Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2656593_0001.png
3. februar 2023
J.nr. 2022 - 14509
Resumé af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskattelo-
ven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skatte-
pligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske
zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO
2
og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltnin-
ger)
Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af visse aktiviteter,
der udøves af udenlandske fysiske og juridiske personer, når disse aktiviteter udøves i
Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen. Indkomstbe-
skatningen skal efter forslaget omfatte aktiviteter, der vedrører etablering og benyttelse af
kunstige øer, installationer og anlæg.
Reglerne om udenlandske selskabers og fysiske personers begrænsede skattepligt foreslås
udvidet, således at den også kommer til at omfatte aktiviteter af den pågældende art, der
udøves gennem et fast driftssted på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømile-
grænsen. Den begrænsede skattepligt for fysiske personers vederlag for personligt arbejde
i tjenesteforhold i Danmark foreslås udvidet til også at omfatte vederlag for personligt ar-
bejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone, hvor det personlige arbejde vedrører
etablering af og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.
På tilsvarende vis foreslås en udvidelse af det geografiske anvendelsesområde for reglerne
om begrænset skattepligt ved arbejdsudleje, således at disse også vil skulle gælde, hvor
personen har været stillet til rådig for at udføre arbejde for en virksomhed, der arbejder
med etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg i Danmarks eks-
klusive økonomiske zone.
Endvidere har lovforslaget til formål at skabe klarhed over de skattemæssige konsekven-
ser i de situationer, hvor et anlæg, der er opført til brug for kulbrinteaktiviteter, anvendes
til aktiviteter med lagring af CO
2
. Det foreslås endvidere, at der skal være adgang til at
bruge den såkaldte carry back-ordning vedrørende udbetaling af kulbrinteskatteværdien af
fjernelsesomkostninger ved ophør med kulbrintevirksomhed, selv om visse anlæg opret-
holdes med henblik på CO
2
-lagring. Brugen af carry back-ordningen foreslås dog udfaset
gradvist over 20 år fra ophøret af kulbrinteindvindingsvirksomheden.
Endelig har lovforslaget til formål at ændre listen over lande omfattet af defensive foran-
staltninger
over for lande på EU’s sortliste over skattelylande.
Lovforslaget vil medføre et merprovenu for staten. Størrelsesordenen heraf kan på det
foreliggende grundlag dog ikke kvantificeres nærmere.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023 og er omfattet af de fælles ikrafttrædelses-
datoer.