Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2650595_0001.png
20. januar 2023
J.nr. 2022 – 13141
Resumé af forslag til lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal
indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkræv-
ning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning
af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger
som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejen-
domsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i
Landsskatteretten m.v.)
I forlængelse af forliget Et nyt ejendomsvurderingssystem fra 2016 indgik den daværende
regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i 2017 forliget Tryghed om boligbeskatningen (bo-
ligskatteforliget) om et nyt boligbeskatningssystem fra 2021 med det formål at sikre, at
boligskatterne ikke stiger ved overgangen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssy-
stem.
Som følge af eftersynet af skattevæsenets it-problemer i 2019 blev boligskatteomlægningen
udskudt fra 2021 til 2024. I 2020 indgik forligspartierne bag bogligskatteforliget aftalen
Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (kompensationsaf-
talen), som indebar tiltag, der skulle sikre, at udskydelsen af boligskatteomlægningen ikke
ville medføre højere ejendomsskatter for ejendomsejerne frem mod 2024.
Lovforslaget skal sammen med det samtidigt fremsatte forslag til en ny ejendomsskattelov
implementere de resterende dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen.
Således foreslås regler om en afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkræv-
ningen af kommunale ejendomsskatter, regler, der skal understøtte, at opkrævning af
grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer fra 2024 skal ske via personskattesyste-
merne, og regler om, at staten hjemtager opgaven med at inddrive kommunale ejendoms-
skatter mv. Endvidere foreslås det, at der anvendes foreløbige vurderinger for ejendoms-
skatter i 2024 og 2025, indtil de endelige vurderinger udsendes. Reglerne om klageadgang
mv. vedrørende ansættelse af ejendomsværdiskat foreslås ændret til også at gælde for kom-
munale ejendomsskatter, ligesom der foreslås konsekvensrettelser i den øvrige lovgivning.
Der foreslås en nødvendig forenkling af vurderingerne for 2024 og 2025 mhp. at under-
støtte den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger, samt at antallet af dom-
mere i Landsskatteretten udvides med fire mhp. at mindske risikoen for øgede sagsbehand-
lingstider. Endelig foreslås reglerne om offentliggørelse af pristalsindeks justeret, og at Skat-
teforvaltningens adgang til at rette fejlbehæftede vurderinger udvides.
Det foreslås, at de fleste af tiltagene i lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2024. Forsla-
gene om bl.a. foreløbige vurderinger foreslås dog at træde i kraft den 30. juni 2023.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser.