SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 49
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 49

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-14509

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinte-

skatteloven og ligningsloven

(Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i

forbindelse med lagring af CO

og ændring af listen over lande, der er om-

fattet af defensive foranstaltninger)

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som æn-

dret senest ved § 5 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 2, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»Som personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet betragtes også

personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når det

personlige arbejde vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer,

installationer og anlæg. 2. pkt. finder dog kun anvendelse på personligt ar-

bejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske zone vedrørende kabler og

rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- og søterritorium eller

har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinen-

talsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på

dansk kontinentalsokkel.«

§ 2, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,

der bliver 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »6. pkt.«

§ 2, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:

»1. pkt. omfatter også vederlag for personligt arbejde for en virksomhed

vedrørende etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og

anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone. 2. pkt. finder dog kun an-

vendelse på virksomhed i Danmarks eksklusive økonomiske zone vedrø-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 49: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, selskabsskatteloven, kulbrinteskatteloven og ligningsloven (Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring af CO2 og ændring af listen over lande, der er omfattet af defensive foranstaltninger)

UDKAST

rende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- og sø-

territorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den

danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installati-

oner og anlæg på dansk kontinentalsokkel.«

§ 2, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

»Ved fast driftssted efter stk. 1, nr. 4, forstås også aktiviteter, der udøves

gennem et fast forretningssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når

de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige

øer, installationer og anlæg. 3. pkt. finder dog kun anvendelse på aktiviteter

vedrørende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land-

eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse

af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, in-

stallationer og anlæg på dansk kontinentalsokkel.«

§ 2, stk. 14, 1. pkt.,

nr. 2, 2. pkt.,

ændres »1.-5. pkt.« til: »1.-7. pkt.«

§2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022,

som ændret ved § 1 i lov nr. 905 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr. 1389 af 5.

oktober 2022, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

»Ved fast driftssted efter stk. 1, litra a, forstås også aktiviteter, der udøves

gennem et fast forretningssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når

de pågældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige

øer, installationer og anlæg. 3. pkt. finder dog kun anvendelse på aktiviteter

vedrørende kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land-

eller søterritorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse

af den danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, in-

stallationer og anlæg på dansk kontinentalsokkel.«

§3

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 16. september 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »ved forundersøgelses- og efterforsk-

ningsvirksomhed«: », jf. dog § 10 B, stk. 1«.

UDKAST

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »som nævnt i stk. 1«: », jf. dog § 10

B, stk. 1«.

Efter § 10 A indsættes:

»§ 10 B.

Anvendes et afskrivningsberettiget aktiv delvis i forbindelse

med lagring af CO

, kan der fortsat afskrives på aktivet ved opgørelsen af

den del af den skattepligtiges indkomst, som omfattes af § 4. Udgifter til

forbedring, der afholdes med henblik på anvendelse til lagring af CO

, føres

dog på en særskilt saldo, hvorpå der udelukkende kan afskrives ved opgø-

relsen af den del af den skattepligtiges indkomst, som ikke omfattes af § 4.

Udgifter til forbedring af et aktiv anvendt i forbindelse med lagring af CO

anses for afholdt med henblik på denne anvendelse, medmindre den skatte-

pligtige godtgør, at udgifterne vedrører forbedringer, der også ville være

blevet foretaget, hvis aktivet ikke var blevet anvendt i forbindelse med lag-

ring af CO

Stk. 2.

Overgår et afskrivningsberettiget driftsmiddel til udelukkende at

blive anvendt i forbindelse med lagring af CO

, overføres et beløb svarende

til driftsmidlets skattemæssigt nedskrevne værdi fra den saldo, hvorpå af-

skrivninger foretages efter § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 1, til en særskilt saldo,

hvorpå der udelukkende kan ske afskrivning, der fratrækkes ved opgørelsen

af den del af den skattepligtiges indkomst, som ikke omfattes af § 4.

Stk. 3.

Udgifter, der vedrører lagring af CO

, herunder udgifter til vedli-

geholdelse af afskrivningsberettigede aktiver, kan kun fradrages ved opgø-

relsen af den del af den skattepligtiges indkomst, som ikke omfattes af § 4,

medmindre den skattepligtige godtgør, at udgifterne også ville være blevet

afholdt, hvis den skattepligtige udelukkende havde haft aktiviteter i forbin-

delse med erhvervelse af indtægt som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, eller

stk. 2.

Stk. 4.

Told- og Skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at skatte-

pligtige, der ved opgørelsen af den del af indkomsten, som omfattes af § 4,

foretager afskrivninger på udgifter til forbedring af aktiver, der delvis an-

vendes i forbindelse med lagring af CO

, eller fradrager udgifter, der også

vedrører lagring af CO

, skal indsende oplysninger, der godtgør, at betingel-

serne herfor er opfyldt, jf. stk. 1 og 3.«

§ 20 E

indsættes som

stk. 4:

»Stk. 4.

Anvender den skattepligtige anlæg i forbindelse med lagring af

, kan skatteværdien af den del af et endeligt underskud, som vedrører

fradrag efter § 10 A, udbetales efter stk. 3, når den skattepligtige har fjernet

alle anlæg, der ikke opretholdes af hensyn til aktiviteterne med lagring af

. Skatteværdien af fradrag efter § 10 A for udgifter til fjernelse af de

UDKAST

anlæg, der er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO

, kan

kræves udbetalt efter stk. 3, når den skattepligtige har fjernet alle anlæg an-

vendt i forbindelse med disse aktiviteter. Det beløb, der kan kræves udbetalt

efter 2. pkt., reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er forløbet fra udløbet

af det indkomstår, hvor betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, til og med det ind-

komstår, hvor betingelserne i 2. pkt. er opfyldt. Er alle anlæg efter det ende-

lige ophør af virksomhed efter dette kapitel blevet opretholdt af hensyn til

aktiviteter med lagring af CO

, foretages reduktionen efter 3. pkt. med 5 pct.

for hvert hele år, der er forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor den

skattepligtige endeligt er ophørt med virksomhed omfattet af dette kapitel.«

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 5 H, stk. 2,

indsættes efter nr. 1 som nye numre:

»2) Anguilla.

3) Bahamas.«

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 4-10.

§ 5 H, stk. 2,

indsættes efter nr. 8, der bliver nr. 10, som nyt nummer:

»11) Turks- og Caicosøerne.«

Nr. 9 bliver herefter nr. 12.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

§ 3 har virkning fra og med indkomståret 2024.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i

Danmarks eksklusive økonomiske zone

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Fradrag for driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger ved an-

vendelse af kulbrinteanlæg m.v. til lagring af CO

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fradrag for fjernelsesomkostninger ved anvendelse af kulbrinteanlæg

til lagring af CO

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget er en genfremsættelse af L 12, som blev fremsat den 5. oktober

i folketingsåret 2022-23 (1. samling), men som bortfaldt på grund af udskri-

velse af valg til Folketinget, som blev afholdt den 1. november 2022. I for-

hold til L 12 indeholder lovforslaget dog yderligere elementer i form af dels

ændringer i kulbrinteskatteloven vedrørende anvendelse af kulbrinteanlæg

m.v. i forbindelse med lagring af CO

, dels ændring af listen over lande, der

er omfattet af de danske defensive foranstaltninger (skattesanktioner) over

for lande på EU´s sortliste over skattely.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet indgik den 22. juni 2020 Kli-

maaftale for energi og industri m.v. (herefter Klimaaftale 2020) med henblik

på at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i energisektoren og

industrien.

Det indgår bl.a. i Klimaaftale 2020, at der skal etableres en energiø med

tilhørende havvindmøllepark i Nordsøen, og at der skal etableres faciliteter

til fangst og lagring af CO

(CCS

–

Carbon Capture and Storage). Ved tillæg

af 4. februar 2021 til Klimaaftale 2020 blev det aftalt, at energiøen i Nord-

søen skal konstrueres som en inddæmmet ø ca. 80 km fra den jyske vestkyst.

Derudover har aftalepartierne ved principaftale af 30. juni 2021 om en kø-

replan for lagring af CO

og aftale af 14. december 2021 om en køreplan for

UDKAST

fangst, transport og lagring af CO

besluttet, at der skal igangsættes en pro-

ces med henblik på meddelelse af tilladelser til CO

-lagring i den danske

undergrund bl.a. i Nordsøen, idet klima-, energi- og forsyningsministeren

vil åbne for ansøgninger om tilladelse til lagring af CO₂ i den danske del af

Nordsøen inden udgangen af 2022, så lagring kan ske fra 2025.

Den 21. juni 2022 har aftalepartierne desuden indgået en aftale om ramme-

vilkår for CO₂-lagring

i Danmark. Ved aftalen er det bl.a. besluttet, at staten

ved Nordsøfonden skal være medejer med en ejerandel på 20 pct. i forbin-

delse med de kommende licenser, der udbydes til CO₂-lagring

i eksisterende

olie- og gasområder i Nordsøen, samt at aktiviteter med lagring af CO

skal

beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler.

De danske skatteregler finder som udgangspunkt kun anvendelse inden for

12-sømilegrænsen regnet fra den danske kyst. Uden for 12-sømilegrænsen

finder de danske skatteregler kun anvendelse, i det omfang internationale

traktater og aftaler har tildelt Danmark ret til at udnytte de pågældende om-

råder, og Danmark konkret har udnyttet denne kompetence ved at etablere

lovhjemmel til beskatning. De almindelige regler i kildeskatteloven og sel-

skabsskatteloven om beskatning af indkomst indeholder ikke en sådan

hjemmel.

Lovforslaget har til formål at indføre hjemmel til indkomstbeskatning af

udenlandske selskaber m.v. og personer hjemmehørende i udlandet af akti-

viteter, som disse måtte udøve i Danmarks eksklusive økonomiske zone,

dvs. uden for 12-sømilegrænsen, hvis de pågældende aktiviteter vedrører

etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg. For-

slaget omfatter f.eks. aktiviteter knyttet til etablering, drift og benyttelse af

havvindmølleparker og energiøer og aktiviteter knyttet til lagring af CO

Det er forventningen, at lagring af CO

i den danske del af Nordsøen vil ske

i tidligere olie- og gasboringer, og at anlæg, der er opført og anvendt med

henblik på kulbrinteindvinding, vil blive anvendt i forbindelse med lagrings-

aktiviteterne. Det er desuden forventningen, at det i et vist omfang vil være

muligt at benytte de pågældende anlæg m.v. til aktiviteter i forbindelse med

lagring af CO

, inden aktiviteterne med kulbrinteindvinding er ophørt.

Beskatningen af indkomst ved kulbrinteindvinding sker efter de særlige reg-

ler i kulbrinteskatteloven og er højere end beskatningen af anden indkomst,

herunder indkomst ved lagring af CO

Hvis den skattepligtige afholder udgifter, som kan anses for både at vedrøre

kulbrinteaktiviteter og aktiviteter med lagring af CO

, kan fastlæggelsen af,

UDKAST

i hvilket omfang udgifterne kan fradrages, herunder som afskrivninger, ved

opgørelsen af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattereglerne, der-

for have væsentlige økonomiske konsekvenser for den skattepligtige. En ri-

siko for en væsentlig formindskelse af skatteværdien af fradragene eller af-

skrivningerne som følge af, at de kun kan medregnes ved opgørelsen af den

selskabsskattepligtige indkomst, ville i yderste konsekvens kunne indebære,

at virksomheder afholder sig fra at anvende kulbrinteanlæg til aktiviteter

med lagring af CO

som følge af de skattemæssige konsekvenser heraf.

Lovforslaget indeholder på den baggrund regler, der har til hensigt at skabe

klarhed over de skattemæssige konsekvenser af, at anlæg opført til brug for

kulbrinteaktiviteter anvendes til aktiviteter med lagring af CO

Lovforslaget har endeligt til formål at ændre listen over lande, der er omfat-

tet af de danske defensive foranstaltninger over for lande på EU´s sortliste

over skattely,

således at den er i overensstemmelse med EU’s

liste over ikke-

samarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU´s sortliste over skattely) efter

den seneste opdatering ved Rådets beslutning af 4. oktober 2022. Ved be-

slutningen blev Anguilla, Bahamas og Turks- og Caicosøerne medtaget på

EU´s sortliste, fordi de tre lande har introduceret skatteregler, som kan til-

trække offshore strukturer uden reel økonomisk aktivitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter

i Danmarks eksklusive økonomiske zone

2.1.1. Gældende ret

Selskaber og foreninger m.v., der er fuldt skattepligtige her til landet efter

selskabsskattelovens § 1, beskattes efter et modificeret territorialprincip.

Det følger således af selskabsskattelovens § 8, stk. 2, at de ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst ikke skal medregne indtægter og udgifter,

som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom, der er beliggende i en

fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Indkomst ved aktiviteter, som

sådanne selskaber og foreninger m.v., udøver i Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen, er således skattepligtig her

til landet.

Fysiske personer, der er fuldt skattepligtige her til landet, beskattes efter

globalindkomstprincippet. Det vil sige, at de ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst skal medregne alle indtægter, hvad enten de hidrører her

fra landet eller ej.

UDKAST

Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er skattepligtige efter selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra a (begrænset skattepligt), hvis de udøver et

erhverv med fast driftssted her i landet. Tilsvarende er fysiske personer, der

ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet, begrænset skattepligtige her

til landet, hvis de udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. kil-

deskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Når der foreligger fast driftssted her i landet, skal der opgøres en indkomst

for det faste driftssted svarende til den indkomst, som ville være blevet op-

gjort for et selvstændigt foretagende, der i øvrigt havde udøvet aktiviteterne

under tilsvarende vilkår, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 7, og kildeskatte-

lovens § 2, stk. 8.

Den begrænsede skattepligt som følge af fast driftssted indtræder, når to

grundlæggende forhold foreligger, nemlig dels at den fysiske eller juridiske

person udøver et erhverv, dels at dette erhverv udøves gennem et fast drifts-

sted her i landet. For at der foreligger et fast driftssted, skal det udenlandske

selskab eller den udenlandske fysiske person som udgangspunkt have et fast

forretningssted her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 2-4, og kilde-

skattelovens § 2, stk. 3. Der kan dog også foreligge et fast driftssted, hvor

der alene er tale om, at et selskab eller en person her i landet handler på

vegne af det udenlandske selskab m.v. eller personen fra udlandet, jf. sel-

skabsskattelovens § 2, stk. 4, og kildeskattelovens § 2, stk. 5.

For fysiske personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet,

gælder endvidere, at de er begrænset skattepligtige her til landet af vederlag

for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, jf. kildeskattelo-

vens § 2, stk. 1, nr. 1.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, er fysiske personer dog ikke un-

dergivet begrænset skattepligt af vederlag for personligt arbejde i tjeneste-

forhold udført her i landet, hvor vederlaget udbetales af en udenlandsk ar-

bejdsgiver m.v., medmindre vederlaget erhverves af en person, der opholder

sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage

inden for en 12-månedersperiode, eller vederlaget udbetales af en arbejds-

giver m.v. med fast driftssted her i landet.

Fysiske personer, der ikke er omfattet af fuld skattepligt her til landet, er

desuden begrænset skattepligtige her til landet, når de modtager vederlag

for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at

udføre arbejde for en virksomhed her i landet, og arbejdet udgør en integre-

ret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. Bestemmel-

sen omfatter såkaldt arbejdsudleje.

UDKAST

Som udgangspunkt gælder dansk lovgivning kun inden for en grænse på 12

sømil (22,224 km) fra den danske kyst, dvs. på det danske land- og søterri-

torium. Det gælder også i forhold til de danske skatteregler. Uden for 12-

sømilegrænsen har dansk ret kun gyldighed, hvis internationale traktater og

aftaler har tildelt Danmark ret til at udnytte de pågældende ressourcer på det

relevante geografiske område, og Danmark har etableret en konkret lov-

hjemmel hertil.

Efter artikel 56 og 60 i

FN’s havretskonvention har kyststaten uden for 12-

sømilegrænsen, men inden for den såkaldte eksklusive økonomiske zone, en

eksklusiv ret i forhold til bl.a. udnyttelse af havbundens naturlige ressourcer

og udvinding af vindenergi, og en eneret til at etablere og regulere opførel-

sen, driften og brugen af kunstige øer, installationer og anlæg. Kyststaten

har en eksklusiv jurisdiktion i skatte- og afgiftsmæssig henseende i tilknyt-

ning til disse rettigheder.

Danmarks eksklusive økonomiske zone omfatter hele den danske kontinen-

talsokkel.

Når der f.eks. er tale om etablering, drift og brug af kunstige øer, installati-

oner og anlæg som nævnt

i artikel 56 og 60 i FN’s havretskonvention, har

Danmark dermed som udgangspunkt ret til at beskatte udenlandske selska-

ber m.v. og personer, der er hjemmehørende i udlandet, af indkomst fra ak-

tiviteter og personligt arbejde, der udføres på den danske kontinentalsokkel

uden for 12-sømilegrænsen, hvis der er indført en konkret lovhjemmel her-

for.

Som en undtagelse fra artikel 56 og 60 i FN’s havretskonvention

gælder det

dog efter konventionens artikel 79, stk. 1, at alle stater er berettiget til at

udlægge undersøiske kabler og rørledninger på kontinentalsoklen, idet kyst-

staten i givet fald skal godkende linjeføringen, jf. artikel 79, stk. 3. Af artikel

79, stk. 4, i FN’s havretskonvention følger, at kyststaten

i relation til sådanne

undersøiske rørledninger og kabler dog fortsat har en eksklusiv jurisdiktion

i bl.a. skatte- og afgiftsmæssig henseende, når der er tale om kabler eller

rørledninger, som fortsætter ind på dens land- eller søterritorium, eller kab-

ler eller rørledninger bygget eller benyttet i forbindelse med efterforsknin-

gen af dens kontinentalsokkel eller udnyttelsen af dens ressourcer eller drif-

ten af kunstige øer, installationer og anlæg under dens jurisdiktion.

Indkomst, som fysiske og juridiske personer, der er skattemæssigt hjemme-

hørende i udlandet, oppebærer i forbindelse med etablering (nedlægning) og

drift af undersøiske kabler og rørledninger på den danske kontinentalsokkel

uden for 12-sømilegrænsen, vil

således efter FN’s havretskonvention

ikke

UDKAST

kunne undergives dansk beskatning, når de pågældende kabler eller rørled-

ninger udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive øko-

nomiske zone.

Kulbrinteskatteloven udgør et eksempel på en udvidelse af dansk beskat-

ningsret til også at gælde uden for 12-sømilegrænsen. Med kulbrinteskatte-

loven er der indført en hjemmel til beskatning af enhver form for indkomst

i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrin-

ter og dertil knyttet virksomhed m.m., når indtægterne er erhvervet ved en

sådan virksomhed eller arbejde udført i Danmark, herunder søterritoriet,

samt dansk kontinentalsokkelområde, jf. kulbrinteskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 1.

Hverken kildeskatteloven eller selskabsskatteloven indeholder imidlertid

regler, der giver mulighed for at beskatte aktiviteter, som fysiske eller juri-

diske personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, udelukkende

udøver i Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. på dansk kontinental-

sokkel uden for 12-sømilegrænsen.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Ved lov nr. 2379 af 14. december 2021 om projektering af anlæg af en ener-

giø i Nordsøen er der givet en bemyndigelse til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren til at foretage forberedelse og projektering, herunder afhol-

delse af udbud, og de øvrige dispositioner, som er nødvendige for anlæg af

energiøen. Det fremgår af loven, at energiøen forventes placeret i Danmarks

eksklusive økonomiske zone ca. 100 km fra den jyske vestkyst og dermed

uden for 12-sømilegrænsen.

Faciliteter til CO

-lagring i Nordsøen og yderligere havvindmølleparker vil

ligeledes kunne forventes etableret uden for 12-sømilegrænsen.

Det er opfattelsen, at selskaber m.v. og personer, der er skattemæssigt hjem-

mehørende i udlandet,

i det omfang det er muligt efter FN’s havretskonven-

tion, bør betale skat til Danmark af indkomst, der oppebæres ved udøvelse

af aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone gennem et fast drifts-

sted knyttet til etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer

og anlæg, herunder CO

-lagring, på lige fod med danske selskaber m.v. og

personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Det er også vur-

deringen, at udenlandske fysiske personer bør være omfattet af skattepligt

til Danmark, når de oppebærer vederlag for personligt arbejde udført i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, og det personlige arbejde vedrører etab-

lering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.

UDKAST

På den baggrund er det vurderingen, at der bør indføres hjemmel til en sådan

beskatning, således at beskatningen af sådanne aktiviteter uden for 12-sø-

milegrænsen i videst muligt omfang svarer til beskatningen af fysiske og

juridiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i udlandet, og som

udfører aktiviteter på dansk land- eller søterritorium.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre reglerne om begrænset skattepligt for selskaber m.v.

og fysiske personer, således at reglerne om begrænset skattepligt ved udø-

velse af erhverv med fast driftssted her i landet udvides til også at omfatte

sådanne aktiviteter, der udøves gennem et fast driftssted på den danske kon-

tinentalsokkel uden for 12-sømilegrænsen.

Dog foreslås udvidelsen begrænset til aktiviteter, der vedrører etablering,

drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.

Endvidere foreslås udvidelsen, for så vidt angår kabler og rørledninger, be-

grænset til aktiviteter, der vedrører etablering, drift og benyttelse af kabler

og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium

eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kon-

tinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og an-

læg på dansk kontinentalsokkel.

Begrænsningerne af den foreslåede udvidelse af skattepligtsreglerne har til

formål at sikre, at forslaget overholder reglerne i FN’s

havretskonvention

om, i hvilket omfang kyststaten kan udøve sin beskatningskompetence på

aktiviteter uden for 12-sømilegrænsen.

Det foreslås endvidere, at den begrænsede skattepligt for fysiske personers

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold her i landet også skal om-

fatte vederlag for personligt arbejde i Danmarks eksklusive økonomiske

zone, når det personlige arbejde vedrører etablering, drift og benyttelse af

kunstige øer, installationer og anlæg.

I lighed med de foreslåede regler om udvidelse af den begrænsede skatte-

pligt for indkomst fra et fast driftssted foreslås det, at udvidelsen af den be-

grænsede skattepligt for vederlag for personligt arbejde ikke skal omfatte

personligt arbejde i forbindelse med etablering, drift og benyttelse af under-

søiske kabler og rørledninger, der udelukkende benyttes til transit gennem

Danmarks eksklusive økonomiske zone, dvs. uden for 12-sømilegrænsen.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, forudsætter den begrænsede skat-

tepligt for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, at personen har

UDKAST

opholdt sig her i landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger

183 dage inden for en 12-månedersperiode, eller at vederlaget udbetales af

en arbejdsgiver m.v. med fast driftssted her i landet. Denne forudsætning for

den begrænsede skattepligt vil også skulle gælde vederlag for personligt ar-

bejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Endeligt foreslås det, at det geografiske anvendelsesområde for reglerne om

begrænset skattepligt ved arbejdsudleje udvides på tilsvarende vis. Det fo-

reslås således, at den begrænsede skattepligt for fysiske personers vederlag

for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at

udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integre-

ret del af virksomheden, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, også vil skulle

gælde, når virksomheden vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige

øer, installationer og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

Den begrænsede skattepligt for vederlag for personligt arbejde i arbejdsud-

lejetilfælde skal dog efter forslaget ikke omfatte vederlag for arbejde for en

virksomhed, som vedrører undersøiske kabler og rørledninger, der udeluk-

kende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive økonomiske zone,

dvs. uden for 12-sømilegrænsen.

2.2. Fradrag for driftsomkostninger og skattemæssige afskrivninger

ved anvendelse af kulbrinteanlæg til lagring af CO

2.2.1. Gældende ret

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas,

sker dels via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via

den særlige kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 2. Samtidig deltager

staten gennem Nordsøfonden med (typisk) 20 pct. i de enkelte koncessioner.

Selskabsskatten udgør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægssel-

skabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages

ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat, jf.

kulbrinteskattelovens § 20 D.

Indkomsten fra indvinding opgøres særskilt til brug for beregningen af sel-

skabsskat/tillægsselskabsskat og kulbrinteskat, og der foretages således to

indkomstopgørelser:

- En til brug for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat.

- En til brug for beregningen af kulbrinteskat.

UDKAST

Ved begge opgørelser kan den skattepligtige alene fradrage udgifter, der

vedrører indtægterne ved indvindingsvirksomheden, jf. kulbrinteskattelo-

vens § 4, stk. 4, 3. pkt., eller som er afholdt til forundersøgelse og efterforsk-

ning i tilknytning til den skattepligtiges erhverv ved indvinding af kulbrin-

ter, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 1.

Har en kulbrinteskattepligtig generelle omkostninger eller fællesudgifter,

som f.eks. både vedrører indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven,

og indkomst, der kun beskattes efter selskabsskatteloven, vil sådanne udgif-

ter skulle fordeles mellem de to former for indkomst. Kulbrinteskatteloven

indeholder ingen særlige regler om fordelingen af sådanne omkostninger,

der både vedrører kulbrinteaktiviteter og andre aktiviteter, og fordelingen

må derfor foretages efter almindelige skatteretlige principper. Der vil i den

henseende kunne lægges vægt på, hvordan udgifterne ville være blevet for-

delt, hvis der havde været tale om fordeling af udgifter mellem uafhængige

parter (armslængdeprincippet).

Der er ved begge de ovennævnte indkomstopgørelser fradrag for afskrivnin-

ger. Efter kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 1 og 2, afskrives

udgifter til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, som anvendes i

forbindelse med forundersøgelses-, efterforsknings- eller kulbrinteindvin-

dingsvirksomhed, efter afskrivningslovens regler. Efter reglerne i afskriv-

ningsloven anses borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forun-

dersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas for drifts-

midler, for hvilke der skal føres en særskilt saldo, jf. afskrivningslovens § 5

C. Der kan foretages afskrivninger på denne særskilte saldo med op til 15

pct. årligt.

Anvendes det afskrivningsberettigede aktiv også til anden virksomhed, fo-

retages afskrivning kun på den del af saldoværdien, som svarer til den for-

holdsmæssige anvendelse af aktivet ved kulbrintevirksomheden, og afskriv-

ning sker i så fald særskilt for hvert aktiv, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk.

4, og § 8, stk. 3.

Indkomst fra aktiviteter ved lagring af CO

beskattes efter skattelovgivnin-

gens almindelige regler. Anvendes aktiver, der er afskrivningsberettigede

efter kulbrinteskattelovens §§ 7 eller 8, til sådanne aktiviteter, vil afskriv-

ning efter kulbrinteskatteloven derfor kun kunne foretages på den del af sal-

doværdien, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved

kulbrintevirksomheden.

Når der påbegyndes afskrivning på driftsmidler i form af borerigge, produk-

tionsplatforme og andre anlæg, der anvendes i forbindelse med erhvervelse

UDKAST

af indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, indrømmes der ved opgø-

relsen af kulbrinteindkomsten et kulbrintefradrag på 5 pct. af den afskriv-

ningsberettigede anskaffelsessum, jf. kulbrinteskattelovens § 20 C. Fradra-

get indrømmes både i det år, hvor afskrivningerne påbegyndes, og i de føl-

gende 5 indkomstår, og samlet vil fradraget i kulbrinteindkomsten derfor

udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i løbet af den

6-årige periode.

Overgår et aktiv, der giver adgang til kulbrintefradrag, til anden anvendelse

end kulbrinteindvindingsvirksomhed, fragår et beløb svarende til aktivets

skattemæssigt nedskrevne værdi i grundlaget for beregning af kulbrintefra-

draget fra og med det indkomstår, hvori overgangen finder sted, jf. kulbrin-

teskattelovens § 20 C, stk. 4. Anvendes et aktiv, der giver adgang til kul-

brintefradrag, delvis i forbindelse med anden virksomhed, fragår en andel

af anskaffelsessummen eller aktivets nedskrevne værdi, der forholdsmæs-

sigt svarer til aktivets anvendelse ved anden virksomhed, i grundlaget for

beregning af kulbrintefradraget, jf. kulbrinteskattelovens § 20 C, stk. 5.

For visse investeringer foretaget i et vindue, der omfatter perioden 2017-

2025, kan kulbrinteproducenterne vælge at opgøre kulbrinteindkomsten ef-

ter en særlig ordning, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 3 B.

Den særlige valgfrie ordning gælder efter kulbrinteskattelovens § 20 F, stk.

1, nr. 1, for betalinger gennemført i perioden 2017-2025 for investeringer i

driftsmidler omfattet af afskrivningslovens § 5 C, når disse driftsmidler an-

vendes i forbindelse med erhvervelse af kulbrinteskattepligtige indtægter

forbundet med indvinding af kulbrinter. Det er en betingelse, at de pågæl-

dende investeringer er indeholdt i planer og arbejder, der indsendes til god-

kendelse efter lov om anvendelse af Danmarks undergrund (herefter under-

grundsloven) i perioden 2017-2025, og at investeringerne godkendes og

ibrugtages senest den 31. december 2026.

Vælger den skattepligtige beskatning efter den særlige ordning, tilføres alle

betalinger omfattet af ordningen en særskilt saldo, hvorpå der kan foretages

afskrivning med en forhøjet sats på 20 pct., jf. kulbrinteskattelovens § 20 G,

stk. 1. Afskrivningstidspunktet er desuden fremrykket fra ibrugtagningen af

driftsmidlet, jf. afskrivningslovens § 3, til betalingstidspunktet.

Skal det afskrivningsberettigede driftsmiddel ikke anvendes udelukkende i

forbindelse med erhvervelse af indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksom-

hed, tilføres den særskilte saldo, jf. ovenfor, kun den del af betalingen, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse til denne virksomhed, jf. kulbrin-

teskattelovens § 20 G, stk. 1, 2. pkt. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet,

UDKAST

hvis driftsmidlet også skal anvendes til aktiviteter i forbindelse med lagring

af CO

På det tidspunkt, hvor den skattepligtige afgør, i hvilket omfang en betaling

skal tilføres den særskilte saldo, vil den skattepligtige skulle udøve et skøn

over, i hvilket omfang det driftsmiddel, som betalingen vedrører, efter ibrug-

tagning vil blive anvendt til kulbrinteindvindingsvirksomhed. Dette skøn

udøves ved opgørelsen af saldoen, og den forholdsmæssige fordeling af be-

talingerne ændres derfor ikke, hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at et

driftsmiddel anvendes i indvindingsvirksomheden i et omfang, der afviger

fra det oprindelige skøn.

Den særlige ordning indebærer desuden, at der indrømmes et forhøjet kul-

brintefradrag på 6,5 pct. af indkomstårets tilførsler til den særskilte saldo,

jf. kulbrinteskattelovens § 20 H. På samme måde som det almindelige kul-

brintefradrag efter kulbrinteskattelovens § 20 C, som det forhøjede fradrag

træder i stedet for, kan fradraget foretages i 6 år svarende til et samlet for-

højet kulbrintefradrag på 39 pct. I forhold til det almindelige kulbrintefra-

drag er det forhøjede kulbrintefradrag desuden fremrykket fra ibrugtagnin-

gen af driftsmidlet, jf. afskrivningslovens § 3, til betalingstidspunktet.

Efter kulbrinteskattelovens § 20 J, stk. 1, skal skattepligtige, der har valgt at

anvende den særlige ordning, svare en tillægsskat i indkomstårene 2022-

2037, hvis den gennemsnitlige årlige oliepris overstiger visse niveauer, jf.

kulbrinteskattelovens § 20 J, stk. 3. Tillægsskatten er et led i en tilbagebeta-

lingsordning, som har til formål, at kulbrinteproducenterne helt eller delvist

betaler den skattelempelse tilbage, som de har opnået ved anvendelse af de

særligt lempelige skatteregler i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B. Tillægs-

skatten, der kan opkræves i et indkomstår, er derfor maksimeret til den til

enhver tid værende saldo på den såkaldte tillægsskattekonto, der opgøres

efter kulbrinteskattelovens § 20 K.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

FN’s klimapanel (IPCC), det internationale energiagentur (IEA) og Klima-

rådet har alle vurderet, at CCS er et centralt virkemiddel for at afbøde kli-

maforandringerne. I relation til indfrielsen af de nationale danske klimamål

kan CCS-teknologien bl.a. bidrage til at reducere udledninger, der ellers er

vanskelige at reducere på anden vis. Derudover viser analyser fra GEUS

–

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, at den

danske undergrund er særdeles velegnet til lagring af CO

UDKAST

Kulbrinteskatteloven indeholder ikke regler, der specifikt omhandler de

skattemæssige konsekvenser af, at anlæg opført i forbindelse med kulbrin-

teindvinding anvendes i forbindelse med aktiviteter med lagring af CO

. Det

er imidlertid vurderingen, at det er hensigtsmæssigt at fastsætte særlige reg-

ler herom, således at der i videst muligt omfang er klarhed over de skatte-

mæssige konsekvenser af at påbegynde CO

-lagringsaktiviteter.

Det er vurderingen, at disse skatteregler bør være udformet på en sådan

måde, at de ikke vil kunne hindre iværksættelse af aktiviteter med lagring af

, selv om aktiviteterne isoleret set må anses for at være rentable. Det er

derfor vurderingen, at lagring af CO

ved anvendelse af anlæg, der både er

opført med henblik på og fortsat anvendes til aktiviteter i forbindelse med

kulbrinteindvinding, ikke bør medføre, at den skattepligtige får forringet

sine muligheder for at foretage afskrivninger på anlæggene ved opgørelsen

af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven.

Det er endvidere vurderingen, at der på tilsvarende vis bør være adgang til

at fratrække udgifter, herunder udgifter til vedligeholdelse af afskrivnings-

berettigede aktiver, ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst,

selv om udgifterne både vedrører kulbrinteaktiviteter og aktiviteter med lag-

ring af CO

Omvendt er det vurderingen, at der ikke er grundlag for at foreslå en særre-

gel i relation til adgangen til at foretage kulbrintefradrag efter kulbrintebrin-

teskattelovens § 20 C. Det bemærkes, at kulbrintefradraget er et særligt in-

citament til at foretage investeringer i kulbrinteindvinding, og at det kun

indrømmes i en periode på 6 år efter ibrugtagningen af det anlæg, der giver

adgang til fradraget. Det vurderes på den baggrund ikke at ville være i over-

ensstemmelse med kulbrintefradragets formål at lade kulbrinteproducen-

terne opretholde retten til fuldt kulbrintefradrag, hvis de inden for en kort

årrække efter ibrugtagelsen også anvender det pågældende anlæg til CO

lagring.

Når investeringer er omfattet af den særlige ordning efter kulbrinteskattelo-

vens kapitel 3 B, skal der allerede ved investeringens foretagelse (betalin-

gen) tages stilling til, i hvilket omfang det pågældende indvindingsanlæg må

forventes anvendt til andre aktiviteter end kulbrinteindvinding. Da senere

ændringer i forhold til den forventede anvendelse ikke i sig selv påvirker

adgangen til at foretage afskrivninger efter de særlige regler, vurderes der

heller ikke i disse tilfælde at være grundlag for at foreslå en særregel om

anvendelse af anlæggene til CO

-lagring.

UDKAST

Endelig er det vurderingen, at skattereglerne ikke bør give mulighed for, at

udgifter, der udelukkende vedrører aktiviteter med lagring af CO

, kan fra-

drages ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatte-

lovens regler. Hverken løbende driftsomkostninger, der specifikt vedrører

sådanne aktiviteter, eller afskrivninger på aktiver, der udelukkende anven-

des i forbindelse med CO

-lagring, bør derfor kunne fradrages ved opgørel-

sen af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en særlig bestemmelse i kulbrinteskatteloven,

der regulerer de skattemæssige konsekvenser af, at anlæg opført med hen-

blik på kulbrinteaktiviteter anvendes til aktiviteter i forbindelse med lagring

af CO

Det foreslås, at en samtidig anvendelse af anlæg til kulbrinteaktiviteter og

aktiviteter med lagring af CO

som udgangspunkt ikke vil skulle påvirke

adgangen til at foretage afskrivninger på anlæggene ved opgørelsen af den

indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven. Den foreslåede regel vil

udgøre en undtagelse fra reglerne i kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4, og § 8,

stk. 3, hvorefter der ved en samtidig anvendelse af aktiver til kulbrinteakti-

viteter og andre aktiviteter kun kan ske afskrivning på den del af saldovær-

dien, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved kulbrin-

tevirksomheden.

Den foreslåede særregel vil udelukkende skulle gælde for anvendelse af af-

skrivningsberettigede aktiver i forbindelse med lagring af CO

. De gæl-

dende regler i kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4, og § 8, stk. 3, vil således

fortsat skulle finde anvendelse i relation til samtidig anvendelse af de på-

gældende aktiver til kulbrinteaktiviteter og andre aktiviteter end CO

-lag-

ring.

Dette vil også skulle gælde, hvis et aktiv f.eks. samtidig anvendes i forbin-

delse med kulbrinteaktiviteter, CO

-lagringsaktiviteter og aktiviteter i for-

bindelse med behandling af kulbrinter for tredjepart (såkaldt tie-in). Ved

opgørelsen af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven, vil der

i givet fald fortsat ikke skulle kunne ske afskrivning på den del af saldovær-

dien, som svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet til tie-in ak-

tiviteterne.

UDKAST

Virkningen af den foreslåede særregel vil være, at kulbrinteproducenter, der

har investeret i anlæg med henblik på anvendelse i kulbrintevirksomheden

uden forventning om, at anlæggene ville kunne anvendes i forbindelse med

lagring af CO

, vil kunne påbegynde sådanne aktiviteter, uden at det med-

fører en formindskelse af den skattemæssige værdi af de løbende afskriv-

ninger på anlæggene.

Den foreslåede særregel vil dog ikke skulle finde anvendelse i relation til

investeringer, som efter den skattepligtiges valg er omfattet af den særlige

ordning i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B. For investeringer omfattet af

kapitel 3 B gælder det således, at der allerede på investeringstidspunktet skal

tages stilling til, i hvilket omfang det pågældende anlæg må forventes an-

vendt til andre aktiviteter end kulbrinteindvinding, og at senere ændringer i

forhold til den forventede anvendelse ikke i sig selv påvirker adgangen til at

foretage afskrivninger efter de særlige regler i kapitel 3 B.

Det foreslås endvidere, at udgifter til forbedring af afskrivningsberettigede

aktiver, der afholdes med henblik på anvendelse i forbindelse med lagring

af CO

, vil skulle føres på en særskilt saldo, hvorpå der udelukkende kan

afskrives ved opgørelsen af den del af den skattepligtiges indkomst, som

ikke beskattes efter kulbrinteskatteloven. Efter forslaget vil udgifter til for-

bedring af et aktiv anvendt i forbindelse med lagring af CO

skulle anses for

afholdt med henblik på denne anvendelse, medmindre den skattepligtige

godtgør, at udgifterne vedrører forbedringer, der også ville være blevet fo-

retaget, hvis aktivet udelukkende var blevet anvendt i forbindelse med er-

hvervelse af kulbrinteskatteindkomst.

Det vil således efter forslaget være den skattepligtige, der vil skulle have

bevisbyrden for, at forbedringer af afskrivningsberettigede aktiver, der an-

vendes i forbindelse med CO

-lagring, ikke foretages specifikt med henblik

på disse aktiviteter.

Det foreslås yderligere, at hvor et afskrivningsberettiget driftsmiddel over-

går til udelukkende at blive anvendt i forbindelse med lagring af CO

, vil

der skulle overføres et beløb svarende til driftsmidlets skattemæssigt ned-

skrevne værdi fra den saldo, hvorpå afskrivninger foretages efter kulbrinte-

skattelovens § 7, stk. 3, eller § 8, stk. 1, til en særskilt saldo, hvorpå der ikke

kan afskrives ved opgørelsen af den del af den skattepligtiges indkomst, der

beskattes efter kulbrinteskatteloven. Den foreslåede regel herom vil inde-

bære, at der fra det tidspunkt, hvor driftsmidlet slet ikke anvendes til kul-

brinteaktiviteter, ikke længere vil være adgang til at foretage afskrivninger

UDKAST

på driftsmidlets restværdi med virkning for opgørelsen af den kulbrinteskat-

tepligtige indkomst.

Det bemærkes i den forbindelse, at kulbrintevirksomheder efter under-

grundslovens § 32 a og de af Energistyrelsen udstedte tilladelser til at efter-

forske og indvinde kulbrinter vil have en forpligtelse til at sikre nedtagningen

af anlæg, der har udtjent deres formål.

Allerede efter de gældende bestemmelser i kulbrinteskattelovens §§ 7 og 8

vil overgang til anvendelse udelukkende i forbindelse med aktiviteter, der

ikke beskattes efter kulbrinteskatteloven, medføre, at der ikke kan foretages

afskrivninger på den nedskrevne værdi af de pågældende aktiver ved opgø-

relsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst. Da det for driftsmidlers ved-

kommende vil være nødvendigt at overføre aktivernes nedskrevne værdi til

en særskilt driftsmiddelsaldo, er det dog vurderingen, at en udtrykkelig sær-

regel herom er hensigtsmæssig for at tydeliggøre, hvad der vil være konse-

kvensen af, at kulbrinteanlæg fremadrettet udelukkende anvendes til aktivi-

teter med CO

-lagring.

I relation til driftsomkostninger, der vedrører lagring af CO

, herunder ud-

gifter til den løbende vedligeholdelse af afskrivningsberettigede aktiver, fo-

reslås det, at fradrag kun skal kunne foretages ved opgørelsen af den del af

den skattepligtiges indkomst, som ikke beskattes efter kulbrinteskatteloven.

Det foreslås dog, at udgifterne fortsat skal kunne fradrages ved opgørelsen

af den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven i det omfang, den

skattepligtige godtgør, at udgifterne også ville være blevet afholdt, hvis den

skattepligtige udelukkende havde haft kulbrinteskattepligtige aktiviteter.

I lighed med den regel, der er foreslået i relation til udgifter til forbedring af

afskrivningsberettigede aktiver, vil det således efter forslaget være den skat-

tepligtige, der vil skulle have bevisbyrden for, at driftsomkostninger, der

vedrører CO

-lagring, ikke afholdes specifikt med henblik på disse aktivite-

ter.

Endeligt foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne fastsætte regler om,

at skattepligtige, der ved opgørelsen af den kulbrinteskattepligtige indkomst

foretager afskrivninger på udgifter til forbedring af aktiver, der delvis an-

vendes i forbindelse med lagring af CO

, eller fradrager udgifter, der også

vedrører lagring af CO

, skal indsende oplysninger, der godtgør, at betingel-

serne herfor er opfyldt.

UDKAST

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vedrører de tilfælde, hvor det

efter de foreslåede regler vil være den skattepligtige, der har bevisbyrden

for, at udgifter, herunder afskrivninger på udgifter til forbedringer af aktiver,

kan fradrages ved opgørelsen af den indkomst, der beskattes efter kulbrin-

teskatteloven. Skatteforvaltningen skal således efter forslaget kunne fast-

sætte nærmere regler om de oplysninger, der vil skulle afgives til Skattefor-

valtningen med henblik på, at Skatteforvaltningen kan vurdere, om den skat-

tepligtige har løftet sin bevisbyrde.

Det foreslås, at de foreslåede regler skal have virkning fra og med indkomst-

året 2024.

2.3. Fradrag for fjernelsesomkostninger ved anvendelse af kulbrintean-

læg til lagring af CO

2.3.1. Gældende ret

Efter undergrundslovens § 32 a og de af Energistyrelsen udstedte tilladelser

til at efterforske og indvinde kulbrinter har kulbrintevirksomheder en forplig-

telse til at sikre nedtagningen af anlæg, der har udtjent deres formål. Efter

kulbrinteskattelovens § 10 A kan der ved opgørelsen af den indkomst, der

beskattes efter kulbrinteskatteloven, fradrages beløb, som den skattepligtige

afholder til fjernelse af anlæg også efter, at virksomhed med indvinding af

kulbrinter er ophørt.

Kulbrinteskattelovens § 10 A blev indført ved lov nr. 1216 af 27. december

2003, og det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger (Folke-

tingstidende 2002-03, A, side 2086), at det var vurderingen, at der i forvejen

var fradragsret for fjernelsesomkostninger i Nordsøen i medfør af den al-

mindelige regel i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om fradrag for drifts-

omkostninger. For at undgå tvivl blev det dog foreslået at skabe udtrykkelig

hjemmel i kulbrinteskatteloven til, at fjernelsesomkostninger kan fradrages

i både grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat.

Fjernelsesomkostninger kan kun fradrages efter kulbrinteskattelovens § 10

A, hvis de vedrører fjernelse af anlæg, der er anvendt til de kulbrinteskatte-

pligtige aktiviteter. Det vil ikke hindre eller begrænse fradragsretten, at an-

læg, der er opført med henblik på og faktisk anvendt til aktiviteter, der er

kulbrinteskattepligtige, også er blevet anvendt til aktiviteter, der ikke be-

skattes efter kulbrinteskatteloven.

Er der på eller i tilknytning til de anlæg, der er anvendt til de kulbrinteskat-

tepligtige aktiviteter, også opført anlæg eller installationer, der udelukkende

UDKAST

er anvendt til aktiviteter, der ikke er skattepligtige efter kulbrinteskattelo-

ven, vil udgifterne til fjernelse af sådanne anlæg eller installationer derimod

ikke kunne fradrages efter kulbrinteskattelovens § 10 A. Det vil f.eks. kunne

have betydning for udgifter til fjernelse af installationer, der udelukkende er

opført og anvendt med henblik på behandling af tredjeparters kulbrinter.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed

med indvinding af kulbrinter, kan den skattepligtige efter kulbrinteskattelo-

vens § 20 E, stk. 3, få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet,

som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter § 10 A. Skattevær-

dien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og

udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har

betalt.

Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 C, stk. 3, indebærer en såkaldt

carry back-ordning, som i relation til fradrag for fjernelsesomkostningerne

stiller de kulbrinteskattepligtige selskaber på tilnærmelsesvist samme måde,

som hvis udgifterne var blevet afholdt, mens indvindingsvirksomheden fort-

sat kastede indtægter af sig. Herved kompenseres selskaberne for det »tab«,

som skyldes, at der ved denne type virksomhed skal afholdes betydelige ud-

gifter, efter at den indtægtsgivende virksomhed er afsluttet.

Carry back-reglen gælder kun i relation til kulbrinteskatten, og der er således

ikke adgang til at få udbetalt skatteværdien af et eventuelt underskud i den

selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at den forventede anvendelse af eksisterende kulbrinte-

anlæg til aktiviteter med lagring af CO

ikke bør medføre ændringer i de

gældende regler om fradrag for fjernelsesudgifter ved opgørelsen af den ind-

komst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven.

Derimod er det vurderingen, at der bør ske ændringer i den særlige carry

back-ordning som følge af den forventede anvendelse af kulbrinteanlæg til

aktiviteter med lagring af CO

Udgangspunktet er, at alle anlæg opført som led i kulbrinteaktiviteter skal

nedtages, når de ikke længere anvendes til sådanne aktiviteter. Det må imid-

lertid forventes, at der som led i tilladelser til CO

-lagring i Nordsøen vil

blive givet virksomhederne tilladelse til at undlade at fjerne anlæg, der vil

skulle benyttes i forbindelse med disse lagringsaktiviteter.

UDKAST

Det bør være muligt at anvende carry back-ordningen, selv om visse anlæg

anvendes til aktiviteter med lagring af CO

og derfor ikke fjernes i forbin-

delse med det endelige ophør med kulbrinteindvindingsvirksomheden. End-

videre bør carry back-ordningen på ny kunne anvendes med henblik på ud-

betaling af skatteværdien af fradrag for resterende fjernelsesomkostninger,

når aktiviteterne med CO

-lagring er ophørt, og samtlige de anlæg, der op-

rindeligt er blevet anvendt til kulbrinteaktiviteter og derefter til aktiviteter

med CO

-lagring, er blevet fjernet.

Det er dog vurderingen, at der bør ske en gradvis reduktion af det beløb, der

kan kræves udbetalt efter carry back-ordningen, således at muligheden for

at anvende ordningen helt vil være ophørt, når der er forløbet mere end 20

år fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige efter ophøret med kulbrinteind-

vindingsvirksomheden har fjernet alle anlæg, der ikke er opretholdt af hen-

syn til aktiviteterne med lagring af CO

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kulbrinteskattepligtige virksomheder efter endeligt ophør

med kulbrintevirksomheden skal kunne få udbetalt skatteværdien af den del

af et endeligt underskud i kulbrinteindkomsten, som vedrører fradrag for

fjernelsesomkostninger, når den skattepligtige har fjernet alle anlæg, der

ikke opretholdes af hensyn til aktiviteter med lagring af CO

Virkningen af den foreslåede bestemmelse vil være, at virksomheder vil

kunne undlade at fjerne kulbrinteanlæg, der også anvendes eller vil skulle

anvendes til aktiviteter med lagring af CO

, uden at dette vil udskyde an-

vendelsen af carry back-ordningen i forhold til udgifter til fjernelse af de

anlæg, der ikke benyttes til lagringsaktiviteterne.

Da der må forventes at være meget betydelige omkostninger forbundet med

fjernelse af anlæggene, vil en udskydelse af anvendelsen af carry back-ord-

ningen kunne have væsentlige likviditetsmæssige konsekvenser for virk-

somhederne. Formålet med den foreslåede bestemmelse er på den baggrund

at sikre, at virksomheder ikke vil blive foranlediget til afholde sig fra at på-

begynde eller videreføre aktiviteter med lagring af CO

i Nordsøen udeluk-

kende med henblik på at undgå en sådan udskydelse.

Det foreslås endvidere, at skatteværdien af fradrag efter kulbrinteskattelo-

vens § 10 A for udgifter til fjernelse af de anlæg, der efter endeligt ophør af

kulbrinteindvindingsvirksomheden er opretholdt af hensyn til aktiviteter

UDKAST

med lagring af CO

, skal kunne kræves udbetalt, når den skattepligtige har

fjernet alle anlæg anvendt i forbindelse med lagringsaktiviteterne.

Formålet hermed er at imødegå risikoen for, at virksomheder vil afholde sig

fra at påbegynde eller videreføre aktiviteter med lagring af CO

i Nordsøen,

fordi de herved vil kunne miste adgangen til at udnytte carry back-ordningen

i relation til de anlæg, der benyttes i forbindelse med lagringsaktiviteterne.

Virksomheder, der af hensyn til aktiviteter med lagring af CO

undlader at

fjerne visse anlæg ved kulbrinteindvindingsvirksomhedens ophør, vil efter

forslaget således kunne anvende carry back-ordningen ad to omgange.

I relation til anvendelsen af carry back-ordningen efter fjernelse af de anlæg,

der er opretholdt med henblik på anvendelse til CO

-lagring, foreslås det

dog, at det beløb, der kan kræves udbetalt, reduceres med 5 pct. for hvert

hele år, der er forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor betingelserne for

at anvende ordningen første gang var opfyldt.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke vil påvirke størrelsen af de

fradragsberettigede fjernelsesomkostninger og dermed det skattemæssige

underskud, der konstateres ved ophøret med kulbrintevirksomheden, men

udelukkende indebære en gradvis nedsættelse af det beløb, der kan kræves

udbetalt efter carry back-ordningen.

Forslaget skal ses i lyset af, at det vil indebære en likviditetsmæssig fordel

for virksomhederne, hvis de på grund af brugen af visse kulbrinteanlæg til

aktiviteter med CO

-lagring får ret til at undlade at fjerne visse anlæg, selv

om kulbrinteaktiviteterne er ophørt. En tilladelse til at udføre CO

-lagring

bør imidlertid ikke få indflydelse på størrelsen af den fortjeneste (efter skat),

som virksomhederne kan opnå på kulbrinteaktiviteterne.

Det er ikke muligt præcist at fastslå størrelsen af den økonomiske fordel,

som virksomhederne vil opnå ved en udskydelse af det tidspunkt, hvor an-

læggene skal være nedtaget. Det bemærkes herved også, at der vil kunne

være stordriftsfordele forbundet med en samlet nedtagelse af alle anlæg, og

at f.eks. miljøkrav, der kan påvirke størrelsen af fjernelsesomkostningerne,

kan blive ændret over tid.

Den foreslåede, gradvise nedsættelse af det beløb, der vil kunne kræves ud-

betalt efter carry back-ordningen, vurderes imidlertid tilnærmelsesvist at

UDKAST

modsvare den gennemsnitlige økonomiske fordel, som udskydelsen af fjer-

nelsestidspunktet vil indebære.

Efter forslaget vil adgangen til at anvende carry back-ordningen efter kul-

brinteskattelovens § 20 A helt være bortfaldet, når der er forløbet mere end

20 år fra udløbet af det indkomstår, hvor carry back-ordningen kunne an-

vendes første gang.

Endeligt foreslås det, at hvis alle kulbrinteanlæggene efter det endelige op-

hør af kulbrinteindvindingsvirksomheden er blevet opretholdt af hensyn til

aktiviteter med lagring af CO

, vil reduktionen af det beløb, der kan kræves

udbetalt efter carry back-ordningen skulle foretages med 5 pct. for hvert hele

år, der er forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor den skattepligtige en-

deligt ophørte med kulbrinteindvindingsvirksomheden.

2.4. Ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger

2.4.1. Gældende ret

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 blev der med virkning fra den 1. juli 2021

indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande,

der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger

til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de berørte lande. Der er

heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt

hjemmehørende i de berørte lande, hvis modtageren ikke er betalingens ret-

mæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de berørte

lande. De nærmere regler herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.)

på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernsel-

skabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i

ét af de oplistede lande. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor

udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehø-

rende i de berørte lande, men hvor den pågældende ikke er udbyttets ret-

mæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de berørte lande.

Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kil-

deskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

UDKAST

Følgende 9 lande er på nuværende tidspunkt omfattet af de defensive foran-

staltninger, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2: Amerikansk Samoa, De Ameri-

kanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago

og Vanuatu.

2.4.2. Skatteministeriets overvejelser

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om fastsættelse af defensive foran-

staltninger mod lande på EU-listen over ikke samarbejdsvillige skattejuris-

diktioner, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 150 som fremsat, side 4, var

det ved indførelsen af de defensive foranstaltninger mod lande på EU´s sort-

liste over skattely forudsat, at fremtidige ændringer af, hvilke lande der be-

røres af de defensive foranstaltninger, ville skulle gennemføres ved lov.

Dette ville skulle gælde, hvis der blev optaget nye lande på EU´s sortliste

over skattely, eller hvis nogle af de aktuelt oplistede lande blev fjernet fra

listen.

Ved den seneste opdatering af EU´s sortliste over skattely vedtaget af Rådet

den 4. oktober 2022 blev Anguilla, Bahamas og Turks- og Caicosøerne ind-

ført på sortlisten. Disse lande bør derfor medtages på listen over de lande,

der berøres af de defensive foranstaltninger, der er gennemført i Danmark.

2.4.3. De foreslåede ændringer

Det foreslås, at Anguilla, Bahamas og Turk- og Caicosøerne medtages på

listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2. De foreslåede ændringer vil indebære,

at ligningslovens § 5 H, stk. 2, som opregner de lande, der berøres af de

danske defensive foranstaltninger, vil omfatte følgende 12 lande: Ameri-

kansk Samoa, Anguilla, Bahamas, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam,

Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago, Turks- og Caicosøerne og Va-

nuatu. Den danske oplistning af lande omfattet af de defensive foranstalt-

ninger vil derved svare til de lande, der efter den seneste opdatering af 4.

oktober indgår på EU´s sortliste over skattely.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Bortset fra aktiviteter forbundet med kulbrinteindvinding, der er omfattet af

særlige beskatningsregler, udøver virksomheder, der ikke er hjemmehø-

rende i Danmark, i dag ikke i nævneværdigt omfang indkomstgivende akti-

viteter gennem faste forretningssteder på den danske kontinentalsokkel uden

for 12-sømilegrænsen. Med planerne om etablering af bl.a. energiøer, hav-

vindmølleparker og anlæg til lagring af CO

, forventes der fremtidige akti-

viteter af denne karakter. Ved at skabe hjemmel til beskatning af aktivite-

terne bevirker forslaget om indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse

UDKAST

af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, at der kan opstå

et merprovenu for staten. Størrelsesordenen heraf kan på det foreliggende

grundlag dog ikke kvantificeres nærmere.

Desuden bevirker forslaget om indførelse af begrænset skattepligt ved udø-

velse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone, at der vil

være mulighed for at beskatte indkomst forbundet med aktiviteter, som fy-

siske personer, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet, udøver i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone. Det vil medføre et yderligere merpro-

venu for staten, som på det foreliggende grundlag dog ikke kan kvantificeres

nærmere.

Den del af lovforslaget, der vedrører anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. til

aktiviteter med lagring af CO

, vurderes at ville indebære et merprovenu for

det offentlige i form af en rentefordel, hvis selskaberne udskyder udgifter til

fjernelse af anlæg. Hertil kommer, at den gradvise reduktion af det beløb,

der kan kræves udbetalt efter carry back-ordningen, vil kunne medføre et

merprovenu for det offentlige på det tidspunkt, hvor anvendelsen af anlæg-

gene m.v. er endeligt ophørt.

Den mulige provenuvirkning for det offentlige vil i givet fald afspejle, at

selskaberne aktivt vælger at udvide forretningen til at omfatte lagringsakti-

viteter. Virkningen vil først indtræde efter en længere årrække.

Det vurderes dog ikke muligt at kvantificere de provenumæssige konse-

kvenser for det offentlige. Det skyldes blandt andet, at der ikke foreligger

tilstrækkelig viden, som kan danne grundlag for et skøn over, i hvilken grad

de eksisterende kulbrinteanlæg m.v. kan forventes at blive anvendt til akti-

viteter med lagring af CO

Forslaget om indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse akti-

viteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone vurderes isoleret set at med-

føre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,9

mio. kr. i 2024, 1,5 mio. kr. i 2025 og 2,3 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.

Omkostningerne kan henføres til registrering og kontrol.

Forslaget om indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse akti-

viteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone indebærer ikke økonomiske

konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommunerne og regio-

nerne.

UDKAST

Forslagets øvrige dele vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske

konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

Det er vurderingen, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de

syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den del af lovforslaget, som omhandler indførelse af begrænset skattepligt

ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone

vil betyde, at de dele af erhvervslivet, der ikke er skattemæssigt hjemmehø-

rende i Danmark, og som udøver aktiviteter gennem et fast forretningssted

på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegrænsen, vil blive un-

derlagt danske skatteregler. I det omfang den danske selskabsskattesats

overstiger den skattesats, de pågældende virksomheder beskattes med i

hjemlandet, vil de som følge af forslaget opleve en øget beskatning. Størrel-

sen heraf kan dog på det foreliggende grundlag ikke kvantificeres.

Den del af lovforslaget, der vedrører anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. til

aktiviteter med lagring af CO

, vurderes at have positive erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser i det omfang, at de foreslåede regler vil tilskynde de rele-

vante selskaber til at anvende kulbrinteanlæg m.v. i forbindelse med lagring

af CO

. Selskaberne vil således opnå en rentefordel, hvis de udskyder ud-

gifter til fjernelse af anlæg, ligesom de forslåede regler sikrer, at det vil være

muligt at anvende carry back-ordningen, selv om visse anlæg anvendes til

aktiviteter med lagring af CO

og derfor ikke fjernes i forbindelse med det

endelige ophør med kulbrinteindvindingsvirksomheden.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har vurderet, at

forslaget om indførelse af begrænset skattepligt ved udøvelse af visse akti-

viteter i Danmarks eksklusive økonomiske zone ikke medfører administra-

tive konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Forslagets øvrige dele [OBR-vurdering udestår].

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi lov-

forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætters muligheder for at

teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til den del af lovforslaget, der vedrører indførelse af begrænset

skattepligt ved udøvelse af visse aktiviteter i Danmarks eksklusive økono-

miske zone, har i perioden fra den 24. juni 2022 til den 18. august 2022

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger-

og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Ak-

tive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Akti-

onærforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Iværksætterforening, Dansk Offshore, Dansk Solcelleforening, Danske Ad-

vokater, Danske Havne, Danske Rederier, DI, Digitaliseringsstyrelsen,

Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regule-

ring (OBR), Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til

Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia,

Kraka, Landsskatteretten, Nordsøfonden, SEGES, Skatteankeforvaltnin-

gen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening og Vindmølleindustrien.

Et udkast til det samlede lovforslag har i perioden fra den 3. februar 2023 til

den 3. marts 2023 været sendt i høring hos de ovenfor nævnte myndigheder

og organisationer m.v. samt: Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ved at skabe hjemmel til beskatning Ingen

af aktiviteter i Danmarks eksklusive

økonomiske zone bevirker lovforsla-

get, at der kan opstå et merprovenu

for staten.

UDKAST

Størrelsesordenen heraf kan på det

foreliggende grundlag dog ikke

kvantificeres nærmere.

Den del af lovforslaget, der vedrører

anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. til

aktiviteter med lagring af CO

, vur-

deres at ville indebære et merpro-

venu for det offentlige i form af en

rentefordel, hvis selskaberne udsky-

der udgifter til fjernelse af anlæg.

Hertil kommer, at den gradvise re-

duktion af det beløb, der kan kræves

udbetalt efter carry back-ordningen,

vil kunne medføre et merprovenu for

det offentlige på det tidspunkt, hvor

anvendelsen af anlæggene m.v. er

endeligt ophørt.

Det vurderes dog ikke muligt at

kvantificere de provenumæssige

konsekvenser for det offentlige.

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Lovforslaget vurderes isoleret set at

medføre implementeringsmæssige

konsekvenser for Skatteforvaltnin-

gen på 0,9 mio. kr. i 2024, 1,5 mio.

kr. i 2025 og 2,3 mio. kr. årligt fra

2026 og frem.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Den del af lovforslaget, der vedrører De dele af erhvervslivet, der ikke er

anvendelse af kulbrinteanlæg m.v. til skattemæssigt hjemmehørende i

aktiviteter med lagring af CO

, vur- Danmark, og som udøver aktivite-

deres at have positive erhvervsøko- ter gennem et fast forretningssted i

nomiske konsekvenser i det omfang, Danmarks eksklusive økonomiske

at den tilskynder de relevante selska- zone, vil blive underlagt danske

ber til at anvende kulbrinteanlæg skatteregler. I det omfang den dan-

m.v. i forbindelse med lagring af ske selskabsskattesats overstiger

. Selskaberne vil således opnå en den skattesats, de pågældende virk-

rentefordel, hvis de udskyder udgif-

ter til fjernelse af anlæg, ligesom

UDKAST

lovforslaget sikrer, at det vil være somheder beskattes med i hjemlan-

muligt at anvende carry back-ordnin- det, vil de som følge af lovforslaget

gen, selv om visse anlæg anvendes opleve en øget beskatning.

til aktiviteter med lagring af CO

Størrelsen heraf kan dog på det fo-

derfor ikke fjernes i forbindelse med

religgende grundlag ikke kvantifi-

det endelige ophør med kulbrinteind-

ceres.

vindingsvirksomheden.

De øvrige [OBR-vurdering udestår]

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, at personer, der er skatte-

mæssigt hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige til Danmark (begræn-

set skattepligt) af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her

i landet. Der indtræder dog kun begrænset skattepligt af vederlag for per-

sonligt arbejde, hvis personen har opholdt sig her i landet i en eller flere

perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-månedersperi-

ode, eller vederlaget udbetales af en arbejdsgiver m.v. med fast driftssted

her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2.

Medmindre andet er fastsat, omfatter danske skatteregler ikke aktiviteter ud-

ført i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Den begrænsede skattepligt

for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet gæl-

der derfor kun, hvis det personlige arbejde er udført på land eller på dansk

søterritorium inden for 12-sømilegrænsen.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

2, stk. 1, nr. 1,

indsættes et nyt

2. pkt.,

hvorefter der som personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet

også betragtes personligt arbejde udført i Danmarks eksklusive økonomiske

zone, når det personlige arbejde vedrører etablering, drift og benyttelse af

kunstige øer, installationer og anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der er hjemmehørende

i udlandet, som udfører arbejde på den danske kontinentalsokkel uden for

12-sømilegrænsen, dvs. i Danmarks eksklusive økonomiske zone, som ud-

gangspunkt vil blive skattepligtige til Danmark af indkomsten fra dette ar-

bejde, når arbejdet vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer,

installationer og anlæg.

Etablering, drift og benyttelse skal forstås bredt, således at alle former for

arbejde, der har direkte sammenhæng med kunstige øer, installationer og

anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil være omfattet. Arbejde,

der f.eks. består i vedligeholdelse eller nedtagning af anlæg, vil derfor også

være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

UDKAST

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1,

indsættes et nyt

pkt.,

hvorefter det foreslåede nye 2. pkt. dog kun finder anvendelse på per-

sonligt arbejde i Danmarks eksklusive økonomiske zone vedrørende kabler

og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- og søterritorium eller

har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinen-

talsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på

dansk kontinentalsokkel.

Denne undtagelse vil indebære, at vederlag for personligt arbejde i tjeneste-

forhold kun vil være begrænset skattepligtigt til Danmark, hvis arbejdet ved-

rører kabler og rørledninger, som fortsætter ind på Danmarks land- eller sø-

territorium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den

danske kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installati-

oner og anlæg på dansk kontinentalsokkel.

Den foreslåede udvidelse af den begrænsede skattepligt vil f.eks. komme til

at omfatte vederlag for aktiviteter knyttet til etablering, drift og benyttelse

af den planlagte energiø i Nordsøen og havvindmølleparker i forbindelse

hermed. Endvidere vil udvidelsen af den begrænsede skattepligt også skulle

gælde for de aktiviteter, som måtte blive igangsat i forhold til lagring af CO

i havområder omkring Danmark, f.eks. i undergrunden i den danske del af

Nordsøen.

Betingelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, om, at der kun indtræder

begrænset skattepligt af vederlag for personligt arbejde udbetalt af en uden-

landsk arbejdsgiver m.v., hvis personen har opholdt sig her i landet i en eller

flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-

periode, eller vederlaget udbetales af en udenlandsk arbejdsgiver m.v. med

fast driftssted her i landet, vil også skulle gælde for vederlag for personligt

arbejde omfattet af den foreslåede geografiske udvidelse.

Begrænset skattepligt af vederlag for personligt arbejde vil således indtræde,

hvor personen har en dansk arbejdsgiver, hvor personen har en udenlandsk

arbejdsgiver og inden for en given 12-månedersperiode tilsammen har op-

holdt sig i mere end 183 dage i Danmark, dvs. inden for 12-sømilegrænsen,

eller personen har en udenlandsk arbejdsgiver med fast driftssted i Danmark.

Det vil følge af den i lovforslagets § 1, nr. 4, og den i § 2 foreslåede ændring

af det geografiske område for fast driftssted, at et fast driftssted i Danmark

vil kunne være beliggende i Danmarks eksklusive økonomiske zone.

I tilfælde, hvor en fysisk person, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark,

har en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark, vil begrænset

UDKAST

skattepligt for vederlag for personligt arbejde efter kildeskattelovens § 2,

stk. 14, nr. 2, forudsætte, at den fysiske person har opholdt sig her i landet i

over 183 dage inden for en 12-månedersperiode. Der vil fortsat ikke fore-

ligge ophold her i landet i relation til bestemmelsen i § 2, stk. 14, nr. 2, når

personen opholder sig på f.eks. kunstige øer eller installationer uden for 12-

sømile grænsen.

Til nr. 2

Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., fastsætter, at hvis den indkomst,

som er nævnt i 4. pkt., vedrører arbejde udført såvel i som uden for Dan-

mark, omfatter den begrænsede skattepligt kun den del, der forholdsmæssigt

kan henføres til arbejde udført i Danmark. Indkomst som nævnt i 4. pkt. er

fratrædelsesgodtgørelser, løn i en opsigelsesperiode og lignende ydelser, når

sådan indkomst erhverves i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold,

der har omfattet arbejde udført i Danmark, og lønindkomsten har været un-

dergivet dansk beskatning.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,

der bliver

7. pkt., derved, at henvisningen til 4. pkt. ændres, så der henvises til 6. pkt.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved

der foreslås indsat to nye punktummer som kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr.

1, 2. og 3. pkt. Konsekvensændringen vil ikke indebære en materiel ændring

af de gældende regler.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., er personer, der er hjemme-

hørende i udlandet, undergivet begrænset skattepligt til Danmark af veder-

lag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at

udføre arbejde for en virksomhed her i landet, når arbejdet udgør en integre-

ret del af virksomheden. Bestemmelsen omfatter vederlag for personligt ar-

bejde ved såkaldt arbejdsudleje.

Medmindre andet er fastsat, omfatter danske skatteregler ikke aktiviteter ud-

ført i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Den begrænsede skattepligt

for vederlag for personligt arbejde i forbindelse med arbejdsudleje til en

virksomhed her i landet gælder derfor kun, hvis virksomheden udføres på

land eller på dansk søterritorium inden for 12-sømilegrænsen.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, nr. 3,

efter 1. pkt. indsættes

2 nye punktummer, der bliver 2. og 3. pkt.

UDKAST

Det foreslås i det nye

2. pkt.,

at 1. pkt. også skal omfatte vederlag for per-

sonligt arbejde for en virksomhed udført i Danmarks eksklusive økonomi-

ske zone, når virksomheden vedrører etablering, drift og benyttelse af kun-

stige øer, installationer og anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der er hjemmehørende

i udlandet, og som er arbejdsudlejet til en virksomhed, der udfører aktivite-

ter vedrørende etablering, drift og benyttelse af kunstige øer, installationer

og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, som udgangspunkt vil

blive skattepligtige til Danmark af indkomsten fra dette arbejde.

Etablering, drift og benyttelse skal forstås bredt, således at alle former for

virksomhed, der har direkte sammenhæng med kunstige øer, installationer

og anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil være omfattet. Virk-

somhed, der f.eks. består i vedligeholdelse eller nedtagning af anlæg, vil

derfor også skulle være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Den foreslåede udvidelse af den begrænsede skattepligt vil f.eks. komme til

at gælde for vederlag for personligt arbejde for personer, der er arbejdsud-

lejet til virksomheder, der har aktiviteter knyttet til etablering og drift af den

planlagte energiø i Nordsøen og havvindmølleparker i forbindelse hermed.

Endvidere vil udvidelsen af den begrænsede skattepligt også skulle gælde

for eksempelvis vederlag for personligt arbejde for personer, der er arbejds-

udlejet til virksomheder, der har aktiviteter vedrørende lagring af CO

i Dan-

marks eksklusive økonomiske zone, f.eks. i undergrunden i den danske del

af Nordsøen.

Det foreslås endvidere i det nye

3. pkt.,

at 2. pkt. dog kun skal finde anven-

delse på virksomhed vedrørende kabler og rørledninger i Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone, som fortsætter ind på Danmarks land- og søterrito-

rium eller har forbindelse med efterforskning eller udnyttelse af den danske

kontinentalsokkels ressourcer eller driften af kunstige øer, installationer og

anlæg på dansk kontinentalsokkel.

Indkomst for personligt arbejde, som fysiske personer, der er skattemæssigt

hjemmehørende i udlandet, oppebærer i forbindelse med arbejdsudleje til en

virksomhed, der udøver aktiviteter vedrørende etablering og drift af under-

søiske kabler og rørledninger på den danske kontinentalsokkel uden for 12-

sømilegrænsen, dvs. i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil således

ikke blive undergivet dansk beskatning, når de pågældende kabler eller rør-

ledninger udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive

økonomiske zone.

UDKAST

Til nr. 4

Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, at personer, der er hjem-

mehørende i udlandet, er undergivet begrænset skattepligt til Danmark af

indkomst fra erhverv med fast driftssted her i landet.

Det følger af kildeskattelovens § 2, stk. 3, at der foreligger fast driftssted,

når personen udøver erhverv gennem et fast forretningssted her i landet, og

at bygge-, anlægs- og monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første

dag.

Når der foreligger fast driftssted her i landet, skal der opgøres en indkomst

for det faste driftssted svarende til den indkomst, som ville være blevet op-

gjort for et selvstændigt foretagende, der i øvrigt havde udøvet aktiviteterne

under tilsvarende vilkår, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 8.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

§ 2, stk. 3,

indsættes et nyt

3. pkt.,

hvorefter der ved fast driftssted efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, også

forstås aktiviteter, der udøves gennem et fast driftssted i Danmarks eksklu-

sive økonomiske zone, når de pågældende aktiviteter vedrører etablering,

drift og benyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der er hjemmehørende

i udlandet, og som udøver aktiviteter på den danske kontinentalsokkel uden

for 12-sømilegrænsen, vil blive skattepligtige til Danmark af indkomsten fra

disse aktiviteter, når aktiviteterne vedrører etablering, drift og benyttelse af

kunstige øer, installationer og anlæg, og betingelserne for, at der foreligger

et fast driftssted, er opfyldt.

Den foreslåede udvidelse af den begrænsede skattepligt vil f.eks. komme til

at omfatte aktiviteter knyttet til etablering og drift af den planlagte energiø

i Nordsøen og havvindmølleparker i forbindelse hermed. Endvidere vil ud-

videlsen af den begrænsede skattepligt også skulle gælde for eksempelvis

aktiviteter, som måtte blive igangsat i forhold til lagring af CO

i Danmarks

eksklusive økonomiske zone, f.eks. i undergrunden i den danske del af

Nordsøen.

Etablering, drift og benyttelse skal forstås bredt, således at alle former for

aktiviteter, der har direkte sammenhæng med kunstige øer, installationer og

anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil være omfattet. Aktivi-

teter, der f.eks. består i vedligeholdelse eller nedtagning af anlæg, vil derfor

også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

UDKAST

Det foreslås endvidere i kildeskattelovens § 2, stk. 3,

4. pkt.,

at den i 3. pkt.

foreslåede bestemmelse ikke vil skulle anvendes på aktiviteter, der vedrører

etablering, drift og benyttelse af kabler og rørledninger, som hverken fort-

sætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse med

efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels ressourcer

eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på dansk kontinental-

sokkel.

Indkomst, som fysiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i ud-

landet, oppebærer i forbindelse med etablering og drift af undersøiske kabler

og rørledninger på den danske kontinentalsokkel uden for 12-sømilegræn-

sen, dvs. i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil således ikke blive

undergivet dansk beskatning, når de pågældende kabler eller rørledninger

udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive økonomiske

zone. Dette vil gælde, selv om aktiviteterne udøves gennem et fast forret-

ningssted i den eksklusive økonomiske zone.

Til nr. 5

Kildeskattelovens § 2, stk. 14, fastsætter, at en række indkomster ikke er

begrænset skattepligtige, hvis de udbetales af bestemte fysiske eller juridi-

ske personer. Blandt de indkomsttyper, som bestemmelsen vedrører, indgår

blandt andet indkomst omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 1.-5.

pkt., dvs. bl.a. indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjeneste-

forhold udført her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 14, nr. 2, er indkomst omfattet af opregnin-

gen i stk. 14, 1. pkt., ikke omfattet af den begrænsede skattepligt, når den

udbetales af en fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i lan-

det, medmindre indkomsten optjenes af en person, der opholder sig her i

landet i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage inden for

en 12-måneders-periode, eller udbetalingen foretages af en fysisk eller juri-

disk person, som har fast driftssted her i landet, jf. kildeskattelovens stk. 1,

nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Det foreslås at ændre kildeskattelovens

§ 2, stk. 14. 1. pkt.,

nr. 2,

således,

at henvisningerne til stk. 1, nr. 1, 1.-5. pkt., ændres, så der henvises til stk.

1, nr. 1, 1.-7. pkt.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 1,

hvorved der foreslås indsat to nye punktummer som kildeskattelovens § 2,

stk. 1, nr. 1, 2. og 3. pkt.

UDKAST

Til § 2

Selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i udlandet, er undergivet be-

grænset skattepligt til Danmark, hvis de udøver erhverv med fast driftssted

her i landet, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 2, at der foreligger fast driftssted,

når der udøves erhverv gennem et fast forretningssted her i landet, og at

bygge-, anlægs- og monteringsarbejde udgør et fast driftssted fra første dag.

Når der foreligger fast driftssted her i landet, skal der opgøres en indkomst

for det faste driftssted svarende til den indkomstopgørelse, som et selvstæn-

digt foretagende ville skulle opgøre, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 7.

Det foreslås, at der i selskabsskattelovens

§ 2, stk. 2,

indsættes et nyt

3. pkt.,

hvorefter der ved fast driftssted også forstås aktiviteter, der udøves gennem

et fast forretningssted i Danmarks eksklusive økonomiske zone, når de på-

gældende aktiviteter vedrører etablering, drift og benyttelse af kunstige øer,

installationer og anlæg.

Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at selskaber m.v., der er hjemme-

hørende i udlandet, som udøver aktiviteter på den danske kontinentalsokkel

uden for 12-sømilegrænsen, vil blive skattepligtige til Danmark af indkom-

sten fra disse aktiviteter, når aktiviteterne vedrører etablering, drift og be-

nyttelse af kunstige øer, installationer og anlæg, og betingelserne for, at der

foreligger et fast driftssted, er opfyldt.

Etablering, drift og benyttelse skal forstås bredt, således at alle former for

aktiviteter, der har direkte sammenhæng med kunstige øer, installationer og

anlæg i Danmarks eksklusive økonomiske zone vil være omfattet. Aktivite-

ter, der f.eks. består i vedligeholdelse eller nedtagning af anlæg, vil derfor

også være omfattet af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås endvidere i selskabsskattelovens § 2, stk. 2,

4. pkt.,

at den i 3.

pkt. foreslåede bestemmelse ikke vil skulle anvendes på aktiviteter, der ved-

rører etablering, drift og benyttelse af kabler og rørledninger, som hverken

fortsætter ind på Danmarks land- eller søterritorium eller har forbindelse

med efterforskning eller udnyttelse af den danske kontinentalsokkels res-

sourcer eller driften af kunstige øer, installationer og anlæg på dansk konti-

nentalsokkel.

Indkomst, som selskaber m.v., der er skattemæssigt hjemmehørende i ud-

landet, oppebærer i forbindelse med etablering, drift og benyttelse af under-

søiske kabler og rørledninger på den danske kontinentalsokkel uden for 12-

UDKAST

sømilegrænsen, dvs. i Danmarks eksklusive økonomiske zone, vil således

ikke blive undergivet dansk beskatning, når de pågældende kabler eller rør-

ledninger udelukkende benyttes til transit gennem Danmarks eksklusive

økonomiske zone. Dette vil gælde, selv om aktiviteterne udøves gennem et

fast forretningssted i den eksklusive økonomiske zone.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af kulbrinteskattelovens § 7, stk. 3, at udgifter til anskaffelse af

maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og bygninger, som an-

vendes i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirksomhed,

afskrives efter afskrivningslovens regler herom. Borerigge afskrives efter de

regler i afskrivningslovens kapitel 2 og 4, der gælder for driftsmidler.

Af kulbrinteskattelovens § 7, stk. 4, 1. pkt., fremgår, at hvis de i stk. 3

nævnte aktiver anvendes delvis i forbindelse med anden virksomhed, bereg-

nes afskrivning efter § 7, stk. 3, på grundlag af den del af saldoværdien, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved forundersøgelses-

og efterforskningsvirksomhed.

Det foreslås, at der i kulbrinteskattelovens

§ 7, stk. 4, 1. pkt.,

efter »ved for-

undersøgelses- og efterforskningsvirksomhed« indsættes: », jf. dog § 10 B,

stk. 1«.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3,

hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse § 10 B i kulbrinteskatteloven,

der bl.a. vil skulle fastlægge, hvordan der vil kunne afskrives på aktiver, der

anvendes både i forbindelse med forundersøgelses- og efterforskningsvirk-

somhed omfattet af kulbrinteskatteloven og i forbindelse i forbindelse med

lagring af CO

Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 7, stk.

4, 1. pkt., vil sikre, at den foreslåede nye bestemmelse § 10 B i kulbrinte-

skatteloven vil finde anvendelse i stedet for § 7, stk. 4, i relation til afskriv-

ninger på sådanne aktiver.

Til nr. 2

Det fremgår af kulbrinteskattelovens § 8, stk. 1, at produktionsanlæg, plat-

forme og andre anlæg, herunder rørledninger og hertil knyttede anlæg, samt

andet udstyr, der anvendes i forbindelse med erhvervelse af indtægter ved

UDKAST

indvinding af kulbrinter, afskrives efter de regler i afskrivningslovens kapi-

tel 2 og 4, der gælder for driftsmidler. Skibe og bygninger, der ikke er om-

fattet af § 8, stk. 1, afskrives efter § 8, stk. 2, efter afskrivningslovens regler

herom.

Det fremgår af kulbrinteskattelovens § 8, stk. 3, at hvis de i stk. 1 eller 2

nævnte aktiver anvendes delvis i forbindelse med anden virksomhed, bereg-

nes afskrivning efter stk. 1 og 2 på grundlag af den del af saldoværdien, som

svarer til den forholdsmæssige anvendelse af aktivet ved virksomhed med

indvinding af kulbrinter.

Det foreslås, at der i kulbrinteskattelovens

§ 8, stk. 3, 1. pkt.,

efter »som

nævnt i stk. 1« indsættes: », jf. dog § 10 B, stk. 1«.

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3,

hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse som § 10 B i kulbrinteskat-

teloven, der bl.a. vil skulle fastlægge, hvordan der vil kunne afskrives på

aktiver, der anvendes både i forbindelse med kulbrinteindvindingsvirksom-

hed og i forbindelse med lagring af CO

Den foreslåede tilføjelse til bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 8, stk.

3, 1. pkt., vil sikre, at den foreslåede nye bestemmelse i § 10 B i kulbrinte-

skatteloven vil finde anvendelse i stedet for § 8, stk. 3, i relation til afskriv-

ninger på sådanne aktiver.

Til nr. 3

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas,

sker dels via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via

den særlige kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 2. Samtidig deltager

staten gennem Nordsøfonden med (typisk) 20 pct. i de enkelte koncessioner.

Selskabsskatten udgør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægssel-

skabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages

ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat, jf.

kulbrinteskattelovens § 20 D.

Indkomsten fra indvinding opgøres særskilt til brug for beregningen af sel-

skabsskat/tillægsselskabsskat og kulbrinteskat, og der foretages således to

indkomstopgørelser:

- En til brug for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat.

UDKAST

- En til brug for beregningen af kulbrinteskat.

Ved begge opgørelser kan den skattepligtige alene fradrage udgifter, der

vedrører indtægterne ved indvindingsvirksomheden, jf. kulbrinteskattelo-

vens § 4, stk. 4, 3. pkt., eller som er afholdt til forundersøgelse og efterforsk-

ning i tilknytning til den skattepligtiges erhverv ved indvinding af kulbrin-

ter, jf. kulbrinteskattelovens § 7, stk. 1.

Har en kulbrinteskattepligtig generelle omkostninger eller fællesudgifter,

som f.eks. både vedrører indkomst, der beskattes efter kulbrinteskatteloven,

og indkomst, der kun beskattes efter selskabsskatteloven, vil sådanne udgif-

ter skulle fordeles mellem de to former for indkomst. Kulbrinteskatteloven

indeholder ingen særlige regler om fordelingen af sådanne omkostninger,

der både vedrører kulbrinteaktiviteter og andre aktiviteter, og fordelingen

må derfor foretages efter almindelige skatteretlige principper.