SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 12 om effekten på den disponible indkomst af Moderaternes skatteforslag, fra økonomiministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 84
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. marts 2023

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (Alm. del) af 22.

december 2022 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Spørgsmål

Økonomiministeren bedes beregne effekten på den disponible indkomst af Mode-

raternes skatteforslag på følgende standardfamilietyper:

•

Arbejderfamilie

•

Funktionærfamilie

•

Direktørfamilie

Der henvises til Moderaternes skatteforslag: ”Balance i en brydningstid”, Modera-

terne, september 2022.

https://moderaterne.dk/wp-content/uploads/2022/09/Balanceienbrydnings-

tid.pdf

Svar

Moderaternes reformudspil,

Balance i en brydningstid,

indeholder en række initiativer,

som ikke er tilstrækkeligt beskrevet i udspillet til, at det har været muligt at fore-

tage en konkret vurdering af de fordelingsmæssige konsekvenser. Virkningerne vil

afhænge af den konkrete udmøntning, der lægges til grund.

Det omfatter følgende initiativer: 1) afskaffelse af personfradrag for de rigeste 5

pct. af danskerne, 2) en stige til arbejdsmarkedet, 3) sanering af erhvervsstøtte og

4) initiativerne vedrørende arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift og fradrag for lave

lønindkomster.

Følgende initiativer er i udspillet beskrevet i et omfang, hvor det på baggrund af

reformudspillet er muligt at skønne over fordelingsvirkningerne uden behov for

yderligere konkretisering af forslagene:

•

Afskaffelse af topskat

Reduktion af aktieindkomstskat

SU-reform

Reduktion af selskabsskattesatsen fra 22 pct. til 15 pct.

Økonomiministeriet · Ved Stranden 8 · 1061 København K

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 12 om effekten på den disponible indkomst af Moderaternes skatteforslag, fra økonomiministeren

Side 2 af 4

Nedenstående familietypeberegninger afspejler dermed ikke en samlet vurdering

af virkningerne på de disponible indkomster, da dette ikke er muligt på baggrund

af de tilgængelige oplysninger i udspillet.

Det bemærkes, at regeringen har forelagt en plan for en skattereform i regerings-

grundlaget,

Ansvar for Danmark,

som har til formål at øge lønmodtagernes rådig-

hedsbeløb og øge incitamentet til at yde en ekstra indsats på arbejdsmarkedet. Mo-

deraterens reformudspil har grundlæggende samme hensigter. Den fremlagte plan

til en skattereform indeholder en række konkrete initiativer og indebærer blandt

andet forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, en nedsættelse af topskatten for ind-

komster op til 750.000 kr. og en forhøjelse af topskatten for de allerhøjeste ind-

komster i befolkningen.

Økonomiske virkninger for familietyper

I familietypeberegningerne indgår virkningerne af en afskaffelse af topskatten, der

har direkte betydning for de disponible indkomster, og en reduktion af selskabs-

skatten, der gennem nedvæltning indirekte påvirker de disponible indkomster.

Det bemærkes, at initiativerne vedrørende reduktion af aktieindkomstskatten og

SU-reform har betydning for den disponible indkomst for personer i befolknin-

gen, men ikke har betydning for de ønskede standardfamilietypers disponible ind-

komster. Det skyldes, at der for standardfamilietyperne ikke er forudsat en positiv

aktieindkomst, og at der ikke indgår personer med SU. I øvrigt vil virkningen af

SU-reformen afhænge af, hvor langt den studerende er nået i sin uddannelse.

De to initiativer skønnes samlet set at øge den disponible indkomst med 8.900 kr.

for arbejderfamilien, 13.200 kr. for funktionærfamilien, og 91.600 kr. for direktør-

familien,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Økonomisk virkning for udvalgte standardfamilietyper

Afskaffelse af

topskat

Reduktion af

selskabsskattesatsen

Kroner (2023-niveau)

Arbejderfamilie med 2 børn i børnehave og SFO

Funktionærfamilie med 2 børn i børnehave og SFO

Direktørfamilie med 2 børn i børnehave og SFO

74.400

8.900

13.200

17.200

8.900

13.200

91.600

Samlet

Anm.: Virkning på disponibel indkomst i 2030 (2023-niveau). Alle beløb er afrundet til nærmeste 100 kr.

Arbejderfamilien forudsættes at bo i lejebolig, mens funktionær- og direktørfamilien forudsættes at bo i

ejerbolig.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Økonomiministeriets Familietypemodel.

Afskaffelsen af topskatten øger den disponible indkomst for en direktørfamilie

med 74.400 kr., mens arbejder- og funktionærfamilien er upåvirket af initiativet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 12 om effekten på den disponible indkomst af Moderaternes skatteforslag, fra økonomiministeren

Side 3 af 4

Nedsættelsen af selskabsskatten øger den disponible indkomst med 8.900 kr. for

arbejderfamilien, 13.200 kr. for funktionærfamilien og 17.200 kr. for direktørfami-

lien.

Reduktionen af selskabsskatten antages beregningsteknisk at blive nedvæltet i løn-

ningerne i bred forstand og vil beregningsteknisk være fordelingsmæssigt neutral,

da de disponible indkomster påvirkes med samme procentvise fremgang. Det skal

ses i sammenhæng med, at en ændring i lønnen afspejler sig i en ændring i over-

førslerne via satsreguleringsprincipperne samt i en ændring af de offentlige lønnin-

ger via reguleringsmekanismen i de offentlige overenskomster.

Det bemærkes, at der ikke er opgjort en isoleret virkning af forhøjelsen af topskat-

tegrænsen, da forslaget fuldt indfaset ikke har betydning for de disponible ind-

komster, idet topskatten afskaffes.

Initiativer med behov for yderligere konkretisering

I besvarelsen skønnes ikke over virkningen af en sanering af erhvervsstøtteordnin-

ger, som i udspillet finansierer nedsættelsen af selskabsskatten, da virkningen vil

afhænge af den konkrete udmøntning.

Der er ikke skønnet over virkningerne af afskaffelse af personfradrag for de rige-

ste 5 pct. af danskerne. I udspillet fremgår det, at afgrænsningen af de 5 pct. rige-

ste danskere skal tage udgangspunkt i den personlige livsindkomst. Befolkningens

faktiske livsindkomst kan ikke observeres, og implementering af initiativet vil der-

med kræve alternative opgørelser af livsindkomster, fx indkomst over en afgræn-

set årrække. Hertil kommer, at virkningen ikke kan opgøres for standardfamiliety-

per, da der ikke er forudsætninger om standardfamilietypernes indkomster i tidli-

gere år.

Der er ikke skønnet over virkningerne af indførelsen af et øget beskæftigelsesfra-

drag baseret på merindkomst for personer med en lønindkomst på 125.000-

300.000 kr. (”en stige til arbejdsmarkedet”), da det blandt andet er uklart, hvordan

beskæftigelsesfradraget skal aftrappes for personer, der har en indkomstfremgang

i flere år i træk. Det bemærkes dog, at initiativet umiddelbart ikke påvirker de øn-

skede familietyper, da alle personer har en lønindkomst over 300.000 kr., der er

angivet som grænseværdien for fradraget,

jf. Balance i en brydningstid.

Der er desuden ikke skønnet over den arbejdsgiverbetalte lønsumsafgift og løn-

sumsfradrag, da virkningen afhænger af den konkrete udmøntning af forslaget.

Hvis lønsumsafgiften skal opfattes som en ekstra personskat, der opkræves af ar-

bejdsgiveren, vil initiativet påvirke de berørte medarbejderes disponible indkom-

ster direkte i form af en lavere udbetalt løn

–

og omvendt for lønsumsfradraget.

Hertil kommer, at arbejdsgiverbetalt lønsumsafgift og lønsumsfradrag kan have

betydning for satsreguleringen af offentlige overførsler. Det gælder eksempelvis,

hvis lønsumsafgiften har betydning for de udbetalte bruttolønninger, som ligger til

grund for opgørelser af satsreguleringsprocenten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Kopi af FIU alm. del - svar på MFU spm. 12 om effekten på den disponible indkomst af Moderaternes skatteforslag, fra økonomiministeren

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Fungerende økonomiminister