SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 48
Offentligt

Bilag 1. Væsentlige sager vedrørende revisionen af statsregnskabet

Sager vedrørende § 38. Skatter og afgifter

Væsentligste kritikpunkter

Forbehold for § 38. Skatter og afgifter i perioden 2017-2021

Vi oplister de væsentligste kritikpunkter, der har indgået i forbe-

holdet vedrørende § 38. Skatter og afgifter:

•

Usikker opgørelse af værdien af borgeres og virksomheders

I hvilket omfang er problemerne løst?

samlede gæld til det offentlige.

Skatteministeriets kursværdimodel er baseret på en række

grundforudsætninger, herunder en normaliseret inddrivelse af

gælden. Modellens grundforudsætninger har ikke været op-

fyldt i en årrække, hvilket medfører, at modellens beregning

af kursværdi er usikker. Usikkerheden vedrørende den offent-

lige gæld er omtalt i 2021, 2020, 2019, 2018 og 2017.

•

Mangelfuld værdiansættelse af den del af gælden, der er låst.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at værdiansættelsen af gælden

er forbedret, men fortsat er usikker.

Værdiansættelsen af den låste gæld er fortsat ikke retvisende.

En del af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige er

låst for inddrivelse, fordi der er tvivl om, hvorvidt det vil være

lovligt at inddrive gælden. Det kan fx skyldes, at der mangler

pålidelige oplysninger om gældsposternes forældelsesdato. De

låste gældsposter er værdiansat til samme værdi som de ind-

drivelsesparate poster. Skatteministeriet ved ikke, om og i gi-

vet fald hvornår det kan lade sig gøre at låse gælden op. Der-

for er værdiansættelsen af de låste gældsposter forbundet

med større usikkerhed end værdiansættelsen af den øvrige

gæld. Usikkerheden vedrørende de låste gældsposter er om-

talt i 2021, 2020, 2019, 2018 og 2017.

•

Væsentlige mangler i dokumentationen for fuldstændighed og

nøjagtighed af data i eksterne it-systemer.

Mange af de indtægter, der opstår i forbindelse med opkræv-

ningen af skatter og afgifter, registreres i eksternt driftede sy-

stemer. For at opnå sikkerhed for, at alle indtægter er regi-

streret korrekt, indhenter ministeriet revisorerklæringer for

de eksternt driftede systemer. De revisorer, der afgiver erklæ-

ringerne, er afhængige af, at Skatteministeriet selv udfører

nogle manuelle kontroller i de tilfælde, hvor den systemun-

derstøttede kontrol er utilstrækkelig. Revisionen har vist, at

der har været væsentlige mangler i de kontroller, som mini-

steriet selv udfører. Det gælder bl.a. kontrollen af adgangssty-

ringen til flere systemer. Dette er omtalt i 2021, 2020, 2019,

2018.

Skatteministeriet er i 2021 kommet langt med at sikre ansvars-

fordelingen af kontrollerne. Der er dog fortsat væsentlige mang-

ler i selve udførelsen af kontrollerne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Forbehold for § 38. Skatter og afgifter i perioden 2017-2021 (fortsat)

•

Rentefejl.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i efteråret 2022 og vurde-

rer, at ikke alle problemer er løst.

Rigsrevisionen har over en årrække konstateret en række væ-

sentlige rentefejl. Fejlene vedrører renteberegningen af for-

skellige skatter og afgifter, som borgere og virksomheder ikke

har betalt, mens kravene var til opkrævning i Skatteministe-

riet. Dette er omtalt i 2021, 2020, 2019, 2018 og 2017.

•

Manglende afklaring af forhold i forvaltningen, der har betyd-

Problemet er ikke løst.

ning for regnskabet.

Skatteministeriet har ubehandlede sager, der kunne have på-

virket regnskabet, hvis de havde været håndteret rettidigt. Et

eksempel er skatte- og afgiftskrav, som er forældede, og som

endnu ikke er blevet afskrevet. Dette er omtalt i 2021, 2020

og 2019.

•

Manglende afstemning af balancekonti og væsentlige uafkla-

rede differencer.

Rigsrevisionen har i en årrække kritiseret, at Skatteministeriet

ikke kunne afstemme væsentlige balancekonti, herunder debi-

torkonti og mellemregningskonti. Mellemregningskonti bliver

brugt til at håndtere overførsler mellem ministeriets systemer

og burde gå i nul, når regnskabet bliver lukket. Arbejdet med

at afstemme kontiene har været besværliggjort af, at grundla-

get for posterne i mange tilfælde har været mangelfuldt.

Dette er omtalt i 2021, 2020, 2019, 2018 og 2017.

•

Manglende systemafstemninger.

Problemet er ikke løst, men det er Rigsrevisionens vurdering, at

der har været væsentlig fremdrift.

Manglende afstemninger af dataoverførsler mellem Skattemi-

nisteriets væsentlige it-systemer og dermed manglende sik-

kerhed for, at indtægterne i regnskabet er fuldstændige og

nøjagtige. Dette er omtalt i 2020, 2019, 2018 og 2017.

•

Væsentlige periodiseringsfejl.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der har været væsentlig

fremdrift, og at usikkerheden ikke længere indebærer en væsent-

lig risiko for regnskabet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

Rigsrevisionen har i en årrække kritiseret, at indtægter og ud-

gifter for forskellige skattearter ikke konsekvent er indregnet i

de regnskabsår, de vedrører. Dette er omtalt i 2020, 2019,

2018 og 2017.

Forbehold for § 38. Skatter og afgifter i perioden 2017-2021 (fortsat)

•

Utilstrækkeligt overblik over risici og kontroller.

Problemet er ikke løst.

Skatteministeriet har ikke sikret sig et tilstrækkeligt overblik

over risici for regnskabsfejl i registreringen af de årlige ind-

tægter eller overblik over de kontroller, der skal imødegå

disse risici. Kontrollerne skal bl.a. sikre, at indtægter fra væ-

sentlige og risikofyldte skatte- og afgiftsarter bliver registreret

korrekt. Revisionen har vist, at kontrollerne ikke tilrettelægges

ud fra en konkret vurdering af risikoen for regnskabsfejl. Dette

er omtalt i 2020.

•

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Skatteministeriet.

Problemet er ikke løst.

Skatteministeriet har ikke tilstrækkeligt styr på brugernes ad-

gange og rettigheder i SAP-systemerne, da ministeriet ofte til-

deler brugerne for brede rettigheder. Oplysninger om bruger-

nes rettigheder i det centrale brugerrettighedssystem BRAS,

som danner grundlag for chefernes kontrol af medarbejdernes

arbejdsbetingede behov, stemmer desuden ikke overens med

brugernes faktiske rettigheder i de enkelte SAP-systemer.

Dette er omtalt i 2017 og 2019.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Størstedelen af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige

er bogført til den nominelle værdi (kursværdi 100), selv om den

reelle værdi er væsentlig lavere. Den reelle værdi af borgeres og

virksomheders gæld til det offentlige fremgår ikke af regnskabet,

og forskellige myndigheders gældsposter værdiansættes uens.

Rigsrevisionen havde derudover følgende kritik:

•

Utilstrækkelig afstemning af data, der overføres mellem it-sy-

I hvilket omfang er problemerne løst?

Skatteministeriet har siden 2017 værdiansat den gæld, der stam-

mer fra forskellige myndigheder ensartet. Værdiansættelsen af

gælden er blevet forbedret, men er fortsat usikker.

Fremhævelse vedrørende værdiansættelse og kritik af regnskabsforvaltningen i 2016

stemer.

Der er tale om systemer, der genererer data til brug for regn-

skabet. Der er betydelige differencer mellem data i systemer-

ne, som Skatteministeriet ikke fuldt ud kan redegøre for.

•

Utilfredsstillende regnskabsmæssige afstemninger.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der har været væsentlig

fremdrift, og at usikkerheden ikke længere indebærer en væsent-

lig risiko for regnskabet.

Det handler bl.a. om, at Skatteministeriet ikke havde afstemt

forskellige balancekonti, herunder mellemregningskonti og

konti til registrering af kortfristet gæld. Fx indeholdt en konto

meget store poster med modsatrettede fortegn. Da posterne

var meget gamle og ikke var afstemt inden aflæggelsen af

regnskabet, kunne det ikke afgøres, om de skulle udlignes, el-

ler om nogle måske skulle afskrives.

•

Utilstrækkelig sikring af data i eksterne systemer.

Usikkerheden vedrørende manglende afstemninger af regnskabs-

konti er i 2021 nedbragt til 245,4 mio. kr.

Skatteministeriet havde ikke et samlet overblik over revisorer-

klæringer for de væsentligste it-systemer, der driftes af eks-

terne leverandører. Revisionen viste desuden, at ministeriet

ikke havde indhentet revisorerklæring fra en leverandør, som

varetager driften af mere end 20 væsentlige og risikofyldte it-

systemer.

•

Utilstrækkelig styring af sikkerhedshændelser og nødbered-

Skatteministeriet har siden 2019 indhentet revisorerklæringer

vedrørende de 20 væsentligste it-systemer.

Problemet er ikke løst.

skab.

Skatteministeriet har ikke afsluttet arbejdet med at opdatere

procedurer og fastlægge ansvaret for at håndtere væsentlige

sikkerhedshændelser. Ministeriet har igangsat et arbejde med

at udarbejde overordnede beredskabsplaner og beredskabs-

planer for de enkelte it-systemer.

•

Svage kontroller i kommuneafregningssystemet.

Problemet er ikke løst.

Skatteministeriet opkræver kommune- og kirkeskatter på

kommunernes vegne. Ministeriet har ikke ført tilstrækkelig

kontrol med, at efterreguleringsbeløb indtastes og overføres

korrekt. Endvidere er systemet ikke sikret mod uautoriserede

ændringer af stamdata, fx skattesatser. Endelig har systemet

ikke et sammenhængende transaktions- og kontrolspor.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller i 2015

Det er Rigsrevisionens vurdering, at regnskabsforvaltningen er

svag og utilstrækkelig. Vurderingen bygger på, at Skatteministeri-

ets forretningsgange og interne kontroller ikke i alle væsentlige

henseender udføres i overensstemmelse med statens regnskabs-

regler og understøtter, at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab

og overholder disponeringsreglerne. Forbeholdet beror på kon-

krete svagheder vedrørende anmodninger og refusion af udbyt-

teskat og selskabsskat. Det er Rigsrevisionens vurdering, at lig-

nende svagheder kan gælde andre skattearter.

Rigsrevisionen havde derudover kritik af:

•

Utilstrækkelig afstemning af data, der overføres mellem it-sy-

I hvilket omfang er problemerne løst?

Det er Rigsrevisionens vurdering, at processen for regnskabsaf-

læggelsen er blevet styrket, men at der fortsat er forbehold for

regnskabets rigtighed.

stemer.

Der er tale om systemer, der genererer data til brug for regn-

skabet. Der er betydelige differencer mellem data i syste-

merne, som Skatteministeriet ikke fuldt ud kan redegøre for.

•

Manglende overholdelse af regnskabsregler vedrørende verse-

Det er Rigsrevisionens vurdering, at der har været væsentlig

fremdrift, og at usikkerheden ikke længere indebærer en væsent-

lig risiko for regnskabet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

rende og afsluttede skattesager.

Skatteministeriet indregnede beløb vedrørende verserende og

afsluttede skattesager i regnskabet, når beløbene blev ind- el-

ler udbetalt. Dette er i modstrid med budgetvejledningen, der

fastsætter, at udgifter og indtægter skal registreres på det

tidspunkt, hvor et retligt krav på et veldefineret beløb kan gø-

res gældende.

•

Usikkerhed vedrørende værdiansættelsen af den offentlige

gæld.

Rigsrevisionen vurderede, at der var usikkerhed vedrørende

værdien af den offentlige gæld, da værdiansættelsen alene

var baseret på en stikprøvevis gennemgang af, om gældspo-

sterne var retskraftige.

•

Utilstrækkelig it-sikkerhed.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at værdiansættelsen af gælden

er forbedret, men fortsat er usikker.

Der er fortsat udfordringer med it-sikkerheden.

Svage kontroller vedrørende konsulenters adgange og æn-

dringsstyring samt svage kontroller af de data, der indgår i

TastSelvBorger og eIndkomst.

Forbehold for balancen og kritik af regnskabsforvaltningen i 2014

Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af balancen på

grund af en række fejl, der tilsammen har bevirket, at balancen

var 6,7 mia. kr. for høj, mens resultatopgørelsens regnskabsførte

indtægter var for lave. Fejlene skyldes bl.a., at Skatteministeriet

ved en overflytning af beløb til Finansministeriet bogførte med

forkert fortegn. Desuden havde ministeriet indtægtsført beløb

vedrørende A-skatter i 2014, der retteligt burde have været ind-

tægtsført i 2013 (periodiseringsfejl).

Rigsrevisionen havde derudover kritik af:

•

Betydelige usikkerhed i processen for regnskabsaflæggelsen.

Usikkerheden vedrørende manglende afstemninger af regnskabs-

konti er i 2021 nedbragt til 245,4 mio. kr. Problemet vedrørende

periodiseringsfejl er løst.

Rigsrevisionen vurderede, at regnskabsforvaltningen var svag

og utilstrækkelig. Bl.a. manglede der en entydig opgave- og

ansvarsplacering for udarbejdelse af tilstrækkeligt dokumen-

tations- og regnskabsmateriale.

•

Forbehold for værdiansættelsen af borgeres og virksomheders

Det er Rigsrevisionens vurdering, at processen for regnskabsaf-

læggelsen er blevet styrket, men at der fortsat er forbehold for

regnskabets rigtighed.

gæld til det offentlige.

Skatteministeriet havde ikke dokumentation for, at alle ikke-

retskraftige gældsposter var afskrevet.

•

Utilstrækkelig adgangsstyring og it-sikkerhed i flere af Skatte-

Værdiansættelsen af gælden er blevet forbedret, men er fortsat

usikker.

Problemet er ikke løst.

ministeriets systemer.

De gennemgåede systemer var bl.a. eIndkomst, Nyt TastSelv

Erhverv, DMO, Debitorrestancesystemet, DMR og SAP. Flere

revisioner viste, at Skatteministeriet ikke foretager regelmæs-

sig revurdering af oprettede brugere og disses rettigheder.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Kritik af regnskabsforvaltningen i 2013

Regnskabsforvaltningen var påvirket af implementeringen af 2

nye it-systemer, DMO og EFI. DMO understøtter opkrævningen

af skatter og afgifter, mens EFI understøtter inddrivelsen af gæld,

efter opkrævningen er opgivet. Revisionen viste, at der ikke var

implementeret et kontrolmiljø, som fungerede betryggende efter

igangsættelsen af de nye systemer. Der var bl.a. ikke etableret

tilstrækkelige kontroller og afstemninger mellem DMO og de

bagvedliggende systemer, der leverer data til det. Revisionen vi-

ste endvidere, at Skatteministeriet ikke havde en samlet proces

for regnskabsafslutning og en entydig ansvarsplacering af opga-

ver, som på tilstrækkelig vis kunne understøtte aflæggelsen af et

rigtigt regnskab

Rigsrevisionen havde desuden kritik af følgende forhold:

•

Fejl og usikkerheder i periodiseringen af indtægter.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Det er Rigsrevisionens vurdering, at processen for regnskabsaf-

læggelsen er blevet styrket, men at der fortsat er forbehold for

regnskabets rigtighed.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

Blandt de største fejl og usikkerheder kan nævnes fejl i perio-

diseringen af indtægter fra A-skatter (indtægter vedrørende

2013 er først registreret i regnskabet for 2014), manglende af-

skrivning af ikke-retskraftige gældsposter, fejlagtig bogføring

af studielån og fejlagtig bogføring af indbetalinger på anden

kortfristet gæld.

•

Udfordringer med at sikre en retvisende værdiansættelse af

borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.

Skatteministeriet havde ikke i tilstrækkeligt omfang ryddet op

i og kvalitetssikret data for de gældsposter, der var til inddri-

velse. Desuden indeholder den værdi, der er bogført i regnska-

bet, fx ikke korrektion for skyldners betalingsevne.

•

Manglende it-sikkerhed og adgangsstyring i flere af Skattemi-

Værdiansættelsen af gælden er blevet forbedret, men er fortsat

usikker.

Problemet er ikke løst.

nisteriets systemer.

Det drejer sig om systemerne eIndkomst, Debitorrestancesy-

stemet, DR og SAP.

Kritik af regnskabsforvaltningen i 2012

•

Skatteministeriet har en række udfordringer med regnskabs-

forvaltningen, fx færdiggørelse af arbejdet med etablering af

en klar og ensartet regnskabspraksis på de forskellige områ-

der, etablering af afstemninger mellem alle systemer og det

centrale regnskabssystem samt efterlevelse af reglerne om

autorisationsstyring ved alle it-systemer.

•

Udfordringer med at sikre en retvisende værdiansættelse af

Det er Rigsrevisionens vurdering, at processen for regnskabsaf-

læggelsen er blevet styrket, men at der fortsat er forbehold for

regnskabets rigtighed.

borgeres og virksomheders gæld til det offentlige.

Skatteministeriet havde ikke i tilstrækkeligt omfang ryddet op

i og kvalitetssikret data for de gældsposter, der var til inddri-

velse. Desuden indeholder den værdi, der er bogført i regnska-

bet, fx ikke korrektion for skyldners betalingsevne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at værdiansættelsen af gælden

er forbedret, men fortsat er usikker.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Sager vedrørende § 9. Skatteministeriet

Væsentligste kritikpunkter

Forbehold for § 9. Skatteministeriet i 2021

•

Det følger af de statslige regnskabsregler for it-projekter, at

I hvilket omfang er problemerne løst?

Problemet er ikke løst.

udgifter, der kan betragtes som værdiskabende, skal aktiveres

som anlæg. Skatteministeriet har ikke efterlevet disse regler,

da ministeriet ikke har aktiveret alle udgifter, der kan betrag-

tes som værdiskabende for ministeriets it-projekter. Ministe-

riet mangler bl.a. at aktivere udgifter til eksterne konsulenter

og interne lønudgifter, som ministeriet i stedet har driftsført i

de år, hvor udgifterne blev afholdt. Rigsrevisionen vurderer, at

fejlene både er væsentlige og systematiske. Hvis ministeriet

havde håndteret udgifterne til it-projekterne korrekt, ville mi-

nisteriet have haft større overførte overskud. Værdien af mini-

steriets anlægsaktiver ville også være højere, hvilket ville

havde betydet, at ministeriet i de efterfølgende regnskabsår

ville have haft større udgifter til afskrivninger. Der er også fun-

det andre fejl i regnskabet, bl.a. manglende afregning af ud-

viklingsomkostninger mellem virksomheder på ministerområ-

det.

Kritik af den regnskabsmæssige håndtering af it-projekter i 2020

•

Utilstrækkelige forretningsgange for den regnskabsmæssige

Problemet er ikke løst.

håndtering af it-projekter.

Dette er baseret på følgende punkter:

•

Udgifter til it-projekter er ikke aktiveret i overensstem-

melse med de statslige regnskabsregler.

•

Færdigudviklede projekter fremgår som igangværende på

balancen. Det betyder bl.a., at Skatteministeriet ikke i tide

kommer i gang med at afholde udgifter til afskrivninger.

•

Skatteministeriet aktiverer ikke altid interne timer i over-

ensstemmelse med budgetvejledningen.

Kritik regnskabsmæssige håndtering af it-projekter og brugerrettigheder i 2019

•

Fejl og usikkerheder vedrørende værdiansættelsen af anlæg.

Problemet er ikke løst.

Der er fejl i den regnskabsmæssige håndtering af en række an-

læg, og dokumentationen for værdiansættelsen af mange an-

læg er ikke tilstrækkelig.

Kritik af manglende gennemsigtighed i bevillingsanvendelsen og praksis for nedskrivning i 2018

•

Manglende gennemsigtighed i bevillingsanvendelse for Skatte-

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

ministeriets opgaver.

Skatteministeriet har i 2017 udmøntet reserver på finansloven

til at styrke inddrivelsen af gælden til det offentlige. Kun en

del af bevillingen var brugt til dette formål, mens resten af re-

serven blev anvendt til andre formål i det daværende SKAT og

i departementet.

•

Utilfredsstillende styring af nedskrivningsbehovet for anlægs-

aktivet eKapital.

Skatteministeriet har ikke løbende og ved årsafslutningen do-

kumenteret en stillingtagen til nedskrivningsbehovet for dette

aktiv. Ministeriet har ikke ved årsafslutningen – som påkrævet

– taget stilling til nedskrivningsbehovet, selv om en væsentlig

nedskrivning i 2017 blev overvejet.

Den konkrete sag er afsluttet, men senere revisioner har vist, at

Skatteministeriet stadig har problemermed den regnskabsmæs-

sige håndtering af it-projekter..

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

•

SAP intern er ét af Skatteministeriets regnskabssystemer. Re-

I hvilket omfang er problemerne løst?

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

Kritik af manglende funktionsadskillelse for fakturagodkendelse i 2017

visionen viste en systematisk fejl i det workflow, der skal sikre

funktionsadskillelse i SAP Intern og understøtte forretnings-

gange for fakturagodkendelse på Skatteministeriets område.

Fejlen muliggør, at medarbejdere uden de nødvendige ret-

tigheder kan godkende fakturaer.

Forbehold for Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller i 2015

•

Der er konstateret svagheder i Skatteministeriets forretnings-

gange og interne kontroller på § 9. Der var ikke en klar rolle-

og ansvarsfordeling, og revisionen viste, at der bl.a. manglede

overblik over, hvad regnskabsgodkendelsen skulle omfatte.

Det handler bl.a. om mangler vedrørende forretningsgange for

nedskrivning af anlægsaktiver og for regnskabsgodkendelse.

Revisionen viste bl.a., at der var usikkerhed vedrørende værdi-

ansættelsen af det ny inddrivelsessystem, EFI, da det ikke var

muligt at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdiansættel-

sen. Der er ikke konstateret fejl over væsentlighedsniveauet,

og derfor er der ikke forbehold for regnskabets rigtighed.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning i 2014

•

Skatteministeriets proces for regnskabsaflæggelsen for § 9 var

Den konkrete sag er lukket, men senere revisioner har vist, at

Skatteministeriet stadig har problemermed den regnskabsmæs-

sige håndtering af it-projekter.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

svag og mangelfuld. Der var ikke en klar rolle- og ansvarsfor-

deling mellem enhederne, og der manglede koordinering af

flere opgaver.

Væsentlig enkeltstående fejl i 2013

•

Regnskabsfejl vedrørende overdragelse af studielånsområdet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

Der er tale om en bogføringsfejl, der opstod ved overdragel-

sen af studielånsområdet til Statens Administrationen.

Manglende sparsommelighed på lønområdet i 2012 og 2013

•

Manglende sparsommelighed ved indgåelse af åremålsaftaler

Det er Rigsrevisionens vurdering, at problemet er løst.

og udbetaling af fratrædelsesbeløb til chefer.

•

Manglende sparsommelighed ved udbetaling af merarbejde i

Skatteministeriet.

Frem til 2015 baserede Rigsrevisionen sig på Skatteministeriets interne revision. Rigsrevisionen opsagde § 9 -aftalen med Skatteministeriets

interne revision i 2016.

Rigsrevisionen tog i 2015 forbehold for Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller på en række områder, da

regnskabsforvaltningen ikke var i overensstemmelse med gældende regler. Fra 2016 ændrede vi vores erklæringskoncept, så vi ik ke længere

erklærer os om forretningsgange og interne kontroller.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Bilag 2. Væsentlige sager vedrørende revisionen af statens forvaltning

Væsentligste kritikpunkter

Kritiske udtalelser vedrørende grøn ejerafgift og vægtafgift

Vi oplister her de væsentligste regelbrud, som har givet anled-

ning til kritiske udtalelser:

•

Skatteministeriet har siden 2008 systematisk opkrævet forkert

I hvilket omfang er problemerne løst?

vægtafgift for dieseldrevne traktorer, der er registreret til

brug for godstransport. Ministeriet har siden 2010 været be-

kendt med, at vægtafgiftsloven ikke blev overholdt.

•

Skatteministeriet har opkrævet partikeludledningstillæg hos

Skatteministeriet har i 2022 som opfølgning på vores revision

ændret praksis, så opkrævning af vægtafgift for de pågældende

traktorer bringes i overensstemmelse med loven.

Skatteministeriet manglede ved revisionens afslutning fortsat at

genberegne og tilbagebetale partikeludledningstillæg for mere

end 13.000 varebiler.

Ved revisionens afslutning manglede Skatteministeriet fortsat at

genberegne og eventuelt tilbagebetale for meget opkrævet afgift

vedrørende ca. 4.000 køretøjer.

Renteberegningen er ikke løst, da ca. 85 % af motorfordringerne

har forskellige problemer med datakvaliteten, som skal håndteres,

inden Skattestyrelsen kan beregne renter.

Skatteministeriet sender fortsat ikke besked om inddragelse af

nummerplader til politiet for alle ubetalte motorkrav.

ejere af 16.000 dieseldrevne varebiler, selv om bilerne var for-

synet med et partikelfilter.

•

Skatteministeriet har opkrævet forkert grøn ejerafgift hos

ejerne af et stort antal personbiler og andre køretøjer på

grund af fejl i det registrerede brændstofforbrug.

•

Skatteministeriet har ikke opkrævet renter ved manglende be-

taling af grøn ejerafgift og vægtafgift siden juni 2012.

•

Skatteministeriet anmoder kun i begrænset omfang politiet om

at inddrage køretøjets nummerplader, når ejeren ikke har be-

talt grøn ejerafgift eller vægtafgift. Ministeriet sender ikke be-

sked om inddragelse af nummerplader til politiet for alle ube-

talte motorkrav.

Sagen er omtalt i 2021, 2019 og 2018.

Kritiske udtalelser vedrørende oversendelsen af ubetalte skatter fra opkrævning til inddrivelse

Følgende regelbrud har givet anledning til en kritisk udtalelse:

•

Skatteministeriet sender krav direkte fra opkrævningssyste-

met Skattekontoen til inddrivelse uden forudgående rykker,

hvis en virksomhed allerede har krav fra Skattekontoen til ind-

drivelse.

•

Skatteministeriet sender fejlbehæftede skatte- og afgiftskrav

Skatteministeriet har håndteret den manglende overholdelse af

lovgivningen vedrørende rykning ved en lovændring, så ministe-

riet ikke længere behøver at rykke skyldnere, inden gælden sen-

des til inddrivelse.

Problemet er ikke løst.

fra Skattekontoen til inddrivelse, hvilket betyder, at det ikke

er muligt at inddrive på kravene.

•

Krav fra Skatteministeriets opkrævningssystem SAP 38 er ind-

Problemet er ikke løst.

drivelsesmarkerede, men er ikke umiddelbart tilgængelige for

inddrivelse, da det ikke er teknisk muligt at oversende kravene

til inddrivelsessystemerne.

•

Skatteministeriet har i 2019 ikke sendt motorkrav til inddri-

Problemet er ikke løst.

velse efter endt rykkerprocedure. Det skyldes, at EFI-portalen,

hvor oversendelsen hidtil er blevet håndteret, blev lukket ul-

timo 2018.

Sagen er omtalt i 2021, 2020 og 2019.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsen

Rigsrevisionen har i perioden 2008-2021 kritiseret Skatteministe-

riets forvaltning af inddrivelsen af borgeres og virksomheders

gæld til det offentlige. Kritikken har i første del af perioden bl.a.

handlet om nedlukningen af det gamle inddrivelsessystem (EFI)

og de problemer, som Skatteministeriet har haft med at genop-

rette inddrivelsen og sikre en lovlig inddrivelse.

Sagen er omtalt hvert år siden 2008.

Følgende kritikpunkter har indgået i de kritiske udtalelser:

•

Låste gældsposter.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Rigsrevisionen følger op på sagen primo 2023.

Mange gældsposter er låst for inddrivelse på grund af proble-

mer med datakvaliteten eller tvivl om retskraft. 38,8 % af per-

songælden i DMI var låst for inddrivelse ultimo 2021.

•

Mangelfuld systemunderstøttelse i DMI, hvor hovedparten af

gælden er til inddrivelse.

Hovedparten af gælden er til inddrivelse i det gamle inddrivel-

sessystem DMI, hvor lønindeholdelse og afdragsordninger ikke

er systemunderstøttet.

•

Manglende funktionaliteter i det nye inddrivelsessystem

Problemet er ikke løst. Den andel af persongælden, der er til ind-

drivelse i PSRM, er dog steget fra 10,6 % ultimo 2020 til 25,2 %

ultimo 2021. Rigsrevisionen følger op på sagen primo 2023.

Problemet er ikke løst.

PRSM.

Tekniske udfordringer i PSRM betyder, at det ikke har været

muligt at kombinere brugen af flere inddrivelsesværktøjer,

selv om lovgivningen understøtter dette. Rigsrevisionen har

desuden påpeget, at paralleldriften mellem PSRM og DMI er

risikofyldt, og at det udgør en risiko, at PRSM ikke har et fi-

nansmodul.

•

Gæld til inddrivelse i SAP 38.

Problemet er ikke løst.

SAP 38 er et regnskabssystem, som også bliver brugt til op-

krævning. Det er ikke muligt at lave en systemunderstøttet

oversendelse af gældsposterne til inddrivelsessystemerne, og

SAP 38 understøtter ikke inddrivelse. Stort set alle gældspo-

ster i SAP 38 er låst for inddrivelse på grund af problemer med

datakvalitet.

•

Manglende systematisk opfølgning overfor personskyldnere.

Gældsstyrelsen sikrer ikke en systematisk opfølgning over for

skyldnere, der ikke afdrager på deres gæld.

•

Anvendelse af udlæg i DMI.

Skatteministeriet har i 2019 forbedret sin indsats ved at udsende

rykkerbreve, men problemet er fortsat ikke løst.

Problemet er ikke løst. Rigsrevisionen følger op på sagen primo

2023.

Skatteministeriet anvender udlæg i begrænset omfang i DMI,

hvor udlæg er et af de få inddrivelsesværktøjer, der er til rå-

dighed.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Skatteministeriets forvaltning af inddrivelsen – fortsat

•

Utilsigtet forældelse.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Problemet er midlertidigt løst, da en lovændring betyder, at for-

ældelsen er suspenderet frem til 2024.

Problemet et ikke løst.

Skatteministeriet har haft problemer med utilsigtet forældelse

af gældsposter.

•

Udviklingen i skatte- og afgiftsrestancer i Danmark, Sverige og

Norge.

Vi har sammenlignet udviklingen i skatte- og afgiftsrestan-

cerne i Danmark med udviklingen i Sverige og Norge. Vi har

også undersøgt, hvad der kan forklare forskelle i udviklingen

mellem de 3 lande. Rigsrevisionen bemærker, at strukturelle

og lovgivningsmæssige forskelle mellem de 3 lande har betyd-

ning for udviklingen. Rigsrevisionen vurderer dog, at den mar-

kant anderledes udvikling i Danmark primært skyldes udfor-

dringerne i inddrivelsen i en årrække og det forhold, at en

mindre andel af skatter og afgifter betales i opkrævningen i

Danmark end i de andre lande.

Kritisk udtalelse om Skatteministeriets budgetstyring af it-projekter

Sagen er omtalt i 2020. Den kritiske udtalelse er baseret på føl-

gende punkter:

•

En stor del af ministeriets it-projekter har ikke et styrings-

grundlag, der lever op til kravene i den fællesstatslige it-pro-

jektmodel. Flere af projekterne er således igangsat uden et

godkendt budget og et styringsgrundlag (projektgrundlag,

businesscase og styregruppeaftale).

•

Skatteministeriet har ikke etableret tilstrækkelige systemer og

processer, der kan sikre, at alle projekter over 10 mio. kr. ind-

meldes til Statens It-råd, og sikre, at udgifter til projekter over

60 mio. kr. forelægges.

Skatteministeriet har ikke etableret et tilstrækkeligt grundlag for

anvendelsen af sanktioner over for virksomheder, der ikke angi-

ver og betaler de skatter og afgifter, de er forpligtede til.

Sagen er omtalt i 2020 og indeholder bl.a. følgende kritikpunkter:

•

Skatteministeriet anvender ikke 3 af 7 undersøgte sanktions-

muligheder, selv om forudsætningerne for at anvende sanktio-

nerne var opfyldt.

•

3 af de andre undersøgte sanktioner anvendes kun i begræn-

set omfang.

Skatteministeriets opkrævning af renter er på væsentlige områ-

der ikke i overensstemmelse med lovgivningen.

Sagen er omtalt i 2020, 2019, 2018 og 2017.

I 2020 var der 7 rentefejl på Skattekontoen, hvor hjemmelsgrund-

laget ikke er overholdt. Der var yderligere 5 rentefejl i SAP 38,

hvor hjemmelsgrundlaget ikke er overholdt.

Vi har fulgt op på sagen i efteråret 2022, og revisionen er ikke

endeligt afsluttet.

Kritisk udtalelse om Skatteministeriets anvendelse af administrative sanktioner

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i efteråret 2022 og forventer

at lukke sagen.

Kritiske udtalelser om manglende overholdelse af reglerne om rentetilskrivning

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i efteråret 2022 og vurderer,

at ikke alle problemer er løst.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Kritisk udtalelse om risikoen for besvigelser

Den kritiske udtalelse er omtalt i 2019 og er baseret på følgende

punkter:

•

Mangelfuld overvågning og kontrol af brugeradgange.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Rigsrevisionen har fulgt op på sagen i efteråret 2022 og vurderer,

at ikke alle problemer er løst.

Skatteministeriet har ikke et tilstrækkeligt overblik over ret-

tighederne, og om der er uhensigtsmæssige kombinationer af

brugeradgange på tværs af systemerne.

•

Manglende funktionsadskillelse.

Der har ikke i forbindelse med manuelle udbetalinger i Skatte-

ministeriet været den nødvendige funktionsadskillelse mellem

medarbejdere med adgang til at foretage udbetalinger og

medarbejdere, som udfører regnskabskontrol. Desuden har

PSRM i perioden 2017-2019 manglet systemunderstøttet funk-

tionsadskillelse ved udbetalinger.

•

Manglende overblik over udbetalinger.

Skatteministeriet har ikke haft et tilstrækkeligt overblik over,

hvor i ministeriet der foretages manuelle udbetalinger til bor-

gere og virksomheder. Ministeriet var ikke opmærksomme på

ministeriets manuelle udbetalinger af negativ moms.

Skatteministeriets forvaltning af refusion af udbytteskat

Revisionen har vist, at der er lange sagsbehandlingstider, som

medfører unødvendige renteudgifter. Området har høj risiko, og

Skatteministeriet har kontrolleret 3.220 sager fra 2016 og 2017,

som har medført en nedsættelse 284,4 mio.kr. i udbetalt refu-

sion. Hvis refusionsanmodningerne for 2018 og 2019 har samme

fejlniveau som de kontrollerede anmodninger for 2016 og 2017,

vil der skulle foretages nedsættelser i størrelsesordenen 1,2 mia.

kr. for alle anmodninger i perioden 2016-2019.

Sagen er omtalt i 2019, 2017 og 2016.

Forsinket EUTK-program

Der er betydelig risiko for, at Skatteministeriet ikke kan over-

holde tidsfristerne for EU’s nye toldkodeks (EUTK) på grund af

forsinkelser i udviklingen af it-systemer.

Sagen er omtalt i 2019.

Konkursbehandling af virksomheder med gæld til det offentlige

Skatteministeriet indgiver ikke i tilstrækkelig grad konkursbegæ-

ring mod insolvente virksomheder med gæld til det offentlige.

Ministeriet foretager en screening af kapitalselskaber med en

gæld på over 150.000 kr. og PEF’ere med en gæld på over

500.000 kr. Gældsstyrelsen har ikke fokus på virksomheder med

systematisk gældsopbygning under beløbsgrænserne.

Sagen er omtalt i 2019.

Skatteministeriet har udvidet og dermed forbedret indsatsen

over tid. Rigsrevisionen følger op på sagen primo 2023.

Rigsrevisionen ved ikke, om problemet er løst. Vi vil følge op på

sagen i en senere revision.

Sagen følges i regi af beretning nr. 11/2015 om Skatteministeri-

ets forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af ud-

bytteskat.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Forvaltning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Sagen er omtalt i 2018 og 2017 og er baseret på følgende punk-

ter:

•

Uhensigtsmæssige indberetningsmuligheder i eIndkomst.

I hvilket omfang er problemerne løst?

Svagheder i systemet betyder, at der i visse tilfælde kan ske

uberettigede udbetalinger, godskrivninger eller opkrævninger.

Derudover har Skatteministeriet ikke systematisk udsøgt virk-

somheder, hvor det kunne være relevant at foretage tvangsaf-

melding, og har kun i begrænset omfang stillet krav om sikker-

hedsstillelse.

Hverken Skatteministeriet eller Finansministeriet kontrollerer,

om de indberettede opgørelser fra Danmark vedrørende BNI og

moms indgår korrekt i Europa-Kommissionens beregning af Dan-

marks bidrag til EU.

Sagen er omtalt i 2018.

Håndtering af modregning i SAP 38

Skatteministeriet har ikke implementeret en funktion i regn-

skabssystemet SAP 38, som gør det muligt at modregne oversky-

dende skat i en skyldners gældsposter.

Sagen er omtalt i 2018.

Rigsrevisionen konstaterede, at der har været en markante stig-

ning i refusionen af registreringsafgifter efter genberegning af

leasingbilers værdi i perioden 2013-2017. På trods af den mar-

kant udvikling har Skatteministeriet ikke systematisk fulgt udvik-

lingen på området. Ministeriet har i perioden frem til 2017 såle-

des ikke udført nogen kontrol af leasingselskabernes værdi-tabs-

beregning.

Sagen er omtalt i 2017.

Mangelfuld kontrol med godtgørelse af energiafgifter

Sagen er omtalt i 2016 og er baseret på følgende punkter:

•

Begrænset kontrol af momsangivelser, især positive momsan-

Sagen følges i regi af beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets

kontrol med A-skat.

Skatteministeriet og Finansministeriet kontrollerer ikke Europa-Kommissionens beregning af Danmarks bidrag til EU

Problemet er løst.

Problemet er ikke løst.

Skatteministeriets forvaltning af registreringsafgift på leasingområdet

Rigsrevisionen ved ikke, om problemet er løst. Vi vil følge op på

sagen i en senere revision.

Problemet er løst.

givelser.

•

For de positive momsangivelser er Skatteministeriets visite-

ring ikke understøttet af tilstrækkelige retningslinjer og sy-

stemunderstøttelse, der sikrer, at medarbejderne udvælger

virksomheder til kontrol på baggrund af objektive kriterier.

•

Skatteministeriet når ikke rettidigt at stoppe udbetalingen af

negative momsangivelser, der er udtaget til kontrol.

Skatteministeriets forvaltning af moms

Sagen er omtalt i 2016 og er baseret på følgende punkter:

•

Forvaltningen understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at der sker

Sagen følges i regi af beretning nr. 12/2019 om momskontrollen.

korrekt opkrævning af og regnskabsaflæggelse for moms.

•

Skatteministeriet har ikke et overblik over den samlede

momsproces og har ikke sikret en klar ansvarsfordeling for

indtægtsområdet og for de underliggende processer.

•

Skatteministeriet mangler at identificere risici og nøglekon-

troller på området.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Væsentligste kritikpunkter

Svagheder i Skatteministeriets forvaltning af toldområdet

Skatteministeriets forvaltning af toldområdet har været mangel-

fuld og er omtalt i flere sager i perioden 2014-2016:

•

Svagheder i Skatteministeriets forretningsgange vedrørende

I hvilket omfang er problemerne løst?

Problemet er løst.

told og sukkerafgifter.

Skatteministeriet har siden 2006 i nogle tilfælde afregnet for

meget og i nogle tilfælde for lidt, når ministeriet har behand-

let deposita for fortoldningsangivelser.

•

Højt fejlniveau på toldområdet/toldangivelser og nedlæggelse

af MoFia.

Revisioner har gennem flere år vist, at der i toldangivelserne

er mange fejl, og at fejlene skyldes manglende kvalitet i virk-

somhedernes indberetninger. Europa-Kommissionen har kriti-

seret Skatteministeriet for ikke at udtage nok momsangivelser

til kontrol, men ministeriet har fastholdt kontrolniveauet og

nedlagt den enhed, der fulgte området (MoFia). Der er fejl i 35

% af de angivelser, som ministeriet har kontrolleret.

•

Mangelfuldt toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen

Sagen følges i regi af beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og

vejledning på toldområdet.

Problemet er løst.

”end-use”.

Skatteministeriet lever ikke op til EU’s krav om at sikre et ef-

fektivt toldtilsyn. Der forekommer mange og beløbsmæssige

store fejl i toldangivelser under end-use-ordningen. I en stik-

prøvekontrol fandt ministeriet fejl i 37 ud af 40 vareposter.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

Bilag 3. Oversigt over større undersøgelser på Skatteministeriets område i perioden 2012 -

januar 2023

2022

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 1/2022 om Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

November 2022

Skatteministeriets kontrol af selskabsskatten for store selskaber

har ikke i tilstrækkelig grad minimeret risikoen for fejl i selska-

bernes angivelser af selskabsskat.

•

§ 18, stk. 4-notat er ikke afgivet endnu (skatteministerens re-

degørelse er dateret den 9. januar 2023).

2021

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 5/2021 om Skatteministeriets styring af det nye ejendomsvurderingssystem

November 2021

Skatteministeriet har ikke haft tilstrækkeligt styr på økonomi,

fremdrift, tidsplan og risici i projektet vedrørende ejendomsvur-

deringssystemet. Ministeriet har hverken et budget, en plan for

de resterende leverancer eller en tidsplan for, hvornår udviklin-

gen af det nye ejendomsvurderingssystem kan afsluttes.

Skatteministeriet har ikke givet Folketinget et retvisende billede

af projektets økonomi i aktstykkerne til Finansudvalget.

Beretning nr. 3/2021 om momskontrollen med EU-handel

November 2021

Skatteministeriets indsats for at sikre, at danske virksomheder

indberetter korrekt moms af EU-handel, er utilstrækkelig.

•

Skatteministeriets initiativer til at styrke afdækningen af moms-

•

Skatteministeriets arbejde med at forbedre styringen af pro-

jektets økonomi, fremdrift, tidsplan og risici.

•

Hvorvidt oplysningerne til Finansudvalget i det fortrolige Akt E

17/12 2021 og kommende aktstykker er gennemsigtige, kor-

rekte og rettidige.

risici ved EU-handel.

•

Skatteministeriets initiativer til at styrke indsatsen ved at

etablere strukturelle løsninger i forhold til EU-handel.

•

Skatteministeriets initiativer til at styrke efterkontrollen af EU-

handel.

Beretning nr. 20/2020 om Skatteministeriets it-beredskab

September 2021

Skatteministeriets it-beredskab for kritiske forretningsprocesser

er utilfredsstillende og utilstrækkeligt.

Skatteministeriet har ikke fastlagt, hvilken styrelse der har ansva-

ret for at koordinere arbejdet med it-beredskabet for kritiske for-

retningsprocesser på tværs af ministerområdet.

•

Skatteministeriets arbejde med at skabe overblik over det ek-

sisterende it-beredskab.

•

Skatteministeriets implementering af nødplaner og indsatspla-

ner.

•

Skatteministeriets arbejde med at koordinere it-beredskabet

på tværs af ministeriets it-systemer.

Beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager

Juni 2021

Skatteministeriets behandling af straffesager er kritisabel. Kon-

trolenhederne har ikke sikret, at der i alle sager foretages en vur-

dering af, om potentielt strafbare forhold skal sendes til straffe-

retlig vurdering, og Skattestyrelsens sagsbehandlingstider for be-

handling af straffesager er så lange, at sagerne forælder, inden

de bliver strafferetligt vurderet.

•

Skattestyrelsens og Motorstyrelsens arbejde med at ændre

retningslinjerne for begrundelse og dokumentation i kontrol-

sager, hvor der kan være tvivl om, hvorfor sagen ikke er sendt

til straffesagsvurdering.

•

Skattestyrelsens initiativer med henblik på at styrke overvåg-

ningen af og opfølgningen på straffesagerne for at sikre, at

sagsbehandlingstiderne reduceres, og at færre sager forælder.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2020

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 5/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter (tværgående undersøgelse)

December 2020

Der er ikke entydig sammenhæng mellem statslige it-projekters

målopfyldelse i forhold til pris, tidsforbrug og gevinster, og hvor

mange penge og hvor lang tid ministerierne bruger på beslut-

ningsfasen.

Skatteministeriets beslutningsproces ved nogle it-projekter er

mindre tilfredsstillende, da ministeriet ikke i alle tilfælde har

kunnet begrunde sine beslutninger om projekternes tekniske løs-

ning, udviklingsform og indkøbsform ud fra, hvad der er bedst

egnet til det enkelte it-projekt.

Skatteministeriet har i nogle af sine projekter først fået Statens

It-råds sikkerhedsvurdering efter beslutningsfasens afslutning,

hvilket begrænser It-rådets mulighed for at komme med rele-

vante anbefalinger i beslutningsfasen.

Beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat

November 2020

Skatteministeriet har ikke tilrettelagt og udført effektiv kontrol

af, om virksomheder indberetter den korrekte A-skat, og Skatte-

styrelsens vejledning og kontrol af virksomheder har været util-

strækkelig.

Skattestyrelsen har ikke udnyttet hjemlen i lovgivningen til at

give tvangsbøder i de tilfælde, hvor virksomheder har fået mange

foreløbige fastsættelser af A-skat.

•

Skatteministeriets arbejde med at sikre, at virksomheder mod-

•

Skatteministeriets arbejde med at sikre, at it-projekter i frem-

tiden vil blive risikovurderet i analysefasen.

•

Skatteministeriets arbejde med at dokumentere, at ministe-

riet fremover vælger teknisk løsning, udviklingsmetode og ind-

købsform med udgangspunkt i, hvad der er bedst egnet til det

enkelte projekt.

tager en påmindelse om indberetning, uanset om virksomhe-

den har oplyst en e-mailadresse til Skatteforvaltningen eller

ej.

•

Skatteministeriets arbejde med at sikre, at foreløbige fastsæt-

telser erstattes af reelle indberetninger, og at foreløbige fast-

sættelser fremover ikke forældes.

•

Skatteministeriets arbejde med at anvende hjemlen til at give

tvangsbøder.

•

Skatteministeriets arbejde med at øge viden om fejl og svig

med henblik på at sikre en høj regelefterlevelse på A-skatte-

området.

Beretning nr. 21/2019 om gevinstrealisering i statslige it-projekter (tværgående undersøgelse)

September 2020

Skatteministeriet har ikke i tilstrækkeligt omfang realiseret gevin-

sterne ved it-projekter.

Skatteministeriet bør styrke indsatsen for gevinstrealisering ved

at forbedre opstillingen af og opfølgningen på gevinster ved it-

projekter.

•

Skatteministeriets opfølgning på, om gevinsterne ved it-pro-

jekter bliver realiseret eller ej.

•

Skatteministeriets realisering af gevinsterne ved sine it-projek-

ter.

•

Skatteministeriets grundlag for at forvente gevinster.

Beretning nr. 15/2019 om outsourcede persondata (tværgående undersøgelse)

Maj 2020

Skatteministeriet har ikke foretaget risikovurderinger for nogle af

de it-systemer, som indgik i undersøgelsen, og i visse tilfælde er

det først sket, efter at der er indgået en databehandleraftale.

Beretning nr. 12/2019 om momskontrollen

April 2020

Skatteministeriets kontrol med, om virksomheder afregner kor-

rekt moms, har været særdeles kritisabel og utilstrækkelig.

Skatteministeriets manglende kontrol og udnyttelse af lovhjem-

ler har muliggjort, at virksomheder har kunnet fortsætte driften

og opbygge momsgæld, selv om de ikke har angivet og betalt

moms.

Skatteministeriets forvaltning af momsområdet har ikke levet op

til Folketingets intentioner.

•

Skatteministeriets arbejde for at styrke opfølgningen over for

•

Skatteministeriets indsats med at udarbejde risikovurderinger,

når ministeriet outsourcer opbevaringen af følsomme eller

fortrolige persondata.

virksomheder, der ikke angiver moms.

•

Skatteministeriets initiativer for at styrke kontrollen med, at

virksomheder angiver korrekt moms.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2020 (fortsat)

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 9/2019 om statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme (tværgående undersøgelse)

Januar 2020

Skatteministeriets kontrol og vejledningsindsats har ikke på ef-

fektiv vis understøttet de forpligtede virksomheder i deres ar-

bejde med at opdage og underrette om mistænkelige transaktio-

ner.

•

Skatteministeriets initiativer til at styrke kontrolindsatsen over

for de forpligtede virksomheder, herunder arbejdet med at

gøre risikoscoremodellerne bedre og øge antallet af inspektio-

ner.

•

Skatteministeriets initiativer til at styrke vejledningsindsatsen

over for de forpligtede virksomheder.

•

Skatteministeriets initiativer til at sikre feedback til Hvidvask-

sekretariatet om brugen af videregivelserne, herunder om der

er stillet krav til PET’s feedback.

2019

Statsrevisorernes kritik

Beretning nr. 6/2019 om Skatteministeriets indsats på aktieområdet

November 2019

Skatteministeriet har ikke sikret en korrekt beskatning af aktier

for borgere og selskaber.

Særligt burde Skattestyrelsen i højere grad have anvendt de op-

lysninger, som styrelsen modtager fra banker, i skatteberegnin-

gen af gevinst og tab ved salg af unoterede aktier.

•

Skatteministeriets arbejde med at nedbringe andelen af bor-

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

gere, der ikke selvangiver gevinster og tab ved salg af note-

rede aktier, selv om Skattestyrelsen har gjort opmærksom på

det i borgernes årsopgørelse.

•

Skatteministeriets arbejde med at undersøge mulighederne

for yderligere systemunderstøttelse, så der fremadrettet kan

foretages en automatisk skatteberegning for unoterede aktier.

Beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere

September 2019

Skatteministeriets udvikling af det nye inddrivelsessystem og til-

slutning af fordringshavere har været betydeligt forsinket i for-

hold til ministeriets forventninger og planer. Skatteministeriets

planer og forventninger har været for optimistiske, og ministeriet

har undervurderet kompleksiteten og omfanget af opgaven med

at udvikle et nyt inddrivelsessystem.

Skatteministeriet har ikke orienteret Folketinget om den util-

strækkelige fremdrift i projektet.

•

Skatteministeriets arbejde med at sikre, at det nye inddrivel-

sessystem kan håndtere flere inddrivelsesskridt samtidigt og

håndtere den forudsatte volumen samt ministeriets arbejde

med at forbedre og overvåge systemets ydeevne og driftssta-

bilitet.

•

Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i tilslutnin-

gen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem, herun-

der særskilt tilslutningen af Skatteforvaltningens egne syste-

mer.

Beretning nr. 19/2018 om indsatsen for at opkræve og inddrive politibøder og -krav

August 2019

Skatteministeriet og Gældsstyrelsen har ikke i alle tilfælde priori-

teret inddrivelse af politiets fordringer i overensstemmelse med

inddrivelsesloven.

Inddrivelsen har været helt utilstrækkelig, til trods for at 55-69 %

af politiets fordringer har været parate til inddrivelse, dvs. uden

tvivl om retskraft og uden dataproblemer.

•

Skatteministeriets initiativer i forhold til at intensivere indsat-

sen for at inddrive politibøder og -krav.

•

Skatteministeriets indsats for at rydde op i og berige fordrin-

ger med yderligere oplysninger, der er nødvendige for, at for-

dringerne kan inddrives i PSRM.

Beretning nr. 17/2018 om lempelsen af revisionspligten (tværgående undersøgelse)

Juni 2019

Skatteministeriet har ikke i tide og i tilstrækkelig grad sikret sig

viden om, hvilken effekt lempelsen af revisionspligten har haft.

Sagen er afsluttet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2018

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 4/2018 om refusion af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer

November 2018

Skatteministeriets forvaltning af og kontrol med refusion af regi-

streringsafgifter ved eksport af brugte køretøjer er meget util-

fredsstillende.

SKATs kontrol indsats på området har ikke være tilrettelagt på en

måde, som afspejler SKATs viden om misbrug.

Sagen er afsluttet.

Beretning nr. 2/2018 om statens indsats over for køretøjer, der udebliver fra periodisk syn

Oktober 2018

SKAT har ikke inddrevet ubetalte bilsynsbøder som forudsat.

Sagen er åben, men ingen åbne punkter vedrører Skatteministe-

riets koncern.

2017

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 7/2017 om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet

December 2017

SKAT har ikke tilrettelagt og gennemført en effektiv toldkontrol

af den legale vareimport, og SKATs vejledning af borgere og virk-

somheder har været utilstrækkelig.

•

Toldstyrelsens arbejde med at udvikle og idriftsætte den it-un-

derstøttede risikovurdering af import af varer, der har en sær-

lig farlig karakter.

•

Toldstyrelsens arbejde med at forbedre it-understøttelsen af

toldkontrollen, herunder styrelsens metoder for udtagning og

gennemførelse af toldkontroller.

Beretning nr. 18/2016 om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomssystem

Juni 2017

Skatteministeriet har ikke etableret et tilfredsstillende grundlag

for løbende at styre økonomien i udviklingen af ejendomssyste-

met og har ikke fulgt op på budget, forbrug og leverancer.

Størstedelen af Skatteministeriets bevillingsansøgninger i akt-

stykkerne har været baseret på udokumenterede skøn og forud-

sætninger. Det har betydet, at Skatteministeriets oplysninger til

Folketinget og Finansudvalget om, hvordan ministeriet er nået

frem til de forventede udgifter, har været uigennemsigtige og

usikre.

Sagen er afsluttet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2016

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 8/2016 om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse (tværgående undersøgelse)

December 2016

SKAT har ikke haft it-drift og -vedligeholdelse i udbud for 3 større

kontrakter på legacy-systemer, dvs. it-systemer, der er baseret

på forældede styresystemer, programmeringssprog og applikati-

oner.

•

Skatteministeriets arbejde med at udbyde de kontrakter, der

aldrig har været udbudt.

Beretning nr. 7/2016 om SKATs kontrol med udbetaling af negativ moms

December 2016

SKATs kontrol med negativ moms inden udbetaling har været

helt utilstrækkelig, og SKATs tilrettelæggelse af kontrollen har

været særdeles mangelfuld.

Sagen er afsluttet.

Beretning nr. 6/2016 om Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider og produktivitet

December 2016

Skatteministeriets etablering af Skatteankestyrelsen har ikke ind-

friet formålet om en mere effektiv og tidssvarende klagebehand-

ling. Skatteankestyrelsens sagsbehandlingstider var uacceptabelt

lange, produktiviteten halveret, og sagsbeholdningen næsten

fordoblet.

Borgere og virksomheder oplevede en sagsbehandlingstid for re-

alitetsbehandlede klager på ca. 27 måneder i 2016 for klagefa-

sen. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle klager var i

2016 ca. 8 måneder højere end i 2013.

Skatteministeriets initiativer i forhold til at nedbringe sagsbe-

handlingstiderne og øge produktiviteten i Skatteankestyrelsen.

Beretning nr. 5/2016 om styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (tværgående undersøgelse)

November 2016

SKAT har ikke udarbejdet en tilstrækkelig risikovurdering for 2 af

sine it-systemer.

SKAT har ikke i tilstrækkelig grad stillet krav til it-leverandørers

sikkerhedsniveau.

Sagen er afsluttet.

Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat

Februar 2016

SKATs kontrol med udbetaling af udbytteskat via blanketordnin-

gen har været utilstrækkelig.

SKAT har uden hjemmel uddelegeret kontrolbeføjelser og pligter

til 3 banker, og SKAT har ikke kontrolleret, om bankerne har ud-

ført den uddelegerede myndighedsopgave.

Skatteministeriet har i sit tilsyn ikke forholdt sig til udviklingen i

udbytteskat, og med simple analyser burde ministeriet have op-

daget problemstillingen.

•

Skatteministeriets og Skattestyrelsens arbejde med kontrol af

anmodninger om refusion af udbytteskat, herunder resultatet

af Skattestyrelsens arbejde med kontrolstrategien for områ-

det.

•

Resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge,

om der kan skabes løsninger baseret på nettoindeholdelse.

•

Resultatet af Skattestyrelsens arbejde med at færdigimple-

mentere et nyt fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2015

Statsrevisorernes kritik

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrol og indsats over for små og mellemstore virksomheder

December 2015

SKATs tilrettelæggelse af kontrollen med små og mellemstore

virksomheders skattebetaling har ikke været tilfredsstillende.

Sagen er afsluttet.

Beretning nr. 4/2015 om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder (tværgående undersøgelse)

November 2015

De 2 virksomhedsrettede digitale selvbetjeningsløsninger admini-

streret af SKAT, som indgår i undersøgelse, er ikke brugervenlige

fra start til slut.

Beretning nr. 3/2015 om Skatteministeriets økonomistyring

November 2015

SKATs økonomistyring har været utilfredsstillende, bl.a. på grund

af usammenhængende målstyring.

SKAT har ikke kunnet opnå de effektiviseringer, der i vid udstræk-

ning var baseret på digitale løsninger, som var forudsætningen

for fusionen af kommunal og statslig skatteforvaltning i 2005.

SKAT har ikke i tilstrækkelig grad sikret retssikkerheden.

Skatteministeriets tilsyn med SKAT har været mangelfuldt og ikke

tilstrækkeligt tæt i forhold til de risici, der er på området.

Beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering

Januar 2015

SKATs styring af de 6 projekter i systemmoderniseringen har ikke

været tilfredsstillende. Særligt har den økonomiske styring været

mangelfuld, og risikovilligheden hos SKAT har været høj.

Sagen er afsluttet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2014

Statsrevisorernes kritik

Beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

December-2014

SKATs forvaltning af restancer i perioden april 2013 - november

2014 har været utilfredsstillende. SKAT har ikke haft tilstrække-

ligt datagrundlag til at inddrive restancer, og problemet var

kendt før den trinvise idriftsættelse af EFI. Problemer, der opstod

efter den trinvise idriftsættelse, er desuden ikke håndteret til-

fredsstillende.

Sagen er afsluttet.

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Beretning nr. 1/2014 om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder (tværgående undersøgelse)

November 2014

SKAT har ikke efterlevet alle krav til behandling af fortrolige per-

sonoplysninger, som fremgår af sikkerhedsbekendtgørelsen, der

er en uddybning af persondatalovens bestemmelser.

SKAT bør forbedre sikkerheden for de oplysninger, SKAT behand-

ler for private virksomheder, fordi læk af disse oplysninger kan

skade virksomheders konkurrenceevne.

Beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricing-området

August 2014

SKATs kontrol af virksomheder med transfer pricing har væsent-

lige svagheder, og indsatsen kan og bør derfor forbedres. Svag-

hederne er, at SKAT ikke præcist kan opgøre antallet af virksom-

heder med transfer pricing, at SKAT ikke anvender resultat- og

effektmål og ikke har fulgt op på effekten af kontrolprojekter, at

SKAT kun i begrænset omfang bruger de muligheder, som Folke-

tinget har givet i den præventive indsats, og at SKAT har indgået

en aftale med de største selskaber om tax governance, på trods

af at der ikke foreligger dokumentation for metodens effektivi-

tet.

Ved et kontrolprojekt af ca. 100 virksomheder i 2017 blev der fo-

retaget forhøjelser for 3 ud af 4 selskaber. Forhøjelserne udgjor-

de tilsammen 17 mio. kr. Der er dog ikke i beretningen omtalt

konkrete og overordnede økonomiske konsekvenser ved SKATs

mangelfulde kontrol af virksomheder med transfer pricing.

Sagen er afsluttet.

Beretning nr. 20/2013 om statens brug af konsulenter (tværgående undersøgelse)

Juni 2014

SKATs brug af konsulenter er kun i begrænset omfang baseret på

strategier og analyser af, hvilke opgaver der mest hensigtsmæs-

sigt bør løses af egne medarbejdere eller konsulenter.

Der er brug for et mere detaljeret niveau af ledelsesinformation i

SKAT og i Skatteministeriet, hvis ministeriet skal kunne styre sit

brug af konsulenter mere strategisk.

Sagen er afsluttet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 48: Bilag udleveret på udvalgets møde med Statsrevisorerne og Rigsrevisionen den 2. februar 2023

2013

Statsrevisorernes kritik

Beretning nr. 13/2012 om den offentlige ejendomsvurdering

August 2013

Skatteministeriet og SKAT har ikke arbejdet målrettet med at for-

bedre forvaltningen af vurderingsområdet, fx ved at opstille mål

for kvalitet og resultater.

SKAT selv vurderer, at opgaver på området ikke i alle tilfælde er

udført i overensstemmelse med lovgivningen. Kammeradvokaten

har derudover vurderet, at SKATs praksis i sager om ekstraordi-

nær genoptagelse har været ulovlig og ansvarspådragende.

Fundamentet for ejendomsvurderingerne er mangelfuldt med

den konsekvens, at 2 ens grunde kan vurderes forskelligt.

Der er store forskelle mellem værdier fastsat i den offentlige

ejendomsvurdering og den egentlige salgspris af ejendomme.

SKAT overholder ikke de grundlæggende forvaltningsretlige prin-

cipper ved behandling af klagesager, og der er risiko for, at kla-

gerne ikke er afgjort på et sagligt grundlag.

•

SKATs fremtidige tilrettelæggelse af vurderingsopgaven, dvs.

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

opstilling af mål for fx kvalitet og resultater på vurderingsom-

rådet.

•

Etableringen af det nye vurderingssystem, der skal sikre større

træfsikkerhed og kvalitet i vurderingerne, herunder sikre rele-

vante og pålidelige salgsdata, der kan bruges i vurderingsar-

bejdet.

•

SKATs initiativer for at sikre, at de grundlæggende forvalt-

ningsretlige regler for behandling af klager overholdes på vur-

deringsområdet.

2012

Statsrevisorernes kritik

Beretning nr. 7/2011 om fusionen af skatteforvaltningen

Februar 2012

SKATs virtuelle organisering, hvor medarbejdere ikke sidder i

nærheden af deres umiddelbare chef, er ikke hensigtsmæssig på

længere sigt og bør derfor kun være en midlertidig løsning.

Skatteministeriet har ikke en samlet viden om omfang, kvalitet

og effekt af opgaveløsningen på skatteområdet inden fusionen,

og det er derfor ikke muligt samlet at vurdere, om SKAT har op-

retholdt eller forbedret opgaveløsningen efter fusionen.

Skatteministeriet har haft betydelige vanskeligheder med at nå

de opstillede mål for effektiviseringer. Hertil kommer, at ministe-

riet siden fusionens start ikke har haft samlede opgørelser over

planlagte og gennemførte effektiviseringstiltag og -projekter og

derfor ikke har et samlet overblik over resultater og erfaringer

med de forskellige tiltag.

Sagen er afsluttet.

Åbne opfølgningspunkter/sagen afsluttet

Foruden beretningerne i ovenstående tabel er Skatteministeriet også omfattet af følgende tværgå-

ende større undersøgelser, hvor der ikke er kritik af Skatteministeriet:

•

Beretning nr. 7/2021 om forvaltningen af olie- og gasrettigheder i Nordsøen

Beretning nr. 7/2020 om indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser

Beretning nr. 1/2020 om ministeriernes

arbejde med FN’s verdensmål i Danmark

Beretning nr. 16/2019 om statens brug af og kontrol med arbejdsklausuler

Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer

Beretning nr. 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger.