SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Dato:

J.nr. 2023-1219

Kontor:

Selskab, aktionær og erhverv

[SAE]

Initialer:

KLH

Samrådsspørgsmål (EUU) A, B, C, D, E og F

- Tale til besvarelse af spørgsmål A, B, C, D, E og F den 3. februar

2023

Spørgsmål A

Ministeren bedes redegøre for indholdet af mødet mellem EU-Kommis-

sionen og henholdsvis Skatteministeriet og Justitsministeriet på teknisk

niveau vedrørende EU-Kommissionens henstilling af 14. juli 2020 (C

(2020) 4885) om at gøre statslig finansiel støtte til virksomheder i Unio-

nen betinget af fraværet af forbindelser til ikke-samarbejdsvillige skatte-

jurisdiktioner (jf. EU’s sortliste over skattely), der blev afholdt 6. sep-

tember 2022, som oplyst i en besvarelse til Folketinget af 30. august

2022 (Europaudvalget, alm. del

–

svar på spm. 248). Herunder bedes

ministeren redegøre for om mødet førte til en fælles fortolkning af EU-

retten mellem de danske myndigheder og EU-Kommissionen efter mere

end to års uklarhed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Spørgsmål B

Kan ministeren bekræfte, at der hersker uklarhed om retstilstanden, idet

EU-Kommissionen (EU-traktatens vogter) og de danske myndigheder

anlægger modstridende fortolkninger af, hvorvidt EU-Kommissionens

henstilling af 14. juli 2020 (C (2020) 4885) om at gøre statslig finansiel

støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbindelser til

ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner er i overensstemmelse med

EU-retten?

Spørgsmål C

Ministeren bedes vurdere, om en beslutning truffet af et EU-medlems-

land, som EU-Domstolen på et senere tidspunkt afgør som værende i

strid med EU-retten, med al sandsynlighed vil være en undskyldelig

overtrædelse

–

og dermed ikke kan medføre erstatningspligt for økono-

miske tab som følge af den EU-stridige beslutning

–

i det tilfælde, at EU-

Kommissionen direkte har henstillet medlemslandene til at træffe en så-

dan beslutning og i øvrigt har oplyst til medlemslandet talrige gange, at

EU-Kommissionen opfatter en sådan beslutning som værende i over-

ensstemmelse med EU-retten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Spørgsmål D

Kan ministeren bekræfte, at nationale domstole i tilfælde af en eventuel

erstatningssag anlagt mod Danmark for brud på EU-retten er forpligtet

til at tage EU-Kommissionens henstillinger i betragtning som retskilde,

når der træffes afgørelse, jf. Grimaldi-sagen (C-322/88).

Spørgsmål E

Finder ministeren det bekymrende, at EU-Kommissionen, jf. EU-Kom-

missionens henstilling af 14. juli 2020 (C (2020) 4885) om at gøre statslig

finansiel støtte til virksomheder i Unionen betinget af fraværet af forbin-

delser til ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, direkte opfordrer

medlemslandene til at handle på en måde, som ifølge de danske myndig-

heder er i strid med EU-retten, idet spørgeren bemærker, at EU-Kom-

missionen som traktatens vogter sammen med EU-Domstolen har til

opgave at sikre, at EU’s lovgivning overholdes?

Spørgsmål F

Ministeren bedes oplyse, hvad ministeren fremadrettet vil gøre for at

forhindre, at statslig finansiel støtte udbetales til virksomheder, som in-

direkte ejes fra et land på EU’s sortliste over skattely.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Indledning

Tak for invitationen til at deltage i dette samråd.

De seks spørgsmål er tæt forbundne. De vedrører et kendt og langva-

rigt forløb om problemstillinger, der allerede har været genstand for

flere samråd, både her i udvalget og i Skatteudvalget.

Spørgsmål A

Først spørgsmål A, hvor jeg bliver bedt om at redegøre for indholdet

af det tekniske møde, der blev afholdt den 6. september 2022 mellem

EU-Kommissionen, Skatteministeriet og Justitsministeriet. Herunder

om mødet førte til en fælles fortolkning af EU-retten.

Mødet den 6. september var et møde udelukkende mellem jurister. På

mødet var Kommissionen repræsenteret ved dens Juridiske Tjeneste

og Generaldirektoratet for Beskatning. De danske deltagere var specia-

lister i EU-ret fra Justitsministeriet og Skatteministeriet.

Jeg har fået oplyst, at de danske repræsentanter på mødet indlednings-

vist redegjorde for det langstrakte forløb med bl.a. flere samråd og

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

mange folketingsspørgsmål, som Kommissionens henstilling har givet

anledning til i Danmark.

Og at de danske deltagere derefter på mødet redegjorde for, at Kom-

missionens skriftlige svar ikke har været tilstrækkelige til, at det for de

involverede ministerier har været muligt at forstå, hvordan Kommissi-

onen mener, at henstillingen kan forenes med EU-Domstolens prak-

sis.

Jeg har desuden fået oplyst, at drøftelserne på mødet herefter navnlig

vedrørte fortolkningen af enkelte centrale domme fra EU-Domstolen.

De pågældende domme er der allerede blevet henvist til i de skriftlige

spørgsmål, som Skatteministeriet har stillet til Kommissionen, og som

løbende er blevet fremsendt til udvalget. Dommene er centrale, fordi

det er både Skatteministeriets og Justitsministeriets klare opfattelse, at

Kommissionens henstilling ikke er i overensstemmelse med den for-

tolkning af EU-retten, som EU-Domstolen har fastlagt i dommene.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

På det samråd, der blev afholdt her i udvalget den 24. februar 2022, til-

kendegav jeg, at det ikke havde gjort det lettere at opnå en afklaring, at

Kommissionen i sine skriftlige svar ikke havde taget helt konkret og

udtrykkeligt stilling til den omfangsrige praksis fra EU-Domstolen,

som de danske myndigheder har baseret deres fortolkning på og hen-

vist til.

Et eksempel er en dom fra EU-Domstolen (sag C-299/02) om en hol-

landsk regel. Efter den pågældende regel kunne et selskab ikke indregi-

strere et skib i Holland, hvis ejeren af selskabet var hjemmehørende

uden for EU eller EØS. Indregistrering af et skib reguleres af etable-

ringsretten

–

helt ligesom indregistrering af et datterselskab.

Dommen vedrørte altså præcis det, der er den grundlæggende tvist

mellem Danmark og Kommissionen, nemlig om det udgør en restrik-

tion i den frie etableringsret, hvis en national regel lægger vægt på,

hvor en bagvedliggende ejer er hjemmehørende.

EU-Domstolen fastslog, at den hollandske regel var i strid med den

frie etableringsret. Det er helt i overensstemmelse med de danske

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

myndigheders fortolkning under dialogen med Kommissionen. I øv-

rigt var det også Kommissionens synspunkt under den hollandske sag.

Jeg har fået oplyst, at Kommissionens repræsentanter på mødet den 6.

september 2022 grundlæggende gentog de synspunkter, der allerede er

blevet fremført i Kommissionens skriftlige svar.

Og at de altså fortsat ikke fremkom med helt konkrete forklaringer på,

hvorfor Kommissionen mener, at EU-Domstolens praksis

–

og ikke

mindst de pågældende helt konkrete domme

–

kan fortolkes på en an-

den måde end den fortolkning, som det danske embedsværk anlægger.

Der blev heller ikke henvist til domme, der ikke tidligere har været ind-

draget i korrespondancen.

Så konklusionen er desværre, at mødet ikke førte til en fælles fortolk-

ning af EU-retten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Spørgsmål B og C

Det leder mig over til samrådsspørgsmål B og C, som hænger nært

sammen, og som jeg derfor vil besvare samlet.

Ved samrådsspørgsmål B bliver jeg anmodet om at bekræfte, at der

hersker uklarhed om retstilstanden. Ved samrådsspørgsmål C spørges,

om jeg finder det bekymrende, at EU-Kommissionen direkte opfordrer

medlemslandene til at handle på en måde, som ifølge de danske myn-

digheder er i strid med EU-retten.

For at besvare de to spørgsmål må jeg først henvise til, at der

–

som jeg

lige har redegjort for

–

ikke er opnået enighed med Kommissionen og

det danske embedsværk om en fælles fortolkning af EU-retten.

Mine embedsmænd har desuden oplyst mig om, at de anser mulighe-

derne for en fortsat dialog med Kommissionen om emnet for ud-

tømte. Jeg har forstået, at det også er Kommissionens opfattelse.

Derfor må jeg gentage, hvad jeg også tilkendegav på samrådet den 24.

februar 2022.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Nemlig at så længe jeg som minister klart og utvetydigt får at vide, at

der er enighed om fortolkningen af EU-retten blandt eksperterne i

Skatteministeriet og Justitsministeriet, og at de altså er enige om, at det

ville være i strid med EU-retten at følge Kommissionens henstilling, så

er det en rådgivning, som jeg både skal og vil basere mig på.

Skulle der ske en udvikling i EU-Domstolens praksis, vil det naturlig-

vis kunne begrunde en fornyet vurdering. Men medmindre EU-Dom-

stolen skulle ændre sin faste praksis, så vil regeringen altså fastholde

den hidtidige fortolkning af EU-retten i overensstemmelse med em-

bedsværkets klare anbefaling.

Jura er ikke en eksakt disciplin, og juristerne er derfor ikke altid enige

om, hvordan konkrete juridiske spørgsmål skal besvares. Men som mi-

nister er det den fortolkning, som eksperterne i ministerierne anlægger,

som jeg skal og vil følge.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Jeg synes ikke, at det kan hævdes at være direkte bekymrende, at dialo-

gen ikke har ført til enighed mellem de danske myndigheder og Kom-

missionen.

Det er selvfølgelig uheldigt, at Kommissionen har en anden fortolk-

ning af EU-retten end det danske embedsværk. Men det er langt fra

første gang det er sket, og med stor sandsynlighed heller ikke sidste.

Gennem tid har der været flere eksempler på, at Kommissionen har

udstedt bindende retsakter, som EU-Domstolen efterfølgende har an-

set for at stride mod Traktaten og derfor har anset for ugyldige. Kom-

missionen er altså ikke ufejlbarlig, når det kommer til fortolkningen af

EU-retten.

Så selv om jeg er ærgerlig over at konstatere, at der ikke er opnået

enighed med Kommissionen om, hvad der følger af EU-Domstolens

praksis, så er den slags uenigheder desværre uundgåelige i praksis.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Spørgsmål D

Samrådsspørgsmål D forstår jeg sådan, at jeg bliver bedt om at vurdere,

om det vil være en undskyldelig overtrædelse af EU-retten

–

og dermed

ikke vil medføre erstatningspligt for staten

–

hvis Danmark afslår støtte

til en virksomhed i overensstemmelse med Kommissionens henstilling,

og EU-Domstolen senere fastslår, at afslaget er i strid med EU-retten.

Når de danske myndigheder træffer afgørelser, så har de selv ansvaret

for, at EU-retten overholdes. Gives der afslag på støtte til en konkret

virksomhed, kan virksomheden derfor anlægge en sag mod de danske

myndigheder, hvis virksomheden mener, at afslaget er i strid med EU-

retten.

Konsekvensen af, at de danske myndigheder træffer en EU-retsstridig

afgørelse, er derfor umiddelbart, at den pågældende afgørelse vil blive

tilsidesat ved domstolene, sådan at kompensationen skal udbetales ef-

terfølgende.

En tilsidesættelse af EU-retten vil efter omstændighederne derudover

kunne udløse et erstatningsansvar for den danske stat. Det forudsætter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

efter EU-Domstolens praksis, at der foreligger en overtrædelse af EU-

retten, der er tilstrækkelig klar.

Kommissionens opfattelse

–

som både er kommet til udtryk i henstil-

lingen og efterfølgende er blevet gentaget under dialogen med de dan-

ske myndigheder

–

vil utvivlsomt være et moment, der taler for, at et

afslag på udbetaling af støtte i givet fald ikke ville udgøre en så klar til-

sidesættelse af EU-retten, at staten ville være erstatningsansvarlig efter

EU-retten.

Som jeg tilkendegav på samrådet den 24. februar 2022, så er det imid-

lertid hverken relevant eller afgørende, hvad der i værste fald vil kunne

være konsekvensen af en tilsidesættelse af EU-retten. Tværtimod skal

myndighederne naturligvis både ved udformningen og administratio-

nen af dansk lovgivning overholde EU-retten, uden hensyn til hvad

konsekvenserne af en eventuel tilsidesættelse er.

Jeg vil også gentage, at det er et grundprincip i et retssamfund, at myn-

dighederne til enhver tid skal bestræbe sig på at overholde lovgivnin-

gen. Og det ville stride helt fundamentalt mod dette grundprincip, hvis

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

ministerier eller andre myndigheder

–

populært sagt

– blot ”tog chan-

cen” og handlede i strid med deres egen juridiske fortolkning, blot

fordi det blev anset for mere eller mindre risikofrit.

Spørgsmål E

Ved samrådsspørgsmål E bliver jeg bedt om at bekræfte, at nationale

domstole i tilfælde af en eventuel erstatningssag anlagt mod Danmark

for brud på EU-retten er forpligtet til at tage EU-Kommissionens hen-

stillinger i betragtning som retskilde, når der træffes afgørelse. Der hen-

vises i den forbindelse til EU-Domstolens dom i den såkaldte Gri-

maldi-sag.

Jeg kan bekræfte, at Domstolen i den pågældende sag tilkendegav, at

nationale domstole er forpligtede til at tage hensyn til en henstilling fra

Kommissionen.

Det ændrer dog ikke på, at en henstilling er en ikke-bindende retsakt,

som derfor under ingen omstændigheder kan ændre på de forpligtelser,

som medlemsstaterne skal overholde efter Traktaten.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Så henstillingen vil principielt være en retskilde, som nationale dom-

stole vil skulle inddrage, hvis de skal træffe afgørelse i en sag, der er

dækket af henstillingens anvendelsesområde

–

men det vil være en rets-

kilde, der kun vil kunne tillægges meget begrænset vægt.

Spørgsmål F

Ved det sidste spørgsmål

–

spørgsmål F

–

bliver jeg bedt om at oplyse,

hvad jeg fremadrettet vil gøre for at forhindre, at statslig finansiel støtte

udbetales til virksomheder, som indirekte ejes fra et land på EU’s sort-

liste over skattely.

I den henseende vil jeg først og fremmest understrege, at den tidligere

regering sammen med resten af partierne bag covid 19-hjælpepakkerne,

under hele covid 19-krisen prioriterede at holde hånden under danske

virksomheder og lønmodtagere.

Lønkompensationsordningerne gik fx til at holde hånden under danske

arbejdspladser, så virksomhederne fortsat kunne betale løn til deres

medarbejdere. Samtidig skulle virksomhederne have et dansk CVR-

nummer, og medarbejderne skulle have fast arbejdssted i Danmark.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Lønkompensationen endte derfor i realiteten hos danske lønmodtagere,

for det var en betingelse for udbetaling af kompensationen, at virksom-

hederne udbetalte fuld løn til deres medarbejdere.

Tilsvarende var ordningerne for faste omkostninger indrettet sådan, at

kompensation kun blev udbetalt til dækning af konkrete omkostninger

som fx husleje.

Der blev kun ydet kompensation for tab på aktiviteter, der var skatte-

pligtige i Danmark, og selve kompensationsbeløbene var også skatte-

pligtige i Danmark.

Ejerne

–

uanset hvor de måtte befinde sig

–

kunne altså ikke føre kom-

pensationen ud af landet, hverken helt eller delvist.

Og selv om jeg selvfølgelig ikke kan garantere, at det ikke er sket, har

jeg heller ikke hørt om tilfælde, hvor kompensation efter hjælpepak-

kerne i strid med reglerne er blevet ført ud af landet til bagvedliggende

ejere i lande på EU’s sortliste.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Der skal efter min opfattelse slås hårdt ned på enhver form for skatte-

undgåelse ved brug af skattelykonstruktioner. Men det er også vigtigt at

sætte problemstillingen om hjælpepakkerne i sit rette perspektiv

–

det rette perspektiv er altså, at udbetaling af kompensation efter hjæl-

pepakkerne kom virksomheder og lønmodtagere her i landet til gode.

Det kan også være forklaringen på, at ingen andre EU-lande

–

så vidt

jeg er orienteret

–

har fulgt alle anbefalingerne i Kommissionens hen-

stilling, hverken i relation til covid-19 hjælpepakker eller i forhold til at

yde finansiel støtte mere generelt. Jeg har således fået oplyst, at der så

vidt vides ingen eksempler er på, at andre lande

–

sådan som Kommis-

sionen anbefaler i sin henstilling

–

har afskåret virksomheder fra covid-

19-støtte og anden finansiel støtte alene med henvisning til virksomhe-

dernes forbindelser til et land på EU’s sortliste.

Jeg har også fået oplyst, at der ikke er noget samlet overblik over alle

EU-landenes mange hjælpepakker. Men i de tilfælde, hvor andre lande

ligesom Danmark har haft særlige skattelyklausuler, er indtrykket, at de

har haft et ret begrænset anvendelsesområde.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Derudover vil jeg også gerne understrege, at det jo ikke er sådan, at jeg

som skatteminister er den eneste, der står for udbetaling af finansiel

støtte, der falder ind under henstillingens anvendelsesområde.

Når det er sagt, så er det direkte svar på spørgsmålet, at jeg ikke helt

kan forhindre, at der sker udbetaling af støtte til danske virksomheder,

udelukkende fordi de har

en bagvedliggende ejer i et land på EU’s sort-

liste. Simpelthen fordi jeg så ville handle ulovligt.

Derfor er det i stedet vigtigt fortsat at fokusere på, at de konkrete støt-

teordninger udformes således, at støtten i videst muligt omfang kom-

mer virksomhedens medarbejdere og samarbejdspartnere i Danmark til

gode

–

og ikke udbetales til ejerne.

Det er naturligvis også vigtigt, at lovgivningen generelt er indrettet så-

dan, at der ikke er mulighed for skatteundgåelse ved brug af skattely-

konstruktioner.

I den henseende har vi i Danmark meget stærke værnsregler.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Det har vi for eksempel fået bekræftet ved en Højesteretsdom så sent

som i sidste måned. Højesteret gav her skattemyndighederne medhold

i, at der skulle indeholdes kildeskat i Danmark i to sager, hvor udbytter

fra danske selskaber blev udbetalt til holdingselskaber i EU, men hvor

udbytterne blev videreført til bagvedliggende ejere i lande, som ikke

havde en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Højesteret anerkendte skattemyndighedernes synspunkt om, at dansk

beskatning ikke kan undgås ved den slags "kunstfærdige juridiske kon-

struktioner" med mellemliggende selskaber i EU.

Specifikt i forhold til lande på EU’s sortliste, så har vi siden 2021 haft

særlige skattesanktioner

–

de såkaldt defensive foranstaltninger.

De består blandt andet i, at kildeskatten fordobles fra 22 til 44 pct., når

renter eller udbytter betales til ejere i sortlistelande, også i tilfælde hvor

det sker gennem kunstige arrangementer som dem, Højesteret lige har

taget stilling til.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Kopi af samrådstale i forbindelse med samråd i EUU den 3. februar 2023

Derudover er der aldrig fradragsret i Danmark for betalinger til fx

ejere i sortlistelande, heller ikke når de sker gennem mellemliggende

selskaber i EU.

Regeringen vil også fremadrettet arbejde aktivt for en effektiv og fair

selskabsbeskatning. Danmark er for eksempel

–

sammen med de øvrige

EU-lande - på vej til at gennemføre regler om minimumsbeskatning af

store multinationale koncerner.

Regeringen vil også fortsat arbejde hårdt for en effektiv skattekontrol,

der kan bidrage til at hindre udnyttelse af fx skattelykonstruktioner.

Tak for ordet.