Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Spørgsmål 136
Offentligt
2670977_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
6. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 136
Vil ministeren redegøre for, om der foreligger dispensationsmuligheder for indefrysning af
ejendomsskatter i tilfælde af, at der ikke foreligger en ejendomsvurdering? Besvarelsen
bedes tage afsæt i nedenstående henvendelse:
En borger blev pr. 1. november folkepensionist, og med dette følger bl.a. muligheden for
at indefryse ejendomsskatterne på borgerens hus. Huset var et år gammelt, da det blev
købt i 2021. På grund af husets alder er der kun en foreløbig vurdering af husets værdi
og ikke en endelig vurdering. Borgeren har fået afslag på indefrysning af ejendomsskatter
hos Horsens kommune med begrundelsen, at kommunen ikke kan bevillige indefrysning
af ejendomsskatter, når der ikke foreligger en endelig vurdering. Borgeren kan endvidere
ikke få oplyst, hvornår borgeren vil modtage den endelige vurdering.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jesper Petersen
formand
1/1