Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 39
Offentligt
2652643_0001.png
27. januar 2023
J.nr. 2022 - 13570
Resumé af forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktionen (ind-
tægtsloftsloven)
Lovforslaget har til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk
loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret elektricitet i perioden
fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af
6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforord-
ningen).
Det foreslås, at elproducenterne angiver deres markedsindtægter over indtægtsloftet to
gange fordelt over perioden, og at de realiserede markedsindtægter i udgangspunktet op-
gøres på månedsbasis. De betalingspligtige skal indbetale 90 pct. af deres markedsindtæg-
ter over indtægtsloftet, og for de producenter, som indgår i en koncern, foreslås det, at
indtægtsloftet omfatter indtægter ved salg ud af koncernen.
Der vil ved opgørelsen af markedsindtægterne skulle tages hensyn til indgåede prissik-
ringsaftaler. Det foreslås således, at tab på prissikringsaftaler i en given måned kan fradra-
ges ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i andre måneder.
Det foreslås at indføre et forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elek-
tricitet fra råolieprodukter og faste biomassebrændsler, samt undtage en række produkti-
onsanlæg af hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed og administrerbarhed.
Der foreslås en delt administration mellem Skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet. Lovforslaget forventes at medføre implementeringsmæssige konse-
kvenser for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 3,1 mio. kr. i 2023, 4,0 mio. kr. i
2024 og 2,0 mio. kr. i 2025, samt udgifter for Energistyrelsen på 2,6 mio. kr. i 2023, 0,1
mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at indtægtsloftet vil medføre et provenu efter til-
bageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2023.
Lovforslaget følger ikke de fælles ikrafttrædelsesdatoer, da det forventes at træde i kraft
ultimo april 2023. Fravigelsen fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer skyldes, at loven vil have
virkning fra den 1. december 2022.