmark i perioden 2007-2021.
Undersøgelsens formål er:
1) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers middellevetid, dødelighed og
dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning
2) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet med den øvrige
danske befolkning. I rapporten belyser vi dels brugen af primærsektoren (alment praktiserende læge
og en række andre sygesikringsydelser, som for eksempel speciallæge og tandlæge) og dels brugen
af sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske hospitalsindlæggelser, ambulante hospitalsbesøg
og akutmodtagelsesbesøg). Som en del af analysen af psykiatriske hospitalsindlæggelser belyser vi
desuden brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for socialt udsatte mennesker.
Socialt udsatte mennesker defineres i rapporten som
brugere af herberger, forsorgshjem,
væresteder, varmestuer, natcaféer, botilbud og andre lignende tilbud.
I undersøgelsen indgår i alt
2.888 socialt udsatte mænd og kvinder i alderen 16-79 år, som har deltaget i spørgeskemabaserede
undersøgelser af socialt udsatte menneskers sundhed, sygelighed og trivsel gennemført i
henholdsvis 2007, 2012 og 2017, og som har oplyst et gyldigt CPR-nummer.
I rapporten sammenlignes gruppen af socialt udsatte mennesker med i alt 41.625 personer, som har
deltaget i nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser gennemført i
henholdsvis 2005, 2010 og 2017. Denne population betegnes i rapporten som
’den øvrige
befolkning’.
Ud over at sammenligne gruppen af socialt udsatte mennesker med den øvrige befolkning opgøres
dødelighed og brug af sundhedsvæsnet også undervejs i rapporten i forhold til forskellige former for
social udsathed, som betegnes ’belastende livsomstændigheder’. Der anvendes en kategorisering i
fem former for belastende livsomstændigheder: 1) alkoholoverforbrug, 2) psykisk lidelse, 3)
hjemløshed, 4) stofbrug og 5) fattigdom. Denne kategorisering anvendes til at belyse, om nogle
belastende livsomstændigheder er forbundet med højere dødelighed og hyppigere brug af
sundhedsvæsnet end andre. Herudover bruges kategoriseringen til at belyse betydningen af at leve
under flere belastende livsomstændigheder samtidig.
I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedresultater, hvoraf udvalgte af rapportens
resultater præsenteres i figurer, der viser den relative risiko for den givne indikator blandt socialt
udsatte mænd og kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Mænd og
kvinder i den øvrige befolkning udgør således referencegruppen og har værdien 1. Hvis den relative
risiko er højere end 1, betyder det, at socialt udsatte mænd eller kvinder har en øget risiko
sammenlignet med henholdsvis mænd eller kvinder i den øvrige befolkning. Hvis den relative risiko
4
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0006.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
er lavere end 1, betyder det, at socialt udsatte mænd eller kvinder har en lavere risiko sammenlignet
med henholdsvis mænd eller kvinder i den øvrige befolkning.
Middellevetid og dødelighed
Middellevetiden er et udtryk for den levetid, som en nyfødt forventes at leve. I 2021 er
middellevetiden blandt socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 61 og 66 år. Det betyder, at
den forventede levetid blandt socialt udsatte mænd er 18 år kortere end blandt mænd i den øvrige
befolkning, mens socialt udsatte kvinders forventede levetid er 17 år kortere end blandt kvinder i den
øvrige befolkning. Den samlede middellevetid for socialt udsatte mennesker i 2021 er 64 år, hvilket
er 17 år kortere end den øvrige befolknings.
Som det fremgår af figur 1.1 og figur 1.2, har socialt udsatte mennesker en markant højere
dødelighed end den øvrige befolkning. Dette gælder både for socialt udsatte mænd og kvinder og
på tværs af aldersgrupper. Dødeligheden blandt socialt udsatte mænd er således otte gange højere
end blandt mænd i den øvrige befolkning, mens dødeligheden blandt socialt udsatte kvinder er ti
gange højere end blandt kvinder i den øvrige befolkning.
Figur 1.1
Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige
befolkning. 2007-2021
25
20
15
RR
10
5
0
I alt
16-44 år
45-54 år
55-79 år
Socialt udsatte mænd
Mænd i den øvrige befolkning
5
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0007.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 1.2
Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige
befolkning. 2007-2021
35
30
25
RR 20
15
10
5
0
I alt
16-44 år
45-54 år
55-79 år
Socialt udsatte kvinder
Kvinder i den øvrige befolkning
Der ses især en høj dødelighed blandt unge (16-44-årige) mænd og kvinder, der lever i social
udsathed (se figur 1.1 og figur 1.2). Dødeligheden blandt 16-44-årige socialt udsatte mænd og
kvinder er således henholdsvis 21 og 32 gange højere end dødeligheden blandt 16-44-årige mænd
og kvinder i den øvrige befolkning. Dette er en del af forklaringen på socialt udsatte menneskers
lavere middellevetid – jo yngre man dør, desto større betydning har det for den samlede
middellevetid.
Når dødeligheden opgøres i forhold til forskellige belastende livsomstændigheder, som socialt
udsatte mennesker lever under, viser undersøgelsen en forhøjet dødelighed blandt socialt udsatte
mænd og kvinder med henholdsvis et alkoholoverforbrug og et stofbrug sammenlignet med socialt
udsatte mænd og kvinder uden henholdsvis et alkoholoverforbrug og et stofbrug. For både socialt
udsatte mænd og kvinder ses en øget dødelighed blandt personer, der lever under to eller flere
belastende livsomstændigheder sammenlignet med personer, der ikke lever under nogen
belastende livsomstændigheder.
Dødsårsagsmønstret blandt socialt udsatte mennesker er også markant anderledes end mønstret i
den øvrige befolkning. Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd
en markant højere risiko for at dø af stof- og alkoholrelaterede årsager samt af øvrige ikke-naturlige
årsager, såsom ulykker, drab og selvmord. Ser man alene på dødsfald som følge af selvmord viser
undersøgelsen, at socialt udsatte mænd har en næsten syv gange højere risiko for at dø af selvmord
sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
Socialt udsatte kvinder har, ligesom socialt udsatte mænd, en markant højere risiko for at dø af stof-
og alkoholrelaterede årsager samt af øvrige ikke-naturlige årsager såsom ulykker, drab og selvmord
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Derudover ses også en markant forhøjet
dødelighed som følge af symptomer og unormale fund blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet
med kvinder i den øvrige befolkning.
6
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Kontakter til primærsektoren
Undersøgelsen viser, at socialt udsatte mennesker i alle aldersgrupper har en højere risiko for
kontakt til alment praktiserende læge end den øvrige befolkning. Samlet set har socialt udsatte
mænd og kvinder henholdsvis 52 % og 56 % højere risiko for kontakt til alment praktiserende læge
sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.3 og figur 1.4).
Når kontakter til primærsektoren opgøres i forhold til forskellige belastende livsomstændigheder,
som socialt udsatte mennesker lever under, viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd og kvinder
med en psykisk lidelse har en forhøjet risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet
med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte mænd med et stofbrug
har ligeledes en øget risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med mænd uden
et stofbrug. Omvendt har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd,
der lever i hjemløshed, en formindsket risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet
med mænd, der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder. Socialt udsatte mænd og
kvinder, som lever under én eller flere belastende livsomstændigheder, har en forhøjet risiko for
kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke
lever under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.
I forhold til brugen af andre sygesikringsydelser viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd og
kvinder har øget risiko for kontakt til vagtlæge og psykolog/psykiater (se figur 1.3 og figur 1.4). Socialt
udsatte mænd har eksempelvis lidt over tre gange højere risiko for kontakt til vagtlæge end mænd i
den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har næsten fem gange højere risiko
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Omvendt har socialt udsatte mænd og kvinder en væsentligt lavere risiko for kontakt til speciallæge,
tandlæge og terapeut. Eksempelvis har socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 45 % og 42 %
lavere risiko for kontakt til speciallæge sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning
(se figur 1.3 og figur 1.4). Socialt udsatte mænd og kvinder har desuden henholdsvis 78 % og 67 %
lavere risiko for kontakt til tandlæge end mænd og kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.3 og
figur 1.4).
7
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0009.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 1.3
Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd
i den øvrige befolkning. 2007-2020
3,5
3
2,5
2
RR
1,5
1
0,5
0
Praktiserende
læge
Vagtlæge
Psykolog/psykiater
Specialæge
Tandlæge
Socialt udsatte mænd
Mænd i den øvrige befolkning
Figur 1.4
Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med
kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2020
5
4,5
4
3,5
3
RR 2,5
2
1,5
1
0,5
0
Praktiserende
læge
Vagtlæge
Psykolog/psykiater
Specialæge
Tandlæge
Socialt udsatte kvinder
Kvinder i den øvrige befolkning
8
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Kontakter til sekundærsektoren
Kontakter til sekundærsektoren omfatter i denne rapport hospitalsindlæggelser, ambulante
hospitalsbesøg og akutmodtagelsesbesøg på henholdsvis somatiske og psykiatriske afdelinger.
Somatiske indlæggelser
Samlet set har socialt udsatte mænd tre og en halv gange højere risiko for somatisk indlæggelse
end mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har tre gange højere risiko for
somatisk indlæggelse end kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.5 og figur 1.6). Der ses en øget
risiko for somatiske indlæggelser i alle aldersgrupper.
Socialt udsatte mænd og kvinder har en øget risiko for somatiske indlæggelser for de fleste
sygdomsgrupper, og risikoen er særligt høj for indlæggelser grundet psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (51 gange højere for socialt
udsatte mænd og 48 gange højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder
i den øvrige befolkning).
Blandt socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske indlæggelser uanset typen af
belastende livsomstændigheder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug
74 % højere risiko for somatisk indlæggelse end mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte
kvinder, der lever i hjemløshed, eller som har et stofbrug, har en øget risiko for somatisk indlæggelse
sammenlignet med kvinder, der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder. Ser man
nærmere på betydningen af antallet af belastende livsomstændigheder, ses især en øget risiko for
somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd og kvinder, som lever under tre eller flere
belastende livsomstændigheder sammenlignet med mænd og kvinder, der ikke lever under nogen
af de undersøgte belastende livsomstændigheder.
9
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0011.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 1.5
Relativ risiko for brug af somatisk sekundærsektor blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med
mænd i den øvrige befolkning. 2007-2018
4,5
4
3,5
3
RR
2,5
2
1,5
1
0,5
0
Somatisk indlæggelse
Socialt udsatte mænd
Somatisk ambulant
hospitalsbesøg
Somatisk
akutmodtagelsesbesøg
Mænd i den øvrige befolkning
Figur 1.6
Relativ risiko for brug af somatisk sekundærsektor blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med
kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2018
5
4,5
4
3,5
3
RR 2,5
2
1,5
1
0,5
0
Somatisk indlæggelse
Socialt udsatte kvinder
Somatisk ambulant
hospitalsbesøg
Somatisk
akutmodtagelsesbesøg
Kvinder i den øvrige befolkning
10
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Somatiske ambulante hospitalsbesøg
Samlet set har socialt udsatte mennesker 19 % højere risiko for somatiske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med den øvrige befolkning (se figur 1.5 og figur 1.6). Socialt udsatte
mennesker har en øget risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg for flere af de undersøgte
sygdomsgrupper sammenlignet med den øvrige befolkning. Risikoen for ambulante hospitalsbesøg
er særligt høj for infektionssygdomme, hvor risikoen for socialt udsatte mænd er 15 gange højere og
for socialt udsatte kvinder 37 gange højere sammenlignet med den øvrige befolkning.
Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte
mænd i hjemløshed har lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med
socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Desuden har socialt udsatte kvinder med et
alkoholoverforbrug lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt
udsatte kvinder uden et overforbrug af alkohol.
Somatiske akutmodtagelsesbesøg
Socialt udsatte mænd og kvinder har lidt over fire gange højere risiko for somatiske
akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning
(se figur 1.5 og figur 1.6). Den øgede risiko ses for alle aldersgrupper. Socialt udsatte mænd og
kvinder har en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for de fleste sygdomsgrupper.
Risikoen for somatiske akutmodtagelsesbesøg er særligt høj som følge af psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (68 gange højere for socialt
udsatte mænd og 41 gange højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder
i den øvrige befolkning).
Socialt udsatte mænd har en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg uanset typen af
belastende livsomstændigheder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug
over dobbelt så stor risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte
mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte kvinder, der lever i hjemløshed har næsten
dobbelt så høj risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte
kvinder, der ikke lever i hjemløshed. Der ses også en øget risiko blandt socialt udsatte kvinder med
et alkoholoverforbrug og blandt kvinder, der lever i fattigdom, sammenlignet med kvinder, der ikke
lever under disse belastende livsomstændigheder. Ser man på betydningen af antallet af belastende
livsomstændigheder, ses det, at risikoen for somatiske akutmodtagelsesbesøg er næsten tre gange
højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder, der lever under tre eller flere belastende
livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke lever under
nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.
Psykiatriske indlæggelser
Samlet set er socialt udsatte mænds risiko for psykiatriske indlæggelser 27 gange højere end mænd
i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinders risiko er 18 gange højere sammenlignet med
kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.7 og figur 1.8). For både socialt udsatte mænd og kvinder
11
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0013.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
ses en øget risiko for psykiatriske indlæggelser for alle undersøgte sygdomsgrupper. Risikoen for
psykiatriske indlæggelser er markant forhøjet for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer (henholdsvis 111 gange højere risiko blandt socialt udsatte mænd og
158 gange højere risiko blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den
øvrige befolkning).
Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte
mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en øget risiko for psykiatriske indlæggelser
sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte kvinder,
der lever i hjemløshed, og socialt udsatte mænd med et stofbrug har ligeledes en øget risiko for
psykiatriske indlæggelser sammenlignet med kvinder og mænd, der ikke lever under disse
belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske
indlæggelser gradvist med antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatrisk
indlæggelse er således knap seks gange højere for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller
flere belastende livsomstændigheder, sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under
nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses ikke
samme gradvise tendens, men det ses dog, at risikoen for psykiatrisk indlæggelse er tre gange
højere blandt socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder,
end for socialt udsatte kvinder, der ikke lever under nogen af de undersøgte belastende
livsomstændigheder.
Figur 1.7
Relativ risiko for brug af psykiatrisk sekundærsektor blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med
mænd i den øvrige befolkning. 2007-2018
35
30
25
RR
20
15
10
5
0
Psykiatrisk indlæggelse
Socialt udsatte mænd
Psykiatrisk ambulant
hospitalsbesøg
Psykiatrisk
akutmodtagelsesbesøg
Mænd i den øvrige befolkning
12
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0014.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 1.8:
Relativ risiko for brug af psykiatrisk sekundærsektor blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet
med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2018
25
20
15
RR
10
5
0
Psykiatrisk indlæggelse
Socialt udsatte kvinder
Psykiatrisk ambulant
hospitalsbesøg
Psykiatrisk
akutmodtagelsesbesøg
Kvinder i den øvrige befolkning
Tvang i psykiatrien
I rapporten belyses anvendelse af tvang i psykiatrien over for henholdsvis socialt udsatte personer
og den øvrige befolkning. Rapporten viser, at hyppigheden af tvangsforanstaltninger i psykiatrien er
højere blandt socialt udsatte kvinder (272 tvangsforanstaltninger per 1.000 personer per år)
sammenlignet med socialt udsatte mænd (176 tvangsforanstaltninger per 1.000 personer per år).
Socialt udsatte mænd har 52 gange højere risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger
sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har 44 gange højere
risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Når der ses på psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang, fremgår det, at socialt
udsatte mænd har 31 gange højere risiko herfor sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,
mens socialt udsatte kvinder har 22 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst
ét tilfælde af tvang sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.9 og figur 1.10).
Ser man nærmere på betydningen af de belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte
mænd med en psykisk lidelse og socialt udsatte mænd med et stofbrug har forhøjet risiko for en
psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd,
der ikke lever under disse belastende livsomstændigheder.
Betragtes forskellige typer af tvangsforanstaltninger, viser undersøgelsen, at socialt udsatte mænd
har 40 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst én tvangsbehandling
sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning (se figur 1.9). Tvangsbehandling dækker blandt
andet over tvangsmedicinering og tvangsbehandling med elektrochok. Socialt udsatte kvinder har
mere end 32 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst én tvangsbehandling
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.10). I forhold til psykiatriske
13
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0015.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
indlæggelser med mindst én fysisk magtanvendelse, som blandt andet dækker over tvangsfiksering
med bælte, har socialt udsatte mænd over 26 gange højere risiko sammenlignet med mænd i den
øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har 19 gange højere risiko end kvinder i den øvrige
befolkning (se figur 1.9 og figur 1.10).
Analyserne omhandlende tvang i psykiatrien skal ses i lyset af, at socialt udsatte mennesker også
indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.
Figur 1.9
Relativ risiko for psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte
mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. 2007-2021
45
40
35
30
RR
25
20
15
10
5
0
Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse
med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af
tvang
tvangsbehandling
fysisk magtanvendelse
Socialt udsatte mænd
Mænd i den øvrige befolkning
14
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0016.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 1.10
Relativ risiko for psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte
kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2021
35
30
25
RR
20
15
10
5
0
Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse Psykiatrisk indlæggelse
med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af med mindst ét tilfælde af
tvang
tvangsbehandling
fysisk magtanvendelse
Socialt udsatte kvinder
Kvinder i den øvrige befolkning
Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
Samlet set har socialt udsatte mænd mere end 10 gange så høj risiko for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har
mere end ni gange så høj risiko sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning, hvilket fremgår
af figur 1.7 og figur 1.8. Der ses en øget risiko i alle aldersgrupper. Når psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg opgøres på sygdomsgrupper, fremgår det, at socialt udsatte mænd og kvinder har
en øget risiko for ambulante besøg som følge af næsten alle sygdomsgrupper. Den højeste risiko
ses for sygdomsgruppen psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af
stoffer, hvor risikoen for socialt udsatte mænd er 32 gange højere end mænd i den øvrige befolkning,
og risikoen for socialt udsatte kvinder er 38 gange højere end kvinder i den øvrige befolkning.
Undersøgelsen viser desuden, at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har over
fem gange højere risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt
udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Der ses omvendt en lavere risiko for psykiatriske
ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd med et alkoholoverbrug og
mænd, som lever i hjemløshed, sammenlignet med mænd, der ikke lever under disse belastende
livsomstændigheder. Endelig ses der en lavere risiko blandt socialt udsatte kvinder, der lever i
fattigdom, sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i fattigdom.
15
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg
Samlet set er risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg omkring 33 gange højere for socialt
udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens risikoen er knap 24 gange
højere for socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning (se figur 1.7 og
figur 1.8). Der ses en øget risiko i alle aldersgrupper. Socialt udsatte mænd og kvinder har en øget
risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg som følge af alle undersøgte sygdomsgrupper. For
socialt udsatte mænd er risikoen særligt høj som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (over 200 gange højere risiko sammenlignet med mænd i
den øvrige befolkning). For socialt udsatte kvinder er risikoen for psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg højest som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol, hvor socialt udsatte kvinder har 106 gange højere risiko for et
psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Når der sammenlignes mellem typer af belastende livsomstændigheder, ses det, at socialt udsatte
mænd med en psykisk lidelse har fire gange højere risiko for psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg
sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk lidelse. Der ses også en øget risiko for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd med et stofbrug sammenlignet
med mænd uden et stofbrug. For socialt udsatte kvinder gælder, at kvinder i hjemløshed har over
dobbelt så høj risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte
kvinder, der ikke lever i hjemløshed. Blandt socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg gradvist med antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere
belastende livsomstændigheder, er over 5 gange højere end for socialt udsatte mænd, der ikke lever
under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses
derimod ingen væsentlig forskel i risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg mellem kvinder,
der lever under én eller flere belastende livsomstændigheder sammenlignet med kvinder, der ikke
lever under nogen af de undersøgte belastende livsomstændigheder.
Diskussion
I rapportens afsluttende kapitel diskuteres og perspektiveres undersøgelsens fund. Dette gøres
blandt andet ved at inddrage andre studier af socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af
sundhedsvæsnet.
Samlet set dokumenterer denne undersøgelse en markant overdødelighed og et markant forhøjet
brug af de fleste dele af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den
øvrige befolkning. Dette skal ses i sammenhæng med, at socialt udsatte mennesker også har en
markant højere sygelighed sammenlignet med den øvrige befolkning. Som fremhævet i rapportens
afsluttende kapitel peger forskning dog på, at socialt udsatte menneskers merforbrug af
sundhedsvæsnet ikke nødvendigvis er et udtryk for, at deres helbredsmæssige behov bliver
imødekommet og afhjulpet. Tværtimod peger en række undersøgelser på, at socialt udsatte
menneskers brug af sundhedsvæsnet også kan være sporadisk, fragmenteret og kompliceret.
16
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
2 Baggrund
I denne undersøgelse belyser vi socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet
i perioden fra 2007 til 2021 på baggrund af en række registre. Formålet med undersøgelsen er:
1) at beskrive og sammenligne socialt udsatte menneskers dødelighed, middellevetid og
dødsårsagsmønster med den øvrige danske befolkning
2) at belyse socialt udsatte menneskers brug af sundhedsvæsnet og foretage en sammenligning
med den øvrige danske befolkning. I rapporten belyser vi både brugen af primærsektoren (alment
praktiserende læge og en række andre sygesikringsydelser, som for eksempel speciallæge og
tandlæge) og brugen af sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske hospitalsindlæggelser,
ambulante hospitalsbesøg og besøg i akutmodtagelsen). Som en del af analysen af psykiatriske
hospitalsindlæggelser belyser vi desuden brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien over for
socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning.
Hvad vil det sige at leve i social udsathed?
Begrebet
social udsathed
er et flydende begreb, der ikke lader sig klart afgrænse eller definere.
Begrebet dækker over mange forskellige livssituationer, men kan overordnet set forstås som en
livssituation præget af flere sammensatte sociale og sundhedsrelaterede problemer. Disse
problemer kan eksempelvis være problemer med rusmidler, arbejdsløshed, psykiske lidelser,
mangel på socialt netværk, fattigdom og hjemløshed (Rådet for Socialt Udsatte 2021). Disse
problemstillinger øger den enkeltes risiko for at blive ekskluderet fra eksempelvis
uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, boligmarkedet og fra sociale aktiviteter og fællesskaber.
Social udsathed skal desuden forstås som en proces, der kan variere over tid, og den enkelte vil
typisk bevæge sig mellem varierende grader af social udsathed og marginalisering gennem
forskellige livsfaser (Ahlmark et al. 2018, Pedersen 2018).
Socialt udsatte mennesker i denne undersøgelse
I denne undersøgelse dækker betegnelsen ’socialt udsatte mennesker’ bredt brugere af herberger,
forsorgshjem, væresteder, varmestuer, natcaféer, botilbud og andre lignende tilbud. Oplysninger om
socialt udsatte mennesker er indhentet via tre spørgeskemabaserede sundheds- og
sygelighedsundersøgelser (SUSY UDSAT-undersøgelserne) i henholdsvis 2007, 2012 og 2017
(Pedersen et al. 2008, Pedersen et al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Disse spørgeskemaundersøgelser
var målrettet mennesker, der bruger herberger, væresteder og andre sociale tilbud, og ønsket var at
nå bredt ud og indhente spørgeskemabesvarelser fra mennesker, der repræsenterer forskellige
livssituationer og forskellige grader af social marginalisering. Respondenterne dækker dermed nogle
af landets socialt udsatte mennesker, men dog langt fra alle – og ej heller et repræsentativt udsnit,
17
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
da et sådant ikke er muligt at bestemme. Dette skyldes, at betegnelsen ’socialt udsatte mennesker’,
som beskrevet tidligere, ikke er en fastdefineret og afgrænset gruppe.
Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet beskrives ud fra nogle underinddelinger af social udsathed
efter forskellige belastende livsomstændigheder, nemlig hjemløshed, fattigdom, psykisk lidelse,
alkoholoverforbrug og stofbrug. Denne inddeling anvendes med henblik på at identificere, om nogle
belastende livsomstændigheder er forbundet med større dødelighed og hyppigere brug af
sundhedsvæsnet end andre. Denne inddeling bruges ligeledes til at belyse betydningen af at leve
under flere belastende livsomstændigheder samtidig, hvilket er tilfældet for mange socialt udsatte
mennesker. Dog er det vigtigt at understrege, at denne inddeling udelukkende er en metodisk
kategorisering, som forsimpler den komplekse livssituation, som kendetegner mange socialt udsatte
menneskers liv. I metodekapitlet uddybes definitionen af de belastende livsomstændigheder.
18
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
3 Datakilder
I denne undersøgelse er der både anvendt spørgeskemadata og registerdata, som er blevet
sammenkoblet via krypterede CPR-numre fra Det Centrale Personregister. Disse forskellige
datakilder vil i dette afsnit blive beskrevet nærmere. CPR-numrene for socialt udsatte mennesker er
indhentet gennem de tre SUSY UDSAT-undersøgelser.
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne for socialt udsatte
mennesker
Statens Institut for Folkesundhed, SDU har i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte gennemført
SUSY UDSAT-undersøgelser i henholdsvis 2007, 2012 og 2017 (Pedersen et al. 2008, Pedersen et
al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Formålet med undersøgelserne har været at beskrive sundheds- og
sygelighedstilstanden blandt socialt udsatte mennesker og sammenligne denne med tilstanden i den
øvrige danske befolkning. Undersøgelserne er baseret på data fra spørgeskemaundersøgelser, hvor
respondenterne er blevet rekrutteret gennem væresteder, herberger, forsorgshjem, permanente
botilbud og andre sociale tilbud fordelt over hele landet. I undersøgelsen er der primært indsamlet
oplysninger, der ikke findes i de nationale, administrative registre, herunder selvrapporterede
oplysninger om helbred og trivsel.
Dataindsamlingen i forbindelse med SUSY UDSAT 2007 forløb fra april 2007 til november 2007. I
forbindelse med SUSY UDSAT 2012 forløb dataindsamlingen fra april 2012 til juli 2012, mens den i
forbindelse med SUSY UDSAT 2017 forløb fra maj 2017 til oktober 2017.
I forbindelse med alle de gennemførte spørgeskemaundersøgelser har det været frivilligt for
respondenterne, hvorvidt de ønskede at oplyse deres CPR-nummer. I 2007 blev der modtaget 1.290
besvarelser, hvoraf 1.041 indeholdt et gyldigt CPR-nummer. I 2012 blev der modtaget 1.176
besvarelser, hvoraf 916 indeholdt et gyldigt CPR-nummer, mens der i 2017 blev modtaget 1.302
besvarelser indeholdende 932 gyldige CPR-numre. I denne undersøgelse indgår kun de
respondenter, der har angivet et gyldigt CPR-nummer. Idet dataindsamlingen er foregået gennem
udsendelse af spørgeskemaer til herberger og lignende, har det ikke været muligt at beregne en
besvarelsesprocent for spørgeskemaundersøgelserne, da det ikke er kendt, hvor mange der har fået
tilbudt at besvare spørgeskemaet.
Statens Institut for Folkesundhed, SDU har i samarbejde med Rådet for Socialt Udsatte tidligere
gennemført analyser af socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet baseret
på CPR-numre indsamlet i forbindelse med SUSY UDSAT-undersøgelserne (Strøbæk et al. 2017,
Davidsen et al. 2013).
19
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0021.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne
Statens Institut for Folkesundhed, SDU har siden 1987 regelmæssigt gennemført nationalt
repræsentative spørgeskemaundersøgelser af danskernes sundhed og sygelighed (SUSY-
undersøgelserne) (Ekholm et al. 2008). Formålet med SUSY-undersøgelserne er at kortlægge
forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed samt forhold med betydning herfor i den
voksne danske befolkning (16 år eller derover). Størstedelen af de informationer, der indsamles i
forbindelse med undersøgelsen, findes ikke i de nationale administrative registre. Respondenternes
besvarelser kan kobles med registerdata via deres CPR-numre.
I denne rapport anvendes Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2005 (SUSY-2005) som
sammenligningsgruppe for SUSY UDSAT 2007, SUSY-2010 anvendes som sammenligningsgruppe
for SUSY UDSAT 2012 og SUSY-2017 anvendes som sammenligningsgruppe for SUSY UDSAT
2017. Antallet af besvarelser samt besvarelsesprocenterne for SUSY-2005, SUSY-2010 og SUSY-
2017 fremgår af tabel 3.1.
Tabel 3.1
Antal besvarelser og besvarelsesprocenter i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 2005, 2010
og 2017
Undersøgelse
SUSY-2005
SUSY-2010
SUSY-2017
Antal besvarelser
14.566
15.165
14.022
Besvarelsesprocent
66,7
60,7
56,1
Det Centrale Personregister
Alle personer med bopæl i Danmark bliver registreret i Det Centrale Personregister med et unikt
personnummer (CPR-nummer). CPR-nummeret anvendes i alle de nationale registre, hvilket gør
det muligt at koble data fra de forskellige registre (Pedersen, 2011). I denne undersøgelse kobles
data mellem forskellige registre og spørgeskemaundersøgelserne SUSY UDSAT 2007, SUSY
UDSAT 2012 samt SUSY UDSAT 2017 på baggrund af respondenternes personnummer.
Dødsårsagsregistret
Dødsårsagsregistret rummer oplysninger om alle de dødsfald, der er forekommet i Danmark siden
1970. For hvert dødsfald er der blandt andet registreret datoen for dødsfaldet, den tilgrundliggende
dødsårsag samt eventuelle medvirkende dødsårsager. I denne undersøgelse anvendes
udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag, hvilket betegner den sygdom, tilstand eller hændelse,
der starter og er en forudsætning for den uafvendelige videre rækkefølge af tilstande, der fører til
dødsfaldet (Sundhedsdatastyrelsen 2016).
20
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Sygesikringsregistret
Sygesikringsregistret indeholder registrering af sundhedsydelser inden for primærsektoren, hvilket
blandt andet omfatter almen praksis, speciallæger, psykologer og tandlæger (Andersen et al. 2011).
Registret omfatter udelukkende sundhedsydelser, der afregnes gennem det offentlige
sygesikringssystem. Det betyder, at sundhedsfaglig hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede
sundhedsvæsen, eksempelvis i sundhedstilbud i NGO-regi, typisk ikke er en del af opgørelserne. I
denne undersøgelse anvendes data fra sygesikringsregistret til at opgøre socialt udsatte
menneskers kontakter til primærsektoren sammenlignet med den øvrige befolkning.
Landspatientregistret
Landspatientregisteret (LPR) indeholder oplysninger om patientkontakter til offentlige og private
sygehuse i Danmark (Lynge et al. 2011). Heri er somatiske og psykiatriske indlæggelser, ambulante
besøg og akutmodtagelsesbesøg registreret for perioden fra 1977 til marts 2019. For hver kontakt
er det blandt andet registreret, hvilket sygehus og hvilken afdeling, hvorpå patientkontakten er
foregået, tidspunktet for kontakten, herunder indlæggelses- og udskrivelsesdato ved indlæggelser,
aktionsdiagnosen for kontakten samt eventuelle undersøgelser, behandlinger og operationer. I
denne undersøgelse anvendes data fra LPR til at opgøre respondenternes somatiske og psykiatriske
indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og akutmodtagelsesbesøg.
Registret over Anvendelse af Tvang i Psykiatrien
Register over Anvendelse af Tvang i Psykiatrien (TIP) indeholder oplysninger om
tvangsforanstaltninger anvendt over for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger i Danmark
(Sundhedsdatastyrelsen 2021). Registret indeholder bl.a. oplysninger om typen af tvang, herunder
eksempelvis frihedsberøvelse, tvangsbehandling, fiksering og fysisk magtanvendelse, samt hvor og
hvornår tvangsforanstaltningen har fundet sted. I denne undersøgelse er TIP-registret anvendt til
opgørelse af anvendelsen af tvang i forbindelse med psykiatriske indlæggelser blandt
respondenterne.
21
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0023.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
4 Metode
I dette kapitel beskrives metoden for opgørelsen af socialt udsatte personers dødelighed og brug af
sundhedsvæsnet.
Population
Tabel 4.1 viser køns- og aldersfordelingen i populationen af socialt udsatte personer fra SUSY
UDSAT 2007, SUSY UDSAT 2012 og SUSY UDSAT 2017. I alt indgår der 2.888 socialt udsatte
mænd og kvinder i alderen 16-79 år. Det fremgår, at der er en betydeligt mindre andel kvinder end
mænd i alle aldersgrupperne, og at kvinder samlet set udgør knap en tredjedel af den samlede
population (30,3 %). Blandt både socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder er der flest
respondenter i aldersgruppen 45-54 år, mens der er færrest respondenter i aldersgruppen 16-34 år
blandt mænd og i aldersgruppen 55-79 år blandt kvinder.
Tabel 4.1
Køns- og aldersfordeling blandt socialt udsatte personer. Antal og procent
Mænd
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
360
500
651
501
2.012
Kvinder
236
230
251
159
876
I alt
596
730
902
660
2.888
Fordeling (%)
20,6
25,3
31,2
22,9
100
Andel kvinder (%)
39,6
31,5
27,8
24,1
30,3
Tabel 4.2 viser køns- og aldersfordelingen blandt personer, der deltog i SUSY-2005, SUSY-2010 og
SUSY-2017. I det følgende betegnes denne population som ’den øvrige befolkning’. Det ses, at
kønsfordelingen er nogenlunde ens i alle aldersgrupperne. Samlet ses der dog en mindre overvægt
af kvinder, som udgør 53,0 % af populationen. Både blandt mænd og kvinder er der flest personer i
aldersgruppen 55-79 år og færrest i aldersgruppen 35-44 år.
22
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0024.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 4.2
Køns- og aldersfordeling blandt personer fra SUSY-2005, SUSY 2010 og SUSY-2017. Antal og
procent
Mænd
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
4.199
3.332
3.881
8.135
19.547
Kvinder
5.042
3.878
4.235
8.923
22.078
I alt
9.241
7.210
8.116
17.058
41.625
Fordeling (%)
22,2
17,3
19,5
41,0
100
Andel kvinder (%)
54,6
53,8
52,2
52,3
53,0
Ved sammenligning af tabel 4.1 og 4.2 fremgår det, at køns- og aldersfordelingen varierer betydeligt
på tværs af de to populationer. Det fremgår eksempelvis, at 22,9 % blandt de socialt udsatte
personer er 55-79 år, mens denne andel ligger på 41,0 % i den øvrige befolkning.
Belastende livsomstændigheder
I denne rapport opgøres socialt udsatte menneskers dødelighed og brug af sundhedsvæsnet i
forhold til forskellige typer af belastende livsomstændigheder. Dette omfatter alkoholoverforbrug,
psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom. Nærværende undersøgelse anvender
besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelserne SUSY UDSAT 2007, 2012 og 2017 til at
underinddele gruppen af socialt udsatte mennesker i typen af belastende livsomstændigheder.
Bemærk, at én person kan leve med mere end én belastende livsomstændighed samtidig, og at
underinddelingerne dermed ikke er gensidigt udelukkende. Definitionen af psykisk lidelse har ændret
sig en anelse gennem årene. I forbindelse med SUSY UDSAT 2007 og SUSY UDSAT 2012 blev
respondenter betegnet som havende en psykisk lidelse, hvis de havde svaret, at de havde en
sindslidelse, led af kronisk angst eller depression eller havde en anden psykisk lidelse eller dårlige
nerver (Pedersen et al. 2008, Pedersen et al. 2012). I forbindelse med SUSY UDSAT 2017 og i
denne undersøgelse bliver respondenter betegnet som mennesker med en psykisk lidelse, hvis de
har angivet, at de har en diagnosticeret sindslidelse (Ahlmark et al. 2018).
De forskellige belastende livsomstændigheder defineres på følgende måde:
Personer med et alkoholoverforbrug: Personer, der har angivet, at de dagligt eller næsten
dagligt drikker fem genstande eller mere ved samme lejlighed.
Personer med en psykisk lidelse: Personer, der har angivet, at de har en diagnosticeret
sindslidelse.
Hjemløshed: Personer, der har angivet, at de den sidste måned har boet enten på herberg,
pensionat eller forsorgshjem, eller som har boet på gaden eller ingen bolig har haft den
sidste måned.
Personer med et stofbrug: Personer, der har angivet, at de inden for den sidste måned har
indtaget amfetamin, heroin, ketamin, LSD eller andre stoffer eller illegalt har indtaget
metadon, subotex, benzodiazepiner eller serequel.
Fattigdom: Personer, der har angivet, at de ofte ikke får mad nok, fordi de ikke har råd.
23
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0025.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 4.3 viser køns- og aldersfordelingen i den samlede population af socialt udsatte personer og i
de forskellige grupper af belastende livsomstændigheder. Grupperingerne af de belastende
livsomstændigheder er som nævnt ikke gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kan
indgå i flere grupper samtidigt. Det fremgår, at andelen af mænd er større i alle grupper af belastende
livsomstændigheder. Kønsforskellene er mest udtalt blandt personer med et alkoholoverforbrug og
blandt personer, som lever i hjemløshed. Det ses endvidere, at der er en mindre andel af unge (16-
34 år) og en større andel ældre (55-79 år) i gruppen med alkoholoverforbrug sammenlignet med de
øvrige grupper af belastende livsomstændigheder.
Tabel 4.3
Socialt udsatte personer fordelt efter køn, alder og belastende livsomstændigheder. Antal og procent
Hele
populationen
Alkohol-
overforbrug
Psykisk.lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
Antal
Mænd
Kvinder
I alt
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
2.012
876
2.888
596
730
902
660
2.888
%
69,7
30,3
100
20,6
25,3
31,2
22,9
100
Antal
474
82
556
66
149
228
113
556
%
85,3
14,7
100
11,9
26,8
41,0
20,3
100
Antal
861
514
1.375
312
401
441
221
1.375
%
62,6
37,4
100
22,7
29,2
32,1
16,1
100
Antal
689
154
843
177
226
279
161
843
%
81,7
18,3
100
21,0
26,8
33,1
19,1
100
Antal
554
244
798
206
276
236
80
798
%
69,4
30,6
100
25,8
34,6
29,6
10,0
100
Antal
258
102
360
107
112
103
38
360
%
71,7
28,3
100
29,7
31,1
28,6
10,6
100
Tabel 4.4 viser andelen med en given belastende livsomstændighed ud af hele populationen af
socialt udsatte personer. Lidt under halvdelen af populationen lever med en psykisk lidelse (47,6 %),
mens 29,2 % lever i hjemløshed. I alt har 27,6 % et stofbrug, mens 19,3 % har et alkoholoverforbrug,
og 12,5 % lever i fattigdom. Det fremgår endvidere, at den hyppigste belastende livsomstændighed
for begge køn er psykisk lidelse. Blandt socialt udsatte mænd er hjemløshed samt
alkoholoverforbrug og stofbrug også hyppigt forekommende, mens især stofbrug også er hyppigt
forekommende blandt kvinderne.
Tabel 4.4
Socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende livsomstændigheder. Antal og procent
Hele
populationen
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
Antal
Mænd
Kvinder
I alt
2.012
876
2.888
Antal
474
82
556
%
23,6
9,4
19,3
Antal
861
514
1.375
%
42,8
58,7
47,6
Antal
689
154
843
%
34,2
17,6
29,2
Antal
554
244
798
%
27,5
27,9
27,6
Antal
258
102
360
%
12,8
11,6
12,5
24
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0026.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Endvidere inddeles socialt udsatte personer i grupper på baggrund af deres grad af udsathed.
Graden af udsathed defineres ud fra antallet af tilstedeværende belastende livsomstændigheder
(alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug, fattigdom). Grupperne er som følger:
Ingen belastende livsomstændigheder
Én belastende livsomstændighed
To belastende livsomstændigheder
Tre eller flere belastende livsomstændigheder
Gruppen ’Ingen belastende livsomstændigheder’ er en restgruppe, der består af personer, der ikke
har angivet nogen af de oplistede former for belastende livsomstændigheder.
I tabel 4.5 ses fordelingen af socialt udsatte personer opdelt efter antallet af belastende
livsomstændigheder baseret på data fra SUSY UDSAT 2007, SUSY UDSAT 2012 og SUSY UDSAT
2017. Blandt begge køn er der flest personer, der lever under én belastende livsomstændighed,
mens det færreste antal lever under tre eller flere belastninger.
Tabel 4.5
Socialt udsatte personer fordelt efter køn og antal belastende livsomstændigheder. Antal
Mænd
Ingen
1
2
3 eller flere
382
732
491
318
Kvinder
183
351
209
89
Opgørelse af dødelighed og brug af sundhedsvæsnet
Alle opgørelser er i denne rapport lavet separat for mænd og kvinder i alderen 16-79 år.
Til opgørelse af dødelighed og brug af sundhedsvæsnet er der anvendt et follow-up studiedesign,
hvor respondenterne følges fra tidspunktet for deres besvarelse af spørgeskemaet og så langt frem,
som der er oplysninger i de anvendte registre.
Da de præcise datoer for, hvornår respondenterne har besvaret de udsendte spørgeskemaer, er
ukendte, følges respondenterne gennem registrene fra midten af året, dvs. d. 1. juli, det år, hvor den
pågældende respondent første gang har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen og så langt frem,
som der er oplysninger i de anvendte registre. For dødelighed er dette til og med d. 31. december
2021, og for de tilgrundliggende dødsårsager er det til og med d. 31. december 2020. For kontakter
til primærsektoren løber opfølgningstiden frem til og med d. 31. december 2020. Opfølgningstiden
for somatiske og psykiatriske kontakter til sekundærsektoren løber frem til og med d. 31. december
2018, mens opfølgningstiden for tvangsforanstaltninger i forbindelse med psykiatriske indlæggelser
opgøres til og med d. 31. december 2021.
Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet opgøres i denne rapport som henholdsvis antal, rater og
rate-ratioer.
25
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Raterne beregnes som 1.000 * (antal begivenheder) / (samlet risikotid) og fortolkes som antal
begivenheder per 1.000 personer per år. Risikotid udtrykker den tid, et individ er i risiko for at opleve
et givent udfald i løbet af opfølgningsperioden. Dermed er den samlede risikotid udtryk for, hvor lang
tid respondenterne samlet set er i risiko for at opleve et givent udfald. Raterne anvendes for at kunne
tage højde for, at opfølgningsperioden varierer betydeligt, afhængigt af hvilken SUSY UDSAT- eller
SUSY-undersøgelse en given respondent har deltaget i. Således vil en respondent, der har deltaget
i eksempelvis SUSY UDSAT 2007, bidrage med en markant længere risikotid end en respondent,
der har deltaget i SUSY UDSAT 2017. Derudover vil det ikke være alle i studiepopulationen, der er
i risiko for et givent udfald igennem hele opfølgningsperioden. Hvis en person eksempelvis dør i
løbet af opfølgningsperioden, vil vedkommende ikke længere være i risiko for at blive indlagt. Ved
opgørelser af indlæggelser vil personen således kun bidrage med risikotid fra tidspunktet for
vedkommendes besvarelse af spørgeskemaet og frem til tidspunktet for dødsfaldet.
Til beregning af raterne blandt socialt udsatte mennesker bidrager alle socialt udsatte mennesker i
undersøgelsen med risikotid, indtil de dør eller indtil udløbet af opfølgningsperioden, uanset om de
oplever det udfald, der undersøges, eller ej. Ligeledes bidrager alle respondenter i den øvrige
befolkning med risikotid til beregning af raterne i den øvrige befolkning, indtil de dør eller indtil
udløbet af opfølgningsperioden, uanset om de oplever det givne udfald eller ej.
Rate-ratioerne beregnes ved at dividere raten for en given gruppe med raten for en anden gruppe.
Herved fås forholdet mellem raterne i de to grupper. I denne rapport betegnes rate-ratioen ’relativ
risiko’ eller ’RR’.
Hvis den betragtede gruppe har en højere risiko (rate) end gruppen, der sammenlignes med, vil den
relative risiko antage en værdi større end 1. I sådanne tilfælde omtales den relative risiko også som
overrisiko i denne rapport. Er risikoen derimod lavere i den betragtede gruppe i forhold til
sammenligningsgruppen, vil den relative risiko antage en værdi mindre end 1. En relativ risiko på
præcis 1 betyder, at de to grupper har samme rate og dermed samme risiko.
For at vurdere, om den relative risiko er statistisk signifikant større eller mindre end 1, betragtes et
95 % konfidensinterval, som knytter sig til den relative risiko. Dette interval angiver inden for hvilken
sikkerhedsgrænse, at den relative risiko befinder sig. Fortolkningen af dette interval er, at gentages
undersøgelsen mange gange, vil konfidensintervallet i 95 % af tilfældene omfatte den rigtige relative
risiko. Den relative risiko er statistisk signifikant større eller mindre end 1, hvis 1 ikke er indeholdt i
95 % konfidensintervallet. Hvis 1 derimod er indeholdt i konfidensintervallet, er der ikke signifikant
forskel på de betragtede gruppers risiko. Som eksempel kan nævnes, at den relative risiko for
somatiske indlæggelser som følge af kræftsygdomme er 1,35 (med et 95 % konfidensinterval på
0,86-2,12) blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Idet 1 er
indeholdt i konfidensintervallet, er risikoen for somatiske indlæggelser som følge af kræftsygdomme
blandt socialt udsatte mænd ikke statistisk signifikant forskellig fra risikoen blandt mænd i den øvrige
befolkning.
26
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0028.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Middellevetid
Til beregning af middellevetiden blandt socialt udsatte personer indgår henholdsvis
overdødeligheden blandt socialt udsatte personer og dødeligheden i den øvrige befolkning.
Overdødeligheden blandt socialt udsatte personer udtrykker forholdet mellem dødsraten blandt
socialt udsatte personer og dødsraten i den øvrige befolkning (rate-ratio). Overdødeligheden
beregnes samlet for socialt udsatte mennesker samt for henholdsvis socialt udsatte mænd og
kvinder opdelt i 5-års aldersgrupper, idet dødelighed afhænger af både køn og alder, og idet køns-
og aldersfordelingen som tidligere beskrevet er forskellig mellem SUSY UDSAT-populationen og
den øvrige befolkning.
Middellevetiden blandt socialt udsatte personer i 2021 beregnes ved at gange køns- og
aldersspecifikke dødsrater for den øvrige befolkning i 2021 med tilsvarende køns- og
aldersspecifikke overdødeligheder blandt socialt udsatte personer. De anvendte køns- og
aldersspecifikke overdødeligheder blandt socialt udsatte personer fremgår af tabel 4.6.
Tabel 4.6
Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn og alder. 2021
Alder
0-19 år
20-24 år
25-29 år
30-34 år
35-39 år
40-44 år
45-49 år
50-54 år
55-59 år
60-64 år
65-69 år
70-74 år
75-79 år
80+ år
Mænd
1
12
17
17
14
12
9
7
5
4
3
3
3
1
Kvinder
1
9
12
31
14
16
11
8
7
4
4
3
3
1
27
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0029.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Statistisk model
Aldersfordelingen blandt socialt udsatte personer og personer i den øvrige befolkning varierer
betydeligt, hvilket også fremgår af tabel 4.1 og tabel 4.2. Idet alder har stor betydning for dødelighed
og brug af sundhedsvæsnet, er det ved sammenligning af de to populationer væsentligt at tage højde
for denne forskel i alderssammensætning. Derfor anvendes en statistisk model, hvori der netop
tages højde for dette.
Som det vil fremgå af de følgende afsnit, er raten for de forskellige begivenheder meget forskellig.
For at opstille en model, der kan beskrive de forskellige begivenheder og give et godt skøn over
usikkerheden på rate-ratioen, bruges følgende fremgangsmåde: Den samlede opfølgningstid for
hver person opdeles i intervaller af en længde på ét år. Har en person en opfølgningstid på for
eksempel 2,4 år, betragtes intervallerne 0-1 år, 1-2 år og 2-3 år. Inden for hvert interval tælles antallet
af begivenheder, som herefter analyseres i en Poisson-model med korrelerede data. Som
forklarende variable anvendes ’gruppen’, alder, ’undersøgelse’ og tidsinterval. ’Gruppen’ betegner
enten en af de fem belastende livsomstændigheder blandt socialt udsatte personer (for eksempel
hjemløshed ja/nej), antal belastende livsomstændigheder (0,
1, 2, ≥ 3) eller social udsathed (ja/nej).
’Undersøgelse’ betegner undersøgelsesnummer, hvor SUSY UDSAT 2007 og SUSY-2005
betragtes som den første undersøgelse, SUSY UDSAT 2012 og SUSY-2010 betragtes som den
anden undersøgelse og SUSY UDSAT 2017 og SUSY-2017 betragtes som den tredje undersøgelse.
Grupperne, der er markeret med understregning, betegner sammenligningsgrupperne, hvor den
relative risiko pr. definition er én.
Ud fra den ovenfor beskrevne model er det muligt at estimere den relative risiko samt et 95 %
konfidensinterval (95 % CI), som er tilknyttet de relative risici.
Som tidligere nævnt defineres begivenheder ud fra eksempelvis antallet af dødsfald og kontakter til
alment praktiserende læger. I visse tilfælde er der kun få begivenheder, hvilket betyder, at den
relative risiko ikke kan estimeres på en statistisk meningsfuld måde. I disse tilfælde afrapporteres
den relative risiko ikke. Dette markeres med et '-' i tabellerne.
28
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0030.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Definition af dødsårsager, sygesikringsydelser samt somatiske
og psykiatriske sygdomsgrupper
Dødeligheden opgøres dels ud fra CPR-registeret og dels ud fra Dødsårsagsregisteret.
Dødsårsagerne grupperes på baggrund af den tilgrundliggende dødsårsag efter ICD-10
diagnosekoderne vist i tabel 4.7.
Tabel 4.7
Diagnoser til opgørelse af dødelighed
Dødsårsager
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Kredsløbssygdomme
Sygdomme i åndedrætsorganer
Alkoholrelaterede årsager
Stofrelaterede årsager
Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds
klassificeret
Øvrige naturlige årsager
1
Øvrige ikke-naturlige årsager
2
Selvmord
3
1
Fx
2
ICD-10-kode
A00-B99
C00-C97
I00-I99
J00-J97
F10, K70, K73-K74, K85-K86, X45, X65, Y15
F11-F19, X40-X44, X60-X64, Y10-Y14
R00-R99
Resten af A00-R99
Resten af V01-Y89
X60-X84
nervesygdomme, muskel- og skeletsygdomme
Ulykker, drab og selvmord
3
Kategorien ’selvmord’ omfatter samtlige typer af selvmord, herunder også alkoholrelaterede og stofrelaterede selvmord.
ICD-10-koderne i selvmordskategorien indgår ligeledes i dødsårsagerne ’alkoholrelaterede årsager’, ’stofrelaterede
årsager’ og ’øvrige ikke-naturlige årsager’.
29
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0031.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Kontakter til primærsektoren identificeres på baggrund af Sygesikringsregisteret og indeholder
kontakter til alment praktiserende læger, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser,
tandlæger, terapeuter samt psykologer/psykiatere. Sygesikringsydelserne defineres ud fra
specialekoderne i tabel 4.8.
Tabel 4.8
Specialekoder til opgørelse af sygesikringsydelser
Sygesikringsydelser
Alment praktiserende læge
Vagtlæge
Speciallæge
Laboratorieundersøgelser
Tandlæge
Terapeuter
Psykolog/psykiater
ICD-10-kode
80
81-84, 89
1-25, 25, 27-34, 36-41
42-49
50
51-62, 64-65
24, 26, 35, 63
30
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0032.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Somatiske kontakter til sekundærsektoren (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
akutmodtagelsesbesøg) opgøres ud fra Landspatientregisteret. De somatiske kontakter opgøres på
baggrund af ICD-10 diagnosekoderne A00-Z99. Der laves yderligere opgørelser af de somatiske
kontakter grupperet efter sygdomsgrupperne vist i tabel 4.9 nedenfor. Alle grupperinger er lavet på
baggrund af aktionsdiagnosen.
Tabel 4.9
Diagnoser til opgørelse af somatiske kontakter til sekundærsektoren fordelt efter sygdomsgrupper
Sygdomsgruppe
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Svangerskab, fødsel og barsel
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
Andre faktorer
ICD-10-kode
A00-B99
C00-C48
D50-D89
E00-E99
F00-F99
G00-G99
H00-H59
H60-H99
I00-I99
J00-J99
K00-K99
L00-L99
M00-M99
N00-N99
O00-P99
Q00-Q99
R00-R99
S00-T99
Z00-Z99
31
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0033.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Analyserne af de somatiske kontakter til sekundærsektoren opgøres yderligere ud fra en række
specifikke sygdomsgrupper, der vurderes at være særligt udbredte blandt socialt udsatte personer.
De specifikke somatiske sygdomsgrupper er defineret ud fra ICD-10 diagnosekoderne i tabel 4.10.
Tabel 4.10
Diagnoser til opgørelse af somatiske kontakter til sekundærsektoren fordelt på specifikke
sygdomsgrupper
Specifik sygdomsgruppe
Infektionssygdomme
Tuberkulose
Blodforgiftning
Viral leverbetændelse
HIV
Rusmiddelrelaterede tilstande
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
1
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
2
Sygdomme i bugspytkirtlen
3
Forgiftninger med rusmidler, lægemidler og tekniske og miljømæssige gifte
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsion af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
2
3
ICD 10-kode
A15-A19
A40-A41
B15-B19
B20-B24
F10
F10.2
F11-F19
K70-K77
K85-K86
T36-T65
S00-S09
S60-S69
S80-S89
S90-S99
E10-E14
I20-I25
J40-J44
Denne afrapporteres udelukkende for somatiske og psykiatriske indlæggelser
Fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
Fx betændelse i bugspytkirtlen
32
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0034.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Psykiatriske kontakter til sekundærsektoren (indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg og
akutmodtagelsesbesøg) opgøres på baggrund af Landspatientregisteret. De psykiatriske kontakter
opgøres på baggrund af ICD-10 diagnosekoderne F00-F99. Der laves yderligere analyser af
specifikke psykiatriske sygdomsgrupper, som vurderes at være særligt udbredte blandt socialt
udsatte personer. De specifikke sygdomsgrupper er vist i tabel 4.11. Grupperingen er foretaget på
baggrund af aktionsdiagnosen.
Tabel 4.11
Diagnoser til opgørelse af psykiatriske kontakter til sekundærsektoren fordelt efter sygdomsgrupper
Specifik sygdomsgruppe
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
1
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og tilpasningsreaktioner
2
1
2
ICD 10-kode
F10
F10.2
F11-F19
F20-F29.9
F32-F33
F40-F44
Denne afrapporteres udelukkende for somatiske og psykiatriske indlæggelser
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
33
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0035.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
5 Dødelighed
I dette kapitel belyses middellevetiden og dødeligheden blandt socialt udsatte mennesker, hvor der
også foretages en sammenligning med den øvrige befolkning.
5.1 Middellevetid
Middellevetiden er et udtryk for den levetid, som en nyfødt forventes at leve. Af tabel 5.1.1. fremgår
det, at middellevetiden for socialt udsatte mennesker i 2021 samlet set er 64 år, mens den er 81 år
i den øvrige befolkning. Det betyder, at socialt udsatte menneskers forventede levetid i gennemsnit
er 17 år kortere end den øvrige befolknings. Det fremgår endvidere, at middellevetiden for socialt
udsatte mennesker i 2009 var 57 år, mens den i 2015 var 61 år. Socialt udsatte menneskers
forventede levetid i 2009 var således 22 år kortere end den øvrige befolknings, mens den forventede
levetid i 2015 var 19 år kortere end den øvrige befolknings. Det vil sige, at socialt udsatte
menneskers middellevetid er steget over årene fra 57 til 64 år, og forskellen mellem socialt udsatte
menneskers middellevetid og den øvrige befolknings er mindsket fra 22 til 17 år.
Tabel 5.1.1
Middellevetid for socialt udsatte personer og den øvrige befolkning for årene 2009, 2015 og 2021
Årstal
2009
2015
2021
Socialt udsatte
mennesker
57 år
61 år
64 år
Den øvrige befolkning
79 år
80 år
81 år
Forskel i middellevetid
22 år
19 år
17 år
Når der opdeles på køn, ses det, at socialt udsatte mænds middellevetid i 2021 er 61 år, mens den
er 79 år blandt mænd i den øvrige befolkning. Tilsvarende er middellevetiden blandt socialt udsatte
kvinder på 66 år, mens den er på 83 år blandt kvinder i den øvrige befolkning. Dette betyder, at
socialt udsatte mænd og kvinders forventede levetid i gennemsnit er henholdsvis 18 og 17 år kortere
end den forventede levetid blandt mænd og kvinder i den øvrige befolkning. I 2015 var den
forventede levetid blandt socialt udsatte mænd 19 år kortere end blandt mænd i den øvrige
befolkning, og for socialt udsatte kvinder var den forventede levetid 17 år kortere end for kvinder i
den øvrige befolkning.
34
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0036.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
5.2 Dødelighed
I tabel 5.2.1 ses antallet af dødsfald og dødsraten blandt socialt udsatte mennesker i perioden 2007-
2021 samt overdødeligheden (RR) i forhold til den øvrige befolkning. I alt var der 625 dødsfald blandt
socialt udsatte mænd og 163 dødsfald blandt socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2021. For
begge køn ses størstedelen af dødsfaldene i aldersgruppen 45-54 år. Der kan dog være stor forskel
på, hvor mange personer der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på hvor mange personer, der
i hver aldersgruppe er i risiko for at dø. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser
anvendes dødsrater per 1.000 personer per år. Det ses, at dødsraten stiger med alderen for både
socialt udsatte mænd og kvinder. De relative risici (RR) belyser overdødeligheden blandt socialt
udsatte mennesker i forhold til den øvrige befolkning, hvoraf der ses en betydelig overdødelighed
for begge køn og i samtlige aldersgrupper. Der ses en overdødelighed på henholdsvis 8,30 for socialt
udsatte mænd og 10,30 for socialt udsatte kvinder i forhold til den øvrige befolkning. Dette betyder,
at dødeligheden er henholdsvis otte gange højere blandt socialt udsatte mænd og 10 gange højere
blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Dødeligheden er især høj blandt 16-44-årige socialt udsatte mænd og kvinder, idet de har en
henholdsvis 21 og 32 gange højere risiko for at dø sammenlignet med 16-44-årige mænd og kvinder
i den øvrige befolkning. Denne markante overdødelighed i den yngste aldersgruppe er et udtryk for,
at dødeligheden blandt de 16-44-årige i den øvrige befolkning er væsentligt lavere end for socialt
udsatte mennesker.
Tabel 5.2.1
Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2021. Antal, rate og
relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
158
244
223
625
Rate
19
39
52
33
RR
21,23
15,26
5,79
8,30
95 % CI
(12,39-36,37)
(10,36-22,48)
(4,80-6,98)
(7,13-9,65)
Antal
52
62
49
163
Kvinder
Rate
12
27
37
20
RR
31,82
9,83
6,42
10,30
95 % CI
(9,99-50,67)
(5,97-16,16)
(4,28-9,64)
(7,85-13,50)
Tabel 5.2.2 viser dødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter belastende
livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende livsomstændigheder, kan
samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal dødsfald i tabel 5.2.2 svarer derfor
ikke til det samlede antal dødsfald i tabel 5.2.1. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser
anvendes dødsrater per 1.000 personer per år til at belyse dødeligheden. Til beregningen af
overdødeligheden (RR) i tabel 5.2.2 er øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende
livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at
sammenligningsgruppen for socialt udsatte mennesker med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte
mennesker uden et alkoholoverforbrug.
Det fremgår af tabel 5.2.2, at dødsraten er højest blandt socialt udsatte mænd og kvinder med et
alkoholoverforbrug. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses en overdødelighed (RR) blandt
personer med henholdsvis et alkoholoverbrug og et stofbrug sammenlignet med personer uden et
alkoholoverbrug og uden et stofbrug. Der ses ingen forskel i dødeligheden for de øvrige belastende
35
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0037.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
livsomstændigheder.
Tabel 5.2.2
Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende livsomstændigheder.
2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
227
279
217
164
71
Rate
47
33
33
31
29
RR
1,82
1,04
1,19
1,32
1,14
95 % CI
(1,44-2,31)
(0,84-1,30)
(0,94-1,50)
(1,01-1,72)
(0,79-1,64)
Antal
29
98
36
61
20
38
20
25
26
19
Kvinder
Rate
RR
3,60
0,75
1,59
1,95
1,60
95 % CI
(2,15-6,03)
(0,48-1,18)
(0,94-2,67)
(1,21-3,15)
(0,79-3,22)
Figur 5.2.1 viser overdødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter antallet af
belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og
fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen
belastende livsomstændigheder. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses samme mønster,
nemlig at dødeligheden er højere blandt personer, der lever under henholdsvis to eller flere
belastende livsomstændigheder, end blandt personer, der ikke lever under nogen af de nævnte
belastende livsomstændigheder. Dødeligheden blandt socialt udsatte mænd, der lever under
henholdsvis to eller tre eller flere belastende livsomstændigheder, er således næsten dobbelt så stor
som for socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende
livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende
livsomstændigheder, ses en overdødelighed på 3,61 sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der
ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder. Der ses ingen betydelig
forskel i dødelighed mellem socialt udsatte mænd og kvinder, der lever under henholdsvis én eller
ingen belastende livsomstændigheder.
36
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0038.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 5.2.1.
Overdødelighed (relativ risiko) blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og antal belastende
livsomstændigheder. 2007-2021
4
Mænd
Kvinder
3
RR
2
1
0
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 5.2.3 viser overdødeligheden blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter dødsårsager, hvor
overdødeligheden (RR) er beregnet i forhold til den øvrige befolkning. Det ses, at socialt udsatte
mænd og kvinder har en markant forhøjet risiko for at dø af alle de inkluderede dødsårsager
sammenlignet med den øvrige befolkning. For både socialt udsatte mænd og kvinder ses det, at en
betydelig del af dødsfaldene er stof- og alkoholrelaterede, og det er også for disse dødsårsager, at
dødeligheden er markant højere sammenlignet med den øvrige befolkning. For socialt udsatte mænd
er dødeligheden knap 23 gange højere og 78 gange højere for henholdsvis alkohol- og stofrelaterede
dødsfald sammenlignet med den øvrige befolkning. For socialt udsatte kvinder er dødeligheden 29
og 116 gange højere for henholdsvis alkohol- og stofrelaterede dødsfald sammenlignet med den
øvrige befolkning. Det fremgår endvidere, at dødeligheden som følge af øvrige ikke-naturlige årsager
(fx ulykker, drab og selvmord) er markant forhøjet for både socialt udsatte mænd (RR = 6,99) og
socialt udsatte kvinder (RR = 14,14) sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Betragtes dødsfald som følge af selvmord selvstændigt ses det, at dødeligheden er næsten syv
gange højere blandt socialt udsatte mænd (RR = 6,85) end blandt mænd i den øvrige befolkning.
For enkelte af dødsårsagerne har det ikke været muligt at beregne overdødeligheden.
37
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0039.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 5.2.3
Dødsfald blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og dødsårsager. 2007-2020. Antal, rate
og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Kredsløbssygdomme
Sygdomme i
åndedrætsorganer
Alkoholrelaterede årsager
Stofrelaterede årsager
Symptomer og unormale
fund, ikke andetsteds
klassificeret
Øvrige naturlige årsager
1
Øvrige ikke-naturlige
årsager
2
Selvmord
3
1
2
3
Kvinder
95 % CI
-
(1,79-2,97)
(2,62-4,59)
(3,77-8,46)
Antal
13
28
19
17
19
23
8
10
9
≤5
RR
-
3,06
5,67
-
29,17
116,20
9,84
3,87
14,14
-
95 % CI
-
(2,02-4,62)
(3,15-10,22)
-
(14,13-60,20)
(47,55-283,73)
(4,56-21,21)
(1,86-8,01)
(6,69-29,89)
-
RR
-
2,31
3,47
5,65
22,92
78,18
4,24
3,98
6,99
6,85
18
97
76
36
135
79
21
50
43
21
(16,38-32,08)
(38,20-160,00)
(2,28-7,87)
(2,82-5,60)
(4,56-10,72)
(3,65-12,85)
Fx nervesygdomme, muskel- og skeletsygdomme
Fx ulykker, drab og selvmord
Kategorien ’selvmord’ omfatter samtlige typer af selvmord, herunder også alkoholrelaterede og stofrelaterede selvmord.
ICD-10-koderne i selvmordskategorien indgår ligeledes i dødsårsagerne ’alkoholrelaterede årsager’, ’stofrelaterede
årsager’ og ’øvrige ikke-naturlige årsager’.
38
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
6 Kontakter til primærsektoren
I dette kapitel belyses socialt udsatte personers brug af primærsektoren sammenholdt med den
øvrige befolkning. Endvidere belyses socialt udsatte personers brug af primærsektoren opdelt på
tilstedeværelsen af udvalgte belastende livsomstændigheder. I denne rapport omfatter
primærsektoren følgende sygesikringsydelser: alment praktiserende læger, vagtlæger,
speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger, terapeuter og psykologer/psykiatere.
Sundhedsfaglig hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede sundhedsvæsen, eksempelvis i
sundhedstilbud i NGO-regi, indgår ikke i opgørelserne nedenfor, eftersom disse ydelser typisk ikke
registreres i Sygesikringsregistret.
6.1 Kontakt til alment praktiserende læger
Tabel 6.1.1 viser kontakter til alment praktiserende læger blandt socialt udsatte personer fordelt efter
køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 178.174 kontakter til alment
praktiserende læger blandt socialt udsatte mænd og 119.255 kontakter blandt socialt udsatte
kvinder. Både blandt mænd og kvinder ses det største antal kontakter i aldersgruppen 45-54 år.
Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således har kunnet tage kontakt til
en alment praktiserende læge, varierer dog. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige
aldersgrupper anvendes rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af
lægekontakter. Af raten fremgår det, at hyppigheden af lægekontakter stiger med stigende alder
blandt både mænd og kvinder.
For at kunne sammenligne forekomsten af lægekontakter med den øvrige befolkning anvendes den
relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte personer i alle aldersgrupper har en højere
risiko for tage kontakt til en alment praktiserende læge end den øvrige befolkning. Samlet set har
socialt udsatte mænd og kvinder henholdsvis 52 % og 56 % højere risiko for kontakt til alment
praktiserende læger sammenlignet med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
39
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0041.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 6.1.1
Kontakter til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.
2007-2020. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
24.225
43.814
63.964
46.171
178.174
Rate
7.242
8.447
10.220
10.832
9.351
RR
1,88
1,80
1,64
1,17
1,52
95 % CI
(1,60-2,22)
(1,59-2,04)
(1,48-1,81)
(1,05-1,30)
(1,43-1,62)
Antal
27.470
31.680
36.461
23.644
119.255
Kvinder
Rate
11.636
14.705
15.890
18.010
14.682
RR
1,30
1,65
1,82
1,66
1,56
95 % CI
(1,15-1,46)
(1,45-1,88)
(1,58-2,10)
(1,46-1,87)
(1,46-1,68)
Tabel 6.1.2 viser kontakter til alment praktiserende læger blandt socialt udsatte personer fordelt efter
tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Det
samlede antal kontakter i tabel 6.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 6.1.1.
For at tage højde for antallet af personer i de forskellige grupper anvendes rater per 1.000 personer
per år til at belyse hyppigheden af kontakter til alment praktiserende læge. Det fremgår af tabellen,
at den højeste rate for både mænd og kvinder ses blandt socialt udsatte personer med en psykisk
lidelse.
Den relative risiko (RR) i tabel 6.1.2 angiver risikoen for kontakt til alment praktiserende læger for
socialt udsatte personer, der lever under en given livsomstændighed, sammenlignet med socialt
udsatte personer uden den givne livsomstændighed. Af tabellen fremgår det, at socialt udsatte
mænd og kvinder med en psykisk lidelse har henholdsvis 66 % og 49 % højere risiko for at have
kontakt til en alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden
en psykisk lidelse. Det fremgår ligeledes, at socialt udsatte mænd med et stofbrug har 25 % højere
risiko for kontakt til alment praktiserende læge sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et
stofbrug, mens der ikke ses en forskel blandt socialt udsatte kvinder med et stofbrug.
Socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed,
har en relativ risiko på henholdsvis 0,85 og 0,75, hvilket indikerer, at disse grupper har en 15 % og
25 % lavere risiko for kontakt til alment praktiserende læge i forhold til mænd i
sammenligningsgrupperne. For socialt udsatte mænd, der lever i fattigdom, ses der ingen forskel i
risikoen sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever i fattigdom. På samme måde ses
der for de resterende typer af belastende livsomstændigheder blandt kvinder hverken en øget eller
mindsket risiko for kontakt til alment praktiserende læge i forhold til sammenligningsgrupperne.
40
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0042.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 6.1.2
Kontakter til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. 2007-2020. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
40.166
98.339
49.075
55.037
25.125
Rate
8.283
11.620
7.437
10.466
10.200
RR
0,85
1,66
0,75
1,25
1,16
95 % CI
(0,75-0,98)
(1,48-1,86)
(0,67-0,84)
(1,08-1,43)
(0,98-1,38)
Antal
11.140
82.878
20.477
35.352
13.571
Kvinder
Rate
14.648
16.555
14.226
14.787
12.928
RR
1,02
1,49
0,97
1,01
0,93
95 % CI
(0,77-1,36)
(1,30-1,71)
(0,82-1,15)
(0,86-1,18)
(0,77-1,13)
Figur 6.1.1 viser den relative risiko for kontakt til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte
personer opdelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,
hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte personer, der ikke
lever under nogen af de oplistede belastende livsomstændigheder. Det fremgår af figuren, at den
relative risiko er højere for socialt udsatte personer, der lever under én eller flere belastende
livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen
belastende livsomstændigheder.
Figur 6.1.1
Relativ risiko (RR) for kontakt til alment praktiserende læge blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2020
2
Mænd
Kvinder
RR
1
0
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
41
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0043.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
6.2 Brug af sygesikringsydelser
Tabel 6.2.1 viser kontakter til primærsektoren blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn og en
række udvalgte sygesikringsydelser.
Det fremgår af tabellen, at der for begge køn er flest kontakter til alment praktiserende læger. I alt er
der henholdsvis 178.174 kontakter blandt socialt udsatte mænd og 119.255 kontakter blandt socialt
udsatte kvinder. Sammenlignet med den øvrige befolkning ses der en overrisiko for kontakt til alment
praktiserende læger, vagtlæger og psykologer/psykiatere både blandt socialt udsatte mænd og
kvinder. Omvendt ses der en lavere risiko for brug af speciallæge, laboratorieundersøgelser,
tandlæger og terapeuter blandt socialt udsatte mænd og en lavere risiko for speciallæger, tandlæger
og terapeuter blandt socialt udsatte kvinder. Eksempelvis har socialt udsatte mænd og kvinder
henholdsvis en 45 % og 42 % lavere risiko for kontakt til en speciallæge sammenlignet med mænd
og kvinder i den øvrige befolkning. Der ses også en markant lavere risiko for kontakt til tandlæge,
hvor socialt udsatte mænd og kvinder har henholdsvis en 78 % og 67 % lavere risiko sammenlignet
med mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 6.2.1
Brug af sygesikringsydelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2020.
Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alment praktiserende læge
Vagtlæge
Speciallæge
Laboratorieundersøgelser
Tandlæge
Terapeut
Psykolog/psykiater
178.174
9.502
7.292
55
4.060
16.235
3.432
RR
1,52
3,25
0,55
0,42
0,22
0,48
1,94
95 % CI
(1,43-1,62)
(2,70-3,90)
(0,45-0,66)
(0,21-0,85)
(0,20-0,24)
(0,34-0,68)
(1,49-2,53)
Antal
119.255
8.586
5.371
31
2.765
7.167
4.161
Kvinder
RR
1,56
4,76
0,58
0,59
0,33
0,33
1,82
95 % CI
(1,46-1,68)
(3,78-6,01)
(0,48-0,69)
(0,28-1,22)
(0,29-0,37)
(0,24-0,45)
(1,40-2,37)
42
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0044.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7 Kontakter til sekundærsektoren
I dette kapitel belyses socialt udsatte menneskers kontakter til sekundærsektoren. Socialt udsatte
menneskers kontakt til sekundærsektoren sammenlignes både med den øvrige befolkning og med
socialt udsatte mennesker, som ikke har samme livsomstændigheder. Sekundærsektoren omfatter
i denne rapport hospitalsindlæggelser, ambulante hospitalsbesøg samt akutmodtagelsesbesøg på
somatiske og psykiatriske afdelinger.
7.1 Somatiske indlæggelser
Tabel 7.1.1 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og alder
for perioden 2007-2018. Der er i alt 11.795 og 4.708 somatiske indlæggelser blandt henholdsvis
socialt udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018. For begge køn ses den største andel af
indlæggelserne i aldersgruppen 45-54 år. Der kan dog være stor forskel på, hvor mange personer
der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på hvor mange personer der i hver aldersgruppe er
under risiko for en indlæggelse. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes
rater per 1.000 personer per år. Det ses, at indlæggelseshyppigheden for begge køn er størst blandt
de 45-54-årige. Når der sammenlignes med den øvrige befolkning, ses det, at socialt udsatte mænd
og kvinder i alle aldersgrupper har en øget risiko for somatisk indlæggelse. Samlet set har socialt
udsatte mænd tre og en halv gange højere risiko for somatisk indlæggelse end mænd i den øvrige
befolkning, og socialt udsatte kvinder har tre gange højere risiko for somatisk indlæggelse end
kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.1.1
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2018.
Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
1.209
2.993
4.810
2.783
11.795
Rate
361
577
769
653
619
RR
4,86
6,00
4,59
2,11
3,64
95 % CI
(3,75-6,30)
(4,44-8,10)
(3,85-5,48)
(1,75-2,55)
(3,27-4,07)
Antal
1.166
1.290
1.469
783
4.708
Kvinder
Rate
494
599
640
596
580
RR
2,48
4,07
3,99
2,43
2,98
95 % CI
(1,55-3,96)
(3,03-5,48)
(3,03-5,26)
(1,89-3,13)
(2,52-3,52)
43
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0045.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.1.2 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og
tilstedeværelsen af udvalgte belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede
antal kontakter i tabel 7.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.1.1. For at tage
højde for gruppernes forskellige størrelse anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse
hyppigheden af somatiske indlæggelser. Til beregning af den relative risiko (RR) i tabel 7.1.2 er
øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende livsomstændighed anvendt som
sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen til socialt udsatte
personer med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte personer uden et alkoholoverforbrug.
Det fremgår af tabel 7.1.2, at indlæggelsesraten for socialt udsatte mænd er højest blandt personer
med et alkoholoverforbrug, mens den for socialt udsatte kvinder er højest blandt personer, der lever
i hjemløshed. For socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske indlæggelser blandt alle
grupperne af belastende livsomstændigheder. Det ses fx, at socialt udsatte mænd med et
alkoholoverforbrug har 74 % højere risiko for somatisk indlæggelse end socialt udsatte mænd uden
et alkoholoverforbrug. For socialt udsatte kvinder ses kun en overrisiko for grupperne hjemløshed
og stofbrug. Eksempelvis har socialt udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, en 97 % højere risiko
for somatisk indlæggelse end socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed.
Tabel 7.1.2
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende
livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkoholoverforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
4.291
5.892
4.468
3.709
1.862
Rate
885
696
677
705
756
RR
1,74
1,35
1,23
1,28
1,37
95 % CI
(1,40-2,17)
(1,11-1,63)
(1,02-1,49)
(1,02-1,60)
(1,03-1,84)
Antal
589
3.108
1.395
1.841
668
Kvinder
Rate
775
621
969
770
636
RR
1,33
1,26
1,97
1,51
1,22
95 % CI
(0,75-2,36)
(0,95-1,69)
(1,30-2,98)
(1,06-2,15)
(0,86-1,72)
Figur 7.1.1 viser den relative risiko for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker
fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,
hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte mennesker, der ikke
lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder. Det ses, at socialt udsatte mænd,
der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, har mere end dobbelt så stor risiko
for somatisk indlæggelse sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af
de nævnte belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for
somatiske indlæggelser for kvinder, der lever under henholdsvis to eller tre eller flere belastende
livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever under nogen af de
nævnte belastende livsomstændigheder. Der ses ingen forskel i risikoen for somatisk indlæggelse
for det øvrige antal belastende livsomstændigheder.
44
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0046.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.1.1
Relativ risiko (RR) for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
3
Mænd
Kvinder
2
RR
1
0
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 7.1.3 og 7.1.4 viser somatiske indlæggelser fordelt efter sygdomsgrupper for henholdsvis
socialt udsatte mænd (tabel 7.1.3) og socialt udsatte kvinder (tabel 7.1.4) i perioden 2007-2018. Den
relative risiko for somatiske indlæggelser (RR) er beregnet i forhold til den øvrige befolkning.
Det fremgår af tabel 7.1.3, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske indlæggelser på
grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer
(2.153 indlæggelser) og på grund af læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
(1.514 indlæggelser). Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd
en øget risiko for somatiske indlæggelser for størstedelen af sygdomsgrupperne. Risikoen er særligt
høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer,
hvor socialt udsatte mænd har knap 51 gange så høj risiko for somatisk indlæggelse som mænd i
den øvrige befolkning.
45
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0047.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.1.3
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgrupper. 2007-2018.
Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende
organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund,
ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftninger og visse andre
følger af ydre påvirkninger
Andre faktorer
544
356
102
263
2.153
287
33
13
943
1.089
1.089
286
323
187
9
1.254
1.514
1.341
RR
5,04
1,35
2,65
2,08
50,62
2,84
2,47
1,01
1,90
4,63
3,55
5,34
1,76
1,26
1,11
3,85
4,87
3,37
95 % CI
(4,19-6,07)
(0,86-2,12)
(1,69-4,16)
(1,07-4,01)
(36,93-69,38)
(1,97-4,09)
(0,98-6,21)
(0,48-2,10)
(1,48-2,45)
(3,53-6,08)
(2,80-4,51)
(4,03-7,08)
(1,31-2,38)
(0,90-1,75)
(0,33-3,71)
(3,30-4,49)
(4,32-5,50)
(2,72-4,19)
Tabel 7.1.4 viser, at de fleste somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder sker, ligesom
for socialt udsatte mænd, på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol eller stoffer (617 indlæggelser) og læsioner, forgiftninger og visse andre følger af
ydre påvirkninger (562 indlæggelser). Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt
udsatte kvinder en overrisiko for somatiske indlæggelser for alle sygdomsgrupper, med undtagelse
af kræft, sygdomme i nervesystemet, sygdomme i ører, medfødte misdannelser samt svangerskab,
fødsel og barsel. Risikoen er særligt høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer, hvor socialt udsatte kvinder har knap 48 gange så høj risiko
for somatisk indlæggelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
46
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0048.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.1.4
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgrupper. 2007-2018.
Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Svangerskab, fødsel og barsel
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds
klassificeret
Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre
påvirkninger
Andre faktorer
477
121
44
119
617
59
12
8
291
408
388
150
136
160
120
7
519
562
504
RR
15,28
1,03
3,70
2,89
47,96
1,33
2,44
1,23
3,02
5,11
3,03
9,20
1,57
1,73
0,46
1,88
3,36
5,22
2,53
95 % CI
(8,96-26,06)
(0,68-1,56)
(2,23-6,13)
(1,98-4,20)
(28,59-80,47)
(0,88-2,01)
(1,03-5,77)
(0,51-2,96)
(2,25-4,07)
(3,67-7,11)
(2,44-3,75)
(5,45-15,51)
(1,15-2,14)
81,34-2,22)
(0,36-0,59)
(0,77-4,59)
(2,77-4,09)
(4,30-6,34)
(2,07-3,09)
47
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.1.5 og 7.1.6 viser somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker for perioden
2007-2018 fordelt efter specifikke sygdomsgrupper (infektionssygdomme, rusmiddelrelaterede
tilstande, læsioner og kroniske sygdomme), som vurderes at være særligt udbredte blandt socialt
udsatte mennesker. Den relative risiko for somatiske indlæggelser (RR) er beregnet i forhold til den
øvrige befolkning.
Det fremgår af tabel 7.1.5, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske indlæggelser som
følge af rusmiddelrelaterede tilstande. I denne sygdomsgruppe er der flest indlæggelser på grund af
psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (1.975
indlæggelser). Inden for sygdomsgruppen infektionssygdomme er der flest indlæggelser, der
skyldes blodforgiftning (112 indlæggelser). I sygdomsgruppen læsioner er der flest indlæggelser på
grund af hovedlæsioner (271 indlæggelser), og blandt kroniske sygdomme er det KOL og iskæmisk
hjertesygdom, som forårsager de fleste indlæggelser.
Der ses en betydelig overrisiko for somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd for samtlige
sygdomsgrupper, når der sammenlignes med mænd i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj
for de rusmiddelrelaterede tilstande, hvor socialt udsatte mænd eksempelvis har 78 gange højere
risiko for en somatisk indlæggelse med psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af stoffer sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Det fremgår også, at socialt
udsatte mænd har 66 gange højere risiko for en somatisk indlæggelse som følge af psykiske lidelser
og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol sammenlignet med mænd i den
øvrige
befolkning.
Betragtes
alene
somatiske
indlæggelser
grund
af
alkoholafhængighedssyndrom, er risikoen også markant forhøjet for socialt udsatte mænd
(RR=91,36) sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
Overrisikoen er ligeledes markant for infektionssygdomme som HIV (RR=64,56), viral
leverbetændelse (RR=29,06) og forgiftninger (RR=26,98). Disse meget høje relative risici er et
udtryk for, at indlæggelseshyppigheden for disse sygdomme i den øvrige befolkning generelt er lav
sammenlignet med socialt udsatte mennesker.
48
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0050.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.1.5
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke sygdomsgrupper.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Tuberkulose
Blodforgiftning
Viral leverbetændelse
HIV
Rusmiddelrelaterede tilstande
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsion af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
2
RR
-
3,49
29,06
64,56
95 % CI
-
(2,57-4,74)
(14,08-59,95)
(16,74-249,07)
39
112
49
55
1.975
794
103
286
188
452
271
37
117
24
88
334
325
66,31
91,36
78,32
13,55
8,69
26,98
8,72
1,54
3,48
4,33
2,79
2,15
7,38
(45,54-96,55)
(55,23-151,12)
(30,92-198,37)
(8,15-22,54)
(4,47-16,91)
(20,29-35,89)
(6,83-11,12)
(1,02-2,35)
(2,60-4,67)
(2,39-7,84)
(1,36-5,71)
(1,20-3,86)
(4,11-13,25)
fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
Det fremgår af tabel 7.1.6, at der blandt socialt udsatte kvinder ligeledes er flest somatiske
indlæggelser som følge af rusmiddelrelaterede tilstande. I denne sygdomsgruppe er der flest
indlæggelser på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af
alkohol (534 indlæggelser). I sygdomsgruppen infektionssygdomme er der flest indlæggelser på
grund af HIV (220 indlæggelser), mens hovedlæsioner er den hyppigste indlæggelsesårsag i
sygdomsgruppen læsioner (48 indlæggelser). Endelig er der i sygdomsgruppen kroniske sygdomme
flest somatiske indlæggelser på grund af KOL (122 indlæggelser).
Der ses en betydelig overrisiko for somatiske indlæggelser for samtlige sygdomsgrupper blandt
socialt udsatte kvinder i forhold til kvinder i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj for
indlæggelser på grund af rusmiddelrelaterede tilstande. Eksempelvis indlægges socialt udsatte
kvinder 77 gange oftere på grund af psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Betragtes alene somatiske
49
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0051.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
indlæggelser på grund af alkoholafhængighedssyndrom, er risikoen også markant forhøjet for socialt
udsatte kvinder (RR=106,03) sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Overrisikoen for somatiske indlæggelser er desuden markant for blodforgiftning (RR=10,66), KOL
(RR=8,08) og hovedlæsioner (RR=7,53). Disse høje relative risici er et udtryk for, at
indlæggelseshyppigheden for disse sygdomme i den øvrige befolkning generelt er lav sammenlignet
med socialt udsatte mennesker.
Tabel 7.1.6.
Somatiske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke sygdomsgrupper.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Infektionssygdomme
Tuberkulose
Blodforgiftning
Viral leverbetændelse
HIV
Rusmiddelrelaterede tilstande
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsion af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
fx
2
RR
-
10,66
-
-
95 % CI
-
(6,18-18,01)
-
-
12
80
13
220
534
211
33
86
23
239
48
13
31
14
22
23
122
76,55
106,03
70,63
11,96
5,47
19,54
7,53
2,66
2,31
-
2,74
1,22
8,08
(39,51-148,33)
(50,32-223,42)
(28,50-174,99)
(5,50-26,01)
(2,56-11,68)
(13,16-29,00)
(4,64-12,21)
(1,46-4,85)
(1,44-3,71)
-
(1,06-7,06)
(0,56-2,67)
(4,05-16,15)
alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
50
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0052.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.2 Somatiske ambulante hospitalsbesøg
Tabel 7.2.1 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter
køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 42.208 ambulante hospitalsbesøg
blandt socialt udsatte mænd og 26.134 besøg blandt socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2018.
Både blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder ses det største antal ambulante besøg
i aldersgruppen 45-54 år.
Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således er i risiko for et ambulant
hospitalsbesøg, varierer dog. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige aldersgrupper
anvendes rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg.
Af raten fremgår det, at hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg stiger med stigende alder både
blandt socialt udsatte mænd og kvinder.
For at kunne sammenligne hyppigheden af ambulante hospitalsbesøg med den øvrige befolkning
anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte mænd og kvinder i de fleste
aldersgrupper ser ud til at have en beskeden overrisiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Både socialt udsatte mænd og kvinder har samlet set 19 % højere risiko for somatiske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.2.1
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.
2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
3.934
8.925
15.420
13.929
42.208
Rate
1.176
1.721
2.464
3.268
2.215
RR
1,27
1,23
1,30
1,01
1,19
95 % CI
(1,05-1,53)
(1,03-1,49)
(1,12-1,51)
(0,84-1,21)
(1,08-1,30)
Antal
6.887
6.425
7.893
4.929
26.134
Kvinder
Rate
2.917
2.982
3.440
3.755
3.218
RR
1,16
1,38
1,20
1,07
1,19
95 % CI
(0,97-1,39)
(1,16-1,63)
(1,03-1,41)
(0,88-1,30)
(1,09-1,30)
Tabel 7.2.2 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter
tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Derfor
svarer det samlede antal somatiske ambulante hospitalsbesøg i tabel 7.2.2 ikke til det samlede antal
ambulante besøg i tabel 7.2.1.
Det fremgår af tabellen, at det største antal somatiske ambulante besøg ses blandt henholdsvis
socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder med en psykisk lidelse. Antallet af personer, der
indgår i de forskellige grupper og således er i risiko for et ambulant hospitalsbesøg, varierer dog.
For at tage højde for, at antallet af personer i de forskellige grupper varierer, anvendes rater per
1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af somatiske ambulante hospitalsbesøg. Det fremgår
af tabellen, at den laveste rate for somatiske ambulante hospitalsbesøg for socialt udsatte mænd
ses blandt personer, der lever i hjemløshed, mens den laveste rate for socialt udsatte kvinder ses
blandt personer med et alkoholoverforbrug.
51
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0053.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Den relative risiko (RR) i tabel 7.2.2 angiver risikoen for somatisk ambulante hospitalsbesøg for
socialt udsatte mænd og kvinder med en given belastende livsomstændighed sammenlignet med
socialt udsatte mænd og kvinder uden den givne belastende livsomstændighed. Der ses ikke nogen
overrisiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg for nogen af typerne af livsomstændigheder. Det
fremgår imidlertid, at den relative risiko for socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed, og socialt
udsatte kvinder, der har et alkoholoverforbrug, har en værdi under 1, hvilket indikerer en lavere risiko
sammenlignet med sammenligningsgruppen. Således har socialt udsatte mænd, der lever i
hjemløshed, en 25 % lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med
socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Ligeledes har socialt udsatte kvinder, der har et
alkoholoverforbrug, en 34 % lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet
med socialt udsatte kvinder, der ikke har et alkoholoverforbrug.
Tabel 7.2.2
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
10.080
18.242
11.269
11.467
5.355
Rate
2.079
2.156
1.708
2.181
2.174
RR
0,93
1,07
0,75
1,16
1,15
95 % CI
(0,78-1,11)
(0,90-1,26)
(0,64-0,87)
(0,98-1,37)
(0,95-1,40)
Antal
1.707
16.295
5.141
8.770
3.526
Kvinder
Rate
2.245
3.255
3.572
3.668
3.359
RR
0,66
1,13
1,19
1,18
1,15
95 % CI
(0,50-0,87)
(0,95-1,34)
(0,95-1,50)
(0,98-1,42)
(0,89-1,49)
Figur 7.2.1 viser den relative risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte
mennesker opdelt efter antallet af tilstedeværende belastende livsomstændigheder
(alkoholoverforbrug, psykisk lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen
er socialt udsatte personer, der ikke lever under nogen af de oplistede belastende
livsomstændigheder. Der ses ingen væsentlige forskelle mellem grupperne, hverken for socialt
udsatte mænd eller socialt udsatte kvinder.
52
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0054.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.2.1
Relativ risiko (RR) for somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
2
Mænd
Kvinder
RR
1
0
Ingen
1
2
Antal belastende livsomstændigheder
3 eller flere
Tabel 7.2.3 og tabel 7.2.4 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt
udsatte mænd og socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.
Det fremgår af tabel 7.2.3, at det største antal ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte
mænd skyldes ’andre faktorer’ (12.216 besøg), som dækker over tilfælde, hvor andre
omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette kunne
eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for at blive
undersøgt uden at være syg. Endvidere ses et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge
af infektionssygdomme (4.504 besøg), kræft (3.985 besøg) og sygdomme i kredsløbsorganer (2.940
besøg). Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt udsatte mænd en særligt høj
risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme (RR = 14,50) og
psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (RR =
5,24). For enkelte af de resterende sygdomsgrupper ses der en lettere forøget risiko for ambulante
hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,
mens der for andre sygdomme ikke ses nogen overrisiko. For sygdomme i ører og sygdomme i
knogler, muskler og bindevæv ses der imidlertid en betydeligt lavere risiko for ambulante
hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
53
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0055.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.2.3
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre
påvirkninger
Andre faktorer
4.504
3.985
254
2.678
742
1.207
865
332
2.940
1.006
2.034
1.123
1.793
1.807
148
2.212
2.362
12.216
RR
14,50
0,95
0,68
1,15
5,24
0,92
0,83
0,56
1,12
1,26
1,24
1,74
0,47
0,96
0,96
1,28
1,65
1,25
95 % CI
(10,62-19,80)
(0,74-1,23)
(0,41-1,14)
(0,80-1,66)
(2,55-10,80)
(0,69-1,22)
(0,63-1,08)
(0,40-0,80)
(0,89-1,41)
(0,90-1,75)
(0,98-1,58)
(1,11-2,74)
(0,37-0,61)
(0,39-2,35)
(0,34-2,71)
(1,09-1,49)
(1,35-2,02)
(1,13-1,37)
Af tabel 7.2.4 fremgår det, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt
udsatte kvinder skyldes ’andre faktorer’ (9.305 besøg), som dækker over tilfælde hvor andre
omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette kunne
eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for at blive
undersøgt uden at være syg. Endvidere ses et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge
af infektionssygdomme (3.039 besøg), kræftsygdomme (1.744 besøg) og sygdomme i knogler,
muskler og bindevæv (1.593 besøg).
Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt udsatte kvinder en særligt høj risiko
for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme (RR = 36,69) og psykiske
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (RR = 5,23).
Endvidere har socialt udsatte kvinder en forøget risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som
følge af sygdomme i kredsløbsorganer, sygdomme i hud og underhud samt læsioner, forgiftninger
og visse andre følger af ydre påvirkninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Omvendt ses der en betydeligt lavere risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg som følge af
54
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0056.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
sygdomme i knogler, muskler og bindevæv og sygdomme i urin- og kønsorganer blandt socialt
udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. For de resterende sygdomme
ses ingen forskel.
Tabel 7.2.4
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Svangerskab, fødsel og barsel
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund, ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre
påvirkninger
Andre faktorer
3.039
1.744
154
1.414
271
725
504
171
982
495
1.043
921
1.593
933
566
59
1.214
1.000
9.305
RR
36,69
0,77
1,42
1,26
5,23
1,13
0,99
0,82
1,52
1,34
1,24
2,56
0,71
0,67
1,22
0,92
1,23
1,60
1,08
95 % CI
(26,52-50,76)
(0,51-1,15)
(0,71-2,85)
(0,91-1,74)
(2,64-10,37)
(0,79-1,60)
(0,69-1,43)
(0,51-1,33)
(1,05-2,19)
(0,92-1,97)
(0,98-1,57)
(1,61-4,08)
(0,57-0,87)
(0,52-0,86)
(0,75-2,01)
(0,40-2,13)
(0,97-1,56)
(1,27-2,02)
(0,96-1,22)
55
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0057.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.2.5 og 7.2.6 viser somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte
mænd og kvinder fordelt efter specifikke sygdomsgrupper, som vurderes at være særligt udbredte
blandt socialt udsatte.
Det fremgår af tabel 7.2.5, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg ses inden for
sygdomsgruppen infektionssygdomme, hvor viral leverbetændelse er årsag til 2.701 besøg.
Endvidere ses der også et betydeligt antal ambulante hospitalsbesøg som følge af diabetes (2.345
besøg).
De relative risici (RR) viser risikoen blandt socialt udsatte mænd sammenlignet med mænd i den
øvrige befolkning. Det fremgår, at der er en betydelig overrisiko for somatiske ambulante
hospitalsbesøg som følge af infektionssygdomme og rusmiddelrelaterede tilstande blandt socialt
udsatte mænd sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Risikoen er særligt høj for
infektionssygdommene tuberkulose (RR = 57,71) og viral leverbetændelse (72,85).
Tabel 7.2.5
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke
sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Tuberkulose
Blodforgiftning
Viral leverbetændelse
HIV
Rusmiddelrelaterede tilstande
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger med rusmidler, lægemidler
og tekniske og miljømæssige gifte
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsion af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
2
RR
57,71
-
72,85
14,63
8,70
-
6,75
7,38
3,21
1,63
1,32
1,45
1,70
1,43
0,91
2,76
95 % CI
(21,16-157,45)
-
(40,76-130,23)
(7,54-28,42)
(3,09-24,46)
-
(3,86-11,81)
(2,82-19,26)
(1,16-8,93)
(0,98-2,70)
(0,85-2,07)
(1,02-2,06)
(0,99-2,92)
(0,94-2,18)
(0,54-1,51)
(1,70-4,49)
301
21
2.701
1.308
687
16
554
308
61
136
269
484
91
2.345
489
576
fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
56
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0058.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Af tabel 7.2.6 fremgår det, at det største antal somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt
udsatte kvinder ses inden for infektionssygdommene HIV (1.489 besøg) og viral leverbetændelse
(1.224 besøg). De relative risici (RR) viser risikoen blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med
kvinder i den øvrige befolkning. Af tabellen fremgår det, at der er en markant overrisiko for somatiske
ambulante hospitalsbesøg som følge af HIV (RR = 675,39), viral leverbetændelse (RR = 87,69) og
psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR = 41,55) blandt
socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.2.6
Somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke
sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Infektionssygdomme
Tuberkulose
Blodforgiftning
Viral leverbetændelse
HIV
Rusmiddelrelaterede tilstande
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger med rusmidler, lægemidler
og tekniske og miljømæssige gifte
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsion af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
2
RR
-
-
87,69
675,39
95 % CI
-
-
(44,45-173,01)
(265,38-1718,84)
122
19
1.224
1.489
171
11
172
23
15
51
144
164
25
678
34
250
41,55
-
4,85
3,76
3,41
2,63
1,96
1,16
1,16
1,48
0,49
3,02
(8,55-202,06)
-
(2,59-9,11)
(1,01-14,02)
(1,30-8,93)
(1,59-4,34)
(1,14-3,37)
(0,77-1,75)
(0,58-2,35)
(0,84-2,61)
(0,17-1,43)
(1,61-5,65)
fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
57
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0059.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.3 Somatiske akutmodtagelsesbesøg
Tabel 7.3.1 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter
køn og alder for perioden 2007-2018. Tabellen viser, at der i alt var 10.281 og 4.129 somatiske
akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden. For begge
aldersgrupper ses den største andel af somatiske akutmodtagelsesbesøg i aldersgruppen 45-54 år.
Der kan dog være stor forskel på, hvor mange personer der i hver aldersgruppe er under risiko for
somatiske akutmodtagelsesbesøg. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes
rater per 1.000 personer per år, som er et udtryk for hyppigheden af somatiske
akutmodtagelsesbesøg. Det ses, at hyppigheden er størst blandt socialt udsatte mænd i
aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år. Blandt socialt udsatte kvinder er hyppigheden af somatiske
akutmodtagelsesbesøg størst i aldersgruppen 45-54 år.
Der ses en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker i alle
aldersgrupper sammenlignet med den øvrige befolkning. Samlet set har socialt udsatte mænd en
overrisiko på 4,09 og socialt udsatte kvinder en overrisiko på 4,41 sammenlignet med henholdsvis
mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Dette betyder, at risikoen for somatiske
akutmodtagelsesbesøg er lidt over fire gange højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder end
blandt mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.3.1
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-
2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
1.706
3.106
3.816
1.653
10.281
Rate
510
599
610
388
540
RR
3,47
4,94
5,23
3,04
4,09
95 % CI
(2,84-4,24)
(3,94-6,19)
(4,52-6,05)
(2,56-3,62)
(3,71-4,51)
Antal
1.158
1.079
1.336
556
4.129
491
501
582
424
508
Kvinder
Rate
RR
4,03
4,71
5,69
3,66
4,41
95 % CI
(2,97-5,48)
(3,44-6,45)
(4,18-7,74)
(2,77-4,85)
(3,76-5,18)
Tabel 7.3.2 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter
køn og belastende livsomstændigheder for perioden 2007-2018. Da en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede
antal akutmodtagelsesbesøg i tabel 7.3.2 svarer derfor ikke til det samlede antal
akutmodtagelsesbesøg i tabel 7.3.1. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser anvendes
rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af somatiske akutmodtagelsesbesøg. Til
beregning af den relative risiko (RR) i tabel 7.3.2 er øvrige socialt udsatte personer, som ikke lever
under den pågældende belastende livsomstændighed, anvendt som sammenligningsgruppe. Dette
betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen for socialt udsatte kvinder med et
alkoholoverforbrug er socialt udsatte kvinder uden et alkoholoverforbrug.
Blandt socialt udsatte mænd er raten for somatiske akutmodtagelsesbesøg højest blandt personer,
der lever i fattigdom, mens raten blandt socialt udsatte kvinder er højest for personer, der lever i
58
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0060.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
hjemløshed. Derudover fremgår det, at socialt udsatte mænd på tværs af alle typer af belastende
livsomstændigheder har en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med
mænd uden den givne livsomstændighed. Eksempelvis er risikoen for et somatisk
akutmodtagelsesbesøg dobbelt så stor for socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug
sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et alkoholoverforbrug (RR = 2,01). For socialt udsatte
kvinder er risikoen for et somatisk akutmodtagelsesbesøg næsten dobbelt så stor blandt kvinder,
der lever i hjemløshed, sammenlignet med kvinder, der ikke lever i hjemløshed (RR = 1,90).
Derudover ses en let forøget risiko blandt kvinder med et alkoholoverforbrug og blandt kvinder, der
lever i fattigdom.
Tabel 7.3.2
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende
livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
3.947
5.181
4.252
3.752
2.121
Rate
814
612
644
714
861
RR
2,01
1,34
1,38
1,44
1,73
95 % CI
(1,65-2,45)
(1,12-1,60)
(1,16-1,64)
(1,17-1,77)
(1,31-2,29)
Antal
589
2.684
1.179
1.384
678
Kvinder
Rate
775
536
819
579
646
RR
1,65
1,18
1,90
1,15
1,36
95 % CI
(1,07-2,55)
(0,86-1,62)
(1,27-2,85)
(0,83-1,60)
(1,01-1,82)
Figur 7.3.1 viser den relative risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte
mennesker fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk
lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte
mennesker, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.
Blandt socialt udsatte mænd ses en øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg ved
tilstedeværelsen af to eller flere belastende livsomstændigheder sammenlignet med socialt udsatte
mænd, der ikke lever under nogen belastende livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder
ses en øget risiko uanset antallet af belastende livsomstændigheder sammenlignet med dét ikke at
leve under nogen belastende livsomstændigheder. Det ses også, at risikoen for somatiske
akutmodtagelsesbesøg er næsten tre gange højere blandt socialt udsatte mænd og kvinder, der
lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder (henholdsvis RR=2,81 og RR=2,79)
sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder, der ikke lever under nogen belastende
livsomstændigheder.
59
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0061.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.3.1
Relativ risiko (RR) for somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
3
Mænd
Kvinder
2
RR
1
0
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 7.3.3. og tabel 7.3.4 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt
udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018 fordelt efter sygdomsgruppe. Den relative risiko (RR)
er beregnet i forhold til mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Af tabel 7.3.3 fremgår det, at der blandt socialt udsatte mænd er flest somatiske
akutmodtagelsesbesøg på grund af læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger
(3.886 akutmodtagelsesbesøg) og på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer (1.211 besøg). Der ses også en betydelig andel
akutmodtagelsesbesøg på grund af ’andre faktorer’ (2.734 besøg), som dækker over tilfælde, hvor
andre omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten med sundhedsvæsnet. Dette
kunne eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold, eller at en person møder op for
at blive undersøgt uden at være syg. Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning har socialt
udsatte mænd en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for samtlige sygdomsgrupper
med undtagelse af sygdomme i øjne og ører. Særligt markant er overrisikoen for somatiske
akutmodtagelsesbesøg for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af
alkohol eller stoffer, hvor socialt udsatte mænd har 68 gange højere risiko for somatiske
akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
60
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0062.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.3.3
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund,
ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre
påvirkninger
Andre faktorer
140
≤5
10
63
1.211
122
27
10
173
269
201
258
188
55
<5
922
3.886
2.734
RR
5,17
-
3,18
4,03
68,29
7,08
1,09
1,54
2,94
4,77
5,57
6,91
2,60
2,16
-
4,48
2,79
5,75
95 % CI
(3,88-6,88)
-
(1,37-7,41)
(2,62-6,19)
(41,77-
111,65)
(4,75-10,57)
(0,63-1,88)
(0,48-4,97)
(2,25-3,84)
(3,11-7,32)
(4,18-7,42)
(5,30-9,00)
(2,07-3,26)
(1,37-3,43)
-
(3,90-5,16)
(2,56-3,04)
(5,06-6,53)
Tabel 7.3.4 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter
sygdomsgruppe. Blandt socialt udsatte kvinder ses, ligesom for socialt udsatte mænd, at de fleste
somatiske akutmodtagelsesbesøg skyldes læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre
påvirkninger (1.600 akutmodtagelsesbesøg). Desuden skyldes en del somatiske
akutmodtagelsesbesøg, ligesom hos socialt udsatte mænd, ’andre faktorer’ (1.139 besøg), som
dækker over tilfælde hvor andre omstændigheder end fx sygdom og ulykke er årsag til kontakten
med sundhedsvæsnet. Dette kunne eksempelvis være socioøkonomiske og psykosociale forhold,
eller at en person møder op for at blive undersøgt uden at være syg. Sammenlignet med kvinder i
den øvrige befolkning har socialt udsatte kvinder en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg
for samtlige sygdomsgrupper med undtagelse af sygdomme i øjne og sygdomsgruppen
svangerskab, fødsel og barsel. Socialt udsatte kvinders overrisiko for somatiske
akutmodtagelsesbesøg er særligt markant for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer. For denne sygdomsgruppe er socialt udsatte kvinders risiko
for somatiske akutmodtagelsesbesøg knap 41 gange højere sammenlignet med kvinder i den øvrige
befolkning.
61
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0063.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.3.4
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2015. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Infektionssygdomme
Kræftsygdomme
Sygdomme i blod og bloddannende organer
Stofskiftesygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol eller stoffer
Sygdomme i nervesystemet
Sygdomme i øjne
Sygdomme i ører
Sygdomme i kredsløbsorganer
Sygdomme i åndedrætsorganer
Sygdomme i fordøjelsesorganer
Sygdomme i hud og underhud
Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv
Sygdomme i urin- og kønsorganer
Svangerskab, fødsel og barsel
Medfødte misdannelser
Symptomer og unormale fund,
ikke andetsteds klassificeret
Læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre
påvirkninger
Andre faktorer
58
≤5
≤5
25
238
28
17
13
57
176
83
121
72
54
12
≤5
423
1.600
1.139
RR
5,94
-
-
5,91
40,60
3,77
1,68
3,80
3,47
6,60
6,04
10,33
2,85
3,19
1,65
-
4,95
3,30
5,89
95 % CI
(3,99-8,84)
-
-
(3,05-11,47)
(26,48-62,26)
(2,33-6,09)
(0,77-3,66)
(1,34-10,80)
(2,20-5,49)
(4,25-10,25)
(4,13-8,83)
(6,51-16,39)
(2,12-3,83)
(2,06-4,94)
(0,78-3,53)
-
(4,05-6,06)
(2,79-3,89)
(4,57-7,59)
Tabel 7.3.5 og 7.3.6 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte
mænd og kvinder for perioden 2007-2018 fordelt efter specifikke sygdomsgrupper
(rusmiddelrelaterede sygdomme, læsioner, forgiftning og visse andre følger af ydre påvirkninger
samt kroniske sygdomme), der vurderes at være særligt udbredte blandt socialt udsatte mennesker.
Der vises ingen resultater for sygdomsgruppen infektionssygdomme, da der kun er få somatiske
akutmodtagelsesbesøg som følge af sygdommene i denne gruppe. Den relative risiko (RR) for
somatiske akutmodtagelsesbesøg er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige
befolkning.
Det fremgår af tabel 7.3.5, at der inden for sygdomsgruppen rusmiddelrelaterede tilstande er flest
akutmodtagelsesbesøg på grund af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af
brug af alkohol (1.106 akutmodtagelsesbesøg). Inden for sygdomsgruppen læsioner er der flest
somatiske akutmodtagelsesbesøg som følge af hovedlæsioner (1.099 akutmodtagelsesbesøg).
Sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning ses det, at socialt udsatte mænd har en overrisiko
(RR) for somatiske akutmodtagelsesbesøg for alle sygdomsgrupper, hvor det har været muligt at
beregne den relative risiko. Risikoen blandt socialt udsatte mænd i forhold til mænd i den øvrige
befolkning er særligt høj for psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af
62
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0064.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
alkohol (RR=83,45) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af
stoffer (RR=79,16). Der ses endvidere en markant overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg
på grund af forgiftninger, hvor socialt udsatte mænds risiko herfor er 20 gange højere sammenlignet
med mænd i den øvrige befolkning (RR = 20,07).
Tabel 7.3.5
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter specifikke
sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Rusmiddelrelaterede sygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsioner af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
fx
2
RR
83,45
79,16
-
-
20,07
4,95
1,53
2,00
1,38
5,29
3,82
9,33
95 % CI
(47,01-148,13)
(24,89-251,78)
-
-
(15,19-26,53)
(4,31-5,69)
(1,35-1,75)
(1,69-2,37)
(1,16-1,63)
(2,24-12,49)
(1,73-8,48)
(3,72-23,36)
1106
47
20
13
356
1099
585
289
250
13
31
101
alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
Tabel 7.3.6 viser somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter
specifikke sygdomsgrupper for perioden 2007-2018. I sygdomsgruppen læsioner ses der blandt
socialt udsatte kvinder, ligesom for socialt udsatte mænd, flest somatiske akutmodtagelsesbesøg
grundet hovedlæsioner (309 akutmodtagelsesbesøg). Under rusmiddelrelaterede tilstande ses flest
somatiske akutmodtagelsesbesøg som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol (181 akutmodtagelsesbesøg) samt forgiftninger (146
akutmodtagelsesbesøg). Sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning har socialt udsatte
kvinder en overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg for samtlige sygdomsgrupper, hvor det
har været muligt at beregne en relativ risiko. Risikoen er særligt høj for psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR=54,11) og psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser som følge af brug af stoffer (RR=34,60). Der ses også en betydelig
overrisiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg grundet forgiftninger (RR = 16,73) og KOL (RR =
14,91) blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
63
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0065.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.3.6
Somatiske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter specifikke
sygdomsgrupper. 2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Rusmiddelrelaterede sygdomme
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Sygdomme i lever
1
Sygdomme i bugspytkirtlen
2
Forgiftninger
Læsioner
Hovedlæsioner
Læsion af håndled og hånd
Læsion af knæ og underben
Læsioner af ankel og fod
Kroniske sygdomme
Diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
1
2
RR
54,11
34,60
-
-
16,73
6,41
2,29
2,79
2,09
-
2,45
14,91
95 % CI
(31,14-94,03)
(12,15-98,50)
-
-
(11,00-25,46)
(4,74-8,65)
(1,83-2,87)
(2,15-3,61)
(1,64-2,67)
-
(0,74-8,16)
(5,34-41,65)
181
17
≤5
≤5
146
309
260
158
194
≤5
6
59
fx alkoholisk leversygdom, toksisk leversygdom, kronisk leverbetændelse, fibrose i lever og skrumpelever mm.
fx betændelse i bugspytkirtlen
64
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0066.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.4 Psykiatriske indlæggelser
Tabel 7.4.1 viser psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og
alder for perioden 2007-2018. Der er i alt 2.475 og 1.021 psykiatriske indlæggelser blandt
henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden 2007-2018. Blandt socialt udsatte mænd
ses den største andel af indlæggelser i aldersgruppen 45-54 år, mens den største andel
indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder findes i aldersgruppen 35-44 år. Der kan dog være stor
forskel på, hvor mange personer der er inden for hver aldersgruppe, og derfor på, hvor mange
personer der i hver aldersgruppe er under risiko for en psykiatrisk indlæggelse. For at tage højde for
gruppernes forskellige størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år. Blandt socialt udsatte
mænd er indlæggelseshyppigheden på psykiatriske afdelinger højest blandt den yngste
aldersgruppe (16-34 år), mens den blandt socialt udsatte kvinder er højest blandt de 35-44-årige.
Der ses endvidere en markant overrisiko for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte
mennesker i alle aldersgrupper, når der sammenlignes med den øvrige befolkning. Samlet set har
socialt udsatte mænd en overrisiko for psykiatriske indlæggelser på 26,63, mens socialt udsatte
kvinder har en overrisiko på 18,35. Dette betyder, at socialt udsatte mænds psykiatriske
indlæggelseshyppighed er knap 27 gange højere sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning,
mens socialt udsatte kvinders psykiatriske indlæggelseshyppighed er 18 gange højere
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.4.1
Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder. 2007-2018.
Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
554
671
880
370
2.475
Rate
166
129
141
87
130
RR
32,28
17,69
29,33
19,41
26,63
95 % CI
(21,10-49,37)
(9,53-32,82)
(18,96-45,37)
(11,07-34,02)
(20,56-34,49)
Antal
290
370
260
101
1.021
Rate
123
172
113
77
126
Kvinder
RR
11,06
27,29
19,97
17,19
18,35
95 % CI
(4,78-25,60)
(16,11-46,24)
(8,69-45,89)
(9,31-31,75)
(11,63-28,98)
Tabel 7.4.2 viser psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende livsomstændigheder,
kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal kontakter i tabel 7.4.2 svarer
derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.4.1. For at tage højde for gruppernes forskellige
størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af de psykiatriske
indlæggelser. Til beregningen af den relative risiko (RR) i tabel 7.4.2 er øvrige socialt udsatte
personer uden den givne belastende livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette
betyder for eksempel, at sammenligningsgruppen til socialt udsatte personer med et
alkoholoverforbrug er socialt udsatte personer uden et alkoholoverforbrug.
Tabel 7.4.2 viser, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse har den højeste psykiatriske
indlæggelsesrate, mens den højeste psykiatriske indlæggelsesrate blandt kvinderne ses hos socialt
udsatte kvinder, der lever i hjemløshed. Både blandt socialt udsatte mænd og kvinder ses en
65
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0067.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
overrisiko for psykiatrisk indlæggelse blandt personer med en psykisk lidelse sammenlignet med
personer uden en psykisk lidelse. For socialt udsatte mænd ses endvidere en overrisiko blandt
personer med et stofbrug. For socialt udsatte kvinder ses det, at kvinder, der lever i hjemløshed, har
en 86 % højere risiko for psykiatrisk indlæggelse end kvinder, der ikke lever i hjemløshed. For de
øvrige typer af belastende livsomstændigheder ses ingen forskel i risikoen for psykiatrisk
indlæggelse.
Tabel 7.4.2
Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og belastende
livsomstændighed. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkoholoverforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
634
1.880
913
868
329
Rate
131
222
138
165
134
RR
1,13
3,87
1,15
1,38
1,00
95 % CI
(0,81-1,57)
(2,89-5,19)
(0,85-1,55)
(1,02-1,85)
(0,70-1,43)
Antal
126
796
287
309
131
Rate
166
159
199
129
125
Kvinder
RR
1,52
2,19
1,86
1,10
1,03
95 % CI
(0,73-3,19)
(1,26-3,79)
(1,09-3,15)
(0,67-1,83)
(0,54-1,94)
Figur 7.4.1 viser den relative risiko for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mennesker
fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,
hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte personer, der
ikke er lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.
For socialt udsatte mænd ses det, at risikoen for psykiatriske indlæggelser stiger gradvist med
antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatrisk indlæggelse er således knap
seks gange højere for socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere belastende
livsomstændigheder, sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de
nævnte belastende livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses ikke samme gradvise
tendens, men det ses dog, at risikoen for psykiatrisk indlæggelse er tre gange højere blandt socialt
udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, end for socialt udsatte
kvinder, der ikke lever under nogen af de belastende livsomstændigheder. Der ses ingen forskel i
risikoen for psykiatrisk indlæggelse mellem socialt udsatte kvinder, der lever under henholdsvis én
eller to belastende livsomstændigheder og kvinder, der ikke lever under nogen belastende
livsomstændigheder.
66
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0068.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.4.1
Relativ risiko (RR) for psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn
og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
7
6
5
RR
4
3
2
1
0
Ingen
1
2
3 eller flere
Mænd
Kvinder
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 7.4.3 og 7.4.4 viser psykiatriske indlæggelser blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og
socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe for perioden 2007-2018. Den relative risiko for
psykiatrisk indlæggelse er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning.
Af tabel 7.4.3 fremgår det, at der er flest psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd på
grund af skizofreni/psykoser (925 indlæggelser) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (731 indlæggelser). Sammenlignet med mænd i den øvrige
befolkning har socialt udsatte mænd en overrisiko for psykiatriske indlæggelser for alle
sygdomsgrupper. Der ses en særligt høj risiko for psykiatriske indlæggelser som følge af psykiske
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=111,34) og for
psykiatriske indlæggelser som følge af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget
af brug af alkohol (RR = 66,78), herunder en markant overrisiko for psykiatrisk indlæggelse grundet
alkoholafhængighedssyndrom (RR=71,60). Dette betyder fx, at socialt udsatte mænd har 111 gange
højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer og 72 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse
grundet alkoholafhængighedssyndrom sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
67
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0069.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.4.3
Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe. 2007-2018.
Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings-
og tilpasningsreaktioner
1
1
RR
66,78
71,60
111,34
37,34
2,53
8,43
95 % CI
(40,78-109,35)
(41,45-123,70)
(60,87-203,65)
(20,56-67,83)
(1,44-4,48)
(5,63-12,63)
731
483
278
925
47
110
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
Tabel 7.4.4 viser, at der, ligesom for socialt udsatte mænd, er flest psykiatriske indlæggelser blandt
socialt udsatte kvinder på grund af skizofreni/psykoser (298 indlæggelser) og psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (211 indlæggelser). Socialt udsatte
kvinder har en overrisiko for psykiatrisk indlæggelse for alle sygdomsgrupper sammenlignet med
kvinder i den øvrige befolkning. Risikoen for psykiatriske indlæggelser er særligt høj for psykiske
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=157,74), for psykiske
lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR = 62,52) og for
alkoholafhængighedssyndrom (RR = 74,19). Dette betyder fx, at socialt udsatte kvinder har 158
gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer og 74 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse
grundet alkoholafhængighedssyndrom sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.4.4
Psykiatriske indlæggelser blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe. 2007-2018.
Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Afhængighedssyndrom
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og
tilpasningsreaktioner
1
1
RR
62,52
74,19
157,74
37,96
3,78
9,61
95 % CI
(34,58-113,03)
(36,41-151,16)
(41,39-601,22)
(17,84-79,12)
(1,94-7,36)
(5,18-17,85)
211
151
73
298
36
101
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
68
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.5 Tvang i psykiatrien
I dette kapitel belyses og sammenlignes anvendelse af tvang i psykiatrien over for henholdsvis
socialt udsatte personer og den øvrige befolkning. Endvidere belyses anvendelse af tvang i
psykiatrien blandt socialt udsatte personer på baggrund af tilstedeværelsen af belastende
livsomstændigheder.
Tvangsforanstaltninger belyses i det følgende som et samlet mål, der dækker over følgende fire
overordnede former for tvang:
1. Frihedsberøvelse (tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel til en
afdeling)
2. Tvangsbehandling (tvangsmedicinering, tvangsbehandling med elektrochok,
tvangsernæring, tvangsbehandling af legemlig lidelse, tvangsmedicinering som følge af
beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning)
3. Fysisk magtanvendelse (tvangsfiksering med bælte, fiksering med remme, fiksering med
handsker, fastholdelse, aflåsning af afdelingens yderdør, indgivelse af beroligende medicin,
personlig skærmning over 24 timer)
4. Beskyttelsesforanstaltninger (beskyttelsesfikseringer med stofbælte eller lignende,
personlige alarmsystemer, særlige dørlåse og anden beskyttelse).
7.5.1 Tilfælde af tvangsforanstaltninger i psykiatrien
Tabel 7.5.1.1 viser tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer opdelt på køn i
perioden 2007-2021. Det fremgår, at der har været 3.350 tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt
socialt udsatte mænd, mens der har været 2.206 tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt
udsatte kvinder. Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for
tvangsforanstaltninger, varierer dog. For at kunne sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte
mænd og socialt udsatte kvinder anvendes derfor rater per 1.000 personer per år, der udtrykker
hyppigheden af tvangsforanstaltninger. Af raten fremgår det, at hyppigheden af
tvangsforanstaltninger er højere blandt socialt udsatte kvinder (272 tvangsforanstaltninger per 1.000
personer per år) sammenlignet med socialt udsatte mænd (176 tvangsforanstaltninger per 1.000
personer per år).
For at kunne sammenligne hyppigheden af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer
med hyppigheden blandt den øvrige befolkning anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår
det, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 51,7, hvilket betyder, at socialt udsatte mænd har
omkring 52 gange højere risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger sammenlignet med
mænd i den øvrige befolkning. Den tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 44,2,
hvilket betyder, at socialt udsatte kvinder har omkring 44 gange højere risiko for
tvangsforanstaltninger sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i
lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige
befolkning.
69
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0071.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.5.1.1
Tilfælde af tvangsforanstaltninger i psykiatrien blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn.
2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
3.350
Rate
176
RR
51,7
95 % CI
(25,00-106,90)
Antal
2.206
Rate
272
Kvinder
RR
44,2
95 % CI
(15,38-126,74)
Tabel 7.5.1.2 viser tilfælde af tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer fordelt efter
tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Det
samlede antal tvangsforanstaltninger i tabel 7.5.1.2 svarer derfor ikke til det samlede antal
tvangsforanstaltninger i tabel 7.5.1.1. For at tage højde for antallet af personer i de forskellige
grupper anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af
tvangsforanstaltninger. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for socialt udsatte mænd ses
blandt personer med en psykisk lidelse, mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt
personer, der lever i hjemløshed.
Den relative risiko (RR) i tabel 7.5.1.2 angiver risikoen for tvangsforanstaltninger blandt socialt
udsatte personer med en given livsomstændighed sammenlignet med socialt udsatte personer uden
den pågældende livsomstændighed. Af tabellen fremgår det, at der ikke ses nogen forskel i risikoen
for tvangsforanstaltninger blandt socialt udsatte personer med en given livsomstændighed, når de
sammenlignes med socialt udsatte personer uden den pågældende livsomstændighed.
Tabel 7.5.1.2
Tvangsforanstaltninger i psykiatrien blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
774
2.394
1.498
1.204
396
Rate
160
283
227
229
161
RR
1,31
3,12
1,39
1,30
0,67
95 % CI
(0,36-4,86)
(0,95-10,21)
(0,58-3,38)
(0,57-2,96)
(0,23-1,95)
Antal
171
1.658
1.036
1.195
115
Kvinder
Rate
225
331
720
500
110
RR
0,84
2,13
4,13
3,51
0,31
95 % CI
(0,21-3,30)
(0,57-7,98)
(0,92-18,50)
(0,89-13,91)
(0,06-1,72)
70
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0072.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.5.2 Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang
Tabel 7.5.2.1 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der er forekommet mindst
ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer opdelt på køn. Det fremgår af tabellen, at der i
perioden 2007-2021 har været 421 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt
socialt udsatte mænd og 183 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt
udsatte kvinder. Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for en
psykiatrisk indlæggelse, hvori der er forekommet mindst én tvangsforanstaltning, varierer dog. For
at kunne sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder,
anvendes derfor rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske
indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang. Af raten fremgår det, at hyppigheden af psykiatriske
indlæggelser, hvor der er forekommet mindst én tvangsforanstaltning, er stort set ens blandt socialt
udsatte mænd (22 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer) og socialt udsatte
kvinder (23 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer).
For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang
blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige befolkning anvendes den
relative risiko (RR).
Det fremgår i tabel 7.5.2.1, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 31,1, hvilket betyder, at
socialt udsatte mænd har omkring 31 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse, hvori der
indgår mindst ét tilfælde af tvang, sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den tilsvarende
overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 22,0, hvilket betyder, at socialt udsatte kvinder har 22
gange højere risiko for psykiatriske indlæggelser, hvori der indgår mindst ét tilfælde af tvang,
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i lyset af, at socialt
udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.
Tabel 7.5.2.1
Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
421
Rate
22
RR
31,1
95 % CI
(20,61-46,96)
Antal
183
Rate
23
Kvinder
RR
22,0
95 % CI
(11,40-42,46)
Tabel 7.5.2.2 viser indlæggelser, hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt
udsatte personer fordelt efter tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en
person kan leve under flere belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i
flere grupper samtidigt. Det samlede antal indlæggelser med tvang i tabel 7.5.2.2 svarer således
ikke til det samlede antal indlæggelser med tvang i tabel 7.5.2.1. For at tage højde for antallet af
personer i de forskellige grupper anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden
af indlæggelser, hvori der indgår tvang. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for socialt udsatte
mænd ses blandt personer med et stofbrug (37 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000
personer), mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt personer, der lever i
hjemløshed (45 psykiatriske indlæggelser med tvang per 1.000 personer).
71
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0073.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Den relative risiko (RR) i tabel 7.5.2.2 angiver risikoen for en psykiatrisk indlæggelse, hvori der
forekommer mindst ét tilfælde af tvang, blandt socialt udsatte personer med en given belastende
livsomstændighed sammenlignet med socialt udsatte personer uden den pågældende belastende
livsomstændighed.
Det fremgår, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse og socialt udsatte mænd med et
stofbrug har mere end dobbelt så høj risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde af
tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd uden henholdsvis en psykisk lidelse og et stofbrug.
For de resterende grupper ses der ingen forskelle i risikoen for psykiatriske indlæggelser, hvori der
indgår mindst ét tilfælde af tvang.
Tabel 7.5.2.2
Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn og belastende livsomstændigheder. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
98
282
182
192
57
Rate
20
33
28
37
23
RR
1,24
2,49
1,43
2,08
0,90
95 % CI
(0,79-1,97)
(1,64-3,78)
(0,92-2,23)
(1,35-3,21)
(0,53-1,54)
Antal
19
109
65
59
22
Kvinder
Rate
25
22
45
25
21
RR
1,32
0,96
2,46
1,31
0,86
95 % CI
(0,48-3,58)
(0,34-2,69)
(0,98-6,16)
(0,50-3,44)
(0,32-2,31)
7.5.3 Typer af tvangsforanstaltninger
I det følgende fokuseres der på to specifikke former for tvangsforanstaltninger, henholdsvis
tvangsbehandling og fysisk magtanvendelse.
Tabel 7.5.3.1 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst
ét tilfælde af tvangsbehandling blandt socialt udsatte personer opdelt efter køn. Tvangsbehandling
dækker over følgende former for tvang: tvangsmedicinering, tvangsbehandling med elektrochok,
tvangsernæring, tvangsbehandling af en legemlig lidelse og tvangsmedicinering som følge af
beslutning om tvungen opfølgning efter udskrivning. Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2007-
2021 har været 58 psykiatriske indlæggelser, hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af
tvangsbehandling blandt socialt udsatte mænd, mens der blandt socialt udsatte kvinder har været
24 psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvangsbehandling.
Antallet af mænd og kvinder og dermed antallet, der har været i risiko for psykiatriske indlæggelser,
hvor der er forekommet mindst ét tilfælde af tvangsbehandling, varierer dog. For at kunne
sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder, anvendes derfor
rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der
forekommer tvangsbehandling. Af raten fremgår det, at hyppigheden er ens for socialt udsatte mænd
og kvinder.
72
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0074.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst
ét tilfælde af tvangsbehandling, blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige
befolkning anvendes den relative risiko (RR).
Det fremgår af tabel 7.5.3.1, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 40,2, hvilket betyder, at
socialt udsatte mænd har lidt mere end 40 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med
mindst ét tilfælde af tvangsbehandling sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den
tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 32,5, hvilket betyder, at socialt udsatte
kvinder har mere end 32 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst ét tilfælde
af tvangsbehandling sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser skal ses i
lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige
befolkning.
Tabel 7.5.3.1
Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvangsbehandling blandt socialt udsatte
personer fordelt efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
58
Rate
3
RR
40,2
95 % CI
(19,8-81,8)
Antal
24
Rate
3
Kvinder
RR
32,5
95 % CI
(10,5-100,3)
Tabel 7.5.3.2 viser antal og relativ risiko for psykiatriske indlæggelser, hvor der forekommer mindst
ét tilfælde af fysisk magtanvendelse, blandt socialt udsatte personer opdelt på køn. Dette dækker
over tvangsfiksering med bælte, fiksering med remme, fiksering med handsker, fastholdelse,
aflåsning af afdelingens yderdør, indgivelse af akut beroligende medicin og personlig skærmning af
over 24 timers varighed. Det fremgår af tabellen, at der i perioden 2007-2021 har været 224
psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse blandt socialt udsatte
mænd, mens der blandt socialt udsatte kvinder har været 98 psykiatriske indlæggelser med mindst
ét tilfælde af fysisk magtanvendelse.
Antallet af mænd og kvinder (og dermed antallet, der har været i risiko for en psykiatriske
indlæggelse med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse) varierer dog. For at kunne
sammenligne forekomsten blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder anvendes derfor
rater per 1.000 personer per år, der udtrykker hyppigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor der er
forekommet mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse. Af raten fremgår det, at hyppigheden af
psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse for både socialt udsatte
mænd og kvinder ligger på ca. 12 tilfælde per 1.000 personer.
For at kunne sammenligne hyppigheden af psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk
magtanvendelse blandt socialt udsatte personer med hyppigheden blandt den øvrige befolkning
anvendes den relative risiko (RR).
Det fremgår af tabel 7.5.3.2, at socialt udsatte mænd har en overrisiko på 26,7, hvilket betyder, at
socialt udsatte mænd har omkring 27 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse med mindst
ét tilfælde af fysisk magtanvendelse sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den
tilsvarende overrisiko for socialt udsatte kvinder ligger på 19,1, hvilket betyder, at socialt udsatte
kvinder har 19 gange højere risiko for en psykiatrisk indlæggelse, hvor der forekommer mindst ét
73
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0075.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
tilfælde af fysisk magtanvendelse sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning. Disse analyser
skal ses i lyset af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den
øvrige befolkning.
Tabel 7.5.3.2
Psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af fysisk magtanvendelse blandt socialt udsatte
personer fordelt efter køn. 2007-2021. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
224
Rate
11,8
RR
26,7
95 % CI
(15,8-45,1)
Antal
98
Rate
12,1
Kvinder
RR
19,1
95 % CI
(8,91-40,7)
74
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0076.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.6 Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg
Tabel 7.6.1 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt
efter køn og alder. Det fremgår af tabellen, at der i alt forekommer 15.900 psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd og 12.694 besøg blandt socialt udsatte kvinder.
Både blandt socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder ses det største antal psykiatriske
ambulante besøg i aldersgruppen 35-44 år.
Antallet af personer, der indgår i de forskellige aldersgrupper og således er i risiko for et psykiatrisk
ambulant hospitalsbesøg, varierer, hvorfor der endvidere anvendes rater per 1.000 personer per år
som udtryk for hyppigheden af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg. Af raten fremgår det, at
hyppigheden af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg falder med stigende alder blandt socialt
udsatte mænd, mens den højeste rate for socialt udsatte kvinder ses blandt de 35-44-årige, hvorefter
raten ligeledes falder med stigende alder.
For at kunne sammenligne forekomsten af psykiatriske ambulante hospitalsbesøg med den øvrige
befolkning anvendes den relative risiko (RR). Heraf fremgår det, at socialt udsatte mænd og socialt
udsatte kvinder i alle aldersgrupper har en markant overrisiko for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med henholdsvis mænd og kvinder i den øvrige befolkning. Samlet
set har socialt udsatte mænd mere end 10 gange så høj risiko for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning, mens socialt udsatte kvinder har
mere end 9 gange så høj risiko sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.6.1
Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.
2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
3.919
5.353
4.395
2.233
15.900
Rate
1.172
1.032
702
524
835
RR
10,19
11,44
9,93
9,62
10,84
95 % CI
(6,95-18,45)
(7,01-21,40)
(5,25-24,73)
(5,74-18,06)
(8,47-13,88)
Antal
4.354
5.508
1.854
978
12.694
Rate
1.844
2.557
808
745
1.563
Kvinder
RR
6,62
15,73
6,72
12,33
9,48
95 % CI
(4,51-9,74)
(7,17-34,50)
(3,82-11,82)
(5,12-29,70)
(6,48-13,87)
Tabel 7.6.2 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt
efter tilstedeværelsen af en given belastende livsomstændighed. Idet en person kan leve under flere
belastende livsomstændigheder, vil den samme person kunne indgå i flere grupper samtidigt. Derfor
svarer det samlede antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg i tabel 7.6.2 ikke til det samlede
antal besøg i tabel 7.6.1.
Det fremgår af tabellen, at det største antal besøg ses blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og
socialt udsatte kvinder med en psykisk lidelse (henholdsvis 13.250 besøg og 11.263 besøg).
Antallet af personer, der indgår i de forskellige grupper og således er i risiko for et psykiatrisk
ambulant besøg, varierer dog. For at tage højde for, at antallet af personer i de forskellige grupper
75
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0077.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
varierer, anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden af psykiatriske
ambulante hospitalsbesøg. Det fremgår af tabellen, at den højeste rate for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg ses blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og socialt udsatte kvinder med en
psykisk lidelse.
Den relative risiko (RR) i tabel 7.6.2 angiver risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg for
socialt udsatte mænd og kvinder med en given belastende livsomstændighed sammenlignet med
socialt udsatte mænd og kvinder uden den pågældende belastende livsomstændighed. Det fremgår,
at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en overrisiko på henholdsvis 5,95 og
5,05 sammenlignet med socialt udsatte mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Det fremgår
endvidere, at risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg er betydeligt lavere for socialt
udsatte mænd med et alkoholoverforbrug (RR = 0,48) og socialt udsatte mænd, der lever i
hjemløshed (RR = 0,65) sammenlignet med socialt udsatte mænd uden et alkoholoverforbrug og
mænd, som ikke lever i hjemløshed. For socialt udsatte kvinder, der lever i fattigdom, ses ligeledes
en lavere risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte
kvinder, der ikke lever i fattigdom (RR = 0,42). For de resterende typer af livsomstændigheder ses
der ingen betydelige forskelle i risikoen for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
Tabel 7.6.2
Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkohol-
overforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
2.139
13.250
3.952
4.171
2.184
Rate
441
1.566
599
793
887
RR
0,48
5,95
0,65
0,82
0,94
95 % CI
(0,30-0,78)
(3,93-9,02)
(0,44-0,95)
(0,55-1,21)
(0,61-1,44)
Antal
813
11.263
2.255
3.764
817
Kvinder
Rate
1.069
2.250
1.567
1.574
778
RR
0,67
5,05
0,98
0,92
0,42
95 % CI
(0,18-2,51)
(2,57-9,93)
(0,53-1,80)
(0,33-2,60)
(0,21-0,84)
Figur 7.6.1 viser den relative risiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte
opdelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk lidelse,
hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Sammenligningsgruppen er socialt udsatte personer, der ikke
lever under nogen af de oplistede belastende livsomstændigheder. Det fremgår af figuren, at risikoen
er højere for socialt udsatte mænd, der lever under én eller flere belastende livsomstændigheder
sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende
livsomstændigheder. For socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg blandt kvinder, der lever under henholdsvis én eller to belastende
livsomstændigheder sammenlignet med kvinder, der ikke lever under nogen af de nævnte
belastende livsomstændigheder. Der er ingen forskel i risikoen for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg mellem socialt udsatte kvinder, der lever under tre eller flere belastende
livsomstændigheder og kvinder, der ikke lever under nogen belastende livsomstændigheder.
76
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0078.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.6.1
Relativ risiko (RR) for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte personer
fordelt efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
6
5
4
RR
3
2
1
0
Mænd
Kvinder
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 7.6.3 og tabel 7.6.4 viser psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt henholdsvis socialt
udsatte mænd og socialt udsatte kvinder i perioden 2007-2018 fordelt efter sygdomsgruppe.
Af tabel 7.6.3 fremgår det, at det største antal psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt
udsatte mænd skyldes skizofreni/psykoser (9.461 besøg). Det fremgår endvidere, at der generelt er
en markant overrisiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd
sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning. Den højeste overrisiko ses for sygdomsgruppen
psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer, hvor risikoen for
psykiatriske ambulante hospitalsbesøg er mere end 32 gange højere blandt socialt udsatte mænd
sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
Tabel 7.6.3
Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og
tilpasningsreaktioner
1
1
RR
28,68
32,28
19,69
2,85
8,98
95 % CI
(9,22-89,23)
(8,74-119,18)
(12,05-32,19)
(1,43-5,65)
(5,11-15,81)
664
602
9.461
692
1.441
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
77
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0079.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Blandt socialt udsatte kvinder ses der, ligesom blandt socialt udsatte mænd, flest psykiatriske
ambulante hospitalsbesøg som følge af skizofreni/psykoser (6.249 besøg). Ligeledes ses der en
betydelig overrisiko for psykiatriske ambulante hospitalsbesøg for alle sygdomsgrupper med
undtagelse af depression. Den højeste overrisiko ses for sygdomsgruppen psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer, hvor risikoen er mere end 38 gange
højere blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.6.4
Psykiatriske ambulante hospitalsbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings- og
tilpasningsreaktioner
1
1
RR
36,07
38,49
22,98
1,10
4,56
95 % CI
(7,11-182,97)
(9,09-162,93)
(10,45-50,56)
(0,63-1,92)
(2,93-7,12)
242
181
6.249
297
886
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
78
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0080.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
7.7 Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg
Tabel 7.7.1 viser forekomsten af psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd
og kvinder fordelt efter køn og alder i perioden 2007-2018. Der er i alt 3.214 og 1.387 psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt udsatte mænd og kvinder i perioden. Den største
andel af akutmodtagelsesbesøg ses i aldersgruppen 45-54 år for både mænd og kvinder. Der kan
dog være stor forskel på, hvor mange personer der i hver aldersgruppe er under risiko for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. For at tage højde for gruppernes forskellige størrelser
anvendes rater per 1.000 personer per år. Blandt socialt udsatte mænd ses de højeste hyppigheder
af psykiatriske akutmodtagelsesbesøg i aldersgrupperne 16-34 år, 35-44 år og 45-54 år. Blandt
socialt udsatte kvinder er hyppigheden størst blandt de 45-54-årige. Ved en sammenligning med
den øvrige befolkning ses det, at socialt udsatte mennesker har en markant overrisiko for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg på tværs af køn og alder. Samlet set er risikoen for psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg mere end 32 gange højere for socialt udsatte mænd sammenlignet med
mænd i den øvrige befolkning, mens risikoen er næsten 24 gange højere for socialt udsatte kvinder
sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.7.1
Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og alder.
2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
16-34 år
35-44 år
45-54 år
55-79 år
I alt
613
907
1.225
469
3.214
Rate
183
175
196
110
169
RR
26,46
19,93
44,15
26,10
32,59
95 % CI
(15,88-44,09)
(12,14-32,71)
(28,52-68,35)
(15,86-42,96)
(24,63-43,13)
Antal
302
399
496
190
1.387
Rate
128
185
216
145
171
Kvinder
RR
10,69
21,20
41,14
31,39
23,68
95 % CI
(5,57-20,52)
(12,43-36,17)
(17,51-96,69)
(15,61-63,12)
(14,97-37,47)
Tabel 7.7.2 viser psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mennesker fordelt efter
køn og typen af belastende livsomstændigheder. Da en person kan leve under flere belastende
livsomstændigheder, kan samme person indgå i flere grupper samtidigt. Det samlede antal kontakter
i tabel 7.7.2 svarer derfor ikke til det samlede antal kontakter i tabel 7.7.1. For at tage højde for
gruppernes forskellige størrelser anvendes rater per 1.000 personer per år til at belyse hyppigheden
af de psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. Til beregningen af den relative risiko for psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg er øvrige socialt udsatte personer uden den givne belastende
livsomstændighed anvendt som sammenligningsgruppe. Dette betyder for eksempel, at
sammenligningsgruppen til socialt udsatte kvinder med et alkoholoverforbrug er socialt udsatte
kvinder uden et alkoholoverforbrug.
Af tabel 7.7.2 fremgår det, at socialt udsatte mænd med en psykisk lidelse har den højeste rate for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg. For socialt udsatte kvinder er raten højest blandt kvinder, der
lever i hjemløshed. Der ses en øget risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt
udsatte mænd med en psykisk lidelse sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk
lidelse. Endvidere ses en øget risiko blandt socialt udsatte mænd med et stofbrug sammenlignet
79
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0081.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
med socialt udsatte mænd uden et stofbrug. Blandt socialt udsatte kvinder ses en øget risiko for
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt kvinder, der lever i hjemløshed, når der sammenlignes
med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed. For de resterende livsomstændigheder ses
ingen betydelige forskelle i risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg.
Tabel 7.7.2
Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt efter køn og
belastende livsomstændigheder. 2007-2018. Antal, rate og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Alkoholoverforbrug
Psykisk lidelse
Hjemløshed
Stofbrug
Fattigdom
891
2.450
1.174
1.175
413
Rate
183
290
178
223
168
RR
1,23
4,01
1,13
1,48
0,93
95 % CI
(0,87-1,76)
(2,99-5,37)
(0,83-1,52)
(1,03-2,11)
(0,66-1,30)
Antal
117
956
447
310
146
Rate
154
191
311
130
139
Kvinder
RR
0,93
1,39
2,29
0,71
0,88
95 % CI
(0,52-1,67)
(0,71-2,72)
(1,21-4,34)
(0,43-1,18)
(0,50-1,55)
Figur 7.7.1 viser den relative risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte
mennesker fordelt efter antallet af belastende livsomstændigheder (alkoholoverforbrug, psykisk
lidelse, hjemløshed, stofbrug og fattigdom). Her er sammenligningsgruppen socialt udsatte
personer, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende livsomstændigheder.
Blandt socialt udsatte mænd stiger risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg gradvist med
antallet af belastende livsomstændigheder. Risikoen for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for
socialt udsatte mænd, der lever under tre eller flere belastende livsomstændigheder, er over 5 gange
højere end for socialt udsatte mænd, der ikke lever under nogen af de nævnte belastende
livsomstændigheder. Blandt socialt udsatte kvinder ses derimod ingen væsentlige forskelle mellem
gruppernes risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg.
80
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0082.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Figur 7.7.1
Relativ risiko (RR) for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte personer fordelt
efter køn og antal belastende livsomstændigheder. 2007-2018
6
5
4
RR
3
2
1
0
Mænd
Kvinder
Ingen
1
2
3 eller flere
Antal belastende livsomstændigheder
Tabel 7.7.3 og tabel 7.7.4 viser psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt henholdsvis socialt
udsatte mænd og socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe for perioden 2007-2018. Den
relative risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg er beregnet i forhold til henholdsvis mænd og
kvinder i den øvrige befolkning.
Af tabel 7.7.3 fremgår det, at der blandt socialt udsatte mænd er flest psykiatriske
akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af
brug af alkohol (1.170 akutmodtagelsesbesøg) og grundet skizofreni/psykoser (770
akutmodtagelsesbesøg). For alle fem sygdomsgrupper ses det, at socialt udsatte mænd har en
overrisiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
Risikoen er særligt høj for akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR = 201,32), hvor socialt udsatte mænd har 201 gange
højere risiko sammenlignet med mænd i den øvrige befolkning.
81
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684900_0083.png
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Tabel 7.7.3
Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte mænd fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Mænd
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings-
og tilpasningsreaktioner
1
1
RR
66,37
201,32
43,65
2,45
9,69
95 % CI
(28,86-152,65)
(96,66-419,29)
(23,18-82,16)
(1,46-4,11)
(6,41-14,67)
1.170
227
770
33
214
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
Tabel 7.7.4 viser, at socialt udsatte kvinder har flest psykiatriske akutmodtagelsesbesøg på grund
af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (387
akutmodtagelsesbesøg) og grundet skizofreni/psykoser (207 akutmodtagelsesbesøg). Når der
sammenlignes med kvinder i den øvrige befolkning, ses det, at socialt udsatte kvinder har en
overrisiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg for alle fem sygdomsgrupper. Risikoen er særligt
høj for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol (RR=105,97) og psykiske lidelser og adfærdsmæssige
forstyrrelser forårsaget af brug af stoffer (RR=80,11). Det vil sige, at socialt udsatte kvinder har 106
gange højere risiko for psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol og 80 gange højere risiko for psykiatrisk
akutmodtagelsesbesøg grundet psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af
brug af stoffer sammenlignet med kvinder i den øvrige befolkning.
Tabel 7.7.4
Psykiatriske akutmodtagelsesbesøg blandt socialt udsatte kvinder fordelt efter sygdomsgruppe.
2007-2018. Antal og relativ risiko (RR)
Kvinder
Antal
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af alkohol
Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser
forårsaget af brug af stoffer
Skizofreni/psykoser
Depression (let, moderat, svær)
Angstlidelser, OCD og svære belastnings-
og tilpasningsreaktioner
1
1
RR
105,97
80,11
39,06
4,15
11,98
95 % CI
(41,51-270,52)
(20,54-312,40)
(12,43-122,73)
(2,33-7,39)
(8,04-17,86)
387
53
207
35
156
Fx PTSD, akut belastningsreaktion mm.
82
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
8 Diskussion
Opsummering af de vigtigste resultater
Denne rapport dokumenterer en markant overdødelighed samt et markant forhøjet brug af de fleste
dele af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige
befolkning. Overordnet set viser rapporten en markant forøget dødelighed både blandt socialt
udsatte mænd og kvinder og på tværs af alle aldersgrupper sammenlignet med den øvrige
befolkning. Dødeligheden er særligt høj blandt unge (16-44-årige) mænd og kvinder, der lever i
social udsathed. I forhold til brug af primærsektoren finder vi, at socialt udsatte mennesker har en
øget risiko for kontakt til alment praktiserende læge, vagtlæge og psykolog/psykiater, men en lavere
risiko for kontakt til speciallæge, tandlæge og terapeut sammenlignet med den øvrige befolkning. I
forhold til brug af sekundærsektoren ses det overordnet, at socialt udsatte mennesker har en
markant højere risiko for somatiske indlæggelser og somatiske akutmodtagelsesbesøg, men kun en
let forhøjet risiko for somatisk ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med den øvrige befolkning.
Socialt udsatte mennesker har også en markant øget risiko for psykiatriske indlæggelser,
psykiatriske akutmodtagelsesbesøg og psykiatriske ambulante hospitalsbesøg sammenlignet med
den øvrige befolkning. Endelig ses en markant øget risiko for at blive udsat for tvangsforanstaltninger
blandt socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning, hvilket skal ses i lyset
af, at socialt udsatte mennesker også indlægges hyppigere i psykiatrien end den øvrige befolkning.
Undersøgelsen viser endvidere en vis variation i dødelighed og brug af sundhedsvæsnet på tværs
af typerne af belastende livsomstændigheder, som socialt udsatte mennesker kan leve under:
Psykisk lidelse:
Socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har en øget risiko for
kontakt til alment praktiserende læge, for psykiatriske indlæggelser og for psykiatriske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med mænd og kvinder uden en psykisk lidelse. Socialt udsatte mænd
med en psykisk lidelse har desuden en øget risiko for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg og for
psykiatriske indlæggelser med mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd
uden en psykisk lidelse.
Stofbrug:
Socialt udsatte mænd med et stofbrug har en øget dødelighed og har øget risiko for
kontakt
til
alment
praktiserende
læge,
for
somatiske indlæggelser,
somatiske
akutmodtagelsesbesøg, psykiatriske indlæggelser, for psykiatriske indlæggelser med mindst ét
tilfælde af tvang og for psykiatriske akutmodtagelsesbesøg sammenlignet med socialt udsatte mænd
uden et stofbrug. Socialt udsatte kvinder med et stofbrug har øget dødelighed og en øget risiko for
somatiske indlæggelser sammenlignet med socialt udsatte kvinder uden et stofbrug.
Hjemløshed:
Socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed, har en lavere risiko for kontakt til alment
praktiserende læge, for somatisk ambulante hospitalsbesøg og for psykiatrisk ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte mænd, der ikke lever i hjemløshed. Socialt
udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, har øget risiko for somatiske indlæggelser, somatiske
83
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
akutmodtagelsesbesøg, psykiatriske indlæggelser og psykiatriske
sammenlignet med socialt udsatte kvinder, der ikke lever i hjemløshed.
akutmodtagelsesbesøg
Alkoholoverforbrug:
Socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug har en øget risiko for
somatiske indlæggelser og somatiske akutmodtagelsesbesøg, mens de har en lavere risiko for
kontakt til alment praktiserende læge og for psykiatrisk ambulante hospitalsbesøg sammenlignet
med mænd uden et alkoholoverforbrug. Socialt udsatte kvinder med et alkoholoverforbrug har en
øget risiko for somatiske akutmodtagelsesbesøg og en lavere risiko for somatiske ambulante
hospitalsbesøg sammenlignet med socialt udsatte kvinder uden et alkoholoverforbrug.
Overordnet set peger undersøgelsens fund vedrørende typen af belastende livsomstændigheder
således på, at socialt udsatte mænd og kvinder med en psykisk lidelse har et merforbrug af især den
psykiatriske sekundærsektor. Derudover har især socialt udsatte mænd med et stofbrug og socialt
udsatte kvinder, der lever i hjemløshed, et merforbrug af store dele af såvel somatisk som psykiatrisk
sekundærsektor. Endelig ses der for visse typer af belastende livsomstændigheder et lavere forbrug
af især alment praktiserende læge og psykiatrisk ambulante hospitalsbesøg. Dette gælder for socialt
udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, der lever i hjemløshed.
I det følgende diskuteres og perspektiveres rapportens fund, blandt andet ved at inddrage andre
studier af socialt udsatte menneskers sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsnet. Det er
imidlertid vigtigt at understrege, at definitionen og grupperingen af socialt udsatte mennesker som
undersøgelsespopulation varierer på tværs af studier. Nogle undersøgelser fokuserer på enkelte
grupper af socialt udsatte personer, som fx mennesker, der lever i hjemløshed, eller mennesker med
stofbrugsrelaterede psykiske lidelser, mens andre baserer sig på en bredere population af socialt
udsatte mennesker. Dette kan vanskeliggøre en sammenligning på tværs af studier. I den følgende
perspektivering til andre studier vil vi derfor præcisere de enkelte studiers undersøgelsespopulation.
En markant oversygelighed
Fundene i denne rapport skal ses i sammenhæng med, at tidligere undersøgelser har dokumenteret,
at socialt udsatte mennesker har en markant oversygelighed sammenlignet med den øvrige
befolkning. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, har sammen med Rådet for Socialt Udsatte i
henholdsvis 2007, 2012 og 2017 gennemført undersøgelser af socialt udsatte menneskers sundhed,
sygelighed og trivsel – de såkaldte SUSY UDSAT-undersøgelser (SUndheds- og
SYgelighedsundersøgelser blandt socialt udsatte mennesker) (Pedersen et al. 2008, Pedersen et
al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Disse undersøgelser er spørgeskemabaserede undersøgelser
foretaget blandt socialt udsatte brugere af herberger, væresteder, varmestuer og andre sociale tilbud
i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed og Rådet for Socialt Udsatte gennemfører i skrivende
stund den fjerde undersøgelse i rækken, SUSY UDSAT 2022, som offentliggøres i 2023.
SUSY UDSAT-undersøgelserne viser samstemmende, at socialt udsatte mennesker på næsten alle
sammenlignelige mål for sundhed, sygelighed og trivsel er dårligere stillet end den øvrige befolkning.
Det gælder eksempelvis i forhold til helbredsrelateret livskvalitet, generel trivsel – herunder vold og
seksuelle overgreb – sundhedsadfærd, sygelighed og sociale relationer (Pedersen et al. 2008,
Pedersen et al. 2012, Ahlmark et al. 2018). Undersøgelserne dokumenterer ydermere, at
84
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
sundhedstilstanden og trivslen generelt forværres, jo flere belastende livsomstændigheder man
lever under (Ahlmark et al. 2018). Den seneste undersøgelse, SUSY UDSAT 2017, viser desuden,
at sundheds- og sygelighedstilstanden overordnet set ikke har forbedret sig i perioden fra 2007 til
2017 (Ahlmark et al. 2018).
Nyere, internationale systematiske litteraturstudier understøtter disse fund vedrørende socialt
udsatte menneskers markante sygelighed, herunder hvordan fx mennesker med
rusmiddelrelaterede psykiske lidelser og mennesker, der lever i hjemløshed, belastes af en række
både fysiske og psykiske sygdomme (Aldridge et al. 2018, Gutwenski et al. 2021). Eksempelvis
estimeres forekomsten af psykiske lidelser (uanset diagnose) blandt mennesker i hjemløshed i
højindkomstlande til 76,2 % (Gutwenski et al. 2021).
Socialt udsatte menneskers markante oversygelighed sammenlignet med den øvrige befolkning
afspejles i denne rapport ved et betydeligt merforbrug af sundhedsvæsnets ydelser og i sidste ende
ved en markant forkortet middellevetid og en markant højere dødelighed.
Dødelighed og middellevetid
I denne rapport finder vi, at dødeligheden er henholdsvis otte gange højere blandt socialt udsatte
mænd og 10 gange højere blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet med henholdsvis mænd og
kvinder i den øvrige befolkning. Sammenlignet med den øvrige befolkning har socialt udsatte
mennesker en markant forhøjet risiko for at dø af alle undersøgte dødsårsager, men risikoen er især
forhøjet for alkohol- og stofrelaterede dødsårsager samt for selvmord og øvrige ikke-naturlige
dødsårsager, som fx ulykker og drab.
Vi finder endvidere, at socialt udsatte mænd og kvinders forventede levetid i 2021 i gennemsnit er
henholdsvis 18 og 17 år kortere end den forventede levetid blandt mænd og kvinder i den øvrige
befolkning. Samlet set er den forventede levetid blandt socialt udsatte mennesker i 2021 17 år
kortere end blandt den øvrige befolkning. Som vist i rapporten er socialt udsatte menneskers
middellevetid steget fra 57 år i 2009 til 64 år i 2021, og forskellen mellem socialt udsatte menneskers
middellevetid og den øvrige befolknings middellevetid er således mindsket fra 22 år i 2009 til 17 år i
2021. En forskel i forventet levetid på 17 år mellem socialt udsatte mennesker og den øvrige
befolkning vidner om en fortsat markant social ulighed i sundhed.
Lignende fund vedrørende socialt udsatte menneskers dødelighed og middellevetid ses i andre
danske og nordiske studier. Et dansk studie fra 2011 finder ligeledes en markant overdødelighed og
en lav forventet levetid blandt mennesker, der lever i hjemløshed (defineret på baggrund af det
danske hjemløseregister) sammenlignet med den øvrige befolkning (Nielsen et al. 2011).
Eksempelvis viser studiet, at sammenlignet med den øvrige befolkning var den forventede levetid
ved alder 15-24 år 21,6 år kortere for mænd i hjemløshed og 17,4 år kortere for kvinder i hjemløshed
(Nielsen et al. 2011).
Et andet registerbaseret studie blandt mennesker i hjemløshed i Danmark viser forhøjede dødsrater
som følge af henholdsvis selvmord og utilsigtede ulykker, særligt for mænd i hjemløshed.
Hjemløshed var her ligeledes defineret på baggrund af det danske hjemløseregister. Studiet viser
endvidere, at mænd i hjemløshed har en højere risiko for at dø af selvmord og utilsigtede ulykker
85
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
end kvinder i hjemløshed, og at psykiske lidelser som fx skizofreni og rusmiddelrelaterede psykiske
lidelser er stærkt forbundne med en øget risiko for at dø af selvmord og utilsigtede ulykker (Nilsson
et al. 2013).
Et nordisk studie fra 2013 baseret på data fra Danmark, Sverige og Finland viser en øget dødelighed
som følge af blandt andet sygdom (alle diagnoser) og selvmord blandt patienter med alvorlige
psykiske lidelser, herunder rusmiddelrelaterede psykiske lidelser (Nordentoft et al. 2013). I dette
studie finder man endvidere, at den forventede levetid blandt patienter med en alvorlig psykisk lidelse
er omkring 15 år kortere for kvinder og 20 år kortere for mænd sammenlignet med den øvrige
befolkning (Nordentoft et al. 2013). Betragtes kun studiets danske data, fremgår det, at den korteste
forventede levetid ses blandt patienter med rusmiddelrelaterede psykiske lidelser sammenlignet
med patienter med andre psykiske lidelser. Dette gælder både for mænd og kvinder. Det fremgår
således, at den forventede levetid for mænd med en rusmiddelrelateret psykisk lidelse er 52,1 år,
mens den for kvinder med en rusmiddelrelateret psykisk lidelse er 57,7 år. Dermed er den forventede
levetid for disse grupper henholdsvis 23,6 år og 22,6 kortere end mænd og kvinder i den øvrige
befolkning (Nordentoft et al. 2013). Sammenlignes disse estimater på middellevetiden med
beregningerne af middellevetiden i nærværende rapport, tyder det på, at mennesker med
rusmiddelrelaterede psykiske lidelser har en endnu kortere forventet levetid end den bredere gruppe
af socialt udsatte mennesker, som indgår i denne undersøgelse.
Brug af sundhedsvæsnet
Andre danske undersøgelser understøtter denne rapports fund vedrørende socialt udsatte
menneskers brug af sundhedsvæsnet. En rapport fra 2018 fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd – dokumenterer også et merforbrug af sundhedsydelser blandt otte socialt
udsatte grupper, defineret på baggrund af danske, nationale registre, sammenlignet med den øvrige
befolkning. De otte grupper er henholdsvis ’moderat psykisk lidelse’, ’svær psykisk lidelse’,
alkoholmisbrug’, ’stofmisbrug’, ’hjemløshed’, ’psykisk lidelse med misbrug’, ’misbrug med
kompleksitet’ og ’psykisk lidelse med misbrug og kompleksitet’. Rapporten viser også, at
merforbruget starter tidligere for socialt udsatte mennesker end for den øvrige befolkning.
Merforbruget ses især for somatiske indlæggelser og somatiske skadestuebesøg og i mindre grad
også for somatiske ambulante kontakter (Benjaminsen et al. 2018), hvilket stemmer overens med
denne rapports fund.
I rapporten fra VIVE undersøges også socialt udsatte gruppers brug af primærsektoren, og også
disse resultater stemmer overens med resultaterne fra nærværende undersøgelse. Således finder
Benjaminsen et al. (2018), at de inkluderede socialt udsatte grupper overordnet set har et højere
forbrug af alment praktiserende læger og vagtlæger sammenlignet med den øvrige befolkning, mens
nogle socialt udsatte grupper har et lavere forbrug af speciallæge og tandlæge. Dette gælder især
socialt udsatte mennesker med et skadeligt rusmiddelbrug, socialt udsatte mennesker med
komplekse problemer og socialt udsatte mennesker, der lever i hjemløshed (Benjaminsen et al.
2018). På tilsvarende vis finder vi i denne rapport, at socialt udsatte mennesker, sammenlignet med
den øvrige befolkning, i højere grad bruger alment praktiserende læge, vagtlæge og
psykolog/psykiater, mens de i betydeligt mindre grad bruger speciallæge, tandlæge og terapeut. Det
86
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
lavere forbrug af disse sundhedsydelser kan have mange årsager. Kontakt til fx speciallæge og
terapeut forudsætter ofte en henvisning fra egen læge. Derudover kan der være barrierer såsom
ventelister, krav om tidsbestilling eller krav om egenbetaling, som alle er svært forenelige med et liv
i social udsathed. Det er i denne forbindelse også vigtigt at fremhæve, at analyserne af brug af
primærsektoren i denne rapport er baseret på data fra Sygesikringsregistret, hvori sundhedsfaglig
hjælp tilbudt i indsatser uden for det etablerede sundhedsvæsen, eksempelvis i sundhedstilbud i
NGO-regi, typisk ikke registreres. Nogle socialt udsatte mennesker vil således have adgang til, og
gøre brug af, fx gratis tandlægeydelser uden for det etablerede sundhedsvæsen, men det registreres
blot ikke i de offentlige registre.
I forlængelse heraf finder Pedersen (2018) i en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med
socialt udsatte mennesker og med fagprofessionelle, som arbejder med denne målgruppe, at den
praktiserende læge ikke synes at have samme vigtige rolle som indgang til det etablerede
sundhedsvæsen for socialt udsatte mennesker som for den øvrige befolkning. De socialt udsatte
mennesker i interviewundersøgelsen har generelt meget sporadisk eller slet ingen kontakt til egen
læge, og for dem, der indimellem bruger egen læge, opleves denne ofte som en fremmed, der
mangler forståelse for, hvad det vil sige at leve i social udsathed (Pedersen, 2018). Pedersen (2018)
beskriver, hvordan nogle af de interviewede fravælger at bruge den praktiserende læge af
økonomiske eller praktiske grunde, fordi de her selv skal bestille tid og selv skal betale for eventuel
medicin. I stedet bruger nogle de særlige sygeplejeklinikker målrettet socialt udsatte mennesker,
hvor der ikke er krav om tidsbestilling, og hvor der i et vist omfang udleveres gratis medicin. En stabil
relation til egen læge vanskeliggøres yderligere af socialt udsatte menneskers til tider kaotiske og
omskiftelige tilværelse, hvor nogle flytter ofte og derfor er nødsaget til at skifte læge ofte. Dette peger
således på, at den grundlæggende sundhedsmodel, hvor primærsektoren og den praktiserende
læge varetager den primære kontakt til borgeren, synes at være sat ud af spil for nogle socialt
udsatte mennesker (Pedersen 2018). I nærværende registerbaserede undersøgelse finder vi
overordnet set et merforbrug af alment praktiserende læge blandt socialt udsatte mennesker
sammenlignet med den øvrige befolkning, men undersøgelsen viser også, at merforbruget af alment
praktiserende læge generelt ikke er så udtalt som for andre sundsydelser, og at for visse grupper af
socialt udsatte mennesker ses omvendt en lavere risiko for at bruge alment praktiserende læge.
Dette gælder for socialt udsatte mænd med et alkoholoverforbrug og socialt udsatte mænd, som
lever i hjemløshed.
Tvang i psykiatrien
I nærværende rapport belyser vi også anvendelse af tvang i psykiatrien overfor henholdsvis socialt
udsatte mennesker og den øvrige befolkning. Sammenlignet med den øvrige befolkning har socialt
udsatte mænd og kvinder en markant øget risiko for at blive udsat for tvang i psykiatrien, og dette
mønster ses for alle indikatorer for tvang i psykiatrien. Vi finder desuden, at socialt udsatte mænd
med en psykisk lidelse eller med et stofbrug har en øget risiko for psykiatriske indlæggelser med
mindst ét tilfælde af tvang sammenlignet med socialt udsatte mænd uden en psykisk lidelse og uden
et stofbrug.
87
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Brugen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien vedrører grundlæggende menneskerettigheder som
retten til frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet og er således et meget alvorligt
indgreb i selvbestemmelsesretten (Sundhedsstyrelsen 2020). Ifølge Sundhedsstyrelsen kan tvang i
psykiatrien ikke fuldstændig undgås, men skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig
hensyntagen til patienten, så der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Tvang må ifølge
psykiatriloven ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivillige
medvirken (Sundhedsstyrelsen 2020).
Nogle studier, som har undersøgt årsager til brug af tvang over for mennesker med en psykisk
sygdom, peger på rusmiddelbrug som en mulig årsag hertil, men andre studier bekræfter ikke denne
sammenhæng (Busch et al. 2017). I en dansk undersøgelse foretaget blandt patienter i Region
Hovedstadens Psykiatri fra 2010-2014 undersøges sammenhængen mellem dobbeltdiagnose – det
vil sige mennesker, der både har en psykisk lidelse og et problemskabende brug af alkohol og/eller
stoffer – og bæltefiksering. Her finder man ikke en højere risiko for bæltefiksering blandt patienter
med en dobbeltdiagnose sammenlignet med patienter med kun psykisk sygdom (Busch et al. 2017).
Den højeste risiko for bæltefiksering ses hos patienter, som har andre misbrugsdiagnoser. Hermed
menes, at de ikke har en egentlig misbrugsdiagnose (forstået som en diagnose for skadeligt brug
eller afhængighedssyndrom), men derimod andre diagnoser relateret til brug af rusmidler, som fx en
diagnose for akut intoksikation, abstinenstilstand eller psykotisk tilstand. Ifølge forfatterne peger
dette på, at det især er indtaget af rusmidler og den akutte påvirkethed som følge heraf – som fx
udadreagerende og farlig adfærd – som har betydning for, at patienter bæltefikseres (Busch et al.
2017). Undersøgelsen viser desuden, at størstedelen af alle patienter bæltefikseres på grund af
farlighed – baseret på personalets vurdering af årsagen (Busch et al. 2017).
Et merforbrug – men også et udfordret og utilstrækkeligt brug
af sundhedsvæsnet
Samtidig med at nærværende undersøgelse viser et udbredt merforbrug af sundhedsvæsnet blandt
socialt udsatte mennesker sammenlignet med den øvrige befolkning, peger en række andre
undersøgelser også på, at socialt udsatte menneskers møder med, og forløb i, sundhedsvæsnet
ofte kan være udfordrede, vanskelige og utilstrækkelige.
Dette viser sig blandt andet ved, at socialt udsatte mennesker kan have korte, forsinkede eller
afbrudte forløb, eksempelvis som følge af utilstrækkelig abstinens- og/eller smertebehandling,
negative oplevelser med stigmatisering og diskrimination i mødet med sundhedsvæsnet, eller som
følge af konkurrerende prioriteter relateret til fx stoftrang eller et kæledyr, som behøver pasning
(Ludvigsen og Brünés 2013, Christoffersen et al. 2022, Pedersen 2018, Purkey og MacKenzie 2019,
Thorndike et al. 2022). De udfordrede forløb viser sig også ved, at socialt udsatte mennesker kan
have høje genindlæggelsesrater og et forhøjet brug af akutte ydelser, som fx akutmodtagelser
(Hwang et al. 2013, Doran et al. 2013). I et amerikansk studie fra 2013 finder man eksempelvis, at
70,3 % af alle indlæggelser blandt en population af hjemløse patienter resulterede i enten en
genindlæggelse eller et akutmodtagelsesbesøg inden for 30 dage efter udskrivelse (Doran et al.
2013). Flere studier peger desuden på, at især socialt udsatte mennesker med rusmiddelproblemer
88
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
og mennesker med en dobbeltdiagnose har udfordrende forløb i det psykiatriske sundhedsvæsen
(Pedersen 2018, Mik-Meyer 2018, Benjaminsen et al. 2018).
Socialt udsatte menneskers merforbrug af sundhedsvæsnet kan således både ses som et udtryk for
deres markante oversygelighed, men også som udtryk for, at de ikke modtager den tilstrækkelige
eller nødvendige hjælp fra sundhedsvæsnet. Socialt udsatte menneskers livssituation er ofte kaotisk,
kompleks og præget af mange samtidige somatiske, psykiske, rusmiddelrelaterede, økonomiske,
boligmæssige og sociale problemstillinger. Andre studier har foreslået, at dette kalder på en
sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som velfærdssystemet, herunder
sundhedsvæsnet, har vanskelig ved at levere, blandt andet på grund af systemets siloopdeling og
manglende sammenhæng og koordinering på tværs af sektorer og fagområder (Christoffersen et al.
2022, Benjaminsen et al. 2018, Mik-Meyer 2018). Manglen på sammenhæng og koordinering internt
i sundhedsvæsnet og mellem sundhedsvæsnets sektorer udfordrer også socialt udsatte menneskers
møde med og brug af sundhedsvæsnet (Pedersen 2018). Socialt udsatte mennesker risikerer
dermed at ende i en såkaldt institutionel rundtur, hvor de cirkulerer rundt i offentlige hjælpesystemer
og bevæger sig ind og ud af herberger, væresteder, fængsler, hospitaler – og sidstnævnte oftest i
form af akut behandling i skadestueregi og ikke som mere varige indlæggelser – uden at modtage
sammenhængende, koordineret hjælp (Hopper 2003, Pedersen 2018).
I nærværende rapport beskrives hyppigheden af socialt udsatte menneskers brug af
sundhedsvæsnet, men de mere subjektive oplevelser af mødet med og forløbet i sundhedsvæsnet
kan ikke belyses ud fra registerbaserede analyser. Ifølge føromtalte interviewundersøgelse
(Pedersen 2018) oplever socialt udsatte mennesker mødet med det somatiske hospitalsvæsen
positivt, når personalet udviser fleksibilitet, og når forløbet er tilpasset til den enkeltes særlige behov
(Pedersen 2018, Christoffersen et al. 2022). Socialt udsatte mennesker har imidlertid også negative
oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet. Dette handler blandt andet om personalets manglende
forståelse for målgruppen, som kan medføre, at socialt udsatte mennesker oplever, at de ikke bliver
taget alvorligt, at de ikke bliver undersøgt grundigt, og at de i øvrigt føler sig diskrimineret på
baggrund af for eksempel udseende, væremåde eller især stofbrug (Pedersen 2018, Christoffersen
et al. 2022). Desuden betyder socialt udsatte menneskers ofte begrænsede sundhedskompetencer,
at de kan have svært ved at navigere i sundhedsvæsnet og forstå sundhedsprofessionelles beskeder
og formidle deres egen situation til sundhedsprofessionelle, hvilket forringer deres udbytte af
kontakten til sundhedsvæsnet (Pedersen 2018, Christoffersen et al. 2022). For nogle socialt udsatte
mennesker med de mest komplekse problemer og behov er der tale om, at de kun meget sjældent
og i akutte situationer, eller måske slet ikke, bruger eller møder det etablerede sundhedsvæsen. De
bruger i stedet særlige sundhedstilbud og sygeplejeklinikker målrettet mennesker i social udsathed
(Pedersen 2018).
Denne registerbaserede undersøgelse har sin styrke i at kunne beskrive hyppigheden af kontakt
med sundhedsvæsnet samt dødeligheden og dødsårsagsmønstre blandt socialt udsatte mennesker
og i at kunne foretage en sammenligning med den øvrige danske befolkning. Dog er der, som
beskrevet ovenfor, også en række vigtige aspekter af socialt udsatte menneskers brug af
sundhedsvæsnet – eller manglende brug – som det ikke er muligt at undersøge ved hjælp af registre.
Samlet set tyder forskningen på, at mennesker, der lever i social udsathed, i mange tilfælde har et
merforbrug af sundhedsvæsnet, men også et fragmenteret og kompliceret brug. Dette blandt andet
89
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
som følge af, at sundhedsvæsnets organisering og høje grad af specialisering er svært foreneligt
med et liv præget af social udsathed og stor sygelighed. Socialt udsatte menneskers merforbrug af
sundhedsvæsnet er således ikke nødvendigvis et udtryk for, at deres helbredsmæssige behov bliver
imødekommet og afhjulpet.
90
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
9 Referencer
Ahlmark, N, Sørensen, I, Davidsen, M og Ekholm, O. (2018). SUSY UDSAT 2017. Sundhedsprofil
for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007. København: Statens Institut for
Folkesundhed, SDU.
Aldridge RW, Story A, Hwang SW, Nordentoft M, Luchenski SA, Hartwell G, Tweed EJ, Lewer D,
Vittal Katikireddi S, Hayward AC. Morbidity and mortality in homeless individuals, prisoners, sex
workers, and individuals with substance use disorders in high-income countries: a systematic review
and meta-analysis. Lancet. 2018;Jan 20;391(10117):241-250.
Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The Danish National Health Service Register. Scand J
Public Health. 2011;39(7 Suppl):34-7.
Benjaminsen L, Birkelund JF, Ememark MH, Andrade SB. (2018). Socialt udsatte borgeres brug af
velfærdssystemet: Samfundsøkonomiske aspekter. København: VIVE.
Busch S, Rasmussen A, Mårtensson S, Johansen KS. (2017). Dobbeltdiagnose og bæltefiksering.
En undersøgelse af sammenhængen mellem dobbeltdiagnose – den samtidige forekomst af psykisk
sygdom og misbrug af rusmidler – og bæltefiksering. Roskilde: Kompetencecenter for
Dobbeltdiagnoser, Region Hovedstadens Psykiatri.
Christoffersen NB, Nilou F, Ahlmark N, & Pedersen PV. (2022). Sundhedsindsatser målrettet socialt
udsatte borgere: Udvalgte eksempler. København: Sundhedsstyrelsen.
Davidsen M, Pedersen PV, Holst M, Juel K. (2013). Dødelighed blandt socialt udsatte i Danmark
2007-2012. Overdødelighed, middellevetid og dødsårsager. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Doran KM, Ragins KT, Iacomacci AL, Cunningham A, Jubanyik KJ, Jenq GY. The revolving hospital
door: hospital readmissions among patients who are homeless. Med Care. 2013;Sep;51(9):767-73.
Ekholm O, Hesse U, Davidsen M, Kjøller M. The study design and characteristics of the Danish
national health interview surveys. Scand J Public Health. 2009;37(7):758-65.
Gutwinski S, Schreiter S, Deutscher K, Fazel S. The prevalence of mental disorders among
homeless people in high-income countries: An updated systematic review and meta-regression
analysis. PLoS Med 2021;18(8):e1003750.
Hopper K, Jost J, Hay T, Welber S, Haugland G. Homelessness, severe mental illness and the
institutional circuit. Psychiatric Services 1997;48:659–665.
Hwang SW, Chambers C, Chiu S, Katic M, Kiss A, Redelmeier DA, Levinson W. A comprehensive
assessment of health care utilization among homeless adults under a system of universal health
insurance. American Journal of Public Health. 2013;103(Suppl 2):S294-301.
Ludvigsen, KB, Brünés N. (2013). Socialsygepleje i somatik og psykiatri. Glostrup: KABS VIDEN.
91
SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
DØDELIGHED OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSNET BLANDT SOCIALT UDSATTE MENNESKER I DANMARK
Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish National Patient Register. Scand J Public Health.
2011;39(7 Suppl):30-3.
Mik-Meyer N. (2018). Fagprofessionelles møde med udsatte klienter. København: Hans Reitzels
Forlag.
Nielsen SF, Hjorthøj CR, Erlangsen A, Nordentoft M. Psychiatric disorders and mortality among
people in homeless shelters in Denmark: a nationwide register-based cohort study. Lancet. 2011;
25;377(9784):2205-14
Nilsson SF, Hjorthøj CR, Erlangsen A, Nordentoft M. Suicide and unintentional injury mortality
among homeless people: a Danish nationwide register-based cohort study. Eur J Public Health.
2013;Feb;24(1):50-6.
Nordentoft M, Wahlbeck K, Hällgren J, Westman J, Osby U, Alinaghizadeh H, Gissler M, Laursen
TM. 2013. Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent
onset of mental disorders in Denmark, Finland and Sweden. PLoS One. 2013;8(1):e55176.
Pedersen CB. The Danish Civil Registration System. Scand J Public Health. 2011;39(7 Suppl):22-
5.
Pedersen PV, Christensen AI, Hesse U, Curtis T. (2008). SUSY UDSAT: Sundhedsprofil for socialt
udsatte i Danmark 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Pedersen PV, Holst M, Davidsen M, Juel K. (2012). SUSY UDSAT 2012: Sundhedsprofil for socialt
udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden 2007. København: Rådet for Socialt Udsatte.
Pedersen, PV. (2018). Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet. København: Statens Institut
for Folkesundhed, SDU.
Purkey E, MacKenzie M. Experience of healthcare among the homeless and vulnerably housed a
qualitative study: opportunities for equity-oriented health care. International Journal of Equity Health.
2019;18(1):101.
Rådet for Socialt Udsatte. (2021). FORANDRINGSKRAFT. Fire forudsætninger for social forandring.
Strøbæk L, Davidsen M, Pedersen PV. (2017). Socialt udsattes dødelighed og brug af
sundhedsvæsenet. Registeropfølgning 2007-2015. København: Rådet for Socialt Udsatte
Sundhedsdatastyrelsen. (2016). Principper og vejledning i registrering af dødsårsager og andre
kliniske oplysninger i dødsattesten.
Sundhedsdatastyrelsen. Register over anvendelse af tvang i psykiatrien. Lokaliseret den 05.09.2021
på: 'https://www.esundhed.dk/Dokumentation/DocumentationExtended?id=27'
Sundhedsstyrelsen. (2020). Monitorering af tvang i psykiatrien. Opgørelse for perioden 1. juli 2019-
30. juni 2020. København: Sundhedsstyrelsen.
Thorndike, AL, Yetman HE, Thorndike AN, Jeffrys M, Rowe M. Unmet health needs and barriers to
health care among people experiencing homelessness in San Francisco’s Mission District: a
qualitative study. BMC Public Health. 2022;22:1071.
92