Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 93
Offentligt
2687322_0001.png
Sammenfatning af forslag til forenkling af
Øresundsaftalen
Baggrund
Med åbningen af Øresundsbroen i 2001 opstod der helt nye muligheder for at
integrere arbejdsmarkederne mellem Østdanmark og Sydsverige.
Virksomheder på begge sider af Øresund fik pludselig adgang til arbejdskraft
fra en markant større geografi. I perioden efter broens åbning i 2000 steg
integrationen på arbejdsmarkedet og i 2008 pendlede ca. 19.800 personer
dagligt over Øresund. Siden er niveauet stagneret. Dette til trods for at
befolkningen i både Malmø og København er steget kraftigt i denne periode. I
dag pendler omkring 16500 personer over Øresund, hvoraf flertallet bor i
Sverige og arbejder i Danmark.
Der er sandsynligvis flere underliggende årsager til den faldende pendling fx
grænselukninger og grænsekontrol under flygtningekrise og siden COVID-19
pandemien, som begge har ført til den svindende interesse for
arbejdspendlere over Øresund. Ligeledes er det tydeligt, at en række
skatteudfordringer udfordrer både lysten hos de nuværende pendlere, samt
potentielle pendlere, til at tage over Øresund efter arbejde. Samtidigt
udfordrer skatteregler de ligeledes incitamentet hos arbejdsgivere til at
ansætte arbejdskraft bosat på den modsatte side af Øresund.
Siden 2003 er visse skattespørgsmål vedrørende arbejdspendlingen mellem
Danmark og Sverige blevet reguleret gennem Øresundsaftalen, hvis formål er
at forenkle arbejdspendling og bidrage til et mere integreret arbejdsmarked.
I henhold til overenskomsten er pendlere skattepligtige i arbejdsgiverens
land, forudsat at mindst halvdelen af arbejdstiden tilbringes der i løbet af en
tremåneders periode. Under pandemien har mange grænsependlere dog
arbejdet hjemmefra, og hjemmearbejde er også blevet almindeligt efter
Notat udarbejdet af Greater Copenhagen, Dansk Erhverv, DI og Sydsvenska
Industri- och Handelskammaren marts 2022
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Henvendelse af 24/3-23 fra Greater Copenhagen om foretræde vedrørende forslag til forenkling af Øresundsaftalen
2687322_0002.png
pandemien. Det har ført til betydelige skattemæssige konsekvenser og store
administrative udfordringer og omkostninger, både for den enkelte
grænsependler og for virksomheder med ansatte fra begge sider af Øresund.
Økonomisk og erhvervsmæssigt potentiale:
En revision af Øresundaftalen vil bidrage konkret til vækst men også
symbolsk til genstarten af det svensk-danske arbejdsmarkedssamarbejde.
Det vil ligeledes lette administration for arbejdspendlere og virksomheder.
Herigennem styrkes bidraget endnu stærkere til den økonomiske udvikling i
både Danmark og Sverige.
Adgangen til eksakte tal løn og skatteindbetalinger fra de nuværende 18.200
arbejdspendlere over Øresund har ikke været tilgængelige. Men forsigtige
estimater baseret på gennemsnitsberegninger pba af data fra Danmark
Statistik og SCB i Sverige indikerer, at den nuværende arbejdspendling over
Øresund bidrager til den samlede bruttoindkomst med ca. 6,5 milliarder DKK
pr. år. Og at bidrager med samlede skatteindtægter på ca. 1,7 milliarder DKK
pr. år.
Et estimat baseret på den sammen udregningsmetode indikerer der ved
30.000 arbejdspendlere over Øresund vil være en bruttoindkomstbidrag på
ca. 10,6 milliarder DKK pr. år og skatteindtægter fra arbejdspendlere over
Øresund på ca. 2,8 milliarder DKK pr. år. Hertil kommer en ikke uvæsentlig
positive effekt fra øget pendling over Øresund på både omsætning og
bundlinje i de mange virksomheder i Danmark og Sverige der får besat ledige
stillingen gennem arbejdspendling over Øresund.
Disse tal understreger arbejdspendlingens samlede værdi i forskellige
scenarier, men giver ikke indblik i, hvilken yderligere positiv effekt på
skatteindtægterne og regionens BNP et fuldt integreret arbejdsmarked vil
kunne medføre. Udregninger lavet af HBS Economics i samarbejde med
Københavns Kommune viser, at et fuldt integreret arbejdsmarked i
Øresundsgeografien vil medføre en stigning i på 1,5-2,9 mia. DKK årligt
svarende til en positiv skattevirkning på 0,7-1,3 mia.
Fire konkrete løsninger:
Dansk Industri, Dansk Erhverv, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren
og Greater Copenhagen forelægger hermed fire konkrete anbefalinger. Det
drejer sig om:
1. Fra tremånedsreglen til årsregel
Problem:
Tremånedsreglen medfører problemer i forbindelse med
rapporteringen af skattedage for de grænsependlere, som delvist arbejder
hjemmefra. Det gør det, fordi grænsependlerne først kan afgøre i hvilket land
Notat udarbejdet af Greater Copenhagen, Dansk Erhverv, DI og Sydsvenska
Industri- och Handelskammaren marts 2022
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Henvendelse af 24/3-23 fra Greater Copenhagen om foretræde vedrørende forslag til forenkling af Øresundsaftalen
2687322_0003.png
de i en given måned er skattepligtige, når de tre måneder er gået, og de
herefter kan se, hvorvidt de har opfyldt kravet om, at mindst 50% af
arbejdstiden skal gennemføres i arbejdsgiverlandet.
Løsning:
I stedet for en tremåneders periode, som også kan løbe over et
årsskifte, skal bestemmelsen tage udgangspunkt i skatteåret. Såfremt
arbejdet påbegyndes i det andet land i løbet af et skatteår, udmåles skatten
fra dagen før ansættelsens begyndelse frem til skatteårets afslutning.
2. Forskudsskat
Problem:
Fra og med d. 1. januar 2021 skal udenlandske arbejdsgivere,
inklusive danske virksomheder med ansatte fra Sverige, der helt eller delvist
arbejder hjemmefra, registrere sig og betale svensk forskudsskat for den del
af de ansattes arbejde, som udføres i Sverige.
Løsning:
Forskudsskat skal indberettes og indbetales i arbejdsgiverlandet. Det
er en forudsætning for, at der kan være interesse i at ansætte personer på
tværs af Øresund. Arbejdsgiverne bør ikke skulle administrere to landes
skattelovgivning med forskellige tidspunkter for beskatning, forskellige regler
for indberetningspligt af forskudsskat samt forskellige skatteværdier på varer
osv.
3. Pensionsordninger
Problem:
Bestemmelserne i Øresundsaftalen sigter alene mod en gensidig
anerkendelse i arbejdsgiverlandet af indbetalinger til pensionsordninger i
bopælslandet uden at tage hensyn til gensidig anerkendelse i bopælslandet
af pensionsordninger i arbejdsgiverlandet. Så længe en privatansat beskattes
udelukkende i arbejdsgiverlandet er det ikke noget problem, men hvis
arbejdstageren derimod ikke lever op til kravet i løbet af en periode, kan det
indebære en reel risiko for dobbeltbeskatning af pensionsindbetalingerne
over tid.
Løsning:
Skattemæssigt skal Danmark og Sverige gensidigt anerkende
pensionsindbetalinger i det andet land, uanset om det er i bopælslandet eller
arbejdsgiverlandet, indenfor de beløbsgrænser der gælder i det land, hvor
pensionsordningen er oprettet. Danmark og Sverige skal påtage sig, at
kildelandet (dvs. det land, hvor pensionsordningen er oprettet) skal beskatte
pensionsudbetalingerne, når det andet land har givet fradrag, så der ikke
deraf opstår
en risiko for ”dobbelt ikke-beskatning”.
4. Forskellige regler for offentlige og private ansatte
Problem:
Øresundsaftalen har sin oprindelse i den nordiske dobbelt-
beskatningsaftale og gælder alene for privatansatte grænsependlere. For
offentligt ansatte grænsependlere eksisterer der fortsat flere udfordringer og
Notat udarbejdet af Greater Copenhagen, Dansk Erhverv, DI og Sydsvenska
Industri- och Handelskammaren marts 2022
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 93: Henvendelse af 24/3-23 fra Greater Copenhagen om foretræde vedrørende forslag til forenkling af Øresundsaftalen
2687322_0004.png
f.eks. skal de enkelte arbejdsdage beskattes i det land, hvor den offentligt
ansatte fysisk befinder sig i løbet af dagene.
Løsning:
Offentlige og private ansatte skal omfattes af de samme regler.
For yderligere information samt adgang til data der ligger til grund for
analyserne kontakt: Tue David Bak, Managing Director, Greater Copenhagen
[email protected]
eller +45 2330 2535
Notat udarbejdet af Greater Copenhagen, Dansk Erhverv, DI og Sydsvenska
Industri- och Handelskammaren marts 2022