SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 68
Offentligt

ANALYSE

Marts 2023

Danskernes

skattebetaling

Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

Nøgletal om danskernes skattebetaling ..................................................... 4

Personskatteprovenuet runder 640 mia. kr.

.............................................................................. 5

Flere borgere får overskydende skat tilbage ........................................................................ 9

Borgerne efterlever i høj grad skattereglerne .................................................................... 11

Flest fejl med fradrag for rejseudgifter ................................................................................. 13

Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet......................................................14

Borgernes tilknytning til den tredje gruppe ......................................................................... 15

Flest honorarmodtagere i den tredje gruppe ..................................................................... 17

Hver anden er også traditionel lønmodtager ..................................................................... 19

Kontrol på digitale arbejdsplatforme ..................................................................................... 23

Målrettet vejledning til den tredje gruppe ............................................................................ 26

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 2

Indledning

5,2 mio. skattepligtige borgere i Danmark bidrager til finansieringen af det danske

velfærdssamfund. I 2021 betalte de tilsammen godt 640 mia. kr. i personskatter.

Provenuet fra personskatterne udgør mere end halvdelen af det samlede årlige

skatte- og afgiftsprovenu på 1.200 mia. kr.

Skattestyrelsen understøtter, at borgerne betaler de korrekte skatter til tiden. Det

skal være trygt og nemt for borgerne at betale deres skat. Det sikrer Skattestyrelsen

ved at have effektive vejlednings- og kontroltiltag integreret i alle dele af skattebe-

talingen.

Danskernes skattebetaling

er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fo-

kus på borgernes skattebetaling. Det gøres i to dele

–

faste nøgletal og et udvalgt

tema.

I nøgletallene præsenteres udviklingen i borgernes skattebetaling for indkomst-

årene fra 2017 til 2021. Det gælder provenu fra forskellige skattearter, borger-

nes præcision i skattebetalingen og deres regelefterlevelse.

I temaet rettes fokus på den såkaldte

”tredje

gruppe” på arbejdsmarkedet, der ikke

har en traditionel tilknytning til arbejdsmarkedet som enten lønmodtagere eller selv-

stændigt erhvervsdrivende.

Temaet introducerer den tredje gruppes karakteristika og præsenterer Skattestyrel-

sens kontrol og vejledning af denne særlige gruppe af skatteydere.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 3

54 %

Nøgletal om

danskernes skattebetaling

Over halvdelen af de

samlede skatter og

afgifter kommer fra

personskatter

Flere danskere har

overskydende skat

end tidligere

Flere danskere

havde fejl i

håndværkerfradraget

3,5 mio.

I 2021 havde 3,5 mio. borgere

overskydende skat. Det er godt

200.000 flere end i 2017.

41 %

41 pct. af borgerne lavede fejl i

deres registrering af håndværker-

fradraget i 2020.

Personskatteprovenuet udgør

54 pct. af det samlede skatte-

og afgiftsprovenu.

Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet

Flest honorar-

modtagere i den

tredje gruppe

Stigende restskat i

den tredje gruppe

Høj træfprocent i

kontroller af

arbejdsplatforme

266.000

I 2021 havde 266.000 borgere

beskæftigelse inden for den

tredje gruppe. Over 80 pct. af

dem var honorarmodtagere.

40.000 kr.

Den tredje gruppe havde i gen-

nemsnit en restskat på knap

40.000 kr. i 2021. Det er en stig-

ning på 10.000 kr. siden 2019.

95 %

Skattestyrelsen har fundet fejl i 95

pct. af de gennemførte kontroller af

borgere på digitale arbejdsplatforme

siden 2020.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 4

Nøgletal om

danskernes

skattebetaling

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 5

Personskatteprovenuet runder 640 mia. kr.

Hvert år betaler borgerne i Danmark forskellige typer af personskatter af deres

indkomst, fx bund- og topskat samt arbejdsmarkedsbidrag. Personskatterne er

den største indtægtskilde for den danske stat.

I 2021 udgjorde det samlede personskatteprovenu godt 640 mia. kr. Det er over

halvdelen af det samlede skatte- og afgiftsprovenu på omkring 1.200 mia. kr.,

der årligt bliver indbetalt til statskassen.

Siden 2017 er personskatteprovenuet steget med over 100 mia. kr. Alene fra

2019 til 2021 steg provenuet med over 67 mia. kr., hvilket udgør to tredjedel af

stigningen.

Figur 1. Udvikling i personskatteprovenu 2017-2021

Mia. kr.

700

600

500

400

300

200

100

2017

2018

2019

2020

2021

553

576

606

643

54 %

Andel af skatte- og afgiftsprovenu

Personskatteprovenuet udgør 54

pct. af det samlede skatte- og af-

giftsprovenu.

540

Kilde: Skatteministeriet.

Provenuet følger den generelle fremgang i den økonomiske udvikling i samfun-

det. Når flere kommer i beskæftigelse, eller lønningerne på arbejdsmarkedet sti-

ger, så øges skattegrundlaget og indkomstskatterne også.

Udviklingen i danskernes skattebetaling de seneste år skyldes især, at borgerne

fik mulighed for at få udbetalt indefrosne feriemidler i 2020 og 2021. Det var et

politisk tiltag for at holde gang i økonomien og afdæmpe de negative effekter

som følge af covid-19. Indkomstskatterne fra udbetalingen af de udbetalte ferie-

midler udgjorde i 2020 og 2021 knap 35 mia. kr.

De statslige indkomstskatter er den største post i danskernes skattebetaling og

udgjorde knap 307 mia. kr. i 2021. Provenuet fra de statslige indkomstskatter er

steget med godt 15 mia. kr. fra 2019 til 2020 og med yderligere knap 13 mia. kr.

fra 2020 til 2021,

jf. tabel 1.

Bundskatten betales af alle skattepligtige borgere med en indkomst, der oversti-

ger personfradraget. Provenuet fra bundskatten udgjorde omtrent halvdelen af

de statslige indkomstskatter i 2021. Bundskatteprovenuet steg fra godt 143 mia.

kr. i 2019 til knap 160 mia. kr. i 2021,

jf. tabel 1.

Det er en stigning på 11 pct. i en

periode, hvor der samtidig har været en faldende sats på bundskatten som kom-

pensation for kommunale skatteforhøjelser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 6

Topskatten betales af borgere, der har skattepligtig indkomst, som overstiger

topskattegrænsen. Borgerne skal betale 15 pct. i topskat af den indkomst, der

overstiger topskattegrænsen. Siden 2017 er topskattegrænsen hævet fra

479.600 kr. til 544.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag er fratrukket. Det sam-

lede provenu fra topskatten har været nogenlunde stabilt siden 2017 og lå i

2021 på 20 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Det stigende bidrag fra topskatten kan blandt andet skyldes, at lønningerne har

fulgt fremgangen i samfundsøkonomien samt udbetalingen af indefrosne ferie-

midler, som har betydet en større samlet indtægt for mange borgere i 2020 og

2021. Omkring 520.000 borgere betalte topskat i 2021 mod 480.000 borgere i

2019.

Alle borgere med tilknytning til arbejdsmarkedet betaler et bidrag på 8 pct. af al

arbejdsindkomst. Dette kaldes arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder fx løn, hono-

rarer, feriepenge eller overskud af selvstændig virksomhed. I modsætning til an-

dre typer af skatter betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af overførselsind-

komster. Provenuet fra arbejdsmarkedsbidrag er løbende steget siden 2017. I

2021 udgjorde arbejdsmarkedsbidrag godt 110 mia. kr., hvilket er en stigning på

knap 10 mia. kr. siden 2019,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Samlet personskatteprovenu, 2017–2021

Mia. kr. (løbende priser)

2017

2018

2019

2020

2021

Samlet personskatteprovenu

Statslige indkomstskatter

- Bundskat

- Topskat

- Udligningsskat

- Sundhedsbidrag

- Begrænset skattepligtige

- Ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

Kommunale indkomstskatter mv.

Kirkeskat

Aktieskat

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

539,5

259,2

111,3

17,5

0,2

19,2

2,6

14,2

94,2

236,9

6,4

27,3

7,9

1,8

553,1

269,5

126,9

17,5

9,7

2,6

14,5

98,3

239,3

6,4

28,2

7,9

1,8

575,6

278,9

143,4

17,6

2,3

14,8

100,8

247,6

6,6

30,3

8,0

4,2

606,3

294,0

151,6

18,8

2,3

15,0

106,3

263,0

7,0

29,9

8,0

4,5

642,9

306,8

159,8

20,2

2,4

14,2

110,4

277,9

7,3

36,1

7,8

7,0

Anm.: Øvrige indkomstskatter indeholder statslig og kommunal dødsboskat, skat fra

virksomhedsordningen, grøn check mm. Kategorien Kirkeskat er medtaget for at synliggøre alle personlige

indkomstskatter til stat, kommune og kirke. Det bemærkes, at kategorien ikke indgår i

nationalregnskabsopgørelsen af de samlede skatteindtægter.

Kilde: Skatteministeriet.

De kommunale indkomstskatter er den næststørste post i det samlede persons-

katteprovenu og udgjorde knap 278 mia. kr. i 2021. Provenuet har generelt væ-

ret stigende fra 2017, men den største stigning skete fra 2019 til 2020, hvor pro-

venuet steg med over 15 mia. kr. Fra 2020 til 2021 steg provenuet med yderli-

gere knap 15 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Det skyldes dels en mindre stigning i de kommu-

nale skattesatser på tværs af landet og dels kommunale skatteindtægter fra ud-

betalingen af indefrosne feriemidler.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 7

Skatteprovenuet fra aktieindkomst afhænger af størrelsen på udbytte, gevinster

og tab fra handlen med værdipapirer. Borgere med aktieindkomst op til 56.500

kr. (i 2021) skal betale aktieskat på 27 pct. af indkomsten. Aktieindkomst der-

over beskattes med 42 pct. Provenuet fra aktieskatten er steget med knap 6 mia.

kr. fra 2019 til 2021,

jf. tabel 1.

Det stigende provenu fra aktieskat skyldes, at flere borgere har investeret deres

penge i aktier og andre værdipapirer de seneste år. Aktiemarkederne blev kun

kortvarigt negativt ramt under covid-19, og i 2021 har de danske aktiekurser ge-

nerelt været stigende. Det betyder, at borgerne samlet set har tjent penge på en-

ten salg af aktier eller udbytte fra aktierne, hvoraf der skal betales aktieskat.

Pensionsbeskatningsprovenuet har i perioden fra 2017 til 2021 ligget stabilt på

omkring 8 mia. kr. årligt,

jf. tabel 1.

Langt størstedelen af det årlige personskatteprovenu stammer fra de statslige

og kommunale indkomstskatter. De udgjorde henholdsvis 48 pct. og 43 pct. af

det samlede personskatteprovenu i 2021,

jf. figur 2.

De resterende 9 pct. af per-

sonskatteprovenuet opkræves i kirkeskat, aktieindkomstskat, pensionsbeskat-

ning og øvrige indkomstskatter.

Der er ikke de store udsving i fordelingen igennem årene. Siden 2019 er andelen

af provenuet fra de statslige indkomstskatter faldet med 0,9 procentpoint, der er

fordelt ud på de andre skattearters andele.

Figur 2. Personskatteprovenu fordelt på skattearter, 2021

1,2% 1,1%

1,1%

Statslige indkomstskatter

Kommunale indkomstskatter mv.

Kirkeskat

Aktieskat

43%

Pensionsbeskatning

Øvrige indkomstskatter

91 %

Indkomstskatter

De statslige og kommunale ind-

komstskatter udgjorde tilsammen 93

pct. af det samlede personskattepro-

venu i 2021.

48%

Anm.: Figuren summer til mere end 100 på grund af afrundinger.

Kilde: Skatteministeriet.

Antallet af skattepligtige borgere er steget støt siden 2017. Fra 2017 til 2021 er

antallet af skattepligtige borgere steget med knap 60.000. I 2021 bidrog knap

5,2 mio. skattepligtige borgere til statskassen,

jf. tabel 2.

Samtidig er den gennemsnitlige skattebetaling per borger steget med næsten

19.000 kr. fra 2017 til 2021. I 2021 bidrog borgerne i gennemsnit med knap

124.000 kr. i skattebetaling,

jf. tabel 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 8

Tabel

Antal skattepligtige og gennemsnitlig årlig skattebetaling, 2017–2021

2017

2018

2019

2020

2021

Antal skattepligtige

(1.000 personer)

5.135

5.152

5.175

5.194

Gennemsnitlig

skattebetaling (kr.)

105.070

107.361

111.237

117.156

123.786

Kilde: Skattestyrelsen og Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 9

Flere borgere får overskydende skat tilbage

Alle borgere modtager hvert år en årsopgørelse. Det er en oversigt over borger-

nes indkomstgrundlag, fradrag og samlede skattebetaling fra det forgangne år.

På årsopgørelsen fremgår det, om borgerne har betalt den korrekte skat i for-

hold til oplysningerne på forskudsopgørelsen. Har borgeren betalt for lidt i skat,

skal borgeren betale en restskat. Er der derimod betalt for meget, udbetales den

overskydende skat.

Forskudsopgørelsen er borgernes skattebudget for det kommende år. Gennem

vejledningsindsatser gør Skattestyrelsen løbende borgerne opmærksomme på

vigtigheden af at tilpasse forskudsopgørelsen, når der sker ændringer i deres

skatteforhold. Skattestyrelsen har de seneste år under covid-19 særligt haft fo-

kus på de områder, hvor mange borgeres skattebetaling ændrede sig. Det gæl-

der fx kørselsfradraget, der for mange borgere har ændret sig som følge af flere

hjemmearbejdsdage.

Siden 2017 har flere borgere med simple skatteforhold, fx lønmodtagere, pensi-

onister og SU-modtagere, haft overskydende skat og fået penge tilbage. Antallet

af borgere med overskydende skat er steget fra omkring 3,3 mio. i 2017 til over

3,5 mio. i 2021,

jf. tabel 3.

I 2021 var der 4,3 mio. borgere med simple skatteforhold. For denne gruppe

modtager Skattestyrelsen automatisk mange af borgernes skatteoplysninger di-

rekte fra tredjeparter såsom arbejdsgivere, banker og pensionskasser. I langt de

fleste tilfælde er det begrænset, hvad den enkelte borger selv skal oplyse eller

foretage af ændringer i forhold til deres skat,

jf. boks 1.

Antallet af borgere med en restskat er samtidig faldet med over 100.000 fra

knap 760.000 i 2017 til 650.000 i 2021,

jf. tabel 3.

Det er på trods af, at mange

borgere havde ændrede skatteforhold på grund af covid-19.

Tabel

Borgere med simple skatteforhold og overskydende eller restskat, 2017–2021

Tusinde personer

2017

2018

2019

2020

2021

3,5 mio.

Borgere med overskydende skat

I 2021 havde over 3,5 mio. borgere

overskydende skat på deres årsop-

gørelse.

Antal borgere med

overskydende skat

3.301

3.295

3.432

3.476

3.533

Antal borgere med restskat

757

794

763

676

650

Kilde: Skattestyrelsen.

I takt med at flere borgere har overskydende skat, bliver der også udbetalt et

større beløb i overskydende skat. I 2017 blev der udbetalt godt 14 mia. kr. i over-

skydende skat, mens der i 2021 blev udbetalt godt 17 mia. kr.,

jf. tabel 4.

Det be-

tyder, at borgerne i gennemsnit har fået godt 500 kr. mere tilbage i 2021, end de

gjorde i 2017.

Det samlede beløb i restskat er steget fra godt 3,5 mia. kr. i 2017 til knap 5 mia.

kr. i 2021,

jf. tabel 4.

Udviklingen følger dog ikke det faldende antal borgere med

restskat. Det betyder, at borgere med restskat i 2021 havde knap 2.600 kr. mere

i restskat, end borgere havde i 2017.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 10

Tabel

Restskat og overskydende skat i alt, 2017–2021

Mia. kr. (løbende priser)

2017

2018

2019

2020

2021

Overskydende skat

14,2

13,5

15,0

15,8

17,1

Restskat

3,6

3,8

3,0

4,0

4,8

I alt

17,8

17,4

18,1

19,8

21,8

Anm.: Summen kan afvige på grund af afrundede tal.

Kilde: Skattestyrelsen.

Der kan være mange årsager til, at der de seneste år har været en stigning i den

samlede overskydende skat og restskat. Blandt andet kan ændringer i borgernes

job– eller boligsituation have ændret skatteforholdene i forhold til tidligere.

De seneste år har desuden været påvirket af covid-19, som for mange har bety-

det flere hjemmearbejdsdage og dermed et lavere kørselsfradrag eller et lavere

fradrag for rejseudgifter. Desuden har borgerne i løbet af 2020 og 2021 haft

mulighed for at få udbetalt indefrosne feriemidler, som kan have betydning for

borgernes skattebetaling. Den forhøjede indtægt kan for nogle borgere have be-

tydet et højere beskæftigelsesfradrag i løbet af året eller betydet, at flere har

krydset topskattegrænsen.

Boks 1. Sådan er tallene for restskat og overskydende skat opgjort

Alle tal og data, der danner grundlag for analysen om borgernes restskat og oversky-

dende skat i perioden 2017 til 2021, er indhentet fra borgere med enkle skatteforhold, fx

lønmodtagere, pensionister og SU-modtagere, hvor Skattestyrelsen automatisk får

mange af borgernes skatteoplysninger direkte fra tredjeparter såsom arbejdsgivere,

banker og pensionskasser.

I 2021 udgjorde borgere med simple skatteforhold 4,3 mio.

Borgere med mere komplicerede skatteforhold, fx selvstændige erhvervsdrivende og

borgere med udlandsforhold, indgår ikke i analysen.

Alle oplysninger er indhentet primo maj efter det pågældende indkomstår.

Årsopgørelsen er dynamisk, da det er muligt at foretage ændringer tre år tilbage i tiden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 11

Borgerne efterlever i høj grad skattereglerne

Skattestyrelsen har siden indkomståret 2006 gennemført stikprøvekontroller af

borgernes efterlevelse af skattereglerne. Formålet er at afdække borgernes

evne og vilje til at følge reglerne for skattebetaling,

jf. boks 2.

Undersøgelserne

viser, at langt de fleste borgere efterlever skattereglerne. Alligevel er der risiko

for fejl, ligesom nogle få begår grove fejl eller bevidst forsøger at snyde med

skattebetalingen.

I undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse inddeler Skattestyrelsen fejl i to

typer; simple fejl og grove fejl. Simple fejl begås uagtsomt og kan fx skyldes mis-

forståelser. Grove fejl begås groft uagtsomt eller forsætligt og kan være straf-

bare.

Undersøgelserne af borgernes regelefterlevelse indgår i Skattestyrelsens ar-

bejde med at identificere særligt risikofyldte områder, hvor der ofte bliver begået

fejl eller snydt, og hvor vejlednings- og kontrolarbejdet skal styrkes.

Fra 2019 er der foretaget en metodeændring i undersøgelsen af borgernes re-

gelefterlevelse af skattereglerne, da der ikke længere er en bagatelgrænse for

fejl i undersøgelsen. Det betyder, at flere fejl afdækkes i undersøgelsen, som der-

med giver et mere retvisende billede af regelefterlevelsen,

jf. boks 3.

Det betyder

også, at det kan se ud som om, at borgerne begår flere fejl, selvom det blot er

udtryk for, at Skattestyrelsen nu også registrerer fejl af mindre beløb end tidli-

gere.

Skattestyrelsens undersøgelser viser, at borgernes regelefterlevelse er på et højt

niveau. Andelen af borgere, som efterlever skattereglerne, har konstant været

over 84 pct. siden 2013,

jf. figur 3.

Den høje regelefterlevelse skyldes i høj grad, at knap 92 pct. af skatteoplysnin-

gerne i årsopgørelsen indberettes automatisk til Skattestyrelsen fra tredjeparter,

som fx arbejdsgivere, banker og pensionsselskaber.

Figur 3. Udviklingen i borgernes regelefterlevelse, 2013–2020

Pct.

100

2013

2015

2017

Borgere med simple fejl

2019

2020

84 %

Regelefterlevelse

I 2020 efterlevede knap 84 pct. af

borgerne skattereglerne.

Borgere der angiver korrekt

Borgere med grove fejl

Anm.: Den stiplede linje angiver, at der fra 2019 og frem er foretaget en metodeændring, hvor

bagatelgrænsen er blevet afskaffet. Samtidig er undersøgelsen gået over til at være en årlig undersøgelse

frem for hvert andet år.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 12

Fra 2017 til 2020 er den samlede andel af borgere, der begår fejl, steget fra

godt 7 pct. til omkring 16 pct.,

jf. figur 3.

Skattestyrelsen vurderer, at op mod 5

procentpoint af stigningen kan skyldes, at flere borgere registreres med fejl, fordi

der ikke længere opereres med en bagatelgrænse. Den resterende del af stig-

ningen kan tilskrives en stigende tendens til særligt at begå simple fejl.

Boks 2. Sådan måler Skattestyrelsen borgernes regelefterlevelse

Borgernes regelefterlevelse måles ved at kontrollere en stikprøve af tilfældigt udvalgte

skatteydere. Ved kontrollen gennemgås borgerens skattemæssige forhold, eventuelle

fejl registreres og rettes, og borgerens vilje og evne til at angive korrekt vurderes. Idet

der alene måles på borgernes evne til at angive korrekt, er det ikke undersøgt, hvorvidt

tredjepartsoplysninger er korrekte. Således vil en borger, hvis årsopgørelse udelukkende

består af låste felter, som er angivet af tredjeparter, blive registreret som, at borgeren

har efterlevet skattereglerne. At have efterlevet skattereglerne forudsætter således ikke

en aktiv handling fra borgerens side.

Afhængigt af antallet og karakteren af fejlen vurderes det, om borgeren har forsøgt at ef-

terleve reglerne eller omgå reglerne med vilje. Fx vil en borger, der har taget for lille et

fradrag, og dermed snydt sig selv, blive vurderet som at have forsøgt at efterleve reg-

lerne. Idet stikprøven er tilfældigt udvalgt, kan resultaterne af kontrollerne bruges til at

estimere regelefterlevelsen for alle borgere og ikke blot de borgere, der blev kontrolleret

i stikprøven.

Undersøgelsen omfatter ikke sort arbejde eller selvstændigt erhvervsdrivende. Informati-

oner om regelefterlevelsen giver Skattestyrelsen indblik i, hvilke fejltyper der er hyppigst

og hvilke forhold, der karakteriserer personer, der begår simple og grove fejl.

Boks 3. Bagatelgrænse

Skattestyrelsen har i tidligere regelefterlevelsesundersøgelser opereret med en bagatel-

grænse på 4.000 kr. I mellem 2017 og 2019-undersøgelsen afskaffede Skattestyrelsen

bagatelgrænsen, hvilket har medført et ændret administrationsgrundlag for regelefterle-

velsesundersøgelserne. Formålet med afskaffelsen af bagatelgrænsen har været at sikre

en mere præcis opgørelse af borgernes regelefterlevelse.

Ændringen har alt andet lige har medvirket til, at fejlprocenten er steget i forhold til tidli-

gere undersøgelser. Af stigningen i fejlprocenten på 8 procentpoint fra 2017 til 2019,

vurderes op mod 5 procentpoint at skyldes afskaffelsen af bagatelgrænsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 13

Flest fejl med fradrag for rejseudgifter

Da årsopgørelsen åbnede i 2020, mødte borgerne langt færre felter end tidli-

gere. Det skyldes, at Skattestyrelsen lancerede den skræddersyede årsopgø-

relse, hvor borgerne kun får vist felter, som Skattestyrelsen vurderer, er relevante

for den enkelte. Tidligere fik alle borgere vist 66 felter på årsopgørelsen, hvoraf

en stor del ikke var relevante for størstedelen af borgerne. I 2020 var listen prio-

riteret til den enkelte borger, og de har som hovedregel adgang til seks åbne fel-

ter.

Med det nye tiltag bliver årsopgørelsen mere overskuelig for borgerne. Samtidig

skal det også være med til at mindske risikoen for brugen af forkerte felter eller

forsøg på at snyde sig til fradrag, som borgerne ikke er berettiget til.

Den seneste undersøgelse af regelefterlevelsen fra 2020 viser, at borgerne ty-

pisk begik fejl med fradrag for udgifter til rejser, håndværkere samt kørsel til og

fra arbejde i 2019,

jf. tabel 5.

Det er felter, som de fleste borgere har åbne på de-

res årsopgørelse.

Tabel

Felter på årsopgørelsen hvor der hyppigst er fejl, 2020

Fejltyper

Fradrag for rejseudgifter (rejsefradrag)

Udgifter med servicefradrag (håndværkerfradrag)

Befordringsfradrag (kørselsfradrag)

Fejlprocent

60 pct.

41 pct.

39 pct.

Kilde: Skattestyrelsen.

60 pct. af de borgere, som indberettede i feltet fradrag for rejseudgifter, begik

fejl i 2020,

jf. tabel 5.

Fradraget indbefatter kost og logi i forbindelse med ar-

bejdsrejser, hvor det ikke er muligt at rejse frem og tilbage hver dag. Anvendel-

sen af fradraget bygger på en individuel vurdering. Fx havde en borger med fa-

ste døgnvagter otte kilometer fra egen bopæl, anvendt rejsefradraget uden at

leve op til hverken midlertidighedskriterie, da ansættelsen ikke var tidsbegræn-

set, eller afstandskriteriet da arbejdsstedet var for tæt på bopælsadressen.

41 pct. begik fejl med håndværkerfradraget i 2020,

jf. tabel 5.

Det er en stigning

på 9 procentpoint i forhold til i 2019. Håndværkerfradraget gælder for arbejds-

løn i forbindelse med grønne håndværksydelser og ikke for materialer. Fx havde

en husejer fratrukket udgifter til nye vinduer og ikke kun den fradragsberettigede

arbejdsløn.

39 pct. af de borgere, som indberettede kørselsfradrag, begik i 2020 fejl,

jf. tabel

Kørselsfradraget kan anvendes, når borgere har mere end 24 km til og fra ar-

bejde. Fx viste en kontrol af kørselsfradraget hos en borger, at der blev indberet-

tet fradrag for flere arbejdsdage, end borgeren kunne indsende bevis for.

Høje fejlprocenter kan indikere, at reglerne kan være komplicerede og svære at

gennemskue, eller at nogle borgere fristes til at omgå dem, når de selv kan an-

give oplysninger i de åbne felter. Derfor har Skattestyrelsen øget både kontrol og

vejledning på de tre ovennævnte områder de seneste år.

60 %

Fejl med fradrag for rejseudgifter

60 pct. begik fejl med angivelsen for

rejsefradrag i 2020.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 14

Den tredje gruppe på

arbejdsmarkedet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 15

Borgernes tilknytning til den tredje gruppe

De fleste borgere i Danmark har en traditionel tilknytning til det danske arbejds-

marked, hvor de enten er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Mellem disse to grupper er der en gruppe af borgere med mere utraditionelle

beskæftigelsesformer, som betegnes

den tredje gruppe.

Gennem de seneste år er der opstået en række nye beskæftigelsesformer, der

giver nye muligheder for at modtage indkomst, fx gennem arbejdsplatforme eller

indkomst fra aktiviteter på sociale medier, e-sport eller lignende. Dertil kommer

personer, som hele tiden har tilhørt den tredje gruppe, fx freelancere, kunstnere,

konsulenter og oplægsholdere.

Den tredje gruppe kan opdeles i tre undergrupper:

•

Honorarmodtagere

dækker over personer, der får udbetalt et vederlag

(B-indkomst) for personligt arbejde, fx freelancere, influencere eller be-

styrelsesmedlemmer. Personer, der har en selvstændig virksomhed og

får udbetalt honorarer hertil, indgår ikke i denne gruppe. De vil i stedet

være at finde blandt opstartsvirksomheder eller selvstændige.

Ikke-erhvervsmæssig virksomhed

dækker over personer, der udfører

aktiviteter i tråd med at være selvstændig, men hvor formålet ikke er at

opnå et overskud. Det er fx en billedkunstner eller smykkedesigner, der i

fritiden har åbent i butikken et par gange om ugen for salg af deres pro-

dukter. Hobbyvirksomheder, som fx dele af dyrepasning og opdræt mv.,

indgår dog ikke i gruppen.

Opstartsvirksomhed

dækker over personer, der er ved at etablere sig

som selvstændige. I den kategori findes blandt andet nye iværksættere,

som maksimalt har et overskud eller underskud på 100.000 kr. inden for

en treårig periode.

•

Figur 4. Eksempler på personer i den tredje gruppe

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 16

De nye typer af beskæftigelsesformer kan give en række udfordringer for både

borgerne i den tredje gruppe og Skattestyrelsen. For borgerne betyder det, at

indberetning af indkomsten ikke nødvendigvis sker gennem virksomhederne,

som de ofte vil være vant til som lønmodtagere. Det er nemlig borgernes eget

ansvar at oplyse og sikre den korrekte skattebetaling til Skattestyrelsen. For bor-

gere i den tredje gruppe betyder det, at de, i modsætning til lønmodtagere, i høj

grad selv skal sikre, at deres indkomst og fradrag er indberettet.

Skattestyrelsen er ansvarlig for at vejlede borgerne i reglerne for fx modtagelse

af honorarer fra arbejdsplatforme eller udbetaling af indkomst fra influencerop-

gaver. Det skal sikre, at borgerne i den tredje gruppe husker at indberette til ti-

den og indberetter korrekt. For Skattestyrelsen betyder det også, at kontrolarbej-

det løbene tilpasses de nye beskæftigelsesformer.

Boks 4. Sådan er den tredje gruppe opgjort

Tallene i temaafsnittet er baseret på udtræk af borgernes skatteoplysninger fra perioden

2017 til 2021. Det betyder, at en borger kan have været en del af den tredje gruppe i

mere end de 5 år, som analysen strækker sig over.

Borgere i den tredje gruppe følger Skattelovrådets definition og afgrænsning i rapporten

Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet delrapport I

fra marts 2019.

For at undgå overlap kan borgerne kun indgå i én ud af de tre kategorier, selvom de har

indkomst, som kan placere dem i flere kategorier. Udsøgningen er rangeret som føl-

gende 1) opstartsvirksomheder, 2) honorarmodtagere og 3) ikke-erhvervsmæssig virk-

somhed.

For alle tre grupper gælder, at borgeren kan have haft anden indkomst, fx løn- eller over-

førselsindkomst, i løbet af året samtidig med at have indkomst i den tredje gruppe.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 17

Flest honorarmodtagere i den tredje gruppe

I 2021 udgjorde den tredje gruppe omkring 266.000 borgere. Det svarer til 5

pct. af de 5,2 mio. skattepligtige borgere,

jf. tabel 6.

Selvom der har været små

udsving, har andelen af skattepligtige borgere i den tredje gruppe været stabil

siden 2017. Det må dog formodes, at der er sket et skifte internt i den tredje

gruppe, hvor de nye beskæftigelsesformer fylder mere.

Tabel

Skattepligtige borgere og andelen i den tredje gruppe, 2017-2021

Tusinde personer

2017

2018

2019

2020

2021

Skattepligtige i alt

5.135

5.152

5.175

5.194

- Den tredje gruppe

260

269

302

248

266

Andel af skattepligtige i

den tredje gruppe

5,1 %

5,2 %

5,8 %

4,8 %

5,1 %

Kilde: Skattestyrelsen.

Honorarmodtagere udgør langt størstedelen af borgerne i den tredje gruppe.

Med knap 220.000 borgere udgjorde honorarmodtagere omkring 83 pct. af alle

i den tredje gruppe i 2021,

jf. figur 5.

Hver tiende i den tredje gruppe er borgere,

der har etableret en opstartsvirksomhed, og endelig drev knap 8 pct. ikke-

erhvervsmæssig virksomhed.

Figur 5. Gruppering i den tredje gruppe, 2021

10%

Honorarmodtagere

Opstartsvirksomheder

Ikke-erhvervsdrivende

virksomhed

83%

Anm.: Summen af procenterne kan afvige fra 100 på grund af afrundinger.

Kilde: Skattestyrelsen.

Det er Skattestyrelsens erfaring, at de ovenstående opgørelser underestimerer

antallet af borgere i den tredje gruppe. Det skyldes, at opgørelsen kun dækker

over borgere, der har oplyst indkomst fra deres aktiviteter i den tredje gruppe. I

forbindelse med kontrol af borgernes skattebetaling opdages der fx honorar-

modtagere, som ikke har opgivet B-indkomst. Det kan blandt andet være fordi,

borgeren ikke kender til reglerne eller bevidst forsøger at undgå dem.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 18

Selvom antallet af borgere i den tredje gruppe har været stabilt siden 2017, har

der været jævn udskiftning i borgerne, som er en del af gruppen. Samlet har over

700.000 borgere været en del af den tredje gruppe i et eller flere år siden 2017.

Langt de fleste i den tredje gruppe er kun en del af gruppen i en kortere periode.

Næsten 60 pct. har kun haft skattepligtig indkomst inden for den tredje gruppe i

ét år. Næsten hver tredje har været en del af den tredje gruppe i to til fire år,

mens en lille gruppe på omkring hver tiende har været en del af den tredje

gruppe i de fem år, opgørelsen dækker,

jf. figur 6.

Figur 6. Andelen af personer med et eller flere år i den tredje gruppe, 2017-2021

700.000

Borgere i den tredje gruppe

Fra 2017 til 2021 har over 700.000

borgere været en del af den tredje

gruppe i et eller flere år.

1 år

2 år

3 år

59%

18%

4 år

5 år

Anm.: Figuren er baseret på data om den tredje gruppe fra 2017 til 2021. Personerne kan derfor godt have

været en del af den tredje gruppe i mere end de fem år.

Kilde: Skattestyrelsen.

Når borgerne ofte er en del af den tredje gruppe i en kortere periode, stiller det

krav til, at Skattestyrelsen løbende vejleder gruppen for at sikre, at de betaler

den korrekte skat.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 19

Hver anden er også traditionel lønmodtager

For de fleste i den tredje gruppe er indkomst fra honorarer, opstartsvirksomhe-

den eller den ikke-erhvervsmæssige virksomhed et supplement til en anden ind-

komst i samme år.

Kun 7 pct. i den tredje gruppe havde i 2021 alene indkomst fra beskæftigelse i

den tredje gruppe. Tæt på hver anden havde et mere traditionelt lønmodtager-

forhold med lønindkomst i samme år som indkomsten i den tredje gruppe, mens

15 pct. modtog overførselsindkomst i samme år

Endelig havde knap 30 pct. af

borgere i den tredje gruppe en kombination af både lønindkomst, overførsels-

indkomst samt indkomst fra eksempelvis honorar,

jf. figur 7.

Fordelingen har ændret sig ganske lidt over årene, og billedet er derfor stort set

det samme i 2021, som det var i 2017.

Figur 7. Indkomstkilde for den tredje gruppe, 2021

29%

Kun indkomst i den tredje

gruppe

Suppleret med lønindkomst

49%

15%

Suppleret med

overførselsindkomst

Suppleret med en kombination

af løn, overførselsindkomst

og/eller anden indkomst

Kilde: Skattestyrelsen.

Sammenlignet med en traditionel lønmodtager er der mere, den tredje gruppe

selv skal være opmærksomme på, når de indberetter oplysninger og tjekker de-

res årsopgørelse. I langt de fleste tilfælde vil oplysninger om eksempelvis ind-

komst fra et honorar blive indberettet fra virksomheden til Skattestyrelsen. Men

der kan være tilfælde, hvor der bliver udbetalt honorarer, som ikke bliver indbe-

rettet af virksomheden.

Hvis virksomheden ikke indberetter indkomsten til Skattestyrelsen, bliver der ikke

automatisk indeholdt skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetaling af honora-

ret. Det er derfor borgeren selv, som har ansvaret for at oplyse honoraret som B-

indkomst, så den korrekte skat og arbejdsmarkedsbidrag indbetales til Skatte-

styrelsen.

For at der kan beregnes den korrekte skat, skal borgerne huske, at de kan have

ret til fradrag, og derfor også oplyse deres berettigede fradrag for udgifter i for-

bindelse med at udføre arbejdsopgaven, fx udgifter til kørsel eller rejser.

Når det er sikret, at der både er indtastet korrekte indkomstoplysninger og kor-

rekte oplysninger om fradrag, kan borgerens skat udregnes og betales. Hvis der

er tale om et lille beløb, kan det klares med en engangsbetaling med dankort.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 20

Hvis der er tale om faste honorarer, kan borgeren vælge at skrive indkomst- og

skatteoplysningerne ind på forskudsopgørelsen løbende i takt med indkomsten.

Borgeren kan også oplyse en forventet B-indkomst på samme måde som med

lønindkomst.

Det gælder både for borgere i den tredje gruppe, selvstændige og lønmodta-

gere, at oplysningerne på forskudsopgørelsen ikke opdateres, når indkomsten

ændrer sig. Denne ændring vil først ske i forbindelse med årsopgørelsen, hvis

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om borgerens indkomst fra tredjepar-

ter

–

såsom arbejdsgivere. Borgerne kan derfor ende med en overskydende skat

eller betale en restskat. Borgere i den tredje gruppe skal være særligt opmærk-

somme, da de har nogle ekstra pligter i forhold til lønmodtagere.

I 2021 havde omkring to ud af tre i den tredje gruppe overskydende skat, mens

den sidste tredjedel havde restskat på deres årsopgørelse,

jf. figur 8.

Langt de

fleste har dermed betalt for meget i skat, hvilket kan skyldes, at de fx har over-

vurderet deres indtægt i året eller først registreret et fradrag på årsopgørelsen.

Det samme billede har tegnet sig siden 2017.

Figur 8. Andel af den tredje gruppe med overskydende skat eller restskat, 2017-2021

Pct.

100

2017

2018

2019

Overskydende skat

Restskat

2020

2021

Anm. : For de fleste er der ikke tale om overskydende skat og restskat alene fra beskæftigelse i den tredje

gruppe men af hele deres indkomst.

Kilde: Skattestyrelsen.

Det kan tyde på, at en stor del af den tredje gruppe har svært ved at forudsige

deres indkomst og oplyse de korrekte indkomstoplysninger på forskudsopgørel-

sen til Skattestyrelsen. De står derfor ofte med en restskat, når årsopgørelsen

gøres op.

Borgerne i den tredje gruppe, som har en restskat, skal betale et langt større be-

løb end dem, som får overskydende skat tilbage. I 2021 skulle borgerne i den

tredje gruppe i gennemsnit betale næsten 40.000 kr. i restskat, mens den over-

skydende skat i gennemsnit var knap 14.000 kr.,

jf. figur 9.

40.000 kr.

Gennemsnitlig restskat

Den tredje gruppe havde i gennemsnit en

restskat på knap 40.000 kr. for indkomst-

året 2021.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 21

Figur 9. Gennemsnitlig overskydende skat og restskat for den tredje gruppe, 2017-2021

Kr.

50.000

39.700

35.400

29.300

29.400

40.000

30.000

26.900

20.000

12.800

10.000

13.600

12.700

15.600

14.000

2017

2018

2019

2020

Gennemsnitlig restskat

2021

Gennemsnitlig overskydende skat

Anm.: For de fleste er der ikke tale om overskydende skat og restskat alene fra beskæftigelse i den tredje

gruppe men af hele deres indkomst.

Kilde: Skattestyrelsen.

En del brancher, der normalt beskæftiger dele af den tredje gruppe, såsom musi-

kere og foredragsholdere, har været udfordret af nedlukningerne som følge af

covid-19. Det har betydet, at borgerne i disse dele af den tredje gruppe havde et

meget usikkert indkomstgrundlag, herunder som følge af eksempelvis kompen-

sationsordninger og har måske ikke løbende opdateret oplysningerne på for-

skudsopgørelsen. Det kan have medvirket til, at den tredje gruppe i gennemsnit

skulle betale omkring 10.000 kr. mere i restskat i 2021, end de skulle i 2019,

jf.

figur 9.

Det er Skattestyrelsens erfaring, at jo mere kompleks en borgers skatteforhold

er, jo større sandsynlighed vil der være for fejl og eventuelt restskat. Personer i

den tredje gruppe vil derfor oftere være i risiko for at have restskat end lønmod-

tagere med simple skatteforhold.

Restskatten ender ikke i en større gæld til det offentlige

Den stigende restskat for borgerne i den tredje gruppe ser dog ikke ud til at

sætte sig i borgernes evne til at betale den efterfølgende opkrævning fra Skatte-

styrelsen. Den tredje gruppe havde således en højere betalingsprocent af deres

samlede opkrævede skat i 2021, end tilfældet var i 2017.

Det bakkes også op af en opgørelse af gælden til det offentlige fra Gældstyrel-

sen. Den tredje gruppe skyldte i gennemsnit knap 98.000 kr. til det offentlige ved

udgangen af 2021 og tendensen har generelt været faldende siden 2017. Til

sammenligning skyldte den gennemsnitlige borger i gennemsnit knap 115.000

kr. ved udgangen af 2021, og gælden har været svagt stigende siden 2017.

98.000 kr.

Gennemsnitlig gæld

I udgangen af 2021 havde borgerne i den

tredje gruppe en gennemsnitlig gæld til det

offentlige på under 100.000 kr. For den

gennemsnitlige borger var beløbet næsten

115.000 kr.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 22

Boks 4. Sådan er tallene opgjort

Tallene om overskydende skat og restskat for den tredje gruppe er indhentet på det før-

ste opgør af borgernes skattebetaling.

Det skal bemærkes, at der for de fleste ikke er tale om overskydende skat og restskat

alene fra beskæftigelse i den tredje gruppe men af hele deres indkomst. Desuden er års-

opgørelsen dynamisk, da det er muligt for borgerne at foretage ændringer i tidligere

skatteoplysninger.

Opgørelsen af betalingsevne og gælden er ligeledes opgjort baseret på hele den tredje

gruppes økonomi og skattebetaling. Dertil er gælden udsøgt pr. ultimo det respektive år

og indeholder alene gæld til inddrivelse. Gælden til udenlandske kreditorer indgår ikke i

opgørelsen. I beregning af gennemsnittet kan gælden på en given gældspost optræde

flere gange, da der kan være flere skyldnere til samme gældspost.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 23

Kontrol på digitale arbejdsplatforme

De seneste år er mange begyndt at udbyde deres arbejdskraft gennem såkaldte

digitale arbejdsplatforme, der formidler køb og salg af tjenesteydelser som fx

udbringning af mad eller rengøring i private hjem. Mange af dem bliver inklude-

ret i den tredje gruppe som enten honorarmodtagere eller selvstændige.

I januar 2020 fik Skattestyrelsen tilladelse til at indhente kontroloplysninger fra

udvalgte arbejdsplatforme, der tilbyder tjenesteydelser i form af fx rengøring af

private hjem eller udbringning af varer. Oplysningerne giver Skattestyrelsen mu-

lighed for at kontrollere transaktioner mellem arbejdsplatformen og den enkelte

borger i den tredje gruppe. På den måde kan Skattestyrelsen kontrollere, om

borgerne har oplyst og betalt korrekt skat og eventuel moms af de indtægter, de

har haft via platformene,

jf. figur 10.

Figur 10. Kontrol af udbydere på digitale arbejdsplatforme

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen kan fra sag til sag også få adgang til oplysninger om borgerens

bankkonti, herunder kontoudskrifter, som kan sammenholdes med oplysnin-

gerne fra arbejdsplatformen i kontroløjemed.

Arbejdsplatformene tilbyder forskellige services, og derfor vil borgerens indtje-

ning og udgifter til eksempelvis arbejdsredskaber eller køretøjer også variere.

Borgere, der tilbyder transporttjenester, skal fx investere i varevogne eller lastbi-

ler, mens der typisk ikke er store udgifter forbundet med at udbyde fx rengø-

ringstjenester.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 24

Skattestyrelsen modtager oplysninger fra meget forskellige typer af platforme.

Det stiller store krav til kontrolarbejdet, da både borgernes indtægter via plat-

forme og fradrag for udgifter skal kontrolleres.

Siden Skattestyrelsen fik tilladelse til at indhente oplysningerne, er der gennem-

ført knap 4.700 kontroller, som blev udtaget på baggrund af risiko og væsentlig-

hed. Af disse er der fundet fejl og foretaget reguleringer i over 4.400 tilfælde,

hvilket svarer til 95 pct,

jf. figur 11.

Figur 11. Antal kontroller af borgernes indtægter via digitale arbejdsplatforme, 2020-2022

95 %

Træfprocent

Skattestyrelsen har fundet fejl i 95 pct. af

kontrollerne af arbejdstagerne på digitale

arbejdsplatforme siden 2020.

Kontroller

uden træf

223

Kontroller

med træf

4.438

Anm.: Antal kontroller svarer til antal unikke kontroller. Er en udbyder fx reguleret for både skat og moms,

tæller dette som to kontroller.

Kilde: Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens kontroller har resulteret i skatteopkrævninger for godt 90 mio.

kr. til borgere med indtægter via digitale arbejdsplatforme fra 2020 til 2022.

Alene det seneste år har indsatsen ført til en ekstra opkrævning for knap 49 mio.

kr., eller det der svarer til omkring 54 pct. af de samlede opkrævninger.

Figur 12. Skatteopkrævninger på baggrund af kontrol med arbejdsplatforme, mio. kr.

Mio. kr.

100

2020

Opkrævning, mio. kr.

2021

2022

Akk. opkrævninger, mio. kr.

Kilde: Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 25

Fra 2023 er virksomhederne bag digitale arbejdsplatforme forpligtede til at ind-

samle og indberette oplysninger til Skattestyrelsen om borgere på platformene.

Det skal gøre det muligt at identificere de borgere, som har en indtægt ved at ud-

leje deres faste ejendom eller transportmiddel, levere tjenesteydelser eller sælge

varer til andre borgere via digitale platforme.

Det nye krav er en del af det nye EU-direktiv, det såkaldte DAC7, og er en del af

en styrket indsats på skatteområdet blandt de europæiske lande. Med direktivet

bliver det muligt for Skattestyrelsen at udveksle oplysninger med andre europæi-

ske lande om danske borgere, som har en indtægt på en digital platform,

jf. boks

Kontrollen af borgerne, der tilbyder deres arbejdskraft via digitale platforme, er

blot en af mange kontrolindsatser, som den tredje gruppe på arbejdsmarkedet

bliver mødt af. Borgerne vil også kunne blive mødt af Skattestyrelsens øvrige

kontrolarbejde.

Boks 5. Nye EU-regler for digitale platforme (DAC7)

Direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC) er en del af den styrkede indsats,

som EU-landene i de senere år har gennemført for at modvirke skatteundgåelse og -und-

dragelse gennem en øget gennemsigtighed på skatteområdet.

De danske skatteregler indebærer allerede indberetning fra visse digitale platforme, men

EU-direktivet medfører et endnu bredere anvendelsesområde, styrkede regler samt en

øget udveksling af oplysninger mellem EU-landene.

Virksomhederne bag de digitale platforme skal i løbet af 2023 og 2024 opfylde en række

nye pligter som følge af, at det nye EU-direktiv (DAC7) træder i kraft. Det drejer sig om

virksomheder, hvor borgere via platformen kan:

•

Udleje deres faste ejendom eller transportmidler

Udbyde tjenesteydelser

Sælge varer til andre borgere.

Direktivet forpligter virksomhederne bag de digitale platforme til at indhente og indbe-

rette identifikationsoplysninger om borgerne på platformen samt oplyse borgernes ind-

tægter via platformene til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har foruden at sende breve ud til virksomheder i målgruppen for det nye

direktiv også en temaside om det nye direktiv på skat.dk/dac7, hvor virksomheder kan

orientere sig om direktivet og få hjælp til at vurdere, om deres virksomhed er omfattet af

pligten, samt hvordan platformen registreres til den nye pligt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 26

Målrettet vejledning til den tredje gruppe

Borgerne i den tredje gruppe har ofte mere komplicerede skatteforhold. Derfor

kan det være svært at angive oplysningerne til Skattestyrelsen korrekt. Kontroller

og analyser viser også, at denne gruppe ofte begår fejl i angivelsen af skatteop-

lysningerne.

Derfor følger Skattestyrelsen gruppen tæt og har målrettet vejledningen til den

tredje gruppe. Det er blandt andet muligt at finde vejledning, der henvender sig

til fx freelancere og foredragsholdere, influencere og e-sportsudøvere samt til

personer med hobbyvirksomhed eller nye iværksættere,

jf. figur 13.

Vejledningen skal hjælpe med at gøre den tredje gruppes mere komplicerede

skatteforhold lettere at forstå, så gruppen oplyser deres indkomst korrekt og

rammer rigtigt på skattebetalingen.

Figur 13. Skattestyrelsens vejledning til den tredje gruppe

Kilde: Skattestyrelsen.

I slutningen af 2022 lancerede Skattestyrelsen en særlig vejledningsindsats mål-

rettet den tredje gruppe. Det er sket i samarbejde med brancheorganisationer

og rådgiverorganisationer på arbejdsmarkedet.

Formålet er at nå den tredje gruppe igennem organisationerne og gøre dem op-

mærksomme på Skattestyrelsens eksisterende vejledning på skat.dk/freelancer.

På vejledningssiden kan den tredje gruppe finde hjælp til skattereglerne, et over-

blik over fradrag samt hvem der skal oplyse indtægterne og hvor på forskuds-

og årsopgørelsen, de skal oplyse indtægten fra beskæftigelsen.

Skattestyrelsen vil løbende målrette vejledningsindsatsen og brede vejledningen

ud til nye former for beskæftigelse, som falder inden for den tredje gruppe. Det

skal hjælpe flere borgere med komplicerede skatteforhold til at angive de rigtige

skatteoplysninger og betale opkrævningerne til tiden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Publikation fra Skattestyrelsen, marts 2023: Danskernes skattebetaling

Danskernes skattebetaling

Side 27

www.sktst.dk

Skattestyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen