SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 65
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 65

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2023-1462

Forslag

til

Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradra-

get for dagplejere

Kapitel 1

Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi-

drag

§ 1.

For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2,

stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag for juni 2023 den 31. oktober 2023, og for juli 2023 er den

sidste rettidige betalingsdag den 12. februar 2024.

§ 2.

For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2,

stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag for juli 2023 den 10. november 2023, og for august 2023 er

den sidste rettidige betalingsdag den 29. februar 2024.

§ 3.

For indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kil-

deskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 ikke anvendelse.

Kapitel 2

Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

§ 4.

For indkomståret 2023 forhøjes procentsatsen efter ligningslovens §

9 H, stk. 3, 9. pkt., med 8 procentpoint.

Kapitel 3

Ikrafttræden m.v.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 65: Lovudkast: Forslag til lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

UDKAST

§ 5.

Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for ind-

komståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den

opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivnings-

grundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023, der følger af denne lovs

§ 4.

Stk. 3.

Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat

efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på grundlag af de op-

lysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag

3.1.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag

4.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

5. Administrative konsekvenser for borgerne

5.1. Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds-

bidrag

5.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

UDKAST

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Inflationen har i løbet af efteråret 2022 været den højeste i 40 år, og for 2022

som helhed steg forbrugerpriserne med 7,7 pct. Selv om inflationen aftog

lidt i slutningen af 2022, er forventningen, at den forbliver på et forhøjet

niveau et godt stykke ind i 2023.

På den baggrund har regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Modera-

terne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre,

Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige den 10. februar 2023 ind-

gået »Aftale om inflationshjælp«, der skal give inflationshjælp på samlet ca.

2,4 mia. kr. til borgere og virksomheder. Nærværende lovforslag har til for-

mål at udmønte aftalens dele om udskydelse af betalingsfrister for A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidigt forhøje standardfradraget for dag-

plejere.

Mange virksomheder kan være presset på deres likviditet som følge af hø-

jere energiudgifter. Derfor foreslås det at udskyde betalingsfrister på A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag for små, mellemstore og store virksomheder. Kon-

kret foreslås det at udskyde virksomhedernes betalinger af A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag i juli og august 2023 med henholdsvis 3�½ og 6 måne-

der. Det vil kunne forbedre likviditeten for virksomhederne med samlet ca.

57 mia. kr.

Inflationen har også lagt et pres på landets dagplejere, som ligeledes rammes

af de højere forbrugsudgifter til bl.a. el og dagligvarer. Derfor foreslås det,

at standardfradraget for dagplejere forhøjes fra 60 pct. til 68 pct. for ind-

komståret 2023.

Forslaget er udformet som en særskilt lov, der kun vil få virkning for den

midlertidige periode, hvor betalingsfristerne for indeholdt A-skat og ar-

bejdsmarkedsbidrag udskydes og standardfradraget for dagplejere forhøjes.

Forslaget indebærer, at lovens virkning automatisk ophører, hvorefter de al-

mindelige regler igen finder anvendelse, svarende til en ophørsklausul.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

2.1.1. Gældende ret

I kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at i forbindelse med

enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen

foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Den foreløbige skat

UDKAST

omfatter ifølge § 41, stk. 2, 1. og 2. pkt., A-skat, der indeholdes efter reg-

lerne i §§ 43-49, og arbejdsmarkedsbidrag, der indeholdes efter reglerne i

§§ 49 A-49 D.

Angivelser vedrørende kildeskatteloven skal ifølge opkrævningslovens § 2,

stk. 2, 2. og 3. pkt., indgives til Skatteforvaltningen senest den 10. i den

første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf. dog stk. 6, idet disse

angivelser i januar måned skal indgives senest den 17. januar. Såfremt den

sidste rettidige angivelsesdag er en banklukkedag, anses den førstkom-

mende bankdag som sidste rettidige angivelsesdag, jf. stk. 3.

I opkrævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at hvis Skatteforvalt-

ningen efter afleveringsfristens udløb ikke har modtaget angivelse for en

afregningsperiode, kan Skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens tilsvar

af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb. Det gælder

ifølge 2. pkt. tilsvarende, hvis indkomstregisteret eller Skatteforvaltningen

efter udløbet af fristen for indberetning for en afregningsperiode ikke har

modtaget indberetning af indeholdte beløb omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt.

I forhold til betalingsfristen for det skønsmæssigt fastsatte beløb efter op-

krævningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., følger det af 3. pkt., at betalingsfristen

efter § 2 gælder. Det betyder, at betalingsfristen er den samme, som der an-

vendes ved en rettidig angivelse eller indberetning. Bestemmelsen i § 4, stk.

1, 3. pkt., blev nyaffattet ved lov nr. 832 af 14. juni 2022. Ifølge ændrings-

lovens § 19, stk. 5, fastsætter skatteministeren, fra og med hvilken dag op-

krævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., med sin nyaffattede ordlyd skal have

virkning. Den nyaffattede ordlyd har endnu ikke fået virkning, hvilket bety-

der, at foreløbigt fastsatte beløb indtil videre skal betales senest 14 dage ef-

ter påkrav, jf. opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse

nr. 2711 af 20. december 2021. Baggrunden for, at skatteministeren endnu

ikke har fastsat virkningstidspunktet, er, at de nødvendige systemtilpasnin-

ger hos Skatteforvaltningen endnu ikke er gennemført.

Der er i opkrævningslovens § 4 a, stk. 1, hjemmel til, at Skatteforvaltningen

kan give den indeholdelsespligtige et påbud om at efterleve de i § 2, stk. 1

og 2, fastsatte bestemmelser og pålægge den indeholdelsespligtige daglige

bøder (tvangsbøder) efter § 18 a, indtil påbuddet efterleves. Hvis der er fo-

retaget en foreløbig fastsættelse af tilsvaret bestående af indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag, kan disse midler

–

påbud og tvangsbøder

–

såle-

des tages i anvendelse for at få den indeholdelsespligtige til at opfylde sin

pligt til at foretage en korrekt indberetning af indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag.

UDKAST

I opkrævningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., er det bestemt, at har en virksomhed

ikke afgivet en både korrekt og rettidig angivelse eller indberetning af beløb

omfattet af § 2, stk. 1, 4. pkt., eller svarer et beløb, der efter § 4, stk. 1, er

skønsmæssigt fastsat, ikke til det korrekte beløb, således at virksomheden

har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget

i negativt tilsvar eller godtgørelse, skal virksomheden betale det skyldige

beløb. Det følger af § 5, stk. 1, 2. pkt., at for betalingen af det for lidt betalte

tilsvar af skatter eller afgifter m.v. og kravet på tilbagebetaling af for meget

udbetalt negativt tilsvar eller godtgørelse finder betalingsfristen, der anven-

des ved en rettidig angivelse eller indberetning, anvendelse.

I § 5, stk. 2, 1. pkt., er det bestemt, at kan størrelsen af det tilsvar, som på-

hviler virksomheden, eller afregningsperioden eller den dag, som tilsvaret

vedrører, ikke fastsættes på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan

Skatteforvaltningen fastsætte tilsvaret eller den afregningsperiode eller dag,

som tilsvaret vedrører, skønsmæssigt. Det følger af 2. pkt., at har en virk-

somhed modtaget et for stort beløb som negativt tilsvar eller godtgørelse, og

kan størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale,

ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan Skatteforvalt-

ningen tilsvarende fastsætte beløbet skønsmæssigt. Det følger af 3. pkt., at

stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for betalingen af henholdsvis

tilsvaret efter stk. 2, 1. pkt., og beløbet efter stk. 2, 2. pkt.

Opkrævningslovens § 5 blev nyaffattet ved § 2, nr. 3, i lov nr. 832 af 14.

juni 2022, dvs. samme ændringslov, der som nævnt ovenfor nyaffattede op-

krævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. Efter den tidligere affattelse af § 5, jf.

lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021, skulle et manglende be-

løb betales senest 14 dage efter påkrav, dvs. samme frist som efter den tid-

ligere affattelse af § 4, stk. 1, 3. pkt. Af ændringslovens § 19, stk. 6, nr. 2,

følger, at den nyaffattede ordlyd fra lovens ikrafttræden den 15. juni 2022

anvendes på bl.a. krav på indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, når

indberetningen er indgivet for sent, men inden en foreløbig fastsættelse efter

opkrævningslovens § 4, stk. 1, er blevet foretaget. Det følger af ændringslo-

vens § 19, stk. 7, at skatteministeren fastsætter, fra og med hvilken dag op-

krævningslovens § 5 med sin nyaffattede ordlyd skal have virkning for bl.a.

krav på efterbetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som

ikke er blevet korrekt indberettet. Indtil denne virkningsdag gælder, hvad

der bestemmes i opkrævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af

20. december 2021, dvs. 14-dages fristen i den tidligere affattelse. Baggrun-

den for, at skatteministeren endnu ikke har fastsat virkningstidspunktet for

alle situationer omfattet af § 5, er

–

ligesom for § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. ovenfor

UDKAST

–

at de nødvendige systemtilpasninger hos Skatteforvaltningen endnu ikke

er gennemført.

I opkrævningslovens § 2, stk. 5, er bestemt, at indeholdt A-skat og arbejds-

markedsbidrag, som er omfattet af stk. 1, 4. pkt., om bl.a. indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag, som skal indberettes til indkomstregisteret, for-

falder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperi-

oden

–

som er kalendermåneden, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt.

–

og skal indbetales

senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden, jf.

dog stk. 6. Denne ordning gælder for små og mellemstore virksomheder.

For store virksomheder gælder andre regler. I opkrævningslovens § 2, stk.

6, 1. pkt., er bestemt, at for indeholdelsespligtige efter kildeskatteloven,

hvor det sammenlagte tilsvar i henhold til indgivne angivelser, foretagne

indberetninger til indkomstregisteret eller foreløbige fastsættelser, jf. § 4, af

enten arbejdsmarkedsbidrag eller A-skat i en forudgående 12-månederspe-

riode regnet fra og med oktober 2 år før kalenderåret til og med september i

året før kalenderåret overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio. kr., forfalder

indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i kalenderåret til betaling den

sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Forfalds-

tidspunktet for indeholdt A-skat m.v. som nævnt i 1. pkt. finder ifølge § 2,

stk. 6, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for indeholdelsespligtige med flere

virksomheder, for hvilke der føres særskilt regnskab, og som har fået tildelt

flere SE-numre. Dette gælder ifølge 3. pkt. dog ikke, hvis den indeholdel-

sespligtiges samlede tilsvar ikke overstiger 250.000 kr. henholdsvis 1 mio.

kr., jf. 1. pkt. Sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er ifølge 4. pkt.

forfaldsdagen. I 5. pkt. er bestemt, at 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på

regioner og kommuner.

I kildeskattelovens § 56, stk. 1, er bestemt, at skatteministeren for følgende

indeholdelsespligtige kan bestemme en fremrykket afregning af indeholdt

kildeskat efter kildeskatteloven:

1) Ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på statens bevil-

lingslove.

2) Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold

til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens

regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse.

3) Ikkestatslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institu-

tionens driftsudgifter på halvdelen eller mere.

UDKAST

4) Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori

der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes

regnskab.

5) Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller en

kommune.

Bemyndigelsen i kildeskattelovens § 56, stk. 1, er udmøntet i § 25, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 2104 af 23. november 2021 om kildeskat. Det er i § 26,

stk. 5, bestemt, at stk. 2 gælder for de indeholdelsespligtige, der er nævnt i

kildeskattelovens § 56, stk. 1, nr. 1-5.

I kildeskattelovens § 56, stk. 2, er bestemt, at for indeholdelsespligtige, der

er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, gælder stk. 1 alene forudløn-

nede, mens kildeskattelovens § 56, stk. 3, bestemmer, at kommuner og re-

gioner skal afregne indeholdt kildeskat senest den første hverdag i måneden.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mange virksomheder kan være presset på deres likviditet som følge af hø-

jere energiudgifter. Blandt andet på den baggrund indgik regeringen (Soci-

aldemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarks-

demokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye

Borgerlige den 10. februar 2023 »Aftale om inflationshjælp«, der skal give

inflationshjælp på samlet ca. 2,4 mia. kr. til borgere og virksomheder.

Med henblik på at udmønte den del af aftalen, der omhandler udskydelse af

betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, foreslås det at udskyde

små, mellemstore og store virksomheders betalinger af indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i juli og august 2023, således at den A-skat og det

arbejdsmarkedsbidrag, der er indeholdt for disse måneder, først skal betales

henholdsvis 3�½ og 6 måneder senere.

Der foreslås ingen ændring i fristerne for indberetning af indeholdt A-skat

og arbejdsmarkedsbidrag. Det er nødvendigt at fastholde indberetningsfri-

sterne for at sikre, at oplysningerne i indkomstregisteret er opdateret med,

hvad de ansatte har tjent i de enkelte måneder. Hermed vil indkomstregiste-

ret fortsat kunne danne de korrekte elektroniske skattetrækkort, og ordnin-

gen med lønindeholdelse over det elektroniske skattetrækkort kan tilsva-

rende afvikles uden ændringer som følge af forslaget om at udskyde beta-

lingsfristerne for indeholdt A-skat m.v. For lønmodtagere, som via det elek-

troniske skattetrækkort får inddrevet gæld til det offentlige, vil der således

ikke ske nogen ændring i afviklingen af gælden. De vil fortsat blive god-

UDKAST

skrevet det indeholdte beløb, selv om beløbet ikke er afregnet til staten. Til-

svarende vil staten afregne de beløb, som ifølge indberetningen er løninde-

holdt, til de respektive offentlige fordringshavere efter de sædvanlige regler.

Det foreslås, at alene erhvervslivet vil være omfattet af den foreslåede ud-

skydelse af betalingsfristerne. For indeholdelsespligtige offentlige instituti-

oner m.v., for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har

fastsat regler om fremrykket afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag, foreslås der således ikke at skulle gælde nogen udskydelse. Det

gælder bl.a. ministerier og institutioner, hvis driftsbudget er optaget på sta-

tens bevillingslove. Det gælder også regioner og kommuner, der som følge

af størrelsen af de indeholdte A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag ville have

været omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, om store virksomheder,

hvis det ikke havde været for den i § 2, stk. 6, 5. pkt., bestemte undtagelse,

hvorefter 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse på regioner og kommuner.

Reglen i opkrævningslovens § 2, stk. 3, hvorefter den førstkommende bank-

dag anses som sidste rettidige betalingsdag, hvis den sidste rettidige beta-

lingsdag er en banklukkedag, er der taget højde for ved den foreslåede ud-

skydelse af betalingsfristerne. Dette vil gælde for de små og mellemstore

virksomheders afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for

juli 2023, hvor den sidste rettidige betalingsdag foreslås fastsat til den 12.

februar 2024.

Som nævnt i pkt. 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er beta-

lingsfristerne efter opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt., og § 5 blevet æn-

dret ved lov nr. 832 af 14. juni 2022. Dog er virkningstidspunktet for disse

nyaffattelser endnu ikke blevet fastsat af skatteministeren for § 4 og for visse

situationer omfattet af § 5. Indtil virkningstidspunktet fastsættes, vil der i

disse tilfælde gælde en betalingsfrist på 14 dage efter påkrav, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 2711 af 20. december 2021.

Der foreslås ingen udskydelse af den 14-dages betalingsfrist i opkrævnings-

lovens § 4, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december

2021, der anvendes for foreløbige beløb, som Skatteforvaltningen i medfør

af opkrævningslovens § 4, stk. 1, skønsmæssigt har fastsat tilsvaret af inde-

holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til, indtil skatteministeren i medfør

af § 19, stk. 5, i lov nr. 832 af 14. juni 2022 har fastsat virkningstidspunktet

for den nyaffattede ordlyd i opkrævningslovens § 4, stk. 1, 3. pkt. Hvis skat-

teministeren derimod har fastsat dette virkningstidspunkt, så det skal lægges

til grund for foreløbige fastsættelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for

de måneder, for hvilke betalingsfristen foreslås udskudt, vil det foreløbigt

UDKAST

fastsatte tilsvar få samme udskudte betalingsfrist, som skal anvendes ved en

rettidig indberetning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der foreslås heller ingen udskydelse af den 14-dages betalingsfrist efter op-

krævningslovens § 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

der anvendes for skyldige beløb, som er fastsat og opkrævet efter opkræv-

ningslovens § 5, stk. 1, eller er skønsmæssigt fastsat efter § 5, stk. 2, i situ-

ationer, hvor der er indberettet for lidt i A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og

hvor skatteministeren ikke i medfør af § 19, stk. 7, i lov nr. 832 af 14. juni

2022 har fastsat virkningstidspunktet for den nyaffattede ordlyd i opkræv-

ningslovens § 5. Hvis skatteministeren derimod har fastsat dette virknings-

tidspunkt, så det skal lægges til grund for efteropkrævningen af krav på A-

skat og arbejdsmarkedsbidrag for de måneder, for hvilke betalingsfristen fo-

reslås udskudt, vil efteropkrævningskravet få samme udskudte betalings-

frist, som skal anvendes ved en både korrekt og rettidig indberetning af in-

deholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. den nyaffattede ordlyd i op-

krævningslovens § 5, stk. 1. Samme udskudte betalingsfrist vil også skulle

anvendes på krav på indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, når indbe-

retningen for de måneder, for hvilke betalingsfristen foreslås udskudt, er

indgivet for sent, men inden en foreløbig fastsættelse efter opkrævningslo-

vens § 4, stk. 1, er blevet foretaget. For sådanne situationer har den nyaffat-

tede ordlyd i opkrævningslovens § 5 allerede virkning, jf. § 19, stk. 6, nr. 2,

i lov nr. 832 af 14. juni 2022.

Efter forslaget skal der gælde følgende frister for små og mellemstore virk-

somheder, dvs. virksomheder omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5:

Afregningsperiode

Juni 2023

Juli 2023

Indberetningsfrist

10. juli 2023

10. august 2023

Betalingsfrist

31. oktober 2023

12. februar 2024

For store virksomheder i henhold til opkrævningslovens § 2, stk. 6, skal der

efter forslaget gælde følgende frister:

Afregningsperiode

Juli 2023

August 2023

Indberetningsfrist

31. juli 2023

31. august 2023

Betalingsfrist

10. november 2023

29. februar 2024

2.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

2.2.1. Gældende ret

Efter ligningslovens § 9 H kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat

dagpleje efter dagtilbudsloven § 21, stk. 2 eller 3, eller privat pasning i eget

UDKAST

hjem efter kapitel 14 i dagtilbudsloven, vælge at tage et standardfradrag i

den skattepligtige del af det modtagne vederlag for dagplejen.

Standardfradraget for dagplejere beregnes på baggrund af en procentsats,

der er fastsat i ligningslovens § 9 H, stk. 3. Fra og med indkomståret 2019

standardfradraget 60 pct. af den skattepligtige del af dagplejevederlaget.

Dagplejeren kan selv vælge, om denne vil anvende standardfradraget på 60

pct. eller i stedet fratrække de dokumenterede faktiske udgifter, der er for-

bundet med erhvervelsen af indkomsten. Valget om anvendelse af standard-

fradraget skal tages for et helt indkomstår ad gangen.

Standardfradraget for dagplejere gives ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et

ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2023 i en kommune med en

skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Bestemmelsen i ligningslovens § 9 H om standardfradrag gælder for dag-

plejere op til fem børn, når der er tale om én person, og op til ti børn, når

dagplejen varetages af flere personer.

Som udgangspunkt kan selvstændigt erhvervsdrivende ikke anvende stan-

dardfradraget for dagplejere, da selvstændige dagplejere kan fratrække ud-

gifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst og har mulighed for at

anvende virksomhedsskattelovens regler. Selvstændige dagplejere kan dog

anvende standardfradraget, hvis dagplejeren oplyser sin indkomst, som løn-

modtagere gør det. Derigennem kan de selvstændige dagplejere anvende

standardfradraget som et ligningsmæssigt fradrag på samme vis som almin-

delige lønmodtagere.

Formålet med standardfradraget for dagplejere er, at det skal dække de mest

almindelige driftsudgifter for dagplejeren, herunder også de udokumente-

rede udgifter. Det vil fortrinsvis være udgifter til børnenes kost, sanitær ser-

vice og slitage på dagplejerens hjem. Anvender en dagplejer standardfradra-

get, er denne ikke udelukket fra samtidig at fradrage andre dokumenterede

udgifter, der ikke er omfattet af standardfradraget, f.eks. fagforeningskon-

tingent, befordring og løn til medhjælp. Det vil afhænge af en konkret vur-

dering, hvorvidt de dokumenterede udgifter er omfattet af standardfradraget.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i udmøntningen af »Aftale om inflationshjælp« af 10. februar 2023

foreslås det, at standardfradraget midlertidigt forhøjes med 8 procentpoint,

således at det for indkomståret 2023 stiger fra 60 pct. til 68 pct. Det betyder,

at dagplejere, der efter ligningslovens § 9 H, stk. 1 og 2, er berettiget til og

UDKAST

vælger at anvende standardfradraget for dagplejere for indkomståret 2023,

vil få et samlet standardfradrag for dagplejere på 68 pct. af den skattepligtige

del af dagplejevederlaget.

Da forhøjelsen er midlertidig og således kun gælder for indkomståret 2023,

vil der ikke ske ændringer i procentsatsen for standardfradraget i lignings-

lovens § 9 H, stk. 3, for tidligere eller efterfølgende indkomstår. Det betyder,

at procentsatsen for standardfradraget for dagplejere ikke bliver ændret i

forhold til de gældende regler for efterfølgende indkomstår. Dermed vil

standardfradraget for dagplejere for indkomståret 2024 og efterfølgende

indkomstår fortsat være 60 pct.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A -

skat og arbejdsmarkedsbidrag

Den del af lovforslaget, der vedrører den midlertidige udskydelse af beta-

lingsfristerne vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for må-

nederne juni og juli med henholdsvis 3�½ og 6 måneder for små og mellem-

store virksomheder samt for månederne juli og august med henholdsvis 3�½

og 6 måneder for store virksomheder skønnes at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 420 mio. kr. i 2023 og ca. 135 mio. kr. i 2024, jf. tabel

1. Efter tilbageløb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms og

afgifter skønnes mindreprovenuet til ca. 280 mio. kr. i 2023 og ca. 90 mio.

kr. i 2024. Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes til ca. 235

mio. kr. i 2023 og ca. 75 mio. kr. i 2024. Der skønnes et umiddelbart min-

dreprovenu i finansåret 2023 på ca. 420 mio. kr. Der skønnes ingen økono-

miske konsekvenser for regionerne og kommunerne

Det er ved skønnet lagt til grund, at indbetalingerne af A-skat og arbejds-

markedsbidrag udgør ca. 141 mia. kr. for månederne juni, juli og august

2023. Heraf skønnes ca. 57 mia. kr. at vedrøre arbejdsgivere m.v., som får

udskudt betalingsfristen. Der er forudsat en effektiv rente på 2,6 pct. p.a. for

små og mellemstore virksomheder og 2,5 pct. p.a. for store virksomheder.

Renten afspejler skøn for statens rentetab og øget kreditrisiko, idet små og

mellemstore virksomheder i gennemsnit skønnes at være mindre kreditvær-

dige end store virksomheder. Tab på kreditorer vil øge de forventede ned-

skrivninger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 2023 og 2024, når de krav,

som ikke betales rettidigt, sendes til inddrivelse.

UDKAST

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en midlertidig udskydelse af betalingsfrister

for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Finansår

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2023

-420

-280

-235

2024

-135

-90

-75

Varigt

-5

2023

-420

3.1.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af standardfradraget for dag-

plejere, skønnes i 2023 at medføre et mindreprovenu på ca. 60 mio. kr. i

umiddelbar virkning og ca. 50 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i

varig virkning skønnes et årligt mindreprovenu på ca. 1 mio. kr.

For finansåret 2023 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca.

50 mio. Den resterende del af mindreprovenuet for 2023 vil blive udmøntet

som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgø-

relsen for 2023 i foråret 2024.

Da standardfradraget for dagplejere indgår ved opgørelsen af den skatteplig-

tige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten,

vil der være en virkning for kommuneskatten omtrent svarende til den umid-

delbare virkning. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virknin-

ger for kommunerne for indkomståret 2023, da det ikke indgår i det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag for 2023. I den forbindelse vil der, for så

vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der har valgt at selvbudget-

tere deres udskrivningsgrundlag i 2023, ske en neutralisering af lovens virk-

ning med afregning af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2023

i 2026.

En del af standardfradraget for dagplejere indgår i Skatteministeriets opgø-

relse over skatteudgifter. Den midlertidige forhøjelse af fradraget i 2023

vurderes i lyset af inflationen ikke at have karakter af en skatteudgift og vil

således ikke indgå i Skatteministeriets opgørelse.

Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser af en midlertidig forhøjelse af standardfradra-

get for dagplejere

Finansår

UDKAST

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommuneskatten

2023

-60

-50

-60

2024

Varigt

-1

2023

-50

3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 3,9 mio. kr. i 2023-2028, hvoraf 3,5 mio. kr. i 2023

vedrører vejledning og kommunikation, mens 0,4 mio. kr. vedrører afskriv-

ninger som følge af it-udvikling i perioden 2024-2028.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet.

De it-opgavemæssige og økonomiske konsekvenser for Skatteforvaltningen

som følge af initiativet vil skulle prioriteres inden for rammerne af den kom-

mende flerårsaftale for Skatteforvaltningen i 2023-2027 og Skatteforvalt-

ningens udviklingskapacitet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringsmæssige konse-

kvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag

Den foreslåede udskydelse af betalingsfristerne for A-skat og arbejdsmar-

kedsbidrag vil primært bidrage til at afhjælpe det likviditetspres, som mange

virksomheder i øjeblikket lider under.

Det lægges til grund, at forslaget styrker likviditeten for de store virksom-

heder m.v. med ca. 25 mia. kr. i henholdsvis 3�½ og 6 måneder, dvs. ca. 50

mia. kr. i alt. For små og mellemstore virksomheder skønnes forslaget at

styrke likviditeten med ca. 3�½ mia. kr. i henholdsvis 3�½ og 6 måneder, dvs.

ca. 7 mia. kr. i alt.

For små og mellemstore virksomheder, der skal afregne indeholdt A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, udskydes den sidste rettidige betalingsfrist for må-

nedsafregningerne vedrørende juni og juli 2023 med henholdsvis 3�½ og 6

UDKAST

måneder. For store virksomheder, udskydes den sidste rettidige betalings-

frist for månedsafregningerne vedrørende juli og august 2023 med hen-

holdsvis 3�½ og 6 måneder.

Lovforslaget vil kunne have visse administrative konsekvenser for erhvervs-

livet, da der foreslås midlertidigt at skulle gælde særskilte frister for hen-

holdsvis indberetning og afregning, hvilket vil skulle håndteres.

4.2. Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

Den foreslåede midlertidige forhøjelse af standardfradraget for dagplejere

medfører en skattenedsættelse for de berørte dagplejere afhængig af pleje-

vederlagets størrelse.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. februar 2023 til den 28.

marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, borger- og retssik-

kerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Metal, Danske Advo-

kater, Datatilsynet, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen - Team

Effektiv Regulering, Finans Danmark, FOA, Foreningen Danske Revisorer,

FSR - danske revisorer, HORESTA, Justitia, Kraka, Landsskatteretten,

Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen.

Forslaget om udskydelse af beta-

lingsfrister for A-skat og arbejds-

markedsbidrag skønnes at medføre

et mindreprovenu på ca. 235 mio.

kr. i 2023 og ca. 75 mio. kr. i 2024

efter tilbageløb og adfærd.

Forslaget om forhøjelse af stan-

dardfradraget for dagplejere skøn-

nes at medføre et mindreprovenu på

ca. 50 mio. kr. i 2023 efter tilbage-

løb og adfærd.

Implemente-

Ingen.

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre administrative udgifter for

Skatteforvaltningen på 3,9 mio. kr.

i 2023-2028.

Lovforslaget styrker likviditeten for Ingen.

virksomheder.

Administrative Ingen.

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen.

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen.

Lovforslaget vil kunne have visse

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Ingen.

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de principper

for implemen-

tering af er-

hvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1