Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 114
Offentligt
2684899_0001.png
ANBEFALINGER TIL LIGHED OG SAMMENHÆNG I SUNDHED
Levealderen stiger for mennesker i social udsathed, men alligevel dør socialt udsatte mennesker i
gennemsnit 17 år tidligere end den øvrige befolkning. Det viser en ny undersøgelse, som Rådet for
Socialt Udsatte netop har udgivet. Undersøgelsen følger op på tidligere undersøgelser og er
udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF). Den viser, at, sammenlignet med den øvrige
befolkning, har socialt udsatte mennesker en anderledes brug af sundhedsvæsenet med en
markant højere risiko for indlæggelser og kontakter til akutmodtagelsen – både i somatikken og
psykiatrien. Samtidig har socialt udsatte mennesker et væsentligt mindre forbrug af fx speciallæger
og tandlæger end resten af befolkningen på trods af væsentligt højere sygelighed. Tallene
underbygger oplevelsen af, at socialt udsatte ofte først får hjælp, når deres sundhedsproblemer
bliver akutte.
For socialt udsatte mennesker mangler sundhedsvæsenet sammenhæng. Der mangler
samarbejde både internt i sundhedsvæsenet og med de sociale støttesystemer, der er en
forudsætning for socialt udsatte menneskers adgang til sundhedsvæsenet. Socialt udsatte har
komplekse problemer og ofte brug for sundhedshjælp i både kommuner og regioner samt social
hjælp i kommunerne. Det offentlige system har tit svært ved at koordinere indsatser på tværs af
sektorer og forvaltningsområder, fx fordi budgetter og myndighedskompetencer er opdelte. Det
rammer socialt udsatte mennesker hårdt, da de ofte har brug for hjælp fra flere sektorer og områder
samtidig.
Sundhedsreformer skal sikre lige adgang til og udbytte af behandling
For at løse ovenstående problemer er der brug for reformer, der sætter patienterne i centrum og
giver mulighed for at skabe en sammenhængende indsats efter et princip om
No Wrong Door.
Med
No Wrong Door-princippet skal socialt udsatte mennesker sikres den nødvendige sundhedshjælp,
uanset om de møder det offentlige på skadestuen, psykiatrien eller i jobcentret. Det er
hjælpesystemerne og ikke socialt udsatte selv, der er ansvarlige for at finde frem til den rigtige
hjælp.
Der er brug for, at lovgivning og økonomiske rammer og incitamenter understøtter, at borgernes
forløb bliver koordineret i en fælles indsats internt i sundhedsvæsenet og på tværs af kommuner
og regioner, så borgernes ret til lige adgang til og udbytte af behandling sikres. Dét er den vigtigste
opgave for en kommende strukturkommission at finde løsninger på.
For at sikre borgerne en koordineret fælles indsats er der brug for, at der sættes ind i kommunerne
med en social og sundhedsfaglig oprustning af den hjælp, socialt udsatte mennesker kan få. Det
er nødvendigt, at skabe bedre adgang til praktiserende læger, at de sundhedsprofessionelle på
hospitalerne får en stærkere udsattefaglighed, og der er brug for mellemstationer eller
half-way-
houses
til socialt udsatte patienter, der er for raske til at være indlagt men for syge til at være
derhjemme. Derfor har Rådet for Socialt Udsatte følgende fire forslag til at sikre lighed i sundhed
for socialt udsatte mennesker:
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0002.png
Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger opsummeret
Giv socialt udsatte patienter ret til hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet
Uden social og sundhedsfaglig støtte er sundhedsvæsenet ikke tilstrækkeligt tilgængeligt
for socialt udsatte mennesker. Derfor skal støttekontaktpersoner, følgeordninger mv. ses
som en forudsætning for adgang til og succesfuld behandling af socialt udsatte
mennesker. Samtidig er der behov for sundhedsfaglig støtte og koordinering uden for
hospitalerne fx gennem ansættelse af kommunale socialsygeplejersker.
Giv socialt udsatte mennesker bedre adgang til sundhedsvæsenet gennem den
praktiserende læge
Der er brug for at ændre rammerne om de praktiserende læger, så de også for mennesker
i social udsathed bliver en indgang til sundhedsvæsenet. Der er brug for længere
konsultationstid og for samarbejde mellem regioner, kommuner og udvalgte praktiserende
læger om at sikre adgang og behandling for mennesker i social udsathed.
Styrk udsattefagligheden i sundhedsvæsenet
Der mangler kompetencer i sundhedsvæsenet til at hjælpe socialt udsatte mennesker med
at få deres sundhedsbehov dækket. Ansæt socialsygeplejersker på alle akuthospitaler,
udbred ordningen til psykiatrien og sørg for at forankre udsattefaglighed på
ledelsesniveau.
Opret og udbred half-way-houses til patienter med både psykiske og somatiske
lidelser
Mange socialt udsatte mennesker har dårligt netværk og måske en usikker boligsituation.
Derfor er der brug for sengepladser til mennesker i social udsathed, der er for raske til at
være indlagt men for syge til at være hjemme. Det vil bidrage til at sikre, at der bliver fulgt
op på behandling, og det kan også medvirke til at forebygge indlæggelser.
2
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0003.png
Baggrund
SUSY Udsat-undersøgelserne
Siden 2007 har Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed hvert femte år
gennemført de såkaldte SUSY Udsat-undersøgelser. SUSY Udsat-undersøgelserne er
sammenlignelige med de store befolkningsundersøgelser om danskernes sundhed og sygelighed,
og de udføres som en spørgeskemaundersøgelse på herberger, væresteder og andre steder, hvor
socialt udsatte mennesker kommer. På den måde når den ud til mennesker, som ellers er svære
at få inkluderet i nationale undersøgelser.
I den netop udgivne registerundersøgelse belyses dødelighed og dødsårsager blandt socialt
udsatte mennesker fra 2007-2021 samt deres brug af sundhedsvæsenet (Pedersen, et al. 2023).
Undersøgelsen baserer sig på personer, der har deltaget i SUSY Udsat-spørgeskema-
undersøgelserne i henholdsvis 2007, 2012 og 2017.
Stigende levealder blandt mennesker i social udsathed
Undersøgelsen af dødelighed og brug af sundhedsvæsenet blandt socialt udsatte mennesker viser,
at socialt udsatte lever længere. Forskellen i levealder mellem socialt udsatte mennesker og den
øvrige befolkning indsnævres, så den i 2021 er 17 år. I 2015 var forskellen 19 år, og tilbage i 2009
var den 22 år. Samtidig er levealderen steget. I 2015 var levealderen for mennesker i social
udsathed 61 år. Nu er den 64 år (Pedersen, et al. 2023).
Middellevetid for socialt udsatte mennesker
og den øvrige befolkning i år
79
57
Socialt udatte mennesker
2009
80
61
81
64
Den øvrige befolkning
2021
2015
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvorfor levealderen er stigende blandt mennesker i social
udsathed. Årsagerne kan være mange: Siden 2008 er der ansat socialsygeplejersker i de fleste
regioner; i 2012 blev det muligt at oprette stofindtagelsesrum, hvilket er sket i København, Odense,
Vejle og Aarhus (de fleste steder med tilhørende sundhedsindsatser ); i 2018 blev der åbnet op for
hepatitis C-behandling til socialt udsatte mennesker med stofbrug og siden er der kommet
udgående test og behandling både i Region Syddanmark og i hovedstaden (Øvrehus, Christensen
og Dröse 2019). Brugen af half-way-houses eller omsorgspladser til mennesker i social udsathed
er endnu ikke udbredt i hele landet, men der er evidens for en positiv effekt for patienterne og færre
genindlæggelser (Bring, et al. 2020).
3
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0004.png
Underforbrug af primærsektorens sygesikringsydelser
Registerundersøgelsen viser, at socialt udsatte mennesker har et stort underforbrug af
primærsektorens sygesikringsydelser sammenlignet med den øvrige befolknings forbrug. Det
gælder speciallæger, laboratorieundersøgelser, terapeuter og ikke mindst tandlæger, hvortil mænd
i den øvrige befolkning har fem gange så hyppig kontakt som socialt udsatte mænd. Hyppigheden
af kontakt til praktiserende læge er kun halvanden gang så høj blandt socialt udsatte mænd som i
den øvrige befolkning, på trods af væsentligt højere grad af sygelighed (Ahlmark, et al. 2018).
Samtidig er hyppigheden af socialt udsatte menneskers kontakt til vagtlægen 3,3 gange større for
socialt udsatte mænd og 4,8 gange større for socialt udsatte kvinder end for hhv. mænd og kvinder
i den øvrige befolkning.
Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser
blandt socialt udsatte mænd sammenlignet
med mænd i den øvrige befolkning. 2007-2020
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Socialt udsatte mænd
Mænd i den øvrige befolkning
Relativ risiko for brug af sygesikringsydelser
blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet
med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2020
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Socialt udsatte kvinder
Kvinder i den øvrige befolkning
4
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0005.png
Stort forbrug af akutte sundhedsydelser
Mennesker i social udsathed har et relativt lavt forbrug af primære sygesikringsydelser, hvorimod
deres brug af hospitalerne er betydeligt højere end den øvrige befolknings. Socialt udsatte mænd
har 3,6 gange så høj risiko for at blive indlagt på somatiske hospitaler som mænd i den øvrige
befolkning og 4,1 gange så høj risikofor at komme på den somatiske akutmodtagelse. De
tilsvarende tal for kvinder er hhv. 3 gange så høj risiko og 4,4 gange så høj risiko. Derimod har
mennesker i social udsathed kun en let forøget risiko for somatiske ambulante hospitalsbesøg.
Socialt udsatte mennesker har en meget stor overhyppighed i brugen af psykiatriske hospitaler
sammenlignet med den øvrige befolkning. Det skal ses i den sammenhæng, at en stor andel af
mennesker i social udsathed har psykiske lidelser. Socialt udsatte menneskers risiko for kontakt
med psykiatriske sundhedsydelser følger samme mønster som brugen af de somatiske ydelser:
Det er først og fremmest de akutte ydelser, som socialt udsatte mennesker har en højere risiko for
kontakt med end den øvrige befolkning (Pedersen, et al. 2023).
Relativ risiko for brug af sekundærsektor
blandt socialt udsatte mænd sammenlignet
med mænd i den øvrige befolkning. 2007-2018
Psykiatrisk ambulant hospitalsbesøg
Psykiatrisk indlæggelse
Psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg
Somatisk ambulant hospitalsbesøg
Somatisk indlæggelse
Somatisk akutmodtagelsesbesøg
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
30,0
35,0
Mænd i den øvrige befolkning
Socialt udsatte mænd
Relativ risiko for brug af sekundærsektoren
blandt socialt udsatte kvinder sammenlignet
med kvinder i den øvrige befolkning. 2007-2018
Psykiatrisk ambulant hospitalsbesøg
Psykiatrisk indlæggelse
Psykiatrisk akutmodtagelsesbesøg
Somatisk ambulant hospitalsbesøg
Somatisk indlæggelse
Somatisk akutmodtagelsesbesøg
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
Kvinder i den øvrige befolkning
Socialt udsatte kvinder
5
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0006.png
Hvad indebærer princippet om No Wrong Door?
No Wrong Door-princippet indebærer, at sundhedsvæsenet skal indrettes, så det bliver
tilgængeligt, uanset hvordan en socialt udsat patient kommer i kontakt med det offentlige – om det
er gennem en social indsats, på et herberg eller på skadestuen. Derudover er det en del af
princippet, at der skabes ”rigtige døre” til de mennesker, der er svære at nå gennem det traditionelle
sundhedsvæsen. Det kan fx være gennem opsøgende indsatser på gadeplan. En afdeling under
det amerikanske sundhedsvæsen beskriver følgende strukturelle implikationer ved gennemførslen
af et No Wrong Door-princip (SAMHSA 2020):
1. Rådgivning, visitation, henvisning og planlægning af behandling på tværs af sektorer skal
være baseret på en ’No Wrong Door’-politik.
2. Det er nødvendigt, at rådgivnings- og behandlingstilbud indeholder opsøgende indsatser.
3. Det skal være muligt for de fagprofessionelle at tilpasse indsatserne efter patientens
motivation.
4. Behandlingsplaner skal være baseret på patientens behov og skal respondere på
ændringer undervejs.
5. Hjælpesystemerne skal være sammenhængende og sikre kontinuitet i hjælpen på tværs af
sektorer og fagligheder.
6
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0007.png
Uddybning af Rådets anbefalinger
Giv socialt udsatte patienter ret til hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet
For mange mennesker i social udsathed står sociale problemer i vejen for en god kontakt til
sundhedsvæsenet. Det kan være fx brug af rusmidler, psykiske lidelser eller hjemløshed, som gør
det svært at navigere i et højt specialiseret sundhedsvæsen, der mangler viden om social udsathed,
og hvor kommunikationen i høj grad er digitaliseret. Samtidig mangler mange socialt udsatte
mennesker et personligt netværk og pårørende, der kan hjælpe dem. Derfor er
støttekontaktpersoner fra kommunen, følgeordninger eller medarbejdere fra væresteder m.fl.
afgørende for at sikre socialt udsattes adgang til sundhedsvæsenet. Socialt udsatte mennesker
kan have brug for hjælp til at blive mindet om at gå til lægen ved symptomer, fulgt til
sundhedsaftaler, husket på behandlingsaftaler og fastholde kontakt med sundhedsvæsenet, hvis
de fx ikke møder op til behandling uden at melde afbud. Derfor må stærke sociale støttesystemer,
knyttet til sundhedsvæsenet eller til de sociale indsatser, ses som en forudsætning for og et
kerneelement i at skabe et sundhedsvæsen for alle. Samtidig er der behov for at styrke de
sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne. Der er brug for sundhedsfaglige ansatte, der kan
styrke de organisatoriske sundhedskompetencer i kommunerne og bidrage til at sikre koordination
af socialt udsatte menneskers sundhedsforløb.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler:
at alle socialt udsatte patienter får ret til hjælp til at navigere i sundhedsvæsenet efter behov.
at sociale støttesystemer tænkes ind som en forudsætning for socialt udsatte menneskers
adgang til sundhed.
at der i kommunerne ansættes sundhedsprofessionelle, der kan styrke organisatoriske
sundhedskompetencer og sikre koordination af socialt udsatte menneskers
sundhedsforløb.
Giv socialt udsatte mennesker bedre adgang til sundhedsvæsenet gennem den
praktiserende læge
For mange mennesker i social udsathed fungerer deres praktiserende læge for lidt eller slet ikke
som adgang til sundhedsvæsenet. På trods af den væsentligt større sygelighed har socialt udsatte
mennesker ikke noget stort forbrug af egen læge. Når det gælder speciallæger, der kræver
henvisning fra egen læge, benytter socialt udsatte mennesker dem mindre end den øvrige
befolkning. Det betyder, at sygdomme ikke bliver opdaget tids nok, og mennesker i social udsathed
dør af lidelser, der kunne være blevet helbredt. Konsekvenserne ses også i et relativt højt forbrug
af akutte ydelser og indlæggelser.
Der er brug for at ændre rammerne om de praktiserende læger, så de i højere grad understøtter
den nødvendige faglighed til at hjælpe socialt udsatte mennesker, og så de bliver reelt tilgængelige
for mennesker i social udsathed. Målet er, at mennesker i social udsathed møder læger, der er godt
fagligt klædt på til at tage imod dem, og som derved også sikrer nødvendige henvisninger til
speciallæger, psykologer og andre sundhedstilbud.
7
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0008.png
Det kan sikres ved at oprette samarbejder mellem regioner, kommuner og udvalgte praktiserende
læger, som har særlig interesse for og kompetencer på området, så der opbygges en organisering,
der understøtter behandling af socialt udsatte mennesker. Det kan fx være i lægehuse, hvor
praktiserende læger og speciallæger arbejder dør om dør, så kontakten let kan formidles for socialt
udsatte patienter. Man kan også lade sig inspirere af såkaldte flexklinikker, hvor borgerne kan
komme ind uden tidsbestilling eller henvisning (Bispebjerg Hospital 2023), eller af
Lægefællesskabet i Grenå, hvor socialt udsatte patienter betegnes som ”stjernepatienter” og får
ekstra høj service (Olsen, Hansen og Pam 2021).
For nogle socialt udsatte mennesker vil der være behov for, at lægen kommer til dem. Der skal
derfor være plads til opsøgende og udgående arbejde i fx udsatte boligområder og på bo- og
væresteder.
For at det skal kunne lade sig gøre, er der brug for at udvide konsultationstiden for socialt udsatte
patienter. En ramme med kun 15 min. pr. patient om kun ét problem giver ikke mulighed for at sikre
den nødvendige hjælp til socialt udsatte patienter med komplekse sundhedsproblemer.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler:
at regioner, kommuner og praktiserende læger samarbejder om at sikre bedre hjælp til
socialt udsatte patienter bl.a. ved opsøgende og udgående arbejde.
at der indføres forlænget konsultationstid til mennesker med komplekse problemer.
Styrk udsattefagligheden i sundhedsvæsenet
Der mangler udsattefaglighed blandt sundhedspersonalet til sikre, at socialt udsatte mennesker får
den rigtige faglige hjælp, når de bliver indlagt. For mange patienter bliver udskrevet uden at være
færdigbehandlede. Det fører til genindlæggelser og lidelse. Udsattefaglighed handler om forståelse
for, hvad det indebærer at leve et socialt udsat liv, viden om traumereaktioner, afhængighed af
rusmidler mv. (Christoffersen, et al. 2022). Et højt specialiseret sundhedsvæsen kan have svært
ved at håndtere patienter med komplekse og mangeartede sundhedsproblemer. Siden 2006 er der
gjort gode erfaringer med ansættelse af socialsygeplejersker, der styrker udsattefagligheden på
hospitaler, så gode indlæggelsesforløb og overgange til øvrige sektorer og specialer understøttes.
Der bør derfor tilknyttes socialsygeplejersker på alle akuthospitaler – både i somatikken og
psykiatrien. Samtidig er der behov for, at der målrettet arbejdes med at styrke udsattefagligheden
blandt alle sundhedsprofessionelle herunder læger og sygeplejersker. Det forudsætter et
ledelsesmæssigt ophæng og kan fx gøres gennem uddannelse.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler:
socialsygeplejersker på alle somatiske akuthospitaler og i psykiatrien.
at udsattefagligheden forankres på ledelsesniveau og styrkes bredt blandt alle
sundhedsprofessionelle gennem uddannelse.
8
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0009.png
Opret og udbred half-way-houses til patienter med både psykiske og somatiske lidelser
Patienter bliver udskrevet stadig hurtigere efter behandling på hospitalerne. For socialt udsatte
mennesker, der har et dårligt netværk, lever kaotiske liv og måske ikke har fast bolig, er det et
problem. Såkaldte
half-way-houses
kan tage imod og rumme både de borgere, der er erklæret
færdigbehandlet, men har brug for støtte i overgangen til ambulante og kommunale tilbud, og de
borgere, der har behov for støtte og fx abstinensbehandling før og under opstart for at kunne
gennemføre udredning og behandling. Evidensbaseret forskning vedr. omsorgscentre på det
somatiske område viser, at ordningen virker, og at det sundhedsøkonomisk kan betale sig (Bring,
et al. 2020). Der er brug for tilsvarende omsorgscentre eller half-way-houses på det psykiatriske
område; de skal kunne rumme alle inkl. mennesker med rusmiddelbrug, kaotisk adfærd mv.
Rådet for Socialt Udsatte anbefaler:
at der oprettes og udbredes half-way-houses til socialt udsatte mennesker, der er for raske
til hospitalerne men for syge til at være hjemme.
9
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 114: Henvendelse af 30/3-23 fra Rådet For Socialt Udsatte vedr. rapport om "Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark"
2684899_0010.png
Referencer
Ahlmark, Nanna, Ivalu Sørensen, Michael Davidsen, og Ola Ekholm.
SUSY Udsat 2017
Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark og udviklingen siden 2007.
København:
Statens Institut for Folkesundhed, 2018.
Bispebjerg Hospital.
Flexklinik.
marts 2023. https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-
klinikker/akutmodtagelse/om-afdelingen/afsnit/Sider/Flexklinik.aspx.
Bring, Camilla, et al. »Post-hospital medical respite care for homeless people in Denmark: a
randomized controlled trial and cost-utility analysis.«
BMC Health Services Research,
5.
juni 2020.
Christoffersen, Nanna Bjørnbak, Freja Ekstrøm Nilou, Nanna Gram Ahlmark, og Pia Vivian
Pedersen.
Sundhedsindsatser målrettet socialt udsatte borgere.
København:
Sundhedsstyrelsen, 2022.
Olsen, Theis Lange, Gitte Hansen, og Sine Pam.
Læger stiller "stjernepatienter" først i køen for at
bekæmpe ulighed.
11. november 2021.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/laeger-stiller-stjernepatienter-foerst-i-
koeen-bekaempe-ulighed.
Pedersen, Pia Vivian, Nanna Bjørnbak Christoffersen, Sofie Rossen Møller, og Michael Davidsen.
Dødelighed og brug af sundhedsvæsnet blandt socialt udsatte mennesker i Danmark -
Registeropfølgning 2007-2021.
København: Statens Institut for Folkesundhed, 2023.
SAMHSA.
Substance Use Disorder Treatment for People With Co-Occurring Disorders.
SAMHSA, 2020.
Øvrehus, Anne, Peer Brehm Christensen, og Sandra Dröse.
Behandling af aktive stofbrugere for
hepatitis C.
maj 2019. https://bpno.dk/artikler/behandling-af-aktive-stofbrugere-for-
hepatitis-c-et-paradigmeskift/.
10
e
[email protected]
w
udsatte.dk
a
St. Torvegade 26, 3700 Rønne