SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 91
Offentligt

ANALYSE

Marts 2023

Virksomhedernes

skattebetaling

Indsatsen mod social dumping

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om virksomhedernes skattebetaling ............................................ 4

Virksomheder har indbetalt 470 mia. kr. ................................................................................. 5

87 pct. af provenuet kommer fra selskaber........................................................................... 8

Færre virksomheder angiver deres oplysninger korrekt ............................................... 10

Selvstændigt erhvervsdrivende begår ofte fejl .................................................................. 13

Indsatsen mod social dumping ......................................................................16

Fælles myndighedsindsats mod social dumping.............................................................. 17

Fokusområder og udvælgelse til kontrol ............................................................................. 18

Kontrol mod social dumping i hele landet ........................................................................... 19

Indsatsen har givet opkrævninger for 1,9 mia. kr. ............................................................ 21

Flest sager i bygge- og anlægsbranchen ............................................................................ 23

Vejledning i at undgå social dumping.................................................................................... 24

Vejledningssamarbejde på tværs af grænser .................................................................... 25

Fremtiden for indsatsen mod social dumping ................................................................... 26

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 2

Indledning

Virksomheder betalte knap 470 mia. kr. i skatter og afgifter i 2021. Provenuet

fra virksomhederne udgør mere end en tredjedel af det samlede skatte- og af-

giftsprovenu på godt 1.200 mia. kr., som bidrager til finansieringen af det dan-

ske velfærdssamfund.

Skattestyrelsen er ansvarlig for at sikre, at virksomhederne betaler korrekte

skatter og afgifter til tiden. Det sker blandt andet gennem målrettede vejled-

nings- og kontrolindsatser.

Virksomhedernes skattebetaling

er en årligt tilbagevendende publikation, der

sætter fokus på virksomhedernes skattebetaling. Det gøres i to dele

–

faste nøg-

letal og et udvalgt tema.

I nøgletallene præsenteres en række nøgletal om virksomhedernes skattebeta-

ling, herunder provenuet fra forskellige skatter og afgifter samt virksomheder-

nes regelefterlevelse. Særligt for dette års publikation er, at nøgletallene omfat-

ter både 2020 og 2021.

I temaet sættes der fokus på vejledning mod og kontrol af social dumping. Skat-

testyrelsen vejleder og kontrollerer i fællesskab med politiet og Arbejdstilsynet

steder, hvor der er mistanke om social dumping. Det forsøges løbende at udvikle

og forbedre vejledningen om danske skatteforhold, så det bliver nemmere for

virksomheder og personer at overholde lovgivningen. Skattestyrelsen kontrolle-

rer samtidig, at virksomheder og personer indberetter korrekt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 3

39 %

Nøgletal om

virksomhedernes skattebetaling

Stor andel af det

samlede provenu

Størstedelen af indbetalin-

gerne er moms og løn-

sumsafgifter

Virksomheder

begår ofte fejl

259 mia. kr.

I 2021 indbetalte virksomheder

mere end 259 mia. kr. i moms og

lønsumsafgifter.

71 %

Tæt på tre ud af fire virksomheder

angiver ikke deres skatteoplysninger

korrekt. 71 pct. begår fejl.

I 2021 indbetalte virksomheder

knap 39 pct. af det samlede

skatte- og afgiftsprovenu.

Skattestyrelsens indsats mod social dumping

Kontroller mod so-

cial dumping

Regulering i mere end

hver anden kontrol

Knap to milliarder i

opkrævninger

25.000

Fra 2015 til 2022 har Skatte-

styrelsen gennemgørt mere

end 25.000 kontroller mod so-

cial dumping.

53 %

I 2022 var der træf i 53 pct. af

Skattestyrelsens kontroller mod

social dumping.

1,9 mia. kr.

Samlet har Skattestyrelsen sendt op-

krævninger for 1,9 mia. kr. fra 2015

til 2022 som følge af kontrolindsat-

sen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

virksomhedernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 5

Virksomheder har indbetalt 470 mia. kr.

Hvert år indbetaler virksomheder i Danmark en række skatter og afgifter til den

danske stat. Det gælder fx moms, lønsumsafgift, selskabsskat og personskat af

overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende. Erhvervslivets skatte- og afgiftsind-

betalinger udgør tilsammen en stor indtægtskilde for den danske stat.

I 2021 udgjorde virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu knap 470 mia. kr.,

jf.

figur 1.

Samlet udgør virksomhedernes skatte- og afgiftsbetaling 39 pct. af det

samlede skatte- og afgiftsprovenu i Danmark på knap 1.200 mia. kr.

Fra 2017 til 2021 er skatte- og afgiftsprovenuet steget med knap 75 mia. kr.,

jf.

figur 1.

Stigningen kan ses i lyset af den generelle prisudvikling og den økonomi-

ske udvikling, der er sket i samme periode. I perioder med økonomisk fremgang

i samfundet producerer og sælger virksomheder flere varer. På den måde øges

virksomhedernes skatte- og afgiftsindbetalinger.

Provenuet er særligt steget i 2021, hvilket blandt andet kan tilskrives økonomi-

ske tiltag under coronakrisen. Folketinget har vedtaget en række låneordninger

for at styrke likviditeten hos økonomisk trængte virksomheder under krisen. Virk-

somheder har blandt andet haft mulighed for at optage rentefrie moms- og A-

skattelån hos Skattestyrelsen. Lånene kunne optages under betingelse af, at

virksomhederne inberettede og betalte skatter og afgifter til tiden. Dette anta-

ges også at have haft en effekt på virksomhedernes skattebetaling.

Samtidig har borgerne haft mulighed for at få udbetalt indefrosne feriepenge,

hvilket kan have været med til at øge forbruget og dermed give et højere moms-

og afgiftsprovenu. Dette har sammen med en generel øget økonomisk aktivitet

bidraget til, at skatte- og afgiftsbetalingen fra danske virksomheder er øget

både under og efter coronakrisen.

Figur 1. Udvikling i virksomhedernes skatte- og afgiftsprovenu, 2017-2021

Mia. kr.

500

450

395

400

350

300

250

200

150

100

2017

2018

2019

2020

2021

388

407

408

470

39 %

Skatte- og afgiftsprovenu

Skatte- og afgiftsprovenuet fra virk-

somheder udgjorde 39 pct. af det

samlede provenu i 2021

Kilde: Skattestyrelsen.

I perioden fra 2017 til 2021 udgjorde moms og lønsumsafgifter den største an-

del af det samlede provenu fra virksomheder. Fra 2019 til 2021 steg virksomhe-

dernes indbetaling af moms og lønsumsafgifter med knap 30 mia. kr. og ud-

gjorde i 2021 knap 260 mia. kr.,

jf. figur 2.

Den største stigning er sket fra 2020 til

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 6

2021. Stigningen i moms og lønsumsafgift udgør 57 pct. af den samlede stig-

ning i provenuet fra virksomhederne fra 2017 til 2021.

Moms er en afgift, som momspligtige virksomheder skal opkræve af deres

momspligtige salg af varer og ydelser. Det er dog ikke alle virksomheder, der er

momspligtige, og det er ikke al salg, der er momspligtigt. Virksomheder, der sæl-

ger visse former for ydelser, fx den finansielle sektor, dagblade og taxabran-

chen, er fritaget for moms og betaler som regel lønsumsafgift i stedet. Lønsums-

afgift betales som en andel af virksomhedens samlede lønudgifter, omsætning

og/eller overskud.

Langt størstedelen af afgifter og moms betales af forbrugerne, når de køber va-

rer og ydelser. Det er dog virksomhedernes ansvar efterfølgende at indbetale

moms og afgifter til Skattestyrelsen.

Selskabsskatteprovenuet er steget fra ca. 75 mia. kr. i 2019 til knap 100 mia. kr. i

2021,

jf. figur 2.

I 2020 faldt provenuet fra selskabskatten til knap 68 mia. kr..

Provenuet fra personskat af overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende er ste-

get fra 35 mia. kr. i 2019 og 2020 til 40 mia. kr. i 2021, mens virksomheders af-

giftsbetalinger har været stabil i samme periode, dog med en lille stigning fra

2020 til 2021,

jf. figur 2.

Figur 2. Udvikling i provenu fra skatter og afgifter, 2017-2021

259 mia.

Moms og lønsumsafgifter

I 2021 indbetalte virksomheder mere end 259

mia. kr. i moms og lønsumsafgifter.

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2017

Selskabsskat

2018

2019

2020

2021

Afgifter

101

217

226

232

240

259

Skat af overskud fra personligt ejede virksomheder

Moms og lønsum

Anm.: 1) Provenuet fra personskat af overskud fra selvstændigt erhvervsdrivende er opgjort som et skøn

på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige resultat. 2) Selskabsskatter omfatter selskabsskat og

kulbrinteskat. Selskabsskattesatsen udgjorde 22 pct. for hele perioden. 3) Refusion af energiafgifter er

fratrukket i det samlede afgiftsprovenu. Tallene for 2017 til 2020 er opgjort d. 10. august 2022. Tallene for

2021 er opgjort d. 19. januar 2023. Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 1. Satser for skatter og afgifter

•

Selskabsskat

: Satsen var i 2021 på 22 pct. af det skattepligtige overskud i selskabet.

Personskat af overskud

: Selvstændigt erhvervsdrivende (ejerne) skal som udgangspunkt

betale skat af virksomhedens nettoresultat, hvor satsen afhænger af personlige skattefor-

hold. I tillæg kan selvstændigt erhvervsdrivende vælge at anvende virksomhedsordningen

eller kapitalafkastordningen, der giver skattemæssige vilkår, som til en vis grad kan sidestil-

les med selskabernes.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 7

•

Moms

: Satsen udgør 25 pct. af værdien af de solgte varer (salgsmoms), hvor

virksomheden

kan fratrække den moms, virksomheden selv har betalt ved køb af varer (købsmoms).

Lønsumsafgift

: Der findes i lønsumsafgiftsloven fire forskellige metoder, hvor satser og af-

giftsgrundlag varierer. Satsen var i 2021 mellem 3,54 pct. og 15,3 pct. Afgiftsgrundlaget af-

hænger af metode og omfatter lønsum, omsætning og/eller overskud.

•

Afgifter

: Indbetales af virksomheder, der handler med eller forbruger en række produkter,

som er afgiftsbelagte. Afgiftssatsen og -grundlaget varierer mellem forskellige typer af afgif-

ter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 8

87 pct. af provenuet kommer fra selskaber

I 2021 var der godt 930.000 registrerede virksomheder i Danmark. Det er mere

end 14.000 flere end i 2019. Virksomhederne varierer i ejerform og dækker over

alt fra små selvstændigt erhvervsdrivende til store multinationale selskaber. Der-

med varierer det også, hvor meget virksomhederne indbetaler i skatter og afgif-

ter, og hvilke skatte- og afgiftspligter de er underlagt. I denne publikation er virk-

somhederne grupperet i to ejerformer:

•

Selskaber

dækker over den type virksomhed, hvor ejerne fx ejer anpar-

ter eller aktier i selskabet. Typiske eksempler på selskaber er aktie- og

anpartsselskaber, men betegnelsen dækker også over fonde og for-

eninger mv.

Selvstændigt erhvervsdrivende

dækker over alle de driftsformer, hvor

ejeren hæfter personligt. Det kan være enkeltmandsvirksomheder eller

ejerledet virksomhed med få ansatte, som fx en tømrermester eller en

frisør.

•

Hovedparten af selskaberne er mindre selskaber registreret som anpartsselska-

ber. For anpartsselskaber er der et kapitalkrav på 40.000 kr. i forbindelse med

etableringen af selskabet. Aktieselskaber er typisk større selskaber med et kapi-

talkrav på 400.000 kr. ved etablering af et aktieselskab. For en uddybende gen-

nemgang af de særlige forhold, som knytter sig til selskaber, kan der henvises til

publikationen

Selskabernes skattebetaling.

I Danmark er der væsentligt flere selskaber end selvstændigt erhvervsdrivende.

Omtrent 550.000 virksomheder var i 2021 registreret som selskaber, mens godt

380.000 var registreret som selvstændigt erhvervsdrivende. Selskaber står

også for størstedelen af skatte- og afgiftsprovenuet. I 2021 stod de med en

samlet indbetaling på 408 mia. kr. for 87 pct. af det samlede provenu fra virk-

somheder,

jf. figur 3.

Figur 3. Antal virksomheder og skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform, 2021

Selskaber

Selvstændigt

erhvervsdrivende

550.172

Antal:

382.782

Antal:

Skatte- og afgiftsprovenu:

408

mia. kr.

nu: enu:

Anm.: 1) Provenuet for gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende omfatter både selvstændigt

erhvervsvirksomheder med SE-numre og dem uden SE-numre, såsom mindre udlejningsvirksomheder.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 9

Selvstændigt erhvervsdrivende betaler generelt færre afgifter end selskaber, da

de typisk er servicevirksomheder, hvis ydelser ikke er afgiftsbelagt i samme om-

fang.

I 2021 indbetalte selvstændigt erhvervsdrivende godt 62 mia. kr. og stod for de

resterende 13 pct. af det samlede provenu fra virksomheder,

jf. figur 3.

Selskaber betaler selskabsskat af deres skattepligtige overskud. I 2021 indbe-

talte selskaber godt 100 mia. kr. i selskabsskat,

jf. tabel 1.

Siden 2020 er sel-

skabsskatteprovenuet steget markant med knap 33 mia. kr.

Selskaber betaler også en række afgifter. Det gælder blandt andet

miljøafgifter,

energiafgifter samt

punktafgifter på varer som fx chokolade, spiritus og vin. I

2021 indbetalte selskaber godt 235 mia. kr. i moms og lønsumsafgift, og ind- og

udbetaling af afgifter resulterede i et provenu på knap 72 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Ud-

viklingen skal ses i lyset af den økonomiske aktivitet i samfundet.

Provenuet fra de selvstændigt erhvervsdrivende har været stabilt i årene 2019

og 2020.

Tabel 1. Samlet skatte- og afgiftsprovenu fordelt på ejerform og skatte- og afgiftstyper, 2021

Mia. kr. (løbende priser)

Selskabsskat

Personskat af overskud

Moms og lønsumsafgift

Afgifter

Selskaber

100,8

235,5

71,5

Selvstændigt

erhvervsdrivende

40,0

23,3

-1,7

Samlet

100,8

40,0

258,8

69,8

Samlet

407,8

61,6

469,4

Anm.: 1) For selvstændigt erhvervsdrivende er provenuet for personskat af overskud opgjort som et skøn

på 40 pct. af virksomhedens skattemæssige resultat. 2) Det samlede provenu for ”afgifter” ved

selvstændigt erhvervsdrivende er negativt, fordi de selvstændigt erhvervsdrivende samlet set har modtaget

mere i refusion af elafgifter og andre energiafgifter, end de har betalt i punktafgifter. 3) For selskaber

inkluderer tabellen det samlede skatteprovenu indbetalt af aktie- og anpartsselskaber, fonde og foreninger

samt øvrige selskaber. Selskabsskatter omfatter selskabsskat og kulbrinteskat. Refusion af energiafgifter er

fratrukket i det samlede afgiftsprovenu. 4) Der kan forekomme afrundingsdifferencer.

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 2: Sådan er tallene opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for analysen om virksomhedernes samlede skatte- og afgifts-

provenu, er baseret på virksomhedernes aktuelle ansættelse for perioden 2017 til 2021. Alle op-

lysninger for 2017

–

2020 er opgjort d. 10. august 2022, mens oplysninger for 2021 er opgjort d.

19. januar 2023. Der kan forekomme afrundingsdifferencer, og der kan efterfølgende forekomme

ændringer, da virksomhederne og Skatteforvaltningen har mulighed for at foretage ændringer tre

år tilbage i tiden. Derfor kan derfor også forekomme forskelle i forhold til opgørelser i tidligere ud-

gaver af publikationen. For indkomståret 2021 indgår kun ansættelser på person- og selskabsskat

modtaget inden 19. januar 2023. Det fulde omfang af skatteansættelser vil derfor først kunne op-

gøres, når skatteforvaltningen har foretaget skønsmæssig ansættelse i form af taksationer for de

manglende angivelser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 10

Færre virksomheder angiver deres oplysninger

korrekt

Mange virksomheder begår fejl ved angivelsen af skatte- og momsoplysninger.

Det viser Skattestyrelsens undersøgelser af regelefterlevelsen blandt små og

mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelserne danner et

billede af virksomheders vilje og evne til at efterleve skatte- og momsreglerne og

giver dermed Skattestyrelsen mulighed for at målrette vejlednings- og kontrol-

indsatser mod de virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er

størst,

jf. boks 3.

Virksomheder begår flere fejl end borgere. Det skyldes først og fremmest, at

godt 92 pct. af skatteoplysningerne på personområdet automatisk overføres til

årsopgørelsen fra tredjeparter, som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselska-

ber. Virksomheder skal derimod i langt højere grad selv angive oplysninger om fx

indkomst, overskud, gæld og omkostninger, hvilket øger risikoen for fejl.

Fejl i indberetning af skat

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at flere virksomheder begår fejl i angivel-

sen af skatteoplysninger. Andelen af virksomheder, der begår fejl, er steget fra

54 pct. i 2011 til 71 pct. i 2020,

jf. figur 4.

Generelt viser Skattestyrelsens under-

søgelser, at virksomhederne har en stigende tendens til fejl i angivelsen af skat.

Fra 2020 og frem gennemføres undersøgelsen årligt med en mindre stikprøve,

hvilket øger usikkerheden,

jf. boks 3.

Derfor skal udviklingen fra 2018 til 2020

tolkes med forsigtighed.

Figur 4. Udvikling i andelen af virksomheder med fejl i angivelsen af skat, 2011-2020

Pct.

100

71 %

Fejl i angivelse af skat

71 pct. af virksomhederne begår fejl i

angivelsen af skat.

2011

2013

2015

2018

2020

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 2 procentpoint. Usikkerheden i 2020

er +/- 4 procentpoint. Dermed er stigningen fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant.

Kilde: Skattestyrelsen.

Når der konstateres fejl, kan langt de fleste henføres til simple fejl, som fx kan

skyldes manglende viden, uhensigtsmæssige interne processer eller misforståel-

ser. En mindre andel af virksomhederne begår grove fejl. Undersøgelser fra Skat-

testyrelsen viser, at det i perioden 2011 til 2020 er mellem 8 pct. og 12 pct. af

virksomhederne, der begår grove fejl.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 11

Fra 2018-undersøgelsen opereres der ikke længere med en bagatelgrænse for

fejl,

jf. boks 4.

Det skønnes, at ca. halvdelen af stigningen i fejlprocenten fra 2015

til 2018 kan forklares med, at der ikke længere opereres med en bagatelgrænse

for fejl.

Fejl i angivelse af moms

Virksomhederne begår færre fejl på momsområdet sammenlignet med skatte-

området. Dog ses der også på momsområdet en stigende tendens til, at virk-

somhederne begår fejl. I 2011 begik 41 pct. af de momspligtige virksomheder

fejl i momsangivelsen, mens andelen var steget til 64 pct. i 2020,

jf. figur 5.

Som

for skatteområdet skal udviklingen fra 2018 til 2020 dog fortolkes med forsigtig-

hed, da den reducerede stikprøvestørrelse øger usikkerheden,

jf. boks 3.

Figur 5. Udvikling i andelen af virksomhederne med fejl i angivelsen af moms, 2011-2020

Pct.

100

64 %

Fejl i momsangivelser

64 pct. af virksomhederne begår fejl i

momsangivelser.

2011

2013

2015

2018

2020

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013 og 2015 er +/- 2 procentpoint. Usikkerheden i 2018 er +/-

3 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er +/- 5 procentpoint. Dermed er faldet fra 2018 til 2020 ikke statistisk

signifikant.

Kilde: Skattestyrelsen.

Ligesom det gælder for skatteområdet, viser undersøgelser fra Skattestyrelsen,

at de fleste momsfejl kan henføres til manglende viden, misforståelser, mv.,

mens en mindre andel af virksomhederne har grove fejl. I perioden 2011 til 2020

er det således mellem 9 pct. og 14 pct. af virksomhederne, der har grove fejl i

angivelsen af moms.

Det skønnes, at ca. en tredjedel af stigningen fra 2015 til 2018 kan forklares

med, at der ikke længere opereres med en fast bagatelgrænse,

jf. boks 4.

Skattestyrelsen arbejder løbende på fokuserede vejlednings- og kontrolindsat-

ser målrettet virksomheder, hvor risikoen for at begå fejl eller svindel er størst.

Det gælder eksempelvis den gruppe af virksomheder, som begår grove fejl. Det

kan være virksomheder, som fortsætter driften, selvom de er blevet tvangsaf-

meldte, eller virksomheder, som tidligere har begået grove fejl.

Der er ligeledes ekstra fokus på nyregistrerede virksomheder, hvor både vejled-

ning og kontrol sikrer, at virksomhederne kommer godt fra start.

Endelig har Skattestyrelsen også en særlig indsats i forhold til digital platforms-

økonomi, hvor der eksempelvis kan opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om reel

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 12

selvstændig virksomhed, eller om der er tale om arbejdstager/arbejdsgiverfor-

hold.

Boks 3. Sådan måler Skattestyrelsen små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse

Små og mellemstore virksomheders regelefterlevelse måles ved at kontrollere en tilfældigt ud-

valgt stikprøve af virksomhederne. Stikprøven udvælges, så den udgør et repræsentativt udsnit af

alle små og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Undersøgelsen afdækker ikke

told og afgifter. På grund af kompleksiteten i store virksomheder med mere end 250 ansatte

gennemføres der ikke de samme regelefterlevelsesundersøger af disse. Dog samler Skattestyrel-

sen generelt viden på andre måder, blandt andet ved målrettede kontroller og international ud-

veksling af oplysninger.

For de små og mellemstore virksomheder foretages en grundig gennemgang af virksomheder-

nes moms- og skattemæssige forhold. I tilfælde, hvor der ikke er selvangivet korrekt, registreres

de forskellige typer af fejl, og ændringen af beskatningsgrundlaget opgøres. Ligeledes vurderes

virksomhedernes vilje og evne til at angive korrekt ud fra antallet og karakteren af fejl. Informatio-

ner om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper, der er hyppigst, og hvilke

forhold der karakteriserer virksomheder, som begår simple og grove fejl.

Vurderingen af, om en virksomhed begår simple eller grove fejl, sker som en samlet betragtning

af virksomhedens fejl. Her indgår blandt andet størrelsen på den samlede regulering, antallet af

fejl samt hvorvidt fejlene er enkeltstående eller begået gentagne gange. For momspligtige virk-

somheder sker vurderingen på tværs af skat og moms.

Hvor undersøgelserne tidligere er blevet gennemført med nogle års mellemrum, bliver de fra og

med 2020-undersøgelsen gennemført årligt, men på baggrund af en mindre stikprøve.. Den min-

dre stikprøve medfører imidlertid, at estimaterne for regelefterlevelsen i 2020 er forbundet med

en større usikkerhed, og derfor bør tolkes med forsigtighed.

Boks 4. Bagatelgrænse og sagstilskæring

Skattestyrelsen har tidligere i forbindelse med undersøgelse af regelefterlevelse opereret med en

bagatelgrænse på 4.000 kr. for skat og 2.500 for moms. Mellem 2015 og 2018-undersøgelsen

blev retningslinjerne for sagstilskæring i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolarbejde ændret.

Det betød, at det ikke længere var muligt at fastsætte en beløbsgrænse for, hvornår en sag blev

registret med fejl. For Skattestyrelsens stikprøveundersøgelser af små og mellemstore virksom-

heder betød ændringen, at flere mindre sager med reguleringer, der tidligere ville være faldet for

bagatelgrænsen, nu indgår i undersøgelsen.

Retningslinjerne for sagstilskæring blev igen tilrettet, inden 2020-undersøgelsen blev gennem-

ført. Med denne tilpasning kan Skattestyrelsen undlade at foretage en regulering, når der er tale

om fejl af mindre betydning, og hvor der ikke er risiko for gentagelse eller hvor det vurderes, at

vejledning i den konkrete situation vil have større effekt. I modsætning til tidligere er der ikke tale

om en egentlig beløbsmæssig bagatelgrænse, men om en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Disse ændringer har selvsagt betydning for udfaldet af undersøgelserne af regelefterlevelsen.

Skattestyrelsen vurderer, at den seneste ændring af retningslinjerne har mindre effekt på fejlpro-

centen, end da den beløbsmæssige bagatelgrænse blev fjernet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 13

Selvstændigt erhvervsdrivende begår ofte fejl

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at selvstændigt erhvervsdrivende i sti-

gende grad begår fejl med skatte- og momsangivelserne. Fejlene kan ofte hen-

føres til manglende kendskab til regler, manglende evne til at indberette korrekt

eller simpelthen misforståelser.

I perioden 2011 til 2020 er andelen af selvstændigt erhvervsdrivende, der laver

fejl i skatteangivelsen, steget fra 60 pct. til 78 pct.,

jf. figur 6.

Som nævnt er der

større usikkerhed forbundet med den seneste undersøgelse, hvorfor udviklingen

fra 2018 til 2020 skal tolkes med forsigtighed,

jf. boks 3.

Figur 6. Udvikling i fejlprocenten for skat for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2020

Pct.

100

78 %

Fejl i angivelse af skat

78 pct. af selvvstændigt erhvervsdri-

vende begår fejl i angivelsen af skat i.

2011

2013

2015

2018

2020

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013 og 2015 er +/- 2 procentpoint. Usikkerheden i 2018 er +/-

3 procentpoint. Usikkerheden i 2020 er +/- 5 procentpoint. Dermed er stigningen fra 2018 til 2020 ikke

statistisk signifikant.

Kilde: Skattestyrelsen.

Ligesom for skat ses der også en stigende tendens til, at de selvstændigt er-

hvervsdrivende begår fejl, når de angiver moms. Fra 2011 til 2020 er fejlprocen-

ten for moms steget fra 44 pct. til 70 pct,

jf. figur 7.

Igen skal udviklingen fra 2018 til 2020 tolkes med forsigtighed, da den reduce-

rede stikprøvestørrelse i 2020 øger usikkerheden,

jf. boks 3.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 14

Figur 7. Udvikling i fejlprocent for moms for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2020

Pct.

100

70 %

Fejl i momsangivelser

70 pct. af selvvstændige erhvervsdri-

vende begår fejl i momsangivelser.

2011

2013

2015

2018

2020

Anm.: Fra 2020 gennemføres undersøgelsen årligt på baggrund af en mindre stikprøve. Den mindre

stikprøve medfører, at estimaterne for regelefterlevelsen er forbundet med en større usikkerhed.

Usikkerheden i undersøgelserne i 2011, 2013, 2015 og 2018 er +/- 3 procentpoint. Usikkerheden i 2020

er +/- 6 procentpoint. Dermed er stigningen fra 2018 til 2020 ikke statistisk signifikant.

Kilde: Skattestyrelsen.

En del af stigningen i fejlprocent for både skatte- og momsangivelserne fra

2015 til 2018 kan forklares med, at der ikke længere er en bagatelgrænse,

jf.

boks 4.

Dertil skal udviklingen fra 2018 til 2020 fortolkes med forsigtighed på

grund af en mindre stikprøve.

Fejl i indberetning af skat

Når selvstændigt erhvervsdrivende begår fejl i skatteangivelsen, hører fejlene

ofte til fejltypen

private udgifter.

Det omfatter udgifter af privat karakter, som er

virksomheden uvedkommende, men som alligevel er fratrukket i virksomhedens

skattepligtige indkomst. Fx har en erhvervsdrivende fratrukket udgifter til advo-

kat ved køb af privat ejendom. I gennemsnit begik ca. hver fjerde selvstændigt

erhvervsdrivende fejl i angivelsen af private udgifter fra 2011 til 2020,

jf. tabel

Tabel 2. Hyppige fejltyper i skatteangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2020

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, årene

2011-2020)

Diverse private udgifter

Ikke fradragsberettigede udgifter

Ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter

26 pct.

17 pct.

12 pct.

26 %

Private udgifter

Godt 26 pct. af de selvstændigt er-

hvervsdrivende fratrækker fejlagtigt

private udgifter i indberetningen af

skat.

Kilde: Skattestyrelsen.

Fejltypen

ikke fradragsberettigede udgifter

omfatter udgifter, der ikke opfylder

dokumentationskrav eller ikke kan fradrages. Fx har en erhvervsdrivende ikke

dokumenteret udgifter til optankning af rejsekort som værende erhvervsmæs-

sige udgifter. I gennemsnit begik ca. hver femte selvstændigt erhvervsdrivende

denne type fejl i årene 2011 til 2020,

jf. tabel 2.

Fejltypen

ikke selvangivne erhvervsmæssige indtægter

omfatter indtægter, som

ikke er opgivet til Skattestyrelsen. Fx havde en erhvervsdrivende ikke medregnet

omsætningen af deres solcelleanlæg. I gennemsnit begik knap 12 pct. af selv-

stændigt erhvervsdrivende denne type fejl i perioden 2011 til 2020, jf.

tabel 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 15

Fejl i angivelse af moms

Ved momsangivelsen begår selvstændigt erhvervsdrivende ofte fejl, der handler

om forholdet mellem virksomhedens økonomi og ejerens privatøkonomi.

Der begås flest fejl i fejltypen

diverse private udgifter.

Det omfatter fejlagtigt fra-

drag for købsmoms af udgifter, der kvalificeres som private. Fx har en virksom-

hed fratrukket moms af udgifter til private restaurationsbesøg. I gennemsnit har

ca. hver femte selvstændigt erhvervsdrivende fra 2011 til 2020 begået denne

type fejl,

jf. tabel 3.

Tabel 3. Hyppige fejltyper i momsangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende, 2011-2020

Fejltyper

Andel med fejl

(gennemsnit, årene

2011-2020)

Diverse private udgifter

Privat andel

Manglende dokumentation for købsmomsen

22 pct.

16 pct.

10 pct.

22 %

Fejl med private udgifter

22 pct. af de selvstændigt erhvervs-

drivende fratrækker fejlagtigt private

udgifter i momsangivelsen.

Kilde: Skattestyrelsen.

Fejltypen

privat andel

omfatter en ændret fordeling af driftsudgifter mellem pri-

vat og erhverv. Fx har en erhvervsdrivende fratrukket den private andel af købs-

momsen ved køb af en computer. Fra 2011 til 2020 begik i gennemsnit ca. 16

pct. af de selvstændigt erhvervsdrivende denne type fejl,

jf. tabel 3.

Fejltypen

manglende dokumentation for købsmomsen

omfatter fradrag for

købsmomsen, der ikke er godkendt på grund af manglende dokumentation for

udgiften. Fx har en erhvervsdrivende fratrukket købsmoms af telefon uden doku-

mentation for købet. I gennemsnit begik ca. 10 pct. af de selvstændigt erhvervs-

drivende denne type fejl fra 2011 til 2020,

jf. tabel 3.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 16

Indsatsen mod

social dumping

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 17

Fælles myndighedsindsats mod social dumping

Arbejdskraftens frie bevægelighed betyder, at virksomheder og borgere i EU frit

kan udføre arbejde i hele EU. Langt størstedelen af virksomheder og arbejdsta-

gere i Danmark udfører arbejde under danske løn- og arbejdsvilkår.

I nogle brancher er der dog en tendens til, at virksomheder i mindre grad følger

danske regler, og at udenlandske arbejdstagere arbejder på dårligere vilkår end

danske arbejdstagere. Det skaber unfair konkurrence for de virksomheder og ar-

bejdstagere, der overholder lovgivningen på arbejdsmarkedet, og som betaler

de korrekte skatter og afgifter. Det betegnes

social dumping.

Siden 2012 har Skattestyrelsen indgået i en fælles myndighedsindsats mod so-

cial dumping med Arbejdstilsynet og politiet. Formålet er at sikre, at arbejde i

Danmark foregår på ordentlige vilkår og følger den danske lovgivning samt at

forebygge konkurrenceforvridning blandt virksomheder, der anvender uden-

landske underleverandører og ansatte. Det sker gennem målrettede fælles kon-

trolaktioner mod brancher og virksomheder, hvor der vurderes at være risiko for

svindel, fx på byggepladser, restauranter, gartnerier, rengøring og i landbruget.

Indsatsen indebærer, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet gennemfører

fælles kontrolaktioner af virksomhedernes arbejdsmiljø, skatteforhold og ar-

bejds- eller opholdstilladelser,

jf. figur 8.

Figur 8. Eksempel på myndighedssamarbejde under fællesaktioner

Kilde: Skattestyrelsen.

De tre myndigheder holder tæt kontakt og underretter hinanden, hvis de på egne

kontroller får mistanke om lovbrud på de andre myndigheders område. Samar-

bejdet har medført, at Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet er blevet bedre

til at understøtte indsatser på tværs, og sikrer en effektiv og målrettet kontrol

mod social dumping.

Skattestyrelsens rolle i myndighedssamarbejdet er at kontrollere, om udenland-

ske virksomheder og arbejdstagere er registreret korrekt i forhold til moms og

skat, samt om moms og skat er angivet og betalt korrekt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 18

Fokusområder og udvælgelse til kontrol

I den fælles myndighedsindsats er der fokus på de brancher, hvor der erfarings-

mæssigt er størst risiko for social dumping. Det er særligt brancherne byggeri,

service og det grønne område. Dertil kommer en række øvrige brancher som fx

autoværksteder, industri, offshore, ejendomsudlejning,

jf. figur 9.

Figur 9. Fokusområder i den fælles myndighedsindsats mod social dumping

Kilde: Skattestyrelsen.

Kontrolaktioner i myndighedssamarbejdet planlægges og gennemføres målret-

tet inden for de udvalgte fokusområder, samtidig med at det sikres, at der tages

udgangspunkt i et bredt udsnit af arbejdssteder fordelt over hele landet. Udvæl-

gelse af adresser til kontrol foretages i tæt samarbejde mellem de tre myndighe-

der. Det sker ud fra en vurdering af risiko og aktualitet eller en konkret mistanke

om arbejdsmæssige forhold relateret til social dumping. Der kan også ske kon-

trol af fx en byggeplads, såfremt myndighederne i forbindelse med gennemfør-

sel af andre kontroller støder på åbenlyse forhold, som skal kontrolleres.

Skattestyrelsens udvælgelse sker ved gennemgang af anmeldelser og udsøg-

ning af relevante kontroloplysninger på virksomheder i fokusbrancherne,

jf. figur

10.

Udsøgningen henter blandt andet oplysninger i Erhvervsstyrelsens Register

for Udenlandske Tjenesteydere (RUT), hvor udenlandske virksomheder skal

være registrerede. Yderligere udsøger Skattestyrelsen oplysninger om danske

arbejdsgiveres indberetninger af løn, skat og afgifter, som så vidt muligt sam-

menholdes med oplysninger fra RUT.

Figur 10. Skattestyrelsens strategi mod social dumping

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 19

Kontrol mod social dumping i hele landet

Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet udveksler løbende viden og erfaringer.

Der er etableret en national koordineringsgruppe samt tre regionale planlæg-

ningsgrupper, som hver repræsenterer et geografiske område svarende til Ar-

bejdstilsynets tre tilsynscentre. Disse grupper koordinerer og prioriterer de

landsdækkende og regionale fælles kontrolaktioner.

Som led i det fælles myndighedssamarbejde har Skattestyrelsen fra 2015 til

2022 gennemført godt 25.000 kontroller fordelt over hele Danmark. Det har re-

sulteret i mere end 13.000 sager,

jf. figur 11.

Når Skattestyrelsen gennemfører en kontrol af en virksomhed eller person, ind-

går den i en sag. En sag kan indeholde flere kontroller af samme virksomhed el-

ler person,

jf. boks 6.

Figur 11. Antal kontroller og sager, 2015-2022

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

Antal kontroller

2020

2021

2022

2.335

1.837

1.532

1.589

1.283

1.367

1.452

1.647

2.931

25.000

Kontroller

I perioden 2015 til 2022 har Skattesty-

relsen gennemført mere end 25.000

kontroller.

3.587

3.508

3.394

2.963

2.682

2.917

3.343

Antal sager

Anm.: Opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu er ændret i 2015, hvorfor der ikke fremgår tal for

tidligere år. Metoden, der er anvendt fra 2015, sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antal

kontroller mv. på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter.

Kilde: Skattestyrelsen.

I 2021 og 2022 gennemførte Skattestyrelsen godt 6.200 kontroller, hvilket resul-

terede i knap 3.100 afsluttede sager fordelt over hele landet,

jf. figur 11.

I perio-

den var der flest sager i Region Hovedstaden med over 1.100 sager, hvilket er

markant flere sager end de øvrige regioner. Med ca. 260 sager blev der afsluttet

færrest sager i Region Nordjylland,

jf. figur 12.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 20

Figur 12. Antallet af afsluttede sager om social dumping fordelt på regioner, 2021-2022

262 sager

Region Nordjylland

651 sager

Region Midtjylland

1.121 sager

Region Hovedstaden

658 sager

Region Syddanmark

407 sager

Region Sjælland

Kilde: Skattestyrelsen.

Boks 6. Begreber anvendt i kontrollen mod social dumping

Kontrol:

Én kontrol af skatte- eller afgiftsart hos én virksomhed eller én person i ét indkomstår.

Træf:

Når der i en kontrol konstateres fejl i virksomheder eller personers skatteforhold, fx ind-

komst, moms, arbejdsudleje skat, A-skat eller AM-bidrag.

Sag:

En gennemgang af en virksomhed eller en person. En sag kan indeholde flere kontroller.

Regulering:

Når en sag fører til en eller flere ændringer af en person eller virksomheds skattefor-

hold.

Opkrævning:

Det beløb, som Skattestyrelsen beregner, som sendes til opkrævning hos den en-

kelte virksomhed eller person.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 21

Indsats har resulteret opkrævninger for 1,9 mia.

kr.

Hvis Skattestyrelsen opdager fejl i angivelserne eller manglende betaling af skat-

ter og afgifter, registreres de som træf i kontrollen. På baggrund af alle træf i en

sag foretager Skattestyrelsen en regulering, dvs. en forhøjelse eller nedsættelse i

virksomhedens eller personens skatte- og afgiftsforhold,

jf. boks 6.

Som følge af

reguleringen sender Skattestyrelsen som oftest en opkrævning. Det er eksem-

pelvis tilfældet, såfremt Skattestyrelsen vurderer, at en person skal betale skat i

Danmark.

I 2022 gennemførte Skattestyrelsen godt 3.300 kontroller, der førte til knap

1.800 træf.

Det svarer til, at Skattestyrelsen fandt fejl i angivelserne eller mang-

lende betaling af skatter og afgifter i 53 pct. af alle kontroller. Siden 2015 er

træfprocenten steget markant.

Figur 13. Antal kontroller, antal træf og træfprocent, 2015-2022

Antal kontroller

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Træfprocent

53 %

Træfprocent i kontroller

I 2022 var der træf i 53 pct. af Skatte-

styrelsens kontroller mod social dum-

ping.

Antal kontroller

Antal træf

Træfprocent

Anm.: Tallene kan variere i forhold til de tidligere offentliggjorte tal som følge af blandt andet

efterregistreringer.

Kilde: Skattestyrelsen.

Antallet af kontroller faldt under covid-19-nedlukningen i 2020, mens antal træf

og dermed træfprocenten steg. Det skyldes blandt andet, at Skattestyrelsen fo-

kuserede på at afslutte igangværende sager og gennemføre skrivebordskontrol-

ler. Udgående kontroller giver typisk lavere træfprocent. Modsat giver udgående

kontroller også øget synlighed og dermed en øget opfattelse af risiko for at blive

opdaget. Et øget antal skrivebordskontroller, hvor der målrettet kan udsøges ef-

ter væsentlighed og risiko, har medført en højere træfprocent.

I 2022 medførte Skattestyrelsens indsats mod social dumping skatteopkrævnin-

ger for 317 mio. kr. Samlet har indsatsen ført til opkrævninger for knap 1,9 mia.

kr. siden 2015,

jf. figur 14.

1,9 mia.

Skatteopkrævninger

Indsatsen mod social dumping førte i

perioden 2015 til 2022 til opkrævnin-

ger for 1,9 mia. kr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 22

Figur 14. Opkrævninger ved kontrol mod social dumping, 2015-2022

Mio. kr.

1.854

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

128

291

136

189

237

245

311

317

419

744

555

981

1.226

1.537

Opkrævninger

Opkrævninger akkumuleret

Anm.: Opgørelsesmetoden af antal kontroller og provenu er ændret i 2015, hvorfor der ikke fremgår tal for

tidligere år. Metoden, der er anvendt fra 2015, sikrer et ensartet grundlag for at sammenligne antal

kontroller mv. på tværs af de enkelte kontrolaktiviteter.

Kilde: Skattestyrelsen.

Udover den direkte regulering af fejl har kontrolindsatsen også en forebyggende

virkning, da den er med til at sikre, at de pågældende virksomheder og arbejds-

tagere fremover får registreret og angivet deres skatte- og momsmæssige for-

hold korrekt.

Boks 7. Ni virksomheder i Silkeborg tjekket af Skattestyrelsen

Onsdag den 11. maj 2022 fik ni virksomheder i Silkeborg besøg af Skattestyrelsen. Seks af disse

virksomheder kan se frem til yderligere kontrol.

De virksomheder, som Skattestyrelsen besøgte i Silkeborg, var udvalgt på forhånd på baggrund

af informationer og registreringer, som tyder på, at skat eller moms ikke bliver afregnet korrekt til

Danmark.

Aktionen viste, at der i nogle tilfælde var danske virksomheder, som ikke indeholdt og betalte ar-

bejdsudlejeskat for de kontrollerede udenlandske virksomheder, hvor udenlandske ansatte ud-

førte arbejde for danske virksomheder. Samtidigt var der også udenlandske enkeltmandsvirk-

somheder, hvor det vurderes, at de skal beskattes som lønmodtagere i stedet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 23

Flest sager i bygge- og anlægsbranchen

I perioden fra 2015 til 2022 har Skattestyrelsen afsluttet godt 13.000 sager i ind-

satsen mod social dumping. Med godt 6.700 sager blev der afsluttet flest sager i

bygge- og anlægsbranchen,

jf. figur 15.

Det svarer til 51 pct. af alle sager.

Figur 15. Antal sager mod social dumping fordelt på brancher, 2015-2022

2.481

Bygge og anlæg

1.098

6.711

Service

Det grønne område

Øvrige

2.752

Kilde: Skattestyrelsen.

Fra 2015 til 2022 førte knap 5.500 sager til en regulering, hvor Skattestyrelsen

vurderede, at der skulle ændres i virksomhedens eller personens skatteforhold.

49 pct. af reguleringerne blev foretaget i bygge- og anlægsbranchen, hvor der

blev foretaget reguleringer i knap 2.700 sager.

Reguleringer i bygge- og anlægsbranchen foretages ofte på grund af fejl og

mangler i udenlandske virksomheders og ansattes registreringsforhold, der

medfører manglende eller fejlagtig afregning af skat og moms.

Boks 8. Social dumping-aktion rettet mod byggebranchen i København og omegn

I september 2020 besøgte myndighedssamarbejdet 69 virksomheder fordelt på 39 adresser i

hele landet. Ud af disse var 16 virksomheder fra byggebranchen i København og omegn, hvoraf

der blev fulgt op på 15 efterfølgende. Det drejer sig fx om, hvorvidt lønnen og skatten er indberet-

tet korrekt for de ansatte samt at sikre, at både virksomheder og ansatte er registreret korrekt.

For 7 ud af de 16 virksomheder gjaldt det, at de på papiret stod til at være selvstændige, men at

Skattestyrelsen vurderede, at de burde være registrerede som lønmodtagere.

5.500

Reguleringer

Skattestyrelsens kontroller mod social

dumping har fra 2015 til 2022 ført til

reguleringer i godt 5.500 sager.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 24

Vejledning i at undgå social dumping

Erfaringen fra den fælles myndighedsindsats mod social dumping er, at ikke alle

virksomheder og arbejdstagere har kendskab til de danske skatte- og afgiftsreg-

ler.

Skattestyrelsen gennemfører derfor målrettede vejledningsindsatser og samar-

bejder for at sikre, at arbejdstagere og arbejdsgivere har de bedste forudsætnin-

ger for at sikre ordentlige arbejdsvilkår og følge de danske regler. Skattestyrel-

sen vejleder eksempelvis udenlandske virksomheder og arbejdstagere i, hvor-

dan de registrerer sig korrekt, når de skal udføre arbejde i Danmark. På skat.dk

er der samlet en række guides og tjeklister,

jf. figur 16.

Figur 16. Eksempler på vejledning

Kilde: Skattestyrelsen.

Flere af vejledningerne er tilgængelige på engelsk, men også på sprog som tysk,

polsk, litauisk og rumænsk, som er de lande, hvor den største andel af uden-

landsk arbejdskraft i Danmark kommer fra.

Skattestyrelsen har også vejledningsinitiativer målrettet danske virksomheder,

som gør brug af udenlandsk arbejdskraft. Danske virksomheder og personer

topper listen over de kontrolleredes nationalitet med 54 pct. Det skyldes, at dan-

ske virksomheder ofte hyrer udenlandsk arbejdskraft eller anvender udenland-

ske underleverandører og derfor ofte har pligt til at angive og indberrette skat og

afgifter for den udenlandske arbejdskraft.

Siden 2015 har Skattestyrelsen derfor blandt andet afholdt møder med større,

relevante danske virksomheder og revisorer om blandt andet skattepligt, løn-

modtagerbeskatning og arbejdsudleje. Skattestyrelsens erfaring er, at virksom-

heder, der har deltaget i vejledningsmøder og modtaget vejledningsmateriale,

efterfølgende udviser en højere regelefterlevenhed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 25

Vejledningssamarbejde på tværs af grænser

Skattestyrelsen arbejder løbende på at forbedre vejledningen om danske skatte-

forhold, så det bliver nemmere at betale den korrekte skat også i samarbejde

med andre lande. Skattestyrelsen deltager fx løbende i kampagner med andre

EU-lande mod social dumping og sort arbejde. Hertil kommer, at Skattestyrelsen

løbende etablerer samarbejde med udvalgte lande såsom Rumænien med hen-

blik på at vejlede virksomheder og arbejdstagere, der krydser grænser for at ar-

bejde.

På kontrolaktionerne mod social dumping møder Skattestyrelsen typisk virksom-

heder eller udenlandske arbejderstagere med europæiske nationaliteter, især

fra vores nabolande i Skandinavien og Tyskland, Baltikum samt i Øst- og Sydeu-

ropa. Skattestyrelsen har derfor et særligt fokus på disse lande.

Figur 17. Samarbejder med andre lande mod social dumping

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 26

Fremtiden for indsatsen mod social dumping

Selvom Skattestyrelsens indsats mod social dumping er blevet styrket betydeligt

over de seneste år, og opdagelsesrisikoen er øget markant, arbejder Skattesty-

relsen løbende på at udvikle indsatsen. Fremadrettet vil der være fokus på tre

udviklingsområder.

•

Styrket myndigheds- og branchedialog

Skattestyrelsen er løbende i dialog med virksomheder, organisationer

og myndigheder om at øge regelefterlevelsen i forhold til social dum-

ping. Dialogen kan handle om udbredelse af kendskabet til indsatserne

mod social dumping, fortolkning af reglerne for arbejdsudleje samt drøf-

telse af relevante regler. Samarbejdet med relevante myndigheder om-

handler blandt andet vejledningstiltag og udveksling af kontroloplysnin-

ger.

Fremrykket vejledning

Skattestyrelsen arbejder løbende på at udvikle og forbedre vejlednings-

indsatsen mod social dumping. Fx har Skattestyrelsen tidligere set posi-

tive effekter af at udsende kontrolvejledning om skattereglerne for ar-

bejdsudleje til potentielle arbejdsgivere med udenlandsk arbejdskraft.

Indsatsen var ressourcetung, blandt andet i forhold til at besvare efter-

følgende henvendelser, men effekterne af initiativet var så positive, at

udsendelsen af kontrolvejledningen genoptages.

Rekruttering og kompetenceudvikling

Løbende tilgang af nye medarbejdere til indsatsen mod social dumping

har vist, at indsatsens kompleksitet og dybe faglighed kræver en omfat-

tende onboarding. Samtidig er der behov for løbende at udbygge kom-

petencer blandt erfarne medarbejdere. Derfor har Skattestyrelsen etab-

leret et uddannelsesforløb om social dumping, en mentorordning og fo-

kus på at sikre kompetente medarbejdere.

•

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 91: Publikation: Virksomhedernes skattebetaling

Virksomhedernes skattebetaling

Side 27

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen