Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Minimer momssvindel – foretræde for Folketingets Skatteudvalg
8. februar 2023
Hvorfor give nogen mulighed for at kunne svindle, hvis det kan undgås?
I Danmark taber Staten mange penge på momssvindel, og på at firmaer lukker med en momsgæld,
der aldrig bliver betalt.
De fleste af tabene kan undgås, ved at ændre lidt i lovgivningen, samt at lave et EDB program, som
det vil tage en programmør en formiddag at lave.
For momsregistrerede firmaer, bliver der en lille ekstra byrde, men omvendt vil mange firmaer
spare likviditet, og dermed følgende lavere finansieringsomkostninger.
----
Hvordan kan svindlen minimeres?
1) når to danske momsregistrerede firmaer handler med hinanden, skal det være forbudt at
opkræve moms
2) når et dansk momsregistrerede firma handler med en offentlig kunde, skal det være forbudt
at opkræve moms
3) når et momsregistrerede firma handler med en CVR registreret – men ikke momsregistreret -
kunde, skal handlen indberettes, og skal det være forbudt at opkræve moms, der i stedet
opkræves på samme måde som ved brug af EMCS systemet (som for punktafgifter på tobak,
vin og spiritus m.v.), eller via ”omvendt betalingspligt for moms”, der anvendes ved visse
handler med elektronik
4) i stedet skal handlerne indberettes til et nyt EDB system, således at den momspligtige
omsætning stadig kan opgøres til EU formål, statistik m.v.
5) alle handler mellem to CVR registrere firmaer skal indberettes i EDB systemet, således at
der gennemføres fuld gennemsigtighed for offentlige myndigheders kontrolbrug
6) herefter er det kun ved salg til private personer, samt salg fra en butik, der vil kunne
medføre at der må opkræves moms. Da alt indkøb i butikker er uden samtidig betaling af
moms, kan der indføres meget korte betalingsfrister for betaling af salgsmoms. Det vil
minimere muligheden for at undgå at betale en evt. momsgæld
Der oprettes et nyt EDB kontrolsystem
, hvori faktura udstederen indtaster følgende:
7) fakturaudsteders navn, adresse, moms nr. / CVR nr., dato, fakturanummer og fakturabeløb
8) fakturamodtagers navn, adresse, moms nr. / CVR nr.
9) herefter skal EDB systemet give en realtidsopdateret tilbagemelding på, at fakturamodtager
er registeret på en sådan måde, og at der ikke må opkræves moms på fakturaen
10) derefter sender EDB systemet en realtidsopdateret elektronisk meddelelse til fakturaudsteder
–og modtager om at der ikke opkræves moms på fakturaen
11) fakturamodtager skal samtidig via EDB kontrolsystemet godkende fakturaen
12) EDB systemet opsamler alle data på begge firmaers CVR numre, både til kontrol formål,
samt til registrering af momspligtig omsætning, til brug for EU, statistikformål og lignende
13) hvis en virksomhed har indtastet en fakturamodtagers moms nr. i EDB systemet, og
fakturamodtager senere afmelder/ændrer sin momsregistrering, skal EDB systemet
automatisk udsende en meddelelse til de tidligere fakturaudstedere om, at det pågældende
firmas momsregistrering er ophørt/ændret
Bjarne Ovesen, Kobbelgårdsvej 7, 7000 Fredericia
Tlf. 2845 0030 - e-mail:
Seniorpensionist – tidligere selvstændig igennem 24 år