Socialudvalget 2022-23 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 109
Offentligt
27. marts 2023
Til Folketingets Socialudvalg:
Barnets Lov bør gennemarbejdes grundigt
Folketinget skal snart behandle de to love, der tilsammen udgør Barnets Lov. Barnets Lov
sætter helt nye retninger i arbejdet med udsatte børn og familier. Nogle af ændringerne
rummer meget usikkerhed, og andre er med god ret blevet kritiseret.
Vi er en gruppe af organisationer, der arbejder for familiers rettigheder i børnesagerne, og vi
opfordrer Folketinget til at se meget nøje på det overordentligt store lovkompleks. Vi vil med
denne henvendelse pege på nogle af de forhold, der bør gennemtænkes og justeres.
Skeptisk syn på forældrene
Lovforslaget er præget af et skeptisk syn på forældrene og på forholdet mellem forældre og
børn. Der er en tendens til at se bort fra betydningen af relationen mellem dem. Forældrene
tænkes ikke ind som en del af en løsning, og der er ingen tiltag for at styrke forældrene, så de
kan give børnene et godt liv. Der er heller ingen erkendelse af, at familiens trivsel er af stor
betydning for barnet. Det svarer ikke til virkeligheden. Relationen til forældrene er afgørende
for børnene både når en anbringelse er nødvendig, og når barnet og familien skal have støtte
og hjælp i hjemmet.
Ud af de ca. 51.000 børn og familier, der får hjælp efter Serviceloven, får ca. 40.000 hjælp i
hjemmet. Og af de godt 11.000 anbringelser er færre end 3.000 uden samtykke. Systemets
kerne er således et samspil om at hjælpe forældre og børn med at få familierne til at fungere
bedst muligt.
En lov, der er skeptisk over for forældrene og relationerne i familierne, kan skabe spændinger
og et dårligere samarbejde mellem forældrene, børnene og systemet. Det er urimeligt og
skadeligt for indsatsen.
Efter Statsministerens nytårstale i 2020 er der talt meget om en lille gruppe familier, der har
så store problemer, at man må gribe vidtgående ind. I yderste fald med tvangsbortadoption.
Det er et fordrejet fokus, der går ud fra et modsætningsforhold mellem forældre og børn. Der
fokuseres derfor på at beskytte børnene mod forældrene i stedet for at styrke det
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 27/3-23 fra FBU Forældrelandsforeningen om Barnets Lov
samarbejde, der er afgørende i alle de sager, hvor børnene skal leve i og med deres familie.
Disse børn og familier skal selvfølgelig have støtte og hjælp. Og man skal forstå, at det er
relevant og muligt at beskytte børnene og hjælpe børn og familier samtidig.
Et meget løsere sagsbehandlingssystem
Loven indfører et helt nyt sagsbehandlingssystem uden § 50-undersøgelse, handleplan og
børnesamtale i den hidtidige form. Det nuværende system er tungt, og det udsætter ofte
indsatsen urimeligt længe, så der er en pointe i et nyt system, hvor man kan handle hurtigt og
fleksibelt allerede ved den første screening. Men risikoen er, at det bliver vilkårligt.
Den retssikkerhed, forældre og børn har i det nuværende stive system, vil svækkes, når
kommunerne får stor handlefrihed. Kvaliteten kan også svinge fra kommune til kommune.
Det nye system er helt afhængigt af, at alle kommuner arbejder kvalificeret og dialogbaseret i
de løse rammer. Det tror vi ikke, at de kan. Derfor bør systemet strammes op med frister,
formelle regler om inddragelse og klageadgang, som forældre og børn kan forholde sig til.
Der bør også tages skridt til at indføre klageret over sagsbehandlingen i kommunerne. Som en
logisk følge af den langt større handlefrihed til kommunerne. Tilsvarende bør der skabes
mulighed for at gribe ind over for kommuner, der igen og igen overtræder reglerne. Barnets
Lov bør sikre, at man kan forfølge kommuner med sanktioner ved grove overtrædelser. I dag
påvises der ofte lovbrud, uden at det får nogen konsekvenser.
Når man indfører et system med færre procesregler, så bør man gøre mål og retning tydelige
med en klar værdimæssig rammesætning. Barnets Lov bør derfor fastslå et princip om
ligebehandling i forhold til børn og forældre med funktionsnedsættelser og med etnisk
minoritetsbaggrund. Vi ved af erfaring, at kommunerne ikke lever op til et
ligebehandlingsprincip, så det er en vigtig mangel, at loven ikke kræver det tydeligt.
Barnets Lov bør også følges op af et seriøst arbejde på en retssikkerhedsreform. Vi ser i dag
mange eksempler på, at forældre og børn retssikkerhedsmæssigt kommer til kort over for
kommunerne, så deres praksis bør gås igennem med en tættekam som led i en fokuseret
reform.
Sideløbende bør der arbejdes på at hæve kvaliteten i indsatsen ift. børn og familier. Både i
sagsbehandlingen og i anbringelserne. Det er et meget stort paradoks, at Barnets Lov helt
lader spørgsmålet om bedre anbringelser ligge, selvom der igen og igen er kritik netop af
kvaliteten og den langsigtede effekt af anbringelserne.
Ingen forbedring af støtten til forældrene
Lovforslaget fokuserer generelt Ikke på familien som en helhed, og det formuleres ikke som et
mål at hjælpe forældrene til at få familierne til at fungere.
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 27/3-23 fra FBU Forældrelandsforeningen om Barnets Lov
I § 52 om kommunens opgaver under anbringelsen nævnes ikke, at kommunen bør sikre
barnets forbindelse til forældre, søskende og netværk. Det er barnets nærmeste relationer,
som bør fastholdes og udvikles, og det bør § 52 gøre klart.
Støtten til forældrene og forældrehandleplanen skrives ud i fem selvstændige paragraffer (§§
75-79), men der er ingen indholdsmæssige ændringer. I dag er planen for forældrene ofte
tynd, og tit udarbejdes den slet ikke. Forældrehandleplan bør være et lovpligtigt tilbud til alle
forældre. Der bør også være faste regler for revision af planen, ofte revideres den ikke i dag.
En hel del forældre får ikke en støtteperson. Støttepersonen er vigtig for forældrene og for at
skabe en god anbringelse. Det bør derfor være obligatorisk at tilbyde forældrene en
støtteperson, når en anbringelse kommer på tale, og der skal være journaliseringspligt om
det. Der skal halvårligt følges op på tilbuddet, hvis forældrene har takket nej, så forældrene
har mulighed for at forholde sig til det igen. Forældre bør også kunne få en støtteperson, når
de har en ung i efterværn.
For forældrene kan anbringelsen være et meget hårdt slag. For nogle direkte
traumatiserende. Det kan gøre det svært for dem at være gode forældre for deres anbragte
børn og at få samværet til at fungere optimalt. Derfor bør forældrene kunne få krisehjælp, når
en anbringelse rammer dem. Den mulighed er fraværende i Barnets Lov.
Loven styrker børnenes rettigheder ift. samvær. Men ikke forældrenes. Men de bør også have
bedre rettigheder vedr. samvær. Efter lovforslaget skal kommunen
”sørge
for, at forbindelsen
mellem barnet og forældrene og netværket holdes ved
lige”,
og den skal
”understøtte,
at
barnet også på længere sigt har mulighed for at bevare nære relationer til forældre og
netværk.”
Det er vigtige formuleringer, som skal fastholdes i praksis - og det forudsætter, at
loven støtter et godt samvær.
Bedre inddragelse af børnene er ukonkret og asymmetrisk
Loven styrker børnenes rettigheder med formuleringer om
”ret
til
inddragelse”, ”ret
til
indflydelse på de forhold, som vedrører
dem”,
og at
”barnets
holdning og synspunkter skal
tilvejebringes og inddrages, inden der træffes
beslutninger”.
Det er godt, men det er ret løse
formuleringer, og samtidig bliver den formelle børnesamtale afskaffet. Den afløses af et
meget løsere system. Det er absolut utilstrækkeligt, så børnesamtalerne bør fastlægges mere
eksplicit i loven.
De nye regler om rettigheder til børnene fremstår primært som et værn mod forældrene:
børnene får flere rettigheder over for forældrene, men de får det ikke over for kommunen.
Ydermere er der asymmetri i rettighederne. Anbragte børn kan fx anmode om at få
begrænset eller suspenderet samvær med forældrene i en periode
–
men de kan ikke anmode
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 27/3-23 fra FBU Forældrelandsforeningen om Barnets Lov
om at få det
udvidet,
selvom nogle børn ønsker det. Det bør være indlysende i en
’Barnets
Lov’
at give dem ret til det.
Endelig bør børnene i Barnets Lov få ret til at være med til at definere, hvem deres vigtige
netværkspersoner er. Personer, de bl.a. skal have mulighed for at have kontakt til under en
anbringelse. I dag forsømmes kontakten til fx søskende og bedsteforældre ofte, selvom den
kan have meget stort betydning for børnene.
Tvangsbortadoption bliver en almindelig overvejelse
Et centralt tema i loven er tvangsbortadoption. Paradoksalt nok rummer loven som nævnt
ingen forbedringer af anbringelserne, selvom det er tiltrængt. Der er behov for at sikre en
grundig udredning og matchning forud for en anbringelse. Det er afgørende for stabiliteten og
kvaliteten i anbringelsen. I stedet er der et stærkt fokus på adoption uden samtykke. Vi
mener, at man bør sikre anbragte børn stabile og gode liv ved at styrke kvaliteten i
anbringelserne - ikke ved at udvide brugen af tvangsbortadoption.
Og lovens resultat vil blive en udvidelse. De formelle kriterier for en tvangsbortadoption
ændres ikke, men lovforslaget kan alligevel skabe en ny praksis. Vi vurderer, at
summen af
ændringer
i lovforslaget vil få antallet til at stige. Især vil der blive langt flere sager, hvor
adoption
skal
overvejes. Efter § 69
skal
kommunen nu overveje adoption uden samtykke, når
det antages, at
”barnet
vil være anbragt i en længere
årrække”:
1. ved indstilling til tvangsanbringelse. Både for levende og ufødte børn.
(Socialministeriet kan ikke angive et antal).
2. ved alle indstillinger om opretholdelse af en tvangsanbringelse (Socialministeriet i
notat 28/4-2022: ca. 710 sager om året).
3. i sager, hvor en kvinde er gravid og har et barn anbragt (frivilligt eller uden samtykke)
eller bortadopteret på grund af
”manglende forældreevne”
(ca. 300 sager).
4. når unge skal anbringes af Ungdomskriminalitetsnævnet (ca. 80 sager)
Overvejelsen om tvangsbortadoption vil altså dukke op i rigtigt mange børnesager. Og det vil
udløse flere afgørelser.
Ikke mindst fordi VISO får en ny rolle som indpisker. Kommunerne
skal
”søge
vejledende
rådgivning” om tvangsbortadoption,
og VISO
skal
pålægge en kommune rådgivning om det,
når den ikke har fået hjælp fra VISO vedr. tvangsbortadoption. Det vil presse kommunerne.
Den nye mulighed for at tvangsbortadoptere, før barnet er født, er et særligt problem.
Sagerne skal gennemføres med en mangelfuld viden om forældrenes samspil med barnet og
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 27/3-23 fra FBU Forældrelandsforeningen om Barnets Lov
om forældrenes omsorgsevne. Ydermere kan en grundig undersøgelse i sig selv være en
belastning for kvinden, som vil påvirke selve graviditeten. Det vil også øge risikoen for, at
kommende forældre flytter til udlandet for at undgå adoption.
Hele udviklingen kan skade forholdet mellem forældrene og systemet alvorligt. Det forholder
lovforslaget sig slet ikke til. Mange forældre kan få stemplet
”manglende forældreevne”,
eller
de kan blive bekymrede for adoption, når en anbringelse trækker ud. Graviditet får også en
helt ny dimension. Systemet kan i endnu højere grad blive en fjende. Frygt for systemet bør
imødegås konstruktivt og imødekommende, men Barnets Lov kan forstærke den markant.
Lovforslaget ændrer ikke traditionen for lukkede adoptioner. Der er ingen overvejelser om
børnenes behov for at bevare relationer til forældre, søskende eller bedsteforældre. De kan
have været langvarige og vigtige, men de afbrydes alle ved adoptionen. Vi mener, at barnets
etablerede og vigtige relationer bør sikres
-
det er det eneste rimelige i en lov, der kaldes
Barnets Lov.
Vi vurderer, at den nye linje vil give problemer med Menneskerettighedskonventionen og
Børnekonventionen. Både Italien og Norge er blevet underkendt for beslutninger om
tvangsbortadoption, fordi relationerne mellem barn og forældre ikke har fået en chance.
Danmark vil løbe samme risiko, fordi loven ikke forholder sig til kernen: bevarelsen af
børnenes nærmeste relationer og et reelt samvær.
Ret til en familie
er centralt for børnene i Børnekonventionen. Den ret antaster Barnets Lov.
En tvangsbortadoption giver kommunen en stor og fast besparelse. Vi frygter, at ændringerne
vedr. tvangsbortadoption vil medføre, at økonomi i højere grad vil få kommunerne til at bruge
muligheden. Det understreger, at de foreslåede regler bør ændres.
Også lovforslagets meget store omfang forudsætter en grundig behandling
Afslutningsvis vil vi pege på, at lovforslagene er meget omfattende, over 1400 sider i alt. Det
er i sig selv et stort problem, som gør det svært at overskue det samlede lovkompleks. Det vil
også gøre det svært for kommuner og andre at forholde sig til den nye lov. Det understreger,
at det er meget vigtigt, at Folketinget tager sig tid til at gennemarbejde lovforslaget grundigt.
Og at man herunder ser nærmere på de punkter, der er nævnt ovenfor.
Jette Damlund, forperson for PS-foreningen
Anders Brøndtved, forperson for FBU Forældrelandsforeningen
Susanne Munck, forperson for RIFT (Retssikkerhed i Familiernes Trivsel)
Irene Gjerløv, forperson for Foreningen for bedsteforældre og andre relationer til anbragte
børn
 SOU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 109: Henvendelse af 27/3-23 fra FBU Forældrelandsforeningen om Barnets Lov
Naderah Parwani, Psykologfagligt Netværk mod Diskrimination
Karen Banke Petersen, foreningen Mentor Emanuel
Jeannette Gjørret, advokat, Stage Advokatfirma