SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 33
Offentligt

UDKAST

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)

SAU Alm.del - Bilag 33

Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J.nr. 2022-13141

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat,

ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

(Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vur-

deringer som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling

af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dom-

mere i Landsskatteretten m.v.)

Skatteministeriet

§1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021, som

ændret senest ved § 5 i lov nr. 902 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »reg-

lerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.

§ 40, 1. pkt.,

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »ejendomsværdiskat«:

», grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendoms-

skatteloven«.

§ 48, stk. 5, 2. pkt.,

§ 52, stk. 1,

ændres »ejendomsværdiskatteloven«

til: »ejendomsskattelovens kapitel 1-3«.

§ 52, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Antages det, at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat

eller grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendoms-

skatteloven, fastsættes ejendomsværdiskatten og grundskylden under hen-

syn til den forventede ejendomsværdiskat og grundskyld.«

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Udkast til forslag om en ny ejendomsskattelov og udkast til forslag om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love

UDKAST

§ 61, stk. 9,

indsættes efter »ejendomsværdiskat«: »og grundskyld af

ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven og ren-

ter, der forfalder til betaling efter ejendomsskattelovens § 56, stk. 3«.

§ 64, stk. 1,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«: »og sta-

tens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«, og efter

»udgør kommunal indkomstskat« indsættes: », grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven«.

§2

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 30.

august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 1052 af 30. juni 2020 og § 1 i lov

nr. 2052 af 19. december 2020, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grund-

skyld og dækningsafgift til kommunerne«.

§ 14

indsættes som

2. pkt.:

»Det samme gælder for opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af

fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven.«

§ 15

indsættes som

stk. 2

»Stk. 2.

Staten udbetaler til den enkelte kommune ved begyndelsen af [hver

måned/hvert halvår] et beløb til foreløbig dækning af grundskyld af ejerbo-

liger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven. Udbetalingen

skal svare til [en tolvtedel/halvdelen] af det årlige beløb, der efter det for

kommunen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved grundskyld af ejer-

boliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven. Grund-

skyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven

omfatter indkomstårets beløb uden nedsættelse for beløb, som staten har

ydet som rabat eller lån til betaling af stigninger i grundskyld efter ejen-

domsskattelovens kapitel 8.

Stk. 3.

Staten udbetaler grundskyld af fast ejendom, der ikke er omfattet

af stk. 2, og dækningsafgift af fast ejendom til den enkelte kommune [må-

nedligt/halvårligt] på samme tidspunkter som udbetalinger nævnt i stk. 2 til

foreløbig dækning af denne grundskyld og dækningsafgift. Den [måned-

UDKAST

lige/halvårlige] udbetaling skal svare til [en tolvtedel/halvdelen] af det år-

lige beløb, der efter kommunens vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved

grundskyld og dækningsafgift.«

§ 16, stk. 1,

udgår »henholdsvis«, og efter »indkomstskatter« indsættes:

», grundskylden, dækningsafgiften«.

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Efterreguleringsbeløbet for den kommunale indkomstskat, grundskyl-

den, dækningsafgiften og kirkeskatten opgøres som det beløb, der opgøres

ved den endelige beregning heraf for et kalenderår, herunder beløb, der som

følge af ændringer af skatteansættelser og ændringer i grundlaget for grund-

skyld og dækningsafgift er ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen

af de beløb, der efter § 15 er udbetalt til kommunen i det pågældende kalen-

derår.«

§ 16, stk. 3,

udgår »månedlige«.

§3

I ejendomsvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1449 af 1. oktober

2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 2 i lov

nr. 2614 af 28. december 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 903 af 21. juni

2022, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 1,

indsættes efter »som led i vurderingen«: », jf. dog § 83 a«.

§ 5, stk. 1, 2. pkt.,

§ 6, stk. 1,

ændres »§§ 87-88« til: »§§ 87-88 a«.

§ 13, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »§§ 7 eller 8 i lov om kommunal ejendoms-

skat« til: »ejendomsskattelovens §§ 5 eller 7«.

§ 15, stk. 2, 4. pkt.,

indsættes efter »i medfør af«: »ejendomsskatteloven

eller«.

§ 17, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau)«

til: »21.800 kr. pr. frastykning (2010-niveau)«.

§ 27, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8« til:

»ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.

UDKAST

§ 27, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »2.750 kr. (2010-niveau)«: », første

gang lejligheden vurderes«.

§ 27 a, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »reglerne om

ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.

§ 35 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »kapitel 1 i lov om lån til betaling af grund-

skyld m.v.« til: »ejendomsskattelovens §§ 50 og 51«.

10.

§ 35 a, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskatteloven og lov om

kommunal ejendomsskat« til: »ejendomsskattelovens kapitel 1-3«.

11.

§ 38, stk. 1, nr. 1-3,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10«

til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1«.

12.

§ 40, stk. 1, nr. 1,

ændres »lov om kommunal ejendomsskat« til: »ejen-

domsskatteloven«.

13.

§ 40, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendoms-

skat« til: »ejendomsskattelovens § 17«.

14.

§ 40, stk. 5, 3. pkt.,

ændres »§ 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal

ejendomsskat« til: »ejendomsskattelovens § 17, stk. 2«.

15.

§ 48, stk. 1,

ændres »Skatteministeren bekendtgør« til: »Told- og skat-

teforvaltningen offentliggør«.

16.

§ 73, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om kommunal ejendomsskat« til: »den

tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, som var gældende i det

aktuelle år«.

17.

§ 83, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Hvis ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den

dato, hvor told- og skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør

af § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres

til, har skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget efter 1. pkt. særskilt

for de enkelte vurderingsår i perioden, og alle, der i vurderingsåret har ejet

ejendommen, skal i enighed vælge, at ejendommen i det pågældende vurde-

ringsår fortsat skal vurderes som landbrugsejendom eller skovejendom.«

18.

§ 83, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

UDKAST

»Hvis ejendommen i perioden fra og med den 2. marts 2021 til og med den

dato, hvor told- og skatteforvaltningen som led i en vurdering eller i medfør

af § 83 a træffer afgørelse om, hvilken kategori en ejendom skal henføres

til, har skiftet ejer en eller flere gange, træffes valget efter 1. pkt. særskilt

for de enkelte vurderingsår i perioden, og alle, der i vurderingsåret har ejet

ejendommen, skal i enighed vælge, at ejendommen i det pågældende vurde-

ringsår fortsat skal vurderes som ejerbolig.«

19.

§ 83, stk. 4,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, er

truffet uafhængigt af vurderingen, jf. § 83 a, skal valget dog træffes senest

ved udløbet af den frist, inden for hvilken afgørelsen herom kan påklages.«

20.

§ 83, stk. 4, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter »ejerskifte«: », jf.

dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt«.

21.

§ 83, stk. 4, 5. pkt.,

der bliver 6. pkt., ændres »6.-8. pkt« til: »7.-9. pkt«.

22.

Efter § 83 indsættes:

»§ 83 a.

Beslutningen om, hvilken kategori en ejendom skal henføres til, jf.

§ 3, kan ved vurderingsterminen pr. 1. marts 2021 i følgende tilfælde træffes

uafhængigt af vurderingen:

1) Hvis en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om

vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067

af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december

2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.

januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts

2021 er vurderet som landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage

eller skovbrug, vurderes som en ejerbolig eller erhverv efter denne

lov.

2) Hvis en ejendom, som efter reglerne i den tidligere gældende lov om

vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067

af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december

2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16.

januar 2017, ved seneste vurdering forud for vurderingen pr. 1. marts

2021 er vurderet som ejerbolig, vurderes som en landbrugsejendom

eller en skovejendom efter denne lov.

Stk. 2.

En beslutning, der i medfør af stk. 1 træffes uafhængigt af vurderin-

gen, er en selvstændig afgørelse, der skal meddeles den eller dem, der ifølge

et autoritativt register ejede ejendommen den 1. marts 2021, og den eller

UDKAST

dem, der ifølge et autoritativt register måtte have erhvervet ejendommen ef-

ter den 1. marts 2021. Inddragelsen af ejendommens ejer ved afgørelsen sik-

res ved en agterskrivelse, jf. skatteforvaltningslovens § 20. Klage over af-

gørelsen skal være modtaget i skatteankeforvaltningen senest 6 uger efter

datering af afgørelsen. Skatteforvaltningslovens § 35 h, stk. 2, finder ikke

anvendelse.«

23.

§ 87 a, stk. 1,

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om kommunal ejendoms-

skat« til: »den tidligere gældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 1463 af 6. oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278

af 17. april 2018, § 3 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291

af 27. februar 2021, § 1 i lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr.

1597 af 28. december 2022,«, og »ejendomsværdiskatteloven« ændres til:

»den tidligere gældende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr.

1590 af 2. november 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. decem-

ber 2019, § 11 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29.

december 2020, § 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af

28. december 2022«.

24.

Efter § 87 a indsættes:

»§ 87 b.

Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2024 vurderes i lige

år som ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2024 og 2025 efter reglerne i

stk. 2-6.

Stk. 2.

Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2024 af ejendomme

omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. sker ved at videreføre den seneste

af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og indeksere denne efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 6.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skattefor-

valtningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

4) Foreløbig vurdering pr. 1. januar 2022 efter § 89 b.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 foretages der vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejen-

domme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025

opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Vurderinger pr. 1. januar

2024 efter 1. pkt. betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Vur-

deringerne efter 1. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2022 og

indekseres efter stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1.

januar 2025 ansættes til ejendomsværdien i vurderingen pr. 1. januar 2022

UDKAST

reguleret til 2024-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter 2. pkt. In-

dekseringen af vurderinger efter 1. pkt. foretages efter prisindeks for ejen-

domssalg, der udarbejdes efter reglerne i § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og

§§ 45-48.

Stk. 5.

Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2024 og pr. 1.

januar 2025 ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2022 re-

guleret efter de indeks, der er fastsat efter stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8 pct.

Stk. 6.

Vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5,

foretages uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed. Indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurde-

ringer efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Af-

slag på vurdering pr. 1. januar 2024 efter stk. 3 kan påklages.«

25.

Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a.

Vurderinger af ejendomme, der pr. 1. januar 2025 vurderes i ulige

år som andre ejendomme end ejerboliger efter § 5, stk. 2, foretages i 2025

og 2026 efter reglerne i stk. 2-6.

Stk. 2.

Der foretages almindelig vurdering pr. 1. januar 2025 af ejendomme

omfattet af stk. 1. Vurderinger efter 1. pkt. sker ved at videreføre den seneste

af følgende vurderinger, jf. dog stk. 3, og indeksere denne efter stk. 4 og 5:

1) Den almindelige vurdering pr. 1. januar 2023, jf. § 5, stk. 2.

2) Omvurdering pr. 1. januar 2024, jf. § 6.

3) Vurdering som følge af genoptagelse, revision eller anden ændring

af vurderinger som nævnt i nr. 1 og 2 foretaget af told- og skattefor-

valtningen, skatteankeforvaltningen, et vurderingsankenævn,

Landsskatteretten eller domstolene.

4) Foreløbig vurdering pr. 1. januar 2023 efter § 89 c.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 foretages der vurdering efter § 5, stk. 3, 1. pkt., af ejen-

domme som nævnt i stk. 1, som pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026

opfylder betingelserne for omvurdering efter § 6. Vurderinger pr. 1. januar

2025 efter 1. pkt. betragtes som almindelige vurderinger, jf. § 5, stk. 1. Vur-

deringerne efter 1. pkt. foretages efter prisforholdene pr. 1. januar 2023 og

indekseres efter stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Ejendomsværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1.

januar 2026 ansættes til ejendomsværdien i vurderingen pr. 1. januar 2023

reguleret til 2025-prisniveau efter de indeks, der fastsættes efter § 87 b, stk.

4, 2. pkt.

Stk. 5.

Grundværdien i ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2025 og pr. 1.

januar 2026 ansættes til grundværdien i vurderingen pr. 1. januar 2023 re-

guleret efter de indeks, der fastsættes efter § 87 b, stk. 4, 2. pkt., tillagt 0,8

pct. 1. pkt. gælder dog ikke produktionsjord, jf. § 28.

UDKAST

Stk. 6.

Vurderinger efter stk. 2, 1. pkt., der er indekseret efter stk. 4 og 5,

foretages uden partshøring og kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed. Indeksering efter stk. 4 og 5 foretaget i forbindelse med vurde-

ringer efter stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Af-

slag på vurdering pr. 1. januar 2025 efter stk. 3 kan påklages.«

26.

§ 89, stk. 7,

indsættes efter 5. pkt. som nyt punktum:

»Foretages der i medfør af 5. pkt. revision af en vurdering, der har haft be-

tydning for et tilbud om kompensation efter § 74, stk. 1, kan tilbuddet tilba-

gekaldes, og der kan samtidigt meddeles et nyt tilbud om kompensation, jf.

§ 74, eller træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan an-

vendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.«

27.

Efter § 89 a indsættes:

»§ 89 b.

For ejendomme, der skal vurderes i lige år, jf. § 5, foretager told-

og skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger en foreløbig vur-

dering pr. 1. januar 2022 til brug for en foreløbig beregning af ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dækningsafgift for 2024. Den foreløbige vurde-

ring anvendes, indtil der for ejendommen er foretaget en almindelig vurde-

ring eller omvurdering efter § 6, der skal indgå i beregningsgrundlaget for

ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift for 2024. Den foreløbige

vurdering foretages på grundlag af tilgængelige data om ejendommens stør-

relse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2022 og efter prisforholdene pr. 1.

januar 2022.

Stk. 2.

Reglerne i denne lov finder anvendelse på foreløbige vurderinger ef-

ter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Foreløbige vurderinger efter stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34,

stk. 1, nr. 10 og 11, foretages uden tillæg af nettoværdien af råstofmængden,

jf. § 34 c, stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Tillæg og nedslag i ejendomsværdien og grundværdien, som på tids-

punktet for foretagelse af foreløbige vurderinger efter stk. 1 er ansat ved den

almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, videreføres uændret i den forelø-

bige vurdering, medmindre told- og skatteforvaltningen vurderer, at tillæg-

get eller nedslaget ikke skal videreføres.

§ 89 c.

For ejendomme, der skal vurderes i ulige år, jf. § 5, foretager told-

og skatteforvaltningen på baggrund af modelberegninger en foreløbig vur-

dering pr. 1. januar 2023 til brug for en foreløbig beregning af ejendoms-

værdiskat, grundskyld og dækningsafgift for 2024 og 2025. Den foreløbige

vurdering anvendes, indtil der for ejendommen er foretaget en almindelig

vurdering eller omvurdering efter § 6, der skal indgå i beregningsgrundlaget

UDKAST

for ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift for 2024 og 2025.

Den foreløbige vurdering foretages på grundlag af tilgængelige data om

ejendommens størrelse og forholdene i øvrigt pr. 1. januar 2023 og efter

prisforholdene pr. 1. januar 2023. I det tilfælde, at oplysninger om ejendom-

mens forhold pr. 1. januar 2023 ikke er tilgængelige for told- og skattefor-

valtningen på tidspunktet for udarbejdelse af den foreløbige vurdering, eller

hvor der ikke kan opnås en tilstrækkelig kvalitet i de tilgængelige oplysnin-

ger, lægges de nyeste tilgængelige oplysninger af tilstrækkelig kvalitet til

grund.

Stk. 2.

Reglerne i denne lov finder anvendelse på foreløbige vurderinger ef-

ter stk. 1, jf. dog stk. 3-6.

Stk. 3.

Ved foreløbige vurderinger efter stk. 1 af ejendomme omfattet af §

34, stk. 1, nr. 6, ansættes værdien af den del af grunden, som solcelleanlæg-

gene er beliggende på, til en gennemsnitlig kvadratmeterpris for området.

Stk. 4.

Ved foreløbige vurderinger efter stk. 1 af ejendomme omfattet af §

34, stk. 1, nr. 7, tages der kun højde for vindmøller, der på vurderingstids-

punktet faktisk er opført.

Stk. 5.

Foreløbige vurderinger efter stk. 1 af ejendomme omfattet af § 34,

stk. 1, nr. 10 og 11, foretages uden tillæg af nettoværdien af råstofmængden,

jf. § 34 c, stk. 4 og 5.

Stk. 6.

Ved foretagelse af foreløbige vurderinger efter stk. 1 af landbrugs-

ejendomme og skovejendomme, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, gælder følgende:

1) Ved ansættelse af grundværdien for den del af grunden, som bo-

ligen er beliggende på, antages ejeren at bebo den største bolig

på ejendommen.

2) Størrelsen af grunden under den største bolig på ejendommen

antages at udgøre 2.000 kvadratmeter.

3) Der ses bort fra boligens placering på ejendommen, gennemsnit-

lige hektarpriser for den del af grunden, som boligen er belig-

gende på, og andre planlagte anvendelser af den del af grunden,

som boligen er beliggende på.

4) Grundværdien for den del af grunden, som boligen er belig-

gende på, ansættes ved videreførelse af den senest ansatte

grundværdi for stuehuset, som den er fastsat efter § 33, stk. 4, i

den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som

ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535

af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

5) For andre boliger end den primære bolig på ejendommen anta-

ges størrelsen af grunden under hver af disse boliger at udgøre

1.000 kvadratmeter.

UDKAST

6) Hvis en del af ejendommen anvendes til andre formål end land-

og skovbrug, lægges de registrerede anvendelser i Bygnings- og

Boligregistret til grund ved ansættelse af grundværdien for

denne del af ejendommen, i det omfang told- og skatteforvalt-

ningen kan identificere, at der ikke er tale om en landbrugs- el-

ler skovmæssig anvendelse.

7) Hvis en del af ejendommen ligger i et område, der i medfør af

planlovgivningen er udlagt til anden anvendelse end land- og

skovbrug, tages der hensyn til sådanne planlagte anvendelser

ved ansættelse af grundværdien for denne del af ejendommen.

Der tages dog ikke højde for landzonetilladelser.

8) Ansættelse af værdien af produktionsjord på ejendommen fore-

tages ved at videreføre niveauet fra den seneste vurdering fore-

taget efter §§ 14 og 15 i den tidligere gældende lov om vurde-

ring af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067

af 30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. de-

cember 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr.

61 af 16. januar 2017.

9) For ejendomme, der er nyopstået efter den 1. marts 2021, ansæt-

tes værdien af produktionsjord med udgangspunkt i gennem-

snitsprisen pr. hektar i den kommune, hvor ejendommen er be-

liggende.

10) Produktionsjordsværdien fremskrives med prisudviklingen, jf.

§§ 44-48, fra og med den 2. marts 2021 til og med den 1. januar

2023.

11) Har ejendommen mere end tre boligenheder, anvendes kun de

tre boligenheder med de højeste fastsatte ejendomsværdier som

beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten.

§ 89 d.

Foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c foretages uden parts-

høring og kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen kan, hvor det er muligt, bestemme, at §

89 b, stk. 3 og 4, eller § 89 c, stk. 3-6, ikke finder anvendelse.

Stk. 3.

Foreløbige vurderinger efter §§ 89 b og 89 c kan alene ændres i føl-

gende tilfælde:

1) Revision, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a.

2) Hvis det i forbindelse med en ejers bestræbelser på at sælge en ejendom,

der er foreløbigt vurderet efter §§ 89 b eller 89 c, viser sig, at den forventede

overdragelsessum afviger fra den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige

vurdering, kan ejeren anmode om, at den ansatte ejendomsværdi i den fore-

UDKAST

løbige vurdering ændres til den forventede overdragelsessum. Hvis ejen-

dommen overdrages til en overdragelsessum, der afviger fra den ansatte

ejendomsværdi i den foreløbige vurdering, kan erhververen anmode om, at

den ansatte ejendomsværdi i den foreløbige vurdering ændres til den aftalte

overdragelsessum. Den forventede og aftalte overdragelsessum, jf. 1. og 2.

pkt., skal efter de indeks, der fastsættes efter §§ 44-48, tilbageregnes til

2022-niveau for foreløbige vurderinger efter § 89 b og til 2023-niveau for

foreløbige vurderinger efter § 89 c. Ændring af den foreløbige vurdering kan

alene ske, hvis den tilbageregnede værdi afviger med mere end 20 pct. fra

den foreløbige vurdering. Ved ændring af den ansatte ejendomsværdi i den

foreløbige vurdering, jf. 1.-3. pkt., foretager told- og skatteforvaltningen

skønsmæssigt en tilsvarende ændring af den ansatte grundværdi i den fore-

løbige vurdering.

3) Hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten

eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for ejendommen, så

grundværdien i en vurdering pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. januar 2023 skal

fastsættes efter § 21 a, kan ejeren anmode told- og skatteforvaltningen om,

at en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller 89 c ændres, så grundværdien

fastsættes efter § 21 a.

4) Hvis det ikke indgår korrekt i en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller

89 c, at en ejendom er helt eller delvist fritaget for grundskyld efter ejen-

domsskattelovens §§ 5 eller 7, kan ejeren frit ændre den ansatte grundværdi

i den foreløbige vurdering.

5) Hvis det ikke indgår korrekt i en foreløbig vurdering efter §§ 89 b eller

89 c, at en ejendom er helt eller delvist undtaget fra vurdering efter § 9, eller

at en ejendom er forbigået ved den seneste gældende vurdering, kan ejeren

frit ændre den ansatte ejendomsværdi og grundværdi i den foreløbige vur-

dering.

6) Fysiske personer, der ejer en ejendom, som er foreløbigt vurderet efter §

89 b, og som opfylder betingelserne i § 6 for omvurdering pr. 1. januar 2023,

pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar 2025, kan frit ændre den ansatte ejen-

domsværdi og grundværdi i den foreløbige vurdering.

Stk. 4.

For ejendomme omfattet af § 89 b, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2022

skal foretages en tilbageregning af ejendomsværdien efter § 38, stk. 1, eller

regulering af ejendomsværdien efter § 38, stk. 5 og 6, og for ejendomme

omfattet af § 89 c, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2023 skal foretages en sådan

tilbageregning eller regulering, videreføres ved den foreløbige vurdering ef-

ter §§ 89 b eller 89 c i stedet ejendomsværdien i 2001-niveau og 2002-ni-

veau fastsat i den seneste af følgende:

1) En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 5 eller 6.

UDKAST

2) En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 2 eller 3, jf. § 33, stk.

12-15, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014

og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 4 a, stk. 7, i den tidligere gæl-

dende ejendomsværdiskattelov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1590 af 2. novem-

ber 2020, som ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 27. december 2019, § 11 i

lov nr. 2202 af 29. december 2020, § 2 i lov nr. 2227 af 29. december 2020,

§ 2 i lov nr. 291 af 27. februar 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december

2022.

Stk. 5.

For ejendomme omfattet af § 89 b, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2022

skal foretages en tilbageregning af grundværdien til basisåret efter § 40, stk.

1, eller foretages en regulering af grundværdien i basisåret, jf. § 40, stk. 5,

og for ejendomme omfattet af § 89 c, stk. 1, hvor der pr. 1. januar 2023 skal

foretages en sådan tilbageregning eller regulering, videreføres ved den fore-

løbige vurdering efter §§ 89 b eller 89 c i stedet grundværdien fastsat i den

seneste af følgende:

1) En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 5 eller 6.

2) En almindelig vurdering eller omvurdering efter §§ 2 eller 3, jf. § 33, stk.

16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-

domme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014

og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017.

3) Et foreløbigt beregningsgrundlag efter § 27, stk. 3, i den tidligere gæl-

dende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1463 af 6.

oktober 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 278 af 17. april 2018, § 3 i lov

nr. 2227 af 29. december 2020, § 3 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, § 1 i

lov nr. 2614 af 28. december 2021 og § 3 i lov nr. 1597 af 28. december

2022.

Stk. 6.

Følgende ejendomme er undtaget fra foreløbig vurdering efter §§ 89

b og 89 c:

1) Ejendomme, som er undtaget fra vurdering eller forbigået ved den seneste

gældende vurdering foretaget i medfør af §§ 87 og 88.

2) Ejendomme, hvor grundværdien og ejendomsværdien er ansat til 0 kr.

ved den seneste gældende vurdering foretaget i medfør af §§ 87 og 88.«

§4

UDKAST

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 12. februar 2021,

som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og § 1 i lov nr. 2193 af

30. november 2021, foretages følgende ændring:

§ 40, stk. 7, 15. pkt.,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«:

»og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

§5

I dødsboskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 426 af 28. marts 2019, som

ændret senest ved § 3 i lov nr. 903 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

§ 40, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 3« til:

»ejendomsskattelovens § 2, stk. 3«.

§ 92, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«:

»og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

§6

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021,

som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021, foretages følgende æn-

dring:

§ 13

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«: »og statens af-

regning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

§7

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, fo-

retages følgende ændring:

§ 8

affattes således:

»§ 8.

Løn, understøttelse og andre ydelser, der udbetales til skyldneren fra

boet, medregnes i skyldnerens indkomst. Har boet givet skyldneren adgang

til at benytte en fast ejendom som bolig, beskattes skyldneren af lejeværdien,

der opgøres på samme måde, som hvis konkurs ikke var indtrådt. Tilsva-

rende gælder, hvis skyldneren får adgang til at benytte en bolig i en ejendom

omfattet af reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven.«

UDKAST

§8

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021, som

ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2194 af 30. november 2021, lov nr. 376 af 28.

marts 2022 og § 6 i lov nr. 902 af 21. juni 2022 og senest ved § 3 i lov nr.

906 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 8 V, stk. 2, nr. 2, § 12 A, stk. 1, 1. pkt.,

§ 15 A, stk. 1,

ændres

»ejendomsværdiskatteloven« til: »reglerne om ejendomsværdiskat i ejen-

domsskatteloven«.

§ 14, stk. 2, 4. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-

10« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 og 6-10«.

§ 14, stk. 2, 5. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og

10« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, 9 og 10«.

§ 15 A, stk. 2,

ophæves.

§ 15 J, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5

og 9-11« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.

§ 15 J, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6 og

7« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6 og 7«.

§ 15 J, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8« til:

»ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 8«.

§ 15 K, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8«

til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.

§ 15 K, stk. 6, 1.

2. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr.

5« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5«.

10.

§ 15 O, stk. 1, 6. pkt., § 15 P, stk. 1, 7. pkt.,

stk. 2, 7. pkt.,

§ 15

Q, stk. 2,

ændres »ejendomsværdiskatteloven« til: »ejendomsskatteloven«.

11.

§ 15 P, stk. 1, 3. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4« til:

»ejendomsskattelovens § 3«, og »§ 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatte-

loven« ændres til: »ejendomsskattelovens § 13, stk. 2«.

UDKAST

12.

§ 15 P, stk. 1, 4. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk.

1« til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 1«, og »ejendomsværdiskattelovens

§ 4 b, stk. 2, nr. 1« ændres til: »ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.

13.

§ 15 P, stk. 2, 3. pkt.,

§ 15 Q, stk. 1, 9. pkt.,

ændres »ejendomsvær-

diskattelovens § 4« til: »ejendomsskattelovens § 3«.

14.

§ 16, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »reguleret som nævnt i ejendomsværdiskat-

telovens § 4 b, stk. 2« til: »som nævnt i ejendomsskattelovens § 14, stk. 2«.

15.

§ 16, stk. 9, 10. pkt.,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Den skattepligtige værdi forhøjes med [5,0] promille af den del af be-

skatningsgrundlaget efter ejendomsskattelovens §§ 13 og 14, der ikke over-

stiger et grundbeløb på [9.400.000] kr. (2024-niveau), og 1,40 pct. af resten,

svarende til det beskatningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været

anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsskatteloven.

Grundbeløbet reguleres efter ejendomsskattelovens § 22, stk. 3.«

16.

§ 16, stk. 9, 12.

13. pkt.,

der bliver 13. og 14. pkt., ændres »2.-11.

pkt.« til: »2.-12. pkt.«

17.

§ 17 A, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »lov om lån til betaling af grundskyld

m.v.« til:

»lov

om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«

18.

§ 17 A, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Endvidere kan renter af lån, jf. ejendomsskattelovens § 58, ikke fradra-

ges ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

19.

§ 17 B

ændres »lov om kommunal ejendomsskat § 29 A« til: »ejen-

domsskattelovens § 30,«.

§9

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af

7. januar 2022, som ændret senest ved lov nr. 893 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Loven gælder dog for opkrævning og inddrivelse af grundskyld, jf. ejen-

domsskattelovens § 4, og dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 11.«

UDKAST

§ 1 a, stk. 1,

affattes således:

»Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordrin-

ger, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrins-

stillet lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Loven gælder

dog for opkrævning og inddrivelse af grundskyld, jf. ejendomsskattelovens

§ 4, dækningsafgift, jf. ejendomsskattelovens § 11, og de fordringstyper, der

er nævnt i gebyrlovens § 4.«

§ 1 a, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 4,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 1. pkt«.

§ 1 a, stk. 3,

ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 1. pkt.,«.

§ 10

I lov om lån til betaling af grundskyld m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256

af 25. februar 2021, som ændret ved § 4 i lov nr. 2227 af 29. december 2020

og § 4 i lov nr. 291 af 27. februar 2021, foretages følgende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Efter anmodning fra ejere af de ejendomme, der er nævnt i stk. 4, yder

kommunerne, såfremt betingelserne i stk. 4 er opfyldt, lån til udgifter til til-

slutning af de pågældende ejendomme til kollektive anlæg i tilfælde, hvor

der er tilslutningspligt.«

§ 1, stk. 6,

§ 6

ændres »ejendomsskatter m.v.« til: »kommunale ejen-

domsbidrag m.v.«

§ 1, stk. 9,

ophæves.

§ 1 a, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »ejendomsskatter« til: »kommunale ejen-

domsbidrag m.v.«

§ 4, stk. 6,

ændres »kommunale ejendomsskatter« til: »kommunale ejen-

domsbidrag m.v.«

Kapitel 2

ophæves.

UDKAST

§ 11

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af 20. december 2021,

som ændret ved § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og § 2 i lov nr. 832 af 14.

juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 16

indsættes som

nr. 7:

»7) Grundskyld og dækningsafgift af ejendomme, der ikke er ejerboliger

ejet af fysiske personer, jf. ejendomsskattelovens § 33, stk. 1 og 2.«

§ 12

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som

ændret ved lov nr. 252 af 25. februar 2022, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 6,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5 og 9-

11« til: »ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 1-5, 9 og 10, og stk. 2«.

§ 6, stk. 2, 2. pkt.,

§ 8, stk. 2,

indsættes efter »lov om kommunal

indkomstskat«: »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til

kommunerne«.

§ 12, stk. 2,

ophæves.

§ 13

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 22. februar 2021,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og senest ved § 1 i

lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 23, stk. 1,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«: »og sta-

tens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

§ 14

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022,

som ændret ved § 2 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende æn-

dringer:

UDKAST

Overalt i loven ændres »indkomst- eller ejendomsværdiskat« til: »ind-

komstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift«.

§ 5, stk. 1, nr. 5,

§ 33, stk. 8, 3.

4. pkt.,

indsættes efter »ejen-

domsværdiskat«: », grundskyld eller dækningsafgift«.

§ 12, stk. 1,

stk. 3, 1. pkt.,

ændres »30« til: »34«.

§ 12, stk. 1,

ændres »andre« til: »ordinære«.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »øvrige« til: »ordinære«.

§ 12, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »19« til: »23«.

§ 12, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »11« til: »15«.

overskriften

til kapitel 9 og 10 ændres »indkomst- og ejendomsværdi-

skat« til: »indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsaf-

gift«.

§ 15

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 2. marts 2022, som

ændret ved § 3 i lov nr. 2612 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 902 af 21.

juni 2022 og § 3 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »ejerbolig« til: »ejendom«.

§ 16

I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1083 af 22. juni 2020,

som ændret senest ved § 6 i lov nr. 2227 af 29. december 2020, foretages

følgende ændring:

To steder i

§ 18, stk. 1, nr. 6,

ændres »lov om lån til betaling af grundskyld

m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«

§ 17

UDKAST

I virksomhedsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1836 af 16. september

2021, som ændret ved § 6 i lov nr. 2193 af 30. november 2021, foretages

følgende ændring:

§ 1, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8« til:

»ejendomsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 6-8«.

§ 18

I lov nr. 1597 af 28. december 2022 om ændring af ejendomsvurderings-

loven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (For-

længelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger

m.v.) foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 3,

ophæves.

Erhvervsministeriet

§ 19

I lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1485 af 12. december 2018, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 1,

ændres »efter kommunale ejendomsskatter« til: »forud for

pantefordringer uden fortrinsret«.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

§ 20

I hegnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 363 af 5. april 2019, foretages føl-

gende ændring:

§ 44, stk. 2, 2. pkt.,

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »fortrinsret i ejendommen

som offentlige skatter og afgifter« til: »pante- og fortrinsret i ejendommen«.

§ 21

I lov nr. 139 af 2. maj 1934 om Forholdene ved Kolindsund foretages

følgende ændring:

UDKAST

§ 5

ændres »Ejendomsskatter« til: »pantefordringer med fortrinsret«.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

§ 22

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. sep-

tember 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 2157 af 27. november 2021, § 2

i lov nr. 344 af 22. marts 2022, § 1 i lov nr. 888 af 21. juni 2022 og § 2 i lov

nr. 890 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 82, stk. 3, 3. pkt.,

ændres »efter ejendomsskatter« til: »umiddelbart

forud for pantefordringer uden fortrinsret«.

§ 23

I lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold, som ændret ved § 2 i lov

nr. 889 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 19, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »samme fortrinsret i ejendommen som ejen-

domsskatter« til: »pante- og fortrinsret i ejendommen«.

§ 35, stk. 1, § 39, stk. 1,

§ 69, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »efter ejendoms-

skatter« til: »umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret«.

§ 59, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »pant og fortrinsret i den pågældende ejen-

dom efter ejendomsskatter« til: »pante- og fortrinsret i den pågældende ejen-

dom umiddelbart forud for pantefordringer uden fortrinsret«.

§ 24

I lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger m.v., jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1710 af 16. december 2010, foretages følgende ændring:

§ 15, stk. 2, 3. pkt.,

ændres »samme fortrinsret som kommunale ejen-

domsskatter« til: »pante- og fortrinsret«.

§ 25

UDKAST

I lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 794

af 27. april 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 889 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 99, stk. 1,

ændres »samme fortrinsret som kommunale ejendomsskat-

ter« til: »pante- og fortrinsret«.

§ 26

I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som

ændret senest ved lov nr. 2156 af 27. november 2021, foretages følgende

ændring:

§ 29, 1. pkt.,

ændres »samme fortrinsret i ejendommen som kommunale

ejendomsskatter« til: »pante- og fortrinsret i ejendommen«.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

§ 27

I gebyrloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 23. januar 2018, foretages føl-

gende ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræ-

ves af regioner og kommuner, og om opkrævning af ejendomsbidrag

(gebyrloven)«.

§ 3, 1. pkt.,

indsættes efter »regne«: », jf. dog § 4«.

Efter § 3 indsættes:

»§ 4.

Ejendomsbidrag, jf. stk. 2, opkræves i en eller to lige store rater efter

kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de

måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Kommunalbestyrelsen

fastsætter den sidste rettidige betalingsdag, der skal ligge senest 15 dage fra

forfaldsdagen. Stiftelsesdatoen for et ejendomsbidrag er den 1. januar i det

år, det vedrører.

Stk. 2.

Som ejendomsbidrag anses følgende krav:

1) Gebyr for lovpligtigt skorstensfejerarbejde og for brandpræventivt til-

syn.

UDKAST

2) Gebyr vedrørende affaldsordninger m.v. (renovation) og vedrørende

forebyggelse og bekæmpelse af jordforurening (husholdninger).

3) Gebyr

til dækning af omkostningerne ved den kommunale rottebe-

kæmpelse.

4) Bidrag til regulering og vedligeholdelse af offentlige vandløb og bi-

drag til offentlige pumpelag og landvindingslag.

5) Bidrag vedrørende digelag, kystsikringslag og kystbeskyttelseslag.

6) Vejbidrag efter lov om offentlige veje m.v. og gebyrer efter lov om pri-

vate fællesveje for kommunens opgave vedrørende vedligeholdelse af

private fællesarealer, vejbelysning, snerydning og saltning.

Stk. 3.

Sker betaling af ejendomsbidrag ikke senest på den af kommunalbe-

styrelsen fastsatte sidste rettidige betalingsdag, er kommunalbestyrelsen be-

rettiget til at fordre beløbet forrentet fra forfaldsdagen med en rente i hen-

hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for

hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.«

§ 28

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, som ændret ved § 8 i lov nr. 923

af 18. maj 2021, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1, § 24, stk. 2, 1. pkt.,

stk. 3, 1. pkt., § 27, stk. 1

35, stk. 2,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«: »og statens

afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

To steder i

§ 23 c, stk. 1,

ændres »§ 23, stk. 1, 1. pkt., i lov

om kommunal ejendomsskat« til: »ejendomsskattelovens § 11, stk. 1«.

Miljøministeriet

§ 29

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 100 af 19. januar

2022, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 17, stk. 5, 2. pkt.,

§ 18, stk. 3,

ændres »fortrinsret som for kommu-

nale ejendomsskatter« til: »pante- og fortrinsret«.

UDKAST

§ 48, stk. 6, 2. pkt.,

ændres »samme fortrinsret i ejendommen som of-

fentlige skatter og afgifter« til: »pante- og fortrinsret i ejendommen«.

§ 30

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019, som

ændret ved § 11 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, § 2 i lov nr. 1177 af 8. juni

2021 og § 7 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 54, stk. 2,

udgår »som for ejendomsskatter«.

§ 31

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1217 af 25. november 2019,

som ændret ved § 4 i lov nr. 2210 af 29. december 2020, § 8 i lov nr. 126 af

30. januar 2021 og § 6 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 65, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »samme fortrinsret som de på faste ejen-

domme hvilende kommunale skatter« til: »pante- og fortrinsret«.

§ 65, stk. 3,

ændres »kommunale ejendomsskatter« til: »gebyrer for rot-

tebekæmpelse, jf. § 18 i lov om miljøbeskyttelse«.

§ 32

I lov om kystbeskyttelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 29. maj

2020, som ændret ved § 16 i lov nr. 900 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 13, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »som for kommunale ejendomsskatter«.

§ 13, stk. 2,

ændres »kommunal grundskyld og dækningsafgift gældende

regler, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme« til: »ge-

byrer for rottebekæmpelse gældende regler, jf. § 18 i lov om miljøbeskyt-

telse«.

Transportministeriet

§ 33

UDKAST

I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret

senest ved § 19 i lov nr. 2082 af 21. december 2020, foretages følgende

ændring:

§ 138

udgår »som for kommunale ejendomsskatter«.

§ 34

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. novem-

ber 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017, § 2 i lov nr.

2082 af 21. december 2020 og § 2 i lov nr. 480 af 26. april 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 100, stk. 1,

ændres »pant eller fortrinsret« til: »pant og fortrinsret«, og

»som for kommunale ejendomsskatter« udgår.

§ 100, stk. 2,

ændres »ejendomsskatteopgørelser« til: »ejendomsopgø-

relser«.

Kirkeministeriet

§ 35

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 29. januar

2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2068 af 21. december 2020, foretages

følgende ændring:

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »lov om kommunal indkomstskat«:

»og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne«.

Beskæftigelsesministeriet

§ 36

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar

2021, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages

følgende ændring:

§ 85 a, stk. 7, 1.

2. pkt.,

ændres »lov om lån til betaling af grundskyld

m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«

UDKAST

§ 37

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtids-

pension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 528 af 25. april 2022, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 20, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »lov om lån til betaling af grundskyld m.v.«

til: »lov om lån til betaling af kommunale ejendomsbidrag m.v.«

§ 38

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 229 af 12. fe-

bruar 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 546 af 3. maj 2022, foretages føl-

gende ændring:

§ 4, stk. 3, 1. pkt., § 17, stk. 1, nr. 3,

§ 19

ændres »lov om lån til

betaling af grundskyld m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejen-

domsbidrag m.v.«

§ 39

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 527 af 25. april 2022,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændring:

§ 14 c, stk. 5, 1. pkt.,

§ 72 d, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »lov om lån til

betaling af grundskyld m.v.« til: »lov om lån til betaling af kommunale ejen-

domsbidrag m.v.«

Justitsministeriet

§ 40

I lov om skifte af dødsboer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1807 af 3. september

2021, som ændret ved § 3 i lov nr. 697 af 24. maj 2022, foretages følgende

ændring:

§ 83, stk. 2, nr. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »tilsvarende måde«: », herunder

lån sikret ved pant efter ejendomsskattelovens kapitel 8«.

§ 41

UDKAST

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 11. april 2023, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens § 3, nr. 2, 5, 7, 15 og 24-27, og § 18 træder i kraft den 30.

juni 2023.

Stk. 3.

Lovens §§ 1 og 2, § 3, nr. 3, 4, 6, 8-14, 16 og 23, §§ 4-8, § 9, nr. 1, 3

og 4, og §§ 10-17 og 19-40 træder i kraft den 1. januar 2024.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §

9, nr. 2.

Stk. 5.

Lovens § 9, nr. 2, finder kun anvendelse for fordringer omfattet af

gebyrlovens § 4, der opkræves fra og med den dato, hvor reglen træder i

kraft i medfør af stk. 4.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen af

kommunale ejendomsskatter

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af op-

krævningen af kommunale ejendomsskatter

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Kommunernes opkrævning af grundskyld og dækningsafgift

3.2.1.2. Skatteforvaltningens opkrævning af ejendomsværdiskat

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter m.v.

3.3.1. Gældende ret

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og

2025

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Generelt om vurdering af ejendomme

3.4.1.2. Beregning af ejendomsværdi

3.4.1.3. Beregning af grundværdi

UDKAST

3.4.1.4. Tilbageregning af ejendoms- og grundværdier

3.4.1.5. Forvaltningsretlige regler i forbindelse med vurdering af ejen-

domme

3.4.1.5.1. Partshøring m.v.

3.4.1.5.2. Klageadgang

3.4.1.5.3. Genoptagelse og revision

3.4.1.6. Kategorisering af ejendomme

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og op-

krævning af grundskyld og dækningsafgift

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Ansættelse og opkrævning af grundskyld og dækningsafgift

3.5.1.2. Ansættelse og opkrævning af ejendomsværdiskat

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

3.6.1. Gældende ret

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.8. Offentliggørelse af prisindeks

3.8.1. Gældende ret

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-/2021-

vurderinger

UDKAST

3.9.1. Gældende ret

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af lovforslaget til en ny

ejendomsskattelov

3.10.1. Gældende ret

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen

af kommunale ejendomsskatter

4.1.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af op-

krævningen af kommunale ejendomsskatter

4.1.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter

m.v.

4.1.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024

og 2025

4.1.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og op-

krævning af grundskyld og dækningsafgift

4.1.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

4.1.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

4.1.8. Offentliggørelse af prisindeks

4.1.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-/2021-

vurderinger

4.1.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af lovforslaget til en

ny ejendomsskattelov

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

UDKAST

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

5.1.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævningen

af kommunale ejendomsskatter

5.1.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af op-

krævningen af kommunale ejendomsskatter

5.1.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter

m.v.

5.1.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024

og 2025

5.1.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og op-

krævning af grundskyld og dækningsafgift

5.1.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

5.1.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

5.1.8. Offentliggørelse af prisindeks

5.1.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-/2021-

vurderinger

5.1.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af lovforslaget til en

ny ejendomsskattelov

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

8. Miljømæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

I efteråret 2016 indgik den daværende regering (Venstre) sammen med So-

cialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre

og Det Konservative Folkeparti forliget

Et nyt ejendomsvurderingssystem.

Formålet med forliget var at genoprette tilliden til de offentlige ejendoms-

vurderinger og sikre mere retvisende vurderinger til borgere og virksomhe-

der i Danmark.

I 2013 valgte den daværende regering af suspendere ejendomsvurderingerne

– blandt andet på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen – da vurderingerne

ansås for upræcise, uensartede og uigennemskuelige.

Siden da har der pågået en udvikling af et nyt vurderingssystem til at vurdere

landets ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. 400.000 erhvervsejendomme samt ca.

100.000 landbrugs- og skovejendomme. Det nye vurderingssystem skal

sikre mere retvisende og gennemskuelige vurderinger, som bygger på flere

og mere detaljerede data end tidligere. I efteråret 2021 påbegyndte Skatte-

forvaltningen udsendelsen af de nye offentlige ejendomsvurderinger.

I foråret 2017 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Ra-

dikale Venstre forliget

Tryghed om boligbeskatningen

(herefter boligskatte-

forliget) om et nyt boligbeskatningssystem fra og med 2021. Formålet med

forliget var at sikre, at de samlede ejendomsskatter ikke stiger ved overgan-

gen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem. Forliget indehol-

der således en række tiltag, der skal sikre tryghed om ejendomsejernes ejen-

domsskatter ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger.

I foråret 2020 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Ven-

stre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Libe-

ral Alliance aftalen

Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om bo-

ligbeskatningen

(herefter kompensationsaftalen). På baggrund af, at bolig-

skatteomlægningen blev udskudt fra 2021 til 2024 som følge af eftersynet

af skattevæsenets it-problemer i efteråret 2019, indebar aftalen tiltag, som

skulle sikre, at udskydelsen af boligskatteomlægningen ikke ville medføre

højere ejendomsskatter for ejendomsejerne. For at sikre dette aftalte forligs-

partierne bl.a., at ejendomsskatterne ikke skulle stige mere fra 2021 til 2024,

end det var forudsat i boligskatteforliget.

Dele af boligskatteforliget og kompensationsaftalen er allerede implemen-

teret. Med lov nr. 278 af 17. april 2018 er de dele af boligskatteforliget, der

UDKAST

vedrører den midlertidige indefrysningsordning og anvendelsen af et forsig-

tighedsprincip ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for ejendomsvær-

diskat, grundskyld og dækningsafgift, implementeret. Derudover er de dele

af kompensationsaftalen, der vedrører perioden 2021-2023, blevet imple-

menteret med lov nr. 1061 af 30. juni 2020 og lov nr. 2227 af 29. december

2020.

Med nærværende lovforslag foreslås det at implementere den del af boligs-

katteforliget, der vedrører en afregningsordning som følge af statens over-

tagelse af opkrævningen af de kommunale ejendomsskatter. Afregningsord-

ningen skal ses i sammenhæng med, at grundskyld og dækningsafgift efter

boligskatteforliget fortsat vil være kommunale skatter fra og med 2024.

Herudover indeholder lovforslaget forslag til regler, der skal understøtte sta-

tens overtagelse af opkrævningen af de kommunale ejendomsskatter. Mere

konkret er der tale om regler, der skal være med til at sikre, at grundskylden

af ejerboliger ejet af fysiske personer – ligesom ejendomsværdiskatten – vil

kunne opkræves via personskattesystemerne.

Lovforslaget indeholder ligeledes – i forlængelse af statens overtagelse af

opgaven med at opkræve de kommunale ejendomsskatter fra og med 2024

– forslag til, at staten fra og med 2024 også skal overtage opgaven med at

inddrive de kommunale ejendomsskatter, der ikke betales. Herudover vil

Skatteforvaltningen også på et senere tidspunkt skulle overtage inddrivelsen

af gebyrer m.v., der vedrører ejendommen, og som i dag opkræves sammen

med de kommunale ejendomsskatter (herefter ejendomsbidrag).

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der skal anvendes forelø-

bige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag for ejendomsværdi-

skat, grundskyld og dækningsafgift i 2024 og 2025, indtil de almindelige

vurderinger for årene foreligger. De foreløbige vurderinger vil som ud-

gangspunkt blive udarbejdet efter samme principper som de almindelige

(dvs. de endelige) vurderinger. De foreløbige vurderinger vil således lige-

som de almindelige vurderinger blive udarbejdet via modelberegninger, der

bygger på historiske handelsværdier for sammenlignelige ejendomme med

en korrektion for den vurderede ejendoms karakteristika. De foreløbige vur-

deringer vil dog bl.a. adskille sig ved ikke at have manuelle processer til

f.eks. at håndtere ejendomme, der er meget atypiske. Det betyder, at nogle

ejere vil opleve, at den foreløbige vurdering ikke vil svare til den alminde-

lige vurdering. For hovedparten af ejendommene vil den foreløbige vurde-

ring omtrent svare til den almindelige vurdering. Som udgangspunkt vil bl.a.

UDKAST

skatterabatordningen og den moderniserede stigningsbegrænsningsordning,

der foreslås indført med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov, sikre ejendomsejere imod stigninger i ejendomsværdiskat og

grundskyld, uanset at den foreløbige vurdering måtte afvige fra den almin-

delige vurdering. For så vidt angår dækningsafgiften, foreslås det, at den

gældende stigningsbegrænsningsregel i lov om kommunal ejendomsskat vi-

dereføres, dog med den ændring, at det vil være valgfrit for ejendomsejeren,

om vedkommende vil beskattes på baggrund af den foreløbige vurdering,

eller om der indtil udsendelse af den første almindelige vurdering skal ske

opkrævning af dækningsafgift med samme beløb som i 2023. Der vil i begge

tilfælde ske endelig efterregulering, når den første almindelige vurdering el-

ler omvurdering udsendes.

Der kan dog være tilfælde, f.eks. i forbindelse med et forestående ejendoms-

salg, hvor en afvigende foreløbig vurdering vil kunne have økonomisk be-

tydning for ejendomsejeren. Derfor foreslås det bl.a., at ejendomsejere vil

kunne få rettet den foreløbige vurdering i forbindelse med en ejendomshan-

del. Når de almindelige vurderinger foreligger, vil ejendomsskatterne for

2024 og 2025 blive genberegnet, og differencen mellem den foreløbige og

den endelige skat vil blive afregnet – præcis ligesom når der er forskel mel-

lem indkomstskatten på henholdsvis forskuds- og årsopgørelsen. De forelø-

bige vurderinger vil ligeledes skulle anvendes til en midlertidig beregning

af bl.a. den foreslåede rabatordning og moderniserede stigningsbegræns-

ningsordning, som tilsvarende vil blive genberegnet, når de almindelige

2022-/2023-vurderinger foreligger.

Som følge af Skatteforvaltningens overtagelse af opgaven med at ansætte

og opkræve grundskyld og dækningsafgift fra og med 2024, jf. det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomskattelov, indeholder lovforslaget

endvidere forslag om, at Skatteforvaltningens afgørelser om ansættelse af

grundskyld og dækningsafgift fremover skal være omfattet af de tilsvarende

regler i skatteforvaltningsloven, der i dag gælder for afgørelser, som Skat-

teforvaltningen træffer om ansættelse af ejendomsværdiskat.

Lovforslaget indeholder endvidere en række forslag, der var i offentlig hø-

ring sammen med de forslag, der indgik i lovforslag nr. L 3 om ændring af

ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendoms-

værdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for

2020 af ejerboliger m.v.) fra indeværende folketingssamling, men som ud-

gik af lovforslaget, fordi det skulle hastebehandles med henblik på at kunne

vedtages i 2022. De forslag, der skulle have indgået i lovforslaget, men som

UDKAST

kunne vente med at blive vedtaget til 2023, udgik derfor og indgår i stedet i

nærværende lovforslag.

Det drejer sig bl.a. om en nødvendig forenkling af grundlaget for ejendoms-

skatterne for 2025, 2026 og 2027, der skal sikre, at der tidligere opnås en

normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden de skal

bruges som beskatningsgrundlag, så behovet for efterreguleringer af ejen-

domsejernes ejendomsskatter reduceres – og dermed, at der skabes den

størst mulige tryghed om ejendomsskatterne for borgere og virksomheder i

de kommende år. Konkret foreslås det, at 2024-vurderingerne for ejerboli-

ger gennemføres som indeksering af 2022-vurderingerne til 2024-prisni-

veau, og at 2025-vurderingerne for erhvervsejendomme m.v. gennemføres

som en indeksering af 2023-vurderingerne til 2025-prisniveau. Det drejer

sig herudover om en udvidelse af Landsskatteretten med fire dommere, så

risikoen for øget sagsbehandlingstid i de kommende år reduceres. Det drejer

sig endvidere om en justering af reglerne for offentliggørelse af pristalsin-

deks, så disse vil kunne offentliggøres af Skatteforvaltningen uden bekendt-

gørelse. Det drejer sig endvidere om at ophæve en solnedgangsklausul, der

ved lovforslag nr. L 3 blev indsat for at sikre en ordinær folketingsbehand-

ling af et af forslagene i lovforslaget om at udvide Skatteforvaltningens ad-

gang til at revidere 2020-/2021-vurderinger.

Endelig indeholder nærværende lovforslag en række forslag til sproglige og

lovtekniske konsekvensændringer i forskellige love som følge af det samti-

digt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, der indeholder forslag

til implementering af de resterende dele af boligskatteforliget og kompen-

sationsaftalen med virkning fra og med den 1. januar 2024.

2. Lovforslagets baggrund

Den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre ind-

gik den 2. maj 2017 boligskatteforliget vedrørende et nyt boligbeskatnings-

system, der skulle sikre, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgan-

gen til og på grund af det nye ejendomsvurderingssystem.

Forligspartierne var enige om at sikre boligejernes tryghed ved at forbedre

det nuværende skattestop fra 2001, så det sikres, at boligejernes økonomi

kan følge med ved overgangen til de nye boligskatteregler. I 2001 blev der

indført et skattestop for ejendomsværdiskatten. Endvidere blev der i 2003

indført et grundskatteloft, som indebærer et loft over stigninger i grundskyl-

UDKAST

den. Ejendomsværdiskattestoppet og grundskatteloftet er nærmere beskre-

vet i pkt. 3.1.1 og 3.2.1 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov.

Forligspartierne var således enige om at indføre:

Et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejen-

domsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift udgør henholdsvis

ejendomsværdien og grundværdien fratrukket 20 pct. Forsigtigheds-

princippet omfatter ikke grundskyld for produktionsjord, idet be-

skatningsgrundlaget for grundskyld for produktionsjord vil svare til

en fremskrivning af eksisterende vurderinger.

Nye permanente satser for ejendomsværdiskat og grundskyld samt

for dækningsafgift for erhvervsejendomme.

Midlertidige lofter for satser for grundskyld og dækningsafgift over

en femårig periode.

En skatterabat til nuværende boligejere, der sikrer, at ingen nuvæ-

rende boligejer, der har overtaget en ejendom inden 2024, skal betale

højere samlede ejendomsskatter ved overgangen til de nye skatte-

regler, end de ellers ville have gjort. Omvendt vil de boligejere, som

oplever et fald i de samlede ejendomsskatter ved overgangen til de

nye boligskatteregler, få den fulde besparelse med det samme.

En stigningsbegrænsningsordning til ejere af erhvervsejendomme,

herunder leje- og andelsboliger og almene boliger, der sikrer, at

større stigninger i grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger

indfases over tid. Stigningsbegrænsningsordningen vil give lejerne

tryghed om deres boligudgifter, så store stigninger i grundskylden

ikke overvæltes i huslejen.

En midlertidig kommunal indefrysningsordning fra og med 2018 for

ejerboliger ejet af fysiske personer, hvorefter stigninger i grundskyl-

den ud over 200 kr. automatisk ville blive indefrosset som et lån ind-

til overgangen til de nye boligskatteregler.

En permanent statslig indefrysningsordning for ejerboliger ejet af

fysiske personer ved overgangen til de nye boligskatteregler, hvor-

efter boligejeren kan tilvælge, at de samlede stigninger i ejendoms-

værdiskatten og grundskylden ud over 500 kr. bliver indefrosset som

et lån.

At staten overtager opkrævning af grundskyld og dækningsafgift fra

kommunerne.

At grundskyld for ejerboliger ejet af fysiske personer skal opkræves

UDKAST

sammen med indkomstskat og ejendomsværdiskat via personskatte-

systemerne.

En afregningsordning til kommunerne som følge af statens overta-

gelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift, hvorefter

kommunerne i budgetåret af staten får udbetalt et beløb svarende til

det provenu for grundskyld og dækningsafgift, som kommunen har

budgetteret med.

Det følger af boligskatteforliget, at det nye boligbeskatningssystem skulle

indføres med virkning fra 2021. Den daværende regering (Socialdemokra-

tiet) og Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Fol-

keparti og Liberal Alliance indgik dog den 15. maj 2020 kompensationsaf-

talen. På baggrund af, at boligskatteomlægningen blev udskudt fra 2021 til

2024 som følge af eftersynet af skattevæsenets it-problemer i efteråret 2019,

indebar aftalen tiltag, som skal sikre, at udskydelsen af boligskatteomlæg-

ningen ikke ville medføre højere ejendomsskatter for ejendomsejerne.

Aftalepartierne var som led i kompensationsaftalen enige om, at der på trods

af udskydelsen af boligskatteomlægningen fortsat skal være tryghed om bo-

ligskatterne. Boligejere og lejere kompenseres således for skattevirknin-

gerne ved udskydelsen af boligskatteomlægningen. Det sker ved, at bolig-

skatterne ikke skal stige mere i perioden 2021 til 2024, end det var forudsat

i boligskatteforliget. Aftalen medførte overordnet følgende:

Ejendomsværdiskatten lempes med samlet set godt 3 mia. kr. i 2021-

2023 via en reduktion af satsen i 2021-2023. Endvidere videreføres

skattestoppet for ejendomsværdiskatten frem til omlægningen og

gælder således til og med kalenderåret 2023.

Grundskylden for ejerboliger kan højst stige med 2,8 pct. årligt i

2022-2024 og for erhvervsejendomme i 2023 og 2024.

Et loft for de kommunale grundskyldspromiller, som ikke kan sættes

op i 2021-2028.

Et loft for de kommunale dækningsafgiftssatser, som ikke kan sættes

op i 2021-2028.

Den midlertidige indefrysningsordning videreføres til og med 2023.

Der afsættes 100 mio. kr. årligt fra og med 2024 til forbedringer af

vilkårene for pensionister, der bor i ejerbolig eller lejebolig.

Boligskatterne skønnes lempet varigt med ca. 0,6 mia. kr. før tilba-

geløb i forhold til gennemførelse af boligskatteomlægningen i 2021.

Efter tilbageløb skønnes provenuvirkningen til ca. 0,5 mia. kr.

UDKAST

Formålet med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov

er at implementere de resterende dele af boligskatteforliget og kompensati-

onsaftalen, herunder de dele af boligskatteforliget, der vedrører statens over-

tagelse af kommunale opgaver, bl.a. Skatteforvaltningens opkrævning af

grundskyld og dækningsafgift fra og med 2024. Med lovforslaget til en ny

ejendomsskattelov foreslås endvidere bl.a. indført en skatterabat til bolig-

ejere, der har overtaget deres bolig inden 2024, en stigningsbegrænsning for

erhvervsejendomme m.v. og en permanent indefrysningsordning for ejerbo-

liger ejet af fysiske personer fra og med 2024.

Med boligskatteforliget er det aftalt at forenkle opkrævningen af grundskyld

af ejerboliger ejet af fysiske personer. Det foreslås således med nærværende

lovforslag, at grundskylden for ejerboliger ejet af fysiske personer vil skulle

opkræves via personskattesystemerne i form af forskuds- og årsopgørelsen

efter regler i kildeskatteloven på samme måde, som det er tilfældet for ejen-

domsværdiskatten i dag.

I overensstemmelse med boligskatteforliget vil såvel grundskyld som dæk-

ningsafgift fortsat skulle være kommunale indtægter, og Skatteforvaltnin-

gen vil blot skulle forestå opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift

på vegne af kommunerne fra og med 2024.

Der vil dermed være et behov for at fastsætte regler om statens afregning til

kommunerne af de beløb for grundskyld og dækningsafgift, som Skattefor-

valtningen fra og med 2024 vil skulle opkræve på vegne af kommunerne.

Det foreslås med nærværende lovforslag, at reglerne herom vil blive fastsat

i lov om kommunal indkomstskat, ligesom det er tilfældet i forhold til af-

regning af de kommunale indkomstskatter efter gældende ret. Det foreslåede

vil skulle gælde for al grundskyld og vil dermed skulle gælde for såvel

grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer som grundskyld af andre

ejendomme.

Som følge af statens overtagelse af opgaven med at opkræve de kommunale

ejendomsskatter fra og med 2024 er det også hensigten, at staten skal hjem-

tage opgaven med at inddrive kommunale ejendomsskatter m.v., der ikke

kan opkræves. Der vil derfor være behov for regler, der understøtter statens

hjemtagelse af inddrivelsesopgaven, hvilket også foreslås gjort med nærvæ-

rende lovforslag.

Endvidere vil der være behov for regler, der tager højde for, at de alminde-

lige 2022-/2023-vurderinger ikke forventes at ville blive udsendt, inden de

UDKAST

skal danne grundlag for opkrævningen af ejendomsskatter for 2024. Derfor

foreslås det med nærværende lovforslag, at Skatteforvaltningen får mulig-

hed for at foretage foreløbige 2022-/2023-vurderinger, der skal udgøre et

midlertidigt grundlag for beregningen af ejendomsskatterne for 2024 og

2025. Ejendomsskatterne vil dog blive efterreguleret, når de almindelige

2022-/2023-vurderinger foreligger, så ejerne i sidste ende ikke vil have be-

talt for meget eller for lidt.

Endvidere vil der – som følge af at Skatteforvaltningen vil skulle overtage

opgaven med at ansætte og opkræve grundskyld og dækningsafgift fra og

med 2024, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomskattelov

– være behov for regler, der regulerer, hvilke regler for klage m.v. der skal

gælde herfor, hvilket ligeledes foreslås gjort med nærværende lovforslag.

Ligeledes er der behov for at gennemføre en række tiltag, der skulle være

indgået i lovforslag nr. L 3 om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov

om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af

virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.) fra inde-

værende folketingssamling, men som udgik af lovforslaget, fordi det skulle

hastebehandles med henblik på at kunne vedtages i 2022. Disse tiltag indgår

derfor i stedet i nærværende lovforslag.

Endelig vil der være behov for at ændre i en række love, fordi de indeholder

bestemmelser, som f.eks. henviser til ejendomsværdiskatteloven og lov om

kommunal ejendomsskat, som foreslås ophævet i det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Nærværende lovforslag indeholder

derfor forslag til sproglige og lovtekniske konsekvensændringer i disse love,

hvor bl.a. lov- og paragrafhenvisningerne ændres fra henvisninger til ejen-

domsværdiskatteloven og lov om kommunal indkomstskat til henvisninger

til den nye ejendomsskattelov.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævnin-

gen af kommunale ejendomsskatter

3.1.1. Gældende ret

Grundskyld og dækningsafgift er kommunale indtægter og opkræves i dag

af kommunerne efter reglerne i lov om kommunal ejendomsskat. Der hen-

vises til pkt. 3.2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Gældende

ret indeholder således i sagens natur ikke bestemmelser vedrørende afreg-

ning af grundskyld og dækningsafgift fra staten til kommunerne.

UDKAST

De kommunale indkomstskatter er ligeledes kommunale indtægter. Op-

krævningen af de pågældende skatter varetages af Skatteforvaltningen og

sker via personskattesystemerne i form af forskuds- og årsopgørelsen efter

regler i kildeskatteloven.

Reglerne om statens udbetaling og afregning af kommunal indkomstskat til

kommunerne, som opkræves via personskattesystemerne i form af forskuds-

og årsopgørelsen, er fastsat i lov om kommunal indkomstskat.

Kommunalbestyrelsernes fastsættelse af udskrivningsgrundlaget for kom-

munal indkomstskat og kirkeskat er reguleret i § 7, stk. 1, i lov om kommu-

nal indkomstskat. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen

kan vælge at budgettere enten med sit eget skøn over udskrivningsgrundla-

get for kommunal indkomstskat og kirkeskat eller med et statsgaranteret ud-

skrivningsgrundlag for kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Den enkelte kommunalbestyrelse kan således frit vælge udskrivningsgrund-

lag for hvert enkelt år. Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem to måder

at fastsætte udskrivningsgrundlaget på, henholdsvis selvbudgettering, dvs.

at kommunen selv budgetterer såvel skattegrundlaget som andel af statstil-

skud, udligning af beskatningsgrundlag m.m. for tilskudsåret, og statsga-

ranti, det vil sige, at kommunen ved budgetlægningen vælger at lægge et

statsgaranteret udskrivningsgrundlag til grund for skatteudskrivningen. Der

henvises til § 7, stk. 2 og 3, i lov om kommunal indkomstskat.

For de skattepligtige grundværdier gælder der efter gældende ret ikke, som

tilfældet er for udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten, en ordning med

statsgaranti. Det er kommunerne, der inden for de rammer, der i henhold til

lov om kommunal ejendomsskat gælder herfor, vælger at pålægge fast ejen-

dom grundskyld og dækningsafgift og opkræver med den promillesats, som

kommunalbestyrelsen vælger i henhold til rammerne herfor i lov om kom-

munal ejendomsskat. Ansættelsen af de grundværdier og ejendomsværdier,

der udgør grundlaget for grundskylden og dækningsafgiften, varetages dog

af en statslig myndighed, nemlig Skatteforvaltningen (Vurderingsstyrelsen).

For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-

skrivningsgrundlaget vedrørende kommunal indkomstskat og kirkeskat, fo-

retages efter § 7, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat afregning efter

reglerne i § 15 og § 16, stk. 1-4.

UDKAST

For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede ud-

skrivningsgrundlag, foretages efter § 7, stk. 3, i lov om kommunal indkomst-

skat afregning efter reglerne i § 15 og § 16, stk. 4.

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fastsættes ud fra en opgørelse af

kommunens udskrivningsgrundlag for året 2 år forud for beregningsåret re-

guleret med en fremskrivningsprocent for udviklingen i det kommunale ud-

skrivningsgrundlag. Social- og indenrigsministeren (i dag indenrigs- og

sundhedsministeren) fastsætter bestemmelser om fremskrivningsgrundlaget

for kommunernes udskrivningsgrundlag, og social- og indenrigsministeren

(i dag indenrigs- og sundhedsministeren) giver meddelelse om det statsga-

ranterede udskrivningsgrundlag senest den 1. juli i året forud for det ind-

komstår, det vedrører. Finansministeren fastsætter fremskrivningsprocenten

for kommunernes statsgaranterede udskrivningsgrundlag med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg. Der henvises til § 7, stk. 4, i lov om kommunal

indkomstskat.

Det fremgår af § 15, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat, at staten ved

begyndelsen af hver måned til den enkelte kommune udbetaler et beløb til

foreløbig dækning af kommunal indkomstskat og kirkeskat. Den månedlige

udbetaling skal svare til en tolvtedel af det årlige beløb, der efter det årsbud-

get, der er vedtaget for kommunen, udgør dens indtægt fra indkomstskat og

kirkeskat for personer (de såkaldte tolvtedelsrater), jf. § 15, 2. pkt. Det er

ikke muligt for kommunerne at få ændret afregningerne i årets løb.

De kommuner, der vælger at budgettere udskrivningsgrundlaget selv, får i

årets løb udbetalt forskudsbeløb svarende til de budgetterede beløb for ind-

komstskatten og kirkeskatten. Opgørelse af efterregulering (forskelsbeløb)

sker på basis af oplysninger om slutskatten, således som den er opgjort af

Skatteforvaltningen den 1. maj i året to år efter budgetåret. Der henvises til

§ 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.

Afregningen til kommunerne sker efter reglerne i § 16, stk. 2-4, i lov om

kommunal indkomstskat.

Det er i § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat fastsat, hvordan op-

gørelsen af efterreguleringsbeløb og afregningen af efterreguleringsbeløb

for indkomstskat og kirkeskat nærmere skal ske. Efterreguleringsbeløbet for

henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat opgøres efter bestemmel-

sen som den skat, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalenderår,

UDKAST

herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført i til-

gang eller til afgang, fratrukket summen af de månedlige beløb, der efter §

15 i lov om kommunal indkomstskat er udbetalt til kommunen i det pågæl-

dende kalenderår. Eventuel afregning af efterreguleringsbeløb sker med en

tredjedel hver i månederne januar, februar og marts i året 3 år efter dette

kalenderår.

Efter § 16, stk. 3, i lov om kommunal indkomstskat skal positive og negative

efterreguleringsbeløb med tillæg af efterreguleringsbeløb i henhold til lov

om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, der overstiger

3 pct. af summen af de månedlige beløb, der efter § 15 er udbetalt til kom-

munen for det pågældende kalenderår, forhøjes med et tillæg, der beregnes

af den overskydende del af efterreguleringsbeløbet inklusive efterregule-

ringsbeløb i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner med en procent, der svarer til tre gange Nationalbankens dis-

konto den 1. juli året forud for kalenderåret.

Efter § 16, stk. 4, 1. pkt., i lov om kommunal indkomstskat afregner staten

som led i afregningen efter § 15 og § 16, stk. 4, over for kommunen en andel

af virksomhedsskatten efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2, der be-

regnes med udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og kirke-

skat af den del af virksomhedernes overskud, hvoraf der skal betales virk-

somhedsskat.

Beregningen af slutskat for et kalenderår opgøres med beløb, der som følge

af ændringer af skatteansættelser er ført i tilgang eller afgang. Det er den

beregnede indkomstskat uden fradrag for uerholdelighed, eftergivelse og

lignende, der indgår i beregningen af efterreguleringen. Det vil sige, at det

er staten og ikke kommunerne, der bærer tabet ved uerholdelighed, eftergi-

velse m.v. vedrørende kommunal indkomstskat.

3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, at staten med

virkning fra og med 2024 skal overtage opkrævningen af grundskyld og

dækningsafgift fra kommunerne.

Det foreslås derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov, at det er Skatteforvaltningen, der fra og med 2024 vil skulle fore-

stå opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift.

UDKAST

Reglerne om opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske perso-

ner omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov via personskattesystemerne foreslås fastsat i § 31 i det samtidigt frem-

satte lovforslag til en ny ejendomsskattelov og i kildeskatteloven.

Reglerne om statens opkrævning af grundskyld af andre ejendomme end

ejendomme ejet af fysiske personer og af dækningsafgift foreslås fastsat i §

33 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Såvel grundskylden som dækningsafgiften vil fortsat skulle være kommu-

nale indtægter. Det er alene opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift,

der i henhold til boligskatteforliget og kompensationsaftalen vil skulle

overgå fra kommunerne til staten fra og med 2024.

Det følger videre af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, at der vil

skulle etableres en afregningsordning som følge af statens overtagelse af

opkrævningen efter samme model som ved selvbudgettering af indkomst-

skatter, hvorefter kommunerne i budgetåret af staten vil få udbetalt et beløb

svarende til det provenu for grundskyld og dækningsafgift, som kommunen

har budgetteret med. Når de endelige grundskyldsindtægter kendes, vil der

blive foretaget en efterregulering af kommunens provenu.

Der vil dermed være behov for at fastsætte regler om statens afregning til

kommunerne af de beløb for grundskyld og dækningsafgift, som Skattefor-

valtningen fra og med 2024 vil skulle opkræve på vegne af kommunerne.

Med lovforslaget lægges der op til, at de regler, der vil skulle gælde for

Skatteforvaltningens udbetaling og afregning af grundskyld og dækningsaf-

gift til kommunerne, fastsættes i lov om kommunal indkomstskat, jf. lov-

forslagets § 2, ligesom det er tilfældet i forhold til afregning af de kommu-

nale indkomstskatter efter gældende ret.

Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsen vælge at budgettere enten med

deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat

og kirkeskat eller med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommu-

nal indkomstskat og kirkeskat, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.

Det er under afklaring, om afregningen til kommunerne af grundskyld og

dækningsafgift vil skulle ske via de tolvtedelsrater, der efter gældende ret

anvendes ved afregningen til kommunerne af kommunal indkomstskat og

UDKAST

kirkeskat, eller om det vil skulle ske halvårligt, hvilket er årsagen til, at dette

er anført med forbehold i høringsversionen af lovforslaget.

De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om kommunal ind-

komstskat vil skulle regulere statens foreløbige udbetaling af beløb til dæk-

ning af grundskyld og dækningsafgift, som Skatteforvaltningen har opkræ-

vet, til kommunerne. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.

For så vidt angår grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet

af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, vil den

foreslåede ordning medføre, at staten ved begyndelsen af [hver måned/hvert

halvår] – ud over til kommunal indkomstskat og kirkeskat – vil skulle ud-

betale et beløb til foreløbig dækning af denne grundskyld.

Den [månedlige/halvårlige] udbetaling vil skulle svare til [en tolvtedel/halv-

delen] af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne årsbudget

udgør dens indtægt ved indkomstskat, grundskyld af ejerboliger ejet af fy-

siske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov og kirkeskat.

Efter forslaget vil denne grundskyld omfatte indkomstårets beløb uden ned-

sættelse for beløb, som staten har ydet som lån til betaling af grundskyld

efter kapitel 8 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov. Beløbet for den grundskyld, som staten vil skulle udbetale til kommu-

nerne i dette tilfælde, vil således skulle være grundskylden inklusive grund-

skyldsbeløb, som ejerne måtte være ydet lån til betaling af efter det foreslå-

ede kapitel 8 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.

Efter det foreslåede kapitel 8 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vil

der blive ydet lån til betaling af dels stigningen i grundskylden af ejerboliger

ejet af fysiske personer efter den permanente indefrysningsordning, dels den

resterende grundskyld af ejerboliger, som ejes af pensionister m.fl. efter

pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld. Der henvises til kapitel

8 og bemærkningerne hertil i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.

Den enkelte kommune vil efter forslaget få udbetalt den fulde grundskyld

inklusiv den del af grundskylden, som boligejeren umiddelbart ikke betaler,

men som boligejeren af staten ydes lån til betaling af. Kommunerne vil så-

ledes ikke skulle bære risikoen for, at de lån, der er ydet til betaling af grund-

skylden, ikke tilbagebetales ved lånets forfald og ikke kan inddrives.

UDKAST

Staten vil med forslaget ligeledes skulle udbetale grundskyld af andre ejen-

domme end ejerboliger ejet af fysiske personer og dækningsafgift af fast

ejendom til den enkelte kommune [månedligt/halvårligt] til foreløbig dæk-

ning af denne grundskyld og dækningsafgift.

[Udbetalingen af denne grundskyld og af dækningsafgift vil skulle ske på

samme tidspunkter som udbetalinger i forhold til grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer, hvilket vil sige ved begyndelsen af hver må-

ned/hvert halvår]. Den [månedlige/halvårlige] udbetaling vil skulle svare til

[en tolvtedel/halvdelen] af det årlige beløb, der efter kommunens vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved grundskyld og dækningsafgift.

Skatteforvaltningen vil skulle foretage udbetaling af budgetterede beløb,

uanset om ejeren af ejendommen har indbetalt de skyldige beløb til Skatte-

forvaltningen. Det er således med forslaget staten, der vil skulle bære risi-

koen for betalingen af grundskyld og dækningsafgift.

Med forslaget vil § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat blive udvi-

det således, at der for kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget

skøn over udskrivningsgrundlaget, vil skulle foretages en opgørelse af de

kommunale indkomstskatter, grundskylden, dækningsafgiften og kirkeskat-

ten pr. 1. maj i året 2 år efter kalenderåret. Opgørelsen vil således tillige

skulle omfatte grundskylden og dækningsafgiften og vil indebære, at den

endelige opgørelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift ligeledes vil

skulle ske pr. 1. maj 2 år efter kalenderåret.

Det foreslåede vil skulle gælde for al grundskyld og vil dermed skulle gælde

for såvel grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer som grundskyld

af andre ejendomme. Grundlaget for opkrævning af både grundskylden af

ejerboliger og grundskylden af andre ejendomme og dækningsafgiften vil

skulle være kommunernes budgetterede indtægter i årsbudgettet fra grund-

skylden og dækningsafgiften.

Den endelige opgørelse vedrørende grundskyld og dækningsafgift for de

selvbudgetterende kommuner vil efter forslaget skulle foretages på samme

tidspunkt, som efter gældende regler er tilfældet for den endelige opgørelse

af de kommunale indkomstskatter og kirkeskat.

Opgørelsen og afregningen af efterreguleringsbeløb for grundskyld og dæk-

ningsafgift vil efter forslaget for de selvbudgetterende kommuner skulle ske

UDKAST

på samme måde, som det efter gældende regler er tilfældet for den endelige

opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskat.

Efter det foreslåede vil efterreguleringsbeløbet for den kommunale ind-

komstskat, grundskyld, dækningsafgift og kirkeskat skulle opgøres som det

beløb, der opgøres ved beregningen af slutskat, grundskyld og dækningsaf-

gift for et kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer af skatte-

ansættelser og ændringer i grundlaget for grundskyld og dækningsafgift er

ført i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de beløb, der efter § 15 i

lov om kommunal indkomstskat er udbetalt til kommunen i det pågældende

kalenderår.

Forslaget vil medføre, at efterreguleringsbeløbet vedrørende grundskyld og

dækningsafgift vil blive opgjort som det beløb, der opgøres ved beregningen

af »slutgrundskyld« og »slutdækningsafgift« for et kalenderår, herunder be-

løb, der som følge af ændringer af skatteansættelser og ændringer i grund-

laget for pålæggelsen af grundskyld og dækningsafgift er ført i tilgang eller

til afgang, fratrukket summen af de beløb, der med de foreslåede bestem-

melser i § 15, stk. 2 og 3, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 3, er udbetalt til kommunen i det pågældende indkomstår.

På baggrund af de foreslåede regler om afregning til kommunerne foreslås

det endvidere at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov om

kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæknings-

afgift til kommunerne«. Titlen på loven vil med forslaget afspejle, at loven

også vil komme til at indeholde regler for statens afregning af grundskyld

og dækningsafgift til kommunerne.

3.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af op-

krævningen af kommunale ejendomsskatter

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Kommunernes opkrævning af grundskyld og dækningsaf-

gift

Den kommunale ejendomsbeskatning består efter lov om kommunal ejen-

domsskat af dels en afgift, der benævnes grundskyld, dels en dækningsaf-

gift.

Grundskylden pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt pro-

mille af den afgiftspligtige grundværdi. Grundskyldpromillen fastsættes af

den enkelte kommunalbestyrelse, dog således at satsen i alle kommuner skal

udgøre mindst 16 og højst 34, jf. § 2 i lov om kommunal ejendomsskat. Der

UDKAST

gælder lavere satser for landbrugsejendomme m.v. Grundskylden tilfalder

den kommune, hvori ejendommen ligger.

Herudover kan kommunerne for ejendomme, der anvendes til kontor, for-

retning, hotel, fabrik, værksted og lignende, efter § 23 A i lov om kommunal

ejendomsskat opkræve dækningsafgift af forskelsværdien. Dækningsafgif-

ten kan højst udgøre 10 promille af den del af forskelsværdien, der oversti-

ger 50.000 kr. Anvendes kun en del af en ejendom til dækningsafgiftsplig-

tige formål, eller anvendes ejendommen kun til sådanne formål en del af

året, svares dækningsafgiften forholdsmæssigt.

Kommunalbestyrelsen opkræver grundskyld og dækningsafgift efter § 27 i

lov om kommunal ejendomsskat. Efter disse regler opkræves grundskylden

og dækningsafgiften i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrel-

sens bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbe-

styrelsen bestemmer. Grundskyld og dækningsafgift opkræves således af

kommunerne direkte. De fleste kommuner opkræver grundskyld og dæk-

ningsafgift i to rater. Beregningen af grundskyld og dækningsafgift foreta-

ges på grundlag af objektive kriterier, hvor kommunen ikke er overladt et

konkret skøn.

Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter samtlige skatte- og af-

giftsbeløb med påløbne renter på den pågældende ejendom i dens helhed

med den for kommunale skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret.

Det følger også af § 29, at den kommunale ejendomsskat svares af den, der

er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, tinglyst som adkomst,

eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne

af ejendommen. Bestemmelsen hjemler en pante- og fortrinsret for hen-

holdsvis grundskyld og dækningsafgift, som kommunerne i dag anvender i

forbindelse med inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift for alle ejen-

domstyper.

At grundskylden og dækningsafgiften hæfter på ejendommen med en pante-

og fortrinsret, følger også af § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amt-

stueforordningen), herunder at der gælder en pante- og fortrinsret for de

skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom. Efter amtstueforordningens §

2 gælder fortrinsretten i 2 år og 3 måneder fra forfaldsdagen. Det vil sige, at

fortrinsretten skal være udnyttet inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måne-

der, der regnes fra forfaldsdagen. Panteretten er ikke underlagt denne frist.

UDKAST

Panteretten er en lovbestemt panteret på den faste ejendom, hvorfor sik-

ringsakten tinglysning ikke er nødvendig, for at panteretten har virkning

over for en tredjepart. Den tidsbegrænsede fortrinsret sikrer, at grundskyl-

den og dækningsafgiften dækkes før andre pantekrav, der ligeledes hæfter

på ejendommen. Pante- og fortrinsretten betyder derfor, at grundskyld og

dækningsafgift, der ikke betales, som udgangspunkt altid kan inddrives på

en tvangsauktion over ejendommen.

3.2.1.2. Skatteforvaltningens opkrævning af ejendomsværdiskat

Kildeskattelovens afsnit V indeholder regler om opkrævning af indkomst-

skat m.v.

Efter kildeskattelovens § 40, 1. pkt., sker opkrævning af indkomstskat til

staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomst-

skat, ejendomsværdiskat og kirkeskat for personer efter reglerne i kildeskat-

telovens afsnit V.

Efter kildeskattelovens § 41, stk. 1, tilsvares indkomstskat til staten, virk-

somhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejen-

domsværdiskat og kirkeskat i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Dette sker enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter reglerne i

kildeskattelovens §§ 43-49, ved indeholdelse efter reglerne i §§ 49 A-49 D,

ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI eller ved be-

taling i henhold til skattebillet.

Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,

benævnes A-skat, mens foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skatte-

billet, benævnes B-skat, jf. § 41, stk. 2.

Skatteforvaltningen udarbejder til brug for indeholdelse af foreløbig skat i

A-indkomst skattekort og bikort eller frikort vedrørende skattepligtige, som

forventes at få A-indkomst i det pågældende år, jf. kildeskattelovens § 48,

stk. 1.

Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 5, 1. pkt., at Skatteforvaltningen

drager omsorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken pro-

cent indeholdelse af foreløbige skattebeløb skal foretages (indeholdelses-

procent/trækprocent). Indeholdelsesprocenten fastsættes efter kildeskattelo-

vens § 48, stk. 5, 2. pkt., under hensyn til den skattepligtiges forventede

indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdi-

skatteloven.

UDKAST

Det er i kildeskattelovens § 52, stk. 1, fastsat, at skal der ifølge de foranstå-

ende bestemmelser i kildeskatteloven tages hensyn til den skattepligtiges

forventede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskattelo-

ven, fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af kildeskattelovens §§ 53

og 54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges ind-

komstforhold, som følger af 1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud

for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, 2) ændringer af forskuds-

opgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen

vedrører, 3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteind-

beretningsloven for året forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen ved-

rører, og 4) oplysninger fra indkomstregisteret og andre registre, som Skat-

teforvaltningen modtager oplysninger fra, for året forud for det indkomstår,

som forskudsopgørelsen vedrører.

De oplysninger, der er nævnt i kildeskatteloves § 52, stk. 1, nr. 1-4, skal

foreligge senest den 1. september i året forud for indkomståret, for at de kan

indgå i grundlaget for fastsættelsen af forskudsskatten, jf. dog § 53, stk. 2.

De seneste ændringer af oplysningerne lægges til grund. Dog lægges oplys-

ningerne omfattet af § 52, stk. 1, nr. 2, til grund, uanset om der er senere

ændringer af oplysninger omfattet af § 52, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4. Der henvi-

ses til § 52, stk. 2.

Antages det, at den skattepligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskat-

teloven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdi-

skat, jf. kildeskattelovens § 52, stk. 3.

I tilfælde af, at det opkrævede eller inddrevne beløb ikke er stort nok til at

dække alle de beregnede skatter, fastsætter kildeskattelovens § 61, stk. 9, en

dækningsrækkefølge ved betaling af restskat. Det fremgår af bestemmelsen,

at af de skattebeløb, der opkræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes

indkomstskat forud for ejendomsværdiskat, og arbejdsmarkedsbidrag dæk-

kes forud for A-skat og B-skat.

Som det fremgår, er ejendomsværdiskatten en integreret del af indkomst-

skattesystemet og opkræves løbende på årsbasis via boligejerens forskuds-

skat og endeligt via slutskatten.

3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

UDKAST

Det fremgår bl.a. af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, at staten

med virkning fra og med 2024 skal overtage opkrævningen af grundskyld

og dækningsafgift fra kommunerne.

Det foreslås derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov, at det er Skatteforvaltningen, der fra og med 2024 vil skulle fore-

stå opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift. Der henvises til § 31

(opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer) og § 33

(opkrævning af grundskyld for andre ejendomme end ejerboliger ejet af fy-

siske personer og dækningsafgift) i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov

og bemærkningerne hertil.

Opkrævningen af grundskyld foreslås opdelt således, at Skatteforvaltnin-

gens eksisterende opkrævningssystemer til opkrævning af statslige skatter

vil kunne anvendes til opkrævning af grundskyld og dækningsafgift. Op-

krævningen af grundskyld vil dermed blive opdelt i ét opkrævningssystem

for boligejere og ét andet opkrævningssystem for alle øvrige ejere.

Ved boligejer forstås en fysisk person, der ejer en ejerbolig. Ved alle andre

ejere forstås alle sammensætninger af ejer- og ejertyper, der ikke er en fysisk

person, der ejer en ejerbolig. Det vil eksempelvis være alle fysiske eller ju-

ridiske personer, der ejer erhvervsejendomme m.v., og juridiske personer,

der ejer ejerboliger.

For en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved henholdsvis »boligejer«

og »ejerboliger ejet af fysiske personer«, henvises til det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Med boligskatteforliget er det aftalt at forenkle opkrævningen af grundskyld

af ejerboliger ejet af fysiske personer ved at ligestille den med opkrævnin-

gen af ejendomsværdiskat, hvorfor grundskylden for fysiske personer, der

ejer en ejerbolig, fra og med 2024 vil skulle opkræves via personskattesy-

stemerne i form af forskuds- og årsopgørelsen.

I overensstemmelse med boligskatteforliget vil grundskyld og dækningsaf-

gift fortsat skulle være kommunale ejendomsskatter, og Skatteforvaltningen

vil blot skulle forestå opkrævningen på vegne af kommunerne fra og med

2024.

UDKAST

For så vidt angår den del af boligskatteforliget, der omhandler en afreg-

ningsordning til kommunerne som følge af statens overtagelse af opkræv-

ningen af kommunale skatter, henvises der til pkt. 3.1 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger.

Med lovforslaget foreslås det at ændre kildeskatteloven således, at også

grundskylden af ejerboliger ejet af fysiske personer vil blive opkrævet via

personskattesystemerne. Boligejere vil med lovforslaget således blive op-

krævet grundskyld via personskattesystemerne i form af forskuds- og års-

opgørelsen efter regler i kildeskatteloven på samme måde, som det er tilfæl-

det for ejendomsværdiskatten i dag.

Har boligejeren en arbejdsgiver, der udbetaler løn eller enhver anden form

for vederlag i penge, vil grundskylden indgå i den A-skat, der af arbejdsgi-

veren indeholdes i A-indkomsten. Det beløb, en arbejdsgiver og andre inde-

holdelsespligtige efter kildeskattelovens regler vil skulle indeholde ved ud-

betaling af løn, pensionsudbetalinger m.v., vil dermed blive forøget, hvorfor

fysiske boligejere vil opleve en nedgang i deres nettoløn. Dette vil blive op-

vejet af afskaffelsen af den kommunale opkrævning af grundskyld via ejen-

domsskattebilletten i to eller fire rater årligt. Det tilsigtes dermed, at bolig-

ejerne vil opleve en mere jævn opkrævning af grundskyld fordelt ud over

indkomståret, hvorfor påvirkningen af boligejernes likviditet ikke vil ske i

samme grad, som eksempelvis to årlige opkrævninger gør i de måneder,

hvor opkrævningerne forfalder til betaling. Set over et helt indkomstår vil

statens overtagelse af opkrævningen af grundskyld ikke påvirke boligeje-

rens nettoindkomst.

Herudover vil betalingen af grundskyld ligeledes blive nemmere for de bo-

ligejere, der har A-indkomst, da boligejernes arbejdsgiver eller anden inde-

holdelsespligtig vil skulle betale grundskylden på vegne af boligejeren ud

af lønindkomst, pensionsudbetalinger m.v. Boligejerne vil dermed ikke

skulle tilmelde betalingen af grundskyld til eksempelvis Betalingsservice

eller selv foretage løbende betalinger til Skatteforvaltningen.

En fysisk person, der udelukkende har B-indkomst, hvorfor ejeren selv vil

skulle indbetale forfaldne skatter, vil fra og med 2024 skulle betale grund-

skyld på samme måde, som boligejeren betaler indkomstskat, ejendomsvær-

diskat og andre personskatter via sin B-indkomst. Det skyldes, at grund-

skyld, jf. ovenfor, fra og med 2024 vil blive opkrævet hos boligejere via

personskattesystemerne.

UDKAST

Grundskyld for boligejere vil som skatteart ligne ejendomsværdiskatten fra

og med 2024, da grundskylden vil blive en personskat på et aktiv – en ejer-

bolig. Grundskylden vil fortsat ikke have en betingelse om rådighed over

ejerboligen, som tilfældet er for ejendomsværdiskatten. For sent betalt

grundskyld vil blive forrentet på samme måde som skyldig ejendomsværdi-

skat. Ligeledes vil skatteværdien af et uudnyttet personfradrag eller negativ

skattepligtig indkomst (underskud) heller ikke kunne modregnes i grund-

skylden, ligesom tilfældet er for ejendomsværdiskatten i dag. Opkrævnin-

gen af grundskyld vil dermed skulle ske på samme måde som ejendomsvær-

diskatten i dag, da der med de ændringer i kildeskatteloven, der foreslås med

lovforslagets § 1, og det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov ikke er tiltænkt ændringer i opkrævningen af ejendomsværdiskat.

Overførslen af opkrævning af grundskyld hos boligejere fra kommunerne til

staten vil sikre en forenkling af opkrævningen af ejendomsskatterne, da op-

krævningen samles i personskattesystemerne. Boligejeren vil dermed få et

samlet overblik over sine ejendomsskatter på sin forskuds- og årsopgørelse,

ligesom eventuelle indefrosne ejendomsskatter i den permanente indefrys-

ningsordning eller pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld lige-

ledes vil fremgå. Boligejerne vil dermed fra og med 2024 have det samlede

overblik over ejendomsskatterne og eventuelle lån ydet af Skatteforvaltnin-

gen på den til enhver tid gældende selvbetjeningsløsning benyttet af Skatte-

forvaltningen.

Opkrævning af grundskyld hos boligejere fra og med 2024 vil blive ejerop-

delt af Skatteforvaltningen, hvorfor kommunernes praksis med udsendelse

af ejendomsskattebilletten til hovedejeren ikke vil blive videreført fra og

med 2024. I tilfælde med to eller flere ejere af ejerboligen vil ejerne dermed

blive opkrævet grundskyld på baggrund af deres faktiske ejerandel.

Ejerandelen vil blive fastsat på baggrund af data fra autoritativt register. Det

betyder f.eks., at et ægtepar, der ejer deres parcelhus i sameje, hver vil blive

opkrævet 50 pct. af den på ejerboligen pålignede grundskyld. Fysiske ejere

af eksempelvis et kollektiv i en villa, der har otte tinglyste ejere med varie-

rede ejerandele, vil blive opkrævet grundskyld af den specifikke tinglyste

ejerandel, som tilhører den enkelte ejer. En hovedejer vil fra og med 2024

dermed ikke skulle betale den samlede grundskyld pålignet ejerboligen og

vil dermed heller ikke skulle opkræve medejernes forholdsmæssige andel af

grundskylden.

UDKAST

Det vil fra og med 2024 heller ikke være nødvendigt at udarbejde en refusi-

onsopgørelse for grundskylden, da personskattesystemerne vil kunne ejer-

fordele på daglig basis, ligesom tilfældet er for ejendomsværdiskatten i dag.

Indtræder der eksempelvis et ejerskifte den 15. juli, vil sælgeren kun skulle

betale grundskyld til og med den 14. juli, og køberen vil skulle betale grund-

skyld fra og med den 15. juli.

Ved opkrævningen via personskattesystemerne vil grundskylden ophøre

som en selvstændig fordringstype. Grundskylden af ejerboliger, som er ejet

af fysiske personer, vil med § 31 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov og de forslag til ændringer af kildeskatteloven, der

fremgår af dette lovforslag, blive opkrævet via boligejerens forskudsskat og

endeligt via slutskatten, ligesom det er tilfældet med ejendomsværdiskatten.

I det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås det,

at grundskyld af ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer, vil skulle

opkræves via personskattesystemerne i form af forskuds- og årsopgørelsen,

jf. pkt. 3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge heraf vil

denne grundskyld ikke længere skulle anses for at være en selvstændig for-

dringstype, og det vil derfor ikke fremadrettet være muligt kun at lade pante-

og fortrinsretten omfatte denne grundskyld, uden at det også vil omfatte den

øvrige del af personskatterne. Det foreslås derfor i det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov, at pante- og fortrinsretten ikke vil

skulle hæfte på ejerboliger, der alene er ejet af fysiske personer. I stedet vil

denne grundskyld hæfte personligt på boligejeren efter kildeskattelovens af-

snit VII og blive inddrevet efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det

offentlige.

Alle andre ejere end boligejere vil blive opkrævet grundskyld og eventuel

dækningsafgift i to lige store årlige rater. Der henvises til § 33 i det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Skatteforvaltningen vil alene skulle varetage selve opkrævningen af grund-

skylden og dækningsafgiften. For så vidt angår grundskylden, gælder det

både grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer og grundskyld af an-

dre ejendomme. Dermed vil det fortsat være kommunalbestyrelsen, der vil

skulle fastsætte den promille, som grundskylden og dækningsafgiften vil

skulle opkræves med, med respekt for de bindinger herfor, der fremgår af

boligskatteforliget. Der henvises til § 28 i det samtidigt fremsatte lovforslag

til en ny ejendomsskattelov.

UDKAST

3.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter

m.v.

3.3.1. Gældende ret

Enkelte kommunale fordringer er fortrinsberettigede. Herved forstås for-

dringer, der hviler på fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet

forud for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4. Bestemmelsen

fastslår en tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret. Endvi-

dere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordningen)

for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejendom, såvel en lovbestemt

panteret som en fortrinsret for denne. Ved lovbestemt panteret forstås en

panteret, der stiftes ved lov og ikke ved aftale. Fortrinsretten skal udnyttes

inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der regnes fra forfaldsdagen.

Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan nævnes kommu-

nale ejendomsskatter, jf. § 29 i lov om kommunal ejendomsskat, rottebe-

kæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, kommunens krav

på dækning af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens be-

kostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger

m.v., og kommunens krav på bidrag til kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov

om kystbeskyttelse.

Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offent-

lige, at loven gælder for opkrævning og inddrivelse af fordringer med tillæg

af renter, gebyrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af

det offentlige, jf. dog §§ 1 a og 1 b.

Af § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fremgår, at

loven ikke gælder for opkrævning og inddrivelse af kommunale fordringer,

der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet

lovbestemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Undtagelserne i §§

13-15 omhandler en skyldners mulighed for at få eftergivet sin gæld til det

offentlige.

I § 1 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt,

at kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordringer efter stk. 1. Der er

udpantningsret for disse fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre

omkostninger, der vedrører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne.

§ 2, stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., omhandler fordringshavers adgang til i

opkrævningsfasen at indgå en afdragsordning med skyldner eller give denne

henstand med betalingen, mens bestemmelserne i § 7, § 8, stk. 1, og § 9

UDKAST

omhandler henholdsvis dækningsrækkefølgen ved modregning med gæld til

det offentlige, indtrædelsesretten for bl.a. kommunale fordringer, når staten

skal udbetale et beløb til skyldner, og adgang til modregning, selv om gæl-

den til det offentlige er omfattet af en afdragsordning eller en henstand.

I § 1 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt,

at to eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen af deres i stk. 1

nævnte fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes

styrelse.

I § 1 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige er det bestemt,

at en kommune efter aftale kan bemyndige en anden kommune til at forestå

inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fordringer efter stk. 1.

3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i dag kommunerne selv, der – ligesom andre offentlige fordringsha-

vere – opkræver egne fordringer. Siden februar 2017 har det ligeledes været

kommunerne, der har forestået inddrivelsen af egne fordringer, der ved de-

res stiftelse eller senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbe-

stemt panteret (dvs. grundskyld, dækningsafgift og ejendomsbidrag), jf.

ovenfor om § 1 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Dette står i

modsætning til andre offentlige fordringshavere, der får inddrevet deres for-

dringer af restanceinddrivelsesmyndigheden, og har baggrund i aftalen »Til-

tag vedrørende inddrivelsen af kommunale restancer«, jf. SAU 2015-16,

Alm. del – bilag 176, som den daværende regering den 11. april 2016 indgik

med Kommunernes Landsforening (KL). Efter aftalen skulle kommunerne

overtage inddrivelsen af deres ejendomsskatter og øvrige fortrinsberettigede

krav, som følge af at det daværende SKAT i september 2015 besluttede at

stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige.

Som nævnt i pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger følger det

af boligskatteforliget og kompensationsaftalen, at staten med virkning fra

og med 2024 skal overtage opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift

fra kommunerne. Det foreslås derfor i det samtidigt fremsatte lovforslag til

en ny ejendomsskattelov, at det er Skatteforvaltningen, der fra og med 2024

vil skulle forestå opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift. Dog vil

opkrævning af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023

og tidligere kalenderår, skulle behandles og afsluttes af kommunerne.

I forlængelse heraf er det hensigten, at staten også skal hjemtage opgaven

med at inddrive kommunale ejendomsskatter og ejendomsbidrag, der ikke

UDKAST

betales. Der er derfor behov for regler, der understøtter statens hjemtagelse

af inddrivelsen af disse fordringer.

Det foreslås derfor, at lov om inddrivelse af gæld til det offentlige vil skulle

gælde for opkrævning og inddrivelse af grundskyld, jf. den foreslåede be-

stemmelse i ejendomsskattelovens § 4, og dækningsafgift, jf. den foreslåede

bestemmelse i ejendomsskattelovens § 11.

Det betyder, at restanceinddrivelsesmyndigheden vil skulle forestå inddri-

velsen af grundskyld og dækningsafgift, der vedrører perioden fra og med

den 1. januar 2024, hvor de foreslåede bestemmelser i ejendomsskattelovens

§§ 4 og 11 foreslås at skulle træde i kraft. Inddrivelsen af grundskyld og

dækningsafgift, der vedrører skatteåret 2023 eller tidligere skatteår, vil der-

imod skulle forestås af kommunerne. Dette vil også gælde i tilfælde, hvor

grundskylden og dækningsafgiften har sidste rettidige betalingsdag efter

skatteåret 2023, herunder i tilfælde, hvor der i f.eks. 2024 foretages en ef-

terregulering af grundskyld eller dækningsafgift, der vedrører skatteårene

2023 eller tidligere skatteår. Denne tidsmæssige afgrænsning for statens

hjemtagelse af inddrivelsesopgaven vil i øvrigt svare til, hvad der vil gælde

for statens overtagelse af opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift,

jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det foreslås herudover, at lov om inddrivelse af gæld til det offentlige også

skal gælde for opkrævning og inddrivelse af de fordringstyper, der er nævnt

i den foreslåede bestemmelse i gebyrlovens § 4.

Den foreslåede bestemmelse i gebyrlovens § 4, jf. lovforslagets § 27, nr. 3,

omhandler ejendomsbidrag, herunder rottebekæmpelsesgebyr efter miljøbe-

skyttelseslovens § 18. Forslaget vil dermed betyde, at ejendomsbidrag vil

skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det foreslås dog, at den foreslåede bestemmelse om hjemtagelse af inddri-

velsen af ejendomsbidrag ikke vil skulle træde i kraft den 1. januar 2024,

men at ikrafttrædelsestidspunktet i stedet vil skulle fastsættes af skattemini-

steren på et senere tidspunkt. Formålet hermed er bl.a. at nedbringe antallet

af opgaver, som skal løses på meget kort tid i forbindelse med implemente-

ringen af det nye ejendomsskattesystem.

Herudover foreslås det, at hjemtagelsen af inddrivelsen af ejendomsbidrag

kun vil skulle gælde for ejendomsbidrag, der opkræves fra og med ikraft-

trædelsen af den foreslåede bestemmelse. Med forslaget vil ejendomsbidrag

UDKAST

således kun skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis op-

krævningen af det pågældende ejendomsbidrag er udsendt på ikrafttrædel-

sesdatoen for den foreslåede bestemmelse eller senere. Det betyder, at hvis

f.eks. den foreslåede bestemmelse om hjemtagelsen af inddrivelsen af ejen-

domsbidrag træder i kraft den 1. juli 2024, vil det kun være ejendomsbidrag,

hvor opkrævningsskrivelsen er udsendt den 1. juli 2024 eller senere, der ef-

terfølgende vil skulle inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. For så

vidt angår ejendomsbidrag, hvor opkrævningsskrivelsen i førnævnte eksem-

pel er udsendt før den 1. juli 2024, vil det derimod fortsat være kommu-

nerne, der vil skulle inddrive ejendomsbidragene.

3.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i

2024 og 2025

3.4.1. Gældende ret

3.4.1.1. Generelt om vurdering af ejendomme

Ejendomsvurderinger af ejerboliger i form af almindelige vurderinger fore-

tages hvert andet år i lige år, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1 og 2.

Vurderingerne indgår herefter i beregningsgrundlaget for ejendomsværdi-

skat og grundskyld i de to efterfølgende skatte- og indkomstår. Dog er den

skattemæssige virkning af 2020-vurderingen blevet forlænget, så den også

udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne i skatte- og indkomståret

2023, jf. ejendomsvurderingslovens § 87 a. Det betyder samtidigt, at 2022-

vurderingen alene udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne i

skatte- og indkomståret 2024.

For ejendomme, der opstår eller ændres i perioden mellem to vurderingster-

miner, foretages der omvurdering efter ejendomsvurderingslovens § 6 i det

efterfølgende ulige år.

Efter ejendomsvurderingsloven er udgangspunktet for vurderingen af ejer-

boliger modelberegninger. Dette skyldes, at der skal foretages en vurdering

af alle landets ca. 1,7 mio. ejerboliger, hvilket kræver redskaberne til at gen-

nemføre denne masseadministration. Samtidig er der den sammenhæng, at

modelberegninger for langt hovedparten af ejerboligerne vurderes at være

den mest effektive metode, der samtidig giver den højeste træfsikkerhed.

Modelberegningerne er forskellige afhængigt af typen af ejerbolig, men de

overordnede principper er de samme for alle ejerboliger. Der beregnes en

ejendomsværdi og en grundværdi for alle ejendomme.

UDKAST

Vurderingsmetoden for ejerboliger i form af modelberegninger er statistisk

og teoretisk forankret og bygger på faktiske historiske handelsværdier (frie

salg) for sammenlignelige ejendomme med en korrektion for den vurderede

ejendoms karakteristika.

For en række ejendommes vedkommende mangler der data, eller data er

utilstrækkelige. Sådanne ejendomme markeres i beregningsmodellen og un-

dergives en manuel vurderingsprocedure. Den manuelle vurdering kan

f.eks. være et tillæg eller nedslag i forhold til den modelberegnede vurde-

ring. Det samme gælder for ejendomme, som er meget atypiske, eller som

af andre årsager ikke kan modelberegnes. I det hele taget vil modelbereg-

ningerne i en række tilfælde skulle efterprøves manuelt.

3.4.1.2. Beregning af ejendomsværdi

Efter ejendomsvurderingsloven ansættes ejendomsværdien af ejerboliger

med udgangspunkt i kvadratmeterpriserne for frie salg af sammenlignelige

ejendomme, som er handlet inden for en tidsmæssigt afgrænset periode på

seks år op til vurderingsterminen.

Først fremskrives alle handelspriser til vurderingstidspunktet. Fremskriv-

ningsfaktoren varierer geografisk, så der bedst muligt kan tages højde for

den lokale prisudvikling. Dermed indgår handelspriserne i vurderingen med

afsæt i det prisniveau, der er gældende på vurderingstidspunktet.

Dernæst fokuseres der på den enkelte ejendom, der skal vurderes. Der tages

udgangspunkt i handelspriserne for andre sammenlignelige ejendomme i

nærområdet. Handelspriserne for de nærmeste solgte ejendomme afspejler

en lang række centrale faktorer i prissætningen af boliger, herunder efter-

spørgslen på boliger i området og afstand til arbejdspladser, skole og ind-

købsmuligheder m.v. Disse faktorer indgår dermed til en vis grad indirekte

i ejendomsvurderingen via handelspriserne.

Konkret beregnes der et første bud på den vurderede ejendoms værdi pr.

kvadratmeter som et vægtet gennemsnit af kvadratmeterpriserne for de nær-

meste handlede ejendomme. Kvadratmeterpriserne beregnes i forhold til et

samvejet boligareal, hvor det registrerede boligareal tillægges vægtede bi-

drag fra eventuelle andre arealer, såsom en kælder, en indbygget garage eller

et udhus. Det samvejede boligareal er således typisk større end det registre-

rede boligareal.

UDKAST

Der indgår 10-15 handelspriser i beregningen af den gennemsnitlige kva-

dratmeterpris. Et eventuelt tidligere salg af ejendommen selv indgår med en

betydelig i vægt i beregningen. Har ejendommen selv eller andre ejen-

domme i nærområdet været handlet flere gange inden for de seneste seks år,

indgår kun det seneste salg af hver ejendom i beregningen.

Endelig tager beregningen højde for forskelle i karakteristika mellem ejen-

dommen, der vurderes, og de nærmeste handlede ejendomme. Vurderingen

pr. kvadratmeter justeres for forskelle, i det omfang de skønnes værdipåvir-

kende. Hvis eksempelvis den vurderede ejendom næsten er nyopført, og én

af de handlede ejendomme i området er fra 1960, vil der blive givet et tillæg

til vurderingen. Tillægget vægtes på samme måde som den handlede ejen-

doms kvadratmeterpris. Denne justeringsproces gennemgås for alle de 10-

15 handelspriser, der indgår i beregningen af den gennemsnitlige kvadrat-

meterpris.

Der anvendes en statistisk model til at vurdere, hvilke karakteristika der kan

give anledning til en justering, og hvor stor den pågældende justering skal

være. Karakteristika kan både være for bygningen (f.eks. materialetyper og

opførelsesår) og beliggenhedsoplysninger (f.eks. afstand til kyst). Denne

model konstrueres også ud fra de seneste seks års frie salg. Det vil sige, at

justeringernes størrelse er fastsat af efterspørgslen efter særlige karakteri-

stika i markedet.

Der opnås på denne måde en skønnet ejendomsværdi pr. kvadratmeter for

ejendommen, der vurderes, og den modelberegnede ejendomsværdi opgøres

da som den skønnede kvadratmeterpris ganget med ejendommens vægtede

areal.

3.4.1.3. Beregning af grundværdi

Det er ikke muligt at anvende samme tilgang ved beregningen af grundvær-

dier som ved beregning af ejendomsværdier, hvor handelspriser for nærtlig-

gende ejendomme er et afgørende parameter i beregningen af grundværdien.

Dette skyldes, at der kun omsættes et begrænset antal ubebyggede grunde

hvert år.

Grundværdien for et

parcel- eller rækkehus

bestemmes i henhold til ejen-

domsvurderingsloven ved hjælp af en såkaldt grundværdikurve. Grundvær-

dikurven konstrueres med udgangspunkt i handelspriser for ubebyggede

grunde og salg af ejendomme med henblik på nedrivning m.v.

UDKAST

Grundværdikurven er en statistisk model, der fastlægger værdien af grunden

ud fra det lokale prisniveau for ejendomme. Det lokale ejendomsprisniveau

findes ved at bruge vurderingsmodellen for ejendomsværdier til at omregne

de observerede lokale handelspriser, så de er ensartede. Dette gøres ved at

beregne ejendomsværdien af en ejendom med standardiserede karakteristika

for bygningen og grundstørrelsen og eventuelt andre relevante grundkarak-

teristika, men på grundens faktiske beliggenhed.

Når det lokale ejendomsprisniveau er fastlagt, anvendes grundværdikurven

til at bestemme en grundværdi, som derefter justeres for grundens faktiske

størrelse og andre eventuelle grundkarakteristika. Beregningen tager ud-

gangspunkt i en ejendom med standardkarakteristika, og den kan derfor også

anvendes på ubebyggede grunde.

Konstruktionen af grundværdikurven sikrer, at beliggenhedsmæssige karak-

teristika behandles på en sammenhængende måde i vurderingen af både

ejendomsværdien og grundværdien. Det medfører, at for ejendomme med

ensartede bygningskarakteristika vil variationen i grundværdien afspejle va-

riationen i ejendomsværdien.

Ejerlejligheder

adskiller sig fra andre ejerboliger på den måde, at en ejerlej-

lighed ikke har sit eget selvstændige grundstykke. Grundværdien under ejer-

lejligheder ansættes derfor svarende til den økonomiske værdi, som en po-

tentiel slutbruger (boligejeren) tillægger grunden/beliggenheden.

Grundværdier for

erhvervsejendomme m.v.

skal i henhold til ejendomsvur-

deringsloven ansættes efter en såkaldt alternativomkostningsmodel, hvoref-

ter grundværdien for en erhvervsejendom m.v. ansættes med udgangspunkt

i handler med ejerboliger og ejerboliggrunde i samme område som erhvervs-

ejendommen m.v. Dette indebærer, at der ved ansættelse af grundværdier

for erhvervsejendomme m.v. vil skulle tages udgangspunkt i en alternativ

anvendelse af grundene. Hovedparten af alle ejendomme i Danmark anven-

des i dag til beboelse, ligesom erhvervsområder oftere omdannes til beboel-

sesområder end omvendt. På den baggrund er beboelse den mest sandsyn-

lige alternative anvendelse for hovedparten af alle erhvervsejendomme m.v.

3.4.1.4. Tilbageregning af ejendoms- og grundværdier

Ejendomsværdiskatten beregnes på grundlag af den laveste af følgende vær-

dier:

UDKAST

1) 80 pct. af den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.

januar i året før indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar

2001 med et tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1. januar

2002.

Den aktuelle ejendomsvurdering har således kun betydning for betalingen

af ejendomsværdiskat i de tilfælde, hvor ejendomsværdien pr. 1. januar i

året før indkomståret er lavere, end den var pr. 1. januar 2001 (med et tillæg

af 5 pct.) og 1. januar 2002.

For at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye eller ændrede

ejendomme og eksisterende uændrede ejendomme, er der i ejendomsvurde-

ringslovens § 38 fastsat regler om, at vurderingsmyndigheden tillige skal

foretage en vurdering på 2001/2002-niveau – ofte kaldet en »skattestopbe-

regning«. Disse skattestopsværdier vil herefter indgå i beregningsgrundla-

get for ejendomsværdiskat for ejendommen fremover.

Tilsvarende eksisterer der et loft over grundlaget for beregningen af grund-

skylden. Efter dette grundskatteloft beregnes den kommunale grundskyld

med den fastsatte grundskyldspromille af den laveste af følgende værdier:

Ejendommens grundværdi efter fradrag af grundforbedringer, såle-

des som disse beløb er fastsat af vurderingsmyndigheden ved sene-

ste vurdering.

Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede

grundlag for påligningen af grundskyld det foregående år forhøjet

med en reguleringsprocent.

Hvis der opstår nye ejendomme – eller hvis eksisterende ejendomme æn-

dres, for så vidt angår grundens størrelse eller benyttelse, herunder ændrede

planforhold – skal der ved en vurdering eller omvurdering ikke alene ansæt-

tes en grundværdi efter de almindelige vurderingsregler, men tillige en

grundværdi på »grundskatteloftsniveau«, jf. ejendomsvurderingslovens §

40.

Baggrunden herfor er det samme hensyn som nævnt ovenfor, som gør sig

gældende for skattestopberegningerne til brug for opkrævning af ejendoms-

værdiskat, nemlig at undgå skattemæssig forskelsbehandling mellem nye

eller ændrede ejendomme og eksisterende uændrede ejendomme.

UDKAST

3.4.1.5. Forvaltningsretlige regler i forbindelse med vurdering af

ejendomme

3.4.1.5.1. Partshøring m.v.

Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser. Det indebærer bl.a.,

at de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring i forvaltningslo-

vens §§ 19-21 som udgangspunkt skal iagttages.

Det nye ejendomsvurderingssystem har karakter af masseforvaltning. Der

skal hvert andet år inden for en ret kort periode vurderes i alt ca. 2,2 mio.

ejendomme, heraf ca. 1,7 mio. ejerboliger og ca. 0,5 mio. øvrige ejen-

domme. Der vil være ikke-ubetydelige vanskeligheder forbundet med kon-

kret at vurdere, i hvilke vurderingssager der skal partshøres, før vurdering

kan foretages. Derfor blev der i forbindelse med indførelsen af det nye ejen-

domsvurderingssystem indført regler, der giver Skatteforvaltningen mulig-

hed for at orientere ejendomsejer om de faktiske oplysninger af væsentlig

betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom, der forventes at

danne grundlag for vurderingen, ved en særlig lovhjemlet deklarationspro-

cedure, jf. skatteforvaltningslovens § 20 a. Ejeren får herefter mulighed for

at rette eventuelle fejl i vurderingsgrundlaget og for at gøre opmærksom på

andre forhold, der efter ejendomsejers vurdering har væsentlig betydning

for vurderingen af ejendommen.

Deklarationsproceduren træder, når den anvendes, i stedet for forvaltnings-

lovens regler om partsinddragelse. Det vil sige, at forvaltningslovens §§ 19-

21 om partshøring ikke finder anvendelse i disse situationer.

3.4.1.5.2. Klageadgang

Ejendomsvurderinger er forvaltningsretlige afgørelser. Det indebærer bl.a.,

at ejendomsvurderinger kan påklages.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 1, at klage over afgørel-

ser truffet af Skatteforvaltningen eller Skatterådet og over afgørelser, som

er truffet af andre myndigheder, og som efter anden lovgivning er henlagt

til afgørelse i Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen efter regler

udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3, skal indgives til skatteankeforvaltningen,

medmindre skatteministeren har bestemt andet efter § 14, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, at en klage kan ind-

gives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i

den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan indgives af

UDKAST

ejeren af den faste ejendom og af andre, der over for stat eller kommune

hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendoms-

vurdering.

3.4.1.5.3. Genoptagelse og revision

Adgangen til at genoptage og revidere ejendomsvurderinger er reguleret i

skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, at en klageberettiget, jf.

§ 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt

grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendom-

mens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt kon-

staterbare faktiske forhold, kan anmode Skatteforvaltningen om genopta-

gelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor

den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal

samtidig over for Skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er fore-

taget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende regi-

strering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag

kan ikke genoptages. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget

vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien

eller grundværdien med mere end 20 pct.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2, at Skatteforvaltningen af

egen drift kan genoptage en vurdering på samme betingelser som nævnt i

stk. 1, jf. dog stk. 3. Skatteforvaltningen kan endvidere inden for fristen i

stk. 1, jf. dog stk. 3, foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis

en sådan mangler eller ved en fejl ikke er foretaget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, at Skatteforvaltningen

efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift

ekstraordinært kan genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er

nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlag-

tigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurde-

ring, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for gen-

optagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en æn-

dring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbs-

mæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genopta-

ges

I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering foretaget efter ejendomsvur-

deringslovens §§ 87 og 88 eller en vurdering foretaget efter den tidligere

UDKAST

gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme ikke kan foretages

efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær genoptagelse, fordi betingel-

serne herfor ikke er opfyldt, kan Skatteforvaltningen af egen drift tage vur-

deringen eller en del af denne op til revision efter skatteforvaltningslovens

§ 33 a inden for de frister, der er fastsat i denne bestemmelse. Der kan ske

revision på baggrund af faktiske eller retlige forhold, og der gælder ikke et

krav om, at revision skal medføre en ændring på mere end 20 pct.

3.4.1.6. Kategorisering af ejendomme

Efter ejendomsvurderingslovens § 3 beslutter Skatteforvaltningen som led i

vurderingen, hvilken af følgende kategorier en ejendom skal henføres til:

Ejerbolig, jf. § 4.

Landbrugsejendom.

Skovejendom.

Erhvervsejendom, grunde, der ligger i et kolonihaveområde, jf. § 2

i lov om kolonihaver, eller anden ejendom, som ikke er omfattet af

nr. 1-3.

Beslutningen om, hvilken kategori ejendommen tilhører, træffes ud fra en

bedømmelse af ejendommens samlede karakter. Og for landbrugs- og skov-

ejendomme også ejendommenes faktiske anvendelse.

Kategoriseringen, som skal foretages i henhold til ejendomsvurderingslo-

vens § 3, vil med stor sandsynlighed medføre, at et antal ejendomme, som

hidtil har været kategoriseret som landbrugsejendomme eller skovejen-

domme, fremover vil blive kategoriseret som beboelsesejendomme. Tilsva-

rende vil der være ejendomme, som hidtil har været kategoriseret som ejer-

boliger, som fremover vil blive kategoriseret som landbrugsejendomme el-

ler skovejendomme

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 2, at en ejer af en ejen-

dom, der efter den tidligere lov om vurdering af landets ejendomme har væ-

ret vurderet som landbrug, kan vælge at bibeholde denne vurdering frem til

et ejerskifte eller ændring i en sådan grad, at det fører til omvurdering. Om-

vendt kan ejere af ejendomme, som efter den tidligere lov om vurdering af

landets faste ejendomme har været ejerboliger, og som efter ejendomsvur-

deringsloven fremover skal vurderes som landbrug, vælge at bibeholde vur-

deringen som ejerbolig frem til ejerskifte eller ændring i en sådan grad, at

det fører til omvurdering, jf. stk. 3.

UDKAST

Denne overgangsordning blev indført for at afhjælpe den skattemæssige

virkning af, at en ejendom grundet nye vurderingsregler skifter kategorise-

ring. Ved afståelse kan ejendommen, når den skifter kategori fra ejerbolig

til landbrug, gå fra at være fuldt fritaget fra ejendomsavancebeskatning til

kun at være delvist fritaget, uden at ejendommen som sådan er ændret. Om-

vendt vil et skift i kategori fra landbrugsejendom til ejerbolig betyde, at jor-

den vurderes væsentligt højere end tidligere, og dermed resultere i en væ-

sentlig højere grundskyldsbetaling.

Skiftet af kategori kan således for visse ejendomsejeres vedkommende be-

tyde væsentlige ændringer i den aktuelle ejendomsbeskatning alene af den

grund, at ejendommen nu betragtes på en anden måde end hidtil. Overgangs-

ordningen skal afbøde dette ved, at ejendomsejerne fortsat kan vælge at få

deres ejendom vurderet i den kategori, de hidtil har tilhørt, indtil ejendom-

men sælges eller væsentligt ændres.

Kategoriseringen meddeles ejendomsejeren samtidig med udsendelse af den

første almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, stk. 1.

Selve kategoriseringen kan påklages i forbindelse med klage over ejen-

domsvurderingen. Kategoriseringen kan således ikke påklages særskilt, dvs.

uden samtidig at klage over selve vurderingen.

Det er alene den aktuelle ejer – dvs. den ejer, der ejer ejendommen, når

2021-ejendomsvurderingen modtages – der kan vælge overgangsordningen.

Tidligere ejere har derfor ikke indflydelse på valget. Dette medfører, at den

aktuelle ejers valg af kategori efter overgangsordningen kan få indflydelse

på en tidligere ejers beskatning, hvis der er sket ejerskifte i perioden fra vur-

deringsterminen den 1. marts 2021 til udsendelsen af vurderingsmeddelel-

sen.

Et eksempel herpå kunne være en ejendom, hvor 2021-vurderingen modta-

ges den 1. maj 2024. Er ejendommen handlet pr. 1. juni 2023, vil det alene

være køberen, der vil være berettiget til at fortage valget i forhold til over-

gangsordningen. Da sælger har ejet ejendommen til og med den 31. maj

2023, vil valget efter overgangsordningen have betydning for sælgers be-

skatning i 2022 og dele af 2023, herunder i forhold til beregningen af ejen-

domsskatter og ejendomsavanceskat i forbindelse med ejendomshandlen.

3.4.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov foreslås det,

at beregningen af ejendomsskatter og forskellige skatteordninger relateret

UDKAST

hertil, herunder skatterabatordningen og den moderniserede stigningsbe-

grænsningsordning, vil skulle tage udgangspunkt i den gældende vurdering

for indkomståret 2024.

De ejendomsvurderinger, der vil skulle udgøre beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i indkomståret 2024, er for ejerboligers vedkommende

2022-vurderingerne og for andre ejendommes vedkommende 2023-vurde-

ringerne (herefter »de almindelige 2022-/2023-vurderinger«).

Det er dog forventningen, at de almindelige 2022-/2023-vurderinger ikke

vil blive udsendt tids nok til, at de kan nå at blive indarbejdet på forskuds-

opgørelserne for 2024 og 2025 for boligejernes vedkommende og til op-

krævning via skattekontoen i 2024 og 2025 for de øvrige ejeres vedkom-

mende. Det er således forventningen, at 2022-vurderingerne påbegyndes ud-

sendt i 2024 og er færdigudsendt i løbet af 2025, og at udsendelsen af 2023-

vurderingerne påbegyndes efter udsendelsen af 2021-vurderingen, som på-

begyndes udsendt i 2025.

Derfor vil der i 2024 og 2025 fortsat være behov for at beregne ejendoms-

skatter på et midlertidigt beregningsgrundlag, hvilket også medfører, at

ejendomsskatterne vil skulle efterreguleres. Når de almindelige 2022-/2023-

vurderinger foreligger, vil disse således med tilbagevirkende kraft træde i

stedet for de foreløbige vurderinger for alle forhold, hvor de foreløbige vur-

deringer har haft en foreløbig skattemæssig retsvirkning. Dette indebærer,

at der skal ske en efterregulering af eksempelvis samtlige ejendomsskatter,

som er beregnet på grundlag af de foreløbige vurderinger, og skatteordnin-

gerne relateret hertil, herunder skatterabatordningen og den moderniserede

stigningsbegrænsningsordning, der foreslås indført ved det samtidigt frem-

satte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. For så vidt angår reglerne om

efterreguleringen, henvises der til det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov.

Til og med indkomståret 2023 kan der for langt de fleste ejerboligers ved-

kommende opkræves foreløbige skatter med udgangspunkt i bl.a. de histo-

riske 2011-vurderinger, da ejendomsværdiskattestoppet, stigningsbegræns-

ningen for grundskyld og den midlertidige indefrysningsordning for grund-

skyld begrænser størrelsen på de eventuelle restskatter, der opstår, når de

almindelige vurderinger er udsendt, og skatten efterreguleres.

UDKAST

Fra og med indkomståret 2024, hvor ovennævnte ordninger vil blive ophæ-

vet i medfør af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov, vil opkrævning på et midlertidigt grundlag med de nye, lavere satser og

de historiske vurderinger indebære stor risiko for, at ejerne vil kunne opleve

store restskatter, når de almindelige 2022-/2023-vurderinger foreligger. Det

skyldes, at de historiske vurderinger for mange ejendommes vedkommende

vil være markant lavere end de vurderinger, der skal afspejle prisniveauet i

henholdsvis 2022 og 2023, og som altså indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i indkomståret 2024.

Med henblik på at sikre et foreløbigt beregningsgrundlag for 2024 og 2025,

der ligger så tæt på det endelige beskatningsgrundlag som muligt, så for-

skellen mellem den foreløbige og den endelige skat reduceres, foreslås det,

at der indføres regler, der skal give Skatteforvaltningen mulighed for at an-

vende »foreløbige 2022-/2023-vurderinger« som midlertidigt beskatnings-

grundlag i 2024 og 2025. Da vurderinger udgør grundlaget for ejendoms-

skatter i de efterfølgende to år, vil det midlertidige beskatningsgrundlag i

2025 for ejendomme, der vurderes i lige år, bestå af en foreløbig 2022-vur-

dering, der indekseres til 2024-niveau i medfør af forslaget beskrevet i pkt.

3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvortil der henvises for

nærmere herom.

De foreløbige 2022-vurderinger skal for ejerboliger udgøre det midlertidige

beregningsgrundlag for ejendomsskatter og ordningerne i det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov om en skatterabatordning,

den permanente indefrysningsordning og lån til pensionister efter reglerne,

indtil de almindelige 2022-vurderinger foreligger. For andre ejendomme

end ejerboliger skal de foreløbige 2023-vurderinger bl.a. udgøre det midler-

tidige beregningsgrundlag for ejendomsskatter og ordningerne i det samti-

digt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov om en moderniseret

stigningsbegrænsningsordning og den permanente indefrysningsordning,

indtil de almindelige 2023-vurderinger foreligger.

Vurderingsmetoden for de foreslåede foreløbige vurderinger vil som ud-

gangspunkt være den samme som for almindelige vurderinger, jf. beskrivel-

sen heraf i pkt. 3.4.1.1-3.4.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det betyder bl.a., at de foreløbige vurderinger vil blive udarbejdet via de

samme modeller til beregning af ejendomsværdi og grundværdi som de al-

mindelige ejendomsvurderinger.

UDKAST

De foreløbige vurderinger foreslås dog at skulle adskille sig fra de alminde-

lige vurderinger, ved at de alene vil blive foretaget på baggrund af den ind-

ledende modelberegning af ejendomsværdien og grundværdien, der af hen-

syn til automatiseringen alene vil blive baseret på registrerede oplysninger,

mens der ikke vil blive foretaget de efterfølgende manuelle kontroller, der

som nævnt ovenfor gennemføres ved almindelige vurderinger i en række

tilfælde (f.eks. hvis der mangler data for en ejendom, eller hvis systematisk

tilgængelige data er utilstrækkelige). Hermed stoppes vurderingsprocessen

på et tidligere tidspunkt. Det betyder, at nogle ejere vil opleve, at den fore-

løbige vurdering ikke vil svare til den almindelige vurdering. For hovedpar-

ten af ejendommene vil den foreløbige vurdering omtrent svare til den al-

mindelige vurdering, og eventuelle afvigelser vil for hovedparten ligge in-

denfor den almindelige skønsusikkerhed. De foreløbige erfaringer ud fra et

mindre antal ejendomme viser således, at der for ca. 25-30 procent af de

almindelige 2020-vurderinger sker ændringer i forhold til modelberegnin-

gen som følge af manuel sagsbehandling, hvoraf ca. 3-5 procent ændres i

opadgående retning på enten ejendomsværdi eller grundværdi eller begge

dele. En stor del af ændringerne er begrænsede, men der vil være ejendoms-

ejere, der vil opleve større ændringer fra deres foreløbige vurdering til deres

almindelige vurdering, når den manuelle sagsbehandling er gennemført. An-

tallet af manuelle opgaver til 2022-vurderingerne forventes at være lavere,

da mange opgaver kun skal laves en gang og således allerede er foretaget i

forbindelse med 2020-vurderingerne.

Når de almindelige vurderinger eller omvurderinger, der skal erstatte de fo-

reløbige vurderinger, foretages, vil en eventuel manuel behandling blive fo-

retaget efter den almindelige proces herfor, således at eventuelle justeringer

i modelberegningen foretages, hvorefter der vil ske en genberegning af ejen-

domsskatter m.v., der er beregnet på baggrund af den foreløbige vurdering.

En manuel sagsbehandling forventes dog ikke i alle tilfælde at resultere i en

ændret vurdering.

Herudover foreslås de foreløbige vurderinger at skulle adskille sig fra de

almindelige vurderinger, ved at de foreløbige vurderinger vil blive foretaget

uden partshøring – og dermed også uden brug af den særlige deklarations-

procedure – og ikke vil kunne påklages. I stedet vil der kunne klages over

de almindelige 2022-/2023-vurderinger, når de foreligger.

Ovennævnte forslag om, at de foreløbige vurderinger på visse punkter skal

adskille sig fra de almindelige vurderinger, skal ses i sammenhæng med, at

det som nævnt ovenfor er forventningen, at ansættelserne i de foreløbige

UDKAST

vurderinger kun i mindre omfang vil adskille sig fra ansættelserne i de al-

mindelige ejendomsvurderinger, når de foreligger. Herudover vil ejendoms-

værdiskatten og grundskylden for de fleste ejendomme i praksis ikke stige

ved overgangen fra de tidligere ejendomsbeskatningsregler til de nye ejen-

domsbeskatningsregler i ejendomsskatteloven. Det skyldes, at eventuelle

stigninger heri som udgangspunkt vil blive modsvaret af skatterabatordnin-

gen og den moderniserede stigningsbegrænsningsordning, der foreslås ind-

ført med det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Denne sikkerhed vil gælde, uanset at det vil være de foreløbige vurderinger,

der midlertidigt udgør beregningsgrundlaget for ejendomsskatterne. Herved

vil det i de fleste tilfælde ikke komme den enkelte ejendomsejer økonomisk

til ulempe, at de foreløbige vurderinger ikke kan påklages m.v.

Herudover er de foreslåede fravigelser af de almindelige vurderingsregler

nødvendige for at undgå en uforholdsmæssig stor sagsbehandlingsopgave

for Skatteforvaltningen og skatteankeforvaltningen i forbindelse med de fo-

reløbige 2022-/2023-vurderinger. Med de foreslåede fravigelser af alminde-

lige vurderingsregler vil de foreløbige vurderinger således kunne laves med

begrænsede administrative omkostninger og et begrænset ressourcetræk, så-

ledes at ressourcerne i stedet vil kunne bruges på at sikre, at den resterende

del af de almindelige 2020-vurderinger samt 2021-, 2022- og 2023-vurde-

ringerne udsendes efter de udmeldte tidsplaner.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor en foreløbig vurdering, der afviger

væsentligt fra den (endnu ikke foreliggende) almindelige vurdering, vil

kunne have økonomisk betydning for ejendomsejeren. Det foreslås derfor,

at der i disse tilfælde skal gælde særlige regler, jf. nedenfor.

For så vidt angår tilfælde, hvor en ejer ønsker at sælge en ejendom, vil en

for høj foreløbig vurdering af ejendommen midlertidigt indebære for høje

ejendomsskatter, hvilket muligvis vil kunne besværliggøre salg af ejendom-

men. I sådanne tilfælde foreslås det, at ejeren skal kunne kontakte Skatte-

forvaltningen og få rettet den foreløbige vurdering, så det i stedet er ejen-

domsmæglerens vurdering af ejendommen, der anvendes som foreløbigt be-

skatningsgrundlag. Hvis den endelige salgspris efterfølgende måtte afvige

fra ejendomsmæglerens vurdering, foreslås det, at køberen tilsvarende skal

kunne kontakte Skatteforvaltningen og få rettet den foreløbige vurdering til

at være salgsprisen.

For så vidt angår ejendomme, der i forbindelse med den nye ejendomsvur-

deringslov fra 2017 overgår fra at være landbrug m.v. til at være ejerbolig –

UDKAST

eller omvendt – vil den ændrede kategorisering i sig selv kunne indebære

væsentlige ændringer i beskatningen (både for løbende ejendomsskatter og

for avancebeskatning ved salg). Af samme grund er der allerede indført en

overgangsordning, jf. ejendomsvurderingslovens § 83, der skal afbøde dette

ved at give ejendomsejerne mulighed for at vælge, at ejendommen fortsat

skal henføres til den kategori, som den hidtil har tilhørt, indtil der sker ejer-

skifte, jf. den nærmere beskrivelse heraf i pkt. 3.4.1.6 i lovforslagets almin-

delige bemærkninger. Efter gældende regler foretages beslutning om kate-

gorisering som led i vurderingen, jf. § 3, stk. 1, og valget af overgangsord-

ningen skal foretages inden udløbet af klagefristen for den første vurdering

efter den nye ejendomsvurderingslov, jf. § 83, stk. 4, 1. pkt. Da disse vur-

deringer ikke vil foreligge inden 2024, vil ejerne ikke have haft mulighed

for at påklage kategoriseringen eller at vælge overgangsordningen, inden

kategoriseringen vil skulle indgå i de foreløbige 2022-/2023-vurderinger,

der ikke vil kunne påklages. Derfor foreslås det at fremrykke tidspunktet for

kategoriseringen i forbindelse med vurderingsterminen pr. 1. marts 2021, så

ejeren – før kategoriseringen vil skulle indgå i de foreløbige 2022-/2023-

vurderinger – vil modtage en selvstændig afgørelse herom, der vil være om-

fattet af de almindelige regler om partsinddragelse og klageadgang. På den

måde sikres det, at de berørte ejendomsejere inden modtagelse af den fore-

løbige vurdering har mulighed for at få vished om, hvorvidt de er omfattet

af overgangsordningen, og i så fald mulighed for at vælge overgangsordnin-

gen. Fremrykningen af valget vil samtidigt betyde, at ejerne af de berørte

ejendomme ikke vil blive tilbudt et nyt valg i forbindelse med modtagelsen

af den almindelige 2021-vurdering. Samtidig foreslås en udvidelse af over-

gangsordningen, så alle, der har ejet ejendommen i perioden fra og med

marts 2021 til og med tidspunktet for den første kategorisering efter det nye

ejendomsvurderingssystem, vil få mulighed for at vælge kategori med virk-

ning for de vurderingsår, hvor den pågældende har ejet ejendommen (dog

således, at der skal være enighed om valget blandt alle dem, der har ejet

ejendommen i det pågældende år). Da det som følge af udsendelsesplanen

for ejendomsvurderingerne vil være nødvendigt, at forslaget om at frem-

rykke kategoriseringstidspunktet træder i kraft senest den 11. april 2023, så

Skatteforvaltningen fra og med dette tidspunkt kan påbegynde udsendelsen

af afgørelserne om kategorisering, kan det efter høringen af nærværende

lovforslag blive nødvendigt at lade denne del indgå i et andet lovforslag,

som fremsættes forud for nærværende lovforslag.

For så vidt angår tilfælde, hvor en ejendom har ændret sig i en sådan grad,

at den opfylder betingelserne for omvurdering pr. 1. januar 2024 eller 1.

januar 2025, vil de foreløbige 2022-/2023-vurderinger ikke kunne tage

UDKAST

højde for ændringerne. Ligeledes vil de foreløbige vurderinger for ejerboli-

ger ikke kunne tage højde for ændringer, der er indtrådt efter den 1. januar

2022, og som gør, at ejendommen burde være omvurderet pr. 1. januar 2023.

Derfor foreslås det, at fysiske personer, der ejer en ejerbolig, i disse tilfælde

skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få ændret det foreløbige be-

skatningsgrundlag. Baggrunden for, at den foreslåede bestemmelse ikke vil

omfatte juridiske personer, er, at der med forslaget gives ejeren mulighed

for at fastsætte det foreløbige beskatningsgrundlag til f.eks. 0 kr. Når det

sammenholdes med, at ejendomsskatterne fra og med 2024 vil skulle efter-

reguleres hos den historiske ejer, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov, ville den foreslåede bestemmelse for juridiske perso-

ner medføre en risiko for, at den juridiske personer i mellemtiden ophører,

så ejendomsskatterne ikke vil kunne efteropkræves, når den almindelige

vurdering foreligger. For andre ejendomme end ejerboliger ejet af fysiske

personer vil ejeren i forhold til grundskyld være beskyttet af den moderni-

serede stigningsbegrænsningsordning og i forhold til dækningsafgift være

beskyttet af reglen i § 27, stk. 2, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat,

der fastsætter, at dækningsafgiften frem til udsendelse af den første almin-

delige vurdering maksimalt kan stige med 30 pct. i forhold til det beløb, som

er opkrævet i dækningsafgift for skatteåret 2021. Bestemmelsen foreslås vi-

dereført i det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, dog

med den ændring, at det vil være valgfrit for ejendomsejeren, om vedkom-

mende vil beskattes på baggrund af den foreløbige vurdering, eller om der

indtil udsendelse af den første almindelige vurdering skal ske opkrævning

af dækningsafgift med samme beløb som i 2023.

Endvidere foreslås det, at Skatteforvaltningen i medfør af skatteforvalt-

ningslovens § 33 a vil skulle have mulighed for af egen drift at tage de fo-

reløbige 2022-/2023-vurderinger op til revision. Den reviderede vurdering

vil fortsat være en foreløbig vurdering, da der bl.a. ikke vil blive udsendt

deklarationsmeddelelse m.v. i forbindelse med den reviderede vurdering.

Skatteforvaltningens adgang til revision vil bl.a. gælde i tilfælde, hvor en

større mængde vurderinger viser sig at være fejlbehæftede (f.eks. på grund

af datafejl eller fejl i særlige grupper af ejendomme), og i tilfælde, hvor en-

kelte ejendomme har fejl i beregningen (f.eks. ved fejl eller problemer med

data i forhold til den enkelte ejendom). I det første tilfælde vil Skatteforvalt-

ningen skulle foretage en ny modelberegning for de berørte ejendomme, og

i sidstnævnte tilfælde vil Skatteforvaltningen have mulighed for at fastsætte

en ny foreløbig vurdering for den enkelte ejendom. Der vil alene i forbin-

delse med revisionen blive korrigeret i modelberegningen, og der vil således

UDKAST

ikke blive foretaget f.eks. en manuel vurdering svarende til processen for

almindelige vurderinger.

For så vidt angår ejendomme, der er helt eller delvist undtaget fra vurdering

efter ejendomsvurderingslovens § 9 eller forbigået ved den seneste gæl-

dende vurdering (f.eks. visse bygninger på fremmed grund), foreslås det, at

ejeren skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få ændret det forelø-

bige beskatningsgrundlag, hvis undtagelsen ikke indgår korrekt i den fore-

løbige vurdering. Baggrunden for forslaget er, at de foreløbige 2022-/2023-

vurderinger alene vil kunne undtage en ejendom for vurdering, hvis ejen-

dommen var registreret som undtaget fra vurdering eller forbigået ved den

seneste vurdering foretaget efter det gamle vurderingssystem. Der kan imid-

lertid være ejendomme, som efter 2019-vurderingen (for ejerboliger) eller

2020-vurderingen (for andre ejendomme) opfylder betingelserne for at blive

undtaget for vurdering. De ejendomme, som tidligere har været delvist und-

taget fra vurdering, vil i forbindelse med de foreløbige vurderinger ikke læn-

gere være delvist undtaget, selv om dele af ejendommen opfylder betingel-

serne herfor i ejendomsvurderingslovens § 9, stk. 2. Disse ejere vil opleve

at blive beskattet af den fulde ejendomsværdi, indtil den almindelige 2022-

/2023-vurdering foreligger, hvorefter ejendomsbeskatningen vil blive efter-

reguleret. Såfremt ejeren kan dokumentere, at ejendommen burde være del-

vist undtaget fra vurdering, vil ejeren med forslaget kunne anmode Skatte-

forvaltningen om at nedsætte beskatningsgrundlaget.

For så vidt angår ejendomme, der er helt eller delvist fritaget for grundskyld

efter ejendomsskattelovens §§ 5 eller 7 (f.eks. fredede ejendomme), foreslås

det ligeledes, at ejeren skal kunne kontakte Skatteforvaltningen og frit få

ændret det foreløbige beskatningsgrundlag. Forslaget skal ses i sammen-

hæng med, at det er kommunerne, der varetager registreringen af, hvorvidt

en ejendom er helt eller delvist fritaget for grundskyld, mens det er Skatte-

forvaltningen, der registrerer fritagelsen og fastsætter en grundværdi for den

del af ejendommen, som ikke er fritaget for grundskyld. Eksisterende frita-

gelser for grundskyld er registreret i det gamle vurderingssystem. I de fore-

løbige vurderinger lægges disse fritagelser til grund, såfremt hele ejendom-

men er fritaget for grundskyld. For ejendomme, der er delvist fritaget fra

grundskyld, vil fritagelsen blive beregnet ud fra den andel, som den fritagne

værdi i det gamle vurderingssystem udgjorde af den tidligere grundværdi.

Ved de almindelige vurderinger kan disse fritagelser dog blive ændret, slet-

tet eller tilføjet manuelt af skatteforvaltningen på baggrund af administrative

varslinger fra kommunerne. Der kan derfor opstå behov for efterregulerin-

ger, når de almindelige 2022-vurderinger (ejerboliger) og 2023-vurderinger

UDKAST

(andre ejendomme) udsendes. Derfor gives der med forslaget adgang til, at

Skatteforvaltningen på ejers foranledning kan ændre i beskatningsgrundla-

get for ejendommen, hvis ejer dokumenterer, at der er ændringer til hele

eller delvise fritagelser, og disse ikke er afspejlet i den foreløbige vurdering.

I de tilfælde, hvor et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Lands-

skatteretten eller en domstol har ændret grundværdiansættelsen for ejen-

dommen, så grundværdien i en vurdering pr. 1. januar 2022 eller pr. 1. ja-

nuar 2023 skal fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 21 a, foreslås

det, at ejeren skal kunne anmode Skatteforvaltningen om, at en foreløbig

vurdering efter §§ 89 b eller 89 c ændres, så grundværdien fastsættes efter §

21 a. Forslaget omfatter alle ejerboliger og enhver ejendom, som ikke er en

ejerbolig på lejet grund, landbrugsejendom eller skovejendom. Forslaget vil

bl.a. kunne være relevant, hvis 2020- eller 2021-vurderingen er påklaget, og

grundværdien i den forbindelse er blevet ændret af klageinstansen.

Som beskrevet i pkt. 3.4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger skal

Skatteforvaltningen i forskellige tilfælde for nye og ændrede ejendomme

fastsætte skattestopsværdier for ejendomsværdien og skatteloftsværdier for

grundværdien. Der kan imidlertid hverken foretages skattestops- eller skat-

teloftsværdier ved de foreløbige vurderinger. Derfor foreslås der at skulle

ske en videreførelse af eksisterende ejendomsværdier i 2001- og 2002-ni-

veau henholdsvis grundværdier til basisåret for ejendomme, der ved vurde-

ringsterminen for de foreløbige vurderinger bliver omfattet af tilbagereg-

ningsreglerne. De videreførte ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau hen-

holdsvis grundværdier til basisåret skal hentes fra en af følgende:

1) Den seneste gældende almindelige vurdering eller omvurdering ef-

ter ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6.

2) Den seneste gældende vurdering i det gamle vurderingssystem efter

den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejen-

domme.

3) Det seneste foreløbige beregningsgrundlag som fastsat efter ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 7, henholdsvis § 27, stk. 3, i lov

om kommunal ejendomsskat.

Det er den seneste vurdering eller foreløbige beskatningsgrundlag som

nævnt ovenfor i nr. 1-3, der vil skulle videreføres i den foreløbige vurde-

ring.

UDKAST

For visse ejendomstyper, f.eks. grunde med råstoffer, solcelleanlæg eller

vindmøller, vil der ved de foreløbige vurderinger ikke automatisk kunne

håndteres en række forhold, som ellers håndteres som led i de almindelige

vurderinger. Håndteringen af disse tilfælde løses derfor i de foreslåede be-

stemmelser til ejendomsvurderingslovens § 89 b, stk. 3 og 4, og § 89 c, stk.

3-6, der indeholder særlige regler for disse situationer, så også disse ejen-

domstyper kan behandles automatisk via de foreløbige vurderinger. Disse

særlige regler foreslås dog at skulle kunne fraviges af Skatteforvaltningen,

hvor det er muligt, f.eks. fordi det i det konkrete tilfælde er muligt at tage

højde for råstoffer på ejendommen.

De foreløbige vurderinger vil skulle foretages pr. 1. januar 2022 i 2022-pris-

niveau for ejerboliger og pr. 1. januar 2023 i 2023-prisniveau for øvrige

ejendomme, og de foreløbige vurderinger vil midlertidigt skulle træde i ste-

det for de almindelige 2022-/2023-vurderinger, indtil disse foreligger. De

foreløbige vurderinger vil dog kun skulle træde i stedet for de almindelige

2022-/2023-vurderinger ved beregningen af ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift og i forhold til de regler i den øvrige skattelovgiv-

ning, hvor en beregnet ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift

indgår. Dette indebærer, at ejendomsvurderingslovens regler samt bestem-

melser i andre love – f.eks. bestemmelser om opkrævning og inddrivelse af

ejendomsskatter samt processuelle regler for ejendomsvurderinger – som

udgangspunkt vil skulle finde tilsvarende anvendelse på de foreløbige vur-

deringer. Eksempelvis vil reglerne i kildeskattelovens § 48, stk. 5, og § 52,

stk. 4, tilsvarende finde anvendelse på de foreløbige vurderinger.

De foreløbige 2022-/2023-vurderinger foreslås som nævnt at skulle anven-

des ved beregningen af ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgift

og i forhold til de regler i den øvrige skattelovgivning, hvor en beregnet

ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift indgår (f.eks. ved be-

regningen af skatterabatordningen i det samtidigt fremsatte lovforslag til en

nye ejendomsskattelov). Det indebærer også, at ejendomsvurderingslovens

regler samt bestemmelser i andre love – f.eks. bestemmelser om opkrævning

og inddrivelse af ejendomsskatter samt processuelle regler for ejendomsvur-

deringer – som udgangspunkt vil skulle finde tilsvarende anvendelse på de

foreløbige vurderinger. Derimod foreslås det, at de foreløbige vurderinger

ikke vil skulle anvendes i forhold til de øvrige dele af skatteområdet, dvs.

f.eks. ikke som grundlag for værdiansættelser eller lignende, herunder som

grundlag for anvendelse af 15 pct.-reglen ved overdragelse af fast ejendom

mellem familiemedlemmer efter pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november

UDKAST

1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved

gaveafgiftsberegning.

I de tilfælde, hvor et dødsbo afsluttes, inden der foreligger en almindelig

vurdering, vil den foreløbige vurdering blive endelig, medmindre bobesty-

reren vælger at genåbne boet, når den almindelige 2022- eller 2023-vurde-

ring foreligger. Det skal ses i sammenhæng med, at de foreløbige vurderin-

ger alene forventes ændret i begrænset omfang.

3.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og op-

krævning af grundskyld og dækningsafgift

3.5.1. Gældende ret

3.5.1.1. Ansættelse og opkrævning af grundskyld og dækningsaf-

gift

Efter § 1 i lov om kommunal ejendomsskat svares der grundskyld til kom-

munen af de i kommunen beliggende faste ejendomme, for hvilke der i med-

før af ejendomsvurderingsloven er foretaget ansættelse af grundværdien. Ef-

ter § 23 i lov om kommunal ejendomsskat kan kommunalbestyrelsen be-

stemme, at der af ejendomme, som er fritaget for grundskyld, skal svares

dækningsafgift. Det følger af § 29 i lov om kommunal ejendomsskat, at

ejendomsskatter med påløbne renter og gebyrer hæfter på den pågældende

ejendom i dens helhed og skal betales af den, der til enhver tid er ejer af

ejendommen, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal ud-

rede skatterne af ejendommen.

I dag foretages ansættelsen og opkrævningen af grundskyld og dækningsaf-

gift af kommunerne i medfør af reglerne i lov om kommunal ejendomsskat,

og det er forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler og

principper, som generelt finder anvendelse i forhold til kommunernes sags-

behandling i forbindelse hermed. Derudover finder reglerne i forældelseslo-

ven anvendelse i forhold til kommunale afgørelser om grundskyld og dæk-

ningsafgift.

Lov om kommunal ejendomsskat indeholder ikke bestemmelser om klage-

adgang, og kommunale afgørelser om grundskyld og dækningsafgift kan så-

ledes ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Efter forældelseslovens § 3, stk. 1, gælder der en 3-årig forældelsesfrist for

alle fordringer, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Var for-

dringshaveren ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnes forældel-

sesfristen først fra den dag, hvor fordringshaveren fik eller burde have fået

UDKAST

kendskab hertil. Efter § 3, stk. 3, nr. 4, begrænses forældelsesfristen af en

absolut forældelsesfrist på 10 år regnet fra fordringens begyndelsestidspunkt

efter § 2. Der gælder desuden efter § 5, stk. 1, en forældelsesfrist på 10 år,

når der er tilvejebragt et særligt retsgrundlag for fordringen.

3.5.1.2. Ansættelse og opkrævning af ejendomsv ærdiskat

Efter ejendomsværdiskattelovens § 2 påhviler ejendomsværdiskatten alene

ejerboliger for fysiske personer.

I dag ansætter og opkræver Skatteforvaltningen ejendomsværdiskat. Afgø-

relser om ejendomsværdiskat træffes af Skatteforvaltningen og er omfattet

af skatteforvaltningslovens regler om bl.a. klage, agterskrivelse, genopta-

gelse og forældelse.

Efter skatteforvaltningslovens § 5, stk. 1, nr. 5, afgøres klage over ejen-

domsværdiskatteansættelsen vedrørende fysiske personer af skatteanke-

nævn, medmindre sagen visiteres til Landsskatteretten, jf. § 35 b, stk. 4, jf.

§ 5, stk. 2.

Skatteforvaltningslovens § 20 indeholder et lovmæssigt krav om, at den

skattepligtige og eventuelt andre parter skal underrettes, hvis Skatteforvalt-

ningen agter at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejen-

domsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst til Skatteforvalt-

ningen efter skattekontrollovens § 2. Det følger af skattekontrollovens § 2,

stk. 1, at enhver, der er skattepligtig her til landet, årligt som udgangspunkt

skal oplyse Skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv

eller negativ, og give oplysninger om sin ejerbolig. Oplysninger om ejerbo-

lig fremgår normalt af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet, men skal op-

lyses, hvis det ikke er tilfældet, af hensyn til beregningen af ejendomsvær-

diskatten.

Skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 indeholder fristreglerne for ordinær

og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse. Efter § 26 er det en

betingelse for ordinær genoptagelse af en ansættelse af ejendomsværdiskat,

at Skatteforvaltningen senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets

udløb skriftligt varsler den skattepligtige om kravet og grundlaget herfor.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af ejendomsværdi-

skat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb frem-

lægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en æn-

dring af den tidligere skatteansættelse. Det antages, at den skattepligtige har

et egentligt (betinget) retskrav på genoptagelse, såfremt de nye oplysninger

UDKAST

skaber en vis sandsynlighed for, at sagen ville få et andet udfald, hvis op-

lysningerne havde foreligget ved myndighedernes oprindelige stillingtagen

til sagen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 kan en ansættelse af ejendomsværdiskat

genoptages ekstraordinært uden for fristerne i § 26, når en af situationerne i

§ 27, stk. 1, nr. 1-8, foreligger. De opregnede tilfælde er udtømmende.

Skatteforvaltningslovens § 33, stk. 8, regulerer den afledte skattemæssige

virkning af ændring eller foretagelse af en vurdering efter ejendomsvurde-

ringslovens §§ 5 og 6, der ekstraordinært bliver genoptaget, og vurderinger

eller en del af en vurdering, som er foretaget efter § 33, stk. 3.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 33, stk. 8, jf. Folketings-

tidende 2019-20, A, L 71 som fremsat, side 88, indebærer § 33, stk. 8, at en

ændring af en vurdering kun kan medføre efteropkrævning af ejendomsvær-

diskat i op til 10 år, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. Det frem-

går desuden, at bestemmelsens tidsmæssige afgrænsning af det afledte krav

på ejendomsværdiskat ikke omfatter grundskyld og dækningsafgift. Det

skyldes, at grundskyld og dækningsafgift ikke er omfattet af skatteforvalt-

ningslovens fristregler for genoptagelse af ansættelse af indkomst- og ejen-

domsværdiskat, og at krav på grundskyld og dækningsafgift forældes efter

forældelseslovens almindelige regler, det vil sige som udgangspunkt efter 3

år.

Som udgangspunkt gælder forældelseslovens frister også for skatte- og af-

giftskrav. Af forældelseslovens § 28 fremgår, at når der i anden lov er fastsat

særlige forældelsesfrister eller andre særlige regler om forældelse, finder

forældelseslovens regler anvendelse, i det omfang at andet ikke følger af den

anden lov eller af forholdets særlige beskaffenhed.

Koblingsreglen i skatteforvaltningslovens § 34 a indeholdeholder en særlig

regulering af skatte- og afgiftskrav. Efter skatteforvaltningslovens § 34 a,

stk. 2, indtræder formueretlig forældelse vedrørende et afledt krav af ordi-

nære og ekstraordinære ansættelsesændringer tidligst 1 år efter, at Skatte-

forvaltningen har givet meddelelse om afgørelsen, forudsat at Skatteforvalt-

ningen rettidigt har varslet og/eller foretaget ansættelse efter fristreglerne i

skatteforvaltningsloven.

UDKAST

I skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, er der fastsat en absolut forældel-

sesfrist på 10 år bl.a. for krav afledt af en ekstraordinær ansættelse af ind-

komst- eller ejendomsværdiskat, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, og

for krav afledt af ekstraordinær genoptagelse af ejendomsvurderinger, jf.

skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3-5 og 7-9. Bestemmelsen indebærer så-

ledes, at der alene gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år regnet fra for-

faldstidspunktet i alle tilfælde, hvor kravet er afledt af en ekstraordinær an-

sættelse.

3.5.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslagets formål er at sikre klare og ensrettede regler, der understøtter

implementeringen af boligskatteforliget. Det foreslås derfor i det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, at det er Skatteforvaltnin-

gen, der fra og med 2024 vil skulle forestå opgaven med at ansætte og op-

kræve grundskyld og dækningsafgift.

Grundskyld og dækningsafgift vil fortsat være kommunale skatter, og kom-

munalbestyrelsen fastsætter fortsat grundskyldspromillen inden for det an-

givne spænd fastsat ved lov samt bevilger fritagelse for grundskyld inden

for rammerne af lovgivningen. Kommunalbestyrelsen fastsætter ligeledes,

om der skal opkræves dækningsafgift inden for rammerne af lovgivningen,

herunder fastsætter kommunalbestyrelsen promillen inden for det angivne

spænd fastsat ved lov. For nærmere om grundskyld og dækningsafgift hen-

vises der til pkt. 2.6 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov.

Som konsekvens af, at opgaven med ansættelse og opkrævning af grund-

skyld og dækningsafgift foreslås at overgå til Skatteforvaltningen, vil Skat-

teforvaltningens afgørelser om grundskyld og dækningsafgift blive omfattet

af skatteforvaltningslovens anvendelsesområde, der omfatter »told- og skat-

teforvaltningen«, jf. skatteforvaltningslovens § 1. Det vil f.eks. betyde, at de

afgørelser, som Skatteforvaltningen træffer om ansættelse af grundskyld og

dækningsafgift, vil kunne påklages administrativt.

Det foreslås således, at Skatteforvaltningens afgørelser om ansættelse af

grundskyld og dækningsafgift fremover skal være omfattet af de tilsvarende

regler i skatteforvaltningsloven, der i dag gælder for afgørelser, som Skat-

teforvaltningen træffer om ansættelse af ejendomsværdiskat. Forslaget skal

ses i lyset af den nære sammenhæng mellem de respektive ejendomsskatter

og tilsigter således at harmonisere retsstillingen på tværs af de respektive

ejendomsskattetyper.

UDKAST

Der foretages med forslaget ikke ændringer i skatteforvaltningslovens § 33,

stk. 7, som regulerer den afledte skattemæssige virkning af vurderinger, der

er genoptaget ekstraordinært og vurderinger eller en del af en vurdering,

som er foretaget efter § 33, stk. 3, og som kun omfatter vurderinger foretaget

efter den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Bestemmelsen i § 33, stk. 7, vil derfor fortsat kun gælde for ansættelse af

ejendomsværdiskat.

Opgaver, som relaterer sig til grundskyld og dækningsafgift, og som fortsat

varetages af kommunerne fra og med 2024, vil, som det er tilfældet i dag,

ikke blive omfattet af skatteforvaltningslovens anvendelsesområde, da kom-

munerne ikke er en del af »told- og skatteforvaltningen«, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 1. Det vedrører f.eks. afgørelse om fritagelse for grundskyld

og afgørelse om påligning af dækningsafgift. Kommunerne vil således fort-

sat have beslutningskompetencen til at træffe afgørelse om fritagelser for

grundskyld og opkrævning af dækningsafgift i de tilfælde, hvor dette i lov-

givningen er overladt til den enkelte kommune, jf. det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Disse kommunale afgørelser vil fort-

sat skulle træffes efter forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsret-

lige regler og principper, som generelt finder anvendelse i forhold til kom-

munernes sagsbehandling i forbindelse hermed. I disse tilfælde foretager

Skatteforvaltningen fordelinger af grundværdien og eventuelt fradrag for

forbedringer heri, som er nødvendige for gennemførelsen af beskatningen

af de pågældende ejendomme. Skatteforvaltningen foretager også skønnet

over værdiansættelsen af bygningerne og ejendommen, og dermed med

hvilken værdi den grundskylds- eller dækningsafgiftspligtige del udgør af

den samlede værdi. Der er med lovforslaget ikke tiltænkt nogen ændring i

de eksisterende regler om kommunernes kompetence på dette område.

Endelig lægges der op til, at oplysninger til brug for beregning af grundskyld

og dækningsafgift også omfattes af oplysningspligten, jf. skattekontrollo-

vens § 2, stk. 1.

3.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024 og

2025

3.6.1. Gældende ret

Efter ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 2, vurderes ejerboliger som ud-

gangspunkt i lige år og andre ejendomme i ulige år, jf. nedenstående.

UDKAST

Med andre ejendomme forstås følgende ejendomme, jf. ejendomsvurde-

ringslovens § 5, stk. 2, 2. og 3. pkt.:

Ejerboliger, hvis ejendommens grundareal udgør 2 ha eller mere.

Ejerboliger, hvis der på ejendommen er registreret bygningsarealer

til erhvervsmæssig anvendelse.

Ejerboliger, hvis der på ejendommen er opført eller er ret til at op-

føre en eller flere produktionsvindmøller eller et eller flere er-

hvervsmæssige solenergianlæg.

Andre ejendomme end ejerboliger.

En ejendomsvurdering lægges til grund for ejendomsværdiskatten, jf. ejen-

domsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1, og for grundskylden og dæk-

ningsafgiften, jf. § 26, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, i de to

skatte- og indkomstår, der følger efter vurderingsåret.

Det betyder, at vurderingerne i årene 2022-2025 efter gældende ret anven-

des således:

2022-vurderingen for ejerboliger indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i skatte- og indkomståret 2024 (for skatte- og ind-

komståret 2023 er det 2020-vurderingen, der indgår i beregnings-

grundlaget for ejendomsskatterne, jf. ejendomsvurderingslovens §

87 a).

2023-vurderingen for andre ejendomme indgår i beregningsgrundla-

get for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2024 og 2025.

2024-vurderingen for ejerboliger indgår i beregningsgrundlaget for

ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2025 og 2026.

2025-vurderingen for andre ejendomme indgår i beregningsgrundla-

get for ejendomsskatterne i skatte- og indkomstårene 2026 og 2027.

2022-vurderingen af ejerboligerne forventes at være klar til udsendelse fra

sidste del af 2024 til og med 2025. 2023-vurderingen af andre ejendomme

forventes udsendt fra sidste del af 2025 til og med 2026.

Beregninger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og frem-

skrivninger på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed, jf. § 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Fol-

ketingstidende 2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f: »Hvis Danmarks

Statistik konstaterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme be-

liggende i et bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive

UDKAST

anset for et objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne.

Borgeren kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted.

Resultatet af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne på-

klages til anden administrativ myndighed.«

3.6.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med baggrund i et ønske om at skabe en bedre tidsmæssig sammenhæng

mellem vurderingsterminen og udsendelsen af ejendomsvurderingerne fo-

reslås det at forenkle 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-vurderingen

for andre ejendomme.

Forslaget har til formål at bidrage til at understøtte planen for udsendelsen

af ejendomsvurderingerne i de kommende år. Samlet set vil de foreslåede

ændringer kunne medføre en øget tryghed for borgere og virksomheder,

fordi der i langt mindre grad vil skulle ske skattemæssig efterregulering af

ejendomsskatter, som i første omgang er opkrævet på et foreløbigt grundlag,

indtil de endelige ejendomsvurderinger modtages.

Det foreslås, at ejendomsværdien for 2024 for ejerboliger fastsættes med

udgangspunkt i 2022-vurderingen reguleret efter prisindeks, der fastsættes

efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48.

Det foreslås endvidere, at grundværdien for 2024 for ejerboliger fastsættes

med udgangspunkt i 2022-vurderingen reguleret efter samme prisindeks

som ejendomsværdien dog tillagt 0,8 pct. Indtil der foreligger en senere

2022-vurdering, vil der ved indekseringen kunne tages udgangspunkt i en

foreløbig 2022-vurdering i medfør af forslaget, der er beskrevet i pkt. 3.4.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger. Når den foreløbige vurdering af-

løses af en senere 2022-vurdering, vil der med udgangspunkt heri også blive

foretaget en ny indekseret vurdering for 2024.

Det foreslås derudover, at ejendomsværdien for 2025 for andre ejendomme

på tilsvarende vis fastsættes med udgangspunkt i 2023-vurderingen regule-

ret efter et prisindeks, der fastsættes efter ejendomsvurderingslovens § 44,

stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-48. Det foreslås endvidere, at grundværdien

for 2025 for andre ejendomme fastsættes med udgangspunkt i 2023-vurde-

ringen reguleret efter samme prisindeks som ejendomsværdierne dog tillagt

0,8 pct. Indtil der foreligger en senere 2023-vurdering, vil der ved indekse-

ringen kunne tages udgangspunkt i en foreløbig 2023-vurdering i medfør af

forslaget, der er beskrevet i pkt. 3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger. Når den foreløbige vurdering afløses af en senere 2023-vurdering,

UDKAST

vil der med udgangspunkt heri også blive foretaget en ny indekseret vurde-

ring for 2025.

For ejerboliger, der vurderes i lige år, vil lovforslaget således medføre, at

2024-vurderingen som udgangspunkt alene vil bestå af indekserede værdier

med udgangspunkt i 2022-vurderingen og indgå i beregningsgrundlaget for

skatte- og indkomstårene 2025 og 2026. Forslaget vil ikke ændre på, at

2026-vurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurde-

ringsloven og indgår i beregningsgrundlaget for skatte- og indkomstårene

2027 og 2028.

Ejendomme, der opstår eller ændres i 2023, vil ikke have en 2022-vurdering,

der kan indekseres, til brug for 2024-vurderingen. For disse ejendomme vil

der skulle foretages en vurdering for 2024, som foreslås foretaget i 2022-

prisniveau og herefter indekseret til 2024-prisniveau. Vurderingen foreslås

foretaget i 2022-prisniveau for at sikre et ensartet beskatningsniveau, idet

2022-vurderingerne foretages i 2022-prisniveau.

For andre ejendomme, der vurderes i ulige år, vil lovforslaget samlet set

tilsvarende betyde, at 2025-vurderingen vil bestå af indekserede værdier

med udgangspunkt i 2023-vurderingen og indgå i beregningsgrundlaget for

skatte- og indkomstårene 2026 og 2027. Forslaget ændrer ikke på, at 2027-

vurderingen foretages efter de almindelige regler i ejendomsvurderingslo-

ven og indgår i beregningsgrundlaget for skatte- og indkomstårene 2028 og

2029.

Ejendomme, der opstår eller ændres i 2024, vil ikke have en 2023-vurdering,

der kan indekseres til brug for 2025-vurderingen. For disse ejendomme vil

der skulle foretages en vurdering for 2025, som foreslås foretaget i 2023-

prisniveau og herefter indekseret til 2025-prisniveau. Vurderingen foreslås

foretaget i 2023-prisniveau for at sikre et ensartet beskatningsniveau, idet

2023-vurderingerne foretages i 2023-prisniveau.

Med lovforslaget foreslås det, at 2024-vurderingen af ejendomsværdien

gennemføres som en indeksering af 2022-vurderingen, og at indekseringen

sker efter ejendomsvurderingslovens § 44, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 45-

48. Tilsvarende gælder for 2025-vurderingen af ejendomsværdien, der fore-

slås gennemført som en indeksering af 2023-vurderingen. De nævnte be-

stemmelser om indeksering er nærmere beskrevet i pkt. 3.8 i lovforslagets

almindelige bemærkninger, hvortil der henvises.

UDKAST

Ejendomsprisindeksene afspejler prisudviklingen fra og med den 1. januar

2022 til og med den 1. januar 2024 henholdsvis fra 1. januar 2023 til 1.

januar 2025. Anvendelsen af disse indeks indebærer derfor, at 2024-vurde-

ringen henholdsvis 2025-vurderingen i videst muligt omfang svarer til den

vurdering, der ville være fremkommet, hvis vurderingen var gennemført ef-

ter sædvanlig metode. Således ventes indekseringsmetoden at resultere i, at

ejendommene får samme gennemsnitlige ejendomsværdi, som hvis vurde-

ringen havde været gennemført i 2024-prisniveau henholdsvis 2025-prisni-

veau. Dermed vil indekseringsmetoden også medføre, at de samlede ejen-

domsskatter ikke påvirkes af metodeskiftet.

For enkelte boligejere kan metodeskiftet dog være af betydning. Anvendel-

sen af indeks på kommuneniveau vil således indebære, at ejendomsværdien

for alle ejendomme i samme kommune fremskrives med samme værdi.

Hvis den faktiske prisudvikling i en del af kommunen adskiller sig fra pris-

udviklingen i den øvrige del af kommunen, kan indeksmetoden medføre en

anden vurdering end den, som var fremkommet med anvendelse af sædvan-

lige metoder.

Det vurderes dog, at det vil være i meget få tilfælde, og at dette ikke vil få

andet end marginal betydning. Hertil kommer, at betydningen vil være mid-

lertidig for ejendomsejerne og alene vedrøre de år, hvor 2024- eller 2025-

vurderingen udgør beskatningsgrundlaget.

Det foreslås endelig, at grundværdierne fremskrives med det lokale prisin-

deks for ejendomsprisudviklingen tillagt 0,8 pct. Tillægget skyldes, at

grundpriser og ejendomspriser ikke følger samme procentvise prisudvik-

ling.

Det er Skatteministeriets vurdering, at grundpriserne vil vokse med ca. 0,4

pct. mere pr. år end ejendomspriserne i de relevante indekserede år, hvilket

også svarer til den forventede årlige forskel i udviklingen mellem grundpri-

ser og ejendomspriser på langt sigt. Med lovforslaget foreslås, at indekse-

ringen for ejerboliger skal afspejle prisudviklingen i den 2-årige periode fra

den 1. januar 2022 til den 1. januar 2024. For andre ejendomme foreslås det,

at indekseringen skal afspejle prisudviklingen i perioden fra 1. januar 2023

til 1. januar 2025. I begge 2-årige perioder skønnes grundpriserne derfor

under ét at vokse med ejendomspriserne tillagt 0,4 pct. pr. år, dvs. tillagt i

alt 0,8 pct.

UDKAST

Grundværdien for produktionsjord ansættes allerede i dag ved fremskriv-

ning til vurderingstidspunktet af den senest ansatte gennemsnitlige værdi pr.

hektar for det pågældende areal efter bestemmelserne i ejendomsvurderings-

lovens §§ 44-48. Det foreslås derfor, at ovennævnte om indeksering ikke

skal gælde for produktionsjord omfattet af ejendomsvurderingslovens § 28.

Derved vil produktionsjord uanset forslaget fortsat skulle vurderes efter reg-

lerne i § 28.

De ejerboliger, der opstår eller ændres i perioden fra og med den 2. januar

2023 til og med den 1. januar 2025, vil ikke have en retvisende 2022-vurde-

ring eller 2023-omvurdering, der kan indekseres.

Det foreslås derfor, at der for ejendomme, som vurderes som ejerboliger,

der pr. 1. januar 2024 opfylder betingelserne for en omvurdering efter ejen-

domsvurderingslovens § 6, foretages en vurdering svarende til en almindelig

vurdering. Det foreslås dog for at sikre en ensartet beskatning i forhold til

de uændrede ejendomme, at vurderingen skal foretages i 2022-prisniveau.

Tilsvarende vil der efter det foreslåede pr. 1. januar 2025 blive foretaget en

omvurdering i 2022-prisniveau for de ejendomme, der opfylder betingel-

serne for at blive omvurderet.

Vurderinger og omvurderinger foretaget i 2022-prisniveau foreslås efterføl-

gende at skulle indekseres til 2024-prisniveau på samme måde som for de

uændrede ejendomme.

De ejendomme, som vurderes som andre ejendomme, og som opstår eller

ændres i perioden fra og med den 2. januar 2024 til og med den 1. januar

2026, vil på samme vis ikke have en retvisende 2023-vurdering eller 2024-

omvurdering, der kan indekseres.

Det foreslås derfor, at der foretages en vurdering svarende til en almindelig

vurdering. Vurderingen foretages af de ejendomme, som vurderes som an-

dre ejendomme, der pr. 1. januar 2025 opfylder betingelserne for en omvur-

dering efter ejendomsvurderingslovens § 6. Det foreslås dog for at sikre en

ensartet beskatning, at vurderingen skal foretages i 2023-prisniveau.

Tilsvarende vil der efter det foreslåede pr. 1. januar 2026 blive foretaget en

omvurdering i 2023-prisniveau for de ejendomme, der opfylder betingel-

serne for at blive omvurderet.

UDKAST

Vurderinger og omvurderinger foretaget i 2023-prisniveau foreslås efterføl-

gende at skulle indekseres til 2025-prisniveau på samme måde som for de

uændrede ejendomme.

Skatteforvaltningslovens kapitel 7 a indeholder særlige regler om sagsop-

lysning- og partshøring ved vurderinger og omvurderinger efter ejendoms-

vurderingsloven.

Efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 7 a vil ejendomsejere gen-

nem den særlige deklarationsprocedure blive inddraget i forbindelse med

ansættelsen af 2022-vurderingen, 2023-omvurderingen og den senere vur-

dering, der anvendes til indekseringen. Det betyder, at der i forbindelse med

udsendelsen af disse vurderinger vil være foretaget partshøring gennem de-

klarationsproceduren. Ved deklarationen vil Skatteforvaltningen således

have underrettet ejendomsejer om de faktiske oplysninger om den pågæl-

dendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væsentlig

betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom.

Med forslaget om at foretage vurderingen ved at indeksere en for ejendoms-

ejer allerede kendt ejendomsvurdering med en værdi fra et indeks udarbejdet

af Danmarks Statistik anvendes dermed også de allerede kendte faktiske op-

lysninger, som vurderingen, der indekseres, er foretaget på grundlag af.

Indeksering af en kendt vurdering beror således ikke på nye, væsentlige fak-

tiske oplysninger. Ejendomsejer vil være blevet gjort bekendt med, hvilke

oplysninger der danner grundlag for indekseringen, fordi ejeren i forbin-

delse med den særlige deklarationsprocedure er blevet gjort bekendt med og

har haft adgang til at berigtige grundlaget for den vurdering, som indekseres,

da vurderingen oprindeligt blev foretaget. Det er således vurderingen, at det

ikke vil være forbundet med betænkeligheder, at der ikke endnu engang

partshøres over grundlaget for den vurdering, der indekseres. Den enkelte

ejendomsejer vil desuden ikke i en høring over de statistiske oplysninger,

der anvendes i indekset, kunne bidrage med nye faktiske oplysninger i for-

bindelse med indekseringen, og det må heller ikke i øvrigt som følge af sa-

gens karakter anses for påkrævet at gennemføre en partshøring. På baggrund

heraf er det vurderingen, at der allerede efter gældende regler ikke vil være

pligt til at partshøre om indekseringen af en kendt vurdering, jf. forvalt-

ningslovens § 19, stk. 2, nr. 1. Med henblik på at sikre et klart retsgrundlag

herfor foreslås det dog, at pligten til ikke at partshøre i disse tilfælde lovfæ-

stes, så det tydeligt fremgår af loven, at vurderinger efter de foreslåede be-

stemmelser i ejendomsvurderingslovens § 87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2, der

UDKAST

er indekseret efter de foreslåede bestemmelser i § 87 b, stk. 4 og 5, hen-

holdsvis § 88 a, stk. 4 og 5, foretages uden partshøring og dermed også uden

brug af den særlige deklarationsprocedure.

Med forslaget vil det derudover ikke være muligt at påklage de indekserede

vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurderingslovens §

87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2.

Forslaget om at afskære klageadgangen vil være i tråd med, hvad der gælder

for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven, idet der i dag ikke kan

klages over tilbageregninger, jf. ejendomsvurderingsloven § 48. Beregnin-

ger af indeks efter ejendomsvurderingslovens §§ 44-47 og fremskrivninger

på grundlag heraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf.

§ 48, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til § 48, jf. Folketingstidende

2016-17, A, L 211 som fremsat, side 121f: »Hvis Danmarks Statistik kon-

staterer, at prisniveauet for en bestemt type af ejendomme beliggende i et

bestemt område er steget eller faldet med X pct., vil dette blive anset for et

objektivt faktum, som vil blive lagt til grund for beregningerne. Borgeren

kan ikke klage over, at en bestemt prisudvikling har fundet sted. Resultatet

af en sådan beregning vil efter lovforslaget derfor ikke kunne påklages til

anden administrativ myndighed.«

Forslaget om at afskære klageadgangen vil således være i tråd med, hvad

der i øvrigt gælder for tilbageregning efter ejendomsvurderingsloven. Som

nævnt ovenfor vil det fortsat være muligt at påklage de vurderinger og om-

vurderinger, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i ejendomsvurde-

ringslovens § 87 b, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 88 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og som

danner grundlag for indekseringen (dvs. almindelige vurderinger pr. 1. ja-

nuar 2022 henholdsvis pr. 1. januar 2023 og omvurderinger pr. 1. januar

2023 henholdsvis pr. 1. januar 2024). Disse vurderinger vil således fortsat

kunne genoptages og påklages efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§

33 og 35 a. Forslaget vil således alene indebære, at klageadgangen afskæres

for de indekserede vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejendoms-

vurderingslovens § 87 b, stk. 2, og § 88 a, stk. 2, dvs. den indekserede al-

mindelige vurdering pr. 1. januar 2024 henholdsvis pr. 1. januar 2025.

Forslaget ændrer desuden ikke på, hvorvidt det er muligt at påklage selve

skatteansættelsen. Der vil således være mulighed for dette i samme omfang

som efter de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Det vil dog ikke i

forbindelse med klage over skatteansættelsen være muligt at anfægte indek-

seringen, hvis en sådan er foretaget i det enkelte tilfælde. Klage vedrørende

UDKAST

de faktiske omstændigheder vedrørende ejendommen skal desuden ske i for-

bindelse med klage over vurderingen, der indekseres, og ikke når ejerne

modtager skatteansættelsen og opkrævningen.

Forslaget vil herudover ikke indebære, at klageadgangen afskæres, for så

vidt angår afslag på vurderinger efter de foreslåede bestemmelser i ejen-

domsvurderingslovens § 87 b, stk. 3, og § 88 a, stk. 3, dvs. ejendomme, der

opfylder betingelserne for omvurdering pr. 1. januar 2024 eller pr. 1. januar

2025 henholdsvis pr. 1. januar 2025 eller pr. 1. januar 2026.

Sådanne afslag på at foretage vurderinger efter de nævnte regler vil udgøre

afgørelser truffet efter ejendomsvurderingsloven. Klager over sådanne af-

gørelser afgøres således af vurderingsankenævn, jf. skatteforvaltningslo-

vens § 6, stk. 1, nr. 3. Klager afgøres dog af Landsskatteretten, hvis sagen

henvises dertil af vurderingsankenævnet, jf. skatteforvaltningslovens §§ 6 a

og 6 b. Det vil også sige, at de almindelige regler i skatteforvaltningsloven

om for eksempel klagegebyr for sager, der skal afgøres af vurderingsanke-

nævn, finder anvendelse på sådanne afgørelser.

Som nævnt ovenfor kan en ejendomsejer få genoptaget almindelige vurde-

ringer og omvurderinger, hvis betingelserne herfor er opfyldt, i det omfang

der måtte være fejl i den vurdering, der ligger til grund for den indekserede

vurdering. Eksempelvis kan der foretages ordinær genoptagelse efter skat-

teforvaltningslovens § 33, hvis ejendomsejer kan godtgøre, at en vurdering

er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende

registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller

lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Det er dog en betingelse

for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i

en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct.

Forslaget medfører ikke, at adgangen til at genoptage for eksempel 2022-

vurderingen forlænges, fordi vurderingen anvendes som grundlag for den

indekserede 2024-vurdering. Hvis 2022-vurderingen skal genoptages, skal

dette gøres inden for de almindelige frister for, hvornår 2022-vurderingen

kan genoptages.

Fristen for, hvornår der kan ske ordinær genoptagelse af en vurdering, reg-

nes fra udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang

er foretaget, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Dertil kommer,

at den ordinære frist for genoptagelse af 2022-vurderingen først udløber den

1. maj 2026.

UDKAST

3.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

3.7.1. Gældende ret

Landsskatteretten er et uafhængigt administrativt kollegialt organ (dom-

stolslignende klagenævn). Landsskatteretten træffer afgørelse i klagesager,

hvor klagen ikke afgøres af Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vur-

deringsankenævn eller et motorankenævn. Landsskatteretten træffer derud-

over afgørelse i sager om klage over Skatterådets afgørelser. Reglerne om,

hvilke sager Landsskatteretten træffer afgørelse i, findes i skatteforvalt-

ningslovens §§ 11 og 35 b.

Landsskatteretten består af en ledende retsformand, et antal øvrige retsfor-

mænd, 30 ordinære medlemmer og 4 særligt motorsagkyndige medlemmer.

Af de ordinære medlemmer vælger Folketinget 11, og skatteministeren ud-

nævner 19. Blandt de medlemmer, som skatteministeren udnævner, skal der

være mindst én repræsentant for henholdsvis erhvervslivet og lønmodta-

gerne. Herudover udnævner skatteministeren 4 særligt motorsagkyndige

medlemmer. Landsskatterettens medlemmer er udnævnt for en periode på 6

år.

Antallet og sammensætningen af de ordinære medlemmer er fastsat i skat-

teforvaltningslovens § 12. Den ledende retsformand og retsformændene skal

have bestået juridisk kandidateksamen, og mindst 11 af de øvrige medlem-

mer skal være dommere.

3.7.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at antallet af ordinære medlemmer i Landsskatteretten udvides

fra 30 til 34. Det foreslås desuden, at udvidelsen sker således, at skattemini-

steren udnævner i alt 23 medlemmer, hvoraf 15 skal være dommere.

De foreslåede ændringer har til formål at øge Landsskatterettens kapacitet

og sikre en sammensætning af medlemmer, så Landsskatteretten kan hånd-

tere den nuværende og forventede tilgang af sager og imødegå kapacitets-

udfordringerne.

De foreslåede ændringer skal ses på baggrund af udviklingen i Landsskatte-

rettens opgaver og sagssammensætning. Siden vedtagelsen af lov nr. 688 af

8. juni 2017 med den nye klagestruktur på ejendomsvurderingsområdet har

der været en stadig udvikling i retning af en øget koncentration af tunge,

juridisk komplekse og principielle sager i Landsskatteretten, herunder som

UDKAST

følge af lov nr. 1125 af november 2019, der gennemførte Retssikkerheds-

pakke IV.

De mere simple og mindre komplekse sager inden for personskat og ejen-

domsvurderinger skal ikke længere afgøres af Landsskatteretten, men af

skatte- og vurderingsankenævnene, så Landsskatteretten nu alene behandler

sager, der anses for principielle m.v. inden for de pågældende områder,

Landsskatteretten er samtidig den eneste afgørelsesmyndighed for de tun-

gere og mere komplekse sager inden for personskat om subjektiv skattepligt,

kursgevinster og aktieavancebeskatning m.v., ligesom Landsskatteretten er

eneste afgørelsesmyndighed for sager inden for selskabsskat, told og afgif-

ter.

Den øgede mængde tunge, juridisk komplekse og principielle sager i Lands-

skatteretten indebærer, at både sagsoplysningen og den juridiske vurdering

tilsvarende bliver stadigt mere krævende og omfattende, og at mængden af

sager til de juridiske voteringsgrupper øges.

Landsskatteretten træffer afgørelse enten ved skriftlig votering eller på et

retsmøde med mundtlig votering, men særligt kapaciteten til afholdelse af

retsmøder har gennem længere tid været under stadigt stigende pres og kan

ikke rumme den nuværende og forventede tilgang af sager.

Det stigende antal retsmøder afspejler sig blandt andet i stigende berammel-

sestider, som har den konsekvens, at der vil gå længere tid for at få en sag

på retsmøde. Siden 2014 har der været en næsten tredobling i antallet af

sager afgjort på retsmøder fra ca. 350 sager årligt i 2014 til ca. 1.100 sager

i 2021.

På den anførte baggrund vurderes det, at der er behov for de foreslåede æn-

dringer i Landsskatterettens sammensætning.

Forslaget vedrører Landsskatterettens sammensætning og medfører ingen

ændringer i Landsskatterettens øvrige grundlag og virke.

3.8. Offentliggørelse af prisindeks

3.8.1. Gældende ret

Efter ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, bekendtgør skatteministeren

årligt de indeks, som beregnes efter §§ 44-47. Formålet med bestemmelsen

er, at ejere af fast ejendom dermed vil blive bekendt med grundlaget for

UDKAST

tilbageregninger til brug for skattestopberegninger, skatteloftberegninger og

tilbagebetalingsordningen, ligesom ejere af landbrugsejendomme og skov-

ejendomme vil blive bekendt med grundlaget for fremskrivningen af grund-

værdierne for produktionsjord.

3.8.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Offentliggørelsen af de nævnte prisindeks skal i dag ske ved en bekendtgø-

relsen fra skatteministeren. Det er vurderingen, at dette kan gøres mere smi-

digt ved at lade Skatteforvaltningen stå for offentliggørelsen.

Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 48, stk. 1, ændres således, at

Skatteforvaltningen fremover skal offentliggøre de indeks, som beregnes ef-

ter §§ 44-47.

Ændringen vil betyde, at offentliggørelsen af prisindeks ikke længere vil

skulle ske ved bekendtgørelse, men kan ske via f.eks. Vurderingsstyrelsens

hjemmeside eller Vurderingsportalen.

3.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-

/2021-vurderinger m.v.

3.9.1. Gældende ret

Med udsendelse af den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 5, modtager en nuværende eller tidligere ejen-

domsejer, der har betalt for meget i ejendomsskatter i perioden fra 2011 til

2020, efter de gældende regler et tilbud på kompensation. Hvis en ejendom

har haft flere ejere, vil alle ejere modtage et tilbud om kompensation udreg-

net på baggrund af deres ejerandel og ejertidspunkt. Hvis en ejendom f.eks.

har haft tre forskellige ejere i perioden fra og med 2011 til og med 2020,

kan alle ejere modtage et tilbud om kompensation. Hvis en ejer har ejet ejen-

dommen i perioden fra og med 2011 til og med 2013, får vedkommende

tilbudt kompensation for 2011, 2012 og 2013. På samme måde får de andre

ejere tilbudt kompensation for de år, hvor de har ejet ejendommen. Ejen-

domsejeren kan vælge at tage imod tilbuddet om kompensation eller at på-

klage en eller flere af de vurderinger, der ligger til grund for tilbuddet om

kompensation. Reglerne om tilbagebetalingsordningen fremgår af ejen-

domsvurderingslovens kapitel 13.

Tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordningen beregnes, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 65, ved, at resultatet af den almindelige vurdering

pr. 1. januar 2020 tilbageregnes til alle tidligere vurderingsår til og med den

UDKAST

almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller pr. 1. oktober 2012 for ejen-

domme, der ikke har en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2011.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 4. pkt., at den almin-

delige vurdering pr. 1. januar 2020 eller pr. 1. marts 2021 for ejendomme,

der ikke vurderes pr. 1. januar 2020, tidligst kan anmodes genoptaget eller

varsles genoptaget eller revideret af egen drift efter udløbet af klagefristen i

1. pkt.

Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., at i perioden

mellem udsendelsen af en vurdering som nævnt i 1. pkt. og udsendelsen af

meddelelsen som nævnt i stk. 8, kan Skatteforvaltningen dog af egen drift

revidere vurderingen, hvis vurderingen eller en del af vurderingen er foreta-

get på et fejlagtigt grundlag, og der i forbindelse med vurderingen er sket

væsentlige fejl i forbindelse med deklarationsprocessen, jf. skatteforvalt-

ningslovens § 20 a, eller lignende væsentlige fejl. Bestemmelsen ophæves

den 1. juli 2023, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 1597 af 28. december 2022.

Skatteforvaltningslovens § 20 a medfører, at Skatteforvaltningen, inden ud-

sendelse af en ejendomsvurdering – som alternativ til partshøring efter for-

valtningslovens § 19 – kan sikre inddragelsen af ejendommens ejer ved an-

vendelse af en særlig deklarationsprocedure. Det betyder, at Skatteforvalt-

ningen underretter ejeren af en ejendom om de faktiske oplysninger om den

pågældendes ejendom og andre faste ejendomme, der forventes tillagt væ-

sentlig betydning for vurderingen af den pågældendes ejendom, jf. stk. 2.

Deklarationen skal foretages, senest 4 uger før afgørelsesperioden indtræ-

der, jf. § 20 a, stk. 3, jf. § 20 b.

Skatteforvaltningslovens § 33 a medfører, at Skatteforvaltningen kan ændre

en ejendomsvurdering eller en del af en ejendomsvurdering ved revision.

Bestemmelsen har til formål at give Skatteforvaltningen mulighed for og

efter omstændighederne pligt til af egen drift at foretage revision af en alle-

rede foretaget ejendomsvurdering, som viser sig at være fejlbehæftet, uanset

om fejlen beror på faktiske eller retlige forhold. Revision kan alene ske på

Skatteforvaltningens initiativ.

3.9.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for solnedgangsklausulen i § 4, stk. 3, i lov nr. 1597 af 28. de-

cember 2022 er, at lovforslaget hertil blev hastebehandlet i Folketinget.

Dette skete for at sikre, at ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.,

UDKAST

kunne træde i kraft hurtigst muligt for at kunne tjene sit formål. Solned-

gangsklausulen har således til formål at sikre en ordinær folketingsbehand-

ling af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.

Da der også fra og med den 1. juli 2023 vil være behov for reglen i ejen-

domsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., foreslås det at ophæve solned-

gangsklausulen.

Forslaget vil betyde, at ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., ikke

vil blive ophævet den 1. juli 2023. Forslaget vil ikke i øvrigt medføre æn-

dringer i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.

Hvis der i medfør af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt., foreta-

ges revision af en vurdering, vil det kunne have betydning for beregningen

af et allerede udsendt tilbud om kompensation efter tilbagebetalingsordnin-

gen, jf. § 65. Det foreslås derfor også, at det udtrykkeligt fastsættes i loven,

at der i tilfælde af revision efter § 89, stk. 7, 5. pkt., af en vurdering, der har

haft betydning for et tilbud om kompensation efter § 74, stk. 1, vil tilbuddet

kunne tilbagekaldes, og der vil samtidigt kunne meddeles et nyt tilbud om

kompensation, jf. § 74, eller træffes afgørelse om, at tilbagebetalingsordnin-

gen ikke kan anvendes, jf. § 64, stk. 2 og 3.

3.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af forslaget til en ny

ejendomsskattelov

3.10.1. Gældende ret

Der findes en række bestemmelser i andre love, der indeholder henvisninger

til bestemmelser i ejendomsværdiskatteloven og lov om kommunal ejen-

domsskat.

På Skatteministeriets område drejer det sig om kildeskatteloven, lov om

kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven, afskrivningsloven,

dødsboskatteloven, fondsbeskatningsloven, konkursskatteloven, ligningslo-

ven, personskatteloven, selskabsskatteloven, tinglysningsafgiftsloven og

virksomhedsskatteloven.

På øvrige ministeriers område drejer det sig om lov om krigsforsikring af

fast ejendom og løsøre, hegnsloven, lov om Forholdene ved Kolindsund, lov

om almene boliger m.v., lov om boligforhold, lov om brandsikring af ældre

beboelsesbygninger m.v., lov om byfornyelse og udvikling af byer, bygge-

loven, lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, lov

om miljøbeskyttelse, lov om skove, lov om vandløb, lov om kystbeskyttelse

UDKAST

m.v., lov om offentlige veje m.v., lov om private fællesveje, lov om folke-

kirkens økonomi, lov om aktiv socialpolitik, lov om højeste, mellemste, for-

højet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel bo-

ligstøtte, lov om social pension og dødsboskifteloven.

3.10.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov indeholder

forslag til en ny og moderniseret ejendomsskattelov til afløsning af den gæl-

dende ejendomsværdiskattelov og den gældende lov om kommunal ejen-

domsskat. Begge love foreslås ophævet som følge af den nye ejendomsskat-

telov.

Derudover vil den nye ejendomsskattelov også afløse dele af lov om lån til

betaling af grundskyld m.v. Det bemærkes, at titlen med nærværende lov-

forslag som konsekvens heraf foreslås ændret til »lov om lån til betaling af

kommunale ejendomsbidrag m.v.«, jf. lovforslagets § 10, nr. 1.

Forslaget til en ny ejendomsskattelov viderefører således gældende ret ved

en gennemskrivning og samling af reglerne i ejendomsværdiskatteloven, lov

om kommunal ejendomsskat og dele af lov om lån til betaling af grundskyld

m.v. i en ny ejendomsskattelov.

Som følge heraf indeholder dette lovforslag konsekvensændringer i en

række love på Skatteministeriets område og andre ministeriers område. Der

er tale om sproglige og lovtekniske justeringer, hvor bl.a. lov- og paragraf-

henvisningerne ændres.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Dette følgelovforslag fremsættes sammen med forslaget til en ny ejendoms-

skattelov. De to lovforslag udgør den samlede ramme for det nye ejendoms-

skattesystem. Lovforslagene fremsættes parallelt, og de økonomiske og im-

plementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige behandles som ud-

gangspunkt i forhold til det enkelte lovforslag.

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævnin-

gen af kommunale ejendomsskatter

Som det fremgår af pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det under afklaring, om afregningen til kommunerne af grundskyld og dæk-

UDKAST

ningsafgift vil skulle ske via de tolvtedelsrater, der efter gældende ret an-

vendes ved afregningen til kommunerne af kommunal indkomstskat og kir-

keskat, eller om det vil skulle ske halvårligt. Da forslagets økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige afhænger heraf, udestår der også en vurdering

heraf.

4.1.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af

opkrævningen af kommunale ejendomsskatter

Forslaget om ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse

af opkrævningen af kommunale ejendomsskatter vurderes isoleret set ikke

at ville have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.1.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskat-

ter m.v.

Forslaget om statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendoms-

skatter m.v. vurderes isoleret set ikke at ville have nævneværdige økonomi-

ske konsekvenser for det offentlige.

4.1.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i

2024 og 2025

Forslaget om foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag

i 2024 og 2025 vurderes ikke at ville have nævneværdige økonomiske kon-

sekvenser for det offentlige.

4.1.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og

opkrævning af grundskyld og dækningsafgift

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4.1.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024

og 2025

Forslaget, der vil indebære en forenkling af beskatningsgrundlaget for 2025

og 2026 for ejerboliger og 2026 og 2027 for erhvervsejendomme m.v., skøn-

nes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekvenser. Det

skyldes, at indekseringen baseres på ejendomsprisudviklingen på kommu-

neniveau i perioden 2022-2024 (for ejerboliger) og 2023-2025 (for er-

hvervsejendomme m.v.), der svarer til den gennemsnitlige prisudvikling i

de enkelte kommuner. Dertil korrigeres der for forskellen mellem udviklin-

gen i grundpriser og ejendomspriser.

4.1.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

UDKAST

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4.1.8. Offentliggørelse af prisindeks

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4.1.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-

/2021-vurderinger

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser

for det offentlige.

4.1.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af forslaget til en

ny ejendomsskattelov

Forslaget om konsekvensændringer i andre love som følge af forslaget til en

ny ejendomsskattelov vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer og vur-

deres derfor ikke at ville have økonomiske konsekvenser for det offentlige.

4.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Der pågår afklaringer af implementeringskonsekvenserne for det offentlige.

De administrative udgifter afklares forud for fremsættelse af lovforslag.

Lovforslaget udmønter boligskatteforliget fra 2017 og kompensationsafta-

len fra 2020. Forslaget indebærer en række nye opgaver på Skatteministeri-

ets område, samt opgaver der overtages fra kommunerne.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-

udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag

på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal der-

for prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i

Skatteforvaltningen. De eventuelle administrative udgifter til it-understøt-

telse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udvik-

lingskapacitet.

Administrative konsekvenser for kommunerne er ligeledes under afklaring.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Dette følgelovforslag fremsættes sammen med forslaget til en ny ejendoms-

skattelov. De to lovforslag udgør den samlede ramme for det nye ejendoms-

UDKAST

skattesystem. Lovforslagene fremsættes parallelt, og de økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet behandles som udgangspunkt i forhold til det en-

kelte lovforslag.

5.1.1. Afregningsordning som følge af statens overtagelse af opkrævnin-

gen af kommunale ejendomsskatter

Forslaget om en afregningsordning som følge af statens overtagelse af op-

krævningen af kommunale ejendomsskatter vurderes isoleret set ikke at

ville have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.1.2. Ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse af

opkrævningen af kommunale ejendomsskatter

Forslaget om ændringer i kildeskatteloven som følge af statens overtagelse

af opkrævningen af kommunale ejendomsskatter vurderes isoleret set ikke

at ville have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.1.3. Statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendomsskat-

ter m.v.

Forslaget om statens overtagelse af inddrivelsen af kommunale ejendoms-

skatter m.v. vurderes isoleret set ikke at ville have økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

5.1.4. Foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i

2024 og 2025

Forslaget om foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag

i 2024 og 2025 vurderes ikke at ville have økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

5.1.5. Udvidelse af skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og

opkrævning af grundskyld og dækningsafgift

Forslaget om at udvide skatteforvaltningsloven til at omfatte ansættelse og

opkrævning af grundskyld og dækningsafgift vurderes isoleret set ikke at

ville have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.1.6. Forenkling af ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024

og 2025

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet.

5.1.7. Udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten

UDKAST

Forslaget om udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten vurderes

isoleret set ikke at ville have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.1.8. Offentliggørelse af prisindeks

Forslaget om offentliggørelse af prisindeks vurderes isoleret set ikke at ville

have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.1.9. Udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-

/2021-vurderinger

Forslaget om udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til at revidere 2020-

/2021-vurderinger vurderes isoleret set ikke at ville have økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet.

5.1.10. Konsekvensændringer i andre love som følge af forslaget til en

ny ejendomsskattelov

Forslaget om konsekvensændringer i andre love som følge af forslaget til en

ny ejendomsskattelov vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer og vur-

deres derfor ikke at ville have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om at forenkle ejendomsvurderingerne for vurderingsårene 2024

og 2025 vurderes at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvan-

tificeres nærmere. Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at medføre admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

5.3. Innovations- og Iværksættertjek

Innovations- og Iværksættertjekket vurderes ikke at være relevant, fordi for-

slaget ikke påvirker virksomheders eller iværksætteres muligheder for at te-

ste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Dette lovforslag skal – sammen med det samtidigt fremsatte lovforslag om

en ny ejendomsskattelov – danne den lovgivningsmæssige ramme for det

nye ejendomsskattesystem. Lovforslagene fremsættes parallelt, og de admi-

nistrative konsekvenser for borgerne behandles som udgangspunkt i forhold

til det enkelte lovforslag.

Lovforslaget vurderes at have positive administrative konsekvenser for bor-

gerne som følge af den foreslåede overførsel af opkrævning og inddrivelse

UDKAST

af grundskyld hos boligejere fra kommunerne til staten samt de foreslåede

justeringer af reglerne for opkrævning af grundskyld.

De foreslåede ændringer vil samlet set medføre en forenkling af opkrævnin-

gen og inddrivelsen af ejendomsskatterne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2023 til den 24.

februar 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-

oner m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BL – Danmarks

Almene Boliger, Boligselskabernes Landsforening, borger- og retssikker-

hedschefen i Skatteforvaltningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dan-

marks Miljøportal, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Statistik,

Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendoms-

kredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Skovforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,

Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, Ejerlejlighedernes Landsforening,

Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering (OBR), Finans Danmark,

Finansiel Stabilitet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Skatteankenævn,

Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmægler-

foreningen, Fritidshusejernes Landsforening (FL), FSR - danske revisorer,

Geodatastyrelsen, Green Power Denmark, HORESTA, Investering Dan-

mark, Justitia, Kommunernes Landsforening, Kraka, Landbrug & Fødeva-

rer, Landbrugsstyrelsen, Landsbyggefonden, Landsskatteretten, Lejernes

Landsorganisation, Miljøstyrelsen, Nationalbanken, Parcelhusejernes

Landsorganisation, Realkredit Danmark, Realkreditrådet, SEGES, Skatte-

UDKAST

ankeforvaltningen, Slots- og Kulturstyrelsen, SMVdanmark, Social- og Bo-

ligstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen,

Ældre Sagen og Økonomistyrelsen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser

for stat, kom-

muner og regi-

oner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgif-

ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Lovforslaget skønnes ikke at med-

føre nævneværdige provenumæs-

sige konsekvenser. Der udestår dog

afklaring af de endelige økonomi-

ske konsekvenser af forslaget om

en afregningsordning som følge af

statens overtagelse af opkrævnin-

gen af kommunale ejendomsskat-

ter.

Implemente-

ringskonse-

kvenser for

stat, kommuner

og regioner

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Administrative Ingen

konsekvenser

for erhvervsli-

vet

Ingen

Lovforslaget skønnes samlet set

ikke at medføre nævneværdige

økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet.

Ingen

Der pågår afklaringer af implemen-

teringskonsekvenserne for det of-

fentlige.

Forslaget om at forenkle ejendoms-

vurderingerne for vurderingsårene

2024 og 2025 vurderes at medføre

administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Disse konsekvenser

vurderes at være under 4 mio. kr.,

UDKAST

hvorfor de ikke kvantificeres nær-

mere.

Administrative Ingen

konsekvenser

for borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og na-

turmæssige

konsekvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med

de fem princip-

per for imple-

mentering af

erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end

minimumskrav

i EU-regule-

ring (sæt X)

Nej

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Ingen

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, at der ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst gives fradrag efter skattelovgivningens almindelige

regler for skattepligtige efter § 1, stk. 1, for en række nærmere angivne ud-

gifter, der vedrører den skattepligtiges familiemæssige og personlige for-

hold. Disse udgifter er oplistet i stk. 1, nr. 1-6.

Nr. 1 angår udgifter, herunder renteudgifter, vedrørende bolig i egen ejen-

dom, i det omfang de overstiger indtægter af ejendommen, herunder leje-

værdi af egen bolig, beregnet efter danske regler. Efter stk. 1, nr. 1, 2. pkt.,

anses betingelsen i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2, for opfyldt, hvis den

skattepligtige ville have været skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven

af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, hvis vedkommende

havde været fuldt skattepligtig til Danmark.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., sikrer, at en

grænsegænger, som er omfattet af kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan opnå

fradrag efter BoligJobordningen for en udenlandsk fritidsbolig, selv om ved-

kommende ikke er skattepligtig af den udenlandske fritidsbolig efter ejen-

domsværdiskatteloven.

Det følger af den foreslåede ændring af kildeskattelovens

§ 5 B, stk. 1, nr.

1, 2. pkt.,

at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres til

»reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven«.

Den foreslåede ændring af § 5 B, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., vil medføre, at hen-

visningen til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til

reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven. Den foreslåede præ-

cisering af, at det er reglerne om ejendomsværdiskat i ejendomsskatteloven,

der henvises til, skal ses i sammenhæng med, at den nye ejendomsskattelov

– i modsætning til ejendomsværdiskatteloven – også vil indeholde regler om

bl.a. grundskyld.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny

ejendomsskattelov. Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden på dette

område med forslaget til en ny ejendomsskattelov. Der er således tale om en

konsekvensændring, idet der udelukkende ændres i lovhenvisningen.

100

UDKAST

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 40, 1. pkt., sker opkrævning af indkomstskat til

staten, virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomst-

skat, ejendomsværdiskat og kirkeskat for personer efter reglerne i kildeskat-

telovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

Efter kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., tilsvares indkomstskat til staten,

virksomhedsskat, konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejen-

domsværdiskat og kirkeskat i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Dette sker ifølge 2. pkt. enten ved indeholdelse i skattepligtig indkomst efter

reglerne i kildeskattelovens §§ 43-49, ved indeholdelse efter reglerne i §§

49 A-49 D, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI

eller ved betaling i henhold til skattebillet.

Foreløbige beløb, der tilsvares ved indeholdelse efter reglerne i §§ 43-49,

benævnes A-skat, jf. § 41, stk. 2, 1. pkt.

Foreløbige beløb, der tilsvares i henhold til skattebillet, benævnes B-skat,

jf. § 41, stk. 2, 6. pkt.

Grundskylden er efter gældende ret en kommunal skatteindtægt. Det er

kommunalbestyrelsen, der inden for de rammer, der ved lov er fastsat herfor,

træffer beslutningen om at pålægge ejendomme grundskyld, hvilken sats

grundskylden skal opkræves med, ligeledes inden for de rammer, der ved

lov er fastsat herfor. Det er endvidere kommunerne, der opkræver grund-

skylden direkte hos borgerne, virksomhederne og institutionerne m.v. Det

gælder også grundskyld af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskatte-

lovens § 4, nr. 1-10, ejet af fysiske personer. De gældende regler herom er

fastsat i lov om kommunal ejendomsskat.

Efter § 29 i lov om kommunal ejendomsskat hæfter grundskylden med på-

løbne renter på den pågældende ejendom i dens helhed med den pante- og

fortrinsret, der er hjemlet for kommunale skatter og afgifter. Grundskylden

betales af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument, ting-

lyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal

udrede skatterne af ejendommen. Tilsvarende gælder for dækningsafgift

omfattet af lov om kommunal ejendomsskat. Er der flere ejere af en ejen-

dom, f.eks. ægtepar, sker opkrævningen i praksis hos hovedejeren.

101

UDKAST

Det er i boligskatteforliget og kompensationsaftalen aftalt, at grundskylden

af ejerboliger ejet af fysiske personer – på samme måde som ejendomsvær-

diskatten – fra og med 2024 vil skulle opkræves via personskattesystemerne.

Disse systemer er forankret i Skatteforvaltningen. Grundskyld og dæknings-

afgift af andre ejendomme end ejerboliger ejet af fysiske personer vil fortsat

skulle opkræves i to lige store rater uden for personskattesystemerne, jf. §

33 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Det følger af de foreslåede ændringer af kildeskattelovens

§ 40, 1. pkt.,

§ 41, stk. 1, 1. pkt.,

at der efter »ejendomsværdiskat« skal indsættes », grund-

skyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskattelo-

ven«.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., vil medføre, at

reglerne i kildeskatteloven tillige skal gælde for opkrævning af grundskyld

af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov, som det i dag er tilfældet, for så vidt

angår opkrævning af bl.a. ejendomsværdiskat. Opkrævningen af grundskyld

af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af lovforslaget til en ny ejen-

domsskattelov vil således tillige skulle ske i overensstemmelse med reglerne

i kildeskattelovens afsnit VI.

Med henblik på integrering af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske per-

soner omfattet af forslaget til en ny ejendomsskattelov vil grundskylden ef-

ter forslaget til ændringen af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., skulle opkræves

hos ejeren via personskattesystemerne som en del af dennes forskuds- og

slutskat.

Uanset at grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejen-

domsskatteloven, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag til en ny

ejendomsskattelov, vil skulle opkræves via personskattesystemerne, vil

grundskylden ikke være en indkomstskat, men en skat af værdien af fast

ejendom.

Dette vil indebære, at skatteværdien af personfradrag og underskud i den

skattepligtige indkomst ikke vil kunne modregnes i grundskylden. Det

samme er efter gældende ret tilfældet for ejendomsværdiskatten, hvori skat-

teværdien af personfradrag og underskud i den skattepligtige indkomst hel-

ler ikke vil kunne modregnes.

102

UDKAST

Det foreslås i § 31, stk. 1, i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov, at ejendomsværdiskat af ejendomme, jf. § 3 i det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, ejet af fysiske personer og

grundskyld af ejerboliger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-4, i det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov, eller ubebyggede grunde, jf. ejen-

domsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 7 og 8, ejet af fysiske personer opkræ-

ves af Skatteforvaltningen hos den eller de fysiske personer, der ejer ejen-

dommen i henhold til autoritativt register.

De ejendomme, som er omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov, er alle ejendomme, der af ejeren kan anvendes til be-

boelse, og som kan betegnes som ejerboliger. For en nærmere beskrivelse

af de omfattede ejendomme henvises i øvrigt til det samtidigt fremsatte lov-

forslag til en ny ejendomsskattelov.

Det foreslås i ejendomsskattelovens § 31, stk. 2, at reglerne om indkomstår,

forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning og hæftelse af

indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven skal finde anvendelse for ejen-

domsværdiskat og grundskyld af ejerboliger og ubebyggede grunde omfat-

tet af stk. 1. Reglerne i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., om fordeling

af indkomsten mellem ægtefæller finder tilsvarende anvendelse for ejen-

domsværdiskat af ejerboliger omfattet af stk. 1.

Det er i kildeskattelovens § 24 A, 1. pkt., fastsat, at ved opgørelsen af en

ægtefælles skattepligtige indkomst og kapitalindkomst medregnes kapital-

indkomst, jf. personskattelovens § 4, hos den af ægtefællerne, der efter æg-

teskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet eller, for så vidt angår

kapitaludgifter, hæfter for betalingen. Kan det ikke afgøres, hvem af ægte-

fællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver

ægtefælle halvdelen, jf. kildeskattelovens § 24 A, 2. pkt. Henvisningen in-

debærer, at for ægtepar skal ejendomsværdiskatten og grundskylden af de

omfattede ejendomme ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov pålægges den ægtefælle,

der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over ejerboligen.

Ophører en ejendom med at være en ejerbolig, jf. forslaget til en ny ejen-

domsskattelov, vil ejerboligen ikke længere skulle være omfattet af reglerne

om anvendelse af indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg,

opkrævning og hæftelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven og

kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt. Det indebærer, at grundskylden på

den pågældende ejendom eller en del heraf ikke længere vil skulle opkræves

103

UDKAST

via personskattesystemerne, jf. reglerne herom i kildeskatteloven, men di-

rekte hos hovedejeren uden om forskuds- og slutskattesystemet.

Efter den foreslåede ordning vil det som udgangspunkt ikke skulle være et

krav, at ejeren af ejendommen bebor ejendommen. Det vil f.eks. betyde, at

en ejer, der bebor beboelsesdelen på en ejendom, der anvendes til både be-

boelse og erhverv, vil blive omfattet af reglerne i kildeskatteloven om for-

faldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning og hæftelse vedrø-

rende grundskylden, der kan henføres til den del af ejendommen, der anven-

des til beboelsesformål, uanset at vedkommende ikke selv bebor ejendom-

men.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1. pkt., vil med-

føre, at grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det

samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov tillige vil skulle

tilsvares i løbet af indkomståret med foreløbige beløb.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af kildeskattelovens

§ 40, 1. pkt., jf. ovenfor, og vil medføre, at de foreløbige beløb for grund-

skyld, der tilsvares efter kildeskattelovens § 41, stk. 1, 2. pkt., vil skulle

indeholdes i skattepligtig indkomst (A-skat) efter reglerne i kildeskattelo-

vens §§ 43-39, som indeholdt arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne i §§ 49

A-49 D, ved indeholdelse i aktieudbytte m.v. efter reglerne i afsnit VI om

indeholdelse i aktieudbytte m.m. eller ved betaling af skatter i henhold til

skattebillet (B-skat) i rater. Det samme er efter gældende ret tilfældet for

bl.a. ejendomsværdiskatten.

Efter kildeskattelovens § 42 skal foreløbige skattebeløb for den enkelte skat-

tepligtige så vidt muligt svare til de beløb af skatter, der udskrives efter ka-

lenderårets udløb. De udskrevne beløb benævnes »slutskat«.

Kildeskattelovens §§ 60-62 indeholder reglerne om opgørelse af slutskat og

overskydende skat, hvis de foreløbigt betalte skatter overstiger slutskatten,

og restskat, hvis de foreløbigt betalte skatter ikke dækker slutskatten, og om

udbetaling af overskydende skat henholdsvis betaling af restskat.

Disse regler om slutskat, overskydende skat og restskat vil efter forslaget

også skulle omfatte grundskylden af ejerboliger ejet af fysiske personer om-

fattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov på

samme måde som ejendomsværdiskatten.

104

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, udarbejder Skatteforvaltningen til brug

for indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst skattekort og bikort eller

frikort, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7, vedrørende skattepligtige, som for-

ventes at få A-indkomst i det pågældende år. Er den forventede indkomst

under det beløb, hvor der skal betales skat, udarbejder Skatteforvaltningen

et frikort for den skattepligtige, jf. stk. 7. Forventes indkomsten at komme

over den grænse, hvor der skal betales skat, udarbejder Skatteforvaltningen

et hovedkort og bikort. Frikort, hovedkort og bikort kaldes samlet skatte-

kort. På hovedkortet er anført trækprocent og det fradragsbeløb, der ikke

skal betales skat af. Bikortet anvendes, hvis den skattepligtige modtager ind-

komst m.v. fra flere udbetalere. Bikortet indeholder alene en trækprocent.

Efter kildeskattelovens § 48, stk. 5, 1. pkt., drager Skatteforvaltningen om-

sorg for, at det på skattekort og bikort anføres, med hvilken procent inde-

holdelse af foreløbige skattebeløb skal foretages (indeholdelsespro-

cent/trækprocent). Indeholdelsesprocenten fastsættes efter kildeskattelo-

vens § 48, stk. 5, 2. pkt., under hensyn til den skattepligtiges forventede

indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter ejendomsværdi-

skatteloven.

Det foreslås med ændringen af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., jf. lovforsla-

gets § 1, nr. 2, at grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet

af ejendomsskatteloven, jf. det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov, vil skulle opkræves via personskattesystemerne. Når grund-

skylden ifølge den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 41, stk. 1, 1.

pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, vil skulle opkræves foreløbigt via forskuds-

skattesystemet, vil indeholdelsesprocenten skulle fastsættes under hensyn-

tagen til også den forventede grundskyld af de ejendomme, som den skatte-

pligtige ejer.

Det er i kildeskattelovens § 52, stk. 1, fastsat, at skal der ifølge foranstående

bestemmelser i kildeskatteloven tages hensyn til den skattepligtiges forven-

tede indkomstforhold og forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven,

fastsættes disse, for så vidt andet ikke følger af kildeskattelovens §§ 53 og

54, i overensstemmelse med de oplysninger om den skattepligtiges ind-

komstforhold, som følger af 1) årsopgørelsen for det andet indkomstår forud

for det indkomstår, forskudsopgørelsen vedrører, 2) ændringer af forskuds-

opgørelsen for indkomståret forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen

105

UDKAST

vedrører, 3) løbende oplysninger fra indberetningspligtige efter skatteind-

beretningsloven for året forud for det indkomstår, forskudsopgørelsen ved-

rører, og 4) oplysninger fra indkomstregisteret og andre registre, som Skat-

teforvaltningen modtager oplysninger fra, for året forud for det indkomstår,

som forskudsopgørelsen vedrører.

Det følger af den foreslåede ændring af kildeskattelovens

§ 48, stk. 5, 2. pkt.,

§ 52, stk. 1,

at henvisningen til »ejendomsværdiskatteloven« skal ændres

til »ejendomsskattelovens kapitel 1-3«.

Den foreslåede ændring af § 48, stk. 5, 2. pkt., vil medføre, at henvisningen

til ejendomsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til ejen-

domsskattelovens kapitel 1-3, der vil indeholde reglerne om ejendomsvær-

diskat, grundskyld og dækningsafgift.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny

ejendomsskattelov. Forslaget vil medføre, at indeholdelsesprocenten (træk-

procenten) vil skulle fastsættes under hensyn til den skattepligtiges forven-

tede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter lovforslaget til

en ny ejendomsskattelov.

Det foreslåede vil medføre, at skat efter ejendomsskatteloven, jf. lovforslag

til en ny ejendomsskattelov, herefter vil komme til at omfatte ejendomsvær-

diskat og grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejen-

domsskatteloven.

Den foreslåede ændring af § 52, stk. 1, vil medføre, at henvisningen til ejen-

domsværdiskatteloven vil blive ændret til en henvisning til ejendomsskatte-

lovens kapitel 1-3, der vil indeholde reglerne om ejendomsværdiskat, grund-

skyld og dækningsafgift.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny

ejendomsskattelov. Forslaget vil betyde, at forventet skat efter lovforslag til

en ny ejendomsskattelov også vil skulle omfatte grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven. Forventet skat ef-

ter ejendomsskatteloven vil også skulle omfatte ejendomsværdiskat, idet

forventet skat efter ejendomsværdiskatteloven efter gældende regler omfat-

ter ejendomsværdiskatten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

106

UDKAST

Til nr. 4

Det er i kildeskattelovens § 52, stk. 3, fastsat, at antages det, at den skatte-

pligtige skal betale skat efter ejendomsværdiskatteloven, fastsættes denne

under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.

Det foreslås at affatte kildeskattelovens

§ 52, stk. 3,

således, at antages det,

at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat eller grundskyld af ejer-

boliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven, fastsættes

ejendomsværdiskatten og grundskylden under hensyn til den forventede

ejendomsværdiskat og grundskyld.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny

ejendomsskattelov. Forslaget vil betyde, at hvis det antages, at den skatte-

pligtige vil skulle betale grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer

omfattet af ejendomsskatteloven, vil grundskylden til brug for skattekortbe-

regningen skulle fastsættes under hensyn til den forventede grundskyld.

Forslaget vil ikke ændre på den gældende regel om, at såfremt det antages,

at den skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat efter ejendomsskattelo-

ven, fastsættes denne under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat.

Antages det, at den skattepligtige vil skulle betale både ejendomsværdiskat

og grundskyld, vil såvel ejendomsværdiskatten som grundskylden efter for-

slaget skulle fastsættes under hensyn til den forventede ejendomsværdiskat

og grundskyld til brug for skattekortberegningen.

For en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås ved ejerboliger ejet af fysi-

ske personer, henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Kildeskattelovens § 61, stk. 9, fastsætter en dækningsrækkefølge ved beta-

ling af restskat. Det fremgår af bestemmelsen, at af de skattebeløb, der op-

kræves eller inddrives for et indkomstår, dækkes indkomstskat forud for

ejendomsværdiskat, og arbejdsmarkedsbidrag dækkes forud for A-skat og

B-skat.

Bestemmelsen har betydning i tilfælde, hvor det opkrævede eller inddrevne

beløb ikke er stort nok til at dække alle de beregnede skatter.

107

UDKAST

Når Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, overtager opkrævningen

af grundskylden af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det sam-

tidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, er det nødvendigt at

fastsætte, hvor denne grundskyld skal indgå i dækningsrækkefølgen ved op-

krævning af skattebeløb.

Skatteforvaltningen vil ligeledes overtage administrationen af den kommu-

nale pensionistlåneordning til betaling af grundskyld. Til sikkerhed for lån

og påløbne renter vil en pensionist skulle stille sikkerhed i sin ejendom i

form af et skadesløsbrev eller ejerpantebrev og inden for den seneste ansatte

offentlige ejendomsværdi. Er det ikke længere muligt at tinglyse sikkerhed

for påløbne renter inden for seneste ansatte offentlige ejendomsværdi, vil

renterne i medfør af § 56, stk. 3, i det samtidigt fremsatte lovforslag

til en

ny ejendomsskattelov

forfalde til betaling, hvorfor disse renter også vil

skulle indgå i dækningsrækkefølgen ved opkrævning af skattebeløb.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

§ 61, stk. 9,

efter »ejendomsværdi-

skat« indsættes »og grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer om-

fattet af ejendomsskatteloven og renter, der forfalder til betaling efter ejen-

domsskattelovens § 56, stk. 3«.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 61, stk. 9, vil medføre, at af

de skattebeløb, der opkræves for et indkomstår, vil indkomstskat skulle

dækkes forud for både ejendomsværdiskat, grundskyld af ejerboliger ejet af

fysiske personer og renter, der forfalder til betaling efter § 56, stk. 3, i lov-

forslaget til en ny ejendomsskattelov.

Grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af lovforslaget

til en ny ejendomsskattelov og renter, der forfalder til betaling efter § 56,

stk. 3, i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov, vil således med forslaget

til ændring af kildeskattelovens § 61, stk. 9, skulle dækkes efter indkomst-

skat på samme vis, som ejendomsværdiskat dækkes efter gældende ret.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 61, stk. 9, er, jf. ovenfor, en

konsekvens af, at opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske

personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov med den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 40, 1. pkt., vil

skulle opkræves af Skatteforvaltningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, og at

Skatteforvaltningen vil skulle overtage administrationen af den kommunale

pensionistlåneordning til betaling af grundskyld, jf. § 50, stk. 1, i lovforsla-

get til en ny ejendomsskattelov.

108

UDKAST

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Det er i kildeskattelovens § 64, stk. 1, fastsat, at staten efter reglerne i lov

om kommunal indkomstskat til den enkelte kommune afregner den del af

skatterne, der udgør kommunal indkomstskat og kirkeskat.

Grundskylden er efter gældende regler i lov om kommunal ejendomsskat en

kommunal skatteindtægt. Det fremgår af boligskatteforliget, at grundskyl-

den fortsat vil være en kommunal skatteindtægt, selv om Skatteforvaltnin-

gen overtager opkrævningen heraf. Der foreslås således ingen ændring

heraf.

Det foreslås i kildeskattelovens § 40, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at

grundskylden af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendoms-

skatteloven vil skulle opkræves via personskattesystemerne.

Det foreslås, at der i kildeskattelovens

§ 64, stk. 1,

efter »lov om kommunal

indkomstskat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dæknings-

afgift til kommunerne«, og at der efter »udgør kommunal indkomstskat«

indsættes »grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af

ejendomsskatteloven«.

Efter forslaget vil staten efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat til

den enkelte kommune skulle afregne den del af skatterne, der udgør kom-

munal indkomstskat, grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer om-

fattet af det samtidigt fremsatte for til ejendomsskattelov og kirkeskat.

Den foreslåede ændring af kildeskattelovens § 64, stk. 1, vil således med-

føre, at staten også vil skulle afregne grundskyld af ejerboliger ejet af fysi-

ske personer omfattet af lovforslaget til en ny ejendomsskattelov efter reg-

lerne herom i lov om kommunal indkomstskat. Grundskylden vil som anført

fortsat skulle være en kommunal skatteindtægt. Der henvises til bemærk-

ningerne til lovforslagets § 2, nr. 3 og 4.

Grundskyld af andre ejendomme end ejendomme ejet af fysiske personer og

dækningsafgift vil ligeledes fortsat skulle være en kommunal indtægt, og

begge skatter vil ligesom grundskyld af ejerboliger skulle opkræves af Skat-

teforvaltningen.

109

UDKAST

Opkrævningen af grundskyld af andre ejendomme end ejendomme ejet af

fysiske personer og dækningsafgift vil skulle ske direkte hos ejerne uden for

forskuds- og slutskattesystemet for indkomstskatterne. De foreslåede regler

for afregning af grundskyld og dækningsafgift af andre ejendomme foreslås

fastsat i § 15, stk. 2 og 3, i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovforslagets

§ 2, nr. 3.

For så vidt angår forslaget om, at der efter »lov om kommunal indkomst-

skat« indsættes »og statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til

kommunerne«, er der tale om en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvor-

ved det foreslås at ændre titlen på lov om kommunal indkomstskat til »lov

om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld og dæk-

ningsafgift til kommunerne«.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Lov om kommunal indkomstskat indeholder i §§ 15 og 16 regler om statens

udbetaling og afregning af kommunal indkomstskat til kommunerne, som

opkræves via indkomstskattesystemet.

Reglerne om opkrævning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske perso-

ner omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov via personskattesystemerne foreslås fastsat i kildeskatteloven, jf. lov-

forslagets § 1.

Reglerne om statens opkrævning af grundskyld af andre ejendomme end

ejendomme ejet af fysiske personer og af dækningsafgift foreslås fastsat i §

33 i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov.

Såvel grundskylden som dækningsafgiften vil fortsat skulle være kommu-

nale indtægter. Det er alene opkrævningen af grundskyld og dækningsafgift,

der i henhold til boligskatteforliget og kompensationsaftalen overgår fra

kommunerne til staten fra og med 2024. Der vil dermed være behov for at

fastsætte regler om statens afregning til kommunerne af de beløb for grund-

skyld og dækningsafgift, som Skatteforvaltningen vil skulle opkræve på

vegne af kommunerne.

110

UDKAST

Det foreslås, at de regler, der vil skulle gælde for Skatteforvaltningens ud-

betaling af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, fastsættes i §§

14-16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. lovforslagets § 2, nr. 2-6.

Det foreslås på den baggrund at ændre

titlen

på lov om kommunal indkomst-

skat til »lov om kommunal indkomstskat og statens afregning af grundskyld

og dækningsafgift til kommunerne«.

Forslaget vil indebære, at titlen på loven vil afspejle, at loven efter forslaget

også vil komme til at indeholde regler, der vil skulle gælde for statens af-

regning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, jf. ovenfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det er i § 14 i lov om kommunal indkomstskat fastsat, at for opkrævning af

kommunal indkomstskat af personer og kirkeskat gælder de regler, der er

fastsat herom i kildeskatteloven. De regler, der henvises til, er navnlig reg-

lerne i kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v. Reg-

lerne om statens udbetaling af kommunal indkomstskat til kommunerne er

fastsat i §§ 15-17 i lov om kommunal indkomstskat.

Med forslagene til ændringer i kildeskatteloven foreslås det, at grundskyld

af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte

lovforslag til en ny ejendomsskattelov vil skulle opkræves via personskatte-

systemerne. Der henvises til bemærkningerne til ændringerne af kildeskat-

telovens §§ 40 og 41, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås endvidere, at reglerne om statens udbetaling og afregning af

grundskyld indsættes i lov om kommunal indkomstskat, hvis titel foreslås

ændret, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.

Det foreslås, at det i

§ 14

i lov om kommunal indkomstskat indsættes som

2. pkt.,

at det samme gælder for opkrævning af grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven.

Forslaget vil medføre, at også for opkrævning af grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov vil de bestemmelser, der er fastsat i kildeskatteloven,

skulle gælde. De bestemmelser, der henvises til, vil navnlig være reglerne i

kildeskattelovens afsnit V om opkrævning af indkomstskat m.v.

111

UDKAST

Med forslaget til en ny ejendomsskattelov afgrænses de ejendomme, der vil

skulle anses for ejerboliger, af hvilke grundskylden vil skulle opkræves via

personskattesystemerne. For en nærmere beskrivelse af, hvad der forstås

ved ejerboliger ejet af fysiske personer, henvises i øvrigt til lovforslag til en

ny ejendomsskattelov.

Med forslaget videreføres endvidere gældende regler om, at for opkrævning

af kommunal indkomstskat af personer og kirkeskat gælder de regler, der er

fastsat herom i kildeskatteloven. Forslaget indebærer således ingen ændring

af gældende regler om opkrævning af kommunal indkomstskat af personer

og kirkeskat.

For opkrævning af grundskyld af andre ejendomme, der ikke er omfattet af

§ 14, og for opkrævning af dækningsafgift, vil de bestemmelser, der er fast-

sat i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, skulle

gælde. De foreslåede regler i ejendomsskatteloven vil skulle gælde for

grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger ejet af fysiske personer,

herunder f.eks. erhvervsejendomme, hvad enten erhvervsejendommen m.v.

ejes af en fysisk person eller en juridisk person, og for dækningsafgift. Der

henvises til § 33 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov og bemærknin-

gerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.2 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger.

Til nr. 3

Det er i § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat fastsat, at grundskyld

og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunal-

bestyrelsens nærmere bestemmelse med forfaldstid den 1. i de måneder, som

kommunalbestyrelsen bestemmer. Det vil sige, at kommunen opkræver

grundskylden og dækningsafgiften, og at den, som grundskylden og dæk-

ningsafgiften pålægges, skal indbetale grundskylden og dækningsafgiften til

kommunen. I de fleste kommuner opkræves grundskylden og dækningsaf-

giften i to årlige rater med forfaldstid den 1. januar og den 1. juli.

Det foreslås i kildeskattelovens §§ 40 og 41, at grundskyld af ejerboliger

ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en

ny ejendomsskattelov skal opkræves via personskattesystemerne, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

112

UDKAST

Det foreslås endvidere i det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejen-

domsskattelov, at grundskyld af andre ejendomme end ejendomme ejet af

fysiske personer og dækningsafgift skal opkræves af Skatteforvaltningen ef-

ter de foreslåede regler i § 33. Der henvises til den foreslåede § 33 i ejen-

domsskatteloven og bemærkningerne hertil.

Det er kun opkrævningen af grundskylden og dækningsafgiften, som staten

vil skulle forestå. Det fremgår af boligskatteforliget, at grundskyld og dæk-

ningsafgift fortsat vil være kommunale skatteindtægter, selv om Skattefor-

valtningen fra og med 2024 vil skulle overtage opkrævningen heraf. Der vil

derfor skulle fastsættes regler, der regulerer statens udbetaling til kommu-

nerne af den grundskyld og dækningsafgift, som staten, dvs. Skatteforvalt-

ningen, på vegne af kommunerne har opkrævet.

Det foreslås, at der i

§ 15

i lov om kommunal indkomstskat indsættes nye

stk. 2

Det foreslås i

stk. 2, 1. pkt.,

at staten til den enkelte kommune ved begyn-

delsen af [hver måned/hvert halvår] skal udbetale et beløb til foreløbig dæk-

ning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af ejen-

domsskatteloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at staten –

ud over til kommunal indkomstskat og kirkeskat, jf. stk. 1 – vil skulle udbe-

tale et beløb til foreløbig dækning af grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske

personer omfattet af det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendoms-

skattelov.

Det foreslås i

stk. 2, 2. pkt.,

at udbetalingen vil skulle svare til [en tolvte-

del/halvdelen] af det årlige beløb, der efter det for kommunen vedtagne års-

budget udgør dens indtægt ved grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske per-

soner omfattet af ejendomsskatteloven.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at den [må-

nedlige/halvårlige] udbetaling efter den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil

skulle svare til [en tolvtedel/halvdelen] af det årlige beløb, der efter det for

kommunen vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved grundskyld af ejer-

boliger ejet af fysiske personer omfattet af ejendomsskatteloven.

113

UDKAST

Det foreslås i

stk. 2, 3. pkt.,

at grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske per-

soner omfattet af ejendomsskatteloven vil skulle omfatte indkomstårets be-

løb uden nedsættelse for beløb, som staten har ydet som rabat eller lån til

betaling af stigninger i grundskyld efter ejendomsskattelovens kapitel 8.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at beløb for

grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det samtidigt

fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, som staten vil skulle ud-

betale til kommunerne, således vil skulle omfatte grundskylden inklusive

grundskyldsbeløb, som ejerne måtte være ydet som rabat eller som lån til

betaling af efter det foreslåede kapitel 8 i det samtidigt fremsatte lovforslag

til en ny ejendomsskattelov.

Efter det foreslåede kapitel 8 i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov vil

der blive ydet lån til betaling af dels stigningen i grundskylden af ejerboliger

ejet af fysiske personer efter den permanente indefrysningsordning, dels den

resterende grundskyld af ejerboliger, som ejes af pensionister m.fl. efter

pensionistlåneordningen til betaling af grundskyld. Der henvises til kapitel

8 og bemærkningerne hertil i lovforslaget til en ny ejendomsskattelov.

Den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, 3. pkt., i lov om kommunal ind-

komstskat vil indebære, at den enkelte kommune efter de foreslåede bestem-

melser i 1. og 2. pkt. vil få udbetalt den fulde grundskyld inklusiv den del af

grundskylden, som boligejeren umiddelbart ikke betaler, men som boligeje-

ren af staten ydes lån til betaling af. Kommunerne vil således ikke skulle

bære risikoen for, at de lån, der er ydet til betaling af grundskylden, ikke

tilbagebetales ved lånets forfald og ikke kan inddrives.

Det foreslås i

stk. 3, 1. pkt.,

at staten vil skulle udbetale grundskyld af fast

ejendom, der ikke er omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, og

dækningsafgift af fast ejendom til den enkelte kommune [månedligt/halvår-

ligt] på samme tidspunkter som udbetalinger nævnt i den foreslåede bestem-

melse i stk. 2 til foreløbig dækning af denne grundskyld og dækningsafgift.

Det foreslås i

2. pkt.,

at den [månedlige/halvårlige] udbetaling skal svare til

[en tolvtedel/halvdelen] af det årlige beløb, der efter kommunens vedtagne

årsbudget udgør dens indtægt ved grundskyld og dækningsafgift.

De foreslåede regler i § 15, stk. 3, i lov om kommunal indkomstskat vil

således skulle regulere, hvornår staten vil skulle udbetale den grundskyld,

der ikke er omfattet af de foreslåede udbetalingsregler i § 15, stk. 2, og dæk-

ningsafgift.

114

UDKAST

Den grundskyld, der foreslås omfattet af udbetalingsreglerne i § 15, stk. 2,

vil være grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske personer omfattet af det

samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov. Den grundskyld,

der ikke er omfattet af de foreslåede udbetalingsregler i § 15, stk. 2, vil der-

med være grundskyld af andre ejendomme end ejerboliger ejet af fysiske

personer.

Forslaget i stk. 3, 1. pkt., vil indebære, at staten vil skulle udbetale grund-

skyld af fast ejendom, der ikke er omfattet af de foreslåede regler i stk. 2, og

dækningsafgift af fast ejendom til den enkelte kommune ved begyndelsen

af [hver måned/hvert halvår]. Udbetalingerne vil skulle være til foreløbig

dækning af grundskylden og dækningsafgiften.

Skatteforvaltningen vil skulle foretage udbetaling af budgetterede beløb,

uanset om ejeren af ejendommen har indbetalt de skyldige beløb til Skatte-

forvaltningen. Det er således med forslaget staten, der vil skulle bære risi-

koen for betalingen af grundskyld og dækningsafgift.

Efter det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil den [månedlige/halvårlige] udbetaling

skulle svare til [en tolvtedel/halvdelen] af det årlige beløb, der efter kom-

munens vedtagne årsbudget udgør dens indtægt ved grundskyld og dæk-

ningsafgift.

Det er under afklaring, om udbetalingen efter de foreslåede bestemmelser §

15, stk. 2 og 3, vil skulle ske månedligt eller halvårligt, hvilket er årsagen

til, at dette er anført med forbehold i høringsversionen af lovforslaget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det er i § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat fastsat, at for kom-

muner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget, foretages en opgørelse af henholdsvis de kommunale indkomst-

skatter og kirkeskatten pr. 1. maj i året to år efter kalenderåret.

Staten vil efter det samtidigt fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskatte-

lov og dette lovforslag skulle varetage opkrævningen af grundskylden og

dækningsafgiften. Med dette lovforslag foreslås, at staten vil skulle udbetale

kommunernes budgetterede indtægt fra grundskylden og dækningsafgiften

i [12 rater] gennem året.

115

UDKAST

Det følger af den foreslåede ændring af

§ 16, stk. 1,

i lov om kommunal

indkomstskat, at »henholdsvis« udgår, og at der efter »indkomstskatter«

indsættes », grundskylden, dækningsafgiften«.

Den foreslåede ændring vil indebære, at det vil blive fastsat, at der for kom-

muner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget, vil skulle foretages en opgørelse af de kommunale indkomst-

skatter, grundskylden, dækningsafgiften og kirkeskatten pr. 1. maj i året 2

år efter kalenderåret.

Opgørelsen i § 16, stk. 1, vil således efter forslaget tillige skulle omfatte

grundskylden og dækningsafgiften og vil indebære, at den endelige opgø-

relse vedrørende grundskyld og dækningsafgift vil skulle ske pr. 1. maj to

år efter kalenderåret.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle gælde for al grundskyld, og den vil

dermed skulle gælde for såvel grundskyld af ejerboliger ejet af fysiske per-

soner som grundskyld af andre ejendomme. Grundlaget for opkrævning af

både grundskylden af ejerboliger og grundskylden af andre ejendomme og

dækningsafgiften vil skulle være kommunernes budgetterede indtægter i

årsbudgettet fra grundskylden og dækningsafgiften.

Forslaget vil betyde, at den endelige opgørelse vedrørende grundskyld og

dækningsafgift for de selvbudgetterende kommuner vil skulle foretages på

samme tidspunkt, som efter gældende regler er tilfældet for den endelige

opgørelse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskat.

Forslaget om, at »henholdsvis« skal udgå af § 16, stk. 1, vil indebære en

sproglig justering som konsekvens af, at det foreslås, at opgørelsen i § 16,

stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat vil skulle udvides til også at omfatte

grundskyld og dækningsafgift.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det er i § 16, stk. 2, i lov om kommunal indkomstskat fastsat, hvordan op-

gørelsen af efterreguleringsbeløb og afregningen af efterreguleringsbeløb

for indkomstskat og kirkeskat nærmere skal ske. Efterreguleringsbeløbet for

henholdsvis kommunal indkomstskat og kirkeskat opgøres efter § 16, stk. 2,

116

UDKAST

1. pkt., som skatten, der opgøres ved beregningen af slutskat for et kalen-

derår, herunder beløb, der som følge af ændringer i skatteansættelser er ført

i tilgang eller til afgang, fratrukket summen af de månedlige beløb, der efter

§ 15 i lov om kommunal indkomstskat er udbetalt til kommunen i det på-

gældende kalenderår.

Eventuel afregning af efterreguleringsbeløb sker efter § 16, stk. 2, 2. pkt., i

lov om kommunal indkomstskat med en tredjedel hver i månederne januar,

februar og marts i året 3 år efter dette kalenderår.

Det foreslås, at opgørelsen af efterreguleringsbeløbet for grundskyld og

dækningsafgift og afregning af eventuelle afregningsbeløb skal ske på

samme måde som efter gældende regler er tilfældet for den endelige opgø-

relse af de kommunale indkomstskatter og kirkeskat.

Det foreslås af lovtekniske grunde at nyaffatte

§ 16, stk. 2, 1. pkt.,

i lov om

kommunal indkomstskat, således at efterreguleringsbeløbet for den kommu-

nale indkomstskat, grundskylden, dækningsafgiften og kirkeskatten skal op-

gøres som det beløb, der opgøres ved den endelige beregning heraf for et

kalenderår, herunder beløb, der som følge af ændringer af skatteansættelser

og ændringer i grundlaget for grundskyld og dækningsafgift er ført i tilgang

eller til afgang, fratrukket summen af de beløb, der efter § 15 er udbetalt til

kommunen i det pågældende kalenderår.