SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 40
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 40

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-13539

Forslag

til

Lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1.

Loven supplerer og gennemfører bestemmelserne om et midlertidigt

solidaritetsbidrag i kapitel III i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6.

oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, jf. bilag 1

til denne lov.

§ 2.

Pligt til at svare det midlertidige solidaritetsbidrag påhviler selskaber

med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne,

der er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven eller selskabsskattelovens §

1 eller § 2, stk. 1, litra a. Det er en betingelse, at mindst 75 pct. af den skat-

tepligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktivite-

ter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstil-

ling af koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1893/2006.

Kapitel 2

Beregningsgrundlag og sats

§ 3.

Beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag er sel-

skabets eller det faste driftssteds skattepligtige overskud opgjort før even-

tuel sambeskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskatte-

lovens afsnit III i indkomståret 2023. Er indkomståret 2023 kortere eller

Som bilag til loven er medtaget Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022

om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, EU-Tidende 2022, nr. L 261[I], side 1.

Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.

Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og

berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

længere end 12 måneder, omregnes beregningsgrundlaget efter 1. pkt., såle-

des at det kommer til at svare til beløbet i en 12 måneders periode. Bereg-

ningsgrundlaget for et indkomstår, der er kortere end 12 måneder, omregnes

ikke efter 2. pkt., hvis skattepligten kun har bestået en del af den 12 måne-

ders periode, der ellers ville have udgjort indkomståret, og selskabets eller

det faste driftssteds aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffina-

derisektorerne i resten af perioden har været ejet af et selskab eller et fast

driftssted, der er omfattet af § 2.

Stk. 2.

Beregningsgrundlaget reduceres med selskabets eller det faste

driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før eventuel sambeskat-

ning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens afsnit III

i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere med til-

læg af 20 pct. Udgør de i 1. pkt. nævnte indkomstår en periode, der er kor-

tere eller længere end 48 måneder, omregnes det samlede skattepligtige

overskud i de 4 indkomstår til en periode på 48 måneder, før det gennem-

snitlige skattepligtige overskud opgøres. Beregningsgrundlaget reduceres

ikke, hvis det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgjort efter 1. og 2.

pkt. er negativt. Er indkomståret 2023 kortere end 12 måneder, og skal der

efter stk. 1, 3. pkt., ikke ske en omregning af beregningsgrundlaget, så det

svarer til beløbet i en 12 måneders periode, reduceres det gennemsnitlige

overskud forholdsmæssigt, før beregningsgrundlaget reduceres efter 1. pkt.

§ 4.

Det midlertidige solidaritetsbidrag svares med 33 pct. af det efter § 3

opgjorte beregningsgrundlag.

Kapitel 3

Ansættelse og opkrævning m.v.

§ 5.

Skattelovgivningens almindelige regler om afgivelse af oplysninger

til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skatteansæt-

telse, klageadgang, kontrol og opkrævning m.v., herunder de tilknyttede

straffebestemmelser, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til det mid-

lertidige solidaritetsbidrag med de ændringer, der følger af denne lov.

§ 6.

Det midlertidige solidaritetsbidrag svares med foreløbige beløb i to

rater, som forfalder til betaling den 1. oktober 2023 og den 1. i den anden

måned efter fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens §

2. Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen fastsætter de foreløbige beløb, der så

vidt muligt skal svare til det midlertidige solidaritetsbidrag, der fastsættes

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

efter indkomstårets udløb. Ved fastsættelsen af 1. rate af det foreløbige mid-

lertidige solidaritetsbidrag lægges selskabets eller det faste driftssteds op-

lysninger efter § 7 til grund, i det omfang told- og skatteforvaltningen finder

oplysningerne tilstrækkeligt sandsynliggjort. 1. rate udgør halvdelen af det

forventede midlertidige solidaritetsbidrag. 2. rate fastsættes på grundlag af

oplysningerne, som er afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skatte-

kontrollovens § 2, således at summen af 1. og 2. rate udgør det midlertidige

solidaritetsbidrag. Hvis 2. rate beregnet på dette grundlag er større end 1.

rate, betales et tillæg på 2 pct. af forskelsbeløbet mellem 1. og 2. rate. Er 2.

rate mindre end 1. rate, tilkommer der den skattepligtige en godtgørelse på

2 pct. af forskelsbeløbet. Tillæg eller godtgørelse medregnes ikke ved ind-

komstopgørelsen.

Stk. 3.

Må det efter told- og skatteforvaltningens skøn antages, at det fo-

reløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag vil være væsentligt større

end det endelige midlertidige solidaritetsbidrag, skal der efter selskabets el-

ler det faste driftssteds begæring herom ske hel eller delvis tilbagebetaling

af 1. rate af det foreløbigt beregnede bidrag.

Stk. 4.

Er et beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal indbetale til det

offentlige, ikke betalt rettidigt, skal selskabets eller det faste driftssted betale

en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Rentebeløbet

tilfalder statskassen.

§ 7.

Selskaber og faste driftssteder omfattet af § 2 skal til brug ved bereg-

ning og opkrævning af det foreløbige midlertidige solidaritetsbidrag give

told- og skatteforvaltningen oplysning om det forventede beregningsgrund-

lag efter § 3. Told- og skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvorpå op-

lysningerne gives senest den 1. juli 2023. Såfremt behørigt forskudsskema

ikke foreligger inden den i 2. pkt. nævnte frist, fastlægges det forventede

beregningsgrundlag skønsmæssigt.

§ 8.

I det omfang det endeligt ansatte midlertidige solidaritetsbidrag afvi-

ger fra det beregnede foreløbige midlertidige solidaritetsbidrag, skal der ske

en efterbetaling eller tilbagebetaling af dette beløb. Beløbet tillægges en år-

lig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et

tillæg på 2 pct., beregnet fra forfaldsdagen for den 2. foreløbige rate, jf. § 6,

stk. 1, indtil efterbetalingsbeløbet forfalder til betaling, eller indtil tilbage-

betaling sker. Rentebeløbet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2. Efterbetalingsbeløbet forfalder til betaling den 1. i den anden må-

ned efter, at der er givet underretning om ansættelsen med betalingsfrist til

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

den 20. i forfaldsmåneden. Reglerne i § 6, stk. 4, finder tilsvarende anven-

delse.

Stk. 3.Tilbagebetaling sker inden udgangen af den måned, der følger nær-

mest efter, at der er givet underretning om ansættelsen. Forinden udbetaling

modregnes eventuelle skatterestancer med påløbne renter.

Kapitel 4

Anvendelse af provenuet

§ 9.

Det midlertidige solidaritetsbidrag tilfalder staten.

Stk. 2.

Staten anvender provenuet fra det midlertidige solidaritetsbidrag i

overensstemmelse med reglerne i artikel 17 i Rådets forordning (EU) nr.

2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energi-

priser.

Kapitel 5

Ikrafttræden

§ 10.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Kapitel 6

Ændringer i anden lovgivning

§ 11.

I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteskatte-

indvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 1886 af 1. oktober 2021, foretages føl-

gende ændring:

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »den skat«: »efter eventuelt fradrag

efter kulbrinteskattelovens § 27 D«

§ 12.

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1820 af 16. september

2021, foretages følgende ændring:

Efter § 27 C indsættes:

»§ 27 D.

Midlertidigt solidaritetsbidrag efter § 6 i lov om midlertidigt

solidaritetsbidrag, der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter ka-

pitel 2, kan fradrages i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i ind-

komståret 2023. Det midlertidige solidaritetsbidrag, der vedrører det skatte-

pligtige overskud opgjort efter kapitel 2, er den del af det midlertidige soli-

daritetsbidrag, som skulle svares, hvis beregningsgrundlaget efter § 3 i lov

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

om midlertidigt solidaritetsbidrag var opgjort udelukkende på grundlag af

selskabets skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2. Beløb fradraget

efter 1. pkt. anses ved anvendelsen af § 20 E, stk. 3, for kulbrinteskat betalt

i henhold til reglerne i kapitel 3 A.

Stk. 2.

Der kan ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst

efter kapitel 3 A for indkomståret 2023 uanset § 20 E, stk. 1, 2. pkt., bortses

fra underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at

muliggøre fradrag efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet

til senere indkomstår.«

Kapitel 7

Territorialbestemmelse

§ 13.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Bilag 1

RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1854

af 6. oktober 2022

om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde, særlig artikel 122, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Der har været meget høje priser på elektricitetsmarkederne siden

september 2021. Som anført i den endelige vurdering fra EU's Agen-

tur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER),

oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/942

(

af udformningen af Unionens engrosmarked for elek-

tricitet i april 2022 skyldes dette hovedsagelig den høje pris på den

gas, der anvendes som input til produktion af elektricitet. Ofte er det

nødvendigt med naturgasfyrede kraftværker for at dække efter-

spørgslen efter elektricitet, når den er på sit højeste niveau i løbet af

dagen, eller når den elektricitet, der produceres ved hjælp af andre

teknologier såsom atomkraft, vandkraft eller variable vedvarende

energikilder, ikke er tilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen.

Ruslands optrapning af sin angrebskrig mod Ukraine, som er en kon-

traherende part i energifællesskabstraktaten

(

siden februar 2022

har ført til et markant fald i gasforsyningen. Ruslands angrebskrig

mod Ukraine har også skabt usikkerhed om forsyningen af andre rå-

varer såsom stenkul og råolie, der anvendes i produktionsanlæg. Det

har medført betydelige yderligere stigninger og volatilitet i elpri-

serne.

(2)Den seneste tids betydeligt mindre gasleveringer og øgede afbrydel-

ser af gasforsyningen fra Rusland peger på en betydelig risiko for, at

de russiske gasforsyninger i den nærmeste fremtid vil blive fuld-

stændig indstillet. For at øge Unionens energiforsyningssikkerhed

vedtog Rådet forordning (EU) 2022/1369

(

der indeholder be-

stemmelser om en frivillig reduktion af efterspørgslen efter natur-

gas med mindst 15 % fra den 1. august 2022 til den 31. marts 2023,

og som giver Rådet mulighed for at erklære en EU-alarmsituation

med hensyn til gasforsyningssikkerheden, hvilket udløser en obliga-

torisk EU-omfattende reduktion af efterspørgslen efter gas.

(3)Sideløbende hermed har de usædvanligt høje temperaturer, der er

blevet målt hen over sommeren 2022, øget efterspørgslen efter elek-

tricitet til køling, hvilket har øget presset på elproduktionen, samti-

dig med at elproduktionen fra visse teknologier har ligget betydeligt

under de historiske niveauer på grund af tekniske og vejrafhængige

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

omstændigheder. Dette skyldes hovedsagelig en usædvanlig tørke,

som har ført til: i) en knaphed i elproduktionen på atomkraftværker

i flere medlemsstater som følge af manglen på tilgængeligt kølevand;

ii) lavere vandkraftproduktion og iii) lave vandstande i større floder,

hvilket har haft en negativ indvirkning på transporten af råvarer, der

anvendes som inputbrændsel til elproduktion. Denne situation uden

fortilfælde betyder, at den mængde elektricitet, der produceres på

naturgasfyrede kraftværker, konstant har været høj, hvilket har bi-

draget til ekstraordinært og unormalt høje engrospriser på elektri-

citet. På trods af den begrænsede produktionskapacitet i nogle med-

lemsstater har udvekslinger af elektricitet mellem medlemsstater

bidraget til at undgå problemer med forsyningssikkerheden og

mindske prisudsvingene på Unionens markeder og har dermed styr-

ket de enkelte medlemsstaters modstandsdygtighed over for pris-

chok.

(4)Den voldsomme prisstigning på engrosmarkederne for elektricitet

har ført til kraftige stigninger i detailpriserne på elektricitet, som

forventes at vare frem til næste opvarmningssæson og gradvist på-

virke de fleste forbrugerkontrakter. Den kraftige stigning i gaspri-

serne og den deraf følgende efterspørgsel efter alternative brænd-

stoffer har også medført en stigning i priserne på andre råvarer, som

f.eks. råolie og kul.

(5)Alle medlemsstater er blevet negativt påvirket af den aktuelle ener-

gikrise, om end i forskelligt omfang. Den kraftige stigning i energi-

priserne bidrager i væsentligt omfang til den generelle inflation i eu-

roområdet og bremser den økonomiske vækst i Unionen.

(6)Der er derfor behov for en hurtig og koordineret indsats på EU-plan.

Indførelsen af et nødindgreb vil gøre det muligt midlertidigt at af-

bøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for slutkun-

derne når endnu mindre holdbare niveauer, og at medlemsstaterne

træffer ukoordinerede nationale foranstaltninger, der kan bringe

forsyningssikkerheden på EU-plan i fare og pålægge erhvervslivet

og forbrugerne i EU en yderligere byrde. I en ånd af solidaritet mel-

lem medlemsstaterne er der behov for en koordineret indsats fra

medlemsstaternes side i vinteren 2022-23 for at afbøde virknin-

gerne af de høje energipriser og sikre, at den nuværende krise ikke

fører til varig skade for forbrugerne og økonomien, samtidig med at

de offentlige finansers holdbarhed opretholdes.

(7)De nuværende afbrydelser af gasforsyningen, den begrænsede til-

gængelighed for visse kraftværker og de deraf følgende indvirknin-

ger på gas- og elpriserne udgør en alvorlig forsyningsvanskelighed

med hensyn til gas- og elenergiprodukter som omhandlet i arti-

kel 122, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions-

måde (TEUF). Der er en alvorlig risiko for, at situationen kan forvær-

res yderligere i vinteren 2022-23, hvis der forekommer flere afbry-

delser af gasforsyningen, og en kold vinter øger efterspørgslen efter

gas og elektricitet. En sådan forværring kan være med til at presse

priserne på gas og andre energiråvarer op og som konsekvens have

indvirkning på elpriserne.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

(8)Afbrydelsen af energimarkedet fra en af de vigtigste markedsaktø-

rers side, hvilket kunstigt har reduceret gasforsyningen i forbindelse

med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og den hybride krig, der

derved gennemføres, har skabt en krisesituation, der kræver vedta-

gelse af en række presserende, midlertidige og ekstraordinære for-

anstaltninger af økonomisk art for at imødegå de uholdbare virknin-

ger for forbrugere og virksomheder. Hvis der ikke gribes hurtigt ind,

kan krisesituationen have alvorlige skadelige virkninger for inflati-

onen, markedsoperatørernes likviditet og økonomien som helhed.

(9)Der er behov for en fælles og velkoordineret indsats på EU-plan for

at håndtere den kraftige stigning i elpriserne og deres indvirkning

på husholdningerne og erhvervslivet. Ukoordinerede nationale for-

anstaltninger kan påvirke måden, det indre energimarked fungerer

på, bringe forsyningssikkerheden i fare og føre til yderligere pris-

stigninger i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen. Det er

derfor afgørende at sikre integriteten af det indre marked for elek-

tricitet for at bevare og styrke den nødvendige solidaritet mellem

medlemsstaterne.

(10)Nogle medlemsstater kan være mere udsatte for virkningerne af en

afbrydelse af de russiske gasforsyninger og de deraf følgende pris-

stigninger, men ved at træffe passende foranstaltninger til reduk-

tion af efterspørgslen kan alle medlemsstater bidrage til at be-

grænse den økonomiske skade, som følger af en sådan afbrydelse.

En reduktion af efterspørgslen efter elektricitet på nationalt plan

kan have en positiv indvirkning på elpriserne i hele EU, da elmar-

kederne er koblet sammen, og besparelser i én medlemsstat såle-

des også kommer andre medlemsstater til gode.

(11)Ukoordinerede lofter over markedsindtægter fra elektricitet fra

producenter med lavere marginalomkostninger, som f.eks. vedva-

rende energi, atomkraft eller brunkul (inframarginale producen-

ter), kan føre til væsentlige forvridninger mellem producenter i

Unionen, da de konkurrerer i hele Unionen på et sammenkoblet el-

marked. En forpligtelse til et fælles EU-dækkende loft over mar-

kedsindtægter for inframarginale producenter bør gøre det muligt

at forhindre sådanne forvridninger. Desuden kan ikke alle med-

lemsstater støtte forbrugerne i samme omfang på grund af begræn-

sede finansielle ressourcer, mens nogle elproducenter fortsat har

betydelige ekstraordinære indtægter. Solidariteten mellem med-

lemsstaterne bør gennem det EU-dækkende loft over markedsind-

tægter generere indtægter for medlemsstaterne til at finansiere

foranstaltninger til støtte for elslutkunder, som f.eks. husholdnin-

ger, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og energiinten-

sive industrier, samtidig med at prissignalerne på markederne i

hele Unionen bevares, og den grænseoverskridende handel opret-

holdes.

(12)I betragtning af den ekstreme stigning i detailpriserne på gas og

elektricitet er statslige og offentlige indgreb for at beskytte forbru-

gere af særlig betydning. Gasforsyningsknaphedens indvirkning på

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

elpriserne samt mulighederne for at finansiere støtteforanstaltnin-

ger over statsbudgettet varierer imidlertid fra medlemsstat til

medlemsstat. Hvis kun nogle medlemsstater med tilstrækkelige

ressourcer kan beskytte kunder og leverandører, vil det føre til al-

vorlige forvridninger på det indre marked. En ensartet forpligtelse

til at lade ekstraordinære indtægter komme forbrugerne til gode

gør det muligt for alle medlemsstater at beskytte deres forbrugere.

Den positive effekt på energipriserne vil have en positiv indvirk-

ning på det sammenkoblede EU-energimarked og vil også bidrage

til at dæmpe inflationen. Derfor bør foranstaltninger vedtaget i en

medlemsstat på det indbyrdes forbundne EU-marked i en ånd af

solidaritet også have en positiv virkning i andre medlemsstater.

(13)I den aktuelle situation forekommer det hensigtsmæssigt at træffe

foranstaltninger på EU-plan ved at indføre et solidaritetsbidrag fra

EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne for at afbøde de direkte økono-

miske virkninger af de stærkt stigende energipriser for offentlige

myndigheders budgetter, slutkunderne og virksomheder i hele

Unionen. Et sådant solidaritetsbidrag bør være ekstraordinært og

strengt midlertidigt.

(14)Solidaritetsbidraget er et passende middel til at håndtere ekstraor-

dinære overskud som følge af uforudsete omstændigheder. De på-

gældende overskud svarer ikke til nogen normal fortjeneste, som

EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne ville have opnået eller kunne

have forventet at opnå under normale omstændigheder, hvis de

uforudsigelige begivenheder på energimarkederne ikke havde fun-

det sted. Derfor udgør indførelsen af solidaritetsbidraget en fælles

og koordineret foranstaltning, der i en ånd af solidaritet giver de

nationale myndigheder yderligere midler til at yde finansiel støtte

til husholdninger og virksomheder, der er hårdt ramt af de kraftigt

stigende energipriser, samtidig med at der sikres lige vilkår i hele

Unionen. Denne foranstaltning bør anvendes parallelt med de al-

mindelige selskabsskatter, som hver medlemsstat opkræver af de

pågældende virksomheder.

(15)For at sikre sammenhæng på tværs af energipolitiske områder bør

de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, fungere som

en indbyrdes afhængig pakke, hvori de styrker hinanden. Alle med-

lemsstater bør være i stand til at støtte forbrugerne på en målrettet

måde ved hjælp af de ekstraordinære indtægter som følge af loftet

over markedsindtægter, ved at reducere efterspørgslen efter elek-

tricitet, hvilket bidrager til at sænke energipriserne, og ved hjælp

af midler fra et solidaritetsbidrag, der pålægges EU- selskaber og

faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffi-

naderisektorerne. Samtidig bør en lavere efterspørgsel have en po-

sitiv virkning med hensyn til at mindske risiciene for forsynings-

sikkerheden, jf. målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2019/944

(

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

(16)Medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig på at reducere det sam-

lede bruttoelforbrug hos alle forbrugere, også dem, der endnu ikke

har intelligente målersystemer eller anordninger, der gør det mu-

ligt for dem at overvåge deres forbrug på bestemte tidspunkter af

dagen.

(17)For at bevare brændstoflagre til elproduktion og specifikt fokusere

på timerne med den højeste pris på eller det største forbrug af elek-

tricitet, når gasfyret elproduktion har særlig indvirkning på margi-

nalprisen, bør hver medlemsstat reducere sit bruttoelforbrug i

identificerede spidsbelastningstimer.

(18)Med udgangspunkt i den typiske elforbrugsprofil i spidsbelastning-

stimer vil et bindende mål for reduktion af efterspørgslen på 5 % i

spidsbelastningstimer sikre, at medlemsstaterne specifikt retter

sig mod de forbrugere, der kan give fleksibilitet gennem tilbud om

reduktion af efterspørgslen på timebasis, herunder gennem uaf-

hængige aggregatorer. Derfor bør en aktiv reduktion af efter-

spørgslen efter elektricitet på mindst 5 % i udvalgte timer bidrage

til et lavere brændstofforbrug og en mere gnidningsløs fordeling af

efterspørgslen over flere timer, hvilket påvirker markedspriserne

pr. time.

(19)Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge de foranstaltnin-

ger, som målene for reduktion af efterspørgslen bedst kan nås med,

så de kan afspejle særlige nationale forhold. Når medlemsstaterne

udarbejder foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter

elektricitet, bør de sikre, at foranstaltningerne udformes på en så-

dan måde, at de ikke underminerer Unionens elektrificeringsmål

som fastsat i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen

»Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi for integra-

tion af energisystemet«. Elektrificering er afgørende for at mindske

Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre Den Euro-

pæiske Unions langsigtede strategiske autonomi, da det vil be-

grænse omfanget af den nuværende energikrise og forebygge

fremtidige energikriser. Foranstaltninger til reduktion af bruttoel-

forbruget kan omfatte nationale oplysningskampagner, offentlig-

gørelse af målrettede oplysninger om den forventede situation i el-

systemet, reguleringsmæssige foranstaltninger, der begrænser ik-

kevæsentligt energiforbrug, og målrettede incitamenter til at redu-

cere elforbruget.

(20)Når medlemsstaterne udvælger hensigtsmæssige foranstaltninger

til reduktion af efterspørgslen i spidsbelastningstimer, bør de

navnlig overveje markedsbaserede foranstaltninger såsom auktio-

ner eller udbudsordninger, hvorved de kan tilskynde til en reduk-

tion af forbruget på en økonomisk effektiv måde. For at sikre effek-

tivitet og en hurtig gennemførelse kan medlemsstaterne benytte

eksisterende initiativer og udvide eksisterende ordninger for at

skabe et fleksibelt elforbrug. De foranstaltninger, der træffes på na-

tionalt plan, kan også omfatte finansielle incitamenter eller kom-

pensation til de berørte markedsdeltagere, hvis der opnås en

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

mærkbar reduktion af efterspørgslen ud over det forventede nor-

male forbrug.

(21)For at bistå og vejlede de medlemsstater, der leverer den nødven-

dige reduktion af efterspørgslen som fastsat i denne forordning,

bør Kommissionen lette udvekslingen af bedste praksis mellem

medlemsstaterne.

(22)I betragtning af den ekstraordinære og pludselige kraftige stigning

i elpriserne og den overhængende risiko for yderligere stigninger

er medlemsstaterne nødt til omgående at træffe de fornødne for-

anstaltninger for at opnå reduktioner i bruttoelforbruget og såle-

des muliggøre hurtige prisfald og minimere anvendelsen af fossile

brændstoffer.

(23)På day-ahead-engrosmarkedet reguleres de billigste kraftværker

først, men den pris, alle markedsdeltagere opnår, fastsættes af det

sidste kraftværk, der er behov for for at dække efterspørgslen, som

er det kraftværk, der har de højeste marginalomkostninger, når

markedet er i ligevægt. Den seneste tids kraftige prisstigning på gas

og stenkul har resulteret i en ekstraordinær og varig stigning i de

priser, som gas- og kulfyrede kraftværker byder på day-ahead-en-

grosmarkedet. Dette har igen ført til usædvanligt høje priser på

day-ahead-markedet i hele Unionen, eftersom det ofte er disse

kraftværker med de højeste marginalomkostninger, der er behov

for for at imødekomme efterspørgslen efter elektricitet.

(24)I betragtning af den rolle, som prisen på day-ahead-markedet spil-

ler som reference for prisen på andre engrosmarkeder for elektri-

citet, og det forhold, at alle markedsdeltagere opnår ligevægtspri-

sen, har teknologier med betydeligt lavere marginalomkostninger

siden Ruslands militære aggression mod Ukraine i februar 2022

konsekvent givet høje indtægter, der ligger et godt stykke over det

ved investeringsbeslutningen forventede niveau.

(25)I en situation, hvor forbrugerne er udsat for ekstremt høje priser,

som også skader Unionens økonomi, er det nødvendigt midlerti-

digt at begrænse de ekstraordinære markedsindtægter for produ-

center med lavere marginalomkostninger ved hjælp af loftet over-

markedsindtægter fra salg af elektricitet i Unionen.

(26)For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over markedsind-

tægter bør medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til

at sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i situ-

ationer, hvor producenterne indgår i en koncern.

(27)Det niveau, som loftet over markedsindtægter fastsættes på, bør

ikke bringe de producenter, som det finder anvendelse på, herun-

der producenter af vedvarende energi, i fare for ikke at få dækket

deres investerings- og driftsomkostninger og bør opretholde og til-

skynde til fremtidige investeringer i den kapacitet, der er nødven-

dig for et dekarboniseret og pålideligt elsystem. Loftet over mar-

kedsindtægter, der er et ensartet loft i hele Unionen, er bedst egnet

til at bevare et velfungerende indre marked for elektricitet, da det

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

opretholder den prisbaserede konkurrence mellem elektricitets-

producenter baseret på forskellige teknologier, navnlig for vedva-

rende energikilder.

(28)Selv om lejlighedsvise og kortvarige prisstigninger kan betragtes

som en normal tendens på et elmarked og kan være nyttige for

nogle investorer til at genvinde deres produktionsinvestering, ad-

skiller den ekstreme og vedvarende prisstigning siden februar

2022 sig markant fra en normal markedssituation med lejligheds-

vise spidslastpriser. Loftet over markedsindtægter bør derfor ikke

ligge under markedsdeltagernes rimelige forventninger til det gen-

nemsnitlige niveau for elpriserne i de timer, hvor efterspørgslen

efter elektricitet var på sit højeste før Ruslands angrebskrig mod

Ukraine. Før februar 2022 lå de gennemsnitlige spidslastpriser på

engrosmarkedet for elektricitet betydeligt under 180 EUR pr. MWh

i hele EU og forventedes konsekvent at ligge under det niveau i de

seneste årtier trods forskelle i elpriserne mellem regionerne i Uni-

onen. Eftersom markedsdeltagernes oprindelige investeringsbe-

slutning blev truffet på grundlag af en forventning om, at priserne

i gennemsnit ville være lavere end dette niveau i spidsbelastning-

stimer, er loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh et ni-

veau, der ligger et godt stykke over de oprindelige markedsfor-

ventninger. Når der efterlades en margen på den pris, som investo-

rerne med rimelighed kunne have forventet, er det nødvendigt at

sikre, at loftet over markedsindtægter ikke modvirker den oprin-

delige vurdering af investeringernes rentabilitet.

(29)Desuden er loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh

konsekvent højere, inklusive en rimelig margen, end de nuværende

normaliserede energiomkostninger (LCOE) for relevante produk-

tionsteknologier, hvilket gør det muligt for de producenter, som

det finder anvendelse på, at dække deres investeringer og drifts-

omkostninger. I betragtning af at loftet over markedsindtægter ef-

terlader en betydelig margen mellem den rimelige LCOE og loftet

over markedsindtægter, kan det derfor ikke forventes at hæmme

investeringen i ny inframarginal kapacitet.

(30)Loftet over markedsindtægter bør lægges over markedsindtægter

frem for samlede produktionsindtægter (herunder eventuelle an-

dre indtægter fra feed-in-præmier) for at undgå, at et projekts op-

rindelige forventede rentabilitet påvirkes i væsentlig grad. Uanset

under hvilken kontraktform handelen med elektricitet finder sted,

bør loftet over markedsindtægter kun gælde for realiserede mar-

kedsindtægter. Dette er nødvendigt for at undgå at skade produ-

center, som rent faktisk ikke drager fordel af de nuværende høje

elpriser, fordi de har sikret deres indtægter mod udsving på en-

grosmarkedet for elektricitet. I det omfang eksisterende eller frem-

tidige kontraktlige forpligtelser, f.eks. VE-elkøbsaftaler og andre

typer elkøbsaftaler eller risikoafdækning gennem forwardkontrak-

ter, fører til markedsindtægter fra elproduktion op til loftet over

markedsindtægter, bør sådanne indtægter forblive uberørt ved

denne forordning. Foranstaltningen vedrørende indførelse af loftet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

over markedsindtægter bør derfor ikke afholde markedsdelta-

gerne fra at indgå sådanne kontraktlige forpligtelser.

(31)Selv om det kan være mere effektivt at anvende loftet over mar-

kedsindtægter på det tidspunkt, hvor transaktionerne afvikles, er

det måske ikke altid muligt, f.eks. på grund af forskelle i den måde,

hvorpå engrosmarkederne for elektricitet er organiseret i med-

lemsstaterne og på tværs af forskellige tidsrammer. For at tage

hensyn til særlige nationale forhold og lette anvendelsen af loftet

over markedsindtægter på nationalt plan bør medlemsstaterne

kunne beslutte, om de vil anvende loftet, enten når udvekslingen af

elektricitet afvikles eller senere. Medlemsstaterne bør også fortsat

frit kunne beslutte at forfinansiere støtteforanstaltninger for el-

slutkunder og opkræve markedsindtægterne på et senere tids-

punkt. Kommissionen bør give medlemsstaterne vejledning i gen-

nemførelsen af denne foranstaltning.

(32)Loftet over markedsindtægter bør gælde for teknologier med mar-

ginalomkostninger, der er lavere end loftet over markedsindtæg-

ter, f.eks. vind- eller solenergi, atomkraft eller brunkul.

(33)Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier med

høje marginalomkostninger i forbindelse med prisen på det input-

brændsel, der er nødvendigt for at producere elektricitet, som

f.eks. gas- og stenkulfyrede kraftværker, da deres driftsomkostnin-

ger ville ligge betydeligt over loftet over markedsindtægter, og an-

vendelsen heraf ville bringe deres økonomiske levedygtighed i

fare. For at bevare incitamenterne til et samlet fald i gasforbruget

bør loftet over markedsindtægter heller ikke gælde for teknologier,

der konkurrerer direkte med gasfyrede kraftværker om at tilbyde

fleksibilitet til elsystemet, og som byder på elmarkedet ud fra deres

offeromkostninger, som f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring af

elektricitet.

(34)Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier, der

anvender brændsel, der er alternativer til naturgas, som f.eks. bio-

methan, for ikke at bringe omdannelsen af eksisterende gasfyrede

kraftværker, der er i overensstemmelse med REPowerEU-målene,

jf. navnlig Kommissionens meddelelse af 18. maj 2022 om REPo-

werEU-plan (»REPowerEU-planen«), i fare.

(35)For at bevare incitamenterne til at udvikle innovative teknologier

bør loftet over markedsindtægter ikke gælde for demonstrations-

projekter.

(36)I nogle medlemsstater er der allerede fastsat et loft for visse pro-

ducenters indtægter ved hjælp af statslige og offentlige foranstalt-

ninger, som f.eks. feed-in-tariffer og tovejsdifferencekontrakter.

Disse producenter drager ikke fordel af øgede indtægter som følge

af den seneste tids stigning i elpriserne. Derfor bør eksisterende

producenter, der er omfattet af denne type statslig foranstaltning,

som ikke blev vedtaget som reaktion på den aktuelle energikrise,

ikke være omfattet af anvendelsen af loftet over markedsindtæg-

ter. På samme måde bør loftet over markedsindtægter ikke gælde

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

for producenter, hvis markedsindtægter er underlagt andre regu-

leringsmæssige foranstaltninger truffet af offentlige myndigheder,

hvorefter indtægterne overføres direkte til forbrugerne.

(37)For at sikre en effektiv håndhævelse af loftet over markedsindtæg-

ter bør producenter, mellemmænd og relevante markedsdeltagere

levere de nødvendige data til medlemsstaternes kompetente myn-

digheder og, hvor det er relevant, til systemoperatørerne og de ud-

pegede elektricitetsmarkedsoperatører. I betragtning af det store

antal individuelle transaktioner, for hvilke medlemsstaternes kom-

petente myndigheder skal sikre håndhævelsen af loftet over mar-

kedsindtægter, bør de pågældende myndigheder have mulighed

for at anvende rimelige skøn til beregning af loftet over markeds-

indtægter.

(38)For at håndtere situationer, hvor anvendelsen af loftet over mar-

kedsindtægter kan påvirke markedsdeltagernes incitamenter til at

levere balanceringsenergi eller belastningsomfordeling og mod-

køb, bør medlemsstaterne kunne beslutte ikke at anvende loftet

over markedsindtægter fra salget af elektricitet på balancerings-

energimarkedet og fra den økonomiske kompensation for belast-

ningsomfordeling og modkøb.

(39)For at tage højde for forsyningssikkerhedsproblemer bør med-

lemsstaterne have mulighed for at fastsætte loftet over markeds-

indtægter på en måde, der giver elproducenterne mulighed for at

tilbageholde 10 % af de ekstraordinære indtægter over loftet over

markedsindtægter.

(40)Da produktionsmikset og omkostningsstrukturen for produktions-

anlæg er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, bør

medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller indføre na-

tionale kriseforanstaltninger på særlige betingelser.

(41)Navnlig bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for yderligere

at begrænse indtægterne for de producenter, der er omfattet af lof-

tet over markedsindtægter, og for at fastsætte et specifikt loft over

markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra sten-

kul, hvis pris kan være betydeligt lavere end prisen på marginale

teknologier i nogle medlemsstater. For at sikre retssikkerheden

bør medlemsstaterne også have mulighed for at opretholde eller

indføre nationale kriseforanstaltninger, som begrænser markeds-

indtægterne for andre producenter end dem, der er omfattet af det

EU-dækkende loft over markedsindtægter.

(42)For at sikre forsyningssikkerheden bør medlemsstaterne kunne

fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter,

der ellers ville være underlagt det EU-dækkende loft over mar-

kedsindtægter, når deres investerings- og driftsomkostninger er

højere end det EU-dækkende loft over markedsindtægter.

(43)De øgede handelsstrømme på tværs af budområder som følge af

store kriserelaterede prisforskelle mellem sådanne områder har

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

ført til en markant stigning i flaskehalsindtægterne i nogle med-

lemsstater. Flaskehalsindtægter bør fortsat tildeles med henblik på

at opfylde de prioriterede mål, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943

(

Medlemsstaterne bør dog undtagelsesvis i behørigt begrundede til-

fælde og under deres regulerende myndigheders kontrol have mu-

lighed for at fordele de resterende ekstraordinære indtægter di-

rekte til elslutkunderne i stedet for udelukkende at anvende dem

til de formål, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, i nævnte forord-

ning.

(44)Eftersom ikke alle medlemsstater kan støtte deres slutkunder i

samme omfang ved hjælp af loftet over markedsindtægter på

grund af omstændigheder, der vedrører deres afhængighed af im-

port af elektricitet fra andre lande, er det nødvendigt, at medlems-

stater med nettoimport af elektricitet svarende til eller over 100 %

har adgang til aftaler om at dele ekstraordinære indtægter med den

vigtigste eksportmedlemsstat i en ånd af solidaritet. Der tilskyndes

navnlig også til sådanne solidaritetsaftaler for at tage hensyn til

ubalancerede handelsforbindelser.

(45)Handelspraksis og de lovgivningsmæssige rammer i elsektoren ad-

skiller sig markant fra sektoren for fossile brændstoffer. Da loftet

over markedsindtægter har til formål at efterligne det markedsre-

sultat, som producenterne kunne have forventet, hvis de globale

forsyningskæder havde fungeret normalt uden gasforsyningsaf-

brydelser siden februar 2022, er det nødvendigt, at foranstaltnin-

gen vedrørende elproducenter finder anvendelse på indtægter fra

elproduktion. Da det midlertidige solidaritetsbidrag er rettet mod

rentabiliteten for EU-selskaber og faste driftssteder med aktivite-

ter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, og hvis ind-

tægter er steget betydeligt i forhold til tidligere år, er det nødven-

digt, at det finder anvendelse på deres overskud.

(46)Medlemsstaterne bør sørge for, at de ekstraordinære indtægter fra

anvendelsen af loftet over markedsindtægter på elområdet går til

elslutkunderne for at afbøde virkningerne af usædvanligt høje el-

priser. De ekstraordinære indtægter bør målrettes mod kunder,

herunder både husholdninger og virksomheder, der er særlig hårdt

ramt af høje elpriser. Uden de foreslåede foranstaltninger er der

risiko for, at kun mere velstående medlemsstater har ressourcer til

at beskytte sine forbrugere, hvilket kan føre til alvorlige forvridnin-

ger af det indre marked.

(47)Indtægterne fra loftet bør hjælpe medlemsstaterne med at finan-

siere foranstaltninger såsom indkomstoverførsler, rabatter på reg-

ninger, kompensation til leverandører for at levere til priser, der er

lavere end omkostningerne, samt investeringer, der vil føre til en

strukturel reduktion af forbruget, navnlig af elektricitet produceret

fra fossile brændstofkilder. Når der ydes støtte til andre kunder

end husholdninger, bør disse andre kunder arbejde hen imod inve-

steringer i dekarboniseringsteknologier, herunder vedvarende

energi, f.eks. gennem elkøbsaftaler eller direkte investeringer i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

produktion af vedvarende energi, eller hen imod investeringer i

energieffektivitet.

(48)Offentlige indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af elektrici-

tet udgør i princippet en markedsforvridende foranstaltning. Et så-

dant indgreb kan derfor kun gennemføres som en offentlig service-

forpligtelse og bør være underlagt særlige betingelser. I øjeblikket

er det i henhold til direktiv (EU) 2019/944 muligt at regulere pri-

ser for husholdninger og mikrovirksomheder, og det er også mu-

ligt, herunder til et niveau, der er lavere end omkostningerne, for

energifattige og sårbare kunder. I lyset af den nuværende ekstra-

ordinære stigning i elpriserne bør den værktøjskasse med tilgæn-

gelige foranstaltninger, som medlemsstaterne har til rådighed for

at støtte forbrugerne, dog forlænges midlertidigt ved at give mulig-

hed for at udvide de regulerede priser til at omfatte SMV'er og ved

at tillade regulerede priser, der er lavere end omkostningerne. En

sådan forlængelse kan finansieres ved hjælp af loftet over mar-

kedsindtægter.

(49)Det er vigtigt, at leverandører ikke forskelsbehandles eller pålæg-

ges urimelige omkostninger som følge af regulerede detailpriser,

der er lavere end omkostningerne. Leverandørerne bør derfor

kompenseres rimeligt for de omkostninger, de pådrager sig i for-

bindelse med levering til regulerede priser, uden at dette berører

anvendelsen af statsstøttereglerne. De omkostninger, der er for-

bundet med regulerede priser, der er lavere end omkostningerne,

bør finansieres ved hjælp af loftet over markedsindtægter. For at

undgå, at sådanne foranstaltninger øger efterspørgslen efter elek-

tricitet, samtidig med at de stadig opfylder forbrugernes energibe-

hov, bør regulerede priser, der er lavere end omkostningerne, kun

dække en begrænset mængde forbrug. Ordninger vedrørende for-

syningspligtige leverandører og medlemsstaternes valg af forsy-

ningspligtig leverandør bør ikke berøres af denne forordning.

(50)EU-selskaber og faste driftssteder, der genererer mindst 75 % af

deres omsætning med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffi-

naderisektorerne, har uden i væsentlig grad at ændre deres om-

kostningsstruktur eller øge deres investeringer oplevet en stigning

i deres overskud på grund af de pludselige og uforudsigelige om-

stændigheder i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukra-

ine, reduceret energiforsyning og stigende efterspørgsel som følge

af rekordhøje temperaturer.

(51)Det midlertidige solidaritetsbidrag bør fungere som en omforde-

lingsforanstaltning til sikring af, at de pågældende virksomheder,

som har opnået ekstraordinære overskud som følge af de uventede

omstændigheder, bidrager forholdsmæssigt til at afhjælpe energi-

krisen på det indre marked.

(52)Grundlaget for beregningen af det midlertidige solidaritetsbidrag

er det skattepligtige overskud i de selskaber og faste driftssteder,

der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, i råolie-, natur-

gas-, kul- og raffinaderisektorerne som fastsat i bilaterale aftaler

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

eller medlemsstaternes nationale skattelove for det regnskabsår,

der begynder den 1. januar 2022 eller derefter og/eller den 1. ja-

nuar 2023 og i hele deres respektive varighed. Medlemsstater, der

kun beskatter udloddet selskabsoverskud, bør anvende det midler-

tidige solidaritetsbidrag på det beregnede overskud uanset udlod-

ningen. Regnskabsåret fastsættes under henvisning til reglerne i

medlemsstaternes nationale ret.

(53)Kun overskud i 2022 og/eller 2023, som overstiger en stigning på

20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de fire regn-

skabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, bør være

omfattet af solidaritetsbidraget.

(54)Med denne tilgang kan det sikres, at en del af fortjenstmargenen,

som ikke skyldes den uforudsigelige udvikling på energimarke-

derne efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, kan anvendes af de

berørte EU-selskaber og faste driftssteder til fremtidige investerin-

ger eller til at sikre deres finansielle stabilitet under den aktuelle

energikrise, herunder også for så vidt angår den energiintensive

industri. Med denne tilgang til fastlæggelse af beregningsgrundla-

get kan det sikres, at solidaritetsbidraget i forskellige medlemssta-

ter er forholdsmæssigt. Samtidig bør fastsættelsen af en mini-

mumssats sikre, at solidaritetsbidraget er både retfærdigt og for-

holdsmæssigt. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne anvende en

sats, der er højere end 33 % for så vidt angår deres solidaritetsbi-

drag. Dette bør gøre det muligt for medlemsstaterne at fastsætte

den foretrukne sats, som de finder acceptabel og passende efter de-

res nationale retssystemer.

(55)Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at

sikre fuld anvendelse af det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved

denne forordning, og bør sørge for de nødvendige tilpasninger i na-

tional ret, navnlig for at sikre rettidig opkrævning af solidaritetsbi-

draget, herunder på grundlag af nettoindtægter, hvori solidaritets-

bidraget kan modregnes, tage højde for, om solidaritetsbidraget er

fradragsberettiget, eller tage hensyn til behandlingen af tab i tidli-

gere regnskabsår, til en konsekvent behandling af afkortede regn-

skabsår for virksomheder, der er stiftet i 2022 og/eller 2023, eller

til omstrukturering eller fusion af virksomheder med henblik på

beregning af solidaritetsbidraget.

(56)Solidaritetsbidraget bør anvendes til i) finansielle støtteforanstalt-

ninger for energislutkunder, og navnlig sårbare husholdninger, for

at afbøde virkningerne af de høje energipriser, ii) finansielle støt-

teforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere energiforbruget,

iii) finansielle støtteforanstaltninger til støtte for virksomheder i

energiintensive industrier og iv) finansielle støtteforanstaltninger

til videreudvikling af Unionens energiuafhængighed. Medlemssta-

terne bør også kunne afsætte en del af midlerne fra det midlerti-

dige solidaritetsbidrag til fælles finansiering. De pågældende for-

anstaltninger forudsætter betydelig fleksibilitet for at tage højde

for medlemsstaternes budgetprocesser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

(57)Anvendelsen af overskud til disse formål afspejler solidaritetsbi-

dragets ekstraordinære og midlertidige karakter som en foran-

staltning, der skal mindske og afbøde de skadelige virkninger af

energikrisen for husholdninger og virksomheder i hele Unionen

med det formål at beskytte det indre marked og forebygge risikoen

for yderligere fragmentering. De kraftigt stigende energipriser på-

virker alle medlemsstater. På grund af forskelle i energimikset på-

virkes medlemsstaterne imidlertid ikke på samme måde, og de har

ikke alle det samme finanspolitiske råderum til at træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at beskytte sårbare husholdninger og

virksomheder. Uden en EU-foranstaltning såsom et solidaritetsbi-

drag er der stor risiko for forstyrrelser på og yderligere fragmen-

tering af det indre marked, hvilket vil være til skade for alle med-

lemsstater, da energimarkederne og værdikæderne er integrerede.

Bekæmpelse af energifattigdom og håndtering af energikrisens so-

ciale konsekvenser, navnlig for at beskytte arbejdstagere i udsatte

industrier, er også et spørgsmål om solidaritet mellem medlems-

staterne. For at maksimere virkningen bør indtægterne fra solida-

ritetsbidraget anvendes på en koordineret måde og/eller via EU-

finansieringsinstrumenter i en ånd af solidaritet.

(58)Medlemsstaterne bør navnlig målrette finansielle støtteforanstalt-

ninger mod de mest sårbare husholdninger og virksomheder, som

er hårdest ramt af de kraftigt stigende energipriser. Det vil bevare

prisincitamentet til at reducere energiefterspørgslen og spare

energi. Desuden vil en målretning mod de mest sårbare og likvidi-

tetspressede husholdninger have en positiv indvirkning på det

samlede forbrug ved at forhindre overdreven fortrængning af ud-

gifter til andre produkter end energi i betragtning af den høje for-

brugstilbøjelighed i denne gruppe af husholdninger. Desuden bør

indtægterne fra solidaritetsbidraget anvendes til at fremme en re-

duktion af energiforbruget. I denne henseende bør sådanne ind-

tægter anvendes til f.eks. auktioner eller udbudsordninger til re-

duktion af efterspørgslen, sænkelse af energislutkunders omkost-

ninger i forbindelse med energikøb for bestemte energiforbrugs-

mængder eller fremme af energislutkunders

—

både sårbare hus-

holdningers og virksomheders

—

investeringer i vedvarende

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier.

Indtægterne fra solidaritetsbidraget bør også anvendes til finansiel

støtte til virksomheder i energiintensive industrier og i regioner,

der er afhængige af disse industrier. Omkostningerne i energiin-

tensive industrier, f.eks. gødningsindustrien, er skyhøje som følge

af den kraftige udvikling i energipriserne. Finansielle støtteforan-

staltninger skal gøres betingede af investeringer i vedvarende

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier.

Ydermere bør foranstaltninger, der bidrager til at gøre Unionen

mere uafhængig på energiområdet, støttes med investeringer i

overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens

meddelelse af 8. marts 2022 om REPowerEU: En fælles europæisk

indsats for mere sikker og bæredygtig energi til overkommelige

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

priser (»den fælles europæisk REPowerEU-indsats«) og i REPowe-

rEU-planen, navnlig for projekter, der har et grænseoverskridende

aspekt.

(59)Medlemsstaterne kan også beslutte at afsætte en del af indtæg-

terne fra solidaritetsbidraget til den fælles finansiering af foran-

staltninger, der har til formål at mindske de skadelige virkninger af

energikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og

omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, eller til at fremme

investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder

gennem grænseoverskridende projekter. Det fælles finansierings-

aspekt dækker både projektbaseret deling af omkostninger mellem

medlemsstater og medlemsstaternes frivillige kanalisering af mid-

ler via et EU-instrument til EU-budgettet i en ånd af solidaritet.

(60)Regelmæssig og effektiv overvågning og rapportering til Kommis-

sionen er afgørende for vurderingen af medlemsstaternes frem-

skridt med hensyn til at nå målene for reduktion af efterspørgslen,

gennemførelsen af loftet over markedsindtægter, anvendelsen af

ekstraordinære indtægter og brugen af regulerede priser.

(61)Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om anvendel-

sen af solidaritetsbidraget på deres respektive områder samt om

eventuelle ændringer, de foretager i deres nationale retlige ram-

mer med henblik herpå, herunder supplerende lovgivning, der kan

være nødvendig for at sikre en konsekvent national gennemførelse

af solidaritetsbidraget.

(62)Medlemsstaterne bør også rapportere om anvendelsen af indtæg-

terne fra solidaritetsbidraget. Dette skal navnlig sikre, at medlems-

staterne anvender indtægterne i overensstemmelse med denne

forordning.

(63)Medlemsstaterne bør anvende det solidaritetsbidrag, der er fastsat

ved denne forordning, på deres respektive områder, medmindre

de har vedtaget tilsvarende nationale foranstaltninger. Formålet

med den nationale foranstaltning bør anses for at svare til det over-

ordnede mål for det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved denne for-

ordning, når det består i at bidrage til rimelige energipriser. En na-

tional foranstaltning bør anses for at være underlagt tilsvarende

regler som solidaritetsbidraget, hvis den omfatter aktiviteter inden

for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, fastlægger et

grundlag, fastsætter en sats og sikrer, at indtægterne fra den nati-

onale foranstaltning anvendes til formål svarende til formålene

med solidaritetsbidraget.

(64)Solidaritetsbidraget og Unionens retlige ramme for det bør have

midlertidig karakter for at imødegå den ekstraordinære nødsitua-

tion, der er opstået i Unionen med hensyn til de kraftigt stigende

energipriser. Solidaritetsbidraget bør finde anvendelse på ekstra-

ordinære overskud, der genereres i 2022 og/eller 2023, for at imø-

degå og afbøde de skadelige virkninger af den aktuelle energikrise

for husholdninger og virksomheder. Anvendelsen af solidaritetsbi-

draget for hele regnskabsåret bør gøre det muligt i den relevante

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

periode at anvende ekstraordinære overskud i offentlighedens in-

teresse til at afbøde konsekvenserne af energikrisen, samtidig med

at de berørte virksomheder får en passende del af fortjenesten.

(65)Solidaritetsbidraget bør kun finde anvendelse for regnskabsåret

2022 og/eller 2023. Senest den 15. oktober 2023 og senest den

15. oktober 2024, når de nationale myndigheder har overblik over

opkrævningen af solidaritetsbidraget, bør Kommissionen evaluere

situationen og forelægge Rådet en rapport.

(66)Skulle en medlemsstat have vanskeligheder med anvendelsen af

denne forordning og navnlig med det midlertidige solidaritetsbi-

drag, bør den, hvor det er relevant, høre Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med artikel 4 i traktaten om Den Europæiske

Union (TEU).

(67)På grund af deres strukturelle sociale og økonomiske situation

samt deres fysiske karakteristika kan regionerne i den yderste pe-

riferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF ikke tilsluttes Unionens

elmarkeder. De bør derfor ikke forpligtes til at anvende bestem-

melserne om reduktion af bruttoelforbrug i spidsbelastingsti-

merne og loftet over markedsindtægter. Derudover bør medlems-

staterne have mulighed for at udelukke anvendelsen af disse be-

stemmelser på elektricitet, der produceres i små isolerede syste-

mer eller små forbundne systemer som defineret i direktiv (EU)

2019/944. Cypern og Malta anvender på grund af deres særlige ka-

rakteristika ikke gældende EU-ret vedrørende energimarkedet

fuldt ud. Cypern er fuldstændig isoleret fra de transeuropæiske

energimarkeder, mens Malta kun har begrænset tilslutning til dem.

Eftersom en differentieret tilgang for disse medlemsstater kun har

begrænset virkning for det indre energimarked, bør Cypern og

Malta på frivillig basis kunne anvende bestemmelserne om reduk-

tion af deres bruttoelforbrug i spidsbelastingstimerne og loftet

over markedsindtægter. Derudover bør Cypern, hvis det beslutter

at anvende bestemmelserne om loftet over markedsindtægter, og

for at sikre landets elsystems stabilitet, ikke være forpligtet til at

anvende loftet over markedsindtægter på elektricitet produceret

fra råolieprodukter.

(68)De underliggende gasprisers volatilitet skaber vanskeligheder for

de energiselskaber, der er aktive på terminsmarkederne for elek-

tricitet, navnlig med hensyn til adgangen til passende sikkerhed.

Kommissionen er i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed og Den Europæiske Banktilsynsmyn-

dighed i færd med at vurdere spørgsmål vedrørende egnethed af

sikkerhed og marginer og mulige måder at begrænse overdreven

daglig volatilitet på.

(69)Der er desuden sammenhæng mellem de foranstaltninger, der er

fastsat i denne forordning, og Kommissionens supplerende og

igangværende arbejde vedrørende markedsudformningen på læn-

gere sigt som bebudet i dens meddelelse af 18. maj 2022 om ind-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

greb på energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarke-

dets udformning på længere sigt, der blev offentliggjort sammen

med REPowerEU-planen.

(70)I betragtning af energikrisens omfang, dens sociale, økonomiske og

finansielle konsekvenser og behovet for at handle så hurtigt som

muligt bør denne forordning hurtigst muligt træde i kraft dagen ef-

ter offentliggørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende.

(71)I betragtning af den ekstraordinære karakter af de foranstaltnin-

ger, der er fastsat i denne forordning, og behovet for navnlig at an-

vende dem i vinteren 2022-23, bør denne forordning finde anven-

delse indtil den 31. december 2023.

(72)Målene for denne forordning, nemlig at indføre et nødindgreb for

at afbøde virkningerne af høje energipriser, kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlin-

gens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan

derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærheds-

princippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke vi-

dere, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål

—

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Genstand og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

Ved denne forordning indføres der et nødindgreb for at afbøde virknin-

gerne af høje energipriser ved hjælp af ekstraordinære, målrettede og

tidsbegrænsede foranstaltninger. Disse foranstaltninger har til formål

at reducere elforbruget, indføre et loft over de markedsindtægter, som

visse producenter modtager fra produktionen af elektricitet, og omfor-

dele dem til elslutkunderne på en målrettet måde, give medlemssta-

terne mulighed for at anvende foranstaltninger i form af offentlige ind-

greb i prisfastsættelsen for elektricitetsforsyning til husholdninger og

SMV'er og fastsætte regler for et obligatorisk midlertidigt solidaritets-

bidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder, der har aktiviteter inden

for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, for at disse kan bi-

drage til overkommelige energipriser for husholdninger og virksomhe-

der.

Artikel 2

Definitioner

Ved anvendelsen af denne forordning finder de definitioner, der er fast-

sat i artikel 2 i forordning (EU) 2019/943 og i artikel 2 i direktiv (EU)

2019/944, anvendelse. Desuden forstås ved:

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

1)»små og mellemstore virksomheder« eller »SMV'er«: virksomheder

som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling

2003/361/EF

(

)

2)»bruttoelforbrug«: den samlede elektricitetsforsyning til elforbrug-

ende aktiviteter på en medlemsstats område

3)»referenceperiode«: perioden fra den 1. november til den 31. marts i

de fem på hinanden følgende år forud for datoen for denne forord-

nings ikrafttræden, begyndende med perioden fra den 1. november

2017 til den 31. marts 2018

4)»spidsbelastningstimer«: de enkelte timer på dagen, hvor engrospri-

serne for day-ahead-elektricitet ifølge transmissionssystemoperatø-

rernes og, hvor det er relevant, udpegede elektricitetsmarkedsopera-

tørers prognoser forventes at være de højeste, bruttoelforbruget for-

ventes at være det højeste, eller bruttoforbruget af elektricitet pro-

duceret fra andre kilder end vedvarende energikilder, jf. artikel 2,

nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001

(

forventes at være det højeste

5)»markedsindtægter«: realiserede indtægter, som en producent mod-

tager til gengæld for salg og levering af elektricitet i Unionen, uanset

i hvilken kontraktform en sådan udveksling finder sted, herunder

energiforsyningsaftaler og andre former for risikoafdækning mod

prisudsving på engrosmarkedet for elektricitet, og med undtagelse af

enhver form for støtte ydet af medlemsstater

6)»afregning«: en betaling, der foretages og modtages mellem modpar-

ter mod levering og modtagelse af elektricitet, hvor det er relevant,

til opfyldelse af modparternes respektive forpligtelser i henhold til

en eller flere clearingtransaktioner

7)»kompetent myndighed«: en myndighed som defineret i artikel 2,

nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/941

(

)

8)»mellemmænd«: enheder på engrosmarkederne for elektricitet i

medlemsstater, der består af en ø, som ikke er forbundet med andre

medlemsstater, med enhedsbaseret budafgivelse, hvor den regule-

rende myndighed har givet disse enheder tilladelse til at deltage på

markedet på producentens vegne, med undtagelse af enheder, der

overfører ekstraordinære indtægter direkte til elslutkunderne

9)»ekstraordinære indtægter«: en positiv forskel mellem producenter-

nes markedsindtægter pr. MWh elektricitet og loftet over markeds-

indtægter på 180 EUR pr. MWh elektricitet, jf. artikel 6, stk. 1

10)»affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller

sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med, som

defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF

(

)

11)»nettoimportafhængighed«: for perioden fra den 1. januar 2021 til

den 31. december 2021 forskellen mellem den samlede import af

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

elektricitet og den samlede eksport af elektricitet som en procentdel

af den samlede bruttoproduktion af elektricitet i en medlemsstat

12)»regnskabsår«: et skatteår, et kalenderår eller enhver anden pas-

sende skatteperiode som defineret i national lovgivning

13) »energislutkunde«: en kunde, der køber energi til eget forbrug

14) »elslutkunde«: en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug

15)»EU-selskab«: et selskab etableret i en medlemsstat, som i henhold

til denne medlemsstats skattelovgivning anses for at være skatte-

mæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og som i

henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med tredjelande ikke

anses for at være skattemæssigt hjemmehørende uden for Unionen

16)»fast driftssted«: et fast forretningssted beliggende i en medlems-

stat, hvorigennem aktiviteterne i et selskab etableret i en anden stat

udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud

er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende

17)»EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-

, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne«: EU-selskaber eller faste

driftssteder, som genererer mindst 75 % af deres omsætning fra

økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffi-

nering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter som om-

handlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)

nr. 1893/2006

(

)

18)»ekstraordinært overskud«: skattepligtigt overskud som fastsat i

henhold til nationale skatteregler i regnskabsåret 2022 og/eller

regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, fra aktiviteter, der ud-

øves i EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for

råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, som ligger over en

stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de

fire regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter

19)»solidaritetsbidrag«: en midlertidig foranstaltning, der har til for-

mål at håndtere ekstraordinære overskud fra EU-selskabers og fa-

ste driftssteders aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raf-

finaderisektorerne for at afbøde den ekstraordinære prisudvikling

på energimarkederne for medlemsstater, forbrugere og virksomhe-

der

20)»ekstraordinære flaskehalsindtægter«: de resterende indtægter,

der forbliver uudnyttede efter tildelingen af flaskehalsindtægter i

overensstemmelse med de prioriterede formål, der er fastsat i arti-

kel 19, stk. 2, i forordning (EU) 2019/943

21)»vedtaget tilsvarende national foranstaltning«: en lovgivningsmæs-

sig, reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der er

vedtaget og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31. decem-

ber 2022, og som bidrager til rimelige energipriser.

KAPITEL II

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Foranstaltninger vedrørende elektricitetsmarkedet

Afdeling 1

Reduktion af efterspørgslen

Artikel 3

Reduktion af bruttoelforbrug

1. Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre foranstaltninger

til at reducere deres samlede månedlige bruttoelforbrug med 10 % i

forhold til det gennemsnitlige bruttoelforbrug i de tilsvarende måneder

af referenceperioden.

2. Når medlemsstaterne beregner reduktionen i bruttoelforbruget,

kan de tage hensyn til det øgede bruttoelforbrug som følge af opfyldelse

af målene for reduktion af efterspørgslen efter gas og den generelle

elektrificeringsindsats med henblik på at udfase fossile brændstoffer.

Artikel 4

Reduktion af bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne

1. Hver medlemsstat identificerer spidsbelastningstimer svarende til i

alt mindst 10 % af alle timer i perioden mellem den 1. december 2022

og den 31. marts 2023.

2. Hver medlemsstat reducerer sit bruttoelforbrug i de identificerede

spidsbelastningstimer. Der skal i de identificerede spidsbelastningsti-

mer opnås en reduktion på mindst 5 % i gennemsnit pr. time. Redukti-

onsmålet beregnes som forskellen mellem det faktiske bruttoelforbrug

i de identificerede spidsbelastningstimer og det bruttoelforbrug, som

transmissionssystemoperatørerne prognosticerer i samarbejde med

den regulerende myndighed, hvis det er relevant, uden at der ved prog-

nosen tages hensyn til virkningen af de foranstaltninger, der er truffet

for at nå det mål, der er fastsat i denne artikel. Transmissionssystem-

operatørernes prognoser kan omfatte historiske data fra referencepe-

rioden.

3. Medlemsstaterne kan beslutte at sigte mod en anden procentdel af

spidsbelastningstimer end den, der er fastsat i stk. 1, så længe mindst

3 % af spidsbelastningstimerne er dækket, og så længe den sparede

energi i disse spidsbelastningstimer mindst svarer til den, der ville

være blevet sparet med de parametre, der er fastsat i stk. 1 og 2.

Artikel 5

Foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen

Medlemsstaterne har frihed til at vælge passende foranstaltninger til

reduktion af bruttoelforbruget med henblik på at opfylde målene i arti-

kel 3 og 4, herunder forlængelse af allerede indførte nationale foran-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

staltninger. Foranstaltningerne skal være klart definerede, gennemsig-

tige, forholdsmæssige, målrettede, ikkediskriminerende og kontroller-

bare, og skal navnlig opfylde alle følgende betingelser:

a)når der udbetales økonomisk kompensation ud over markedsindtæg-

terne, skal kompensationsbeløbet fastsættes gennem en åben ud-

budsprocedure

b)kun omfatte økonomisk kompensation, når en sådan kompensation

betales for en mængde elektricitet, der ikke forbruges sammenlignet

med det forventede forbrug i den pågældende time uden det åbne ud-

bud

c)ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre et velfunge-

rende indre marked for elektricitet

d)ikke unødigt begrænses til bestemte kunder eller kundegrupper, her-

under uafhængige aggregatorer, i overensstemmelse med artikel 17

i direktiv (EU) 2019/944 og

e)ikke unødigt hindre omstillingen fra fossile brændselsteknologier til

teknologier, der anvender elektricitet.

Afdeling 2

Loft over markedsindtægter og fordeling af ekstraordinære ind-

tægter og ekstraordinære flaskehalsindtægter til elslutkunderne

Artikel 6

Obligatorisk loft over markedsindtægter

1. Producenternes markedsindtægter fra produktion af elektricitet fra

de kilder, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, må ikke overstige 180 EUR

pr. MWh produceret elektricitet.

2. Medlemsstaterne sikrer, at loftet over markedsindtægter dækker

alle markedsindtægter for producenter og, hvis det er relevant, mellem-

mænd, der deltager på engrosmarkederne for elektricitet på producen-

ters vegne, uanset inden for hvilken markedstidsramme transaktionen

finder sted, og uanset om elektriciteten handles bilateralt eller på et

centralt marked.

3. Medlemsstaterne træffer effektive foranstaltninger for at forhindre,

at producenternes forpligtelser i henhold til stk. 2, omgås. De skal navn-

lig sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i tilfælde,

hvor producenterne kontrolleres eller delvis ejes af andre virksomhe-

der, navnlig når de er en del af en vertikalt integreret virksomhed.

4. Medlemsstaterne afgør, om loftet over markedsindtægter fra ener-

gitransaktioner skal anvendes ved transaktionens afregning eller der-

efter.

5. Kommissionen giver medlemsstaterne vejledning i gennemførelsen

af denne artikel.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Artikel 7

Anvendelse af loftet over markedsindtægter på elektricitetspro-

ducenter

1. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, finder an-

vendelse på markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres

fra følgende kilder:

vindkraft

geotermisk energi

vandkraft uden reservoir

affald

atomkraft

brunkul

råolieprodukter

tørv.

b) solenergi (solvarme og solceller)

e) biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan

2. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, fin-

der ikke anvendelse på demonstrationsprojekter eller på producenter,

hvis indtægter pr. MWh produceret elektricitet allerede er begrænset

som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er ved-

taget i henhold til artikel 8.

3. Medlemsstaterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft

over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, medfører en be-

tydelig administrativ byrde, beslutte, at loftet over markedsindtægter

ikke finder anvendelse på producenter, der producerer elektricitet på

produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1 MW. Medlems-

staterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft over mar-

kedsindtægter, som er fastsat i artikel 6, stk. 1, indebærer en risiko for

at øge CO

-emissionerne og mindske produktionen af vedvarende

energi, beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke finder anven-

delse på elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender kon-

ventionelle energikilder.

4. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke

finder anvendelse på indtægterne fra salg af elektricitet på balance-

ringsenergimarkedet og fra kompensation for belastningsomfordeling

og modkøb.

5. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter kun

finder anvendelse på 90 % af de markedsindtægter, som overstiger det

loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.

6. Producenter, mellemmænd og relevante markedsdeltagere samt sy-

stemoperatører, hvis det er relevant, skal give medlemsstaternes kom-

petente myndigheder og, hvor det er relevant, systemoperatørerne og

udpegede elektricitetsmarkedsoperatører alle data, der er nødvendige

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

for anvendelsen af artikel 6, herunder om den producerede elektricitet

og de dermed forbundne markedsindtægter, uanset inden for hvilken

markedstidsramme transaktionen finder sted, og uanset om denne

elektricitet handles bilateralt, inden for samme virksomhed eller på et

centralt marked.

Artikel 8

Nationale kriseforanstaltninger

1. Medlemsstaterne kan:

a)opretholde eller indføre foranstaltninger, der yderligere begrænser

markedsindtægterne hos producenter, der producerer elektricitet fra

de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, herunder muligheden for at

differentiere mellem teknologier, samt markedsindtægterne hos an-

dre markedsdeltagere, herunder dem, der er aktive inden for handel

med elektricitet

b)fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter, der

producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1,

forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det

maksimum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1

c)opretholde eller indføre nationale foranstaltninger for at begrænse

markedsindtægterne for producenter, der producerer elektricitet fra

kilder, der ikke er omhandlet i artikel 7, stk. 1

d)fastsætte et specifikt loft over markedsindtægter fra salg af elektrici-

tet, der produceres fra stenkul

e)lade de vandkraftværker, der ikke er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra d),

være omfattet af et loft over markedsindtægter eller opretholde eller

indføre sådanne foranstaltninger, der yderligere begrænser deres

markedsindtægter, herunder muligheden for at differentiere mellem

teknologier.

2. For foranstaltningerne i stk. 1 gælder i overensstemmelse med

denne forordning, at de:

a) skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende

b) ikke må skade investeringssignalerne

c) skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket

d)ikke må forvride engrosmarkederne for elektricitet og navnlig ikke

påvirke rangfølgelisten og prisdannelsen på engrosmarkedet

e) skal være forenelige med EU-retten.

Artikel 9

Fordeling af ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af til-

deling af overførselskapacitet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

1. Uanset EU-reglerne om flaskehalsindtægter kan medlemsstaterne

anvende de ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af tildelin-

gen af overførselskapacitet til at finansiere foranstaltninger til støtte for

elslutkunder i overensstemmelse med artikel 10.

2. Anvendelsen af de ekstraordinære flaskehalsindtægter i overens-

stemmelse med stk. 1 skal godkendes af den regulerende myndighed i

den pågældende medlemsstat.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af de

ekstraordinære flaskehalsindtægter i overensstemmelse med stk. 1 se-

nest en måned fra datoen for vedtagelsen af den relevante nationale

foranstaltning.

Artikel 10

Fordeling af de ekstraordinære indtægter

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle ekstraordinære indtægter fra loftet

over markedsindtægter anvendes til målrettet at finansiere foranstalt-

ninger til støtte for elslutkunder, der afbøder virkningen af de høje el-

priser for disse kunder.

2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være klart defi-

nerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kon-

trollerbare og må ikke modvirke den forpligtelse til at reducere brutto-

elforbruget, der er fastsat i artikel 3 og 4.

3. Hvis de indtægter, der opnås direkte fra gennemførelsen af loftet

over markedsindtægter på medlemsstaternes område, og de indtægter,

der opnås indirekte fra grænseoverskridende aftaler, er utilstrækkelige

til på passende vis at støtte elslutkunderne, har medlemsstaterne mu-

lighed for at anvende andre passende midler som f.eks. budgetmidler

til samme formål og på samme betingelser.

4. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan for eksempel omfatte:

a)økonomisk kompensation til elslutkunder for at reducere deres elfor-

brug, herunder gennem auktioner eller udbudsprocedurer til reduk-

tion af efterspørgslen

b)direkte overførsler til elslutkunderne, herunder gennem forholds-

mæssige nedsættelser af nettarifferne

c)kompensation til leverandører, der leverer elektricitet til kunder til

priser, der er lavere end omkostningerne, som følge af et statsligt eller

offentligt indgreb i prisfastsættelsen i henhold til artikel 13

d)sænkning af elslutkundernes omkostninger til køb af elektricitet, her-

under for en begrænset mængde af den elektricitet, de forbruger

e)fremme af elslutkunders investeringer i dekarboniseringsteknolo-

gier, vedvarende energi og energieffektivitet.

Artikel 11

Aftaler mellem medlemsstaterne

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

1. I situationer, hvor en medlemsstats nettoimportafhængighed er lig

med eller højere end 100 %, indgås der senest den 1. december 2022

en aftale mellem den importerende medlemsstat og den vigtigste ek-

sportmedlemsstat om en passende fordeling af de ekstraordinære ind-

tægter. Alle medlemsstater kan i en ånd af solidaritet indgå sådanne af-

taler, som også kan dække indtægter fra nationale kriseforanstaltnin-

ger i henhold til artikel 8, herunder aktiviteter inden for handel med

elektricitet.

2. Kommissionen bistår medlemsstaterne under hele forhandlings-

processen samt tilskynder til og letter udvekslingen af bedste praksis

mellem medlemsstaterne.

Afdeling 3

Foranstaltninger for detailhandel

Artikel 12

Midlertidig udvidelse af offentlige indgreb i prisfastsættelsen for

elektricitet til også at omfatte SMV'er

Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan med-

lemsstaterne anvende offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektri-

citetslevering til SMV'er. Sådanne offentlige indgreb skal:

a)tage hensyn til støttemodtagerens årlige forbrug i de seneste fem år

og fastholde et incitament til at reducere efterspørgslen

b)opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 4 og 7, i direktiv

(EU) 2019/944

c)opfylde de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 13,

hvis det er relevant.

Artikel 13

Midlertidig mulighed for at fastsætte elpriser, der er lavere end

omkostningerne

Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan med-

lemsstaterne, når de anvender offentlige indgreb i prisfastsættelse for

elektricitetslevering i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv (EU)

2019/944 eller til denne forordnings artikel 12, undtagelsesvis og mid-

lertidigt fastsætte en pris for elektricitetslevering, som er lavere end

omkostningerne, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:

a)foranstaltningen omfatter en begrænset del af forbruget og fasthol-

der et incitament til at reducere efterspørgslen

b) der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører

c)leverandørerne kompenseres for at levere til priser, der er lavere end

omkostningerne og

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

d)alle leverandører har mulighed for at afgive tilbud til den pris for

elektricitetslevering, der er lavere end omkostningerne på samme

grundlag.

KAPITEL III

Foranstaltning vedrørende råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-

sektorerne

Artikel 14

Støtte til energislutkunder gennem et midlertidigt solidaritetsbi-

drag

1. Ekstraordinære overskud fra EU-selskaber og faste driftssteder

med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne vil

være omfattet af et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag, med-

mindre medlemsstaterne har vedtaget tilsvarende nationale foranstalt-

ninger.

2. Medlemsstaterne sikrer, at vedtagne tilsvarende nationale foran-

staltninger har samme mål og er genstand for lignende regler som det

midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til denne forordning og gene-

rerer sammenlignelige eller højere indtægter i forhold til de anslåede

indtægter fra solidaritetsbidraget.

3. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør foranstaltninger til gen-

nemførelse af det obligatoriske midlertidige solidaritetsbidrag, der er

omhandlet i stk. 1, senest den 31. december 2022.

Artikel 15

Beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag

Det midlertidige solidaritetsbidrag for EU-selskaber og faste driftsste-

der med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisek-

torerne, herunder dem, der udelukkende skattemæssigt indgår i en

konsolideret koncern, beregnes på grundlag af det skattepligtige over-

skud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i regnskabsåret

2022 og/eller i regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, som ligger

ud over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige over-

skud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i de fire regn-

skabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter. Hvis det gen-

nemsnitlige skattepligtige overskud i disse fire regnskabsår er negativt,

er det gennemsnitlige skattepligtige overskud nul ved beregningen af

det midlertidige solidaritetsbidrag.

Artikel 16

Beregningssats for det midlertidige solidaritetsbidrag

1. Den sats, der anvendes til beregning af det midlertidige solidaritets-

bidrag, skal være mindst 33 % af det beregningsgrundlag, der er om-

handlet i artikel 15.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

2. Det midlertidige solidaritetsbidrag finder anvendelse ud over de al-

mindelige skatter og afgifter i henhold til en medlemsstats nationale

ret.

Artikel 17

Anvendelse af indtægter fra det midlertidige solidaritetsbidrag

1. Medlemsstaterne anvender indtægterne fra det midlertidige solida-

ritetsbidrag med tilstrækkelig rettidig virkning til et eller flere af føl-

gende formål:

a)finansielle støtteforanstaltninger til energislutkunder, navnlig sår-

bare husholdninger, for at afbøde virkningerne af de høje energipri-

ser på en målrettet måde

b)finansielle støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere

energiforbruget, f.eks. gennem auktioner eller udbudsprocedurer til

reduktion af efterspørgslen, sænke energislutkunders omkostninger

til energikøb for bestemte forbrugsmængder og fremme energislut-

kunders investeringer i vedvarende energi, strukturelle investerin-

ger i energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier

c)finansielle støtteforanstaltninger for virksomheder i energitunge in-

dustrier, forudsat at støtten betinges af investeringer i vedvarende

energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier

d)finansielle støtteforanstaltninger til udvikling af energiuafhængighe-

den, navnlig investeringer, der er i overensstemmelse med målene i

REPowerEU-planen og i den fælles europæiske REPowerEU-indsats,

såsom projekter med en grænseoverskridende dimension

e)i en ånd af solidaritet kan medlemsstaterne afsætte en del af indtæg-

terne fra det midlertidige solidaritetsbidrag til den fælles finansiering

af foranstaltninger, der skal mindske de skadelige virkninger af ener-

gikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og omsko-

ling og opkvalificering af arbejdsstyrken, eller til at fremme investe-

ringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder i grænse-

overskridende projekter og i EU-finansieringsmekanismen for vedva-

rende energi som fastsat i artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) 2018/1999

(

2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være klart definerede, gennemsig-

tige, forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare.

Artikel 18

Solidaritetsbidragets midlertidige karakter

Solidaritetsbidraget, som anvendes af medlemsstaterne i overensstem-

melse med denne forordning, er af midlertidig karakter. Det finder kun

anvendelse på ekstraordinære overskud, der genereres i de regn-

skabsår, der er omhandlet i artikel 15.

KAPITEL IV

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Afsluttende bestemmelser

Artikel 19

Overvågning og håndhævelse

1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat overvåger gennem-

førelsen på sit område af de foranstaltninger, der er omhandlet i arti-

kel 3-7, 10, 12 og 13.

2. Snarest muligt efter denne forordnings ikrafttræden og senest den

1. december 2022 aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissio-

nen om de planlagte foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen,

der kræves i henhold til artikel 5 og om de aftaler mellem medlemssta-

terne, der er indgået i henhold til artikel 11.

3. Senest den 31. januar 2023 og på ny senest den 30. april 2023 aflæg-

ger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om:

a)den opnåede reduktion af efterspørgslen i henhold til artikel 3 og 4

og de foranstaltninger, der er truffet for at opnå reduktionen i hen-

hold til artikel 5

b) de ekstraordinære indtægter i henhold til artikel 6

c)foranstaltningerne til fordeling af de ekstraordinære indtægter, og

deres anvendelse til at afbøde virkningen af de høje elpriser for el-

slutkunderne i henhold til artikel 10

d)eventuelle offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetsleve-

ring som omhandlet i artikel 12 og 13.

4. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om:

a)indførelsen af det midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til arti-

kel 14, herunder i hvilke(t) regnskabsår, de vil anvende det, senest

den 31. december 2022

b)eventuelle senere ændringer af den nationale retlige ramme senest

en måned efter datoen for offentliggørelsen i deres respektive natio-

nale officielle tidender

c)anvendelsen af indtægterne i henhold til artikel 17 senest en måned

efter datoen, hvor de har opkrævet indtægterne i overensstemmelse

med national ret

d)de vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger som omhandlet i

artikel 14 senest den 31. december 2022; medlemsstaterne forelæg-

ger også en vurdering af de indtægter, der genereres ved disse ved-

tagne tilsvarende nationale foranstaltninger, og af anvendelsen af

disse indtægter senest en måned efter datoen, hvor de har opkrævet

indtægterne i overensstemmelse med national ret.

Artikel 20

Evaluering

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

1. Senest den 30. april 2023 foretager Kommissionen en evaluering af

kapitel II i lyset af elprisen og Unionens generelle elforsyningssituation

og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne eva-

luering. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen navnlig, hvis

det er begrundet i de økonomiske omstændigheder eller elmarkedets

funktion i Unionen og i de enkelte medlemsstater, foreslå at forlænge

denne forordnings anvendelsesperiode, ændre loftet over markedsind-

tægter i artikel 6, stk. 1, og kilderne til elproduktion som omhandlet i

artikel 7, stk. 1, som den finder anvendelse på, eller på anden måde æn-

dre kapitel II.

2. Senest den 15. oktober 2023 og på ny senest den 15. oktober 2024

foretager Kommissionen en evaluering af kapitel III i lyset af den gene-

relle situation i sektoren for fossile brændstoffer og de ekstraordinære

overskud, der er genereret, og forelægger Rådet en rapport om de vig-

tigste resultater af denne evaluering.

Artikel 21

Undtagelser

1. Artikel 4-7 finder ikke anvendelse på regioner i den yderste periferi

som omhandlet i artikel 349 i TEUF, der ikke kan sammenkobles med

Unionens elmarked.

2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 4-7 på elek-

tricitet, der produceres i små isolerede systemer eller små forbundne

systemer.

3. Artikel 4-7 er ikke obligatoriske for Cypern og Malta. Hvis Cypern

beslutter at anvende artikel 4-7, finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse

på elektricitet produceret fra råolieprodukter.

Artikel 22

Ikrafttræden og anvendelse

1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Den

Europæiske Unions Tidende.

2. Uden at det berører forpligtelsen til at sikre fordelingen af de eks-

traordinære indtægter i overensstemmelse med artikel 10 og til at an-

vende indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag i overens-

stemmelse med artikel 17, og uden at det berører den i artikel 20, stk. 2,

omhandlede rapporteringsforpligtelse, finder denne forordning anven-

delse indtil den 31. december 2023, jf. dog følgende:

a)Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den

31. marts 2023

b) Artikel 5 og 10 finder anvendelse fra den 1. december 2022

c)Artikel 6, 7, og 8 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den

30. juni 2023

d) Artikel 20, stk. 2, finder anvendelse indtil den 15. oktober 2024.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart

i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2022.

På Rådets vegne

M. BEK

Formand

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om opret-

telse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyn-

digheder (EUT

L 158 af 14.6.2019, s. 22).

(

) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.

(

)

Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltnin-

ger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT

L 206 af 8.8.2022, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles reg-

ler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT

L 158

af 14.6.2019, s. 125).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre

marked for elektricitet (EUT

L 158 af 14.6.2019, s. 54).

(

)

Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirk-

somheder, små og mellemstore virksomheder (EUT

L 124 af 20.5.2003, s. 36).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT

L 328 af 21.12.2018,

s. 82).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risiko-

beredskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT

L 158 af 14.6.2019,

s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald

og om ophævelse af visse direktiver (EUT

L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006

om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og

om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om be-

stemte statistiske områder (EUT

L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(

)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om

forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU

og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT

L 328 af 21.12.2018,

s. 1).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Et midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul-

og raffinaderisektorerne

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Nødindgrebsforordningens regler om det midlertidige solidaritetsbi-

drag

2.1.3. Kompensationsaftalen med DUC-partnerne

2.1.4. Skatteministeriets overvejelser

2.1.5. Den foreslåede ordning

2.1.5.1 Det midlertidige solidaritetsbidrag

2.1.5.2 Særlige regler for kulbrinteindvindingsvirksomheder

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

1. Indledning

Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb

for at imødegå høje energipriser (herefter nødindgrebsforordningen) fast-

sætter en række midlertidige foranstaltninger, som medlemsstaterne skal

gennemføre for at afbøde virkningerne af de aktuelle høje energipriser og

sikre, at den nuværende krise ikke fører til varig skade for forbrugerne og

økonomien, samtidig med at de offentlige finansers holdbarhed opretholdes.

Foranstaltningerne efter nødindgrebsforordningen vedrører navnlig tre ho-

vedelementer i form af reduktioner af elforbruget, et obligatorisk loft over

markedsindtægterne for visse elektricitetsproducenter og et obligatorisk

midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raf-

finaderisektorerne.

Dette lovforslag har til formål at supplere og gennemføre nødindgrebsfor-

ordningens bestemmelser i artikel 14-16 om et obligatorisk midlertidigt so-

lidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisekto-

rerne.

Det bemærkes, at forordninger har direkte virkning i medlemsstaterne, hvil-

ket betyder, at forordninger som udgangspunkt ikke skal gennemføres i na-

tional ret, og at der som udgangspunkt hverken kan eller må være anden

national lovgivning, der regulerer forhold, som en forordning regulerer.

Nødindgrebsforordningen fastsætter imidlertid udtrykkeligt, at medlemssta-

ter skal vedtage og offentliggøre foranstaltninger til gennemførelse af det

obligatoriske midlertidige solidaritetsbidrag, jf. forordningens artikel 14,

stk. 3.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Et midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-,

kul- og raffinaderisektorerne

2.1.1. Gældende ret

Når bortses fra de nedenfor omtalte regler i kulbrinteskatteloven beskattes

selskaber m.v., der er undergivet fuld eller begrænset skattepligt til Dan-

mark, efter selskabsskattelovens regler.

Selskaber m.v., der er fuldt skattepligtige til Danmark efter selskabsskatte-

lovens § 1, skal årligt opgøre en skattepligtig indkomst. Denne opgøres på

grundlag af indkomsten i det givne indkomstår, jf. selskabsskattelovens §

10. Indkomstskatten udgør 22 pct. af den skattepligtige indkomst, jf. sel-

skabsskattelovens § 17, stk. 1.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Dog beskattes finansielle virksomheder for indkomstår påbegyndt den 1. ja-

nuar 2023 eller senere med en forhøjet selskabsskatteprocent, jf. § 17 A.

Derudover gælder der efter selskabsskattelovens §§ 14-16 og 19 særlige reg-

ler om opgørelsen af den skattepligtige indkomst og om størrelsen af ind-

komstskatten for andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.

1, nr. 3.

Udenlandske selskaber m.v. er bl.a. begrænset skattepligtige til Danmark,

hvis de udøver erhverv i Danmark fra et fast driftssted, jf. selskabsskattelo-

vens § 2, stk. 1, litra a. Skattepligten omfatter indkomst fra den erhvervs-

virksomhed, der er knyttet til det faste driftssted.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter et territorialprincip, idet indtæg-

ter og udgifter, som vedrører et fast driftssted eller en fast ejendom belig-

gende i udlandet, ikke medregnes, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2.

Hvis den skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for de følgende ind-

komstår efter reglerne i selskabsskattelovens § 12.

Selskaber m.v., der på noget tidspunkt i løbet af et indkomstår indgår i en

koncern, er omfattet af obligatorisk national sambeskatning, jf. selskabs-

skattelovens § 31. En koncern omfatter efter selskabsskattelovens § 31 C

samtlige selskaber m.v., hvorover et (moder)selskab direkte eller indirekte

har bestemmende indflydelse. Ved bestemmende indflydelse forstås et ejer-

skab på mere end halvdelen af stemmerettighederne.

Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab til admini-

strationsselskab i sambeskatningen. Administrationsselskabets opgave er at

forvalte sambeskatningen og forestå indbetalingen af den samlede ind-

komstskat.

For sambeskatningen opgøres en sambeskatningsindkomst, som består af

summen af den skattepligtige indkomst, der er opgjort for hvert enkelt af de

selskaber m.v., der indgår i sambeskatningen. Det er hele indkomsten fra det

enkelte sambeskattede selskab m.v., der indgår i sambeskatningen, uanset

moderselskabets ejerandel. Hvor sambeskatningen både omfatter selskaber

med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst, fordeles den del

af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive ind-

komst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis

der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, kan der ske modreg-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

ning af fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstperioder un-

der sambeskatningen under iagttagelse af reglerne i selskabsskattelovens §

12, stk. 2.

Det er muligt for koncernens ultimative moderselskab at vælge, at sambe-

skatningen også skal omfatte alle koncernens udenlandske selskaber og kon-

cernens danske selskabers faste driftssteder i udlandet (international sambe-

skatning), jf. selskabsskattelovens § 31 A. Ved valg af international sambe-

skatning, der er bindende for en periode på mindst 10 år, finder reglerne i

selskabsskattelovens § 31 tilsvarende anvendelse, medmindre disse regler

særskilt er fraveget.

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas,

sker dels via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via

den særlige kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 2. Samtidig deltager

staten gennem Nordsøfonden med (typisk) 20 pct. i de enkelte koncessioner.

Selskabsskatten udgør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægssel-

skabsskat), og kulbrinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages

ved opgørelsen af den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat, jf. kul-

brinteskattelovens § 20 D.

Indkomsten fra indvinding opgøres særskilt til brug for beregningen af sel-

skabsskat/tillægsselskabsskat og kulbrinteskat, og der foretages således to

indkomstopgørelser:

- En til brug for beregningen af selskabsskat/tillægsselskabsskat.

- En til brug for beregningen af kulbrinteskat.

Ved begge opgørelser kan den skattepligtige alene fradrage udgifter, der

vedrører indtægterne ved indvindingsvirksomheden.

Der er ved begge opgørelser fradrag for afskrivninger efter afskrivningslo-

vens almindelige regler herom, jf. afskrivningslovens §§ 8 og9. Efter reg-

lerne i afskrivningsloven anses borerigge, produktionsplatforme og andre

anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie

og gas for driftsmidler, for hvilke der skal føres en særskilt saldo, jf. afskriv-

ningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4. Der kan foretages afskrivninger på denne

særskilte saldo med op til 15 pct. årligt.

Når der påbegyndes afskrivning på driftsmidler i form af borerigge, produk-

tionsplatforme og andre anlæg, der anvendes i forbindelse med erhvervelse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

af indtægt ved kulbrinteindvindingsvirksomhed, indrømmes der ved opgø-

relsen af kulbrinteindkomsten et kulbrintefradrag på 5 pct. af den afskriv-

ningsberettigede anskaffelsessum, jf. kulbrinteskattelovens § 20 C. Fradra-

get indrømmes både i det år, hvor afskrivningerne påbegyndes, og i de føl-

gende 5 indkomstår, og samlet vil fradraget i kulbrinteindkomsten derfor

udgøre 30 pct. af den afskrivningsberettigede anskaffelsessum i løbet af den

6-årige periode.

I et investeringsvindue omfattende perioden 2017-2025 gælder en valgfri

ordning, der i relation til kulbrinteskatten medfører en lempelse for betalin-

ger forbundet med visse investeringer i form af anskaffelse af driftsmidler

omfattet af afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4.

Ved valg af ordningen fremrykkes afskrivningstidspunktet, og afskrivnings-

satsen forhøjes. Dette sker ved, at betalinger, der omfattes af ordningen, til-

føres en særskilt saldo, hvorpå der kan afskrives med op til 20 pct. årligt.

De betalinger, der tilføres den særskilte driftsmiddelsaldo, hvorpå afskriv-

ninger sker fremrykket og med en forhøjet sats, indebærer også adgang til

et forhøjet (fra 5 pct. til 6,5 pct.) og fremrykket (fra tidspunktet for påbe-

gyndelse af afskrivninger efter afskrivningslovens almindelige regler til be-

talingstidspunktet) kulbrintefradrag ved opgørelsen af den skattepligtige

kulbrinteindkomst. Det fremrykkede og forhøjede kulbrintefradrag indrøm-

mes i en 6-årig periode startende i betalingsåret og udgør samlet 39 pct. af

de betalinger, der i indkomstår inden for investeringsvinduet gennemføres i

relation til de investeringer, der er omfattet af ordningen.

Selskaber, der har valgt at gøre brug af investeringsvinduet, pålægges ved

høje oliepriser en tillægsskat med henblik på hel eller delvis tilbagebetaling

af en beregnet økonomisk fordel ved anvendelsen af de skattelempelser, som

anvendelsen af investeringsvinduet indebærer.

Tillægsskatten opkræves for indkomstårene 2022-2037 (begge indkomstår

inklusive) og svares af det skattepligtige overskud fra kulbrinteindvinding

før skat og renteudgifter (EBIT). Tillægsskatten udgør 5 pct., hvis olieprisen

i gennemsnit over et år er 75 USD per tønde (2017-priser) eller derover, men

den udgør 10 pct., hvis den gennemsnitlige oliepris er 85 USD per tønde

(2017-priser) eller derover. Tillægsskatten er fradragsberettiget ved opgø-

relsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst.

Den indkomst, der beskattes efter de særlige regler for indtægt ved kulbrin-

teindvindingsvirksomhed i kulbrinteskattelovens kapitel 2, er omfattet af et

såkaldt ”ring fence”. Herved forstås dels,

at udgifter, der vedrører anden

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

indkomst, ikke kan fratrækkes i indkomsten efter kulbrinteskattelovens ka-

pitel 2 og 3 A, dels at underskud fra anden indkomst heller ikke kan overfø-

res til fradrag i denne indkomst, jf. kulbrinteskattelovens § 11, stk. 3, og §

20 E, stk. 2.

Når kulbrinteindvindingsaktiviteterne ophører, vil udgifter til fjernelse af de

anvendte anlæg kunne fradrages i både grundlaget for selskabsskat og kul-

brinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 10 A.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed

med indvinding af kulbrinter, kan den skattepligtige efter kulbrinteskattelo-

vens § 20 E, stk. 3, desuden få udbetalt skatteværdien af den del af under-

skuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter § 10 A. Skat-

teværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskat-

ter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skatteplig-

tige har betalt.

Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, indebærer en såkaldt

carry back-ordning, som i relation til fradrag for fjernelsesomkostningerne

stiller de kulbrinteskattepligtige selskaber på tilnærmelsesvist samme måde,

som hvis udgifterne var blevet afholdt, mens indvindingsvirksomheden fort-

sat kastede indtægter af sig. Carry back-reglen gælder kun i relation til kul-

brinteskatten, og der er således ikke adgang til at få udbetalt skatteværdien

af et eventuelt underskud i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst.

2.1.2. Nødindgrebsforordningens regler om det midlertidige soli-

daritetsbidrag

Efter nødindgrebsforordningens artikel 14, stk. 1, skal medlemsstaterne, jf.

dog nedenfor om tilsvarende nationale foranstaltninger, indføre et obligato-

risk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og

raffinaderisektorerne.

Solidaritetsbidraget skal efter artikel 15 opkræves i regnskabsåret 2022, i

regnskabsåret 2023 eller i begge regnskabsår, idet det fremgår af artikel 2,

nr. 12, at der ved regnskabsår forstås et skatteår, et kalenderår eller enhver

anden passende skatteperiode som defineret i national lovgivning.

Solidaritetsbidraget skal efter forordningens artikel 14, jf. artikel 2, nr. 15-

17, pålægges dels fuldt skattepligtige selskaber, dels selskaber, der er be-

grænset skattepligtige som følge af fast driftssted, når selskabet eller det fa-

ste driftssted genererer mindst 75 pct. af omsætningen fra økonomiske akti-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

viteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller frem-

stilling af koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1893/2006.

Det midlertidige solidaritetsbidrag skal efter nødindgrebsforordningens ar-

tikel 16, stk. 1, være mindst 33 pct. af det beregningsgrundlag, der er om-

fattet af forordningens artikel 15.

Efter forordningens artikel 15 beregnes det midlertidige solidaritetsbidrag

på grundlag af det skattepligtige overskud, som fastsat i henhold til nationale

skatteregler i regnskabsåret 2022 og/eller i regnskabsåret 2023 og i hele de-

res varighed, som ligger ud over en stigning på 20 pct. i det gennemsnitlige

skattepligtige overskud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i de

4 regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter. Hvis det gen-

nemsnitlige skattepligtige overskud i disse 4 regnskabsår er negativt, er det

gennemsnitlige skattepligtige overskud nul ved beregningen af det midler-

tidige solidaritetsbidrag.

Nødindgrebsforordningens regler indebærer således, at det alene er ekstra-

ordinære profitter i forhold til de 4 referenceår, der pålægges det midlerti-

dige solidaritetsbidrag. Formålet hermed er, at den del af indkomsten i ind-

komståret 2022 og/eller 2023, der ikke skyldes den uforudsigelige udvikling

på energimarkederne efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, ikke pålæg-

ges det midlertidige solidaritetsbidrag, jf. betragtning 54 i forordningens

præambel.

Det midlertidige solidaritetsbidrag finder anvendelse ud over de almindelige

skatter og afgifter i henhold til medlemsstaternes nationale ret, jf. nødind-

grebsforordningens artikel 16, stk. 2.

Det bemærkes, at det fremgår af punkt 55 i forordningens præambel, at med-

lemsstaterne bør sørge for de nødvendige tilpasninger i national ret, »navn-

lig for at sikre rettidig opkrævning af solidaritetsbidraget, herunder på

grundlag af nettoindtægter, hvori solidaritetsbidraget kan modregnes, tage

højde for, om solidaritetsbidraget er fradragsberettiget, eller tage hensyn til

behandlingen af tab i tidligere regnskabsår, til en konsekvent behandling af

afkortede regnskabsår for virksomheder, der er stiftet i 2022 og/eller 2023,

eller til omstrukturering eller fusion af virksomheder med henblik på bereg-

ning af solidaritetsbidraget.«

I stedet for solidaritetsbidraget kan medlemsstaterne vedtage tilsvarende na-

tionale foranstaltninger, jf. nødindgrebsforordningens artikel 14, stk. 1. Ef-

ter artikel 14, stk. 2, skal tilsvarende nationale foranstaltninger have samme

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

mål og være genstand for lignende regler som det midlertidige solidaritets-

bidrag og skal generere sammenlignelige eller højere indtægter i forhold til

de anslåede indtægter fra solidaritetsbidraget.

Endeligt fremgår det af nødindgrebsforordningens artikel 17, at medlems-

staterne skal anvende indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag

med tilstrækkelig rettidig virkning til en række nærmere angivne formål

2.1.3. Kompensationsaftalen med DUC -partnerne

Det fremgår af aftale af 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervs-

ministeren og bevillingshaverne i henhold til Eneretsbevilling af 8. juli 1962

til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund (2003-

Nordsøaftalen) pkt. VI, at partnerne i Dansk Undergrunds Consortium

(DUC-partnerne) skal kompenseres for virkningerne af ændringer i eksiste-

rende eller af nye love og andre regler, der specifikt rammer producenter af

kulbrinter i den danske del af Nordsøen.

Den nærmere regulering af, hvornår nye eller ændrede regler udløser kom-

pensation, er fastlagt i aftale af 11. november 2003 om kompensation efter

afsnit VI i aftale af 29/9 2003 (kompensationsaftalen).

Af kompensationsaftalens § 2, stk. 1 og 2, fremgår, at kompensation kan

kræves, når den økonomiske stilling for DUC-partnerne forringes ved nye

eller ændrede love og regler i den udstrækning, sådanne ændringer af rets-

tilstanden specifikt rammer producenter af kulbrinter på dansk område,

mens generelle og ikkediskriminerende ændringer af retstilstanden ikke

medfører ret til kompensation.

Af kompensationsaftalens § 2, stk. 4, fremgår videre, at kompensation ikke

kan kræves ved ikkediskriminerende ændringer af retstilstanden, der også

gælder for andre virksomheder end kulbrinteproducenter på dansk område,

eksempelvis almindelige stramninger af selskabsbeskatning eller andre ge-

nerelle skatter og afgifter, herunder afgifter pålagt såvel importerede som

indenlandsk producerede kulbrinter eller indførelse af EU-regler med virk-

ning også for kulbrinteproducenter uden for dansk område.

2.1.4. Skatteministeriets overvejelser

Det er vurderingen, at der ikke er grundlag for at indføre det midlertidige

solidaritetsbidrag i både indkomståret 2022 og 2023.

En øget beskatning bør efter almindelige retssikkerhedsmæssige principper

som udgangspunkt kun have virkning fremadrettet, hvilket indebærer, at

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

nye, skærpende beskatningsregler kun bør indføres med virkning for ind-

tægter, der allerede er oppebåret, hvis der foreligger særlige hensyn, der gør

det påkrævet og for en så kort periode som muligt. Det vurderes derfor, at

solidaritetsbidraget bør gælde for indkomståret 2023.

Nødindgrebsforordningen indebærer, at selskabernes ekstraordinære profit-

ter i den relevante periode både skal pålægges det midlertidige solidaritets-

bidrag og selskabsskat efter de nationale regler herom. Forordningen stiller

derimod ikke krav om, at medlemsstaterne opkræver yderligere nationale

skatter af de ekstraordinære profitter.

Selskaber, der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, skal ef-

ter gældende regler svare kulbrinteskat, der er en særlig skat på overnormale

profitter. Med henblik på at undgå, at der af kulbrinteselskabernes overnor-

male profitter i indkomståret 2023 både skal svares kulbrinteskat og det mid-

lertidige solidaritetsbidrag, vurderes det, at kulbrinteselskaberne bør kunne

fradrage det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat, som opkræves

for indkomståret 2023.

Det midlertidige solidaritetsbidrag bør dog kun kunne fradrages i kulbrinte-

skatten, i det omfang bidraget vedrører den indkomst, der beskattes efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2. Har selskabet også indkomst, der kun be-

skattes efter selskabsskattelovens regler, bør eventuel betaling af det mid-

lertidige solidaritetsbidrag, der vedrører denne del af selskabets indkomst,

ikke kunne fradrages i kulbrinteskatten.

Hvis der i kulbrinteskattegrundlaget i indkomståret 2023 fratrækkes frem-

førbare underskud fra tidligere indkomstår, vil det være udtryk for en indi-

rekte kulbrintebeskatning af indkomsten i indkomståret 2023. Det vurderes

derfor, at kulbrinteselskaberne bør have mulighed for at bortse fra fremfør-

bare underskud fra tidligere år ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten i ind-

komståret 2023. Der bør dog kun kunne bortses fra fremførte underskud fra

tidligere indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at kunne udnytte

adgangen til at modregne det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat

vedrørende indkomståret 2023.

2.1.5. Den foreslåede ordning

2.1.5.1. Det midlertidige solidaritetsbidrag

Det foreslås i lovforslagets § 2, at det midlertidige solidaritetsbidrag i over-

ensstemmelse med nødindgrebsforordningen skal pålægges fuldt skatteplig-

tige selskaber og udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, der

har aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Det

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

foreslås endvidere, at det skal være en betingelse, at selskabet eller det faste

driftssted genererer mindst 75 pct. af sin skattepligtige omsætning i ind-

komståret 2023 fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, mine-

drift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter som om-

handlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 om

oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE

rev. 2.

Det bemærkes, at de pågældende aktiviteter er omfattet af NACE rev. 2,

hovedafdeling B, hovedgrupperne 05 og 06, og hovedafdeling C, hoved-

gruppe 19, jf. bilag 1 til forordning nr. 1893/2006.

Derudover foreslås det, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal pålægges

i indkomståret 2023, samt at det skal udgøre 33 pct. af et beregningsgrund-

lag, der foreslås fastsat i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens

artikel 15.

Det indebærer, at beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbi-

drag efter lovforslagets § 3 som udgangspunkt vil skulle være selskabets

eller det faste driftssteds skattepligtige indkomst opgjort før eventuel sam-

beskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens af-

snit III i indkomståret 2023. Forslaget vil indebære, at selskaberne ved op-

gørelsen af beregningsgrundlaget vil kunne fratrække eventuelle fremfør-

bare underskud fra tidligere indkomstår efter reglerne i selskabsskattelovens

§ 12.

Beregningsgrundlaget vil dog efter lovforslagets § 3, stk. 2, kun skulle være

den del af det selskabsskattepligtige overskud, der overstiger selskabets eller

det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før sambeskat-

ning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens afsnit III

i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere med til-

læg af 20 pct. Det vil være en følge af den foreslåede ordning, at den skat-

tepligtige indkomst i de 4 referenceår vil skulle opgøres efter samme prin-

cipper som den skattepligtige indkomst i indkomståret 2023, der er udgangs-

punktet ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for det midlertidige solida-

ritetsbidrag.

Det bemærkes, at det for selskaber eller faste driftssteder, der både har ind-

komst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og indkomst, der

kun beskattes efter selskabsskattelovens regler, vil skulle være den samlede

skattepligtige indkomst efter de to regelsæt, der skal medregnes ved opgø-

relsen af beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag, her-

under ved opgørelsen af sammenligningsindkomsten i de 4 referenceår.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Den foreslåede ordning vil således indebære, at der ved opgørelsen af be-

regningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag, herunder sam-

menligningsindkomsten i de 4 referenceår, ikke vil skulle gælde et ”ring

fence” svarende til det, der i øvrigt gælder for kulbrinteindvindingsvirksom-

heders indkomst ved kulbrinteindvinding. Dette skal ses i lyset af, at der

efter nødindgrebsforordningens regler om solidaritetsbidraget ikke skal ske

en sådan opdeling af beregningsgrundlaget, herunder sammenligningsind-

komsten i de 4 referenceår, når et selskab eller et fast driftssted både har

indkomst fra aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisek-

torerne og indkomst fra andre aktiviteter.

Det foreslås desuden ved lovforslagets § 6, at det midlertidige solidaritets-

bidrag vil skulle svares med foreløbige beløb i to rater, som forfalder til

betaling henholdsvis den 1. oktober 2023 og den 1. i den anden måned efter

fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens § 2.

For selskaber, der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, vil

den foreslåede ordning indebære, at de to foreløbige rater vil skulle svares

den 1. oktober 2023 og den 1. juni 2024, hvilket er på samme tidspunkt som

de foreløbige rater, som selskaberne skal svare i relation til kulbrinteskat, jf.

§ 4 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

Dette er væsentligt af hensyn til de foreslåede særlige regler for kulbrinte-

indvindingsvirksomheder, jf. nedenfor pkt. 2.1.5.2.

For selskaber, der udelukkende er skattepligtige efter selskabsskattelovens

regler, vil de foreløbige rater skulle svares senere end de to ordinære rater,

der gælder for acontoskat efter selskabsskatteloven, idet de ordinære

aconskatterater skal betales i marts og november i indkomståret, jf. selskabs-

skattelovens § 29 A, stk. 5. Ligesom det vil gælde for de selskaber, der er

skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, vil de selskaber, der kun

er skattepligtige efter selskabsskatteloven, efter forslaget først skulle betale

den 2. foreløbige rate (mindst) 1 måned efter oplysningsfristens udløb.

I øvrigt foreslås det i lovforslagets § 5, at skattelovgivningens almindelige

regler om afgivelse af oplysninger til Skatteforvaltningen, skatteansættelse,

klageadgang, kontrol og opkrævning m.v., herunder de tilknyttede straffe-

bestemmelser, skal finde tilsvarende anvendelse med hensyn til det midler-

tidige solidaritetsbidrag.

Dette vil bl.a. indebære, at almindelige regler og principper, der finder an-

vendelse for opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, vil skulle

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

finde tilsvarende anvendelse for opgørelsen af beregningsgrundlaget for det

midlertidige solidaritetsbidrag.

Som eksempel på almindelige regler for indkomstopgørelsen, der tilsva-

rende vil skulle finde anvendelse i relation til opgørelsen af beregnings-

grundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag, kan nævnes den generelle

omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Ved opgørelsen af beregningsgrund-

laget vil der således skulle ses bort fra arrangementer eller serier af arrange-

menter, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hoved-

formålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet og hensigten

med de foreslåede regler om det midlertidige solidaritetsbidrag.

Den endelige ansættelse af det midlertidige solidaritetsbidrag vil efter den

foreslåede ordning skulle foretages efter samme regler, herunder i relation

til klagefrister, frister for eventuel genoptagelse m.v., som gælder for ansæt-

telsen af den selskabsskattepligtige indkomst efter selskabsskatteloven hen-

holdsvis kulbrinteskattelovens kapitel 2. Det bemærkes herved, at en æn-

dring af den selskabsskattepligtige indkomst i indkomståret 2023 vil få di-

rekte betydning for opgørelsen af beregningsgrundlaget for det midlertidige

solidaritetsbidrag.

Endelig foreslås det i lovforslagets § 9, at provenuet fra det midlertidige

solidaritetsbidrag tilfalder staten, og at det skal anvendes i overensstem-

melse med reglerne i nødindgrebsforordningens artikel 17.

2.1.5.2. Særlige regler for kulbrinteindvindingsvirksomheder

Det foreslås ved den i lovforslagets § 12, nr. 1, foreslåede bestemmelse i

kulbrinteskattelovens § 27 D, at selskaber, der er skattepligtige efter kul-

brinteskattelovens kapitel 2, skal kunne modregne beløb, de betaler som

midlertidigt solidaritetsbidrag, i eventuel kulbrinteskat, som de skal betale

af den kulbrinteskattepligtige indkomst i indkomståret 2023.

Hvis beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag omfatter

både indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og ind-

komst, der kun beskattes efter selskabsskattelovens regler, vil kun den del

af bidraget, der vedrører den skattepligtige indkomst opgjort efter kulbrin-

teskattelovens kapitel 2, efter forslaget kunne modregnes i årets kulbrinte-

skat.

Det foreslås, at den del af bidraget, der vedrører den skattepligtige indkomst

opgjort efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, i sådanne tilfælde vil skulle

opgøres ved at beregne, hvad det midlertidige solidaritetsbidrag ville have

udgjort, hvis beregningsgrundlaget, herunder sammenligningsindkomsten i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

de 4 referenceår, udelukkende var blevet opgjort på grundlag af den del af

selskabets indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2.

De berørte selskaber vil efter den ved lovforslagets § 11, nr. 1, foreslåede

ændring af § 4, stk. 2, i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved

kulbrinteindvinding kunne tage højde for den foreslåede modregning alle-

rede ved betaling af de foreløbige kulbrinteskatterater vedrørende indkomst-

året 2023.

Hvis der i kulbrinteskattegrundlaget i indkomståret 2023 fratrækkes frem-

førbare underskud fra tidligere indkomstår, vil det være udtryk for en indi-

rekte kulbrintebeskatning af indkomsten i indkomståret 2023. Efter den i

forslagets § 12 foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 D, stk.

2, vil de berørte selskab imidlertid kunne vælge at bortse fra fremførbare

underskud fra tidligere år ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten i ind-

komståret 2023. Denne adgang til at bortse fra fremførbare underskud fore-

slås dog begrænset, således at bortseelse kun kan ske, i det omfang det er

nødvendigt for at kunne udnytte adgangen til at modregne det midlertidige

solidaritetsbidrag i kulbrinteskat vedrørende indkomståret 2023.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget skønnes samlet set at medføre et umiddelbart merprovenu på

770 mio. kr. i 2023, hvilket delvist modsvares af et umiddelbart mindrepro-

venu på ca. 75 mio. kr. i 2024 og 370 mio. kr. i 2025.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved lovforslaget

Mio. kr. (2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Umiddelbar virkning for kommune-

skatten

2023 2024 2025 2030 Varigt

770

-75

-370

Finansår

2023

770

Ændringen i beskatningen vurderes ikke at give anledning til tilbageløb, og

det lægges til grund, at de berørte selskaber ikke vil ændre adfærd som følge

af den midlertidigt forhøjede beskatning. Virkningen efter tilbageløb og ad-

færd svarer derfor til den umiddelbare virkning. Det bemærkes dog, at sel-

skaberne vil have mulighed for at indrette sig på en sådan måde, at de be-

grænser størrelsen på det midlertidige solidaritetsbidrag, herunder f.eks. ved

så vidt muligt at udskyde eller fremskynde omkostninger, så de afholdes i

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

2023 og derved nedbringer beregningsgrundlaget. Når forslaget vurderes at

indebære et mindreprovenu i 2024 og 2025 skyldes det, at kulbrinteindvin-

dingsselskaberne får mulighed for at bortse fra fremførbare underskud i den

kulbrinteskattepligtige indkomst, som dermed kan benyttes i senere ind-

komstår.

Over perioden 2023-2025 vurderes forslaget således at medføre et samlet

merprovenu på ca. 325 mio. kr.

Det lægges til grund, at forslagets finansårsvirkning i 2023 udgør 770 mio.

kr., svarende til den skønnede virkning i indkomståret.

Det provenu, som skønnes indbetalt i form af det midlertidige solidaritets-

bidrag, og som dermed skal anvendes i overensstemmelse med reglerne i

artikel 17 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et

nødindgreb for at imødegå høje energipriser, svarer til den umiddelbare

virkning i 2023.

Det midlertidige solidaritetsbidrag udgør en skattesanktion, da det indebæ-

rer en midlertidig forhøjet beskatning for udvalgte selskaber, hvorved reg-

lerne adskiller sig fra generelle regler for beskatning af selskaber. Skatte-

sanktionen opgøres som den umiddelbare virkning og skønnes dermed at

udgøre ca. 770 mio. kr. i 2023.

Hele provenuet fra det midlertidige solidaritetsbidrag tilfalder staten, og for-

slaget har derfor ingen provenumæssige konsekvenser for kommunerne.

Det er ved vurderingen af de økonomiske konsekvenser for det offentlige

lagt til grund, at indførelsen af det midlertidige solidaritetsbidrag ikke udlø-

ser kompensation efter kompensationsaftalen med DUC-partnerne.

Det midlertidige solidaritetsbidrag beror på EU-regler med virkning også

for kulbrinteproducenter uden for dansk område. Nødindgrebsforordningen

lader det dog bero på medlemsstaternes eget valg, om solidaritetsbidraget

skal indføres i både 2022 og 2023 eller kun i et af årene. Desuden lader

forordningen det bero på medlemsstaternes eget valg, om indkomstårets

ekstraordinære selskabsskattepligtige overskud opgjort efter forordningens

regler, skal beskattes med en sats, der er højere end 33 pct.

Det forslås ved lovforslaget, at solidaritetsbidraget kun indføres i indkomst-

året 2023, og at satsen ikke skal være højere end 33 pct. Desuden foreslås

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

det, at der skal være mulighed for at modregne solidaritetsbidraget i ind-

komstårets kulbrinteskat efter adgang til bortseelse fra eventuelle fremfør-

bare underskud i den kulbrinteskattepligtige indkomst. Kulbrinteproducen-

terne vil således ikke blive pålagt både det midlertidige solidaritetsbidrag og

kulbrinteskat på indkomstårets ekstraordinære selskabsskattepligtige over-

skud opgjort efter nødindgrebsforordningens regler.

Det bemærkes, at selskabsskattesatsen for kulbrinteproducenter er 25 pct.,

og at det midlertidige solidaritetsbidrag efter nødindgrebsforordningen ikke

kan tillades modregnet heri.

Derudover bemærkes, at den særlige tillægsskat, der ved høje oliepriser skal

svares af selskaber, der har valgt at gøre brug af investeringsvinduet efter

kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, skal svares med henblik på hel eller delvis

tilbagebetaling af den økonomiske fordel ved de skattelempelser, som an-

vendelsen af investeringsvinduet indebærer. Tillægsskatten kan ikke over-

stige skattelempelserne og er således ikke en generel skat på overnormal

profit i det indkomstår, tillægsskatten svares.

Lovforslaget vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatte-

forvaltningen på ca. 0,2 mio. kr. i 2023 og 2024 til blandt andet implemen-

tering, mandtalsafklaring og sagsbehandling.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at have negative økonomiske konsekvenser for de

dele af erhvervslivet, som pålægges at betalte solidaritetsbidraget. De ne-

gative erhvervsøkonomiske konsekvenser svarer til den umiddelbare virk-

ning for staten med modsat fortegn.

Lovforslaget vil for de samme selskaber medføre administrative omkostnin-

ger, som dog vurderes at være begrænsede.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører og supplerer bestemmelserne om et midlertidigt

solidaritetsbidrag i kapitel III i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6.

oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødind-

grebsforordningen). Forordningen trådte i kraft den 8. oktober 2022 og gæl-

der umiddelbart i Danmark fra denne dato.

Nødindgrebsforordningens bestemmelser om det midlertidige solidaritets-

bidrag indeholder dog et betydeligt råderum for medlemsstaterne i relation

til fastsættelse af udfyldende eller supplerende national lovgivning, herun-

der ved at opretholde eller indføre tilsvarende nationale foranstaltninger.

Forordningen fastsætter desuden udtrykkeligt, at medlemsstaterne skal ved-

tage og offentliggøre nationale foranstaltninger til gennemførelse af det

midlertidige solidaritetsbidrag, jf. forordningens artikel 14, stk. 3.

Det er vurderingen, at lovforslaget udelukkende gengiver og supplerer for-

ordningens regler, i det omfang det er nødvendigt for at gennemføre det

midlertidige solidaritetsbidrag i dansk ret på en hensigtsmæssig måde.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. januar 2023 til den 23.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssik-

kerhedschefen i Skatteforvaltningen, CEPOS, Cevea, Dansk Erhverv,

Dansk Offshore, Danske Advokater, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Drivkraft

Danmark, Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regulering (OBR), Finans

Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Green Po-

wer Denmark, Justitia, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen,

SRF Skattefaglig Forening.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes at medføre et Ingen

merprovenu for det offentlige på ca.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

for stat, kom-

muner og regi-

oner

325 mio. kr. Det samlede skønnede

merprovenu for det offentlige udgø-

res af et merprovenu på ca. 770 mio.

kr. i 2023 og et mindreprovenu for

det offentlige på 75 mio. kr. i 2024

og 370 mio. kr. i 2025.

Ingen

Implemente-

Ingen

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Lovforslaget skønnes at medføre

negative økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet, svarende til det

umiddelbare merprovenu for det of-

fentlige på i 2023. De negative øko-

nomiske konsekvenser afbødes for

visse kulbrinteindvindingsselska-

ber i 2024 og 2025, svarende til den

umiddelbare virkning for det of-

fentlige.

Lovforslaget vurderes at medføre

negative administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, men disse vur-

deres at være begrænsede.

Ingen

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Ingen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget gennemfører og supplerer bestemmelserne om et midlertidigt

solidaritetsbidrag i kapitel III i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6.

oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødind-

grebsforordningen). Medlemsstaterne skal efter forordningens artikel 14,

stk. 3, vedtage og offentliggøre nationale foranstaltninger til gennemfø-

relse af det midlertidige solidaritetsbidrag, og det er vurderingen, at lov-

forslaget udelukkende gengiver og supplerer forordningens regler, i det

omfang det er nødvendigt for at gennemføre det midlertidige solidaritets-

bidrag i dansk ret på en hensigtsmæssig måde.

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at loven supplerer og gennemfører bestemmelserne om et mid-

lertidigt solidaritetsbidrag i kapitel III i Rådets forordning (EU) nr.

2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energi-

priser, jf. bilag 1 til denne lov.

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens overordnede formål, som er

at supplere og gennemføre nødindgrebsforordningens bestemmelser om et

midlertidigt solidaritetsbidrag, der har til formål at finansiere støtte til ener-

gislutkunder. Bestemmelserne om det midlertidige solidaritetsbidrag frem-

går af forordningens kapitel III, artikel 14-17.

Til § 2

Det foreslås i

1. pkt.,

at pligt til at svare det midlertidige solidaritetsbidrag

påhviler selskaber med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffi-

naderisektorerne, der er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven eller sel-

skabsskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra a.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge det overordnede an-

vendelsesområde for det midlertidige solidaritetsbidrag og er i overensstem-

melse med nødindgrebsforordningens artikel 14, stk. 1, jf. artikel 2, nr. 15

og 16.

Efter forslaget vil det midlertidige solidaritetsbidrag skulle svares af selska-

ber, der har aktiviteter inden for de angivne sektorer, og som enten er skat-

tepligtige efter kulbrinteskatteloven eller fuldt skattepligtige efter selskabs-

skattelovens § 1 eller omfattet af begrænset skattepligt i medfør af selskabs-

skattelovens § 2, stk. 1, litra a, om fast driftssted.

Det foreslås i

2. pkt.,

at det er en betingelse, at mindst 75 pct. af den skatte-

pligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter

inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling

af koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1893/2006.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse gengiver og supplerer bestemmelsen i nødind-

grebsforordningens artikel 2, nr. 17. I denne bestemmelse er de selskaber og

faste driftssteder, der skal omfattes af det midlertidige solidaritetsbidrag de-

fineret som selskaber og faste driftssteder, der »genererer mindst 75 % af

deres omsætning fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, mi-

nedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter som om-

handlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006«.

Ved den foreslåede bestemmelse foreslås forordningens bestemmelse i arti-

kel 2, nr. 17, suppleret med en angivelse af, at omsætningsgrænsen på 75

pct. skal være opfyldt i indkomståret 2023. Forslaget om at præcisere, i hvil-

ken periode omsætningsgrænsen skal være nået, skal ses i lyset af, at det ved

lovforslaget foreslås, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal svares af ind-

komsten i indkomståret 2023, jf. lovforslagets § 3.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle ses i sammenhæng med forslaget til

bestemmelsens 1. pkt. Når der i det foreslåede 2. pkt. henvises til, at mindst

75 pct. af den skattepligtige omsætning skal vedrøre økonomiske aktiviteter

inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling

af koksovnsprodukter, er det således også et krav, at disse aktiviteter vedrø-

rer råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne. Omsætning ved råstof-

udvinding inden for andre sektorer end de nævnte vil således ikke skulle

medregnes ved vurderingen af, om omsætningsgrænsen er nået.

Der henvises i den foreslåede bestemmelse til Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 1893/2006 om oprettelse af den statistiske nomen-

klatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets

forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte stati-

stiske områder. De økonomiske aktiviteter, som omsætningsgrænsen vedrø-

rer, er opregnet i forordningens bilag 1, hovedafdeling B (råstofindvinding),

hovedgrupperne 05 (indvinding af kul og brunkul) og 06 (indvinding af rå-

olie og naturgas), og hovedafdeling C (fremstillingsvirksomhed), hoved-

gruppe 19 (

fremstilling af koks og raffinerede mineralolieprodukter).

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører opgørelsen af det beregningsgrund-

lag, som det midlertidige solidaritetsbidrag efter forslaget vil skulle svares

af.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Det foreslås i

stk. 1, 1. pkt.,

at beregningsgrundlaget for det midlertidige

solidaritetsbidrag er selskabets eller det faste driftssteds skattepligtige over-

skud opgjort før eventuel sambeskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel

2 og selskabsskattelovens afsnit III i indkomståret 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at beregningsgrundlaget for det

midlertidige solidaritetsbidrag vil være den selskabsskattepligtige indkomst

for selskabet eller det faste driftssted i indkomståret 2023, således som

denne opgøres efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens

afsnit III, idet der ikke skal tages hensyn til eventuel sambeskatning med

koncernforbundne selskaber.

Den selskabsskattepligtige indkomst i indkomståret 2023, og dermed bereg-

ningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag, vil skulle opgøres

efter eventuelt fradrag for selskabets egne fremførbare underskud i tidligere

indkomstår efter de almindelige regler herom i selskabsskattelovens § 12.

Derimod vil der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke være adgang

til at modregne sambeskattede selskabers underskud. Det gælder både sam-

beskattede selskabers underskud i indkomståret 2023 og sådanne selskabers

eventuelle fremførbare underskud fra tidligere indkomstår, der i sambeskat-

ningen kan modregnes efter bestemmelsen i selskabsskattelovens § 31, stk.

For selskaber og faste driftssteder, der både har indkomst ved kulbrinteind-

vinding, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og indkomst, der

kun beskattes efter selskabsskatteloven, vil beregningsgrundlaget skulle ud-

gøre den samlede indkomst opgjort efter de to regelsæt. Er der f.eks. opgjort

en negativ indkomst, der udelukkende beskattes efter selskabsskatteloven,

mens der er opgjort en positiv selskabsskattepligtig indkomst efter kulbrin-

teskattelovens kapitel 2, vil beregningsgrundlaget være nettobeløbet af de

opgjorte indkomster.

Det foreslås i

stk. 1, 2. pkt.,

at er indkomståret 2023 kortere eller længere

end 12 måneder, omregnes beregningsgrundlaget efter 1. pkt., således at det

kommer til at svare til beløbet i en 12 måneders periode.

Efter selskabsskattelovens § 10, stk. 1, 1. og 2. pkt., er udgangspunktet, at

indkomståret er kalenderåret, men består skattepligten kun en del af året, er

indkomståret dog kun denne del. Der er mulighed for at vælge et forskudt

indkomstår, jf. de nærmere regler herom i selskabsskattelovens § 10, stk. 1,

3.-6. pkt., ligesom et indkomstår kan omlægges, såfremt dette er begrundet

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

i særlige forhold, jf. selskabsskattelovens § 10, stk. 1. Selskaber, der er skat-

tepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, skal anvende kalenderåret

som indkomstår, jf. § 11, stk. 1, i lov om ansættelse og opkrævning mv. af

skat ved kulbrinteindvinding.

I tilfælde, hvor indkomståret 2023 dækker en kortere eller længere periode

end et fuldt år (12 måneder), vil den foreslåede bestemmelse indebære, at

den skattepligtige indkomst vil skulle omregnes til en 12 måneders periode.

Ved en sådan omregning vil indkomsten i et indkomstår på 8 måneder f.eks.

skulle ganges med 12/8. Omregningen vil medføre, at de ekstraordinære

indkomster fra aktiviteterne inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-

sektorerne vil blive beskattet i en 12 måneders periode, uanset om indkomst-

året 2023, f.eks. som følge af en omlægning af indkomstår, for et konkret

selskab ikke har udgjort 12 måneder.

Det foreslås i

stk. 1, 3. pkt.,

at beregningsgrundlaget for et indkomstår, der

er kortere end 12 måneder, ikke omregnes efter 2. pkt., hvis skattepligten

kun har bestået en del af den 12 måneders periode, der ellers ville have ud-

gjort indkomståret, og selskabets eller det faste driftssteds aktiviteter inden

for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne i resten af perioden har

været ejet af et selskab eller et fast driftssted, der er omfattet af § 2.

Den foreslåede bestemmelse skal tage højde for tilfælde, hvor der f.eks. som

følge af stiftelse eller opløsning af et selskab, hvis indkomstår følger kalen-

deråret, ikke har foreligget skattepligt til Danmark i hele 2023.

Hvis indkomsten fra de aktiviteter, som begrunder, at selskabet eller det fa-

ste driftssted skal svare det midlertidige solidaritetsbidrag, i resten af 2023

har været ejet af et andet selskab eller fast driftssted, der også skal svare det

midlertidige solidaritetsbidrag, vil en omregning til en 12 måneders periode

efter det foreslåede 2. pkt. medføre, at indkomsten fra de pågældende akti-

viteter beskattes hos begge enheder. Den foreslåede bestemmelse har til for-

mål at undgå en sådan dobbelt pålæggelse af det midlertidige solidaritetsbi-

drag.

Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. skulle finde anvendelse, hvis et kul-

brinteindvindingsselskab opløses i forbindelse med, at det den 1. juli 2023

indgår i en skattefri fusion med et nystiftet selskab, der viderefører kulbrin-

teindvindingsaktiviteterne. I et sådant tilfælde vil eventuelle ekstraordinære

indtægter fra kulbrinteindvindingsaktiviteterne skulle pålægges det midler-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

tidige solidaritetsbidrag på grundlag af de to selskabers indkomst efter kul-

brinteskattelovens kapitel 2 i henholdsvis første og andet halvår 2023, uden

at selskabernes indkomst omregnes til indkomsten i en 12 måneders periode.

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at beregningsgrundlaget reduceres med selska-

bets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før

eventuel sambeskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabs-

skattelovens afsnit III i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018

eller senere med tillæg af 20 pct.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at beregningsgrundlaget vil

skulle reduceres i overensstemmelse med nødindgrebsforordningens artikel

15. Det er således kun den del af beregningsgrundlaget, der overstiger det

gennemsnitlige skattepligtige overskud før sambeskatning i de 4 referenceår

med tillæg af 20 pct., der pålægges der midlertidige solidaritetsbidrag. Op-

gørelsen af det skattepligtige overskud i referenceårene foretages, uanset om

75 pct. af den skattepligtige omsætning i selskabet i et eller flere af årene

vedrørte økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffi-

nering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at udgør de i 1. pkt. nævnte indkomstår en peri-

ode, der er kortere eller længere end 48 måneder, omregnes det samlede

skattepligtige overskud i de 4 indkomstår til en periode på 48 måneder, før

det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgøres.

Hvor et eller flere af de 4 indkomstår, der anvendes som referenceår, har

været kortere eller længere end 12 måneder, vil den foreslåede bestemmelse

indebære, at den samlede indkomst i de 4 indkomstår vil skulle omregnes til

indkomsten i en periode på 48 måneder, før den gennemsnitlige indkomst

beregnes ved at dividere den samlede indkomst i perioden med 4. Den fore-

slåede bestemmelse vil også skulle finde anvendelse, hvis et selskab f.eks.

er blevet stiftet mindre end 48 måneder før starten af indkomståret 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at gennemsnitsindkomsten i så-

danne tilfælde opgøres for en 12 måneders periode, således at den vil udgøre

et korrekt sammenligningsgrundlag, når det beregnes, i hvilket omfang der

i indkomståret 2023 er oppebåret ekstraordinære overskud, der skal pålæg-

ges det midlertidige solidaritetsbidrag.

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at beregningsgrundlaget ikke reduceres, hvis det

gennemsnitlige skattepligtige overskud opgjort efter 1. og 2. pkt. er negativt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle svares midlerti-

digt solidaritetsbidrag af hele det efter forslaget til stk. 1 opgjorte bereg-

ningsgrundlag, hvis det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgjort efter

1. og 2. pkt. er negativt.

Det foreslås i

stk. 2, 4. pkt.,

at er indkomståret 2023 kortere end 12 måneder,

og skal der efter stk. 1, 3. pkt., ikke ske en omregning af beregningsgrund-

laget, så det svarer til beløbet i en 12 måneders periode, reduceres det gen-

nemsnitlige overskud forholdsmæssigt, før beregningsgrundlaget reduceres

efter 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle tage højde for de tilfælde, hvor be-

regningsgrundlaget for et indkomstår 2023, der er kortere end 12 måneder,

efter forslaget til stk. 1, 3. pkt., ikke skal omregnes, så det svarer til beløbet

i en 12 måneders periode. I så fald vil den periode, som gennemsnitsind-

komsten opgøres for, skulle være den samme, for at gennemsnitsindkomsten

vil udgøre et korrekt sammenligningsgrundlag.

Til § 4

Det foreslås, at det midlertidige solidaritetsbidrag svares med 33 pct. af det

efter § 3 opgjorte beregningsgrundlag.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det midlertidige solidaritetsbi-

drag vil skulle svares med den sats, der følger af nødindgrebsforordningens

artikel 16.

Til § 5

Det foreslås, at skattelovgivningens almindelige regler om afgivelse af op-

lysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skat-

teansættelse, klageadgang, kontrol og opkrævning m.v., herunder de tilknyt-

tede straffebestemmelser, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til det

midlertidige solidaritetsbidrag med de ændringer, der følger af denne lov.

Dette vil bl.a. indebære, at skattekontrollovens almindelige oplysnings-,

kontrol- og sanktionsbestemmelser vil skulle finde anvendelse. Skattefor-

valtningslovens almindelige processuelle regler vedrørende skatteansættel-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

ser, herunder vedrørende genoptagelse, klage og domstolsprøvelse, vil til-

svarende skulle finde anvendelse, lige som opkrævningslovens almindelige

regler vil skulle gælde.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at de almindelige regler, der

gælder for ansættelsen af den skattepligtige indkomst vil skulle finde anven-

delse, herunder den generelle omgåelsesklausul i ligningslovens § 3. Ved

opgørelsen af beregningsgrundlaget vil der således skulle ses bort fra arran-

gementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedfor-

mål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som

virker mod formålet og hensigten med de foreslåede regler om det midlerti-

dige solidaritetsbidrag.

Den endelige ansættelse af beregningsgrundlaget for det midlertidige soli-

daritetsbidrag vil efter den foreslåede bestemmelse skulle foretages efter

samme regler, herunder i relation til klagefrister, frister for eventuel genop-

tagelse m.v., som gælder for ansættelsen af den selskabsskattepligtige ind-

komst efter selskabsskatteloven henholdsvis kulbrinteskattelovens kapitel 2.

Det bemærkes herved, at en ændring af den selskabsskattepligtige indkomst

i indkomståret 2023 vil få direkte betydning for opgørelsen af beregnings-

grundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag.

Også en ændring af den selskabsskattepligtige indkomst i et eller flere af de

4 indkomstår, der efter de foreslåede regler udgør det sammenlignings-

grundlag, der skal anvendes ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang der er

oppebåret ekstraordinære profitter i indkomståret 2023, vil kunne få direkte

virkning for opgørelsen af beregningsgrundlaget for det midlertidige solida-

ritetsbidrag. Hvor der sker en ændring af ansættelsen af den selskabsskatte-

pligtige indkomst i et af de 4 referenceår, vil det således kunne medføre, at

der vil være adgang til ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen af det mid-

lertidige solidaritetsbidrag efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk.

1, nr. 2, om ansættelsesændringer, der er en direkte følge af en ansættelse

vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Til § 6

Det foreslås i

stk. 1,

at det midlertidige solidaritetsbidrag svares med fore-

løbige beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober 2023 og den

1. i den anden måned efter fristen for afgivelse af oplysninger efter skatte-

kontrollovens § 2, og at sidste rettidige betalingsdag er den 20. i forfalds-

måneden.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det midlertidige solidaritetsbi-

drag på samme måde som selskabsskatten vil skulle svares i to a conto-rater.

Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A, skal

afgive oplysninger til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 se-

nest den 1. maj i året efter indkomståret, og de skal anvende kalenderåret

som indkomstår, jf. § 1, stk. 4, og § 11, stk. 1, i lov om ansættelse og op-

krævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

De foreløbige rater vil for disse selskaber skulle forfalde til betaling hen-

holdsvis den 1. oktober 2023 og den 1. juni 2024, hvilket vil være det samme

tidspunkt, som kulbrinteskattepligtige selskaber vil skulle svare de forelø-

bige kulbrinteskatterater, jf. § 4 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af

skat ved kulbrinteindvinding.

For selskaber, der ikke er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2

og 3 A, er oplysningsfristen senest 6 måneder efter indkomstårets udløb, jf.

skattekontrollovens § 12, stk. 1. Udløber indkomståret i perioden fra og med

den 1. marts til og med den 31. marts, skal oplysningerne dog gives senest

den 1. september samme år, jf. skattekontrollovens § 12, stk. 2.

For et selskab, der anvender kalenderåret som indkomstår, udløber ind-

komståret 2023 den 31. december 2023, og skattekontrollovens § 12, stk. 1,

fører således til, at oplysningsfristen er den 30. juni 2024. Når den 2. fore-

løbige rate efter den foreslåede bestemmelse vil forfalde til betaling den 1. i

den anden måned efter oplysningsfristens udløb, vil det således indebære, at

forfaldsdagen for den 2. rate vil være den 1. august 2024.

Det foreslås i

stk. 2, 1.-3. pkt.,

at Skatteforvaltningen fastsætter de foreløbige

beløb, der så vidt muligt skal svare til det midlertidige solidaritetsbidrag, der

fastsættes efter indkomstårets udløb. Ved fastsættelsen af 1. rate af det fore-

løbige midlertidige solidaritetsbidrag lægges selskabets eller det faste drifts-

steds oplysninger efter § 7 til grund, i det omfang told- og skatteforvaltnin-

gen finder oplysningerne tilstrækkeligt sandsynliggjort. 1. rate udgør halv-

delen af det forventede midlertidige solidaritetsbidrag.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at Skatteforvaltningen vil skulle

fastsætte to lige store foreløbige rater på grundlag af de oplysninger, som de

berørte selskaber og faste driftssteder selv vil skulle afgive i medfør af den

nedenfor foreslåede bestemmelse i § 7. De afgivne oplysninger vil skulle

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

lægges til grund af Skatteforvaltningen, medmindre der foreligger omstæn-

digheder, som giver anledning til at mene, at de ikke er tilstrækkeligt sand-

synliggjorte. Skatteforvaltningen vil således efter forslaget skulle have be-

visbyrden for, at de afgivne oplysninger ikke er tilstrækkeligt sandsynlig-

gjorte.

Det foreslås i

stk. 2, 4.-7. pkt.,

at 2. rate fastsættes på grundlag af oplysnin-

gerne, som er afgivet til Skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2,

således at summen af 1. og 2. rate udgør det midlertidige solidaritetsbidrag.

Hvis 2. rate beregnet på dette grundlag er større end 1. rate, betales et tillæg

på 2 pct. af forskelsbeløbet mellem 1. og 2. rate, og er 2. rate mindre end 1.

rate, tilkommer der den skattepligtige en godtgørelse på 2 pct. af forskels-

beløbet. Tillæg eller godtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.

De foreslåede bestemmelser vil indebære, at den 2. rate først vil skulle fast-

sættes, efter at de berørte selskaber og faste driftssteder har afgivet de årlige

oplysninger om deres skattepligtige indkomst, jf. skattekontrollovens § 2,

og den 2. rate vil skulle fastsættes således, at den sammen med den 1. rate

udgør det samlede midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2023.

Der vil desuden skulle opkræves et ikke-fradragsberettiget tillæg eller ud-

betales en ikkeskattepligtig godtgørelse på 2 pct. af det beløb, der måtte

være forskellen mellem de to rater. De foreslåede bestemmelser svarer til de

regler, der gælder for opkrævning af kulbrinteskattens 2. rate, jf. § 4, stk. 2,

i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

Om tilfælde, hvor det endeligt fastsatte midlertidige solidaritetsbidrag over-

stiger det beløb, der er indbetalt som 1. foreløbige rate, henvises til bemærk-

ningerne bestemmelsen i forslagets § 8.

Det foreslås i

stk. 3,

at må det efter Skatteforvaltningens skøn antages, at det

foreløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag vil være væsentligt

større end det endelige midlertidige solidaritetsbidrag, skal der efter selska-

bets eller det faste driftssteds begæring herom ske hel eller delvis tilbagebe-

taling af 1. rate af det foreløbigt beregnede bidrag.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der efter begæring fra selska-

bet eller det faste driftssted vil skulle ske hel eller delvis tilbagebetaling af

den 1. rate af det midlertidige solidaritetsbidrag, såfremt det må lægges til

grund, at denne rate i sig selv væsentligt overstiger det endelige midlertidige

solidaritetsbidrag, der skal svares for indkomståret 2023. Selskabet eller det

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

faste driftssted vil skulle have bevisbyrden for, at der bør ske en sådan hel

eller delvis tilbagebetaling.

Den foreslåede bestemmelse svarer til reglen om eventuel tilbagebetaling af

1. rate af kulbrinteskatten, jf. § 4, stk. 3, i lov om ansættelse og opkrævning

m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

Det foreslås i

stk. 4,

at er et beløb, som den skattepligtige efter stk. 1 skal

indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal selskabet eller det faste

driftssted betale en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk.

2, og at rentebeløbet tilfalder statskassen.

Den foreslåede bestemmelse svarer til de regler, der generelt gælder ved for

sen betaling af skatter, jf. f.eks. § 4, stk. 4, i lov om ansættelse og opkræv-

ning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding, der gælder ved for sen betaling

af kulbrinteskat.

Til § 7

Det foreslås i

§ 7,

at selskaber og faste driftssteder omfattet af § 2 til brug

ved beregning og opkrævning af det foreløbige midlertidige solidaritetsbi-

drag skal give Skatteforvaltningen oplysning om det forventede beregnings-

grundlag efter § 3, at Skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvorpå op-

lysningerne gives senest den 1. juli 2023, og at såfremt behørigt forskuds-

skema ikke foreligger inden den i 2. pkt. nævnte frist, fastlægges det forven-

tede beregningsgrundlag skønsmæssigt.

I medfør af den foreslåede bestemmelse vil de selskaber og faste driftsste-

der, der er omfattet af den i § 2 foreslåede bestemmelse, senest den 1. juli

2023 skulle afgive oplysninger til Skatteforvaltningen om det forventede

beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag. Oplysningerne

vil skulle afgives på et særligt forskudsskema, der udarbejdes af Skattefor-

valtningen.

Oplysningerne vil skulle danne grundlag for Skatteforvaltningens fastsæt-

telse af de foreløbige rater af det midlertidige solidaritetsbidrag, jf. den fo-

reslåede bestemmelse i § 6. Har selskabet ikke afgivet oplysningerne senest

den 1. juli 2023, vil Skatteforvaltningen skulle fastsætte de foreløbige rater

skønsmæssigt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Til § 8

Det foreslås i

§ 8, stk. 1,

at i det omfang det endeligt ansatte midlertidige

solidaritetsbidrag afviger fra det beregnede foreløbige midlertidige solidari-

tetsbidrag, skal der ske en efterbetaling eller tilbagebetaling af dette beløb.

Beløbet tillægges en årlig rente, der svarer til den til enhver tid fastsatte of-

ficielle diskonto med et tillæg på 2 pct., beregnet fra forfaldsdagen for den

2. foreløbige rate, jf. § 6, stk. 1, indtil efterbetalingsbeløbet forfalder til be-

taling, eller indtil tilbagebetaling sker, og rentebeløbet medregnes ved op-

gørelsen af den skattepligtige indkomst.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle ske en efterføl-

gende regulering, hvis det beløb, der er indbetalt efter de i lovforslagets § 6

foreslåede bestemmelser om det beregnede foreløbige midlertidige solidari-

tetsbidrag, afviger fra det beløb, der udgør det endeligt ansatte midlertidige

solidaritetsbidrag.

2. rate af det foreløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag vil skulle

fastsættes på grundlag af de oplysninger, som selskabet eller det faste drifts-

sted har afgivet efter skattekontrollovens § 2, jf. forslaget til § 6 og bemærk-

ningerne hertil. Overstiger det beløb, der er opkrævet som 1. rate, i sig selv

det endeligt ansatte midlertidige solidaritetsbidrag, vil det indebære, at der

vil skulle ske en tilbagebetaling efter den foreslåede bestemmelse.

Derudover vil efterbetaling eller tilbagebetaling efter den foreslåede be-

stemmelse skulle ske, hvis den endelige ansættelse af det midlertidige soli-

daritetsbidrag medfører, at det fastsættes til et beløb, der ikke svarer til den

foreløbige beregning, der er foretaget i forbindelse med fastsættelsen af den

2. foreløbige rate. Dette vil kunne skyldes både korrektioner i forbindelse

med den almindelige ansættelse og efterfølgende ansættelsesændringer, her-

under i forbindelse med eventuel genoptagelse efter skatteforvaltningslo-

vens almindelige regler.

De foreslåede regler om rentetillæg i forbindelse med efterbetaling eller til-

bagebetaling svarer til reglerne om rentetillæg, når der skal ske efterbetaling

eller tilbagebetaling, fordi den endeligt fastsatte kulbrinteskat afviger fra

den foreløbigt beregnede kulbrinteskat, jf. § 6, stk. 1, i lov om ansættelse og

opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding.

Det foreslås i

§ 8, stk. 2,

at efterbetalingsbeløbet forfalder til betaling den 1.

i den anden måned efter, at der er givet underretning om ansættelsen med

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåneden, og at reglerne i § 6, stk. 4, finder

tilsvarende anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter forfaldstidspunktet og sidste retti-

dige betalingsfrist i de tilfælde, hvor bestemmelsen i forslaget til stk. 1 med-

fører, at selskabet eller det faste driftssted skal efterbetale et beløb til det

offentlige. Henvisningen til bestemmelsen i forslagets § 6, stk. 4, indebærer,

at hvis efterbetalingsbeløbet ikke er betalt rettidigt, vil den skattepligtige

skulle betale en rente i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2,

og at rentebeløbet tilfalder statskassen.

Det foreslås i

§ 8, stk. 3,

at tilbagebetaling sker inden udgangen af den må-

ned, der følger nærmest efter, at der er givet underretning om ansættelsen,

og at forinden udbetaling modregnes eventuelle skatterestancer med på-

løbne renter.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår tilbagebetaling skal foreta-

ges i de tilfælde, hvor bestemmelsen i forslaget til stk. 1 medfører, at der

skal ske tilbagebetaling af et beløb til selskabet eller det faste driftssted.

Til § 9

Det foreslås i

§ 9, stk. 1,

at det midlertidige solidaritetsbidrag tilfalder staten.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der ikke vil skulle tilfalde kom-

munerne nogen andel af provenuet fra det midlertidige solidaritetsbidrag.

Bestemmelsen skal bl.a. ses i sammenhæng med, at nødindgrebsforordnin-

gen regulerer provenuanvendelsen, jf. umiddelbart nedenfor.

Det foreslås i

§ 9, stk. 2,

at staten anvender provenuet fra det midlertidige

solidaritetsbidrag i overensstemmelse med reglerne i artikel 17 i Rådets for-

ordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imø-

degå høje energipriser.

Nødindgrebsforordningens artikel 17 fastsætter bestemmelser om, til hvilke

foranstaltninger medlemsstaterne skal anvende det provenu, der oppebæres

i medfør af forordningens bestemmelser om det midlertidige solidaritetsbi-

drag.

Lovforslaget har ikke til formål at regulere provenuanvendelsen, og den fo-

reslåede bestemmelse er derfor blot udtryk for, at det af ordenshensyn vur-

deres hensigtsmæssigt at medtage en henvisning til forordningens bestem-

melse herom.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Herved præciseres det desuden, at forordningens bestemmelse om anven-

delse af provenuet fra det midlertidige solidaritetsbidrag også vil skulle

gælde, uanset om et selskab eller fast driftssted anvender den i lovforslagets

§ 12 foreslåede mulighed for at fradrage et beløb, der er betalt i midlertidigt

solidaritetsbidrag, i den kulbrinteskat, som skal betales for indkomståret

2023.

Til § 10

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-

dende.

Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i lovens § 3, at

det midlertidige solidaritetsbidrag skal svares på grundlag af de berørte sel-

skabers selskabsskattepligtige indkomst i indkomståret 2023.

Til § 11

Efter § 4 i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat ved kulbrinteind-

vinding svares kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A med fo-

reløbige beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1. oktober i indkomst-

året og den 1. juni i året efter indkomståret.

Af § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt., i lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat

ved kulbrinteindvinding fremgår, at Skatteforvaltningen fastsætter den fo-

reløbige kulbrinteskat, og at de foreløbige skattebeløb så vidt muligt skal

svare til den skat, der pålignes efter indkomstårets udløb.

Det foreslås, at i

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

i lov om ansættelse og opkrævning m.v.

af skat ved kulbrinteindvinding indsættes efter »den skat«: »efter eventuelt

fradrag efter kulbrinteskattelovens § 27 D«.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den ved lovforslagets § 12

foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 D, hvorved det fore-

slås, at midlertidigt solidaritetsbidrag efter lovforslagets § 6, der vedrører

det skattepligtige overskud opgjort efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, kan

fradrages i kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, der er på-

lignet i indkomståret 2023.

Den foreslåede tilføjelse til § 4, stk. 2, 2. pkt., i lov om ansættelse og op-

krævning m.v. af skat ved kulbrinteindvinding vil indebære, at de foreløbige

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

rater skal fastsættes således, at de så vidt muligt svarer til den endeligt på-

lignede kulbrinteskat efter fradrag efter den foreslåede bestemmelse i kul-

brinteskattelovens § 27 D.

Til § 12

Beskatningen af selskaber, der har indkomst ved indvinding af olie og gas,

sker dels via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat, dels via

den særlige kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 2. Selskabsskatten ud-

gør i alt 25 pct. (22 pct. selskabsskat og 3 pct. tillægsselskabsskat), og kul-

brinteskatten udgør 52 pct. Selskabsskatten kan fradrages ved opgørelsen af

den indkomst, hvoraf der skal svares kulbrinteskat, jf. kulbrinteskattelovens

§ 20 D.

Der foretages både en indkomstopgørelse til brug for beregningen af sel-

skabsskat/tillægsselskabsskat, jf. kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, og en

indkomstopgørelse til brug for beregningen af kulbrinteskat, jf. kulbrinte-

skattelovens kapitel 3 A.

Den indkomst, der beskattes efter de særlige regler for indtægt ved kulbrin-

teindvindingsvirksomhed i kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A, er omfat-

tet af et såkaldt »ring fence«. Herved forstås dels, at udgifter, der vedrører

anden indkomst, ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af indkomsten efter

kulbrinteskattelovens kapitel 2, dels at underskud fra anden indkomst heller

ikke kan overføres til fradrag i denne indkomst, jf. kulbrinteskattelovens §

11, stk. 3.

Såfremt den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens §

3 A udviser underskud, kan underskuddet fremføres til modregning i tilsva-

rende indkomst for senere indkomstår, jf. kulbrinteskattelovens § 20 E, stk.

1. Af bestemmelsen følger desuden, at underskud kun kan fremføres til et

senere indkomstår, i det omfang det ikke kan modregnes i tidligere års ind-

komst.

Når kulbrinteindvindingsaktiviteterne ophører, vil udgifter til fjernelse af de

anvendte anlæg kunne fradrages i både grundlaget for selskabsskat og kul-

brinteskat, jf. kulbrinteskattelovens § 10 A.

Hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed

med indvinding af kulbrinter, kan den skattepligtige efter kulbrinteskattelo-

vens § 20 E, stk. 3, desuden få udbetalt skatteværdien af den del af under-

skuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter § 10 A. Skat-

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

teværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskat-

ter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skatteplig-

tige har betalt.

Bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, indebærer en såkaldt

carry back-ordning, som i relation til fradrag for fjernelsesomkostningerne

stiller de kulbrinteskattepligtige selskaber på tilnærmelsesvist samme måde,

som hvis udgifterne var blevet afholdt, mens indvindingsvirksomheden fort-

sat kastede indtægter af sig. Carry back-reglen gælder kun i relation til kul-

brinteskatten, og der er således ikke adgang til at få udbetalt skatteværdien

af et eventuelt underskud i den selskabsskattepligtige kulbrinteindkomst.

Om beskatningen af indkomst ved kulbrinteindvinding henvises i øvrigt til

pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

Det foreslås i kulbrinteskattelovens

§ 27 D, stk. 1, 1. pkt.,

at midlertidigt

solidaritetsbidrag efter § 6 i lov om midlertidigt solidaritetsbidrag, der ved-

rører det skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, kan fradrages i kul-

brinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i indkomståret 2023.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de selskaber og faste driftsste-

der, der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og som derfor

vil skulle svare kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, vil

kunne fradrage det beløb, de i indkomståret 2023 har betalt i midlertidigt

solidaritetsbidrag, i den kulbrinteskat de skal betale for indkomståret 2023.

Dette skal dog kun gælde for den del af det midlertidige solidaritetsbidrag,

der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kulbrinteskattelovens

kapitel 2, jf. herom bemærkningerne nedenfor til forslagets stk. 1, 2. pkt.

De pågældende selskaber og faste driftssteder vil således ikke både skulle

betale det midlertidige solidaritetsbidrag og kulbrinteskat efter kulbrinte-

skattelovens kapitel 3 A af de ekstraordinære profitter, som de oppebærer

ved kulbrinteindvindingsaktiviteterne i 2023.

Det foreslås i

§ 27 D, stk. 1, 2. pkt.,

at det midlertidige solidaritetsbidrag,

der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, er den del af

det midlertidige solidaritetsbidrag, som skulle svares, hvis beregnings-

grundlaget efter § 3 i lov om midlertidigt solidaritetsbidrag var opgjort ude-

lukkende på grundlag af selskabets skattepligtige overskud opgjort efter ka-

pitel 2.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Den foreslåede bestemmelse vedrører tilfælde, hvor et selskab eller fast

driftssted, der vil skulle svare det midlertidige solidaritetsbidrag, både har

indkomst, der er skattepligtig efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, og anden

indkomst der kun beskattes efter selskabsskattelovens regler.

Kulbrinteskat svares kun af indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelo-

vens kapitel 2, og den foreslåede bestemmelse vil indebære, at det særskilt

vil skulle opgøres, hvilken del af det midlertidige solidaritetsbidrag, der er

opkrævet på denne del af indkomsten, idet det kun vil være denne del af

bidraget, der vil kunne fradrages efter forslaget til bestemmelsen i 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der vil skulle foretages en be-

regning af, hvad det midlertidige solidaritetsbidrag ville have udgjort, hvis

selskabet eller det faste driftssted i indkomståret 2023 kun havde oppebåret

den indkomst, der beskattes efter kulbrinteskattelovens kapitel 2.

Det foreslås i

§ 27 D, stk. 1, 3. pkt.,

at beløb fradraget efter 1. pkt. ved an-

vendelsen af § 20 E, stk. 3, anses for kulbrinteskat betalt i henhold til reg-

lerne i kapitel 3 A.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de selskaber og faste driftsste-

der, der i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har fradraget mid-

lertidigt solidaritetsbidrag i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i

indkomståret 2023, ved anvendelsen af carry back-ordningen for fradrags-

berettigede fjernelsesomkostninger vil være stillet, som om der ikke er fo-

retaget et sådant fradrag.

Dette vil indebære, at de berørte virksomheder i relation til carry back-ord-

ningen vil blive stillet på samme måde, som hvis de havde betalt den pålig-

nede kulbrinteskat for indkomståret 2023. De særlige regler om betaling af

det midlertidige solidaritetsbidrag vil derved ikke påvirke kulbrinteindvin-

dingsvirksomhedernes adgang til at udnytte carry back-ordningen.

Det foreslås i

§ 27 D, stk. 2,

at der ved opgørelsen af den skattepligtige kul-

brinteindkomst efter kapitel 3 A for indkomståret 2023 uanset § 20 E, stk.

1, 2. pkt., kan bortses fra underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang

det er nødvendigt for at muliggøre fradrag efter stk. 1, og at det beløb, der

ses bort fra, i stedet overføres til senere indkomstår.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle gælde en undtagelse

fra bestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 1, 2. pkt., hvorefter

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

underskud, der kan underskuddet fremføres til modregning i positiv kulbrin-

teindkomst for senere indkomstår, kun kan fremføres til et senere ind-

komstår, i det omfang det ikke kan modregnes i tidligere års indkomst.

Hvor kulbrinteskattegrundlaget for indkomståret 2023 er positivt, vil forsla-

get indebære, at selskabet eller det faste driftssted vil skulle have adgang til

at bortse fra fremførbare underskud fra tidligere indkomstår, i det omfang

dette er nødvendigt, for at virksomheden vil kunne opnå fradrag efter for-

slaget til bestemmelsen i § 27 C, stk. 1.

Der vil således kun kunne bortses fra eventuelle fremførbare underskud fra

tidligere indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at kulbrin-

teskatten af den positive kulbrinteskattepligtige indkomst udgør et beløb

svarende til den del af det midlertidige solidaritetsbidrag, der vil kunne fra-

drages efter forslaget til stk. 1.

Der vil herved blive taget højde for, at en udnyttelse af fremførbare under-

skud indebærer en indirekte kulbrintebeskatning af årets indkomst, idet det

underskud, der udnyttes, har en skatteværdi svarende til kulbrinteskattepro-

centen, hvis selskabet i senere indkomstår kulbrintebeskattes.

Til § 13

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Forslaget skal ses i lyset af, at nødindgrebsforordningen ikke gælder for Fæ-

røerne og Grønland, og at sagsområdet er overtaget af Færøerne og Grøn-

land.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11.

I lov om ansættelse og opkrævning

m.v. af skat ved kulbrinteskatteind-

vinding, jf. lovbekendtgørelse nr.

1886 af 1. oktober 2021, foretages

følgende ændring:

§ 4. ---

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen

fastsætter den foreløbige kulbrinte-

skat. De foreløbige skattebeløb skal

så vidt muligt svare til den skat, der

pålignes efter indkomstårets udløb.

§ X. …

Stk. 3-4. ---

§ 4, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes ef-

ter »den skat«: »efter eventuelt fra-

drag efter kulbrinteskattelovens §

27 D«

§ 12.

I kulbrinteskatteloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1820 af 16. sep-

tember 2021, foretages følgende

ændring:

Efter § 27 C indsættes:

»§ 27 D.

Midlertidigt solidaritetsbi-

drag efter § 6 i lov om midlertidigt

solidaritetsbidrag, der vedrører det

skattepligtige overskud opgjort ef-

ter kapitel 2, kan fradrages i kul-

brinteskat efter kapitel 3 A, der er

pålignet i indkomståret 2023. Det

midlertidige solidaritetsbidrag, der

vedrører det skattepligtige over-

skud opgjort efter kapitel 2, er den

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 40: Lovudkast til forslag til lov om midlertidigt solidaritetsbidrag

UDKAST

del af det midlertidige solidaritets-

bidrag, som skulle svares, hvis be-

regningsgrundlaget efter § 3 i lov

om midlertidigt solidaritetsbidrag

var opgjort udelukkende på grund-

lag af selskabets skattepligtige

overskud opgjort efter kapitel 2.

Beløb fradraget efter 1. pkt. anses

ved anvendelsen af § 20 E, stk. 3,

for kulbrinteskat betalt i henhold til

reglerne i kapitel 3 A.

Stk. 2.

Der kan ved opgørelsen af

den skattepligtige kulbrinteind-

komst efter kapitel 3 A for ind-

komståret 2023 uanset § 20 E, stk.

1, 2. pkt., bortses fra underskud fra

tidligere indkomstår, i det omfang

det er nødvendigt for at muliggøre

fradrag efter stk. 1. Det beløb, der

ses bort fra, overføres i stedet til se-

nere indkomstår.«