Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 99
Offentligt
2683533_0001.png
Marts 2023
Antallet af frivilligt udelukkede
spillere runder 40.000
Stadig flere danskere vælger at udelukke sig selv fra pengespil. I
februar 2023 rundede antallet af personer i Register Over Frivil-
ligt Udelukkede Spillere (ROFUS) 40.000. Knap to tredjedele har
valgt at udelukke sig endeligt.
Danske spillere fik som nogle af de første i verden mulighed for med få klik på en computer
eller smartphone at udelukke sig fra online pengespil, da Spillemyndigheden i 2012 opret-
tede Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS). Fra 2016 var også de fysiske kasi-
noer omfattet af ROFUS,
jf. boks 1.
Siden 2012 har et stadigt stigende antal danskere benyttet sig af muligheden for frivillig
udelukkelse fra pengespil i ROFUS. Ved udgangen af 2012 var knap 1.500 danskere registre-
ret i ROFUS, mens tallet har rundet 40.000 personer ved udgangen af februar 2023,
jf. figur 1.
Figur 1. Antal personer i Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, 2012-2023
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
1.456
2.870
4.418
8.822
6.177
12.877
17.355
21.586
26.115
30.451
38.921
40.296
76 %
Mandlige registrerede spillere
Størstedelen af spillerne i ROFUS er mænd.
Tallet har været relativt stabilt siden 2012.
Kilde: Spillemyndigheden.
Anm.: For perioden 2012-2022 er antallet af registrerede i ROFUS opgjort ultimo december. Opgørelsen for 2023 dækker udgangen af februar
måned. Kategorien for midlertidig udelukkelse i et døgn er ikke medtaget i figuren, da der er relativt store udsving i denne gruppe fra dag til dag.
Det fortsat stigende antal spillere, der registrerer sig i ROFUS, kan blandt andet skyldes, at
Spillemyndigheden de seneste år har haft et øget fokus på at udbrede kendskabet til regi-
steret. Siden 2016 har Spillemyndigheden lanceret to kampagner for ROFUS. Kampagnerne
har bestået af film, der har været vist på TV, i biografer og på sociale medier.
spillemyndigheden.dk
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 99: Publikation: Antallet af frivilligt udelukkede spillere runder 40.000, fra skatteministeren
2683533_0002.png
Side 2
Desuden har det siden den 1. januar 2020 været et krav, at online-spiludbydere, der opere-
rer på det danske spilmarked samt på fysiske kasinoer i Danmark, skal henvise til ROFUS i
deres markedsføring af spil.
Mange spillere vælger at udelukke sig endeligt
Når en spiller registrerer sig i ROFUS, skal vedkommende vælge, om udelukkelsen skal være
midlertidig eller endelig. Af de godt 40.000 personer, der var registreret i ROFUS ved udgan-
gen af februar 2023, har mere end 26.500 personer valgt at udelukke sig endeligt. Det svarer
til knap 66 pct. af alle registrerede,
jf. figur 2.
Figur 2. Fordeling af registrerede i ROFUS, opgjort på udelukkelsestype pr. februar 2023
6%
11%
Endeligt udelukkede
Midlertidig udelukkelse i 6 mdr.
Midlertidig udelukkelse i 3 mdr.
17%
66%
Midlertidig udelukkelse i 1 mdr.
Kilde: Spillemyndigheden.
Anm.: Kategorien for midlertidig udelukkelse i et døgn er ikke medtaget i figuren, da der er relativt store udsving i denne gruppe fra dag til dag.
En endelig udelukkelse er som udgangspunkt varig og skal ikke fornys. Hvis spilleren fortryder
den endelige udelukkelse, kan vedkommende dog framelde sig ROFUS, når der er gået et år.
Det gør spilleren ved at anmode Spillemyndigheden om at blive slettet fra registret.
Spilleren kan tidligst syv dage efter og skal senest 30 dage efter anmodningen bekræfte an-
modningen, for at sletningen kan gennemføres. Først herefter vil spilleren igen have adgang
til pengespil. Betænkningstiden er indlagt for at styrke forbrugerbeskyttelsen.
Boks 1: Hvad er ROFUS?
Spillemyndighedens Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere (ROFUS) blev oprettet i 2012 som en del af den poli-
tiske aftale om delvis liberalisering af det danske spilmarked. Registeret var et af flere politiske initiativer, der skulle bi-
drage til at bekæmpe spilafhængighed.
Når en spiller registrerer sig i ROFUS, bliver vedkommende udelukket fra at kunne spille hos alle online-spiludbydere,
der har en tilladelse i Danmark, samt fysiske kasinoer. Spilleren kan vælge mellem at udelukke sig selv midlertidigt
(enten et døgn eller en, tre eller seks måneder) eller endeligt. Udelukker spilleren sig endeligt, kan vedkommende
dog framelde sig registeret efter et år.
spillemyndigheden.dk