SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 88
Offentligt

Halvårlig status for

Folketingets partier bag

gældsaftalen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Indhold

1. Introduktion til opkrævning og inddrivelse

2. Ny gældsaftale

3. Udsatte skyldnere skal hjælpes

4. Langsigtet plan for opkrævnings- og inddrivelsesområdet

5. Lovgivning

6. Aktuelle sager

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

1. Introduktion til

opkrævning og inddrivelse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Introduktion

Opkrævning

Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive

gælden til det offentlige på vegne af ca. 570

offentlige kreditorer fra stat, kommuner og

offentlige virksomheder. Langt hovedparten

af gælden stammer fra staten.

Gældsinddrivelse

Gælden opstår, fordi borgere og

virksomheder ikke har betalt et

udestående til en offentlig kreditor,

fx skatter til Skattestyrelsen.

Hvis en betalingsfrist overskrides,

forsøger kreditorerne først selv at

opkræve kravet. Lykkes det ikke,

oversendes det til Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har to it-systemer.

PSRM

Det nye inddrivelsessystem som

foreløbigt særligt bruges til at

inddrive personvendt gæld.

5,2 mia. kr.

Inddrevet i 2022 via PSRM

Gæld til Skatteforvaltningen

97 mia. kr. Moms, selskabsskat, restskat mv.

Gældsstyrelsen har som offentlig

inddrivelsesmyndighed en række

yderligere muligheder for at inddrive

gæld

–

også gennem tvang.

Øvrig statslig gæld

46 mia. kr. Underholdsbidrag, SU-gæld mv.

Kommunal gæld

5 mia. kr. Boligstøtte, kontanthjælp mv.

Andre offentlige virksomheder

3 mia. kr. DR-licens, togbøder mv.

DMI

Det ældre inddrivelsessystem som

både bruges til at inddrive

virksomhedsvendt og personvendt

gæld. I dette system ligger også de

ældre og fejlramte gældsposter.

7,3 mia. kr.

Inddrevet i 2022 via DMI

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Eksempel: Værdikæde

Skattestyrelsen er den største offentlige kreditor

Krav angives

Borger eller virksomhed skal

betale skatter og afgifter.

Skatteforvaltningen har fokus på at

vejlede og hjælpe borgere og

virksomheder, så der ikke opstår

fejl i angivelsen.

Krav opkræves

Skattestyrelsen står for at opkræve

kravet. Langt størstedelen af borgere

og virksomheder betaler deres

skatter og afgifter til tiden.

I 2021 blev der opkrævet skatter og

afgifter til et provenu for mere end

1.100 mia. kr., og 98 pct. blev betalt.

De resterende sendes til inddrivelse i

Gældsstyrelsen.

Krav inddrives

Såfremt kravet ikke betales, sendes

det til inddrivelse i Gældsstyrelsen.

Gældsstyrelsen har flere muligheder

for at inddrive kravet, fx ved

modregning i udbetalinger fra det

offentlige eller ved at indeholde en

procentdel af skyldnerens løn.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Gældsområdet

Med suspensionen i 2015 af inddrivelses-

systemet EFI blev der iværksat et omfattende

genopretningsarbejde.

Den løbende inddrivelse af persongæld kan i

dag siges at være genoprettet, men der ligger

fortsat et betydeligt arbejde med at sikre, at

området er i almindelig drift. Det gælder især

ift. inddrivelse af gæld fra virksomheder.

Gælden til det offentlige udgjorde ca.

152 mia. kr. ved udgangen af 2022.

Kursværdien udgjorde ca. 39 mia. kr.

1,1 mio. borgere og over 160.000

virksomheder har gæld til det

offentlige.

Fremdrift

Øget inddrivelsesprovenu

Inddrivelsen af gæld er steget og var i

2022 på sit hidtil højeste niveau med

12,6 mia. kr.

Nyt inddrivelsessystem

PSRM er taget i brug, og hovedparten

af de offentlige kreditorer er tilsluttet

systemet.

Fortsatte udfordringer

Gældskurven skal bremses

Den stigende gæld til det offentlige skal

bremses og vendes gennem tiltag i den nye

gældsaftale.

Oprydning i gældsposter

Fra 2018-2021 er der ryddet op i 3,6

mio. gældsposter med fejl, mistanke

om fejl eller tvivl, om gælden er

forældet.

Oprydning i Skattestyrelsens

gældsposter

I 2022 er der ryddet op i ca. 600.000

gældsposter i DMI pga.

dobbeltoprettelser.

Samspilsproblemer

Udfordret samspil mellem opkrævning og

inddrivelse for fx Skatteforvaltningens egne

systemer betyder, at gældsposter ikke

umiddelbart kan inddrives pga. fejl eller

mistanke om fejl.

Oversendelse af gældsposter til DMI

Der er fortsat eksterne kreditorer, der

oversender gæld til DMI til trods for, at

kreditorerne er tilsluttet PSRM.

Behov for oprydning

Der er behov for at fortsætte den omfattende

oprydning i gældsposter med fejl, mistanke

om fejl eller tvivl, om gælden er forældet.

15 mio. gældsposter er ikke

inddrivelsesparate, fx pga. fejl,

mistanke om fejl eller tvivl, om gælden

er forældet. Denne gæld udgør ca. 40

mia. kr. (kursværdi godt 6�½ mia. kr.).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Danskernes gæld

er en årlig

publikation fra Gældsstyrelsen, der

sætter fokus på borgere og

virksomheders gæld til det offentlige.

Danskernes gæld

præsenteres en

række nøgletal om gælden til det

offentlige og et udvalgt tema.

I denne publikation sættes særskilt

fokus på virksomhedsgæld.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

2. Ny gældsaftale

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Gældsaftale

Et bredt flertal af Folketingets partier blev i

juni 2022 enige om at styrke den offentlige

gældsinddrivelse frem mod 2030.

Målsætninger

Fremskrivning af gælden

En fremskrivning af gælden til det offentlige viser, at

initiativerne i gældsaftalen forventes at bremse og vende

udviklingen i gælden.

1. Flere skyldnere skal

afdrage på deres gæld

Aftalen skal sikre en mærkbar

nedbringelse af danskernes

gæld til det offentlige, hvilket

samtidig vil betyde, at den

stadigt stigende offentlige

gældskurve bremses og

vendes.

Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det

offentlige, 2022

(S,V, SF, RV, K, LA, ALT og KD)

Fremskrivningen tager højde for BNP-udviklingen, og der er

i fremskrivningen skønnet over tilgangen af ny gæld,

rentetilskrivning (herunder udskydelse af nedsættelse af

inddrivelsesrenten), afskrivninger og inddrivelsesprovenu.

2. Rimelige vilkår

for skyldnere

Mia. kr. (2023-niveau)

200

180

160

140

Mia. kr. (2023-niveau)

200

180

160

140

120

100

2030

3. Udsatte skyldnere

skal hjælpes

120

100

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

Uden aftale

Med aftale

4. Langsigtet plan for

opkrævning og inddrivelse

Note: I fremskrivningen med gældsaftalen indgår de faktiske og forventede såkaldte § 16-

afskrivninger for årene 2022-2030, mens der i fremskrivningen uden gældsaftalen indgår § 16-

afskrivninger, som de så ud i 2021. Fremskrivningen tager p.t. ikke højde for evt. tilgang af

misligholdt gæld fra coronalån og indefrysningsordning.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Halvårlig status på

implementering af

gældsaftalen

1. Flere skal

afdrage på deres

gæld

Initiativer i aftalen

Styrket lønindeholdelse*

Styrket indsats over for borgere med store formuer

Styrket indsats over for virksomheder

Skatteministeren vil tage initiativ

til halvårlige orienteringer af

aftalepartierne frem til 2025,

hvor status og fremdrift for

gældsaftalens initiativer og den

langsigtede plan kan drøftes.

Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til

det offentlige, 2022

(S,V, SF, RV, K, LA, ALT og KD)

2. Rimelige vilkår

for skyldnere

Nedsættelse af inddrivelsesrenten*

Overblik over gælden til det offentlige

Øget eftergivelse

3. Udsatte

skyldnere skal

hjælpes

Styrket gældsrådgivning

Ny ”ret-og-pligt”-ordning*

Normaliseret brug af ordinære afskrivninger

4. Langsigtet plan

for opkrævning

og inddrivelse

Bagatelgrænse for skyldnere med meget lav gæld*

Langsigtet plan for gælds- og opkrævningsområdet

Fokus på

dagens møde

*Kræver lovgivning

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

3. Udsatte skyldnere skal hjælpes

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Øget eftergivelse

Baggrund

Skyldnere kan anmode om helt eller delvist at få

eftergivet gæld til det offentlige.

Almindelige regler for eftergivelse

Hel eller delvis eftergivelse kan opnås, hvis en

skyldner ikke inden for de nærmeste år har udsigt

til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og at

det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig

forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Den særlige regel for eftergivelse

Med den særlige regel kan der opnås hel eller

delvis eftergivelse, når sociale eller andre forhold i

særlig grad taler herfor, uanset om skyldnerens

økonomiske forhold er uafklarede.

Implementering af initiativet

Gennemgang af praksis

Gældsstyrelsen har gennemgået praksis

for eftergivelse med henblik på at flere

skyldnere skal have eftergivet gæld efter

§ 13, stk. 6.

Øget kendskab til eftergivelse

Gældsstyrelsen har aktuelt slået

stillingsopslag op for at bemande den

nye enhed.

Ny ”ret-og-pligt”-ordning

Lovgivning blev fremsat i januar 2023

med forventet ikrafttræden den 1. april

2023. Ordningen vil tidligst kunne føre til

eftergivelser 24 måneder efter

ikrafttrædelse.

Fremtidige nøgletal for

eftergivelse

12 pct.

Andel sager, hvor der er

givet hel eller delvis

eftergivelse i 2022.

Afdragsordninger

I 30 sager er der indgået en

individuel afdragsordning

efter anmodning om

eftergivelse i 2022.

Særlig regel

Anvendelse af den særlige

regel for eftergivelse (§ 13,

stk. 6).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Styrket gældsrådgivning

Baggrund

Flere organisationer og frivillige

gældsrådgivere hjælper i dag skyldnere

med at finde løsninger til at afvikle deres

gæld.

Implementering af initiativet

Varig bevilling til gældsrådgivning

I september 2022 blev midlerne til den

frivillige gældsrådgivning udmøntet,

jf.

Udmøntning af midler

6 mio. kr.

Midler afsat i 2023

Heraf udmøntes 2 mio. kr. til

Vidensfunktionen og 4 mio. kr. til

fordeling mellem Forbrugerrådet

Tænk, Den sociale Retshjælps Fond

og KFUM’s Sociale Arbejde.

Den frivillige gældsrådgivning er

værdifuld, fordi den møder borgerne i

øjenhøjde.

Aftalepartierne er enige om, at

gældsrådgivningen skal styrkes. Der er

afsat 6 mio. kr. i 2023 og 20 mio. kr.

årligt fra 2024 til at styrke den frivillige

gældsrådgivning.

Aftale om udmøntning af midler til den

frivillige og vederlagsfri gældsrådgivning.

Udvidelse af telefontider

Gældsstyrelsen forventer at udvide

telefontiden for frivillige rådgivere i 2.

kvartal 2023.

Oprettelse af kontaktudvalg

For at styrke gældsrådgivningen er

Gældsstyrelsen ved at etablere et

kontaktudvalg med relevante

interessenter.

20 mio. kr

Midler afsat årligt fra 2024

Heraf afsættes 18 mio. kr. årligt til

landsdækkende gældsrådgivning og

2 mio. kr. årligt til Vidensfunktionen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

4. Langsigtet plan for opkrævnings- og

inddrivelsesområdet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Langsigtet plan

Aftalepartierne er enige om, at

oprydningen i gælden skal afsluttes, og

at gældsområdet skal være normaliseret

inden udgangen af 2030.

Med gældsaftalen blev det besluttet, at

Skatteforvaltningen skulle udarbejde et

beslutningsoplæg til oprydning samt

styrket opkrævning og inddrivelse.

Der er på den baggrund udarbejdet en

langsigtet plan for håndtering af

opkrævnings- og inddrivelsesområdet

frem mod 2030.

Den langsigtede plan finansieres og

håndteres inden for rammerne af en

flerårsaftale.

Spor i planen

Omfattende langsigtet plan

•

Omfattende plan med mange store og

parallelle løsninger frem mod 2030.

Løsningernes omfang og

kompleksitet indebærer risiko for

overskridelse af de forudsatte

tidsplaner og økonomi.

Skatteministeriet fører tilsyn med

implementeringen af løsningerne,

ligesom It-tilsynet løbende inddrages.

Styregruppe på topledelsesniveau

følger fremdriften i implementeringen

af løsningerne.

Opkrævning

•

Samspil

•

Inddrivelse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Opkrævning

Udfordring

Opkrævningen af motorkrav mv. er

udfordret af, at regnskabssystemet

SAP38 anvendes som midlertidigt

opkrævningssystem.

Det medfører udfordringer med blandt

andet renteberegninger, ophobning af

sagsbunker samt tunge manuelle og

utilstrækkelige processer. Det

medfører yderligere risiko for

forældelse, provenutab og fejl.

Initiativer

SAP38 udfases som

opkrævningssystem.

Der etableres en ny

opkrævningsløsning*.

Forventet effekt

•

Opkrævningen øges forventeligt

med et trecifret millionbeløb årligt.

•

Borgere og virksomheder får flere

muligheder for at betale.

Aktuelle udfordringer i SAP38

håndteres, indtil systemet er

udfaset*.

Ny betalingsløsning, så flere krav

kan betales med Dankort og

Mobilepay.

•

Mere effektiv administration og

færre manuelle processer.

*Kan forudsætte lovgivning.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Samspil

Udfordring

Mange gældsposter oversendes til

inddrivelse og bliver umiddelbart låst.

Det skyldes bl.a., at der er mistanke om

fejl i gældsposterne. Gældsposterne kan

ikke inddrives, hvis de er låst.

Størstedelen af gældsposterne kommer

fra Skatteforvaltningens egne

opkrævningssystemer. I 2022 blev der

sendt gæld for ca. 25 mia. kr. (nominel

værdi) fra Skatteforvaltningen, hvoraf

gæld for knap 6 mia. kr. var låst for

inddrivelse (svarende til ca. 20 pct.).

Initiativer

Stamdataaftaler for de forskellige

typer af gældsposter.

Løbende forbedring af stamdata.

Skattekontoen og de resterende

offentlige kreditorer tilkobles

PSRM.

Luk for tilstrømning af

gældsposter fra eksterne

offentlige kreditorer til DMI.

Forventet effekt

•

Tilslutning af Skattekontoen til PSRM

forventes at medføre et øget

inddrivelsesprovenu og et mindre

behov for fremadrettet oprydning.

•

Øget kvalitet af gældsposters

stamdata.

•

Gældsposter kan hurtigere

underlægges effektive indsatser i

inddrivelsen.

•

Behov for færre ressourcer til

oprydning.

En række andre offentlige kreditorer

sender også gældsposter til inddrivelse,

som låses.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Inddrivelse

Udfordring

Gældsposter til en nominel værdi af ca.

40 mia. kr. (kursværdi ca. 6�½ mia. kr.) er

låst for inddrivelse i DMI.

Gældsposter for et større milliardbeløb

begynder at forælde fra november

2024, såfremt der ikke er sket

forældelsesafbrydende indsats herpå.

Det kan fx skyldes datafejl og behov for

oprydning eller manglende

inddrivelsesværktøjer i DMI.

Desuden er det vanskeligt for skyldnere

at få overblik over deres gæld.

Initiativer

Forældelsesfristen udskydes til

2030*.

Gældsposter ryddes som

udgangspunkt op i DMI efter en

”størst først-tilgang”.

Gældsposter, hvor inddrivelse

vurderes formålsløs, afskrives

administrativt.

Forventet effekt

•

Fokuseret og mere effektiv

oprydning i gældsposter frem til

2027.

•

Restmassen af gældsposter, som

det ikke lykkes at rydde op og

dermed vil forældes fra 2030, vil

reduceres markant.

•

Skyldnere oplever bedre service

med samlet overblik over gæld og

uden problemer med låste

gældsposter.

•

Der følges løbende op på de

realiserede effekter, og tilgangen til

oprydning genbesøges i 2027.

Gældsposter, der er ryddet op,

inddrives vha. de tilgængelige

inddrivelsesværktøjer i DMI.

Lønindeholdelse implementeres i

DMI*.

Bedre overblik over skyldneres

gæld til det offentlige.

*Forudsætter lovgivning.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Forventede væsentlige milepæle

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Videre politisk proces

Første halvår 2023

Andet halvår 2023

Opfølgning på gældsaftalen

Skatteministeren vil tage initiativ

til halvårlige orienteringer af

aftalepartierne frem til 2025,

hvor status og fremdrift for

gældsaftalens initiativer og den

langsigtede plan kan drøftes.

•

Halvårlig orientering

om status for

implementering af

gældsaftale.

•

Udkast til

forståelsestekst om

initiativer i den

langsigtede plan.

•

Indgåelse af

forståelse om

langsigtet plan.

•

Halvårlig orientering

om status for

implementering af

gældsaftale.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

5. Lovgivning

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Lovgivning hjælper

oprydningen på vej

Inddrivelsesområdet er kendetegnet ved

omfattende lovgivning, som er vanskelig

at it-understøtte effektivt. Derfor er der

med afsæt i gældsaftalen fra 2017

arbejdet på at:

Reducere kompleksiteten i

lovgivningen.

Skabe mulighed for udviklingen

af enkle it-løsninger.

Datalovpakke I & II

Folketinget har af to omgange vedtaget

ny lovgivning i form af de såkaldte

Datalovpakker.

Datalovpakkerne understøtter

oprydningsarbejdet og medfører, at så

mange gældsposter som muligt kan

overføres til effektiv inddrivelse i PSRM.

Datalovpakke III

Datalovpakke III forventes fremsat i

efteråret 2023 og vil blandt andet

indeholde tiltag, som understøtter den

langsigtede plan for opkrævning og

inddrivelse.

…det er en helt afgørende

forudsætning for etablering

af en effektiv inddrivelse af

gæld, at der tilvejebringes

forenklinger af lovgivningen

på området.

Aftale om styrkelse af den offentlige

gældsinddrivelse, 2017

(V, S, DF, RV, SF, EL, K, ALT og LA)

Sikre enkle og objektive

sagsgange.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Kommende politiske

beslutninger

Datalovpakke III forventes bl.a. at indeholde

lovforslag om udskydelse af forældelsesfrist,

forlængelse af paralleldriftsregler og

tværgående lønindeholdelse i DMI.

Der vil løbende blive afdækket behov for

yderligere lovgivning i forbindelse med

igangværende og kommende aktiviteter

omfattet af den langsigtede plan.

Det forventes, at der fremsendes et

orienterende aktstykke til Finansudvalget i

sommeren 2023 om den samlede plan for

opkrævnings- og inddrivelsesområdet.

Udskydelse af

forældelsesfrist

I Datalovpakke III lægges op til, at

forældelsesfristen udskydes, så

gældsposter tidligst kan forælde fra

2030.

Derudover foreslås en række

øvrige lovændringer, fx forlængelse

af paralleldriftsregler, der giver

Gældsstyrelsen mulighed for at

rydde op helt frem til 2030.

Der lægges op til, at det er sidste

gang, at forældelsesfristen

udskydes for gæld til det offentlige.

Forenklinger og

effektiviseringer

Der skal tages stilling til lovforslag,

som forenkler og effektiviserer

gældsinddrivelsen.

Eksempelvis forventes et lovforslag

om at kunne foretage lønindehold-

else på skyldnere i DMI. Udviklingen

af funktionaliteten forventes

igangsat i foråret 2023 med henblik

på idriftsættelse i 2024.

Derudover forventes et lovforslag

om harmonisering af renter på

tværs af opkrævning og inddrivelse.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

6. Aktuelle sager

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Risiko for forældelse i SAP38

Anvendelsen af SAP38 som opkrævningssystem

betyder, at det i vid udstrækning ikke er muligt at

beregne renter og sende motorkrav til inddrivelse.

Det estimeres, at renter for foreløbig ca. 170 mio.

kr. er i risiko for at forælde. Hver måned forælder

uberegnede renter for ca. 4 mio. kr.

En bekendtgørelse om afskrivning af renter på

motorområdet under en bagatelgrænse vil betyde,

at de større krav beregnes og opkræves, mens

mindre krav afskrives, fremfor at de løbende

forælder. Det foreslås, at der afskrives renter på

samlet indtil 750 kr. pr. fejlramt motorkrav.

Folketinget er senest oplyst om forholdet i

statusnotatet for opkrævningsområdet i juni 2022.

Initiativer

Analyse af mulige løsnings-

scenarier til at håndtere

forældelsesrisiko for

motorkrav (2023).

Bekendtgørelse om

afskrivning på motorområdet

(udstedes senest 15. april

2023).

Forventet effekt

Mere effektiv administration

og færre manuelle

processer.

Muligheder for forenkling og

ensretning af renteregler på

opkrævningsområdet

undersøges (2023).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Låste indbetalinger i inddrivelsen

Skyldnere med ikke-inddrivelsesparate gældsposter oplever, at indbetalinger

returneres. Ligeledes kan overskydende skat tilbageholdes i en periode, hvis

borgeren/virksomheden har ikke-inddrivelsesparat gæld. Indbetalingerne

anvendes, hvis fejlen ved den ikke-inddrivelsesparate gæld afklares, eller hvis

skyldner har anden inddrivelsesparat gæld.

Gældsstyrelsen begyndte at returnere indbetalinger fra januar 2022 efter en

ophobning siden 2015. Der er således tale om en ”ketchupeffekt”, og

returneringerne forventes at være markant lavere fremover.

Skatteforvaltningen er ved at afsøge mulige løsninger.

Folketingets Ombudsmand har udsendt en udtalelse om sagen den 10. marts.

Regelgrundlag

De gældende regler trådte i kraft den 1. juli 2021.

Gældsstyrelsen har seks måneder til at afklare retskraft og datafejl, når

skyldner indbetaler på fejlramt gæld. Kan afklaring af retskraft og datafejl

ikke ske inden for seks måneder, overføres indbetalingen til en

korrektionspulje, hvor den vil blive forsøgt anvendt til modregning med

anden, inddrivelsesparat gæld.

Hvis indbetalingen er mindst 1.000 kr., og mindst 1.000 kr. overføres til

korrektionspuljen, vil rentetilskrivningen stoppe på al skyldnerens fejlramte

gæld.

”Rentestoppet” varer, indtil fejlene er afklaret, og en ny betalingsfrist er

overskredet. Der sker ikke ”rentestop”, når mindre beløb end 1.000 kr.

overføres til korrektionspuljen.

For alle skyldnere gælder, at hvis beløbet (uanset størrelse) ikke kan

anvendes, tilbagebetales det inkl. en rentegodtgørelse. Ved særligt behov

for at dokumentere gældfrihed kan der udstedes en attest herom.

Eksempel

En skyldner med en samlet fejlramt gæld på fx 10.000 kr., vil få stoppet

rentetilskrivningen på al den fejlramte gæld, hvis skyldneren har indbetalt

fx 1.100 kr. til delvis dækning af gælden, og mindst 1.000 kr. overføres til

korrektionspuljen.

Note: Data for indbetalinger og returneringer er pr. 15. november 2022. Beløbet for indbetalinger kan også

indeholde indbetalinger på inddrivelsesparat gæld samt overskydende indbetalinger på inddrivelsesparat gæld.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 88: Orientering om halvårlig status på gældsaftalen, marts 2023

Forældede og fejlbehæftede

underholdsbidrag

Gældsstyrelsen har under oprydningen i gældsposterne

identificeret en gruppe af private underholdsbidrag, som ikke

kan inddrives, fordi de er forældede eller fejlbehæftede,

jf.

Omfang

Ca. 72.800 underholdsbidrag for i

alt 191 mio. kr., som er omfattet af

sagen. Inddrivelsesrenter udgør

over 40 pct. af det samlede beløb.

Gældsposterne er fra perioden

1950 til 2021.

Forældelsen eller fejlene er

opstået i både opkrævningen og

inddrivelsen. De omfattede

underholdsbidrag er kun

identificeret i DMI.

Der forventes ikke lignende fejl

fremadrettet for underholdsbidrag.

Udbetaling Danmark, som

opkræver langt størstedelen af

underholdsbidragene, blev

tilsluttet PSRM i juni 2021.

Løsning

Gældsstyrelsen rydder op i

underholdsbidragene ved at

godtgøre de bidragsberettigede

og derefter afskrive bidragene.

Godtgørelsen vil være til kurs

100 inklusive inddrivelsesrenter

frem til udbetalingstidspunktet,

da også inddrivelsesrenterne

tilhører de bidragsberettigede.

Hjemmel til at udbetale

godtgørelserne forventes at blive

tilvejebragt med finansloven for

2023. Udbetalingerne forventes

påbegyndt i umiddelbar

forlængelse af vedtagelsen af

Finansloven for 2023.

statusnotat fra juni 2022 og orientering ifm. gældsaftalen

2022

Gældsposterne vedrører børne- og ægtefællebidrag, som det

offentlige har påtaget sig at opkræve og inddrive på vegne af

privatpersoner. Bidragene er ikke forskudsvis udlagt af det

offentlige.

Gældsstyrelsen vurderer, at det er overvejende sandsynligt, at

Gældsstyrelsen vil kunne idømmes et erstatningsansvar for

størstedelen af de forældede underholdsbidrag.

Gældsstyrelsen vurderer også, at det for de fejlbehæftede

underholdsbidrag vil tage flere år og være meget

omkostningsfuldt at afklare datafejl og tvivl om retskraft,

ligesom der vil være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afklare.

Derfor vil Gældsstyrelsen godtgøre de bidragsberettigede med

henblik på at rydde op i den fejlbehæftede gæld.